Nye erfaringer: Videnregnskaber og videnledelse i offentlige organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye erfaringer: Videnregnskaber og videnledelse i offentlige organisationer"

Transkript

1 Maj 2003 / OFO område 6 Nye erfaringer: Videnregnskaber videnledelse i offentlige organisationer Stefan Thorbjørnsen* Mette Rosenkrands Johansen** Per Nikolaj Bukh** Jan Mouritsen* *Copenhagen Business School, **Handelshøjskolen i Århus [Resume] Denne artikel omhandler offentlige organisationers arbejde med videnregnskaber. Med udgangspunkt i Erhvervsfremmestyrelsens forsknings- udviklingsprojekt fra , der resulterede i publikationen Videnregnskaber den nye guideline, stilles der skarpt de interne eksterne målsætninger, der kommer til udtryk i de offentlige virksomheders arbejde med videnregnskabet. Ud fra 3 cases diskuteres de offentlige virksomheders motiver for at arbejde med videnregnskabet set i lyset de nye krav, der under ét er blevet kaldt New Public Management. 1

2 1 Indledning Det er ikke mange år siden de første videnregnskaber så dagens lys herhjemme. Der var fra starten så en betragtelig interesse i den offentlige sektor, hvor et de første skridt blev taget Kommunernes Landsforening, der i 1999 var tovholder for et projekt omkring udvikling videnregnskaber i kommuner samt Finansministeriet, der i 2000 udgav publikationen Videnstyring videnregnskab i staten. Fælles for de private virksomheder offentlige organisationer, der sidst i 1990 erne arbejdede med videnregnskaber, var, at der det tidspunkt ikke eksisterede nen retningslinier for, hvorledes et videnregnskab kunne udformes. Siden da er der baggrund et flerårigt forskningsprojekt udviklet en guideline for videnregnskaber, der inddrager erfaringer eksempler fra private såvel som offentlige virksomheder (MVTU 2002). Således ser man nu videnregnskaber fra offentlige institutioner som Told & Skattestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Patientklagenævnet, TIC Danmark, Søfartsstyrelsen mv. Organisationer, der alle har deltaget i Ministeriet for Videnskab, Teknoli Udviklings forskningsprojekt fra 2001 til 2002 omkring test revidering den første guideline for videnregnskaber (Erhvervsfremmestyrelsen 2000). Denne artikel fokuserer erfaringerne fra arbejdet med videnregnskaber blandt de 26 offentlige organisationer, der delt i forskningsprojektet. Vi vil se nærmere disse organisationers formål med at arbejde med videnregnskaber samt give eksempler fra tre forskellige offentlige organisationer indholdet i et videnregnskab. Der redegøres ikke i denne artikel mere detaljeret for, hvad et videnregnskab er, idet vi i stedet henviser til en tidligere artikel i denne ledelseshåndb (Bukh et al. 2002). Artiklen sluttes med en perspektivering videnregnskabets udbredelse i den offentlige sektor i relation til den bølge såkaldt new public management, der har præget udviklingen i den offentlige sektor gennem de seneste ca. 15 år. 2 Videnregnskabets formål Videnregnskabet er i henhold til guidelinen for videnregnskaber et dokument, der præsenterer en strategi for videnledelse samt rapporterer via tekst målinger den aktuelle videnledelse, der foregår eller iværksættes med henblik at opfylde strategien. Videnregnskabet indeholder således en redegørelse organisationens mål, indsatser resultater mht. at sammensætte, anvende udvikle videnressourcerne. 2

3 [Eksternt versus internt formål] Videnregnskabet kan både have et eksternt et internt formål. Det eksterne formål retter sig mod kommunikation til kunder/brugere, samarbejdspartnere, potentielle medarbejdere andre interessenter om, hvordan organisationen skaber værdi for dem. De interne formål handler om ledelsesmæssige organisatoriske aspekter om at få overblik over systematiseret de videnaktiviteter, der allerede er igangsat, eller som kan tænkes igangsat for at understøtte den fortsatte udvikling organisationen. [Både et kommunikations- et ledelsesværktøj] Videnregnskabet er dermed både et kommunikationsværktøj, der fortæller medarbejdere, borgere/kunder, samarbejdspartnere, samfundet ikke mindst det politiske system om, hvordan netop denne organisation skaber værdi et ledelsesværktøj, der systematiserer organisationens indsatser for at skabe værdi. [Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse] Der blev i foråret 2002 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de (private offentlige) virksomheder, der delt i det danske videnregnskabsprojekt. I den forbindelse blev virksomhederne blandt andet spurgt om, hvilket formål de havde med at arbejde med videnregnskabet. Spørgsmålene blev stillet som udsagn 1, hvor virksomhederne angav i hvor høj grad de var enige i eller uenige en skala fra 1 (meget uenig) til 5 (meget enig). I denne artikel rapporteres resultaterne fra de i alt 26 offentlige virksomheder, der delt i projektet. 1 Udsagnene er identificeret baggrund erfaringer fra det første videnregnskabsprojekt, som udgjorde basis for den første guideline samt interview samtlige virksomheder organisationer i det andet projekt. I resultaterne spores der en høj grad enighed i mange udsagnene, hvilket ikke er så overraskende, idet spørgeskemaet netop baggrund interviewene omfatter de svarkategorier, der blev fundet relevante. Udsagnene er her angivet i forkortet form, mens der henvises til forfatterne for den fulde ordlyd spørgsmålene. 3

4 2.1 Videnregnskabets eksterne formål Ved at kommunikere eksternt bliver organisationen mere synlig måske så mere interessant for dens målgrupper. Det eksterne videnregnskab kan med andre ord gøre det lettere at få virksomhedens interessenter i tale f.eks. tiltrække nye medarbejdere, brugere/kunder eller andre interessenter. [Fokus den eksterne målgruppe] Generelt for de offentlige virksomheder gælder det, at de lægger størst betydning i den eksterne rapportering. Omkring 80% de offentlige virksomheder tilkendegiver, at de udelukkende udarbejder videnregnskaber med en ekstern målgruppe for øje. Denne vægtning det eksterne videnregnskab er ikke overraskende, dels fordi videnregnskabet i sit udgangspunkt er tænkt som et supplement til den eksterne rapportering, dels fordi de økonomiske grundvilkår for offentlige virksomheder er fortsatte bevillinger dermed et ønske om, at politikere borgere har et positivt indtryk dem. Dette opnås blandt andet gennem nytænkning i rapporteringen til de bevillingsgivende myndigheder. 4

5 Fremme samarbejde med underleverandører Imødekomme regnskabsloven Tiltrække investorer/få bevillinger Tiltrække fastholde kunder Vise at vi anvender nyeste teknoli Supplere det finansielle regnskabs oplysninger Positionering ift. konkurrenter Vise at vi er en fleksibel organisation Skabe større forståelse for ydelser Tiltrække nye medarbejdere Vise at viden er vigtigste aktiv Vise at vi er en innovativ organisation Vise at menneskelige ressourcer er vigtigste aktiv Figur 1: Offentlige virksomheders eksterne formål med videnregnskabet (andel meget enige/enige, forår 2002). [Kommunikation] Det ses figur 1, at 88 pct. de offentlige organisationer, er meget enige eller enige i, at et videnregnskabets formål er at kommunikere, at de menneskelige ressourcer er organisationens vigtigste aktiv, mens 80 pct. virksomhederne angiver, at de ønsker at vise, at de er innovative. Dette er i overensstemmelse med videnregnskabets teoretiske formål om at rapportere de usynlige aktiver i organisationen (jf. Bukh et al. 2001), som ikke spejles i finansielle regnskaber. Herudover ønsker en høj andel organisationerne at skabe en større forståelse for de ydelser, som er organisationens eksistensgrundlag med formålet at legitimere sig i det politiske system. Dette understøttes så, at udsagnet omkring positionering i forhold til konkurrenter har en høj bevidsthed blandt respondenterne, hvilket vidner om, at man i de offentlige virksomheder er mere opmærksom tendensen med, at udførelsen deres ydelser ikke nødvendigvis skal ligge i offentligt regi. 5

