Hvordan kan Mobility Management blive løftestang for fremtidens mobilitets planlægning? Nogle erfaringer fra Formel M projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kan Mobility Management blive løftestang for fremtidens mobilitets planlægning? Nogle erfaringer fra Formel M projektet"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Hvordan kan Mobility Management blive løftestang for fremtidens mobilitets planlægning? Nogle erfaringer fra Formel M projektet Lise Drewes Nielsen, Aslak Aamot Kjærulff, Malene Freudendal- Pedersen og Katrine Hartmann-Petersen Abstrakt Baggrunden for artiklen er, at projektet Formel M har igangsat en omfattende proces med at udvikle Mobility Management i Danmark. Det er en enestående indsats og Mobility Management har aldrig været igangsat i så mange kommuner, med så mange demonstrationsprojekter og med så mange aktører i Danmark før. Det har været kommunerne og de kommunale trafikplanlæggere, der har været drivende i projektet. De er støttet af en organisering omkring Gate 21, hvor også virksomheder, trafikselskaber og universiteter har været aktivt involveret. Projektet formel M slutter formelt set i foråret 2014, udviklingen af nye måder at tænke mobilitetsplanlægning på, vil fortsat påvirke kommuners planlægning ud over projektets levetid. Roskilde Universitet har bidraget med forskning, viden og evaluering. Denne artikel vil trække på nogle af de første resultater set ud fra en planlægningsvinkel. Der tegner sig fire hovedområder for Formel Ms bidrag til en fremtidig planlægning. De vil blive uddybet både teoretisk og konkret. 1. Mobilitets planlægning vil foregå i netværk. 2. Mobilitets planlægning vil være båret af forsøg og demonstrationsprojekter. 3. Mobilitets planlægning vil være båret af fælles visioner for fremtiden. 4. Mobilitets planlægning vil blive udviklet i fælles læreprocesser. 5. Mobilitetsplanlægning vil blive evalueret i processer. Hvordan kan Mobility Management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning. Nogle erfaringer fra Formel M projektet I 2011 startede et omfattende projekt kaldet Formel M med det formål at udvikle Mobility Management i Danmark. Missionen i Formel M er at sikre en stærk forankring af Mobility Management-tilgangen på alle kommunalt administrative niveauer og at reducere de negative effekter fra transport, herunder klima- og Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

