BYFORNYELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYFORNYELSE 2009-2013"

Transkript

1 BYFORNYELSE En bæredygtig strategi for bygnings- og gårdfornyelser BILAG 1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvingen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Bæredygtig byfornyelsesstrategi Strategi for bygningsfornyelse Kriterier Prioriteringer og bæredygtighedshensyn Bevaringsværdige bygninger Strategi for opsøgende indsats Strategi for Boligkommisionen Strategi for fælles gårdanlæg Støtte og proces for bygningsfornyelse og gårdfornyelser Private udlejningsliger Ejere- og andelsligforeninger Erhverv Processen Erstaingsliger Kommun anvisningsret Byggeskadefonden Fælles gårdanlæg Det fortsatte byfornyelsesbehov og udfordringer Områdefornyelser Byfornyelseskarreer

3 1. Indledning Gode bymiljøer og liger er en forudsæing for investeringer, vækst og velfærd. De mange, der gerne vil i byen, lægger stor vægt på, at København er en attraktiv ligby med tidssvarende og sunde liger, der svarer til deres behov og ønsker nu og i fremtiden. Den offentlige byfornyelse er et redskab til at muliggøre dette ved at yde støtte i det omfang, ejere ikke er i stand til at løfte opgaven. Det har gennem le år været den primære målsæing i byfornyelse i København at byforny de dårligste ejendomme og gårde. Byens ældre ligmasse består af mange små og meget nedslidte og utidssvarende liger, som mangler wc, bad eller centrvarme. Desuden fremstår mange af byens gårdrum meget nedslidte og utidssvarende. Da byfornyelsesloven blev ændret i 2004 vedtog Borgerrepræsentationen en ny byfornyelsesstrategi. Den er nu udløbet, og loven er blevet justeret. Der er behov for at formulere en ny byfornyelsesstrategi, der retter sig mod de udfordringer som byfornyelsen af bygninger og gårdanlæg står overfor. Blandt disse er at sikre at byfornyelsesindsatsen giver et markant bidrag til Københavns Kommunes målsæinger om, at byen sk være CO2 neutr i 2025 samtidig med, at indsatsen fortsat fokuserer på de dårligste ejendomme med instlationsmangler og ejendomme, der er væsentligt nedslidte. I forbindelse med udarbejdelse af den nye strategi for bygningsfornyelse og gårdforbedringer er der foretaget en række fokusgruppeinterviews med byfornyelsesselskaber og private bygherrer om fremtidens byfornyelse. Et af formålene var bl.a. at afprøve de nye tiltag i strategien samt finde nye ideer til de fremtidige målsæinger. Temaer som større fokus på bæredygtighed, forbedring af støttemulighederne og forenkling af regler om friareforbedringer gik igen. På den baggrund har strategien bæredygtighed som udgangspunkt. Strategien indeholder således en række krav og målsæinger til at sikre en god, sund og bæredygtig ligstandard i fremtiden. Samtidig er strategien et arbejdsredskab til afhjælpning af mangler gennem modernisering og opgradering af de dårligste liger i Københavns Kommune. 3

4 Bæredygtighed Den nye byfornyelsesstrategi for bygningsfornyelse og gårdforbedringer tager udgangspunkt i Københavns Kommunes 3 bæredygtighedsprincipper. De 3 principper hænger sammen indbyrdes og inddrages i byfornyelsesindsatsen, både når ejendomme får afhjulpet instlationsmangler eller gennemfører en gennemgribende facaderenovering og ikke mindste når kommunen etablerer fælles gårdanlæg. De tre principper er: Soci bæredygtighed: Den socie dimension fokuserer på kultur, soci mangfoldighed, ligeværdighed samt overlevering af en solidarisk og demokratisk praksis mellem eksisterende og kommende generationer. Solcelle på tag - Hedebygade-karreen. Økonomisk bæredygtighed: Den økonomiske dimension handler om at udnytte ressourcerne skånsomt samt sikre et stabilt økonomisk grundlag for samfundsudvikling med en højere grad af ressourceeffektivitet gennem en stadig teknologisk udvikling. Miljømæssig bæredygtighed: Den miljømæssige dimension knytter sig til naturen, klimaet og den menneskelige sundhed. Den sk sikre, at kommende generationer har adgang til de samme naturressourcer som nuværende generationer. I byfornyelsen betyder det, at de 3 principper sk indgå lerede i planlægningen af byfornyelsesindsatsen. Under planlægningen identificeres de faktorer, som giver størst problemer, hvorefter der tages udgangspunkt i de løsninger, som på enkel og økonomisk fordelagtig vis kan mindske bygningsfornyelsesarbejdernes negative miljøpåvirkning og samtidig øge - og arbejdskviteten. Byfornyelsesindsatsen sk sikre miljørigtige og langsigtede rentable løsninger. Dette gælder både for instlations - og udvendige vedligeholdelsesarbejder. På den måde sikrer byfornyelsen bl.a., at der skabes tidssvarende liger til både nuværende indbyggere og kommende tilflyttere. Byfornyelsesindsatsen sk endvidere bidrage til bevarelse af mangfoldighed i beersammensæingen og er herved soci bæredygtig. Erfaringer I byfornyelsen har der også tidligere været fokus på miljørigtig renovering. Inden for de seneste årtier er tage, frie gavle, porte og gennemgange typisk blevet isoleret. Det samme gælder vinduesbrysinger og etageadskillelsen mellem kælder og stueetager. Gamle vinduer er 4

5 blevet udskiftet med termoruder eller isoleret med forsatsruder eller lavenergiglas. Nogle af vinduerne er endvidere blevet forsynet med koblede rammer. Endvidere er der blevet anvendt ressourcebesparende løsninger ved etablering af bad og køkkener. Og endelige er de gamle varmeanlæg erstattet af lavtemperaturfjernvarme i de byområder, det var muligt. Erfaringer fra byfornyelsen på Vesterbro viser bl.a. at byfornyelsesindsatsen har medvirket til en markant sænkning af varme - og energiforbruget i forhold til andre byområder. På Indre Vesterbro er der endvidere blevet gennemført en række bæredygtige forsøg med byfornyelsen. En del af forsøgene har været finansieret af særlige midler fra staten, kommunen og EU. Solceller på gavl - Hedebygade-karreen I nogle af karreerne er der på beernes initiativ gennemført en række miljømæssige bæredygtighedsprojekter i tilknying til den mindelige byfornyelse. Projekterne indeholdt opsæing af en række fælles anlæg i form af varmecentr, solcelleanlæg, og regnvandsanlæg. Desuden er der udført projekter på enkeltejendomme i form af rørsystem for regnvand, solceller, varmemålinger, varmegenindvinding, affdssortering og faca- Fælleshus i Hedebygade-karreen 5

6 Kastrupvej 4-6 før byfornyelse Kastrupvej 4-6 efter byfornyelse P.D. Løvs Allé 11-13/Thorsgade før renovering af klima skærmen. Der er ydet støtte til tag og istandsættelse af vinduer på både gade- og gårdfacade. 6

7 Varmeforbrug i etageliger Kbh SV 123,3 Kbh S 112,7 Kbh S 112,7 Kbh NV 122,0 Brønshøj 124,0 Vanløse 120,0 Vby 118,8 Vesterbro 104,7 Nørrebro 106,3 Østerbro 109,9 Indre by 107,3 København 111,9 95,0 100,0 105,0 110,0 115,0 120,0 125,0 130,0 kwh / m2 Figur 1. Kilde: debegrønning. Alt sammen for at der skabes bance i ressourceforbruget gennem synliggørelse og måling af ressourcestrømme. Også karreer på Ydre Vesterbro er blevet byfornyet efter samme principper. Særligt Hedebygade-karren har haft stor bevågenhed på grund af de mange bæredygtige projekter, der er gennemført både på ejendommene og i gårdanlægget. I t er der gennemført 12 projekter både på ejendommene, i form af rensning af indeklima, solceller og solpaneller, og fællesprojekter i form af et fælleshus samt et økologisk gårdanlæg. Byfornyelse har betydet et væsentligt løft i ligstandarden på både Indre og Ydre Vesterbro. Desuden har det med de mange forsøgsprojekter været muligt at måle på varmeforbruget, som viser en markant forskel på varmeforbruget i forhold til andre bydele af København, jf. figur 1. De mange gårdanlæg der de senere år er etableret rundt omkring i København, har ligeledes bidraget til at højne bæredygtigheden, herunder især den socie bæredygtighed. Etablering af gårdanlæg er ofte en meget succesfuld ordning, som i væsentlig grad øger beernes livskvitet og i høj grad forøger integrationen i de mere socit udsatte dele af byen. Hertil kommer også, at offentlige investeringer i fælles gårdanlæg i høj grad virker som incitament til, at ejerne igangsætter vedligeholdelses - og forbedringsarbejder på deres ejendomme. I en rapport udgivet af Københavns Kommune i 2004 er der foretaget undersøgelser af fælles gårdanlæg udført af Grønne Gårde i Undersøgelserne viser bl.a., at beerne har tendens til at blive ende længere på grund af gårdanlægget. Af rapporten fremgår det tydeligt, at selv kritiske beere efterfølgende er blevet glade for den nye gård. Selvom der tså er sket meget, har der ikke været så meget fokus på byfornyelsens bæredygtighed i de seneste år. I forbindelse med den øgede fokus på klima og miljø, vil indsatsen med bæredygtig renovering af den ældre ligmasse blive øget. Den nye strategi vil derfor inddrage en række bæredygtighedshensyn i forbindelse med renovering af den ældre ligmasse. En væsentlig udfordring ligger dog i at kombinere hensynene til renovering af bevaringsværdige bygninger og bæredygtighed. 7

8 2. Bæredygtig byfornyelsesstrategi De senere års erfaringer viser, at en gennemgribende renovering af den ældre ligmasse medfører betydelig reduktion af varme - og energiforbruget. Det mindsker således CO2- udslippet, og det er en investering, som relativt hurtigt beter sig. Men lige så vigtigt medfører renovering og energirigtige bygninger forbedring af livskviteten for både børn og voksne. Indeklimaet har således stor betydning for mange menneskers helbred og velvære. Derfor sk strategien være med til at fremme klimarenovering af bygninger, så de får bedre ventilation, varmestyring, belysning og støjdæmpning. Nyrenoverede bygninger er også smukkere at se på og løfter det samlede bybillede. Den bæredygtige byfornyelsesstrategi indeholder strategier for: Bygningsfornyelse Opsøgende indsats Boligkommissionen Fælles gårdanlæg 2.1. Strategi for bygningsfornyelse Byfornyelsesloven giver kommunen mulighed for at stille betingelser og vilkår for støtte. Kommunen tager udgangspunkt i den enkelte ejendoms tilstand og økonomiske forhold og udnytter i den forbindelse lovens muligheder for at stille krav. tegl, tagrender og nedløb sk udføres af zink, undertage sk udføres som pap på fast underlag, og badeværelser sk udføres som tunge badeværelser med betonbund. Disse solide materier og dyrere løsning er kommunen til gengæld også indstillet på at støtte. Der vil ved prioritering af ansøgninger om støtte til bygningsfornyelse blive lagt vægt på, at ejendommene bliver både tidssvarende, fremtidssikrede og medvirkende til, at CO2-udslippet nedbringes. Bygningsfornyelse kommer på den måde le nuværende og fremtidige beere i den ældre ligmasse til gavn. I Københavns Klimaplan er et af initiativerne, at CO2-udslippet, der henhører fra den ældre ligmasse, sk reduceres væsentligt inden Med en intensiveret byfornyelsesindsats med energirigtig og bæredygtig renovering, vil strategien således bidrage til en reducering af CO2-udslippet. Isolering af den ældre ligmasse For at byfornyelsesindsatsen kan medvirke til opfyldelse af målene i Klimaplanen om reduktion af CO2-udslippet, sk kommunen i forbindelse med ansøgning om støtte til bygningsfornyelse rådgive om og opfordre ejendommenes ejer til at udfører isoleringsarbejder på ejendommene især mod tag og kælder og terræn. Udførelse af udvendige isolering sk dog afvejes overfor hensynene til bygningernes bevaringsværdi. Frilagt gavle vil som udgangspunkt tid kunne isoleres udvendigt. Gavlisolering - Ålandsgade-karreen Kommunen stiller således krav om, at der samtidig med de støtteberettigede arbejder udføres arbejder for ejerens egen regning. For udlejningsejendomme kan kommunen f.eks. stille krav om, at ejeren finansierer en andel af omkosingerne til vedligeholdelse af ejendommen, eller udfører andre arbejder. Kommunen stiller desuden arkitektoniske, miljø - og udførelsesmæssige krav til bygningsfornyelsesarbejderne. Kravene omhandler bl.a. ejendommens facader, indreing af bad, udbedring af vedligeholdelsesmangler og sammenlægninger af mindre liger. En øget bæredygtig byfornyelsesindsats medfører, at Københavns Kommune vil stille yderligere kvitetskrav til byggeriet, dvs. både udførelse - og materiemæssigt. De materier, der anvendes i forbindelse med byfornyelsesarbejderne, sk have en lang levetid, således at arbejderne holder i minimum år. På den måde sikrer kommunen også, at bygningsfornyelsesarbejderne, der udføres på ejendommene, er rentable. Som eksempel kan nævnes, at der kræves tagbeklædninger af naturskifer og 8

9 Vinduesrenovering Foruden isolering stiller kommunen som betingelse for at opnå støtte til istandsættelse af eksisterende vinduer, at disse i videst muligt omfang bevares og energiforbedres med tilføjelse af et forsatsvindue med energiglas. Er udskifingen nødvendig sk de nye vinduer udføres som de oprindelige med kitfs i yderste ramme og forsatsvindue. Undersøgelser viser, at der opnås en bedre isoleringsværdi end mindelige termoruder. Løsningen giver den mest optime varmeisolering, hvorved CO2-udslippet reduceres. Løsningen afskærmer mod støj og optimerer dagslyskviteten samtidig med at ejendommens udtryk bevares. Totøkonomisk er det den bedste løsning. 2. Private udlejningsejendomme uden bad eller centrvarme beliggende i de udpegede indsatsområder, 3. Andre ejendomme med udvendige vedligeholdelsesmangler beliggende i de udpegede indsatsområder, 4. Private udlejningsejendomme uden bad eller centrvarme uanset beliggenhed. Efter lovens bestemmelser stilles der endvidere krav om, at ejendommen sk være væsentligt nedslidt for at kunne komme i betraging til at få støtte. Kriterierne afspejler, at kommunen er forpligtet til at prioritere ejendomme, der er beliggende i områder med områdefornyelser. Det hænger fint sammen med, at områderne bl.a. er udpeget på grund af ejendommenes tilstand. Generelt prioriteres ejendommene inden for de udpegede indsatsområder. De udpegede indsatsområder kan opdeles i 3 typer: 1. Områdefornyelser: Mimersgadekvarteret Øresundsvejkvarteret Spydspidsen Område omkring Sjællandsgade skole Hardsgadekvarteret Nord og Syd Sundholmsvejkvarteret Nord og Syd Husumkvarteret Gl. Vby De udpegede områdefornyelser afgrænsning og beskrivelse fremgår af afsnit 5. Vindue - Hedebygade-karreen Kriterier Lovens krav om, at der ikke kan ydes støtte til bygningsfornyelsesarbejder på ejendommen, medmindre de kondemnable forhold afhjælpes senest samtidig med gennemførelse af andre arbejder, er i overensstemmelse med kommunens politik om, at det er de dårligste ejendomme, der sk prioriteres først, hvormed ligstandarden hæves. Ejendommene bliver udvgt og prioriteret efter 4 kriterier: 1. Ejendomme med kondemnable forhold i form af toilet uden for ligen uanset beliggenhed og ejerforhold, 2. Kvarterløftsområder: Nørrebro Park - kvarteret Nord Vest - Kvarteret 3. Byfornyelseskarreer Tøndergade - karreen Amerikavej - karreen Sundevedsgade - karreen Nørre Sidelé - karreen Runddel - karreen Ålandsgade - karreen Augustagade - karreen Keplersgade - karreen Karreernes afgrænsning fremgår af afsnit 6. 9

10 Deletoilet på bagtrappen i Geislersgade-karreen før ombygning. Ægirsgade 6-8: Facade mod gaden. Ejendommen er indstillet til at få støtte i 2009 til en gennemgribende bygningsfornyelse med etablering af wc/bad og facaderenovering. 10

11 Tagrenovering - Hedebygade-karreen Prioriteringer og bæredygtighedshensyn Inden for de enkelte ansøgningskriterier vil ejendommene blive prioriteret ud fra nedennævnte bæredygtighedshensyn, der er udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan Hensynene er dog ikke udtømmende, idet de afvejes konkret for den enkelte ejendom samtidig med, at der kan stilles en række arkitektoniske krav. Den nye strategi for bygningsfornyelse medfører generelt, at kommunen ved prioritering af ejendomme arbejder for at inddrage de 3 bæredygtighedsprincipper i byfornyelsesindsatsen ved at: byfornyelse udføres med sigte på optimering af ressourcer samt skabe gode, sunde og attraktive liger og bymiljøer ved at reducere energiforbruget, sikre varieret ligudbud via lejlighedssammenlægninger, sikre liger med arkitektoniske og byggetekniske kviteter, sikre tidssvarende liger til såvel familier som unge, enlige og særligt udsatte grupper, fortsætte byfornyelsesindsatsen i de udpegede indsatsområder Ved prioriteringen af den enkelte ejendom vil der bliver lagt særlig vægt på en række miljømæssige bæredygtighedshensyn, jf. nedenfor. Kommunen kan yde støtte i det omfang, arbejderne er støtteberettigede efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. I det omfang det ikke er muligt at yde støtte, vil kommunen lægge vægt på, at ejeren tilbyder at egenfinansiere arbejderne. Facade - og fundamentarbejder: at vinduer istandsættes eller udskiftes til mere energirigtige løsninger, at der udføres isoleringsarbejder, der medvirker til at nedbringe CO2-udslippet, at udvendige gavle og fundamenter efterisoleres, hvis arkitekturen tillader det, at gulve efterisoleres, hvor dette er muligt, at der etableres fugtstandsende foranstinger (f.eks. omfangsdræn, horisontspærre), at der foretages TV- inspektion af kloakker med henblik på reparation eller fornyelse i forhold til afledning af vand, at bygningen fremtidssikres mod en forventet høj 11

12 risiko for oversvømmelser fra mere koncentreret nedbør. Energi - og vandbesparende arbejdere: at eksisterende instlationer udskiftes til energibesparende instlationer (varmeanlæg, mekanisk eller naturlig ventilation/ recirkuleringsanlæg), at bygningen gøres tæt, og der etableres ventilation med varmevekslere, at varme fra afkastluft fra ventilationsanlæg genindvindes ved montering af krydsvarmeveksler. På den måde bliver ventileringen bedre: dels er luften over taget renere end fra facaden, dels sikrer anlægget en optim luftudskifing og støj fra gaden kan mindskes, idet man ikke behøver at åbne vinduer for at lufte ud, at eksisterende instlationer udskiftes til vandbesparende instlationer (armaturer, sanitet m.m.). Forbrug af drikkevand kan minimeres, f.eks. ved brug af gråt spildevand til toiletskyld og vask, at toiletter med 2/4 liter skyl eller maksimt 3/6 skyl instleres. Det kan overvejes at gå endnu videre og instlere urinsorterende toiletter med meget lavt vandforbrug eller vakuum toiletter, at grønne regnskaber udarbejdes for at sætte fokus på vandforbruget, at tekniske instlationer efterisoleres, herunder rørføringer og instlationer som fjernvarmeunits, at hårde hvidevarer udskiftes til de mest energibesparende, at der opsættes solceller i forbindelse med renovering af tag og facade, at der generelt udføres arbejder på ejendommen, der medfører reducering af energi - og ressourceforbruget. Øvrige miljørigtige arbejdere: at der anvendes miljørigtige materier, dvs. at der sk være fleksibilitet i anvendelsesmuligheder, æstetisk og funktionel kvitet af de vgte materier og konstruktionsprincipper, at materier genbruges i størst muligt omfang (mursten tagsten, vinduer, døre nenust beton/ tegl) og minimerer rttransporteringen, at grønne regnskaber benyttes til at sætte fokus på ejendommens forbrug af vand og muliggør sammenligning mellem de enkelte forbrugere, at byfornyelsesprojektet indeholder initiativer, der minimerer drifts- og vedligeholdelsesudgifter for fremtidige ejere. at der ved byggeriets start lægges vægt på indreing af byggeplads og vg af arbejdsmetoder, som sikrer at omgivelserne generes mindst muligt af støj og viberation, luftforurening, støv og lugt fra byggepladsen. Derudover lægges der også vægt på følgende yderligere arbejder, der har til formål at opfylde principperne om den socie og økonomiske bæredygtighed: at ejendommes ejer finansierer en del af vedligeholdelsesarbejderne på ejendommen, at ejendommens ejer foretager sammenlægninger af lejligheder, der medfører optim indreing af bad, og et varieret udbud af lejligheder, at ejendommens ejer samtidig med etablering af wc/ bad foretager en renovering af klimaskærmen, at ejendommes ejer medvirker til at fremme tilgængelighed, f.eks. ved at indrette og etablere elevator i ejendommen. Hensynene gælder for le arbejder, der støttes af Københavns Kommune med offentlige byfornyelsesmidler. De enkelte hensyn er nærmere beskrevet i publikationen: Miljø i byggeri og Anlæg Kan hentes på Københavns Kommunes hjemmeside: Bevaringsværdige bygninger Byfornyelsesloven stiller krav om, at arbejderne udføres på en sådan måde, at ejendommens bevaringsværdi fastholdes og øges. Da en stor del af den ældre ligmasse i København er af en høj bevaringsværdi, har det konsekvenser for udførelse af arbejderne. Det bevaringsetiske kodeks Det tidligere Velfærdsministerium (Nu: Indenrigs - og Sociministeriet) har i 2008 udgivet en vejledning om bevaringsværdige bygninger. Københavns Kommune kræver, at principperne i vejledningen følges. Heraf fremgår det bevaringsetiske kodeks for nænsom bygningsbevaring, hvorefter følgende principper sk indgå i bygningsfornyelsen: Den oprindelige udførelse bør følges, både hvad angår byggematerier, konstruktionsprincipper og håndværksteknikker. Kviteter fra bygningens origine dele samt patineringen, der er vigtig for gamle huse, sk bevares med begrænsede, nænsomme og graduerede indgreb. Under udførelsen er det vigtig at være opmærksom på materiesammenstød, specielt i bygningens klimaskærm. De sk være vandtætte samtidig med, at konstruktionen sk være diffusionsåben og ventileret. 12

13 De nye materier sk være svagere end de ofte delvist nedbrudte og ældre materier, som de påføres eller sk arbejde sammen med. Det anbefes derfor at bruge: Diffusionsåbne materier Ren(luft)kkmørtel i stedet for cementholdig mørtel Hvik i stedet for mere damptætte overfladebehandlinger på murværk Linolieming i stedet for plastikming på udvendigt træværk Arbejder, der udføres på ældre bygninger sk desuden planlægges, organiseres og udføres systematisk uden at gå på kompromis med kviteten. SAVE-registrering I Københavns Kommune er langt de fleste bevaringsværdige ejendomme udpeget på grundlag af en SAVE-registrering*. Ved igangsæing af områdefornyelserne Mimersgade - og Øresundsvejkvarteret foretog kommunen en visuel SAVE-registrering af bygningerne i områderne. Formålet med registreringen var at udvikle bedre prioriteringsværktøjer og besluingsgrundlag i forbindelse med udvælgelse af ejendomme, der har søgt om støtte til bygningsfornyelsesarbejder. Som noget nyt er SAVE-registreringen suppleret med en vurdering af bygningernes tilstand, herunder fredningsstatus, bevaringsværdi, udvendig tilstandsværdi og instlationsmangler. Den nye registrering, Visuelt bygningsregister i København, omfatter næsten le bygninger i kommunens igangværende områdefornyelser. Registreringen forventes ligeledes at komme til at omfatte de kommende områdefornyelser i takt med, at de igangsættes. For de ejendomme, der endnu ikke er registreret i det visuelle bygningsregistre, kan bevaringsværdien findes på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: * SAVE er en forkortelse af Survey of Architectur Vues in the Environment, hvilket bedst kan oversættes med: Kortlægning af arkitektoniske værdier i bygninger og bymiljøer Strategi for den opsøgende indsats Som led i byfornyelsesindsatsen over for ejendomme med kondemnable forhold indeholder byfornyelsesstrategien desuden et strategisk arbejde i form af et opsøgende indsats over for ejerne af de dårligste ejendomme. Siden 2008 har den opsøgende indsats været rettet mod ejendomme, der tidligere har søgt om støtte til bygningsfornyelsesarbejder til afhjælpning af kondemnable forhold uanset antlet af liger med udeliggende toilet. Dernæst er indsatsen rettet mod ejendomme, der har 6 eller flere liger med udeliggende toilet. Det opsøgende arbejde er et vigtigt redskab i den målrettede indsats over for de dårligste ejendomme. Det kontinuerlige opsøgende arbejde kører parlelt med den årlige ansøgningsrunde til bygningsfornyelsesarbejder. Arbejdet udføres ved, at forvingen sender en informationspjece til de udvgte ejendomme, hvori ejerne opfordres til at søge om støtte til afhjælpning af de kondemnable forhold. For interesserede ejere tilbyder forvingen endvidere informationsmøder. Forvingen informerer generelt om mulighederne for tilskud, genhusning af beerne, Byggeskadefonden samt selve bygningsfornyelsesprocessens forløb. SAVE-registreringen lægger en række arkitektoniske forhold til grund for den bevaringsværdi, som bliver tillagt en bygning. Hvert forhold vurderes inden for en ska fra 1-9, hvor 1 er den højeste vurdering og 9 den laveste. Ejendommens bevaringsværdi har således afgørende betydning for støtteudmåling til ejer - og andelsligforeninger, se afsnit 3.2. De registrerede bygninger kan findes på Københavns Kommunes hjemmeside: Bygninger, som er opført efter 1950 og ligger udenfor indsatsområderne, er ikke registreret for bevaringsværdi. Informationspjece 13

14 Den målrettede indsats er dog langt fra tilstrækkelig til at få de dårligste ejendomme til at søge om støtte til arbejderne, så indsatsen intensiveres yderligere ved at arbejdet efterfølges af et eventuelt påbud om afhjælpning af de kondemnable forhold. Dette strategiske arbejde er et vigtigt redskab for at skabe det fornødne incitament for ejendommene til at søge om støtte. Nedenfor gennemgås reglerne for ligkommissionen, der efter lovbekendtgørelse nr. 901 af 9. september 2008 igen fik mulighed for at udstede påbud overfor ejendomme med kondemnable forhold Strategi for Boligkommissionen Reglerne for Boligkommissionens arbejde har til formål at sikre, at der kan gribes ind over for sundheds - og brandfarlige forhold i ejendomme. Hvis en bygning eller en del af en bygning til beelse eller ophold for mennesker er sundhedsfarlig eller brandfarlig, betegnes bygningen som kondemnabel. I Københavns Kommune betragtes det som sundhedsfarligt og derfor kondemnabelt forhold at have udeliggende toilet. Kvarterløft - Holmbladsgade-kvarteret Ejendommene kortlægges i områderne, og forvingen udsteder påbud til de pågældende ejere. I påbuddet fastsætter forvingen en frist for, hvornår ejeren senest sk afhjælpe de kondemnable forhold. Fristen løber som udgangspunkt fra 4-6 år t afhængig af, om ejendommen har deletoiletter eller ej. Påbuddet udstedes samtidig med en kondemneringskendelse. Påbuddet betyder, at arbejderne sk gennemføres, da ligen ellers vil blive kondemneret. Det vil i disse tilfælde være muligt at søge om støtte til bygningsfornyelsesarbejder til gennemførelse af de påbudte arbejder. Fælles toilet på bagtrappe Boligkommissionens arbejde baseres på en gennemgang af byfornyelsens tidligere indsatsområder. De tidligere indsatsområder gennemgås for ejendomme med kondemnable forhold. Indtil i dag har Boligkommissionen gennemgået Femkanten og på nuværende tidspunkt gennemgås Holmbladsgadekvarteret for ejendomme med kondemnable forhold Strategi for fælles gårdanlæg Udgangspunktet for etablering af fælles gårdanlæg er byfornyelseslovens målsæing om, at liger, der sk anses for tidssvarende, sk have adgang til tilfredsstillende opholdsareer. Er dette ikke tilfældet kan kommunen vedtage, at der sk etableres et fælles gårdanlæg, jf. nærmere nedenfor i afsnit 3.5. Formålet med at etablere fælles gårdanlæg er at skabe tidssvarende, smukke, grønne og velholdte næromgivelser. Fælles gårdanlæg øger i 14

15 væsentlig grad beernes livskvitet, og medvirker til soci integrering, når nye uformelle mødesteder opstår. Da antlet af ejendomme, hvor gårdene er utilfredsstillende indrettet, er stort, fokuserer strategien på behovet for etablering af flere fælles gårdanlæg. I den ældre ligmasse er der stadig mange karreer, hvor gårdene er opdelt af hegn eller mure m.v. mellem ejendommene, og som er helt uegnede til ophold og leg. Mange af disse gårde er endvidere uden nogen form for grøn beplaning. (Grønne Gårde) og de, som kommunen tager initiativet til at gennemføre, jf. nærmere i afsnit 3.5. Bæredygtighedshensyn Der findes ca. 500 karreer, hvor gårdanlæggene er utidssvarende. Etablering af fælles gårdanlæg sk understøtte den øvrige byfornyelsesindsats for herigennem at medvirke til at give beerne et varieret udbud af liger med de kviteter en fremtidssikret og miljørigtig lig bør indeholde. Når kommunen etablerer fælles gårdanlæg sk følgende miljømæssige hensyn indgå i projekteringen: Eksisterende forhold Den primære indsats er rettet mod karreer med de dårligste friareer. Men herudover kan der også træffes besluing for karreer beliggende i områdefornyelsesprojekter, eller andre karreer, hvor der gør sig særlige socie forhold gældende. Der vil fortsat opereres med to former for fælles gårdanlæg. De frivillige, hvor initiativet kommer fra beerne Etableret gårdanlæg Materier Der må ikke anvendes byggematerier eller konstruktioner, der efter endt levetid kun kan rtskaffes ved deponering. Der sk bruges egnede genbrugsmaterier, hvis de findes og er af god kvitet i stedet for nye byggematerier, fx tegl, beton, natursten, træ, stål, glas m.v. og i stedet for råstoffer fx til fyld, stabilisering og overflader m.v. Konstruktioner og materier sk vælges, således at de er afstemt efter byggeriets forventede levetid, at der er begrænset behov for vedligeholdelse, og at flest mulige materier kan genanvendes ved rtskaffelse. Der sk anvendes miljø- og energimærkede materier, byggevarer og rengøringsmidler, hvor det er muligt. Der sk anvendes kernetræ til udvendige konstruktioner, hvis der anvendes nordiske træarter, og træet sk være fremstillet uden imprægnering. 15

16 Eksisterende forhold Ved brug af tropisk træ sk foreligge et FSC-certifikat eller tilsvarende ordninger. Der sk vælges asftprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler. Vand Uforurenet tagvand fra tage og befæstede opholdsareer sk genanvendes efter principper for lok afledning af regnvand (LAR). Ejendommenes kloaknet sk TV-inspiceres med henblik på evt. renovering. På skurbebyggelser m.v. sk tage med en taghældning under 30º begrønnes. Indreing Indreingen sk tage hensyn til sol, skygge, vind og turbulensforhold. Ved fremtidige beplaningsområder sk der rede- Vandrende 16

17 Bassin - Hedebygade-karreen gøres for, hvordan disse beskyttes mod traktose eller at jorden udskiftes til ny jord. Udendørs opholdsareer og pladser sk friholdes for motorkørsel og parkering. Ved udendørs belysning sk kommunens belysningsstrategi følges. Belysningen sk medvirke til at skabe sikkerhed og tryghed. Grønt tag Hvis jordforurening udgør et miljø- og sundhedsmæssigt problem, sk forureningen fjernes i det omfang, det er muligt. Den øverste hve meter af ubefæstede areer sk bestå af dokumenteret rene materier. Ved legeareer med bakker og lignende med stort slid sk der være 1 meter rene materier. 17

18 Leg og ophold Natur/ begrønning Der sk tages højde for at bevare og gerne udbygge eksisterende biodiversitet for planter og dyr samt sikre optime leve- og vækstvilkår for dem. Ophold i et etableret gårdanlæg Beplaningen sk vælges, så den trives under de givne omstændigheder. Den efterfølgende drift sk indtænkes, således at beplaningen kan plejes uden unødigt ressourceforbrug. En væsentlig del af beplaningen sk vælges blandt træer og planter, der er naturligt hjemmehørende i Danmark og passer til det pågældende område. Beplaningen sk vælges, så den sikrer naturoplevelser gennem blomstring, frugtsæing og løvfd, således at den udgør et attraktivt levested for insekter, fugle og andre hjemmehørende dyr. Bevaringsværdige træer og beplaning udpeges af Kommunens fagansvarlige. Bevaringsværdige træer må ikke fjernes eller beskæres uden kommunens tilladelse. Der må ikke afrømmes eller udskiftes jord omkring bevaringsværdige træer. Bevaringsværdige træers vækstvilkår sk beskyttes. Der må ikke graves i træernes rødder i området under træernes drypzone. Den procentvise andel af grønt i forhold til bebyggede og befæstede areer sk som minimum fastholdes og helst øges i det enkelte projekt og anlæg. Træer og plantebede sk beskyttes mod skadespåvirkninger fra miljømæssigt belastende stoffer. Der må ikke benyttes pesticider, og ukrudtsbekæmpelse sk foregå termisk, manuelt/maskinelt eller ved udlægning af fiberdug/flis. 18

19 Affd Der sk afsættes den nødvendige plads, så affd fra husholdninger kan sorteres efter fraktioner som angivet i Affdsplan Opsamlingssteder for dagrenovation i gårdareet sk placeres skyggefuldt og længere væk end 5 m fra vinduer i beelsesrum og køkkener. Der sk være mulighed for at kompostere haveaffd på friareerne, og der sk etableres områder, hvor det kan finde sted. I mindre gårdanlæg, hvor det er nødvendigt at tage særlige hensyn til de rekreative muligheder, eller hvor der er særlige arbejdsmiljøhensyn, kan der stilles krav om ternative løsninger f.eks. mobilsug. Stenmaterier sk nenuses og genanvendes på stedet i den udstrækning Center for Miljø vurderer, at det er acceptabelt i forhold til omgivelserne. Mængden af byggeaffd sk sorteres og minimeres ved planlægning, byggestyring, logistik, tilsyn og kvitetskontrol. Ved nedrivningsarbejder sk le materier sorteres og genanvendes i videst muligt omfang. Der sk foretages en miljøregistrering af bygninger og udarbejdes en miljørapport, der sikrer at miljøskadelige stoffer og materier sorteres korrekt. Byggeplads Via byggepladsplanlægning og vg af arbejdsmetoder, maskiner og indreing af byggepladsen sk det sikres, at omgivelserne generes mindst muligt af støj, vibrationer, luftforurening, støv og lugt fra byggepladsen Omkringliggende liger, institutioner m.m. sk skriftligt orienteres om byggerites formål, karakter og tidshorisont. Støjende bygge- og anlægsarbejder må kun udføres i tidsrummet hverdage Erfaringer med rgerinddragelse har dog vist, at der er et behov for at afprøve ternative metoder, der matcher ændrede livsformer. Forvingen arbejder i dag med nye netbaseret metoder i form af en 3Dmodel, som beerne kan arbejde i. Modellen er udarbejdet af sbs byfornyelse. For at sikre den fortsatte erfaringsopsamling vil forvingen arbejde for, at der foretages tilfredshedsundersøgelser, når gårdanlæggene er ca. 5 år gamle. På dette tidspunkt er beplaningen vokset til, således at beerne kan danne sig et indtryk af gårdanlæggets hovedidé, og dermed om brugen af anlægget lever op til det forventede. Åbne gårdrum Kommunen har i de senere år haft et ønske om at etablere mere åbne gårdrum for at skabe større sammenhæng mellem gårdene og det offentlige rum. I 2008 blev der lavet en undersøgelse af åbne gårdrum og brugen af disse sammenholdt med traditionelle karregårde. Erfaringer fra undersøgelsen viser, at åbenhed giver mere liv i gårdene, men udformningen har stor betydning for, hvordan de fungerer. Endvidere er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere eventuel øget slid på inventar m.v. i de åbne anlæg. Beerindflydelse Flere brugerundersøgelser har fastslået, at ejerskab til de færdige gårdanlæg afhænger af beernes medvirken i planlægningsfasen og deres indflydelse på gårdens udformning. I begge typer af gårdanlæg forhandles og samarbejdes der med ejere og beere om udformning af gårdanlæg m.v. Der bliver brugt flere metoder til at gennemføre beersamarbejdet - traditionelle beermøder, workshops og inddragelse af beerne via internettet. 19

20 3. Støtte og proces for bygningsfornyelse og gårdfornyelse Nedenfor gennemgås reglerne for støtte til bygningsfornyelse og friarelaforbedringer, herunder processen Private udlejningsejendomme Reglerne om bygningsfornyelse af private udlejningsejendomme findes i lovens kapitel 3. Private udlejningsejendomme, der mangler instlationer i form af tidssvarende opvarmning, toilet eller bad i ligen, eller som er opført før 1950 og er væsentligt nedslidt, kan søge om støtte til bygningsfornyelse. Selvom det ikke længere er et lovkrav, at mindst hvdelen af beerne sk tilslutte sig gennemførelse af et bygningsfornyelsesprojekt på ejendomme, har Københavns Kommune fastholdt kravet om minimum 50 % tilsluing. På den måde sikrer kommunen, at byfornyelse sker til fordel også for de nuværende beere. Det er dog ikke muligt for beerne at modsætte sig afhjælpning af kondemnable forhold Der kan gives tilskud til istandsættelse af bygningens klimaskærm (tag, facader og vinduer) og til afhjælpning af kondemnable forhold som f.eks. toilet på bagtrappen. Når en ejer - eller andelsligforening søger om støtte sk der foreligge et generforsamlingsreferat, hvor det fremgår, at et flert af beere tilslutter sig ansøgningen. Støtten ydes i form af et kontant tilskud. Efter byfornyelsesloven har ejendommens bevaringsværdi afgørende betydning for tilskuddets størrelse. Tilskuddet kan højst udgøre 1/4 af de støtteberettigede udgifter. Hvis ejendommen er fredet eller har en høj bevaringsværdi 1-4 i SAVE- registreringen, udgør tilskuddet 1/3 af de støtteberettigede udgifter*. Kondemnable forhold såsom toilet uden for lejligheden og sikkerhedsmæssige mangler såsom brandsikring, sk afhjælpes i forbindelse med bygningsfornyelsesarbejderne. Der kan gives støtte til istandsættelse af samtlige bygningsdele, dvs. tag, facader, vinduer, wc/bad, køkkener, kloak og diverse instlationer m.v. Bygningsfornyelsesarbejderne opdeles i vedligeholdelsesarbejder og forbedringsarbejder i overensstemmelse med principperne i lejelovgivningen. Til vedligeholdelsesarbejderne ydes støtten i form af et kontant tilskud. Til forbedringsarbejderne ydes støtten i form af indfasningsstøtte til nedsættelse af den lejeforhøjelse, udlejer kan opkræve overfor lejerne som følge af forbedringen. Begge tilskud udbetes til ejeren Ejer - og andelsligforeninger Reglerne om bygningsfornyelse af ejer - og andelsliger findes i lovens kapitel 4. Ejer - og andelsliger som mangler tidssvarende opvarmning, toilet eller er opført før 1950, og er væsentligt nedslidt, kan søge om støtte til bygningsfornyelse Erhverv Reglerne om bygningsfornyelse af erhverv findes i lovens kapitel 5. Hvis en beelsesejendom indeholder erhverv, kan der ydes tilskud til istandsættelse af erhvervslokernes klimaskærm. Der kan kun ydes tilskud til erhvervsdelen, hvis der samtidig ydes støtte til beelsesdelen i ejendommen. Støtten ydes i form af et kontant tilskud. Der kan også søges om støtte til ombygning af private erhvervsloker til udlejningsliger, hvis erhvervet er nedlagt, og bygningen skønnes bevaringsværdig og egnet til at blive ombygget inden for en rimelig økonomisk ramme. Støtten ydes i form af et kontant tilskud. 20

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE 2009-2013

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE 2009-2013 BÆREDYGTIG BYFORNYELSE 2009-2013 EN BÆREDYGTIG STRATEGI FOR BYGNINGSFORNYELSER OG GÅRDHAVER. INKL. TILLÆG TIL PUNKT 2.1.1 OG PUNKT 2.4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 Bæredygtighed...4 Erfaringer...4

Læs mere

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Cathrine Krøyer Sejberg, Milena Mille Rudez og Michael Hansen Bolig og Byfornyelse, Center for Bydesign Intro til oplægget Byfornyelsesloven Lovbekendtgørelse

Læs mere

Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune

Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke hukommelse nok til at åbne billedet, eller billedet er muligvis blevet beskadiget. Genstart computeren, og åbn derefter filen igen. Hvis det røde x

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012

Bygningsfornyelse 2012 Bygningsfornyelse 2012 INDSATSOMRÅDE: Gl. Valby Bilag 2 ROSKILDEVEJ SØNDRE FASANVEJ SØNDERMARKEN CÆCILIAVEJ GADEKÆRVEJ VALBY LANGGADE VALBY TINGSTED TOFTEGÅRDS ALLÈ VALBY STATION INDHOLD Gl. Jernbanevej

Læs mere

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det?

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det? HØRING OM BYFORNYELSE BJARKESHUS DECEMBER 2011 / JANUAR 2012 Bjarkesvej 6, Aksel Møllers Have 32 2000 Frederiksberg Høring om byfornyelse Bjarkeshus blev opført i 1918 og trænger til at blive renoveret

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET Byfornyelse Byfornyelsestilskud til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET Byfornyelsestilskud til andelsboliger og ejerboliger Hvis du bor i en andelsbolig eller en ejerbolig, hvor ejendommen

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Energiforbedrende

Læs mere

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune NOTAT 31. januar 2011 MM1 KSO/LHH Sag: 10480 Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Notatet indeholder oplysninger, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om, hvorvidt

Læs mere

BYGNINGSFORNYELSE 2014_2 BESKRIVELSE AF DE INDSTILLEDE PROJEKTER

BYGNINGSFORNYELSE 2014_2 BESKRIVELSE AF DE INDSTILLEDE PROJEKTER BYGNINGSFORNYELSE 2014_2 BESKRIVELSE AF DE INDSTILLEDE PROJEKTER INDSATSOMRÅDE: CENTRALE VESTERBRO BILAG 2 VIGERSLEV ALLÉ VESTER FÆLLEDVEJ VESTERBROGADE ISTEDGADE SØNDER BOULEVARD KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

Læs mere

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter INDSATSOMRÅDE: FUGLEKVARTERET Bilag 2 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Bygningsfornyelse Fuglekvarteret 2014 INDHOLD 1.

Læs mere

Beboermøde Ryesgade 25

Beboermøde Ryesgade 25 Beboermøde Ryesgade 25 Beboermødet afholdes på tirsdag den 27. november kl. 19-21 i baghuset Ryesgade 30 (indgang gennem porten i passagen) Oplæg på mødet: 1. Kommunens ønsker til byfornyelsen og til projektet

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til udlejningsejendomme SOCIALMINISTERIET

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til udlejningsejendomme SOCIALMINISTERIET Byfornyelse Byfornyelsestilskud til udlejningsejendomme SOCIALMINISTERIET Byfornyelsestilskud til udlejningsejendomme Hvis du ejer en boligudlejningsejendom, som er opført før 1950, og som trænger til

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Dette er Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 6 i 2014. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man som altid henvende sig hos sin sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Energirigtig og Brugerdreven. Bygningsfornyelse

Energirigtig og Brugerdreven. Bygningsfornyelse EBB projektet er en øvelse i paradigme skiftet Projektets idé er at vende billedet, så energispare tiltag Energirigtig og Brugerdreven vedligeholdelsesbehov ønsker om bedre boligkvalitet Bygningsfornyelse

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015

Bygningsfornyelse 2015 BILAG 1 Bygningsfornyelse 2015 beskrivelse af de indstillede projekter Indsatsområde: indre nørrebro Med bygningsfornyelsen i 2015 bliver 33 ejendomme med 1801 boliger energirenoveret og fremtidssikret.

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse BYFORNYELSE Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse I denne folder kan du læse mere om, hvornår du har ret til genhusning,

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

ing b y g g e r p å v i d e n

ing b y g g e r p å v i d e n ing bygger på viden folderen er udarbejdet af sbs første udgave: september 2008 tekst: sbs foto: copyright sbs layout: sbs 2 INDHOLD GENHUSNING... 4 MIDLERTIDIG GENHUSNING... 5 - ved udflytning... 8 -

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 DOMEA: TINGVEJ (AFD. 3512) S. 3-4 AAB: VOGNMANDSMARKEN (AFD. 103) S. 5-6 LEJERBO: LÆRKEVEJ (AFD. 107-0) S. 7-8 1 RENOVERING

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 137. Kondemnering af ejendom... 2 138. Kondemnering af ejendom... 4 Afbud: Eva Rytter Andersen

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding

Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding BYFORNYELSESNÆVNET 30-06-2011 STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: 151 6950 RINGKØBING JOURNAL NR.: 2010-732/15 SAGSBEHANDLER: MKLAAR

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Den fulde tekst Fremsat den 8. november 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ændrede fordelingsprincipper

Læs mere

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer. Til lejere, udlejere og huslejenævn m.fl. NOTAT Dato: 1. juli 2014 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-3841 Sagsbehandler: NH Dok id: Orientering om mulighederne for anvendelse af de nye bestemmelser

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Pulje til. Landsbyfornyelse. Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE

Pulje til. Landsbyfornyelse. Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE Pulje til Landsbyfornyelse Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE Assens Billund Bornholm Brønderslev Esbjerg Favrskov Faxe Frederikshavn Frederikssund Faaborg-Midtfyn Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs

Læs mere

Skoleparken Helhedsplan

Skoleparken Helhedsplan Skoleparken Helhedsplan Nødvendige arbejder 2012 Boligselskabet Nordsjælland Karl Henning Sørensen arkitekter as Wissenberg, Rådgivende ingeniører A/S GBL gruppen for by- og landskabsplanlægning aps 01

Læs mere

Nedrivningspulje 2015. Teknik & Miljø

Nedrivningspulje 2015. Teknik & Miljø Nedrivningspulje 2015 Teknik & Miljø Vejledning til ansøgere Juni 2015 1 Nedrivningspulje 2015 Bornholms Regionskommune har i budget 2015 afsat 4,4 mio. kr. til at matche midler fra staten til at lave

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015

Bygningsfornyelse 2015 BILAG 1 Bygningsfornyelse 2015 beskrivelse af de indstillede projekter ORDINÆR PULJE Med bygningsfornyelsen i 2015 bliver 33 ejendomme med 1801 boliger energirenoveret og fremtidssikret. Den samlede mængde

Læs mere

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) UDKAST Forslag Til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer ( Ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk byggeskadeforsikring af renoveringer frivillig

Læs mere

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan.

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan. E/F Rosagården 1-5 Rosagården, 4000 Roskilde Drift- og vedligeholdelsesplan. Oktober 2008 Damgaard Rådgivende Ingeniører A/S Algade 43 Telefon: 46 32 04 70 4000 Roskilde Fa: 46 32 04 77 Side 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011 Teknik & Miljø, februar 2012/aho Acadre-sag: 11/7660 Årsberetning 2011 Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2014 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Årsberetning 2014 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

BUDGETOVERSIGT. Budgetoversigt. Arbejder der bør udføres inden for de næste 2-5 år. Arbejder der bør udføres straks

BUDGETOVERSIGT. Budgetoversigt. Arbejder der bør udføres inden for de næste 2-5 år. Arbejder der bør udføres straks BUDGETOVERSIGT Peter Jahn & Partnere A/S Hjalmar Brantings Plads 6, 2100 København Ø, tlf.: 35 43 10 10 Sagsnavn: Alléhusene Sags nr. 14.3557.60 Økonomisk oversigt over budgetramme Dato: 23. april 2014

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Modernisering af Wilkenbo

Modernisering af Wilkenbo Modernisering af Wilkenbo Dalgas Boulevard, Finsensvej, Lauritz Sørensens Vej, Wilkensvej Beboermøde, Lauritz Sørensens Vej 10 & 12 Dagsorden Dagsorden for opgangsmøderne: Velkomst v/ Maj Britt Søballe

Læs mere

BYØKOLOGIPROJEKTET l HEDEBYGADEKARREEN, KØBENHAVN Uddrag af beskrivelse af delprojekt 6 - originalmaterialet kan rekvireres hos SBS

BYØKOLOGIPROJEKTET l HEDEBYGADEKARREEN, KØBENHAVN Uddrag af beskrivelse af delprojekt 6 - originalmaterialet kan rekvireres hos SBS BYØKOLOGIPROJEKTET l HEDEBYGADEKARREEN, KØBENHAVN Uddrag af beskrivelse af delprojekt 6 - originalmaterialet kan rekvireres hos SBS Delprojekt 6 - Flexible facader Oktober 1998 Enghavevej 28 A-B Projektets

Læs mere

AFTALT GRØN BYFORNYELSE

AFTALT GRØN BYFORNYELSE AFTALT GRØN YFORNYLS M AFTALT GRØN YFORNYLS FÅR U......større komfort...en billigere varmeregning...en bedre og sundere bolig...en fremtidssikret ejendom...og du bidrager den fælles indsats mod udledning

Læs mere

BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde

BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde Beslutning om bygningsfornyelse af Svaneapoteket fredet ejendom, Middelgade 2, matrikel 258 a,

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Valborghus 03.2095.40

VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Valborghus 03.2095.40 VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB Valborghus 03.2095.40 Bygningsdel/foranstaltning 01 - Tag I forbindelse med besigtigelsen den 17. september 2010 vurderes det, at den udførte tagfod ikke er tæt, hvilket medfører

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Velkommen til infomøde 02 04 2013 BLOKKENE & RÆKKEHUSENE AFD.41

Velkommen til infomøde 02 04 2013 BLOKKENE & RÆKKEHUSENE AFD.41 Velkommen til infomøde Velkommen til infomøde Program Velkomst ved formand for afdelingsbestyrelsen Ove Hansen Generel information om renoveringen af Løget By; hvad og hvor Forventede tidsplaner Generel

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

Lysstudie Eksisterende forhold Topview, juni kl. 9-18

Lysstudie Eksisterende forhold Topview, juni kl. 9-18 Lysstudie Eksisterende forhold Topview, juni kl. 9-18 N Lysstudie Eksisterende forhold Set fra syd -Formiddagssol Skyggediagram kl 10-14 i juni Lysstudie Eksisterende forhold Set fra Vest, Eftermiddagssol

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Velkommen til infomøde 19 03 2013 BLOKKENE AFD.42

Velkommen til infomøde 19 03 2013 BLOKKENE AFD.42 Velkommen til infomøde Velkommen til infomøde Program Velkomst ved formand for afdelingsbestyrelsen Henrik Pedersen Generel information om renoveringen af Løget By; hvad og hvor Forventede tidsplaner Generel

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER...

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER... BYFORNYELSEN I KØBENHAVN budgetanalyse Maj 2002 2 FORORD 3 I et møde den 23. februar 2001 besluttede økonomichefkredsen at iværksætte et antal budgetanalyser, derunder en analyse af byfornyelsen. Der blev

Læs mere

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere A/B Damhjørnet Roskildevej 193-201 og Valby Langgade 264-278 2500 Valby Att.: bestyrelsen Dato: 18/5-2015 Vedr.: Emne: GRATIS ejendomstjek af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gothersgade 23 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-034582 Energikonsulent: Ing. Ib Borregaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Vmi-ingeniørfirma

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden-

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden- Almene boliger Et af de helt store problemer i fremtiden- Køb af ejendomme Forudsætning, frivillige køb inkl. tvangsauktioner Både bolig- og erhvervsejendomme beliggende i byer < 3.000 indbyggere og i

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

BBR-nr.: 101-262502 Energimærkning nr.: 200000943 Gyldigt 5 år fra: 27-04-2007 Energikonsulent: Carl Ove Hansen Firma: Wormslev BygningsDrift A/S

BBR-nr.: 101-262502 Energimærkning nr.: 200000943 Gyldigt 5 år fra: 27-04-2007 Energikonsulent: Carl Ove Hansen Firma: Wormslev BygningsDrift A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingerslevsgade 108 Postnr./by: 1705 København V BBR-nr.: 101-262502 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2012 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Englandsvej 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-125068 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro,

Læs mere