6 [Får man bevillinger med et videnregnskab?] Endelige skal det bemærkes, at en relativ lille andel de offentlige organisationer (32 pct.) anser videnregnskabet som et redskab til at få bevillinger. En forklaring dette resultat kan være, at videnregnskabet rapporterer om de bløde faktorer i organisationen anvender hovedsageligt ikkefinansielle indikatorer, mens bevillinger gives basis mere finansielt orienteret information som budgetter, virksomhedsregnskaber resultatkontrakter. Således er videnregnskabet ikke direkte bevillingsgivende, men kan opfattes som en supplerende information til bevillingsgivere om hvilke aktiviteter, der er iværksat i organisationen med henblik udvikling værdiskabelse i fremtiden. 2.2 Videnregnskabets interne formål [Strategiunderstøttelse] Udsagnene omkring de interne formål handler om de interne ledelsesmæssige aspekter i relation til videnledelse, såsom videnstyring deling, systematiseret efteruddannelse kompetencestyring. Her angiver stort set alle (96 pct.), at formålet med videnregnskabet er, at det skal understøtte organisationens strategi. Virksomhederne har ønsket en sammenhængende opdatering deres viden en systematisk måde at lede dele viden, som understøtter virksomhedens generelle strategi. 6

7 Redskab til karriereplanlægning Fleksibel organisation Identificere styringsindikatorer Fastholde medadarbejdere Kompetencestyring Skabe en bestemt kultur Skabe innovation Understøtte efteruddannelse Skabe forståelse for brugsværdi Sikre systematisk videnledelse Sikre videnopdatering Systematisk videndeling Understøtte strategi Figur 2: Offentlige virksomheders interne formål med videnregnskabet (andel meget enige/enige, forår 2002). [Indsatsområder] Udover spørgeskemaundersøgelsen har vi gennemført interview i virksomhederne, det fremgår her, at de fleste virksomheder arbejder med specifikke indsatsområder, der hver for sig opfattes som strategisk væsentlige, snarere end at de udarbejder en mere omfattende strategi for videnledelse, som implementeres gennem videnregnskabet. Eksempler konkrete indsatsområder, der har størst opmærksomhed udbredelse er kompetenceudvikling, etablering oversigter over medarbejdernes kompetencer, udbygning intranet, osv. Der er givetvis tale om, at virksomhedernes arbejde med videnregnskabet har givet anledning til overvejelser omkring videnledelsesaktiviteterne, hvilket har betydet ændringer heri samtidig med at selve videnregnskabsdokumentet har været eksternt orienteret. De nævnte eksempler indsatsområder er ligesom mange andre tiltag, der gennemføres i virksomhederne, centrale elementer i videnledelsen vil ganske sikkert kunne understøtte strategien. D er det karakteristisk, at virksomhederne generelt ikke har en overordnet strategi for videnledelse men arbejder med en række delvist ukoordinerede aktiviteter. Forklaringer den manglende overordnede videnledelse trækker i 3 retninger. For det første er der en strukturel 7

8 forklaring, hvor en række decentrale enheder mere eller mindre selvstændigt har kompetence til ansvar for videnledelsesaktiviteter. Der kan være tale om, at delinger inden for samme organisation er løst opkoblet med selvstændige fagområder, videnledelsesaktiviteter som medarbejderudviklingssamtaler kompetenceudviklingsplaner kan derfor være styret decentralt. En anden forklaring er den foranderlige omverden, hvor en ny minister eller departementschef kan ønske at ændre de eksisterende strategier, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at have strategierne bundet for stramt op bestemte aktiviteter, som i givet fald så så skulle ændres. En række ministerier tilhørende styrelser, herunder Erhvervsfremmestyrelsen, Økonomistyrelsen Arbejdsstyrelsen har anført dette argument i forlængelse regeringsskiftet efter valget den 20. november [Andre ledelsessystemer] Endelig fremhæver flere de offentlige organisationer for det tredje, at de allerede arbejder med andre ledelsessystemer, som f.eks. Excellence Balanced Scorecard modellen. Videnregnskabet integreres derfor i de eksisterende systemer, en selvstændig videnstrategi må derfor underordnes de øvrige hensyn, som de eksisterende modeller lægger op til. De videnledelsesindsatser, der har størst opmærksomhed i de offentlige virksomheder, der arbejder med videnregnskaber, er især opbygning intranet, kompetencedatabaser fagspecifikke videnbanker. Det skyldes utvivlsomt, at disse IT-baserede værktøjer er lettere at etablere end større organisatoriske ændringer, der kræver involvering langt flere parter som typisk strækker sig over længere tid. Inden for rammerne de undersøgelser, som blev gennemført i forbindelse med videnregnskabsprojektet, har det ikke entydigt været muligt at vurdere, om disse IT-værktøjer faktisk bruges efter hensigten. Anvendes de store mængder data i praksis? Og bruger medarbejderne dem til at opnå en bedre organisering ledelse videnressourcerne? 3 Tre eksempler videnregnskaber Et resultaterne fra forskningsprojektet, hvor både private offentlige virksomheder udarbejdede videnregnskaber med udgangspunkt i guidelinen for videnregnskaber (EFS 2000), var, at der ikke er 8

9 stor forskel offentlige private virksomheder, når det drejer sig om videnledelse rapportering her i et videnregnskab. [Kunder brugere] Begge typer organisationer har en række brugere eller kunder, hvis behov skal opfyldes, begge typer organisationer har en begrænset mængde ressourcer, som skal kombineres optimalt effektivt med henblik at skabe værdi for brugerne ydelserne. Derfor blev det i guidelinen ikke fundet hensigtsmæssigt at udarbejde en separat model for den offentlige sektor. Dermed ikke sagt, at de offentlige virksomheder ikke har andre problemstillinger end de private, men når det handler om udarbejdelse en strategi for videnledelse implementering videnledelsesaktiviteter, viser erfaringerne, at en offentlig organisation ikke er væsentligt forskellig fra en privat. I det følgende præsenteres eksempler indholdet i tre offentlige organisationers videnregnskaber: Told- Skatteregion Odense (herefter T&S Odense), Søfartsstyrelsen Forsvarets Bygningstjeneste. Fælles for de tre organisationer er, at de alle har udviklet deres videnregnskab i henhold til guidelinens model. Arbejdet med videnregnskabet er for dem alle startet i foråret 2001, hvor de indgik i et erfa-forløb styret den tilhørende koordinator (Økonomistyrelsen), T&S Odense Søfartsstyrelsen har udgivet en selvstændig publikation et år senere, mens Forsvarets Bygningstjeneste har udarbejdet et internt dokument. Beskrivelserne de tre virksomheders videnledelse er foretaget med udgangspunkt i disse publikationer. 3.1 Told- Skatteregion Odense T&S Odense, som er en selvstændig region i Told & Skattestyrelsen, modt i 2002 Foreningen Statsautoriserede Revisorers diplom for bedste videnregnskab. I det følgende vises, hvorledes T&S Odense indretter sin videnledelse efter den brugsværdi, man har ambition om at levere til sine brugere. Der er næppe tvivl om, at T&S Odenses væsentligste ydelse er at indkræve skatter gifter, som medvirker til at sikre det økonomiske fundament for den danske velfærdsstat. Men T&S Odenses ydelser er så med til at sikre en korrekt systematisk ligning for erhvervslivet. Man har derfor som ambition at bekæmpe illoyal konkurrence ved at sikre en ligelig behandling deres brugere, nemlig virksomhederne i regionen. En anden ambition er at have et tidssvarende 9

10 opkrævningssystem, hvori indgår en rådgivning brugerne, så de forstår de ofte meget vanskelige regler i lovgivningen. T&S Odense ser sig således som erhvervslivets partner søger at opnå tætte relationer hertil for at sikre en effektiv videndeling til fordel for begge parter. [Ledelsesudfordring: Kendskab til erhvervslivet] For at imødekomme denne ambition er identiceret seks ledelsesudfordringer, men flere dem er tæt forbundne. Den første ledelsesudfordring handler om at have et godt kendskab til erhvervslivet. Interessen går begge veje, som det nævnes i videnfortællingen vil virksomhederne, selv om de er tvangskunder, gerne tage et medansvar for en korrekt opkrævning. For at T&S Odense kan imødekomme erhvervslivets forventninger, har indsatsen inden for hvert kerneområderne skat, moms, gifter told form en nedsat gruppe, der skal sikre, at virksomhederne bliver vejledt effektivt om nye love regler, så snart de er vedtaget. Endvidere får nyoprettede virksomheder i området tilbudt at få tilknyttet en virksomhedskonsulent fra T&S Odense, der kan hjælpe virksomheden over de første startvanskeligheder. 10

11 Videnfortælling Ledelsesudfordringer Indsatser Indikatorer Godt kendskab til brugerne Godt kendskab til brugerne Undersøg Undersøg brugernes brugernes forventninger forventninger tilfredshed tilfredshed Overvåg erhvervslivets aktiviteter Overvåg erhvervslivets aktiviteter Overvåg Overvåg ny ny lovgivning lovgivning nye love inden for gifter skat nye love inden for gifter skat Måling Måling brugertilfredshed brugertilfredshed årlige årlige undersøgelser unders øgelser Ydelse: Ydelse: Sikker systematisk Sikker systematisk ligning for erhvervslivet ligning for erhvervslivet Brugsværdi: Brugsværdi: Bekæmpelse illoyal Bekæmpelse illoyal konkurrence. konkurrence. Videnressourcer: Videnressourcer: Et enkelt, effektivt Et enkelt, effektivt korrekt opkrævningssystem med rådgivning korrekt opkrævningssystem med rådgivning brugerne om brugerne om administrationen de ofte administrationen de ofte vanskelige regler i vanskelige regler i lovgivningen. lovgivningen. Ansættelse Ansættelse fastholdelse fastholdelse medarbejdere Udvikling Udvikling faglige faglige personliglige kompetencer blandt blandt person- medarbejderne Udvikling Udvikling nye nye effektive effektive processer Elektronisk Elektronisk tilgængelighed regler, regler, praksis, praksis, processer processer erfaringer erfaringer Planlæ Planlæg g fremtidigt fremtidigt kompetencebehov kompetencebehov Skab en familievenlig arbejdsplads Skab en familievenlig arbejdsplads Markedsfør Markedsfør T&S T&S så så samfundsopgaven samfundsopgaven Skab sammenhæng mellem løn Skab sammenhæng mellem løn resultater resultater Skab Skab arbejdsopgaver arbejdsopgaver pr præget æget ansvar selvst ændighed ansvar selvstændighed Skab Skab helhedsforståelse helhedsforst åelse T&S T&S produkter produkter Skab tværgående faglig Skab tværgående faglig videndeling videndeling Indfør Indfør kompetenceudvikling kompetenceudvikling Indfør udviklingsmetoder Indfør udviklingsmetoder Udvikl en proces en forbedringskultur Udvikl en proces en forbedringskultur Forankr Forankr regler, regler, praksis, praksis, processer processer erfaring erfaring elektronisk elektronisk Overvåg resultat ny lovgivning, Overv åg resultat ny lovgivning, brugeradfærd mv. brugeradfærd mv. Personaleomsætning Personaleomsætning Aldersfordeling Aldersfordeling ordninger ordninger med med deltid, deltid, orlov orlov anden anden frihed frihed ans øgninger ansøgninger medarbejdere medarbejdere Ny Ny Løn Løn medarbejdere med løntill æg medarbejdere med løntillæ g Måling medarbejdertilfredshed Måling medarbejdertilfredshed jobskift jobskift i i organisationen organisationen kurser kurser andre andre videndelingsaktiviteter videndelingsaktiviteter internationale udvekslinger internationale udvekslinger Størrelsen Størrelsen uddannelsesudgifter uddannelsesudgifter Kompetencevurdering Kompetencevurdering procesbeskrivelser procesbeskrivelser forbedringsforslag forbedringsforslag Benchmarking Benchmarking anvendte procesbeskrivelser anvendte procesbeskrivelser gørelser gørelser nye love ændrede praksisser nye love ændrede praksisser Kvalitetsstyring Kvalitetsstyring Kvalitetsstyring hensyn Kvalitetsstyring hensyn til lige behandling til lige behandling Udarbejd kvalitetsdeklarationer Udarbejd Udarbejd kvalitetsdeklarationer kvalitetssikring Udarbejd Undersøg kvalitetssikring brugernes forventninger Undersøg brugernes forventninger tilfredshed Optræ tilfredshed d altid høfligt korrekt Optræ d altid høfligt korrekt sprlige sprlige undersøgelser undersøgelser kvalitetssikrede kvalitetssikrede gørelser gørelser rekurssager rekurssager klager klager Måling Måling brugertilfredshed brugertilfredshed inden inden for for dette dette område område Figur 3: Strategi for videnledelse i T&S Odense [Ledelsesudfordring: Rekruttering kompetenceudvikling] To andre ledelsesudfordringer handler om medarbejderne. For det første skal man sikre et godt serviceniveau ved at fastholde rekruttere medarbejdere med høje kvalifikationer. Her er indsatsen en personalepolitik, der har som mål at skabe en moderne, attraktiv familievenlig arbejdsplads. For det andet skal medarbejderne udvikle faglige personlige kompetencer for at kunne håndtere de komplicerede regler love. Her er indsatserne blandt andet efter- videreuddannelse. [Ledelsesudfordring: Processer, IT kvalitetsstyring] De øvrige ledelsesudfordringer er at forbedre de interne organisatoriske processer, at udbygge ITstrukturen samt en kvalitetsstyring, så virksomhederne bliver behandlet lige, man får bekæmpet 11

12 illoyal konkurrence. Med disse formuleringer er medarbejdernes kompetencer i centrum så når det gælder støttefunktioner som IT, organisationsudvikling kvalitetsstyring. Målingerne de valgte indikatorer findes i vid udstrækning allerede i organisationen, idet virksomheden tidligere har arbejdet med andre ledelsessystemer, herunder kvalitetsledelsle. Nle målinger skal d foretages for første gang. Det samlede indhold videnregnskabet dermed T&S Odenses strategi for videnledelse kan præsenteres som i figur 3, der så strukturer selve videregnskabsdokumentet. Figur 4: Stander med videnregnskab for T&S Odense (Kilde: Told- Skatteregion Odense) [Medarbejderne er inddraget i arbejdet] Internt har T&S Odense lagt stor vægt inddragelse medarbejdere man har valgt at kommunikere videnregnskabet andre måder end blot ved at omdele det færdige dokument. Eksempelvis har man brugt en stander (jf. figur 4), der blev præsenteret et gåhjem-møde, hvor det netop færdiggjorte videnregnskab så blev omdelt. Derefter var standeren placeret i kantinen med henblik at motivere til generel debat. 3.2 Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen, der er en styrelse under Økonomi- Erhvervsministeriet, har som opgave at sikre, at alt til søs foregår efter de gældende regler love. Søfartsstyrelsen er d ikke blot en kontrolinstans, men så en organisation, der skaber brugsværdi ved at varetage søfarts- fiskerierhvervenes interesser. Det drejer sig om rådgivning vejledning søfolk rederier i forhold omkring sikkerhed, sundhed miljø samt internationalt arbejde med henblik at fremme 12

13 dansk skibsfarts konkurrenceevne det internationale marked. Endvidere er der sat fokus, at ministeren til enhver tid kan få viden brugbare løsninger inden for Søfartsstyrelsens områder. Videnfortælling Ledelsesudfordringer Indsatser Indikatorer Ydelse: Ydelse: Søfartsstyrelsen arbejder for Søfartsstyrelsen arbejder for at sikre, at alt til søs foregår i at sikre, at alt til søs foregår i henhold til gældende regler henhold til gældende regler konventioner. konventioner. Brugsvæ rdi: Brugsvæ rdi: Skabe gode betingelser for Skabe gode betingelser for søfartserhvervet konkurrenceevne søfaren- søfartserhvervet konkurrenceevne søfarendes sikkerhed, sundhed des sikkerhed, sundhed kvalifikationer samt rettidig kvalifikationer samt rettidig kvalificeret betjening kvalificeret betjening ministeren. ministeren. Videnressourcer: Videnressourcer: Medarbejdere med Medarbejdere med forskellige uddannelses- forskellige uddannelses- erfaringsmæssig baggrund erfaringsmæssig baggrund som understøttes via IT - som understøttes via IT - værktøjer et intranet. værktøjer et intranet. IT-baseret arbejdsplads til til at at understøtte understøtte produktionen produktionen videnstyringen videnstyringen internt internt eksternt eksternt Samarbejde Samarbejde med med erhvervserhvervs- Iivet Iivet dets dets organisationer organisationer For For at at skabe skabe bedst bedst mulige mulige Nationale Nationale internationale internationale rammebetingelser rammebetingelser Tiltrække fastholde højt højt kvalificeret kvalificeret arbejdskrt arbejdskrt være være en en attraktiv attraktiv arbejdsplads arbejdsplads Uddanne medarbejderne i brugen Uddanne medarbejderne i brugen IT IT Udvikle superbrugerorganisationen Udvikle superbrugerorganisationen Udvikle Udvikle anvende anvende systemer, systemer, der der understøtter understøtter videnstyringen videnstyringenved ved at at være være brugervenlige brugervenlige tilg tilgæ æ ngelige ngelige for alle for alle Styrelsen skal i højere grad anvende Styrelsen skal i hø jere grad anvende IT specielt Internettet til at dele IT specielt Internettet til at dele viden eksternt viden eksternt Øget frekvens mødeaktivitet Øget frekvens mødeaktivitet information det berørte information det berø rte erhverv dets organisationer erhverv dets organisationer Partnerskab Partnerskab Deltagelse i IMO council Deltagelse i IMO council Samarbejde med andre flagstater Samarbejde med andre flagstater Høj succesrate ministerbetjening Høj succesrate ministerbetjening Medarbejdertilfredshedsmåling Medarbejdertilfredshedsmåling Finde nye metoder til kompetence Finde nye metoder til kompetence udvikling udvikling Udviklingsprojekter Udviklingsprojekter Seminarer Seminarer Rekruttering Rekruttering Ny Ny fleksibel fleksibel lønløn arbejdspolitik arbejdspolitik Tid anvendt IT-uddannelse Tid anvendt IT-uddannelse superbrugere superbrugere Tid Tid anvendt anvendt uddannelse uddannelse superbrugere superbrugere ansatte ansatte med med PC-kørekort PC-kørekort udenlandske udenlandske besøg besøg hjemmesiden hjemmesiden Mø deaktiviteter i nationale fora Mødeaktiviteter i nationale fora Mø deaktivitet i internationalefora Mødeaktivitet i internationalefora Deltagelse Deltagelse i internationale i internationale samarbejdsprojekter samarbejdsprojekter Mø deaktiviteter med erhvervet dets org. Mødeaktiviteter med erhvervet dets org. Resultatmål ministerbetjening Resultatmål ministerbetjening Andelverdenstonnagen Andel verdenstonnagen danske søfarende danske søfarende Resultater Resultater fra fra medarbejdertilfredshedsmålingen medarbejdertilfredshedsmålingen Kompetenceudviklingsaktiviteter Kompetenceudviklingsaktiviteter medarbejdere som er aktive I medarbejdere som er aktive I erfagrupper/projektgrupper eksternt erfagrupper/projektgrupper eksternt Evaluering kurser o.lign. Evaluering kurser o.lign. Personaleomsætning Personaleomsætning ansatte i det rummelige arbejdsmarked ansatte i det rummelige arbejdsmarked Figur 5: Strategi for videnledelse i Søfartsstyrelsen. For at skabe denne værdi for Søfartsstyrelsens brugere (søfolk, rederier samt ministeren) er der formuleret tre ledelsesudfordringer, som videnledelsen i Søfartsstyrelsen skal være centreret omkring. [Ledelsesudfordring: Forankring deling viden] Den første ledelsesudfordring er at understøtte forankring deling viden tværs i styrelsen, hvilket især handler om en lang række forskellige IT-systemer. Indsatsområder er eksempelvis dokument- journaliseringssystemer, der understøtter, at sager kan deles tværs både kontorer regionskontorer samt Søfartsstyrelsens intranet Sønettet, hvor brugerne kan få adgang til en lang række forskellige systemer værktøjskasser, som f.eks. et ledelsesinformationssystem, tidsregistreringssystem projektoversigtsystem. Endelig arbejder Søfartsstyrelsen at udvikle en elektronisk regeldatabase, der skal indeholde gældende retsforskrifter, vigtige konventioner, resolutioner, direktiver, vejledninger gørelser. I 13

14 Søfartsstyrelsens IT-strategi fremhæves det desuden, at kunderne borgerne skal opleve styrelsen som en del en åben forvaltning, hvor kontakt til styrelsens medarbejdere skal være let, der skal være mulighed for at trække databaser døgnet rundt, interaktive faciliteter til udfyldelse blanketter elektronisk adgang til egen sag skal være mulig. [Ledelsesudfordring: Samarbejde med interessenterne] Den anden ledelsesudfordring fremhæver en række samarbejdsfora med interessenterne. Internationalt er der en tæt kontakt til en række repræsentationer. Konkrete indsatser kan være ad hoc basis, som da erhvervsministeren efter olieforureningsulykken ved Møn i marts 2001 t kontakt til en række Østersølande. Dette resulterede i en række forbedringer til at højne sikkerheden i de danske farvande. Andre indsatser, der er tættere knyttet til videnledelse handler om at opbygge mere formaliserede partnerskaber med nabolandet med henblik at øge søsikkerheden, miljø- arbejdsvilkår for de søfarende. Nationalt har Søfartsstyrelsen desuden etableret en række formelle som uformelle netværk. Det sker gennem kontakter med ministerier, andre styrelser søsterorganisationer. Internt i styrelsen sker der en stor udveksling viden tværs de mange centre. Ved at dele viden om specifikke emner, f.eks. fiskerinetværket, bliver der en bedre sammenhæng mellem kvalifikationskrav reglerne det tekniske område. Desuden opnår centrene et bedre kendskab til hinandens arbejdsområder, hvilket sikrer en bedre kundebetjening i forbindelse med henvendelser fra erhvervet. [Ledelsesudfordring: Tiltrække fastholde medarbejdere] Den tredje sidste ledelsesudfordring omhandler medarbejderne, hvor det er målet at skabe en værdibaseret arbejdsplads ved at udvikle tilpasse personalepolitikken inddrage medarbejderne i denne proces gennem et personalepolitisk udvalg. Af konkrete indsatser kan nævnes gode muligheder for faglig personlig udvikling, hvor der i stigende omfang gøres brug interne kompetencer frem for at hente ekstern konsulenthjælp, en familievenlig arbejdsplads med balance mellem arbejdsliv familieliv social ansvarlighed ved ansættelse mennesker, der falder ind under reglerne for det rummelige arbejdsmarked. 14

15 Med hensyn til at måle disse indsatser har Søfartsstyrelsen uhængigt arbejdet med videnregnskabet indsamlet data i en årrække, således at udviklingstendensen i f.eks. antallet ministerbetjeningssager, medarbejder- kundetilfredshedsundersøgelser, antal ansatte under kategorien det rummelige arbejdsmarked m.v. kan præsenteres allerede i det første videnregnskab. 3.3 Forsvarets Bygningstjeneste Forsvarets Bygningstjeneste varetager bygningsrelaterede opgaver for andre offentlige institutioner, hvilket indebærer, at virksomheden holder rede en række forhold, som skal være i orden, for at kunden selv er i stand til at løse sine opgaver. Dette gøres ved at levere så forskellige ydelser som nybyggeri bygningstilsyn, ejendomsforvaltning, herunder planforhold, køb salg, leje m.v., miljøundersøgelser, støjkonsekvensberegninger, juridisk rådgivning direktivgivning. [Ledelsesudfordring: Sikre at de faglige kompetencer er til stede] Bygningstjenesten har opstillet 2 ledelsesudfordringer. Den første handler om at sikre tilstedeværelsen de faglige kompetencer, som er nødvendige, for at Bygningstjenesten fortsat kan levere produkter, der er solidt fagligt forankret. Denne udfordring anses for at være særlig vigtig, idet op til 1/3 de ansatte vil kunne gå pension inden for de næste 10 år. Endvidere er der en tendens til, at yngre medarbejdere hyppigere skifter job, hvilket øger nødvendigheden at forankre medarbejdernes viden i organisationen. Indsatserne koncentrerer sig om at fastholde kompetencer. Det sker ved at basere sig mindre enheder med kompetente ledere eller et princip om selvstyrende enheder. Jo mere faglig interaktion mellem medarbejderne, jo mere vil viden blive delt. Der holdes så gå-hjem-møder erfamøder, ligesom de ansatte opfordres til løbende at opdatere deres viden gennem deltagelse i kurser. Endvidere er det hensigten at indføre en mentorordning, hvor nyansatte kan gå til en erfaren medarbejder for at søge hjælp i starten ansættelsen. Endelig har det været diskuteret at indføre et testamente, hvor erfarne medarbejdere udarbejder en uformel beskrivelse arbejdsopgaver, arbejdsgange, kontaktpersoner, problemløsningsmodeller m.v. inden de forlader virksomheden. En række IT-værktøjer er så vigtige elementer i Bygningstjenestens deling forankring viden. F.eks. kan man ved en systematisk indføring oplysninger i et IT-system som alle 15

16 medarbejdere har adgang til hjælpe de problemer, der opstår, når en medarbejder ikke lige præcis ved, hvor bestemte oplysninger findes. Bygningstjeneste har sit eget intranet (FBT-nettet) et elektronisk dokumenthåndteringssystem (DocuLive), der giver medarbejderen adgang til alle ind udgåede breve, notater, telefonnotater m.v. Blandt fremtidige tiltag dette område har det været planlagt at oprette en videndatabase med oplysninger om medarbejdernes arbejdsrelevante kvalifikationer. Derved kan medarbejderne hurtigt finde relevant viden, hvilket giver en hurtigere mere professionel sagsbehandling. Ligeledes har det været planlagt at udarbejde beskrivelser arbejdsgangene i virksomheden. [LU: Fremme dial arbejdsmiljø] Den anden ledelsesudfordring, der så har medarbejderen i fokus, drejer sig om, at den enkelte medarbejder føler sig både fagligt socialt godt tilpas. Udfordringen er baseret, at det seneste forsvarsforlig forøgede opgavemængden betydeligt, samtidigt med at den samlede personalenormering blev reduceret som et led i en besparelsesrunde. Derfor er der fare for stress mindsket arbejdsglæde, hvilket der altså skal arbejdes aktivt at undgå. Ledelsesudfordringen er således en variant den mere generelle problemstilling relateret til rekruttering fastholdelse medarbejdere. Indsatser heroverfor er først fremmest at sikre, at allerede effektiviserende tidsbesparende tiltag fungerer efter hensigten. Intranettet, skabeloner øvrige data skal være opdateret, fungere tilfredsstillende ikke indeholde fejl mangler. Dernæst skal der være et velfungerende arbejdsmiljø, hvor dial udvikling er højt prioriteret. Særlige indsatser er her kompetenceudvikling, medarbejderudviklingssamtaler sociale arrangementer. Der er ikke tidligere udarbejdet de anvendte indikatorer, hvorfor analyserne kun kan være tentative. De udvalgte indikatorer beskriver en række processer som underbygger videnstyringen i Bygningstjenesten omfatter bl.a. tidsforbrug IT-opkvalificering, interne eksterne kurser, medarbejderomsætning, sygedage, antal medarbejderudviklingssamtaler m.v. 16

17 Videnfortælling Ledelsesudfordringer Indsatser Indikatorer Ydelse: Ydelse: Bygningstjensten yder Bygningstjensten yder rådgivning gennemfører projekter for myndig- rådgivning gennemfører projekter for myndigheder fortrinsvis indenfor heder fortrinsvis indenfor Forsvarsministeriets Forsvarsministeriets område. område. Brugsværdi: Brugsværdi: Sikring Sikring faglige faglige Den værdi, som Den værdi, som kompetencer kompetencer Bygningstjenesten skaber Bygningstjenesten skaber for sine kunder, er en for sine kunder, er en sikkerhed for, at kundens sikkerhed for, at kundens behov vedrørende behov vedrørende bygninger arealer bygninger arealer varetages ud fra en varetages ud fra en totaløkonomisk totaløkonomisk betragtning den betragtning den fagligt bedst mulige måde, fagligt bedst mulige måde, herunder herunder at at sikre sikre kunden kunden den bedst mulige den bedst mulige tekniske, miljømæssige tekniske, miljømæssige Et Et arbejdsmiljø, arbejdsmiljø, der der juridiske løsning. juridiske løsning. fremmer fremmerdial giver giver Herved sættes kunden i Herved sættes kunden i arbejdsglæde arbejdsglæde stand til at fokusere sin stand til at fokusere sin egen kerneproduktion egen kerneproduktion Videnressourcer: Videnressourcer: At råde over et højt fagligt At råde over et højt fagligt vidensniveau indenfor vidensniveau indenfor både det byggetekniske, både det byggetekniske, juridiske, miljømæssige juridiske, miljømæssige område indenfor de område indenfor de særlige forhold, der gør særlige forhold, der gør sig gældende for sig gældende for forsvarets myndigheder forsvarets myndigheder Fokus Fokus den den enkelte enkelte medarbejders medarbejders viden viden dermed dermed værditilførsel værditilførsel -overførsel -overførsel til til organisationen organisationen Kurser Kurser Den Den enkelte enkelte medarbejders medarbejders viden viden bliver bliver i i Bygningstjenesten Bygningstjenesten så så efter efter medarbejderens medarbejderens gang gang Faglige Faglige fælles fælles arrangementer arrangementer Fokus Fokus deling deling forankring forankring viden viden ved ved hjælp hjælp systemer. systemer. Her Her især især med med fokus fokus brug brug IT IT værktøjer værktøjer til til effektivisering, effektivisering, systematisering systematisering forankring forankring viden viden indenfor: indenfor: DocuLive DocuLive STYR/DeMars STYR/DeMars FBT-nettet FBT-nettet Kurser Kurser i IT i IT Bestemmelser Bestemmelser manualer manualer Fokus Fokus faglig faglig social social feedback feedback dial dial for for at at den den enkelte enkelte medarbejder medarbejder optimalt optimalt motiveres motiveres ikke ikke blot blot i krt i krt spændende spændende udfordrende udfordrende arbejdsopgaver, arbejdsopgaver, men men via via et et miljø, miljø, der der fremmer fremmer lysten lysten til til godt godt arbejde arbejde Kompetenceudvikling Medarbejdersamtaler Medarbejdersamtaler Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Figur 6: Strategi for videnledelse i Forsvarets Bygningstjeneste. timer timer anvendt anvendt interne interne eksterne eksterne kurser kurser interne interne faglige faglige arrangementer arrangementer timers timers undervisning undervisning I IT I IT systemer systemer enten enten ved ved eksterne eksterne kurser kurser eller eller intern intern undervisning undervisning medarbejdere medarbejdere der der er er blevet blevet undervist undervist i i DocuLive DocuLive timer timer brugt brugt superbrugerne superbrugerne til til uddannelse uddannelse andre andre medarbejdere medarbejdere bestemmelser bestemmelser manualer manualer Medarbejderomsætning Medarbejderomsætning sygedage sygedage pr. pr. medarbejder medarbejder overover merarbejdstimer merarbejdstimer pr.medarbejdergruppe pr.medarbejdergruppe medarbejderudviklingssamtaler medarbejderudviklingssamtaler Tid Tid sat sat til til sociale sociale arrangementer arrangementer 4 Hvorfor videnregnskaber? Et videnregnskab især den strategiske analyse virksomhedens behov for videnledelse, som er en del arbejdet med videnregnskab har potentialet til at strukturere organisationens aktiviteter vedrørende videnledelse. Ligeledes kan nye væsentlige aktiviteter blive udpeget igangsat. Disse forhold peger indad i virksomheden indikerer, at et videnregnskab først fremmes kunne ses som et element i den interne videnledelse. [Både interne forhold ekstern kommunikation] Ikke desto mindre viser erfaringer (Bukh et al. 2001) fra private virksomheder, at videnregnskaber i høj grad drejer sig om ekstern kommunikation, hvilket interessant nok er særlig markant i de offentlige virksomheder. Figur 7 viser andelen de offentlige virksomheder, der delt i 17

18 videnregnskabsprojektet, der er enig eller meget enig i at de tager hensyn til følgende eksterne forhold under udarbejdelse videnregnskabet. Fagforeninger Koncernen Potentielle medarbejdere Interesseorganisationer Kunder Offentlige myndigheder Ministeren inden for vores branche Samarbejdspartnere Figur 7: Hensyn til eksterne forhold, der virker indholdet videnregnskabet (andel meget enige/enige, forår 2002). [Både det politiske system brugerne et i fokus] Det ses figuren, at det politiske system (offentlige myndigheder ministeren) har relativt stor indflydelse indholdet videnregnskabet, men at den dominerende indflydelse er samarbejdspartnere. Opfølgende interview i virksomhederne viste, at der med samarbejdspartnere oftest menes andre inden for ressortområdet, brugere eller brugerorganisationer. Hensyn til det politiske system til brugerne er altså centrale elementer i den offentlige forvaltningseksponering overfor omverdenen. 18

19 [New Public Management] Det er ikke overraskende, idet videnregnskabet kan opfattes som en eksponent for den udvikling, der gennem de sidste ca. 15 år har skyllet ind over hele den offentlige sektor, som under ét er blevet kaldt New Public Management (NPM). Den offentlige sektor har samme måde som den private sektor været genstand for forskellige strømninger, der har virket den organisatoriske ledelsesmæssige tænkemåde. Med udgangspunkt i den konservative engelske Thatcher-regering blev der op gennem 1980 erne introduceret en række ledelsesprincipper, som senere fik samlebetegnelsen NPM. [Den internationale trend] NPM er altså ikke alene en trend i Danmark, men strømningen har slået rødder i store dele den vestlige verden. Elementerne udgør en række nyliberale reformer som, stærkt inspireret managementstrategierne i den private sektor, fokuserer områder som omkostningsbegrænsning, opsplitning traditionelle bureaukratiske organisationer i enheder, der bliver kontraktligt forbundet med hinanden, decentralisering ledelsesansvar, adskillelse kunder den offentlige enhed, indføring markedslignende fordelingsmekanismer, måling arbejdsstyrkens produktivitet øget fokus bruger- kundetilfredshed (Pollitt 1995). Mens det i Storbritannien New Zealand navnlig har været markedsmekanismerne, der er blevet indført i den offentlige forvaltning, har der, som anført Jespersen (2001), i Norden været særlig interesse for decentralisering brugerindflydelse. 5 Nye krav til den offentlige sektor [Kontraktstyring] Kontraktstyring kom for alvor banen i 1992 som et bud, hvorledes der udformes en styring, som sikrer, at departementet direktoraterne arbejder inden for en fælles forståelsesramme, herunder at departementerne bibringer information om styrelsernes virksomhed (Pedersen & Kristensen 1999). 19

20 [Virksomhedsregnskaber] Et andet initiativ har været virksomhedsregnskabsordningen, som blev indført i 1995 havde til formål at skabe en sammenhængende rapportering fra de statslige institutioner til det politiske system, revisionen borgerne om, hvad der arbejdes med, at der arbejdes effektivt. [Kvalitetsledelse] Endelig skal nævnes Total Quality Management (TQM), der gennem kvalitetskontrol skal sikre effektivitet i en organisation, som bl.a. er blevet institutionaliseret gennem oprettelse en række uddelinger kvalitetspriser i den offentlige sektor.. I 1997 blev Kvalitetsprisen for den offentlige sektor lanceret med forbillede i European Quality Reward. I denne model gives point for bl.a. lederskab, politik strategi, ressourcer, processer, medarbejdertilfredshed kundetilfredshed (jf. Klausen 1996). 5.1 Rapportering videnressourcernes forvaltning Motiverne blandt offentlige virksomheder for at gå i gang med videnregnskabet skal ses i sammenhæng med disse NPM-strømninger. Videnregnskabet dokumenterer forvaltningen de videnressourcer, som der er kommet stadig større fokus. I figur 1 var de vigtigste begrundelser for at udarbejde et eksternt videnregnskab, at vise at menneskelige ressourcer er et vigtigt aktiv at vise at organisationen er innovativ samt at vise viden som vigtigt aktiv. [Den gode forvaltning] Disse motiver kan tolkes som legitimering dispositionerne i de decentrale offentlige enheder over for den øverste ledelse Folketinget hvor ledelsesansvaret er formidlet gennem minister departement. Videnregnskabet de øvrige typer rapporteringer skal altså bekræfte de bevilgende myndigheder i, at enheden bruger de tildelte ressourcer effektivt i overensstemmelse med de overordnede mål for god forvaltningsskik. Dette skal ses baggrund grundvilkåret for styring i staten, hvor der som i alle andre komplekse organisationer hersker en skæv fordeling information. Denne asymmetri indebærer, 20

21 at styrelserne som udgangspunkt er i besiddelse viden om produktionsprocesser, organisatoriske sammenhænge samt mængden fordelingen ressourcer, som departementet kun har et sporadisk kendskab til. Med den stadige udvidelse den offentlige sektor med stadig større kompleksitet til følge har det været nødvendigt at decentralisere ansvar kompetence. [Rammestyring kræver dokumentation aktiviteterne] En traditionel styring de decentrale enheder via direkte indblanding i driften er ikke længere mulig. Økonomisk er der indført rammestyring, sikring effektiviteten er overladt til lokale initiativer. Derfor er behovet fra den centrale ledelse for målepunkter i institutionernes effektivitet resultater blevet vigtigere. I dette krav om dokumenteret effektivitet er der faste rammer for de finansielle rapporteringer, mens rapporteringen forvaltningen videnressourcerne stadig er frivillig. [Bliver videnregnskabet sparet væk?] I de nuværende nedskæringstider er der ikke mange offentlige virksomheder, der udarbejder videnregnskaber, men det er karakteristisk, at de få videnregnskaber der foreligger, har en klar adresse til det politiske system. Konkret ses legitimeringen over for det politiske system i videnfortællingerne ved at fremhæve den forskel, institutionen gør for centrale samfundsanliggender. Således fremhæver T&S Odense bekæmpelse den illoyale konkurrence; Søfartsstyrelsen arbejder for øget dansk beskæftigelse; Forsvarets Bygningstjeneste har fortrinsvis Forsvarsministeriets myndigheder som brugere et helt centralt element i brugsværdien er da så at sætte kunden i stand til at fokusere sin egen kerneproduktion. Der er her tale om en markant tydeliggørelse den samfundsmæssige betydning den enkelte forvaltning. [Ledelseskoncepter] I NPM er der så fokus ledelseselementet, hvor behovet for legitimering de decentrale offentlige enheder skaber nye forudsætninger for den lokale ledelse. Decentraliseringen indebærer, at man forlader den traditionelle, hierarkiske kommandoledelse med faste arbejdsrutiner, en klar opgavefordeling en utvetydig ordregivning går i retning en ledelsesmæssig fladere mere 21

22 flydende struktur med større decentral beslutningskompetence. Dermed bliver det vigtigere, at der er et fælles overordnet mål at styre efter. [Det er ikke tilstrækkeligt at styre efter formålsparagrfen] Under tidligere tiders strammere ledelsesstruktur var det som oftest tilstrækkeligt at henvise til en formålsparagr i lovgivningen eller tilsvarende formuleringer i lovbemærkningerne eller blot henvise til de ydelser, der var resultatet institutionens aktiviteter, når ledelsen skulle fastlægge institutionens målsætning. Nu er det i langt højere grad overladt til den enkelte institution selv at fastlægge identiteten de bærende værdier, som kan være en ledetråd for medarbejderne samtidig en eksistensberettigelse over for den politiske proces. Videnregnskabet følger op disse elementer ved at synliggøre såvel de overordnede målsætninger for derefter at operationalisere aktiviteterne i mål delmål for til sidst at skabe grundlag for en løbende vurdering i kvantificerbare termer. Det er i denne vejledning over for medarbejderne dokumentation over for det politiske system, at videnregnskabet kan skabe en klar identitet, som ikke kan findes i de juridiske eller finansielle eksistensbetingelser. 5.2 Brugeren Et vigtigt element i videnregnskabet er, at brugeren eller kunden er udgangspunkt for sammensætningen de nødvendige videnressourcer. Det udspringer naturligvis den basale efterspørgselsrelation i den private sektor, men så i de offentlige videnregnskaber er denne kontakt til borgerne/brugerne/kunderne meget fremherskende. [Videnregnskaberne sætter brugeren i centrum] I T&S Odense nævnes rådgivning brugerne, som et bærende element. I Søfartsstyrelsen er de søfarende fiskere samt følgeindustrierne fremhævet, i Forsvarets Bygningstjeneste er eksistensberettigelsen rettet mod forsvaret som bruger. Det er interessant, at der finder en række aktiviteter sted, som går et skridt videre end servicering grænsede brugere ligefrem integrerer brugerne i den offentlige forvaltning. 22

23 [T&S Odense samarbejder med erhvervslivet] T&S Odense har et højt strategisk niveau - i videnfortællingen prioriteret samarbejdsrelationer med erhvervslivet. Der er tale om såvel formaliserede som mere ad hoc prægede kontakter. Der er tale om partnerpaneler med jævnligt holdte branchemøder med regionens virksomheder. Viden udveksles, således at erhvervslivet får oplysninger forklaringer om nye lovgivningsmæssige tiltag, mens told- skattemyndigheden bl.a. får oplysninger, om der foregår illoyal konkurrence. Endvidere har T&S Odense en såkaldt kravlegård, hvor nyetablerede virksomheder kan få en virksomhedskonsulent et vejledningsbesøg, således at fejl mangler i oplysningerne om skat, told eller moms kan undgås. Derved undgår virksomheden ubehagelige overraskelser, skattemyndighederne sparer ressourcer ved denne forebyggende indsats. T&S Odense prøver således at fjerne sig fra den rene myndighedsudøvelse erstatter den med en form for partnerskab med det lokale erhvervsliv. [Søfartsstyrelsen fremmer erhvervslivet] I Søfartsstyrelsen er den ene de tre ledelsesudfordringer en prioritering samarbejdet med kunderne. Søfartsstyrelsen betoner nødvendigheden at være omstillingsparat for at kunne imødekomme det omgivende samfunds øgede krav. Et tæt samarbejde løbende dial med kunderne er simpelthen nødvendig, for at Søfartsstyrelsen kan leve op til kundernes krav forventninger. Konkret er der etableret nytårsmøder mellem styrelsens direktion rederiforeningerne de søfarendes organisationer, hvor der gøres status, hvor det kommende års udfordringer bliver klaret. [Forsvarets Bygningstjeneste kobles til Forsvarsministeriets koncern] Forsvarets Bygningstjeneste har, som tidligere omtalt, fortrinsvis kunder inden for forsvaret derfor er det ikke overraskende, at en tæt opkobling til de øvrige myndigheder i Forsvarsministeriet finder sted. Der arrangeres årligt en studietur for alle ansatte til andre enheder under Forsvarsministeriet. [Brugerne er forskellige] 23

24 Overordnet set kan de mange kontakter til brugerne ses som de offentlige myndigheders forsøg at differentiere brugerne op i segmenter, hvorved krav fra brugerne indsatser fra myndigheden bliver mere overskueligt at styre. Den tidligere vertikale styring fra departementet via love forordninger erstattes horisontale ledelsesværktøjer, som både fremmer en brugerbehovstilfredsstillelse samtidigt kan forbedre myndighedens brugsværdi. [Dobbeltlegitimeringen] Legitimering i forhold til brugeren tjener nok så vigtigt til en legitimering opad i det politiske system ved at fremhæve de mange behov, der opfyldes. Denne dobbelte legitimering er gensidigt forstærkende, da tilfredse brugere/borgere i sidste ende kan udmøntes i stemmer, den politiske ledelse vil derfor være opmærksom disse positive spin-off fra lokale myndigheder. I dette perspektiv kan de seneste nedskæringer f.eks. blandt råd nævn forklares med en manglende offentlig eksponering dermed lav politisk nytteværdi. [Samarbejde er centralt] Med den mindre binding til de overordnede myndigheder har de decentrale enheder åbnet sig over for brugerne i bestræbelserne at tilpasse serviceprodukterne til de faktiske behov ikke mindst spare ressourcer ved at få feedback ideer fra brugerne eller måske virke brugerne i en ønsket retning. Dette samarbejde med brugerne har i centraladministrationen længe været anvendt via møder med interesseorganisationer, denne fremgangsmåde forplanter sig i takt med en decentralisering fra departementer til styrelser direktorater. I enkelte offentlige institutioner tages endnu et skridt ved at inddrage interessenter i den formelle ledelse nydansk så kaldet corporate governance. Et aktuelt eksempel er de videregående uddannelsesinstitutioners etablering bestyrelser domineret eksterne repræsentanter. [Brugeren skal spørges] At interaktionen med brugerne betyder meget for de offentlige institutioner kan så ses de brugertilfredshedsundersøgelser, der stort set foretages i alle videnregnskaber. Her er det et generelt 24

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

NORRBOM & VINDING Videnregnskab 2003

NORRBOM & VINDING Videnregnskab 2003 NORRBOM & VINDING Videnregnskab 2003 Vi har hermed fornøjelsen af at præsentere vores første videnregnskab for Norrbom & Vinding. Det dækker året 2003. Idéen om at udarbejde et videnregnskab og dermed

Læs mere

Effektivitet med kunden i fokus

Effektivitet med kunden i fokus Effektivitet med kunden i fokus Hvordan en moderniseringsproces i organisationen har skabt øget effektivitet, bedre service og en mere inspirerende arbejdsplads i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Casebeskrivelse

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord Kolding Kommune Fundraising strategi 2016 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising strategi skal bidrage til, at der skaffes ekstern finansiering til projekter og aktiviteter,

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere

E-survey 3. God offentlig topledelse - en undersøgelse foretaget blandt offentlige ledere, der refererer til toplederen

E-survey 3. God offentlig topledelse - en undersøgelse foretaget blandt offentlige ledere, der refererer til toplederen E-survey 3 God offentlig topledelse - en undersøgelse foretaget blandt offentlige ledere, der refererer til toplederen August 2004 E-survey 3 Indledning Denne undersøgelse fokuserer på, hvordan ledelsesniveauet

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-

Læs mere

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12. Facilities Management i DFM-konferencen 2007: Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.00 Indlæg v/ projektchef Peter Joensen DFM Titel konferencen indsættes ved den at vælge 2. februar SKAT 2007

Læs mere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Slagelse Kommune Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Februar 2016 1. Baggrund I juni 2015 godkendte Økonomiudvalget direktionens oplæg om en ændret administrativ organisering.

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx

Læs mere

Juni 2014. 4 områdedirektører. Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection

Juni 2014. 4 områdedirektører. Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Juni 014 4 områdedirektører Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering af 4 nye områdedirektører

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Status på udbredelsen af Lean

Status på udbredelsen af Lean Indledning Væksthus for ledelse har i 2007 gennemført projektet Effektivisering i Fællesskab, hvor fire kommuner har arbejdet med indførelsen af Lean på kommunale serviceområder. Erfaringerne fra disse

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbetegnelse Ledende overlæge/ledende bioanalytiker Sted Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Stillingsindehaver Ledende overlæge, Inge Panum Ledende bioanalytiker Organisatorisk

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Fremtidens bedste ledelsespraksis. Sådan bliver du klar Nye indsigter nye resultater. Helle Rosdahl Lund. CBAF

Fremtidens bedste ledelsespraksis. Sådan bliver du klar Nye indsigter nye resultater. Helle Rosdahl Lund. CBAF Fremtidens bedste ledelsespraksis Sådan bliver du klar Nye indsigter nye resultater Helle Rosdahl Lund. CBAF Baggrund. CBAF har sat fokus på fremtidens arbejdsplads og fremtidens bedste ledelsespraksis

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere

Finanstilsynets Direktørkontrakt 2008

Finanstilsynets Direktørkontrakt 2008 Finanstilsynets Direktørkontrakt 2008 2/6 Finanstilsynets direktørkontrakt Kontraktstyringen i relation til styrelserne på Økonomi- og Erhvervsministeriets område udgøres af styrelsens resultatkontrakt,

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune Borgmestersekretariat, HR og Udvikling Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 CVR: 12881517 www.dragoer.dk Jobprofil Velfærdsdirektør i Dragør Kommune 19. maj 2014 En af Dragør Kommunes direktører har

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Notat om faglig ledelse på det specialiserede

Notat om faglig ledelse på det specialiserede Dansk Socialrådgiverforening Januar 2015 Notat om faglig ledelse på det specialiserede børneområde Forord Om faglig ledelse af høj kvalitet i praksis på det specialiserede børneområde Dette notat er en

Læs mere

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK I Udbetaling Danmark arbejder man systematisk med præstationsledelse, hvilket har bidraget til en gennemgribende effektivisering af virksomheden. I 2015

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Strategi og Udvikling Anders Bjældager anbja@slagelse.dk 11. februar 2011 Baggrund Overordnet er der politisk enighed om, at Slagelse Kommune

Læs mere

Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg.

Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg. 1 - Funktionsbeskrivelse Center Pleje og Omsorg for Ældrecenterleder Funktionsbeskrivelse Funktion Nærmeste overordnede Linjefunktion Ansvarsområde Ældrecenterleder Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Tiltrækning, rekruttering og fastholdelse Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Tiltrækning, rekruttering og fastholdelse Seniorer Socialt ansvar Ligestilling Integration Fratrædelse

Læs mere

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune? Økonomi Et styringskoncept for Assens Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1. Styringskoncept i Assens Kommune...3 1.1. Baggrund...3 1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?...3

Læs mere

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede

Læs mere

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Fokus og effektivitet i eget dagligt lederskab Revitalisering af belastede dagtilbudsledere i Kolding Kommune

Fokus og effektivitet i eget dagligt lederskab Revitalisering af belastede dagtilbudsledere i Kolding Kommune Projektbeskrivelse Fokus og effektivitet i eget dagligt lederskab Revitalisering af belastede dagtilbudsledere i Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen 1) Målgruppe 48 dagtilbudsledere i Kolding

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

KAPITEL 5. De ti virksomheder

KAPITEL 5. De ti virksomheder e-bog KAPITEL 5 De ti virksomheder Bogens anden del består af bidrag skrevet af medarbejdere fra ti danske virksomheder, som alle har gjort sig nogle erfaringer med balanced scorecard. Kapitlerne er som

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s Udviklingsprojekt for Erhvervs- og Boligstyrelsen Partneringaftale med Albertslund Kommune Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s Juni 2003 Partneringaftale med Albertslund

Læs mere

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Udfordringer i styring og overblik over processer. Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard 20. oktober 2004

Udfordringer i styring og overblik over processer. Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard 20. oktober 2004 Udfordringer i styring og overblik over processer Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard 20. oktober 2004 Processer i en Excellence sammenhæng 2 Indsats Resultater Medarbejdere Medarbejderresultater

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere