Socialistisk Ungdomsfront Landsmøde 2016

Transkript

1 Socialistisk Ungdomsfront Landsmøde 2016 København, maj Kompendium 3

2 Kære Stormødedeltager Først og fremmest velkommen til Landsmødet 2016 på Vibenhus! Vi har glædet os til at se dig og glæder os til at tilbringe en weekend sammen med dig, fyldt med socialisme, kampgejst, og ikke mindst gode kammerater! Dette kompendium indeholder alt hvad du skal bruge for at blive så forberedt som muligt til stormødet. Kompendiet her, er en samling af alle de tidligere kompendier, bemærk derfor at hvis du vil skrive ændringsforslag, skal det ske efter de side og linjetal, som er i dette kompendium. På side 8 i forretningsordenen kan du se hvilke ting, du stadig kan nå at stille ændringsforslag til. Du skal aflevere dit ændringsforslag eller din opstilling i stormødesekretariatet. Her vil der også sidde erfarne kammerater og hjælpe dig, hvis du skulle have nogle spørgsmål i den forbindelse. Har du ellers nogen spørgsmål i løbet af weekenden, så kontakt organisationssekretær Misja Lykke Breith Toldam på tlf: I kompendiet finder du desuden en stormødeordbog og en liste over herskerteknikker, som især kan være relevant for dig, der tager på stormøde for første gang. Vedlagt i mappen, er der en kuglepen, blok og bolcher sponsoreret af HK Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Magisterforening. Har du selv overvejet at blive aktiv i din fagforening eller har du måske nogle besvarede spørgsmål i den retning, så besøg endelig den faglige bod bagerst i stormødesalen. Udover fagligbod, som desuden også har fået selvskab af Jobpatruljen, har vi også besøg af IF, Medmenneskesmulgerne og SAP. De vil også sidde bagerst i stormødesalen og her kan du altid henvende dig hvis du vil vide mere eller har nogle spørgsmål. Vi glæder os til at tilbringe en weekend sammen med dig og til at have en masse gode diskussioner. Vi håber du får et fantastisk stormøde! Mange hilsner SUFs sekretariat 2

3 Indholdsfortegnelse Stormødeordbog...4 Retningslinjer for herskerteknikker Dagsorden Forretningsorden Politisk beretning Økonomisk beretning...1. Vedtægter...16 Æf Æf Æf Æf Æf...21 Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Minimumsprogram...32 Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Æf Aktuel udtalelse: Til kamp for ungdommen Kritisk revision LM Internationale

4 Stormødeordbog Til stormøder i SUF bliver der brugt en masse forkortelser og begreber, som kan være svære at holde styr på. Dette er en lille stormødeordbog med forklaringer af ord, forkortelser og procedurer. Husk at du selvfølgelig ikke er dum hvis du ikke kender eller kan huske alle ordene. Prik til din sidemakker og spørg. Stormøde Stormøderne er SUF s højeste myndighed. Det betyder at beslutninger der tages på et stormøde er vigtige for hele organisationen. SUF holder to stormøder om året: Landsmøde (LM) i foråret, hvor vi behandler (dvs. ændrer i -eller godkender) vedtægter, emnepolitiske udtalelser og norm- og mandatpapir. Aktivitetsmøde (AM) i efteråret, hvor vi diskuterer arbejdsplan og budget for det kommende år. Indskrivning Alle medlemmer af SUF kan komme med på vores stormøder. Indskrivning er en procedure vi bruger når SUF erne ankommer til stormødet og skal registreres, så vi kan holde styr på hvor mange vi er til mødet, om folk har betalt deltagergebyr osv. Hvis man har glemt at betale sit årskontingent (min. 7kr.) betaler man kontingent i indskrivningen. Alle der har betalt kontingent har stemmeret på stormødet. I indskrivningen får man sig de papirer man skal bruge under mødet og en stemmeseddel. Alle deltagere på et stormøde skal indskrives. Stemmeseddel Stemmesedlen er din bedste ven under stormødet så pas godt på den! Stemmesedlen er et stykke papir med et tal på. Formalia er de formelle rammer omkring mødet. Formalia er altid det første punkt på dagsorden og er altså det første man går i gang med på et møde. På et SUF stormøde vælger man dirigenter, vedtager dagsorden og forretningsorden. Forretningsorden Forretningsordenen er de regler stormødet kører efter. Forretningsordenen bestemmer hvordan mødet skal foregå: Hvordan man stemmer, hvor lang taletid der er, hvornår man stiller hvilke forslag osv. Dirigenter Dirigenterne skal styre mødet efter den forretningsorden, som er vedtaget af stormødet. Dirigenterne er ikke SUF ere og må ikke stemme eller blande sig i diskussioner og beslutninger under mødet. Dirigenterne er ordstyrere og sørger for at holde styr på talerlisten og at talertiden bliver overholdt. Det er s ansvar at komme med forslag til hvem der skal være dirigenter. Disse forslag kan godkendes på stormødet, men man kan også stille forslag om at vælge nogle helt andre dirigenter. Stormødet vælger 3-4 dirigenter til at holde styr på mødet. Procedure Procedure er den måde mødet bliver kørt på af dirigenterne. F.eks. er der en procedure til hver afstemning. Når vi skal til at stemme om forskellige forslag foreslår dirigenterne en procedure - altså hvordan vi skal stemme om forslagene. Hvis man er uenig i den procedure dirigenterne har valgt eller ikke mener dirigenterne følger vedtagne forretningsorden kan man bede om ordet til procedure. Det gør man ved at henvende sig til dirigentbordet, hvor man får lov til at tale fra talerstolen om hvordan man synes proceduren til en afstemning skal være. SUF s stående papirer SUF s stående papirer er nogle vedtagne papirer, som beskriver SUFs politik. Man siger papirerne er stående fordi de er gældende kontinuerligt. Du finder SUF s stående papirer på SUF s hjemmeside: socialistiskungdomsfront.dk under politik. De stående papirer består af: Arbejdsplan, budget, vedtægter og samarbejdsaftaler. Arbejdsplan Arbejdsplanen beskriver hvilke kampagner og andre aktiviteter SUF som landsorganisation skal prioritere det næste stykke tid. Hvis en aktivitet står i arbejdsplanen er det hele organisationen, der skal gøre det. For eksempel kan der stå at vi skal lave en kampagne til august. Det betyder at det er hvad SUF ere skal lave i August. Så skal man i løbet af sommeren eller tidligere planlægge kampagen, skrive materialer, lave planer for hvordan man får dem uddelt osv, og i August udfører man så kampagen. Man skal ikke skrive ind i arbejdsplanen hvis en enkelt lokalgruppe skal lave en aktion eller lignende, arbejdsplanen er for hele SUF, og kun ting der er vigtige for hele SUF skal stå der. Vedtægter Vedtægterne er SUF s grundlov. Vedtægterne beskriver bl.a. hvem der må være medlemmer, hvor tit vi holder stormøder, ledelsens overordnede ansvar, emnegrupper og en masse andet. 4

5 Minimumsprogram SUF s minimumsprogram beskriver vores grundlæggende syn på politik. Minimumsprogrammet er det politiske program alle SUF ere, som minimum, skal være enige i for at være medlemmer af SUF. Som SUF er må man ikke arbejde for noget, der er i modstrid mod minimumsprogrammet. Her har vi gjort plads til at du kan udvide din stormødeordbog: Emnepolitiske udtalelser De emnepolitiske udtalelser beskriver SUFs holdning til forskellige emner, f.eks. feminisme, fagbevægelsen, international strategi osv. De emnepolitiske udtalelser gælder altid, men man kan rette i dem på stormøder. Aktuelle udtalelser Nogle gange har vi som SUF brug for at mene noget helt konkret om et aktuelt emne. Fx hvis der har været store nedskæringer eller masse fyringer, så er det fedt at vi hurtigt kan reagere. De aktuelle udtalelser er værktøjet til dette. De bortfalder efter noget tid, det vil sige at de ikke er gældende for evigt. Det kalder man at de ikke er stående Budget Budgettet i SUF er ligesom et normalt budget; her skriver vi ned hvad vi vil bruge det kommende år. Vi skriver vores indtægter og udgifter ind, så vi har styr på hvor mange penge vi har, og hvad vi skal bruge på hvad. Budgettet og arbejdsplanen skal meget gerne passe sammen, så der er afsat den rigtige mængde penge til de rigtige aktiviteter Regnskab SUF s regnskab fortæller os hvor meget der er brugt på posterne i budgettet indtil videre. Dette giver stormødet mulighed for at stille spørgsmål til hvorfor der er brugt flere eller færre penge på en aktivitet, end det der står i budgettet Kritisk revisions rapport Når vi i SUF vælger en kasserer, vælger vi også kritiske revisorer. De har til opgave at føre tilsyn med kassereren og økonomien. Det betyder at de 2 gange om året dukker op på sekretariatet og gennemgør regnskabet og ser om det hele stemmer. De skriver ned hvad de finder ud af i en rapport, som er med her i udsendingen. Er der andre ord du ikke forstår, så kontakt lokalgruppesektær Kasper van der Velden: tlf

6 Retningslinjer for herskerteknikker Usynliggørelse: At ignorere folk. Tie dem ihjel. Afbryde dem. Ikke høre efter, hvad de siger. At glemme, hvad de har sagt og være ligeglad med, hvad de mener. Undlade at repræsentere dem. Lade som om, de tilhører en marginal gruppe, som man ikke behøver tage seriøst. At overse bestemte personer, politiske emner, perspektiver, strategier eller problemer. At antage, at bestemte grupper ikke er tilstede og derfor ikke behøver repræsentation. Den overdrevne synlighed af én gruppe er med til at usynliggøre andre grupper. Latterliggørelse At gøre grin med folks adfærd, udseende, accent, ordvalg, stemme, bevægelser, tøj, køn eller seksualitet. At håne folk. At sammenligne dem med dyr. Tilbageholdelse af information At holde informationer skjult for personer, der burde have adgang til dem (bevidst eller uden at tænke over det). Den, der ikke har adgang til viden, har ikke mulighed for at ændre ting. Dobbeltstraf At anklage folk for både det, de gør, og det, de ikke gør. At anklage dem, lige meget hvad de gør. Trussel om vold Brug af fysisk, psykisk og seksualiseret vold og truende kropssprog og tale for at gøre folk utrygge og dermed lukke munden på folk, der kritiserer en og få sin vilje i gennem. Fx ved at hæve stemmen/råbe, stå tæt på folk eller være aggressiv. Påføring af skyld og skam At ydmyge og skælde ud. At krænke folks ære. At sige til dem, at det er deres egen skyld at det er dem, der ikke kan finde ud af det - dem, der er noget galt med. At få folk til at skamme sig over det, de synes, er svært. At antyde at noget uretfærdigt, de udsættes for, er deres egen fejl. Objektificering At kommentere eller diskutere andres udseende eller kroppe i irrelevante sammenhænge. At gøre folk til genstande eller værktøjer, som man kan bruge, som det passer en. At gøre folk til sex-objekter. At se på folk som fænomener eller begreber. Stereotypisering At fastlåse folk i bestemte positioner eller roller. I tilfælde af, at der bliver brugt herskerteknikker i debatten, påtaler dirigenten det efter indlægget er afsluttet. Man nævner ingen navne, men kommer med en generel opfordring ud i salen til at lade være med at bruge herskerteknikker. I tilfælde hvor det er særlig grelt, eller, at den samme person bliver ved med at bruge herskerteknikker, så skal det både påtales i salen og der skal tages en individuel snak med vedkommende. Det er dirigentkontaktens ansvar, at tage de individuelle snakke, da dirigentens primære opgave er at lede mødet. Til gengæld skal dirigenten vurdere, hvornår det er slemt nok, til at man skal hive fat i den pågældende person, og tydeligt kommunikere det videre til dirigentkontakten. Hvis folk oplever herskerteknikker i forbindelse med det politiske program uden for stormødesalen, så skal de kunne henvende sig til dirigenten og bede vedkommende om at påtale det i salen. Dirigenten har pligt til at gøre dette, og skal indgå en klar aftale med den person, der henvender sig, om hvad der skal siges. I tilfælde af, at det er særligt grelt og dirigenten vurderer, der skal tages en snak med vedkommende, så skal dirigenten have tilladelse til dette fra den person, som henvender sig. Derefter gælder samme procedure som i punkt 3. Dirigenten skal informere folk om, at de har mulighed for at henvende sig og til hvem, fredag aften under punktet formalia. Hvis nogle henvender sig med en oplevelse de har haft i forbindelse med noget socialt, så skal dirigenten henvise dem til socialtjekkerne. Definition af virkeligheden At påberåbe sig retten til at definere virkeligheden. Det vil sige afgøre, hvad der regnes for uvedkommende spørgsmål, beslutningsgrundlag og irrationelle beslutninger. Tage patent på sandheden og definitionen af en fælles holdning. 6

7 1) Dagsorden Fredag 18:00 19:00 Indskrivning og aftensmad 19:00 20:00 Herskerteknik-og talerstolsoplæg 20:00 20:1 Velkomsttale 20:1 21:00 Formalia, herunder valg af dirigenter og forretningsorden 21:00 24:00 Sociale lege, herefter hygge med brætspil, sang mm. 23:00 Deadline for opstillinger og forslag jf. forretningsorden Lørdag 07:30 08:30 Godmorgen og morgenmad 08:30 09:4 Gruppearbejde om beretninger og betænkninger 09:4 11:00 Plenum og behandling om ledelsens beretning 11:00 12:30 Gruppearbejde om vedtægter 12:30 13:1 Frokost 13:1 13:4 Præsentation af kandidater til ledelsen og kritisk revisorer 13:4 1:1 Gruppearbejde om minimumsprogram 1:1 16:30 Gruppearbejde om aktuelle og emnepolitiske udtalelser 16:30 17:00 Kaffe og kage 17:00 18:30 Plenum og behandling af vedtægtsændringer 18:30 19:30 Plenum og Behandling af aktuelle og emnepolitiske udtalelser 19:30 20:30 Aftensmad 21:00 02:00 Hyggeaften Søndag 08:30 09:30 Godmorgen og morgenmad 09:30 11:00 Plenum og behandling af minimumsprogram 11:00 11:30 Valghandling til ledelsen og kritiske revisorer 11:30 12:1 Frokost 12:1 13:1 Evaluering 13:1 13:30 Præsentation af nyvalgt ledelse og Internationale 14:30 - Oprydning og på gensyn 7

