4. Soft adventure race udfordringer i naturen

Transkript

1 4. Soft adventure race udfordringer i naturen Af Martin Elmbæk Knudsen Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand.scient Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Odense. Har været højskolelærer fra Idrætslig baggrund: Udøver i fodbold, badminton, volleyball, spring/rytmegymnastk og friluftsaktiviteter. Træner i gymnastik og volleyball. Indledning Et Adventure Race er et løb, der indebærer holdsamarbejde, konkurrence, alsidige udfordringer i naturen og fysisk udholdenhed. Denne kombination placerer adventure race som friluftssport, dvs. en hybrid af sport og friluftsliv. En naturlig del af ethvert adventure race er elevernes egen orientering fra sted til sted. Det kan derfor lette forståelsen af et adventure race ved at betragte det som et orienteringsløb krydret med alsidige udfordringer. Yderligere indebærer holdsamarbejdet og konkurrencen, at gruppen er samlet under hele løbet og sammen må gøre deres bedste. Som gruppe må de også selv transportere, hvad de skal bruge for at kunne klare sig selv. Endelig gælder det, at kun fodspor må efterlades i naturen. Mange børn kender adventure race fra TV. I skolen kan det være meget vanskeligt at efterligne disse adventure races med deres store krav til udstyr, fysisk udholdenhed, teknik med mere. Dog vil det stadig være muligt at påvirke deltagerne i forhold til områderne natur, individ og gruppe 1. For ikke at skabe falske forventninger til adventure race i skolen, mener jeg betegnelsen Soft Adventure Race eller forkortet Soft Adventure er mere sigende om den faktiske aktivitet, børnene skal deltage i. Et soft adventure race er, hvad du gør det til! Der er mange muligheder i planlægningen af et race, og den åbne form og indhold betyder, at underviseren kan sætte sit helt eget præg på løbet og lave et race, der aldrig tidligere er blevet lavet. Er mulighederne til stede kan underviseren forme et race, som tilgodeser præcis de læringsmuligheder (eller mål), han/hun vil fokusere på. Dermed bliver det muligt at målrette løbet, så det giver deltagerne helt bestemte oplevelser, spændingsmomenter og valgmuligheder. Adventure Racing kendes også under betegnelsen idrætscross, og disciplinen er et forholdsvis nyt og ubeskrevet blad i skoleidrætten. Årsagen er enkel: Et adventure race er vanskeligt at placere ind i idrætstimerne i et skoleskema, og det er ressourcekrævende at undervise i. Derfor udfolder soft adventure sig bedst muligt på temadage, studieture eller lignende, hvor flere sammenhængende timer og flere lærerkræfter er til rådighed. At kombinere soft adventure med tværfaglig undervisning er således oplagt. En dag med soft adventure skaber nye relationer blandt eleverne og giver ikke mindst uforglemmelige oplevelser. Velvidende at der gåes på kompromis med nogle af de værdifulde læringsmuligheder og store oplevelser, som kombineres i et mere fyldigt soft adventure, vil artiklen her både give et bud på, hvordan man kan proppe soft adventure race-lignende aktiviteter ind i et skoleskema, samt give et bud på hvordan én underviser sammen med sine elever kan planlægge, afvikle og evaluere soft adventure. Dette kapitel: 1. Forholder sig til målsætning 2. Giver et eksempel på et soft adventure race 3. Diskuterer mulige didaktiske overvejelser 4. Giver eksempel på at elever hjælper med at afvikle soft adventure race 5. Forholder sig til differentiering og evaluering m.m. ad 1) Målsætning I soft adventure vil der næsten altid arbejdes med mange forskellige mål inden for områderne tekniske/idrætsfaglige færdigheder, fysisk formåen, personlige og sociale kompetencer. Da underviseren samtidig skal forholde sig til sikkerhed, rammer og ressourcer, skabes en vis kompleksitet, der gør det vanskeligt at afgøre, hvor fokuset rent faktisk ligger i fastlæggelsen af mål. Men det kan lade sig gøre i organiseringen af soft adventure at vægte nogle områder frem for andre. Indledende anføres mulige trinmål for klasse, som der kan arbejdes henimod i soft adventure. 1 Bredahl & Øyås 31

2 udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene Soft adventure er imidlertid kun én af flere friluftsaktiviteter til at nå ovennævnte mål. Men i soft adventure er det opfattelsen, at målene kan nås under én og samme aktivitet. Desuden sættes følgende mål som knytter sig særligt til soft adventure race: udvikle evne til at problemløse i naturen i samarbejde med andre Altså anses problemløsning og det at skulle tage beslutninger i et fællesskab som en væsentlig læringsmulighed i soft adventure. Samlet set skabes de store oplevelser i soft adventure ved, at elever lykkes sammen i arbejdet med de alsidige udfordringer, der findes eller iscenesættes i naturen. Ad 2) Eksempel på soft adventure i temauge: Klasse: To 7. klasser, 40 elever. Elevforudsætninger: Øvelse i orientering i samme skov med kort og kompas foretaget tidligere i temaugen Tidsramme: 3 hele klokketimer Sted: Skov Mål: Afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter udvikle evne til at problemløse i naturen i samarbejde med andre orientering i kendt skov ved hjælp af kort og kompas Afvikling af Soft Adventure: A) Samling ved startsted og inddeling i hold. B) Information og holdførerinfo. C) Prolog med udlevering af kort, blyant og noteshæfte samt rekvisitter der skal bruges til at løse udfordringerne ved posterne undervejs. Start umiddelbart efter prolog. D) Soft adventure som kaosløb. E) Slut evaluering. A) og B) Holdene er kønsintegrerede og består af 4-5 elever. Informationen der gives er af praktisk karakter, blandt andet hvornår og hvordan racet sluttes af, og eleverne gøres opmærksomme på, hvilke mål der fokuseres på i dagens race. Holdførerinfo er følgende (kun uddrag): Løbet indledes med en prolog. Efter prologen er løst, får I udleveret et orienteringskort.de levende poster er obligatoriske!. Der kan scores op til 75 point ved de levende poster. Der kan scores op til 25 point ved de ikke-obligatoriske bonusposter. Målposten er ikke indtegnet i løbet. Den finder I via en kompaskurs Alle skal være ved målposten senest kl. Det gælder om at samle så mange point som muligt. I skal være samlet i gruppen under hele løbet. I skal medbringe de ting I får udleveret, dvs. kort, kompas, notesbog, blyant, trankie, tændstikker, en hammer, et ur, en kniv samt basalt førstehjælpsudstyr. C) Eleverne udleveres det nødvendige grej, som de skal medbringe under racet. Holdene spredes ved at bestemme i hvilket område, de skal finde deres første post. Racet sættes i gang. 32

3 D) og E) Underviserne styrer de levende nærposter, som befinder sig i løbet. De 4 levende poster er skiløb, vandring på A-buk + stridsvognsræs, kvadrat-reb og bike & run. Bonusposterne er spørgsmål til almen viden samt gåder, men kunne lige så vel være spørgsmål relateret til idrættens verden. Racet afsluttes med en evaluering (se senere). Ad 3) Didaktiske overvejelser Sted: En begrænsning i arbejdet med friluftsaktiviteter er ofte adgang til naturen. En skov som i eksemplet er optimalt, men adgang til skoven er for mange skoler problematisk og tidskrævende. Derfor bør skolens nærområde med dets buske, læhegn, stier osv. overvejes som mulighed. Måske har skolens pedel et kort over området. Ellers finder man rimelig gode kort på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside på over alle områder i Danmark. På hjemmesiden findes Danmark aftegnet i højre side under overskriften find et sted. Klik på Danmark og du vil kunne finde både historiske 4-cm kort og landkort. Kortene kan udskrives og fås i forskellige målestoksforhold, fx 1: Her er de fleste stier indtegnet, og man kan alternativt selv indtegne yderligere signaturer, farvelægge m.m. Terrænet bør svare til elevforudsætninger især mht. orienteringsevne, selvstændighed og sikkerhed. Det er vigtigt, eleverne har gode muligheder for at finde rundt, så indledende undervisning i kortlæsning og orientering (nordvende) af kortet bør prioriteres. Holdførerinfo: Hvert hold udvælger en holdfører, som er den, der modtager information om løbet fra læreren. Holdføreren skriver den væsentlige information, som underviseren formidler, ned i stikord, og videreformidler til holdet. Holdførerinfo er en indledende øvelse i at dele information på holdet, og er med til at fremme holdfølelsen og skærpe opmærksomheden på løbet. Holdførerinfo kan naturligvis udelades og gives som generel information til alle inden løbets start, men det at mindst én elev fra hvert hold koncentreret har lyttet og nedskrevet løbets detaljer, anses som en mere sikker formidling. Organisering: Soft adventure kan afvikles som stjerneløb, cirkelløb eller kaosløb. Afvikling af racet som kaosløb betyder, at eleverne selv skal lægge en rute (som i eksemplet ovenfor). Formålet er at stimulere holdene til hele tiden at træffe valg. Denne frihed til selv at træffe valg kan have den logistiske ulempe, at alle holdene bevæger sig til samme sted samtidigt og dermed skaber flaskehalse/kø. Mulige løsninger er, at flere hold kan gennemføre en post samtidigt, eller at posterne er hurtige at gennemføre. I kaosløbet stilles større krav til orientering og til en vis selvstændighed på holdene, for der er ikke anden kontakt med holdene end ved de bemandede poster. Start og mål behøver ikke være placeret samme sted i kaosløbet, og man kan som i eksemplet undlade at indtegne målposten, såfremt eleverne har forudsætningerne til selv at finde frem til den. Uvisheden i denne finesse udfordrer og øger spændingsniveauet undervejs, men underviseren løber også den risiko, at eleverne ikke finder målposten! I så fald skal man overveje, hvorvidt der skal være en anden mulighed for at finde målposten fx via en ekstra død post, hvor målposten er indtegnet. Især i kaosløb og i ukendt terræn bør det overvejes, om hver gruppe skal have en mobiltelefon med rundt (evt. tapet fast på en lille rygsæk), så de kan kontakte læreren, hvis de skulle fare vildt. Aktiviteter/udfordringer: De indlagte aktiviteter tager afsæt i lærerens overvejelser omkring hvilke læringsmuligheder, der ønskes tilgodeset i racet. I eksemplet ovenfor er udvalgt aktiviteter, som eleverne ikke har prøvet før, og som indebærer samarbejde, kommunikation, rumlig og logisk-matematisk tænkning, styrke, udholdenhed, håndværksmæssige færdigheder, kortlæsning med mere. En beskrivelse af posterne fra racet ovenfor + andre mulige poster er følgende: Skiløb Holdet konstruerer et par ski ud fra to brædder, nogle kramper, en hammer, en kniv/saks og noget strik. Holdet bevæger sig rundt i en afmærket bane på skiene. Fokus på samarbejde, problemløsning, kommunikation Vandring på A-buk En A-buk med 3-4 lange reb i toppen rejses af eleverne, og spændes ud ved at eleverne holder i rebene. Opgaven er at vandre en rute med A-bukken, mens en deltager står på midterpinden. Der trækkes i rebene for at flytte A-bukkens ben Fokus på samarbejde, kommunikation, problemløsning, balance Stridsvognsræs A-bukken ovenfor lægges ned. Stadig står en person på midterpinden, og holder i en tømme bundet i toppen af A-bukken. De øvrige elever trækker stridsvognen en udvalgt rute. Alternativt bindes en tværpind i toppen til at trække i, og der kan konkurreres mod andre hold. Fokus på fysisk udholdenhed, balance, samarbejde 33

4 Kvadrat-reb Med et langt reb bundet sammen i enderne, skal holdet lave et kvadrat med bind for øjnene. Der må snakkes sammen. Fokus på kommunikation, problemløsning, samarbejde, sanser Bike & run Holdet tildeles færre cykler end antallet af deltagere. En afmærket rute skal cykles/løbes, og holdet deles om cyklen undervejs. Der må kun være en deltager på cyklen af gangen. I denne disciplin behøver holdet ikke at være samlet, men først når alle har gennemført ruten, er opgaven løst. Fokus på udholdenhed, social opmærksomhed, samarbejde Variationsmuligheder: Man kunne øge klar dig selv aspektet og dermed følelsen af kompetence hos eleverne, hvis de selv skulle bygge deres A-buk og stridsvogn. Det kunne forberedes med indledende undervisning i besnøringsaktiviteter i temaugen. Desuden vil det betyde mindre forberedelse til underviseren. Tid: De første gange er det særligt vanskeligt at vurdere hvor mange og hvilke aktiviteter, der kan nås i det tilgængelige tidsrum. Her kan det være en hjælp at forestille sig nogle max og minimum tider, som den enkelte aktivitet, og transport mellem posterne kan tage. Indledende kan max og minimum tider bruges til at vurdere, om tidsplanen holder. Forløb: Soft adventure kan ses som en isoleret aktivitet eller som afslutningen på et forløb med friluftsaktiviteter. Når tidligere idrætstimer inddrages, skabes der gode muligheder for at arbejde målrettet hen mod racet. Idrætstimerne bruges til at forberede de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre racet. Med introduktionen af racet som et langsigtet mål bliver det i høj grad muligt for eleverne at se meningen med aktiviteterne. Samtidig betyder det, at alle bliver mere lige, da flere bliver i besiddelse af de nødvendige færdigheder. Der kan fx indgå lektioner med fokus på intervalarbejde, kortlæsning i terræn, øvelser med kompas, frisbeegolf, klatring, kanosejlads eller andre emner og færdigheder, som man vælger at bringe ind i adventure racet. Tiden bliver en begrænsning, når soft adventure forsøges afviklet i idrætstimerne. En idrætstime kan dog gøres lidt længere end to lektioner, hvis større frikvarterer inddrages. Det kan blive nødvendigt for at have tilstrækkeligt med tid til soft adventure. Den relativt korte tid betyder, at klar dig selv aspektet nedtones. Man når simpelthen ikke så langt væk på to timer, så distancerne bliver korte og muligheden for at føle sig overgivet til naturens kræfter reduceres. Pointsystem: I mange adventure races gælder det om at komme først i mål. I eksemplet her er vinderholdet imidlertid det hold, der har samlet flest point undervejs. Det er altså ikke nødvendigvis det hurtigste hold, der har vundet, skønt de får nogle point for at komme tidligt i mål. Når det gælder om at samle flest point, skal eleverne gøre sig mere umage undervejs, og kompetencer som ikke umiddelbart relaterer sig til idræt kan være afgørende for udfaldet. Dermed får især elever der ikke er så stærke i idrætten bedre muligheder for at mærke egen betydning for det fælles resultat. Når det gælder om at komme først, er der mere fokus på fysiske forudsætninger. Det er samtidig mere overskueligt, hvem der fører løbet. Solo soft adventure: Har man ikke en temauge til rådighed til soft adventure, kan det lade sig gøre at afvikle det som solo-underviser 2. Som solounderviser er stjerneløbet den mest oplagte organiseringsmulighed. Her kan underviseren have flere levende nærposter i gang omkring stjernecentrum, og en hovedregel i løbet kan være, at holdene skiftevis skal tage en nærpost (dvs. en post ved stjernecentrum) og en fjernpost. Dermed vil holdene sandsynligvis kunne fordeles rimeligt i løbet, så kødannelse minimeres ved de levende poster omkring stjernecentrum. Det vil i mange tilfælde også være muligt at have flere hold i gang med samme post. Hvis enkelte elever på dagen ikke deltager i aktiviteterne, kan de måske udstationeres som kontrollører ved fjernposter, hvor snyd kan forekomme. 2 se inspirationshæfte Aktiv rundt i DK 2007 for klasse 34

5 Ad 4) Elever arrangerer soft adventure: Alternativt kan man dele ansvaret for afviklingen af soft adventure med eleverne. I så fald kan der arbejdes med følgende mål: planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår Inddragelsen af eleverne kan foregå på den måde, at klassen inddeles i 3 grupper, hvor hver gruppe på skift afvikler et soft adventure for de to andre grupper. Det kræver et længere forløb, da eleverne skal introduceres til soft adventure, forberede, afvikle og evaluere racet. Det vil være en god ide at hjælpe eleverne i gang ved at sætte racet ind i en ramme for hver enkelt gruppe. Rammen kan indeholde specifikke mål til hver enkelt gruppe, og gruppen kan så udvælge postaktiviteter og en organiseringsform (stjerneløb, cirkelløb eller kaosløb), der relaterer sig til disse mål. Læreren fungerer i høj grad som vejleder og hjælper med det praktiske. Nedenfor er anført yderligere en række mulige postaktiviteter, som eleverne kan inspireres af: Edderkoppespind Et mønster af strik trækkes på kryds og tværs mellem to træer. Eleverne skal på skift gennem et hul i mønstret uden at berøre edderkoppespindet. Ved berøring deles holdet om at tage armstrækninger. Det samme hul i spindet må kun benyttes en gang. Fokus på problemløsning, samarbejde, kommunikation. Vandtransport En rute af strik trækkes rundt om nogle træer. I den ene ende hænger nogle krus på strikket. Fra den ene ende transporteres på tid vand hen, hvor ruten slutter, og vandet hældes i en spand. Når tiden stopper, måles hvor meget vand, der er samlet i spanden (ved pointløb). Eller en bestemt mængde vand i spanden sender holdet videre. Fokus på problemløsning, samarbejde, eventuelt balance. 2 mand i 2 meters højde Ved hjælp af 3 lange rafter og noget reb, skal holdet så hurtigt som muligt få to mand op i mindst 2 meters højde. Fokus på problemløsning, samarbejde. Find en natur-ting Find en naturlig genstand der vejer et kilo + en genstand der er ca. en meter lang. Ved afvigelser deles holdet om at tage armstrækninger. Fokus på kommunikation, opmærksomhed. Puslespil En figur af legoklodser hænges op i en pose i et træ ved en død post. Ved posten læser eleverne sig frem til, at de skal løbe hen til en levende post (afstand under 200 meter), hvor de skal samle figuren med tilsvarende legoklodser. Er den ikke samlet korrekt, må hele gruppen tilbage igen og se efter. Husk: Masterfigur og 1-2 sæt legoklodser ved den levende post. Variation: Holdet deler sig i to grupper, en på hver sin side af en lodret presenning. Det ene hold har løse legoklodser, det andet har masterfiguren. Holdene kan ikke se hinanden og må kommunikere sig frem til, hvordan figuren samles korrekt. Fokus på problemløsning, kommunikation. Miniorienteringsløb i skoven Holdet skal gennemføre et mindre orienteringsløb med kort afstand mellem posterne. Eventuelt stilles spørgsmål til hver enkelt post fx hvor mange greb er der på den udendørs klatrevæg på gavlmuren, eller lignende. Fokus på orientering/kortlæsning, opmærksomhed. Gummistøvlekast Med front i kasteretningen kastes en gummistøvle (med langt skaft) gennem benene og over hovedet. Deltagerne skiftes til at kaste og skal på den måde kaste støvlen gennem en rute i skoven med færrest mulige kast. Vær opmærksom på placering af deltagerne, så de ikke får en støvle i hovedet. Fokus på motorik, samarbejde. 35

6 Præcisionskast Kan foregå med økse som øksekast, men det er udstyrskrævende. Alternativt kan bruges bolde, hulahopringe, frisbees eller naturlige genstande. Fokus på kastefærdigheder. Skovfrisbee Holdet skal kaste en frisbee på en udvalgt rute mellem hulahopringe/kegler fordelt i skovbunden. Alle skal være med til at kaste og gribe. Fokus på samarbejde, kastefærdigheder. Kædestafet En rute (gerne i terræn med forhindringer) gennemføres af en fra holdet, derefter gennemføres ruten af samme elev + en mere, dernæst også af en tredje, og til sidst af den fjerde (ved 4 deltagere). På den måde differentieres, så den mest udholdende elev kan få lov at løbe flest ture. Fokus på udholdenhed, samarbejde, eventuelt motorik. Rebbaner To reb spændes stramt op på kryds eller over hinanden. Man bevæger sig på rebene uden at røre jorden. Alternativt spændes kun et reb ud og man trækker sig frem over eller under rebet (kommandokravl). Fokus på motorik, balance. Kompaskurs med kort Kompashuset drejes til den angivne kompaskurs. Kompasset lægges med en af kompassets sider langs udgangspunktet A. Kompasset drejes til nordpilen peger mod nord, og nord-/syd linjerne i bunden af kompashuset er parallelle med medianerne på kortet. Fra A tegnes nu en hjælpestreg i marchpilens retning. Ud fra den angivne længde måles ud, og destinationen B indtegnes. Fokus på kort og kompas. Kompaskurs uden kort Kompashuset drejes til den angivne kompaskurs. Kompasset drejes nu til nordpilen dækkes af kompasnålens røde ende. Nu kigges der i marchpilens retning, og der pejles et punkt i horisonten, man flugter efter. De angivne meter skridtes ud. Fokus på orienteringsteknik med kompas. Målsætning, differentiering og evaluering Ad 5) Målsætning prioritering af læringsmuligheder I eksemplet øverst fokuseres blandt andet på målet at udvikle problemløsnings- og samarbejdsevne. Det sker især ved, at der stilles uvante opgaver, der kun løses med krav om samarbejde. Opsummerende er det opfattelsen, at målsætningen kan styre de didaktiske overvejelser under hensyntagen til sikkerhed, rammer og ressourcer. Så hvis underviseren har specifikke mål inden for fysisk udholdenhed, idrætsfaglige færdigheder og/eller personlige og sociale kompetencer som i eksemplet ovenfor, kan soft adventure være en motiverende og lærerig tilgang til at arbejde med disse mål. I bestræbelserne på at gå fra oplevelse til læring er refleksionen før, under og efter løbet afgørende 3. Derfor er det afgørende, at underviseren før løbet gør det tydeligt for deltagerne, hvilke mål der er i fokus, sikrer nogen refleksion via udfordringerne under løbet, og skaber dialog om oplevelserne efter løbet (se afsnittet evaluering ) Differentiering Bonusposterne udgør en differentieringsmulighed, idet de hold der bevæger og orienterer sig hurtigt og sikkert gennem skoven kan nå flest bonusposter. Poster der indebærer, at nogle skal være mere fysisk aktive end andre kan differentiere for den fysiske udholdenhed. Eksempler på sådanne poster er bike & run og kædestafet. Endnu en differentieringsmulighed er, at postbestyreren/holdet skal vælge en oversidder ved en given post. Endelig er det op til læreren at afgøre løbets længde, samt hvor svær orienteringen skal være. 3 Bredahl & Øyås 36

7 Evaluering Har man i forudgående idrætstimer øvet særlige kompetencer med henblik på at gennemføre et soft adventure race er det oplagt at evaluere på disse ofte idrætsfaglige kompetencer. Men der kan også evalueres på andre kompetencer jævnfør målene i løbet ovenfor. Evalueringen bør om muligt foregå umiddelbart efter racet. En måde at evaluere på er at skabe refleksion og analyse ved at lade eleverne sidde holdvis (eller i plenum hvis tiden er knap) og forsøge at svare på spørgsmål som: Hvordan karakteriserer I kommunikationen på holdet, og begrund hvilken betydning den havde for holdet og for den enkelte? Hvorfor gik det godt/mindre godt med at finde vej? Brugte I tid på at lægge strategi for ruten og/eller ved posterne hvilken betydning havde det? I hvilke situationer var samarbejdet i gruppen bedst - hvorfor? Hvad er det sjoveste ved soft adventure? Hvad har I lært om at organisere soft adventure for andre? Osv. Ud fra spørgsmålene skabes en dialog i plenum, der tydeliggør personlige følelser, sociale og idrætsfaglige handlinger. Ofte er det netop i denne dialog, at den almene handlekompetence, dvs. den personlige, sociale, idrætsfaglige eller kropslige læring bliver tydelig for den enkelte elev og for læreren. Underviserens observation af gruppernes indbyrdes samarbejde og forskellige tilgang til udfordringerne kan bidrage til dialogen. God fornøjelse! Litteraturliste: Fælles Mål for Idræt, Undervisningsministeriet, uvm.dk Bech, Claus og Sørensen, Vagn Adler: Idrætscross, i Kroppen i skolen udgivet af DIF, DGI, Dansk Skoleidræt og Dansk Idrætslærerforening, Bredahl, Thomas Gjelstrup og Øyås, Jens: Adventure race uddannelse og læring i bogen Friluftsliv under forandring en antologi om fremtidens friluftsliv, red. af Søren Andkjær, Forlaget Bavnebanke,