STOFTRANSPORTMODELLERING FUP ELLER FAKTA? CASE: RINGE TJÆRE & ASFALTFABRIK

Transkript

1 STOFTRANSPORTMODELLERING FUP ELLER FAKTA? CASE: RINGE TJÆRE & ASFALTFABRIK Civilingeniør, HD(F) Hans Christian Loer Linderoth Civilingeniør Jesper Damgård Orbicon A/S Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Civilingeniør Hans Skou Region Syddanmark Akademiingeniør, ph.d. Mette Broholm Danmarks Tekniske Universitet (DTU) & Orbicon A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2007

2

3 RESUME Et øget forståelsesbehov for forureningsstoffers spredning i jord og vandmiljøet betyder, at numeriske modeller ofte anvendes som en del af nutidens rådgivningsydelser. I nærværende artikel argumenteres der for, at stoftransportmodeller som rådgivningsydelse bør anvendes med henblik på at give øget forståelse for den betragtede problemstilling i højere grad end som leverandør af færdige resultater. Stoftransportmodellering er vist som et stærkt værktøj til at integrere forskelligartede data og til hypotesetests. Opstilles modellen med kritisk stillingtagen til ind- og uddata i tæt dialog med fagspecialister, kan stoftransportmodellering i høj grad retfærdiggøres. Dialog og formidling er fundet at være de vigtigste elementer i modelleringsprocessen. Den faglige diskussion bør centreres omkring en konceptuel tolkningsmodel, som i modelleringsprocessen gradvist udbygges til en strømningsmodel og stoftransportmodel. Valg af relevante modelscenarier og diskussion af modellens anvendelsesmuligheder minimerer kontekstusikkerheden og danner grundlag for en samlet kvalitativ usikkerhedsvurdering af modelresultaterne. Stokastisk modellering til beskrivelse af modelusikkerheden synes ikke at kunne retfærdiggøres i en stoftransportmodel, hvor den statistiske fordeling af og korrelation mellem de enkelte parametre er ukendt, og hvor strukturelle betingelser i overvejende grad er styrende for modellens resultater. BAGGRUND Stoftransportmodellering vinder i stigende grad indpas i dagens rådgivningsydelser, som følge af et øget forståelsesbehov for forureningsstoffers spredning og omsætning i relation til vurdering af risiko og i relation til valg af afværgestrategi. Et voksende udbud af brugervenlige, GIS baserede, modelkoder betyder, at komplicerede stoftransportmodeller med kemiske, hydrauliske og geologiske parametre hurtigt kan opstilles og levere flotte 3D-figurer af forureningsspredning over tid. Imidlertid er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem antallet af flotte figurer i farver og graden af troværdighed i opgaveløsningen. I mange tilfælde kan mængden af data og kompleksiteten dog alligevel retfærdiggøre, at en samlende model opstilles for at sammenkæde forskelligartede data og teste forskellige hypoteser. De modelbaserede løsninger sætter imidlertid høje krav til modellørens evner som tovholder i en arbejdsproces, hvor data leveres fra forskellige fagspecialister med forskellig viden og faglige kæpheste, og hvor data ofte er af varierende kvalitet med tilhørende usikkerhed. Det helt centrale spørgsmå,l der rejser sig på dette stadie, er: Hvilken problemstilling søges modelleret, og hvilken grad af modelkompleksitet er optimal i forhold vurdering af denne problemstilling? Svaret på dette spørgsmål synes kun at kunne besvares, når problemstillingen er forstået, og når et samlet overblik over data er opnået.

4 Dialogen forud for, og undervejs i, modelleringsfasen er derfor afgørende for valg af modelkompleksitet, hvor den komplicerede problemstilling ikke nødvendigvis medfører opstilling af en kompliceret model. Udgangspunktet for dialogen bør være en konceptuel model, som gradvist udbygges til en strømnings- og stoftransportmodel med respekt for den givne problemstilling. Formidlingskravet stiger i takt med kompleksiteten, og stoftransportmodellen stiller dermed de største krav til formidling, når modelresultaterne skal inddrages i beslutningsprocessen, jf. figur 1. Figur 1: Illustration af stigende modelkompleksitet, som funktion af datamængden og antallet af involverede faggrupper, som stiller et øget krav til dialog og formidling. FORMÅL OG METODE Blandt de helt centrale elementer i enhver opgaveløsning er forståelse for problemstillingen, omfang og kvalitet af data til rådighed og endelig brugen af data på en troværdig måde. Navnlig sidste punkt bliver centralt når komplicerede numeriske modeller anvendes i projektforløbet og beslutningsprocessen. Formålet med denne artikel er at belyse nogle af de udfordringer, som modelløren af en stoftransportmodel står overfor i relation til projektafviklingen. Med afsæt i den udarbejdede stoftransportmodel for lokaliteten Ringe Tjære- og Asfaltfabrik (RTA) diskuteres følgende spørgsmål på overordnet niveau, og der gives svar på hvordan disse spørgsmål er løst i den konkrete opgaveløsning. Hvilken modelkompleksitet berettiger eksisterende data? Hvilken modelopløsning skal vælges? Hvilke konklusioner kan modellen bære? Hvordan anvendes resultater og konklusioner fra stoftransportmodellen? Hvordan håndteres usikkerhed i en stoftransportmodel?

5 På baggrund af den konkrete case på lokaliteten RTA uddrages de centrale problemstillinger, der knytter sig til stoftransportmodellering. Gennem en gradvis opbygning af stoftransportmodellen over de indledningsvis nævnte tre modelleringstrin (konceptuel forståelsesmodel, numerisk strømningsmodel og numerisk stoftransportmodel), skabes grundlaget for den fælles forståelse for stoftransportens anvendelsesmuligheder. Omdrejningspunktet er den konceptuelle forståelsesmodel, som under hvert modelleringstrin revurderes, i takt med at nye erkendelser opnås. Dialogen på tværs af faggrupper skal sikre, at detaljeret viden vedr. geologi, hydrogeologi og kemi tilgodeses i takt med at modelkompleksiteten udbygges og integreres i den numeriske model. En løbende diskussion af problemstillingen i relation til data og modelleringsstrategi skal sikre konsensus mellem forudsætninger og forventninger til modellen. Fastlæggelse af randbetingelser og håndtering af modstridende datainformationer skal indgå i den løbende dialog for at sikre troværdighed i modelopstillingen. Endelig skal resultater fra hver simulering sammenholdes med den konceptuelle forståelsesmodel, for at sikre at modellens resultater anvendes i overensstemmende med modellens forudsætninger. BESKRIVELSE AF BAGGRUND FOR MODELOPSÆTNING Tidligere aktiviteter ( ) på Ringe Tjære- og Asfaltfabrik, Villavej i Ringe (RTAgrunden) har ført til omfattende forurening med tjære, som bl.a. har givet anledning til en forureningsfane i grundvandsmagasinet med høje koncentrationer af tjærekomponenter. Forureningen vurderes at kunne udgøre en trussel mod indvindingen ved Ringe Vandværk beliggende ca m nedstrøms lokaliteten, jf. figur 2. Med henblik på nærmere at belyse risikoen overfor områdets grundvandsressource og vandindvindingen ved Ringe Vandværk samt at tilvejebringe manglende viden i relation til en vurdering af afværgemuligheder, har Fyns Amt iværksat en række delprojekter, som er gennemført i : 1. Supplerende undersøgelse af grundvandsforurening i kildeområde og forureningsfane. 2. Opstilling af geologisk model. 3. Undersøgelse af passiv ventilation. 4. Specialanalyser til vurdering af naturlig nedbrydning (isotopfraktionering og specifikke nedbrydningsprodukter). 5. Undersøgelse af naturlig og stimuleret nedbrydning ved laboratorieforsøg. 6. Opstilling af grundvands- og stoftransportmodel. De iværksatte projekter er primært udført med henblik på at tilvejebringe fornøden viden til vurdering af afværgemuligheder. Specielt er der fokuseret på vurdering af moniteret naturlig nedbrydning og mulighederne for stimuleret naturlig nedbrydning i umættet og mættet zone i kildeområdet såvel som i forureningsfanen.

6 Grundlaget for opstilling af stoftransportmodellen er de supplerende undersøgelser som er udført på lokaliteten i samt tidligere forureningsundersøgelser, hvor en regional strømningsmodel bl.a. er sat op til vurdering af forureningsbilledet på overordnet niveau. Antallet af undersøgelsesboringer (ca. 60 stk), vandkemiske analyser, pejlinger, prøvepumpninger m.v. udgør tilsammen et omfattende datagrundlag. De mange data har skabt behov for en datasammenstilling i form af en konceptuel model, som ønskes testet i en strømningsmodel og i den konkrete sag også i en stoftransportmodel. Formålet med opstilling af stoftransportmodellen har været at integrere de indsamlede data fra lokaliteten og udarbejde en modelbaseret risikovurdering af forureningsspredningen fra RTAgrunden i relation til den nedstrøms liggende vandforsyning. Herunder har formålet været at udarbejde forskellige modelscenarier (hypotesetests) og herigennem vurdere datagrundlaget fra de forskellige datakilder i relation til den samlede risikovurdering. Datagrundlaget for den konkrete sag ønskes testet ved opstilling af en stoftransportmodel, med advektiv stofspredning med nedbrydning og sorption. Dette kompleksitetsniveau modsvarer data indsamlet fra lokaliteten. Figur 2 illustrerer en konceptuel tolkningsmodel, som er udarbejdet for lokaliteten sammen med modelområdet og indholdet af BTEX er i boringer omkring lokaliteten som udtryk for forureningsudbredelsen sammen med placeringen af vandværket. Figur 2: Konceptuel model for lokaliteten, efter /1/, sammen med detailmodelområde omkring RTA-grunden og tematiserede værdier for BTEX-indholdet i boringer omkring RTA som repræsentation for forureningsudbredelsen på lokaliteten (store prikker angiver høje koncentrationer, mens små prikker angiver lave koncentrationer).

7 Figur 3 angiver en 3D præsentation af udvalgte geologiske aflejringer for den detaljerede geologiske model for lokaliteten. Figur 3: 3D præsentation af den geologiske model af lerede og sandede aflejringer omkring RTA-grunden, efter /2/. Med afsæt i den konceptuelle forståelsesmodel og den detaljerede geologiske model er den numeriske model opstillet i 56 modellag af 1 m med en diskretisering på 5x5 m celler, i alt ca beregningsceller. Den tætte diskretisering er valgt under hensyntagen til den detaljerede geologiske model og detailanalyserne af de kemiske og hydrauliske forhold på lokaliteten såvel som ønsket om en numerisk opløsning der kan beskrive forureningskilden. Tabellen herunder sammenfatter på overordnet niveau opbygningen af og indhold i hhv. strømnings- og stoftransportmodellen. Strømningsmodel (stationær model) Modelkerne Modflow Geologi 56 model lag af 1 m i mægtighed, 5 forskellige geologiske enheder Diskretisering 5x5 m celler i 320x500 m modelområde Randbetingelser Baseret på regional model, regionale potentialekort og lokale tolkninger Kalibreringsgrundlag Data og tolkninger vedr. prøvepumpninger, pejlinger, K/T-værdier Stoftransportmodel (Advektiv stofspredning med sorption og nedbrydning i forskellige redoxzoner) Modelkerne MT3D Randbetingelser Kilde: Fastholdt flux (mass load) i kildeområdet, [f(c,t)] Redoxgrænser: Redoxmiljø varierende i sted, konstant over tid Stofomsætning First-order irreversible kinetic reaction cell by cell Stofretardation Linear isotherm cell by cell Numerisk løser Third order TVD scheme (Ultimate) Dispersion Dispersivitet = 0 m (den numeriske dispersion udgør et tilstrækkeligt bidrag) Kalibreringsgrundlag Observerede koncentrationer (generelle niveauer) Usikkerhed Håndteres gennem dialog og scenarier

8 CENTRALE ELEMENTER I MODELOPSÆTNINGEN OG RESULTATER Hydraulisk løsning som grundlag for stoftransportmodellen Grundlaget for stoftransportmodelleringen er den hydrauliske strømningsmodel. Et centralt element i stoftransportmodellen er dermed, at få opstillet en strømningsmodel, der kan retfærdiggøre de efterfølgende stoftransportsimuleringer og bære de tilhørende konklusioner. Randbetingelserne er på dette niveau afgørende for det endelige strømningsbillede og de horisontale/vertikale gradientforhold. På RTA-lokaliteten er anvendt en fastholdt-tryk randbetingelse og konstant infiltration. Kalibreringen af strømningsmodellen er sket i tæt dialog med geologen, som har opsat den detaljerede geologiske tolkningsmodel. Indledningsvist er strømningsbilledet testet i den geologiske model ud fra de anvendte randbetingelser og startværdier for de hydrauliske ledningsevner. I denne fase har det vist sig nødvendigt at ændre på de geologiske tolkninger flere steder, hvor tolkningsgrundlaget var sparsomt. Ændringerne er retfærdiggjort af, at modelresultaterne har været i modstrid med de kemiske resultater og forskellig fra den konceptuelle virkelighedsopfattelse. Alle ændringer er foretaget i dialog med relevante parter i sagen, og hele tiden holdt op imod faktiske data og tolkninger i den konceptuelle modelforståelse. I den iterative kalibreringsproces er den geologiske model med tilhørende hydrauliske ledningsevner kalibreret op imod observerede potentialer og en udført prøvepumpning på lokaliteten, og hele tiden holdt op i mod de kemiske sporstoffer. Forskellige modelscenarier er efter endt kalibrering udført, hvor randbetingelserne er ændret med henblik på kvalitativt at vurdere følsomheden på denne parameter. Ligeledes er forskellige scenarier med ændring af infiltration og hydrauliske ledningsevner udført, så følsomheden på disse parametre er vurderet. I den konkrete sag er det erkendt, at der fortsat er et væsentligt usikkerhedselement knyttet til den hydrauliske løsning og herunder den vertikale transport. Alligevel har opstillingen af den hydrauliske model udbygget forståelsen for strømningsbilledet og forureningsspredningen på lokaliteten. Gennem dialogen i arbejdsgruppen er der opnået forståelse for modellens hydrauliske løsning og den usikkerhed, som modelløsningen repræsenterer. Der er ligeledes opnået en fælles forståelse for, at den pågældende løsning er bedste bud på en hydraulisk løsning, som tilfredsstiller både datagrundlaget og de tilhørende kvalitative tolkninger (den konceptuelle model). Kemiske randbetingelser i stoftransportmodellen Implementering af forureningskilden synes oftest at være en af de største udfordringer, når en stoftransportmodel skal opstilles. Typisk anvendes fastholdt koncentration eller fast stofflux i en eller flere beregningsceller som randbetingelse, eller alternativt anvendes fast koncentration i infiltrationen over et givent areal. Stoftransportmodellens ikke-linearitet betyder imidlertid, at den resulterende koncentration i kildeområdet, ved anvendelse af fast stofflux randbetingelsen, påvirkes af ændringer i sorptions- og reaktionskonstanterne samt ændringer i den hydrauliske løsning. Dette giver en udfordring når forskellige scenarier skal sammenlignes.

9 I den konkrete sag er der anvendt en fast stofflux i kildeområdet over en periode på 50 år. Denne randbetingelse sikrer at sammenlignelige scenarier får tilført samme stofmængde i simuleringsperioden. Fra lokaliteten (og i praksis generelt) haves kun målinger af stofkoncentrationer i kildeområdet. Den anvendte randbetingelse, fast stofflux, betyder dermed, at kildekoncentrationen fra scenarium til scenarium har varieret. I den konkrete case er dette forhold accepteret, da formålet med modellen har været test af forskellige hypoteser og sammenligning af resultater fra forskellige scenarier, og ikke at tilpasse en model bedst muligt til observerede koncentrationer. Kote 60 m DNN Kote 56 m DNN Kote 52 m DNN Koncentration [µg/l] > ,0 10 0,1 1,0 0,01 0,1 Figur 4: Resultateksempel - Simuleret udbredelse af 2,6-xylenol under de mest realistiske nedbrydningsforhold fundet på basis af nedbrydningsforsøgene. Koncentrationsudbredelserne er optegnet for tre dybder. Koncentrationen ses aftagende i dybden ligesom længden af forureningsfanen ses stigende i dybden. Med den opstillede stoftransportmodel er der udført en række forskellige modelscenarier, hvor den rumlige udbredelse af forureningsfanen er vurderet over tid sammen med gennembrudskurver i udvalgte boringer. Et eksempel på den rumlige forureningsudbredelse er præsenteret i figur 4, efter /3/. Den tilførte stofmængde og kildekoncentrationerne er for hvert scenarium holdt op i mod observerede data og diskuteret i forhold til den samlede forståelse af forureningssituationen på lokaliteten. Ud over kildestyrken er udbredelsen af de enkelte redoxzoner endvidere afgørende for den samlede forureningsudbredelse i en stoftransportmodel. I den konkrete modelopstilling er redoxzonerne indlagt som faste zoner på baggrund af grundvandskemiske data og tolkninger af redoxforholdene. Fastlæggelsen af grænsen mellem zonerne er forbundet med usikkerhed, som i den konkrete model er håndteret gennem dialog og gennemførsel af forskellige modelscenarier. Overgangen mellem forskellige redoxzoner er knyttet med samme usikkerhed som fastlæggelse af overgangen af fx sand til ler i den geologiske model. Da zonerne typisk fastlægges ud

10 fra enkeltmålinger som kan variere over tid (forskellig fra de geologiske lag), introduceres dermed endnu en usikkerhedsfaktor, som kritisk bør vurderes. Samtlige randbetingelser er i den opstillede model diskuteret i arbejdsgruppen, og der er skabt et velbegrundet grundlag for at teste/evaluere forskellige modelscenarier. Med stoftransportmodellen er der udført 12 scenarier, hvor der er fokuseret på enkeltstoffers spredning (udbredelse og koncentrationsniveau) over tid, ud fra forskellige modelforudsætninger. I scenarierne er der navnlig fokuseret på at teste størrelsen på omsætningsraterne i forskellige redoxmiljøer og effekten på kildekoncentrationerne under de forskellige modelforudsætninger. På baggrund af en kritisk stillingtagen til datagrundlaget og dialog omkring valg af modelscenarier har de udførte hypotesetests øget forståelse for forureningsbilledet på lokaliteten. Testene har afdækket forskellige forhold vedr. opfattelsen af navnlig nedbrydningsforholdene og graden af naturlig nedbrydning i forskellige redoxmiljøer. Resultaterne har indgået som en del af den endelige afrapportering af forureningssituationen og bidraget til den samlede risikovurdering for lokaliteten og samtidig givet input til vurdering af forskellige afværgescenarier. DISKUSSION Den opstillede stoftransportmodel er baseret på en konceptuel modelforståelse som i første omgang blev udbygget til en strømningsmodel. Efter evaluering af strømningsmodellen og diskussion af muligheder med den tilhørende stoftransportmodel blev den største datausikkerhed knyttet til nedbrydningsforholdene for tre problemstoffer. På denne baggrund blev det besluttet, at der skulle udføres 12 forskellige modelscenarier med fokus på de tre problemstoffers nedbrydningsrater under forskellige redoxforhold. Variationsintervallet for nedbrydningskonstanterne har været en faktor 100 mellem det mest konservative og det mindst konservative bud på en realistisk værdi. Væsentligt i denne diskussion var anvendelsen af modelresultaterne i forhold til de tilhørende udførte laboratorieforsøg. Et stort spænd i den målte nedbrydningskonstant i enkeltanalyser på laboratoriet, har betydet, at forskellige modelscenarier har testet hvilken nedbrydningsrate, der synes mest realistisk for forholdene på lokaliteten i fuld skala. Modelresultaterne har selv i de mest konservative simuleringer dokumenteret, at forureningsrisikoen for den nærliggende vandindvinding er meget lille, men at udbredelsen af forureningsfanen vil være større end det umiddelbare acceptable krav på 1 års opholdstid eller 100 m iht. Miljøstyrelsens anbefalinger /5/. På baggrund af modelresultaterne er koncentrationsniveauer og faneudbredelse alene vurderet på overordnet niveau, og der er ikke foretaget en kalibrering af stofkoncentrationer op i mod enkeltboringers indhold af problemstofferne. Dette vurderes ikke at kunne retfærdiggøres under de givne betingelser pga. stor variation i stofkoncentrationer fra boring til boring og i

11 boringerne over tid, den geologiske heterogenitet samt manglende viden omkring den historiske udvikling af kildestyrken. De konklusioner der er draget på baggrund af modelsimuleringerne er således foretaget på et overordnet niveau med fokus på at tilpasse kildekoncentrationen og koncentrationsniveauer i forureningsfanen, under hensyntagen til modelusikkerheder. Denne konkrete anvendelse af modellen har sikret, at de konklusioner, der er draget fra simuleringerne, står mål med inputparametrene og modellens øvrige inputparametre herunder randbetingelser. Endelig har dialogen omkring modelopstillingen og modelresultaterne sikret, at de involverede fagspecialister har haft en forståelse for både begrænsninger og anvendelsesmuligheder med modellen. Sidstnævnte har navnlig sikret, at modellens resultater og test af hypoteser har indgået fremadrettet i den endelige risikovurdering, samtidig med at modellen har leveret input til vurdering af potentielle elementer hørende til valg af afværgestrategi. Samlet set har stoftransportmodellen i den konkrete sag været anvendt til at teste forskellige hypoteser og opnå erkendelse, i højere grad end anvendt til at levere færdige resultater. Usikkerhed Relevante usikkerheder i forbindelse med modellering generelt kan omfattes af datausikkerhed, modelusikkerhed og kontekstusikkerhed, jf. /4/. I den opstillede model er usikkerhedsvurderingen fokuseret på modelusikkerhed og kontekstusikkerhed. Kontekstusikkerheden, herunder forskellige interessenter og faggruppers opfattelse af problemstillingen, er håndteret gennem løbende dialog og minimeret i processen. Modelusikkerheden, herunder specielt parameterusikkerhed og modelstrukturusikkerhed, er i processen håndteret gennem scenariekørsler med både strømnings- og stoftransportmodellen. Modelusikkerheden er kvalitativt vurderet ved gennemførelse af scenarier. At gennemføre stokastisk modellering til beskrivelse af modelusikkerheden, synes ikke rimeligt i en stoftransportmodel, som den opstillede, hvor forskellige modelregimer modelleres samtidig. Centrale elementer som indgår i fx Monte Carlo simulation er beskrivelsen af fordelingen for de betragtede stokastiske parametre. De statistiske værdier hørende til normalfordelingen, N(µ,σ), kendes kun i begrænset omfang, og antagelsen om normalfordeling/lognormalfordeling kan ligeledes diskuteres for de fleste indgående parametre. Hertil kommer, at opstilling af korrelationsmatricen, der beskriver covariansen mellem de respektive parametre, kræver et omfattende litteraturarbejde med et formentlig ringe dataresultat. Endelig må det erkendes, at randbetingelserne er helt afgørende for stoftransportmodellens resultater. Dette forhold understreger kravet til en nøgtern anvendelse af modellen og udførelse af tilhørende usikkerhedsanalyse. KONKLUSION Med den rette anvendelse har stoftransportmodellering vist at være et stærkt arbejdsredskab i forbindelse med jordforureningssager til sammenstilling af forskelligartede data og test af for-

12 skellige konceptuelle tolkningshypoteser. Dialogen omkring problemstillingen og omfanget af data i den konkrete sag har ført til opstilling af en stoftransportmodel med advektion og redoxbetinget nedbrydning. Stoftransportmodellens anvendelighed er vist betinget af den løbende dialog omkring modelopstillingen, valg af modelkompleksitet, ind- og uddata samt formulering af hypotesetests. I den konkrete sag er modellens anvendelighed sikret ved et konstant fokus på den givne problemstilling og gradvis opbygning af modellen gennem dialog til et kompleksitetsniveau hvor forskellige hypoteser, som står mål med inddata, er testet. Den numeriske tolkning af virkeligheden er langt fra en faktisk gengivelse af virkeligheden, og i den konkrete sag er stoftransportmodellen alene anvendt til at teste forskellige hypoteser vedr. de opstillede tolkninger. Modellen er dermed ikke anvendt til at beskrive stofspredning og nedbrydning præcist på den givne lokalitet. Generaliseres denne modelanvendelse, bør stoftransportmodellering som rådgivningsydelse overvejende anvendes til test af hypoteser og ikke til konklusiv beskrivelse af forureningssituationen på en given lokalitet. En model er aldrig bedre end de anvendte inddata selv om flotte 3D-plot af forskellige forureningsfaner kan give et andet indtryk. I forbindelse med stoftransportmodellering er den største usikkerhed ofte knyttet til kontekst usikkerheden og dermed opfattelsen af problemstillingen. Denne kan, som i den konkrete case, elimineres gennem tæt dialog mellem sagsparterne. Stokastisk modellering bør ikke ubegrundet anvendes til kvantitativ usikkerhedsanalyse af modelusikkerheden, pga. dels manglende kendskab til parametrenes statistiske beskrivelse og dels randbetingelsernes overskyggende betydning på modelresultaterne. Samlet set har stoftransportmodellen i den konkrete sag givet en væsentlig øget forståelse for forureningssituationen på lokaliteten. Grundlaget for udarbejdelse af endelig risikovurdering er styrket, ligesom der er skabt input til vurdering af forskellige afværgemuligheder. Stoftransportmodellering er blot en sammenstilling af forskellige datatolkninger som kan testes numerisk. Graden af fup og fakta i modelopstillingen bestemmes dermed alene af læserens syn på problemstillingen i relation til den opstillede model. REFERENCER /1/ Fyns Amt, Ringe Tjære- og Asfaltfabrik, Villavej 15, 5750 Ringe Supplerende undersøgelser og risikovurdering Hovedrapport, Orbicon A/S, 2007 /2/ Geologisk model af RTA-grunden ved Villavej I Ringe. En 3-D geologisk model af kildeområdet og faneområde ved den forurenede grund ved den tidligere Ringe Tjære og Asfalt fabrik på Villavej i Ringe. Knud Erik Klint & Frants von Platen-Hallermund GEUS, 2006 /3/ Region Syddanmark, Ringe Tjære- og Asfaltfabrik, Villavej 15, 5750 Ringe

13 Opstilling af detaljeret grundvandsmodel Bilagsrapport, 2007 /4/ Harmonised Techniques and Representative River Basin Data for Assessment and Use of Uncertainty Information in Integrated Water Management /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 og 7, 1998: Oprydning på forurenede lokaliteter

14