Fælles krav til gode brugeroplevelser

Transkript

1 Fælles krav til gode brugeroplevelser Version 1.02 Til download på arkitektur.digst.dk Krav, anbefalinger samt baggrundsmateriale findes på Spørgsmål fremsendes til

2 Side 2 af 37 Introduktion til Fælles krav Fælles krav til gode brugeroplevelser indeholder de fællesoffentlige krav og anbefalinger, som skal medvirke til at sikre gode brugergrænseflader i digitale løsninger til kommunikation mellem myndigheder og borgere samt myndigheder og virksomheder. De fælles krav gælder for (obligatorisk digitale og virksomhedsrettede) selvbetjeningsløsninger, de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter og nationale portaler, der samlet set omtales som digitale løsninger i denne publikation. Fælles krav henvender sig til dig, der i en offentlig myndighed eller som leverandør skal (videre)udvikle eller anskaffe en digital løsning, som skal anvendes af borgere eller virksomheder til at kommunikere med kommuner, regioner eller statslige myndigheder. De fælles krav skal efterleves ved udvikling af nye løsninger, samt når myndigheden vurderer, at der er tale om en væsentlig videreudvikling af eksisterende løsninger, uanset om dette sker iterativt eller ved en samlet, større ændring. Fælles krav består af tre forskellige typer af krav: krav fra eksterne kilder krav, som de statslige myndigheder, KL og Danske Regioner har udarbejdet i fællesskab krav, som alene omfatter digitale selvbetjeningsløsninger, der skal udstilles på portalerne Virk og borger.dk. Eksterne krav Her finder du blandt andet eksempler på relevant lovgivning og sikkerhedsstandarder, som du skal forholde dig til. Det er ikke en udtømmende oversigt, men alene en hjælp til at orientere dig i forhold til reguleringen af myndighedernes digitale kommunikation med borgere og virksomheder. De eksterne krav er ikke aftalt mellem de fællesoffentlige parter, men skal følges i det omfang, at lovgivning, aftaler eller lignende forpligter dig til det. Fælles aftalte krav Indeholder krav og anbefalinger til brugergrænsefladen i selvbetjeningsløsninger, fællesoffentlige infrastrukturkomponenter og nationale portaler. Her finder du eksempelvis kravet om gennemførelse af den fællesoffentlige slutbrugertest, feltvalidering og tidlig brugerinddragelse i udviklingsforløb. Både krav og anbefalinger er udarbejdet i samarbejde mellem de fællesoffentlige parter for at sikre kvaliteten i den digitale kommunikation mellem myndigheder og borger samt myndigheder og virksomheder. Krav og anbefalinger er differentierede i forhold til en række parametre. Det betyder, at for flere typer af selvbetjeningsløsninger gælder kravene alene som anbefalinger, og for de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter og de nationale portaler gælder der nogle særlige forhold om efterlevelse af kravene. Et særligt værktøj giver dig mulighed for at identificere, hvilke krav din selvbetjeningsløsning skal leve op til. Link til værktøj til at identificere hvilke krav og anbefalinger, der gælder for konkrete selvbetjeningsløsninger.

3 Side 3 af 37 Krav til digitale løsninger, der skal på Virk og borger.dk Hvis din løsning skal på Virk, borger.dk eller begge portaler, skal løsningen overholde enkle krav, som eksempelvis indebærer, at din løsning skal styles med Det fælles designsystem og i øvrigt leve op til portalernes integrationskrav. I lighed med de fælles aftalte krav kan visse løsninger i kraft af deres størrelse, målgruppe eller andre forhold være undtaget fra kravet.

4 Side 4 af 37 Ændringer i forhold til udviklingsvejledningen for god digital selvbetjening Fælles krav til til gode brugeroplevelser erstatter Udviklingsvejledningen for god digital selvbetjening version 2.0 Udviklingsvejledningen blev udarbejdet i 2013 for at understøtte myndighedernes implementering af overgangen til obligatorisk digital kommunikation på en række udvalgte serviceområder. Udviklingsvejledningen er siden blevet revideret flere gange, senest i 2015 hvor der blandt andet blev indført et krav om brugertest ved ny- og videreudvikling af obligatorisk digitale selvbetjeningsløsninger. Fælles krav til gode brugeroplevelser indebærer to væsentlige ændringer i forhold til udviklingsvejledningen Fælles krav til gode brugeroplevelser er i vid udstrækning en revidering af udviklingsvejledningen suppleret med yderligere krav og anbefalinger. Fælles krav indebærer imidlertid to væsentlige ændringer i forhold til udviklingsvejledningen: Digitale løsninger skal efterleve de egentlige krav i Fælles krav i det omfang, den enkelte løsning er omfattet af kravene. Kriterierne for hvilke løsninger, der er omfattet af de enkelte krav, er anført under hvert enkelt krav. Fælles krav til gode brugeroplevelser omfatter alle obligatorisk digitale selvbetjeningsløsninger samt de nationale portaler (borger.dk, Virk og Sundhed.dk) og fællesoffentlige infrastrukturkomponenter. For de nationale portaler og de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter gælder dog, at kravene efterleves med forbehold for, at kravene er udarbejdet med udgangspunkt i digitale selvbetjeningsløsninger. Dermed adskiller Fælles krav sig fra Udviklingsvejledningen, idet kravene heri alene som udgangspunkt skulle efterleves. Desuden omfattede kravene i Udviklingsvejledningen alene selvbetjeningsløsninger på de områder, hvor digital kommunikation blev gjort obligatorisk i perioden

5 Side 5 af 37 Centrale begreber Videreudvikling En løsning er omfattet af de fælles krav, hvis videreudvikling af en løsning indebærer væsentlige ændringer set fra brugerens perspektiv. Det er en væsentlig ændring, hvis den typiske brugerrejse gennem løsningen ændrer sig som følge af større ændringer i antallet af sider/trin eller i deres individuelle rækkefølge. Tilsvarende vil større ændringer i løsningens informationsarkitektur være at karakterisere som en væsentlig videreudvikling. Løsninger, der udvikles inkrementelt, vil også være omfattet af fælles krav, hvis ændringer henover en periode samlet set indebærer en væsentlig ændring af løsningens brugergrænseflade set fra brugerens perspektiv. Digital løsning I Fælles krav-sammenhæng er digitale løsninger en samlet betegnelse for offentlige myndigheders selvbetjeningsløsninger til borgere og virksomheder, de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter (eksempelvis NemLog-in og Digital Post) og de nationale portaler (borger.dk, Virk og Sundhed.dk). Selvbetjeningsløsning En selvbetjeningsløsning er et webbaseret interface, som brugeren anvender til eksempelvis at ansøge, indberette eller indhente information om egne forhold i stedet for, som det var tilfældet tidligere, at løse opgaverne gennem udfyldelse af papirblanketter, indsendelse af breve, telefoniske henvendelser eller personligt fremmøde. En selvbetjeningsløsning kan tjene et specifikt formål, eksempelvis indberetning af en enkelt oplysning til en myndighed. Andre selvbetjeningsløsninger kan have portallignende karakter, idet de understøtter, at brugerne kan foretage flere handlinger, fx at foretage indberetninger af forskellige oplysninger eller give brugeren et overblik over tidligere indberetninger. Selvbetjeningsløsningens brugergrænseflade kan enten være implementeret i en selvstændig side (eksempel 1) eller være indlejret på en side med redaktionelt indhold (eksempel 2).

6 Side 6 af 37 Obligatorisk digital En selvbetjeningsløsning er obligatorisk digital, hvis den ansvarlige myndighed med behørig hjemmel stiller krav om, at brugeren skal gennemføre sit ærinde ved hjælp af en digital selvbetjeningsløsning. En selvbetjeningsløsning er obligatorisk digital, hvis brugeren ikke har mulighed for eksempelvis at indberette den samme oplysning telefonisk, med en fysisk blanket eller en helt tredje kanal. Selvom det er muligt at give dispensation fra kravet om at anvende digital selvbetjening, eksempelvis til brugere der har et fysisk handicap eller kognitiv funktionsnedsættelse, så ændrer det ikke selvbetjeningsløsningens status som obligatorisk digital. Hjemmel til at gøre en selvbetjeningsløsning obligatorisk digital kan være etableret ved lov, som det var tilfælde med de fire bølgelove, Folketinget vedtog som et led i Digitaliseringsstrategien , senere lovændringer eller bekendtgørelser.

7 Side 7 af 37 Oversigt over de enkelte krav og anbefalinger Nr., titel, kravtema Beskrivelse Uddybende beskrivelse og vejledning Sikkerhed (Krav fra eksterne kilder) Løsningen skal opfylde gældende lovkrav og relevante, anerkendte standarder for sikring af adgang til løsningerne og sikring af brugernes data i overensstemmelse med gældende aftaler. Der skal være et ensartet højt niveau af informationssikkerhed i hele den offentlige sektor. Du skal være særligt opmærksom på sikkerheden, hvis din løsning behandler følsomme personoplysninger. Det er dit ansvar at sørge for sikkerhed og fortrolighed i din selvbetjeningsløsning, dvs. at du følger databeskyttelsesforordningen og -loven. Alle statslige myndigheder skal have implementeret sikkerhedsstandarden ISO På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside kan du finde information om, hvad det betyder for din løsning og finde vejledninger i, hvordan du håndterer sikkerhed i din digitale løsning. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at statslige myndigheder (løsningsejerne) gennemfører en risikovurdering (se vejledning nedenfor). For kommunerne gælder det, at de skal følge principperne i ISO-standarden. På KLs hjemmeside findes informationer om de fælleskommunale indsatser, der med fordel kan anvendes af både ledere og medarbejdere i arbejdet med at implementere principperne i ISO-standarden. Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger Digitaliseringsstyrelsens temaside om ISO27001: Link til KL's værktøjer som med udgangspunkt i den risikobaserede tilgang og principperne i ISO27001 hjælper kommunerne med at øge informationssikkerheden: Vejledning til it-risikostyring og vurdering (Digitaliseringsstyrelsen 2015): Klausulbiblioteket giver statslige myndigheder inspiration til, hvordan sikkerhedskrav kan imødekommes: Klausulbiblioteket er suppleret med et kravkatalog:

8 Side 8 af 37

9 Side 9 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse Uddybende beskrivelse og vejledning Forvaltningsmæssige krav samt praksis for god forvaltningsskik og øvrige relevante lovkrav (Krav fra eksterne kilder) Løsningerne skal understøtte myndighedernes mulighed for at overholde gældende lovgivning, herunder relevante forvaltningsmæssige krav, der er relevante for digitale løsninger. Forvaltningsloven indeholder en række bestemmelser, som du skal være opmærksom på, når du udvikler en digital løsning. Forvaltningsloven indeholder eksempelvis bestemmelser om vejledningspligt, partsrepræsentation, partshøring, kvittering og identifikation, som din løsning skal understøtte, ligesom flow og sprog i løsningen skal efterleve retningslinjerne for god forvaltningsskik i forhold til den opgave, løsningen skal håndtere. Hvis brugeren ligeledes modtager en afgørelse på sin sag, herunder blot en afvisning i løsningen, skal løsningen understøtte, at brugeren modtager en begrundelse og en klagevejledning. Derudover kan der være særlige krav og eventuelt særlovgivning i forhold til forvaltningsrelaterede emner på de individuelle løsningsområder. Det er derfor afgørende at afdække hvilke af forvaltningslovens bestemmelser og øvrige love, der er relevante for den konkrete løsning, allerede inden udviklingen påbegyndes. Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger På Ombudsmandens hjemmeside kan du finde mere information om de forvaltningsretlige krav til offentlige myndigheders it-løsninger (Folketingets Ombudsmand, 2014): Ombudsmanden har desuden udarbejdet en vejledning i god forvaltningsskik, herunder eksempler på god forvaltningsskik og typiske fejl.

10 Side 10 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse Webtilgængelighed Løsningen skal kunne benyttes af brugere med funktionsnedsættelse, handicap eller kompenserende udstyr. Derfor skal den efterleve de fire principper for webtilgængelighed, som er: opfattelighed, dvs. at oplysninger og brugergrænsefladekomponenter skal præsenteres for brugerne på måder, som de kan opfatte. anvendelighed, dvs. at brugergrænsefladekomponenterne og navigationen skal kunne anvendes. forståelighed, dvs. at oplysningerne og betjeningen af brugergrænsefladen skal være forståelig. robusthed, dvs. at indhold skal være robust nok til at kunne fortolkes stabilt af en bred vifte af brugeragenter, herunder teknologiske hjælpemidler. Uddybende beskrivelse og vejledning Indholdet i din digitale løsning og interaktionen med den skal være opfattelig, anvendelig, forståelig og robust. Løsningen skal kodes, så indholdet kan aflæses af forskellige kompenserende teknologier og programmer (fx browsere og skærmlæsere). Den skal fx kunne anvendes af brugere, der: ikke kan se og som derfor anvender en skærmlæser ser dårligt og derfor anvender en meget høj grad af forstørrelse ikke kan anvende en mus og derfor tabulerer sig gennem løsningen ikke kan høre og derfor har brug for tekstning er farveblind og derfor ikke kan afkode budskaber, der angives med farvevalg, fx rød-grøn Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger Løsningen skal overholde Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer og de krav og tekniske specifikationer, der følger af den harmoniserede europæiske standard EN Læs mere om loven om webtilgængelighed på digst.dk

11 Side 11 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse Uddybende beskrivelse og vejledning Tilkobling til den danske eid-gateway Digital identifikation udstedt i et andet EU-land skal kunne anvendes på grænseoverskridende tjenester. Det vil sige digitale løsninger, som kræver NemID, og som kan være relevante at anvende for borgere eller virksomheder fra andre EU/EØS-lande. Hvis en selvbetjeningsløsning kan være relevant at bruge for virksomheder, der er etableret i andre EU- eller EØS-lande, eller borgere, der er bosiddende i andre EU- eller EØS-lande som defineret i eidas-forordningen, skal løsningen være tilkoblet den danske eid Gateway. eid Gateway giver EU-borgere uden et dansk eid (NemID) mulighed for at identificere sig med henblik på at kunne logge ind i de tilkoblede selvbetjeningsløsninger. Der er ikke krav om, at den udenlandske bruger skal kunne betjene sig digitalt. eidas-forordningen regulerer alene anerkendelse af eid på tværs af grænser, og stiller dermed krav om, at medlemsstaterne anerkender hinandens autentifikation. Det er op til den enkelte myndighed at vurdere, om og i givet fald hvordan en borger, der har benyttet anden identifikation end NemID, mest hensigtsmæssigt bliver betjent efter autentifikation. Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside er der mere information om eid-gateway og den bagvedliggende EU-forordning: Digitaliseringsstyrelsen har desuden udarbejdet vejledningsmateriale og information om politikker samt tilslutningsaftale: Endvidere finder du også en række relevante spørgsmål og svar vedrørende eid-gateway på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside:

12 Side 12 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse Single Digital Gateway Relevante grænseoverskridende tjenester (digitale løsninger), vejledninger og information skal være online tilgængeligt for EU-borgere og EU-virksomheder og udstilles via portalen YourEurope. Formålet er at tilbyde borgere og virksomheder i EU online adgang til de oplysninger og selvbetjeningsløsninger, som er nødvendige for, at de kan udøve deres rettigheder på det indre marked på lige fod med nationale borgere. Vær opmærksom på, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan de danske myndigheder skal implementere forordningen. Dette vil ske i god tid forud for implementeringsfristerne. Uddybende beskrivelse og vejledning Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger Single Digital Gateway-forordningen forudsætter, at de relevante vejledninger og selvbetjeningsløsninger er tilpasset og tilgængelige via YourEurope (eller at der er udviklet en alternativ løsning), således, at EU-borgere og EU-virksomheder kan gennemføre deres ærinder hos de offentlige myndigheder digitalt på lige fod med nationale borgere. På EU-kommissionens hjemmeside er der flere oplysninger om Single Digital Gateway-forordningen: Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen vil snarest muligt udarbejde informationsmateriale om danske myndigheders implementering af forordningen.

13 Side 13 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse Formål Uddybende beskrivelse og vejledning 1. Tidlig brugerinddragelse Brugerne og viden om brugerne er i relevant omfang inddraget så tidligt som muligt i ny- eller videreudviklingen af en løsning. Tidlig inddragelse af brugerne og viden om dem skal i videst mulige omfang sikre, at brugeren kan betjene sig selv nemt og trygt i løsningen. Hvis du skal videreudvikle en eksisterende løsning, er der ofte mulighed for samtidig at lave en række forbedringer. Tag udgangspunkt i brugernes situation, når du gennemgår din brugerflade for potentielle forbedringsmuligheder. Sæt dig ind i hvilke devices, dine brugere ønsker at anvende din løsning med. Vil de kun bruge pc? Eller også fx tablet og smartphone, så din løsning skal kunne tilpasse sig forskellige skærmstørrelser og interaktionsmetoder? Hvem er din målgruppe? Undersøg hvem din målgruppe er, og hvilken viden dine brugere har med sig, inden de går i gang med selvbetjeningen (se henvisning til værktøj til identificering af brugergrupper nedenfor). Er brugerne fx allerede i kontakt med dig via andre kanaler? Er de fagpersoner inden for området. Eller skal løsningen bruges af borgere uden særligt forhåndskendskab til fagområdet? Kender de sagsgangene på forhånd - eller skal de have information om, hvad de skal bruge for at kunne gennemføre selvbetjeningen? Hvilke opgaver skal din målgruppe løse? Sæt dig ind i hvilke opgaver brugerne skal have løst i din specifikke løsning og hvilken information, de har brug for. Har målgruppen fx brug for at kunne følge sagsbehandlingen efter indberetningen, få et konkret svar på en henvendelse, eller se hvor på en venteliste, de er placeret? Find frem til, hvad der typisk er brugerens slutmål med selvbetjeningen. Du kan også kortlægge forskellige brugsscenarier og herefter udvælge, hvilke af dem som er vigtigst at imødegå. Den viden kan du bruge til at prioritere funktionalitet i brugerfladen undervejs i udviklingsarbejdet. Hvis du skal henvende dig til flere forskellige målgrupper, er det også vigtigt at vide, om der er forskel på deres behov. Her kan du med fordel anvende personas (se henvisninger nedenfor). Før du udvikler din løsning Før udviklingen går i gang, kan du afdække dine brugeres perspektiv gennem eksempelvis interviews, fokusgrupper og surveys suppleret med viden fra din egen organisation eksempelvis fra sagsbehandlere, anvendelsesstatistikker og supportregistreringer. Når du taler med dine brugere, kan du bede dem om at forholde sig til skærmprints, mockups eller tilsvarende, som giver dem et indtryk

14 Side 14 af 37 af nuværende og fremtidige løsninger herunder funktionalitet og flow i løsningen. Undervejs i udviklingsforløbet Undervejs i udviklingsprojektet kan du tilsvarende anvende foreløbige versioner (minimal viable products) af din løsning, som dine brugere kan forholde sig til eller decideret teste for at afklare om løsningens design og funktionalitet matcher dine brugeres behov og perspektiv. Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger Arkitekturguiden indeholder en vejledning i brugen af personas: Til afdækningen af borgerperspektivet og brugerrejser har KL i samarbejde med en række kommuner udviklet den fælles kommunale servicedesignværktøjskasse: Statens it-projektmodel Krav/anbefaling ANBEFALING

15 Side 15 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse Formål Uddybende beskrivelse og vejledning 2. Sprog Brugerne skal nemt kunne læse og forstå teksten i løsningen. Kravet skal sikre, at brugeren af løsningen kan forstå og gennemføre sin indberetning, ansøgning eller tilsvarende uden at dårligt sprog giver udfordringer for brugeren. Brugerne skal opleve, at løsningen benytter et almindeligt dansk med ord, begreber og sætninger, der er velkendte for målgruppen. Brugerne skal kunne genkende det anvendte sprog fra tilsvarende og allerede eksisterende, velafprøvede og velfungerende løsninger. Brugerne skal opleve, at ord og sætninger er formuleret i en naturlig og logisk rækkefølge og er skrevet, så det er let læseligt for alle. Sproget skal være grammatisk korrekt og konsistent. Brug ikke lange sætninger med mange indskudte sætninger, henvisninger, myndighedssprog og svære ord. Undgå paragrafreferencer eller tungt lovsprog. Forklar loven i stedet for at citere den og link eventuelt til relevant information, hvis der er brug for mere uddybning. Det er vigtigt, at professionelle kommunikationsfolk udarbejder dine tekster. Hjælpetekst Du skal i løsningen hjælpe brugerne med tekst, hvis de ikke udfylder et felt helt korrekt eller har glemt at oplyse nødvendige informationer i en formular. Hjælpeteksterne skal være specifikke og handlingsanvisende. Fortæl hvad og hvor, der skal rettes for at komme videre i forløbet. Du kan fx tilføje en instruktion og en visuel markering af det felt, som brugeren skal opdatere. Se også kravet om #feltvalidering) Øvrige sprog Hvis der foretages oversættelse af den danske tekst, skal denne være entydig og præcist reflektere mening, rettigheder med videre i den officielle dansksprogede version. Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger I borger.dk s skrivevejledning er der information om, hvordan myndighederne kan skrive klart og forståeligt til brugerne af digitale løsninger: For Virk gælder en række overordnede skriveretningslinjer for introsider på portalen:

16 Side 16 af 37 Krav/anbefaling KRAV for obligatorisk digitale (borgerrettede) selvbetjeningsløsninger og virksomhedsrettede selvbetjeningsløsninger. KRAV for fællesoffentlige infrastrukturkomponenter og nationale portaler med forbehold for, at kravet er skrevet med udgangspunkt i selvbetjeningsløsninger. Udmøntningen kan således være anderledes for de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter og portalerne, da de i omfang, indhold og funktionalitet ofte vil adskille sig fra selvbetjeningsløsninger. ANBEFALING for øvrige løsninger. Acceptkriterium Det sproglige indhold skal være brugertestet for forståelse og læsevenlighed i henhold til retningslinjerne for den fællesoffentlige brugertest. Hvis den digitale løsning ikke er omfattet af kravet om beståelse af den fællesoffentlige brugertest, skal sproget i digitale løsning i stedet valideres ved en ekspertgennemgang. Ved ekspertgennemgang forstås her en gennemgang foretaget af en person med professionel webkommunikationsbaggrund, som ikke selv har skrevet teksterne i den konkrete digitale løsning.

17 Side 17 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse Formål Uddybende beskrivelse og vejledning 3. Konventioner for flow og funktionalitet Løsningen anvender fælles, ensartede konventioner for flow og funktionalitet. Løsningen er intuitiv at anvende, funktionelt genkendelig i anvendelseskonteksten og anvender i relevant omfang gængs funktionalitet. At brugerne af offentlige digitale løsninger oplever et ensartet flow og funktionalitet, hvor det er relevant. Det skal være nemt for brugeren at anvende selvbetjeningsløsningen. Du kan hjælpe brugerne ved i muligt omfang at strukturere løsningen efter samme flow og anvende samme funktionalitet, som i andre løsninger dine brugerne typisk anvender. I den fællesoffentlige referencearkitektur for selvbetjening finder du en række principper for opbygning af et selvbetjeningsforløb. Her møder brugerne i det enkelte selvbetjeningsforløb Forberedelse, Kerne og Afrunding, således at brugeren ledes godt ind, gennem og ud af løsningen (se henvisning til referencearkitekturen nedenfor). Opdel løsningen i logiske trin Endvidere anbefales det, at løsningen inddeles i trin, som er logiske og giver brugerne et overblik. Målet er at gøre komplekse opgaver overskuelige for brugerne. Anvend konsistent design Du skal hjælpe brugeren ved at lave et konsistent design. Det kan du fx gøre ved altid at placere en frem - eller næste -knap det samme sted på siden, så brugerne ikke skal lede efter den samme knap flere steder. Du skal tydeligt vise, hvilke knapper der er positive og negative - fx ja- og nej-knapper eller bekræft- og annullerknap. Bevar den samme placering af navigationselementer, så brugeren ikke bliver forvirret eller vælger en forkert knap. Opsummering før afslutning Indtastede oplysninger skal opsummeres for brugeren, inden løsningen afsluttes (dvs. inden en ansøgning, indberetning eller anmeldelse indsendes). Tydelig information om afsender/ansvarlig myndighed Afsenderinformation er vigtig for brugerne, fordi det giver dem mulighed for at vurdere sidens troværdighed. Det har også betydning for, om de ønsker at oplyse personlige oplysninger på siden. Vis, hvem der står bag løsningen, og derved modtager og behandler de afgivne data. Der er også vigtigt, at du angiver, hvor brugeren kan få hjælp, hvortil ændrede oplysninger kan sendes etc. Vær opmærksom på, at der er forskellige regler for, hvordan afsender skal fremgå, alt efter om din løsning er rettet mod borgere eller virksomheder. Vis altid en kvitteringsside Vis altid brugerne en kvitteringsside, når de har gennemført et forløb. På den måde sikrer du dig, at brugerne ikke er i tvivl om, at deres oplysninger er sendt afsted, og er undervejs i systemet. En kvittering kan leveres på mange måder, fx pr. sms, til

18 Side 18 af 37 Digital Post eller som en kvitteringsside sidst i løsningen - en side som skal kunne printes i et læsbart format og eventuelt videresendes som en , downloades og/eller gemmes. Kvitteringssiden skal indeholde: ansvarlig myndighed bekræftelse på at henvendelsen er modtaget et referencenummer hvornår der kan forventes et svar hvor brugeren kan stille spørgsmål opsummering af, hvad brugeren har indtastet Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger Krav/anbefaling Arkitekturguiden rummer yderligere information om opbygning af brugervenlige selvbetjeningsforløb: Den fællesoffentlige referencearkitektur for selvbetjening indeholder mere information om opdelingen af selvbetjeningsforløb i forberedelse, kerne og afrunding samt en række principper for offentlige selvbetjeningsløsninger: ANBEFALING

19 Side 19 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse Formål Uddybende beskrivelse og vejledning 4. Feltvalidering Den digitale løsning kontrollerer og validerer så vidt muligt de oplysninger, som brugeren har indtastet i løsningen. Løsningen skal hjælpe brugeren, hvis oplysningerne er ufuldstændige, ikke efterlever det krævede format, er indbyrdes modstridende eller i modstrid med relevante og tilgængelige registerdata (fx adressedata). At hjælpe brugerne af offentlige digitale løsninger, så de i videst mulige omfang indsender korrekte og fyldestgørende oplysninger med henblik på at sikre dem den hurtigst mulige samt korrekt behandling af deres ærinde. Løsningen skal sikre mod fejlindtastninger ved at validere brugerens indtastede data i forhold til: format intern konsistens i forhold til de øvrige data, brugeren har indtastet tilgængelige registre Selvom et eller flere felter ikke består valideringen, må feltvalideringsfunktionaliteten ikke slette de data, der er indtastet i løsningen. Format Efterlever indtastede data konkrete krav til dataformat. Eksempelvis datoformat eller otte cifre i et dansk telefonnummer. Intern konsistens Undgå at brugeren indtaster oplysninger, som er indbyrdes modstridende. Eksempelvis at brugeren angiver en dato for afslutningen af et forløb, som ligger førend datoen for påbegyndelse. Tilgængelige registre Undgå at brugeren indtaster oplysninger, som er faktuelt forkerte. Eksempelvis at validere adresseindtastninger op mod adresseregisteret for at sikre, at den angivne adresse eksisterer. Vejledning af brugeren Du skal gøre brugeren opmærksom på indtastninger, som ikke kan passere valideringen og hjælpe brugeren til at indtaste korrekte data. Du skal desuden oplyse brugeren om konsekvensen ved at beholde de indtastninger, som ikke kan valideres. Dette gælder også, hvis konsekvensen er, at det ikke er muligt at gennemføre løsningen (og henvendelsen dermed er at opfatte som afvist jf. nedenstående), eller hvis der er risiko for længere sagsbehandlingstid. Feltvalideringsfunktionen må ikke slette de indtastede data. Afvisning af brugeren Hvis løsningen ikke tillader brugeren at gennemføre handlingen, så længe en eller flere indtastninger ikke kan valideres, skal du være opmærksom på, at det betragtes som en afgørelse, hvori brugerens henvendelse afvises. Du bør derfor overveje konsekvenserne ved at tillade brugeren at aflevere ikke-validerede data

20 Side 20 af 37 sammenholdt med, at brugeren skal have mulighed for at klage over en afgørelse, hvis brugeren afvises. Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger Krav/anbefaling Henvisning til materiale fra digitaliseringsklar lovgivning (AFVENTER) Se desuden vejledningsmaterialet til kravet om genbrug af data med henblik på validering af indtastede data op mod tilgængelige registerdata. KRAV for obligatorisk digitale (borgerrettede) selvbetjeningsløsninger, virksomhedsrettede selvbetjeningsløsninger. KRAV for nationale portaler og fællesoffentlige infrastrukturkomponenter med forbehold for, at kravet er skrevet med udgangspunkt i selvbetjeningsløsninger. Udmøntningen kan således være anderledes for portalerne og de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter, da de i omfang, indhold og funktionalitet ofte vil adskille sig fra selvbetjeningsløsninger. ANBEFALING for øvrige løsninger Acceptkriterium Løsningen opfylder kravet, når løsningen validerer brugerens oplysninger på baggrund af relevante formkrav, regler for sammenhæng mellem brugerindtastninger i løsningen, tilgængelige registerdata (fx adressedata) og løsningen advarer og vejleder brugeren, såfremt oplysningerne ikke er gyldige.

21 Side 21 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse Formål Uddybende beskrivelse og vejledning 5. Personalisering Løsningen anvender relevante data om brugeren til automatisk at tilpasse flow og funktionalitet til brugeren. At brugeren oplever et relevant selvbetjeningsforløb gennem tilpasning, der tager udgangspunkt i brugeren (personalisering). Løsningen er tilpasset, så relevante funktioner præsenteres og ikke-relevante funktioner skjules. Løsningen bør så vidt muligt tilpasse sig brugeren på baggrund af de informationer, som brugeren har afgivet på sin vej ind i løsningen og undervejs i sin anvendelse af den digitale løsning. Du kan desuden tænke i tilpasning af løsningen på baggrund af de data om brugeren, som er tilgængelig efter, at denne er logget ind på løsningen. Hvis en bruger på et indledende trin fx har svaret, at han eller hun er ugift, så skal der ikke senere stilles spørgsmål om en eventuel ægtefælles indtjening. Din løsning skal altså designes fleksibelt og intelligent, så den tilpasser sig løbende efter de oplysninger, brugerne opgiver. Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger Krav/anbefaling Herunder eksempler på løsninger, der tilpasses på baggrund af eksempelvis CPR-data (køn, alder etc.) ANBEFALING

22 Side 22 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse 6. Understøttelse af styresystemer og browsere Løsningen skal kunne anvendes på de styresystemer og browsere, som dine brugere typisk anvender. Formål Uddybende beskrivelse og vejledning At sikre en tilfredsstillende oplevelse hos flest mulige brugere uafhængigt af deres valg af styresystem og browser. Din løsning skal som minimum kunne anvendes på de 4 browsere og styresystemer, som dine brugere af løsningen hyppigst anvender på stationære enheder henholdsvis 3 mest anvendte browsere og styresystemer på mobile enheder. Minimumsgrænserne er valgt for at omfatte styresystemer og browsere fra de største leverandører på markedet (2019). Hvis du skal udvikle en ny løsning, skal du undersøge hvilke styresystemer og browsere brugerne af tilsvarende løsninger i din forretning typisk anvender. Hvis du videreudvikler på en eksisterende løsning, skal du undersøge hvilke styresystemer og browsere brugerne typisk anvender, når de bruger denne løsning. Ligeledes skal du sikre, at brugerne ikke skal installere specifikke programmer, filer eller plug-ins for at bruge din løsning. Samme princip gælder også, når du skal teste for browsere på mobile devices. Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger Krav/anbefaling KRAV for obligatorisk digitale (borgerrettede) selvbetjeningsløsninger og virksomhedsrettede selvbetjeningsløsninger. KRAV for nationale portaler og fællesoffentlige infrastrukturkomponenter med forbehold for, at kravet er skrevet med udgangspunkt i selvbetjeningsløsninger. Udmøntningen kan således være anderledes for portalerne og de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter, da de i omfang, indhold og funktionalitet ofte vil adskille sig fra selvbetjeningsløsninger. ANBEFALING for øvrige løsninger. Acceptkriterium Løsningen understøtter som minimum de 4 (for stationære enheder) henholdsvis 3 (for mobile enheder) mest anvendte styresystemer og browsere opgjort på baggrund af anvendelsesdata for en eksisterende (nuværende) applikation eller tilsvarende applikationer i forretningen.

23 Side 23 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse Formål Uddybende beskrivelse og vejledning 7. Understøttelse af skærmstørrelser Løsningen skal kunne anvendes på gængse skærmstørrelser. At sikre en tilfredsstillende oplevelse hos flest mulige brugere uafhængigt af deres valg af skærmstørrelse. Brugere skal opleve, at løsningen tilpasser sig skærmstørrelsen på det anvendte device, og fungerer godt på gængse laptop og desktop skærmstørrelser, herunder at applikationen altid skal indeholde samme informationsmængde uanset skærmstørrelse eller enhed. Designet må ikke virke begrænsende eller hæmmende i brug, og der skal være en klar genkendelighed i det grafiske udtryk på tværs af gængse laptop og desktop skærmstørrelser. Du kan med fordel designe din løsning og dens flow til en lille skærm og herefter tilpasse den til større skærmstørrelser. Test altid din løsning på forskellige skærmstørrelser, så du kan se, hvordan sider og funktionalitet opfører sig. Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger Krav/anbefaling KRAV for obligatoriske, digitale (borgerrettede) selvbetjeningsløsninger og virksomhedsrettede selvbetjeningsløsninger. KRAV for nationale portaler og fællesoffentlige infrastrukturkomponenter med forbehold for, at kravet er skrevet med udgangspunkt i selvbetjeningsløsninger. Udmøntningen kan således være anderledes for portalerne og de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter, da de i omfang, indhold og funktionalitet ofte vil adskille sig fra selvbetjeningsløsninger. ANBEFALING for øvrige løsninger. Acceptkriterium Løsningen tilpasser sig brugerens browser. Se i øvrigt krav vedrørende styresystemer og browsere (Krav #6)

24 Side 24 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse Formål Uddybende beskrivelse og vejledning 8. Bestå den fællesoffentlige slutbrugertest Løsningen skal bestå den fællesoffentlige slutbrugertest før løsningen sættes i drift. Den fællesoffentlige slutbrugertest er et redskab, der skal sikre, at selvbetjeningsløsninger fungerer efter hensigten, og at brugerne kan anvende løsningerne. Som ansvarlig myndighed er det dit ansvar at sikre, at løsningen har bestået den standardiserede fællesoffentlige slutbrugertest, før den gøres tilgængelig for brugerne. Brugertesten skal vise, at de relevante målgrupper kan gennemføre en relevant opgave i løsningen, med et minimum af spild og på en tilfredsstillende måde ved hjælp af løsningen. Kravet om brugertest skal ikke ses som erstatning for brugerinddragelse og test i udviklingsfasen. For at løsningen bliver bedst mulig anbefales det, at brugerne løbende inddrages (se kravet om tidlig brugerinddragelse) under udviklingen af løsningen, og at brugerne tester løsningen i udviklingsfasen. Den fællesoffentlige slutbrugertest er beregnet til at teste løsningen fra brugeren logger ind til brugeren afslutter ved at godkende de indtastede oplysninger. Det er desuden muligt, men valgfrit, at teste brugerens mulighed for at forberede sig før log-in samt de informationer, der er tilgængelige for brugeren efter, at brugeren har godkendt sine oplysninger i løsningen. Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger Introduktion til den fællesoffentlige brugertest Testvejledning til den fællesoffentlige brugertest Vejledning til identificering af målgrupper og hovedveje gennem løsningen (AF- VENTER) Den fællesoffentlige brugertest _den_faellesoffentlige_brugertest.xlsx Eksempel på udfyldt brugertest

25 Side 25 af 37 Krav/anbefaling KRAV for obligatorisk digitale (både borger- og virksomhedsrettede) selvbetjeningsløsninger med undtagelse af selvbetjeningsløsninger som: har færre end 1000 besøgende pr. år, eller tidligere har bestået den fællesoffentlige brugertest før idriftsættelse (eksempelvis i en anden kommune) eller digitaliserer en blanket inden for et område, hvor tilnærmelsesvis identiske blanketter tidligere er blevet digitaliseret af samme leverandør og har bestået den fællesoffentlige brugertest Nationale portaler og de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter skal bestå en test på et sammenligneligt niveau. ANBEFALING for øvrige løsninger. Acceptkriterium Løsningen har bestået den fællesoffentlige slutbrugertest.

26 Side 26 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse Formål Uddybende beskrivelse og vejledning 9. Indsamling af viden om brugernes anvendelse af digitale løsninger Udvalgte myndigheder skal indsamle viden om brugernes anvendelse af digitale løsninger og anvende denne viden til at forbedre løsningerne. Sikre brugerne af digitale løsninger, som er lette at anvende, herunder at fejl og uhensigtsmæssigheder løbende bliver afhjulpet blandt andet på baggrund af brugerfeedback og/eller anvendelsesdata. Viden om brugernes anvendelse af løsningen kan give myndigheden information om eventuelle fejl eller mangler i løsningen, der kan undersøges nærmere og afhjælpes. Eksempelvis kan anvendelsesdata fra løsningen give myndigheden oplysninger om, hvis der er sider, hvor brugerne oftere afbryder løsningen eller brugere længere tid. Det kan være et udtryk for, at siden ikke fungerer optimalt, og at den eventuelt kan forbedres til glæde for brugeren. Du kan eksempelvis indsamle: - anvendelsesdata ved hjælpe af webanalyseværktøj eller lignende - survey, som promptes i løsningen - henvendelsesdata fra supportafdeling De fællesoffentlige parter har ikke aftalt krav til, hvilken viden du skal indsamle. Det vigtige er, at du indsamler de data, der er relevante for myndighedens mulighed for at sikre, at løsningen fungerer optimalt. Som løsningsejer skal du oplyse leverandørerne om, hvilke konkrete værktøjer/metoder der skal anvendes til indsamling. Kommunale selvbetjeningsløsninger For den kommunale sektor gælder det, at kommunerne skal følge principperne for dataindsamling beskrevet i Det Fælleskommunale selvbetjeningstjek, for de løsningsområder man fælleskommunalt er blevet enige om at indsamle anvendelsesdata fra. På KL s hjemmeside findes information om Det Fælleskommunale Selvbetjeningstjek, hvordan data indsamles og sendes til det fælleskommunale API. Erhvervsrettede selvbetjeningsløsninger på Virk Vær opmærksom på, at det er et krav, at løsninger på portalen Virk skal anvende indsamlingsværktøjet Virk Tæller.

27 Side 27 af 37 Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside kan du finde oplysninger og baggrundsmateriale om indsamling af viden selvbetjeningsløsninger Kommunernes opfølgning sker ved hjælp af det Fælleskommunale Selvbetjeningstjek (API snitfladen). KL har offentliggjort information om - hvilke løsningsområder der skal laves opfølgning på - hvilke data som skal indsamles og - servicebeskrivelse for det fælleskommunale API. Link til Det fælleskommunale selvbetjeningstjek Erhvervsrettede selvbetjeningsløsninger på Virk Installationsvejledning til Virk Tæller-script findes på Myndighedsnet.virk. Link til myndighedsnet.virk: [Eller direkte her: Krav/anbefaling KRAV for alle idriftsatte selvbetjeningsløsninger på obligatorisk digitale løsningsområder med mere end digitale transaktioner pr. år, dog med særlige vilkår for løsningsejere med ansvar for et større antal løsningsområder over den nævnte grænse (herunder kommunerne). Løsningsejere i denne gruppe kan vælge at prioritere sin indsats på de områder, hvorfra det på baggrund af kriterier som fx områdets volumen og væsentlighed i forhold til brugergrupper vurderes mest relevant at få viden om løsningernes kvalitet. Det forudsættes, at løsningsejerne frem mod udgangen af 2020 udvider scope for indsatsen og/eller løbende fokuserer på nye områder med henblik på i videst muligt omfang at iværksætte en indsamling fra alle områder med mere end digitale transaktioner pr. år. KRAV om brug af Virk Tæller til indsamling af viden om brugerne for alle løsninger, der skal på Virk. KRAV for nationale portaler og fællesoffentlige infrastrukturkomponenter med forbehold for, at kravet er skrevet med udgangspunkt i selvbetjeningsløsninger. Udmøntningen kan således være anderledes for portalerne og de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter, da de i omfang, indhold og funktionalitet ofte vil adskille sig fra selvbetjeningsløsninger.

28 Side 28 af 37 Acceptkriterium Leverandøren anvender relevant redskab/metode til indsamling af data om brugernes oplevelse. Det konkrete redskab/metode er afklaret i dialog med den ansvarlige/bestillende myndighed, det vil sige løsningsejer. Løsningsejeren indsamler forretningsmæssigt relevant viden om brugernes anvendelse af den digitale løsning, fx antal transaktioner og brugertilfredshed, og hvis relevant anvender den indsamlede viden til at forbedre løsningens kvalitet.

29 Side 29 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse 10. Anvendelse af infrastrukturkomponenter og andre komponenter Løsningen skal anvende infrastrukturkomponenter og andre relevante komponenter i overensstemmelse med gældende fællesoffentlige aftaler i det omfang, aftalerne vedrører anvendelse i digitale løsninger. Gældende aftaler er anført i det fællesoffentlige komponentkatalog (se afsnittet Vejledninger og værktøjer nedenfor). Hvor der ikke foreligger fællesoffentlige aftaler, anvendes infrastrukturkomponenter og øvrige komponenter i videst mulige omfang. Formål Uddybende beskrivelse og vejledning Brugerne mødes af de samme genkendelige komponenter ved eksempelvis login, modtagelse af kvitteringer og signering. Brugerne kan også finde relevante digitale løsninger på borger.dk og Virk. Når du foretager ny- eller videreudvikling af selvbetjeningsløsninger anbefales det, at du i videst muligt omfang genbruger allerede udviklede komponenter. Det kan fx være Digital Post, NemLogin, NemSMS samt Min side på borger.dk eller Mit Virk på Virk.dk. Dermed vil brugerne i vid udstrækning møde kendte komponenter, når de kommunikerer digitalt med de offentlige myndigheder. Det kan eksempelvis være ved login, som kan ske gennem NemLogin, mens kvitteringen for en ansøgning, indberetning eller anmeldelse kan fremsendes til Digital Post, hvor brugerne i forvejen modtager sine sikre meddelelser fra myndighederne. Ved at genbruge komponenter og funktionalitet undgår du som myndighed endvidere at bruge tid og penge på at udvikle noget, som findes i forvejen. Hvis de fællesoffentlige parter har indgået en aftale om anvendelse af specifikke komponenter i bestemte sammenhæng, skal myndigheden anvende komponenterne i overensstemmelse med aftalen. Inden ny- eller videreudvikling af en selvbetjeningsløsning, skal løsningsejeren orientere sig i kataloget over fællesoffentlige og øvrige komponenter. Her er anført hvilke typer af funktionalitet, der stilles til rådighed i de enkelte komponenter. I kataloget vil det desuden være anført, hvis de fællesoffentlige parter har aftalt, at bestemte komponenter skal anvendes i forbindelse med selvbetjeningsløsninger. Hvis der ikke er indgået en aftale om at anvende fællesoffentlige eller øvrige komponenter anbefales det, at løsningen i videst mulige omfang anvender komponenterne. I kataloget vil du desuden finde henvisninger til relevante vejledninger til, hvordan komponenterne integreres til selvbetjeningsløsninger.

30 Side 30 af 37 Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet et katalog over fællesoffentlige infrastrukturkomponenter og andre komponenter. På Digitaliseringsstyrelsens hjemmesiden kan du finde information om fællesoffentlige infrastrukturkomponenter, komponenter og øvrige it-løsninger. Der er på nuværende tidspunkt ingen gældende fællesoffentlige aftaler om obligatorisk anvendelse af fællesoffentlige infrastrukturkomponenter og komponenter. Krav/anbefaling KRAV for virksomhedsrettede og obligatorisk digitale (borgerrettede) selvbetjeningsløsninger, fællesoffentlige infrastrukturkomponenter og nationale portaler i det omfang anvendelse er aftalt mellem de fællesoffentlige parter. ANBEFALING for øvrige løsninger. ANBEFALING for alle løsninger, hvor der ikke er indgået aftaler om obligatorisk anvendelse/efterlevelse. Acceptkriterium Løsningen anvender komponenter i overensstemmelse med gældende aftaler mellem de fællesoffentlige parter.

31 Side 31 af 37 Nr., titel, kravtema Beskrivelse 11. Genbrug af datakilder Løsningen udfylder automatisk relevante felter med egnede data i overensstemmelse med gældende fællesoffentlige aftaler i det omfang, aftalerne vedrører anvendelse i tilknytning til digital selvbetjening. Sålænge der ikke foreligger fællesoffentlige aftaler, udfyldes relevante felter automatisk med egnede data herunder allerede indtastede data i løsningen i videst muligt omfang ud fra et princip om, at brugerne kun skal levere information, som det offentlige ikke allerede har. Formål Brugeren oplever, at de i videst mulige omfang kun skal aflevere de samme data til det offentlige én gang.

32 Side 32 af 37 Uddybende beskrivelse og vejledning Når du foretager ny- eller videreudvikling af selvbetjeningsløsninger, skal du i videst muligt omfang sikre, at løsningen genbruger tilgængelige og egnede data om brugeren eller brugerens ærinde. Mange selvbetjeningsløsninger kræver, at en bruger skal udfylde personlige data om dem selv. Det kan fx være CPR-nummer, brugerens navn, adresse eller CVR-oplysninger. Hvis brugeren er logget ind, fx med NemID, skal sådanne oplysninger hentes, så felterne automatisk bliver udfyldt for brugeren. Autoudfyldning sparer tid og besvær for brugeren og bidrager til højere datakvalitet. Samtidig kan det give en mere effektiv sagsbehandling, fordi myndighederne får mulighed for at genbruge eksisterende data. Du skal genbruge data, som du i forvejen har fået oplyst af brugeren fx fra tidligere selvbetjening eller anden kontakt med din organisation. Det er en forudsætning, at du har hjemmel til at anvende de konkrete data, og at de er egnede til at anvende til det nye formål, selvom de oprindeligt er indsamlet i en anden sammenhæng. Eksempler på data, som kan genbruges, er information fra din myndigheds fagsystem eller fra offentlige registre, som er tilgængelig via Datafordeleren, som blandt andet stiller adressedata til rådighed. Endvidere bør felter forudfyldes med data, som brugeren allerede har indtastet i løsningen i samme session. Hvis de fællesoffentlige parter indgår aftale om anvendelse af specifikke data og/eller -kilder i bestemte sammenhænge, skal myndigheden anvende dataog/eller kilder i overensstemmelse med aftalen. Inden ny- eller videreudvikling af en selvbetjeningsløsning, skal løsningsejeren orientere sig i kataloget over tilgængelige datakilder. I kataloget vil det desuden blive anført, hvis de fællesoffentlige parter har aftalt at bestemte data skal genbruges i selvbetjeningsløsninger. Hvis der ikke er indgået en aftale om at genbruge data anbefales det, at løsningsejeren i videst mulige omfang genbruger tilgængelige data. I kataloget vil der være henvisninger til relevante vejledninger som forklarer, hvordan selvbetjeningsløsninger integreres til de relevante datakilder. Vejledninger, værktøjer og yderligere oplysninger Katalog over datakilder (Datasætkataloget) (Forventes offentliggjort i foråret 2019) Vejledninger (Vejledning i genbrug af data er underudarbejdelse) Det fællesoffentlige datasætkatalog er under udarbejdelse. Der er på nuværende tidspunkt ingen gældende fællesoffentlige aftaler om obligatorisk genbrug af datadatakilder.