Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma."

Transkript

1 1. INTRODUKTION Denne rapport er udarbejdet på anmodning af virksomheden Hanegal A/S. Den omhandler anvendelsen af nitrit i fødevarer, herunder de teknologiske fordele og de sundhedsmæssige aspekter ved nitrøse forbindelser i fødevarer og vurderer på baggrund af faktuelle oplysninger fra videnskabelige studier om nitritsaltning, fra en sikkerhedsmæssig vinkel og med særlig fokus på Clostridium botulinum, er en nødvendighed. Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma. 2. NATRIUM NITRIT (NaNO 2 ) Natrium nitrat (NaNO 3 ) og natrium nitrit (NaNO 2 ) anvendes i forbindelse med saltning af en række levnedsmiddelprodukter fordi egenskaberne for disse tilsætningsstoffer er mangfoldige. Således stabiliserer de den røde farve i kødprodukter, de inhiberer væksten af visse mikroorganismer og de bidrager til smagsudviklingen. Når anvendelsen af nitrat og nitrit i fødevarer i næsten 40 år har været kontroversiel skyldes det påvisningen af, at nitritkonservering medfører dannelse af nitrosaminer, der er kraftigt cancerogene 1. Når virkningen af nitrit i levnedsmidler skal belyses er nedenstående punkter af interesse: Nitrits kulørdannende egenskaber Nitrits konserverende egenskaber Dannelse af cancerogene forbindelser Kulørdannende egenskaber Det er almindelig kendt, at natrium nitrat ved bakteriel nedbrydning reduceres til nitrit, hvorefter nitrit, enten kemisk eller bakterielt, kan reduceres til kvælstofilter eller frit nitrit (N 2 ). Kvælstofilterne binder sig til det røde muskel- og blodfarvestof myoglobin og hæmaglobin under dannelse af nitroso-myoglobin, der er rødt. Ved kogning eller saltning denatureres denne forbindelse til en forbindelse der stadig er rød, hvorimod kød saltet i rent salt (NaCl) eller kogt kød bliver gråt. Nitrosomyoglobinet er altså varmestabilt men meget oxidationsfølsomt, hvorfor nitritkonserverede kødvarer beskyttes mod atmosfærens ilt ved fx vakuumpakning. Den nødvendige mængde af nitrit i kødvarer for en kortvarig kulørdannelse er påvist til ca. ppm NaNO 2 ( mg/kg kød) 2 mens en koncentration på ca. 20 ppm anses for nødvendig for at opnå en farvestabilitet, der er acceptabel i kommerciel fødevareproduktion. Nitritkoncentrationer på ca. 0 ppm er nødvendige for at opnå en tilfredsstillende smagsudvikling 2, 3. 2

2 Konserverende egenskaber Nitrit additivet virker hæmmende på mange sygdomsfremkaldende og holdbarhedsbegrænsende bakterier. Men når nitritsaltning gennem årene har været anvendt har det været med særlig fokus på stoffets evne til at hæmme Cl. botulinum. Frygten for forekomst og vækst af Cl. botulinum i fødevarer hænger sammen med bakteriens produktion af et exotoxin, der selv i ganske små mængder er dødelig for mennesker. Tilsætning af nitritsalt er således en billig og effektiv metode til eliminering af Cl. botulinum og bidrager som nævnt samtidig til farvestabiliteten. Virkningen af nitrit er koblet til forekomsten af NaCl, vandaktiviteten, ph og varmebehandlingen. Effekten af ikke varmebehandlet nitrit er ph afhængig og relativt høje koncentrationer er nødvendige for at hindre vækst ved neutrale ph værdier. Derimod er det påvist, at når nitrit tilsættes inden varmebehandlingen er langt mindre koncentrationer af nitrit tilstrækkeligt til at hindre udspiring og effekten er samtidig ph uafhængig 7,8. Princippet omtales som Perigo-effekten. Grænserne for vækst af sporer af Cl. botulinum ved varierende ph-værdier, saltkoncentrationer og nitritkoncentrationer og de indbyrdes forhold af disse parametre er kendte 4 og gengives i tabel 1. Det ses af resultaterne, at ved lavere vandaktivitet og lavere ph reduceres behovet fra tilsætning af nitrit. Det skal endvidere bemærkes, at forsøgene af udført under temperaturforhold der er optimale for vækst (3 0 C). Ved lavere temperaturer hæmmes væksten yderligere hvorfor den nødvendige koncentration under disse forhold vil kunne reduceres yderligere. Derudover skal tallene i tabel 1 ses i lyset af det i praksis naturligt forekommende indhold af Cl. botulinum, idet det er påvist, at den nødvendige mængde af nitrit for at hindre toksindannelse afhænger af sporekontaminationsgraden. I et forsøg med hakket, varmebehandlet svinekød med et salt i vand forhold på,16, var et indhold på 300 ppm nitrit nødvendigt for at hindre toksindannelse ved en podning på 10 6 sporer/g, mens det ved podning med 10 2 sporer/g ikke var nødvendigt at tilsætte nitrit overhovedet. Dette skal ses i lyset af, at det gennemsnitlige indhold i kødprodukter er estimeret til under 0,01/gram, jf. nedenstående. Mekanismen af nitrits effekt er kortlagt 6 og omfatter blokering af to vitale punkter i spiringsprocessen af anaerobe sporer. Tabel 1: Effekt af varierende indhold af NaCl, NaNO 3 og ph overfor Cl. botulinum type A, B, E og F ved 3 0 C 4. Tallene angiver den højeste nitritkoncentration i ppm, ved hvilken Cl. botulinum formerede sig ved forskelligt ph. (-: ingen vækst ved 0 ppm NaNO 3 ) NaCl % i vand vandaktivitet, Aw ph 6,2 ph 6,0 ph,8 ph,6 0 1, , , , , , ,

3 Dannelse af cancerogene forbindelser Når nitrit reagerer med sekundære og tertiære aminer dannes nitrosaminer. Mere end 100 af de 130 testede nitrosaminer vides at været cancerogene i samtlige dyrearter, de er afprøvet i. Der dannes meget små mængder (måles i ppb), men nitrosaminer virker cancerogent i så små mængder, at det ikke er lykkedes at fastsætte en no level effect 10 og der er derfor ikke fastsat en nedre grænseværdi for carcinogenitet. Dannelsen af nitrosaminer ud fra nitrit og/eller kvælstofilter sker ved lavere ph mens mange bakterierarter, herunder E. coli, Proteus og Serratia der er almindeligt forekommende i kødvarer, spontant kan danne nitrosaminer ud fra sekundære aminer ved neutrale ph værdier. Undersøgelser af nitrosamin i kødvarer konserveret med nitrit afslører indhold af nitrosaminer fra meget lave niveauer (tæt på nul) og op til ca. 80 ppb 10,11, FOREKOMST OG VÆKST AF CLOSTRIDIUM BOTULINUM Økologi Botulisme skyldes visse stammer af Cl. botulinum, en gram-positiv, anaerob sporedannende stavbakterie. Syv typer er kendte: A, B, C, D, E, F and G. Type A, B og E forårsager botulisme hos mennesker mens de øvrige primært relateres til botulisme hos dyr. For alle tre typer gælder, at de primært findes i vand og dermed først og fremmest udgør en risiko i fisk og skaldyr. Langt de fleste tilfælde af human botulisme er således knyttet til indtag af fiskeprodukter. Dog kan alle tre typer findes i jordprøver og risikoen for kontamination i vegetabilske og animalske fødevarer er derfor til stede. Med hensyn til den overordnede forekomst af Cl. botulinum i jord er det estimeret, at antallet pr. gram sandsynligvis er under 1. Type A findes oftere i jordprøver i det vestlige USA og type B i jordprøver i øststaterne og i Europa. Type E sporer findes primært i sedimentet i havmiljø, især ved kysterne, og anses i Danmark som en typisk marin bakterie 13. Den adskiller sig desuden fra type A og B ved sine non-proteo-lytiske egenskaber som betyder, at en eventuel vækst ikke vil kunne erkendes sensorisk ved en afvigende lugt. Dermed udgør type E en særlig risiko og er også den type, der har forårsaget flest humane tilfælde i Danmark. Temperaturkrav Nogle non-proteolytiske type E stammer kan danne toksin helt ned til 3,3 0 C selvom produktionen sker meget langsomt. Nedre vækstgrænse for de proteolytiske stammer A og B angives til hhv. 10 og 12, 0 C. Optimum for toksinproduktion ligger for type E på ca C og for A og B typerne omkring C. I kødprodukter, hvor type E ikke anses for en stor risikofaktor, vil man ved en overholdelse af gældende lovgivning på 0 C i kølekæden med stor sikkerhedsmargin kunne undgå vækst af Cl. botulinum uanset kødproduktets øvrige konserverende egenskaber. Med hensyn til varmeresistens er det veldokumenteret, at type A og B sporer er betydeligt mere varmeresistente end type E sporer. Varmeresistensen er som for de 4

4 øvrige inhiberende faktorer afhængige af de faktuelle forhold i produktet, men også den vegetatives celles historie har betydning for sporernes varmeresistens. De omtrentlige D-værdier for type A, B og E fremgår af tabel 2, hvoraf det ses, at de nødvendige varmebehandlinger for eliminering af sporer af type A og B vil betyde en autoklavering af produktet, hvilket oftest er uønsket. Salt og ph. Cl. botulinum type A og B kan danne toksin ved vandaktiviteter ned til 0,3-0,4 svarende til ca. 10% salt i vandfasen eller 0% saccharose. Ved over 10% salt kan Cl. botulinum ikke formere sig. Type E er mere følsom for salt, hvor vækstgrænsen sker ved ca. 4% salt. ph hæmmer generelt væksten af bakterier og ved ph under 4, standser væksten af Cl. botulinum helt også under fravær af alle andre inhiberende principper, hvilket betyder, at ved stigende saltindhold vil højere ph også være hæmmende. Ilt Ilt er stærkt toksisk for Cl. botulinum, men vækst kan finde sted selvom ilt diffunderer fra omgivelserne og ind i fødevaren, blot iltspændingen holdes under vækstgrænsen som følge af miljøets egen reducerende evne, eventuelt suppleret med en sænkning af redoxpotentialet forårsaget af vækst af andre mikroorganismer. Den praktiske erfaring fra fødevareindustrien er derfor, at vakuumpakning af levnedsmidler ikke øger risikoen for vækst af Clostridier betydeligt. Konkurrenceflora Forekomst og vækst af fx laktobaciller der reducerer ph som følge af syreproduktion virker inhiberende på Clostridium botulinum. Også vækst af nisinproducerende lactis streptokokker og vækst af E. coli og fækæle streptokokker hæmmer væksten af Clostridium botulinum, Tabel 2: Sammenligning af Cl. botulinum stammer Serologisk type A B E Proteolytisk Primære habitat jord jord vand Min. vækst temperatur 10 0 C 10 0 C 3,3 0 C Max. vækst temperatur 0 0 C 0 0 C 4 0 C Min. ph for vækst 4,7 4,7 4,8 Min. Aw for vækst 0,4 0,4 0,7 D-værdi for endosporer D 110 = D 110 = D 80 =0.80 Max. NaCl for vækst 10% 10% 4-% Primære forekomst i fødevarer vegetabilier/kød vegetabilier/kød fisk 4. RISIKOVURDERING AF CL. BOTULINUM Vurderingen af behovet for nitrittilsætning til fødevarer som en indbygget sikkerhedsfaktor mod toksindannelse af Cl. botulinum bør indeholde to hovedpunkter:

5 1. Hvor stor er risikoen for dannelse af cancerogene nitrosaminer ved nitritsaltning? 2. Hvor stor er risikoen for toksindannelse fra Cl. botulinum i produktet? Som omtalt ovenfor kan det ifølge en række videnskabelige undersøgelser med stor sikkerhed konkluderes, at tilsætning af nitrit vil medføre dannelse af nitrøse aminer, hvoraf størstedelen er cancerogene i ekstremt små mængder. Selvom indholdet af nitrosaminer i fødevarer er små må tilsætning af nitrit isoleret set vurderes som uønsket og nitrittilsætning bør derfor undgås. Risikoen for dannelse af nitrosaminer skal i denne sammenhæng vurderes i relation til risikoen for dannelse af exotoksiner fra Cl. botulinum. Ved en risiko for toksindannelse kan nitrittilsætning således retfærdiggøres mens nitrittilsætning er unødvendig i tilfælde hvor risikoen for vækst af Cl. botulinum ikke er til stede. Med andre ord bør nitrit udelades i fødevareproduktionen i de tilfælde, hvor forekomsten af Cl. botulinum er lig nul og/eller hvor vækstkravene ikke er opfyldt. Prævalensen af Cl. botulinum i kød Det er karakteristisk i statistikker over botulisme, at årsagen i de fleste tilfælde skyldes hjemmelavet mad, der direkte eller indirekte er jordforurenede. I USA var i perioden langt den hyppigste årsag grøntsager, frugt og krydderier mens kød, fjerkræ og mælk kun sjældent gav anledning til udbrud. Det samme forhold afspejles i Danmark hvor hjemmelavede fiskeretter har været den primære årsag til botulisme. Fælles for de beskrevne udbrud er, at adskillelsen mellem urene og rene arbejdsprocesser under private forhold har været mangelfuld og medført kontaminering af urene råvarer til rene færdigvarer. Desuden har en grov tilsidesættelse af almindelige konserveringsprincipper som varmebehandling og temperaturopbevaring fundet sted. Prævelensen af Cl. botulinum i kød og fjerkræ er ekstremt lav. Et summary af pulicerede data i en 14 års periode over botulinum sporer afslører et gennemsnitligt indhold af sporer på under 0,01/g 1. Forebyggelse mod vækst af Cl. botulinum På trods af den meget ringe forekomst af sporer i kød har Cl. botulinum alligevel været genstand for betydelige overvejelser i forbindelse med sous-vide 1 produktion af kød, fordi denne metode giver gunstige forhold for sporespiring under opvarmningen og derfor kan udgøre en reel risiko for botulisme med mindre der udøves effektive konserveringsprincipper i produktionen og i distributionen. I sous vide produktion af kød destrueres stort set alle vegetative celler mens sporerne overlever. Produktet har en meget lav iltspænding og er uden konkurrenceflora i et neutralt ph område. Forholdene er således ideelle for vækst af sporer med mindre temperatur og tidsforhold moniteres omhyggeligt. Netop styringen af produktion og distribution er baggrunden for metodens succes og stigende udbredelse. 1 Sous-vide er betegnelsen for vakuumerede fødevarer, der opvarmes i emballagen, nedkøles og opbevares på køl inden genopvarmning. 6

6 Den kommercielle sous-vide produktion af såvel grøntsager som kødprodukter i Europa og USA i dag dokumenterer, at det er muligt at producere tilberedte fødevarer uden tilsætning af nitrit. Det er et uomgængeligt krav, at produktionen skal indrettes efter de såkaldte hurdle principper eller combined methods for Food Preservation. Denne teknologi er betegnelsen for en bevidst anvendelse af kombinationer af kendte konserveringsprincipper som vandaktivitet, ph, temperatur osv. hvis synergistiske effekt medfører at vækst ikke kan finde sted. I et 3-årigt forskningsprogram 16,17 vedr. fødevarekonservering støttet af EUkommissionen viste hurdle teknologien at en bevidst kombination af kendte konserveringsprincipper i sig selv er tilstrækkeligt til at producere sikre fødevarer. I tabel 3 illustreres hurdle effekten af vandaktivitet, ph og temperatur for Cl. botulinum type A, B og E. Den laveste vandaktivitet ved hvilken der forekommer vækst er væsentligt højere ved lav end ved høj temperatur, og er næsten ph-uafhængig i området 6-8, mens ph eller udelukker vækst. Der kan altså ikke fastsættes specifikke grænser for de enkelte konserveringsprincipper, da der er tale om multifaktorielle fænomener og sikkerheden må vurderes i denne sammenhæng. Dette illustreres yderligere af japanske undersøgelser af nudel suppe, hvori det afsløredes for type A og B sporer, at der ikke fandt toksin produktion sted ved (1) ph 6., 4% NaCl og 20 0 C, (2) ph<.0, 1% NaCl og 30 0 C, (3) ph <., 3% NaCl og 30 0 C og (4) ph<6.0, 4% NaCl og 30 0 C 14. Disse oplysninger skal sammenholdes med data i tabel 2, hvoraf det ses, at de enkelte parametre i de japanske studier ligger inden for vækstkravene, men at kombinationen udelukker vækst. Når disse forhold tages i betragtning skal det isoleret set bemærkes, at opbevaringstemperaturen af færdigvaren alene kan medvirke til at sikre produktet. Type A og B sporer, der som nævnt oftest er relateret til kødvarer, vokser ikke ved temperaturer under 10 0 C, hvorfor en overholdelse af kølekæden alene vil eliminere risikoen for vækst af type A og B. Med hensyn til type E må det anses som tvivlsomt, om den overhovedet er relevant betragte som en risiko i kød, og skulle det være tilfældet vil det være i et ekstremt lille omfang. Af tabel 3 ses en vækst ved 10 0 C og det er rapporteret, at denne type kan vokse helt ned til 3,3 0 C, men det kræver optimale vækstforhold herunder et Aw over 0, ved neutralt ph og selv under disse forhold vil nølefasen være meget lang. Ved industriel forarbejdning af kødvarer begrænses vækstforholdene, hvorfor risikoen for toksindannelse fra type E må vurderes som urealistisk, såfremt almindelige hygiejne- og konserveringsprocedurer overholdes. 7

7 Tabel 3. Hurdle effekt for Cl. botulinum 18. Tabellen viser antal dage før vækst. Et tomt felt indikerer ingen vækst efter 4 måneder. Temp. ph Type A Type B Type E Aw Aw Aw

8 . IMPLEMENTERING AF HACCP Som et vigtigt og relativt nyt led i hurdleteknologien er indføring af et HACCP system i fødevarevirksomheder. HACCP står for Hazard Analysis of Critical Control Points og er et forebyggende, dokumenterbart og verificerbart kvalitetsstyringssystem, der til enhver tid sikrer, at virksomheden forebygger enhver tænkelig hazard (fx Cl. botulinum) ved at indbygge kritiske grænser (fx Aw eller temperaturopbevaring) i produktionen og dokumenterer, at disse grænser overholdes. Implementering af HACCP er obligatorisk for alle fødevarevirksomheder i EU, jf. Direktiv 1/118/EEC og i 13 blev HACCP ligeledes et krav for international handel i GATT (nu WTO) udstedt af FAO/WHO Codex Alimentarius Commission 1. Det betyder, at der i al produktion af fødevarer skal forebygges mod kemiske og biologiske risici samt mod fremmedlegemer. Blandt disse hazards er Clostridier og nitrosaminer. I risikovurderingen skal risikoen for en eventuel forekomst af de pågældende hazards tages i betragtning. Det er klart, at såfremt nitrit tilsættes i fødevareproduktion tilføres en hazard (nitrosaminer), der hygiejnemæssigt kun kan forsvares såfremt risikoen for vækst af Clostridier eller andre patogene bakterier er større. Inhibering af mikroorganismer er som ovenfor beskrevet betinget af de specifikke vækstforhold i produkterne. For så vidt angår Cl. botulinum er muligheden for vækst af type A og B ikke til stede ved temperaturer under 10 0 C, mens type E kan vokse ned til 3,3 0 C, men næppe udgør en reel risiko pga. dens marine tilhørsforhold og begrænsede mulighed for vækst ved reduceret Aw. Såfremt HACCP programmet inddrager muligheden for forekomst af Cl. botulinum og produktionen tilrettelægges så vækstforholdene reduceres/elimineres må det derfor anses som højst usandsynligt, at produktet vil udgøre en risiko for botulisme. 6. KONKLUSION Nitritkonservering har i mange år været et teknologisk hjælpemiddel, der har sikret fødevareproducenter mod Cl. botulinum, der uden tvivl er den mest frygtede bakterie af alle i fødevarer. Samtidig har nitrit som sidegevinst nogle egenskaber, der stabiliserer produktet og fremmer en ønsket farveog smagskvalitet. Da nitrits konserverende egenskaber blev opdaget var det en teknologisk revolution fordi sikkerheden med ét kunne løftes til et hidtil uset niveau. Når nødvendigheden af at anvende nitrit som konserveringsmiddel skal vurderes som en sikkerhedsfaktor bør den reelle risiko for toksinproduktion fra Cl. botulinum evalueres i forhold til de sundhedsskadelige virkninger ved dannelsen af kræftfremkaldende nitrosaminer. I takt med ny viden om indretning af fødevarevirksomheder, hygiejneprocedurer i primærproduktion og fødevareindustri, konserveringsteknologi samt kortlægning af vækstbetingelser for mikroorgansimer og prævalensen af bakterier i fødevarer er behovet for nitrit og andre konserveringsmidler faldet. Dette medfører, at fødevareindustrien og deres leverandører i dag er langt mere bevidste om fødevaresikkerhed og har forstået at udnytte forskningsresultaterne på især konserveringsområdet. De seneste forskningsresultater dokumenterer, at en korrekt anvendelse af hurdle principperne i sig selv er tilstrækkelige til at producere sikre fødevarer. Dette indebærer bl.a. at produktionen tager hensyn til mulige risici og at der tilkobles et HACCP program, hvilket desuden er et krav for samhandel. I praksis betyder det, at nitrit kan udelades uden risiko for toksindannelse fra Cl. botulinum, forudsat at levnedsmidlerne produceres/sammensættes og/eller opbevares under forhold, der ikke giver mulighed for vækst og at disse forhold kan dokumenteres i HACCP programmet. Udbredelsen af sous vide produkter er det mest nærliggende eksempel på at toksindannelse kan undgås i kødprodukter, der i øvrigt opfylder vækstkravene for Cl. botulinum.

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter

Læs mere

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Emballage Varmekonservering Fra: Fra: Fra: Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Leif Leif Leif Bøgh-Sørensen og Peter og Peter og Zeuthen Peter Zeuthen Zeuthen BIOFOLIA BIOFOLIA Varmekonservering Leif

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden

Læs mere

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;

Læs mere

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en

Læs mere

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Håndtering af saltning med nitritsalt

Håndtering af saltning med nitritsalt Håndtering af saltning med nitritsalt Indhold 1. Nitritsalt og grænseværdier... 2 2. Brug en standardiseret opskrift (procedure for saltning med nitritsalt)... 2 2.1 Tørsaltning og overholdelse af grænseværdi

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk

29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk

Læs mere

Biokonservering af koldrøget laks

Biokonservering af koldrøget laks Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning af kød hvordan og hvorfor? Saltningsingrediensers funktioner Salts konserverende effekt Salt, vandindhold og vandaktivitet

Læs mere

Holdbarhed på fødevarer

Holdbarhed på fødevarer 17. september 2013 Holdbarhed på fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning sidste

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

Kvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen

Kvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Fra bogen: Konserveringsteknik, bind 1 Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen 2. udgave 2004, kapitel 1 1. e-bogskapitel 2013 Samfundslitteratur, 2004 Omslag og sats: SL

Læs mere

Fakta om Pålæg. Fokus Pålæg Ordliste

Fakta om Pålæg. Fokus Pålæg Ordliste Fokus Pålæg Ordliste Senest opdateret: Januar 2009 Oplysninger vedr. Økologi: Marts 2012 Acetat Allergener Salt af eddikesyre. Anvendes som surhedsregulerende middel eller som konserveringsmiddel. Anvendes

Læs mere

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet)

Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning Jørn Gry (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Svampe, som egner sig til at markedsføres til konsum - Fødevarelovgivning:

Læs mere

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT

Læs mere

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. februar 2013 1 Mejeriingeniør Per R. Hansen pha@fvst.dk Fødevarestyrelsen DANMARK KONTROLSTYRING 2 Risikoværktøjet

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer 2 Facts om tilsætningsstoffer 2 Hvad er tilsætningsstoffer og er de nødvendige? 3 Hvordan må

Læs mere

IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj. tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen

IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj. tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen 1 Meget kort historie 80 erne og 90 erne HACCP De første

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Slide 4. Heating rate Heat shock (46 C, 30 min) 10.4. Slide 5. Opvarme til lavere temperatur end 75 o C. L. monocytogenes 4D Salmonella 4D

Slide 4. Heating rate Heat shock (46 C, 30 min) 10.4. Slide 5. Opvarme til lavere temperatur end 75 o C. L. monocytogenes 4D Salmonella 4D Varmebehandling og Nedkøling: Opvarmning og nedkøling De grundlæggende processer Susanne Knøchel Institut for Fødevarevidenskab KU Hvis opvarmning og nedkøling kan styres og monitoreres præcist kan der

Læs mere

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: 2010-20-64-00288 BAGGRUND OG FORMÅL Projektets formål var at opnå en større viden om forbrugernes eksponering

Læs mere

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder Miljø- og Fødevareministeriet Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyresundhed/HEHE/EVAH Sagsnr.: 2014-14-114-00219 Dato: 15.01.2016 Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANCO/10123/2014 (POOL/E4/2014/10123/10123-EN.doc) [ ](2014) XXX draft KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om kravene vedrørende information

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Udkast 02.04.14 Side 1 af 55 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen... 5 1.2 Øvrige

Læs mere

Prædiktiv mikrobiologi

Prædiktiv mikrobiologi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Prædiktiv mikrobiologi Hansen, Tina Beck Publication date: 2015 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2015).

Læs mere

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26424 GUH Den 6. juni 2014 FVM 285 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag III

Læs mere

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe 1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Risikovurdering I praksis

Risikovurdering I praksis Risikovurdering I praksis 02-03-2016 Lone Hansen Fakta om Bureau Veritas Bureau Veritas blev etableret i 1828 Verdensledende inden for test, inspektion og certificering. Specialister inden for kvalitet,

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet

Læs mere

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom.

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. hbb@dhigroup.com 4516 9097 Juni 2014 Indhold Hvad siger hygiejneforordningen om kravene til

Læs mere

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde

Læs mere

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag Rapport 16. dec 2015 2003017-15 FH Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter Flemming Hansen Sammendrag Baggrund Na-nitrit er stadig et af de vigtigste konserveringsmidler

Læs mere

KEND KRAVENE TIL EGEN-

KEND KRAVENE TIL EGEN- KEND KRAVENE TIL EGEN- KONTROL Ledere af fødevarevirksomheder skal ifølge Hygiejneforordningen indføre, iværksætte og følge en fast procedure eller faste procedurer, der er baseret på HACCP-principperne.

Læs mere

Risikofaktoranalyse og kritiske styringspunkter

Risikofaktoranalyse og kritiske styringspunkter HACCP Hazard Analysis and Critical Control Point Side 1 af 7 Hvad er HACCP HACCP er en engelsk forkortelse for Hazard Analysis and Critical Control Point, som på dansk er blevet til Risikofaktoranalyse

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket

Læs mere

Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler

Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Fordelene ved at opbevare ferskvarer på køl har været kendt længe. I Kina har man kunnet spore metoden med at bruge

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet

Læs mere

Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 I denne guide beskrives nogle hyppigt anvendte metoder ved frems lling af saltede og evt. røgede kødprodukter, der skal

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.4.2005 KOM(2005) 143 endelig 1999/0238 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 25 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles eller fryses Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en) 12428/15 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 25. september 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DENLEG 122 AGRI 493 SAN 302 DELACT 124 Jordi

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordningen.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/BRL Sagsnr.: 2014-29-221-02102/Dep sagsnr: 24728 Den 17. februar 2014 FVM 244 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer

Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruksen indeholder oplysninger om: Mærkning (afsnit 1) Fødevarestyrelsens vejledning

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier. Tina Beck Hansen

Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier. Tina Beck Hansen Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier Tina Beck Hansen Agenda Hvilke bakteriologiske sundhedsfarer er forbundet med bagværk? Hvornår udgør disse sundhedsfarer et problem? Hvordan kan disse sundhedsfarer

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1) BEK nr 1342 af 27/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20159000211 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Listeria i mejeriprodukter. Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014.

Listeria i mejeriprodukter. Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014. Listeria i mejeriprodukter Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014. Påvisning af Listeria i produkter Ved påvisning af Listeria Monocytogenes i produkt Isoler de berørte produkter og stop

Læs mere

Rapport 31. marts 2015

Rapport 31. marts 2015 Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan

Læs mere

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Emballage Saltning Fra: Fra: Fra: Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Leif Leif Leif Bøgh-Sørensen og Peter og Peter og Zeuthen Peter Zeuthen Zeuthen BIOFOLIA BIOFOLIA Leif Bøgh-Sørensen og Peter

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fødevarestyrelsen 22. december 2005 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Område...4 3 Hvad er et mikrobiologisk kriterium...4 3.1 Mikrobiologiske

Læs mere

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Rapport Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Kirsten Jensen 3. marts 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist 1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

RENS-TEK - Andre Renseteknologier RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder 27. april 2009J. nr. 2009-20-29-02647 ZADI Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Afsnit I 2 Indledning 2 Ikrafttræden 3 Definitioner 3 Afsnit II 4 Branchekoder 4 Udarbejdelse

Læs mere