8 2) Forretningsorden Dirigenter Minimum et SUF ledelsesmedlem åbner mødet og ledervalget af fire dirigenter. Dirigenterne har ansvaret for at taletiden overholdes og at deltagerne holder sig til det emne, der er til debat. Ligeledes er det dirigenternes ansvar at opstille en procedure før hver afstemning, tage et beslutningsreferat og sørge for der ikke bliver brugt herskerteknikker i debatterne. Dirigenterne kan lave redaktionelle rettelser i vedtagne papirer. 2. Stemme- og regneudvalg Der nedsættes et stemmeudvalg på seks personer. Folk fra stemmeudvalget går af, hvis der skal tælles stemmer ved personvalg, hvor de selv er opstillet. Der nedsættes et regneudvalg på to personer, der kan lave udregninger til information under debatten og under behandling af budget. 3. Tale- og stemmeret Kun gyldige medlemmer af SUF, s om har betalt medlemskontingent for indeværende år, kan indskrives som deltagere på stormødet. Alle indskrevne deltagere på stormødet har som udgangspunkt taleret og stemmeret efter vedtægterne. Dog kan et flertal af de indskrevne kvinder og nonbinære/ transpersoner til en hver tid vedtage max 1 times selvorganiseret KUP (Kønsbaseret Undertryktes Plenum selvorganiseret forum for kvinder og nonbinære/transpersoner). Forslag om indskudt KUP stilles skriftligt til dirigenterne, som straks skal afbryde talerækken og sætte forslaget til afstemning, blandt de i disse spørgsmål stemmeberettigede deltagere. Afstemningen kan foretages hemmeligt, såfremt forslagsstillerne begærer det ved forslagets fremsættelse. Forslag om indskudt KUP kan vedtages ved simpelt flertal, blandt de i disse spørgsmål stemmeberettigede deltagere. Der kan kun vedtages indskudt KUP 1 gang pr. punkt. Gæster kan tildeles taleret af dirigenterne under dagsordenspunkter, hvor det vurderes at være relevant. 4. Talerliste Ordet tildeles i den rækkefølge deltagerene har indtegnet sig hos dirigenterne. Talerlisten deles desuden op efter køn (hhv. mænd som en liste og kvinder og non-binære som den anden), så der sørges for at alle kan komme til orde, dog så førstegangstaler altid har forrang For at undgå at dirigenterne kønner mødedeltagerne skriver man sig på en talerliste på tilmeldingsblanketten. Dirigenterne kan holde den ene af de to talerlister længere åben, hvis fordelingen af de to lister imellem er skæv. Der føres statistik over talere på køn, geografi, alder og andet dirigenterne finder relevant. Statistikken offentliggøres løbende under landsmødet, og den samlede statistik offentliggøres i førstkommende nummer af SUF s medlemsblad efter landsmødet, samt lægges op på facebookgruppen SUF Info og debat.. Talertid Taletiden er som udgangspunkt 3 minutter ved førstegangsindlæg, og to minutter ved øvrige indlæg. Dog er taletiden ved førstegangsindlæg under ledelsens beretninger som udgangspunkt fire minutter. Dirigenterne kan ændre taletiden hvis det skønnes nødvendigt. Taletiden er dog altid minimum et minut. Ved opstillinger er taletiden for motivationer minimum to minutter. De opstillede skal oplyses om den præcise taletid seneste en halv time inden motivationerne afholdes. 6. Debat Dirigenterne kan begrænse en debat til ét indlæg imod et forslag og herefter ét indlæg for i den nævnte rækkefølge. Ligeledes kan dirigenterne begrænse debat til ét indlæg imod og ét for, herefter ét indlæg imod og ét for i nævnt rækkefølge. Forslagsstillere har fortrinsret til at motivere for egne forslag. 7. Afstemninger Forslag vedtages ved simpelt flertal (det vil sige når der er flere stemmer for end imod forslaget) med mindre andet er angivet i vedtægterne. Tre slags stemmer kan afgives: for, imod og blanke. Blanke stemmer tæller hverken for eller imod et forslag. Kræves en bestemt procentdel stemmer for eller imod et forslag, tælles blanke med i stemmegrundlaget, og ikke-afgivende stemmer fra de tilstedeværende tælles ikke med i stemmegrundlaget. Ved 2 % blanke stemmer til en afstemning kan debatten genåbnes. 8. Skriftlige afstemninger Ved personsager (eksempel eksklusionssager og valg) er afstemninger skriftlige. I andre tilfælde end ved personsager, kan der afholdes skriftlige afstem- 8

9 ninger såfremt to af deltagerne ønsker dette. Der fintælles altid to gange ved skriftlig afstemning. Ved skriftlig afstemning opbevares stemmematerialet en 1 time ved dirigentbordet. Derefter destrueres det. Ved stemmelighed i personsager trækkes der lod. 9. Betænkninger Ved mangler eller uenigheder med ledelsens beslutninger, kan der stilles forslag til betænkninger. Disse behandles på samme måde som ændringsforslag til andre papirer på stormødet. Hvis en betænkning for flertal skal ledelsen ændre praksis herefter. 10. Procedure Deltagere, der er utilfredse med mødets ledelse, kan begære ordet til procedure. Dette gøres ved at henvende sig til dirigentbordet, hvorefter ordet tildeles deltageren straks. 11. Budgetprocedure Ændringsforslag til budgettet behandles i følgende rækkefølge: Først behandles forslag der handler om indtægter og administration. Dette gøres, da disse ofte handler mere om at vurdere, hvordan virkeligheden ser ud, end om at besluttet hvad vi vil gøre. Derefter behandles forslag der sænker udgifter, så vi ved hvor mange penge vi har til rådighed i behandlingen. Derefter behandler vi driftsresultat, så det bliver klart, hvor mange penge vi ønsker at bruge. Til sidst behandler vi forslag, der hæver eller opretter udgifter til aktivitet. Dette gøres i to runder. Først stemmer vi for eller imod hvert enkelt forslag. De forslag, der modtager flere stemmer for end imod, går videre til prioriteringen. Dette sikrer, at ingen forslag kan blive vedtaget uden at have opbakning fra flertallet. Hvis flere forslag, omhandlende samme post, vinder opbakning, behandles det her, hvilket af forslagene der skal indgå i prioriteringen. Derefter laver vi en prioritering mellem de forslag der fik opbakning. Prioriteringen foregår ved skriftlig afstemning, hvor deltagerne tildeler point til hvert af de forslag, der vandt opbakning i første runde. Der afgives point således, at det laveste antal point er 1 og det højeste antal point svarer til antallet af forslag. Stemmeudvalget regner pointene for hvert forslag sammen, og forslagene med det højeste antal point vedtages, indtil det vedtagne driftsresultat er nået. Såfremt det næste prioriterede forslag overstiger det vedtagne resultat, gives de resterende midler til denne post. F.eks. hvis post x foreslås hævet med kr., men der kun er.000 kr. tilbage for at ramme driftsresultatet, tildeles post x.000 kr. Når det ikke er muligt at vedtage det næste prioriterede forslag inden for det vedtagne driftsresultat, er øvrige forslag faldet. Et ændringsforslag kan kun omhandle en post. Såfremt et stillet ændringsforslag ændrer flere poster, splittes forslaget op i forskellige ændringsforslag. Man kan naturligvis skrive i sin motivation, hvis flere ændringsforslag hænger sammen. 12. Tidsfrister 2-måneders udsending Tid og sted Hovedpunkter til dagsorden s forslag til vedtægtsændringer Forslag til deadlines Senest d.12 april kl. 23:9, skal følgende være indsendt: Ændringsforslag til vedtægter Forslag til emnepolitiske udtalelser Forslag til dagsorden Forslag til forretningsorden Ændringsforslag til stående emnepolitiske udtalelser Ændringsforslag til minimumsprogram Øvrige forslag Senest d. 1. maj kl. 23:9, skal følgende være indsendt: Ændringsforslag til ændringsforslag til vedtægter Ændringsforslag til emnepolitiske udtalelser Forslag til aktuelle udtalelser Forslag til betænkninger Ændringsforslag til forretningsorden Ændringsforslag til dagsorden Ændringsforslag til ændringsforslag til minimumsprogram Ændringsforslag til øvrige indkomne forslag Fredag d. 20. maj 2 timer efter mødets afslutning Ændringsforslag til ændringsforslag til emnepolitiske udtalelser Ændringsforslag til aktuelle udtalelser Opstilling til ledelsen Opstilling til kritisk revisor 9

10 2) Forretningsorden -fortsat Mistillid Mistillid til dirigenterne gives samlet. I dette tilfælde overtager minimum to ledelsesmedlemmer dirigenternes erhverv. Stilleren af mistilliden må tale for i tre minutter. Herefter må dirigenterne tale imod denne i tre minutter. Vedtages mistilliden, leder et ledelsesmedlem valget af fire nye dirigenter. Genvalg kan finde sted Forbud Hverken glædes- eller mishagsytringer accepteres i mødesalen - dog kan dirigenterne i særlige tilfælde give tilladelse til spontane klapsalver. Dog ikke efter afstemninger, som er blevet vedtaget med stemmer imod. Rygning er forbudt i stormødesalen. Indtagelse af alkohol og andre rusmidler er forbudt. Mobiltelefoner skal være slukkede eller lydløse. ledelsen NOTER 10

11 3) s beretning Da vi gik ind i 2016 var der 1.13 medlemmer i SUF og vi var dermed det tredjestørste ungdomsparti i Danmark. Der sker mange ting i SUF for tiden og her i beretningen, vil vi fra ledelsens side, berette om nogle af de politiske og organisatoriske begivenheder, der har været det seneste halve år. Vi har ikke valgt at opdele beretningen i en politisk og en organisatorisk del til dette stormøde, da vi mener, at der derved er mange overlap. Denne beretning suppleres af en økonomisk beretning. I beretningen har vi fokus på internationale aktiviteter og protester, samarbejdet med Enhedslisten og den danske parlamentariske situation, Velfærdsalliancen, flygtningebevægelsen og nogle mere organisatoriske elementer af arbejdet. Internationale protester COP21 Vi var en gruppe på 6 SUF ere klar til at demonstrere på trods af undtagelsestilstand mod verdens lederes forsøg på at sende ansvaret for klimaforandringerne videre til de fattigste lande. SUF samarbejdede i netværket 99% Stand for Climate med internationale kammerater for at gøre opmærksom på at stoppe klimaforandringerne nødvendigvis må betyde at bryde med kapitalismen. Klimaforandringerne slår hårdt i fattigere lande og kvinder og queers rammes dobbelt, hvilket vil kunne skabe utallige klimaflygtninge indenfor de næste få år. De såkaldte verdens ledere der i realiteten blot er de politiske repræsentanter for kapitalisterne over hele verden, har endnu en gang indgået en aftale, der intet indeholder. Umiddelbart ligner aftalen fra Paris et nybrud, hvor det for alvor begynder at rykke. Men aftalen spiller præcis den samme rolle, som alle de andre aftaler, der er indgået under Cop-processen. Formålet er, at det skal se ud som om, der sker noget, så arbejderklassen ikke tager sagen i egen hånd. Disse verdens ledere har ingen interesse i at løse klimakrisen, fordi den eneste løsning vil indebære en afmontering af det kapitalistiske system som sådan. Det er vores rolle som revolutionære socialister at calle deres bluff og samle en bevægelse mod klimaforandringer og mod den kapitalistiske produktionsform, der er skyld i den. Klimakrisen er nemlig ikke en fælles krise for hele verden. Det er en krise for alle de mennesker over hele kloden, der får deres levegrundlag smadret af klimaforandringerne. De rige formår altid at hytte deres skind, og det er vores opgave at bringe denne klasseforståelse ind i klimakampen. Den internationale klimabevægelse skal ikke blot være for at bevare en beboelig klode, den skal også være mod kapitalismen. Ved SUF s Aktivitets møde 201 var de sidste forberedelser til COP21 i gang, men Frankrig havde lige indført undtagelses tilstand efter terrorangrebene i Paris. Vores franske kammerater ønskede i høj grad stadig vores deltagelse, for den franske premierminister skulle ikke have lov til at bruge terror, som en undskyldning for at begrænse modstanden mod kapitalismens rovdrift af kloden. I samarbejde med de franske kammerater var vi godt oplyste om situationen og alle fik introduktioner til infiniti-grupper og konfrontationer med politiet. Samtidig havde vi lavet et tryghedsteam af lidt ældre kammerater, som kunne svare på alle spørgsmål og satte sig ind i hvad følgerne kunne være ved at deltage i demonstrationer under undtagelsestilstanden. Ende Gelände I skrivende stund mobiliserer vi kraftigt til Ende Gelände, hvor målet er at sende to busser af sted til Tyskland for at lukke Vattenfalls brunkulmine ned. Her bruger vi erfaringer fra sidste års Ende Gelände, hvor en mindre gruppe SUF ere var af sted, og COP21. Ved at holde introduktionsdage og forberedende workshops, skabes der en bedre forståelse for den socialistiske klimakamp, og hvordan denne styrker vores internationale samarbejde. Det svenske Vattenfall ønsker at sælge kulminen for at forbedre deres grønne image, men vores mål er at få kulminen lukket ned, så en ny ejer ikke vil fortsætte afbrændingen af brunkul. Kampen mod kulindustrien er central i klimabevægelsen som helhed. Den første, oplagte årsag er, at afbrænding af kul udgør en stor del af de samlede udledninger af drivhusgasser. I et bevægelsesperspektiv er det dog væsentligt, at kulindustrien i Europa er under stort pres, og vi har en mulighed for at vinde en vigtig, strategisk sejr, der kan give momentum til klimabevægelsen på andre områder. Mange af de potentielle købere af Vattenfalls kulmine har trukket sig, og én af dem har i en pressemeddelelse eksplicit skrevet, at de trækker sig som følge af den uvisse fremtid, kulindustrien går i møde. Det viser, at vores pres faktisk kan give konkrete resultater. Kampen mod kulindustrien er også en kamp, der samler store dele af den europæiske klimabevægelse, hvilket Ende Gelände er et godt eksempel på. Det handler således ikke blot om kampen mod 11

12 3) s beretning - fortsat kul i sig selv, men også om, at selve kampen kan blive et vigtigt springbræt til at etablere nogle længerevarende, europæiske alliancer mod kapitalismens klimasvineri. Ungt europæisk fællesskab International gruppe i SUF bruger Ende Gelände til at styrke fællesskabet på den europæiske venstrefløj, ved at organisere et fællesmøde i Tyskland under aktionen. Dette sker i tråd med vores nyvedtagne strategipapir, hvor et af hovedpunkterne var at SUF skulle være foregangsorganisation for at skabe en fælles socialistisk organisering i Europa. Som baggrund for det bruger vi 99% Stand for Climate og forsøger netop at bruge klima kampen som grobund for at skabe en organisation for den unge venstrefløj, som kan kæmpe imod alle former for undertrykkelse og fælles forsøge at styrke ungdommen i at sætte krav til samfundet. Kurdistan med IF International gruppe har arbejdet videre med samarbejdet med International Forum (IF) om at tage til Rojava og besøge kurderne for at forstå deres kamp for at få lov at organisere sig og leve som de vil. Det kan ikke lade sig gøre som det ser ud nu fordi Tyrkiet har fået presset kurderne i Irak til at lukke grænsen til Rojava. Hvis eller forhåbentlig når der igen er åbent fortsætter international gruppe samarbejdet med IF om at komme af sted. Enhedslisten I vores samarbejde med Enhedslisten det forgangne halve år har der været specielt to bemærkelsesværdig begivenhed. Mali invasion formåede på deres novembermøde at forholde sig til beslutningen Enhedslistens hovedbestyrelse skulle træffe om at sende danske soldater til Mali. fik vedtaget en udtalelse om, at vi i SUF ikke skulle bakke op om FN s militære invasion af Mali. Denne udtalelse nåede ud til nogle venstreorienterede medier og fik prikket til medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse inden at de skulle træffe en beslutning. Fællesmøde mellem SUFs ledelse og Enhedslistens hovedbestyrelse I januar holdte ledelsen fællesmøde med Enhedslistens hovedbestyrelse. På mødet diskuterede vi SUF s arbejde i klimabevægelsen og hvordan SUF havde engageret sig i COP21, der var enighed i hovedbestyrelsen om at SUF havde lavet et godt stykke arbejde. Der var desuden bred interesse for hvordan Enhedslisten fremadrettet kan deltage i lignende internationale aktioner og protester på en bedre måde, de vil i fremtiden i højere grad bruge vores erfaringer og samarbejde med SUF. SUF s principper for bevægelsesarbejde blev også diskuteret i relation til flygtningebevægelsen. I denne diskussion blev størstedelen af hovedbestyrelsen meget inspireret af vores holdninger og de gav udtryk for at det var en stor inspiration for dem, specielt op til at de skal diskutere Enhedslistens bevægelsesarbejde snart. Efter mødet har SUF også fremlagt vores principper for bevægelsesarbejde i lokalt regi i Enhedslisten. Desuden roste de SUF rigtigt meget for vores arbejde i flygtningebevægelsen og anerkendte, at de selv havde været for sløve. Retsforbehold afstemning D. 3. december blev der afholdt folkeafstemning om afskaffelse af retsforbeholdet. Selvom der ved afstemningens udskrivelse var flertal for at afskaffe retsforbeholdet lykkedes det for de EU-kritiske gennem kampagnearbejde at overbevise befolkningen og få et komfortabelt nej. Desværre lykkedes det i alt for høj grad for DF at tage æren for nej et. Dette skyldes i høj grad at venstrefløjen ikke var synlige nok. I SUF nedprioriterede vi afstemningen af hensyn til vores COP21 indsats, og lavede dermed ingen materialer eller intern skolingsindsats. Det betød at SUF ikke havde en kollektiv tilstedeværelse under valgkampen men kun deltog individuelt i Enhedslistens og Folkebevægelsens kampagne. Det betød desværre at SUF var fraværende i debatten og til arrangementer på mange ungdomsuddannelser. Skolevalg 2017 Forberedelserne til Skolevalg er begyndt. Skolevalget afholdelse i januar 2017 og der er valgt nogle kontaktpersoner som skal koordinere med DUF. Mærkesagerne er nu i gang med at blive fastlagt mellem DUF og partierne på Christiansborg. I SUF er vi i gang med at planlægge tre debattørtræningsarrangementer i samarbejde med Enhedslistens Christiansborg sekretariat, som udover at være almindelig debattørtræning også kommer til at indeholde et arrangement specifikt med fokus på at træne til skolevalget, dette kommer formentlig til at ligge i november. 12

13 Velfærdsalliancen Regeringen har valgt at der i kommunernes økonomi skal spares 1 procent hvert år, det såkaldte omprioriteringsbidrag. Omprioriteringsbidraget er reelt nedskæringer for kommunerne. En rundspørge blandt landets borgmestre viser at særligt folkeskolerne vil blive ramt af disse nedskæringer. En masse fagforeninger er gået sammen og dannet Velfærdsalliancen, som kæmper imod dette omprioriteringsbidrag. Det er første gang i en årrække at fagbevægelsen har organiseret sig på tværs om at beskytte vores velfærd og derfor er denne kampagne vigtig for os som venstreorienterede, da den kan danne grundlag for en stor bevægelse som i flere tilfælde fremover vil forsvare vores velfærd og kunne udstille Dansk Folkepartis hykleriske holdninger når det drejer sig om at forsvare samfundets svageste. SUF har valgt at bakke op om denne bevægelse og vil deltage i kampagnen og sørge for, at kampagnen kommer ud til andre geografiske områder end blot København og Aarhus. Flygtninge Siden efterårets massive opbakning i flygtningebevægelserne er situationen forandret hen i løbet af vinteren. Der kommer langt færre flygtninge til Danmark fordi landene, der ligger på vejen, har lukket deres grænser og fordi Danmark og Sverige i Januar lukkede sine grænser. Det betyder at det er langt sværere at se hvor man kan gøre en indsats som dansker eller SUF er, når der slet ikke lyttes til masse demonstrationer og menneskerne nu befinder sig langt væk. Her er mange SUF ere engageret i bevægelserne og arbejder for at gøre initiativer som fx Medmenneskesmuglerne mere etableret. Medmenneskesmuglerne provokerer de danske love ved at insistere på, at mennesker skal hjælpes derhen hvor de vil, på trods af om det måtte være ulovligt at hjælpe. Regeringen sammen med Socialdemokraterne, har brugt situationen til at forværre levevilkårene massivt for flygtninge. I december indførte de 21 asylstramninger, som menes at være i strid med menneskerettighederne. Samtidig er flere kommuner begyndt at bruge teltlejre til at huse flygtninge i, her har flere SUF ere været med til at starte initiativer som arbejder imod den umenneskelige situation som flygtninge står i. Organisationerne Reaktion, Flygtningeaktionen og Welcome to Denmark, hvor mange SUF ere ligger mange kræfter, står bag ulydighedsaktionen Kryds Grænsen, hvor budskabet er, at alles ret til hjælp og beskyttelse er vigtigere end papirer, strukturer og systemer. Højreradikalisme Nationalismen vinder frem i EU, og racisterne skaber flere og flere initiativer for at få lukket grænserne og begrænse antallet af flygtninge. I Tyskland holder den højre radikale organisation Pegida stadig større og større demonstrationer og denne optrapning har resulteret i ildspåsættelser af asylcentre. Pegida har ikke haft lige så stort held i Danmark, hvor SUF støtter op om moddemonstrationer, kaldet No Pegida, og beviser hver gang, at der er flere modstandere end tilhængere af deres racistiske propaganda. Gruppen Soldiers of Odin der udspringer fra den yderste finske højrefløj var i en periode ved at etablere sig i Danmark, og havde over 10 medlemmer før de måtte nedlægge sig selv. De er dog klar til at opstarte under nyt navn, men under samme højrenationale faner. Det er længe siden, at vi har oplevet så stor tilslutning til højrefløjens aktivisme på gadeplan, og det viser, at situationen er alvorlig. Flere af disse højreradikale bevægelser har efter nytår benyttet sig af en retorik om, at et stop for modtagelse af flygtninge og ikke-vestlige personer, skulle være til gavn for Europas kvinder. Der er blevet oprettet højreradikale nat-patruljer for at beskytte vores kvinder. Denne retorik er dybt problematisk af flere grunde. Kvinder og kvindebevægelsen tages som gidsler i en nationalistisk og racistisk agenda. Overgreb begået af racialiserede bliver karakteristiske for alle racialiserede, mens hvide mænds overgreb bliver undskyldt som enkelt tilfælde. Dette viser os, at én undertrykkelsesform ikke er uafhængig af andre former for undertrykkelse, og at antiracistisk kamp hænger sammen med feministisk kamp. Seminarer Der er i foråret blevet afholdt et seminar om arbejdstid som faglig gruppe arrangerede. Der var ca. 20 deltagere. 8. marts Årets 8. marts var en katastrofe. SUF lavede kun få, spredte aktiviteter, og evnede ikke som kollektiv at rykke noget som helst politisk. Det er ikke bare problematisk, fordi der om noget er brug for aktiv kvindekamp i Danmark lige nu. Det er særligt problematisk, fordi SUF de sidste par år faktisk har været gode til at lave aktiviteter 8. marts, særligt har 13

14 3) s beretning - fortsat vi de sidste to år afholdt store demonstrationer i København. Der er altså tale om et væsentligt tilbageskridt. Ikke bare SUFs indsats var mangelfuld, i det hele taget skete der bemærkelsesværdigt lidt denne 8. marts der var for eksempel ikke en eneste af de faste demonstrationer, der plejer at være i København. SUF er en central spiller i den danske kvindekamp, og uden os lider bevægelsen et stort tab. Det ansvar skal vi leve op til. Minimumsprogramsbehandling valgte i januar at sætte revidering af minimumsprogrammet på dagsorden til LM. Det gjorde ledelsen af tre grunde: 1. Det er 1 år siden at programmet blev skrevet og siden da er der kommet en mindre revidering i Derfor syntes ledelsen at det var på tide at diskutere om programmet stadig er repræsenteret i SUFs holdninger. 2. Det var ledelsen opfattelse, at især SUFs praksis og politik omkring undertrykkelsesformer, især kønsbaseret, var underrepræsenteret. 3. Det er ledelsens opfattelse, at der var et ønske forskellige steder i organisationen. For at udbrede debatten mest muligt valgte ledelsen at afholde et seminar for at alle SUF ere havde mulighed for at deltage og for at skabe et større ejerskab over programmet i stedet for, at ledelsen skulle formulere en række forslag selv Uddannelsernes kamp I løbet af de seneste år har ungdommen oplevet en lang række massive forringelser på vores uddannelser. Det har aldrig været tydeligere, at uddannelse i et kapitalistisk samfund handler om at opdrage arbejderklassen til at være lønslaver, frem for at gøre os til hele og kritiske mennesker. Konkurrencestaten presser os til stadighed, og flere og flere bukker under i jagten på at blive bedre end deres klassekammerat. Seneste skud på stammen er gymnasiereformen, der fjerner valgfriheden, kører eleverne ind på et naturvidenskabeligt samlebånd, og rykker karakterpresset ned i folkeskolen. Elev-studenterbevægelsen har organiseret tusindvis af unge til kamp mod disse forringelser, og vores ungdomsuddannelsesnetværk er så småt ved at komme op og køre. NOTER 14

15 4) Økonomisk beretning Denne beretning fortæller om udviklingen i SUF s økonomi siden sidste stormøde. Den skal ses i sammenhæng med den økonomiske status, der ligger separat. Vores regnskab for 201 ender med et overskud på omkring kr. har ikke haft som mål at opnå så stort et overskud og det er først ganske sent vi har fået indtryk af, at det ville blive i den størrelsesorden. Herunder vil vi se på nogle af årsagerne til det. En væsentlig årsag er fundraisingen op til COP21, som gik over alt forventning. Vi havde afsat et stort beløb til arrangementet men vi modtog så meget ekstern støtte at vi har 3.000kr. tilbage på posten. har valgt at overføre af de indsamlede penge som i stedet vil støtte Ende Gelände dette forår. En anden væsentlig post er stormøder hvor vi over året har brugt mindre end det budgetterede. Den halvdel der stammer fra LM har været kendt siden sommer, og ledelsen har revideret budgettet så pengene kunne bruges, mens det sparede på aktivitetsmødet var sværere at forudsige. Den tredje store post er diverse indtægter som er landet på Dette er langt højere end normalt og langt hovedparten skyldes, at en tidligere kasserer, der begik underslæb mod SUF for mange år siden nu er begyndt at betale af på de penge, han skylder organisationen. Sidst men ikke mindst har vores hovedindtægter i form af hhv. DUF-støtte og kontingenter overgået forventningerne med i alt næsten kr. Det er altid lidt kompliceret at afgøre præcis hvor stor en opsparing vi har som organisation. Det skyldes, at vores årsregnskab opgøres 1. januar, mens vi har langt størstedelen af vores indtægter i november i form af DUF-støtten. Vores bedste vurdering er, at SUF pr. 1. november 201 havde en opsparing i størrelsesordenen kr. NOTER 1

16 ) Vedtægter Navn Landsorganisationens navn er Socialistisk UngdomsFront, som forkortes SUF. 2 Formål SUFs formål er at arbejde for de politiske mål, som er beskrevet i SUFs minimumsprogram; herunder at lave oplysningsvirksomhed blandt medlemmer og andre unge. 3 Medlemmer 1. Enhver kan blive medlem af SUF ved at tilslutte sig minimumsprogrammet og betale det af stormødet fastsatte kontingent. 2. Medlemmer, der er fyldt 30 år, er støttemedlemmer af SUF. Støttemedlemmer kan opkræves en højere kontingentsats end medlemmer under 30 år. Støttemedlemmer har ikke almindelige medlemsrettigheder. 3. Medlemsoptagelse sker gennem sekretariatet, der indmelder medlemmer i en lokalafdeling og opkræver kontingent. 4. kan træffe en beslutning om en generel reduktion eller et generelt bortfald af kontingent gældende for alle medlemmer indmeldt i afgrænsede perioder. Medlemmer, som indmeldes på sådanne vilkår, har fulde medlemsrettigheder. 4 Udelukkelse af medlemmer 1. Medlemmer, der modarbejder SUFs formål eller som volder materiel eller personlig skade med forsæt, kan udelukkes fra organisationen. 2. Udelukkelse sker individuelt. 3. Udelukkelse af et medlem kan kun gennemføres, hvis et flertal af ledelsens medlemmer indstiller et medlem til udelukkelse eller hvis et flertal af de tilstedeværende medlemmer af en lokalgruppe på dennes møde indstiller et medlem af lokalgruppen til udelukkelse. Udelukkelsesindstillingen skal rettes til ledelsen på dennes næstfølgende møde. Herved starter udelukkelsesforløbet. 4. træffer beslutning om udelukkelse med tre fjerdedeles flertal af ledelsesmedlemmerne.. Udelukkelsessagen skal fremgå af mødeindkaldelsen. Det pågældende medlem skal høres i sagen under ledelsesmødet og have adgang til deltagelse med taleret under det pågældende punkt. Drejer udelukkelsen sig om et medlem af ledelsen, har denne også stemmeret på det pågældende ledelsesmøde. 6. Vedtager ledelsen udelukkelsen betragtes udelukkelsen som gennemført, og den pågældende fortaber umiddelbart alle medlemsrettigheder Udelukkelsen kan ankes til førstkommende stormøde. En anke har ingen opsættende virkning. Det pågældende medlem har ret til at overvære årsmødet under det pågældende punkt og til at afgive en skriftlig og kortfattet mundtlig erklæring om sagen overfor dette inden afstemning gennemføres. Stormødet fastsætter tidsbegrænsning på den mundtlige erklæring, dog minimum minutters taletid. Er flere personer indstillet til udelukkelse, har hver enkelt person individuel ret til den fastsatte mængde taletid. Kan et flertal på to tredjedele ikke bekræfte udelukkelsen, bortfalder den. 8. Et udelukket medlem kan alene genoptages gennem godkendelse på et stormøde, hvor beslutningen kan træffes med almindeligt flertal. Organisationen 1. Organisationsmyndighedernes hierarki er: Stormøderne Regioner og lokal-, emne- og organisatoriske grupper Sekretariatet 2. Hierarkiet i de stående papirer er: Vedtægter Program Emnepolitiske udtalelser Aktuelle udtalelser Arbejdsplan Samarbejdsaftaler 3. Ved personvalg i landsorganisationen har hvert stemmeberettiget medlem et begrænset antal stemmer, som bestemmes af, hvor mange der skal vælges. Ved et lige antal poster har man halvt så mange stemmer, som der er poster, plus én stemme. Ved et ulige antal poster har man halvt så mange stemmer, som der er poster, plus en halv. 4. Emnepolitiske udtalelser beskriver SUFs samlede og overordnede holdning til et givent politikområde. Emnepolitiske udtalelser vedtages ved 2/3 flertal og revideres ved simpelt flertal.. Aktuelle udtalelser vedtages ved simpelt flertal. De forfalder automatisk 1 år efter vedtagelse. 6. Arbejdsplanen beskriver SUFs arbejde det næste år, både praktisk, strategisk og politisk. Ligeledes opstiller arbejdsplanen målsætninger for SUF de næste par år.

17 Stormøder 1. Der afholdes to stormøder om året: Et landsmøde i forårshalvåret og et aktivitetsmøde i efterårshalvåret. Stormøderne er organisationens øverste myndighed. Stormøderne er ligestillede, men det tilstræbes at opdele arbejdsopgaverne jævnfør stk. 6 og stk Stormødet er åbent for alle medlemmer og inviterede gæster. Stormødet kan dog lukke for andre end SUFs medlemmer ved simpelt flertal. 3. Alle medlemmer af SUF har stemmeret på stormødet og kan stille forslag hertil. 4. Stormøderne indkaldes skriftligt af ledelsen med mindst to måneders varsel. Med indkaldelsen skal følge angivelse af tid og sted samt forslag til hovedpunkter på dagsordenen. s forslag eller ændringsforslag til arbejdsplan, budget, udtalelser og andre papirer samt ledelsens politiske og organisatoriske samt økonomiske beretning udsendes sammen med et detaljeret forslag til dagsorden mindst en måned før landsmødet.. Ekstraordinært stormøde kan kræves indkaldt af en tiendedel af SUFs medlemmer, en femtedel af lokalafdelingerne eller et flertal af ledelsen. Det indkaldes af ledelsen inden ti dage fra kravets fremkomst med mindst fire og højst seks ugers varsel. Med indkaldelsen skal følge forslag til dagsorden fra de medlemmer, der kræver landsmødet afholdt. 6. På landsmødet vælges repræsentanter til ledelsen. Den af aktivitetsmødet vedtagne arbejdsplan og det tilhørende budget revideres. Samarbejdsaftaler fornys og revideres. Ændringsforslag til program og vedtægter behandles primært på landsmødet. 7. På aktivitetsmødet planlægges det praktisk orienterede arbejde, og der vedtages arbejdsplan og budget for det følgende år. Ligeledes vælges en kasserer, som tiltræder posten 1. januar umiddelbart efter. Denne indgår som medlem af ledelsen. 8. Forslag om at udtale mistillid til ledelsen kan fremsættes indenfor de i punkt nævnte frister eller under ordinære stormøder ved skriftlig henvendelse til dirigenterne. Et sådant mistillidsvotum kan ikke rettes mod enkeltpersoner, men kun til den samlede ledelse, hvilket dog ikke omfatter regionsrepræsentanterne. Mistillidsdebatten tages umiddelbart efter fremsættelsen af forslaget og har således opsættende virkning for den øvrige dagsorden. Hvis forslaget vedtages, finder nyvalg sted efter de i, stk. 3 angivne retningslinjer. 9. fremlægger to skriftlige beretninger der sættes til afstemning på hvert stormøde. Der skal være en politisk og organisatorisk beretning samt en økonomisk beretning. En forkastelse af en af beretningerne sidestilles med vedtagelse af et mistillidsvotum, jævnfør stk På første ordinære stormøde efter nytår fremlægger ledelsen et skriftligt regnskab. En forkastelse af regnskabet sidestilles med vedtagelse af et mistillidsvotum, jævnfør punkt Landsmødet vælger 9 ledelsesmedlemmer. De tre kandidater, der uden at opnå valg fik flest stemmer ved ledelsesvalget, indgår på en suppleantliste, prioriteret efter kandidaternes stemmetal. 12. Ledelsesmedlemmer (stormødevalgte, regionsrepræsentanter og kasserer) kan maksimalt sidde 3 valgperioder ad gangen. Herefter skal de som minimum sidde over én valgperiode. 13. Ændringsforslag til vedtægterne skal være sekretariatet i hænde senest tre uger før stormødets start. De udsendes til deltagerne med deltagerpapirerne senest to uger før stormødet. På selve stormødet kan der stilles ændringsforslag til ændringsforslag. Disse skal ligge skriftligt til deltagerne før afstemningen. Stormødet kan fastsætte yderligere deadlines i forretningsordenen. 14. Til kritisk revision af regnskabet vælger landsmødet 2 revisorer og en revisorsuppleant. Disse må ikke samtidig have sæde i ledelsen. 1. Skriftlig afstemning skal gennemføres, hvis to af de stemmeberettigede ønsker det, dog jævnfør, pkt forpligtes til straks efter dens konstituering og senest fire uger efter det foregående stormøde at sørge for udsendelsen af stormødets vedtagne beslutninger til organisationens medlemmer, og at gøre beslutningsprotokollen tilgængelig for de, der måtte ønske at se den Organisationens højeste myndighed mellem stormøderne er ledelsen, der tillige har det fulde økonomiske ansvar. 2. SUFs ledelse består af max. 2 medlemmer, som mødes mindst 10 gange årligt. Alle medlemmer af ledelsen har stemmeret til afgørelser i ledelsen. 3. kan ved sin konstituering vælge at nedsætte en koordinationsgruppe, som kan udtale sig på SUFs vegne mellem ledelsesmøderne men som ikke skal varetage organisationens drift i øvrigt. Koordinationsgruppen skal bestå af min. 3 medlemmer, og alle i koordinationsgruppen skal være medlemmer af ledelsen. Koordinationsgruppens udtalelser skal være baseret på konsensus mellem 17

18 ) Vedtægter - fortsat gruppens medlemmer. Nedsættelsen af en koordinationsgruppe skal fremgå af ledelsens forretningsorden. Medlemmerne af koordinationsgruppen skal løbende skiftes ud. Ansvaret for koordinationsgruppens virke og rotation påhviler ledelsen. 4. Medlemmerne af ledelsen har mødepligt til ledelsesmøderne. Udebliver et medlem to gange uden afbud, ekskluderes denne af ledelsen, og der indkaldes en suppleant.. Til alle ledelsesmøderne indkaldes 1., 2. og 3. suppleanten med tale-, men ikke stemmeret. 6. I det omfang landsmødevalgte ledelsesmedlemmer er ekskluderet eller har meldt afbud eller er udeblevet til et eller flere dagsordenspunkter, opnår de indkaldte suppleanter stemmeret. 7. fastsætter selv sin forretningsorden. Denne forretningsorden udsendes til medlemmerne med næstfølgende ledelsesreferat. 8. Indkaldelse til almindelige ledelsesmøder skal være lokalafdelingerne i hænde senest 14 dage før ledelsesmødet afholdes. 9. Der ydes rejserefusion til ledelsesmøder for alle repræsentanter med stemmeret samt indkaldte suppleanter. fastsætter, hvor stor rejserefusionen er, med udgangspunkt i billigste offentlige transportmidler. Der ydes rejserefusion til billigste rejseform til én repræsentant fra hver lokalafdeling, som har tale- men ikke stemmeret. 10. Et mindretal på mindst en tredjedel af de til et punkt på ledelsens dagsorden fremmødte, eller på anden måde stemmeafgivende og stemmeberettigede ledelsesmedlemmer, kan forlange punktet udskudt til næste ledelsesmøde. Et punkt, der er udskudt fra sidste ledelsesmøde kan ikke på ny udskydes. 11. Ekstraordinære ledelsesmøder kan indkaldes med 3 dages varsel. Dette kan ske, hvis et flertal af ledelsesmedlemmerne, en tiendedel af SUFs medlemmer eller en femtedel af lokalafdelingerne vurderer det nødvendigt. 12. Alle ledelsesmøder er åbne for organisationens medlemmer, der også har taleret. 8 Sekretariat 1. har ansvaret for, at der bliver nedsat et funktionsdygtigt sekretariat, hvori mindst én person skal komme fra ledelsen. 2. Sekretariatet varetager den daglige drift af organisationen. Sekretariatets opgaver fastsættes af ledelsen indenfor de rammer, stormødet har givet Emnegrupper 1. Oprettelsen af emnegrupper kan søges af alle medlemmer af SUF. Disse godkendes af enten ledelsen eller et stormøde. Emnegrupper kan ligeledes nedlægges igen. 2. Alle organisationens emnegrupper er åbne for alle organisationens medlemmer dog har undertrykte grupper ret til selvorganisering. 3. Alle emnegrupper skal ved oprettelse have godkendt en mandataftale af enten ledelsen eller et stormøde. Emnegruppen fremlægger selv et udkast til aftalen. Mandataftalen kan tages op til genforhandling af emnegruppen, ledelsen eller stormødet. Emnegruppen har mulighed for at anke mandataftalen til førstkommende stormøde. 4. Der ydes rejserefusion til møder i grupperne. Gruppemødernes geografiske placering bør så vidt muligt afspejle medlemssammensætningen i emnegruppen. 10 Organisatoriske grupper 1. Organisatoriske grupper kan oprettes af stormøder og ledelsen. Grupperne er åbne for alle organisationens medlemmer. Andre kan inviteres til at deltage. 2. De organisatoriske grupper varetager praktiske opgaver for organisationen; disse opgaver defineres af stormøder eller ledelsen. Grupperne arbejder indenfor rammerne af SUFs program og vedtagne politik, og deres arbejde godkendes af ledelsen 3. Organisatoriske grupper til varetagelse af følgende opgaver er obligatoriske: Internt blad, eksternt blad, hjemmeside, intern skoling. 4. Hver gruppe skal have en tovholder fra ledelsen. Tovholderens ansvar er at holde sig informeret omkring gruppens arbejde, orientere om dette på ledelsesmøderne og sikre kommunikationen mellem ledelsen og gruppen.. Der ydes rejserefusion til møder i grupperne. Gruppemødernes geografiske placering bør så vidt muligt afspejle medlemssammensætningen i den organisatoriske gruppe. 11 Regionerne 1. Landet opdeles i 11 regioner. Inddelingen fastsættes af landsmødet. 2. Hver af de 11 regioner fastsætter selv deres arbejdsgang. 3. Hver region vælger en ledelsesrepræsentant samt en suppleant. Dog vælger de regioner, som indeholder hhv. København og Århus by, 2 repræsentanter. Disse vælges for ét år ad gangen på regioner- 18