Hvordan kan Mobility Management blive løftestang for fremtidens mobilitets planlægning? Nogle erfaringer fra Formel M projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kan Mobility Management blive løftestang for fremtidens mobilitets planlægning? Nogle erfaringer fra Formel M projektet"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Hvordan kan Mobility Management blive løftestang for fremtidens mobilitets planlægning? Nogle erfaringer fra Formel M projektet Lise Drewes Nielsen, Aslak Aamot Kjærulff, Malene Freudendal- Pedersen og Katrine Hartmann-Petersen Abstrakt Baggrunden for artiklen er, at projektet Formel M har igangsat en omfattende proces med at udvikle Mobility Management i Danmark. Det er en enestående indsats og Mobility Management har aldrig været igangsat i så mange kommuner, med så mange demonstrationsprojekter og med så mange aktører i Danmark før. Det har været kommunerne og de kommunale trafikplanlæggere, der har været drivende i projektet. De er støttet af en organisering omkring Gate 21, hvor også virksomheder, trafikselskaber og universiteter har været aktivt involveret. Projektet formel M slutter formelt set i foråret 2014, udviklingen af nye måder at tænke mobilitetsplanlægning på, vil fortsat påvirke kommuners planlægning ud over projektets levetid. Roskilde Universitet har bidraget med forskning, viden og evaluering. Denne artikel vil trække på nogle af de første resultater set ud fra en planlægningsvinkel. Der tegner sig fire hovedområder for Formel Ms bidrag til en fremtidig planlægning. De vil blive uddybet både teoretisk og konkret. 1. Mobilitets planlægning vil foregå i netværk. 2. Mobilitets planlægning vil være båret af forsøg og demonstrationsprojekter. 3. Mobilitets planlægning vil være båret af fælles visioner for fremtiden. 4. Mobilitets planlægning vil blive udviklet i fælles læreprocesser. 5. Mobilitetsplanlægning vil blive evalueret i processer. Hvordan kan Mobility Management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning. Nogle erfaringer fra Formel M projektet I 2011 startede et omfattende projekt kaldet Formel M med det formål at udvikle Mobility Management i Danmark. Missionen i Formel M er at sikre en stærk forankring af Mobility Management-tilgangen på alle kommunalt administrative niveauer og at reducere de negative effekter fra transport, herunder klima- og Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

2 miljøbelastningen samt trængsel. Formel M er et samarbejde mellem 28 transportudbydere, danske virksomheder, universiteter og kommuner i Hovedstadsområdet, Trekantsområdet og Aarhus med Ballerup Kommune som leadpartner. ( www. Gate 21.dk ) Formel M består af 24 forsøgsprojekter, som skal samle erfaringer med metoder, udfordringer og effekter af at anvende mobilitetsplanlægning i Danmark. Mobilitetsplanlægning er en tilgang til trafikplanlægning, som sætter fokus på at sikre en høj grad af mobilitet under hensyn til miljø og klima. Hjørnestenen i tilgangen er at påvirke rejsen inden den begynder, at påvirke valget af transportmiddel, samt at effektivisere brugen og organiseringen af transportmuligheder. Partnere i formel M er Albertslund, Allerød, Ballerup, København, Roskilde, Aarhus, Greve, Herlev, Fredericia og Middelfart kommuner, Herlev, Bispebjerg, Frederiksberg og Glostrup Hospital, KL, Danske Regioner, Region Syddanmark, DSB, Movia, Rejseplanen, DTU Ballerup Campus, AAU, RUC, DTU Transport, Gate 21, Omegnskommunernes Samarbejde, Trekantområdet, Tetraplan og Veksø Mobility. Formel M finansieres delvist af partnerne og delvist af Center for Grøn Transport og Region Hovedstaden og afsluttes i foråret Formel M er blevet en enestående satsning på at introducere og gennemføre en række Mobility Management tiltag i en række kommuner. En så stor satsning har aldrig været gennemført i Danmark før med så mange kommuner der udvikler og gennemfører så mange demonstrationsprojekter i samarbejde med et så stort antal aktører. Det har været kommunerne og de kommunale trafikplanlæggere, der har været drivende i projektet. De er støttet af en organisering omkring Gate 21, hvor også virksomheder, trafikselskaber og universiteter har været aktivt involveret. Projektet formel M slutter formelt set i foråret 2014, men det er alles indtryk, at der er udviklet en så ny måde at tænke mobilitetsplanlægning på, at den vil fortsætte ude i kommunerne ud over projektets levetid. Roskilde Universitet har bidraget med forskning, viden og evaluering. Denne artikel vil trække på nogle af de erfaringer, som vi har gjort os på baggrund af de mange aktiviteter, som der allerede er gennemført i Formel M. Vi har som Universitet haft en stor interesse i at gå med i projektet. For det første satser Mobility Management på at forandre transportadfærd et område hvor vi fra universitetet har kunnet bidrage med en forskningsmæssig tilgang baseret på tidligere udgivelser (Freudendal-Pedersen 2009; Drewes Nielsen 2005; Hartmann-Petersen 2009; Freudendal-Pedersen m.fl 2010 ). Der synes vi, at der var noget vi kunne byde ind med. For det andet blev projektet Formel M udarbejdet som et samarbejdsprojekt mellem mange aktører, herunder også universiteterne. Der var et ønske om at bringe universiteternes viden og erfaring direkte i spil i projektet. Det lå på linje med de erfaringer vi på RUC har oparbejdet i relation til aktions- eller interaktionsforskning (Drewes Nielsen 2006; 2010) og også inspireret af tanker om tværvidenskabelig og anvendelsesorienteret forskning: den såkaldte Mode 2 forskning. Der synes vi også at kunne bidrage. For det tredje var det de kommunale planlæggere, der var ansvarlige (støttet af Gate 21 som partnerorganisation) for at drive projekterne. Projekterne blev dermed forankret i forskellige konkrete kommunale planlægningsprocesser. Vi har på RUC for få år siden startet en ny planlæggeruddannelse Plan, by og proces, der netop også tager emner op omkring mobilitet og mobilitetsplanlægning. Så der var der også et oplagt link mellem universitetet og praktisk planlægning. Denne artikel tager planlægningen som udgangspunkt og diskuterer på baggrund af de hidtidige erfaringer, hvilke udfordringer en fremtidig mobilitets planlægning står overfor på baggrund af erfaringer fra Formel M. Der tegner sig fire hovedområder for Formel Ms bidrag til en fremtidig planlægning. De vil blive uddybet både teoretisk og konkret. Artiklen vil afslutte med refleksioner over, hvorledes bevægelsen fra trafikplanlægning til mobilitetsplanlægning finder sted samt hvilke implikationer det har. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

3 Mobilitetsplanlægning vil foregå i netværk. De nyere planlægningsteorier (især udviklet af Patsy Healey 2007; 2010) peger på at planlægning idag foregår i netværk med mange aktører. Planlægning vil ofte bestå af midlertidige projekter, hvor en lang række interesser varetages i de enkelte netværk med det formål at udvikle et fælles tiltag. Det kaldes den relationelle planlægning. Patsey Healey har ofte beskrevet, hvorledes det stiller nye krav til planlæggernes kompetencer at arbejde med at etablere og udvikle relationer. De skal bl a være i stand til at inddrage nye former for viden og nye tankebaner og især være orienteret i at udvikle viden sammen med eksterne aktørerer. De skal kunne håndtere nye kompetencer i at udvikle samarbejder i netværk både inden for kommunerne, mellem kommunerne og også udadtil til andre aktører. Disse kompetencer er i høj grad udviklet i Formel M. Her indgår nye netværksrelationer inden for kommunerne (borgere, virksomheder mv.), eksternt mellem planlæggere i forskellige kommuner (vidensdelingsmøder), til Gate 21 (partnerskabsforening), Universiteter, konsulentfirmaer, trafikselskaber, regioner, mv. Projektet har fra sin start været opdelt i flere spor med forskellige planlægnings-temaer hvor kommunernes planlæggere har været de aktive drivere bag aktiviteter. To typer af møder har dannet baggrund for nye planlægningspraksisser. De tværgående møder (partnermøderne) på tværs af kommunerne har været en afgørende aktivitet i Formel M. Der er afholdt møder på tværs af kommunerne i disse spor og disse møder har været faciliteret af Gate 21, der i løbende samarbejde med de kommunale planlæggere har udviklet værktøjer til at drive demonstrationsprojekterne, både på proces og indholdssiden. Dette tværgående samarbejde mellem kommunerne har været en helt afgørende forudsætning for at projektidéer kunne spredes, for senere erfaringsopsamling og for evaluering af resultaterne. Flere kommunale ansatte har ofte udtrykt, at de manglede et forum som dette for at udvikle ideer på tværs af kommuner og etablere gensidige læreprocesser og erfaringsudveksling. Her har Gate 21 haft en helt afgørende koordinerende rolle og været i stand til at etablere det frirum, hvor de kommunale planlæggere kunne mødes på tværs af deres kommuner. Netværksmøderne (virksomhedsnetværk) som har været afholdt mellem kommunerne og deltagende virksomheder som, indtil videre, separate netværk i hver enkelt kommune er også udtryk for, hvorledes Formel M har praktiseret den relationelle planlægning. En betydelig aktivitet i Formel M har været at ændre transportadfærd for ansatte i virksomheder og dermed sætte fokus på virksomhedsrettede tiltag organiseret med og af virksomheder, der kan ændre de ansattes pendlingsmønstre til og fra arbejde. Det kan gøres via en række initiativer, der er mange erfaringer med også fra udenlandske projekter (Cairns 2004; Brundell-Freij 2007; Enoch 2012; Roby 2010). Når initiativerne skal sættes i gang og implementeres er virksomhederne centrale aktører. Det har været en stor barriere for de kommunale trafikplanlæggere at udvikle sådanne netværk af virksomheder, med aktive deltagere fra virksomhederne, der formår at engagere of forpligte virksomhederne til at implementere idéer om Mobility Management og at få dem med til at initiere demonstrationsprojekter og tiltag i deres egne virksomheder. At drive sådanne udviklingsnetværk i helt nye former har krævet en række nye kompetencer hos de kommunale planlæggere. Det viser sig også at det har krævet nye kompetencer hos de deltagende virksomheder. Relationer mellem kommuner og virksomheder har ofte traditionelt været båret af myndighedsrelationer bestående af overvågning og påbud. I formel M er relationen ændret til at blive en platform for udvikling og implementering af tiltag samt fælles projektudvikling og styring. Der har været en overraskende stor tilslutning til projektet fra virksomhederne Der er i alt 70 virksomheder og arbejdspladser tilknyttet formel M. Mobilitetsplanlægning vil være båret af forsøg og demonstrationsprojekter. Det karakteristiske ved Mobility Management som koncept, at det er båret af en lang række initiativer, der læner sig op ad hinanden. Der er ikke nogen direkte, på forhånd påviselig eller forudsigelig relation mellem Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

4 årsag og virkning i enkelte løsrevne aktiviteter. Det er en kobling af mange forskellige aktiviteter, der udvikles i kreative fora lokalt, som kommer til at få en virkning i sammenhæng ikke enkeltvis. Det har også været tilfældet i Formel M, hvor en lang række værktøjer er udviklet og taget i brug i forskellige konstellationer i de enkelte kommuner og lokalområder. Her er formel M på linje med den del af planlægningen, der betoner vigtigheden af, at involvere og skabe dialog med borgere og virksomheder og at planlægning ikke kan udvikles i store systemer top down, men at den er båret af konteksten og af viden om, hvad der er muligt og fremkommeligt i den konkrete situation. Formel M har også udviklet sig til et hav af kontekst baserede tiltag. Der er igangsat over 50 forskellige tiltag i diverses projekter i Formel M. De fleste af dem er igangsat i diverse pakker af tiltag. Det er på linje med ideerne i Mobility Management, at det er kombinationerne af tiltag, der synes at have en effekt på den ændrede adfærd. Det stiller selvfølgelig nogle krav til en efterfølgende evaluering. Det gør det netop umuligt at evaluere, hvilke enkeltstående tiltag, der har mest effekt, idet det ikke er muligt at adskille de enkelte tiltag, men kun vurdere på en samlet indsats. Den projektstyrede relationelle planlægning har også nogle oplagte skavanker. Når planlægning ikke længere er sat i system i varige og stabile strukturer, men er gledet mere og mere over til det midlertidige, forsøgs og projektstyrede vil problemet altid være, hvad der sker når det midlertidige ophører og de projektskabte relationer forsvinder. For Formel M er der flere scenarier. Et scenarie er, at projektet har så mange nye potentialer i sig, at der kan skaffes projektmidler til at det fortsætter yderligere en periode: problemet udskydes. Et andet er at de partnere, der er med i formel M kaster ressourcer ind i at gøre netværket permanent og støtter via deres partnerskaber Gate 21 i at videreudvikle en platform for Formel M i den netværksskabende og -baserede model. En tredje mulighed er at kommunerne selv sammen en lang række aktører (virksomheder, hospitaler, rådhuse, trafikselskaber mv.) fortsætter de netværksskabende planlægnings modeller lokalt og initierer et forum på tværs for udveksling af ideer og erfaringer. Et sidste er at Formel M var og forbliver et forsøg, hvor der fremover kan trækkes mange gode erfaringer ud af, især for de der fik lov til at deltage. Så vil erfaringerne forsvinde, da de er svære at overlevere til planlæggere, der ikke har været med i den forførende og læringsorienterede udvikling af projektet. Det mister sit ejerskab. Mobilitetsplanlægning vil være båret af fælles visioner for fremtiden. Formel M startede med at etablere et to dages visionsværksted for deltagerne i projektet. Inspireret af aktionsforsknings metoder og af planlægningsteori, der betoner nødvendigheden af at tænke utopisk og fremadrettet i planlægningen, blev der udviklet nogle fælles utopiske horisonter for Formel M og for Mobility Management i Danmark. Disse fælles visioner har været en grundlæggende fælles platform for projektdeltagerne. Der skabte en konsensus omkring, hvor projektet overordnet burde bevæge sig hen. Hvad var det projektdeltagerne egentlig ville? Hvilken rolle kunne selv små tiltag spille i den overordnede sammenhæng? Her blev det også klart, at Mobility Management ikke blot er en række forsøg med at ændre transportadfærd, men at det kan indskrive sig i en langt større dagsorden, dels i fremtidens transformation af trafikplanlægning over mod en mobilitetsplanlægning samtidig med at det indskriver sig i en fremtidig planlægning for bæredygtig udvikling og kan dermed indskrive sig i bæredygtigheds strategier i kommuner, regioner og samfund. I projektet har vi ladet os inspirere af den kritiske utopiske aktionsforskning, som er en del af en forskningstradition på Roskilde universitet og i forskergruppen i dette projekt (Drewes Nielsen, m.fl. 2010). l formel M har vi derfor lagt vægt på at deltagerne i projektet i dialog med forskerne skal udvikle handlingsplaner for en fremtidig bæredygtig mobilitet der tager udgangspunkt i arbejdet med visioner og utopier. Visions og handlingsarbejdet startede med en todages workshops i begyndelsen af projektet. Workshoppen blev drevet som et fremtidsværksted ( future creating workshop ) med forskergruppen som facilitatorer. En future creating workshop bliver drevet efter et sæt af specifikke spilleregler for kommunikation og med anvendelse af en række kreative, sanselige, legende og fantasigenererende værktøjer. Workshoppen er delt op i tre faser: en kritikfase, en utopi- eller visions fase og en Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

5 realiseringsfase. På workshoppen deltog projektets partnere dvs. projektledelsen, ansatte på det grønne mobilitetskontor, de kommunale planlæggere, konsulenter samt ansatte i virksomheder og andre planmyndigheder. Deltagerne var således ikke hverdagslivets trafikanter, men de professionelle, der skal udvikle og gennemføre en række eksperimenter og demonstrationsprojekter i formel M. På værkstedet blev der udviklet tre utopier eller visioner, der fik følgende overskrifter: Utopi 1. Fremtidens trafikant er mobilist. Mobilisten referere til at fremtidens mobile hverdagsliv gennemføres med overblik over det mobile livs mange transportmuligheder og vælger transport i relation til hensyn til miljø, natur, mv. Men vælger også en rejseform ud fra hvad rejsen kan bidrage til undervejs fx arbejde rekreation, socialt liv mv. Mobility management bidrager med redskaber til at skaffe oversigt over de mange mobilitets former, således at mobilisten kan træffe de bedste valg både ud fra en individuel og en fælles forståelse. Utopi 2. Nye incitamentsstrukturer for bæredygtig mobilitet. Den fysiske planlægning og den økonomiske politik omkring transportsektoren skal fremover understøtte en række incitamenter til at fremme miljøvenlige, effektive og fleksible transportformer. Der skal etableres fælles platforme for at organisere transport i et samarbejde mellem kommuner, virksomheder og institutioner. Her får Mobililty Management en væsentlig rolle at spille i at udøve disse initiativer. Utopi 3. Et mobilitetsministerium i I 2025 etableres et nyt Mobilitetsministerium i Danmark. Det får til opgave at koordinere indsatsen i lokale og regionale mobilitetskontorer, som arbejder med at udbrede bæredygtige transportløsninger og bidrage til at den private sektor har aktive Mobility Management politikker. Ministeriets opgave er stadig at udbygge den samfundsmæssige infrastruktur, men at sørge for, at så mange mennesker som muligt bruger transportmidler, der belaster miljøet mindst muligt. De tre utopier blev udviklet på den første workshop og deltaljeret beskrevet. De dannede idémæssige udgangspunkter for de første realiseringsplaner for Formel M projektet. Der blev i arbejdet specielt lagt vægt på, hvilket bidrag Formel M projektet og dets mange demonstrationsprojekter fremover kan siges at have betydning for udviklingen af bæredygtig mobilitet i Danmark i overensstemmelse med utopierne. Derefter er utopier og handlingsplaner blevet uddybet og videreudviklet på to efterfølgende dagsmøder i løbende processer af gruppearbejde og fremlæggelser og diskussion. Deltagergruppen har over forløbet taget mere og mere ejerskab til deres utopier og visioner og de er nu så robuste at de er blevet præsenteret på en årlig konference for trafikplanlæggere (Aalborg Trafikdage 2012) og forskere. Her blev visionerne lagt ud til fornyet debat. Utopierne har på flere måder haft indflydelse på projektets udvikling og på deltagerne i projektet: Selve utopierne har fået struktureret spørgsmålene om bæredygtig mobilitetsplanlægning i tre skalaniveauer: det individuelle (mobilisten), det lokale (incitamenter for bæredygtig mobilitet), det nationale (mobilitetsministerium). Dermed får utopierne tilsammen sat fokus på, at bæredygtig mobilitet kun kan fremmes, hvis der tages hensyn til og iværksættes aktiviteter på alle tre skalaniveauer. Dermed rummes en indirekte kritik af, at trafikpolitikken og også flere Mobillity Management initiativer, udelukkende fokuserer på den individuelle mobilitet og ikke søger at fremme kollektive og samfundsmæssige løsninger. Utopien om Mobilisten har allerede diffunderet ud fra projektet og er blevet en vision, der på forskellig vis inddrages i den danske trafikpolitiske debat. Således henvises der til visionen på flere seminarer og konferencer og termen er også taget i brug af personer, der ikke har deltaget i projektet. At fremtidens mobilist ønsker at være mobil, men på nye bæredygtige måder, indikerer et brud med mange forstillinger om, at fremtidens bæredygtige samfund skal indeholde begrænsninger i mobilitet eller endda immobilitet. Disse (tildels ofte) misforståelser får visionen om mobilisten rokket ved og giver nye åbninger og retninger for at udvikle visioner for hverdagens fremtidige mobile liv. Mobilisten rokker også ved antagelser (ofte også fejlagtige) om, at mobilitet og transport bare er en adfærd der skal minimeres på tid, da tiden anvendt Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

6 på mobilitet er uproduktiv og økonomisk belastende. Den nyere forskning i det mobile mellemrum som den daglige transport leverer, viser det modsatte at det mobile mellemrum er med til at skabe og producere nødvendige mellemrum i hverdagen og at det anvendes både emotionelt, rekreativt eller endda terapeutisk (Jensen 2012). Også her går visionen ind og åbner for nye forståelser for hverdagslivets mangfoldige udtryk. Frirum og opfordring Værkstedet og dets opfølgende møder etablerer et frirum for projektdeltagerne væk fra de hverdagslige politiske og magtfulde rum, som de arbejder i til dagligt. De føres ud af strategiske og taktiske relationer i deres dagligdag og der etableres en opfordring til at tænke frit, kreativt og utopisk på helt nye måder på den opgave som deres projekt (her Formel M) er tænkt at skulle løse. Frirummet opfordrer dem også til at tænke i fremtidsperspektiver, som dagligdagen i plansystemerne ikke lader meget plads til. Den opfordrer dem også til at tænke utopisk og dermed sætte ubegrænsede muligheder op for fremtiden og dermed at turde tænke de umulige muligheder ind i deres projekt (Harvey 2000). Endelig opfordrer værkstedet til at finde mulige realiseringer for deres utopier. I dette tilfælde at arbejde med, hvad Formel M projektet har bidraget med til at fremme bæredygtig mobilitet i hverdagen, og dermed sætte projektet ind i en større samfundsmæssig sammenhæng men også tænke det ind i en fremtidig udvikling. Fremtidsværkstedets frirum og de kommunikative regler søger at nivellere de institutionelle magtrelationer, som deltagerne er bærere af via deres professionelle arbejde med mobilitet. Der etableres et tilnærmelsesvist kommunikativt frirum hvor ligeværdige dialoger søges fremmet og hvor aktiv deltagelse i udviklingen af utopier og handleplaner er målet. Dermed opfordres deltagerne til at tage aktivt del i udviklingen af resultaterne fra værkstedet samt i at præsentere og diskutere de andre deltageres arbejde i værkstedet. Frirummet skaber grobund for en proces hvor deltagerne tager ejerskab til utopierne. Utopierne er ikke noget udefrakommende ekspertorienteret, men er skabt i den sociale proces, som frirummet skaber rammerne for. På efterfølgende møder, hvor utopier og handleplaner præsenteres søges der at skabe lignende kreative og deltagende processer, for at genkalde den mættede stemning af kreativitet og proaktivitet. Forskerne, her os der deltager i formel M, er facilitatorer for at etablere frirummet samt frirummets spilleregler. Det er også os der på de opfølgende møder søger at genskabe frirummets stemninger til fremme af det kreative arbejde. Det er deltagerne selv der fremlægger og diskuterer utopier og handleplaner, samt deres udvikling over processen. Langsomt bliver deltagerne i stand til at præsentere, fremlægge og diskutere deres utopier og handlingsforslag for de andre deltagere. Frirummet opløses på det tidspunkt hvor utopier og handlingsforslag er parate til at blive præsenteret og sat til diskussion for en bredere offentlighed. Også her er det deltagerne selv der skal gøre det. Det bliver ikke medieret gennem forskernes optik. Læringsrum Udviklingen af visioner og realiseringer betyder at aktionsforskningens set up etablerer et læringsrum for deltagerne, som adskiller sig fra andre læringsrum fx konferencer, kurser mv. Her aktiveres deltagerne selv til at udvikle visioner og realiseringer sammen med kollegaer fra andre kommuner samt øvrige projektdeltagere og dermed udsøge den læring og erfaringsudveksling, der skal bringe læreprocessen videre frem. Det er ikke ekspertdreven envejskommunikation, hvor viden implementeres via ekspertoplæg. Det er derimod læreprocesser, der etableres ovenpå en akkumuleret viden og erfaring fra praksis blandt de deltagerne, der bringes ind i en læringsproces. Det er utopierne og visionerne, der udfordrer den efterfølgende videns generering. Heri indgår også et erfaringselement, hvor erfaringer på tværs af kommuner kan anvendes i realiseringsfaser og diskussion af disse fremover i projektet. Læring og kompetence udveksling kræver at der er adgang til viden om andres kompetencer. Denne adgang til hinandens viden på tværs af kommunerne nævnes ofte hos deltagerne som en stor mangel. I de Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

7 institutionelle sammenhænge, hvor danske planlæggere mødes på tværs af kommunerne er der ikke eksempler på, hvorledes sådanne læreprocesser kan etableres. Der er mødet mellem kommunale aktører ofte dikteret af fremstillinger af cases fra udvalgte kommuner, der lægges frem til videns spredning, men hvor der ikke etableres læringsrum for udvikling af ideer, visioner og strategier. Dette stemmer overens med Richard Sennetts beskrivelser af det senmoderne samfund, hvor der ikke levnes tid til udveksling af adgang til andres kompetencer (Sennett 1998). Det at lære at tænke i utopier og i handlingsplaner indebærer også at gennemtænke hvilke drivkræfter og barrierer, der skal overvindes for at fremme en bæredygtig mobilitet i fremtiden. Efterhånden som der opøves færdigheder heri, bliver projektdeltagerne mere og mere fortrolige med at fremstille sidde sammenhænge og at inddrage dem i deres daglige arbejde i projekterne, i de politiske arenaer som de arbejde i samt i større fora fx på konferencer mv. Det giver alle deltagere i netværket en specifik og nuanceret måde, at beskrive og argumentere for projektets ideer og intentioner, samt til at deltage i debatter om bæredygtig mobilitet og Mobility Management i Danmark. Ex cykelkonferencen og Trafikdagene. Det handler om at tage ejerskab til projektet, samt at identificere sig med projektets innovative og kreative kraft. Mobilitetsplanlægning vil blive udviklet i fælles læreprocesser. Projekter i Mobility Management udvikles i en række fælles fora, hvor der arbejdes med kreative og nytænkende ideer. Det er ikke traditionelle udviklingsprojekter, hvor projekter implementeres top down og derefter evalueres efter en kortere tidsperiode. I formel M har disse processer foregået langt fra traditionelle projekt styringer. De lokale demonstrationsprojekter udvikles løbende blandt de deltagende aktører. Endvidere foregår der løbende fælles læreprocesser mellem kommunerne, hvor planlæggere på vidensdelingsmøder udveksler erfaringer, strategier og fremgangsmåder. Og der foregår læring, hvor andre aktører involveres fx Universiteter, trafikselskaber, regioner, konsulenter mv. Den relationelle planlægning sætter fokus på, at planlægning foregår i processer af relationer mellem mange aktører (Healey 2007 ). Der etableres i planprocesserne sekvenser af netværksrelationer. Der mangler imidlertid i teorierne ofte beskrivelser af hvorledes disse processer håndteres og hvilke fremgangsmåder og metoder der anvendes i relationer og dialoger mellem de mange aktører (Sandercock 1998). I formel M dannes disse relationer på forskellig vis. Ideen bag Gate 21 er at skabe platforme for at etablere Triple Helix projekter (Leydesdorff 2009), hvor der skabes relationer mellem kommuner, virksomheder og universiteter, med det formål at fremme mere bæredygtige transportformer. Formel M har således fokus på kommunernes rolle i omstillinger til bæredygtig mobilitet. fokus er ved hjælp af værktøjer fra Mobility Management at sætte initiativer i gang på det kommunale niveau, hvor netværk etableres mellem aktører og borgere i kommunerne. Disse initiativer støttes så af andre aktører i Gate 21: trafikselskaber, konsulenter i mobilitetsplanlægning, universiteter, regioner etc. Der skabes således relationelle netværk på forskellige skalaniveauer: i projekterne i kommunerne og i Gate 21 regi på tværs af kommuneprojekterne. Det er den sidste type af netværk, som visionsarbejdet har taget udgangspunkt i. Formel M initierer via partnermøder en række fællesskaber i projektet, hvor ideer og erfaringer kan udveksles. Det er en grundlæggende ide i hele projektrammen fra Gate 21s side. Udover det skabte utopi og værkstedsdelen i sig selv et fællesskab omkring udvikling af utopier og handlingsforslag. Aktionsforskningsdelen har adskilt sig markant fra en mere traditionel rolle som universiteterne kan indtage i sådanne relationelle planlægningsprojekter. Vi har også arbejdet med sådanne roller i andre dele af projektet fx videns overføring og evaluering. Vi har imidlertid overalt ladet os inspirere af vores aktionsforsknings relation til projektets udøvere. Aktionsforskningen betyder, at forskeren skaber eller deltager i forandringer sammen med sit forskningsfelt. Aktionsforskeren træder således aldrig ind i rollen som bare observatør men forventes at tage del i forandringsprocesserne på lige fod med andre Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

8 projektudøvere. Det kræver fra forskerens side dialog, engagement og deltagelse i sekvenser af fællesskaber, hvori projekterne udvikles og skabes. Dermed bliver forskningsdelen karakteriseret ved aktiv deltagelse og involvering i projektet, samt i at overføre viden og engagement til projektet. Dermed 'demokratiseres' forskningen og lægges åbent frem for deltagerne i sekvenser af fælles processer. Viden skabes således ikke af en distanceret forskningsindsats, men i ligeså høj grad af praktiserende akademikere (kommunale planlæggere) der afprøver teorier og metoder i praksis. Via en tæt dialog med andre praktikere og forskere kan konkrete erfaringer fra de enkelte projekter omsættes til mere generelle tendenser eller resultater som igen via forskning kan formidles fra Formel M til andre interesserede (Nowotny 2001). Forskning i en dialog-orienteret eller aktionsforskningsorienteret retning foregår således i en proces mellem praktiserende forskere og akademiske praktikere. Her får forskeren direkte indblik i, hvilke dele af forskningens viden, der kan omsættes i projekters virkeliggørelse. I værkstedsforløbet anvendte vi direkte metoder og fremgangsmåder udviklet i den kritiske utopiske aktionsforskning. Vi fik her som forskere et grundigt indblik i, hvorledes planlæggerne havde mod, lyst og energi til at bidrage til at skabe en fremtidig bæredygtig mobilitet ofte i modstrid med gængse opfattelser af muligheder og politiske redskaber. Vi fik også som forskere indblik i planlæggernes evne og lyst til at bidrage til andre dele af forskningsprocessen såsom deres ideer og bidrag til evalueringsprocessen i formel M. Det betød at andre dele af forskningen i formel M kunne bygges op på anvendelsen af mere åbne og dialogorienterede forløb, fordi vi kendte til deltagernes kompetencer, kreativitet og vilje til at deltage i forandringsprocesser. Samlet kan vi sige at vi gennem projektet har været udfordret til at bryde barrierer mellem teori og praksis, mellem forskning og planlægning samt mellem eksperter og lægfolk. Vi fandt samtidig ud af at læringsorienterede fællesskaber i planlægningen i langt højere grad kan udgøre platforme for en fremtidig bæredygtig mobilitet end vi på forhånd havde regnet med. Projektet udviklede fremadrettede utopier i begyndelsen af projektet. Deres utopiske kraft synes overvældende på det tidspunkt. Imidlertid har projektet udviklet sig i nye retninger, således, at dele af utopierne synes realiserbare inden for projektets tidshorisont på bare 3 år. Fra Trafikplanlægning til Mobilitetsplanlægning med hvilke implikationer Der er i de senere år indføjet et nyt ord i trafikplanlægningen: mobilitetsplanlægning. Der er mange forsøg på at definere hvad mobilitetsplanlægning egentlig er. Set med samfundsvidenskabelige og sociologiske briller er der helt klare perspektiver i denne brug af mobilitet fremfor transport. Mobilitet betyder bevægelse. Hvis denne bevægelse skal analyseres i samfundet bliver den sat ind i en analytisk ramme, der sigter mod at beskrive, forklare, forstå og forandre hvad bevægelser egentlig betyder for det sociale og samfundsmæssige liv. Det er derfor ikke blot nødvendigt at forstå transportmønster og adfærd fra A til B, men også at kunne placere dem i forståelse af det sociale, af mønstre, af systemer og politikker. Allerede i 2000 lagde John Urry grundstenen til at udvikle et nyt sociologisk inspireret forskningsområde: mobilitetsforskningen. Det havde det klare formål at forså bevægelser som en samfundsmæssig dynamik og som en integreret del af vores sociale hverdagsliv. Dette forskningsområde har udviklet sig eksplosivt og der er dannet internationale netværk, centre og konferencer, hvor mobilitetsforskningen udvikles og diskuteres (www.cosmobilities.net ). Men mobilitetsforskningen i disse sammenhænge er mere end transportforskning. Den handler om en række mobiliteter, der ikke umiddelbart har været en del af transportforskning: fx mobilitet af informationer, virtuelle mobiliteter, sociale mobiliteter, etc. Den del af Transportforskningen, der har de tydeligste synergier med mobilitetsforskningen er helt klart transportadfærdsforskningen. Her kan mobilitetsforskningen bidrage med at sætte transportadfærd ind i en social og samfundsmæssig ramme og give dybere indsigter i hvorledes den individuelle transportadfærd også kan forstås som en del af en samfundsmæssig udvikling. I bilismen fx hvorledes transport i bil er udtryk for et individuelt valg samtidig med at bilismen også kan opfattes som en del af et i samfundet etableret transportsystem og hvids der skal ske ændringer i dette kan det tage afsæt både i det individuelle og det systemiske på samfundsplan. Netop denne kobling har John Urry arbejdet intenst med i sin forskning (Urry 2009). Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

9 En fremtidig mobilitetsplanlægning kan derved have meget gavn af at følge linierne op fra mobilitetsforskningen i samfundsvidenskaberne. Der er også meget ny viden i at linke den fysiske kropslige eller varebetingede transport med transport af informationer, som også er et forskningsområde i vækst i mobilitetsforskningen. I forbindelse med Formel M så vi det som Universitet, det som en opgave at formidle denne nye viden om den samfundsvidenskabelige mobilitetsforskning. Vi arrangerede for Formel Ms partnere en efteruddannelsesdag, hvor vi gennemgik de nyeste teorier og resultater af mobilitetsforskningen. På den ene side arbejdede vi med de teoretikere, der har prøvet at forstå det moderne samfunds øgede bevægelse. For det andet de teoretikere, der har bestemt hvorledes det moderne samfund etablerer systemer, infrastruktur byplanlægning mv, der følger denne logik om hastighed og bevægelse. For det tredje præsenterede vi forskning omkring bilisme og transportadfærd, der forsøger at forklare, hvorfor bilen har et så godt tag i os, både individuelt og på samfundsplan. Og for det fjerde præsenterede vi, de teoretikere, der kalder på utopier, visioner og forandringer. Den sociologisk og politologisk inspirerede mobilitetsforskning har således en række perspektiver og resultater, der med fordel kan anvendes når trafikplanlægning bliver transformeret til mobilitetsplanlægning. Og Formel M vil helt sikkert kunne vise nogle resultater på, hvorledes et bredere sigte på trafikplanlægningen samt en bevægelse af planlægningen over mod ændringer i transportadfærd kan give nye bidrag til en mobilitetsplanlægning. Evaluering også som proces Formel M slutter først i 2014 og først da kan vi sige noget om projektets umiddelbare effekter i form af ændringer af transportadfærd fra bil til andre transportformer. I forlængelse af projektets ideer har vi systematisk arbejdet med evaluering som en del af processen. Det har været et ønske, at evalueringen skulle ses som en del af projektets processer. Vi er dog også været forpligtet til en efterevaluering, hvor resultaterne af demonstrationsprojekterne skal gøre op i effekter, der måles retrospektivt, herunder især hvilken CO2 effekt projektet har haft i forbindelse med ændret transportadfærd. I et stor tilrettelagt EU finansieret Mobility Management projekt MAX SUMO (www.epomm.eu/index.php?id=2602 ) er der arbejdet systematisk med hvorledes en evalueringsproces kan foregå sideløbende med Mobility Management projekter. Ideen er her at en evaluering ikke er en efterfølgende måling, der måler en given effekt efterfølgende og vurderer årsager og virkninger, men at en evaluering kan tilrettelægges som en del af et projektforløb og kan i bedste fald anvendes som et projektstyringsværktøj. Denne ide er videreudviklet i Formel M. Igen inspireret af aktions- og interaktionsforskningen etablerede vi en stribe af værksteder for partnerne med fokus på evaluering. Formålet med værkstederne var i fællesskab at få udviklet et evalueringsværktøj for Formel M. Værkstederne startede med at udvikle hvilke succeskriterier planlæggerne ville lægge vægt på i Formel M. Dernæst hvorledes de skulle måles på et sæt af indikatorer. Og endelig udarbejdede vi en plan for evalueringerne, hvor kommunerne fik en aktiv rolle i at beskrive og fremskaffe data og beskrivelser for deres egne selvevalueringer. Disse selvevalueringer skal så aggregeres på et samlet projektniveau og kobles med både kvantitative (en spørgeskemaundersøgelse) og kvalitative (interviews, både individuelle og fokusgrupper) data. Den samlede evaluering skal bestå af data på følgende indikatorer: Tilfredshed med tiltag, Ændring af transportvalg, bevidsthed omkring transportadfærd, og CO2. De gennemføres for hele projektet. For udvalgt cases evalueres på følgende indikatorer: Trængsel, sundhed, Omkostningseffektivitet og Forankring og branding. For at styre hele processen har vi udarbejdet en fælles evalueringsguide i projektet (Drewes Nielsen m.fl. 2013). Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

10 Selve evalueringsprocessen skal foregå i et intensivt forløb op mod projektets udløb, altså foråret 2014, og kommer til at indgå i en slutrapport. Det bliver spændende. Derfor kan jeg ikke sige noget om hvor projektet står med de oplistede indikatorer. Men generelt tager ændringer i transportadfærd tid og tiden vil også her være den største barriere. Det kan vi vidst godt forvente. Afrunding Selv om evalueringen på de enkelte udvalgte indikatorer må vente til om et års tid, så er der allerede i formel M ophobet så mange erfaringer med en ny mobilitetsplanlægning og med nye samarbejdsrelationer på tværs af kommuner, vidensinstitutioner, konsulenter og trafikselskaber at vi godt tør give nogle bud på hvorledes Formel M s erfaringer kan bidrage til at fremme en ny mobilitetsplanlægning, der har fokus på adfærdsændringer. Følgens præmisser synes at skulle være opfyldt: 1. Der skal tænkes og handles i relationel planlægning og nye netværksrelationer til borgere og virksomheder. 2. Der skal være vilje og mod til at gennemføre lokale demonstrationsprojekter, der sætter fokus på at ændre transportadfærd. 3. Der skal arbejdes med utopier og visioner til at skabe tværfaglige og tværinstitutionelle diskussioner om strategiske mål og mulige fremtider. 4. Der skal etableres frirum for at etablere fælles læring og erfaringsudveksling mellem planlæggerne på tværs af kommuner og vidensinstitutioner. Mobility Management løfter den traditionelle trafikplanlægning væk fra en tænkning om at udbyde transportløsninger til den stigende efterspørgsel efter transport og dermed væk fra predict-og-provide tænkningen i planlægningen. Den retter et nyt fokus ved via netværk og samarbejder at fokusere på påvirkninger og ændringer af transportadfærd. Der indskriver den sig i nye former for at tænke planlægning af mobilitet, ikke blot som et individuelt ansvar mht. at ændre adfærd. Men til at tænke mobilitetsplanlægning ind i de institutioner, der skal håndtere de fremtidige tekniske, organisatoriske, rumlige og økonomiske forhold for mobilitet, som en disciplin der udvikler tilbud og gennemfører forsøg i innovative samarbejder med lokale aktører: virksomheder, offentlige organisationer og borgere. Det kan give et innovativt og kreativt islæt i den fremtidige planlægning af mobilitet. Lysten til at deltage i en sådan fornyende og kreativ proces har været overvældende stor i formel M, både fra de kommunale planlæggere og fra et stort antal frivilligt deltagende virksomheder. Litteratur Brundell Frei, K. (2007). Effekter av Mobility Management Åtgärder: en analys för Stockholm baserad på internationell litteratur. Stockholm. Cairns, S., Sloman, L., Newson, C., & Anable, J. (2004): Smarter choices - changing the way we travel. University College London, Department for Transport: London, UK. Drewes Nielsen, Lise (2006): The methods and Implication of Action Research in Aagaard Nielsen & Svensson (Eds.): Action Research and Interactive Research. Maastricht: Shaker Publishing. Drewes Nielsen, Lise (2005): Reflexive Mobility A Critical and Action Oriented Perspective on Transport Research, in Thyra Uth Thomsen, Lise Drewes Nielsen and Henrik Gudmundsson (eds): Social Perspectives on mobility. Aldershot: Ashgate Drewes Nielsen, Lise & Kurt Aagaard Nielsen & Eva Munk Madsen & Katrine Hartmann-Petersen (2010): Fleksibilitet, flygtighed og frirum. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

11 Drewes Nielsen, Lise (2009): Bilen og det sociale liv er vi på vej mod en post car future? Trafikdage på Aalborg Universitet. Drewes Nielsen, Lise & Aslak Aaamot Kjærulff, Malene Freudendal-Pedersen & Henrik Gudmundsson & Maria Figueroa & Anna Thormann & Laura Kromann Vestergård & Anja Puggard (2013): Evaluering af mobilitetsprojekter. Evalueringsguide udviklet i Formel M. Forventes publiceret ved årsskiftet 2013/14. Enoch, M. (2012). Sustainable Transport, Mobility Management and Travel Plans. Ashgate, London. Freudendal-Pedersen, Malene (2009): Mobility and Every Day Life. Surrey: Ashgate Freudendal-Pedersen, M, Hartmann-Petersen, K & Drewes, L 2010, 'Moving Towards Critical Mobility Analysis: Mixing Qualitative Approaches'. i B Fincham, M McGuinness & L Murray (red), Mobile Methodologies. Palgrave Macmillan, Hampshire, s Gibbons, Michael (1999): Science s New Social Contract with Society. Nature 402 (6761 Suppl), S Hartmann-Petersen, K 2009, I medgang og modgang: fleksibilitet og flygtighed i buschaufførers mobile liv. Ph.D.-afhandling, Roskilde Universitet, Roskilde. Harvey, David (2000) Dialectical utopianism in Spaces of Hope. Berkeley: University of California Press: Healey, Patsy (2010): Making Better Places. The Planning Project in the twenty-first Century. Palgrave Macmillan. Healey, Patsy (2007): Urban Complexity and Spatial Complexity. Towards a relational planning for our times, London: Routledge. Jensen, Hanne Louise (2012): Emotions on the move : Mobile emotions among train commuters in the South East of Denmark, Emotion, Space and Society Roby, H. (2010). Workplace travel plans: past, present and future. Journal of Transport Geography, 18(1), Nowotny, H., Scott, P. & Gibbons, M. (2001): Re-Thinking Science: Knowledge and Public in an Age of Uncertainty. Cambridge: Polity Press. Sandercock, Leonie (1998): Making the Invisible Visible: A Multicultural Planning History. University of California Press Sennett, Richard (1998): The Corrosion of Character. New York: W.W. Norton and Company. Aagaard Nielsen & Svensson (Eds.) (2006): Action Research and Interactive Research. Maastricht: Shaker Publishing. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

12 John Urry (2007): Mobilities. London: Polity Press. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning?

Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Nogle erfaringer fra Formel M Lise Drewes Nielsen, Aslak Kjærulf, Malene Freudendal-Pedersen & Katrine Hartmann-Petersen

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

FORMEL M DEMONSTRATION OG FORANKRING AF MOBILITY MANAGEMENT 2011-2014. August 2014. Indhold. KAPITEL 1 Indledning. KAPITEL 2 Introduktion til Formel M

FORMEL M DEMONSTRATION OG FORANKRING AF MOBILITY MANAGEMENT 2011-2014. August 2014. Indhold. KAPITEL 1 Indledning. KAPITEL 2 Introduktion til Formel M FORMEL M DEMONSTRATION OG FORANKRING AF MOBILITY MANAGEMENT 2011-2014 August 2014 Indhold KAPITEL 1 Indledning KAPITEL 2 Introduktion til Formel M KAPITEL 3 Demonstrationsprojekternes aktiviteter og resultater

Læs mere

Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog

Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog Malene Freudendal-Pedersen ENSPAC, Roskilde Universitet At forstå for at forandre The mobilities turn

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Borgmesterforum 2014 Gate 21 porten til grøn omstilling og vækst Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, som gennemfører tværkommunale projekter

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE

SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE RÅDHUSE OG HOSPITALER HAR SPARET 7-10 PROCENT CO 2 Anja Puggaard Grønt Mobilitetskontor, Gate 21 Støttet af 1.3.2011 1.6.2014 10 kommuner Ballerup, Allerød, København,

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Mobilisten. Tegning: JP

Mobilisten. Tegning: JP 1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Program 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Mobilitets- Planlægning også) i din kommune? Anna Thormann Formel M Gate 21 Anna.thormann@gate21.dk

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Præmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx:

Præmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx: Model for spredning - spredning af tværsektorielle indsatser under sundhedsaftalen Baggrund Hospitaler, kommuner og praksis er med sundhedsaftalen enige om, at de bedste løsninger udbredes. Sundhedsaftalen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Workshop om collective impact, muligheder og begrænsninger Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med ULF, LAP og SAND Program 13.30 14.30 Oplæg om collective

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

PARTNERE I LOOP CITY:

PARTNERE I LOOP CITY: PARTNERE I LOOP CITY: Region Hovedstaden Transportministeriet Erhvervsstyrelsen 10 kommuner Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk kommune

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

STRATEGISK BYLEDELSE for politikere

STRATEGISK BYLEDELSE for politikere STRATEGISK BYLEDELSE for politikere 1 STRATEGISK BYLEDELSE FOR POLITIKERE strategisk byledelse for politikere er et nyt tværfagligt kompetenceudviklingsprogram, som sætter fokus på strategisk lederskab

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Projekt social kapital skaber vi med borgerne - Den kærlig kommune i praksis 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Århus kommune

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere

Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere Lise Drewes Nielsen Katrine Hartmann-Petersen Kurt Aagaard Nielsen Eva Munk-Madsen Center for Arbejdsmiljø

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget

Læs mere