Fakta om Pålæg. Fokus Pålæg Ordliste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om Pålæg. Fokus Pålæg Ordliste"

Transkript

1 Fokus Pålæg Ordliste Senest opdateret: Januar 2009 Oplysninger vedr. Økologi: Marts 2012 Acetat Allergener Salt af eddikesyre. Anvendes som surhedsregulerende middel eller som konserveringsmiddel. Anvendes ofte i kombination med laktat for at sikre mod vækst af bakterien Listeria i produkter, der håndteres efter varmebehandling. 10 Også kaldet et antigen, er en udefra kommende kemisk forbindelse, der er fremmed for vores organisme, og som giver anledning til en immunreaktion i kroppen. Organismen reagerer ved at danne et specifikt antistof mod det bestemte allergen. 1 Stadig flere mennesker i den vestlige verden lider af en eller anden form for fødevareallergi, og der er samtidig stigende opmærksomhed på allergener i vore fødevarer. Nogle mennesker får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser bestemte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Det er typisk helt almindelige fødevarer, der giver anledning til reaktionerne. Ifølge Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer nr af 14. december 2005 skal færdigpakkede fødevarer bl.a. mærkes med indhold af følgende allergene ingredienser: 1. Glutenholdige kornprodukter. 2. Krebsdyr og produkter på basis af krebsdyr. 3. Æg og produkter på basis af æg. 4. Fisk og produkter på basis af fisk. 5. Jordnødder og produkter på basis af jordnødder. 6. Soja og produkter på basis af soja. 7. Mælk og produkter på basis af mælk (herunder laktose). 8. Nødder. 9. Selleri og produkter på basis af selleri. 10. Sennep og produkter på basis af sennep. 11. Sesamfrø og produkter på basis af sesamfrø. 12. Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter udtrykt som SO Produkter på basis af lupin. 14. Produkter på basis af bløddyr. Se / Mærkning / Færdigpakkede fødevarer, Fødevareallergi Antioxidant En gruppe stoffer, som i levnedsmidler hæmmer eller forhindrer harskning i fedtstoffer, der skyldes indvirkning fra luftens ilt (anti: mod, oxygen: ilt). Antioxidanter kan enten være naturlige næringsstoffer, fx vitamin E (tocopheroler) og C (ascorbinsyre) eller betacaroten (forstadie til A- vitamin), eller de kan være tilsat som tilsætningsstoffer. Antioxidanter er opført i positivlisten (E-nr ). 1 Antioxidanter til økologiske kødprodukter er enten naturlige næringsstoffer som nævnt ovenfor eller tilladte tilsætningsstoffer, fx salte af ascorbinsyre. 1

2 Antioxidanter anvendes i kombination med nitrit for at sikre farvestabilitet i produkterne og samtidig hindre dannelse af nitrosaminer i produktet ved varmebehandling. 10 Til økologiske produkter er det i EU tilladt at anvende nitrit i pålægsvarer, såfremt de nationale myndigheder tillader dette. Det gælder dog ikke i Danmark, idet Miljøministeriet har opretholdt et forbud mod nitrit og nitrat i danske økologiske kødprodukter. Aromastoffer Aromastoffer tilsættes fødevarer for at give smag. Aromaer er en meget stor og forskelligartet gruppe af stoffer. Det er blandingsforholdet mellem de enkelte stoffer, der giver en bestemt smag. Det kan fx være et planteudtræk som pebermynteolie, der indeholder mere end 200 forskellige stoffer, eller det kan være en jordbæraroma, som er fremstillet ved at blande op til 100 syntetisk fremstillede aromastoffer. Aromastoffer forekommer naturligt i næsten alle planter. De findes i høj koncentration i krydderier. De kan også være naturidentiske eller syntetiske. Naturidentiske aromastoffer er syntetiske men magen til stoffer, som findes i naturen, fx vanillin, der findes i vanilje. Syntetiske aromastoffer findes ikke i naturen, fx ethylvanillin, som er syntetisk fremstillet vaniljesmag. 5 Aromastoffer til økologiske produkter Til Økologiske produkter er det alene tilladt at anvend af naturlige aromastoffer eller aromapræparater. Aromastofferne har ikke E-numre. De bliver enten mærket aroma eller med deres navn. Flere oplysninger om aromastoffer: Se Aromabekendtgørelsen, BEK nr. 433 af 03/06/2005. Askorbat Bindefars Salt af ascorbinsyre, kemisk navn for Vitamin C. Anvendes som antioxidant. Stabiliserer bl.a. farven i kødprodukter. Er basisfarsen i pålægspølser. Pålægspølser, der er kogt, kaldes under ét for emulsionsprodukter. De består grundlæggende af kød, fedt, vand, salt og krydderier. Når kødet blandes med salt, opløses nogle af proteinerne i kødet. De opløste proteiner emulgerer (binder) det tilsatte fedt, og ved varmebehandlingen danner proteinerne et gelnetværk, der fikserer det emulgerede fedt og gør produktet skærefast. Stabiliteten af farsen afhænger derfor af forholdet mellem vand, fedt og stabiliserende proteiner. Stabiliteten kan forbedres med fosfater x) og fx mælkeproteiner og sojaprotein, der alle fungerer som emulgatorer. Kvaliteten af kødråvaren har stigende betydning for stabiliteten af emulsionsprodukter i og med, at der er stigende negativt fokus på anvendelse af salt og tilsætningsstoffer. 3 2

