Afsnit 2 Generel budgetinformation

Transkript

1 Generel budgetinformation

2

3 Budgetinformation Budget 2019 ( ) Faaborg Fjord Den 22. Faaborg august Fjord Den august 2015

4 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger... 2 Vores budget... 5 Direktion, stabe og øvrig administration... 5 Opvækst og Læring... 7 Sundhed og Omsorg Arbejdsmarked By, Land og Kultur

5 Indledende bemærkninger Denne budgetmappe indeholder forslag til næste års budget. Der er forslag til effektiviseringer og besparelser, der skal være med til at imødekomme kommunens økonomiske udfordringer. Og der er forslag til nye tiltag, der skal være med til at skabe en positiv udvikling i vores kommune. Vi har igen i år valgt at indlede det omfattende materiale med en kort præsentation af den overordnede økonomi i kommunen samt en tur rundt i vores organisation. Dette for at give et billede af den kontekst, som forslagene er fremsat i. Udgangspunktet I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi godt styr på økonomien, men der er en række forhold omkring de tilskud, som vi får fra staten, som betyder, at udfordringen i forhold til at få de kommende års budgetter til at hænge sammen er større i år end den plejer. Forhandlingerne om et nyt kommunalt udligningssystem brød sammen i april 2018, og det betyder, at det nuværende udligningssystem fortsætter. Det medfører at Faaborg-Midtfyn Kommune mister 45 mio. kr. i tilskud og udligning fra det ene år til det andet. Det er derfor blevet besluttet, at der skulle findes forslag til besparelser for 40 mio. kr. til at imødegå udfordringerne. Vel og mærke besparelsesforslag, som kommer oven i et effektiviseringsmål på 30 mio. kr. Her ud over har vi fortsat en række udfordringer som på sigt presser os økonomisk. Som flere andre kommuner har vi en demografi under forandring i retning af flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Samtidig har vi et relativt lavt skattegrundlag og oplever også et stigende udgiftspres inden for det sociale område. Det er således fortsat nødvendigt at føre en stram økonomisk politik. Sideløbende hermed er der enighed om at prioritere kommunens udviklingsstrategi, hvorfor der er afsat forskellige rammer til nye investeringer i anlæg og ny drift. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Den 7. juni 2018 indgik regeringen og Kommunernes Landsforening en økonomiaftale for 2019, som sætter rammerne for kommunernes økonomi næste år. Aftalen medfører, at kommunerne igen i 2019 får det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. Anlægsrammen udvides fra 17 til 17,8 mia. kr. for kommunerne som helhed. Endvidere udvides bloktilskuddet med 1,7 mia. kr., som tiltænkes kernevelfærd i kommunerne. Økonomiaftalen for 2019 er mere fordelagtig end vi havde forudsat ved budgetlægningen sidste år. I forbindelse med budgetlægningen sidste år forudsatte vi, at kun 2 mia. af finansieringstilskuddet ville forsætte. Vi havde heller ikke forventet en stigning i anlægsrammen på de 800 mio. kr. og ej heller stigningen i bloktilskuddet på 1,7 mia. kr. Det er alt sammen med til at have en positiv effekt på vores budget. Til trods for at økonomiaftalen er bedre end forudsat, er kommunens økonomi fortsat under pres. For det første mister vi de 45 mio. kr. i tilskud og udligning og for det andet er der flere af forbedringerne som ikke er faste dele af kommunens finansiering. Vi kan derfor ikke være sikker på, at det fortsætter. For det tredje har det været nødvendigt at forhøje en række budgetter givet det nuværende serviceniveau, som følge af ændringer i demografien, øgede udgifter til sårbare børn og unge, øgede udgifter til handicap og psykiatriområdet, øgede udgifter til den kommunale medfinansiering m.fl. 2

6 Det samlede resultat Det samlede basisbudget for 2019 udviser et underskud på 46,7 mio. kr. Dette under forudsætning af, at der vedtages effektiviseringsforslag for 30 mio. kr. Endvidere er der afsat en pulje til ny strategisk drift på 15 mio. kr kr Finansiering Drift og renter Resultat af ordinær drift Anlæg Finansforskydninger Resultat De primære årsager til underskuddet er en følge af lavere tilskud og udligning samt stigende basisbudgetændringer på driften. Af større stigninger i basisbudgettet på driftssiden kan nævnes området for sårbare børn og unge, handicap og psykiatri, den kommunale medfinansiering af sygehusvæsenet m.fl. Det resulterer samlet set i merudgifter på 30,1 mio. kr. (eksklusiv overførselsudgifterne). Der sker også ændringer i kommunens tilskud som følge af ændrede forudsætninger for den kommunale udligning. Der sker en udligning mellem kommunerne på baggrund af en række sociale kriterier så som antal ledige, enlige forsørgere, fald i folketal mv. Hertil kommer, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke længere opfylder det såkaldte tilbagegangskriterium, som i 2018 udløste et tilskud på 66 mio. kr. Årsagen er, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke længere har oplevet et samlet fald i antal indbyggere set over de seneste fem år. Ændringer i disse forudsætninger medfører et fald i kommunens samlede tilskud på 45,4 mio. kr. Alt i alt fås et samlet underskud på 46,7 mio. kr. Der er fortsat en række ubekendte, som kan ændre det samlede billede. Det gælder bl.a. lånefinansiering, yderligere ændringer på driften eller et eventuelt tilsagn om tilskud fra Økonomi og Indenrigsministeriets centrale pulje på 300 mio. kr. til særligt vanskeligt stillede kommuner ( 16 tilskud). Hertil kommer en senere stillingtagen til valg af enten statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller selvbudgettering. Ny drift og anlæg Til udvikling af kommunen herunder understøttelse af udviklingsstrategien - er der udarbejdet forslag til ny drift, som beløber sig til i alt 60,2 mio. kr. over perioden Herunder vises fordelingen af forslag til ny drift på centre og stabe. 3

7 Sundhed og Omsorg 25% Politik og Strategi 21% Arbejdsmarked 17% Direktion FMK 4% Opvækst og Læring 8% By Land og Kultur 25% Endvidere er der forslag til signaturprojekter for 21,5 mio. kr. Sammenlagt er der forslag til driften for 81,7 mio. kr. På anlægssiden er der fremsat forslag til projekter for i alt 301,76 mio. kr. fordelt over fire år. Herunder vises fordelingen af forslag til anlæg på centre og stabe. Opvækst og Læring 40% Sundhed og Omsorg Politik og Strategi 4% 6% By Land og Kultur 50% Hertil kommer forslag til signaturprojekter for i alt 79,4,0 mio. kr. Samlet set er der forslag for i alt 381,1 mio. kr. Anlægsrammen udgør for alle fire år 464,6 mio. kr. En del af anlægsmidlerne skal anvendes til vedligeholdelse af de kommunale bygninger og veje samt til at understøtte de løbende strukturtilpasninger, der er nødvendige for at opretholde en effektiv drift. Andre dele af anlægsrammen skal finansiere nye anlæg, der kan medvirke til at realisere udviklingsstrategiens mål om flere tilflyttere. 4

8 Vores budget Faaborg-Midtfyn Kommunes budget er overordnet set inddelt i 5 bevillinger; Direktion, stabe og øvrige administration Opvækst og læring Sundhed og omsorg Arbejdsmarked By, land og kultur I de følgende afsnit vil indholdet af de 5 områder nærmere blive beskrevet. Direktion, stabe og øvrig administration Direktion, stabe og øvrige administration består af budgettet til Faaborg-Midtfyn Kommunes centrale administration, herunder de to stabsfunktioner Økonomi og Løn samt Politik og Strategi, men også administrationen vedrørende de fire koncernområder Opvækst og Læring, Sundhed og Omsorg, Arbejdsmarked samt By, Land og Kultur. Basisbudgettet udgør i alt 386,1 mio. kr. og fordeler sig som følger: Det er stabene Økonomi og Løn samt Politik og Strategi som har budgetansvaret for fællesudgifterne. Fællesudgifterne vedrører udgifter på tværs af organisationen, herunder barselspuljen, tjenestemandspensioner, betaling for IT-systemer, udgifter vedrørende det politiske niveau, udgifter til råd og nævn, advokatbistand mv. Stabenes funktioner er kort beskrevet nedenfor, mens den øvrige administration for de fire koncernområder indgår som en del af beskrivelsen for koncernområderne. Økonomi og Løn Staben Økonomi og Løn har det overordnede ansvar for gennemførelse af målsætningerne i Faaborg-Midtfyn Kommunes Økonomiske Politik. Det sker via tilrettelæggelse og varetagelse af kommunens budgetlægning, effektstyring og finansielle strategi m.m. 5

9 Staben servicerer både det politiske og administrative niveau. Økonomikonsulenterne forestår opgaver inden for budget, regnskab, økonomi- og effektstyring, analyse- og ledelsesinformation samt lån, kapitalforvaltning og likviditetsstyring. Løn- og personalekonsulenterne sørger for, at kommunens medarbejdere får den rette løn til rette tid, forhandler med de faglige organisationer og rådgiver hele organisationen om overenskomstmæssige, ansættelsesretlige samt øvrige løn- og personalemæssige forhold. Staben varetager tillige kommunens opkrævningsfunktion samt inddrivelse af ejendomsskatter og øvrige fordringsberettigede krav. Kontrolenheden i Økonomi og Løn tager sig af sager, hvor der er mistanke om snyd, vedrørende dobbeltforsørgelse mm. Arbejdet med indkøb og udbud er ligeledes forankret i staben, hvor konsulenterne i samarbejde med Fælles Indkøb Fyn, og i overensstemmelse med udbudsstrategien og indkøbspolitikken, sørger for udbud af varegrupper. Det sikres samtidigt, at kommunens indkøb foretages bedst og billigst og så digitalt som muligt. Koordinering af den borgerrettede befordring varetages af befordringskoordinatoren i Økonomi og Løn, som har den administrative kontakt til vognmænd og trafikselskab. Der er et tæt samarbejde med de eksterne områder, der visiterer til kørslen. Medarbejderne i Økonomi- og Løn fungerer desuden som konsulenter for de decentrale institutioner og varetager samtidig en controllerrolle i forhold til de konkrete opgaver, som staben varetager. Politik og strategi Politik og Strategi understøtter direktionen, koncernledelsen, lederforum, Hovedudvalget og den politiske del af organisationen, blandt andet med afholdelse af møder i kommunalbestyrelsen og de faglige udvalg. Politik og Strategi understøtter arbejdet med Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi, og er tovholder for fastholdelse og prioritering af de tværgående indsatser i projektorganisationen. HR-teamet varetager kommunens arbejdsgiverfunktion. Det indebærer opfølgning på sygesamtaler, ansættelse og afskedigelse, forhandlinger med de faglige organisationer, rådgivning af de decentrale ledere i personalespørgsmål, administration af MED-system og arbejdsmiljø, konsulentbistand inden for forandringsledelse, lederudvikling, arbejdsmiljø og trivsel, særlige rekrutteringsopgaver og konsulentbistand til direktionsprojekter. Staben servicerer den øvrige organisation med konsulentbistand inden for jura, forsikring, kommunikation, køb og salg af ejendomme mv. Staben varetager også opgaver inden for erhvervsog turismeservice samt bosætning. IT-afdelingen er forankret under Politik og Strategi. IT varetager indkøb, opsætning, drift og bortskaffelse af alle former for IT-udstyr og telefoner. Afdelingen varetager desuden elektronisk dokumenthåndtering og er en aktiv deltager i alle former for projekter, som direkte eller indirekte bruger eller berører kommunens IT-installationer. 6

10 Opvækst og Læring Koncernområdet Opvækst og Læring består, af Center for Opvækst og Læring, 10 folkeskoler på 14 matrikler, Heldagsskolen, Ungdomsskolen, 4 overordnede daginstitutioner (i alt 22 børnehaver), Dagplejen samt Den Kommunale Tandpleje. Budget 2019 fordeler sig inden budgetforhandlingerne på følgende vis mellem Center for Opvækst og Læring og de decentrale enheder under Opvækst og Læring. Samlet budget Opvækst og Læring i kr. Udgifter Indtægter Netto Center for Opvækst og Læring Decentrale enheder I alt Børne- og Ungepolitik Børne- og Uddannelsesudvalget har udarbejdet en ny børne- og ungepolitik, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 8. august 2016 og som danner grundlag for fremtidens strategiske arbejde på området. Politikken bliver tænkt ind i udarbejdelsen og udmøntningen af alle fremtidige strategier på tværs af hele børne- og ungeområdet. Nedenstående plancher viser hvorledes man tænker den bliver implementeret i kommunen på forskellige niveauer. Center for Opvækst og Læring Center for Opvækst og Læring er en tværfaglig organisation med personale, der består af socialrådgivere, pædagogiske konsulenter, psykologer, tale-hørekonsulenter, læse/stavekonsulent, UU-vejledere, sundhedsplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, familierådgivere, kontaktpersoner, pladsanvisere samt øvrigt administrativt personale. Størsteparten af personalet i centret er budgetteret på konto 6 under Direktion, stabe og øvrig administration. Opvækst og Læring 7

11 arbejder inden for flere forskellige lovområder, hvoraf lov om social service, folkeskoleloven og dagtilbudsloven kan nævnes som nogle af de væsentligste. Centeret understøtter skoler og daginstitutioner. Forebyggelses- og myndighedsområdet er derfor organisatorisk inddelt i 3 områder: småbørn (0-6 år), børn (7-12 år) og unge (13-18 (22) år). Nettobudgettet for Center for Opvækst og Læring fordeler sig som vist i nedenstående diagram. 48 procent af budgettet går til skoleområdet, hvor størstedelen af budgettet er afsat til kommunale specialskoler og interne skoler samt bidrag til statslige og private skoler. 37 procent er afsat til myndighedsområdet (sårbare børn og unge). 9 procent af budgettet går til dagtilbudsområdet, hvor en stor del går til private institutioner. 4 procent vedrører sundhedsudgifter (Den Kommunale Tandpleje og Sundhedstjenesten) og der er afsat 1 procent vedr. merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste. Fordeling af budget på funktioner vedr. Center for Opvækst og Læring 0% 37% 48% 9% 4% 1% 0% 1% 22 Folkeskolen m.m. 30 Ungdomsuddannelser 38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 62 Sundhedsudgifter m.v. 22 Central refusionsordning 25 Dagtilbud m.v til børn og unge 28 Tilbud til børn og unge med særlige behov 38 Tilbud til voksne med særlige behov Skole og dagtilbud Det samlede nettobudget for de decentrale institutioner fordeler sig som vist i nedenstående diagram. Det fremgår, at en stor del af budgettet vedrører skoleområdet, dvs. folkeskoler og skolefritidsordninger (inkl. SFO2). Dagtilbud, hvorunder dagpleje, allokerer 32 procent af budgettet. Sundhedsudgifterne ved den kommunale tandpleje har 3 procent og 3 procent går til Folkeoplysning og fritidsaktiviteter, der vedrører ungdomsskolevirksomhed. 8

12 Fordeling af budget på funktioner decentrale enheder 32% 3% 62% 3% 22 Folkeskolen m.m. 38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 62 Sundhedsudgifter m.v. 25 Dagtilbud m.v til børn og unge Undervisning Kommunens 10 folkeskoler, Ungdomsskolen og Heldagsskolen i Vantinge drives som decentrale enheder jf. Folkeskoleloven/Ungdomsskoleloven og de af kommunalbestyrelsen udstukne rammer. Koncernområdet Opvækst og Læring har fokus på understøttelse og udvikling af skoleområdet i samarbejde med de enkelte skoler, herunder: Opfølgning på politiske aftaler Følge og udvikle arbejdet med læringsresultater Inkluderende læringsmiljøer Fremme læringen gennem brug af it i undervisningen Natur & Science Kompetenceudvikling, herunder kurser og efteruddannelse Diverse netværk Trivsel på folkeskolerne Samarbejde med ungdomsuddannelser Ungdomsskolen Undervisningsområdet i tal I Faaborg-Midtfyn Kommune forventes der elever på de kommunale skoler i Her ud over er der: 126 elever i specialklasser på tre skoler 52 elever i heldagstilbud i Heden-Vantinge 84 elever i to-sprogsundervisning for klasse fordelt med 3 klasser på Nordagerskolen, 2 klasser på Brahesminde Skole, afdeling Horne, samt 2 klasser på Øhavsskolen. 24 elever i to-sprogsundervisning for klasse i Ungdomsskolen, 1 klasse i Ringe og 1 klasse i Faaborg. 9

13 17 elever i heltidsundervisning i Ungdomsskolen (inkl. ikke uddannelsesparate elever) Derudover har vi: 80 elever på specialskoler uden for kommunen 34 i skoletilbud på Ringe Kost- og Realskole 17 elever på interne skoler på opholdssteder 16 elever i øvrige specialtilbud elever på friskoler 355 elever på efterskoler Faldende børnetal Børnetallet i kommunen er faldende og en elevtalsprognose med udgangspunkt i befolkningsprognosen frem til 2033 har COWI beregnet nedenstående elevtalsprognose for kommunens folkeskoler: SFO SFO'er er en del af folkeskolen, og derfor følger den folkeskoleloven. Hvis der er en skolefritidsordning ved den skole, som et barn skal gå i, og der er plads i ordningen, skal barnet optages i skolens skolefritidsordning. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om der skal oprettes SFO er i tilknytning til en eller flere af kommunens folkeskoler. Reglerne for SFO findes i folkeskoleloven. Der forventes elever i de kommunale SFO er i

14 Lærernes arbejde Lov 409 om lærernes arbejdstid har medført nye arbejdstidsregler for lærerne med en øget tilstedeværelse på skolerne og mere tværgående samarbejde. Der er i Faaborg-Midtfyn Kommune indgået en lokal arbejdstidsaftale med Danmarks Lærerforening. Udvikling på området Prioritering af kompetenceudvikling af det pædagogiske personale på skolerne Der arbejdes fortløbende med kompetenceudvikling af undervisningsområdet - herunder at kvalificere læring og trivsel på kommunens folkeskoler. I forbindelse med Folkeskolereformen er der nationalt og lokalt satset på kompetenceudvikling. Dette gælder både en økonomisk og faglig satsning, som skal fremme en udvikling, hvor medarbejderne kan arbejde kvalificeret efter de nye mål, metoder og samarbejdsformer. Sproglig opmærksomhed og faglig læsning I en længere periode har skolerne haft ekstra fokus på læsning og der er iværksat udviklingsarbejde på området, herunder realiseringen af en kommunal læsestrategi, et projekt om faglig læsning samt et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Læsetilbud for elever i læsevanskeligheder Læsetilbuddet til elever i læsevanskeligheder består af et undervisningsforløb og et kompetencecenter. Forløbet henvender sig til elever i store læsevanskeligheder og foregår dels i et særligt tilrettelagt forløb og dels i hjemklassen. Læsetilbuddet er placeret på Nordagerskolen og har 10 elever i målgruppen fra 4.-6.klasse, som kommer fra forskellige folkeskoler i kommunen. Lærerne fra læsetilbuddet underviser i undervisningsforløbet og elevernes egne lærere varetager undervisningen i hjemklassen med vejledning fra personalet i læsetilbuddet. Inklusionsarbejdet Inden for den almene specialundervisning er fokus stadig rettet mod bedre inklusion af elever med særlige behov. De konkrete erfaringer og opgørelser viser, at de valgte strategier, herunder kompetenceudvikling, giver positive resultater. Som led i kommunalbestyrelsens strategi på området er der løbende udlagt ressourcer til skolerne for netop at give skolerne mulighed for at tilbyde eleverne kvalificeret undervisning på alle niveauer. Udlægning af ressourcer er sket ud fra følgende overvejelser: Skolernes mulighed for inklusion øges Skolerne fastholder ansvaret for eleven Skolerne kender eleverne bedst og ved, hvilke tiltag den enkelte elev har brug for Skolerne kan yde en hurtigere og mere fleksibel indsats Skolerne kan udvikle solide inkluderende strukturer (ressourcecentre/specialafdelinger) Skolerne har mulighed for kompetenceudvikling af personalet. Udvikling af den kulturelle rygsæk Som noget unikt får alle elever på både folkeskoler og friskoler mulighed for at lære kulturens sprog sammen med en lang række kulturaktører. Derfor er der udviklet en kulturel rygsæk til alle 11

15 skoleelever, som gennem møder med sublim kunst og kultur præsenterer eleverne for og giver dem mulighed for at fordybe sig i kunstens forskellige udtryk og i den fælles kulturarv. Vejen til den digitale skole På folkeskolerne har alle eleverne i klasse fået en computer, som de får til låns indtil de afslutter 6. klasse. Efter sommerferien får de nye 0. klasser også en computer, og så vil alle klasser have ens computere. Der er investeret ca. 7 mio. kr. i de ca Chrome Books, der er uddelt til eleverne på vores folkeskoler. Med denne digitale satsning ønskes at fremme en god og varieret undervisning, som kan styrke elevernes læring, bl.a. gennem markant øgede muligheder for at eleverne kan søge viden og meget aktivt bidrage til egen læring. Dagtilbud Børn Dagtilbudsområdet spiller en væsentlig rolle i den nye udviklingsstrategi i forhold til at skabe bosætning, beskæftigelse og branding af kommunen. Dagtilbudsområdet skal samlet set lykkes med at øge kvaliteten forstået som det enkelte barns udbytte af dagtilbuddet og forældrenes positive oplevelse af kommunens tilbud. Mangfoldigt dagtilbud I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi et mangfoldigt tilbud til børn i alderen 0-6 år. For de 0-2-årige børn er dagpleje det primære pasningstilbud, men også både kommunale og private vuggestuer, private pasningsordninger og pasning af egne børn benyttes i kommunen. For de 3-5-årige børn er børnehaven (kommunale, selvejende og private) det primære pasningstilbud. I nedenstående skema fremgår antallet af børn der er budgetteret med i de enkelte pasningsordninger i 2019, samt bruttoudgiften pr. barn. Bruttoudgifterne er beregnet primo juli 2018, og vil kunne ændres i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober. Pasningstilbud Antal børn Bruttoudgift pr. barn Variable udgift pr. barn dagpleje kr. Variable udgift pr. barn i kommunale og selvejende vuggestuer Variable udgift pr. barn i kommunale og selvejende børnehaver kr kr. Tilskud pr. plads til privat vuggestue kr. Tilskud pr. plads til privat børnehave kr. Tilskud pr. plads til forældre der passer eget barn Tilskud pr. plads til privat pasning 0-2 årige Tilskud pr. plads til privat pasning 3-5 årige Specialiserede dagtilbud uden for kommunen ekskl. kørsel pr. barn kr kr kr kr. 12

16 Støtte i barnets nære miljø og specialpædagogiske pladser Af vejledningen til Dagtilbudsloven fremgår det, at "Tidlig opmærksomhed i forhold til de udsatte børn i dagtilbud er en væsentlig forudsætning for i tide at kunne sætte ind med en målrettet indsats og på den måde undgå, at problemerne omkring barnet vokser sig store". De kommunale og selvejende institutioner har et budgetbeløb pr. barn, så de har mulighed for at yde en tidlig forebyggende indsats, hvis et barn viser sig at have behov for særlig støtte i en periode. Støtte til børn i private institutioner ydes også af institutionen. Her visiterer Center for Opvækst og Læring timer til det enkelte barn, hvorefter institutionen får penge til at løse opgaven. Visitationen sker på baggrund af en skriftlig ansøgning fra forældrene, som typisk er udarbejdet i samarbejde med institutionslederen fra den private institution. Denne praksis skyldes, at visitationen er en myndighedsopgave, der ikke må udlægges til private institutioner. For de børn der ikke trives og udvikles i det almindelige dagtilbud, er der 11 specialpædagogiske pladser, som er opdelt i små børnegrupper tilknyttet Børneområde Vest (Symfonien i Nr. Søby), hvor der er afsat flere personaletimer til det enkelte barn og personalet er uddannet til at understøtte børnenes særlige behov. Ligeledes er der 3 enkeltintegrerede pladser i Toftegårdens Børnehaver i Faaborg, hvor børnene er integreret i institutionens øvrige børnegruppe, men med en højere personalenormering og særligt uddannet personale. Et barn kan have vanskeligheder, som vi ikke kan understøtte med kommunens egne specialpædagogiske tilbud. Barnet vil da blive tilbudt plads i en specialbørnehave, der har særlige kompetencer i forhold til barnets behov. Disse pladser købes uden for kommunen. Familier med børn i specialbørnehave uden for kommunen er berettiget til at få kørslen dækket. De budgetterede udgifter i forbindelse med den forebyggende indsats og de specialpædagogiske pladser, fremgår også af ovenstående skema. Hjælp til udsatte børn og unge Når et barn eller en ung er i problemer kan barnet, den unge eller forældrene henvende sig til Center for Opvækst og Læring og få råd og vejledning. Det er dog ikke alle, der har behov, som selv henvender sig for at få hjælp. Derfor har alle - både borgere og professionelle - der har mistanke om, at et barn er i alvorlige problemer, pligt til at sende en underretning til kommunen omkring sin bekymring for barnet. Underretninger Center for Opvækst og Læring modtager omkring underretninger om året. Kommunen har pligt til at reagere på underretninger indenfor 24 timer efter modtagelsen. En del af underretningerne vedrører børn, som i forvejen er kendte og ca. 1/3 af underretningerne medfører, at der oprettes en ny social sag. Der skal i disse sager udarbejdes en børnefaglig undersøgelse inden for en lovbestemt tidsfrist på fire måneder. Et fremskudt underretningsteam har siden april 2017 arbejdet forebyggende ude på skoler og daginstitutioner, samtidig med, at det er dem, der vurderer og behandler de indkomne underretninger. Denne kombination forventedes, at kunne nedbringe antallet af underretninger, der modtages i Center for Opvækst og Læring, idet en del af de børn, der ellers ville komme underretninger på forventeligt hjælpes forebyggende (i skole-/dagtilbudsregi) inden deres problemer vokser sig alt for store. 13

17 I 2017 ses der en faldende tendens i antallet af modtagne underretninger, dog er denne tendens ikke fortsat i de første 5 måneder af På det samlede børneområde arbejdes der ud fra en kommunal vedtaget Handleguide, som beskriver serviceniveauet i forhold til de udsatte børn på det samlede børneområde. Handleguiden kan findes på kommunens hjemmeside via følgende link 1 Fokus på den forebyggende, tidlige og tværfaglige indsats De pædagogisk/psykologiske konsulenter arbejder med at understøtte alle skoler og daginstitutioner i kommunen - såvel i kommunal, som i privat regi. PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), som er den del, der servicerer og understøtter skoledelen, udarbejder alle undersøgelser, testninger m.m., når der skal tages stilling til om en elev skal modtage specialundervisning. Center for Opvækst og Læring samarbejder med eleven og familien samt elevens nuværende skole om disse opgaver. Når elevens undervisningsmæssige behov er afdækket, visiteres eleven til specialundervisning, specialklasserække, specialskole eller lignende. Herudover understøtter PPR elever i normalundervisningen, når de decentrale enheder/familierne har behov for det. Endelig laver PPR-personalet tidligt forebyggende arbejde jf. Servicelovens 11 stk. 3 Råd og vejledning. Dette kan f.eks. være i form af gruppeforløb enten til forældre eller børn med samme udfordringer (f.eks. forældre til børn med ADHD, eller børn i skilsmisseproblematikker), forebyggende samtaler, gruppesamtaler, familierådslagninger eller forudsigelsesmøder m.m. Indsatserne tilbydes familierne så hurtigt som overhovedet muligt i et forsøg på at stoppe begyndende mistrivsel hos børn og unge og dermed hindre, at der bliver behov for yderligere

18 indsatser. Centeret for Opvækst og Læring tager således over på opgaven, når skole- og daginstitutioner sammen med familien ikke har formået at hjælpe barnet tilstrækkeligt i tide Myndighedsarbejde Center for Opvækst og Læring arbejder med at sikre barnets tarv i forhold til lovgivningen. Dette sker som oftest i et samarbejde med forældrene, men kan i få tilfælde ske uden forældrenes accept. Når et barn/en ung er i alvorlige problemer, skal der laves en børnefaglig undersøgelse. Her vurderes det i et tværfagligt team, hvilke(n) indsats(er), der kan hjælpe barnet til at komme i bedre trivsel. Serviceloven giver mulighed for en del tilbud, der gives efter 52 for at hjælpe barnet til at kunne bo hjemme. Af forbyggende tilbud i hjemmet kan nævnes familiebehandling, aflastning samt støttekontaktperson for barnet eller for hele familien. Der er budgetteret med en udgift på samlet 56,7 mio. kr. til området i 2019 inklusive det tidlige forebyggende arbejde. I de situationer, hvor barnet er i så alvorlige problemer, at det ikke længere kan bo fast hos sine forældre anbringes barnet uden for hjemmet. Der arbejdes altid på, at anbringelsen sker i det nære miljø, hvis det er muligt og relevant. Der findes forskellige typer af anbringelsessteder både i privat, kommunalt og regionalt regi: Netværksplejefamilier, plejefamilier, opholdssteder, kost- og efterskoler, skibsprojekter, døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner samt anbringelse af unge på eget værelse. Anbringelser forekommer kun, når vilkårene omkring barnet og barnets situation er fremlagt for ledelsen i Opvækst og Læring. Hovedparten af de børn, der bliver anbragt uden for hjemmet anbringes med forældrenes samtykke og i tæt samarbejde med Opvækst og Læring. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at bruge tvangsparagraffer, hvor Opvækst og Læring overtager myndigheden fra forældrene. Disse beslutninger træffes i møde i Børn- og Ungeudvalget og er således ikke en administrativ, men en politisk beslutning. Det er en dommer, der leder disse møder. 15

19 Antallet af anbringelser har historisk været svingende, jf. ovenstående. Der er i 2019 budgetteret med 174 anbragte børn, hvilket svarer til en udgift på 82,8 mio. kr. Under Center for Opvækst og Læring hører 2 anbringelsessteder (Børnehuset Damtoften og Børnehuset Fjelleruphus), hvor der er døgndækning af pædagogisk personale året rundt. Handicappede børn samt kronisk eller langvarigt syge børn Cirka ¼ af de familier, der søger hjælp i Center for Opvækst og Læring har kronisk, langvarigt syge eller handicappede børn. Udover ovenstående muligheder i lovgivningen til familier med handicappede børn, er der i Serviceloven mulighed for at søge dækning for de merudgifter, der er ved at have et handicappet barn ( 41). Forældre kan ligeledes søge om tabt arbejdsfortjeneste til pasning af deres barn ( 42). Endvidere er der for handicappede børn over 12 år mulighed for at få en ledsager op til 15 timer pr. måned. Der er budgetteret med brutto 12,5 mio. kr. til området i Der er 50% statsrefusion på hovedparten af området. 16

20 Sundhed og Omsorg Koncernområdet Sundhed og Omsorg består af: Center for Sundhed og Omsorg Den Kommunale Hjemmepleje Den Kommunale Sygepleje De Kommunale Plejehjem Forebyggelse, Træning og Rehabilitering Det Socialfaglige Område Viften Døgnpsykiatri Bo og Aktiv Kostforplejningen Økonomi Samlet budget Sundhed og Omsorg i kr. Udgifter Indtægter Netto Center for Sundhed og Omsorg Decentrale budgetområder I alt Center for Sundhed og Omsorg Center for Sundhed og Omsorgs budget dækker over en række forskellige delområder inden for sundhed, ældre, handicap og psykiatri. Sammenhængen mellem de enkelte områder er stor, og ændringer i et delområde medfører oftest afledte effekter i de øvrige delområder. I så stor en organisation, hvor de enkelte delområder er styret af forskellige lovgivninger og paragraffer, er det vigtigt at arbejde efter en rød tråd, således at man sikrer, de afledte effekter bliver positive. Den røde tråd i Sundhed og Omsorg er den rehabiliterende, som skal sikre at der arbejdes i samme retning med borgerne. Fagcenteret i Sundhed og Omsorg består af én myndighed og et sekretariat. I myndigheden visiteres til: Hjælpemidler Handicap og psykiatri Ældreområdet Sekretariatet varetager: Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet dækker over betaling til sygehusvæsenet for de borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune, der modtager behandling på et sygehus. Elevuddannelserne ligger i fagcenteret, der administrerer social- og sundhedsuddannelserne og pædagoguddannelserne. Mellemkommunale betalinger afregnes til og fra fagcenteret. Det drejer sig om betaling for ydelser og pladser i tilbud der drives af private, regioner eller andre kommuner samt indtægter for salg af ydelser og pladser til andre kommuner. Både udgifts- og 17

21 indtægtsbudgettet til mellemkommunale betalinger har en stor tyngde i fagcenterets samlede budget, hvilket medfører at der er behov for ekstra fokus på området, da det har stor effekt på regnskabsresultatet. Fordeling af budget i Fagcenteret Ældreområdet (hjemmehjælp, sygepleje og plejehjem) Hjemmehjælp Hjemmehjælp og rehabilitering er en central del af kommunernes indsats overfor ældre borgere. Der findes forskellige former for hjemmehjælp, herunder personlig pleje, praktisk hjælp og støtte samt madservice. Ældre, der er visiteret til hjemmehjælp, har mulighed for at vælge mellem kommunen og private leverandører af hjemmehjælp. Hjemmehjælpsområdet er aktivitetsstyret. Således afregner fagcenteret på baggrund af de leverede timer ved henholdsvis den kommunale og de private leverandører. Tabel 1: Hjemmehjælp. Udvikling i antal leverede timer Hjemmehjælp Ydelse Antal leverede timer * Kommunal leverandør Praktisk hjælp Personlig pleje Afløsning Privat leverandør Praktisk hjælp Personlig pleje * Tallene for 2018 er baseret på et skøn. Hjemmesygepleje Hjemmesygeplejen er et tilbud til borgere med behov for pleje, omsorg og tryghed i forbindelse med sygdom. Formålet med hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling. Sygeplejen har et rammebudget. Der afregnes dog budget til leverandørerne af hjemmepleje for videredelegerede sygeplejeindsatser. 18

22 Tabel 2: Sygepleje. Udvikling i antal leverede timer Sygepleje Ydelse Antal leverede timer * Kommunale sygepleje ** Sygeplejeindsatser Kommunale hjemmepleje Sygeplejeindsatser Privat leverandør Sygeplejeindsatser * Tallene for 2018 er baseret på et skøn. ** Registrering af leverede timer i Den Kommunale Sygepleje er forbundet med en del usikkerhed efter overgang til Nexus og Fællessprog III medio Plejehjem Kommunen skal tilbyde ældre, der har et omfattende plejebehov, en plejebolig. Anvisningen til en plejebolig sker efter en forudgående visitation, hvor kommunen træffer beslutning om, at ansøgeren har behov for en plejebolig. Ældre, der har fået bevilget en plejebolig, er omfattet af retten til frit valg. Det betyder, at den pågældende har mulighed for at ansøge om en plejebolig i en anden kommune eller om at få en bolig i et specifikt plejecenter. Der er otte kommunale plejehjem samt et selvejende plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune. Området har et rammebudget, men løn tildeles efter antal pladser. Tabel 3: Oversigt over plejehjem og antal boliger Sted Plejeboliger Aflastninger I alt Steensvang Lysbjergparken Prices Have Lykkevalg Åløkkeparken Humlehaven Tingager Nørrevænget Åhaven (Selvejende) I alt Forebyggelse, Træning og Rehabilitering Forebyggelse, Træning og Rehabilitering varetager genoptræning, vedligeholdende træning og patientuddannelse/undervisning. Derudover er hjerneskade- og demenskoordinatorer samt Rehabiliteringscenter Bakkegården og Det Mobile Sundhedscenter organisatorisk placeret herunder. Rehabiliteringscenter Bakkegården har 26 boliger til midlertidigt ophold. Formålet med et midlertidigt ophold kan være at: Borgeren får dækket et særligt behov for pleje og omsorg hele døgnet, som ikke kan dækkes i hjemmet Forbedre borgerens livskvalitet Borgeren kommer til kræfter efter sygdom Borgeren får en forståelse af egne ressourcer/begrænsninger Lindre i livets sidste fase 19

23 Tabel 4: Udvikling i antal genoptræningsplaner og sager hos Forebyggelse, Træning og Rehabilitering fra 2011 til 2018 Leverandør Ydelser * Sygehus Specialiserede planer Almene Forebyggelse, Træning og planer Øvrige Rehabilitering opgaver** Sager i alt * Tallene for 2018 er baseret på en fremskrivning af antallet af arbejdsopgaver fra 1. januar 2018 til 31. maj Der gøres særligt opmærksom på at Regeringens nye lovgivning om frit valg af genoptræning træder i kraft 1. juni Lovgivningen skal sikre, at patienter frit kan vælge et tilbud fra en privat leverandør, hvis kommunerne ikke kan tilbyde genoptræning til patienten 7 dage efter udskrivning fra sygehuset. Lovgivningen betyder at nuværende ventetider i kommunen reduceres fra 14 til 7 dage. **Øvrige opgaver dækker over vedligeholdende træning, patientuddannelse samt konsulentopgaver. Viften Området dækker Lindehuset, Palleshave, Vesterparken, Søbo og Kernehuset. Tabel 5: Antal pladser på institutionerne under Viften i 2019 Sted Antal pladser Lindehuset 12 Palleshave, boenhed 20 Palleshave, daghjem 21 Vesterparken 8 Søbo 9 Kernehuset 9 I alt 79 Døgnpsykiatri Området består af Solskrænten, Toften samt Ambassadekollegiet. Tabel 6: Antal pladser på institutionerne under Døgntilbud Psykiatri i 2019 Sted Antal pladser Solskrænten 41 Toften 19 Toften, Akuttilbud 2 Ambassadekollegiet 5 I alt 67 Bo og Aktiv Området består af Pegasus, Egebo, Egeparken 2 og 62 samt Lunden. Tabel 7: Antal pladser på institutionerne under Bo og Aktiv i 2019 Sted Antal pladser Pegasus, boenhed 16 Pegasus, daghjem 9,6 Egebo, boenhed 18 Egebo, daghjem 9 20

24 Egeparken 2 8 Egeparken 62 9 Lunden, aflastning 18,56 Lunden, bofællesskab 8 I alt 96,16 Faaborg-Midtfyn Kommunes borgere i døgntilbud Gennemgangen af de enkelte botilbud og antal pladser, under afdelingerne Viften, Døgnpsykiatri samt Bo og Aktiv, viser kommunens samlede kapacitet af døgntilbud på det specialiserede socialområde. De tre områder er tildelt budget, som er viderefordelt på de enkelte botilbud. Budgettildelingen er dog ikke lig med kommunens reelle udgift vedrørende døgntilbud. Grunden til dette er, at kommunen sælger en stor del af pladserne til andre kommuner, samtidig med at der ligeledes købes døgnpladser hos andre kommuner, regioner eller private opholdssteder. Det, der reelt udløser en udgift for kommunen, er antallet af Faaborg-Midtfyn borgere, der bor i et døgntilbud, hvad enten det er kommunens eget tilbud eller man har købt en plads i et eksternt tilbud. Nedenstående tabel viser, hvor mange Faaborg-Midtfyn borgere der i løbet af 2017 boede på et døgntilbud, samt hvor mange der fra primo 2018 til medio 2018 har boet på et døgntilbud. Tabel 8: Antal Faaborg-Midtfyn Kommune borgere i døgntilbud i årene 2017 og indtil medio 2018 Antal borgere primo 2018 til medio Antal borgere hele Eksterne Eksterne Tilbudskategori Egne tilbud tilbud I alt Egne tilbud tilbud I alt Længerevarende botilbud Midlertidige botilbud Alkoholbehandling Misbrugsbehandling Kvindekrisecenter Forsorgshjem I alt Note: Tallene for 2018 kan blive større, såfremt der kommer flere Faaborg-Midtfyn Kommune borgere i døgntilbud. Kostforplejningen Området har en tildelingsmodel baseret på pris gange mængde. Mængderne er baseret på produktionen fra januar 2018 til maj 2018 og priserne er fremskrevet til 2019 niveau. Kostforplejningen består af kølemadskøkkenet på Tømmergården, plejehjemskøkkenerne på Tingager, Åløkkeparken og Humlehaven, køkkenet på Rehabiliteringscenter Bakkegården samt køkkenet på Palleshave og Solskrænten. Endvidere er kantinerne i administrationsbygningerne overdraget til Kostforplejningen pr. 1. januar

25 Tabel 9: Madservice. Udvikling i antal portioner Madservice Ydelse Antal portioner * Kommunal leverandør Det kolde måltid Det varme måltid Privat leverandør Det kolde måltid Det varme måltid * Tallene for 2018 er baseret på et skøn ud fra statistik pr. 31. maj

26 Arbejdsmarked Arbejdsmarked har 236 medarbejdere, svarende til 214 fuldtidsstillinger, fordelt på en række funktioner ifm. Jobcentret og Borgerservice. November 2017 blev det meste af Koncernområdet samlet i det tidligere sygehus på Lindevej i Ringe. Juni 2018 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at Borgerservice Front flytter fra Tinghøj Allé til Lindevej. Borgerservice i Faaborg forbliver indtil videre i Mellemgade. I forbindelse med bedre udnyttelse af kommunale m2 vil ca. 100 medarbejdere fra Sundhed og Omsorg flytte til Gislev og dele adresse med Arbejdsmarkeds Center for Aktiv Indsats. Ud over Arbejdsmarkeds placering på disse lokationer sker borgermødet i stigende omfang andre steder, hvor det er hensigtsmæssigt ift. opgaveløsningen fx afholdes første sygefraværssamtale på virksomheden, og nogle typer af møder med borgerne, fx mentorsamtaler, finder sted i borgerens hjem eller på en tur rundt om Ringe sø. Reformbølge på arbejdsmarkedsområdet Der er de senere år gennemført en række reformer på arbejdsmarkedsområdet: Førtidspensions- og fleksjobreform (2013) Kontanthjælpsreform (2013) Sygedagpengereform (2013) Beskæftigelsesreform (2014) Refusionsreform (2015) Dagpengereform (2016) Jobreform (2016) Målet med de mange reformer er at øge borgernes og kommunens incitamenter til, at alle borgere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet frem for at være på passiv offentlig forsørgelse. Også i 2018 har der været politiske aftaler med betydning for incitamentsstrukturen og økonomien på arbejdsmarkedsområdet. To væsentlige politiske udspil sætter rammer og retning for fremtidig finansiering af beskæftigelsesaktiviteter: Regeringens udspil til en forenklet Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB) Afskaffelse af statsrefusion for driftsudgifter til aktiveringstilbud 23

27 Regeringens udspil til en forenklet Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB) Regeringen og KL aftalte i 2016 rammerne for det fælles og flerårige moderniserings- og effektviseringsprogram. Med afsæt i programmet er der i 2017 og 2018 aftalt en række initiativer, som skal understøtte arbejdet med moderniseringen og effektiviseringen i kommunerne, herunder en forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Udgangspunktet for forenklingen af beskæftigelsesindsatsen er en ny beskæftigelseslov, hvor hovedparten af reglerne skal være fælles for alle målgrupper, og hvor kun få særlige regler skal gælde for et mindre antal hovedmålgrupper. En forenklet beskæftigelsesindsats er en del af Sammenhængsreformen og har til formål at reducere bureaukratiet samt give kommunerne mere frihed til lokale og effektive løsninger. Samtidig skal loven være lettere at forstå for borgere og virksomheder. Initiativet er forsat under forberedelse, bl.a. grundet en længere lovgivningsproces end oprindeligt forventet. Det forventes, at den ændrede lovgivning vil medføre en effektivisering af kommunernes administration på området. Da forslaget er under udarbejdelse, er effektiviseringspotentialet i kommunerne forsat ukendt. Afskaffelse af statsrefusion for driftsudgifter til aktiveringstilbud Regeringen har, sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale, aftalt en omfattende forenkling af den økonomiske styring af kommunernes beskæftigelsesindsats. Det er sket som et led i finansieringen af en erhvervs- og iværksætterpakke, som blev præsenteret den 12. november Med forslaget afskaffes statsrefusion for driftsudgifter til aktiveringstilbud, og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne, som kompenseres under ét via budgetgarantien for deres udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Det gælder dog ikke udgifter til ressource- og jobafklaringsforløb. Det er aftaleparternes forventning, at finansieringsomlægningen vil medføre en adfærdsændring i kommunernes aktiverings- og beskæftigelsesindsats, som nationalt kan opgøres i en besparelse på mio. kr. Den forventede besparelse i FMK er ca. 9 mio. kroner ud af samlet aktiveringsbudget på 63 mio. kroner. Regeringen forventer en adfærdsændring fra vejledning og opkvalificering til virksomhedsindsatser. I et faktaark til den politiske aftale er bl.a. anført: Den nuværende detaljerede styring gennem statslig refusion og driftslofter afskaffes, og finansieringsansvaret for driftsudgifter til aktivering overlades fuldt ud til kommunerne. Kommunerne kompenseres i stedet gennem budgetgarantien for de udgifter til beskæftigelsesindsatsen, hvor der i dag ydes statslig refusion, og godtgøres således fortsat for deres udgifter samlet set. Da kommunerne i højere grad vil bære de direkte omkostninger ved aktiveringsindsatsen, forventes det, at kommunerne vil reducere deres brug af udgiftstunge aktiveringsforløb som vejledning og opkvalificering og i stedet øge deres brug af virksomhedsrettede tilbud, der er mindre udgiftstunge og generelt har bedre effekter. Dette fokus på en virksomhedsrettet indsats understreges også i økonomiaftalen mellem KL og Finansministeriet. 24

28 Betydning af forenklet LAB lov og afskaffelse af refusion og driftslofter Politisk og administrativt venter en række strategiske drøftelser om indhold og organisering af beskæftigelsesindsatsen i FMK så vi er parate til, at refusion og driftslofter afskaffes pr. 1/1/2019, og at den forenklede LAB lov kan implementeres, når vedtaget. Refusionsreformen fra 2015, med virkning fra 2016, har betydet et ændret fokus på indsatserne til borgerne, idet refusionen fra staten på borgernes forsørgelses-ydelser falder i takt med borgerens ledighedsperiode. Derfor har det været vigtigt at have fokus på effekten af de tilbud, vi giver til borgerne, så vi sikrer, at alle tilbud medvirker til at forkorte ledighedsperioden. Dette fokus bliver endnu mere væsentligt med fjernelse af refusion og driftslofter. Beskæftigelsesindsatsen i FMK skal som minimum være lige så effektiv som på landsplan, for at det ikke koster os dyrt som kommune. Kortest mulig vej til beskæftigelse er stadig rettesnoren for Arbejdsmarked, og vi kommer i stigende grad til at vurdere, om den enkelte borger er tæt på eller langt fra dette mål og indrette aktiviteterne derefter. Væksthusets Forskningscenter har udgivet en ny analyse fra Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP). Den nye publikation Aktiv beskæftigelsesindsats og progression undersøger, hvilken betydning det har, når udsatte kontanthjælpsmodtagere ikke deltager i nogen indsats, samt hvilken betydning kombinationer af indsatser har for deres progression mod arbejdsmarkedet. Konklusionen er, at progression især skabes, når en job- eller virksomhedsrettet indsats kombineres med en social indsats, en helbredsrettet indsats eller en opkvalificerende indsats. Det vil sige, at en virksomhedsrettet indsats alene ikke har samme effekt som en virksomhedsrettet indsats i kombination med andre typer indsatser. Den nye BIP-analyse viser dermed, at det er afgørende, at beskæftigelses-systemet har det som sin strategi at tilbyde udsatte ledige helhedsorienterede indsatser uden langvarige pauser og med et gennemgående fokus på job. Der er klar evidens for, at den virksomhedsrettede indsats har den bedste effekt. Et godt samarbejde med virksomhederne i FMK er derfor omdrejningspunkt for at lykkes på beskæftigelsesområdet. Samtidig betyder det økonomiske opsving, at virksomhederne i stigende grad mangler kvalificeret arbejdskraft. Faaborg-Midtfyn Kommune har etableret et tæt samarbejde med de øvrige fynske kommuner om Rekrutteringsservice Fyn, og internt i Jobcentret er der etableret én indgang for en række virksomheder. Nøglen til at lykkes med beskæftigelsesindsatsen er både parallelle og helhedsorienterede indsatser for borgerne og et endnu tættere og bedre samarbejde med virksomhederne. Det kræver, at vi kender virksomhederne, forstår deres arbejdskraftbehov og kan bistå dem med nye måder at løse behovet på, når de kompetenceprofiler, de efterspørger, ikke er tilgængelige i markedet. 25

29 Beskæftigelsesplan 2018 og 2019 Beskæftigelsesplan 2018 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen og sætter retning for den lokale beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplan 2019 er under udarbejdelse. Budget 2019 afspejler de politiske prioriteringer, der kommer til udtryk i beskæftigelsesplanen for 2018 og konturerne af Beskæftigelsesplan Derved fastholder vi retning for indsatsen i en flerårig periode og sikrer implementering og effekt. Organisation i Arbejdsmarked På baggrund af reformerne og fokus i beskæftigelsesplan 2017 er der gennemført en organisationsændring i Arbejdsmarked pr. 1. januar Den nye organisation er designet til at understøtte de fokusområder, som reformerne og beskæftigelsesplanen lægger vægt på, herunder et tæt samarbejde med virksomhederne, et tæt tværfagligt samarbejde om borgere med komplekse problemstillinger samt endnu mere jobfokus i samtalerne med alle målgrupper i jobcentret. Den nye organisation, roller og ansvar tager tid at implementere. Håndteringen af flytningen til Lindevej har samtidig udgjort en stor ledelsesopgave i Arbejdsmarked, da der ikke blot er tale om en fysisk indflytning - men at vi er flyttet ind i en ny måde at arbejde på. Her halvandet år efter organisationsændringen og 8 måneder efter indflytningen arbejder vi stadig med arbejdspladskulturen og de nye måder at arbejde på. Vi har lavet nogle mindre justeringer og har nu fokus på kerneopgaven: At sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft og at skabe forandring i menneskers liv i retning mod arbejdsmarkedet. Målgruppebaseret økonomimodel for Arbejdsmarked Økonomien på arbejdsmarkedsområdet er som udgangspunkt målgruppebaseret ud fra en forudsætning om målgruppens størrelse og gennemsnitsprisen på ydelserne. Herunder ses udviklingen for udvalgte målgrupper i 2017, forventet udvikling for 2018 samt første bud på målgruppernes størrelse i

30 Helårspersoner Antal forventet Budget 19 Det skal bemærkes, at forventningerne til 2019 senere vil blive justeret, så udviklingen lokalt spejles mod den finansiering nationalt, der indgår i økonomiaftalen for De økonomiske konjunkturer i samfundet spiller en væsentlig rolle for økonomien på området, både i forhold til kommunens udgiftsniveau og i forhold til indtægterne fra den statslige finansiering. Der er i juni 2017 fremlagt en grundig analyse af økonomien på arbejdsmarkedsområdet, der belyser disse forhold. Ud over udgifter til forsørgelsesydelser har kommunen udgifter til de aktiviteter, som borgerne deltager i med henblik på opkvalificering, arbejdsprøvning mv. Det er disse aktiviteter, der med finansieringsomlægningen forventes i endnu højere grad at blive erstattet af virksomhedsrettede aktiviteter. Samtlige udgifter til medarbejdere, der er ansat i jobcentret som socialrådgivere, socialformidlere eller lignende administrative funktioner, er konteret på konto 6 og er placeret under direktionens bevillingsområde. Koncernområde Arbejdsmarked budget 2019 Kompleksiteten i mekanismerne i overførselsudgifterne er høj, og det endelige resultat for året kendes først et halvt år inde i det efterfølgende budgetår efter endelige opgørelser og efterreguleringer. Arbejdsmarked skal i budgetlægningen skygge den nationale udvikling og i resultatskabelsen levere bedre end gennemsnittet af kommunerne. Fra budget 2018 blev budgetteringspraksis netop ændret, så udviklingen i udgifterne til overførselsindkomster i højere grad afspejler den nationale udvikling fra Økonomiaftalen. Tidligere er der primært taget udgangspunkt i KL s kommunefordelte forventninger. For at kunne levere denne resultatskabelse, er der behov for målrettede indsatser for borgere tæt på arbejdsmarkedet, for borgere langt fra arbejdsmarkedet og særlig indsatser for unge. 27

31 Budgetforslagene fra Arbejdsmarked støtter op om de fokusområder, Arbejdsmarkedsudvalget har defineret, vi har i beskæftigelsesindsatsen opsummeret i nedenstående billede. I forslagene til budget 2019 indgår forslag til udvikling af ny drift, der understøtter resultatskabelsen. Disse forslag afspejler de tiltag, vi i Arbejdsmarked mener, er nødvendige for at kunne lykkes endnu bedre med hurtigere at bringe borgere tættere på selvforsørgelse og sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 28