Virksomhedsaftale for Autismecenter Syd

Transkript

1 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU236 Aabenraa Kommune Virksomhedsaftale for Autismecenter Syd Gældende fra den: 1. januar 2013 Acadre dokumentnr

2 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU23 i. Grundoplysninger 3 2. Indledning 4 3. Politik, mission, vision og værdier Politik: Hvad er vores overordnede målsætning? Mission: Hvorfor er vi her? Vision: Hvad vil vi være kendt for? Hvad er vores grundantagelser i opgaveløsningen? 8 4. Strategi og prioriterede indsatsområder 9 5. Økonomi og aktivitetsmål Principper for tildeling og styring af midier Budget Aktivitetsmål Kvalitets- og udviklingsmål Mål der understøtter styrings- og effektivisehngsstrateglen Mål der understøtter ledelsesstrategien Mål der understøtter innovationsstrategien Mål der understøtter kvaiitetsstrategien Mål der understøtter kompetenceudviklings- og rekrutteringsstrategien Dialog og opfølgningsproces Underskriftsblad Bilag 30

3 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU Grundoplysninger 1.1 Navn og kontakt Autismecenter Syd Savværksvej 52, 6230 Rødekro Henvendelse indenfor normal åbningstid. Pårørende alle dage hele døgnet. 1.2 Institutionstype, antal pladser og lovgrundlag For boenhedernes vedkommende ydes hjælpen efter Servicelovens 85. Boligerne er boligforeningslejligheder bygget efter almenbollgloven. Aktivitets og samværs tilbuddet Skovbogård, Fristedet Padborg og Søvænget drives efter Servicelovens 104. Fristedet Padborg og Søvænget yder hjælp til borgere i eget hjem efter Servlcelovens 85. Søstvej 11 drives som indtægtsdækket virksomhed og følger gældende lovgivning i forhold til de opgavetyper der aktuelt måtte være. 1.3 Medarbejdere stillingskategori Centerleder Afdelingsleder og stedfortræder HK Institutionskonsulent Pedel Afdelingsledere Pædagoger Social- og sundhedsassistenter Omsorgsmedhjælpere Rengøringsassistenter Studerende I alt I fuldtidsstillinger 1,00 1,00 2,06 1,00 3,00* 3,00 43,42 5,81 31,82 5, , Ledelsen Erik Høst Madsen, t!f ehoe@aabenraa.dk Souschef Susanne Stab Christensen TIf sschr@aabenraa.dk 1.5 Bestyrelse Niels Olsen Tlf noller@olsen.mail.dk

4 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU23 2. Indledning Virksomhedsaftalen indgås mellem Jakob Kyndal, direktør for Sundhed og Omsorg, og Erik Høst-Madsen, centerleder for Autismecenter Syd. Aftalen træder i kraft den 1. januar 2013 og løber til 31. december Relationen mellem aftaleparterne er formelt en ledelsesrelation gennem et ansættelsesforhold i Sundhed og Omsorg som henholdsvis direktør og leder, I praksis er ansvaret for opfølgning på nærværende virksomhedsaftale uddelegeret til afdelingschef Per Petersen, Handicap og Psykiatri, ligesom en række mål i aftalen er formuleret af afdelingschefen for Institutionerne på dennes driftsområde. Afdelingschefen har også ansvar for at godkende og følge op på den handleplan, som institutionslederen primo 2013 udarbejder for at konkretisere arbejdet med virksomhedsaftalens mål. Aabenraa Kommune ønsker en decentral styreform, hvor kompetencer og ansvar lægges så tæt på brugere, ledere, medarbejdere og institutioner som muligt. Virksomhedsaftalerne indgår som et centralt redskab i den dialogbaserede aftalestyring, som Byrådet har besluttet for Aabenraa Kommune. Konkret betyder det, at politikkerne fastlægger mål og budget for kommunens servicetilbud, og at institutioner og forvaltninger får frit råderum inden for de dialogbaserede fastlagte mål og økonomiske rammer. Dialogbaseret aftalestyring har til formål at medvirke til at: o sætte fokus på borgernes behov og forventninger o synliggøre og kvalitetsudvikle service og ydelser o fremme mål- og dialogbaseret politisk og administrativ ledelse og styring o øge aftalestyrede enheders frihedsgrader og ansvar o øge ledere og medarbejderes engagement og arbejdsglæde o synliggøre og præcisere roller, opgaver og ansvar o udvikle effektiviteten og fleksibiliteten i ressourceanvendelsen Virksomhedsaftalen etableres indenfor de til enhver tid gældende økonomiske vilkår for Sundhed og Omsorg. Byrådet kan med en beslutning regulere eller tilbagekalde en virksomhedsaftale. Samlet set omsætter virksomhedsaftalen således Aabenraa Kommunes politikker. Direktionens strategi og Sundhed & Omsorgs strategi til beskrivelse af og aftale om rammer og aktiviteter i 2013.

5 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU Virksomhedsaftalens indhold Virksomhedsaftalerne indgår som ovenfor nævnt som et centralt led i Aabenraa Kommunes styringsfilosofi, der er vist i nedenstående figur 1, og styringsfilosofiens elementer afspejler sig i virksomhedsaftalens struktur. I kapitel 3 beskrives den overordnede politik, mission, vision og værdier og grundantageiser i Sundhed & Omsorg. I kapitel 4 gives en kort beskrivelse af Sundhed & Omsorgs strategi, der består af 5 delstrategier, og de prioriterede indsatsområder under hver delstrategi nævnes. I kapitel 5 beskrives de principper, der lægger til grund for tildelingen og styringen af midler til institutionen samt budgettet for 2013 og den aftalte aktivitet, der er beskrevet som aictivitetsmål. I kapitel 6 rummes for hver delstrategi institutionens l<valitets- og udvikiingsmål. I kapitel 7 beskrives hvordan det forventes, at der i løbet af 2013 er dialog om dels realiseringen af nærværende virksomhedsaftales mål, dels om udarbejdelse af en kommende virksomhedsaftale for Underskriftsblad findes i kapitel 8 og endelig findes bilag i kapitel 9. Figur 1: "Styringsfilosofi i Aabenraa Kommune" ( bundhedspolitik Aabenraa ra Kommune == Hvorfor er vi her? Mission Sundhed og omsorg for borgeren»fvor skal vi hen? ^ndhed 8k Omsorg er nytænkende, kompetent og effektiv Hvordan konmier vi derfien? Strategiske temaer + 5 delstrategier Hvad ^al vi gore godt? Initiativ, samordning -f handl^raft Hvordan måler vi det? Borger Må) og aktiviteter Okoncmi S Effekt Prcc«teent^a Mål og resultatkrav Styrings-, Kvalitets- og ForbedringsKultur Værdigrundlag & Grundantagelser

6 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU23 3. Politik, mission, vision og værdier 3.1 Politik: Hvad er vores overordnede målsætning? Sundhedspolitikken er den overordnede politik, der gælder for hele Sundhed & Omsorgs arbejde, centralt og decentralt. Den er samtidig en tværgående politik for hele Aabenraa Kommune, som alle forvaltninger har aktier i og sætter konkrete mål op for. Sundhedspolitikkens overordnede målsætning er: "Sundhed i vækst og hverdag". Det betyder at vi vil have flere sunde borgere i Aabenraa Kommune med godt helbred og høj livskvalitet. Aabenraa skal være kendt som kommunen, hvor der træffes sunde valg, og som evner at skabe sunde sammenhænge og effekt af sundhedsindsatsen. 3.2 Mission: Hvorfor er vi her? Sundhed & Omsorgs mission er: "Sundhed & Omsorg for borgeren" Denne mission vil vi forfølge ved at gøre følgende: - VI har fokus på at styrke og bevare borgerens ressourcer og borgerens ønske om at tage ansvar for eget liv og klare sig uden hjælp. - Vi støtter de borgere, der ikke kan klare sig selv. - Vi sikrer kvalitet og sammenhæng for borgeren og i vores indsatser. Vi skaber rammer og tilbud, der understøtter borgerens sundhed og livskvalitet og muligheder for at leve et godt liv. For Autismecenter Syd betyder dette: - At VI tager udgangspunkt i individet og dennes ønsker og behov. Vi "læser" borgerens ønsker ud fra særligt forældrenes og de pårørendes fortælling om borgeren, vi afprøver målrettet, hvilke forhold det er borgeren trives med. Vi søger løbende at udfordre borgerens kunnen. - At vi inddrager forældrene og de pårørende tæt som kravstillere på vegne af deres barn, søster, bror m. v. og som bedømmere af vores opgaveløsning. At vi fokuserer på etik. Etik forstår vi med afsæt i begreberne medmenneskelighed og den gensidige afhængighed. Vi fastholder at møde disse borgere som vi selv vil mødes med respekt og anerkendelse, men også med krav og forventninger. Vi fastholder at vi som mennesker og ansatte vil skulle bedømmes på, hvorledes vi holdningsmæssigtog i praksis møder disse borgere. - At vi arbejder fokuseret på løbende at opkvalificere medarbejderne, således at de er optimalt kvalificerede til opgaven. Vi anvender situeret læring, i princippet mesterlære, i hvorledes den enkelte borger skal mødes. Vi har løbende medarbejdere i efteruddannelse, således at vi fortsat kan udvikle og optimere vores opgaveløsning.

7 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU23 At vi arbejder bevidst med at øge og fastholde medarbejdernes arbejdsglæde via indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, via opgavemæssige udfordringer. At vi samarbejder nationalt og internationalt for at lære og lære fra os. VI er her fordi vi kan og gør dette - det er derfor vores opgaveløsning lykkes. 3.3 Vision: Hvad vil vi være kendt for? Sundhed & Omsorgs vision er: "Sundhed og Omsorg vil være kendt for at være nytænkende, kompetent og effektiv i mødet med borgeren og morgendagens udfordringer. Vi går nye veje til mere sundhed og livskvalitet for borgeren: - Vi tænker sundhed og aktiverende støtte ind overalt i vores praksis med fokus på at gøre borgerne mere selvhjulpne og styrke borgernes sundhed, ressourcer og livskvalitet. - Vi udfordrer os selv og borgeren i udviklingen af rammer og tilbud af høj kvalitet. - Vi praktiserer en fælles kvalitets- og forbedringskultur med fokus på læring, optimering af arbejdsgange, kompetenceudvikling og trivsel på jobbet. - Vi gennemfører effektivisering og kvalitetsudvikling gennem anvendelse af nye metoder og nye teknologier på alle fagområder. For Autismecenter Syd betyder det, at det er Autismecenter Syds vision at blive de syddanske kommuners foretrukne samarbejdspartner i forhold til relevante tilbud for borgere med diagnose inden for autismespektret. Tilbuddet afspejler både et højt fagligt niveau, og en høj grad af økonomisk ansvarlighed. Autismecenter Syd vil være kendt for: At fastholde og fortsat udvikle specialviden i forhold til målgruppen og personer i øvrigt, der profiterer at grundelementerne i den pædagogiske praksis vi repræsenterer. - At dokumentere vores praksis, hvad virker. - At videreudvikle det tætte samarbejde med forældre og pårørende, idet vi ser fortsat nye udfordringer i og med forældre og pårørendegruppen ændrer sig og I og med vi må forvente en større diversitet i måder at varetage vores opgave på. - At være nysgerrige og fortsat indstillede på at tage imod de opgaver og udfordringer forvaltningen og andre kommuner måtte ønske vi indgår i. At fortsætte udviklingen af organisationen med fokus på at kunne tilbyde attraktive og udfordrende stillinger til medarbejderne. At være et tilbud hvis kvalitet i opgaveløsningen kvalificerer os til at være et tilbud af regional interesse.

8 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU Hvad er vores grundantagelser i opgaveløsningen? Sundhed & Omsorg har følgende grundantagelser: Om borgeren: Alle har en drøm om det gode liv og høj livskvalitet - Alle ~ uanset alder - vil helst klare sig selv og tage ansvar for eget liv Ingen ønsker at blive afhængige af andre, før det er absolut nødvendigt. Om opgaven: Vi møder borgeren med: "hvad vil du gerne kunne?" - VI har fokus på at styrke og bevare borgerens ressourcer og borgerens ønske om at klare sig længst muligt uden hjælp. Vi løser opgaven sammen med borgeren Om os selv: Vi er til for borgeren - vi udfordrer, støtter og aktiverer Vi tænker dynamisk - vi handler proaktivt Vi vil forandre - vi kan gøre en forskel. Disse grundantagelser betyder følgende for Autismecenter Syd: Autismecenter Syds arbejde er styret af et sæt af værdier og et menneskesyn, som fremgår indirekte gennem følgende udsagn, som vi mener, er både rigtige og vigtige: Ethvert menneske udvikler sig gennem gode oplevelser. Ethvert menneske har ret til netop den omsorg, struktur og anerkendelse der gør at borgeren oplever størst mulig grad af selvstændighed. Ethvert menneske skal have maksimal indflydelse på eget liv.

9 DSK LMKHXNC fb ^kan SEPBARCODE OU23 4. Strategi og prioriterede indsatsområder Sundhed og Omsorg har - med udgangspunkt i Direktionens strategikort med de 3 strategiske temaer og 4 perspektiver - valgt at operationalisere strategiarbejdet i 5 delstrategier eller 'strategiske spor'. Under hver delstrategi er der et eller flere prioriterede Indsatsområder, jf. nedenstående oplistning. Tidshorisonten for de strategiske spor er 2012 til I det i bilagene vedlagte dokument "Strategi for Sundhed & Omsorg " er pejlemærkerne for de enkelte strategiske spor beskrevet, ligesom målsætningerne for og den forventede nytteeffekt af de prioriterede indsatsområder er beskrevet nærmere. Styrings- og effektiviseringsstrategien o styrket styring og økonomisk handlefrihed o Driftsoptimering og effektivisering Kvaiitetsstrategien o Sundhed og bevægelse o Tværgående og sammenhængende rehabilitering o Kvalitets- og forbedringskultur I praksis o IT-understøttet dokumentation og dokumenthåndtering Innovationsstrategien o Digitalisering o Nye veje gennem velfærdsteknologi Ledelsesstrategien o Innovations- og udviklingsprojekt o Trivsel, arbejdsmiljø og sygefravær Kompetenceudviklings- og rekrutteringsstrategien o Morgendagens medarbejder.

10 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU23 5. Økonomi og aktivitetsmål Som nævnt i indledningen gælder virksomhedsaftalen indenfor de til enhver tid gældende økonomiske vilkår. Byrådet/Direktøren kan træffe beslutninger, der ændrer forudsætningerne for såvel aktivitet som økonomi. 5.1 Principper for tildeling og styring af midler Det er besluttet at alle Sundhed & Omsorgs institutioner overgår til aktivitetsstyring af budgettet, i det omfang det er relevant og i den takt, det er praktisk muligt. Aktivitetsstyringen skal ske I overensstemmelse med en ny visitations- og styringsmodel, der bliver fælles for hele Sundhed & Omsorg, og som skal godkendes politisk. De nærmere detaljer skal fastlægges i denne model, men grundlæggende består aktivitetsstyring i, at der for hvert indsatsområde område oprettes både et bestillerbudget, som Visitation & Rehabilitering er ansvarlig for, og et udførerbudget, som de enkelte aftale-styrede enheder er ansvarlige for. Bestilleren køber indsatser (bestående af henholdsvis ydelser, pakker og forløb) til en aftalt pris hos udføreren. Pengene følger bestillingen/visitationen og dermed borgeren. Bestilleren har ansvaret for ikke at bestille flere indsatser, end der er budget til, og udførerne har ansvaret for at levere det af bestilleren forventede antal indsatser til den pris og kvalitet, der er aftalt. Det overordnede formål med at aktivitetsstyre i stedet for at rammestyre er at skabe størst mulig gennemsigtighed I forhold til, hvad det koster at levere forskellige indsatser og derigennem skabe bedre mulighed for at myndighedsfunktionen træffer fuldt oplyste og bevidste afgørelser om, hvilke indsatser borgeren skal bevilges. Viden om omkostninger ved forskellige indsatser er én af forudsætningerne for at bestilleren kan foretage hensigtsmæssige sammensætninger af indsatser for borgere. Viden om effekten af indsatserne er en anden, På baggrund af viden om både omkostninger og effekt opnås på sigt det laveste effektive omkostningsniveau (LEON), Overgangen til aktivitetsstyring har ligeledes til formål at skabe incitamentsstrukturer, der fremmer sundhed og den rehabiliterende tilgang, hvor alle hele tiden arbejder målrettet på at gøre de borgere, der modtager hjælp, i stand til at klare mere selv og modtage mindre hjælp. Den ændrede styringsform skal fremme en situation, hvor udførerne finder nye og smartere måder at nå målet for de enkelte borgere på, udvikler nye tilbud og tilbyder dem til bestilleren. Visitationen vil fremover ske i form af enkeltydelser, pakker, der leverer af en enkelt leverandør, og tværgående og tværfaglige forløb, der leveres af flere leverandører. Det forventes, at der bliver tale om standardiserede, tidsafgrænsede pakker og forløb, hvor afregning vil ske efter en gennemsnitspris. Der skal i højere grad visiteres til pakker og forløb, og i mindre grad til enkeltydelser. Formålet med dette er at understøtte borgerens positive udvikling i forhold til det fastlagte mål samt give leverandøren af hjælp og støtte (udføreren) en større disponeringsog handlefrihed til sammen med borgeren at nå de fastlagte mål. Overgangen til aktivitetsstyring vil altså stille nye og skærpede krav til institutionernes disponering og koordinering af ressourcer samt omkostningsoptimering. 10

11 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU23 Før overgangen til aktivitetsstyring er det nødvendigt, at Institutionen opnår sikker viden om sine omkostningsstrukturer - hvad er det for nogle indsatser, jeg leverer, hvor mange leverer jeg, og hvad koster de stykket - herunder sikrer valid og korrekt registrering af aktivitet og økonomi. Målet om mest mulig aktivitetsstyring betyder for Autismecenter Syd i 2013 følgende: Økonomi og styring I 2013 vil der på Handicap & Psykiatris driftsområde ske en endelig Implementering af en aktivitetsbaseret ressourcetildelingsmodel. Den aktivitetsbaserede ressourcetildeling for aftalestyrede tilbud er baseret på en fastlagt og harmoniseret brugertidsprocent som beregningsgrundlag for timeprisen for basispersonale, en grundpakke til hvert tilbud til faste omkostninger til bygninger, ledelse, administration o.l., samt en pakketildeling pr. borger bestående af en af 8 tyngdepakker samt en basispakke og en af 3 specialiseringspakker for botilbud. For beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud udvikles der i 2013 en tildelingsmodel efter samme principper som pakkekonceptet. Styrings- og kvalitetskonceptet giver en gennemskuelig, varieret og fleksibel tildeling af ressourcer til Handicap & Psykiatris driftsområde og synliggør i budgetlægningsprocessen, hvilke elementer der kan indgå i en evt. justering af serviceniveauet. Det bliver således synligt, at budgetjusteringer uden konsekvenser for serviceniveau kan foretages ved regulering af brugertidsprocent og grundpakke, mens det generelle serviceniveau kan reguleres med tyngdepakker, specialiseringspakker og basispakker samtidig med en tilpasning af kvalitetsstandarden. Det individuelle serviceniveau for den enkelte borger kan gennemføres ved en revisitation indenfor de fastlagte pakkeniveauer (borgerens funktion). I pakkemodellen er endvidere indbygget fleksibilitet, der understøtter en fleksibel kapacitetsudnyttelse. Styrings- og kvalitetskonceptet er således både et redskab i den daglige drift og styring af området og et aktivt element i budgetlægningsprocessen. For Aabenraa Kommunes sociale tilbud på Handicap & Psykiatri er der beregnet døgn- og dagtakster i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen og retningslinjerne I Den sociale rammeaftale for Region Syddanmark. Taksterne indeholder: 1) Midler, der er til rådighed til løn og andre udgifter på det enkelte tilbud 2) Renter og afskrivninger på bygninger og biler mv. 3) Bidrag til central administration (HK 6), 4,5 % af pkt. 1. 4) Udviklingsmidler, som anvendes fælles for de sociale tilbud, 0,5 % af pkt. 1. 5) Tilsyn (HK 6), 0,5 % af pkt. 1. 6) Centrale puljer (løn, vedligehold af bygninger mm) Private sociale tilbud og sociale tilbud I andre kommuner beregner takster efter samme principper. Budgetforudsætninger U

12 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU23 I 2012 har Handicap & Psykiatri arbejdet på en styrkelse af den politiske og administrative styring af handicap- og psykiatriområdet. Dette blev udmøntet i form af et nyt styrings- og kvalitetskoncept som består af, Kvalitetsstandarder for SEL 85, 107 og 108 baseret på et opgavekatalog Udrednings og visitationsværktøj Visitations- og styringskoncept Tildelingsmodel til aftalestyrede tilbud indenfor politikområdet Handicap og Psykiatri med Fastsættelse af brugertidsprocent, og Harmoniseret timepris Tildelingspakker pr. borger baseret på tyngde, specialisering og basis udmøntet i differentierede takster for botilbud og bostøtte. Retningslinjer for håndtering af over/underbelægning. Styrings- og kvalitetskonceptet er udmøntet i form af følgende budgetforudsætninger: Taksterne for midlerne til rådighed for løn og andre udgifter på det enkelte tilbud skal dække traditionelle udgifter som centerlederen har ansvaret for. Der sker - efter regulering for aktivitet - overførsel af over- / underskud mellem årene efter de gældende regler for decentrale enheder under Socialudvalget. Andel af centrale puljer indgår ligeledes i takstberegningen. For botilbud følger reguleringen i forhold til aktivitet principperne i Den sociale Rammeaftale med et opsigelsesvarsel på løbende måned plus 1 måned. For bostøtteteam foretages budgetreguleringen i forhold til aktivitet samtidig med ændring af bevillingen for den enkelte borger. For rammestyrede og visiterede beskæftigelsestilbud og samværs- og aktivitetstilbud foretages regulering kvartalsvis på baggrund af realiseret belægningsprocent, idet der ikke reguleres for en belægningsprocent mellem 98 % og 102 % af den normerede belægning. For rammestyrede, uvisiterede aktivitets- og samværstilbud dækker den afsatte ramme den fastsatte åbningstid. Budgettet reguleres som udgangspunkt ikke i budgetåret. Udviklingsmidlerne, som er budgetlagt særskilt under Handicap & Psykiatri, anvendes på udfører niveau til centrale udviklingsaktiviteter indenfor handicap- og psykiatriområdet og i samarbejde med virksomhedsaftaleholderne til udviklingsaktiviteter på center niveau. Budgetmidler til Aabenraa Kommunes tilsynsforpligtelse er afsat på hovedkonto 06 Administration - hvor udgiften ligeledes afholdes. For at sikre en rationel drift på det enkelte tilbud kan mindre regnskabsmæssige afvigelser fra budgettet - herunder også afvigelser som følge af over- eller underbelægning - overføres til kommende år. Det overførte over-/underskud må maksimalt udgøre +/- 5 % af årets omkostningsbaserede budget. Afvigelser udover +/- 5 % skal indregnes i taksterne 2 år efter det år, som over/underskuddet vedrører. Det bemærkes, at disse reguleringer er i forhold til rammeaftalen og ikke vedrører Aabenraa Kommunes interne retningslinjer for overførsler på +/- 4 % p.a Krav til aftaleholderen i forhold til det økonomiske ledelsestilsyn Det økonomiske ledelsestilsyn består af månedlig opfølgning på såvel økonomi som aktivitet. 12

13 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU23 For så vidt angår opfølgningen på økonomien følger aftaleholderen Bilag til kasseog regnskabsregulativet. For så vidt angår opfølgningen på aktiviteten følger aftaleholderen de anvisninger, der er beskrevet i "Økonomisk ledelsestilsyn i Sundhed & Omsorg", Acadresag 10/5761, dok.nr. 18. Aftaleområdet er forpligtet til at opdatere aktivitetsdata inden den 5. i hver måned. 5.2 Budget økonomi Sted Fælles Skovbo Rhedersborg Skovbogård Fristedet STU-forløb Søvænget Regnskab Opr. Budget Budget Budget Budget Budget Netto i alt Plan for udmøntning af besluttede effektiviseringer, servicetilpasninger og rammereduktioner Ovenstående tabel viser nettobudgettet. Forud for dette ligger et tidligere budget, der var større, og en række besluttede reduktioner, hvoraf en del allerede er "hentet". I det nedenstående angives for 2013 og overslagsårene, hvor meget der "mangler at blive hentet" og det beskrives på hvilken måde, det resterende vil blive hentet. Effektivisering Der blev i budget 2012 og overslagsårene indarbejdet en reduktion på 1,8 mio.kr. svarende til ca. 2 % samlet for Handicap & Psykiatri, som forventes udmøntet ved effektivisering. Reduktionen er indarbejdet i timeprisen ved en øgning af den borgerrelaterede tid med 1,7 % for "inde" svarende til botilbuddene samt 1,35 % for "ude" svarende til 85-støttetimer. Derudover er der foretaget en harmonisering af tid anvendt til kursusaktiviteter, således at inde og ude er indarbejdet med samme andel til kursus. Serviceniveau Der blev i budget 2012 indarbejdet en reduktion på 1 mio.kr. stigende til 4,6 mio.kr. i 2013 og 5,0 mio.kr. i 2014, som forventes udmøntet ved en reducering af serviceniveauet. Reduktionen er indarbejdet i normtiderne på pakkerne, som de enkelte borgere visiteres til. Normtiderne på tyngde er reduceret med 2,7 % i 2012 stigende til 12,7 % i 2013 og 13,9 % i denne reduktion påvirker alle borgere, der bor i et botilbud eller modtager 85-støttetimer. Derudover er normtiderne til basis reduceret med 15 min. pr. uge i 2012 stigende til 30 min. pr, uge i 2013 samt overslagsår - denne reduktion påvirker alle borgere, der bor i et botilbud. Reguleringspulje 13

14 DSK LMKHXNC fb skan i: SEPBARCODE OU23 Der blev i budget 2012 samt overslagsår etableret en reguleringspulje som bl.a. har til formål at imødegå uhensigtsmæssigheder og uforudsete konsekvenser ved overgang til pakkeafregning. Reguleringspuljen udgør i 2013 samlet 1,693 mio.kr. Timepriser 2013 Timepriserne blev udarbejdet på baggrund af en tidsanalyse foretaget efteråret 2010 samt beregning af gennemsnitslønninger for marts 2011 tillagt fremskrivning til gnst.løn pr. time inde dag 204,82 inde døgn 197,10 ude (Inkl. kørsel) 204,22 ude (ekskl. kørsel) 204,82 BTP* Timepris 81,0 252,87 81,0 243,34 67,45 302,78 81,0 252,87 *BTP = brugerrelateret tid Normtider - pakker Pakken til den enkelte borger sammensættes af op til 3 dele; tyngde, basis, specialisering Normtiderne er angivet som minutter pr. uge. min. pr. uge tyngde, niveau 1 tyngde, niveau 2 tyngde, niveau 3 tyngde, niveau 4 tyngde, niveau 5 tyngde, niveau 6 tyngde, niveau 7 tyngde, niveau 8 Basis specialisering, lille specialisering, mellem specialisering, stor De borgerrelaterede pakker suppleres for hvert enkelt tilbud med en grundpakke til faste omkostninger til bygninger, ledelse og administration. Det enkelte tilbuds aktivitet vil således blive målt på antal borgere fordelt på de enkelte servicepakker. For beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud fastholdes antal brugere og budgetramme som budgetteringsgrundlag. 14

15 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU Aktivitetsmål Jf. pkt. 4 og pkt. 5 i de specielle bemærkninger til Driftsbudget Socialudvalget Aktivitetsforudsætninger: BOTILBUD Rhedersborg Skovbo Total pakke antal borgere pakke 7 pakke i alt gnst. pr. uge antal timer gnst./. borqer/uqe 48,7 46,4 47,2 STØTTE SEL 85 i eget hjem Søvænget Fristedet Total pakke pakke antal borgere pakke 4 pakke 5 pakke pakke i alt STØTTE SEL 85 i eget hjem Søvænget Fristedet Total gnst. pr. uge antal timer gnst. pr. borger pr. uge 8,8 3,9 6,2 Takster, enhedspriser, dækningsgrad: Beskæftigelsestilbud Skovbogård Søvænget Fristedet Antal pladser Stykpris pr. plads pr. år I Autismecenter Syds ledelsesinformation følges bl.a. følgende nedenstående "aktivitetsindikatorer", der dels vedrører aktiviteten, dels vedrører økonomien: Lønomkostninger på botilbud (budgetteret og realiseret) Lønomkostninger ved støtte i eget hjem (budgetteret og realiseret) Borgerrelateret tid (tildelt og realiseret) Antal visiterede timer pr. borger pr. uge i gns. pr. afdeling Alle de ovenstående aktivitetsmål, vil der blive fulgt op på i Autismecenter Syds A3- rapport for Derudover vil der blive fulgt op på følgende aktivitetsmål: Aktivitetsmål Procentvis andel af de borgere, der modtager tilbud fra AUC Syd den 30. lanuar 2013, der den 5. ianuar 2014 er flyttet til en lavere pakke. Timepris inde dag Timepris inde døgn Timepris ude inklusiv kørsel Timepris ude eksklusiv kørsel Måltal 5 % 252,87 kr. 243,34 kr. 302,78 kr. 252,87 kr. 15

16 DSK LMKHXNC fb ^kan i: SEPBARCODE OU23 6. Kvalitets- og udviklingsmål Ifølge "Dialogbaseret aftalestyring. Retningslinjer for aftalestyring", senest godkendt af Byrådet den 27. april 2011, skal der med baggrund i politikken, målsætningerne for det enkelte område og målene i direktionens strategi udarbejdes SMARTE kvalitets- og udviklingsmål, der indgår i virksomhedsaftalen. SMARTE mål er: Specifikke, målbare, attraktive/ambitiøse/accepterede, realistiske/resultatorienterede, tidsafgrænsede og evaluerbare. Nedenstående er struktureret ud fra Sundhed og Omsorgs 5 delstrategier. 6,1 Mål der understøtter styrings- og effektiviseringsstrategien Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde 'Styrket styring og økonomisk handlefrihed' Mål nr. 1 Styrings- og visitationsmodel Hvad er vores mål for Autismecenter Syd medvirker til gennemførelse af følgende trin i processen imod udarbejdelse af en specifik styrings- og visitationsmodel for den aftalestyrede enhed: Hvad skal der til for vi mener, at vi har (Succeskriterium) Hvordan maler og (Måleparameter) at Trin 2* inden udgangen af januar 2013 Trin 4* inden udgangen af februar 2013 Chefgruppen udpeger projektleder til trinene 1, 2 til 4 og 5. Budgetafdelingen/økonomikonsulenten er gennemgående nøgleperson i processen fra trin 2 til og med trin 4. Trin 2 omfatter udarbejdelsen af et Indsatskatalog og indhentningen af aktivitets- og omkostningsviden, samt viden om visitationspraksis. Projektlederen er ansvarlig for gennemførelse af dette trin i samarbejde med budgetafdellngen. Visitation & Rehabilitering, Autismecenter Syd og konsulenter fra Ledelse & Udvikling. Trin 4 omfatter overgangen til afregning eller tildeling. Pa dette trin skal bl.a. afregningsfrekvens, afregningsmetode, system til it-understøttelse og reguleringsmodel afklares. Projektlederen er ansvarlig for gennemførelse af dette trin i samarbejde med budgetafdelingen. Visitation & Rehabilitering og Ledelse & Udvikling. Der skal ses nærmere på sammenhængen mellem basispakker, specialiseringspakker og tyngdepakker. Malet er nået nar: Indsatskataloget er godkendt af chefgruppen Afregning fra Visitation & Rehabilitering til Autismecenter Syd er foretaget Målopfyldelsen dokumenteres ved: Kopi af indsatskatalog Udtræk af økonomisystem (KMD Opus), der viser den første afregning *Jf. notat med Acadrenr. 12/56380 "Udarbejdelse af specifik Styrings- og Visitationsmodel". 16

17 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU23 Mål nr. 2 Hvad er vores mal for Handlefrihed til udvikling Autismecenter Syd frigør i 2013 ressourcer (kroner/tid) svarende til 2 % af budgettet. Ressourcerne vil blive anvendt til følgende udviklingsopgaver, der ligger ud over de øvrige kvalitets- og udviklingsmål i nærværende virksomhedsaftale samt udover de budgetlagte midler til kompetenceudvikling: Etablering af samt uddannelse af en gruppe medarbejdere som frontløbere indenfor kommunikations- og velfærdsteknologi områderne Opgradering af den samlede medarbejdergruppes kompetencer kommunikationsteknologimæssigt via grunduddannelse i forskellige kommunikationsteknologier Introduktion til / uddannelse af den samlede medarbejdergruppe i resultatdokumentation Uddannelsestiltag der måtte opstå behov for henover 2013 Hvad skal der til for at vi mener, at vi har (Succeskriterium) Hvordan maler og (Måleparameter) Da der indenfor virksomhedsaftalens løbetid kan opstå nye ideer og nye behov for udvikling, skal der i løbet af året være dialog mellem afdelingschefen og aftaleholderen om anvendelsen af udviklingskraften. Følgende er en realitet inden udgangen af 2013: At der er uddannet minimum 2 personer, der er kvalificeret til fremadrettet at fungere som interne instruktører i organisationen At den samlede medarbejdergruppe (fastansatte) ved udgangen af 2013 er introduceret til forskellige kommunikationsteknologier At den samlede medarbejdergruppe er introduceret til og uddannet i et resultatdokumentationsværktøj For sa vidt angår anvendelsen af udviklingskraften (hvad skal de 2 % bruges på) skal dokumentationsform og -metode aftales mellem afdelingschefen og aftaleholderen inden udgangen af 1. kvartal Dokumentationen skal leve op til det krav, at det i institutionens A3-rapport for 2013 kan dokumenteres, hvor stor en procentdel af budgettet, der er brugt på de aftalte udviklingstiltag. For så vidt angår metoden til at skaffe sig handlefrihed (hvordan skal de 2 % tilvejebringes), så skal denne Ikke dokumenteres i A3-rapporten, men af hensyn til muligheden for at sprede gode ideer tages en runde på ledermøde i 3. eller 4. kvartal, hvor alle fortæller, på hvilke måder de i 2013 har skaffet sig handlekraft. 17

18 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde 'Driftsoptimering og effektivisering' Mål nr. 3 Hvad er vores mal for Hvad skal der til for at vi mener, at vi har Hvordan maler og Organisationstilpasninger og anlægsprojekter Autismecenter Syd etablerer i 2013 tre nye boliger i tilknytning til Skovbo At Autismecenter Syd i 2013 realiserer 4/12 dele af besparelsen på 1 mio. kr. At de tre boliger er klar til indflytning 1. september 2013 Via at tre borgere er flyttet ind. Mål nr. 3a Hvad er vores mål for Hvad skal der til for at vi mener, at vi har Hvordan måler og Eget mål om effektivisering Pa baggrund af ledelsesreduktion i 2011 og 2012 samt delegering af specifikke funktioner til medarbejdere vil AUC Syd i 2013 gennemføre et serviceeftersyn af organisationen med sigte på effektivisering af ledelsen og organisationen som helhed. At der er gennemført et organisatorisk serviceeftersynsforløb i samarbejde med ekstern konsulent med henblik på vurdering af den aktuelle opgavefordeling samt at fremkomme med bud på udviklingsmuligheder. Der rapporteres tilbage til forvaltningen den 1. december 2013 vedrørende hvor i processen Autismecenter Syd er ved udgangen af

19 DSK LMKHXNC fb skan i: SEPBARCODE OU Mål der understøtter ledelsesstrategien Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde 'Innovations- og udviklingsprojekt' Mål nr. 4 Hvad er vores mål for Hvad skal der til for at vi mener, at vi har Hvordan måler og Deltagelse i Sundhed & Omsorgs innovations- og udviklingsprojektet Autismecenter Syd prioriterer i 2013 deltagelse i Sundhed & Omsorgs innovations- og udviklingsprojekt. Deltagelsen består i: Leder og mellemlederes deltagelse i workshops i 2013 mellemlederes deltagelse i tværgående ledernetværk mellemlederes udviklingsprojekt i egen organisation, hvor netværksgruppen bruges til sparring Arbejdet i MED-udvalg, hvor MED-repræsentanterne fungerer som forandringsagenter Målet er nået når de enkelte delelementer i projektet løser de opgaver og varetager de formål, de er tiltænkt jf. projektbeskrivelsen, se 'Oplæg til fælles ledermøde 8. september 2011' I den forbindelse fremhæves ledernetværksgruppernes opgaver: gensidig sparring i forhold til visions-, innovations- og forandringsledelse gensidig udveksling af ideer, viden og erfaring om sundhed, den rehabiliterende tilgang og paradigmeskiftet, om anvendelse af forbedringstavler, om velfærdsteknologi m.v. evt. koordinatorfunktion for tværgående indsatser. Det samlede projekt evalueres årligt af ledelsessekretariatet. Den enkelte aftaleholders målopfyldelse i forhold til formålet med innovations- og udviklingsprojektet må vurderes i form af en selvevaluering. 19

20 DSK LMKHXNC fb skan i: SEPBARCODE OU Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde 'Trivsel, arbejdsmiljø og sygefravær' Forvaltningen Sundhed & Omsorg har som mål at opnå et samlet resultat på social kapital på 75 % ved Trivselsmalingen i 2014, det betyder at alle aftalestyrede enheder i Sundhed & Omsorg i 2013 skal arbejde på at bidrage til opnåelsen af dette mål. Ledere er desuden særligt opmærksomme på temaet indflydelse, således at det samlede resultat for forvaltningen for dette tema (2012 score 5,4) forbedres i Mål nr. 5 Hvad er vores mål for Social kapital Alle centerområder (aftaleholdere) under Handicap & Psykiatri opnår i 2014 et bedre resultat i Trivselsmalingen 2014 end i Trivselsmalingen 2012 vedrørende følgende overordnede måleparametre: Tilfredshed Resultat i 2012: 5,8 Mål i 2014; 5,9 Indflydelse Resultat i 2012: 5,6 Mål i 2014: 5,7 Hvad skal der til for at vi mener, at vi har Hvordan måler og De enkelte centerområder (aftaleholdere) under Handicap & Psykiatri tilretter hver for sig hvilken handleplan og konkrete aktiviteter som vil gennemføres for at nå målsætningen. I 2014: Trivselsmalingen skal vise de/det ønskede resultat/er. I 2013: De anførte aktiviteter og indsatser bliver gennemført. I 2014: Via trivselsmålings-rapporten I 2013: Afhænger af, hvilke aktiviteter der gennemføres, men de kan dokumenteres relativt simpelt. (Referat, foto, notat el. lign.) 20

21 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU Mål der understøtter innovationsstrategien Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde 'Digitalisering' Mål nr. 7a Hvad er vores mål for Afprøvning og implementering af teknologien talegenkendelse Autismecenter Syd har ansvar for at færdiggøre den pilotprojektafprøvning af talegenkendelse, der er påbegyndt i Autismecenter Syd har ansvar for med hjælp fra SUOM-IT at gennemføre en evaluering, hvor det arbejdskraftbesparende potentiale ved anvendelse aftalegenkendelse i hele institutionen vurderes. Hvad skal der til for at vi mener, at vi har Autismecenter Syd har ansvar for efter godkendelse af evalueringen i chefgruppen at gennemføre implementering med henblik på gevinstrealisering hurtigst muligt. Der er inden udgangen af 1. kvartal 2013 indgået bindende aftale med SUOM-IT vedrørende afprøvning af teknologien talegenkendelse. Talegenkendelse er afprøvet og potentialet er vurderet i en evaluering inden udgangen af Hvordan måler og Institutionen er organisatorisk parat når teknologien implementeres. Talegenkendelse er fuldt implementeret og gevinsten i form af en reduktion af tid anvendt til inddatering med 50 % er realiseret. Referat af chefgruppemøde, hvor evalueringen godkendes. Regnskab 2013 (viser budgetoverholdelse på trods af reduktion med henvisning til effektivisering på grund aftalegenkendelse). Mål nr. 7b Hvad er vores mål for Hvad skal der til for at vi mener, at vi har Hvordan måler og Udvikling og afprøvning af kommunikationsudstyr til struktur i hverdagen i samarbejde med CHK Autismecenter Syd har ansvar for udvikling og afprøvning af kommunikationsudstyr til deres brugere i samarbejde med CHK. Når afprøvningen er afsluttet og alle de data, der er nødvendige for at kunne træffe beslutning om evt. implementering, er registreret. Det dokumenteres via den evaluering, der udarbejdes. 21

22 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde 'Nye veje gennem velfærdsteknologi' Mål nr. 8a Hvad er vores mål for Hvad skal dertil for at vi mener, at vi har Hvordan måler og Mål nr. 8b Hvad er vores mål for Hvad skal der til for at vi mener, at vi har Hvordan måler og Velfærdsteknologi: Ansvar for afprøvningsprojekt vedr. selvrensende toiletsæde Autismecenter Syd har ansvar for afprøvning af selvrensende toiletsæde i form af gennemførelse af baseline-måling før afprøvning samt registrering af tidsforbrug ved anvendelse af det givne produkt, således at der er tilgængelige data for den evaluering, Ledelse & Udvikling udarbejder på baggrund af afprøvningen. Derudover udfylder involverede borgere og medarbejdere et spørgeskema, der bruges i VTV (Velfærdsteknologivurdering, vedr. arbejdsmiljø og kvalitet for borgeren) Når afprøvningen er afsluttet og alle de data, der er nødvendige for at kunne træffe beslutning om evt. implementering, er registreret. Det dokumenteres via den evaluering, der behandles i Styregruppen for Velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi: Ansvar for implementeringsprojekt af robotgulvvaskere Autismecenter Syd implementerer i 2013 robotgulvvaskere på en måde, så den forventede arbejdskraftbesparelse, borgerkvalitetsforbedring eller arbejdsmiljøforbedring realiseres i størst muligt omfang. Det er dokumenteret, at den forventede gevinst er realiseret. Det dokumenteres via velfærdsteknologivurderingen, der udarbejdes af Tina Hertz Skafte og godkendes af styregruppen for velfærdsteknologi. 22

23 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU i^ål der understøtter kvaiitetsstrategien Det er forventningen, at lederen af den aftalestyrede enheder sikrer, at det eller de lokale kvalitetsfora fungerer efter hensigten som beskrevet i 'Kvalitetsstrategi Sundhed & Omsorg' og at der i det hele taget arbejdes på at løfte på visionen og den overordnede målsætning i kvaiitetsstrategien. Det er fra 2013 ligeledes en forventning, at det lovpligtige arbejde med at registrere og indrapportere UTH (Utilsigtede Hændelser) er velintegreret i driften, hvorfor det ikke længere er målsat som et kvalitets- og udviklingsmål Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde 'Sundhed og bevægelse' Mål nr. 9 Et emne vedr. sundhed og bevægelse m.m. Hvad er vores mål for Alle centerområder (aftaleholdere) under Handicap & Psykiatri vil i 1. kvartal 2013, udarbejde en kort beskrivelse af hvordan indsatsområdet 'Bevægelse' fra Sundhedsplanen indtænkes implementeret 1 det daglige arbejde, med den overordnede målsætning at øge den fysiske aktivitet hos borgerne. De enkelte centerområder (aftaleholdere) under Handicap & Psykiatri, tilretter og planlægger hver for sig hvordan den øgede fysiske aktivitet indtænkes integreret i det daglige arbejde, og centerområderne gennemfører selvstændigt de udvalgte aktiviteter for at nå målsætningen. Hvad skal der til for at vi mener, at vi har Hvordan måler og Når det enkelte centerområde har gennemført de i deres individuelle beskrivelser valgte aktiviteter, og/eller indarbejdet disse i det daglige arbejde med borgerne. De enkelte centerområder under Handicap & Psykiatri gennemfører i 4. kvartal 2013 en selvevaluering af, om de i 1. kvartal opstillede aktiviteter mv. samlet set er lykkedes. 23

24 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde 'Kvalitets- og forbedringskultur i praksis' Mål nr. 11 Hvad er vores mål for Hvad skal der til for at vi mener, at vi har Hvordan måler og Forbedringstavten - næste skridt Autismecenter Syd har i 2012 konkret på Skovbogård indledt arbejdet med forbedringstavle. I 2013 vil erfaringerne danne baggrund for implementering af forbedringstavle i de øvrige afdelinger, så alle afdelinger bruger forbedringstavle med udganen af Forbedringstavlen indgår som integreret redskab i afdelingernes arbejde vedrørende effektivisering i de udvalgte enheder. Målopfyldelsen evalueres i forbindelse med AUC Syds lederseminar ultimo Mål nr. 12 Hvad er vores mal for Hvad skal der til for at vi mener, at vi har Hvordan maler og Systematisk kvalitetsarbejde vedr. 2 selvvalgte emner Kvalitetsforummet i Autismecenter Syd har inden 1. november 2013 gennemført et fuldt gennemløb af kvalitetscirklen i forhold til to selvvalgte emner. Emnerne udvælges på baggrund af en risikovurdering - altså en vurdering af hvilke områder/emner, der medfører risici for den faglige, organisatoriske eller brugeroplevede kvalitet. Risikovurderingen er gennemført, emnerne er udvalgt og et fuldt gennemløb af kvalitetscirklen har fundet sted, dvs. Kvalitetsforummet har: opstillet et mål for kvaliteten af en bestemt opgave iværksat tiltag for at nå dette mål fulgt op på om målet er nået, og ageret i forhold til resultatet af opfølgningen Via et notat, der beskriver hvilke emner der er valgt, og hvad de forskellige faser i kvalitetscirklen har vist. Notatet sendes til Marie Gravengaard, mgr@aabenraa.dk, senest den 1. november

25 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU23 Mål nr. 14 Hvad er vores mål for Måling af effekt Hjernecenter Syd og autismecenter syd deltager i samarbejde med ISU+ og forvaltningen et pilotprojekt omhandlende effektdokumentation og tilhørende it-understøttelse. Projektet går ud på, at afprøve en model for effektdokumentation på et afgrænset område i Åbenrå Kommune. Både forvaltningen (Handicap & Psykiatri samt Visitation & Rehabilitering) og udførerne undervises i ISU+modellen, således at deltagerne i projektet er fortrolig med arbejdet med effektdokumentation og dette danner grundlag for at der opbygges et resultatkravsystem i mindre skala. Endvidere vil alle relevante data på borgerne, som deltager i projektet være opdateret i IT-programmet. Det er aftalt, at Autismecenter Syd blandt sine borgere udvælger ca. XX borgere, der skal deltage 1 pilotprojektet. Hvad skal der til for at VI mener, at vi har (Succeskriterium) på 8 af projektets i alt 20 borgere vil Visitation & Rehabilitering udarbejde en udredning i henhold til Voksenudredningsmetoden (VUM). Når projektet er afsluttet, har Åbenrå Kommunes deltagere» Opsat en kvalitetsramme, som danner grundlag for at arbejde med effektdokumentation og resultatkravsystem Arbejdet med effektdokumentation, planlægning af opgaver, samt dokumentation af om borgeren flytter sig på en given pakketildeling. Dette arbejde finder sted over 6 måneders periode og afprøves udelukkende på egne borgere Hvordan måler og (Måleparameter) Arbejdet med IT-værktøjet, som benyttes til effektdokumentation, planlægning af opgaver, samt dokumentation af om borgeren flytter sig på en given pakketildeling. I en afsluttende evaluering af projektet som præsenteres for Socialudvalget i 3. kvartal

26 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde 'IT-understøttet dokumentation og dokumenthåndtering' Mål nr. 15 Hvad er vores mål for Hvad skal der til for at vi mener, at vi har Hvordan måler og IT-understøttet dokumenthåndtering Kvalitetsforummet i Autismecenter Syd følger i 2013 den handleplan for arbejdet med retningsgivende dokumenter, som det udarbejdede i 2012 og har inden 1. november 2013 sendt en oversigt over institutionens retningsgivende dokumenter til kvalitetskonsuient Marie Gravengaard. De besluttede retningsgivende dokumenter i Handicap & Psykiatri er udarbejdet, opdaterede og godkendte og de er let tilgængelige for medarbejdere og ledelse. Via oversigten, der viser hvilke retningsgivende dokumenter institutionen har samt for hvert dokument angiver dato for seneste godkendelse og dato for næste revision. 26

27 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU Mål der understøtter kompetenceudviklings- og rekrutteringsstrategien Analyse af fremtidige udfordringer og opgaver vedrørende kompetenceudvikling og rekruttering. Autismecenter Syd er, med reference til henholdsvis de anførte mål for 2013 i Virksomhedsaftalen og de i Masterplanen anførte anbefalinger, i færd med effektivisering såvel organisatorisk som fagligt indholdsmæssigt. Autismecenter Syds hovedopgaver kan inddeles i to. Den alt overvejende opgave, der samtidig i høj grad bidrager til arbejdspladser i kommunen, omfatter specialiserede tilbud af regional betydning i forhold til borgere med forstyrrelser indenfor autismespektret samt borgere kendetegnet ved diagnostisk kompleksitet, d. v. s. den gruppe af borgere, der indgår i, det man kan kalde, "flermandsprojekter". Herudover varetager Autismecenter Syd henholdsvis almene tilbud til personer med forstyrrelser indenfor autismespektret og specialiserede tilbud til borgere, hvor kommunen ikke kan finde adækvat tilbud Internt i kommunen, men hvor der ikke nødvendigvis er tale om en borger med autismespektrum forstyrrelser. De udfordringer Autismecenter Syd står overfor er overordnet at fastholde positionen som et specialiseret tilbud af regional betydning samt fortsat at kunne bistå kommunen med et kvalificeret tilbud til borgere, hvor der ikke kan findes et adækvat tilbud internt i kommunen eller, hvor der blot er tale om et alment tilbud til borgere med autismespektrum forstyrrelser. Mere specifikt er udfordringen via udvikling organisatorisk og fagligt indholdsmæssigt at sikre et fortsat effektivt tilbud med præcis ressourceanvendelse. Organisatorisk omhandler effektiviseringen dels reduktion i antal lederstillinger, således at den enkelte leders opgaveområde bliver større, dels opkvalificering af en række medarbejdere til at kunne varetage delegerede funktioner. Opkvalificeringen af medarbejdere indgår i en strategi, der skal sikre fastholdelse af kompetente medarbejdere samt bidrage til at Autismecenter Syd fortsat er en attraktiv arbejdsplads for relevante faggrupper. Fagligt indholdsmæssigt omhandler effektiviseringen opkvalificering af en række medarbejdere med henblik på yderligere målrettethed I det pædagogiske arbejde, videnopsamling således at der sikres en fortsat kvalificering af det pædagogiske arbejde og affødt heraf bibeholdelse af Autismecenter Syd som en specialiseret foranstaltning med regional betydning. på baggrund af ovennævnte har Autismecenter Syd fokus på følgende tre områder i forhold til kvalifikations- og kompetenceudvikling: Medledelse - omfatter delegering af specifikke ansvars funktioner til medarbejdere samt arbejde i teams i forhold til grupper af borgere. Metodeuddannelse - omfatter efter- og videreuddannelse af konkrete medarbejdere i metoder, der tilsikrer målrettet processtyring, ledelsesværktøjer m. v. Redskabsuddannelse - omfatter efter- og videreuddannelse af konkrete medarbejdere indenfor konkrete pædagogiske metoder. 27

28 DSK LMKHXNC fb skan SEPBARCODE OU Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde 'Morgendagens medarbejder' Mål nr. 16 Hvad er vores mål for Hvad skal dertil for at vi mener, at vi har Hvordan måler og Kompetenceudvikling: Fokus på den rehabiliterende tilgang og økonomisk styring Autismecenter Syd har i sin kompetenceudviklingsplan for 2013 sat fokus på udvikling og styrkelse af følgende kompetencer og har i løbet af 2013 udmøntet dette fokus i konkrete indsatser i form af kurser, temadage, foredrag m.v.: kompetencer, der er nødvendige for at den rehabiliterende tilgang og paradigmeskiftet kan lykkes og kompetencer, der er nødvendige for at de nye styringsmodeller med flere aktivitetsbaserede elementer kan fungere efter hensigten, dvs. så der opnås budgetoverholdelse og fuld gennemsigtighed vedr. aktiviteten. Medarbejdere og ledelse har flere kompetencer vedr. de nævnte emner. Via mail til amlu(aaabenraa.dk ved årets udaana. dervedlæooer institutionens kompetenceudviklingsplan og udfor de enkelte planelementer kort beskriver, hvad der er gennemført. 7, Dialog og opfølgningsproces I januar 2013 udarbejdes A3 rapport for Forventet tidsfrist er ultimo januar, denne meldes ud i Stabens administrative tidsplan for regnskabsafslutning. I januar og februar 2013 arbejder institutionslederne og afdelingscheferne med udarbejdelse og godkendelse af handleplaner for kvalitets- og udviklingsmålene i denne virksomhedsaftale. Opfølgningen på og revisionen af handleplaner skal ske i løbet af året. I efteråret 2013 udarbejdes virksomhedsaftaler for