SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

Transkript

1 SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 00:0. december 00 Den sociale ressourceopgørelse marts børn var i marts 00 indskrevet i dagpleje, daginstitutioner skolefritidsordninger. Af samtlige børn i alderen 0-3 år var 59, pct. indskrevet i en form for børnepasning. Derudover var.550 børn indskrevet i særlige daginstitutioner for børn unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap personer boede i ældre- plejeboliger, som kommunerne visiterer til. var der tildelt timer pr. uge til de personer, der modt varig hjemmehjælp. I botilbud for voksne med vidtgående fysisk eller psykisk handicap boede personer. Det samlede personaleforbrug i den sociale sektor, inkl. private institutioner, var , målt som fuldtidsbeskæftigede. Den sociale ressourceopgørelse omfatter belægnings-, plads- personaleforhold ved sociale institutioner samt sociale sundhedsmæssige serviceydelser mv., der administreres af kommuner amtskommuner. Statistikken gennemføres årligt.. Oversigt over personalet. Udviklingen fra 99 til 00 3 pct. flere beskæftiget i den sociale sektor fra 996 til 00 I oversigtstabel vises udviklingen i den samlede beskæftigelse i den sociale sektor. Fra 996 til 00 er det samlede personale i den sociale sektor steget fra.00 til fuldtidsbeskæftigede (inkl. skolefritidsordninger), hvilket er en stigning på 3 pct. En del af stigningen skyldes udvidelse af dækningsområdet. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes på grundlag af det samlede ugentlige timetal for de ansatte. Opgørelsen omfatter ud over offentligt ansatte så ansatte på private sociale institutioner. Derimod omfatter opgørelsen ikke ansatte i kommunernes socialforvaltninger o.l. Personer i jobtræning i den sociale sektor er fra 00 ikke omfattet af opgørelsen. Oversigtstabel. Personaleforbrug i den sociale sektor Antal fuldtidsbeskæftigede Børnepasning, skolefritidsordninger, klubber mv Andre foranstaltninger for børn unge Ældre- voksenomsorg mv Tallene omfatter ikke ansatte i social- sundhedsforvaltningen er ekskl. personer i jobtræning. Inkl. personale til sundheds- tandpleje beskæftiget med børnepasning i 00 Børnepasning omfatter dagpleje, daginstitutioner skolefritidsordninger. Det samlede personale beskæftiget med børnepasning klubber er fra 996 til 00 steget med 6 pct., nemlig fra til Udviklingen afspejler de senere års udbygning af pasningsordninger for børn unge. Især er skolefritidsordninger udbygget. Denne pasningsform, som fortrinsvis retter sig til skolebørn i indskolingsalderen dvs.

2 00:0 børn fra børnehaveklasse til 3. klasse, omfatter i dag flere børn end børnehaver gør. Udviklingen belyses mere detaljeret senere i artiklen. Fra med 00 indsamler Danmarks Statistik igen oplysninger om personale i skolefritidsordninger, nu via lønstatistik, jf. afsnit. 0 nedenfor. Oplysninger om personale i skolefritidsordninger er fra 993 til 000 modtaget fra Undervisningsministeriet. Da der er mindre uoverensstemmelser mellem ministeriets Danmarks Statistiks opgørelsesmetoder, har der ikke kunnet gennemføres en match på institutionsniveau. Oplysningen i tabel om personale i skolefritidsordninger i 000 bygger derfor på ministeriets oplysninger om personaleforbrug pr. elev. Det samlede personale i skolefritidsordninger i 000 er på denne baggrund beregnet til.500 fuldtidsbeskæftigede udgør i Danmarks Statistiks opgørelse for 00 ca fuldtidsbeskæftigede beskæftiget med ældre- voksenomsorg i beskæftiget ved andre foranstaltninger for børn unge i 00 I 54 kommuner er der etableret integrerede ordninger, hvor omsorg pleje af beboere på plejehjem af beboere i private hjem ældreboliger mv. udføres af de samme medarbejdere. er.600 beskæftiget i ældre- voksenomsorg. Dette er 8 pct. mere end for 5 år siden. Tallet omfatter så ansatte på botilbud til voksne på revalideringsinstitutioner mv., jf. tabel. Det resterende område, som her kaldes Andre foranstaltninger for børn unge dækker overvejende over døgninstitutioner for børn unge, institutioner for stofmisbrugere, sundhedsordninger samt kommunal børne- omsorgstandpleje. Det samlede personale på disse områder udgør i 00. Fra med 000 omfatter opgørelsen så ca ansatte i kommunerne ang. forebyggende foranstaltninger for børn unge vedr. plejefamilier opholdssteder samt rådgivning. En stor del af stigningen skyldes således, at dækningsområdet er udvidet.. Ny kilde til opgørelsen af personaleforbrug I de seneste to år er der sket en gradvis overgang til at bruge oplysninger om beskæftigelsesomfang i kommuners amtskommuners indberetninger til kommunal lønstatistik. Oplysningerne suppleres med indberetningsskemaer for private institutioner, der står uden for den kommunale lønanvisning. Tidligere blev personaleoplysninger udelukkende indhentet ved brug af indberetningsskemaer. Omlægningen betyder, at opgørelsen ikke uden videre kan sammenlignes fra år til år. Oplysninger om personale i kommunal dagpleje, sundhedspleje, forebyggende foranstaltninger, rådgivning, børnetandpleje samt ældreomsorg opgøres fra med 000 ud fra indberetninger til kommunal lønstatistik. Oplysningerne fordeles for hver kommune på funktion/kontonummer. Fra med 00 opgøres så personale i institutionerne, dvs. daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber, døgninstitutioner for børn unge, forsorgshjem mv., botilbud til voksne, institutioner for stofmisbrugere revalideringsinstitutioner ud fra indberetningerne til lønstatistikken. Inden for området daginstitutioner, skolefritidsordninger klubber stammer personaleoplysninger fra lønstatistikken for ca institutioner fra indberetningsskemaer for ca..00 institutioner. For de øvrige ca..000 institutioner er personaleoplysningerne blevet beregnet af Danmarks Statistik ud fra foreliggende oplysninger om personale fra året før antallet af indskrevne børn på grundlag af de normeringer fordelinger af personalet, der har kunnet opgøres for de institutioner. For de øvrige institutioner stammer personaleoplysninger fra lønstatistikken for ca. 750 institutioner fra indberetningsskemaer for ca. 50 institutioner. For de øvrige ca. 50 institutioner er personaleoplysningerne blevet beregnet af Danmarks Statistik ud fra foreliggende oplysninger om personale fra året før antallet af indskrevne på

3 00:0 3 grundlag af de normeringer fordelinger af personalet, der har kunnet opgøres for de 800 institutioner. Personalet placeret på andre institutioner For omkring 300 af de daginstitutioner mv., hvor personalet stammer fra lønstatistikken, er personalet medtaget på en anden institution i kommunen (af samme type eller af en anden type). Fx er personale på ca. 60 daginstitutioner, 40 klubber 30 skolefritidsordninger placeret sammen med personalet på en daginstitution i kommunen. Personale på 5 klubber, 5 daginstitutioner 0 skolefritidsordninger er placeret sammen med personalet på en klub endelig er personalet på 50 skolefritidsordninger, 5 daginstitutioner 5 klubber placeret sammen med personalet på en skolefritidsordning. Disse forhold skal tages i betragtning ved analyser af personaleforbruget pr. barn. I det omfang personalet på fritidshjem fx så indeholder personale på en klub eller skolefritidsordning, overvurderes ved en umiddelbar beregning personalet på fritidshjem i den pågældende kommune såvel som for hele landet, mens det undervurderes på klubber hhv. skolefritidsordninger. For omkring 50 af de 750 andre institutioner, hvor personalet stammer fra lønstatistikken, er personalet medtaget på en anden institution i kommunen. Fx er personale på ca. 5 botilbud for voksne placeret sammen med personalet på en revalideringsinstitution i amtskommunen. Personale på 5 revalideringsinstitutioner er derimod placeret sammen med personalet på et botilbud for voksne. Disse forhold skal tages i betragtning ved analyser af personaleforbruget pr. indskrevet..3 Udviklingen fra 000 til 00 Udbygning fortsætter I tabel belyses det samlede personale beskæftiget i den sociale sektor i 00 sammenlignet med 000. var der i marts personer (inkl. skolefritidsordninger) beskæftiget i den sociale sektor, som både omfatter offentlige private institutioner. Personaleforbruget er omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Det samlede personaleforbrug var året før, men på grund af den nye indsamlingsmetode kan tallene ikke uden videre sammenlignes fra år til år brugere beboere Tabel viser antal indskrevne inden for de forskellige institutioner mv. I marts 00 var personer indskrevet som beboere (døgnklienter) mod 4.53 året før var indskrevet som brugere (dagklienter) mod året før. Der er dermed,9 pct. flere beboere, pct. flere brugere end året før. Derudover var personer omfattet af kommunal tandpleje i marts 00. På skolefritidsområdet er antallet af indskrevne børn fortsat stærkt stigende, mens udviklingen på børnepasningsområdet i de seneste år har været stagnerende efter mange års stigning. I tabel 3 er personalet på de sociale institutioner fordelt efter arbejdsfunktion institutionstype. Arbejdsfunktionerne er delt ind i tre hovedgrupper: ledelse administration mv., pædagisk arbejde omsorg mv. samt hjælpefunktionerne: Køkken, rengøring vicevært mv. Tabellen omfatter kun personale på sociale institutioner skolefritidsordninger. Personaleoplysninger er tillige gengivet i tabeller for hver enkelt område. Det bemærkes, at hjælpefunktionerne er undervurderet i omfang i de institutioner, hvor opgaven er udliciteret til et privat firma, fx et rengøringsselskab. I det følgende gennemgås udviklingen på de enkelte områder mere detaljeret.

4 4 00:0. Tilskudsberettiget dagpleje, daginstitutioner, skolefritidsordninger samt klubber mv. for børn unge Dette afsnit omfatter tilskudsberettiget dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, fritidshjem samt skolefritidsordninger, fritids- ungdomsklubber andre socialpædagiske fritidsforanstaltninger.. Udviklingen fra 99 til 00 Børnepasning udbygges I tabel 4 vises udviklingen i antal institutioner indskrevne siden 99. Fra 99 til 00 er antallet af indskrevne børn i dagpleje daginstitutioner steget fra til 38.49, dvs. en stigning på 38,5 pct. Størstedelen af stigningen finder sted fra 99 til 999. Tilvæksten sker i børnehaver, aldersintegrerede institutioner skolefritidsordninger, jf. tabel. I figur belyses udviklingen i antal indskrevne inden for børnepasning fra 99 til 00. Børnepasning omfatter dagpleje, daginstitutioner skolefritidsordninger. Fra 99 til 00 er det samlede antal indskrevne børn steget fra til dvs. en stigning på 70,5 pct. Dagpleje: +9,5 pct. Figur. I dagplejen er antallet af børn steget fra til 79.9, hvilket svarer til 9,5 pct. Antal indskrevne børn i dagpleje, daginstitutioner skolefritidsordninger Indskrevne Vuggestuer Fritidshjem Skolefritidsordninger Aldersintegrerede Institutioner Børnehaver Dagpleje Børnehaver mv.: +5pct. Fritidshjem SFO: +53 pct. I de daginstitutioner, der overvejende retter sig mod børn under skolealderen, er antallet af børn steget fra 77.3 i 99 til i 00, hvilket svarer til 57 pct. Dette omfatter vuggestuer, børnehaver aldersintegrerede institutioner. Endelig er der sket en stor udbygning af skolefritidsordninger siden starten i 987 for ordninger ved folkeskoler siden starten i 993 for ordninger ved friskoler. Der er indskrevet 7.90 børn i 00 mod i 99, dvs. en stigning på 49 pct. I samme tidsrum er antallet af børn i fritidshjem steget fra 3.89 til 34.94, dvs. knap 7 pct. Tilsammen er antallet af børn i skolealderen (overvejende fra børnehaveklasse til med 3. klasse - dvs. børn i alderen 6-9 år) i fritidshjem skolefritidsordninger steget fra i 99 til i 00, hvilket er en stigning på 53 pct.. De indskrevnes aldersfordeling Flere indskrevne i dagpasning I tabel 5 er antal indskrevne børn i dagpleje daginstitutioner samt skolefritidsordninger fordelt efter alder.

5 00:0 5 var der indskrevet børn i dagpleje, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, aldersintegrerede institutioner skolefritidsordninger i marts 00. Dette svarer til 59, pct. af samtlige børn i aldersgruppen 0-3 år. Den tilsvarende dækningsgrad for 000 var 59, pct. for 996 5,7 pct. Andelen af børn, der bliver passet i den offentlige børnepasning, er steget indtil 999, men derefter stagnerende, se så tabel 6. Aldersfordelingen på institutionstyper er belyst i oversigtstabel. I denne tabel fokuseres på dagpleje, daginstitutioner skolefritidsordninger kun børn i alderen 0-9 år. er 55.3 børn omfattet af disse pasningsordninger. 6 pct. af de 0--årige i dagpleje Af de passede børn i alderen 0- år passes 6,3 pct. i dagpleje, 0,8 pct. i aldersintegrerede institutioner 5,4 pct. i vuggestuer. Dagplejen tager sig i alt af 5, pct. af børnene, det er især små børn. Ikke mindre end 89, pct. af børnene i dagplejen var i alderen 0- år. En tilsvarende høj andel ses i sagens natur i vuggestuer, hvor 9 pct. af de indskrevne børn er i alderen 0- år. Men som det ses af oversigtstabel er der flere 0- årige børn i aldersintegrerede institutioner end i vuggestuer, nemlig 3.60 mod 7.47 i vuggestuer. Oversigtstabel. Antal indskrevne børn i alderen 0-9 år, fordelt på institutionstyper aldersgrupper. Marts 00 Dagpleje Vuggestuer Børne- Aldersintehaver grerede inst. Fritidshjem Skolefritidsordninger år år år For aldersgruppen 3-5 år er børnehaver den mest udbredte pasningsordning. blev der passet 9.36 børn i denne alder heraf blev 57,5 pct. passet i børnehaver. Aldersintegrerede institutioner er en klar nr. med 35,7 pct. af de passede børn i mellem 3 5 år. Skolebørn passes især i skolefritidsordninger Endelig er skolefritidsordninger den mest almindelige pasningsform for børn mellem 6 9 år. er børn mellem 6-9 år omfattet af offentlig børnepasning heraf var 67,4 pct. tilknyttet skolefritidsordninger. Fritidshjem aldersintegrerede institutioner t sig af henholdsvis 3,, pct. af de indskrevne børn i denne alder. I tabel 5 belyses aldersfordelingen på et-års-aldersklasser i disse former for børnepasning. Stagnation Udbygning især for større børn For dagplejen, daginstitutioner skolefritidsordninger under ét er dækningsgraden nu stagnerende. Den betydelige tilvækst i antallet af indskrevne, som skete i årene forud, er nu standset. Dette billede er d meget forskelligt fra kommune til kommune, idet pasningsbehovet først fremmest afhænger af udviklingen i det lokale børnetal. Af tabel 6 fremgår så, at der foregår aldersforskydninger, idet dækningsgraden er steget for alle aldersgrupper, undtagen for 5-årige, 7-årige 8-årige. Samlet resulterer det i et lille fald i dækningsgraden. Set over 0 år er der sket en betydelig udbygning, ikke mindst af skolefritidsordninger. Da flere af institutionstyperne som nævnt henvender sig til børn i flere aldersgrupper, er det relevant at se på udviklingen i den samlede dækningsgrad i 3 aldersgrupper: dagplejealderen (0- år), børnehavealderen (3-5 år)

6 6 00:0 indskolingsalderen (6-9 år). For hele børnepasningsområdet under et - her forstået som aldersgruppen 0-9 år - er den samlede dækningsgrad fra 99 til 00 steget fra 55,6 pct. til 76,6 pct. Udviklingen belyses i figur oversigtstabel 3. Figur. Dækningsgraden for 0-9-årige, fordelt på aldersgrupper år 3-5 år 6-9 år Dækningsgraden for børn i indskolingsalderen (6-9 år) er steget mest. Dækningsgraden for disse skolebørn er i løbet af de 0 år næsten fordoblet er nu 79,3 pct. nærmer sig dermed dækningsgraden for børn i børnehavealderen, hvor 9,4 pct. dvs. mere end 9 ud af 0 - er i en form for offentlig børnepasning. Dækningsgraden for børn i børnehavealderen er steget betydeligt i de 0 år. Børn i dagplejealderen har så haft stigende dækningsgrad, men stigningen har været mindre end for større børn. Oversigtstabel 3. Antal indskrevne børn i børnepasning dækningsgrad for 0-9-årige, fordelt på aldersgrupper Indskrevne i daginstitutioner, dagpleje skolefritidsordninger år år år dækningsgrad 55,6 66,4 76,6 0- år 47,6 48, 56,5 3-5 år 77, 85,0 9,4 6-9 år 45,6 66,6 79,3.3 Plads- belægningsforhold mv. /3 af institutionerne ejes af kommunerne Tabel 7 8 belyser ejer-, plads- belægningsforhold samt takster mv. i dagpleje daginstitutioner. Det ses bl.a. af tabel 7, at kun ganske få børn er indskrevet under 30 timer om ugen i daginstitutioner. Kun.090 børn ud af er halvdagsbørn.

7 00:0 7 Af tabel 7 ses så, at ud af 3 institutioner ejes af kommunerne, mens de øvrige er selvejende/private institutioner med driftsoverenskomst. Kommunale institutioner er gennemsnitligt større - med 59 indskrevne mod 50 i selvejende/private. Vuggestuer er mindre end andre institutioner med 35 indskrevne i snit mod 49 i børnehaver. De aldersintegrerede institutioner er typisk net større med 68 indskrevne i snit. I fritidshjem er der gennemsnitligt 73 indskrevne i skolefritidsordninger er der gennemsnitligt indskrevet 97 børn, jf. tabel. 3,4 børn pr. dagplejer Ifølge tabel 7 er det gennemsnitlige antal åbningstimer pr. uge uændret fra 000 til 00 med undtagelse af åbningstiden i fritidshjem, der er faldet fra 44 til 43 timer i gennemsnit. Der er ifølge tabel 8 gennemsnitligt indskrevet 3,4 børn pr. dagplejer. Oplysning om antal dagplejere er fra 000 opgjort ud fra kommunernes indberetninger til lønstatistik. Den ny indberetningsmetode omtales i afsnit 0 nedenfor. Ved offentliggørelsen for 000 var det ikke muligt at skelne mellem dagplejere tilsynsførende i nle kommuner. Dette forhold er blevet rettet tallene for år 000 er derfor korrigerede..4 Personaleforhold I tabel 9 vises udviklingen i personaleforbruget i daginstitutioner. Personalets fordeling på uddannelse fremgår af tabel 0 for år 000 0A for 00. Ved analyse af personaleforbruget for år 00 er det et problem, at personale i 300 daginstitutioner, skolefritidsordninger klubber er medtaget på en anden institution i kommunen (af samme type eller af en anden type), se i øvrigt afsnit.. Hermed kan man ikke ud fra oplysningerne i tabellerne beregne personaleforbrug pr. barn i de enkelte institutionstyper. Det fremgår af tabel 0A, at 9 pct. af personaleforbruget i daginstitutioner går til ledelse administration mv., 85 pct. til pædagisk arbejde omsorg mv. 6 pct. til hjælpefunktioner (køkken, rengøring vicevært mv.). Hjælpefunktionerne er d undervurderet i omfang, idet rengøringspersonale mv. i nle daginstitutioner ikke er medtaget, fx fordi rengøringsopgaven er udliciteret personalet derfor ansat i et privat firma, ikke i kommunen. Heller ikke i de foregående år, hvor oplysninger er blevet indsamlet på skema, er dette personale indgået i opgørelsen. Personaleforbrug pr. plads I tabel er personalet i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem aldersintegrerede institutioner omregnet til fuldtidsbeskæftigede pr. 00 pladser for år 000. Da åbningstiden har indflydelse på personaleforbruget pr. plads, vises ligeledes antal arbejdstimer pr. åbningstime pr. 00 pladser. Personaleforbruget pr. plads er størst i vuggestuer mindst i fritidshjem. Personaleforbruget pr. barn er ikke beregnet for 00 på grund af de ovennævnte problemer..5 Skolefritidsordninger efter folkeskoleloven friskoleloven samt klubber mv. for børn unge efter serviceloven I tabel vises en opgørelse for 99 til 00 over skolefritidsordninger. Skolefritidsordninger er så omtalt i afsnit.. Skolefritidsordninger er for 6-9 årige Det samlede antal indskrevne i skolefritidsordninger steg fra børn i 000 til 7.90 i 00. For at belyse den stigende udbredelse af skolefritidsordninger er der i tabel givet en oversigt over udviklingen i de senere år, mens aldersfordelingen er vist i tabel 5. Det ses bl.a., at 86 pct. af de indskrevne børn er i indskolingsalderen, dvs. 6-9 år, svarende til børnehaveklasse til 3. klasse. Personale i skolefritidsordninger er medtalt fra med 00, men ikke med i årene 993 til 000. Af tabel A ses, at det samlede personale udgør Ligesom for

8 8 00:0 daginstitutioner kan man ikke uden videre beregne personaleforbrug pr. barn, jf. afsnit.4 ovenfor. Klubber er især for 0-3 årige I tabel 3 vises en opgørelse for 99 til 00 over fritids- ungdomsklubber, andre socialpædagiske fritidsforanstaltninger af klubmæssig karakter, samt åbne pædagiske tilbud. Opgørelsen omfatter kun klubber under serviceloven. I tabel 3A findes en oversigt over aldersfordelingen. Det ses bl.a. at 67 pct. af de indskrevne børn er mellem 0 3 år. 9 pct. af de 0-3 årige er indskrevet i klubber. I tabel 4 er det faste personale i fritids- ungdomsklubber samt socialpædagiske fritidsforanstaltninger fordelt efter uddannelse for år 000. I tabel 4A ses personaleforbruget i år 00, jf. d afsnit.4 ovenfor. Der var i alt 3.68 årsværk beskæftiget i fritids- ungdomsklubber..6 Særlige daginstitutioner Tabel 5 giver oplysninger om særlige daginstitutioner klubber for børn unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Der var i marts institutioner med i alt.549 indskrevne. 3. Døgninstitutioner for børn unge mv. Flere børn unge på døgninstitution Af tabel 6 fremgår, at der i marts 00 var 7 døgninstitutioner med 4.85 pladser fuldtidsbeskæftigede. Døgninstitutioner for børn unge omfatter de tidligere spædbørnshjem, børnehjem, ungdomspensioner, svangre- mødrehjem, observationsspædbørnshjem, behandlingshjem for børn, skolehjem ungdomshjem. Tabel 7 viser pladsernes fordeling på dag- døgnpladser samt de indskrevnes fordeling på alder. Det samlede antal indskrevne døgnklienter er steget 4 pct. fra 000 til 00. Tabel 8 viser personalets fordeling på uddannelser i 000. Tabel 8A er for år 00 viser personalet fordelt efter arbejdsfunktion. Det ses, at langt størstedelen af personalet arbejder med pædagisk arbejde omsorg mv. I tabel 9 belyses udbredelsen af privat familiepleje mv. 4. Botilbud for voksne med vidtgående fysisk eller psykisk handicap 487 botilbud for voksne Af tabel 0 fremgår, at der i marts 00 var 487 botilbud for voksne med vidtgående fysisk eller psykisk handicap med 0.09 døgnpladser mod 493 botilbud med pladser året før. Derudover ses det, at 38 pct. af de indskrevne er under 40 år, mens 39 pct. er mellem år. Personalet fordelt på uddannelse i 000 fremgår af tabel, mens tabel A er for 00. Det fremgår bl.a., at mere end halvdelen er pædager. I tabel er vist antal modtagere af socialpædagisk bistand behandlingsmæssige tilbud. 5. Personaleforbrug i ældreomsorgen Personale beregnes ud fra lønstatistik Personalet på ældreområdet er belyst i tabel 3. Personalet er omregnet til fuldtidsbeskæftigede ud fra oplysninger om den ugentlige arbejdstid. Derudover er personalet fordelt på Disco-koder, se afsnit 0 nedenfor.

9 00:0 9 Oplysninger om personale i ældreomsorgen mv. beregnes fra med 000 ud fra kommunernes amtskommunernes indberetning til lønstatistik. Oplysningerne fordeles på funktion, dvs. kontonummer. Ældreområdet omfatter fra Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan: 5.30 Ældreboliger 5.3 Pleje omsorg mv. af ældre handicappede samt 5.34 Plejehjem beskyttede boliger. For kommuner amtskommuner, der anvender andre kontoplaner, er oplysningerne om kontonummer omsat til den autoriserede kontoplan. De nævnte kontonumre omfatter integrerede ordninger, pleje- daghjem, beskyttede boliger, ældreboliger, hjemmehjælp, hjemmesygepleje, forebyggende hjemmebesøg, omsorgsarbejde samt socialpædagisk bistand behandlingsmæssige tilbud. Enkelte kommuner var ikke fuldt med i år Personalet er derfor beregnet ud fra oplysninger for de foregående år, idet det er antaget, at udviklingen i personaleforbruget har været som i de øvrige kommuner. På grund af den ny indberetningsmetode kan oplysningerne ikke uden videre sammenlignes med tal for tidligere år årsværk Det samlede personaleforbrug andr i årsværk mod i 000. Heraf udgjorde personer med arbejdsfunktion "Hjemmehjælper, social- sundhedshjælper mv. " 4.400, mens "Social- sundhedsassistenter mv." udgjorde Da størstedelen af begge personalegrupper arbejder i integrerede ordninger, kan der ikke foretages en fordeling på, hvor mange, der rent faktisk udfører hjemmehjælp i private hjem henholdsvis på ældreinstitutioner. 6. Ældre- plejeboliger ældreboliger plejehjemsboliger ældre- plejeboliger i 00 I tabel 4 vises udviklingen i antal ældre- plejeboliger fra 99 til 00. Der var i ældreboliger mod i 99. En stor del af ældreboligerne er nyopførte, men en betydelig del er fremkommet ved renovering modernisering af plejehjem beskyttede boliger. I samme periode er antallet af plejehjemsboliger faldet fra 4.85 til En del af faldet skyldes nedlæggelse ombygning af utidssvarende plejehjem. Antallet af beskyttede boliger er faldet fra til Samlet er der ældre- plejeboliger i 00 mod for ti år siden. Oplysninger om plejehjem beskyttede boliger indsamles fra med 999 på et skema for hver kommune. Også ældreboliger andre boliger for ældre indsamles efter samme retningslinier, dvs. for kommunen som helhed. Alle 4 former for ældre- plejeboliger opdeles i følgende 3 kategorier: Kategori A Beskrivelse: Boliger med tilknyttet døgnvagt, samt servicepakke evt. fællesfaciliteter.

10 0 00:0 Typisk eksempel: Plejehjemsbolig eller plejebolig som ældrebolig. Kategori B Beskrivelse: Boliger med tilknyttet bistand omsorg på hjemmeplejeniveau. Typisk eksempel: Ældrebolig eller beskyttet bolig. Kategori C Beskrivelse: Boliger med evt. tilknyttet praktisk bistand på hjemmeplejeniveau. Typisk eksempel: Kollektivboliger, ældreegnede boliger boliger med anvisningsret. Boligerne underopdeles efter om de er faste pladser, pladser for senil demente eller aflastningspladser. Opgørelsen for 00 ses i tabel 5. Det fremgår bl.a., at kommunerne - når andre boliger for ældre medregnes - i alt råder over boliger til ældre handicappede mod året før. Tabel 6 viser andelen af befolkningen, der bor i pleje- eller ældreboliger mv. I tabel 7 ses aldersfordelingen på beboere i ældre- plejeboliger. Antallet af brugere af dagcentre er, jf. tabel, faldet fra i 000 til i Varig hjemmehjælp personer modt varig hjemmehjælp 0.58 personer modt i marts 00 varig hjemmehjælp, jf. tabel 8. Tabellen indeholder tillige oplysninger om fordelingen på hjemmehjælpens art på modtagernes alder. I 000 modt personer varig hjemmehjælp. I tabel 9 ses det tildelte antal timer pr. uge. var der i marts 00 tildelt timer til 0.58 personer, dvs. i snit ca. 5,5 timer pr. uge. I tabellen ses, hvorledes de tildelte timer er fordelt efter hjemmehjælpens art modtagernes alder. Enkelte kommuner har indsendt ufuldstændige oplysninger. På grund af forskelle i opgørelsesmetoder er det vanskeligt at sammenligne kommunernes oplysninger. 7. Midlertidig hjemmehjælp modtagere af midlertidig hjemmehjælp Antal modtagere af midlertidig hjemmehjælp er opgjort i tabel 30. Det ses, at der i løbet af hele året 000 var 8.98 husstande, som modt midlertidig hjemmehjælp. Hovedparten af modtagerne var, ligesom tidligere 67 år eller derover. Der var 6.0 husstande i denne aldersgruppe.76 i gruppen af 66-årige derunder. Tallene fordeler sig med på henholdsvis én flere perioder, hvilket betyder, at stort set alle husstande med midlertidig hjemmehjælp fik hjælpen i én periode. 7.3 Forebyggende hjemmebesøg til ældre Flere forebyggende hjemmebesøg Det samlede antal forebyggende hjemmebesøg, der er gennemført i løbet af 000, er opgjort til mod året før. Det fremgår af tabel 3. Det ses, at 43.9 hjemmebesøg er ydet til personer på 85 år derover, hjemmebesøg er ydet til personer på år. Endelig er 7.9 besøg gennemført blandt de årige. Det må bemærkes, at antallet af personer, der i henhold til tabellen, har afvist alle tilbud om hjemmebesøg, i en del kommuner så omfatter personer, der ikke selv har henvendt sig for at få et hjemmebesøg. Tallene er ekskl. enkelte kommuner, der enten ikke har iværksat forebyggende hjemmebesøg eller ikke har registreret de ydede besøg henholdsvis afvisninger.

11 00:0 7.4 Plejevederlag anden hjælp Plejevederlag ydes overvejende til personer under 67 år I løbet af 000 blev der i alt ydet plejevederlag til.7 modtagere, hvoraf ca. 60 pct. var under 67 år, jf. tabel 30. Af et samlet antal plejeuger på 6.86 fordeler de sig på personer i alderen under 67 år, de resterende 5.30 på personer i alderen 67 år derover. Der var i løbet af modtagere af anden hjælp til pasning af døende i hjemmet. Disse fordeler sig anderledes end plejevederlagene, idet mere end halvdelen af anden hjælp ydes til personer på 67 år derover, jf. tabel Oplysninger om indholdet i integrerede ordninger I tabel 33 ses en oversigt over, hvad de integrerede ordninger i kommunerne omfatter samt udbredelsen af de forskellige former for omsorgsarbejde. 8. Øvrige institutioner Institutioner for stofmisbrugere I tabel 34 vises en opgørelse over institutioner for stofmisbrugere. Antallet af stofmisbrugere i behandling på institutioner var i 00 mod i pct. af klienterne er mellem 0 39 år. Det fremgår tillige, at der over en årrække er sket en stigende anvendelse af dagbehandling. Tabel 35 indeholder en opgørelse af antal institutioner, pladser, indskrevne personale på forsorgshjem mv. Det ses bl.a., at ca. 85 pct. af døgnklienterne på forsorgshjem herberg er mænd, mens kvinder er dominerende på krisecentre. Revalidering Tabel 36 angår 346 revalideringsinstitutioner med indskrevne dagklienter. Udenfor revalideringsinstitutioner tabel 37 deltager i revalidering, beskyttet beskæftigelse aktivitets- samværstilbud. 9. Statistikkens område Dagpasning klubber mv. Opgørelsen omfatter:. Tilskudsberettiget dagpleje, serviceloven 0.. Daginstitutioner for børn unge, 9. a. Vuggestuer. b. Børnehaver. c. Aldersintegrerede institutioner, beregnet til børn i flere aldersgrupper fx 0-6 år, 0-3 år eller 3-3 år: d. Fritidshjem. e. Legestuer. 3. Skolefritidsordninger, der drives i henhold til folkeskolelovens 3, stk. 4 eller friskolelovens Klubber mv., serviceloven 9 0: a. Fritids- ungdomsklubber samt andre socialpædagiske fritidsforanstaltninger herunder byggelegepladser legesteder. b. Åbne pædagiske tilbud. 5. Privat dagpasning private daginstitutioner, Takster i dagpleje, daginstitutioner skolefritidsordninger. 7. Særlige daginstitutioner. Det vil sige institutioner for børn unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap, der drives i henhold til Forebyggende foranstaltninger for børn unge, herunder støttepædager uden for institutioner, 40, stk., nr..

12 00:0 Sundheds- tandpleje Ældreomsorg mv. Øvrige institutioner mv. 9. Rådgivningscentre for børn unge Sundhedsordninger for børn unge.. Kommunal tandpleje, herunder omsorgstandpleje samt tandpleje, hvor kommunen har indgået aftale med praktiserende tandlæger.. Integrerede ordninger på ældreområdet. 3. Hjemmehjælp, Hjemmesygepleje. 5. Pleje- daghjem, Dagcentre med visitation 7, stk., nr. 3. uden visitation Kommunalt omsorgsarbejde uden for institutioner. 8. Forebyggende hjemmebesøg. 9. Beskyttede boliger, Ældreboliger. Det vil sige boliger opført eller indrettet i henhold til 5 i lov om almene boliger mv./ældreboligloven af Andre boliger for ældre, som omfatter: a. Lette kollektivboliger, tidligere opført i henhold til lov om boligbyggeri. b. Ældreegnede boliger (lejligheder egnede for ældre personer med handicap i henhold til lov om byfornyelse boligforbedring). c. Private eller almennyttige boliger, som kommunen har anvisningsret til som benyttes til boliger for ældre personer med handicap.. Plejevederlag anden hjælp til pasning af døende, Institutioner for stofmisbrugere, 93, stk., nr.. 4. Behandling af stofmisbrugere, Døgninstitutioner for børn unge, 5, stk.. 6. Privat familiepleje, 64, stk.. 7. Revalideringsinstitutioner, herunder særlige dagcentre, i aktivloven, i serviceloven. 8. Forsorgshjem mv., 94: a. Forsorgshjem. b. Optagelseshjem. c. Beskyttet pensionat. d. Kontaktcenter. e. Herberg. f. Krisecenter. 9. Støtte- kontaktpersonordning for sindslidende, Socialpædagisk bistand/social støtte efter Plejefamilier opholdssteder for børn unge, 49, stk.. mv. 3. Botilbud til midlertidigt ophold for personer med særlige behov, 9: a. Pædagiske opholdssteder for voksne. b. Familiepleje for voksne. c. Udslusningshuse/efterbehandling af stofmisbrugere. d. Akutboliger for sindslidende. e. Udslusningsboliger for hjemløse. f. Aflastningspladser. g. Øvrige pladser. 33. Botilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, 9 93: a. Udviklingshæmmede, fysisk handicappede mv. b. Sindslidende. 34. Behandlingshjem for alkoholskadede ( 6, i lov om sygehusvæsenet). 35. Amtskommunale hjælpemiddelcentraler.

13 00: Opgørelsesmetode vedr. personaleforbrug Personalet Social- sundhedsforvaltningernes samt centraladministrationens administrative personale privatpraktiserende læger, tandlæger mv. er ikke omfattet af opgørelsen. Personalet i institutioner serviceydelser er opgjort ud fra kommunernes amtskommunernes indberetninger til lønstatistik. Institutioner, hvor personalet ikke er omfattet af den kommunale lønanvisning, udfylder fortsat indberetningsskemaer. Personalet er for hver institution opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede. Der er i opgørelsen medregnet alt ansat dvs. lønnet personale, uanset midlertidigt fravær på opgørelsestidspunktet. Som midlertidigt fravær regnes sygdom, barselsorlov kursus. Vikarer i ledige stillinger, øvrige vikarer elever er ligeledes medregnet, mens personer i jobtræning i den sociale sektor ikke er med. Disco Personalet er omregnet til fuldtidsbeskæftigede ud fra oplysninger om den ugentlige arbejdstid. Derudover er personalet fordelt på DISCO-koder. DISCO er en dansk version af ILO's (International Labour Office) EU's officielle nomenklatur for arbejdsfunktioner ISCO (International Standard Classification of Occupations). Oplysningerne fordeles på funktion, dvs. kontonummer i henhold til Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. For kommuner amtskommuner, der anvender andre kontoplaner, omsættes oplysningerne fra lønstatistikken til den autoriserede kontoplan. Enkelte kommuner var ikke fuldt med i år Personalet er derfor beregnet ud fra oplysninger fra skemaerne for 999, idet det er antaget, at udviklingen i personaleforbruget har været som i de øvrige kommuner. En oversigt over DISCO-koderne findes i "Medarbejdernes arbejdsfunktion. DISCOløn 996", der er udgivet af Danmarks Statistik som kan ses på eller rekvireres gratis på telefon eller DISCO åbner mulighed for at sammenholde personer, der reelt udfører samme arbejde, men ikke nødvendigvis tilhører samme fag eller har samme uddannelse.. Opgørelsesmetode vedr. børnepasning IT-indberetning vedr. børnepasning Siden 985 er der anvendt udtræk fra de fælleskommunale daginstitutionssystemer til indberetning af oplysninger om daginstitutioner mv. Det drejer sig om oplysninger om institutionernes plads- belægningsforhold samt oplysninger om de indskrevne børns alder, køn, fripladsforhold mv. Edb-indberetningen dækkede i marts 00 ca. 85 pct. af de indskrevne børn i daginstitutioner dagpleje, ca. 70 pct. af børnene i skolefritidsordninger ca. 55 pct. af børnene i klubber. Oplysninger om alle andre institutioner ydelser samt resten af oplysningerne om daginstitutioner mv. er baseret på skemaindberetninger, jf. d ovenfor om personale.. Offentliggørelse Sådan får De mere information Nærværende artikel bringer fortrinsvis detaljerede oplysninger på landsniveau. Oplysninger om de enkelte institutionstyper foranstaltninger på kommune- amts-

14 4 00:0 kommuneniveau marts 00 er offentliggjort i særskilte artikler i Socialstatistik 00: 00:8 (Statistikservice) findes tillige i Endvidere er der offentliggjort oplysninger om kommunefordelte årstakster foreløbigt antal sociale institutioner på børnepasningsområdet i Socialstatistik 00:6 (Statistikservice) samt i Statistikbanken. Statistikkens opgørelsesmetoder er tillige beskrevet i varedeklarationen på under emnegruppen Sociale forhold, sundhed retsvæsen. Datamaterialet giver mulighed for at levere mere detaljerede oplysninger på servicebasis. Henvendelse Steffen Hougaard, tlf , sho@dst.dk En tilsvarende opgørelse for 000 er offentliggjort i indeværende serie 00:3.

15 00:0 5 Tabel. Personale beskæftiget på kommunale, amtskommunale private institutioner mv. Marts 00 Fuldtidsbeskæftigede i alt Marts 00 Marts 000 Heraf amtskommunalt område Heraf kommunalt område Fuldtidsbeskæftigede i alt Heraf amtskommunalt område Heraf kommunalt område marts Dagpasning klubber mv Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Aldersintegrerede institutioner Fritidshjem Skolefritidsordninger Klubber for børn unge mv Særlige daginstitutioner for børn unge Legestuer Sundheds- tandpleje Sundhedsordninger for børn unge Tandpleje Ældre- voksenomsorg mv Ældreomsorg samt socialpædagisk bistand mv Botilbud til personer med nedsat funktionsevne Botilbud til midlertidigt ophold for personer med særlige behov Kontaktperson- ledsageordninger Forsorgshjem mv Revalideringsinstitutioner mv Hjælpemidler mv. samt pasning af døende Øvrige institutioner mv Institutioner for stofmisbrugere mv Døgninstitutioner for børn unge Forebyggende foranstaltninger for børn unge Plejefamilier opholdssteder for børn unge Rådgivning rådgivningsinstitutioner Anm. For en række institutioner er personalet fælles med andre institutioner, se tekstafsnittet. Opregnet for 7 kommuner. Tal kan ikke uden videre sammenlignes med året før p.g.a. databrud. 3 Omfatter så beskyttet beskæftigelse aktivitets- samværstilbud.

16 6 00:0 Tabel. Indskrevne i kommunale, amtskommunale private institutioner. Marts 00 Marts 00 Døgnklienter Marts 000 Ændr. i pct Marts 00 Dagklienter Marts 000 Ændr. i pct Dagpasning klubber mv , Dagpleje ,7 Vuggestuer , Børnehaver , Aldersintegrerede institutioner ,6 Fritidshjem , Skolefritidsordninger ,9 Klubber for børn unge mv ,0 Særlige daginstitutioner klubber for børn unge , Legestuer ,7 Privat dagpasning mv ,9 Antal børn med tilskud/ privat pasning ,3 Modtagere af tilskud til forældreorlov ,6 Tandpleje ,3 Ældre- voksenomsorg mv , , Dagcentre ,5 Pleje- daghjem , , Beskyttede boliger ,4 Ældreboliger ,4 Andre boliger for ældre , Botilbud til personer med nedsat funktionsevne , , Botilbud til midlertidigt ophold for personer med særlige behov , ,7 Socialpædagisk bistand behandlingsmæssige tilbud , , Støtte- kontaktpersonordning for sindslidende ,3 Ledsageordning , Kontaktpersonordning for døvblinde ,4 Forsorgshjem mv , ,3 Revalideringsinstitutioner mv , Revalidering udenfor revalideringsinstitutioner ,5 Beskyttet beskæftigelse udenfor revalideringsinstitutioner ,0 Aktivitet samvær udenfor revalideringsinstitutioner ,0 Øvrige institutioner mv , , Institutioner for stofmisbrugere , ,9 Døgninstitutioner for børn unge mv , , Familiecentre , Rådgivningscentre for børn unge ,3 Fra 999 er definitionen af dagcentre ændret. Fra 999 omfatter andre boliger for ældre kun visiterede boliger.

17 00:0 7 Tabel 3. Personale beskæftiget på kommunale, amtskommunale private institutioner mv. fordelt efter arbejdsfunktion (hovedgrupper). Marts 00 Ledelse administration mv. Pædagisk arbejde omsorg mv. Køkken, rengøring vicevært mv Vuggestuer Børnehaver Aldersintegreret institutioner Fritidshjem Skolefritidsordninger 3 stk. 4 i folkeskoleloven Skolefritidsordninger 5 i friskoleloven Fritids- ungdomsklubber samt andet socialpædagisk fritidsforanstaltning Åbne pædagiske tilbud Særlige daginstitutioner for børn unge Legestuer 59 7 Institutioner for stofmisbrugere/ungdomscentre Døgninstitutioner for børn unge med varig nedsat fysisk eller psysisk funktionsevne Døgninstitutioner for børn unge med sociale adfærdsproblemer Botilbud til udviklingshæmmede, fysisk handicappede mv Botilbud til sindslidende mv Forsorgshjem Optagelseshjem Beskyttet pensionat kontaktcenter Herberg Krisecenter Behandlingshjem for alkoholskadede Revalideringsinstitutioner mv Fællesfunktioner for flere selvstændige institutioner 4 7 Anm. Tabellen omfatter ikke institutioner på ældreområdet serviceydelser. Se teksten, afsnit 9 vedr. personale. Inkl. støttepædager inden for institutioner.

18 8 00:0 Tabel 4. Dagpleje daginstitutioner, antal institutioner pladser. Januar 99 til marts 00 Institutioner Vuggestuer Børnehaveintegre- Aldersrede institutioner Fritidshjem Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Indskrevne Aldersintegrerede institutioner Fritidshjem Pct.-vis stigning fra foregående år , , , , , , , , , , , Inkl. private pasningsordninger. Antal indskrevne. 3 Fra 00 indsamles ikke oplysning om antal pladser. Tabel 5. Antal indskrevne børn i dagpleje, daginstitutioner, skolefritidsordninger, fordelt efter alder. Marts 00 Indskrevne Tilskudsberettiget dagpleje Vuggestuer Børnehaver Aldersintegrerede institutioner Fritidshjem Skolefritidsordninger marts 00 marts 000 januar 996 antal indskrevne år år år år år år år år år år år år år år år år dero Skolefritidsordninger iht. folkeskoleloven 3, stk. 4 friskoleloven 5. Indskrevne under 6 år i skolefritidsordninger er indplaceret som 5-årige. 3 Se under 0-3 år.

19 00:0 9 Tabel 6. Dækningsgrad i dagpleje, daginstitutioner skolefritidsordninger, fordelt på alder. Marts 00 Indskrevne pr. 00 børn Tilskudsberettiget dagpleje Daginstitutioner Skolefritidsordninger marts 00 marts 000 januar 996 pr. 00 (0-3 år) 8,5 3,3 8,3 59, 59, 5,7 0 år,3 3, 0,0 5,5 5,4 3,3 år 45,8 5,5 0,0 7,3 70,5 60, år 47,6 35,4 0,0 83,0 8,5 7,9 3 år,7 77, 0,0 89,0 88,7 80,8 4 år 0,5 9, 0,0 9,7 9,5 86,3 5 år 0, 9,4 3,9 95,4 96,6 87,9 6 år 0,0 46,3 44, 90,4 88,3 75,7 7 år 0,0 0,6 6,4 83,0 83,3 7, 8 år 0,0 9, 58,7 77,9 79, 66, 9 år 0,0 6,4 48,6 65,0 64,6 5,5 0-3 år 0,0,6 8,3,0 0,8 7,9 Anm. Se note til tabel 5. Antal indskrevne pr. 00 børn i pågældende alder. Skolefritidsordninger efter friskoleloven er medtaget fra 993. Tabel 7. Pladser, indskrevne, takster åbningstid i daginstitutioner. Marts 00 Institutioner Indskrevne børn Heldagstakst Heraf halvdags Ugentlige åbningstimer antal kr. timer marts Kommunalt ejet Selvejende privat ejet Heraf private pasningsordninger Vuggestuer Børnehaver Aldersintegrerede institutioner Fritidshjem marts Kommunalt ejet Selvejende privat ejet Heraf private pasningsordninger Vuggestuer Børnehaver Aldersintegrerede institutioner Fritidshjem Vægtet efter antal institutioner i de enkelte kommuner. Halvdagsbørn omfatter børn indskrevet under 30 timer pr. uge.

20 0 00:0 Tabel 8. Personale, indskrevne, belægningsforhold takster i dagpleje. Januar 99 til marts 00 Dagplejere Indskrevne børn Indskrevne børn pr. Heldags Halvdags dagplejer Heldagstakst 3 antal kr , , , , , , , , , , Halvdagsbørn er indskrevet i 30 timer pr. uge eller mindre. Halvdagsbørn indgår med ¾ vægt. 3 Taksten for 0- årige anvendes, er beregnet som et simpelt gennemsnit af kommunens takster. Tabel 9. Personale i dagpleje daginstitutioner omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Januar 99 til marts 00 Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Aldersintegrerede inst. Støttepæd. uden for inst Anm. Fra 00 er opgørelsen ekskl. personer i jobtræning. Dagplejere er anført som heltidsbeskæftigede. Inklusive ledende tilsynsførende. Tabel 0. Antal fuldtidsbeskæftigede i daginstitutioner for børn unge, fordelt efter uddannelse. Marts 000 Fritidshjem Pædagegisk Pædagrunduddannelse Klubuddannelse Personale med anden uddannelse Uddannet personale i alt (-4) Vikarer ikke uddannede Personale beskæftiget med børn (4-5) Øvrigt personale Samlet perso- nale (6-7) marts Vuggestuer Børnehaver Aldersintegrerede institutioner Fritidshjem Ekskl. øvrige vikarer personer i jobtræning. Omfatter vikarer i ledige stillinger, ikke-uddannede personer under uddannelse.

21 00:0 Tabel 0 A. Personale i daginstitutioner for børn unge omregnet til fuldtidsbeskæftigede, fordelt efter arbejdsfunktion (Disco). Marts 00 Ledelse administration mv. Ledelse Administrativt arbejde Alment kontorarbejde Undervisning o.l. (lærer) Pædagisk arbejde omsorg mv. Pædagisk arb. omsorg Pædagisk medhjælp Køkken, rengøring vicevært mv. Kostforplejning på inst. Rengørings- køkkenhjælp mv. Undervisnings- omsorgsarbejde Vicevært pedelarbejde marts Vuggestuer Børnehaver Aldersintegrerede institutioner Fritidshjem Anm. For en række institutioner er personalet fælles med andre institutioner, se tekstafsnittet. Se bemærkning i tekstafsnit.4. Kostforplejning på institutioner (økonoma) tilberedning af måltider. Tabel. Antal fuldtidsbeskæftigede pr. 00 pladser antal arbejdstimer pr. åbningstime pr. 00 pladser i daginstitutioner for børn unge. Marts 000 Uddannet personale Personale pr. 00 pladser Personale beskæftiget med børn Samlet personale Arbejdstimer pr. åbningstime pr. 00 pladser Uddannet personale Personale beskæftiget med børn i alt i alt Samlet personale marts 000 0,9 7, 8, Vuggestuer 7,9 30,8 34,,7,7 4, Børnehaver 0,6 6, 6,9 7,6,6, Aldersintegrerede institutioner, 7,8 9, 7,9,7 3,6 Fritidshjem 7, 0,8,4 6, 9, 9,5 Anm. Oplysningerne kan ikke beregnes for 00, da der ikke længere indsamles oplysninger om antal pladser. Ekskl. øvrige vikarer personer i jobtræning. Tabel. Skolefritidsordninger. Antal institutioner, indskrevne takster. Januar 99 til marts 00 Antal institutioner Antal indskrevne Heldagstakst Drives efter 3, stk. 4 i folkeskoleloven Drives efter 5 i friskoleloven Drives efter 3, stk. 4 i folkeskoleloven Drives efter 5 i friskoleloven Drives efter 3, stk. 4 i folkeskoleloven Takster omfatter indskrevne fra 6-9 år i sfo ved folkeskoler. Taksten på skolefritidsordninger er vægtet efter antal institutioner.