2 miljøbelastningen samt trængsel. Formel M er et samarbejde mellem 28 transportudbydere, danske virksomheder, universiteter og kommuner i Hovedstadsområdet, Trekantsområdet og Aarhus med Ballerup Kommune som leadpartner. ( www. Gate 21.dk ) Formel M består af 24 forsøgsprojekter, som skal samle erfaringer med metoder, udfordringer og effekter af at anvende mobilitetsplanlægning i Danmark. Mobilitetsplanlægning er en tilgang til trafikplanlægning, som sætter fokus på at sikre en høj grad af mobilitet under hensyn til miljø og klima. Hjørnestenen i tilgangen er at påvirke rejsen inden den begynder, at påvirke valget af transportmiddel, samt at effektivisere brugen og organiseringen af transportmuligheder. Partnere i formel M er Albertslund, Allerød, Ballerup, København, Roskilde, Aarhus, Greve, Herlev, Fredericia og Middelfart kommuner, Herlev, Bispebjerg, Frederiksberg og Glostrup Hospital, KL, Danske Regioner, Region Syddanmark, DSB, Movia, Rejseplanen, DTU Ballerup Campus, AAU, RUC, DTU Transport, Gate 21, Omegnskommunernes Samarbejde, Trekantområdet, Tetraplan og Veksø Mobility. Formel M finansieres delvist af partnerne og delvist af Center for Grøn Transport og Region Hovedstaden og afsluttes i foråret Formel M er blevet en enestående satsning på at introducere og gennemføre en række Mobility Management tiltag i en række kommuner. En så stor satsning har aldrig været gennemført i Danmark før med så mange kommuner der udvikler og gennemfører så mange demonstrationsprojekter i samarbejde med et så stort antal aktører. Det har været kommunerne og de kommunale trafikplanlæggere, der har været drivende i projektet. De er støttet af en organisering omkring Gate 21, hvor også virksomheder, trafikselskaber og universiteter har været aktivt involveret. Projektet formel M slutter formelt set i foråret 2014, men det er alles indtryk, at der er udviklet en så ny måde at tænke mobilitetsplanlægning på, at den vil fortsætte ude i kommunerne ud over projektets levetid. Roskilde Universitet har bidraget med forskning, viden og evaluering. Denne artikel vil trække på nogle af de erfaringer, som vi har gjort os på baggrund af de mange aktiviteter, som der allerede er gennemført i Formel M. Vi har som Universitet haft en stor interesse i at gå med i projektet. For det første satser Mobility Management på at forandre transportadfærd et område hvor vi fra universitetet har kunnet bidrage med en forskningsmæssig tilgang baseret på tidligere udgivelser (Freudendal-Pedersen 2009; Drewes Nielsen 2005; Hartmann-Petersen 2009; Freudendal-Pedersen m.fl 2010 ). Der synes vi, at der var noget vi kunne byde ind med. For det andet blev projektet Formel M udarbejdet som et samarbejdsprojekt mellem mange aktører, herunder også universiteterne. Der var et ønske om at bringe universiteternes viden og erfaring direkte i spil i projektet. Det lå på linje med de erfaringer vi på RUC har oparbejdet i relation til aktions- eller interaktionsforskning (Drewes Nielsen 2006; 2010) og også inspireret af tanker om tværvidenskabelig og anvendelsesorienteret forskning: den såkaldte Mode 2 forskning. Der synes vi også at kunne bidrage. For det tredje var det de kommunale planlæggere, der var ansvarlige (støttet af Gate 21 som partnerorganisation) for at drive projekterne. Projekterne blev dermed forankret i forskellige konkrete kommunale planlægningsprocesser. Vi har på RUC for få år siden startet en ny planlæggeruddannelse Plan, by og proces, der netop også tager emner op omkring mobilitet og mobilitetsplanlægning. Så der var der også et oplagt link mellem universitetet og praktisk planlægning. Denne artikel tager planlægningen som udgangspunkt og diskuterer på baggrund af de hidtidige erfaringer, hvilke udfordringer en fremtidig mobilitets planlægning står overfor på baggrund af erfaringer fra Formel M. Der tegner sig fire hovedområder for Formel Ms bidrag til en fremtidig planlægning. De vil blive uddybet både teoretisk og konkret. Artiklen vil afslutte med refleksioner over, hvorledes bevægelsen fra trafikplanlægning til mobilitetsplanlægning finder sted samt hvilke implikationer det har. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

3 Mobilitetsplanlægning vil foregå i netværk. De nyere planlægningsteorier (især udviklet af Patsy Healey 2007; 2010) peger på at planlægning idag foregår i netværk med mange aktører. Planlægning vil ofte bestå af midlertidige projekter, hvor en lang række interesser varetages i de enkelte netværk med det formål at udvikle et fælles tiltag. Det kaldes den relationelle planlægning. Patsey Healey har ofte beskrevet, hvorledes det stiller nye krav til planlæggernes kompetencer at arbejde med at etablere og udvikle relationer. De skal bl a være i stand til at inddrage nye former for viden og nye tankebaner og især være orienteret i at udvikle viden sammen med eksterne aktørerer. De skal kunne håndtere nye kompetencer i at udvikle samarbejder i netværk både inden for kommunerne, mellem kommunerne og også udadtil til andre aktører. Disse kompetencer er i høj grad udviklet i Formel M. Her indgår nye netværksrelationer inden for kommunerne (borgere, virksomheder mv.), eksternt mellem planlæggere i forskellige kommuner (vidensdelingsmøder), til Gate 21 (partnerskabsforening), Universiteter, konsulentfirmaer, trafikselskaber, regioner, mv. Projektet har fra sin start været opdelt i flere spor med forskellige planlægnings-temaer hvor kommunernes planlæggere har været de aktive drivere bag aktiviteter. To typer af møder har dannet baggrund for nye planlægningspraksisser. De tværgående møder (partnermøderne) på tværs af kommunerne har været en afgørende aktivitet i Formel M. Der er afholdt møder på tværs af kommunerne i disse spor og disse møder har været faciliteret af Gate 21, der i løbende samarbejde med de kommunale planlæggere har udviklet værktøjer til at drive demonstrationsprojekterne, både på proces og indholdssiden. Dette tværgående samarbejde mellem kommunerne har været en helt afgørende forudsætning for at projektidéer kunne spredes, for senere erfaringsopsamling og for evaluering af resultaterne. Flere kommunale ansatte har ofte udtrykt, at de manglede et forum som dette for at udvikle ideer på tværs af kommuner og etablere gensidige læreprocesser og erfaringsudveksling. Her har Gate 21 haft en helt afgørende koordinerende rolle og været i stand til at etablere det frirum, hvor de kommunale planlæggere kunne mødes på tværs af deres kommuner. Netværksmøderne (virksomhedsnetværk) som har været afholdt mellem kommunerne og deltagende virksomheder som, indtil videre, separate netværk i hver enkelt kommune er også udtryk for, hvorledes Formel M har praktiseret den relationelle planlægning. En betydelig aktivitet i Formel M har været at ændre transportadfærd for ansatte i virksomheder og dermed sætte fokus på virksomhedsrettede tiltag organiseret med og af virksomheder, der kan ændre de ansattes pendlingsmønstre til og fra arbejde. Det kan gøres via en række initiativer, der er mange erfaringer med også fra udenlandske projekter (Cairns 2004; Brundell-Freij 2007; Enoch 2012; Roby 2010). Når initiativerne skal sættes i gang og implementeres er virksomhederne centrale aktører. Det har været en stor barriere for de kommunale trafikplanlæggere at udvikle sådanne netværk af virksomheder, med aktive deltagere fra virksomhederne, der formår at engagere of forpligte virksomhederne til at implementere idéer om Mobility Management og at få dem med til at initiere demonstrationsprojekter og tiltag i deres egne virksomheder. At drive sådanne udviklingsnetværk i helt nye former har krævet en række nye kompetencer hos de kommunale planlæggere. Det viser sig også at det har krævet nye kompetencer hos de deltagende virksomheder. Relationer mellem kommuner og virksomheder har ofte traditionelt været båret af myndighedsrelationer bestående af overvågning og påbud. I formel M er relationen ændret til at blive en platform for udvikling og implementering af tiltag samt fælles projektudvikling og styring. Der har været en overraskende stor tilslutning til projektet fra virksomhederne Der er i alt 70 virksomheder og arbejdspladser tilknyttet formel M. Mobilitetsplanlægning vil være båret af forsøg og demonstrationsprojekter. Det karakteristiske ved Mobility Management som koncept, at det er båret af en lang række initiativer, der læner sig op ad hinanden. Der er ikke nogen direkte, på forhånd påviselig eller forudsigelig relation mellem Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

