Afsnit 2 Generel budgetinformation

Transkript

1 Generel budgetinformation

2

3 Generel budgetinformation Budget 2017 ( ) Faaborg Fjord Den august 2015

4 Indledende bemærkninger Denne budgetmappe indeholder forslag til næste års budget. Der er forslag til omstillinger og effektiviseringer, der skal være med til at realisere den økonomiske politik. Og der er forslag til nye tiltag, der skal være med til at skabe en positiv udvikling i vores kommune. I år har vi ydermere udarbejdet fire temaanalyser inden for områderne undervisning, administration, dagtilbud 0-2 år samt ældre- og handicapområdet. Analyserne er vedlagt i budgetmappen med undtagelse af analysen inden for ældre- og handicap. Denne analyse forventes eftersendt. Vi har igen i år valgt at indlede det omfattende materiale med en kort præsentation af den overordnede økonomi i kommunen samt en tur rundt i vores organisation. Dette for at give et billede af den kontekst, som forslagene er fremsat i. Udgangspunktet Faaborg-Midtfyn Kommune står som så mange andre kommuner over for en række udfordringer, som presser os økonomisk og dermed også vores evne til at levere det serviceniveau, vores borgere er vant til. Vi har et relativt lavt skattegrundlag og en demografi under forandring og begge forhold skaber et pres på kommunens økonomi. Efter flere år med fald i folketallet har der fra 2015 til 2016 endelig været en stigning bl.a. som følge af flere flygtninge. Vi oplever dog samtidig et stigende udgiftspres som følge af flere ældre, flere anbringelser på børne-/ungeområdet samt stigende overførselsudgifter, som overstiger udviklingen på landsplan. I Faaborg-Midtfyn Kommune har politikerne besluttet en udviklingsstrategi der skal vende udviklingen. Arbejdet med at implementere strategien er netop nu ved at udmønte sig i fire spor. Liv og Læring, Vækst og Erhverv, Attraktive by- og lokalsamfund samt Tættere på. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Fredag den 10. juni indgik regeringen og Kommunernes Landsforening en økonomiaftale for 2017, som sætter rammerne for kommunernes økonomi næste år. Aftalen medfører, at kommunerne får tilbageført 2,2 ud af 2,4 mia. kr. fra det meget omdiskuterede omprioriteringsbidrag. Omprioriteringsbidraget afskaffes fra 2018 og erstattes af et moderniseringsog effektiviseringsprogram. Hvor omprioriteringsbidraget reducerede bloktilskuddet med 2,4 mia. i hvert af de kommende år, vil moderniserings- og effektiviseringsprogrammet betyde at kommunerne skal bidrage med 1 mia. kr. hvoraf halvdelen frigøres til prioritering bredt i den offentlige sektor. Aftalen betyder endvidere, at kommunerne igen i 2017 får et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. I forbindelse med budgetlægningen sidste år forudsatte vi at få halvdelen af omprioriteringsbidraget retur og at 2 mia. af finansieringstilskuddet ville forsætte. Økonomiaftalen er dermed mere fordelagtig end vi havde forudsat og har en positiv effekt på vores budget. Aftalen betyder dog også, at kommunernes anlægsramme reduceres med 300 mio. kr. I forhold til service og anlæg set under ét er kommunernes samlede økonomi uændret. Dvs. nulvækst. Dermed skal kommunerne selv finansiere et voksende demografisk udgiftspres samt ekstra udgifter til flygtninge. Der er således tale om en stram økonomisk aftale. Basisbudget 2017 Det samlede basisbudget for 2017 udviser et overskud på 12,0 mio. kr. Dette under forudsætning af, at der vedtages forslag til omstilling og effektivisering for i alt 45,4 mio. kr. Til gengæld er der afsat en pulje til ny strategisk drift på 15 mio. kr. 1

5 Den primære årsag til overskuddet er en følge af Økonomiaftalen, hvor kommunen har fået ekstra 20 mio. kr. i ekstraordinært finansieringstilskud og tilbageførsel af omprioriteringsbidrag. Basisbudgettet rummer herudover en lang række ændringer på både drifts og finansieringssiden og flere af disse ændringer skal ses i sammenhæng. Ændringer til basisbudgettet er ændringer som følger af, at man skal sikre en videreførelse af den igangværende virksomhed med de allerede trufne beslutninger fremskrevet til et nyt pris- og lønniveau og med et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service. Af større ændringer kan nævnes stigende udgifter til ældreområdet, udsatte børn og unge samt dagtilbud. I alt udgør udgiftsstigninger inden for disse tre områder 33,8 mio. kr. Stigningen i udgifter til serviceområdet skal ses i sammenhæng med, at kommunen har fået 21 mio. kr. ekstra i tilskud og udligning som følge af at kommunens sociale kriterier har ændret sig. En del af den mellemkommunale udligning er således baseret på en række sociale kriterier, så som antal personer med lav indkomst, indvandrere og efterkommere, Familier i bestemte boligtyper, børn i familier med lav uddannelse mv. Kriterierne afspejler i et vist omfang hvor mange udgifter kommunen vil have til en række sociale foranstaltninger. Ændringer i overførselsudgifterne er i vidt omfang finansieret via bloktilskuddet for landet som helhed. Imidlertid kan kommuner som har en dårligere udvikling i ledigheden end landsgennemsnittet blive underkompenseret. Dette er tilfældet for Faaborg-Midtfyn Kommune. Pga. udviklingen i ledigheden reduceres bloktilskuddet med 4 mia. kr. på landsplan svarende til en mindreindtægt på 37 mio. kr. for Faaborg-Midtfyn Kommune. Imidlertid er det kun muligt at reducere udgiftsbudgettet med 16,3 mio. kr. Status på den økonomiske politik Det er et mål fra den økonomiske politik, at vi over en fireårig periode anviser et råderum på 180 mio. kr. gennem effektiviseringer og besparelser. Dels for at modstå udgiftspresset som følge af ændret demografi, dels for at skabe råd til udvikling. Vi har et årligt driftsbudget på mere end 3 mia. kr. om året. 180 mio. kr. udgør ca. 6 % af budgettet, svarende til 1,5 pct. pr. år. Vi mangler 45,4 mio. kr. i 2017 stigende til 82 mio. kr. i I 2019 og 2020 er OE-målet yderlig forøget med 45 mio. kr. i hvert af årene. For 2017 er målet at finde forslag til omstilling og effektivisering for i alt 45,4 mio. kr. Hertil godkendte Økonomiudvalget et tillæg på 6,8 mio. kr. i 2016, svarende til 15 pct., med henblik på at give kommunalbestyrelsen et reelt prioriteringsrum. Målet kan nås enten gennem forslag til omstilling og effektivisering eller via ændringer til basisbudgettet. I forhold til budget 2017 er målsætningen om at have forslag til budgetreduktioner for i alt 45,4 mio. kr. nået. Dels via basisbudgetændringer på 3,5 mio. kr. på arbejdsmarkedsområdet, dels via forslag til omstilling og effektivisering for 50,0 mio. kr. Imidlertid har det været nødvendigt, at tilbageføre 2

6 forslag til omstillinger og effektiviseringer fra budget 2016 på i alt 8,875 mio. kr. Dermed er det reelle prioriteringsrum mindre end forudsat. Se følgende oversigtstabel. Minus betyder, at der mangler forslag til omstilling og effektivisering for at nå målet. For overslagsårene gælder det, at der stadig er et stykke vej til målet. Der mangler 55,4 mio. kr. i 2019 stigende til 83,6 mio. kr. i De enkelte forslag til omstillinger og effektiviseringer er beskrevet som en del af det samlede budgetmateriale. Ny drift og anlæg Til udvikling af kommunen herunder understøttelse af udviklingsstrategien - er der udarbejdet forslag til ny drift, som beløber sig til i alt 75,9 mio. kr. over perioden Der er i den givne situation ikke råd til at gennemføre alle forslag. Forslagene er primært fra By, land og Kultur, Opvækst og Læring samt Politik og strategi. Herunder vises fordelingen af forslag til ny drift på centre og stabe. På anlægssiden er der fremsat forslag til projekter for i alt 439,2 mio. kr. fordelt over fire år. Med en samlet anlægsramme på 369,1 mio. kr. vil der være behov for prioriteringer. En del af anlægsmidlerne skal anvendes til vedligeholdelse af de kommunale bygninger og veje samt til at understøtte de løbende strukturtilpasninger, der er nødvendige for at opretholde en effektiv drift. 3

7 Andre dele af anlægsrammen skal finansiere nye anlæg, der kan medvirke til at realisere udviklingsstrategiens mål om flere tilflyttere. Herunder vises fordelingen af forslag til anlæg på centre og stabe. Der er fortsat en række ubekendte, som kan ændre det samlede billede. Det gælder bl.a. lånefinansiering, yderligere ændringer på driften eller et eventuelt tilsagn om tilskud fra Økonomi og Indenrigsministeriets centrale pulje på 300 mio. kr. til særligt vanskeligt stillede kommuner. Vores organisation Faaborg-Midtfyn Kommunes administration er organiseret ved en direktion, to stabe og fire centre samt en række institutioner. I det følgende præsenteres kommunens organisation samt de overordnede forudsætninger for budgettet. Økonomi og Løn Staben Økonomi og Løn varetager opgaver inden for budget, regnskab, lønudbetaling, ansættelser, forhandlinger med de faglige organisationer, rådgivning af aftaleholderne i løn- og personaleforhold, økonomistyring, lån, kapitalforvaltning, likviditetsstyring, aftalestyring, indkøb, ledelsesinformation, opkrævning, kontrol for socialt bedrageri samt analysevirksomhed. Staben servicerer både det politiske niveau og administrationen. Medarbejderne i Økonomi- og Løn fungerer som konsulenter for de enkelte aftaleholdere og varetager samtidig en controllerrolle i forhold til den løbende budgetopfølgning og det økonomiske ledelsestilsyn. 4

8 Politik og Strategi Staben Politik og Strategi understøtter direktionen og den politiske del af organisationen, blandt andet med afholdelse af møder i kommunalbestyrelsen og de faglige udvalg. HR-teamet varetager kommunens arbejdsgiverfunktion. Det indebærer opfølgning på sygesamtaler, ansættelse og afskedigelse, forhandlinger med de faglige organisationer, rådgivning af aftaleholderne i personalespørgsmål, administration af MED-system og arbejdsmiljø, konsulentbistand inden for forandringsledelse, lederudvikling, arbejdsmiljø og trivsel, særlige rekrutteringsopgaver og konsulentbistand til direktionsprojekter. Staben servicerer tillige den øvrige organisation med konsulentbistand inden for jura, forsikring, kommunikation, elektronisk dokumenthåndtering, køb og salg af ejendomme mv. Hertil kommer opgaver med erhvervsservice og turisme. Som en del af staben hører It. It varetager indkøb, opsætning, drift og bortskaffelse af alle former for it-udstyr og telefoner. Afdelingen er desuden en aktiv deltager i alle former for projekter, som direkte eller indirekte bruger eller berører kommunens it-installationer. Sidst men ikke mindst understøtter Politik og Strategi arbejdet med Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi, og er tovholder for fastholdelse og prioritering af de tværgående indsatser i projektorganisationen. Opvækst og Læring Fagcenter Opvækst og Læring er en tværfaglig organisation med personale, der består af socialrådgivere, pædagogiske konsulenter, psykologer, tale-hørekonsulenter, læse/stavekonsulent, familierådgivere, kontaktpersoner, journalist, samt administrativt personale. Sammen med personalet har vi lavet fremtidens arbejdsplads, hvor vi fysisk sidder tværfagligt sammen i administrationsbygningen i Broby. Vi sidder i tre grupperinger: småbørn (0-6 år), børn (7-12 år) og unge (13-18 (22) år). Opdelingen i aldersgrupper giver personalet mulighed for at specialisere sig inden for aldersgrupperne og intensivere samarbejdet i forhold til daginstitutioner, sundhedsplejen, skoler, SSP, UU-vejledning m.m. Overordnet har vi opgaver, der primært hører hjemme i Lov om Social Service, Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven. Herudover har vi opgaver inden for Sundhedsloven, Straffeloven, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven, Offentlighedsloven samt Persondataloven. Børne- og Ungepolitik Børne- og Uddannelsesudvalget har udarbejdet en ny børn- og ungepolitik, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 8. august og som danner grundlag for fremtidens strategiske arbejde på området. Politikken bliver tænkt ind i udarbejdelsen og udmøntningen af alle fremtidige strategier på tværs af hele børne- og ungeområdet. Nedenstående plancher viser hvorledes man tænker den bliver implementeret i kommunen på forskellige niveauer. 5

9 Økonomi Opvækst og Læring består af Fagcenteret samt de eksterne aftale holdere. Budgettet fordeler sig på udgifter og indtægter jf. nedenstående figur Samlet budget Opvækst og Læring i kr. Udgifter Indtægter Netto Fagcenter Opvækst og Læring Eksterne aftaleholdere I alt Fagcenter Opvækst og Læring Nettobudgettet for Fagcenter Opvækst og Læring fordeler sig som vist i nedenstående diagram. 46 procent af budgettet går til folkeskolen, hvor størstedelen af budgettet er afsat til kommunale specialskoler og interne skoler samt bidrag til statslige og private skoler. 31 procent er afsat til opholdssteder mv. for børn og unge, der både dækker det forebyggende arbejde, samt anbringelsesområdet. 10 procent af budgettet går til dagtilbudsområdet, hvor en stor del går til tilskud til forældre, der vælger privat pasning. 7 procent er afsat til administrationen i fagsekretariatet. Endelig er der afsat 2 procent til dækning af sundhedsudgifter, der dækker den kommunale tandpleje og sundhedstjeneste og tilsvarende er afsat til at dække Kontante Ydelser, det vil sige merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste. 6

10 Fordeling af budget på funktioner vedr Fagcenter Opvækst og Læring 0% 2% 0% 7% 31% 46% 10% 2% 2% 03 Undervisning og kultur 22 Folkeskolen m.m. 03 Undervisning og kultur 30 Ungdomsuddannelser 04 Sundhedsområdet 62 Sundhedsudgifter m.v. 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 25 Dagtilbud m.v til børn og unge 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 28 Tilbud til børn og unge med særlige 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 38 Tilbud til voksne med særlige behov 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 57 Kontante ydelser 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 72 Støtte til frivilligt socialt arbejde 06 Fællesudgifter og administration m.v. 45 Administrativ organisation Eksterne aftaleholdere Det samlede nettobudget for de eksterne aftaleholderes fordeler sig som vist i nedenstående diagram. Det fremgår, at en stor del af budgettet vedrører skoleområdet, dvs. folkeskoler og skolefritidsordninger. Dagtilbud m.v. til børn og unge, hvorunder dagpleje, daginstitutioner (indtil skolestart), klubber m.v. hører, allokerer 30 procent af budgettet, mens sundhedsudgifter mv., der er den kommunale tandpleje har 4 procent og 3 procent går til Folkeoplysning og fritidsaktiviteter, der vedrører ungdomsskolevirksomhed. Den administrative organisation, der vedrører Socialtilsyn Syd, har 0 procent af budgettet, da der er tale om en indtægtsdækket virksomhed og derfor et nulbudget. 7

11 Fordeling af budget på funktioner vedr. eksterne aftaleholdere i Opvækst og Læring 0% 30% 4% 3% 62% 03 Undervisning og kultur 22 Folkeskolen m.m. 03 Undervisning og kultur 38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter 04 Sundhedsområdet 62 Sundhedsudgifter m.v. 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 25 Dagtilbud m.v til børn og unge 06 Fællesudgifter og administration m.v. 45 Administrativ organisation Undervisning Undervisning løser opgaver gennem kommunens 10 folkeskoler, og Fagcenter Opvækst og Læring har fokus på understøttelse og udvikling af skoleområdet i samarbejde med folkeskolerne. Opgaveområderne som fagsekretariatet arbejder med: Drift af folkeskolerne i kommunen, herunder Opfølgning på politiske aftaler Befordring Specialundervisning To-sprogede samt asylelever Skolebiblioteker Økonomi Udvikling af folkeskolerne, herunder Følge og udvikle arbejdet med læringsresultater Inkluderende læringsmiljøer Fremme læringen gennem brug af it i undervisningen Natur & Science Kompetenceudvikling herunder kurser og efteruddannelse Diverse netværk Trivsel på folkeskolerne Samarbejde med ungdomsuddannelser Andre opgaver 8

12 Ungdomsskolen Undervisningsområdet i tal I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi 10 folkeskoler med elever. Her ud over er der 111 elever i specialklasser på tre skoler 27 elever i heldagstilbud i Heden-Vantinge 96 elever i to-sprogsundervisning for klasse fordelt med 3 klasser på Nordagerskolen, 2 klasser på Brahesminde Skole, afdeling Horne, 2 klasser på Øhavsskolen samt 1 klasse på Carl Nielsen skolen. 24 elever i tosprogsundervisning for klasse i Ungdomsskolen, 1 klasse i Ringe og 1 klasse i Faaborg. 17 elever i heltidsundervisning i Ungdomsskolen (inkl. ikke uddannelsesparate elever) Derudover har vi: 114 elever på specialskoler uden for kommunen 18 elever på interne ikke-kommunale skoler elever på friskoler 352 elever på efterskoler Faldende børnetal Børnetallet i kommunen er faldende og en elevtalsprognose med udgangspunkt i befolkningsprognosen frem til 2035 har COWI beregnet nedenstående elevtalsprognose for kommunens folkeskoler: 4200 elevtalsprognose Grafen er baseret på en fremskrivning børnetal og holdt op mod indskrivningsprocent. Folkeskolereformen Folkeskolereformen trådte i kraft pr. 1. august 2014 og den er baseret på en politisk, ambitiøs aftale, som overordnet havde det formål, at alle elever skal lære mere, så de rustes bedst muligt til uddannelse og arbejdsmarked. Reformen med de nye rammer skal udfyldes af målrettet ledelse på alle niveauer med det formål at forbedre folkeskolens resultater. 9

13 Reformens tre mål er følgende: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis. Det har været afgørende for kommunalbestyrelsen, at processen omkring folkeskolereformen skete med størst mulig involvering af såvel ledelse og medarbejdere som forældre og øvrige relevante aktører omkring folkeskolen. Dette førte frem til lokale politiske rammer for opgaven i dokumentet: Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune, som er bygget op omkring 6 temaer: Stærkere fokus på elevernes læring Flere undervisningstimer og en anden skoledag Ledelsesopgaven Rammer og mål for samarbejdet mellem skolens forskellige aktører Tilliden til folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Tilsyn og evaluering af undervisningens effekt SFO Skolereformen medfører en længere og mere varieret skoledag for eleverne. Dette har givet kortere tid i såvel SFO som SFO2. Lærernes arbejde Lov 409 om lærernes arbejdstid har medført nye arbejdstidsregler for lærerne med en øget tilstedeværelse på skolerne. Nu er der blevet indrettet arbejdspladser på skolerne til såvel individuel som fælles forberedelse for lærerne. Der er indgået en kommunal lønaftale med Danmarks Lærerforening. Udvikling på området Prioritering af kompetenceudvikling af det pædagogiske personale på skolerne Der arbejdes til stadighed på kompetenceudvikling af undervisningsområdet - herunder at kvalificere undervisningen på kommunens skoler. I forbindelse med Folkeskolereformen er der nationalt og lokalt satset på kompetenceudvikling. Dette gælder både en økonomisk og faglig satsning, som skal fremme en udvikling, hvor medarbejderne kan arbejde kvalificeret efter de nye mål, nye metoder og samarbejdsformer. Dette sker blandt andet gennem: Fælles kompetenceudviklingsforløb for alle skoler - Uddannelse i arbejdet med synlige læringsmål Fælles koordinerede uddannelsesforløb af specifikke kompetenceområder, som - Faglig læsning - Uddannelse af inklusionscoaches - Uddannelse af de vejledere, som er tilknyttet skolernes læringscentre (tidligere skolebiblioteker) - Kompetenceudvikling inden for folkeskolens fag (jf. kravet om linjefagsuddannelse) - Diplommodul i dansk som andetsprog Kompetenceudvikling på den enkelte skole. Her er skolernes pædagogiske læringscenter (PLC) en central lokal ressource. PLC består af lærere, som er uddannet som vejledere. I PLC er der: 10

14 - Læringsvejledere - It-vejledere - Læsevejledere - Matematikvejledere - Evt. andre vejledere - PAS (Pædagogisk Analyse System) - uddannelse for alt pædagogisk personale i de specialpædagogiske tilbud Kompetenceudvikling som er kursusprægede og særlige grupper af ansatte, eksempelvis - IT-læremidler i special-undervisningen - At skrive sig ind i læsning med intowords til Google Chrome - Neuropædagogiske redskaber - PALS (Positiv Adfærd og Læring i Samspil) Sproglig opmærksomhed og faglig læsning Fagsekretariat Undervisning har sammen med skolerne ekstra fokus på læsning og der er iværksat udviklingsarbejde på området, herunder udarbejdelse af en kommunal læsestrategi, et projekt om faglig læsning samt et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Projekt faglig læsning skal udvikle elevernes læseforståelse i fagene på mellemtrinnet og i overbygningen samt sætte fokus på deres motivation for at læse ved: At fremme elevernes læseforståelse i fagene gennem strategier og redskaber til at kunne engagere sig i at forstå teksten rigtig godt At udvikle lærernes undervisningspraksis - i praksis At have fokus på lærernes læring såvel som elevernes læring At have fokus på samarbejdet mellem skolens lærere, læsevejledere og ledelse. Læsetilbuddet til elever i læsevanskeligheder består af et undervisningsforløb og et kompetencecenter. Forløbet henvender sig til elever i store læsevanskeligheder og foregår dels i et særligt tilrettelagt forløb og dels i hjemklassen. Tilbuddet er for 8-10 elever på klassetrin. Lærerne fra læsetilbuddet underviser i undervisningsforløbet og elevernes egne lærere varetager undervisningen i hjemklassen med vejledning fra personalet i læsetilbuddet. Læsetilbud for elever i læsevanskeligheder Læsetilbuddet er placeret på Nordagerskolen og har 10 elever i målgruppen fra 4.-6.klasse, som kommer fra forskellige folkeskoler i kommunen. Eleverne får intensiv undervisning og går i læsetilbuddet i flere perioder på ca uger over et skoleåret. Evalueringen fra første år, , viser gode faglige resultater. Inklusionsarbejdet Inden for den almene specialundervisning er fokus stadig rettet mod øget inklusion af elever med særlige behov. De konkrete erfaringer og opgørelser viser, at de valgte strategier, herunder kompetenceudvikling og udlægning af økonomiske ressourcer, giver positive resultater. Som led i kommunalbestyrelsens strategi på området er der løbende udlagt ressourcer til skolerne for netop at give skolerne mulighed for at tilbyde eleverne kvalificeret undervisning på alle niveauer. Udlægning af ressourcer er sket ud fra følgende overvejelser: Skolernes mulighed for inklusion øges Skolerne fastholder ansvaret for eleven Skolerne kender eleverne bedst og ved, hvilke tiltag den enkelte elev har brug for Skolerne kan yde en hurtigere og mere fleksibel indsats Skolerne kan udvikle solide inkluderende strukturer (ressourcecentre/specialafdelinger) 11

15 Skolerne har mulighed for kompetenceudvikling af personalet. Udvikling af en kulturel rygsæk Som noget unikt får alle elever på både folkeskoler og friskoler mulighed for at lære kulturens sprog sammen med en lang række kulturaktører. Derfor er der en kulturel rygsæk under udvikling til alle skoleelever, som gennem møder med sublim kunst og kultur præsenterer eleverne for og giver dem mulighed for at fordybe sig i kunstens forskellige udtryk og i den fælles kulturarv. I skoleåret blev de første undervisningsforløb i den kulturelle rygsæk afviklet for eleverne i indskolingen (0.-3. klasse). I de kommende skoleår udvides den kulturelle rygsæk med undervisningsforløb til eleverne på de øvrige klassetrin. Den kulturelle rygsæk indeholder følgende undervisningsforløb: Teater Musik Sang og opera Moderne dans og ballet Kulturarv Arkitektur og design Billedkunst og street art Performance Film Litteratur og spoken word Kunst og innovation. Vejen til den digitale skole På alle vores 10 folkeskoler har alle eleverne i klasse fået en personlig computer, som de får til låns indtil de afslutter 6. klasse. Efter sommerferien får de nye 0. klasser også en computer, og så vil alle klasser have ens computere. Der er investeret ca. 7 mio. kr. i de ca Chrome Books, der er uddelt til eleverne på vores folkeskoler. Med denne digitale satsning ønsker vi at fremme en god og varieret undervisning, som kan styrke elevernes læring, bl.a. gennem markant øgede muligheder for at eleverne kan søge viden og meget aktivt bidrage til egen læring. Det er målet, at digitaliseringen i klasselokalerne skal være med til at øge det faglige niveau og sikre at flere får en uddannelse. Med computerne får skolerne nye redskaber til at lave differentieret og varieret undervisning, og det vil bidrage til at øge elevernes faglige niveau. Der er også en klar forventning, at den øgede brug af it i undervisningen vil understøtte en øget inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning i folkeskolen. Med gode digitale værktøjer bliver det nemlig muligt at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der bedst passer til den enkelte elev. 12

16 Dagtilbud Børn Dagtilbudsområdet spiller en væsentlig rolle i den nye udviklingsstrategi i forhold til at skabe bosætning, beskæftigelse og branding af kommunen. Dagtilbudsområdet skal samlet set lykkes med at øge kvaliteten forstået som det enkelte barns udbytte af dagtilbuddet og forældrenes positive oplevelse af kommunens tilbud. Mangfoldigt dagtilbud I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi et mangfoldigt tilbud til børn i alderen 0-6 år. For de 0-2-årige børn er dagpleje det primære pasningstilbud og der budgetteres med 484 børn i Dagplejen. Herudover har kommunen 89 vuggestuepladser. Vuggestuer er altid integreret i en institution med børnehave. Når barnet er 2 år og 11 måneder, tilbydes en plads i børnehave. For de 3-5-årige børn er børnehaven det primære pasningstilbud. Der budgetteres med 704 pladser i de kommunale og selvejende børnehaver. Dagtilbudsstrukturen består af fem aftaleområder. Børnehusene er organiseret forskelligt og består af: 5 kommunale aftaleholdere, som hver har en række børnehuse tilknyttet 4 selvejende børnehuse med egen bestyrelse 5 landsbyordninger, hvor dagtilbuddet er organiseret sammen med en skole Børnehusene i kommunale og selvejende institutioner har åbent 50 timer og et kvarter om ugen. Landsbyordninger har en ugentlig åbningstid på 52 timer og Dagplejen har åbent 48 timer pr. uge. Herudover er der afsat en pulje på 1,2 mio. kr. til, at forældre kan søge om udvidelse af åbningstiden i tidsrummet kl Der er ikke mulighed for søge om udvidelse af åbningstid i dagplejen. Private tilbud 15 private institutioner er godkendt til at drive børnehave eller vuggestue og det er forældrenes eget valg om man ønsker et kommunalt eller privat dagtilbud til sit barn. Private institutioner får tilskud fra kommunen til drift, administration og bygninger. Tilskuddet beregnes, så det svarer til udgiften pr. barn for de kommunale tilbud, eksklusive støtte til børn med særlige behov. Jf. Dagtilbudsloven administreres støtte til børn i privat institution af kommunen. Forældre kan også vælge at få tilskud til pasning af eget barn. Tilskud til privat pasning kan gives til følgende former for pasning: Tilskud til pasning af eget barn. Forældre kan modtage tilskuddet i op til 1 år. Tilskuddet ydes kun til barnet når børnehavealderen. Tilskud til privat pasning uden for hjemmet eller tilskud til ansættelse af privat passer. Tilskuddet ydes direkte til forældrene, og tilskuddet kan ydes til barnet når skolealderen. 13

17 Dagtilbudsområdet i tal I 2017 budgetteres med følgende: Pasningstilbud Antal børn Bruttoudgift pr. barn Variable udgift pr. barn dagpleje kr. Variable udgift pr. barn i kommunale og selvejende vuggestuer Variable udgift pr. barn i kommunale og selvejende børnehaver kr kr. Tilskud pr. plads til privat vuggestue kr. Tilskud pr. plads til privat børnehave kr. Tilskud pr. plads til forældre der passer eget barn Tilskud pr. plads til privat pasning 0-2 årige Tilskud pr. plads til privat pasning 3-5 årige Specialpædagogiske pladser i kommunens egne institutioner Specialpædagogiske pladser enkeltintegrerede børn Specialiserede dagtilbud uden for kommunen ekskl. kørsel pr. barn Støtteressourcer pr. børnepoint i institutionen kr kr kr kr kr kr kr. Oplyste udgifter pr. barn er foreløbige, og vil kunne ændres i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober. Anlægsmidler til nybygning og renovering I budgetårene er der i forbindelse med beslutningen i 2015 om ny dagtilbudsstruktur afsat i alt 36,7 mio. kr. til renovering og nybyggeri i kommunale dagtilbud. Anlægsinvesteringerne har til formål at skabe fremtidssikrede dagtilbud med en høj kvalitet. Støtte i barnets nære miljø Af vejledningen til Dagtilbudsloven fremgår det, at "Tidlig opmærksomhed i forhold til de udsatte børn i dagtilbud er en væsentlig forudsætning for i tide at kunne sætte ind med en målrettet indsats og på den måde undgå, at problemerne omkring barnet vokser sig store". En tidlig, helhedsorienteret indsats er derfor et af hovedmålene i den sammenhængende børnepolitik. "Den primære indsats sker bedst tæt på problemets opståen og i lokalområdet. Den tidlige indsats og forebyggelse forudsætter derfor opmærksomhed og fleksibilitet hos medarbejderne, så man lokalt og hurtigt indsætter de nødvendige kompetencer og ressourcer, hvor der er behov." uddrag af Den sammenhængende børnepolitik godkendt i Kommunalbestyrelsen 14. juni

18 Institutionerne har hver især et budgetbeløb pr. barn, så de har mulighed for at yde en tidlig forebyggende indsats, hvis et barn viser sig at have behov for særlig støtte i en periode. Indsatsen kan ydes på mange måder, eksempelvis i form af ekstra personaleressourcer, supervision til personalet, eller det kan være det faste personale, der yder en fokuseret indsats omkring barnet i en periode. Der er i alt siden 2012 udlagt ca. 5 mio. kr. til støtteindsatser i institutionerne. Der er udarbejdet vejledning og styringsredskab til institutionerne i forhold til anvendelse og dokumentation af midlerne. Støtte til børn i private institutioner ydes også af institutionen. Her visiterer Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn timer til det enkelte barn, hvorefter institutionen får penge til at løse opgaven. Visitationen sker på baggrund af en skriftlig ansøgning fra forældrene, som typisk er udarbejdet i samarbejde med institutionslederen fra den private institution. Denne praksis skyldes det faktum, at visitationen er en myndighedsopgave, der ikke må udlægges til private institutioner. Specialpædagogiske pladser For børn, der ikke trives og udvikles i det almindelige tilbud har vi som kommune 11 specialpædagogiske pladser, som er små børnegrupper tilknyttet børnehusene Regnbuen i Nr. Søby og Vesterparken i Ringe. I de specialpædagogiske pladser er der flere personaletimer til det enkelte barn, og personalet er uddannet til at understøtte børnenes særlige behov. I Toftegårdens Børnehaver i Faaborg er der 4 specialpædagogiske pladser, men her er børnene ikke en del af en lille gruppe, men i stedet integreret i institutionens øvrige børnegrupper. Det er pladsanvisningen i Opvækst og Læring, der visiterer børn til specialpædagogiske pladser. Et barn kan have vanskeligheder, som vi ikke kan understøtte med kommunens egne specialpædagogiske tilbud. Barnet vil da blive tilbudt plads i en specialbørnehave, der har særlige kompetencer i forhold til barnets behov. Disse pladser købes uden for kommunen, p.t. i Odense Kommune. Familier med børn i specialbørnehave uden for kommunen er berettiget til at få kørslen dækket. Dagtilbud i stadig udvikling Kvalitetsstandard samt kvalitets- og tilsynsmodel for dagtilbudsområdet I 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen en kvalitetsstandard for den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene. Kvalitetsstandarden sætter mål for: Læringsmiljøer Inklusion Tidlig forebyggende indsats Overgang fra dagpleje til daginstitution samt overgange fra daginstitution til skole Ledelse Forældresamarbejde Kvalitetsstandarden danner udgangspunkt for en kvalitets- og tilsynsmodel på området. Kernen i tilsynet er en kvalitetsmåling, der gennemføres hvert 2. år. Her inviteres alle forældre, medarbejdere og ledere på dagtilbudsområdet til at deltage i en digital spørgeskemaundersøgelse. Målingen er central for tilsynet og er fundamentet for vurderingen af det videre tilsynsforløb i institutionerne. Institutioner, der ud fra kvalitetsmåling og øvrige tilgængelige data udviser et tilfredsstillende resultat, gøres ikke til genstand for yderligere tilsynssamtaler eller besøg. Der kan således gå flere år mellem, at tilsynsmyndigheden konkret aflægger besøg i institutionen. Dette tilpassede tilsyn blev besluttet i forbindelse med budget Barnet i centrum Barnet i centrum er et tiltag inden for arbejdet med at styrke kvaliteten i dagtilbuddene, og det udspringer af Kvalitetsstandardens fokus på overgange. Med Barnet i centrum indføres en systematisk tilgang til overdragelsen dagtilbuddene imellem og mellem dagtilbud og skole. Samtidig sættes der fokus på læring i hverdagen. 15

19 Barnet i centrum er en slags logbog, hvor pædagoger og dagplejere beskriver barnets udvikling inden for motorik, sprog, personlige og sociale kompetencer. Logbogen danner bl.a. grundlag for afholdelse af fastlagte samtaler med forældre og sikrer derved fokus på børns læring, trygge overgange mellem forskellige tilbud og skaber bedre rammer for et godt samarbejde mellem dagtilbud og forældre. Udsatte børn og unge Fokus på forebyggelse Målgruppen er udsatte børn og unge i alderen 0-18 år og i nogle tilfælde ydes efterværn op til 22 år. Når et barn elleren ung er i problemer kan barnet, den unge eller forældrene henvende sig til Opvækst og Læring og få råd og vejledning. Men det er ikke alle, der har behov, som selv henvender sig for at få hjælp. Derfor har alle - både borgere og professionelle - der har mistanke om, at et barn er i alvorlige problemer, pligt til at sende en underretning til kommunen omkring sin bekymring for barnet. Offentligt ansat personale har skærpet underretningspligt. Underretninger Opvækst og Læring modtager omkring underretninger om året. Nogle af underretningerne vedrører børn, som i forvejen er kendte i Opvækst og Læring. Underretningerne kommer fra borgere, institutioner, skoler, sygehus m.fl. Ca. en tredjedel af underretningerne medfører, at der oprettes en helt ny social sag i Opvækst og Læring. Der skal i disse sager udarbejdes en børnefaglig undersøgelse inden for en lovbestemt tidsfrist på fire måneder. En sag kan i Opvækst og Læring løbe over en række måneder eller vare i flere år afhængig af sagens karakter. På det samlede børneområde arbejdes der ud fra en kommunal vedtaget Handleguide, som beskriver serviceniveauet i forhold til de udsatte børn på det samlede børneområde. Handleguiden kan findes på kommunens hjemmeside via følgende link 1 Efter en årrække med stigning i antallet af underretninger faldt kurven i 2013 og er nu stagnerende omkring de Fra midten af 2015 blev der etableret fremskudte socialrådgivere i alle kommunens daginstitutioner, folkeskoler og friskoler. Disse socialrådgivere indgår i det tidligt forebyggende arbejde i skoler og institutioner med børn og familier, så disse hjælpes så hurtigt som muligt og inden problemerne vokser sig alt for store

20 I de første fem måneder af 2016 er der modtaget 500 underretninger i Opvækst og Læring. Vurdering af alle underretninger indenfor 24 timer Opvækst og Læring har siden 1. april 2009 haft et fremskudt underretningsteam, der består af tre socialrådgivere samt myndighedsleder og sekretær, som handler på alle underretninger modtaget på hverdage i prioriteret rækkefølge afhængig af underretningens karakter. Fra 2014 blev Serviceloven ændret, så den foreskriver, at det er en del af Opvækst og Lærings kerneopgave at tage stilling til alle underretninger på børn i alvorlige problemer indenfor 24 timer. Opvækst og Læring har socialrådgivere, der står til rådighed døgnet rundt, året rundt. Opgaver uden for kommunens normale åbningstid starter ofte hos vores myndighedskolleger i politiet. Der er ydermere krav om, at når der kommer underretninger på børn, hvor der i forvejen er en sag, skal der indhentes en second opinion på de indsatser, der i forvejen er iværksat for at hjælpe barnet. Sagt med andre ord skal der nye friske øjne på vores behandling af sagen. I 2015 blev 105 sager sendt til second opinion. Mistanke om overgreb (vold eller seksuel overgreb) mod et barn Børnehuse På baggrund af flere alvorlige børnesager, blev der i oktober 2013 oprettet fem landsdækkende børnehuse, hvor børn og unge, der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb får en højt kvalificeret og koordineret indsats samlet på ét børnevenligt sted. De relevante samarbejdspartnere (f.eks. politi, socialrådgiver, læge, psykolog) er samlet i børnehusene for at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn eller ung samt deres nærmeste omsorgspersoner. Det hus, der dækker Region Syddanmark ligger i Odense med en satellit i Esbjerg. Vi har pligt til at inddrage Børnehuset i sager, hvor der er mistanke om vold eller incest. I 2015 har 14 børn fra Faaborg-Midtfyn Kommune været omkring Børnehuset i Odense. 9 sager vedrørte mistanke om vold og 5 vedrørte mistanke om seksuelle overgreb. 17

21 Beredskabsplan Alle kommuner skal som følge af Overgrebspakken have en beredskabsplan, som f.eks. pædagoger, skolelærere og aftaleholdere skal have kendskab til, så de ved, hvordan de skal forholde sig ved mistanke om overgreb på børn. Vores beredskabsplan er udarbejdet på tværs af Opvækst og Læring, politi og regionen og den blev godkendt i Kommunalbestyrelsen i efteråret Beredskabsplanen findes på kommunens hjemmeside og skal revideres løbende, dog med maksimalt 4 års intervaller. Fokus på den forebyggende, tidlige og tværfaglige indsats De pædagogisk/psykologiske konsulenter arbejder med at understøtte alle skoler og daginstitutioner både friskoler og folkeskoler, private daginstitutioner og kommunens daginstitutioner. PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), som er den del, der servicerer og understøtter skoledelen, udarbejder alle undersøgelser, testninger m.m., når der skal tages stilling til om en elev skal modtage specialundervisning. Opvækst og Læring samarbejder med eleven og familien samt elevens nuværende skole om disse opgaver. Når elevens undervisningsmæssige behov er afdækket, visiteres eleven til specialundervisning, specialklasserække, specialskole eller lignende. Herud over understøtter PPR elever i normalundervisningen, når aftaleholderne/familierne har behov for det. Der er ca aktive PPR-sager i Opvækst og Læring. I 2016 blev nedenstående opgaver hjemtaget. Disse opgaver har tidligere været købt via en større aftale med Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi gennem en fællesaftale med Sundhed og Omsorg: 1. Forløb for førskolebørn med stammen eller løbsk tale 2. Forløb for skolebørn og unge med stammen eller løbsk tale 3. Sproggrupper for førskolebørn med specifikke sproglige vanskeligheder I 2015 blev MDvuns-huset i Vester Hæsinge indviet. MDvuns-huset er et socialfagligt forebyggelseshus, som er etableret i de tidligere skolebygninger i Vester Hæsinge. Huset er etableret, så indretningen indbyder og understøtter de forebyggende processer, som vi sammen med familierne vil starte. Eksempler på forebyggende processer kan være: Gruppeforløb til forældre med børn med ADHD Gruppe for børn i familier med skilsmisseproblematikker Forebyggende samtaler - barn/ung Forebyggende samtaler familie Gruppe- sårbare børn/unge Forudsigelsesmøder Familierådslagninger som forebyggelse for at undgå at barnet bliver en sag i Børne- og Ungerådgivningen. Hovedparten af opgaverne i MDvuns-huset udføres af de pædagogiske konsulenter, som giver råd og vejledning til børn og deres familier. Vi arbejder på at udvikle målesystemer, som til enhver tid sikrer, at borgernes behov dækkes bedst muligt af de eksisterende tilbud. Borgernes oplevelse af kvalitet er også i fokus. Der vil således løbende blive målt på borgernes oplevelse af kvalitet og hvis borgerne ikke oplever tilbuddene relevante og med høj kvalitet, afvikles de for at give plads til nye tilbud. Indsatserne tilbydes familierne så hurtigt som overhovedet muligt heraf navnet MDvuns - i et forsøg på at stoppe begyndende mistrivsel hos børn og unge og dermed hindre, at der bliver behov for 18

22 yderligere indsatser. Fagcenter Opvækst og Læring tager således over på opgaven, når skole- og daginstitutioner sammen med familien ikke har formået at hjælpe barnet tilstrækkeligt i tide, jf. den nye Børne- og Ungepolitik. Familierådslagninger Der blev i Barnets Reform og Overgrebspakken rejst forventning om, at kommunen i langt højere grad end tidligere involverer børnene og deres familier/netværk i opgaverne. Opvækst og Læring anvender ud over netværksmøder og forudsigelsesmøder også familierådslagninger. Familierådslagning er en metode, der inddrager barnet eller den unge og hele familien/netværket, når der skal træffes beslutninger, der støtter op om barnet, så familien og barnet selv tager ansvar for beslutningerne. Familierådslagninger planlægges og gennemføres af en neutral person, kaldet en samordner, som købes ind til opgaven. Det er målsat, at der årligt gennemføres minimum 200 familierådslagninger i Opvækst og Læring. Det har vist sig, at dette ofte er en god hjælp til børn/unge, der er på vej ud i mistrivsel. Metoden anvendes også, når børn ikke kan bo hjemme eller når børn, der har været anbragt, igen skal hjem til deres familier. Myndighedsarbejde Opvækst og Læring arbejder også i det, der hedder myndighedsfeltet. Det betyder, at vi sikrer barnets tarv i forhold til lovgivningen. Dette sker som oftest i et samarbejde med forældrene, men kan i få tilfælde ske uden forældrenes accept. Når et barn/en ung er i så alvorlige problemer, at det trivselsmæssigt ligger på børnelinjens kategori 4 eller 5, jf. Børnelinjen i Handleguiden, skal der laves en børnefaglig undersøgelse. Socialrådgiveren vurderer i sit tværfaglige team, hvilke(n) indsats(er), der vurderes at kunne hjælpe barnet til at komme i bedre trivsel. Antallet af sociale sager ligger næsten konstant lige under sager. Som det ses af ovenstående bliver ca. halvdelen af sagerne lukket i løbet af et år, mens der årligt kommer lige så mange nye til via underretninger m.m. Antallet af sager var 960 ved udgangen af maj

23 Serviceloven giver mulighed for en del tilbud, der gives efter 52 for at hjælpe barnet til at kunne bo hjemme. Af forbyggende tilbud kan nævnes familiebehandling, aflastning samt støtte-kontaktperson for barnet eller for hele familien. Der er budgetteret med en udgift på samlet 47,8 mio. kr. til området i 2017 inklusive det forebyggende arbejde i MDvuns-huset. I de situationer, hvor barnet er i så alvorlige problemer, at det ikke længere kan bo fast hos sine forældre anbringes barnet uden for hjemmet. Det bedste for barnet er som hovedregel, hvis der er mulighed for det, at bo hos nogen i netværket (netværksplejefamilie), så det bibeholder den nære kontakt til sin familie. Når dette ikke kan lade sig gøre, er der forskellige muligheder i form af forskellige anbringelsessteder både i privat, kommunalt og regionalt regi: plejefamilier, opholdssteder, kost- og efterskoler, skibsprojekter, døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner samt anbringelse af unge på eget værelse. I disse situationer arbejdes der på, at anbringelsen sker i det nære miljø, hvis det er muligt og relevant. At anbringe et barn er en så indgribende indsats, at det kun sker, når vilkårene omkring barnet og barnets situation er fremlagt for ledelsen i Opvækst og Læring. Hovedparten af de børn, der bliver anbragt uden for hjemmet anbringes med forældrenes samtykke og i tæt samarbejde med Opvækst og Læring. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at bruge tvangsparagraffer, hvor Opvækst og Læring overtager myndigheden fra forældrene. Disse beslutninger træffes i møde i Børn- og Ungeudvalget og er således ikke en administrativ, men en politisk beslutning. Det er en dommer, der leder disse møder. 20

24 Antallet af anbringelser vil altid svinge over tid. Som det fremgår af kurven har antallet igennem flere år været faldende. Fra 2013 er vi gået ind i en periode med et stigende behov for, at børn ikke kan bo derhjemme. Pr. 1. juli 2016 er antallet af anbragte børn således 159. Der er budgetteret med, at i gennemsnit 152 børn er anbragt uden for hjemmet i 2016, hvilket svarer til en udgift på 70,6 mio. kr. Under Fagcenter Opvækst og Læring hører 2 anbringelsessteder i form af børnehusene, hvor der er døgndækning af pædagogisk personale året rundt, og som fra 2015 har plads til at 24 børn/unge kan bo der. Handicappede børn samt kronisk eller langvarigt syge børn Cirka ¼ af de familier, der søger hjælp i Opvækst og Læring har kronisk, langvarigt syge eller handicappede børn. Udover ovenstående muligheder i lovgivningen til familier med handicappede børn, er der i Serviceloven mulighed for at søge dækning for de merudgifter, der er ved at have et handicappet barn ( 41). Forældre kan ligeledes søge om tabt arbejdsfortjeneste til pasning af deres barn ( 42). Der kan maksimalt kompenseres med kr. pr. måned (2016). Endvidere er der for handicappede børn over 12 år mulighed for at få en ledsager op til 15 timer pr. måned. For yderligere oplysninger om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og ledsageordning henvises til kommunens hjemmeside fmk.dk og borger.dk. Der er budgetteret med 8,2 mio. kr. til området i Socialtilsyn Syd en aftaleholder under Børne- og Ungerådgivningen Faaborg-Midtfyn Kommune blev i 2013 udpeget til at være en af fem tilsynskommuner i landet med virkning fra 1. januar Socialtilsynenes opgaver er at godkende, føre tilsyn med samt sikre en bedre kvalitet på anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for særligt udsatte børn og voksne. Tilsynene er omkostningsdækket virksomhed, idet de sender regninger til døgninstitutioner og opholdssteder m.m. for godkendelse og tilsyn, mens tilsyn i forhold til plejefamilier er objektivt finansieret kommunerne imellem. Det er Silkeborg Kommune i form af Socialtilsyn Midt, der fører tilsyn med de plejefamilier og anbringelsessteder, der ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Budgettet på området er udgiftsneutralt. 21

25 Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg arbejder med implementering af ny organisering og fra 2017 består området af følgende aftaleholdere: Center for Sundhed og Omsorg Rehabilitering Syd Rehabilitering Nord Viften Træning, Aktivitet og Rehabilitering (TAR) Døgntilbud Psykiatri Bo og Aktiv samt Lunden Kostforplejningen Center for Sundhed og Omsorg Rehabilitering Syd Viften Træning, Aktivitet og Rehabilitering (TAR) Døgntilbud Psykiatri Kostforplejningen Bo og Aktiv/Lunden Rehabilitering Nord Humlehaven Steensvang Lysbjergparken Prices Have Lykkevalg Åløkkeparken Misbrugscenter Støttecentre Sygepleje Hjemmepleje Bostøtte Palleshave Lindhuset Kernehuset Vesterparken Søbo Genoptræning Vedl. træning Hillerslev, dagtilbud Bakkegården Solskrænten Toften Akuttilbud Ambassadekollegiet Pegasus Egebo Egeparken 2 Egeparken 62 Lunden, aflastning Lunden, bofællesskab Tingager Nørrevænget Åhaven Montagen Aktivitetstilbud STU VSU Støttecentre Sygepleje Hjemmepleje Bostøtte Rehabilitering Syd og Rehabilitering Nord De to aftaleområder dækker over plejecentre, hjemmepleje, sygepleje, støttecentre og misbrugsområdet. Budgettet til hjemmepleje og sygepleje er til 2017 udvidet med 8,085 mio. kr. Områderne har tidligere haft et rammebudget, som ikke har været tilpasset den aktuelle aktivitet. I basisbudgettet for 2017 er der taget udgangspunkt i det nuværende dispositionsregnskab, der også blev lagt til grund for budgetopfølgningen pr. 31. maj De øvrige områders basisbudget er uændret fra 2016 til

26 Tabel 1: Fritvalgsområdet. Udvikling i antal leverede timer og antal borgere, der modtager hjælp Fritvalgsområdet Ydelse Antal borgere Antal leverede timer * Kommunal leverandør Praktisk hjælp Personlig pleje Privat leverandør Praktisk hjælp Personlig pleje * Tallene for 2016 er baseret på et skøn, hvor leverede timer i januar til maj er omregnet til årstal. Tabel 2: Sygepleje. Udvikling i antal leverede timer og antal borgere, der modtager sygepleje Sygepleje Ydelse Antal borgere Antal leverede timer * Kommunale sygepleje Sygeplejeindsatser sygeplejeklinikker Sygeplejeindsatser Kommunale hjemmepleje Sygeplejeindsatser Privat leverandør Sygeplejeindsatser * Tallene for 2016 er baseret på et skøn, hvor leverede timer i januar til maj er omregnet til årstal. Tabel 3: Oversigt over plejecentre og antal boliger Sted Plejeboliger Aflastninger I alt Steensvang Lysbjergparken Prices Have Lykkevalg Åløkkeparken Humlehaven Tingager Nørrevænget Åhaven (Selvejende) I alt Træning, Aktivitet og Rehabilitering Aftaleområdet dækker over genoptræning, vedligeholdende træning og patientuddannelse/undervisning. Derudover er hjerneskade- og demenskoordinatorer samt Rehabiliteringscenter Bakkegården organisatorisk placeret under Træning, Aktivitet og Rehabilitering. Rehabiliteringscenter Bakkegården har 26 boliger til midlertidigt ophold. Formålet med et midlertidigt ophold kan være at: Borgeren får dækket et særligt behov for pleje og omsorg hele døgnet, som ikke kan dækkes i hjemmet Forbedre borgerens livskvalitet Borgeren kommer til kræfter efter sygdom Borgeren får en forståelse af egne ressourcer/begrænsninger Lindre i livets sidste fase Træningsområdets basisbudget er til 2017 udvidet med 1,670 mio. kr. Udvidelsen i basisbudgettet svarer til en udvidelse af kapaciteten med 200 genoptræningsplaner, som er nødvendig for at kunne håndtere det stigende antal genoptræningsplaner, man har set igennem en årrække. Hidtil har det stigende antal genoptræningsplaner bl.a. været løst ved anvendelse af opsparet overskud fra tidligere år. 23