Rungende malm og råbende roser. *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rungende malm og råbende roser. *"

Transkript

1 Rungende malm og råbende roser. * En anmeldelse af Jakob Wolf (2004): Rosens Råb. Intelligent design i naturen. Opgør med Darwinismen. København: Forlaget Anis. Af Claus Emmeche Teologen Jakob Wolf giver for første gang på dansk en sammenhængende præsentation af den amerikanske halv-religiøse og pseudovidenskabelige strømning, der kaldes intelligent design theory. Teorien hævder, som William Paley og hele den naturteologiske tradition gjorde det frem til midten af tallet, at der bag de snilde og formålstjenlige strukturer i levende væsener må stå en intelligent skaber, ligesom når man finder et ur eller en anden teknisk dims på vejen og antager at der er tale om et produkt af højere tankevirksomhed. Som uret er skabt af en urmager, er fænomener som sumatranæsehornet og de ca snudebillearter skabt af en verdensmager. Men hvor naturteologien især hæftede sig ved de synlige tilpasninger hos dyr og planter, hæfter den nye strømning sig ved mikroskopiske strukturer som DNA, mitochondrier, centrioler og andet godt iblandt det højt organiserede møblement, den moderne molekylærbiologi har blotlagt i levende celler. Intelligent design teorien er for mig at se kreationisme light, selvom dens tilhængere ikke direkte, som i den klassiske kreationisme, tager den bibelske skabelsesberetning bogstaveligt. Men Wolf gør en del ud af at lægge afstand til den klassiske kreationisme, og hans bog former sig som en velvilligt indstillet gennemgang af det sammensurium, der sammenfattes under overskriften intelligent design, og som udgøres af dårlig teologi, naturvidenskabelige åbne spørgsmål og fejlagtige argumenter og slutninger ud fra vores nuværende uvidenhed. Teorien passer med Wolfs tro på en transcendent magt bag naturens fænomener, og Wolf fremstiller sin egen syntese af designteori og en Goethe-inspireret fænomenologi. Wolf skriver godt og klart, der er gode afsnit om Kants teleologi, og bogen kan anbefales som en første indføring i denne bizarre hybrid af amerikansk teologi og naturvidenskab. Jakob Wolf formår ikke at yde * Bibliografisk information: Claus Emmeche (2004): Rungende malm og råbende roser, i: Nyhedsbrev - Religion i det 21. århundrede [udg. Københavns Universitet], den 3. september (En anmeldelse af Jakob Wolf: Rosens Råb. Intelligent design i naturen. Opgør med Darwinismen. København: Forlaget Anis, 2004.) Oprindelig URL: Religion/indhold/publikationer/anden_litteratur/anmeldelse_rosens_raab.htm Nuværende URL: 1

2 de naturvidenskabsfolk retfærdighed, som har kritiseret teorien, bl.a. for dens misbrug af sandsynlighedsteori på evolutionære processer. Her refererer Wolf kritikløst William Dembski og hans jonglering med tal, der skal få det til at se ud som en umulighed at det komplekse kan opstå fra det mindre komplekse. Darwinismen opererer jo ikke blot med tilfældigheder, og Wolf har tilsyneladende ikke rigtig forstået evolutionsteoriens forklaring på at samspillet mellem tilfældige mutationer, miljøets nødvendigheder, og den indbyggede hukommelse i arvelighedhedssystemer, der tilsammen virker kumulerende og forbedrende på de tilpasninger, der udvikles over generationer. Wolf kalder den intelligente designer for årsagen til en struktur eller en organisme. Men det er misvisende at mene at en intelligent årsag kan udgøre en årsagsforklaring, når der henvises til noget naturtranscendent man intet kan vide noget om. Det betyder ikke, at der ikke er behov for at diskutere forskellige årsagstyper i forbindelse med evolution. Historien om at Darwin i et hug reducerede formålsårsager til mekaniske årsager er kun den halve sandhed. Forholdet mellem effektive mekaniske, form- og finale årsager i evolutionsbiologen er langt mere kompliceret end Wolf lader ane. Spørgsmålet er i disse år genstand for en nytolkning, bl.a. inspireret af filosoffen Peirce, der anså immanente tendenser og dannelse af vaner for finale årsager som virker i naturen (på en quasi-intelligent måde), men disse forudsætter såvel tilfældighed som mekanisk nødvendighed. En videnskabsteoretisk finurlighed er en udbredt misforståelse af den rolle falsificerbarhed spiller i forhold til generelle principper i videnskab (som princippet om evolution ved naturlig selektion). De kan ikke falsificeres siger Wolf, men det betyder jo ikke, at teorien ikke er blevet empirisk støttet i en række enkelttilfælde. Man erindrer fysikfilosoffen Nancy Cartwrights slagfærdige ord om at universelle naturlove lyver, dvs. de kan ikke umiddelbart testes mod empiri, for det kræver en række medierende operationer, i fysikkens tilfælde fænomenologiske love og eksperimenter, i biologiens tilfælde noget tilsvarende, bl.a. studiet af bestemte modelorganismer i felten eller laboratoriet. Men Wolf vil på den baggrund have at darwinister, stillet overfor spørgsmålet om hvordan komplekse systemer er opstået i naturen, bryder sammen og indrømmer Vi ved det simpelthen ikke (s. 84). Jeg ville blot forvente lidt mådehold: Vi kan i grove træk angive nogle udviklingsprincipper og forklare væsentlige aspekter af hvordan det sker, men mange problemer står endnu tilbage. Det indrømmes da også af evolutionsbiologer som Stephen Jay Gould og Richard Lewontin som har 2

3 kritiseret adaptationismen i form af just-so stories, dvs. de vildt spekulative forklaringer på udvikling af tilpasninger. Man behøver ikke at hylde darwinismen som en altomfattende forklaring på liv, for det er den ikke. Man må indrømme, at evolutionsbiologien gør fremskridt, og samtidig fastholde en specifik skepsis de steder, hvor teorien har videnskabelige huller. Neodarwinismen er en ufuldstændig syntese, og meget mangler i arbejdet på at forene de biologiske teorier om evolution på forskellige niveauer med fysisk-kemiske teorier om selvorganisering, samt principperne for behandling af biologisk information eller, mere bredt, tegn i levende systemer. Man skal endvidere huske at den tid forbi, hvor darwinismen eller nogen anden enkeltvidenskabelig teori kunne gøres til pseudoreligion for ateister. Verdsliggørelsen har ikke blot ramt religionen, men også forsøgene på at gøre videnskab til en klippegrund som kan legitimere enhver erstatningsmetafysik. Når nyhedsmedierne skal fremstille striden mellem tilhængere af darwinisme og intelligent design teorien går der uvægerligt nuancer tabt. Hverken Wolf eller jeg anser intelligent design teorien for naturvidenskabelig. Wolf ser den som udtryk for en analog erkendelsesform. Jeg anser teorien for en pseudoteologisk ideologi, der forsøger at besmykke sig med titlen naturvidenskab med det formål at gøde jorden for troen på eksistensen af en transcendent Gud. Det gøres på en lidt hyklerisk måde, fordi man på den ene side ikke tilkender Gud nogen kausal rolle i teorien, men blot taler svævende om en intelligent årsag bag det levende. På den anden side er implikationen klar, og bag teoriens tilsyneladende agnosticisme ligger en transcendent skaber parat til at blive trukket op af den neokreationistiske hat. Syntesen bliver en deus ex machina. Man må da gerne tro på eksistensen af en transcendent Gud, men hvorfor blande naturvidenskaben ind i det? Det er den side af bogen jeg har sværest ved at kapere. Den ønsker en situation, hvor teologien hævder, at naturens udvikling skyldes en transcendent magt, og dette ses som stridende mod naturvidenskabens evolutionsteori, hvorfor en ny syntese mellem teologi og naturvidenskab bliver nødvendig. Ifølge Wolf skal syntesen ske via den analoge erkendeform, en art førvidenskabelig evne til at se sammenhænge og analogier, og eksempelvis slutte fra iagttagelsen af funktionelle organismer til funktionelle maskiner, og fra en intelligent ingeniør til en intelligent Gud. Dette argument er bare alt andet end overbevisende. For det første: Hvis Gud er en ingeniør, er han en somme tider middelmådig, og lettere sløset ingeniør. Ja, 3

4 vel snarere en keddelflikker, der laver sine kedler ud fra de forhåndenværende søms princip. Der findes en masse suboptimale design i naturen. Gud reduceres til maskinbygger med et halvdårligt CAD-programmel. Hvilken teologi! Og for det andet: Organism er ikke en maskine! Selvom Wolf har fint greb om Kant, kommer han til at sidestille disse to kategorier. Det er en fatal fejl, for maskiner er jo samfundsmæssigt betingede fænomener, det forudsætter bl.a. et vist niveau af arbejdsdeling og sociale institutioner at skabe maskiner, mens organismer som selvorganiserende størrelser var her på jorden længe før menneskelige samfund begyndte at bygge maskiner. Det er fint at bruge metaforer, naturvidenskaben er også metaforisk, men det betyder jo ikke at vi skal opgive at kunne skelne mellem væsensforskellige kategorier. For det tredje kan selv den analoge erkendelsesform gøres til genstand for videnskab (bl.a. kognitionsforskning) og udgør derfor ikke nogen fænomenologisk helle eller fundament ud fra hvilket man kan se henholdsvis videnskab og teologi som afledte erkendelsesformer. Analogislutninger i én samfundsformation vil være forskellige fra analogislutninger i en anden, og i et moderne samfund er den naturteologiske analogi ligeså fast som muren gennem Berlin. For det fjerde mener jeg der ligger en fundamentalistisk tendens i at kræve denne form for syntese mellem religion og naturvidenskab. Wolf selv er vel næppe fundamentalist, men det lyder da skingert at fremføre at: Teologien kan ikke opgive denne påstand [at naturens udvikling skyldes en guddommelig transcendent magt] uden at opgive sig selv, da en opgivelse af denne påstand opløser selve gudsbegrebet (s.7). Så hvis man ikke tror på en skabende gud bag det hele, er man en dårlig kristen - tag den Grossbøl! Men udover at Wolf selv kan beskyldes for et særpræget gudsbegreb som gør gud til en keddelflikker med svingende evner, så verfes en hel tradition for borgfred mellem kirke og videnskab til side, og man må spørge Wolf: Hvorfor må man nu ikke længere som kristen, hvis man altså er det, tro på ånden snarere end bogstavet i det ny testamente - tro på, at det er i kærlige forhold mellem mennesker det guddommelige findes? Og hvad er det rosen råber? Hvis vi endelig skal over i den analoge forståelsesform, vil jeg da hellere have en rose, der symboliserer kærlighed, end en buket, der gennem tolken Jakob Wolf narcisistisk gjalder Vi er designet! (s. 117). Hvorfor skal man som ateist, hvis man altså er det, forholde sig til påstande om en skabende gud? Og uanset om man er ateist, kristen eller noget helt tredje, hvis man blot ønsker at bruge biologien til at forstå hvordan de forskellige livsformer er opstået i naturen, 4

5 hvad skal man så med en teori, som blokerer for overhovedet at stille dette spørgsmål? Wolf understreger, at intelligent design teorien ikke siger noget om hvordan designeren gjorde, men dette opløftes til et generelt vilkår: Det ligger hinsides grænsen for vore erkendemuligheder (s. 99). Men dét er at blokere udforskningens veje. Det er direkte dræbende for den videnskabelige erkendelse a priori at afskære os fra forsøg på at forstå hvordan det, som ser designet ud, kunne opstå. Igen kommer syntesen mellem teologi og videnskab i sidste ende til at virke dogmatisk og på en tendentielt fundamentalistisk teologis betingelser. Da jeg diskuterede bogen med Jakob Wolf i DR s Deadline den 23/8 var det journalistens ønske forud for samtalen, at jeg ikke måtte fremstå som fundamentalistisk ateist, angiveligt for at undgå en forudsigelig debat. Der er et udbredt og sikkert velment ønske om på tolerant vis at give plads til troen på transcendente magter. Det transcendente ønskes endda accepteret som noget, der har konsekvenser på områder, der ellers anses for ikke-religiøse i et moderne samfund. Kristne videnskabsfolk har sagt, at de ikke kan leve som kristne om søndagen og forskere resten af ugens dage. Syntese ønskes. Men voksne mennesker må acceptere visse skel i et moderne samfunds værdisystemer, herunder skellet mellem politik, videnskab og religion. Ingen af disse områder skal diktere hinanden. Vi skal kunne rumme deres modsætninger. Det står enhver frit for religiøst at tro på de mest syrede ting, blot man ikke påtvinger andre denne tro. Synteser står altid i fare for at virke nivellerende på niveauer og værdisystemer, som historikeren Tove Elisabeth Kruse har påpeget i sin bog Helhedsvision og Videnskab. Det ideale ved videnskab er dens universalisme - at en videnskabelig påstand bedømmes efter upersonlige argumenter, saglige kriterier, og ikke efter om den er fremsat af en kristen eller muslim, mand eller kvinde, hvid eller farvet. Hvis teologi er en videnskab, vil Wolfs bog også bedømmes sagligt på dens teologi, desuagtet respekten for andre dele af Wolfs forfatterskab. Jeg er ikke selv teolog, men tillader jeg mig at tvivle på at bogen komer til at indlede et frugtbart teologisk forskningsprogram. Vi får se, det er på dens frugter teologien kendes. 5

J A K O B W O L F ROSENS RÅB I N T E L L I G E N T D E S I G N I N A T U R E N O P G Ø R M E D D A R W I N I S M E N

J A K O B W O L F ROSENS RÅB I N T E L L I G E N T D E S I G N I N A T U R E N O P G Ø R M E D D A R W I N I S M E N J A K O B W O L F ROSENS RÅB I N T E L L I G E N T D E S I G N I N A T U R E N O P G Ø R M E D D A R W I N I S M E N Rosens Råb Intelligent design i naturen Opgør med darwinismen JAKOB WOLF Forlaget ANIS

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Om min bog: Tro på tvivl

Om min bog: Tro på tvivl Om min bog: Tro på tvivl Universitetsavisens kronik, nr. 7/2009 Striden mellem det religiøse og det videnskabelige har altid fascineret mig. Og jeg tror i grunden, det var den konflikt, som oprindeligt

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Blind tilfældighed versus intelligent design Af John Nørgaard To konkurrerende hypoteser Den moderne naturvidenskab tog sin begyndelse for cirka 500 år siden. Store navne fra de første par hundrede år

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Forord...7. Udvikling uden Gud...11

Forord...7. Udvikling uden Gud...11 Indhold Forord...7 Udvikling uden Gud...11 Fire problemer for evolutionsteorien...17 1 Ingen makroevolution...18 2 Ingen fossile mellemformer...22 3 Ingen sammenhæng mellem tilfældige mutationer og evolution...28

Læs mere

Er mennesket Intelligent Design? Kompleksitet Er Darwins forklaring forældet?

Er mennesket Intelligent Design? Kompleksitet Er Darwins forklaring forældet? 1 Er mennesket Intelligent Design? Intelligent design er en teori som tager udgangspunkt i den videnskabelige forskning. Men den savner desværre den filosofiske dimension samt en forklaring på livets tilblivelse

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Antidarwinismens globale succes

Antidarwinismens globale succes Antidarwinismens globale succes Hans Henrik Hjermitslev Problemet med intelligent design som en videnskabelig teori er, at den for det første ikke kan efterprøves empirisk og for det andet, at den ikke

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

En ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således:

En ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således: En ny oplysningstid Det 21. århundrede bliver det århundrede, hvor bevidstheden kommer i fokus som den, der driver evolutionen fremad. Vi mennesker vil blive mere bevidste om vores eget kreative potentiale

Læs mere

Naturvidenskab og kristendom

Naturvidenskab og kristendom Naturvidenskab og kristendom Paul Gauguin (1897) www.pepke.dk Naturvidenskab og kristendom Program: To skabelsesberetninger To sammenstød (1543 og 1859) Ét langt samspil Sameksistens? I begyndelsen skabte

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

2. Indledning og beskrivelse af kursets indhold, og en kort samtale omkring forventninger instruktørens og deltagernes.

2. Indledning og beskrivelse af kursets indhold, og en kort samtale omkring forventninger instruktørens og deltagernes. Modul 2 Paradis Exit I begyndelsen skabte Gud en perfekt verden. Træerne bugnede af frugt, og alt var fryd og gammen. Men hvorfor er der så, så meget ondt i verden? Hvor kommer det fra? Fra Satan, Gud

Læs mere

INTELLIGENT DESIGN TRO ELLER VIDENSKAB?

INTELLIGENT DESIGN TRO ELLER VIDENSKAB? INTELLIGENT DESIGN TRO ELLER VIDENSKAB? Gruppe 11, hus 46.2, Det Humanistiske Basisstudie, Roskilde Universitetscenter ALEXANDER GULD RIIS HENRIK LÆRKE WITZKE JAKOB HANSEN JESPER ISKOV HOFFMEYER LASSE

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

- både McGrath og Robertson driver apologetik, trosforsvar, en kombination af defensiv og offensiv apologetik.

- både McGrath og Robertson driver apologetik, trosforsvar, en kombination af defensiv og offensiv apologetik. Den nye religionskritik VI David Robertson: The Dawkins Letters. Challenging Atheist Myths Vi noterer os undertitlen: Atheist Myths, som indikerer, at Dawkins og co ikke blot, som de selv vil mene, bygger

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

guddommeligt syn, hvor han, sammen med Jakob og Prædiken Sidste Søndag efter Helligtrekonger, 1. tekstrække, Matth. 17,1-9

guddommeligt syn, hvor han, sammen med Jakob og Prædiken Sidste Søndag efter Helligtrekonger, 1. tekstrække, Matth. 17,1-9 Prædiken Sidste Søndag efter Helligtrekonger, 1. tekstrække, Matth. 17,1-9 guddommeligt syn, hvor han, sammen med Jakob og Johannes hører at Jesus er Guds søn, foreslår han at det kunne være at man skulle

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Darwin of the Gaps. Af Jonathan Wells. Her følger et uddrag af Wells anmeldelse som den kan findes på http://www.discovery.

Darwin of the Gaps. Af Jonathan Wells. Her følger et uddrag af Wells anmeldelse som den kan findes på http://www.discovery. Darwin of the Gaps Bør kristne ikke være forsigtige med at kritisere Darwin? Tænk dog på hvor galt det før er gået hvor troens folk har villet blande sig i den videnskabelige diskussion. Af Jonathan Wells

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Lidt biologisk historik

Lidt biologisk historik Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

En lille fjer til fem dinoer

En lille fjer til fem dinoer En lille fjer til fem dinoer [En artikel der ikke blev plads til i ORIGOs diskussionstemanumre 131/132] Af Knud Aa. Back, pens. biologilærer, efter en idé i det svenske Genesis Tegning fra The mammals

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Tro og viden om Gud. 2011 Bjørn Standhart.. Alle rettigheder forbeholdes. Citat med tydelig kildeangivelse accepteres.

Tro og viden om Gud. 2011 Bjørn Standhart.. Alle rettigheder forbeholdes. Citat med tydelig kildeangivelse accepteres. Tro og viden om Gud 2011 Bjørn Standhart.. Alle rettigheder forbeholdes. Citat med tydelig kildeangivelse accepteres. Kan tro begribes og kan Guds eksistens bevises? Indledning I følgende redegørelse med

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 14/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx bib Hans Jørgen Madsen 3.biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Noget om ribben og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Af K. Aa. Back Har kvinder og mænd lige mange ribben? Ja, selvfølgelig! Hvordan kan man dog finde på at stille så tåbeligt

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Et nyt videnskabeligt. gennembrud. ophavsmand til disse både komplekse og hensigtsmæssige. Af Benjamin Wiker

Et nyt videnskabeligt. gennembrud. ophavsmand til disse både komplekse og hensigtsmæssige. Af Benjamin Wiker Et nyt videnskabeligt gennembrud Af Benjamin Wiker ophavsmand til disse både komplekse og hensigtsmæssige adfærdsmønstre - ifølge Thomas, De traditionelle darwinistiske synspunkter med hensyn til livets

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2.

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Version: 5-2-2009 Den videnskabelige genre en definition (s.21) Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere