MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vejbelysning. nogle udråbt som verdens bedste.
|
|
- Kristen Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I:, CD (I) CD 0 CD - 0 c7 ø 0 0. z. I ) 0 c Cl) 0 CD CD Cl) 5. (0
2 igang Fax. - af en for svarene et hvad også DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Dansk Vejfidsskrift )SSN Nummer 12/93-70 Udgivet at Dansk Vejtidsskrift ApS, reg nr, Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesbiad for Amtskommunemes vejvæsener Vejdtrektoratet Trafikministeriet, Dansk Vhistorisk Selskab, Redaktion; Civ. ing. Svend Tøfling (ansv.) Itygaden 48,91)00 Aalborg og (aften). Fax Civ. ing. A. 0. Haugaard Søndervangen 104,3460 Birkerød og (aften) Fax Redaktionelle medarbejdere: Pressechef Hans Dam, Vejdirektoratet, Konsulent, chr ing. Ole Poulsen Bibliotekar, Lillian Olling, Vejdirektoratet. Civ ing. G. Christiansen, Dansk Vejhistorisk Selskab. Professor, civ. ing Ravn. Afdelingsleder Hans Faarup, Århus amt. Professor Bent Thagcscn, 1)114. Lokalredaktører i amterne; Roskilde Jørgen Jltorsgaard StorstrØm.Hans Chr. Pleidrup Ribe Mogens Fischer Viborg Søren Kølster Pedersen Bornholm Hardy Pedersen Århus Gert Olsen Søndeijylland Bent Johnsen Fyn HelgeN. Jørgensen Frederiksborg Finn A. Olsen Ringkøbing FlentmingWennlke Nortijyfland Svend Tøfting,jle Jens Erik 13. Pedersen Vestsjælland.FrankHagerup København Lars Egeblad Annoncesalg is,. 0. Haugaard, Magkbjergvej 6,2801) Lyngby og428) 1438(aftcn).Fax Teknisk produktion, regnskab og administration; Grafisk Design, Nørregade 8,9641) Farsø Telf Abonnementspris; Kr. 3(Xl, + moms. nsu året for 11 numre. Løssalg: Kr.30,- +moms. Medlem al ; (Fsse Oplag: 1552 elnsntplarer ifl, Dansk Oplsgskontrotforpenoden I juli juni1990. Indlæg) bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens op faltelse. INDHOLD: Månedens synspunkt: Vejbelysning- er det tilstrækkelig belyst? 2 Vejbelysning 3 Videobaserede adfærdsatudier. 8 Justering afvejbelysaungsreglerne 13 Udbud afvedligehold afvejbelysnin 16 Nyt fra Storebælt 17 Nyt Vejsektorens Leverandører 18 EURO TRAFFIC 93 Multidynam[sk konstruktion at vejkryds 26 Wjmandsinslirutionen - i de seneste 50 år - 28 Fra den store verden 36 Kalenderen.38 Leverandørregister 39 Forsidetoto: Rundkørsel på rute 11 ved Brede Bro Søndct3yllanda Amt. MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vejbelysning - er det tilstrækkelig belyst? Af Carl Dixen Pedersen, VejdirektorafeL 70 ernes energikrise gav stødet til - mindre behandlet i vej reglerne for vejbelysning. Det has energi - bedre vejbelysning tilpasset miljøet. ter med at få udarbejdet retningslinier for place Trafiksikkerhed og tryghed (kriminalprævention) ring af og fysiske krav til belysningsmaster i re var styrende parametre. lation til trafikkens hastighed. I værktøj skassen kom nye vejbelysningsregler Hvad er der på markedet af påkørselsvenlige nogle udråbt som verdens bedste. master? Henvendelse herom ønskes meget Er værktøjet så anvendt efter fortjeneste? Et gerne. fuldtdækkende svar er ikke muligt, men døm selv Det skal tilføjes, at vejbestyrelserne ikke alene ud fra det efterfølgende. kan løse opgaven ved at fjerne de trafikfarlige ma Nogen, der meget hurtigt forstod at bruge ster. Der skal herved appelleres til, at elfor værktøjet, var producenterne af armaturer og syningsselskaberne i langt højere grad medvirker lyskilder. til at løse dette trafiksikkerhedsmæssige problem Den tekniske udvikling har medført besparel ved at kabellægge elforsyningen - de steder, ser i anlægsudgifterne på 10-40% og elforbruget hvor masterne ikke bærer vejbelysningen. på 30-65%. Flot! Vejreglernes miljøhensyn er slået godt igen Hvad med vejbestyrelsernes vejbelysnings nem i nyere anlæg med afskærmet armatur og lav politik? Som retningslinie (bør så vidt mulig føl lyspunkthøjde. Men belysningsanlæggene er og ges) opfordrer vejreglerne vejbestyrelserne til at så synlige om dagen, hvor der skal tages hensyn udarbejde en dispositionsplan for vejbelysningen. til det visuelle miljø. Ved stillingtagen til et vej Et optimistisk gæt vil være, at højst 15% af vej belysningsanlæg skal vejrummets karakter og bestyrelserne har udarbejdet dette planlægnings stedets arkitektoniske karakteristika indgå i be værktøj og indarbejdet dette i form af en vejbe slutningsprocessen. lysningspolitik i kommuneplanerne. For stier, pladser og lokalvejes laveste hastig Ud over kapitaiknaphed er denne manglende hedsklasse findes et stort udbud af armaturtyper i planlægning måske årsagen til, at alt for mange godt design. Til gengæld er variationsmulighe belysningsanlæg stadig ikke er i overensstem derne uendelig små, når det gælder trafikbe melse med den trafikale situation. Kom i gang til lysningsanlæg, hvilket producenterne herved op gavn for trafiksikkerhed, tryghed, miljø og kom fordres til at gøre noget ved. fort. Men hvilken synlighed skal der være i mørke? En væsentlig del af planlægningsværktøjet er Belysningen af trafikveje skal opfylde bilistens kravet til belægningstypernes lystekniske egen behov for at kunne orientere sig om kørebanens skaber. Det er deprimerende, at der for tit anven beskaffenhed, kantsten, andre trafikanter og gen des for mørke belægninger i nyere vejbelys stande på vejen, afmærkning på kørebanen etc. ningsanlæg. En mørk belægning kan betyde la Indflydelse på synsbetingelser har også den synsnedsættende vere belysningsklasse end den beregnede - med blænding, der kan stamme fra lyskil forringet trafiksikkerhed til følge. deri omgivelserne og modkørendes forlygter. En Hvis belysningsanlægget projekteres efter den delig kan den enkelte trafikants syn være meget mørke belægnings reflektionsegenskaber, vil det afhængig af alder. Større viden om dette samspil medføre et hel unødvendig 50% s forøgelse af var ønskeligt. Skal eksempelvis belysningsni energiforbruget. veauet være højere i områder med mange ældre? Dvs, at den positive udvikling med armaturer Problemstillingerne om vejbelysning er man og lyskilder hurtig kan sættes til ved ufornuftig ge, og for mange er de vanskelige. Vejdirektora brug af mørke belægninger. tet har netop udgivet rapport 106, Bedre trafikmiljø Den stadige stigning i brug af fartdæmpere i - idékatalog. Det var ønskeligt, at der blev byområder gør, at der i planlægningsværktøjet udgivet et tilsvarende idékatalog for belysning af også bør være en stillingtagen til belægningsstens bedre trafikmiljø. og kantstens retroreflekterende egenskaber. Endelig - vil standardiseringsarbejdet i Fartdæmpernes trafiksikkerhedsmæssige gevin CEN-regi samt den kommende udlicitering af ster skulle nødig sættes til i mørke. drift og vedligeholdelse betyde for vejbelysnin I den trafiksikkerhedsmæssige bibel Færd gen? - må vi afvente! seissikkerhedspolitisk handlingspian af dec er der til nogen overraskelse ikke en hand lingsplan for vejbelysning som et trafiksikker hedsfremmende værktøj. Men som fast genstand er der i handlingspian L-14 fokuseret på vejbelys ning. Denne problemstilling er til gengæld ikke
3 teknisk hvilken DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Vejbelysning Af Carl Dixen Pedersen, Vejdirektoratet Ombygning til regelnivea eftergivelige master u - udvikling - miljøhensyn - rundkørsler - Ombygning til vej regelniveau Energikriserne i 70 erne resulterede i nye vjbelysningsregler udsendt af Tra fikministeriet ved cirkulære af 26. sep tember Fundamentet for reglerne er en optimering af energiforbrug og tra fiksikkerhed. Med de nye regler i hånden stod vejbestyrelserne over for nogle betydelige administrative problemer i at omsætte reglerne til praksis. At finde frem til de energifråsende anlæg etableret i de glade dage sidst i 60 erne og først i 70 erne, hvor intet var for stort, var ikke så vanskeligt. I reg lernes første 5-års levetid blev investe ringerne primært brugt til at reducere energiforbruget ved at ombygge trafikbe lysningsanlæg til vejregelniveau. Alene på motorvejsnettet blev energifor bruget reduceret fra 13 til 2,5 mio. kw. Men det var langt vanskeligere at udarbejde en dispositionsplan med hen blik på handlingsplan for at omsætte vejreglerne til den belysning, der var på hovedlandevejene. Informationerne om belyste strækninger og anlæggenes for måen var meget begrænsede. Herudover var der i relation til vejlo vens paragraf 19 et ejerproblem. Mange belysningsanlæg, som i de fleste tilfælde var de belysningsanlæg, som havde et for lavt belysningsniveau i forhold til reglerne, var fremmed ejet, ved primært kommuner, men også transfor merforeninger m.fl. 140 anlæg unødvendige For at få styr på belysningen gennem førte Vejdirektoratet både en økonomisk og teknisk registrering. Disse registrerin ger blev dels brugt som grundlag for handlingsplaner, dels brugt til afgræns ning af ejerforhold set i relation til vejlo ven og endelig hvorvidt et vejbe lysningsanlæg var nødvendigt. Ca. 140 anlæg blev vurderet som værende unødvendige anlæg. Her skulle der søges om driftstilladelse til stadig bevarelse på den betingelse at anlæggene var Vej direktoratet økonomisk uvedkom mende, og at de ikke var til gene for færdslen på hovedlandevejene. Det har dog senere vist sig for nogle af disse strækningers vedkommende, at de er udpeget som sorte strækninger be grundet i for mange mørkeuheld. Vejdi rektoratet har i disse tilfælde etableret nye vejbelysningsanlæg. Til nødvendige anlæg som ikke opfyl der vejreglernes krav har Vejdirektoratet siden midten af 80 erne og indtil 1993 investeret ca. 45 mio. kr. til ombygnin gerne har ombygningsaktiviteten væ ret intensiveret, idet der er brugt Ca. 9.5 mio. kr. For disse midler er der ombyg get ca. 31 km hovedlandevejsstrækning. Hvad karaktiserer så et typisk vejbe lysningsanlæg i lyspunkt højde og lyskildestørrelse er den mest anvendte?. En opgørelse for Ca. 90% af anlæggene viser jf. figur i at den mest anvendte lyspunkthøjde er 8 m og den mest anvendte højtryknatriumlyskilde er 100 Wjf. figur 2. Fartdærnpere kræver god belysning Det langt overvejende anvendte belys ningsniveau er L6/LE4, selvom vej reg lerne i visse tilfælde ud fra vejprofil udsiger L7/LE5. Arsagen hertil er den stigende anvendelse af fartdæmpere, som er mangeartede trafiktekniske elementer, der i de fleste tilfælde ved passage kræver retningsændringer for den moto riserede trafik. Ved for lavt belysningsniveau er der betydelig risiko for påkørsler af fartdæmperne. Da fartdæmpernes kom pleksitet kan aflede den motoriserede trafiks opmærksomhed fra de bløde trafi kanter, bør den projekterende være meget omhyggelig med valg af belysningsniveau og placering af arma turerne. Vejbelysningens tekniske udvikling Selvom vejbelysningsreglerne har en hel del år på bagen, har det tekniske indhold ikke været hindrende for en udvikling på området, hvilket skyldes de funktionelle beskrivelser. Vejdirektoratet har ladet gennemregne 4 belysningsanlæg etableret ved vejreglernes start i 1979 med de nyeste armaturer og lyskilder, der er på markedet i dag. Resultatet fremgår af figur 3, hvoraf ses at den tekniske udvikling har reduce ret energiforbruget og anlægsudgifterne betydeligt. Reduceret drift Med hensyn til reduceret drift, dvs. kravet om at belysningen skal kunne reduceres til et lavere nivau i trafiksvage perioder, er der også sket en teknisk udvikling. W Antal Figur 1. Anvendte lyskildestørrelser til belysningsanlægpå hovedlandeveje i Højdeim LAnth Figur 2. Anvendte inastehøjder til belysningsanlægpå hovedlandeveje i Indtil 1992 etableredes den reducere de drift typisk i perioden kl ved at hver anden lyskilde blev slukket. I krydsområder o.l. blev belysningen ikke reduceret. Denne reduktionsform er billig, men belysningskvaliteten ved regelmæssighe den bliver betydelig forringet. Dette kan ved fartdæmpede strækninger være sikkerhedsmæssigt problematisk. Men i 1992 kom et nyt effektregule ringsudstyr på markedet som økonomisk kan konkurrere med den hidtidige redu ceringsform. Uden for kryds og lignende kan alle lyskilders belysningsniveau reduceres med ca. 35%, uden at regelmæssigheden forringes. Det vil sige at et L6 anlæg reduceres til L7 niveau. Herved vil det,
4 Tavlerne DANSK VEJTIDSSKRIFT NR EKSEMPEL NR 1A 2A 13A 14A ANLÆGSGEOMETRI ENSIDIGT ENSIDIGT DOBBELT DOBBELT (LYSPUNKTPLACERING) TIL VEN- TIL VEN- OVER MID- OVER MID STRE STRE TERRABAT TERRABAT BELYSNINGSKLASSE L7 L6 L7 L6 KØREBANEBREDDE (m) ANTAL KØRESPOR PR. KØRE BANE EVT. MIDTERRABAT (m) LYSPUNKTAFSTAND VD - EKSEMPELSAMLING(m) LYSPUNKTAFSTAND NYT MATERIEL(m) BESPARELSE I ANLÆGSUDGIFrER (%) EL-FORBRUG VD - EKSEMPEL (W/m 2) 0,60 1,2 0,57 1,1 EL-FORBRUG NYT MATERIEL (W/m 2) 0,42 0,59 0,24 0,39 BESPARELSE I EL-FORBRUG () Figur 3. Udviklingen i energiforbrug og anlægsudgifter. Figur 4. MiljØfjensk belysningsanlæg. : hvis der ikke er en atypisk trafikforde ung, være forsvarligt at starte reduktions perioden kl. 22 eller måske tidligere. Stort set alle Vejdirektoratets nye vejbelysningsanlæg i 1993 er etableret med effektregulering. Med dette nye systems fleksibilitet er der blevet langt flere muligheder for at optimere energi forbrug og trafiksikkerhed. Miljøhensyn Vejreglerne opfordre kraftigt til at tage miljøhensyn ved at armaturerne er totalt afskærmet i vandret stilling og der anvendes lavest mulige lyspunkthøjder. For Vejdirektoratets anlæg bliver der stillet krav om max. 3 s hældning for armaturernes afskærmning med vandret. Ud over at begrænse fjernvirkningen, sikres at armaturerne ikke blænder trafi kanterne, således at synet ikke tiltræk kes af armaturerne. Det er foruroligende at der stadig ses anlæg som vist på figur 4. I skovområder kan det være meget vanskeligt at opnå tilladelse til etablering af belysning. Men i visse tilfælde kan det efter nogen forhandling opnås tilladel se til det på figur 5 viste miljøtilpassede anlæg. Rundkørsler Nye regler for udformning af rundkørsler er på vej gennem et vejregelforbereden de udvalg. Som grundlag for arbejdet er 86 rundkørsler bygget efter 1. januar 1985 blevet evalueret. Der er herved konstateret en procentvis fordeling mel lem daglys/mørke uheld på 5 1/49, hvil ket er foruroligende idet den normale fordeling er 67/33. Dette har givet anled ning til en særlig undersøgelse, hvor de rundkørsler med mørkeuheld er blevet besigtiget. Uheldene er sket i 12 rundkørsler med varierende kvalitet af belysningsan læggene. Ved besigtigelserne er det konstateret at væsentlige dele såsom midterø og til fartsspor stort set har været beliggende i mørke. Begrænsningerne af færdselsarealerne med kantsten og lignende har haft dårli ge retroreflekterende egenskaber. Figur 6 er et tydeligt eksempel herpå, hvor det på figuren også ses at D15 og Dli er værdiladet forskellig ved at D15 tavlen er belyst. - skal i henhold til reglerne værdilades ens. På figur 7 er vist en belyst rundkørsel, hvor erkendtligheden er langt større. For at undgå mørkeuheld i rundkørsler skal den projekterende være meget opmærksom på synsforholdene i mørke. Før man når frem til rundkørslen er det vigtigt at opdage den og at kunne bedømme afstanden til indmundingen. Endvidere bør man være klar over, hvil ke typer af trafikanter man kan møde i rundkørslen. Før man kører ind i rundkørslen, skal man se eventuelle fodgængere og cykli Figur 5. MiljØtilpasset belysningsanlæg.
5 - Bilernes - Anvendelse - Udformning - Belysning - Belysning DANSK VEJTIDSSKRIFI NR ster i indmundingen og opdage og bedømme afstand og hastighed til cykli ster og biler i rundkørslen og måske i nærmeste tilkørsel til venstre. I rundkørslen skal man kunne se vejbanen og dens begrænsninger, andre trafikanter på vejbanen i rundkørslen og i en vis afstand afkørslen, hvor man skal dreje af. Endvidere skal man i en vis afstand kunne opdage og bedømme afstand til biler, der kører ind i rundkørslen. Ved udkørsel fra rundkørslen skal man kunne se vejbanen og dens begrænsnin ger i afkørslen, cyklister i rundkørslen, der, skal krydse afkørslen og eventuelle fodgængere, der krydser vejbanen i afkørslen. Rundkørsler i mørke I mørke er følgende virkemidler vigtige til løsning af synsopgaverne: lys, cyklisternes lygter og cyklister og fodgængeres brug af retrordflekterende flader. Figur 6. RundkØrsel med dårlig erkendtlighed i mørke. - Vejtavler - Markering der informerer om forhol dene forude og som er placeret så indkørsel og forløb markeres. af tavleflader og af mærkning på kørebanen som er retro reflekterende. af midterøer så denne er synlig på afstand. af midterøens kant med en skrå opragende kantsten, der er hvid og retroreflekterende. af midterø, vejbane og sidearealer i rundkørslen. af vejbanen i tilkørslerne. For at sikre synligheden af midterø og cirkulationsarealet nærmest Øen, bør 3,5 m bred stribe af midterøen nærmest cirkulationsarealet og en 0,7 m bred stri be af cirkulationsarealet nærmest Øen være belyst i henhold til vejregel s belysningsklasse El og E2. Hvor der er fodgængerovergange og cykelbane/cykelsti bør belysningsni veauet i til og frakørselszonen være L6/LE4. Af hensyn til påkørselsrisikoen bør masterne primært placeres i rundkørslens ydre sideareal min. 2 m bag kørebane kant. Master i midterhelle og i midterø bør være eftergivelige eller brudleds master. For at opnå de bedst mulige synsfor hold i rundkørsler har Vejdirektoratet under udvikling et nyt reflektorsystem, som vil gøre armaturerne mere tværstrå lende. Det nye armatur forventes at være til rådighed senest medio Med hensyn til retroreflekterende Figur 7. RundkØrsel med god erkendtlighed i mørke. kantbegrænsinger viser figur 8 eksempel herpå, hvor betonvarerne er udført med hvid cement og lyse tilslagsmaterialer. Eftergivelige master I den færdselssikkerhedspolitiske band lingspian, betænkning nr af december 1988 er der en handlingsplan L-14 for faste genstande uden for køre banen. Heri foreslås at de enkelte vejbe styrelser foretager en systematisk regi strering af de steder på vejnettet, hvor der sker forhoidsmæssig mange ulykker med faste genstande. En af de faste gen stande langs veje er belysningsmaster. I de danske vejbelysningsregler er der ingen krav vedrørende placering af master. Svenskerne har derimod i deres vejbelysningsregler krav om, at der anvendes eftergivelige master i visse kombinationer mellem hastighed og afstand til kørebanekant. I samarbejde med NESA har Vejdirek toratet i 1993 etableret eftergivelige master i 3 krydsområder i Nordsjælland. Anlæggene kan belyse de trafiksikker hedsmæssige aspekter og give praktiske erfaringer med montage af denne type master. Figur 10 viser de betydelige skader det kan medføre at køre ind i de traditionelle master, medens figur 11 viser et påkørselsforsøg af en eftergivelig mast, hvor standerne er betydelig mindre. Kravet til en eftergivelig mast kan populært udtrykkes ved at en passager uden sikkerhedssele skal kunne overleve ved en frontalkollision.
6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 12o 1993 Rotundesten s 15 cm beton cm 25 cm SG 25 cm BS 7 cm Klostersten sct i 15 cm beton 3Q cm BS Cirk elk antsten 15 cm beton l007o 30 cm muld Køreareal Overkørselsoreol Muidbed R:14m Figur 8. Afgrænsning afinidterø i rundkørsel, som giver god markering i mørke. Figur 12. Mast og fundament for eftergi velig mast. Fundamentet vejer 220 kg. Figur 10. Trafikulykke mod traditionel mast. Mastens grundkonstruktion består af 1,5 mm stålplade indvendig forstærket med rundstål, der er hæftesvejst til pla den. Ved kollision slipper hæftesvejsnin gen og sammen med det nyudvildede fundament resulterer i at konstruktionen er eftergivelig som vist på figur 11. Vejdirektoratet er ved at samle oplysninger ind om hvilke eftergivelige og brudledsmaster der findes på marke det.
7 i L i 0(1) o (CD - ()Cl) 0
8 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Videobaserede adfærdsstudier Mai-Britt Herslund, cand.psych., Niels 0. Jørgensen, professor trafik, og Gunnar Petersen, systemkonsulent, Institut for Veje, Trafik og Byplan ved Danmarks Tekniske Højskole Det er muligt grafisk at afbilde trafikanters rute- og hastighedsvalg ved elektronisk databehandling af videodata optaget synkront med to kameraer. På Institut for Veje, Trafik og Byplan ved Danmarks Tekniske Højskole er en ny video- og computerbaseret observationsteknik under udvikling i samarbejde med Vejdirektoratets Trafiktorskningsafdeling. De fleste trafiktekniske emner eller spørgsmål rummer et væsentligt element af trafikantadfærd. Som regel kan man ikke ad teoretisk vej ræsonnere sig til, hvorledes trafikanters adfærd eller reak tioner vil være i en given trafiksituation. Derfor er observationer i virkelig trafik et uundværligt hjælpemiddel, når spørgs mål omkring trafikantadfærd skal bely ses. Selv rent tekniske standarder som kapacitet af signalregulerede kryds base res fundamentalt på trafikantadfærds målinger. I trafiksilckerhedsspørgsmål er trafikantadfærdsmålinger ofte helt af gørende. Trafiktekniske målemetoder Trafiktekniske målemetoder kan groft opdeles i to typer: Hcendelsesmålinger, hvor trafikele menters passage af et målepunkt registreres. Anvendes til fx tællinger, tidsintervalmålinger, hastighedsmå unger over en fast strækning, osv. Målinger af et forløb, hvor trafikele menter følges over en strækning ale ne eller i forhold til andre, fx hvor der måles hastighedsprofiler, konflik ter/samspil, osv. Den målemetode, som beskrives her, er specielt egnet til at beskrive et forløb. hastigheder eller tidsgab kan ikke regi streres med denne metode. Ved videooptagelser skal kameraerne placeres, så de interessante forløb eller konflikter kan følges over en strækning. Fordelen ved denne metode er, at analy serne kan foretages i laboratoriet, at der kan registreres talværd jer fx for passagetidspunkter, og at resultaterne kan kon trolleres. Ulempen er, at metoden nor malt er langsommere end direkte obser vationer. Måles der i et videobillede, kan der p.g.a. perspektivet være betydelige vanskeligheder med at sikre nøjagtighe den. En lodret optagelse fra m høj de ville ofte være ideel. Det er dog næsten aldrig muligt at opnå en sådan kameraopstilling. Stereoskopisk video måling, (CVT-mållng) Den teknik, som beskrives i det følgen de, er udviklet for at opnå fordelene ved videomåling samt for at opnå en væsent ligt bedre målenøjagtighed, end tilfældet er ved almindelig videooptagelse. Ideen bag metoden er meget enkel: Hvis to observatører står i kendte posi tioner og opgiver deres sigteretninger til et punkt, så kan punktets koordinater findes ved simple geometriske beregninger - den beregning som i landmåling kaldes for en fremskæring. De to kameraer er nu observatørerne. Deres hovedretninger, dvs retningerne for kameraernes akser (aksen = skærmbilledets midtpunkt), skal derfor være kendt. De (u,v) koordinater til et ønsket punkt, som kan måles på videoskærmene (se figur 1), repræsenterer vinkler - vi kender altså afvigelserne fra kamera ernes hovedretninger, og dermed kender vi sigteretningerne til punktet. Vi kan derfor udregne skæringspunktet. Hvis vi udfører fremskæringerne med ganske korte mellemrum (fx 0,4 sekun der), får vi fastlagt en bevægelseskurve for et punkt på køretøjet, og vi kan også beregne dette punkts hastighed (Se fig. 2 næste side). Denne målemetode ligger blandt de metoder, som kaldes Computer Vision Technique eller blot CVT. Arsagen til, at navnet også rummer ordet computer er, at de nødvendige geometriske bereg ninger udføres i en PC, som er en inte greret del af det samlede måleudstyr. (se fig. 3. næste side). Måleteknikker til målinger af et forløb Ved direkte observationer med manuel registrering på stedet skal trænede observatører registrere det forhold, som man er interesseret i, fx konflikter mel lem to parter. En fordel er, at analysen næsten er færdig, når observatørerne kommer hjem. En ulempe er, at der kræves en del veluddannede observa tører til målingerne i marken, og at fejl ikke kan kontrolleres. Talværdier for fx Figur 1. Måleprincippet. I u v
9 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR sionelle kameraer i højst mulig kvalitet, som giver billeder med høj opløsning. En tidskode (med angivelse af timer, minutter, sekunder samt frames) indspil les direkte på båndet under optagelserne. Figur 2. Fremskæringer u Billedanalyse og databehandling I laboratoriet afspilles videobåndene i en videoplayer, som er koblet til en PC, der har monteret det nævnte grabber-kort. Selve analyse- og beregningsprogram met, som udregner punkternes koordina ter, er menustyret, (Læssøe Ingeniør firma aps, 1990). Den retning, som kamera i ser i, definerer koordinat systemet, (se figur 5). Kamera Recorder Videoplayer PC Grabberkort Monitor mjsynen. B Y Video tape Figur 3. Signalvejen ved CVT-optagelser. Ki X.Y.Z = 0,0.0 Videobillederne digitaliseres gennem en rundkørsel eller et vejsving) skal et såkaldt grabber-kort. Herefter kan optages fra to synkroniserede videoka maskinen registrere beliggenheden af et meraer. Der fastlægges to fixpunkter (A punkt i videobilledet, dvs at vinklerne u og B), som skal kunne ses i begge kame og v i figur i kan registreres, når måle- rabilleder. Kameraplaceringerne (Kl og punktet udvælges. Hvorledes dette gøres, K2) samt fixpunkterne indmåles i forbeskrives i det følgende. hold til hinanden, (se fig. 4). Kameraerne foretager dernæst samtidi CVT-måling i praksis ge optagelser af trafikanter i anlægget. Det trafikanlæg, hvori der skal måles (fx Optagelserne bør udføres med profes 70 -ji 60-i * :1 EE* Figur 4. Opstillingsskitse. O1STlLLING SKy SE 1 _: 0 1<1 / -/ X (m) Figur 5. CVT-programmets definerede xy,z-plan, (Jørgen Læssøe Ingeniørfirma aps, 1990). Fire undermenuer styrer processen. Først indtastes afstanden mellem fix punkterne A og B samt afstanden fra de to kameraer til henholdsvis A og B. På videoplayeren fremfindes dernæst optagelsen af fixpunkterne A og B set fra kamera 1. Med en computermus placeres et kryds på monitoren i begge punkterne A og B. Samme procedure følges for optagelsen fra kamera 2, hvorefter syste met fastlægger koordinaterne for de to kameraer og de to fixpunkter. Programmet udtegner beliggenheden af punkterne Kl, K2, A og B, således at brugeren kan kontrollere, om program met har opfattet punkternes beliggenhed rigtigt. Hvis brugeren fx under indprik ningen har byttet om på A og B, bliver hele registreringen forkert. Indprikningen af løbende punkter fra kamera i forudgås af indtastning af den exakte starttidskode, således at man ved, hvorfra der skal startes på båndet fra kamera 2. Dernæst angives, hvormange frames (i frame = 1/25 sekund), der skal være mellem hver indprikning. Herefter er systemet klar til indprik ning af de løbende punkter (fx. en bils forlygte eller en cykls forhjul) fra begge kameraer.
10 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Via en speciel programpakke udviklet på IVTB kan resultaterne præsenteres grafisk som en kørekurve, der printes ud på en plan over det undersøgte anlæg, (se fig. 6). Figur 6. KØrekurve. svarer til de indprikkede punkter, der er indprikket med samme tidsaf stand. Dvs jo tættere står, desto lang sommere kører trafikanten. Ud fra det kendte tidsinterval mellem de registrere de positioner kan hastighederne dernæst beregnes, og resultaterne kan præsente res grafisk i en hastighedsprofil, (se fig. 7). 6 2 CVT-metodens fordele og ulemper Trafiktekniske målinger, fx samspils- og konfliktstudier, har hidtil været udført via den enkelte forskers registrering af synlige og målelige adfærdsdata på selve videofilmen. Metodens validitet og relia bilitet svækkes således af en høj grad af subjektivitet. Stillet over for dette problem har CVT metoden operationaliseret selve dataregi streringen, hvilket giver os mere objekti ve informationer om, hvem der rent køreteknisk samspiller i et givet trafikan læg, og hvorledes samspillet foregår (acceleration, deceleration, ruteskift eller stop ). Køre- og hastighedskurverne kan ligeledes give os oplysning om, hvor og hvorledes trafikanterne reagerer i anlæg Eksemplerne viser, hvorledes vi kan studere kørselsgeometri og hastigheds profiler fra observationspunkter på jor den med relativt simple opstillinger. CVT-metoden er imidlertid også veleg meter Bev. KuIsvierej rhoirnvej. 0 net til studier af konflikt og samspil i tra fikken. Konfliktstudier Konfliktteknikken studerer trafikanter på kollisionskurs med speciel focus på de sidste 1 sekunder inden en potentiel trafikulykke. Alvorlige konflikter karak teriseres som sammenbrud i samspillet fston i m fra stoplinieri Figur 7. Hastighedsprofl4 (Ågtstsson, 1990). mellem trafikanterne, og disse sammen brud kan under uheldige omstændighe der medføre en ulykke. Konflikterne stu deres, med henblik på eliminering af eventuelle konfliktskabende faktorer. Nedenfor er vist exempler på CVT optagelser af cyklisters og bilisters fær den gennem en rundkørsel i Nakskov by, (Perlestikkergaderundkørslen). Denne rundkørsel er bygget efter et specielt, hastighedsdæmpende design. Der er således bump i alle tilfarter, mens cykelbanerne har deleheller ved frafarterne med henblik på at skærpe bilisternes opmærksomhed overfor - og samspil med - cyklisterne, (Herslund, 1993). (Se fig. 8 næste side). I den viste figur, har computeren be regnet kørekurven for såvel bilens venst re som højre side. Som nævnt angiver hver * position for een indprikning på videofilmen og dermed programmets beregning af henholdsvis cyklistens og bilistens koordinater. Skæringspunkterne mellem cyklistens og bilistens kørekurver er beregnet, og tidspunktet for trafikanternes passage af skæringspunk tet er angivet. Vi ser, at cyklisten passe rer skæringspunktet hhv. 1,85 sek. (ved bilens højre forlygte) og 1,51 sek. (bilens venstre forlygte) inden bilen. Situationen kan altså defineres som en konflikt, der imidlertid løses ved, at bilisten samspiller (decelererer), hvilket ses af, at ligger helt tæt. Cyklisten holder samme fart gennem anlægget - det kunne se ud som om vedkommende kører i tillid til, at bilisten vil overholde sin vigepligt. Det næste exempel kan også karakteri seres som en konflikt, hvor cyklisten ankommer hhv. 1,31 og 1,10 sekund inden bilisten. (Se fig. 9 næste side). Her er bilisten lidt længere om at bremse ned, og stopper dermed lidt mere brat, står næsten oven i hinanden). Cyklisten synes at speede op efter at være kørt ind i rundkørslen.
Planlægning af den offentlige belysning
Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn
Læs mereVejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet
Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereProcedure for behandling af Farlig skolevej
2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling
Læs mereOverordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune
Overordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune Udarbejdet: KMU KS: ASE Udarbejdet af ÅF Lighting 2017 5589not001-Rev2-Principper for belysning og armaturvalg.docx Indhold 1 Overordnede
Læs mereOmbygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej
Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs mere6-benet Rundkørsel i Kolding Vest
6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereBallerup Kommune. Beskrivelse af vejbump
Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mereHÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE
HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE April 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter...
Læs mereNordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1
Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Rundkørsel i Bredsten Lene Herrstedt Gabriel Helmers 8.august 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning...
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereSE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.
SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse
Læs mereGeneralforsamling i AVFfonden og Dansk Vejtidsskrift
Dagsorden: Generalforsamling i AVFfonden og Dansk Vejtidsskrift Der inviteres hermed til generalforsamling i AVF-fonden og Dansk Vejtidsskrift. Velkomst v. fmd. Jasper Kyndi 1. Valg af dirigent Mandag
Læs mereKAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark
KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereMetodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene
Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs merePRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR
PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER
Læs mereTrafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler
Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereEr der stadig noget galt med rundkørslerne om natten?
Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? Af Kenneth Kjemtrup,Vejdirektoratet, kk@vd.dk Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt, lau@fa.dk Kai Sørensen, DELTA, ks@delta.dk Den store andel af mørkeuheld
Læs mereLøsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.
Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende
Læs mereEvaluering af minirundkørsler i Odense
Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereNotat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :
Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereTrafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Vejtekniske krav til skolepatruljesteder samt følgeordninger
Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Vejtekniske krav til skolepatruljesteder samt følgeordninger Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt,
Læs mereSikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister
Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister Af Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet Indledning I 1991-93 anlagde Vejdirektoratet sammen med flere kommuner en række nye udformninger og afmærkninger
Læs mereResultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning
Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde Pia Brix og Kai Sørensen, 7. november 05. Indledning Demonstrationen fandt sted om aftenen
Læs mereSkitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev
Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereValgplakater på vejarealer
Valgplakater på vejarealer Vejledning om opsætning af valgplakater September 2017 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater Dato: September 2017 Tryk: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereFrederiksberg baner vejen for fremtidens belysning
Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten
Læs mereDesuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.
Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk
Læs mereStatus på 2 minus 1 veje Modullastvognstog i rundkørsler Cyklisthøjresving for rødt ATK faste kameraer? Hastighedcirkulære status plus andre ting
Status på 2 minus 1 veje Modullastvognstog i rundkørsler Cyklisthøjresving for rødt ATK faste kameraer? Hastighedcirkulære status plus andre ting Anne Eriksson, VD København Trafiksikkerhed og cykling
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereaf Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA
Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Forord To undersøgelser, med års mellemrum, har vist at
Læs mereErfaringer med busvenlige bump
Erfaringer med busvenlige bump Forfatter: Projektleder Jacob Deichmann, Rambøll Nyvig A/S Tlf. 45 74 36 43, e-mail jpd@nyvig.dk. Indledning Bump er den mest anvendte type fartdæmper i Danmark. Bump er
Læs mereRINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV
RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT 2016.05.20 Projektforslag TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE-SCT BENDTSGADE-NØRREGADE-TORVET Der
Læs mereDAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus
MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereValgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015
Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens
Læs mereForsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:
Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister
Læs mereMemo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold
Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12
Læs mereUDKAST. Rudersdal Kommune
UDKAST Lette trafikanters krydsning af Birkerød Kongevej Trafiksikkerhedsinspektion NOTAT 5. maj. 2015 ph/jvl 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 2.1 Trafiktælling... 3 3 Trafikulykker...
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereTypiske ulykker med ældre bilister
Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister
Læs mereGRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER
HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...
Læs mereVejvisningens grundlov. Vejvisningens grundlov. Trafikanternes behov for information
Vejvisningens grundlov Vejafmærkning Vejvisningens grundlov Trafikanternes behov for information (max 4 informationer) Kontinuitet Ensartethed Entydighed Trafiksikkerhed Miljø Troværdighed Vejdesign Trafikanternes
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereI afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider.
Retroreflekterende vejtavler i Danmark Kai Sørensen, DELTA, 28. september 2010 Forord Dette notat er udarbejdet på foranledning af NMF. 1. Indledning I det følgende refereres der til pren 12899-6, som
Læs mereErfaringer med eftergivelige master
Erfaringer med eftergivelige master Anvendelse af eftergivelige master til vejudstyr er så småt ved at vinde mere og mere indpas på det danske vejnet. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager er dette glædeligt,da
Læs mereValgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015
Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 1 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens
Læs mereKøretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.
Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.
Læs mereIngeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax
Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereStudieophold hos TØI
Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den
Læs mereHåndbog for vejbelysning
Håndbog for vejbelysning Kenneth Munck ÅF Lighting 2014.11.19 Hvorfor etableres vejbelysning? Vejbelysningens funktionelle formål At forbedre trafiksikkerheden for alle trafikanter At sikre de bløde trafikanter
Læs mereEffekter af Miljøprioriterede Gennemfarter
Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem
Læs mereRETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG
RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG Et belysningsanlæg skal vælges ud fra såvel funktionelle som æstetiske hensyn, og det skal være afpasset til den belysningsopgave, som skal løses. Belysningsanlægget
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereTSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2
Til Aarhus Kommune Dokumenttype Rapport Dato 2011-10-04 TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Revision 1 Dato 2011-10-04 Udarbejdet af EGS Kontrolleret af LLJ Godkendt af Beskrivelse EGS Ref. Rambøll Olof
Læs mereBorgermøde. Forbedring af trafiksikkerhed omkring Kastanjerundkørslen Tirsdag d. 25. september 2018
Borgermøde Forbedring af trafiksikkerhed omkring Kastanjerundkørslen Tirsdag d. 25. september 2018 Program for aftenen 1. Velkommen/ v. Borgmester Ib Kristensen (5-10 min.) - Rammesætning for aftenen,
Læs mereEr der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap?
Af Civilingeniør Søren Olesen, Carl Bro as Er der forskelle i resultaterne fra og? Flere og flere er begyndt at anvende trafiksimuleringsprogrammet til kapacitets og fremkommelighedsanalyser idet programmet
Læs mereNy vejregel om variable tavler
Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
Læs mereVESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING
Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.
Læs mereTrafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje
Trafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje Indholdsfortegnelse: Indledning Om proceduren ved fartdæmpning på beboerinitiativ Om placering og udformning af fartdæmpere Ønsket hastighed
Læs mereJens Erik Thinggaard 1
Evaluerende 1 Dette program, er en introduktion til evaluerende prøver, hvor prøvernes opbygning, spørgeformer og begreber gennemgås. 2 Der er højre vigepligt i krydset.... Jeg har ubetinget vigepligt...
Læs mereKNALLERT - SIKKERT AF STED
KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereHASTIGHEDSKAMPAGNE 2003
HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk
Læs mereNy dagligvarebutik i Skallebølle
Ny dagligvarebutik i Skallebølle Trafiksikkerhedsrevision, Trin 2 Januar 2017 PROJEKT Ny dagligvarebutik i Skallebølle Trafiksikkerhedsrevision, trin 2 Projekt nr 227476 Dokument nr 1222360528 Version
Læs mereVejregler om vejafmærkning
Nyheder Kommende ændringer Kim Schwartzlose Afdelingsleder, Moe & Brødsgaard Fagsekretær for vejregelgruppen om vejafmærkning side 1 Præsentation Baggrund Hvad er der sket i 2010? Hvad er planen i 2011?
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning med tekst og symboler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt
Læs mereF A X E K O M M VEJLEDNING OM OPSÆTNING AF VALGPLAKATER. Version Side 1 af 14
F A X E K O M M U N E VEJLEDNING OM OPSÆTNING AF VALGPLAKATER Side 1 af 14 Version 2019-1 Indhold Vejlovens grundlag om valgplakater... 3 Valgplakater som er omfattet af vejloven og privatvejsloven...
Læs mereUDKAST HØJRESVING FOR RØDT TILLADT FOR CYKLI- STER
Til Gladsaxe Kommune Dokumenttype Udkast til ydelsesbeskrivelse Dato Juli 2015 UDKAST HØJRESVING FOR RØDT TILLADT FOR CYKLI- STER UDKAST HØJRESVING FOR RØDT TILLADT FOR CYKLISTER Revision 1 Dato 2015-07-06
Læs mereKontrol af kørebaneafmærkning på Colas funktionsudbud i Lemvig Kommune
Lemvig Kommune Teknik & Miljø Vejafdelingen Rådhusgade 1 7620 Lemvig Att.: Hanne Underbjerg VAJS ApS Stendalsvej 38 DK-9520 Støvring Telefon +45 6022 4443 E-mail jso@vajs.dk www www.vajs.dk CVR/SE DK32449077
Læs mereTest af pudebump i by-rundkørsel
Test af pudebump i by-rundkørsel Hastighedsopgørelse for 25 målesnit ved rundkørsel i Slagelse By-rundkørsler - forebyggelse af færdselsulykker mellem bil og cyklister/knallerter/fodgængere Test af M3
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER
Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet
Læs mereRundkørsel i Bredsten
Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376
Læs mereHovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk
Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.
Læs mereBluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken
Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk
Læs mereValgplakater på vejarealer
Valgplakater på vejarealer Vejledning om opsætning af valgplakater Februar 2019 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater Dato: Februar 2019 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereGrænseegnens Touring Club
Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 1
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 1 By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65919681 E-mail
Læs mereNORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK
NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK DANSK INDLÆG TIL PKT. 1.2 Vejdirektoratet Vejstandardafdelingen Vejregelgrupper og ad hoc grupper Håndbøger, Vejledninger mv.
Læs mereKompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning
Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler
Læs mereKlar til skolestart. Træn trafik med dit barn
Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning
Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering
40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje
Læs mereBallerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat
Søndergård Passage Trafiknotat NOTAT 5. juli 2016 mkk 1 Baggrund og konklusion GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med titlen Fra shared space til safe space omfattende trafikale
Læs mere