MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vejbelysning. nogle udråbt som verdens bedste.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vejbelysning. nogle udråbt som verdens bedste."

Transkript

1 I:, CD (I) CD 0 CD - 0 c7 ø 0 0. z. I ) 0 c Cl) 0 CD CD Cl) 5. (0

2 igang Fax. - af en for svarene et hvad også DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Dansk Vejfidsskrift )SSN Nummer 12/93-70 Udgivet at Dansk Vejtidsskrift ApS, reg nr, Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesbiad for Amtskommunemes vejvæsener Vejdtrektoratet Trafikministeriet, Dansk Vhistorisk Selskab, Redaktion; Civ. ing. Svend Tøfling (ansv.) Itygaden 48,91)00 Aalborg og (aften). Fax Civ. ing. A. 0. Haugaard Søndervangen 104,3460 Birkerød og (aften) Fax Redaktionelle medarbejdere: Pressechef Hans Dam, Vejdirektoratet, Konsulent, chr ing. Ole Poulsen Bibliotekar, Lillian Olling, Vejdirektoratet. Civ ing. G. Christiansen, Dansk Vejhistorisk Selskab. Professor, civ. ing Ravn. Afdelingsleder Hans Faarup, Århus amt. Professor Bent Thagcscn, 1)114. Lokalredaktører i amterne; Roskilde Jørgen Jltorsgaard StorstrØm.Hans Chr. Pleidrup Ribe Mogens Fischer Viborg Søren Kølster Pedersen Bornholm Hardy Pedersen Århus Gert Olsen Søndeijylland Bent Johnsen Fyn HelgeN. Jørgensen Frederiksborg Finn A. Olsen Ringkøbing FlentmingWennlke Nortijyfland Svend Tøfting,jle Jens Erik 13. Pedersen Vestsjælland.FrankHagerup København Lars Egeblad Annoncesalg is,. 0. Haugaard, Magkbjergvej 6,2801) Lyngby og428) 1438(aftcn).Fax Teknisk produktion, regnskab og administration; Grafisk Design, Nørregade 8,9641) Farsø Telf Abonnementspris; Kr. 3(Xl, + moms. nsu året for 11 numre. Løssalg: Kr.30,- +moms. Medlem al ; (Fsse Oplag: 1552 elnsntplarer ifl, Dansk Oplsgskontrotforpenoden I juli juni1990. Indlæg) bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens op faltelse. INDHOLD: Månedens synspunkt: Vejbelysning- er det tilstrækkelig belyst? 2 Vejbelysning 3 Videobaserede adfærdsatudier. 8 Justering afvejbelysaungsreglerne 13 Udbud afvedligehold afvejbelysnin 16 Nyt fra Storebælt 17 Nyt Vejsektorens Leverandører 18 EURO TRAFFIC 93 Multidynam[sk konstruktion at vejkryds 26 Wjmandsinslirutionen - i de seneste 50 år - 28 Fra den store verden 36 Kalenderen.38 Leverandørregister 39 Forsidetoto: Rundkørsel på rute 11 ved Brede Bro Søndct3yllanda Amt. MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vejbelysning - er det tilstrækkelig belyst? Af Carl Dixen Pedersen, VejdirektorafeL 70 ernes energikrise gav stødet til - mindre behandlet i vej reglerne for vejbelysning. Det has energi - bedre vejbelysning tilpasset miljøet. ter med at få udarbejdet retningslinier for place Trafiksikkerhed og tryghed (kriminalprævention) ring af og fysiske krav til belysningsmaster i re var styrende parametre. lation til trafikkens hastighed. I værktøj skassen kom nye vejbelysningsregler Hvad er der på markedet af påkørselsvenlige nogle udråbt som verdens bedste. master? Henvendelse herom ønskes meget Er værktøjet så anvendt efter fortjeneste? Et gerne. fuldtdækkende svar er ikke muligt, men døm selv Det skal tilføjes, at vejbestyrelserne ikke alene ud fra det efterfølgende. kan løse opgaven ved at fjerne de trafikfarlige ma Nogen, der meget hurtigt forstod at bruge ster. Der skal herved appelleres til, at elfor værktøjet, var producenterne af armaturer og syningsselskaberne i langt højere grad medvirker lyskilder. til at løse dette trafiksikkerhedsmæssige problem Den tekniske udvikling har medført besparel ved at kabellægge elforsyningen - de steder, ser i anlægsudgifterne på 10-40% og elforbruget hvor masterne ikke bærer vejbelysningen. på 30-65%. Flot! Vejreglernes miljøhensyn er slået godt igen Hvad med vejbestyrelsernes vejbelysnings nem i nyere anlæg med afskærmet armatur og lav politik? Som retningslinie (bør så vidt mulig føl lyspunkthøjde. Men belysningsanlæggene er og ges) opfordrer vejreglerne vejbestyrelserne til at så synlige om dagen, hvor der skal tages hensyn udarbejde en dispositionsplan for vejbelysningen. til det visuelle miljø. Ved stillingtagen til et vej Et optimistisk gæt vil være, at højst 15% af vej belysningsanlæg skal vejrummets karakter og bestyrelserne har udarbejdet dette planlægnings stedets arkitektoniske karakteristika indgå i be værktøj og indarbejdet dette i form af en vejbe slutningsprocessen. lysningspolitik i kommuneplanerne. For stier, pladser og lokalvejes laveste hastig Ud over kapitaiknaphed er denne manglende hedsklasse findes et stort udbud af armaturtyper i planlægning måske årsagen til, at alt for mange godt design. Til gengæld er variationsmulighe belysningsanlæg stadig ikke er i overensstem derne uendelig små, når det gælder trafikbe melse med den trafikale situation. Kom i gang til lysningsanlæg, hvilket producenterne herved op gavn for trafiksikkerhed, tryghed, miljø og kom fordres til at gøre noget ved. fort. Men hvilken synlighed skal der være i mørke? En væsentlig del af planlægningsværktøjet er Belysningen af trafikveje skal opfylde bilistens kravet til belægningstypernes lystekniske egen behov for at kunne orientere sig om kørebanens skaber. Det er deprimerende, at der for tit anven beskaffenhed, kantsten, andre trafikanter og gen des for mørke belægninger i nyere vejbelys stande på vejen, afmærkning på kørebanen etc. ningsanlæg. En mørk belægning kan betyde la Indflydelse på synsbetingelser har også den synsnedsættende vere belysningsklasse end den beregnede - med blænding, der kan stamme fra lyskil forringet trafiksikkerhed til følge. deri omgivelserne og modkørendes forlygter. En Hvis belysningsanlægget projekteres efter den delig kan den enkelte trafikants syn være meget mørke belægnings reflektionsegenskaber, vil det afhængig af alder. Større viden om dette samspil medføre et hel unødvendig 50% s forøgelse af var ønskeligt. Skal eksempelvis belysningsni energiforbruget. veauet være højere i områder med mange ældre? Dvs, at den positive udvikling med armaturer Problemstillingerne om vejbelysning er man og lyskilder hurtig kan sættes til ved ufornuftig ge, og for mange er de vanskelige. Vejdirektora brug af mørke belægninger. tet har netop udgivet rapport 106, Bedre trafikmiljø Den stadige stigning i brug af fartdæmpere i - idékatalog. Det var ønskeligt, at der blev byområder gør, at der i planlægningsværktøjet udgivet et tilsvarende idékatalog for belysning af også bør være en stillingtagen til belægningsstens bedre trafikmiljø. og kantstens retroreflekterende egenskaber. Endelig - vil standardiseringsarbejdet i Fartdæmpernes trafiksikkerhedsmæssige gevin CEN-regi samt den kommende udlicitering af ster skulle nødig sættes til i mørke. drift og vedligeholdelse betyde for vejbelysnin I den trafiksikkerhedsmæssige bibel Færd gen? - må vi afvente! seissikkerhedspolitisk handlingspian af dec er der til nogen overraskelse ikke en hand lingsplan for vejbelysning som et trafiksikker hedsfremmende værktøj. Men som fast genstand er der i handlingspian L-14 fokuseret på vejbelys ning. Denne problemstilling er til gengæld ikke

3 teknisk hvilken DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Vejbelysning Af Carl Dixen Pedersen, Vejdirektoratet Ombygning til regelnivea eftergivelige master u - udvikling - miljøhensyn - rundkørsler - Ombygning til vej regelniveau Energikriserne i 70 erne resulterede i nye vjbelysningsregler udsendt af Tra fikministeriet ved cirkulære af 26. sep tember Fundamentet for reglerne er en optimering af energiforbrug og tra fiksikkerhed. Med de nye regler i hånden stod vejbestyrelserne over for nogle betydelige administrative problemer i at omsætte reglerne til praksis. At finde frem til de energifråsende anlæg etableret i de glade dage sidst i 60 erne og først i 70 erne, hvor intet var for stort, var ikke så vanskeligt. I reg lernes første 5-års levetid blev investe ringerne primært brugt til at reducere energiforbruget ved at ombygge trafikbe lysningsanlæg til vejregelniveau. Alene på motorvejsnettet blev energifor bruget reduceret fra 13 til 2,5 mio. kw. Men det var langt vanskeligere at udarbejde en dispositionsplan med hen blik på handlingsplan for at omsætte vejreglerne til den belysning, der var på hovedlandevejene. Informationerne om belyste strækninger og anlæggenes for måen var meget begrænsede. Herudover var der i relation til vejlo vens paragraf 19 et ejerproblem. Mange belysningsanlæg, som i de fleste tilfælde var de belysningsanlæg, som havde et for lavt belysningsniveau i forhold til reglerne, var fremmed ejet, ved primært kommuner, men også transfor merforeninger m.fl. 140 anlæg unødvendige For at få styr på belysningen gennem førte Vejdirektoratet både en økonomisk og teknisk registrering. Disse registrerin ger blev dels brugt som grundlag for handlingsplaner, dels brugt til afgræns ning af ejerforhold set i relation til vejlo ven og endelig hvorvidt et vejbe lysningsanlæg var nødvendigt. Ca. 140 anlæg blev vurderet som værende unødvendige anlæg. Her skulle der søges om driftstilladelse til stadig bevarelse på den betingelse at anlæggene var Vej direktoratet økonomisk uvedkom mende, og at de ikke var til gene for færdslen på hovedlandevejene. Det har dog senere vist sig for nogle af disse strækningers vedkommende, at de er udpeget som sorte strækninger be grundet i for mange mørkeuheld. Vejdi rektoratet har i disse tilfælde etableret nye vejbelysningsanlæg. Til nødvendige anlæg som ikke opfyl der vejreglernes krav har Vejdirektoratet siden midten af 80 erne og indtil 1993 investeret ca. 45 mio. kr. til ombygnin gerne har ombygningsaktiviteten væ ret intensiveret, idet der er brugt Ca. 9.5 mio. kr. For disse midler er der ombyg get ca. 31 km hovedlandevejsstrækning. Hvad karaktiserer så et typisk vejbe lysningsanlæg i lyspunkt højde og lyskildestørrelse er den mest anvendte?. En opgørelse for Ca. 90% af anlæggene viser jf. figur i at den mest anvendte lyspunkthøjde er 8 m og den mest anvendte højtryknatriumlyskilde er 100 Wjf. figur 2. Fartdærnpere kræver god belysning Det langt overvejende anvendte belys ningsniveau er L6/LE4, selvom vej reg lerne i visse tilfælde ud fra vejprofil udsiger L7/LE5. Arsagen hertil er den stigende anvendelse af fartdæmpere, som er mangeartede trafiktekniske elementer, der i de fleste tilfælde ved passage kræver retningsændringer for den moto riserede trafik. Ved for lavt belysningsniveau er der betydelig risiko for påkørsler af fartdæmperne. Da fartdæmpernes kom pleksitet kan aflede den motoriserede trafiks opmærksomhed fra de bløde trafi kanter, bør den projekterende være meget omhyggelig med valg af belysningsniveau og placering af arma turerne. Vejbelysningens tekniske udvikling Selvom vejbelysningsreglerne har en hel del år på bagen, har det tekniske indhold ikke været hindrende for en udvikling på området, hvilket skyldes de funktionelle beskrivelser. Vejdirektoratet har ladet gennemregne 4 belysningsanlæg etableret ved vejreglernes start i 1979 med de nyeste armaturer og lyskilder, der er på markedet i dag. Resultatet fremgår af figur 3, hvoraf ses at den tekniske udvikling har reduce ret energiforbruget og anlægsudgifterne betydeligt. Reduceret drift Med hensyn til reduceret drift, dvs. kravet om at belysningen skal kunne reduceres til et lavere nivau i trafiksvage perioder, er der også sket en teknisk udvikling. W Antal Figur 1. Anvendte lyskildestørrelser til belysningsanlægpå hovedlandeveje i Højdeim LAnth Figur 2. Anvendte inastehøjder til belysningsanlægpå hovedlandeveje i Indtil 1992 etableredes den reducere de drift typisk i perioden kl ved at hver anden lyskilde blev slukket. I krydsområder o.l. blev belysningen ikke reduceret. Denne reduktionsform er billig, men belysningskvaliteten ved regelmæssighe den bliver betydelig forringet. Dette kan ved fartdæmpede strækninger være sikkerhedsmæssigt problematisk. Men i 1992 kom et nyt effektregule ringsudstyr på markedet som økonomisk kan konkurrere med den hidtidige redu ceringsform. Uden for kryds og lignende kan alle lyskilders belysningsniveau reduceres med ca. 35%, uden at regelmæssigheden forringes. Det vil sige at et L6 anlæg reduceres til L7 niveau. Herved vil det,

4 Tavlerne DANSK VEJTIDSSKRIFT NR EKSEMPEL NR 1A 2A 13A 14A ANLÆGSGEOMETRI ENSIDIGT ENSIDIGT DOBBELT DOBBELT (LYSPUNKTPLACERING) TIL VEN- TIL VEN- OVER MID- OVER MID STRE STRE TERRABAT TERRABAT BELYSNINGSKLASSE L7 L6 L7 L6 KØREBANEBREDDE (m) ANTAL KØRESPOR PR. KØRE BANE EVT. MIDTERRABAT (m) LYSPUNKTAFSTAND VD - EKSEMPELSAMLING(m) LYSPUNKTAFSTAND NYT MATERIEL(m) BESPARELSE I ANLÆGSUDGIFrER (%) EL-FORBRUG VD - EKSEMPEL (W/m 2) 0,60 1,2 0,57 1,1 EL-FORBRUG NYT MATERIEL (W/m 2) 0,42 0,59 0,24 0,39 BESPARELSE I EL-FORBRUG () Figur 3. Udviklingen i energiforbrug og anlægsudgifter. Figur 4. MiljØfjensk belysningsanlæg. : hvis der ikke er en atypisk trafikforde ung, være forsvarligt at starte reduktions perioden kl. 22 eller måske tidligere. Stort set alle Vejdirektoratets nye vejbelysningsanlæg i 1993 er etableret med effektregulering. Med dette nye systems fleksibilitet er der blevet langt flere muligheder for at optimere energi forbrug og trafiksikkerhed. Miljøhensyn Vejreglerne opfordre kraftigt til at tage miljøhensyn ved at armaturerne er totalt afskærmet i vandret stilling og der anvendes lavest mulige lyspunkthøjder. For Vejdirektoratets anlæg bliver der stillet krav om max. 3 s hældning for armaturernes afskærmning med vandret. Ud over at begrænse fjernvirkningen, sikres at armaturerne ikke blænder trafi kanterne, således at synet ikke tiltræk kes af armaturerne. Det er foruroligende at der stadig ses anlæg som vist på figur 4. I skovområder kan det være meget vanskeligt at opnå tilladelse til etablering af belysning. Men i visse tilfælde kan det efter nogen forhandling opnås tilladel se til det på figur 5 viste miljøtilpassede anlæg. Rundkørsler Nye regler for udformning af rundkørsler er på vej gennem et vejregelforbereden de udvalg. Som grundlag for arbejdet er 86 rundkørsler bygget efter 1. januar 1985 blevet evalueret. Der er herved konstateret en procentvis fordeling mel lem daglys/mørke uheld på 5 1/49, hvil ket er foruroligende idet den normale fordeling er 67/33. Dette har givet anled ning til en særlig undersøgelse, hvor de rundkørsler med mørkeuheld er blevet besigtiget. Uheldene er sket i 12 rundkørsler med varierende kvalitet af belysningsan læggene. Ved besigtigelserne er det konstateret at væsentlige dele såsom midterø og til fartsspor stort set har været beliggende i mørke. Begrænsningerne af færdselsarealerne med kantsten og lignende har haft dårli ge retroreflekterende egenskaber. Figur 6 er et tydeligt eksempel herpå, hvor det på figuren også ses at D15 og Dli er værdiladet forskellig ved at D15 tavlen er belyst. - skal i henhold til reglerne værdilades ens. På figur 7 er vist en belyst rundkørsel, hvor erkendtligheden er langt større. For at undgå mørkeuheld i rundkørsler skal den projekterende være meget opmærksom på synsforholdene i mørke. Før man når frem til rundkørslen er det vigtigt at opdage den og at kunne bedømme afstanden til indmundingen. Endvidere bør man være klar over, hvil ke typer af trafikanter man kan møde i rundkørslen. Før man kører ind i rundkørslen, skal man se eventuelle fodgængere og cykli Figur 5. MiljØtilpasset belysningsanlæg.

5 - Bilernes - Anvendelse - Udformning - Belysning - Belysning DANSK VEJTIDSSKRIFI NR ster i indmundingen og opdage og bedømme afstand og hastighed til cykli ster og biler i rundkørslen og måske i nærmeste tilkørsel til venstre. I rundkørslen skal man kunne se vejbanen og dens begrænsninger, andre trafikanter på vejbanen i rundkørslen og i en vis afstand afkørslen, hvor man skal dreje af. Endvidere skal man i en vis afstand kunne opdage og bedømme afstand til biler, der kører ind i rundkørslen. Ved udkørsel fra rundkørslen skal man kunne se vejbanen og dens begrænsnin ger i afkørslen, cyklister i rundkørslen, der, skal krydse afkørslen og eventuelle fodgængere, der krydser vejbanen i afkørslen. Rundkørsler i mørke I mørke er følgende virkemidler vigtige til løsning af synsopgaverne: lys, cyklisternes lygter og cyklister og fodgængeres brug af retrordflekterende flader. Figur 6. RundkØrsel med dårlig erkendtlighed i mørke. - Vejtavler - Markering der informerer om forhol dene forude og som er placeret så indkørsel og forløb markeres. af tavleflader og af mærkning på kørebanen som er retro reflekterende. af midterøer så denne er synlig på afstand. af midterøens kant med en skrå opragende kantsten, der er hvid og retroreflekterende. af midterø, vejbane og sidearealer i rundkørslen. af vejbanen i tilkørslerne. For at sikre synligheden af midterø og cirkulationsarealet nærmest Øen, bør 3,5 m bred stribe af midterøen nærmest cirkulationsarealet og en 0,7 m bred stri be af cirkulationsarealet nærmest Øen være belyst i henhold til vejregel s belysningsklasse El og E2. Hvor der er fodgængerovergange og cykelbane/cykelsti bør belysningsni veauet i til og frakørselszonen være L6/LE4. Af hensyn til påkørselsrisikoen bør masterne primært placeres i rundkørslens ydre sideareal min. 2 m bag kørebane kant. Master i midterhelle og i midterø bør være eftergivelige eller brudleds master. For at opnå de bedst mulige synsfor hold i rundkørsler har Vejdirektoratet under udvikling et nyt reflektorsystem, som vil gøre armaturerne mere tværstrå lende. Det nye armatur forventes at være til rådighed senest medio Med hensyn til retroreflekterende Figur 7. RundkØrsel med god erkendtlighed i mørke. kantbegrænsinger viser figur 8 eksempel herpå, hvor betonvarerne er udført med hvid cement og lyse tilslagsmaterialer. Eftergivelige master I den færdselssikkerhedspolitiske band lingspian, betænkning nr af december 1988 er der en handlingsplan L-14 for faste genstande uden for køre banen. Heri foreslås at de enkelte vejbe styrelser foretager en systematisk regi strering af de steder på vejnettet, hvor der sker forhoidsmæssig mange ulykker med faste genstande. En af de faste gen stande langs veje er belysningsmaster. I de danske vejbelysningsregler er der ingen krav vedrørende placering af master. Svenskerne har derimod i deres vejbelysningsregler krav om, at der anvendes eftergivelige master i visse kombinationer mellem hastighed og afstand til kørebanekant. I samarbejde med NESA har Vejdirek toratet i 1993 etableret eftergivelige master i 3 krydsområder i Nordsjælland. Anlæggene kan belyse de trafiksikker hedsmæssige aspekter og give praktiske erfaringer med montage af denne type master. Figur 10 viser de betydelige skader det kan medføre at køre ind i de traditionelle master, medens figur 11 viser et påkørselsforsøg af en eftergivelig mast, hvor standerne er betydelig mindre. Kravet til en eftergivelig mast kan populært udtrykkes ved at en passager uden sikkerhedssele skal kunne overleve ved en frontalkollision.

6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 12o 1993 Rotundesten s 15 cm beton cm 25 cm SG 25 cm BS 7 cm Klostersten sct i 15 cm beton 3Q cm BS Cirk elk antsten 15 cm beton l007o 30 cm muld Køreareal Overkørselsoreol Muidbed R:14m Figur 8. Afgrænsning afinidterø i rundkørsel, som giver god markering i mørke. Figur 12. Mast og fundament for eftergi velig mast. Fundamentet vejer 220 kg. Figur 10. Trafikulykke mod traditionel mast. Mastens grundkonstruktion består af 1,5 mm stålplade indvendig forstærket med rundstål, der er hæftesvejst til pla den. Ved kollision slipper hæftesvejsnin gen og sammen med det nyudvildede fundament resulterer i at konstruktionen er eftergivelig som vist på figur 11. Vejdirektoratet er ved at samle oplysninger ind om hvilke eftergivelige og brudledsmaster der findes på marke det.

7 i L i 0(1) o (CD - ()Cl) 0

8 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Videobaserede adfærdsstudier Mai-Britt Herslund, cand.psych., Niels 0. Jørgensen, professor trafik, og Gunnar Petersen, systemkonsulent, Institut for Veje, Trafik og Byplan ved Danmarks Tekniske Højskole Det er muligt grafisk at afbilde trafikanters rute- og hastighedsvalg ved elektronisk databehandling af videodata optaget synkront med to kameraer. På Institut for Veje, Trafik og Byplan ved Danmarks Tekniske Højskole er en ny video- og computerbaseret observationsteknik under udvikling i samarbejde med Vejdirektoratets Trafiktorskningsafdeling. De fleste trafiktekniske emner eller spørgsmål rummer et væsentligt element af trafikantadfærd. Som regel kan man ikke ad teoretisk vej ræsonnere sig til, hvorledes trafikanters adfærd eller reak tioner vil være i en given trafiksituation. Derfor er observationer i virkelig trafik et uundværligt hjælpemiddel, når spørgs mål omkring trafikantadfærd skal bely ses. Selv rent tekniske standarder som kapacitet af signalregulerede kryds base res fundamentalt på trafikantadfærds målinger. I trafiksilckerhedsspørgsmål er trafikantadfærdsmålinger ofte helt af gørende. Trafiktekniske målemetoder Trafiktekniske målemetoder kan groft opdeles i to typer: Hcendelsesmålinger, hvor trafikele menters passage af et målepunkt registreres. Anvendes til fx tællinger, tidsintervalmålinger, hastighedsmå unger over en fast strækning, osv. Målinger af et forløb, hvor trafikele menter følges over en strækning ale ne eller i forhold til andre, fx hvor der måles hastighedsprofiler, konflik ter/samspil, osv. Den målemetode, som beskrives her, er specielt egnet til at beskrive et forløb. hastigheder eller tidsgab kan ikke regi streres med denne metode. Ved videooptagelser skal kameraerne placeres, så de interessante forløb eller konflikter kan følges over en strækning. Fordelen ved denne metode er, at analy serne kan foretages i laboratoriet, at der kan registreres talværd jer fx for passagetidspunkter, og at resultaterne kan kon trolleres. Ulempen er, at metoden nor malt er langsommere end direkte obser vationer. Måles der i et videobillede, kan der p.g.a. perspektivet være betydelige vanskeligheder med at sikre nøjagtighe den. En lodret optagelse fra m høj de ville ofte være ideel. Det er dog næsten aldrig muligt at opnå en sådan kameraopstilling. Stereoskopisk video måling, (CVT-mållng) Den teknik, som beskrives i det følgen de, er udviklet for at opnå fordelene ved videomåling samt for at opnå en væsent ligt bedre målenøjagtighed, end tilfældet er ved almindelig videooptagelse. Ideen bag metoden er meget enkel: Hvis to observatører står i kendte posi tioner og opgiver deres sigteretninger til et punkt, så kan punktets koordinater findes ved simple geometriske beregninger - den beregning som i landmåling kaldes for en fremskæring. De to kameraer er nu observatørerne. Deres hovedretninger, dvs retningerne for kameraernes akser (aksen = skærmbilledets midtpunkt), skal derfor være kendt. De (u,v) koordinater til et ønsket punkt, som kan måles