3 x) Fosfat er ikke tilladt ved fremstillingen af økologiske pålægsvarer. Eksempler på emulsionsprodukter er kogepølser (pålægspølser), middagspølser og patéer. Carrageenan Farvestoffer Er et polysaccharid (kulhydrat), der anvendes som geldanner ved at forøge viskositeten (gøre produktet mere tyktflydende) af især vandholdige produkter. Carrageenan udvindes af rødalger. Er tilsætningsstoffer, der i overensstemmelse med Positivlisten kan tilsættes levnedsmidler for at give dem farve eller justere produktets egen farve. Farvestofferne inddeles i naturlige, naturidentiske eller syntetiske farvestoffer. Af naturlige farvestoffer kan nævnes ekstrakter af vegetabilsk materiale, fx annattoekstrakter, der har en kraftig rød farve og udvindes af annattofrø. De kommer fra en busk, der vokser i Caribien og tropisk Amerika. Et andet vigtigt naturligt farvestof er carminrød, som udvindes af rygskjoldet af skjoldlusen Cochenille. Den stammer fra Mexico, hvor aztekerne bruge den til farvning. De naturidentiske farvestoffer er kemisk fremstillede men identiske med de naturligt forekommende. De syntetiske farvestoffer har som regel ingen kemisk lighed med de naturligt forekommende. I Danmark er ca. 40 farvestoffer tilladte til levnedsmidler, de er opført i positivlisten (Pkt ) med E - nr Farvestoffer til økologiske produkter Til Økologiske produkter er det alene tilladt at anvend af naturlige farvestoffer. Fedtmarmorering Fedtmarmorering kaldes også intramuskulært fedt (intra = inden i). Det er de fine hvide fedtnistre, der i varierende mængde kan ses inden i kødet. Intramuskulært fedt kan ikke skæres fra. Intermuskulært fedt (inter = imellem) er det fedt, der ligger imellem musklerne, og som kan skæres fra. Fejlagtigt kaldes dette fedt ofte for fedtmarmorering. 3

4 Eksempel på intramuskulært fedt i Salt kød (okselårtunge) Fosfater Anvendes for at øge og sikre en tilstrækkelig proteinopløselighed og vandbindeevne af kød ved fremstilling af kogte pålægsvarer, som skinke og Hamburgerryg. Fosfaters virkning er især at øge saltets virkning på vandbindeevnen. 4 Fosfater anvendes i mindre omfang end tidligere, det erstattes evt. af carrageenan. NB: Det er ikke tilladt at tilsætte fosfater til økologiske kødprodukter. Fremmedprotein En proteinholdig levnedsmiddelingrediens, som indeholder > 40 % protein på tør basis. Fremmedprotein kan være af animalsk oprindelse, fx sværprotein, valleprotein, eller af vegetabilsk oprindelse, fx sojaprotein, ærteprotein eller hvedeprotein. I Fokus Pålæg må fremmedprotein ikke tilsættes produkter af hele kødstykker, som fx skinke, hamburgerryg, roastbeef. Til rullepølse tillades fremmedprotein med max. 1 %. Fremmedprotein må tilsættes nogle af pålægspølserne og postejerne i varierende mængde. Gelatine Gelatine er kollagen, der er opløst ved kogning. Når gelatiner anvendes i fødevarer, er dyrearten ofte angivet, fx som fiskegelatine, okse- eller svinegelatine. Gelatine anvendes som fortykningsmiddel i fødevarer, i husholdningen kendt under navnet husblas. Husblas er oftest fremstillet af kollagen fra svinehud. Gelatine har ikke noget E-nummer, da stoffet ikke betragtes som et tilsætningsstof men som en ingrediens. 11 Glutaminat GMO Er natriumsaltet af aminosyren glutaminsyre, også kaldet mononatriumglutaminat. Glutaminat kaldes populært det tredje krydderi og anvendes som smagsforstærker (E-nr. 620). Genetisk modificerede organismer (GMO'er) er organismer, der er 4

5 fremstillet ved anvendelse af genetisk modificering, også kaldet genteknologi. Teknikken anvendes for at tilføre en organisme (f.eks. en plante eller en mikroorganisme) nye egenskaber, fx bedre modstandsdygtighed over for bestemte sygdomme. På fødevareområdet har udviklingen især været koncentreret om fremstilling af genetisk modificerede afgrøder (soja, majs m.fl.) med ændrede dyrknings-egenskaber, f.eks. større tolerance overfor ukrudtsbekæmpelsesmidler eller større modstandsdygtighed overfor skadedyr. Desuden er der fremstillet genetisk modificerede mikroorganismer, som kan danne vitaminer, enzymer eller andre stoffer, der kan anvendes i fødevareindustrien som tilsætningsstoffer eller tekniske hjælpestoffer. 5 Både GMO er og fødevarer, der indeholder, består af eller er fremstillet af GMO er, skal godkendes, før de markedsføres i EU. En forudsætning for godkendelse er, at produkterne ikke udgør en sundhedsmæssig risiko eller vildleder forbrugerne. Produkterne må heller ikke afvige fra et sammenligneligt produkt i en grad, som gør det ernæringsmæssigt ufordelagtigt. 8 Ifølge Europa-parlamentets og rådets forordning (EF) Nr. 1830/2003 af 22. september 2003, skal produkter, der består af eller indeholder GMO'er, mærkes med Dette produkt indeholder genetisk modificerede organismer eller Dette produkt indeholder genetisk modificeret [organismens/organismernes navn]. 5 GMO og økologiske produkter Ved fremstillingen af økologiske fødevarer er der et generelt forbud mod anvendelse af GMO er og anvendelse af ingredienser og hjælpestoffer, der er fremstillet af eller ved hjælp af GMO er. En virksomhed skal kunne dokumentere, at dette forbud overholdes. Fødevarestyrelsen, Vejledning om økologiske Fødevarer m.v. af december 2010 med senere ændringer. Grovdele De grofthakkede kødbestanddele, der giver struktur i kogepølser og ses som mørkere stykker kød i pølsen. 5