4 årsag og virkning i enkelte løsrevne aktiviteter. Det er en kobling af mange forskellige aktiviteter, der udvikles i kreative fora lokalt, som kommer til at få en virkning i sammenhæng ikke enkeltvis. Det har også været tilfældet i Formel M, hvor en lang række værktøjer er udviklet og taget i brug i forskellige konstellationer i de enkelte kommuner og lokalområder. Her er formel M på linje med den del af planlægningen, der betoner vigtigheden af, at involvere og skabe dialog med borgere og virksomheder og at planlægning ikke kan udvikles i store systemer top down, men at den er båret af konteksten og af viden om, hvad der er muligt og fremkommeligt i den konkrete situation. Formel M har også udviklet sig til et hav af kontekst baserede tiltag. Der er igangsat over 50 forskellige tiltag i diverses projekter i Formel M. De fleste af dem er igangsat i diverse pakker af tiltag. Det er på linje med ideerne i Mobility Management, at det er kombinationerne af tiltag, der synes at have en effekt på den ændrede adfærd. Det stiller selvfølgelig nogle krav til en efterfølgende evaluering. Det gør det netop umuligt at evaluere, hvilke enkeltstående tiltag, der har mest effekt, idet det ikke er muligt at adskille de enkelte tiltag, men kun vurdere på en samlet indsats. Den projektstyrede relationelle planlægning har også nogle oplagte skavanker. Når planlægning ikke længere er sat i system i varige og stabile strukturer, men er gledet mere og mere over til det midlertidige, forsøgs og projektstyrede vil problemet altid være, hvad der sker når det midlertidige ophører og de projektskabte relationer forsvinder. For Formel M er der flere scenarier. Et scenarie er, at projektet har så mange nye potentialer i sig, at der kan skaffes projektmidler til at det fortsætter yderligere en periode: problemet udskydes. Et andet er at de partnere, der er med i formel M kaster ressourcer ind i at gøre netværket permanent og støtter via deres partnerskaber Gate 21 i at videreudvikle en platform for Formel M i den netværksskabende og -baserede model. En tredje mulighed er at kommunerne selv sammen en lang række aktører (virksomheder, hospitaler, rådhuse, trafikselskaber mv.) fortsætter de netværksskabende planlægnings modeller lokalt og initierer et forum på tværs for udveksling af ideer og erfaringer. Et sidste er at Formel M var og forbliver et forsøg, hvor der fremover kan trækkes mange gode erfaringer ud af, især for de der fik lov til at deltage. Så vil erfaringerne forsvinde, da de er svære at overlevere til planlæggere, der ikke har været med i den forførende og læringsorienterede udvikling af projektet. Det mister sit ejerskab. Mobilitetsplanlægning vil være båret af fælles visioner for fremtiden. Formel M startede med at etablere et to dages visionsværksted for deltagerne i projektet. Inspireret af aktionsforsknings metoder og af planlægningsteori, der betoner nødvendigheden af at tænke utopisk og fremadrettet i planlægningen, blev der udviklet nogle fælles utopiske horisonter for Formel M og for Mobility Management i Danmark. Disse fælles visioner har været en grundlæggende fælles platform for projektdeltagerne. Der skabte en konsensus omkring, hvor projektet overordnet burde bevæge sig hen. Hvad var det projektdeltagerne egentlig ville? Hvilken rolle kunne selv små tiltag spille i den overordnede sammenhæng? Her blev det også klart, at Mobility Management ikke blot er en række forsøg med at ændre transportadfærd, men at det kan indskrive sig i en langt større dagsorden, dels i fremtidens transformation af trafikplanlægning over mod en mobilitetsplanlægning samtidig med at det indskriver sig i en fremtidig planlægning for bæredygtig udvikling og kan dermed indskrive sig i bæredygtigheds strategier i kommuner, regioner og samfund. I projektet har vi ladet os inspirere af den kritiske utopiske aktionsforskning, som er en del af en forskningstradition på Roskilde universitet og i forskergruppen i dette projekt (Drewes Nielsen, m.fl. 2010). l formel M har vi derfor lagt vægt på at deltagerne i projektet i dialog med forskerne skal udvikle handlingsplaner for en fremtidig bæredygtig mobilitet der tager udgangspunkt i arbejdet med visioner og utopier. Visions og handlingsarbejdet startede med en todages workshops i begyndelsen af projektet. Workshoppen blev drevet som et fremtidsværksted ( future creating workshop ) med forskergruppen som facilitatorer. En future creating workshop bliver drevet efter et sæt af specifikke spilleregler for kommunikation og med anvendelse af en række kreative, sanselige, legende og fantasigenererende værktøjer. Workshoppen er delt op i tre faser: en kritikfase, en utopi- eller visions fase og en Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

5 realiseringsfase. På workshoppen deltog projektets partnere dvs. projektledelsen, ansatte på det grønne mobilitetskontor, de kommunale planlæggere, konsulenter samt ansatte i virksomheder og andre planmyndigheder. Deltagerne var således ikke hverdagslivets trafikanter, men de professionelle, der skal udvikle og gennemføre en række eksperimenter og demonstrationsprojekter i formel M. På værkstedet blev der udviklet tre utopier eller visioner, der fik følgende overskrifter: Utopi 1. Fremtidens trafikant er mobilist. Mobilisten referere til at fremtidens mobile hverdagsliv gennemføres med overblik over det mobile livs mange transportmuligheder og vælger transport i relation til hensyn til miljø, natur, mv. Men vælger også en rejseform ud fra hvad rejsen kan bidrage til undervejs fx arbejde rekreation, socialt liv mv. Mobility management bidrager med redskaber til at skaffe oversigt over de mange mobilitets former, således at mobilisten kan træffe de bedste valg både ud fra en individuel og en fælles forståelse. Utopi 2. Nye incitamentsstrukturer for bæredygtig mobilitet. Den fysiske planlægning og den økonomiske politik omkring transportsektoren skal fremover understøtte en række incitamenter til at fremme miljøvenlige, effektive og fleksible transportformer. Der skal etableres fælles platforme for at organisere transport i et samarbejde mellem kommuner, virksomheder og institutioner. Her får Mobililty Management en væsentlig rolle at spille i at udøve disse initiativer. Utopi 3. Et mobilitetsministerium i I 2025 etableres et nyt Mobilitetsministerium i Danmark. Det får til opgave at koordinere indsatsen i lokale og regionale mobilitetskontorer, som arbejder med at udbrede bæredygtige transportløsninger og bidrage til at den private sektor har aktive Mobility Management politikker. Ministeriets opgave er stadig at udbygge den samfundsmæssige infrastruktur, men at sørge for, at så mange mennesker som muligt bruger transportmidler, der belaster miljøet mindst muligt. De tre utopier blev udviklet på den første workshop og deltaljeret beskrevet. De dannede idémæssige udgangspunkter for de første realiseringsplaner for Formel M projektet. Der blev i arbejdet specielt lagt vægt på, hvilket bidrag Formel M projektet og dets mange demonstrationsprojekter fremover kan siges at have betydning for udviklingen af bæredygtig mobilitet i Danmark i overensstemmelse med utopierne. Derefter er utopier og handlingsplaner blevet uddybet og videreudviklet på to efterfølgende dagsmøder i løbende processer af gruppearbejde og fremlæggelser og diskussion. Deltagergruppen har over forløbet taget mere og mere ejerskab til deres utopier og visioner og de er nu så robuste at de er blevet præsenteret på en årlig konference for trafikplanlæggere (Aalborg Trafikdage 2012) og forskere. Her blev visionerne lagt ud til fornyet debat. Utopierne har på flere måder haft indflydelse på projektets udvikling og på deltagerne i projektet: Selve utopierne har fået struktureret spørgsmålene om bæredygtig mobilitetsplanlægning i tre skalaniveauer: det individuelle (mobilisten), det lokale (incitamenter for bæredygtig mobilitet), det nationale (mobilitetsministerium). Dermed får utopierne tilsammen sat fokus på, at bæredygtig mobilitet kun kan fremmes, hvis der tages hensyn til og iværksættes aktiviteter på alle tre skalaniveauer. Dermed rummes en indirekte kritik af, at trafikpolitikken og også flere Mobillity Management initiativer, udelukkende fokuserer på den individuelle mobilitet og ikke søger at fremme kollektive og samfundsmæssige løsninger. Utopien om Mobilisten har allerede diffunderet ud fra projektet og er blevet en vision, der på forskellig vis inddrages i den danske trafikpolitiske debat. Således henvises der til visionen på flere seminarer og konferencer og termen er også taget i brug af personer, der ikke har deltaget i projektet. At fremtidens mobilist ønsker at være mobil, men på nye bæredygtige måder, indikerer et brud med mange forstillinger om, at fremtidens bæredygtige samfund skal indeholde begrænsninger i mobilitet eller endda immobilitet. Disse (tildels ofte) misforståelser får visionen om mobilisten rokket ved og giver nye åbninger og retninger for at udvikle visioner for hverdagens fremtidige mobile liv. Mobilisten rokker også ved antagelser (ofte også fejlagtige) om, at mobilitet og transport bare er en adfærd der skal minimeres på tid, da tiden anvendt Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

6 på mobilitet er uproduktiv og økonomisk belastende. Den nyere forskning i det mobile mellemrum som den daglige transport leverer, viser det modsatte at det mobile mellemrum er med til at skabe og producere nødvendige mellemrum i hverdagen og at det anvendes både emotionelt, rekreativt eller endda terapeutisk (Jensen 2012). Også her går visionen ind og åbner for nye forståelser for hverdagslivets mangfoldige udtryk. Frirum og opfordring Værkstedet og dets opfølgende møder etablerer et frirum for projektdeltagerne væk fra de hverdagslige politiske og magtfulde rum, som de arbejder i til dagligt. De føres ud af strategiske og taktiske relationer i deres dagligdag og der etableres en opfordring til at tænke frit, kreativt og utopisk på helt nye måder på den opgave som deres projekt (her Formel M) er tænkt at skulle løse. Frirummet opfordrer dem også til at tænke i fremtidsperspektiver, som dagligdagen i plansystemerne ikke lader meget plads til. Den opfordrer dem også til at tænke utopisk og dermed sætte ubegrænsede muligheder op for fremtiden og dermed at turde tænke de umulige muligheder ind i deres projekt (Harvey 2000). Endelig opfordrer værkstedet til at finde mulige realiseringer for deres utopier. I dette tilfælde at arbejde med, hvad Formel M projektet har bidraget med til at fremme bæredygtig mobilitet i hverdagen, og dermed sætte projektet ind i en større samfundsmæssig sammenhæng men også tænke det ind i en fremtidig udvikling. Fremtidsværkstedets frirum og de kommunikative regler søger at nivellere de institutionelle magtrelationer, som deltagerne er bærere af via deres professionelle arbejde med mobilitet. Der etableres et tilnærmelsesvist kommunikativt frirum hvor ligeværdige dialoger søges fremmet og hvor aktiv deltagelse i udviklingen af utopier og handleplaner er målet. Dermed opfordres deltagerne til at tage aktivt del i udviklingen af resultaterne fra værkstedet samt i at præsentere og diskutere de andre deltageres arbejde i værkstedet. Frirummet skaber grobund for en proces hvor deltagerne tager ejerskab til utopierne. Utopierne er ikke noget udefrakommende ekspertorienteret, men er skabt i den sociale proces, som frirummet skaber rammerne for. På efterfølgende møder, hvor utopier og handleplaner præsenteres søges der at skabe lignende kreative og deltagende processer, for at genkalde den mættede stemning af kreativitet og proaktivitet. Forskerne, her os der deltager i formel M, er facilitatorer for at etablere frirummet samt frirummets spilleregler. Det er også os der på de opfølgende møder søger at genskabe frirummets stemninger til fremme af det kreative arbejde. Det er deltagerne selv der fremlægger og diskuterer utopier og handleplaner, samt deres udvikling over processen. Langsomt bliver deltagerne i stand til at præsentere, fremlægge og diskutere deres utopier og handlingsforslag for de andre deltagere. Frirummet opløses på det tidspunkt hvor utopier og handlingsforslag er parate til at blive præsenteret og sat til diskussion for en bredere offentlighed. Også her er det deltagerne selv der skal gøre det. Det bliver ikke medieret gennem forskernes optik. Læringsrum Udviklingen af visioner og realiseringer betyder at aktionsforskningens set up etablerer et læringsrum for deltagerne, som adskiller sig fra andre læringsrum fx konferencer, kurser mv. Her aktiveres deltagerne selv til at udvikle visioner og realiseringer sammen med kollegaer fra andre kommuner samt øvrige projektdeltagere og dermed udsøge den læring og erfaringsudveksling, der skal bringe læreprocessen videre frem. Det er ikke ekspertdreven envejskommunikation, hvor viden implementeres via ekspertoplæg. Det er derimod læreprocesser, der etableres ovenpå en akkumuleret viden og erfaring fra praksis blandt de deltagerne, der bringes ind i en læringsproces. Det er utopierne og visionerne, der udfordrer den efterfølgende videns generering. Heri indgår også et erfaringselement, hvor erfaringer på tværs af kommuner kan anvendes i realiseringsfaser og diskussion af disse fremover i projektet. Læring og kompetence udveksling kræver at der er adgang til viden om andres kompetencer. Denne adgang til hinandens viden på tværs af kommunerne nævnes ofte hos deltagerne som en stor mangel. I de Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

7 institutionelle sammenhænge, hvor danske planlæggere mødes på tværs af kommunerne er der ikke eksempler på, hvorledes sådanne læreprocesser kan etableres. Der er mødet mellem kommunale aktører ofte dikteret af fremstillinger af cases fra udvalgte kommuner, der lægges frem til videns spredning, men hvor der ikke etableres læringsrum for udvikling af ideer, visioner og strategier. Dette stemmer overens med Richard Sennetts beskrivelser af det senmoderne samfund, hvor der ikke levnes tid til udveksling af adgang til andres kompetencer (Sennett 1998). Det at lære at tænke i utopier og i handlingsplaner indebærer også at gennemtænke hvilke drivkræfter og barrierer, der skal overvindes for at fremme en bæredygtig mobilitet i fremtiden. Efterhånden som der opøves færdigheder heri, bliver projektdeltagerne mere og mere fortrolige med at fremstille sidde sammenhænge og at inddrage dem i deres daglige arbejde i projekterne, i de politiske arenaer som de arbejde i samt i større fora fx på konferencer mv. Det giver alle deltagere i netværket en specifik og nuanceret måde, at beskrive og argumentere for projektets ideer og intentioner, samt til at deltage i debatter om bæredygtig mobilitet og Mobility Management i Danmark. Ex cykelkonferencen og Trafikdagene. Det handler om at tage ejerskab til projektet, samt at identificere sig med projektets innovative og kreative kraft. Mobilitetsplanlægning vil blive udviklet i fælles læreprocesser. Projekter i Mobility Management udvikles i en række fælles fora, hvor der arbejdes med kreative og nytænkende ideer. Det er ikke traditionelle udviklingsprojekter, hvor projekter implementeres top down og derefter evalueres efter en kortere tidsperiode. I formel M har disse processer foregået langt fra traditionelle projekt styringer. De lokale demonstrationsprojekter udvikles løbende blandt de deltagende aktører. Endvidere foregår der løbende fælles læreprocesser mellem kommunerne, hvor planlæggere på vidensdelingsmøder udveksler erfaringer, strategier og fremgangsmåder. Og der foregår læring, hvor andre aktører involveres fx Universiteter, trafikselskaber, regioner, konsulenter mv. Den relationelle planlægning sætter fokus på, at planlægning foregår i processer af relationer mellem mange aktører (Healey 2007 ). Der etableres i planprocesserne sekvenser af netværksrelationer. Der mangler imidlertid i teorierne ofte beskrivelser af hvorledes disse processer håndteres og hvilke fremgangsmåder og metoder der anvendes i relationer og dialoger mellem de mange aktører (Sandercock 1998). I formel M dannes disse relationer på forskellig vis. Ideen bag Gate 21 er at skabe platforme for at etablere Triple Helix projekter (Leydesdorff 2009), hvor der skabes relationer mellem kommuner, virksomheder og universiteter, med det formål at fremme mere bæredygtige transportformer. Formel M har således fokus på kommunernes rolle i omstillinger til bæredygtig mobilitet. fokus er ved hjælp af værktøjer fra Mobility Management at sætte initiativer i gang på det kommunale niveau, hvor netværk etableres mellem aktører og borgere i kommunerne. Disse initiativer støttes så af andre aktører i Gate 21: trafikselskaber, konsulenter i mobilitetsplanlægning, universiteter, regioner etc. Der skabes således relationelle netværk på forskellige skalaniveauer: i projekterne i kommunerne og i Gate 21 regi på tværs af kommuneprojekterne. Det er den sidste type af netværk, som visionsarbejdet har taget udgangspunkt i. Formel M initierer via partnermøder en række fællesskaber i projektet, hvor ideer og erfaringer kan udveksles. Det er en grundlæggende ide i hele projektrammen fra Gate 21s side. Udover det skabte utopi og værkstedsdelen i sig selv et fællesskab omkring udvikling af utopier og handlingsforslag. Aktionsforskningsdelen har adskilt sig markant fra en mere traditionel rolle som universiteterne kan indtage i sådanne relationelle planlægningsprojekter. Vi har også arbejdet med sådanne roller i andre dele af projektet fx videns overføring og evaluering. Vi har imidlertid overalt ladet os inspirere af vores aktionsforsknings relation til projektets udøvere. Aktionsforskningen betyder, at forskeren skaber eller deltager i forandringer sammen med sit forskningsfelt. Aktionsforskeren træder således aldrig ind i rollen som bare observatør men forventes at tage del i forandringsprocesserne på lige fod med andre Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

8 projektudøvere. Det kræver fra forskerens side dialog, engagement og deltagelse i sekvenser af fællesskaber, hvori projekterne udvikles og skabes. Dermed bliver forskningsdelen karakteriseret ved aktiv deltagelse og involvering i projektet, samt i at overføre viden og engagement til projektet. Dermed 'demokratiseres' forskningen og lægges åbent frem for deltagerne i sekvenser af fælles processer. Viden skabes således ikke af en distanceret forskningsindsats, men i ligeså høj grad af praktiserende akademikere (kommunale planlæggere) der afprøver teorier og metoder i praksis. Via en tæt dialog med andre praktikere og forskere kan konkrete erfaringer fra de enkelte projekter omsættes til mere generelle tendenser eller resultater som igen via forskning kan formidles fra Formel M til andre interesserede (Nowotny 2001). Forskning i en dialog-orienteret eller aktionsforskningsorienteret retning foregår således i en proces mellem praktiserende forskere og akademiske praktikere. Her får forskeren direkte indblik i, hvilke dele af forskningens viden, der kan omsættes i projekters virkeliggørelse. I værkstedsforløbet anvendte vi direkte metoder og fremgangsmåder udviklet i den kritiske utopiske aktionsforskning. Vi fik her som forskere et grundigt indblik i, hvorledes planlæggerne havde mod, lyst og energi til at bidrage til at skabe en fremtidig bæredygtig mobilitet ofte i modstrid med gængse opfattelser af muligheder og politiske redskaber. Vi fik også som forskere indblik i planlæggernes evne og lyst til at bidrage til andre dele af forskningsprocessen såsom deres ideer og bidrag til evalueringsprocessen i formel M. Det betød at andre dele af forskningen i formel M kunne bygges op på anvendelsen af mere åbne og dialogorienterede forløb, fordi vi kendte til deltagernes kompetencer, kreativitet og vilje til at deltage i forandringsprocesser. Samlet kan vi sige at vi gennem projektet har været udfordret til at bryde barrierer mellem teori og praksis, mellem forskning og planlægning samt mellem eksperter og lægfolk. Vi fandt samtidig ud af at læringsorienterede fællesskaber i planlægningen i langt højere grad kan udgøre platforme for en fremtidig bæredygtig mobilitet end vi på forhånd havde regnet med. Projektet udviklede fremadrettede utopier i begyndelsen af projektet. Deres utopiske kraft synes overvældende på det tidspunkt. Imidlertid har projektet udviklet sig i nye retninger, således, at dele af utopierne synes realiserbare inden for projektets tidshorisont på bare 3 år. Fra Trafikplanlægning til Mobilitetsplanlægning med hvilke implikationer Der er i de senere år indføjet et nyt ord i trafikplanlægningen: mobilitetsplanlægning. Der er mange forsøg på at definere hvad mobilitetsplanlægning egentlig er. Set med samfundsvidenskabelige og sociologiske briller er der helt klare perspektiver i denne brug af mobilitet fremfor transport. Mobilitet betyder bevægelse. Hvis denne bevægelse skal analyseres i samfundet bliver den sat ind i en analytisk ramme, der sigter mod at beskrive, forklare, forstå og forandre hvad bevægelser egentlig betyder for det sociale og samfundsmæssige liv. Det er derfor ikke blot nødvendigt at forstå transportmønster og adfærd fra A til B, men også at kunne placere dem i forståelse af det sociale, af mønstre, af systemer og politikker. Allerede i 2000 lagde John Urry grundstenen til at udvikle et nyt sociologisk inspireret forskningsområde: mobilitetsforskningen. Det havde det klare formål at forså bevægelser som en samfundsmæssig dynamik og som en integreret del af vores sociale hverdagsliv. Dette forskningsområde har udviklet sig eksplosivt og der er dannet internationale netværk, centre og konferencer, hvor mobilitetsforskningen udvikles og diskuteres (www.cosmobilities.net ). Men mobilitetsforskningen i disse sammenhænge er mere end transportforskning. Den handler om en række mobiliteter, der ikke umiddelbart har været en del af transportforskning: fx mobilitet af informationer, virtuelle mobiliteter, sociale mobiliteter, etc. Den del af Transportforskningen, der har de tydeligste synergier med mobilitetsforskningen er helt klart transportadfærdsforskningen. Her kan mobilitetsforskningen bidrage med at sætte transportadfærd ind i en social og samfundsmæssig ramme og give dybere indsigter i hvorledes den individuelle transportadfærd også kan forstås som en del af en samfundsmæssig udvikling. I bilismen fx hvorledes transport i bil er udtryk for et individuelt valg samtidig med at bilismen også kan opfattes som en del af et i samfundet etableret transportsystem og hvids der skal ske ændringer i dette kan det tage afsæt både i det individuelle og det systemiske på samfundsplan. Netop denne kobling har John Urry arbejdet intenst med i sin forskning (Urry 2009). Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning?

Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Nogle erfaringer fra Formel M Lise Drewes Nielsen, Aslak Kjærulf, Malene Freudendal-Pedersen & Katrine Hartmann-Petersen

Læs mere

FORMEL M DEMONSTRATION OG FORANKRING AF MOBILITY MANAGEMENT 2011-2014. August 2014. Indhold. KAPITEL 1 Indledning. KAPITEL 2 Introduktion til Formel M

FORMEL M DEMONSTRATION OG FORANKRING AF MOBILITY MANAGEMENT 2011-2014. August 2014. Indhold. KAPITEL 1 Indledning. KAPITEL 2 Introduktion til Formel M FORMEL M DEMONSTRATION OG FORANKRING AF MOBILITY MANAGEMENT 2011-2014 August 2014 Indhold KAPITEL 1 Indledning KAPITEL 2 Introduktion til Formel M KAPITEL 3 Demonstrationsprojekternes aktiviteter og resultater

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Aktionslæring på dansk grund Den korte version

Aktionslæring på dansk grund Den korte version Benedicte Madsen, November 2012 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tlf. = mobil: 8612 6260, e-mail: benedic@psy.au.dk Konference om aktionslæring 8.-9. November 2012 i Århus Aktionslæring på dansk

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med Visual Teams ogvisual Leaders workshops med David Sibbet den 23. og den 24. april 2013 Nu har du en enestående mulighed for at blive indført i visualiseringens verden af pioneren inden for grafisk facilitering,

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Fagligt udviklingsforløb 2. møde den 18. april 2013 Program for dagen 08.45-09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00-10.00 Opsamling fra sidst 10.00-10-15

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere