ANDELSBOLIGFORENING Andelsbolig en god boligform.. side 1. Hvad er en andelsboligforening? side 6. Skal du købe andelsbolig?..

Transkript

1 FORENINGSEJENDOMME PRODUKT KATALOG Indhold ANDELSBOLIGFORENING Andelsbolig en god boligform.. side 1 Hvad er en andelsboligforening? side 6 Skal du købe andelsbolig?.. side 8 Skal du sælge andelsbolig?. side 11 Jeg er andelsbolighaver side 14 EJERFORENING Hvad er en ejerforening side 16 Nøglen til den rigtige løsning DATEA Lyngby Hovedgade Kgs. Lyngby datea@datea.dk

2 ANDELSBOLIG EN GOD BOLIGFORM Der har altid været skrevet skrækhistorier om ejendomssektoren og måske ikke altid helt uden grund, men hvis man får en god rådgivning og lytter til den, så er der kun i meget sjældne tilfælde grund til reel bekymring. DATEA er en af landets ældste og største professionelle ejendomsadministratorer. Det betyder, at vi kender markedet bedre end de fleste og den viden deler vi gerne med dem, der spørger os og vil lytte til vores indsigt og erfaringer. Det følgende indeholder dog ikke rådgivning, men derimod lidt inspiration til, hvilke områder der ofte med fordel kan undersøges i samarbejde med en personlig og professionel rådgiver når man interesserer sig for andelsboligforeninger. Rådgivning bør efter vores mening altid være personlig, mens inspiration (eller generaliseret rådgivning om man vil) mere er tiltænkt et større publikum. Der er mange gode og professionelle rådgivere, men det er altid godt at være bare en lille smule kritisk omkring rådgiverens uvildighed. Manglende uvildighed, som hos fx ejendomsmægleren, der er ansat af sælger, men som hjælper køber med at rydde problemer og udfordringer af vejen, er umiddelbart fint nok. Man skal dog altid huske, at de pr. definition er sælgerens mand. Tilsvarende kan det i princippet siges om alle rådgivere, inklusiv din personlige bankrådgiver, din advokat og ja, selv din ejendomsadministrator. Vælg en du har tillid til og husk, at i sidste ende, er det kun dig der får gevinsten eller tager tabet. Heldigvis er der rigtigt mange, der får gevinst. Brug lidt tid på at sætte dig ind i hvad du kræver, vil og ønsker og ud fra det træf dit valg. Så er der en rigtig god chance for, at du bliver gladest både nu og i alle årene fremover. ANDELSBOLIGER Der er skrevet meget om uheldige oplevelser indenfor andelsboligsektoren siden finanskrisen ramte os i Vi har som en stor spiller på markedet naturligvis en indsigt i og forståelse af, hvordan det reelle billede er, og det er heldigvis langt fra så sort som man kan få indtryk af i medierne. Langt de fleste af landets over andelsboliger tilhører sunde andelsboligforeninger. Om det er 5, 7, 8 eller måske 10 procent af foreningerne, der har udfordringer lidt udover det sædvanlige, er der ingen I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger samt ejere af investeringsejendomme. Vi er kendte for at være professionelle, empatiske og værdiskabende, hvilket sikrer løsninger, der understøtter vore kunders forretning. Læs meget mere på datea.dk

3 præcise opgørelser af, men i hvert tilfælde er der over 90 procent, der ikke burde føle sig ramt af mediernes skriverier. Blandt de foreninger DATEA administrerer, er tallene væsentligt bedre end dette og som hovedregel er de sunde foreninger. Men tjek dem alligevel. HVAD ER EN ANDELSBOLIGFORENING? Man hører ofte at Det er et godt sted at bo billigt!. Mere konkret, så er det en forening man bliver medlem/ medejer af og dermed investor i og det sker ved at købe en andel (et andelsbevis) via et indskud. Denne andel giver ret - og som hovedregel pligt - til at bebo en specifik lejlighed. Andelen giver også andelsbolighaveren ansvaret for foreningens værdier og gæld. Tidligere var formålet med at være medlem af en andelsboligforening, at få en billig og god bolig, med et vist niveau af socialt fællesskab. Det var ikke som sådan formålet, at boligen også var en investering man skulle tjene på, hvis man en dag ønskede at flytte og sælge sin andel. Dermed havde man skabt et alternativ til lejeboligen, men til en pris der lå en del under ejerboligen, hvilket gav et godt alternativ til dem, der gerne ville bo lidt bedre, selvstændigt og i et socialt fællesskab. Dette gælder som udgangspunkt stadigvæk. Andelsboligformen er et rigtigt godt alternativ til unge, herunder studerende der fx låner pengene af forældrene i deres friværdi, førstegangskøbere, ældre (senior andelsboligforeninger) og så videre. Man så eksempler på andelsværdier der blev forsøgt tilpasset markedsniveauet via anvendelse af valuar vurderinger og beslutning om at lade de enkelte andelsbolighaver sælge til den absolutte maksimale værdi. Man vedtog den absolut højest mulige andelskrone, hvilket reelt fjernede den normalt begrænsende maksimalværdiens styring af, at man ikke kunne se andelsboligforeninger som investeringsmuligheder. Oveni dette blev det tilladt, at stille sin andel som sikkerhed for lån. Andre foreninger begyndte at udnytte og spekulere i stadigt mere komplicerede realkredit låneformer. Der er i princippet intet galt i den enkelte nye mulighed, men det er klart at anvender man dem alle til det maksimale niveau, så løber man en større risiko og det strider lidt imod den oprindelige tanke med andelsboligforeningerne specielt når noget går galt. Heldigvis har langt de fleste foreninger været rimeligt fornuftige og lyttet til generelt gode rådgivere, så det stadigvæk er meget attraktivt at blive medlem i flertallet af de eksisterende andelsboligforeninger. En af de væsentlige ting man skal gøre sig klart når man er medlem af en andelsboligforening er, at man har to potentielt modstridende roller. En rolle som medlem/investor og en som andelsbolighaver/lejer. Som medlem skal man vælge en bestyrelse til at varetage andelsboligforeningens daglige drift, vedligeholdelse og udvikling. Denne bestyrelse skal varetage foreningens interesser også der hvor et mindretal føler det går imod deres personlige interesser. Som andelsbolighaver er man på mange områder sidestillet med en lejer, der skal følge foreningens vedtægter og husorden. Og en lidt speciel ting er, at det er en anelse lettere at ekskludere en andelsbolighaver og dermed også medlemmet, for de to roller er knyttet ufravigeligt sammen. Det er dog en nødvendighed, netop fordi der som udgangspunkt er tale om et vist niveau af social afhængighed og respekt, for at foreningen skal kunne fungere nemt, enkelt og smertefrit til fællesskabets bedste.

4 HER FINDER DU VIDEN TIL BRUG FOR KØB Man er reelt ret godt hjulpet, fordi der er en række dokumenter, der altid bør indgå og som sælger normalt kan få udleveret af bestyrelsen eller dennes eksterne hjælper i dagligdagen foreningens administrator: 1. Nøgleoplysningsskema på foreningen 2. Nøgleoplysningsskema for andelsboligen 3. Seneste regnskab(er) 4. Seneste generalforsamlingsreferat(er) 5. Foreningens vedtægter 6. Foreningens husorden 7. Foreningens vedligeholdelsesplan og budget 8. Driftsbudget 9. Energimærke Hertil kommer dokumenter som sælger selv er ansvarlig for at fremskaffe: 1. Salgsopstilling hvis der anvendes en ejendomsmægler 2. Vurderingsrapport 3. El-syns rapport 4. VVS-syns rapport Der kan i princippet også være en venteliste hos bestyrelsen. Den styrer, hvem der er interesseret i at blive medlem af andelsboligforeningen og i hvilket rækkefølge enhver på ventelisten skal spørges om de er interesseret i at blive medlemmer, hvis en specifik andel udbydes til salg. Der findes ofte to ventelister den interne og den eksterne. Den interne venteliste har som udgangspunkt førsteret til udbudte boligandele. Det har den, fordi man gerne vil fastholde foreningens eksisterende, gode og loyale medlemmer, hvis disse ønsker en ny boligandel, der passer bedre til deres nuværende behov, end den andel de allerede har. Den eksterne venteliste har anden prioritet til foreningens udbudte boligandele. Denne liste er med til at sikre en enkel og fair måde at fordele udbudte boligandele på. Hvis du viser interesse og er villig til at vente, så skal din tålmodighed også belønnes, når den rette lejlighed viser sig. Først herefter kan den enkelte andelsbolighaver selv - eventuelt i samarbejde med en ejendomsmægler - finde en ny andelsbolighaver, der dog stadigvæk skal godkendes af bestyrelsen. Ventelister i rigtigt mange foreninger har siden finanskrisens start være passive og dermed er det reelt op til de enkelte andelsbolighaver, at finde en interesseret køber til den pågældende andel. Men selvom dette i dag er rigtigt i langt de fleste salg, så er det stadigvæk altid op til bestyrelsen at godkende enhver ny andelsbolighaver inden denne optages i andelsboligforeningen. Dermed er det reelt også altid bestyrelsen der er den eneste, der kan godkende et salg af en boligandel og afslutte enhver handel efter endt indsigelsesfrist. HVAD SKAL DER VÆRE STYR PÅ? Foreningens formue køber man en andel i, så hvor stor den er og hvad man skal betale for den er et område man bør interessere sig for, og specielt hvordan den er opgjort. Der findes tre metoder; anskaffelse, offentlig vurdering og valuar vurdering. Hvis der skiftes fra en opgørelsesmetode til en anden, er dette også værd at kende årsagen til og de konsekvenser det kan have. Foreningens gæld køber man også en andel i, så hvor stor er den og hvordan er den finansieret. Der findes efterhånden så mange lånekonstruktioner, at det er værd at kende dens størrelse, løbetid, stabilitet i løbetiden, belåningsprocent og så videre, men også samtidigt hvilke lånetyper (fastforrentet, flexlån, cyberlån, renteloft, trappelån, swap lån mv.), hvilke rente- og bidragssatser, der er anvendt og hvilken indflydelse det har på foreningen. Selvom der har været skrevet utroligt meget om visse lån, så er der som udgangspunkt ikke noget galt med den enkelte lånetype, ligesom der ikke behøver at være

5 noget galt med lånekonstruktioner bestående af flere lånetyper og finansielle instrumenter/værktøjer. Hvis bare den specifikke konstruktion anvendes fornuftigt og som tiltænkt, men dette er noget den private rådgiver skal hjælpe med at vurdere i forhold til den enkelte andelsboligforening. Også i forhold til den enkelte køber, for begge sider er lige vigtige. Fx hvis flertallet af foreningens medlemmer har råd til at risikere en større risiko og dermed et større tab end dig, så er det nok bare ikke den rigtige forening for dig at være medlem af. Nært beslægtet til belåning er hæftelse. Her menes hvad den enkelte kan risikere at komme til at betale til kreditor, hvis noget går galt? Hæfter du med dit indskud, en bestemt andel eller solidarisk, dvs. for det hele. Der er helt klart grund til at få forklaret og forstå dette, for når man først er medlem, så gælder reglerne og de kan ikke umiddelbart ændres. Foreningens indtægter er den boligafgift som foreningens medlemmer betaler hver måned for at dække foreningens udgifter. Hvis foreningen har lejere ud over andelsbolighaver der ikke betaler, og rejser, opstår der en tomgang, hvis lejemålet ikke bliver solgt. Her er det andelsbolighaverne, der så skal betale. Hvis der ydermere kun er få til at betale, og der er mange ledige lejemål, der skal betales for, så kan man risikere at måtte hæve boligafgiften. Måske så meget at der er andelsbolighaver, der ikke kan betale og derfor træder ud af foreningen. Det vil sige ekskluderes. Og det gør det endnu værre for de tilbageværende andelsbolighaver. Har foreningen erhvervslejere som går konkurs, kan det være endnu mere udfordrende, for der er måske ikke andre erhverslejere i markedet til at overtage lejemålet. Ofte er erhvervslejemål ikke umiddelbart til at konvertere og sælge som nye andelsboliger, så her kan tomgang blive et langvarigt problem, hvilket aldrig er godt specielt hvis indtægterne fra erhvervslejerne udgør en stor andel af de samlede indtægter. Heldigvis er det sjældent at disse problemer viser sig i en uoverkommelig og uhåndterbar størrelse, blandt andet fordi der ikke er erhvervslejere i flertallet af andelsboligforeningerne. Et rimeligt risikabelt område at komme ind på, er hvis foreningen budgetterer med indtægter de reelt ikke kan vide sig sikre på, for hvis de ikke kommer, så er det eneste der kan redde foreningen, at hæve boligafgiften for de eksisterende andelsbolighavere. Et eksempel på dette kunne være hvis foreningen budgetterede med indtægter fra salg af tidligere leje lejligheder. Det er risikabelt dels fordi man ikke ved om man har så mange lejligheder der fraflyttes og bliver til tomgangslejemål, og dels ved man ikke om man kan sælge dem eller om det kan ske til den pris der er budgetteret med. Tilsvarende risikabelt kan det være hvis man glemmer at budgettere med for mange udgifter eller for store udgifter. Et eksempel på dette er hvis man ikke budgetterer med omkostninger til ejendommens vedligeholdelse. For selvom man synes at ejendommen er i en ret god stand, så tager det mange år at spare op til et nyt tag, nye vinduer, ny belægning på parkeringspladsen eller i gården. Og sparer man ikke op, så kommer der altid en boligafgiftsstigning når den store, og som regel dyre vedligeholdelsesopgave skal udføres. Der er mange andre ting som man kan og bør undersøge inden man bliver medlem af en andelsbolig. Selvom det måske ser afskrækkende ud, så kan man med adgang til foreningens regnskab og generalforsamlingsreferater, normalt skille de helt uinteressante andelsforeninger fra indenfor maksimalt en time. Det betyder, at indsatsen for at sikre sig rimeligt godt er minimal. Når du har fundet din drømme andelslejlighed, så kan man indenfor timer få kigget alle relevante områder igennem inden man slår til. Det er billigt sluppet for at få de bedst mulige kort på hånden, både på vej ind i andelsboligverden, mens man er der, og hvis man en dag ønsker at forlade den.