6 Hjælpestoffer Hjælpestoffer er levnedsmiddelingredienser, som fx proteiner, stivelser, sukkerstoffer, der industrielt anvendes i levnedsmidler for at forbedre fx konsistens, vandbindeevne eller skærefasthed. Eksempler på proteinrige hjælpestoffer er animalske proteiner som tørmælk, valleprotein, kaseinat, blodplasma og æggehvide samt de vegetabilske i forskellig oprensningsgrad, fx hvede og ærteprotein. Proteinerne har en vigtig teknologisk funktion i kødprodukterne ved at binde vand og emulgere og stabilisere fedtet i en fars. Eksempler på sukkerstoffer er druesukker, dextrose og glucose. Sukkerstofferne bidrager til fermentering (syrning) af fx røgede pølser, idet de nedbrydes af mikroorganismer under dannelsen af syre og andre stoffer, der bidrager til aromadannelsen i produktet. I andre produkter tilsættes sukkerstoffer for at runde smagen af. Af stivelser anvendes produkter på basis af kartoffel, majs, hvede, ris, ærter eller tapioka. Stivelsesprodukterne virker som bindemiddel i pålægsvarer ved at forklistre og danne gel, når de varmes op. Intermuskulært fedt Intramuskulært fedt Kollagen Det fedt, der sidder mellem kødets muskler og som kan skæres fra. Intermuskulært fedt indgår i større eller mindre mængde i det kød, der under betegnelsen produktionskød anvendes til pølsefars. Kaldes også fedtafpuds. Se også: Fedtmarmorering. Det fedt, der som små hvide nistre er indlejret i muskelvævet. Intramuskulært fedt kan ikke skæres fra. Se også: Fedtmarmorering. Er et uopløseligt protein, der mængdemæssigt er den vigtigste bestanddel i bindevæv. Ved varmebehandling omdannes kollagenet til opløseligt gelatine (kan lejlighedsvis ses i kogte skinker og rullepølse). Bindevæv er en animalsk vævstype, hvis funktion især er at sammenbinde kroppens forskellige dele. Det findes i hud, sener, mellem muskler og mellem de enkelte muskelfibre. Bindevæv består af proteinerne kollagen, elastin og reticulin. 9 Der vil altid være mere eller mindre bindevæv til stede i en pølsefars. Mængden af kollagen er derfor et udtryk for, hvor godt kødet er pudset af før forarbejdning. Bindevæv må ikke forveksles med bindefars. Bindevævsproteiner har ingen emulgerende eller stabiliserende virkning ved farsfremstilling. Kollagen / protein Konserveringsmiddel Et udtryk for, hvor meget bindevæv, sener og svær, der er i produktet i forhold til det totale proteinindhold. Konserveringsmidler er tilsætningsstoffer, der anvendes i levnedsmidler for at undgå vækst af patogene (sygdomsfremkaldende) eller fordærvende mikroorganismer. De medvirker til at forlænge holdbarheden af levnedsmidlet. Stofferne virker enten væksthæmmende 6

7 eller evt. dræbende på de mikroorganismer, der måtte være i levnedsmidlet. Konserveringsmidler har som hovedregel E-nr , hvoraf nitrit er det mest anvendte i kødprodukter (gælder ikke økologiske kødprodukter). Mængden af tilladt konserveringsmiddel er fastlagt i Positivlisten, se Fødevaresikkerhed / Teknologi / Tilsætningsstoffer. Konsistensmiddel Laktat Maskinudbenet kød Nitrit Hjælpe- eller tilsætningsstoffer, der anvendes ved forarbejdning af levnedsmidler for at justere produkternes konsistens, stabilitet eller struktur. Eksempler er sojaprotein, kaseinat, carrageenan, og pectin. 1 Salt af mælkesyre. Anvendes som surhedsregulerende middel, antioxidant eller som konserveringsmiddel. Anvendes i produkter, der håndteres efter varmebehandling for at sikre mod vækst af bakterien Listeria. 10 En findelt kødmasse, der fremkommer ved, at kødet, der sidder tilbage på knoglerne efter udbening, fjernes ved mekanisk separation. Maskinudbenet kød indgår ikke i definitionen af kød og skal derfor deklareres separat. Maskinudbenet kød må ikke forekomme i Fokus specifikationerne. Nitrit (E-nr ) anvendes som konserveringsstof ved saltning af en række pålægsvarer og bacon. Nitrit er giftigt og må derfor af sikkerhedsmæssige grunde kun anvendes i form af nitritsalt - kogsalt (natriumklorid) tilsat 0,6 % nitrit. Overdosering vil derfor gøre produktet uspiseligt, længe før der opstår fare for forgiftning. Tilsætningen af nitrit har tre formål: Fødevaresikkerhed, farve og flavour (aroma og smag). Nitrits konserverende effekt Nitrit virker hæmmende på en række bakterier, der er uønskede i kødprodukter, især Clostridium botulinum. Under de rette omstændigheder kan Clostridium botulinum producere nervegiften botulinumtoxin den farligst kendte nervegift, der giver anledning til sygdommen botulisme, også kendt som pølseforgiftning. 2 Nitrit er det eneste konserveringsmiddel, der kan hindre botulisme og den væsentligste årsag til dets anvendelse i kødprodukter. Nitrits virkning på farven Kød indeholder naturligt et rødt farvestof, myoglobin. Under lagring og opvarmning vil myoglobinet normalt miste sin røde farve, hvilket medfører, at kødet bliver gråt. Nitrit hindrer dette farvetab ved at reagere med myoglobinet i kødet og danne nitrosomyoglobin, der giver produktet den karakteristiske lyserøde farve, der kendes fra fx kogt skinke. Ofte tilsættes ascorbinsyre til nitritsaltede kødprodukter, fordi ascorbinsyren reagerer med nitrit og medvirker til en stabil farvedannelse. 2 Samtidig modvirker ascorbinsyren dannelsen af nitrosaminer, se nedenfor. Nitrits virkning på aroma og smag. Nitrit medvirker også til at give kødprodukterne deres aroma og smag. Nitrit fungerer som antioxidant og medvirker derfor til, at den harskning af 7

8 fedtstofferne, som ellers ville finde sted, ikke udvikles. Til gengæld udvikles den smag og aroma, som er så karakteristisk for saltede kødprodukter. Nitrit er giftigt I store mængder er nitrit akut giftigt, idet stoffet reagerer med blodets hæmoglobin under dannelse af nitrosohæmoglobin, der blokerer for ilt transporten i kroppen. Nitrit kan desuden virke kræftfremkaldende, fordi det både i naturen og i tarmkanalen kan reagere med aminer (fra protein) og danne de cancerogene nitrosaminer. Derfor bør levnedsmidlers indhold af nitrat og nitrit holdes så lavt som muligt. 1 Hvor meget nitrit må der tilsættes? Ifølge EU-regler må der maksimalt tilsættes 150 mg/kg til kødprodukter under fremstilling. Nitritkoncentrationen i den færdige vare er oftest mindre end den tilsatte mængde, da en stor del findes i de vandopløselige dele, som fortyndes / udkoges under forarbejdning. 4 Lavere grænse for nitrit i Danmark At nitrit kan virke kræftfremkaldende i kødprodukter, har bevirket, at de danske myndigheder har fastsat en lavere grænse for tilsat nitrit end den, der er gælder i EU. Med disse særregler tilstræber de danske myndigheder at begrænse anvendelsen af nitrit til kødprodukter mest muligt. De danske regler er i overensstemmelse med videnskabelig rådgivning og har samtidig vist sig at være tilstrækkeligt effektive for at opnå den fornødne konserverende effekt. 6 I Danmark er den tilladte mængde nitrit 60 mg/kg for de fleste produkter, nogle, ex. Spegepølser, må dog indeholde op til 150mg/kg. Danmark fremsendte i 2007 en anmodning til EU Kommissionen om at kunne bevare de danske maksimalgrænser for tilsætning af nitrit til kødprodukter. EU-Kommissionen har i maj 2008 bekræftet, at den såkaldte miljøgaranti kan bruges til at opretholde de danske særregler for tilsætning af nitrit til kødprodukter. Det er iflg. samme særregel ikke tilladt i Danmark at tilsætte nitrat til kødprodukter. Disse skærpede, nationale regler er indarbejdet i Positivlisten 2005 og er gældende for såvel dansk producerede som importerede produkter. Aftalen gælder i 2 år. 6 Se evt. mere på / Fødevaresikkerhed / Teknologi og tilsætningsstoffer / Positivlisten / Konsolideret udgave Økologiske pålægsprodukter Ifølge EU-listen over tilladte tilsætningsstoffer må nitrit og nitrat anvendes til økologiske kødprodukter, hvis de nationale myndigheder tillader dette. Brugen af nitrit og nitrat er tilladt i mange EU-lande, men ikke i Danmark, hvor et forbud opretholdes af Miljøministeriet. Kilde: Fødevarestyrelsen, Vejledning om økologiske fødevarer m.v. af 8

9 december 2010 med senere ændringer. Produktionskød Røgning Kød af tværstribet muskulatur og fedt med påsiddende svær samt muskulatur fra hjerte. Produktionskød inddeles i forskellige niveauer afhængigt af fedtindholdet. Produktionskød er udgangspunktet for grundfarsen i de fleste pølseprodukter. Anvendelse af røg til konservering af kød og fisk er nok næsten lige så gammel som menneskets beherskelse af ilden. Røgning af levnedsmidler er således en ældgammel tradition, som efterhånden blev til et håndværk og siden til en industri. I ældre tider var det vigtigste formål med røgning at konservere produktet. Men røgens virkning alene er oftest ikke nok til at gøre et produkt tilstrækkelig holdbart. Metoden kombineres traditionelt med andre konserveringsmetoder som tørring, saltning, fermentering og/eller kogning. I dag, hvor effektive konserveringsmetoder som køling, frysning og varmekonservering er almindelige, er hovedformålet med røgning oftest at opnå en særlig aroma og farve, og den konserverende virkning er trådt lidt i baggrunden. Den beskyttende effekt, som røgning har mod harskning og mikrobiel vækst, er dog stadig betydningsfuld for holdbarheden af mange røgede produkter. Røgen frembringes ved ufuldstændig forbrænding af flis og smuld fra løvtræ. Røgens konserverende virkning skyldes dels en kemisk overfladebehandling, dels udtørring. Virkningen er generelt begrænset til de yderste millimeter af røgvarerne. Under røgeprocessen kan der samtidig ske en udtørring af produktets overflade eller en varmepåvirkning, men det afhænger af processens udformning og røgetemperaturen. Røgens sammensætning og dermed røgvarernes kvalitet afhænger blandt andet af træsorten og af vandindholdet i træet. Røgens indhold af især formaldehyd men også fenoler og syrer virker væksthæmmende på mikroorganismer. Samtidig virker udtørringen konserverende på grund af den medfølgende sænkning af vandaktiviteten. Råmaterialet Der anvendes mest spåner og flis af bøge- og egetræ til røgning af kødprodukter. Røgsmagen skyldes især syrer og de mange phenolforbindelser. Bøgetræ, der bruges mest, giver en ret skarp røgsmag og et ret mørkt produkt. Egetræ giver produktet en god røgsmag men kun en forholdsvis svag røgfarve. En ulempe ved traditionel røgning af levnedsmidler er, at røgen også indeholder en række polycykliske aromatiske hydrocarboner, de såkaldte PAH-forbindelser, som er kræftfremkaldende. Trærøg indeholder især en del 3,4- benzpyren. 4,1 Som alternativ til traditionel røgning kan anvendes flydende røg eller røgaroma. Se afsnittet: Røgaroma. Røgemetoder Koldrøgning, hvor temperaturen ligger på C, dvs. at røgen er 9

10 kølet ned. Koldrøgning strækker sig ofte over længere tid - fra nogle dage til flere uger. Koldrøgning anvendes, hvor man ikke ønsker produktet udsat for høje temperaturer, f.eks. ved spegepølser, idet spækket ellers vil smelte. Koldrøgning er den mest effektive røgeform, for jo varmere røgen bliver, jo flere gasser og stoffer i røgen vil brænde op. Ved koldrøgning trænger røgen dybt ind i produktet, der derfor får en meget lang holdbarhed. Koldrøgning anvendes f.eks. til spegepølser, spegeskinker, leverpølser og spæk. Ved Halvvarm røgning, røges ved en temperatur på omkring C. Halvvarm røg giver produktet en begrænset røgsmag, og produktet vil bevare sit rå udseende. Halvvarm røg er mindre konserverende end koldrøgning, og produktet får derfor en kortere holdbarhed. Halvvarm røgning anvendes til fremstilling af produkter som f.eks. bacon, hamburgerryg, bayonneskinke, røget filet og forskellige pølsetyper. Varmrøgning, hvor produkterne opvarmes til C. Det resulterer i, at produkterne er kogte, og dermed kan de spises uden yderligere varmebehandling. Varmrøgning anvendes udelukkende for smagens og udseendets skyld. De høje temperaturer bevirker, at proteinerne vil koagulere (stivne), og produktet får derfor et varmebehandlet udseende. Produkter som wienerpølser, cocktailpølser, frokost- og grillpølser bliver varmrøget. Ålerøgning anvendes til større, hele stykker kød, hvor produktet røges, til det har en kernetemperatur på mellem +60 og 65 C. Ålerøgning anvendes mest til f.eks. skinke og kam, men også spegepølse kan være ålerøget. Betegnelsen skyldes alene, at det er den metode, der traditionelt anvendtes ved røgning af ål. 7 Fokus krav til røgeanlæg Røgaroma Det stilles som krav, at det eksterne miljø og arbejdsmiljøet under produktionen belastes mindst muligt. For at undgå udslip af røg og røgkomponenter til omgivelserne bør der ved røgning af såvel konventionelle som af økologiske pålægsvarer kun anvendes tørre- og røgeanlæg, bedst med automatisk styring (PLC-styring) af tid, temperatur og luftfugtighed. Røgeprocessen skal være således styret, at produkterne opnår en harmonisk, men veludviklet røgsmag, som er karakteristisk for hver produkttype. Røgsmagen skal for hvert produkt være ens fra gang til gang. Flydende røg, naturlig røgaroma eller røgkondensat er fællesbenævnelsen for en gruppe af røgeprodukter, som enten kan være vandbaserede, vandopløselige, olieopløselige eller være et tørt pulver. Alle produkterne er standardiserede og fremstilles ved en ufuldstændig forbrænding af træflis i en stor røggenerator, der omdanner træflisen til aske og røg. Røgen kondenseres, og asken sælges til cementindustrien. Røgkondensatet efterbehandles ved vandekstraktion eller destillation, så den såkaldte tjærefase separeres fra. Tjæren forbrændes, og energien herfra dækker energiforbruget til fremstilling af ny røgkondensat. 10

11 Ved denne metode opnår man, at de kræftfremkaldende stoffer i tjæren, de såkaldte PAH er (polycykliske aromatiske hydrocarboner) fx 3,4- benzpyren, bliver fjernet fra røgkondensatet på en miljømæssig måde. At fjerne tjæren og asken giver nogle fordele i forhold til traditionel røgning: Ingen brandfare, et sundere arbejdsmiljø, et renere røgeprodukt og et minimalt udslip til naturen. Desuden er produkterne standardiserede, hvilket ikke er tilfældet for traditionel røg. Påføring. Røgeprodukterne kan påføres ved enten at blande dem direkte i en fars, ved at dyppe produktet i opløsningen, overbruse produktet eller ved at bruge en røggenerator, der skaber en røgsky, som reagerer med kødets eller fiskeproduktets overflade på samme måde som traditionel røg. Holdbarhed. Holdbarheden af produkter, røget med røgkondensat, er den samme som for produkter, der er røget traditionelt. Produktudvikling. Der findes mange typer standardiseret røgkondensat i forskellig koncentrationer, udvundet af forskellige slags træ. Nogle giver den velkendte smag og farve af røg, andre er tilført nye smagsvarianter. Lovgivning. Flydende røg/røgkondensat/røgaroma er reguleret af EU og står på en positivliste, udarbejdet af EFSA. For flere oplysninger se 13 I Fokus specifikationerne kan anvendes såvel naturlig røg som flydende røg. Sammensat produkt Salt Også kaldet et rekonstrueret kødprodukt. Fremstilles af kød, nedskåret til mindre stykker, der multistiksaltes og tumbles (æltes sammen). Herved bindes kødstykkerne igen sammen af naturligt forekommende saltopløselige proteiner. Produkterne har et udseende, der er tæt på produkter af hele muskler. Eksempler på sammensatte kødprodukter er skinke eller bov i form. 2 Saltning og tørring har været kendt langt tilbage i historien som de eneste konserveringsmetoder til kød og fisk. Efter vores opfattelse har de saltede produkter sikkert ikke været særlig velsmagende, men det var de eneste holdbarhedsforlængende metoder, der var kendt. I dag er man ikke afhængig af saltning som konserveringsmetode i den industrialiserede del af verden. Metoder som frysning og køling giver færre smagsændringer. I andre tilfælde tilstræber man imidlertid netop den særlige smagsændring, saltning giver, fx ved saltning af skinker, bacon og spegepølser. I kødvarer har saltniveauet hidtil ligget på 2-3 % salt, der af de fleste forbrugere anses for at give en passende saltsmag. Produkter, hvis holdbarhed i væsentlig grad er baseret på saltindholdet, saltes kraftigere, eventuelt ved at varens saltindhold øges ved tørring, fx i tørrede og 11

12 røgede skinker. 4 Danskernes indtag af natrium er imidlertid for højt. For meget natrium forhøjer blodtrykket og er medvirkende årsag til, at flere og flere danskere får hjerte-karsygdomme. Natrium i maden stammer hovedsageligt fra salt. For meget salt forringer således sundhedstilstanden i Danmark. Men salt i moderate mængder er godt for den menneskelige organisme. Faktisk kan kroppen ikke fungere uden salt. Det er et faktum, at omtrent 20 procent af danskernes saltindtag stammer fra kød og kødprodukter. Derfor sætter myndighederne stadig mere fokus på salt i kødprodukter og stiller krav om, at saltindholdet reduceres. Kødindustriens mål er samtidig at reducere saltindholdet i kødprodukter til ca. 2 % for at øge folkesundheden. Men processen tager tid, idet den dels kræver, at forbrugerne vænnes til en mindre salt smag i kødprodukterne, og dels skal industrien have tid til at finde alternative forarbejdningsmetoder, der på trods af et mindre saltindhold kan sikre produkternes holdbarhed, et tilfredsstillende udbytte og stadig fastholde en god spisekvalitet. 12 Sliceskæg Smagsforstærkere Sliceskæg kaldes det, hvis der ved slicening sidder rester fra den forrige skives overflade tilbage på skiven. Det kan forekomme, hvis den foregående skive ikke er blevet skåret helt igennem. Sliceskæg kan skyldes, at knivene trænger til slibning, eller at produktet, der skalfryses før slicening, ikke er tilstrækkelig tempereret, før det skæres i skiver. (Skalfrysning er en hurtig overfladefrysning og efterfølgende temperering for at gøre produktet skærefast). 10 Et protein fra planter, der er nedbrudt (hydrolyseret vegetabilsk protein, HVP/HPP), som er uden særlig egensmag, men som forstærker madens smag. Glutaminat (mononatriumglutaminat) er et eksempel på en smagsforstærker. Den er også naturligt tilstede i gærekstrakt, der også anvendes som smagsforstærker. Mononatriumglutaminat er også kendt som Det 3. krydderi. Se også: Glutaminat. Smagsforstærkere er tilladt i en række fødevarer og anvendes især suppe- og saucepulvere. Sojasovs er fx lavet af hydrolyseret vegetabilsk protein. 1,5 Hvis en fødevare indeholder hydrolyseret vegetabilsk protein eller gærekstrakt, skal det stå i ingredienslisten. Indtag af store mængder mononatriumglutamat kan medføre det såkaldte kinesisk restaurantsyndrom, en allergisk reaktion. Smagsforstærkere er derfor udeladt af en række af Fokus specifikationerne. Sukkerstoffer Sukkerstofferne medvirker til fermentering (syrning) af fx røgede pølser, 12

13 idet de nedbrydes af mikroorganismer under dannelsen af syre og andre stoffer, der desuden bidrager til aromadannelsen i produktet. Anvendte sukkerstoffer i kødprodukter er fx dextrose, stivelse og laktose. Stabilisator Starterkultur Surhedsregulerende middel Konsistensregulerende middel, der oftest enten er en geldanner eller en emulgator. 1 En fællesbetegnelse for rendyrkede mono- eller blandingskulturer af udvalgte ikke-sygdomsfremkaldende mikroorganismer, især mælkesyrebakterier, der anvendes ved fremstilling af en række fermenterede (syrnede) levnedsmidler, bl.a. spegepølser. 1 GDL (glucono-delta-lacton) anvendes ofte i fermenterede (syrnede) kødprodukter, især spegepølser, til at regulere surhedsgraden (styre udviklingen af ph). Tilsætningen af GDL har betydning for både fermenteringen og farvedannelsen. 1 GDL er ikke tilladt til fremstillingen af økologiske pålægsprodukter. Tarme Naturtarme. Tarme fra lam, svin, okse og kalv, der renses, sorteres efter kaliber og anvendes til forskellige pølseprodukter. Naturtarme er tarmens bindevævsdel, den saltes og opbevares på køl frem til anvendelsen. Kunsttarme. Udbredelsen af kunsttarme skyldes først og fremmest mangel på naturtarme. Nu anvendes kunsttarme endog i større omfang end naturtarme pga. gode teknologiske egenskaber og lavere pris. De mest anvendte kunsttarme er: - Cellulosetarme (anvendes bl.a. til spegepølser, fileter og rullepølse). - Fibertarme (anvendes til spegepølser og kogepølser) - Kollagentarme (ligner naturtarme mest, anvendes til røgede pølser og større kødstykker). Steriltarm. En klar eller farvet polyamid/polyethylen tarm, hvor permeabiliteten (gennemtrængeligheden) for ilt og vand er næsten nul. Når produktet varmebehandles i disse tarme, fås et sterilt produkt, der ikke kontamineres ved efterfølgende håndtering, så længe tarmen ikke er brudt. Tarmtypen anvendes i stor stil som salgsemballage til blodpølse, tarmretter, skærepølser osv. Tilsat vand Tilsat vand er en beregnet værdi, hvor man ud fra det analyserede vandindhold og det analyserede proteinindhold beregner, hvor meget vand, der teoretisk er tilsat produktet. Beregningen for tilsat vand stemmer ikke i alle tilfælde helt overens med virkeligheden men er dog en måde, hvormed man kan kontrollere, hvor meget vand der er tilsat produktet. 10 Deklareret tilsat vand kan være misvisende. Brugerne skal være opmærksomme på, at mængden af tilsat vand i deklarationen kan være 13

14 misvisende. Det skyldes, at der (lovligt) kan være tilsat animalsk fremmedprotein (fx sværprotein), hvilket gør det muligt at tilsætte mere vand, uden at vandet kan analyseres. Råd til brugerne. Et godt råd til brugerne er at se efter, om produktet har en unaturlig stor diameter (pumpet udseende) og evt. en glas- eller perlemorsagtig overflade. Er produktet tilsat mere vand end det tilladte, kan det desuden afsløres på prisen. Produkter, der typisk kan være tilsat mere vand end den tilladte mængde, er fx rå Hamburgerryg (til kogning), Partyskinke, Pizzaskinke og Salt kød. Tilsætningsstof Ved tilsætningsstoffer forstås, ifølge 2, stk. 1, i Bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer, stoffer, som uden i sig selv at være fødevarer eller særligt anvendte bestanddele af fødevarer er bestemt til at tilsættes fødevarer for at påvirke fødevarernes næringsværdi, holdbarhed, farve, lugt, smag, eller i øvrigt med teknologiske eller andre formål. Tilsætningsstoffer er altså en stor og varieret gruppe af stoffer. De tilsættes maden for fx at forlænge holdbarheden, give en bestemt farve eller smag eller for at gøre fødevaren mere tyktflydende. Man inddeler tilsætningsstoffer i grupper efter deres funktion, fx som farvestoffer eller konserveringsstoffer. Men selv om to stoffer har samme funktion, vil de på andre områder kunne være vidt forskellige. 5 Positivlisten er den officielle fortegnelse over de tilsætningsstoffer, der må bruges i fødevarer. Inden for hver fødevaregruppe er det angivet, hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes til de enkelte fødevarer og i hvilke mængder. Tilsætningsstoffer til kød og kødprodukter findes i fødevaregruppe 8. Siden udgivelsen af Positivlisten, januar 2005, er det foretaget nogle ændringer til listen. For at give et bedre overblik over samtlige ændringer, er der udarbejdet en konsolideret udgave af listen. For at se denne, gå ind på / Fødevaresikkerhed / Teknologi og tilsætningsstoffer / Positivlisten / Konsolideret udgave Til økologiske produkter er alene tilladt 49 ud af i de i alt 370 tilsætningsstoffer (E-numre). Vand på fedtfrit basis Et udtryk for vandaktiviteten, vandindholdet i produktets køddel fedt. Udtrykker produktets holdbarhed, eller hvor tørt produktet er. 14

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer 2 Facts om tilsætningsstoffer 2 Hvad er tilsætningsstoffer og er de nødvendige? 3 Hvordan må

Læs mere

Tilsætningsstoffer og økologi

Tilsætningsstoffer og økologi Kun relativt få tilsætningsstoffer er tilladte at bruge i økologiske fødevarer, da en af ideerne med økologi er at produkterne skal være så naturlige og opringelige som muligt som muligt. I økologiske

Læs mere

Håndtering af saltning med nitritsalt

Håndtering af saltning med nitritsalt Håndtering af saltning med nitritsalt Indhold 1. Nitritsalt og grænseværdier... 2 2. Brug en standardiseret opskrift (procedure for saltning med nitritsalt)... 2 2.1 Tørsaltning og overholdelse af grænseværdi

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden

Læs mere

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning af kød hvordan og hvorfor? Saltningsingrediensers funktioner Salts konserverende effekt Salt, vandindhold og vandaktivitet

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma.

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma. 1. INTRODUKTION Denne rapport er udarbejdet på anmodning af virksomheden Hanegal A/S. Den omhandler anvendelsen af nitrit i fødevarer, herunder de teknologiske fordele og de sundhedsmæssige aspekter ved

Læs mere

Fakta om Pålæg. Fremstilling af pålægsvarer. Produkter af hele intakte udskæringer

Fakta om Pålæg. Fremstilling af pålægsvarer. Produkter af hele intakte udskæringer Fremstilling af pålægsvarer Senest opdateret: April 2009 Oplysninger vedr. økologi: Marts 2012 Produkter af hele intakte udskæringer Til denne gruppe hører alle produkter, der er fremstillet af hele udskæringer

Læs mere

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som

Læs mere

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug. rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Starterkulturer & Probiotika

Starterkulturer & Probiotika Starterkulturer & Probiotika på godt og ondt CED / Innovation Michelle M. Madsen Chr. Hansen A/S Senior Drying Scientist Bøge Allé 10-12 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel +45 4574 7474 Dir +45 4574 8491 Fax

Læs mere

29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk

29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER

SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER Fødevarestyrelsen giver her en guide til, hvordan fødevarer til særlige forbrugergrupper bliver reguleret i fremtid. Virksomhederne kan her læse om

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Europaudvalget Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2006 2733 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 16. maj 2006 SAMLENOTAT Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse)

Læs mere

Kvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen

Kvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Fra bogen: Konserveringsteknik, bind 1 Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen 2. udgave 2004, kapitel 1 1. e-bogskapitel 2013 Samfundslitteratur, 2004 Omslag og sats: SL

Læs mere

MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER

MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER Der findes mange forskellige varianter og udgaver af mælk. Den fås som drikkemælk, ost, yoghurt og andre mejeriprodukter. Alle produkter bidrager med en lang række forskellige næringsstoffer.

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor --- I Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (EFT

Læs mere

NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT

NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT Lavt kulhydratindhold Uden hvede, majs, soja og gluten NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT SAMMENSAT Naturlig hensigtsmæssig føde har et højt indhold af frisk kød eller fisk, som kopierer det, som hunde og katte

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Fokus Pålæg. Referat af 1. arbejdsgruppemøde, 19. november 2007. Hos Hørkram Schulz Food Service, Sorø

Fokus Pålæg. Referat af 1. arbejdsgruppemøde, 19. november 2007. Hos Hørkram Schulz Food Service, Sorø Fokus Pålæg Referat af 1. arbejdsgruppemøde, 19. november 2007 Hos Hørkram Schulz Food Service, Sorø Deltagere Torben Christiansen, Region Hovedstaden Pia Busk, Esbjerg Kommune Karin Bredgaard, Københavns

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

MP Produkt specifikation 20.06.2012. Kernefuld solsikkerugbrød. Rustik overflade. 10 stk. Pakket enkeltvis i poser med clips. Krt. Pr.

MP Produkt specifikation 20.06.2012. Kernefuld solsikkerugbrød. Rustik overflade. 10 stk. Pakket enkeltvis i poser med clips. Krt. Pr. Solsikkerugbrød 1000G. Kernefuld solsikkerugbrød. Rustik overflade. Vægt: Ca. 1000g. (afbagt) Mål (L x H x B ): 22 x 9 x 10 10 stk. Pakket enkeltvis i poser med clips. Krt. Pr. pl: 64 360 dage fra fabrik.

Læs mere

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram

Læs mere

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.

Læs mere

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.

Læs mere

Rapport 31. marts 2015

Rapport 31. marts 2015 Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan

Læs mere

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0428 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0428 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0428 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.7.2006 KOM(2006) 428 endelig 2006/0145 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

PRODUKTKATALOG. Tulip Food Company. Tulip Food Company. Tulipvej 1. 8940 Randers SV. Se hele vores sortiment på www.tulipproduktkatalog.

PRODUKTKATALOG. Tulip Food Company. Tulip Food Company. Tulipvej 1. 8940 Randers SV. Se hele vores sortiment på www.tulipproduktkatalog. PRODUKTKATALOG Tulip Food Company Tulip Food Company. Tulipvej 1. 8940 Randers SV. Se hele vores sortiment på www.tulipproduktkatalog.dk Bacon i skiver på Bagepapir Bacon Varenr.: 80004690 Brystflæsk,

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Biokonservering af koldrøget laks

Biokonservering af koldrøget laks Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en

Læs mere

Varenr. 8411 Coctailpølser 280 g

Varenr. 8411 Coctailpølser 280 g Varenr. 8411 Coctailpølser 280 g Forberedelse: Ingen grund til at tø før brug. I stegepande: Varm lidt smør eller olivenolie og koge over medium varme i ca 4 minutter. Rør en gang imellem. Alternativt

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

BILAG. til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

BILAG. til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2014 COM(2014) 174 final ANNEXES 1 to 3 BILAG til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om indbyrdees tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Vare- og prisliste 2015

Vare- og prisliste 2015 Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere

Produktkatalog. Dansk

Produktkatalog. Dansk Produktkatalog Dansk Sæt Daloon på menuen Tænk hvis det altid var en fornøjelse, og ikke en sur pligt, at lave en professionel madplan. Når du har Daloon Foodservice med i køkkenet, så er der altid masser

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANCO/10123/2014 (POOL/E4/2014/10123/10123-EN.doc) [ ](2014) XXX draft KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om kravene vedrørende information

Læs mere

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe 1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Rapport Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Kirsten Jensen 3. marts 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler

Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Fordelene ved at opbevare ferskvarer på køl har været kendt længe. I Kina har man kunnet spore metoden med at bruge

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

GELÉRUGBRØD. 17-06-2015 Erfaring Udfordring - Implementering

GELÉRUGBRØD. 17-06-2015 Erfaring Udfordring - Implementering GELÉRUGBRØD 17-06-2015 Erfaring Udfordring - Implementering Et praktikforløb der har haft til mål at implementere gelerugbrød som tilbud til terapeutisk spisning på Skejby Sygehus i samarbejde med Centralkøkkenet

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Hvad er der egentlig i din mad, når der står et e-nummer i deklarationen? Brug Tænks guide til e-numre, når du vil vide, hvad du spiser.

Hvad er der egentlig i din mad, når der står et e-nummer i deklarationen? Brug Tænks guide til e-numre, når du vil vide, hvad du spiser. E-nummerguiden Hvad er der egentlig i din mad, når der står et e-nummer i deklarationen? Brug Tænks guide til e-numre, når du vil vide, hvad du spiser. Farvestoffer side 2 / Konserveringsstoffer side 3

Læs mere

14 Tilberedning af kød

14 Tilberedning af kød 14 Tilberedning af kød Her kan du læse om Farve under tilberedning Mørhed Nedbrydning af kødets proteiner Bindevæv Lugt og smag Gourmetsaltning WOF Stegemutagener Vandindhold og saftighed Centrumtemperaturens

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Proces, levnedsmiddel og sundhed

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0125 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 19. januar 2006 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Emballage Varmekonservering Fra: Fra: Fra: Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Leif Leif Leif Bøgh-Sørensen og Peter og Peter og Zeuthen Peter Zeuthen Zeuthen BIOFOLIA BIOFOLIA Varmekonservering Leif

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR. version 2012/10

FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR. version 2012/10 FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR version 2012/10 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller

Læs mere

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Aftale muligvis på vej mellem Europa-Parlamentet og Rådet om 4- pakken:

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 167 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 167 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 167 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 13. februar 2009 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Produktets navn: KO 2 Olie side: 1/6

Sikkerhedsdatablad. Produktets navn: KO 2 Olie side: 1/6 Produktets navn: KO 2 Olie side: 1/6 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/PRÆPARATET OG AF VIRKSOMHEDEN Handelsnavn: KO 2 Olie Produktkode: 20630 CAS nummer: Produkttype & anvendelse: Identifikation af selskab:

Læs mere

Øvelsesvejledning. Baggrund. Materiale

Øvelsesvejledning. Baggrund. Materiale Turbo Budding & gel-styrke Øvelsesvejledning Baggrund Budding er en meget traditionel europæisk dessert, hvor mælk/fløde sættes til en gelé-agtig konsistens ofte sammen med noget smagsgivende som chokolade

Læs mere

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1) BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer Bakteriestammen Lactobacillus fermentum i

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) BEK nr 206 af 26/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-0002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Patientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne

Patientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne Patientvejledning Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki Hos voksne Glutenintolerance er en kronisk sygdom, hvor slim hinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes

Læs mere

Astma-allergimærket! Australian Certified Organic!

Astma-allergimærket! Australian Certified Organic! Astma-allergimærket Astma-allergimærket er din garanti for, at et produkt ikke indeholder parfume, parabener, farvestoffer eller formaldehyd. Indholdet i produkter, der bærer Astma-allergimærket, er blevet

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights Markedsanalyse 4. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg Highlights Flertallet spiser pålæg

Læs mere

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) BEK nr 913 af 04/07/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-27-2301-01287 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6507 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni.

på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni. Om deklarationer på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni. Indhold: Varefakta på fødevarer Sådan bruger du Varefakta Varedeklarationer og Varefakta Hvad står der i Varefakta Næringsindhold Energifordeling

Læs mere

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse DEN ORIGINALE Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse RÖMERTOPF Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse 1. Oplag Copyright 2009 by RÖMERTOPF Keramik

Læs mere

nyhed Den gyldne løsning til ernæringssensible bedste venner Premium-vådfoder fra SELECT GOLD Sensitive. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD.

nyhed Den gyldne løsning til ernæringssensible bedste venner Premium-vådfoder fra SELECT GOLD Sensitive. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD. nyhed Den gyldne løsning til ernæringssensible bedste venner Premium-vådfoder fra SELECT GOLD Sensitive. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD. Det nye SELECT GOLD Sensitive høj kvalitet og letfordøjeligt!

Læs mere

Labrador retriever www.royalcanin.dk

Labrador retriever www.royalcanin.dk Det skræddersyede ernæringsprogram til Labrador retriever www.royalcanin.dk En virkelig charmerende og meget livlig hund Den utrættelige Labrador retriever er fuld af energi. Den elsker at svømme eller

Læs mere