BLENDED DESIGNS VIA E-LÆRING OG MEDIER

Transkript

1 BLENDED DESIGNS VIA E-LÆRING OG MEDIER

2 1. OM BEGREBERNE... 3 Differentiering... 4 Elevroller... 4 Lærerroller... 5 Vejledning... 6 Blended learning... 6 It-værktøjer... 7 Samspil mellem teori og praksis FLEKSIBEL ADGANG TIL TEORI... 9 Case: Fleksibilitet gennem QR-koder elevvinkel Case: Fleksibilitet gennem QR-koder lærervinkel Case: Fraværende elevvinkel Case: Fraværende lærervinkel Case: Dokumentationsformer elevvinkel Case: Dokumentationsformer lærervinkel FLERE ORD PÅ FAGLIGHEDEN Case: Tavs viden elevvinkel Case: Tavs viden lærervinkel Case: Bedre forståelse af begreber elevvinkel Case: Bedre forståelse af begreber lærervinkel TEORI OG PRAKSIS Case: Digital logbog- elevvinkel Case: Digital logbog- lærervinkel Case: Virtuelt praktikmøde - elevvinkel Case: Virtuelt praktikmøde - lærervinkel NYE VEJE TIL KOMPETENCEMÅL Case: Talforståelse elevvinkel Case: Talforståelse lærervinkel Case: Argumentationsanalyse elevvinkel Case: Argumentationsanalyse lærervinkel NOGLE GODE RÅD ARTIKLER OM PROJEKTET RAPPORT LITTERATUR HVIS DU VIL VIDE MERE Følgende værker er brugt som referencer i forbindelse med udviklingsprojektet:

3 1. OM BEGREBERNE De centrale begreber i projektet Blended Designs er beskrevet kort nedenfor. Det er ikke en teoretisk gennemgang, men en fokuseret beskrivelse med udgangspunkt i projektets forståelser og erfaringer. På de enkelte skoler har der ved projektets start været en skolekultur, hvor bestemte begrebsforståelser har domineret. Det har været projektets grundtanke, at disse skulle respekteres som udgangspunkt og derefter udvikles, så der kunne etableres fælles forståelser med henblik på at have fælles sprog og at muliggøre videregivelsen af scenarierne på tværs af kontekster. Derfor er forståelserne blevet udfordret undervejs med udgangspunkt i teoretiske tilgange og ud fra erfaringerne i projektet. Hvor kommer begreberne fra? Projektet er grundlæggende bygget op omkring begreberne samspil mellem teori og praksis, differentiering og blended learning. Derfor går disse begreber igen i de fleste afprøvninger. Blended learning er både et pædagogisk begreb, da det handler om, hvorledes underviseren tilrettelægger undervisning, men det er også 3

4 et begreb, som særligt knytter sig til integration af it og it-værktøjer i undervisningen og ikke mindst planlægningen heraf. Yderligere har temaerne lærerroller og elevroller i afprøvningerne vist sig som gennemgående i alle drøftelser om erfaringer fra projektet. Endelig har vejledning været udgangspunkt for to scenarier. Differentiering Differentiering eller mere korrekt undervisningsdifferentiering - er et princip om, at alle elever skal tilbydes den bedst mulige undervisning med udgangspunkt i deres forudsætninger. Det kan praktiseres, så der bliver tale om helt individualiseret undervisning, eller der kan være fokus på den enkelte i klassefællesskabet. Fokus kan ligge på inklusion og målsætningen om, at 95% af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, eller udgangspunktet kan være idealer om dannelse af og for alle elever. I projektet har differentiering været forstået som, at den enkelte elev skal understøttes i at nå kompetencemålene i uddannelsen. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med ydre differentiering: at enkelte elever får tilbud uden for den fælles undervisning, som ikke alle elever tilbydes. I andre tilfælde vil det handle om støtte til og mulighed for, at eleven kan vælge de rette undervisningsmaterialer og opgaver med henblik på at nå så langt fagligt som muligt. I alle scenarier har underviserne arbejdet med aktivt at tilpasse undervisningen til den enkelte elev i forhold til planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. I nogle tilfælde har underviserne yderligere arbejdet proaktivt med udgangspunkt i diagnosticering af elevens muligheder, således at udvalgte elever har fået særlige tilbud. Afprøvningerne viser eksempler på, hvilke krav der stilles til lærerens didaktiske planlægning, for at differentiering bliver en mulighed, og for at eleverne tager mod tilbuddet. Elevroller Det er en erfaring i projektet, at blended learning lægger op til en aktiv elevrolle både på grund af andre arbejdsformer og i deres egen læringsproces. 4

5 Differentiering bliver både naturligt og nødvendigt i undervisningen, fordi eleverne kan se - og hjælpes til at se - nye muligheder med det blended design. I de scenarier, hvor eleverne selv producerer materialer, er de medskabere af det didaktiske design. De bliver didaktiske designere, og det er med til at fordre en didaktik 2.0. Projektdeltagerne udtrykker generel enighed om, at det er rigtig godt, hvis eleverne selv kan producere materiale, fordi det giver ejerskab. I forhold til læring er ejerskabet vigtigere end flotte produkter. I de scenarier, hvor eleverne skal anvende teknologien, men ikke er medskabere af produkter, kræver det fortrolighed med mediet, så mediet i sig selv ikke skaber barrierer. Elevernes tilstrækkelige it-kompetencer bliver en forudsætning for det faglige arbejde med blended learning, så de barrierer og manglende færdigheder, nogle elever har for ny teknologi, skal de have hjælp til at overvinde. Lærerroller Traditionelt har det været lærerens opgave at designe undervisningen. Designbegrebet stammer fra design- og arkitekturområdet, og når begrebet design anvendes om undervisning, er det med henblik på, at undervisning designes til en bestemt kontekst bestemte fag og bestemte elever, på en bestemt uddannelse og med bestemte rammefaktorer. Erfaringerne i projektet er, at det blendede design ændrer lærerrollen. Underviseren skal ikke alene undervise i et fagligt område, men i høj grad undervise i, hvorledes eleverne kan anvende de nye tilbud med udgangspunkt i deres individuelle behov. Læreren skal tilrettelægge undervisningen, så der etableres rutiner, som tillader eleverne at anvende de muligheder, som opstår, når it fx tilbyder dem nye læringsobjekter. Det fordrer både en anden tilrettelæggelse og en anden gennemførelse af undervisningen. Da meget af designet handler om it-værktøjer, skal underviserne kunne håndtere såvel den håndværksmæssige side som at tilpasse mediet til den konkrete kontekst og koble det med pædagogisk viden. Projektets erfaringer med en ændret lærerrolle svarer til andre undersøgelsers konklusioner. 5

6 Vejledning I projektet viser vejledning sig som et komplekst fænomen, som varierer afhængigt af konteksten. Vejledning er en del af lærerrollen i forbindelse med nogle undervisningsformer, og afhængigt af arbejdsform stiller det forskellige krav til eleverne. I det senmoderne generelt og i konteksterne i projektet specifikt handler vejledning ikke kun om at indfri mål for eleven, men i høj grad om at understøtte elevens vilje og interesse for en udviklingsproces, hvor undervisere kan pege på mål og resultater, men ikke tvinge målopfyldelsen eller udviklingsprocessen igennem. Målet for underviseren bliver i stedet at ruste eleven til at lære at lære, hvormed underviseren bliver katalysator for tilegnelsesprocesser. For eleverne i projektet har vejledning hele tiden to mulige aspekter: vejledning som et led i identitetsdannelse og vejledning i forhold til at blive en kompetent fagperson. For at kunne magte disse to vejledningsaspekter må vejlederen have flere forskellige kompetencer, og det viser sig i projektet, at det er hensigtsmæssigt med en bred, integreret tilgang, som kombinerer mange egenskaber og har fokus på konteksten. I de forskellige afprøvninger i projektet er der variation i forståelse af og tilgange til læring, ligesom der er forskellige anvendelser af it-værktøjer i samspil hermed. Hvis vejledningen har fokus på indlæring af fagligt stof, bliver det vejlederens rolle at tilrettelægge vejledningen med henblik på at eleven lærer stoffet og ofte også at eleven selv reflekterer over identitet, praksis og eventuelt handlinger. Er der fokus på læring som deltagelse i samspil med andre, kan vejlederen arbejde med den vejledtes forståelse af det at indgå i praksisfællesskaber. Er fokus i stedet nyskabelse i læringsprocessen, må vejlereden skabe et innovativt læringsmiljø og en atmosfære, som både udfordrer og overskrider de eksisterende tilgange til praksis og teori. Blended learning Blended learning er et bredt begreb, men kan defineres som en undervisningsform, hvor man benytter forskellige pædagogiske metoder, anvender 6

7 forskellige teknologier og mikser tilstedeværelsesundervising og netbaserede undervisningsformer: (Gynther, Karsten: Blended learning. Unge pædagoger, 2005 s. 11). Projektets udgangspunkt er de eksisterende rammer for erhvervsuddannelserne herunder lovgivning for uddannelserne og strukturer i uddannelsesaftalen på hovedforløb. Der er nogle problemstillinger, som er svære at løse i den nuværende undervisning, og dem kan blended learning måske være med til at afhjælpe. Projektet har således ikke søgt at ændre på tilstedeværelsesundervisningen i dens nuværende omfang. Der er i projektet fokus på den didaktiske planlægning snarere end elevens læring, selvom denne naturligvis er slutmålet. Inspireret af amerikansk pædagogisk forskning kaldes projektet Blended Designs. De enkelte designs har valgt teknologi i forhold hensigtsmæssighed i konteksten. Scenarierne viser en vifte af forskellige muligheder i forhold til blended design: Kommunikationen kan indebære forskellige grader af interaktion, og den kan være synkron eller asynkron. Designet kan have fokus på den enkelte studerende, være individorienteret, eller det kan være orienteret mod samarbejde. Designs kan have til hensigt at koble forskellige didaktiske rum fx praktik og skoleundervisning. Det kaldes koblede kontekster. Designs kan anvende fysiske genstande, fx stregkoder eller QR-koder, koblet med former for information i et design, som kan kaldes mixed reality. It-værktøjer It-værktøjerne i projektet er valgt ud fra kriterier så som tilgængelighed i forhold til licenser og rettigheder, brugervenlighed i forhold til elever og undervisere og egnethed til at løse det formulerede problem i den konkrete kontekst. Nogle værktøjer har været kommunikationsmedier. Der er anvendt Skype som et synkront medie, Elevplan, TodaysMeet og som et asynkront medie. 7

8 Kommunikationen har fundet sted mellem elev og lærer som led i undervisning og vejledning og mellem praktiksted, skole og elev. Nogle værktøjer har været anvendt til træningsopgaver for elever herunder programmer og spil, andre har været formidlingsredskaber af faglig viden fx QRkoder, PowerPoints med lyd og billede samt MindView, Photo Story, Google SketchUP, Weebly og filmprogammer. Underviserne har anvendt det enkelte værktøjs muligheder i den konkrete didaktiske kontekst. Forskellige kontekster og fx forskellige relationer mellem teori og praksis har resulteret i meget forskellige anvendelser af værktøjerne. Der findes flere forskellige systematiseringer af it-værktøjer og deres anvendelse. Systematiseringen kan tage udgangspunkt i læringsrum, undervisningsformer eller anvendelser af værktøjerne. Da konteksterne i projektet styrer værktøjsvalg og anvendelse, kan det samme værktøj gå på tværs af gængse kategoriseringer. Mobiltelefonen ses både som et kommunikationsværktøj og et medie for træningsopgaver. Den anvendes til at opsamle data på og til at formidle dem med. Samspil mellem teori og praksis En enkel måde at beskrive forholdet mellem teori og praksis i erhvervsuddannelser er at sige, at praksis foregår i praktikken, det vil sige i et ansættelsesforhold, med mindre der er tale om skolepraktik. Teori er i modsætning hertil skolens domæne. Det kan beskrives som en funktionel arbejdsdeling, at skolen tager sig af teori og praktikken det praktiske, men vekseluddannelsesprincippet er dog langt mere komplekst, hvad der også fremgår af projektet, for der er også en praksis i skolen og teorier i praktikken. I en teknisk, rationel tænkning er der en snæver sammenhæng mellem mål og de midler, som kan anvendes for at nå målet, men i en mere humanistisk tænkning kan problemer både udspringe af praksis og af teori, hvorfor løsningerne også bliver hentet forskellige steder fra. En professionel har et katalog med erfaringer fra viden i handling, som han trækker på efter behov. Det er dog også sådan, at der i den konkrete kontekst kan ske refleksion i handling. Det er noget andet end refleksion over handling, der er tidsligt forskudt fra handlingen. 8

9 Endnu mere komplekst bliver forholdet mellem teori og praksis, hvis der tales om tre forskellige vidensformer: Det vi ved, at vi ved, og det vi ved, at vi ikke ved, men gerne vil vide teknisk rationalitet, teorier og kvalifikationer Det vi ikke ved, at vi ved, men som vi kan og derfor også i praksis kan formidlet og udvikle ny praksisepistemologi, repertoirer og kompetencer Det vi ikke ved, at vi ikke ved eksistentiel hermeneutik, grænselæring og innovation. (Gleerup, Jørgen: Behovet for en ny praksisepistemologi ikke-viden som felt for teori- og praksisudvikling. In. Oettingen, Alexander og Wiedemann, Finn (red.): Mellem teori og praksis. Syddansk Universitetsforlag, s. 93) Man kan didaktisk arbejde med overførbarheden fra teori til praksis og praksis til teori, transfer. 2. FLEKSIBEL ADGANG TIL TEORI Scenariet skal muliggøre, at elever deltager i den teoretiske undervisning, når de ikke kan være til stede på skolen. Det kan være i tilfælde, hvor elever får mulighed for at deltage i en messe i en skoleperiode og så får mulighed for at få adgang til og dokumentere sin aktive deltagelse på et andet tidspunkt. Det kan også være i tilfælde, hvor eleven får opgaver fra skolen med ud i praktikken og derfor ikke har direkte adgang til skolens undervisere. Når opgaver og undervisning forbindes på tværs af skole og praktiksted, kaldes det praktikum. Fleksibilitet gennem QR koder Undervisningen foregår på vognmaleruddannelsen. Det blendede design skal løse den problemstilling, at elever i praktikken ikke har så let adgang til faglig viden om lakering og Epoxy. I praktikken kan det være svært for mester hele tiden at være tæt på eleven og kunne svare på spørgsmål. Underviserne har udviklet en plakat med QR koder. Koderne giver adgang til faglig viden om lakering og Epoxy. Eleverne kan så, i stedet for at skulle vente på at mester har tid til at hjælpe dem, selv hente de nødvendige informationer. Det giver 9

10 fleksibel adgang til teori i skolen og i praktikken. Eleverne lærer i undervisningen at arbejde på den måde. Se filmen Fleksibel adgang til teori Case: Fleksibilitet gennem QR-koder elevvinkel Mikkel arbejder ude i praktikken. Han skal lakere en bil, som skal være grå. Mester foreslår ham, at han prøver at bruge det nye materiale, som lige er kommet fra skolen, og som er hængt op i værkstedet, så alle kan bruge det. Det er en plakat, som via QR- koder giver mulighed for at tilgå materialer på skolens hjemmeside. Her kan Mikkel finde ud af, hvordan han skal gribe opgaven an med at lakere en bil, idet der via det blendede design er mulighed at finde teoretiske oplæg, praktiske eksempler, evalueringsværktøjer og film omkring sikkerhed specielt rettet mod lakering af en bil - alle sammen elementer, der er arbejdet med på skolen. Mikkel tænker lidt over, hvordan han vil løse opgaven. Han finder ud af, at han måske ikke helt har styr på gråskalaen, og at han måske heller ikke helt har styr på sikkerheden omkring 3-lags-lakering. Derfor går han ind via QR- koderne og finder materiale om dette. Han downloader det til mobiltelefonen, så han hele tiden har det hos sig. Arbejdsgangen er han heller ikke sikker på, så han finder også et arbejdsgangsskema, som samtidig virker som evalueringsskema. Han går i gang, men kommer i tanke om, at han også skal dokumentere arbejdet og eventuelt bruge det i praktikum, når han kommer tilbage på skolen. Han vender tilbage til plakaten og finder ud af, at han kan få hjælp til at arbejde med Photo Story her. Da han har afleveret arbejdet, og mester har godkendt det, arbejder han videre med dokumentationen, som han efterfølgende vil tage med på det skoleophold, der venter lige forude. Case: Fleksibilitet gennem QR-koder lærervinkel Gennem flere år har Knud registreret, at eleverne har rigtig svært ved at arbejde med farveskalaer, som er et meget vigtigt område inden for autolakering. De har svært ved at huske og arbejde med de forskellige toninger og huske blandingsforholdene. For at hjælpe eleverne har Knud udarbejdet et teoretisk 10

11 oplæg omkring toning og blandingsforhold. Dette oplæg er udarbejdet i Photo Story. Det har givet Knud mulighed for både at tale og vise tingene med billeder og herigennem også illustrere selve arbejdsgangen. Knud har med dette ønsket at give eleverne mulighed for at bruge det, de har arbejdet med på skolen, i praktikken og via de nye QR-koder give dem en øget fleksibilitet. Knud har endvidere fundet ud af, at eleverne har meget svært ved at dokumentere deres arbejde. Derfor har Knud også arbejdet på, at der via blendede designs, skulle være mulighed for at hjælpe eleverne på vej med dette. Eleven kan på plakaten finde hjælp til, hvordan han arbejder med Photo Story. Ved at arbejde med dette program kan eleven finde centrale ting frem i opgaveløsningen og forklare dem mundtligt. Når eleven kommer tilbage på skolen, kan han arbejde videre med dokumentationen og bygge yderligere teori på. Dette giver mulighed for en øget differentiering og mulighed for, at eleven kan dokumentere læring ud fra forskellige læringsstrategier. Mester, lærling og lærer har derudover et fastholdt materiale, de kan tale sammen ud fra, og de kan bruge det til at give give feedforward og feedback på løsningen af opgaven. Eleven kan dokumentere begrebsforståelse og arbejdsrutine samt tavs viden, hvilket Knud før har haft meget svært ved få eleverne til. Fraværende Undervisningen foregår på en handelsskole. Det blendede design skal løse den problemstilling, at elever, som eksempelvis får tilbud om at deltage i en messe, må sige nej, fordi de skal være til stede på skolen i undervisningen. Designet har til hensigt at give eleverne bedre mulighed for både at deltage i fagligt relevante begivenheder i praktikken og nå kompetencemålene. Underviserne har udviklet undervisningsformer, hvor de tæt kan følge og vejlede eleverne, men hvor eleverne ikke behøver være på skolen. Kontakten sker gennem elektronisk kommunikation og ved at følge med i elevernes arbejde på en hjemmeside. Elever, der er fraværende, kan udføre arbejdet samtidig med de andre elever, eller de kan udføre det tidsforskudt. Det giver elever, som ellers skulle tage den manglende undervisning på et senere tidspunkt, mulighed for at nå målene. 11

12 Se filmen Fraværende Case: Fraværende elevvinkel Hun vil rigtig gerne med til den store messe i Hamborg i næste uge, men det er i en skoleperiode om e-handel. Hun vil gå glip af én dag, og så skal hun tage den senere. Desværre bliver faget først udbudt om fire måneder igen på skolen. Hendes praktikvejleder har sagt, at hun selv må træffe valget. Inge ringer til underviseren, Jens, som hun kender i forvejen, og som skal undervise i modulet. Det viser sig, at problemet kan løses. Jens fortæller, at den dag, hun vil mangle i skolen, kan hun få godkendt alligevel, fordi hun kan følge undervisningen på en anden måde. I løbet af dagen kan hun logge ind og se, hvad de andre på holdet arbejder med via programmet TodaysMeeting. Her kommunikerer de med underviseren i et lukket forum om den case, de arbejder med. Hun vil kunne følge med i kommunikationen synkront på messen eller asynkront gennem en log over kommunikationen senere. Inger skal også selv arbejde med casen, som er en analyse af en virksomheds e- handel. Analysen skal formidles på en hjemmeside i programmet Weebly. Hvis hun er heldig, vil nogle fra holdet godt have hende med i en gruppe, selvom hun kommer til at arbejde tidsforskudt. Det bliver lidt hårdt at skulle arbejde om aftenen efter en messedag, men det skal hun nok klare. Hun aftaler med Jens, at hun vælger den fleksible løsning. De aftaler nærmere, når hun møder op til modulets første dag. Der kan være andre på holdet, som får brug for lignende løsninger samme dag eller en anden dag. Case: Fraværende lærervinkel Jens er en erfaren underviser i modulet e-handel. Modulet afvikles to gange om året. Han har længe ærgret sig over at dygtige elever, som fik tilbud om at deltage i fx messer og kundemøder i praktikken, næsten var tvunget til at sige nej, fordi de skulle møde på skolen. Nu har han udviklet en ny og fleksibel tilgang til undervisning. Elever, som af gode grunde ikke kan møde op, kan alligevel få godkendt deres deltagelse. Han har afprøvet det et par gange. I timerne arbejder de med en case, hvor eleverne skal analysere en virksomheds e-handel. Den 12

13 første dag gennemgår Jens den helt centrale teori, som eleverne også kan læse om i hans noter, som de får adgang til på Elevplan. De næste tre dage arbejder eleverne med analysen. Nogle elever tager forbi deres praktikplads, fordi det giver dem adgang og hjælp til analyseværktøjet Google Analytics. I løbet af dagene kontakter han eleverne, hvis de ikke arbejder på skolen, i kommunikationsprogrammet TodaysMeeting. Han spørger ind til, hvad de arbejder med lige nu og forsøger at imødegå de problemstillinger, han som erfaren underviser ved, de vil løbe ind i. Den skriftlige kommunikation er svær for nogle elever, men den tvinger både dem og ham til at være præcis. Han og eleverne på skolen dokumenterer også deres kommunikation i programmet af hensyn til de fraværende elever. Det skærper den mundtlige kommunikation, at både han og eleven bagefter skal skrive aftaler ned. Slutproduktet er en lukket hjemmeside produceret i Weebly, som eleverne arbejder løbende med. Han kan løbende følge med i deres arbejde. Det giver ham et godt vurderingsgrundlag, fordi både elevernes arbejdsindsats, evner til strukturering og deres kreativitet bliver synlig samtidig med, at den faglige viden dokumenteres. Jens oplever det som en krævende underviseropgave. Han er på hele tiden i løbet af dagen, enten i klassen eller med at følge med i de fraværende elevers arbejde. Han har som underviser ikke samme oplevelse af kontrol som i klasseundervisning, men faktisk tror han, at han har mere kontrol over og viden om elevernes arbejdsindsats og faglige niveau med den nye undervisningsform. Dokumentationsformer Undervisningen foregår på bygningsmaleruddannelsen. Det blendede design skal løse den problemstilling, at praktikum kan dokumenteres på mange forskellige måder. Både på skrift, men også via billeder og lyd og som en kombination af alle delene. Underviserne har udviklet instruktioner til forskellige dokumentationsformer, som eleverne præsenteres for og frit kan vælge imellem. I praktikumforløbet på skolen arbejder eleverne med de forskellige dokumentationsformer og får derved et 13

14 materiale, der både kan have en skriftlig dimension, men også rene billeder som eleven bruger som et udgangspunkt for en mundtlig fremstilling. Der arbejdes også med en kombination af billeder og lyd, som eleverne også uddyber i den mundtlige fremstilling. Dette giver eleven mulighed for at arbejde differentieret, men også at vælge den dokumentation, der passer bedst til deres læringsstrategi. Se filmen Malerskolen praktikum Case: Dokumentationsformer elevvinkel "Hvordan skal jeg få dokumenteret alt det, jeg arbejder med, både her ude i praktikken og inde på skolen?", spørger Mette sig selv, da hun er startet i praktikken. Hun ved, at de første tre uger, når hun skal på skole igen, skal de arbejde med deres praktikumprojekt, som er en stor opgave, der dokumenterer sammenhæng mellem teori og praksis. For at være sikker på, at hun husker at få det hele med ude fra praktikken hjem til skolen, ved Mette, at hun har adgang til at finde ud af, hvad hun skal dokumentere. I den kasse, hun har alt sit værktøj i, sidder der nemlig en lamineret plade med QR-koder, som giver hende denne adgang. Her fandt Mette ud af, at hun skal arbejde med stil, form og farve og farvelære og tegning, og hun skal derfor finde måder at dokumentere, hvordan hun har arbejdet med det. Derfor vælger Mette i løbet af praktikperioden at tage billeder og lave små film, der viser, hvad hun har arbejdet med. Hun har gemt alt det materiale, hun har fået af mester, som eksempelvis tegninger og planlægningsskemaer, taget billeder af de materialer, hun har brugt osv. Da Mette kommer tilbage på skolen, spørger hun igen sig selv, hvad gør jeg nu? Mette vælger at bruge Google SketchUp og Photo Story som dokumentationsmateriale. Hun starter derfor med at udarbejde et værelse/hus inde i Google SketchUp. Hun opbygger huset ud fra de tegninger, hun fik, da hun udførte opgaven i praksis. Via de forskellige rum i huset viser Mette, at hun kan tegne. Mette viser også, at hun kan arbejde med stil, form og farve. Her bruger hun også meget de billeder, hun har taget, for at huske, hvordan det så ud. Sideløbende har Mette valgt at arbejde med Photo Story, hvor hun kan bruge sine billeder fra praktikken sammen med 14

15 tekst til at underbygge teoridelen. Teksten kan hun finde i teoribøgerne, men også i branchens databaser omkring bygningsmaler. Hun bruger specielt Photo Story i forbindelse med farvelære og materialeforståelse. Case: Dokumentationsformer lærervinkel Tidligere har dokumentationen af praktikum hovedsagligt været en skriftlig rapport. Jens vil gerne udvikle de måder, hvorpå eleverne kan dokumentere sammenhængen mellem teori og praksis. Jens ved, at det er vigtigt, at eleverne ved, hvad de skal arbejde med både teoretisk og praktisk. Derfor udarbejder Jens et redskab, der altid giver eleverne mulighed for at finde ud af dette via QR- koder. Han giver eleverne QR- koderne som laminerede plader, de kan sætte i deres værktøjskasse, som de altid har med sig. Jens har, inden eleverne går i praktik, fortalt dem, at de skal gemme alt materiale, som de får på deres arbejdsplads. Han opfordrer dem også til at filme og tage billeder af det, de arbejder med. Når eleverne kommer tilbage på skolen, har Jens valgt, at de skal udforme dokumentationsopgaven i Google SketchUp og Photo Story. Her igennem vil eleverne kunne trække på det materiale, de har med fra praktikken og så forfine og underbygge det mere teoretisk. Jens har denne tilgang, fordi han vil give eleverne mulighed for at udarbejde en portfolio, der både indeholder film, animation, Photo Story, Power Point og skriftlige materialer for at styrke sammenhængen mellem teori og praksis og arbejde ud fra princippet just in time og just in place - altså give mulighed for, at eleverne kan få de rette informationer på rette tid og sted. Ud fra portfolien har Jens mulighed for at tale med eleven om, hvad de skal arbejde videre med i praktik og på skolen, men også fortælle eleven, hvad han eller hun er rigtig god til og ikke behøver at arbejde så meget mere med - altså hjælpe eleven med dennes læringsstrategi. Portfolien har også skriftlige materialer. Jens ønsker, at eleven via det blendede design skal have mulighed for at vælge den tilgang der giver dem størst læring. 15

16 16

17 3. FLERE ORD PÅ FAGLIGHEDEN I skolepraktik kan én mester have mange lærlinge, som han skal holde i gang på samme tid. Eleverne kan arbejde forskellige steder, hvorfor tæt kontakt til og dialog om deres arbejde kan have andre vilkår end for andre lærlinge. Ved at arbejde med virtuel kontakt og dokumentation af elevens arbejde via film, kan der udvikles en mere kvalificeret og faglig dialog i skoleperioden. Tavs viden Undervisningen foregår på en malerskole. Det blendede design skal være med til at mindske det skel, som typisk er mellem skolepraktikken og så opgaver ved en ekstern malermester eller opgaver rundt om på skolen. Underviserne beder eleverne dokumentere deres arbejdede med film, billeder og lyd. Efterfølgende skal eleverne forklare og begrunde deres arbejde. Derved kommer der ord på den tavse viden. Det bliver i skolepraktikken lettere at skabe et samspil mellem opgaver på forskellige geografiske steder og teori gennem dialog med mesteren på skolen. Se filmen Tavs viden Case: Tavs viden elevvinkel Tore er skolepraktikelev. For at arbejdet skal være praksisnært, har Tore fået den opgave, at han skal renovere et vinduesparti samt en dør. Tore er i begyndelsen lidt rådvild og tænker: "Hvordan skal jeg få løst denne opgave?" Skolens skolepraktikinstruktør hjælper Tore på vej. Han gør Tore opmærksom på, at der på skolens hjemmeside findes film, instruktioner og arbejdsbeskrivelser, der viser, hvordan man skal renovere henholdsvis en dør og et vinduesparti. Tore finder let frem til materialet. Inden han går i gang med opgaven, har han en samtale med skolepraktikinstruktøren, hvor han fortæller, hvordan han vil gribe opgaven an. Han fortæller om materialevalg, arbejdsprocesser og forventninger til det endelige resultat. Skolepraktikinstruktøren lytter, og hvor Tore er i tvivl, 17

18 vejleder han. Hvis der er noget, Tore helt har misforstået, retter de i fællesskab de fejl, der måtte være. Tore går nu i gang med opgaven. Han bruger hele tiden materialet fra hjemmesiden. Da han er færdig med opgaven, kontakter han igen instruktøren, og sammen evaluerer de Tores to opgaver. Evalueringen sker ud fra det, Tore har dokumenteret. Dokumentationen er en film, som Tore har filmet, mens han arbejdede med vinduet. Arbejdet med døren er dokumenteret med en PowerPoint. Tore er glad for at kunne dokumentere sådan, da han så kan sætte ord på al den tavse viden, han ellers aldrig får berørt. Case: Tavs viden lærervinkel For Magnus har et af målene med skolepraktikken været at gøre hverdagen så praksisnær for eleven som muligt. Derfor arbejder Magnus meget på at få realistiske opgaver til eleverne. Magnus vil også gerne hjælpe eleverne med at få sat ord på begreber, arbejdsprocesser og tilrettelæggelse af arbejdet med en maleropgave. Før en skolepraktikelev går i gang med en opgave, skal eleven derfor reflektere over hvordan, med hvilke arbejdsredskaber og hvilke materialer, han eller hun vil udføre opgaven. Magnus har udarbejdet cases, som eleverne kan øve sig på, både derhjemme og på skolen, men som eleverne også kan vende tilbage til under arbejdsudførelsen. Den enkelte case er vist som en film, hvor opgaven gennemgås. Magnus arbejder yderligere på at fastholde elevernes arbejdsproces, så derfor - når en elev gennemfører en arbejdsopgave - dokumenter han det løbende enten via billeder, film, PowerPoint eller skriftlige rapporter. Dokumentationen bliver gennemgået og talt igennem med skolepraktikinstruktøren både løbende og ved det endelige resultat. Dette gøres primært for at sætte ord på den tavse viden og give eleven dokumentation for, at han eller hun har opnået et læringsresultat. Eleverne beviser på denne måde, at de kan det samme som elever med ordinære praktikpladser. Eleverne opnår også at få opbygget en portfolio, som de løbende kan bruge i deres uddannelsesforløb, og når de arbejder med deres praktikumprojekter. 18

19 Bedre forståelse af begreber Undervisningen foregår på vognmaleruddannelsen. Det blendede design skal være med til at understøtte de fag i uddannelsen, som har en stor teoridel, og hvor det er svært at forholde sig til sammenhængen mellem teori og praksis. Underviserne har arbejdet med film, som understøtter teorien men billeder fra praksis. Filmene gør det muligt for eleverne at forberede sig hjemmefra og efter undervisningen. Det er også muligt for eleverne at stoppe op, og eventuelt spørge en lærer eller selv finde løsningen. Eleverne har også mulighed for selvevaluering. Se filmen Vognmaler 2 Case: Bedre forståelse af begreber elevvinkel Jonas er i skolepraktik. En dag kommer en mester på besøg på skolepraktikværkstedet. Han taler med Jonas og fortæller, at de elever, han har på værkstedet derhjemme, har meget svært ved at arbejde med sikkerhed omkring Epoxy. Han fortæller, at flere er kommet til skade, selvom de har bestået certificering på skolen. De kan altså ikke bruge det, de har lært i teori og overføre det til praksis. Det bliver Jonas noget forskrækket over, fordi han ved, at man kan få meget store skader både fysisk og psykisk, hvis man ikke arbejder korrekt med Epoxy. Derfor er Jonas rigtigt glad for, at skolens lærer har udarbejdet en film, der understøtter det teoretiske i bøgerne og læreroplæggene omkring Epoxy. Jonas ved med sig selv, at han har svært ved alle de lange ord og teoretiske begreber. Jonas aftaler derfor med læreren, at han vil arbejde med filmen. Jonas følger undervisningen i Epoxy, men samtidig arbejder han med filmen. Ved den endelig certificering har Jonas altså både læst, fulgt undervisning samt set og hørt alle de film, som er udformet til at understøtte hans læring. Det går rigtig godt for Jonas til prøven. Efterfølgende taler han med den eksterne mester og fortæller ham, at det er vigtigt, at de får plakaten med QR- koder op på værkstedet, så de hele tiden let kan hente materialer fra skolens hjemmeside og være opdaterede, samtidig med, at eleverne på værkstedet kan få svar på tvivlsspørgsmål hurtigt og let forståeligt. 19

20 Case: Bedre forståelse af begreber lærervinkel Svend underviser i certificeringskurset Epoxy. Svend oplever, at eleverne har meget svært ved det teoretiske i kurset. Især er begreberne svære for eleverne. Men også de store krav til sikkerheden omkring arbejdet med Epoxy har eleverne svært ved at forholde sig til. Svend har prøvet meget, men er nu kommet til den konklusion, at det skal være muligt for eleverne at se en film om emnet. Han har opbygget det således, at der er mulighed for at stoppe op ved de begreber som eleverne finder svære, få dem underbygget og se dem anvendt i praksis. Han kan vise situationer, som er forkerte, og som følges op af den rigtige måde at gøre tingene på. Eleverne kunne før opnå et Epoxy-certifikat ved at være til stede i et givent antal timer og derefter gå op til en prøve. Nu er det besluttet, at de gennem opgaver skal demonstrere, at de har forstået den teoretiske viden og kan anvende den i praksis, før de kan få certifikatet. Så i modsætning til tidligere dokumenterer eleverne fra praksis, via billeder og film, at de kan anvende den opnåede viden. Svend har valgt at udarbejde understøttende materiale og gøre det tilgængeligt fra skolens server via en QR-kode, så der hele tiden er mulighed for let adgang til materialet, hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål hos elever i praktik. De kan høre ordene igen og igen. De kan se billeder og situationer, hvor der arbejdes med Epoxy. Materialet giver også eleverne mulighed for at træne før undervisningen, under og efter. Der er også udarbejdet et selvevalueringsskema, så eleverne hele tiden kan afprøve om de er på rette vej. 20

21 4. TEORI OG PRAKSIS Under praktikken kan eleven have brug for adgang til teoretisk viden for at kunne anvende den. Eleven har også i skolen brug for at knytte an til erfaringer og viden fra praktikken. Ved at arbejde med fleksibel adgang til teori gennem it-værktøjer og gennem adgang til virtuel vejledning med undervisere eller kontaktlæreren på skolen skabes nye muligheder for samspillet mellem teori og praksis. Digital logbog Undervisningen foregår på en social- og sundhedsskole. Arbejdet med den digitale logbog i skolen skal ruste eleven til det virtuelle praktikmøde og kvalificere praktikmødet. Det er ofte et problem i praktikmøder, at eleven ikke forbereder det godt nok og har svært ved at koble til erfaringer og oplevelser, som er foregået for et stykke tid siden. Desuden skal logbogen fra praktikken gøre det lettere at inddrage erfaringer og oplevelser fra praktikken i undervisningen. Underviserne har i skolen arbejdet dagligt med logbogen med henblik på at få eleverne til at anvende den. Hvis eleverne ikke finder mening i og får rutiner i arbejdet, så er det svært for dem at skrive logbog i praktikken. Det centrale ved den digitale logbog er, at det er muligt både at arbejde med tekst, lyd og billede. Nogle elever har svært ved skriftsproget, og derfor kan andre udtryksformer være behjælpelige. Se filmen Digital logbog Case: Digital logbog- elevvinkel Hun går på Social- og sundhedsskole og er ved at uddanne sig til social- og sundhedshjælper. Der er meget nyt at lære i skolen, mange fag og mange begreber. Hun skal både arbejde med sine faglige, personlige og sociale kompetencer. Derfor synes hun, den elektroniske logbog en god idé. De anvender den i starten af hver skoledag med henblik på, hvad dagen indeholder og deres forventninger til den, og dagen sluttes af med logbogsskrivning om, hvad de har 21

22 lært. Hun har sin egen pc med og finder den frem ved afslutningen af dagen. I MindView skriver hun dagens logbogsnotater ud fra den skabelon, lærerne har lavet. Det var svært i Natur- og Teknik, men hun fik vist styr på det med enheder. Teksten i engelsk rejste etiske dilemmaer i arbejdet med demente og gav hende et ordforråd til at tale om dem på engelsk. Det handlede sagprosateksten i dansk også om, og i samfundsfag talte de om tavshedspligt. Hun må huske det hele, for i næste uge skal hun i praktik på et plejehjem. Hun gør notater om sin egen og klassens trivsel det har de nemlig også fokus på. Nogle dage efter i praktikken indtaler hun en oplevelse på sin telefon: Det var svært at tackle fru Jensen i dag, hun er dement. Må man tvinge en ældre til at drikke noget? Hvad er tvang? Hun vil lægge det ind i logbogen senere i dag. Så kan hun også tjekke, hvad de talte om i skolen i forhold til etik. Hun vil vende det med en kollega i næste pause Hun vil huske at tage et billede af den nye lift. Det skal i hendes logbog, og måske vil hun gøre nye teknologier til et tema for sit praktikmøde. Så er det godt at have nogle billeder og nogle oplevelser indtalt, så de kan indgå i dagsordenen til mødet. Case: Digital logbog- lærervinkel Anne er en erfaren lærer, også i forhold til at arbejde med logbog. På holdet for social- og sundhedshjælpere har alle i teamet arbejdet med det siden første skoledag. I starten af dagen skal eleverne skrive om deres forventninger til dagen, og i slutningen af dagen om hvad de har lært. Teamet har udarbejdet nogle enkle, fælles spørgsmål, som hver gang skrives op på tavlen. Eleverne glemmer ellers, hvad de skal skrive om. Det nye er, at holdet her har en elektronisk logbog. Lærerne har lavet en skabelon, der tager udgangspunkt i fælles temaer og derefter kobler fagene på. Det er også tænkt ind, at der skal arbejdes med kompetencer, som går på tværs. Det svære for holdet er teknikken. Nogle elever har svært ved at blive fortrolige med programmet. Og rigtig svært bliver det, når de skal indtale oplevelser på deres telefon og så få dem overført til deres logbog. De fleste har lidt lettere ved at arbejde med billeder, men billeder kan være problematiske i praktikken. 22

23 Det er hårdt arbejde at holde eleverne fast, så de får skrevet i logbogen. Nogle gange integrerer hun logbogen i det faglige arbejde - fx med oplevelser fra praktikken eller noget, de tidligere har arbejdet med i faget. Det skaber synergi mellem teori og praksis og motiverer eleverne til fortsat at skrive logbog for at kunne fastholde det fagligt relevante. I morgen skal de arbejde med dagsorden til praktikmødet. Det skal, inden eleverne igen skal i praktik, være helt klart for dem, hvad dagsorden skal indeholde, og hvordan de skal arbejde med elementer fra deres logbog i forhold til at dokumentere og reflektere over deres erfaringer fra praktikken. Til kontaktlærermøderne anvender hun også logbogen. Det er med til at kvalificere møderne. På den ene side bliver indholdet mere konkret, og på den anden side giver det anledning til vigtige refleksioner. Praktikmøde Situationen er et virtuelt praktikmøde på en social- og sundhedsskole. Eleven og praktikvejlederen befinder sig på én lokalitet og kontaktlæreren på en anden. Det virtuelle møde skal gøre det muligt hurtigt at kunne etablere et møde, når der opstår situationer, der gør det nødvendigt. Det kan ofte være svært at få etableret et fysisk møde. I det virtuelle møde anvendes den logbog, som eleven skriver i praktikken. Eleven kender dette redskab fra skolen. Logbogen skal kvalificere samtalen, så begivenheder og oplevelser i praktikken kvalificeret inddrages, og eleven lærer at reflektere over praktikken med udgangspunkt i teoretiske skoleviden. Det virtuelle møde stiller nogle andre krav til aktørerne end et fysisk møde. Mødeformen er med til at kvalificere eleven til at arbejde med nye velfærdsteknologier. Se filmen Praktikmøde 1 Se filmen Praktikmøde 2 Se filmen Praktikmøde 3 Case: Virtuelt praktikmøde - elevvinkel Hun har fået lov til at få et ekstra praktikmøde. Det hele gik så godt i praktikken, og 23

24 hun er i gang med at forberede dagsorden til det planlagte praktikmøde. Hun har fundet materiale i logbogen fra en episode, som var svær med en dement borger, men som hun selv synes, hun klarede godt. Hun vil gerne blive bedre til det at arbejde med demente og lære af både det, som går godt, og det, hun skal arbejde med. Der er fx det med den nye lift. Den har hun taget et billede af. Men demente fru Jensens pludselige død og så det med kæresten, gjorde det pludselig svært at møde op i praktik. Derfor skal de holde et virtuelt møde i morgen. Det er godt, for så kan hun tale med sin kontaktlærer, som hun kender godt. De har før talt om fravær i skolen. Og så kan de finde en løsning sammen med praktikvejlederen, som siger, hun skal lære at håndtere den slags oplevelser. Hun har fået lov til at sidde i personalestuen og forberede mødet. Hun finder indtalt materiale i sin logbog og et billede af fru Jensen, som hun havde fået lov til at tage. Hun sætter det ind i dagsordenen, som praktikvejlederen og kontaktlæreren skal have, så de kan forberede sig. Det var helt fint at mødes via Skype, det program kender hun i forvejen. Hun skal bare have hjælp til at dele dokumentet med hendes dagsorden; den funktion har hun glemt. Hun vil også vise den mindmap, hun har lavet i MindView, mens hun har været i praktik. Nu er hun optimistisk igen i forhold til at nå målene for praktikperioden. Case: Virtuelt praktikmøde - lærervinkel Så er det vist klart, det hele. Anne har reserveret et lokale og tjekket lyd og billede. Som kontaktlærer er det nyt for hende med virtuelle møder, men programmet Skype kender hun godt. Eleven, hun skal mødes med, kender hun ret godt i forvejen. Hun var kommet godt i gang i praktikken, men så skete der uforudsete ting på afdelingen og priva, og straks dukkede de dårlige vaner med fravær op igen. Anne kender ikke praktikvejlederen, så det er lidt uvant at mødes online med en fremmed, men smart, at det er muligt. Ellers ville der gå mindst en uge, inden et sådant møde kunne afvikles. Anne logger på og mødet er i gang. Eleven har lavet en udmærket dagsorden, som de kan deles om på skærmen. Eleven har sat elementer fra logbogen ind. Der er et lydklip fra en dag, hvor der var et dødsfald i afdelingen. Og der er billeder 24

25 af de fysiske rammer. Det gør det mere konkret for hende som kontaktlærer at tale om noget, som sker i afdelingen. Og eleven har hentet tekstmateriale fra logbogen om et relevant fagligt indhold. Derfor bliver det et kvalificeret møde, selvom indholdet ikke er helt let. Praktikvejlederen ser ud til at være god til at håndtere eleven, også da hun bliver ret berørt. De får i fællesskab skrevet en plan med det samme. Det er praktisk, at alle tre kan se det skrevne på skærmen og på den måde få en klar aftale. Anne er fortrøstningsfuld, da hun logger af. Det giver mening af arbejde så systematisk med logbogen i undervisningen, når det viser sig at virke i praksis. Dagens erfaring kan hun også anvende, når et par af eleverne fra holdet skal have hjælp til at udarbejde dagsorden til det ordinære praktikmøde. Hun logger af og går ind til klassen, som har arbejdet selv, mens hun holdt mødet. 25

26 5. NYE VEJE TIL KOMPETENCEMÅL For nogle elever er det svært at nå kompetencemålene i den almindelige undervisning i skolen. Ved at udvikle differentierede tilbud til disse elever får de bedre mulighed for at nå målene. Tilbuddene kan være anvendelige i skoletiden, uden for skolen i skoleperioden eller i praktikperioden. Talforståelse Undervisningen foregår på en handelsskole. Det blendede design skal løse den problemstilling, at mange elever har dårlige erfaringer med matematik fra tidligere skolegang, hvorfor de har svært ved beregninger på hovedforløbet i modulet Butikkens værktøjer på Handel- og detailuddannelsen. Underviserne har udviklet en række forskellige materialer, som eleverne kan anvende hjemme både under modulet og senere på hovedforløbet, når de får brug for at kunne foretage beregninger. For at udvikle på materialerne er de først afprøvet i undervisningen og derefter justeret. Eleverne er i undervisningen introduceret til materialerne med henblik på, at de selv skal kunne vurdere, hvilke muligheder de individuelt kan anvende og har behov for. Se filmen Talforståelse Case: Talforståelse elevvinkel Matematik er svært, synes Anja. Det har det altid været. Hun er glad for sin læreplads, men lidt overrasket over at matematik indgår i hovedforløbet. Indkøbspris, salgspris, bruttoavance - og så at skulle arbejde med procenter, det har hun glemt, hvordan man gør. Hun klarede sig ikke ret godt til starttesten og var ved at miste modet, men så blev holdet introduceret til faglig læsning i faget. Underviserne har nu sikret, at de begreber, de anvender mundtligt, skriver på tavlen, bruger i opgaver, og som står i lærebogen, er de samme. De har også sørget for, at hun ved, hvor hun kan finde definitionerne; det er en stor hjælp, at hun ikke længere skal bruge energi på at håndtere forskellige begreber, som næsten dækker der samme. Det gør det lettere 26

27 at leve med, at andre kan jonglere med begreber. Et par stykker fra holdet, som er rigtig dygtige, talte med underviserne om andre beregninger, mens de, der som hende helst vil have det så enkelt som muligt, arbejdede i grupper. Underviseren har nu introduceret mange forskellige måder at arbejde med stoffet på og koblet det til deres læringsstiltest. Hun har nu nogle valgmuligheder i timerne, og hun kan arbejde hjemme om aftenen. De materialer, hun kan bruge hjemmefra og fra praktikken, er skabeloner, som giver opskrifter på, hvordan hun skal regne opgaverne. Der er opgaver, som man kan hente korte svar og lange svar, som man, efter behov, kan hente korte. Der er rigtig mange muligheder, men blev gennemgået i timen, og hun kan hente alle materialerne igen på Elevplan. Hun har arbejdet en del med det hjemme, hvor der er mere ro. Hun ønsker et godt resultat til slut. Enkelte gange har hun været i tvivl om noget og har så anvendt tilbuddet om virtuel vejledning via . Det har fungeret fint: Det har hver gang gjort, at hun kunne komme videre selv. Til fagprøven får hun brug for at kunne vende tilbage til materialet. Måske er hun nødt til at læse det op igen, men det er ok. Hun tror på, at hun også klarer tallene nu. Hun ved også, at Anders arbejder hjemme med opgaverne. De har talt lidt om, hvad de har arbejdet med, selvom der er stor forskel på, hvor let de har ved det. Anders er optaget af at finde nye detaljer; han vil være salgschef og vil forstå det hele til bunds. Case: Talforståelse lærervinkel Dagen er nøje planlagt. Målet er, at eleverne efter i dag bliver i stand til at arbejde med kalkulationer. Som underviser ved Ole, at det er svært stof for mange elever, og mange af dem forbinder matematik med nederlag. Derfor handler det i høj grad om at motivere motivere eleverne og give dem en tro på, at de kan lære det. Der er også elever, for hvem det falder let. De skal hurtigt videre til udfordrende opgaver. Eleverne sidder i team efter principperne i Cooperative Learning, og de er inddelt på baggrund af en test. 27

28 Han gennemgår først stoffet på tavlen. Begrebsvalget er afstemt med begreberne i bogen. Udregningerne laves på tavlen, og ind i mellem arbejder eleverne selv med andre opgaver. De kan hente hjælp fra det laminerede ark, han har lagt til dem. Der står en opskrift på, hvordan opgaverne kan løses. Til slut tager han et billede af tavlen, som lægges på Elevplan, så det kan genfindes som hjælp. Eleverne skal nu i gang med at arbejde selv. Han gennemgår mulighederne, som fremgår af kopien på bordene. På kopien er der QR-koder. Eleverne har også fået en med materialet. Alle opgaverne er revideret med henblik på ensartet sprogbrug. Til træningsopgaverne kan eleverne hente korte svar med facit eller lange svar med forklaringer. Der er også mulighed for at spille Hvem vil være millionær eller at træne ved hjælp af et program med procentregning. Alle disse ting kan eleverne også bruge hjemmefra eller hente senere, når de er i praktik. Eleverne får anvisninger på, hvorledes de kan prioritere deres tid og arbejde videre hjemme. Anvisningerne tager udgangspunkt i, hvordan de har det med det faglige stof, og hvilke læringsstile, de har. Det kender eleverne fra læringsstiltesten. Inden formiddagen slutter, laver han aftaler med nogle stærke elever om, hvordan de kan komme videre: han vil give feedback på overgaver via til dem. Et par elever har brug for hjælp, og de opfordres til at skrive deres opgaveresultater, så han kan vejlede videre på . Det er nyt for ham, at skulle tænke sig selv mere som vejleder og spilfordeler ift. at hjælpe eleverne til at se mening i og kunne vælge ud af det store udvalg af materialer, som han og hans kolleger har udarbejdet i fællesskab. Argumentationsanalyse Undervisningen foregår på en Social- og sundhedsskole. Det blendede design skal løse den problemstilling, at en del elever har svært ved at nå kompetencemålene i Dansk niveau C på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Der er arbejdet med argumentationsanalyse. Eleverne får tilbudt at arbejde med filmmateriale hjemme. Materialet indgår ikke direkte i undervisningen på holdet, men afprøvningen viser, at det er afgørende at 28