6 RELEVANT VIDEN Du kan via vores hjemmeside finde yderligere relevant information omkring andelsboliger. Vi afholder også informationsmøder kaldet Gå-Hjem-Møder om hvad der gør sig inden for foreningsområdet. Vi håber her at have givet dig lyst til at se nærmere på alle de fantastisk muligheder andelsboligsektoren byder på som alternativ til lejelejligheder, ejerlejligheder og parcelhuse. Skulle du beslutte dig for at blive andelsbolighaver og det sker i en af de foreninger vi samarbejder med omkring administration, så glæder vi os til at hjælpe dig endnu mere og endnu tættere, med at sikre at du får mest muligt ud af at være andelsbolighaver, så du kan høste mest muligt af dit velforberedte og personlige valg. KONTAKT Vil du vide mere kan du gå ind på datea.dk/foreningsejendomme/andelsboligforeninger. Du er også meget velkommen til at kontakte Anette Dyhl på ady@datea.dk eller på direkte telefon DATEA Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby datea@datea.dk datea.dk

7 HVAD ER EN ANDELSBOLIGFORENING? ANDELSBOLIGFORENINGENS STRUKTUR En privat andelsboligforening er en forening af beboere, der har sluttet sig sammen med det formål at købe, eje og drive den ejendom, som de bor i. Ejendommen ejes således af foreningen, som ledes af en bestyrelse valgt blandt medlemmerne. En andelslejlighed er en lejlighed, der er beliggende i en andelsboligforening, hvor andelsbolighaveren har en eksklusiv brugsret til denne. Andelsbolighaverne i en andelsboligforening vil typisk gennem vedtægterne være afskåret fra at råde frit over andelen, som er knyttet op på denne brugsret til boligen. Til hver andel er der knyttet en brugsret til en bolig i foreningens ejendom, og som hovedregel gælder også et krav om, at man som andelsbolighaver skal bebo lejligheden. LOVGRUNDLAG En andelsboligforening drives og reguleres på baggrund af: Lov om andelsboliger og andre bofællesskaber (andelsboligloven) Foreningens vedtægter De almindelige foreningsretlige grundregler Foreningens husorden HÆFTELSESFORHOLD Hvis andelsboligforeningen skulle komme i økonomisk uføre - og det er desværre ikke et helt ukendt fænomen - får det stor betydning, hvordan man som medlem hæfter for foreningens gæld. Andelsboligloven indeholder ikke regler om andelsbolighaveres hæftelse over for boligforeningens kreditorer. Andelsboligforeningens vedtægter indeholder næsten altid en bestemmelse, hvorefter et medlem som hovedregel alene hæfter med sit indskud for de forpligtelser, der vedrører foreningen. Denne form for hæftelse kaldes i fagsproget for en begrænset solidarisk hæftelse og den svarer til aktionærernes hæftelse i et aktieselskab. Du hæfter sammen med de øvrige medlemmer solidarisk, dvs. en for alle og alle for een, for foreningens gæld. Din hæftelse er dog ofte begrænset til dit indskud. Skulle andelsboligforeningen gå konkurs, kan du i værste fald miste hele dit indskud og det er naturligvis slemt nok, men du hæfter som regel trods alt ikke for gælden med alt, hvad du i øvrigt ejer. Ifølge 5 i normalvedtægten hæfter medlemmerne kun personligt, solidarisk for den pantegæld, der indestår i ejendommen, samt for bankgæld sikret ved ejerpantebrev i ejendommen, såfremt panthaverne har taget forbehold I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger samt ejere af investeringsejendomme. Vi er kendte for at være professionelle, empatiske og værdiskabende, hvilket sikrer løsninger, der understøtter vore kunders forretning. Læs meget mere på datea.dk

8 herom. I øvrigt hæfter de kun for foreningens forpligtelser med deres foreningsindskud, der indgår i foreningens formue som ansvarlig kapital. GENERALFORSAMLINGEN Andelsboligforeningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Enhver andelsbolighaver har adgang til at deltage i generalforsamlingen og her afgive sin stemme i forbindelse med de beslutninger, som forsamlingen skal træffe. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen, der samtidig udsender en dagsorden. Alle medlemmer af foreningen har mulighed for at stille forslag til behandling på generalforsamlingen. Generalforsamlingen er bemyndiget til at træffe beslutning om en lang række forskellige forhold af betydning for medlemmerne. Medlemmerne er forpligtede til at efterleve de beslutninger, som er truffet på generalforsamlingen. Såfremt man som andelsbolighaver misligholder foreningens vedtægter, husorden eller andre vedtagne beslutninger i foreningen, kan det føre til eksklusion og dermed ophør af den eksklusive brugsret og foreningsmedlemsskab. Beslutning om eksklusion træffes som regel af bestyrelsen. BESTYRELSEN I ANDELSBOLIGFORENINGEN Bestyrelsen er generalforsamlingens forlængede arm og repræsenterer foreningen udadtil. Bestyrelsen består typisk af en formand og 2-4 bestyrelsesmedlemmer, der vælges på generalforsamlingen for to år ad gangen. Bestyrelsen kan antage en administrator til at stå for foreningens økonomi, juridiske problemstillinger og den daglige drift af andelsboligforeningen. Herved uddelegeres bestyrelsens ansvar til en professionel, der er ansvarlig for, at foreningens vedtægter og generalforsamlingens beslutninger - herunder budgetter - love og andre forskrifter overholdes. Herudover spiller bestyrelsen en stor og vigtig rolle ved overdragelse af andelsboliger. Overdragelsesaftalen skal forelægges bestyrelsen til godkendelse. I henhold til maksimalprisprincippet skal bestyrelsen godkende at prisen er udregnet korrekt. Bestyrelsen kan forlange den aftalte pris nedsat og en eventuel overpris tilbagebetalt, såfremt prisen overstiger, hvad der er tilladt. KONTAKT Ønsker du yderligere uddybning er du meget velkommen til at kontakte Emilie Bendixen Holm på ebh@datea.dk eller på direkte telefon DATEA Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby datea@datea.dk datea.dk

9 SKAL DU KØBE ANDELSBOLIG? Køb af en andelsbolig er et godt alternativ til en ejerbolig, men andelsboliger handles på en anden måde end ejerboliger. Procedurerne omkring et andelsboligkøb kan være indviklede, og derfor er det vigtigt at se sig for. Ligesom ved erhvervelse af fast ejendom, er det ved køb af en andelsbolig en rigtig god idé at søge uvildig boligrådgivning, således at alle faldgruber kan identificeres inden man beslutter sig. Nedenfor følger de mest relevante oplysninger til dig, som er i gang med eller overvejer at købe en andelsbolig, herunder hvordan en handel typisk forløber. HVORDAN GØR JEG? Et godt udgangspunkt når man er i gang med at lede efter en bolig er, at man ved hvor meget man kan købe for. Derfor bør du fra starten bede din bank om at udarbejde en økonomi godkendelse, således at du kender dit økonomiske loft. Når du har fundet en andelsbolig, der passer til dit behov, er det først og fremmest vigtigst at gennemgå salgsopstilling og undersøge, om foreningens økonomi er i orden. Det er derfor nødvendigt at bede om de relevante papirer, såsom foreningens regnskab, budgetter, referater fra de seneste to generalforsamlinger og sidst men ikke mindst foreningens vedtægter. Herefter skal du sætte dig ind i foreningens økonomi. Det er blandt andet vigtigt at være opmærksom på størrelsen af foreningens gæld, herunder om der afdrages på gælden og hvilken rentesats lånet er optaget til. Derudover er det nødvendigt at se på, om driften hænger sammen, og om foreningens ejendom er vurderet til en rimelig pris. Hvis du støder på en andelsboligforening, hvorfra der bliver drevet erhverv, eller hvis foreningen har en blanding af både andelsbolighavere og lejere, bør du være ekstra opmærksom, idet der typisk er en større risiko for tomgang ( ledige lejemål og dermed manglende indtægter ) i erhvervslejemålene. Endelig skal du være varsom hvis foreningen har optaget et lån med renteswap eller rentetrappelån. Du kan læse mere om renteswap ved at klikke ind på Det næste der er vigtigt at se på er huslejen. Den månedlige huslejebetaling i en andelsboligforening kaldes boligafgift og denne dækker sædvanligvis over alle udgifter i forbindelse med driften af andelsboligforeningen. Den månedlige boligafgift er typisk det beløb, som de fleste købere af en andelsbolig er interesseret i at kende. I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger samt ejere af investeringsejendomme. Vi er kendte for at være professionelle, empatiske og værdiskabende, hvilket sikrer løsninger, der understøtter vore kunders forretning. Læs meget mere på datea.dk

10 For at få en indikation af, om den nuværende boligafgift er langtidsholdbar, skal regnskaberne og budgetterne gennemgås. Når en forening fx har lån med variabel rente, vil renteudgiften utvivlsomt komme til at stige på et eller andet tidspunkt. Men hvis regnskabet kun lige hænger sammen, så er boligafgiften som en naturlig følge heraf også nødt til at stige. Det samme gælder, hvis der er planlagt en stor renovering i foreningen. Renoveringsprojekter udløser typisk en stigning i boligafgiften. Inden du køber en andelsbolig, skal du have udleveret forskellige dokumenter, som omhandler foreningen og selve den bolig, du påtænker at købe. Oplysningerne skal kunne gøre dig i stand til at sætte dig ind i foreningens drift, så du kan træffe beslutning om køb på et fyldestgørende grundlag. Du skal have udleveret foreningens vedtægter, husorden, den senest godkendte årsrapport og budget, samt referat fra den senest afholdte ordinære generalforsamling og eventuelle ekstraordinære generalforsamlinger. Er der udarbejdet en vedligeholdelsesplan for ejendommen, skal den også udleveres ligesom energimærkningsrapporten skal udleveres. Er der andre væsentlige oplysninger som en sælger må forvente vil kunne være væsentlig for en køber, skal disse også udleveres. Derudover skal du have udleveret nøgleoplysninger både om foreningen og om den enkelte andelsbolig. Disse skemaer indeholder dels grundlæggende oplysninger om andelsboligforeningen og dels øvrige væsentlige oplysninger af så vel byggeteknisk og økonomisk karakter. Desuden indeholder skemaet en nærmere specifikation af andelsboligens pris og den løbende betaling af boligafgift og forbrug. I forbindelse med vurderingen af om andelsboligen er den udbudte pris værd, bør man selv eller evt. sammen med sin rådgiver gennemgå lejlighedens dokumenter og øvrige oplysninger herunder nøgleoplysninger, vurderingsrapport og eventuelle El- og VVS-attester. Disse rapporter kan rekvireres hos sælger eller via ejendomsmægleren. Som køber til en andelsbolig er det til sidst vigtigt at være opmærksom på to helt grundlæggende faktorer, der kan vise sig at være afgørende for om man vil købe en andelsbolig: Andelsboliger kan ikke købes som forældrekøb, fordi andelsbolighaveren ifølge andelsboligloven har pligt til at bo i lejligheden. Nogle andelsboligforeninger giver dog tilladelse til forældrekøb alligevel. Du kan ikke købe andelsbolig med et realkreditlån. Et realkreditlån gives kun med pant i fast ejendom, og det er en andelsbolig ikke. Andelsboliger kan derfor kun købes via finansiering med banklån, som typisk optages til en højere rente end et realkreditlån. Når du eller din professionelle rådgiver, har undersøgt og vurderet om den pågældende andelsboligforening ser fornuftig ud, går den egentlige købsprocedure i gang. KØBSPROCEDURENS FORLØB: Køber afgiver bud til sælger, evt. via ejendomsmægleren. Såfremt den pågældende andelsboligforening har ventelister, skal man som udefrakommende respektere disse. Sælger accepterer tilbuddet, eller der forhandles for at blive enige om prisen. Køber og sælger skriver under på en købsaftale hos ejendomsmægleren, hvis boligen sælges gennem mægler. Derudover skal begge parter underskrive foreningens overdragelsesaftale, som fremsendes fra foreningens administrator. Denne aftale skal ligeledes underskrives af foreningens bestyrelse, som ved deres underskrifter derved godkender, at køber optages som medlem af andelsboligforeningen.

11 Efter aftaleindgåelsen har køber 6 dages fortrydelsesfrist - en lovbestemt ret til at fortryde købet. Først efter udløbet af denne frist anses aftalen for at være endelig. Køber skal herefter, og almindeligvis senest 14 dage før overtagelsesdagen, indbetale købesummen. Købesummen skal indbetales til foreningen, hvilket i praksis sker ved en overførsel til foreningens konto. Forsinkelse med betalingen kan medføre, at køber ikke kan få udleveret nøglen på overtagelsesdagen. Køber og sælger aftaler typisk selv, hvordan den praktiske overtagelse skal foregå på overtagelsesdagen. For det meste sker overdragelsen kl. 12 på overtagelsesdagen, hvor lejligheden og evt. tilhørende loft- eller kælderrum skal afleveres i ryddeliggjort og rengjort stand. Manglende rydning kan foretages af køber for sælgers regning. Efter overtagelsen har man som køber 14 dage til at fremkomme med indsigels er vedrørende mangler, der IKKE er nævnt i vurderingsrapporten. Såfremt køber ikke har mangelsindsigelser eller mangelsspørgsmål inden udløbet af de 14 dage, anses handlen som endeligt afsluttet og salget afregnes endeligt overfor sælger. For at være helt sikker på at du som køber og ny andelsbolighaver ikke har erhvervet en behæftet andelsbolig bør du på under Andelsboligbogen gratis tjekke, om der er kreditorer, som har pant eller udlæg i andelen. Hvis der er taget pant eller gjort udlæg, skal du som køber sikre dig, at sælger får afviklet og slettet disse. Kontakt evt. foreningens administrator herom. I TVIVL? Når du herefter som andelsbolighaver er i tvivl om foreningens interne regler eller øvrige procedurer, kan langt de fleste svar findes i vedtægterne og den udarbejdede husorden. I andre tilfælde står foreningens daglige administrator typisk også altid klar til at hjælpe. Når mangelsproblematikken er afklaret kan handlen ligeledes anses for at være afsluttet. KONTAKT Ønsker du yderligere uddybning er du meget velkommen til at kontakte Pamela Jacobsen på pwi@datea.dk eller på direkte telefon DATEA Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby datea@datea.dk datea.dk

12 SKAL DU SÆLGE DIN ANDELSBOLIG? Hvis du som andelsbolighaver påtænker at sælge din andelsbolig, er der en række forhold, som du bør sætte dig ind i inden overdragelsesaftalen skrives under. Herudover det at gennemskue salgsprocessen fra start til slut. I det følgende præciseres det hvordan du som sælger af en andelsbolig bør gribe planlægningen og gennemførelsen af et salg an. Først og fremmest bør du læse i foreningens vedtægter eller tage kontakt til bestyrelsen, således at de kan oplyse dig om særlige forhold, som du skal være opmærksom på. Det kan fx være at der er en eller flere ventelister i foreningen, som du skal respektere og følge i forbindelse med salget. Det afhænger i øvrigt helt af vedtægterne om det er foreningen, sælger eller andre, der bestemmer, hvem køber skal være. I den forbindelse er det også vigtigt at være opmærksom på, at bestyrelsen skal godkende køber inden denne kan optages som andelsbolighaver. Et salg er således altid betinget af at bestyrelsen godkender køber. Inden lejligheden kan sættes til salg skal der udarbejdes en vurderingsrapport på lejlighedens fejl, mangler og forbedringer. Typisk kræver foreningen også, at der skal udarbejdes El og VVS-attest inden lejligheden kan sættes til salg. I forbindelse med salget er du som sælger af en andelsbolig forpligtet til at udlevere en række dokumenter til køber. Såfremt du sælger via ejendomsmægler kan du aflevere dokumenterne til ham. Det drejer sig om foreningens vedtægter, seneste årsregnskab samt et skema over andelsboligforeningens økonomiske nøgleoplysninger. På området for andelsboliger gælder der et lovbestemt princip omkring prisfastsættelsen, idet en andelsbolig ikke må sælges til mere end maksimalprisen med tillæg af forbedringer. Har du ikke lige en køber ved hånden når du skal sælge din andelsbolig, eller er der ingen venteliste i din andelsboligforening, kan du sætte lejligheden til salg ved selv at annoncere eller vælge at sælge via en ejendomsmægler. Selvom du har sat din lejlighed til salg er du fortsat andelsbolighaver og er derfor forpligtet til at betale boligafgift indtil lejligheden er overdraget til en ny andelsbolighaver. I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger samt ejere af investeringsejendomme. Vi er kendte for at være professionelle, empatiske og værdiskabende, hvilket sikrer løsninger, der understøtter vore kunders forretning. Læs meget mere på datea.dk

13 SAGSFORLØBET: Sælger kontakter administrator og meddeler at lejligheden skal sættes til salg. Administrator fremsender typisk en blanket til udfyldelse af sælgers detaljer, herunder kontonr. mv. Sælger kontakter herefter foreningens elektriker og VVS-mand med henblik på udarbejdelse af El- og VVS-rapporter. Sælger tager nu kontakt til vurderingsmanden og indgår en aftale om vurdering af lejligheden. De udarbejdede El- og VVS-attester samt faktura for udarbejdelsen skal forelægges vurderingsmanden, således at disse kan indgå i den endelige vurderingsrapport. Såfremt du som sælger har fået foretaget forbedringer i lejligheden, skal du udarbejde en opgørelse over disse forbedringer og vedlægge fakturaerne. Efter udarbejdelsen sendes vurderingsrapporten herefter til godkendelse hos sælger og bestyrelsen. Vurderingsrapporten er gældende i 6 mdr. fra udarbejdelsen. Såfremt salget ikke er sket inden udløbet af 6 mdr. s fristen skal der foretages en revurdering, før et salg kan gennemføres. Uanset om man vælger at sælge selv eller benytte sig af en ejendomsmægler, skal der nu udarbejdes salgsmateriale, hvoraf prisen på lejligheden skal fremgå. Vurderingsrapporten er en del af salgsmaterialet. Såfremt foreningen har en venteliste, skal lejligheden tilbydes de personer, der står på ventelisten, inden lejligheden kan tilbydes andre. Typisk vil administrator gøre opmærksom herpå. Såfremt ingen på ventelisten ønsker at købe lejligheden kan en køber findes på det frie marked, dog er det vigtigt at følge eventuelle anvisningsbestemmelser i vedtægterne. Når en potentiel køber har afgivet bud kan sælger acceptere buddet eller evt. komme med et modbud, således at der opnås enighed mellem køber og sælger. Såfremt enighed om prisen opnås, skriver køber og sælger under på en købsaftale hos ejendomsmægleren, hvis boligen sælges gennem mægler. Derudover skal begge parter underskrive foreningens overdragelsesaftale, som fremsendes fra foreningens administrator. Denne aftale skal ligeledes underskrives af foreningens bestyrelse, som ved deres underskrifter godkender, at køber optages som medlem af andelsboligforeningen. Efter aftaleindgåelsen har køber 6 dages fortrydelsesfrist - en lovbestemt ret til at fortryde købet. Først efter udløbet af denne frist anses aftalen for at være endelig. Køber og sælger aftaler typisk selv hvordan den praktiske overtagelse skal foregå på overtagelsesdagen. For det meste sker overdragelsen kl. 12 på overtagelsesdagen, hvor lejligheden og evt. tilhørende loft- eller kælderrum skal afleveres i ryddeliggjort og rengjort stand. Manglende rydning kan foretages af køber for sælgers regning. Efter overtagelsen har køber overfor sælger 14 dage til at fremkomme med indsigelser vedr. mangler, der IKKE er nævnt i vurderingsrapporten. Såfremt køber kommer med indsigelser, fremsendes disse typisk til vurderingsmanden, således at manglerne kan besigtiges igen. Som sælger har du naturligvis også mulighed for at forholde dig til mangelsindsigelserne. Herved kan der typisk opnås enighed mellem køber og sælger omkring et evt. tilbageholdsbeløb. Køber har købt lejligheden som beset og kan således kun gøre indsigelse over eventuelle skjulte fejl og

14 mangler, som ikke med rette kunne konstateres ved besigtigelsen af lejligheden. Og som der derfor ikke er taget højde for i vurderingsrapporten. Såfremt der fortsat er uenighed mellem køber og sælger skal sagen afgøres ved civilt søgsmål. Hverken bestyrelsen, foreningen eller administrator er part i sagen. Senest 21 dage efter overtagelsesdagen afregnes handlen med fradrag over for sælger. Såfremt der er tvist omkring manglerne mellem sælger og køber tilbageholder administrator det beløb, som mangelstvisten vedrører. Når der opnås enighed om en løsning, skal der gives besked til administrator, således at det tilbageholdne beløb kan afregnes endeligt. KONTAKT Har du yderligere spørgsmål i forbindelse med et salg er du meget velkommen til at kontakte Pamela Jacobsen på pwi@datea.dk eller på direkte telefon DATEA Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby datea@datea.dk datea.dk

15 JEG ER ANDELSBOLIGHAVER HVAD ER MINE RETTIGHEDER OG IKKE MINDST MINE PLIGTER...? Når man køber andelsbolig, bliver man samtidigt medlem af andelsboligforeningen. Medlemskabet, som er pligtmæssigt, medfører både rettigheder og pligter for de enkelte andelsbolighavere. Langt de fleste rettigheder og pligter er nedskrevet i foreningens vedtægter, som kombineret med andelsboligforeningsloven danner det juridiske grundlag for driften af foreningen. Indholdet i vedtægterne varierer dog ofte fra forening til forening, og det vælger vi også i det følgende, som derfor tager udgangspunkt i standardvedtægten fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation - ABF gældende for etageejendomme pr I det følgende beskrives kort, hvilke rettigheder og pligter, der følger med, når man er andelsbolighaver. DINE RETTIGHEDER: Først og fremmest har du som andelsbolighaver eksklusiv brugsret til den andelsbolig, som du har erhvervet. Du har derfor i vid udstrækning også mulighed for at foretage forandringer i lejligheden. Man har som andelsbolighaver ret til at pantsætte og i øvrigt stille sin andel som sikkerhed, fx i forbindelse med finansiering af køb. Såfremt vedtægterne giver tilladelse til det, så har du som andelsbolighaver ret til at fremleje din andelsbolig i overensstemmelse med lejelovens regler. Som medlem af andelsboligforeningen har du adgang til generalforsamlingen, hvor du har stemmeret, kan stille forslag samt har mulighed for at opstille til valg af bestyrelse. DINE PLIGTER: Ved optagelse har man pligt til at betale et indskud samt et tillægsbeløb som besluttes årligt på foreningens generalforsamling. Indskuddet udgør samtidig den enkeltes andel i foreningens formue og hæftelsen overfor foreningen medmindre der er indgået andre aftaler ved optagelse af lån. Man er som andelsbolighaver forpligtet til at betale månedlig boligafgift. I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger samt ejere af investeringsejendomme. Vi er kendte for at være professionelle, empatiske og værdiskabende, hvilket sikrer løsninger, der understøtter vore kunders forretning. Læs meget mere på datea.dk

16 Som andelsbolighaver har man pligt til at bebo sin bolig. Nogle foreninger tillader at man fremlejer sin lejlighed, men de nærmere regler skal fremgå af vedtægterne. Den indvendige vedligeholdelse af lejligheden er den enkelte andelsbolighavers ansvar. Andelsboligforeningen har ansvaret for den udvendige vedligeholdelse. Andelsboligforeningen har ligeledes vedligeholdelsespligten for selve ejendommen og for fællesområderne. Dog kan det variere fra andelsboligforening til andelsboligforening, hvorledes vedligeholdelsesforpligtelsen fordeles. Mange foreninger har endvidere indført en årlig arbejdsdag, hvor man som andelsbolighaver er forpligtet til at deltage. De til enhver tid gældende vedtægter og foreningens husorden skal følges og overholdes. Såfremt der træffes nye beslutninger på generalforsamlingen, skal disse ligeledes efterleves. KONTAKT Ønsker du yderligere uddybning er du meget velkommen til at kontakte Emilie Bendixen Holm på eller på direkte telefon DATEA Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby datea.dk

17 HVAD ER EN EJERFORENING? En ejerforening er en ejendom, som er opdelt i flere ejerlejligheder. Ejerlejlighedsejerne ejer deres lejlighed 100% og i fællesskab ejer de selve ejendommen, grunden og fællesarealerne. Du er som ejerlejlighedsejer pligtmæssigt og obligatorisk medlem af ejerforeningen. Du kan altså ikke melde dig ud af ejerforeningen, og derved slippe for at skulle betale fællesudgifter. Som medlem af ejerforeningen ejer du herudover ejendommens fællesarealer. Den enkeltes ejerandel opgøres efter de tinglyste fordelingstal, som er opgjort på baggrund af lejlighedens størrelse i kvadratmeter. Det er også ud fra fordelingstallet, at fordelingen af fællesudgifter mellem de forskellige ejerlejligheder fastsættes. Ejerforeningens formål er at drive og administrere den fælles ejendom og andre fælles anliggender for medlemmerne. HVILKE ØKONOMISKE FORPLIGTELSER HAR JEG I FORHOLD TIL EJERFORENINGEN? Som lejlighedsejer har du visse økonomiske forpligtelser over for ejerforeningen. Du skal bl.a. betale fællesudgifter, varme, koldt og varmt vand, antennebidrag og i nogle tilfælde bidrag til grundfond. Fællesudgifter er de omkostninger, der er forbundet med drift og vedligeholdelse af ejerforeningens grund, bygninger, inventar og fælles forsynings- og serviceordninger som f.eks. renovation. Fordelingen af fællesudgifterne bliver bestemt ud fra lejlighedernes fordelingstal. Fordelingstallene fastsættes ud fra lejlighedernes størrelse og ofte under hensyntagen til lejlighedernes værdi, da ejerforeningen blev stiftet. Hvis der ikke er fastsat et fordelingstal, er lejlighederne ligestillede, og ejerne skal således betale det samme beløb til fællesudgifterne. Fællesudgifterne bliver betalt enten pr. måned eller pr. kvartal, og bidragenes størrelse afhænger af foreningens budget for det kommende år. Varme og varmt vand bliver opkrævet a conto af ejerforeningen. Omkostningerne bliver enten fordelt efter forbrug eller fordelingstal. Sælger skal oplyse dig om det aktuelle forbrug. Det er blevet mere udbredt, at hver lejlighedsejer også betaler for sit forbrug af koldt vand. Fordelingen af omkostningerne sker efter samme princip som for forbruget af varmt vand. I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger samt ejere af investeringsejendomme. Vi er kendte for at være professionelle, empatiske og værdiskabende, hvilket sikrer løsninger, der understøtter vore kunders forretning. Læs meget mere på datea.dk

18 HVILKEN VEDLIGEHOLDELSESPLIGT HAR EJERFORENINGEN? I de fleste ejerforeninger er reglen, at foreningen har vedligeholdelsespligten for den udvendige side af vinduerne og af dørene til opgangen. Foreningens vedtægter kan dog bestemme, at du som ejer selv skal vedligeholde og udskifte vinduer. Som nævnt tidligere er det ofte ejerforeningen, der har ansvaret for de lodrette rør i lejlighederne. Dette betyder, at ejerforeningen har ansvaret for vedligeholdelse og fornyelse af fælles rør og faldstammer frem til de individuelle forgreninger i de enkelte lejligheder. En grundfond er en opsparing, som nogle ejerforeninger vælger at oprette for at kunne betale for større planlagte eller uforudsete udgifter. Ideen er, at ejerne får fordelt bidraget til store udgifter over en årrække, så den enkelte ejer ikke pludselig skal lægge en stor sum penge, hvis ejendommen f.eks. skal have nyt tag eller anlægge ny gård. HVAD ER MIN VEDLIGEHOLDELSESPLIGT? Du har pligt til at vedligeholde din ejerlejlighed, - det vil sige inden for lejlighedens vægge. Det betyder, at du står for vedligeholdelsen og fornyelsen af gulve, vægge, træværk i lejligheden, døre, skabe og alt andet inventar, herunder lejlighedens radiatorer. Normalt vil det også være sådan, at du skal vedligeholde den indvendige side af vinduerne og af døren fra lejligheden til opgangen. Ejerforeningen står for den udvendige del. I forhold til rør og faldstammer i lejligheden er det ofte således, at du har ansvaret for de vandrette rør. Det er alle rør, der går ud fra de lodrette rør, og de rør, der går fra afløb og toilet til faldstammen. Den enkelte ejerforening afgør gennem sine vedtægter, hvordan vedligeholdelsespligten skal fordeles, så det er vigtigt, at du læser vedligeholdelsesbestemmelsen grundigt. I nogle ejerforeninger er det dog sådan, at ejerforeningen vedligeholder og fornyr alle faldstammer, rør og radiatorer frem til hanerne. I de tilfælde har lejlighedsejeren kun vedligeholdelsespligten for blandingsbatterier og vandhaner, mens foreningen står for resten. Da reglerne varierer fra ejerforening til ejerforening, er det vigtigt at læse vedtægternes vedligeholdelsesbestemmelse igennem. HVEM HAR VEDLIGEHOLDELSESPLIGTEN PÅ FÆLLESOMRÅDER? Det er ejerforeningen, der har vedligeholdelsespligten for selve ejendommen og på foreningens fællesområder. Udgifterne hertil dækkes via indbetalingen af fællesudgifter. Nogle foreninger har besluttet, at der skal afholdes arbejdsdage, således at ejerne pålægges en arbejdsforpligtelse i forhold til fællesområderne. Arbejdsdage bliver ofte vedtaget for at holde fællesudgifterne nede. Én gruppe ejere kan f.eks. have ansvaret for trappevask, en anden for snerydning, eller man kan være forpligtet til at deltage i arbejdsweekender, hvor ejerne i fællesskab står for noget af ejendommens vedligeholdelse.

19 HVILKE REGLER GÆLDER I EN EJERFORENING? Ens for alle ejerforeninger er, at ejerlejlighedsloven gælder. Ejerlejlighedsloven indeholder de helt grundlæggende regler for en ejerforening, blandt andet regler for hvordan man opdeler ejerlejligheder. Udover ejerlejlighedsloven gælder ejerforeningens vedtægter. Foreningens vedtægter er de interne spilleregler, som bestemmer hvordan foreningen skal drives. Vedtægterne regulerer bl.a. forholdene omkring ejerforeningens ledelse, regnskab, revision, vedligeholdelsesforpligtelser på ejendommen, installationer, tilbehør og udgiftsfordelingen blandt lejlighedsejerne. Hvis ejerforeningen ikke har et sæt vedtægter, vil det være normalvedtægten, som er udarbejdet af Økonomi og Erhvervsministeriet, der gælder. Normalvedtægten er dog ikke særlig omfattende, og derfor vil de fleste ejerforeninger også have vedtaget et sæt individuelle vedtægter for deres forening. Det kan f.eks. være supplerende regler til bestemte punkter i normalvedtægten. Hvis foreningen vælger at supplere med individuelle vedtægter, skal disse tinglyses, før de er gældende. Indtil de er tinglyst, vil enten normalvedtægten eller de hidtil eksisterende vedtægter gælde, idet ændringer af de individuelle vedtægter også skal tinglyses, før de er gyldige. I foreningens vedtægter vil det ofte være angivet, hvilke sanktioner der vil være, hvis husordenen eller vedtægterne - ikke overholdes. Det kan f.eks. være, at der ved første overtrædelse bliver givet en advarsel, og at lejlighedsejeren ved gentagne og grove overtrædelser bliver pålagt at fraflytte lejligheden. HVORDAN ÆNDRES VEDTÆGTERNE? Det er generalforsamlingen, der beslutter vedtægtsændringer. Det foregår ved, at der fremsættes et forslag, som sættes til afstemning på generalforsamlingen. Beslutninger vedrørende vedtægtsændringer kræver kvalificeret flertal. Dette betyder, at 2/3 af det totale antal stemmeberettigede medlemmer i ejerforeningen - ud fra antal af lejligheder og fordelingstal - skal stemme for forslaget, for at det kan vedtages. Hvis forslaget om vedtægtsændring ikke bliver vedtaget, men har opnået tilslutning fra mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer, kan foreningen afholde en ekstraordinær generalforsamling inden for 8 uger, med henblik på vedtagelse. På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages, hvis blot 2/3 af de afgivne stemmer, stemmer for. De fleste andre beslutninger, herunder beslutninger om regnskab, budget og vedligeholdelse, kan vedtages på generalforsamlingen med simpelt flertal. Som tillæg til vedtægterne kan en ejerforening også vedtage en husorden, der regulerer en række praktiske forhold. Ejerforeningen beslutter selv, hvad husordenen skal indeholde, og derfor er den ofte udformet, så den passer til den enkelte ejendom. Det kan f.eks. være regler om, hvorvidt man må holde husdyr, hvor sent der må spilles høj musik, placering af cykler og barnevogne, brugen af foreningens grønne arealer, og hvor storskrald skal anbringes.

20 Vedtægtsændringer, der omhandler ændring i fordelingstallene, vil dog til enhver tid kræve enstemmighed, dvs. 100% flertal blandt medlemmerne. HVORDAN FUNGERER EN EJERFORENING SÅ I PRAKSIS? Ejerforeningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Det er her, alle beslutninger vedrørende ejendommen, økonomi og foreningens aktiviteter bliver truffet. Èn gang om året afholdes den ordinære generalforsamling. Som ejer af en lejlighed i foreningen, har du adgang og ret til at afgive din stemme på generalforsamlingen. Hver enkelt ejerlejlighed har for det meste én stemme i forhold til lejlighedens fordelingstal. Fordelingstallet bliver ofte bestemt ud fra lejlighedens størrelse, dvs. at stemmerne vægtes, afhængigt af hvor mange kvadratmeter medlemmerne hver især ejer. I henhold til vedtægterne skal der som fast punkt på dagsordenen fremlægges regnskab for det forgangne år, og budgettet for det kommende år skal vedtages. Det er på generalforsamlingen, at alle forhold vedrørende ejendommen, f.eks. fornyelser eller forbedringer, bliver besluttet. Det er også på generalforsamlingen, at ejerforeningens bestyrelse bliver valgt. Bestyrelsen består som regel af fire medlemmer foruden formanden. Herudover kan der vælges suppleanter. Det er bestyrelsen, der står for den daglige drift af ejerforeningen ud fra de beslutninger, som generalforsamlingen har truffet. De beslutninger, der træffes på generalforsamlingen, er gældende for samtlige medlemmer og skal naturligvis efterleves. Da det også er på generalforsamlingen, at de økonomiske beslutninger træffes, er det især vigtigt, at du som køber af en ejerlejlighed, læser referatet fra den seneste generalforsamling, inden du køber lejligheden. Hvis der f.eks. er truffet beslutninger om fremtidige vedligeholdelsesarbejder, som vil få fællesudgifterne til at stige, kan det få stor betydning for din fremtidige økonomi. KONTAKT Vil du vide mere kan du gå ind på datea.dk/foreningsejendomme/ejerforeninger. Du kan også kontakte Anette Dyhl på ady@datea.dk eller på direkte telefon DATEA Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby datea@datea.dk datea.dk