på videoskærmene (se figur 1), repræsenterer vinkler - vi kender altså afvigelserne fra kamera ernes hovedretninger, og dermed kender vi sigteretningerne til punktet. Vi kan derfor udregne skæringspunktet. Hvis vi udfører fremskæringerne med ganske korte mellemrum (fx 0,4 sekun der), får vi fastlagt en bevægelseskurve for et punkt på køretøjet, og vi kan også beregne dette punkts hastighed (Se fig. 2 næste side). Denne målemetode ligger blandt de metoder, som kaldes Computer Vision Technique eller blot CVT. Arsagen til, at navnet også rummer ordet computer er, at de nødvendige geometriske bereg ninger udføres i en PC, som er en inte greret del af det samlede måleudstyr. (se fig. 3. næste side). Måleteknikker til målinger af et forløb Ved direkte observationer med manuel registrering på stedet skal trænede observatører registrere det forhold, som man er interesseret i, fx konflikter mel lem to parter. En fordel er, at analysen næsten er færdig, når observatørerne kommer hjem. En ulempe er, at der kræves en del veluddannede observa tører til målingerne i marken, og at fejl ikke kan kontrolleres. Talværdier for fx Figur 1. Måleprincippet. I u v

9 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR sionelle kameraer i højst mulig kvalitet, som giver billeder med høj opløsning. En tidskode (med angivelse af timer, minutter, sekunder samt frames) indspil les direkte på båndet under optagelserne. Figur 2. Fremskæringer u Billedanalyse og databehandling I laboratoriet afspilles videobåndene i en videoplayer, som er koblet til en PC, der har monteret det nævnte grabber-kort. Selve analyse- og beregningsprogram met, som udregner punkternes koordina ter, er menustyret, (Læssøe Ingeniør firma aps, 1990). Den retning, som kamera i ser i, definerer koordinat systemet, (se figur 5). Kamera Recorder Videoplayer PC Grabberkort Monitor mjsynen. B Y Video tape Figur 3. Signalvejen ved CVT-optagelser. Ki X.Y.Z = 0,0.0 Videobillederne digitaliseres gennem en rundkørsel eller et vejsving) skal et såkaldt grabber-kort. Herefter kan optages fra to synkroniserede videoka maskinen registrere beliggenheden af et meraer. Der fastlægges to fixpunkter (A punkt i videobilledet, dvs at vinklerne u og B), som skal kunne ses i begge kame og v i figur i kan registreres, når måle- rabilleder. Kameraplaceringerne (Kl og punktet udvælges. Hvorledes dette gøres, K2) samt fixpunkterne indmåles i forbeskrives i det følgende. hold til hinanden, (se fig. 4). Kameraerne foretager dernæst samtidi CVT-måling i praksis ge optagelser af trafikanter i anlægget. Det trafikanlæg, hvori der skal måles (fx Optagelserne bør udføres med profes 70 -ji 60-i * :1 EE* Figur 4. Opstillingsskitse. O1STlLLING SKy SE 1 _: 0 1<1 / -/ X (m) Figur 5. CVT-programmets definerede xy,z-plan, (Jørgen Læssøe Ingeniørfirma aps, 1990). Fire undermenuer styrer processen. Først indtastes afstanden mellem fix punkterne A og B samt afstanden fra de to kameraer til henholdsvis A og B. På videoplayeren fremfindes dernæst optagelsen af fixpunkterne A og B set fra kamera 1. Med en computermus placeres et kryds på monitoren i begge punkterne A og B. Samme procedure følges for optagelsen fra kamera 2, hvorefter syste met fastlægger koordinaterne for de to kameraer og de to fixpunkter. Programmet udtegner beliggenheden af punkterne Kl, K2, A og B, således at brugeren kan kontrollere, om program met har opfattet punkternes beliggenhed rigtigt. Hvis brugeren fx under indprik ningen har byttet om på A og B, bliver hele registreringen forkert. Indprikningen af løbende punkter fra kamera i forudgås af indtastning af den exakte starttidskode, således at man ved, hvorfra der skal startes på båndet fra kamera 2. Dernæst angives, hvormange frames (i frame = 1/25 sekund), der skal være mellem hver indprikning. Herefter er systemet klar til indprik ning af de løbende punkter (fx. en bils forlygte eller en cykls forhjul) fra begge kameraer.

10 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Via en speciel programpakke udviklet på IVTB kan resultaterne præsenteres grafisk som en kørekurve, der printes ud på en plan over det undersøgte anlæg, (se fig. 6). Figur 6. KØrekurve. svarer til de indprikkede punkter, der er indprikket med samme tidsaf stand. Dvs jo tættere står, desto lang sommere kører trafikanten. Ud fra det kendte tidsinterval mellem de registrere de positioner kan hastighederne dernæst beregnes, og resultaterne kan præsente res grafisk i en hastighedsprofil, (se fig. 7). 6 2 CVT-metodens fordele og ulemper Trafiktekniske målinger, fx samspils- og konfliktstudier, har hidtil været udført via den enkelte forskers registrering af synlige og målelige adfærdsdata på selve videofilmen. Metodens validitet og relia bilitet svækkes således af en høj grad af subjektivitet. Stillet over for dette problem har CVT metoden operationaliseret selve dataregi streringen, hvilket giver os mere objekti ve informationer om, hvem der rent køreteknisk samspiller i et givet trafikan læg, og hvorledes samspillet foregår (acceleration, deceleration, ruteskift eller stop ). Køre- og hastighedskurverne kan ligeledes give os oplysning om, hvor og hvorledes trafikanterne reagerer i anlæg Eksemplerne viser, hvorledes vi kan studere kørselsgeometri og hastigheds profiler fra observationspunkter på jor den med relativt simple opstillinger. CVT-metoden er imidlertid også veleg meter Bev. KuIsvierej rhoirnvej. 0 net til studier af konflikt og samspil i tra fikken. Konfliktstudier Konfliktteknikken studerer trafikanter på kollisionskurs med speciel focus på de sidste 1 sekunder inden en potentiel trafikulykke. Alvorlige konflikter karak teriseres som sammenbrud i samspillet fston i m fra stoplinieri Figur 7. Hastighedsprofl4 (Ågtstsson, 1990). mellem trafikanterne, og disse sammen brud kan under uheldige omstændighe der medføre en ulykke. Konflikterne stu deres, med henblik på eliminering af eventuelle konfliktskabende faktorer. Nedenfor er vist exempler på CVT optagelser af cyklisters og bilisters fær den gennem en rundkørsel i Nakskov by, (Perlestikkergaderundkørslen). Denne rundkørsel er bygget efter et specielt, hastighedsdæmpende design. Der er således bump i alle tilfarter, mens cykelbanerne har deleheller ved frafarterne med henblik på at skærpe bilisternes opmærksomhed overfor - og samspil med - cyklisterne, (Herslund, 1993). (Se fig. 8 næste side). I den viste figur, har computeren be regnet kørekurven for såvel bilens venst re som højre side. Som nævnt angiver hver * position for een indprikning på videofilmen og dermed programmets beregning af henholdsvis cyklistens og bilistens koordinater. Skæringspunkterne mellem cyklistens og bilistens kørekurver er beregnet, og tidspunktet for trafikanternes passage af skæringspunk tet er angivet. Vi ser, at cyklisten passe rer skæringspunktet hhv. 1,85 sek. (ved bilens højre forlygte) og 1,51 sek. (bilens venstre forlygte) inden bilen. Situationen kan altså defineres som en konflikt, der imidlertid løses ved, at bilisten samspiller (decelererer), hvilket ses af, at ligger helt tæt. Cyklisten holder samme fart gennem anlægget - det kunne se ud som om vedkommende kører i tillid til, at bilisten vil overholde sin vigepligt. Det næste exempel kan også karakteri seres som en konflikt, hvor cyklisten ankommer hhv. 1,31 og 1,10 sekund inden bilisten. (Se fig. 9 næste side). Her er bilisten lidt længere om at bremse ned, og stopper dermed lidt mere brat, står næsten oven i hinanden). Cyklisten synes at speede op efter at være kørt ind i rundkørslen.

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Rundkørsel i Bredsten Lene Herrstedt Gabriel Helmers 8.august 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG

RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG Et belysningsanlæg skal vælges ud fra såvel funktionelle som æstetiske hensyn, og det skal være afpasset til den belysningsopgave, som skal løses. Belysningsanlægget

Læs mere

Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten?

Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? Af Kenneth Kjemtrup,Vejdirektoratet, kk@vd.dk Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt, lau@fa.dk Kai Sørensen, DELTA, ks@delta.dk Den store andel af mørkeuheld

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA

af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Forord To undersøgelser, med års mellemrum, har vist at

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning

Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde Pia Brix og Kai Sørensen, 7. november 05. Indledning Demonstrationen fandt sted om aftenen

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Erfaringer med busvenlige bump

Erfaringer med busvenlige bump Erfaringer med busvenlige bump Forfatter: Projektleder Jacob Deichmann, Rambøll Nyvig A/S Tlf. 45 74 36 43, e-mail jpd@nyvig.dk. Indledning Bump er den mest anvendte type fartdæmper i Danmark. Bump er

Læs mere

Håndbog for vejbelysning

Håndbog for vejbelysning Håndbog for vejbelysning Kenneth Munck ÅF Lighting 2014.11.19 Hvorfor etableres vejbelysning? Vejbelysningens funktionelle formål At forbedre trafiksikkerheden for alle trafikanter At sikre de bløde trafikanter

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Valgplakater på vejarealer

Valgplakater på vejarealer Valgplakater på vejarealer Vejledning om opsætning af valgplakater September 2017 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater Dato: September 2017 Tryk: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 1 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Jens Erik Thinggaard 1

Jens Erik Thinggaard 1 Evaluerende 1 Dette program, er en introduktion til evaluerende prøver, hvor prøvernes opbygning, spørgeformer og begreber gennemgås. 2 Der er højre vigepligt i krydset.... Jeg har ubetinget vigepligt...

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.

Læs mere

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre. Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.

Læs mere

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Til Aarhus Kommune Dokumenttype Rapport Dato 2011-10-04 TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Revision 1 Dato 2011-10-04 Udarbejdet af EGS Kontrolleret af LLJ Godkendt af Beskrivelse EGS Ref. Rambøll Olof

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Ny vejregel om variable tavler

Ny vejregel om variable tavler Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider.

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider. Retroreflekterende vejtavler i Danmark Kai Sørensen, DELTA, 28. september 2010 Forord Dette notat er udarbejdet på foranledning af NMF. 1. Indledning I det følgende refereres der til pren 12899-6, som

Læs mere

Erfaringer med eftergivelige master

Erfaringer med eftergivelige master Erfaringer med eftergivelige master Anvendelse af eftergivelige master til vejudstyr er så småt ved at vinde mere og mere indpas på det danske vejnet. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager er dette glædeligt,da

Læs mere

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Indledning I forbindelse med kommunalreformen vil de nye storkommuner have et behov for at udarbejde en klassificering af deres vejnet

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

Vejregler om vejafmærkning

Vejregler om vejafmærkning Nyheder Kommende ændringer Kim Schwartzlose Afdelingsleder, Moe & Brødsgaard Fagsekretær for vejregelgruppen om vejafmærkning side 1 Præsentation Baggrund Hvad er der sket i 2010? Hvad er planen i 2011?

Læs mere

BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE

BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE Forord: Denne belysningsplan er udarbejdet for RANDERS kommune med det formål at få lavet en samlet overordnet plan for vejbelysningsområdet i kommunen. Randers kommune har

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde.

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde. Vejarbejde Ofte antages det bevidst eller ubevidst at trafikken selv finder ud af at komme udenom et vejarbejde. Ved vejarbejde er det en god idé at tage særlige hensyn til cyklister, der er mere følsomme

Læs mere

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK DANSK INDLÆG TIL PKT. 1.2 Vejdirektoratet Vejstandardafdelingen Vejregelgrupper og ad hoc grupper Håndbøger, Vejledninger mv.

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag B: Virkemiddelkatalog 01 FORORD Denne vejledning indeholder det virkemiddelkatalog, som Bornholms Regionskommune har besluttet at udarbejde i tillæg til Trafikplan

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Det er kort fortalt baggrunden som kommunen har formuleret til en opgave.

Det er kort fortalt baggrunden som kommunen har formuleret til en opgave. Titel: Udformning af veje foran skoler, idékatalog og udformning ved seks skoler Forfatter: Birger Villadsen, projektleder, trafiksikkerhedskonsulent, COWI, bivi@cowi.dk Opgaven Stadig flere forældre kører

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Belysningsplan. for statens veje

Belysningsplan. for statens veje Belysningsplan for statens veje Oktober 2007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 P0stboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 Telefax 3315 6335 vd@vd.dk Vejdirektoratet.dk Belysningsplan for statens

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

HÅNDBOG OM SUPERCYKELSTIER

HÅNDBOG OM SUPERCYKELSTIER HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM SUPERCYKELSTIER Oktober 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter... 6 2 RESULTATER AF HØRINGEN... 7 Høringssvar

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Supplerende undersøgelse af trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 1. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Version 1 Marts 2009 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat

Læs mere

Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001

Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nye Vejregler for broer og tunneler Af Jørn Lauridsen Vejdirektoratet Broafdelingen Formand, Projektgruppe 4 jl@vd.dk

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 9 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW PROJEKTNR HANDLINGSPLAN A050402 DOKUMENTNR A050402-101 For gadebelysning VERSION 01 UDGIVELSESDATO 18 august 2014 UDARBEJDET PIAW KONTROLLERET GODKENDT PROJEKTNR A050402 DOKUMENTNR A050402-101 VERSION

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere