MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vejbelysning. nogle udråbt som verdens bedste.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vejbelysning. nogle udråbt som verdens bedste."

Transkript

1 I:, CD (I) CD 0 CD - 0 c7 ø 0 0. z. I ) 0 c Cl) 0 CD CD Cl) 5. (0

2 igang Fax. - af en for svarene et hvad også DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Dansk Vejfidsskrift )SSN Nummer 12/93-70 Udgivet at Dansk Vejtidsskrift ApS, reg nr, Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesbiad for Amtskommunemes vejvæsener Vejdtrektoratet Trafikministeriet, Dansk Vhistorisk Selskab, Redaktion; Civ. ing. Svend Tøfling (ansv.) Itygaden 48,91)00 Aalborg og (aften). Fax Civ. ing. A. 0. Haugaard Søndervangen 104,3460 Birkerød og (aften) Fax Redaktionelle medarbejdere: Pressechef Hans Dam, Vejdirektoratet, Konsulent, chr ing. Ole Poulsen Bibliotekar, Lillian Olling, Vejdirektoratet. Civ ing. G. Christiansen, Dansk Vejhistorisk Selskab. Professor, civ. ing Ravn. Afdelingsleder Hans Faarup, Århus amt. Professor Bent Thagcscn, 1)114. Lokalredaktører i amterne; Roskilde Jørgen Jltorsgaard StorstrØm.Hans Chr. Pleidrup Ribe Mogens Fischer Viborg Søren Kølster Pedersen Bornholm Hardy Pedersen Århus Gert Olsen Søndeijylland Bent Johnsen Fyn HelgeN. Jørgensen Frederiksborg Finn A. Olsen Ringkøbing FlentmingWennlke Nortijyfland Svend Tøfting,jle Jens Erik 13. Pedersen Vestsjælland.FrankHagerup København Lars Egeblad Annoncesalg is,. 0. Haugaard, Magkbjergvej 6,2801) Lyngby og428) 1438(aftcn).Fax Teknisk produktion, regnskab og administration; Grafisk Design, Nørregade 8,9641) Farsø Telf Abonnementspris; Kr. 3(Xl, + moms. nsu året for 11 numre. Løssalg: Kr.30,- +moms. Medlem al ; (Fsse Oplag: 1552 elnsntplarer ifl, Dansk Oplsgskontrotforpenoden I juli juni1990. Indlæg) bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens op faltelse. INDHOLD: Månedens synspunkt: Vejbelysning- er det tilstrækkelig belyst? 2 Vejbelysning 3 Videobaserede adfærdsatudier. 8 Justering afvejbelysaungsreglerne 13 Udbud afvedligehold afvejbelysnin 16 Nyt fra Storebælt 17 Nyt Vejsektorens Leverandører 18 EURO TRAFFIC 93 Multidynam[sk konstruktion at vejkryds 26 Wjmandsinslirutionen - i de seneste 50 år - 28 Fra den store verden 36 Kalenderen.38 Leverandørregister 39 Forsidetoto: Rundkørsel på rute 11 ved Brede Bro Søndct3yllanda Amt. MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vejbelysning - er det tilstrækkelig belyst? Af Carl Dixen Pedersen, VejdirektorafeL 70 ernes energikrise gav stødet til - mindre behandlet i vej reglerne for vejbelysning. Det has energi - bedre vejbelysning tilpasset miljøet. ter med at få udarbejdet retningslinier for place Trafiksikkerhed og tryghed (kriminalprævention) ring af og fysiske krav til belysningsmaster i re var styrende parametre. lation til trafikkens hastighed. I værktøj skassen kom nye vejbelysningsregler Hvad er der på markedet af påkørselsvenlige nogle udråbt som verdens bedste. master? Henvendelse herom ønskes meget Er værktøjet så anvendt efter fortjeneste? Et gerne. fuldtdækkende svar er ikke muligt, men døm selv Det skal tilføjes, at vejbestyrelserne ikke alene ud fra det efterfølgende. kan løse opgaven ved at fjerne de trafikfarlige ma Nogen, der meget hurtigt forstod at bruge ster. Der skal herved appelleres til, at elfor værktøjet, var producenterne af armaturer og syningsselskaberne i langt højere grad medvirker lyskilder. til at løse dette trafiksikkerhedsmæssige problem Den tekniske udvikling har medført besparel ved at kabellægge elforsyningen - de steder, ser i anlægsudgifterne på 10-40% og elforbruget hvor masterne ikke bærer vejbelysningen. på 30-65%. Flot! Vejreglernes miljøhensyn er slået godt igen Hvad med vejbestyrelsernes vejbelysnings nem i nyere anlæg med afskærmet armatur og lav politik? Som retningslinie (bør så vidt mulig føl lyspunkthøjde. Men belysningsanlæggene er og ges) opfordrer vejreglerne vejbestyrelserne til at så synlige om dagen, hvor der skal tages hensyn udarbejde en dispositionsplan for vejbelysningen. til det visuelle miljø. Ved stillingtagen til et vej Et optimistisk gæt vil være, at højst 15% af vej belysningsanlæg skal vejrummets karakter og bestyrelserne har udarbejdet dette planlægnings stedets arkitektoniske karakteristika indgå i be værktøj og indarbejdet dette i form af en vejbe slutningsprocessen. lysningspolitik i kommuneplanerne. For stier, pladser og lokalvejes laveste hastig Ud over kapitaiknaphed er denne manglende hedsklasse findes et stort udbud af armaturtyper i planlægning måske årsagen til, at alt for mange godt design. Til gengæld er variationsmulighe belysningsanlæg stadig ikke er i overensstem derne uendelig små, når det gælder trafikbe melse med den trafikale situation. Kom i gang til lysningsanlæg, hvilket producenterne herved op gavn for trafiksikkerhed, tryghed, miljø og kom fordres til at gøre noget ved. fort. Men hvilken synlighed skal der være i mørke? En væsentlig del af planlægningsværktøjet er Belysningen af trafikveje skal opfylde bilistens kravet til belægningstypernes lystekniske egen behov for at kunne orientere sig om kørebanens skaber. Det er deprimerende, at der for tit anven beskaffenhed, kantsten, andre trafikanter og gen des for mørke belægninger i nyere vejbelys stande på vejen, afmærkning på kørebanen etc. ningsanlæg. En mørk belægning kan betyde la Indflydelse på synsbetingelser har også den synsnedsættende vere belysningsklasse end den beregnede - med blænding, der kan stamme fra lyskil forringet trafiksikkerhed til følge. deri omgivelserne og modkørendes forlygter. En Hvis belysningsanlægget projekteres efter den delig kan den enkelte trafikants syn være meget mørke belægnings reflektionsegenskaber, vil det afhængig af alder. Større viden om dette samspil medføre et hel unødvendig 50% s forøgelse af var ønskeligt. Skal eksempelvis belysningsni energiforbruget. veauet være højere i områder med mange ældre? Dvs, at den positive udvikling med armaturer Problemstillingerne om vejbelysning er man og lyskilder hurtig kan sættes til ved ufornuftig ge, og for mange er de vanskelige. Vejdirektora brug af mørke belægninger. tet har netop udgivet rapport 106, Bedre trafikmiljø Den stadige stigning i brug af fartdæmpere i - idékatalog. Det var ønskeligt, at der blev byområder gør, at der i planlægningsværktøjet udgivet et tilsvarende idékatalog for belysning af også bør være en stillingtagen til belægningsstens bedre trafikmiljø. og kantstens retroreflekterende egenskaber. Endelig - vil standardiseringsarbejdet i Fartdæmpernes trafiksikkerhedsmæssige gevin CEN-regi samt den kommende udlicitering af ster skulle nødig sættes til i mørke. drift og vedligeholdelse betyde for vejbelysnin I den trafiksikkerhedsmæssige bibel Færd gen? - må vi afvente! seissikkerhedspolitisk handlingspian af dec er der til nogen overraskelse ikke en hand lingsplan for vejbelysning som et trafiksikker hedsfremmende værktøj. Men som fast genstand er der i handlingspian L-14 fokuseret på vejbelys ning. Denne problemstilling er til gengæld ikke

3 teknisk hvilken DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Vejbelysning Af Carl Dixen Pedersen, Vejdirektoratet Ombygning til regelnivea eftergivelige master u - udvikling - miljøhensyn - rundkørsler - Ombygning til vej regelniveau Energikriserne i 70 erne resulterede i nye vjbelysningsregler udsendt af Tra fikministeriet ved cirkulære af 26. sep tember Fundamentet for reglerne er en optimering af energiforbrug og tra fiksikkerhed. Med de nye regler i hånden stod vejbestyrelserne over for nogle betydelige administrative problemer i at omsætte reglerne til praksis. At finde frem til de energifråsende anlæg etableret i de glade dage sidst i 60 erne og først i 70 erne, hvor intet var for stort, var ikke så vanskeligt. I reg lernes første 5-års levetid blev investe ringerne primært brugt til at reducere energiforbruget ved at ombygge trafikbe lysningsanlæg til vejregelniveau. Alene på motorvejsnettet blev energifor bruget reduceret fra 13 til 2,5 mio. kw. Men det var langt vanskeligere at udarbejde en dispositionsplan med hen blik på handlingsplan for at omsætte vejreglerne til den belysning, der var på hovedlandevejene. Informationerne om belyste strækninger og anlæggenes for måen var meget begrænsede. Herudover var der i relation til vejlo vens paragraf 19 et ejerproblem. Mange belysningsanlæg, som i de fleste tilfælde var de belysningsanlæg, som havde et for lavt belysningsniveau i forhold til reglerne, var fremmed ejet, ved primært kommuner, men også transfor merforeninger m.fl. 140 anlæg unødvendige For at få styr på belysningen gennem førte Vejdirektoratet både en økonomisk og teknisk registrering. Disse registrerin ger blev dels brugt som grundlag for handlingsplaner, dels brugt til afgræns ning af ejerforhold set i relation til vejlo ven og endelig hvorvidt et vejbe lysningsanlæg var nødvendigt. Ca. 140 anlæg blev vurderet som værende unødvendige anlæg. Her skulle der søges om driftstilladelse til stadig bevarelse på den betingelse at anlæggene var Vej direktoratet økonomisk uvedkom mende, og at de ikke var til gene for færdslen på hovedlandevejene. Det har dog senere vist sig for nogle af disse strækningers vedkommende, at de er udpeget som sorte strækninger be grundet i for mange mørkeuheld. Vejdi rektoratet har i disse tilfælde etableret nye vejbelysningsanlæg. Til nødvendige anlæg som ikke opfyl der vejreglernes krav har Vejdirektoratet siden midten af 80 erne og indtil 1993 investeret ca. 45 mio. kr. til ombygnin gerne har ombygningsaktiviteten væ ret intensiveret, idet der er brugt Ca. 9.5 mio. kr. For disse midler er der ombyg get ca. 31 km hovedlandevejsstrækning. Hvad karaktiserer så et typisk vejbe lysningsanlæg i lyspunkt højde og lyskildestørrelse er den mest anvendte?. En opgørelse for Ca. 90% af anlæggene viser jf. figur i at den mest anvendte lyspunkthøjde er 8 m og den mest anvendte højtryknatriumlyskilde er 100 Wjf. figur 2. Fartdærnpere kræver god belysning Det langt overvejende anvendte belys ningsniveau er L6/LE4, selvom vej reg lerne i visse tilfælde ud fra vejprofil udsiger L7/LE5. Arsagen hertil er den stigende anvendelse af fartdæmpere, som er mangeartede trafiktekniske elementer, der i de fleste tilfælde ved passage kræver retningsændringer for den moto riserede trafik. Ved for lavt belysningsniveau er der betydelig risiko for påkørsler af fartdæmperne. Da fartdæmpernes kom pleksitet kan aflede den motoriserede trafiks opmærksomhed fra de bløde trafi kanter, bør den projekterende være meget omhyggelig med valg af belysningsniveau og placering af arma turerne. Vejbelysningens tekniske udvikling Selvom vejbelysningsreglerne har en hel del år på bagen, har det tekniske indhold ikke været hindrende for en udvikling på området, hvilket skyldes de funktionelle beskrivelser. Vejdirektoratet har ladet gennemregne 4 belysningsanlæg etableret ved vejreglernes start i 1979 med de nyeste armaturer og lyskilder, der er på markedet i dag. Resultatet fremgår af figur 3, hvoraf ses at den tekniske udvikling har reduce ret energiforbruget og anlægsudgifterne betydeligt. Reduceret drift Med hensyn til reduceret drift, dvs. kravet om at belysningen skal kunne reduceres til et lavere nivau i trafiksvage perioder, er der også sket en teknisk udvikling. W Antal Figur 1. Anvendte lyskildestørrelser til belysningsanlægpå hovedlandeveje i Højdeim LAnth Figur 2. Anvendte inastehøjder til belysningsanlægpå hovedlandeveje i Indtil 1992 etableredes den reducere de drift typisk i perioden kl ved at hver anden lyskilde blev slukket. I krydsområder o.l. blev belysningen ikke reduceret. Denne reduktionsform er billig, men belysningskvaliteten ved regelmæssighe den bliver betydelig forringet. Dette kan ved fartdæmpede strækninger være sikkerhedsmæssigt problematisk. Men i 1992 kom et nyt effektregule ringsudstyr på markedet som økonomisk kan konkurrere med den hidtidige redu ceringsform. Uden for kryds og lignende kan alle lyskilders belysningsniveau reduceres med ca. 35%, uden at regelmæssigheden forringes. Det vil sige at et L6 anlæg reduceres til L7 niveau. Herved vil det,

4 Tavlerne DANSK VEJTIDSSKRIFT NR EKSEMPEL NR 1A 2A 13A 14A ANLÆGSGEOMETRI ENSIDIGT ENSIDIGT DOBBELT DOBBELT (LYSPUNKTPLACERING) TIL VEN- TIL VEN- OVER MID- OVER MID STRE STRE TERRABAT TERRABAT BELYSNINGSKLASSE L7 L6 L7 L6 KØREBANEBREDDE (m) ANTAL KØRESPOR PR. KØRE BANE EVT. MIDTERRABAT (m) LYSPUNKTAFSTAND VD - EKSEMPELSAMLING(m) LYSPUNKTAFSTAND NYT MATERIEL(m) BESPARELSE I ANLÆGSUDGIFrER (%) EL-FORBRUG VD - EKSEMPEL (W/m 2) 0,60 1,2 0,57 1,1 EL-FORBRUG NYT MATERIEL (W/m 2) 0,42 0,59 0,24 0,39 BESPARELSE I EL-FORBRUG () Figur 3. Udviklingen i energiforbrug og anlægsudgifter. Figur 4. MiljØfjensk belysningsanlæg. : hvis der ikke er en atypisk trafikforde ung, være forsvarligt at starte reduktions perioden kl. 22 eller måske tidligere. Stort set alle Vejdirektoratets nye vejbelysningsanlæg i 1993 er etableret med effektregulering. Med dette nye systems fleksibilitet er der blevet langt flere muligheder for at optimere energi forbrug og trafiksikkerhed. Miljøhensyn Vejreglerne opfordre kraftigt til at tage miljøhensyn ved at armaturerne er totalt afskærmet i vandret stilling og der anvendes lavest mulige lyspunkthøjder. For Vejdirektoratets anlæg bliver der stillet krav om max. 3 s hældning for armaturernes afskærmning med vandret. Ud over at begrænse fjernvirkningen, sikres at armaturerne ikke blænder trafi kanterne, således at synet ikke tiltræk kes af armaturerne. Det er foruroligende at der stadig ses anlæg som vist på figur 4. I skovområder kan det være meget vanskeligt at opnå tilladelse til etablering af belysning. Men i visse tilfælde kan det efter nogen forhandling opnås tilladel se til det på figur 5 viste miljøtilpassede anlæg. Rundkørsler Nye regler for udformning af rundkørsler er på vej gennem et vejregelforbereden de udvalg. Som grundlag for arbejdet er 86 rundkørsler bygget efter 1. januar 1985 blevet evalueret. Der er herved konstateret en procentvis fordeling mel lem daglys/mørke uheld på 5 1/49, hvil ket er foruroligende idet den normale fordeling er 67/33. Dette har givet anled ning til en særlig undersøgelse, hvor de rundkørsler med mørkeuheld er blevet besigtiget. Uheldene er sket i 12 rundkørsler med varierende kvalitet af belysningsan læggene. Ved besigtigelserne er det konstateret at væsentlige dele såsom midterø og til fartsspor stort set har været beliggende i mørke. Begrænsningerne af færdselsarealerne med kantsten og lignende har haft dårli ge retroreflekterende egenskaber. Figur 6 er et tydeligt eksempel herpå, hvor det på figuren også ses at D15 og Dli er værdiladet forskellig ved at D15 tavlen er belyst. - skal i henhold til reglerne værdilades ens. På figur 7 er vist en belyst rundkørsel, hvor erkendtligheden er langt større. For at undgå mørkeuheld i rundkørsler skal den projekterende være meget opmærksom på synsforholdene i mørke. Før man når frem til rundkørslen er det vigtigt at opdage den og at kunne bedømme afstanden til indmundingen. Endvidere bør man være klar over, hvil ke typer af trafikanter man kan møde i rundkørslen. Før man kører ind i rundkørslen, skal man se eventuelle fodgængere og cykli Figur 5. MiljØtilpasset belysningsanlæg.

5 - Bilernes - Anvendelse - Udformning - Belysning - Belysning DANSK VEJTIDSSKRIFI NR ster i indmundingen og opdage og bedømme afstand og hastighed til cykli ster og biler i rundkørslen og måske i nærmeste tilkørsel til venstre. I rundkørslen skal man kunne se vejbanen og dens begrænsninger, andre trafikanter på vejbanen i rundkørslen og i en vis afstand afkørslen, hvor man skal dreje af. Endvidere skal man i en vis afstand kunne opdage og bedømme afstand til biler, der kører ind i rundkørslen. Ved udkørsel fra rundkørslen skal man kunne se vejbanen og dens begrænsnin ger i afkørslen, cyklister i rundkørslen, der, skal krydse afkørslen og eventuelle fodgængere, der krydser vejbanen i afkørslen. Rundkørsler i mørke I mørke er følgende virkemidler vigtige til løsning af synsopgaverne: lys, cyklisternes lygter og cyklister og fodgængeres brug af retrordflekterende flader. Figur 6. RundkØrsel med dårlig erkendtlighed i mørke. - Vejtavler - Markering der informerer om forhol dene forude og som er placeret så indkørsel og forløb markeres. af tavleflader og af mærkning på kørebanen som er retro reflekterende. af midterøer så denne er synlig på afstand. af midterøens kant med en skrå opragende kantsten, der er hvid og retroreflekterende. af midterø, vejbane og sidearealer i rundkørslen. af vejbanen i tilkørslerne. For at sikre synligheden af midterø og cirkulationsarealet nærmest Øen, bør 3,5 m bred stribe af midterøen nærmest cirkulationsarealet og en 0,7 m bred stri be af cirkulationsarealet nærmest Øen være belyst i henhold til vejregel s belysningsklasse El og E2. Hvor der er fodgængerovergange og cykelbane/cykelsti bør belysningsni veauet i til og frakørselszonen være L6/LE4. Af hensyn til påkørselsrisikoen bør masterne primært placeres i rundkørslens ydre sideareal min. 2 m bag kørebane kant. Master i midterhelle og i midterø bør være eftergivelige eller brudleds master. For at opnå de bedst mulige synsfor hold i rundkørsler har Vejdirektoratet under udvikling et nyt reflektorsystem, som vil gøre armaturerne mere tværstrå lende. Det nye armatur forventes at være til rådighed senest medio Med hensyn til retroreflekterende Figur 7. RundkØrsel med god erkendtlighed i mørke. kantbegrænsinger viser figur 8 eksempel herpå, hvor betonvarerne er udført med hvid cement og lyse tilslagsmaterialer. Eftergivelige master I den færdselssikkerhedspolitiske band lingspian, betænkning nr af december 1988 er der en handlingsplan L-14 for faste genstande uden for køre banen. Heri foreslås at de enkelte vejbe styrelser foretager en systematisk regi strering af de steder på vejnettet, hvor der sker forhoidsmæssig mange ulykker med faste genstande. En af de faste gen stande langs veje er belysningsmaster. I de danske vejbelysningsregler er der ingen krav vedrørende placering af master. Svenskerne har derimod i deres vejbelysningsregler krav om, at der anvendes eftergivelige master i visse kombinationer mellem hastighed og afstand til kørebanekant. I samarbejde med NESA har Vejdirek toratet i 1993 etableret eftergivelige master i 3 krydsområder i Nordsjælland. Anlæggene kan belyse de trafiksikker hedsmæssige aspekter og give praktiske erfaringer med montage af denne type master. Figur 10 viser de betydelige skader det kan medføre at køre ind i de traditionelle master, medens figur 11 viser et påkørselsforsøg af en eftergivelig mast, hvor standerne er betydelig mindre. Kravet til en eftergivelig mast kan populært udtrykkes ved at en passager uden sikkerhedssele skal kunne overleve ved en frontalkollision.

6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 12o 1993 Rotundesten s 15 cm beton cm 25 cm SG 25 cm BS 7 cm Klostersten sct i 15 cm beton 3Q cm BS Cirk elk antsten 15 cm beton l007o 30 cm muld Køreareal Overkørselsoreol Muidbed R:14m Figur 8. Afgrænsning afinidterø i rundkørsel, som giver god markering i mørke. Figur 12. Mast og fundament for eftergi velig mast. Fundamentet vejer 220 kg. Figur 10. Trafikulykke mod traditionel mast. Mastens grundkonstruktion består af 1,5 mm stålplade indvendig forstærket med rundstål, der er hæftesvejst til pla den. Ved kollision slipper hæftesvejsnin gen og sammen med det nyudvildede fundament resulterer i at konstruktionen er eftergivelig som vist på figur 11. Vejdirektoratet er ved at samle oplysninger ind om hvilke eftergivelige og brudledsmaster der findes på marke det.

7 i L i 0(1) o (CD - ()Cl) 0

8 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Videobaserede adfærdsstudier Mai-Britt Herslund, cand.psych., Niels 0. Jørgensen, professor trafik, og Gunnar Petersen, systemkonsulent, Institut for Veje, Trafik og Byplan ved Danmarks Tekniske Højskole Det er muligt grafisk at afbilde trafikanters rute- og hastighedsvalg ved elektronisk databehandling af videodata optaget synkront med to kameraer. På Institut for Veje, Trafik og Byplan ved Danmarks Tekniske Højskole er en ny video- og computerbaseret observationsteknik under udvikling i samarbejde med Vejdirektoratets Trafiktorskningsafdeling. De fleste trafiktekniske emner eller spørgsmål rummer et væsentligt element af trafikantadfærd. Som regel kan man ikke ad teoretisk vej ræsonnere sig til, hvorledes trafikanters adfærd eller reak tioner vil være i en given trafiksituation. Derfor er observationer i virkelig trafik et uundværligt hjælpemiddel, når spørgs mål omkring trafikantadfærd skal bely ses. Selv rent tekniske standarder som kapacitet af signalregulerede kryds base res fundamentalt på trafikantadfærds målinger. I trafiksilckerhedsspørgsmål er trafikantadfærdsmålinger ofte helt af gørende. Trafiktekniske målemetoder Trafiktekniske målemetoder kan groft opdeles i to typer: Hcendelsesmålinger, hvor trafikele menters passage af et målepunkt registreres. Anvendes til fx tællinger, tidsintervalmålinger, hastighedsmå unger over en fast strækning, osv. Målinger af et forløb, hvor trafikele menter følges over en strækning ale ne eller i forhold til andre, fx hvor der måles hastighedsprofiler, konflik ter/samspil, osv. Den målemetode, som beskrives her, er specielt egnet til at beskrive et forløb. hastigheder eller tidsgab kan ikke regi streres med denne metode. Ved videooptagelser skal kameraerne placeres, så de interessante forløb eller konflikter kan følges over en strækning. Fordelen ved denne metode er, at analy serne kan foretages i laboratoriet, at der kan registreres talværd jer fx for passagetidspunkter, og at resultaterne kan kon trolleres. Ulempen er, at metoden nor malt er langsommere end direkte obser vationer. Måles der i et videobillede, kan der p.g.a. perspektivet være betydelige vanskeligheder med at sikre nøjagtighe den. En lodret optagelse fra m høj de ville ofte være ideel. Det er dog næsten aldrig muligt at opnå en sådan kameraopstilling. Stereoskopisk video måling, (CVT-mållng) Den teknik, som beskrives i det følgen de, er udviklet for at opnå fordelene ved videomåling samt for at opnå en væsent ligt bedre målenøjagtighed, end tilfældet er ved almindelig videooptagelse. Ideen bag metoden er meget enkel: Hvis to observatører står i kendte posi tioner og opgiver deres sigteretninger til et punkt, så kan punktets koordinater findes ved simple geometriske beregninger - den beregning som i landmåling kaldes for en fremskæring. De to kameraer er nu observatørerne. Deres hovedretninger, dvs retningerne for kameraernes akser (aksen = skærmbilledets midtpunkt), skal derfor være kendt. De (u,v) koordinater til et ønsket punkt, som kan måles på videoskærmene (se figur 1), repræsenterer vinkler - vi kender altså afvigelserne fra kamera ernes hovedretninger, og dermed kender vi sigteretningerne til punktet. Vi kan derfor udregne skæringspunktet. Hvis vi udfører fremskæringerne med ganske korte mellemrum (fx 0,4 sekun der), får vi fastlagt en bevægelseskurve for et punkt på køretøjet, og vi kan også beregne dette punkts hastighed (Se fig. 2 næste side). Denne målemetode ligger blandt de metoder, som kaldes Computer Vision Technique eller blot CVT. Arsagen til, at navnet også rummer ordet computer er, at de nødvendige geometriske bereg ninger udføres i en PC, som er en inte greret del af det samlede måleudstyr. (se fig. 3. næste side). Måleteknikker til målinger af et forløb Ved direkte observationer med manuel registrering på stedet skal trænede observatører registrere det forhold, som man er interesseret i, fx konflikter mel lem to parter. En fordel er, at analysen næsten er færdig, når observatørerne kommer hjem. En ulempe er, at der kræves en del veluddannede observa tører til målingerne i marken, og at fejl ikke kan kontrolleres. Talværdier for fx Figur 1. Måleprincippet. I u v

9 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR sionelle kameraer i højst mulig kvalitet, som giver billeder med høj opløsning. En tidskode (med angivelse af timer, minutter, sekunder samt frames) indspil les direkte på båndet under optagelserne. Figur 2. Fremskæringer u Billedanalyse og databehandling I laboratoriet afspilles videobåndene i en videoplayer, som er koblet til en PC, der har monteret det nævnte grabber-kort. Selve analyse- og beregningsprogram met, som udregner punkternes koordina ter, er menustyret, (Læssøe Ingeniør firma aps, 1990). Den retning, som kamera i ser i, definerer koordinat systemet, (se figur 5). Kamera Recorder Videoplayer PC Grabberkort Monitor mjsynen. B Y Video tape Figur 3. Signalvejen ved CVT-optagelser. Ki X.Y.Z = 0,0.0 Videobillederne digitaliseres gennem en rundkørsel eller et vejsving) skal et såkaldt grabber-kort. Herefter kan optages fra to synkroniserede videoka maskinen registrere beliggenheden af et meraer. Der fastlægges to fixpunkter (A punkt i videobilledet, dvs at vinklerne u og B), som skal kunne ses i begge kame og v i figur i kan registreres, når måle- rabilleder. Kameraplaceringerne (Kl og punktet udvælges. Hvorledes dette gøres, K2) samt fixpunkterne indmåles i forbeskrives i det følgende. hold til hinanden, (se fig. 4). Kameraerne foretager dernæst samtidi CVT-måling i praksis ge optagelser af trafikanter i anlægget. Det trafikanlæg, hvori der skal måles (fx Optagelserne bør udføres med profes 70 -ji 60-i * :1 EE* Figur 4. Opstillingsskitse. O1STlLLING SKy SE 1 _: 0 1<1 / -/ X (m) Figur 5. CVT-programmets definerede xy,z-plan, (Jørgen Læssøe Ingeniørfirma aps, 1990). Fire undermenuer styrer processen. Først indtastes afstanden mellem fix punkterne A og B samt afstanden fra de to kameraer til henholdsvis A og B. På videoplayeren fremfindes dernæst optagelsen af fixpunkterne A og B set fra kamera 1. Med en computermus placeres et kryds på monitoren i begge punkterne A og B. Samme procedure følges for optagelsen fra kamera 2, hvorefter syste met fastlægger koordinaterne for de to kameraer og de to fixpunkter. Programmet udtegner beliggenheden af punkterne Kl, K2, A og B, således at brugeren kan kontrollere, om program met har opfattet punkternes beliggenhed rigtigt. Hvis brugeren fx under indprik ningen har byttet om på A og B, bliver hele registreringen forkert. Indprikningen af løbende punkter fra kamera i forudgås af indtastning af den exakte starttidskode, således at man ved, hvorfra der skal startes på båndet fra kamera 2. Dernæst angives, hvormange frames (i frame = 1/25 sekund), der skal være mellem hver indprikning. Herefter er systemet klar til indprik ning af de løbende punkter (fx. en bils forlygte eller en cykls forhjul) fra begge kameraer.

10 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Via en speciel programpakke udviklet på IVTB kan resultaterne præsenteres grafisk som en kørekurve, der printes ud på en plan over det undersøgte anlæg, (se fig. 6). Figur 6. KØrekurve. svarer til de indprikkede punkter, der er indprikket med samme tidsaf stand. Dvs jo tættere står, desto lang sommere kører trafikanten. Ud fra det kendte tidsinterval mellem de registrere de positioner kan hastighederne dernæst beregnes, og resultaterne kan præsente res grafisk i en hastighedsprofil, (se fig. 7). 6 2 CVT-metodens fordele og ulemper Trafiktekniske målinger, fx samspils- og konfliktstudier, har hidtil været udført via den enkelte forskers registrering af synlige og målelige adfærdsdata på selve videofilmen. Metodens validitet og relia bilitet svækkes således af en høj grad af subjektivitet. Stillet over for dette problem har CVT metoden operationaliseret selve dataregi streringen, hvilket giver os mere objekti ve informationer om, hvem der rent køreteknisk samspiller i et givet trafikan læg, og hvorledes samspillet foregår (acceleration, deceleration, ruteskift eller stop ). Køre- og hastighedskurverne kan ligeledes give os oplysning om, hvor og hvorledes trafikanterne reagerer i anlæg Eksemplerne viser, hvorledes vi kan studere kørselsgeometri og hastigheds profiler fra observationspunkter på jor den med relativt simple opstillinger. CVT-metoden er imidlertid også veleg meter Bev. KuIsvierej rhoirnvej. 0 net til studier af konflikt og samspil i tra fikken. Konfliktstudier Konfliktteknikken studerer trafikanter på kollisionskurs med speciel focus på de sidste 1 sekunder inden en potentiel trafikulykke. Alvorlige konflikter karak teriseres som sammenbrud i samspillet fston i m fra stoplinieri Figur 7. Hastighedsprofl4 (Ågtstsson, 1990). mellem trafikanterne, og disse sammen brud kan under uheldige omstændighe der medføre en ulykke. Konflikterne stu deres, med henblik på eliminering af eventuelle konfliktskabende faktorer. Nedenfor er vist exempler på CVT optagelser af cyklisters og bilisters fær den gennem en rundkørsel i Nakskov by, (Perlestikkergaderundkørslen). Denne rundkørsel er bygget efter et specielt, hastighedsdæmpende design. Der er således bump i alle tilfarter, mens cykelbanerne har deleheller ved frafarterne med henblik på at skærpe bilisternes opmærksomhed overfor - og samspil med - cyklisterne, (Herslund, 1993). (Se fig. 8 næste side). I den viste figur, har computeren be regnet kørekurven for såvel bilens venst re som højre side. Som nævnt angiver hver * position for een indprikning på videofilmen og dermed programmets beregning af henholdsvis cyklistens og bilistens koordinater. Skæringspunkterne mellem cyklistens og bilistens kørekurver er beregnet, og tidspunktet for trafikanternes passage af skæringspunk tet er angivet. Vi ser, at cyklisten passe rer skæringspunktet hhv. 1,85 sek. (ved bilens højre forlygte) og 1,51 sek. (bilens venstre forlygte) inden bilen. Situationen kan altså defineres som en konflikt, der imidlertid løses ved, at bilisten samspiller (decelererer), hvilket ses af, at ligger helt tæt. Cyklisten holder samme fart gennem anlægget - det kunne se ud som om vedkommende kører i tillid til, at bilisten vil overholde sin vigepligt. Det næste exempel kan også karakteri seres som en konflikt, hvor cyklisten ankommer hhv. 1,31 og 1,10 sekund inden bilisten. (Se fig. 9 næste side). Her er bilisten lidt længere om at bremse ned, og stopper dermed lidt mere brat, står næsten oven i hinanden). Cyklisten synes at speede op efter at være kørt ind i rundkørslen.

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion Lyset i byer og på veje - stemning, identitet og funktion 2 3 Lyset i byer og på veje Hvad skal din kommune være opmærksom på? Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle ikke kun for trafiksikkerhed,

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer November 2014 side 1 Valgplakater på vejareal Folketinget har den 7. april 2011 vedtaget en ændring af lov

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

STATENS VEJE BELYSNINGSPLAN

STATENS VEJE BELYSNINGSPLAN STATENS VEJE BELYSNINGSPLAN RAPP ORT 397 - NOVE VEMB ER 1 011 BELYSNINGSPLAN FOR STATENS VEJE 3. Udgave Rapport 397-11 FORFATTERE: John Kjærsgaard / ÅF - Hansen og Henneberg DATO: November 11 LAYOUT: Lene

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Regulativ for ophængning af valgplakater

Regulativ for ophængning af valgplakater Regulativ for ophængning af valgplakater Retningslinjer for ophængning af valgplakater på kommunens vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg og folkeafstemninger. Marts 2014 side 1 Retningslinjer

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet Peter Andersen Vejdirektoratet Dagens situation: Kommuner 60.000 km vej Amter 10.000 km vej Vejdirektoratet 1.700 km vej, heraf 1.000 km motorvej Trafikarbejde (mio. kørte km): Motorveje 10.400 Øvrige

Læs mere

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest.

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest. NOTAT Projekt Arealbehovsanalyse for Modulvogntog Klient Greve Kommune Notat nr. 001 Dato 20100219 Til Michael Løgstrup Fra Rambøll By og Trafik 1. Indledning Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel

Læs mere

Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Belysningsplan. for Ballerup Kommune Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting.

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lysteknisk Selskab - Engholmvej 19-3660 Stenløse - Tlf.: 47 17 18 00 - Fax: 47 17 08 32 Web: www.lysteknisk.dk - E-mail: information@lysteknisk.dk

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 Pr. er vejman.dk 1.9 servicepakke 5 sat i drift. Herunder kan du læse mere om de nye muligheder. INDHOLD Ændringer og nyheder...2 Tilladelser - generelt...2

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter LOKALPLAN 102 Buddinge skole Buddinge kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1996 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi Nyhedsbrev august - 2009 Hej alle gode MJ ere! Økonomi Generelt kører vi pænt efter budgettet - og vi er dybt taknemlige for Jespers (Spar købmandens) sponsorat. Årets sponsorat falder i år i to omgange:

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Tema: Politikområde: Investeringer, Effektiv administration, Strukturtilpasninger eller Tværgående prioriteringsforslag Trafik Beskrivelse:

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

3D visualisering af trafik omkring ny letbane

3D visualisering af trafik omkring ny letbane 3D visualisering af trafik omkring ny letbane Ole Munk Riberholt COWI A/S Indledning I foråret 2005 tog Københavns Amt initiativ til en udstilling om den mulige kommende letbane på Ring 3. Til udstillingen

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Lektionsplan (Logbog)

Lektionsplan (Logbog) Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier REGULATIV for Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier 1. oktober 2012 Vejdirektoratet Side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Vintervedligeholdelse statens veje,

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere