Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Auning Kro Virksomhedsbesøg på Nørgaard Teknik A/S kl Dato: Torsdag den 11. december 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) Helle Plougmann (Løsgænger) Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Virksomhedsbesøg Dialogmøde med Produktionsskole Orientering om finanslovsaftale 2015 på arbejdsmarkedsområdet Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr ultimo november Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Godkendelse af kvalitetsstandard - Kontanthjælpsmodtagere over 30 år Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen...20 Bilagsoversigt...22 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Virksomhedsbesøg G01 14/113 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget er inviteret på virksomhedsbesøg hos Nørgaard Teknik A/S i Auning. Virksomheden har i en længere periode været virksomhedscenter, og har taget et stort socialt ansvar i forhold til at ansætte personer med andre udfordringer end ledighed. Der vil være en rundvisning på virksomheden, ligesom der bliver lejlighed til at drøfte, hvad det betyder for virksomheden og de ansatte, at Nørgaard Teknik A/S har været virksomhedscenter. Besøget finder sted fra kl Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at besøget tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde med Produktionsskole G01 14/9563 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget afholder dialogmøde med Produktionsskolen i Grenaa kl Fra Produktionsskolen deltager bestyrelsesformand Tom Bytoft, næstformand Frank Larsen samt forstander Ralf Søvik. Temaet for dialogmødet er det fremtidige samarbejde mellem Produktionsskolen i Grenaa, Jobcenter Norddjurs og UU-Djursland. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at drøftelsen på dialogmødet tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Drøftelsen taget til efterretning. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om finanslovsaftale 2015 på arbejdsmarkedsområdet S00 14/19389 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Regeringen har den 13. november 2014 indgået finanslovsaftale for 2015 med SF og Enhedslisten. KL har udarbejdet vedlagte notat om de nye elementer i finansloven, som har betydning for kommunerne. På arbejdsmarkedsområdet er der følgende initiativer: Ny midlertidig kontantydelse For jobsøgende bliver der indført en ny midlertidig kontantydelse, der betyder, at personer der har opbrugt retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse i 2015 vil være sikret offentlig forsørgelse i op til 3 år, hvorefter kontantydelsen gradvist udfases. Ydelsen udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere svarende til niveauet for arbejdsmarkedsydelse. For unge under 30 år bliver der en kontantydelse på ungesats svarende til kontanthjælp. Forbedrede vilkår for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, der blev indført i forbindelse med kontanthjælpsreformen, afskaffes gradvist. Ordningen udfases med halvvirkning i 2015 og fuld virkning fra og med Målrettede forbedringer for unge kontant- og uddannelsesmodtagere, blandt andet: afskaffelse af lavere forsørgersatser højere boligsikring til unge forsørgerpar 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget udvidelse af særlig støtte til unge under 30 år afskaffelse af modregning af lejeindtægter for modtagere af kontant- og uddannelseshjælp Som følge af de nye forbedringer afskaffes ordning om midlertidig huslejehjælp, da målgruppen for denne ordning svarer til målgruppen for de nye initiativer. Social dumping I kommunalt regi skal udbredelsen af arbejdsklausuler i kommuner styrkes. I Norddjurs Kommune er der allerede indarbejdet arbejdsklausuler i kommunens indkøbspolitik. Økonomiske konsekvenser På baggrund af finansloven forventes udgifterne til forsørgelse og andre støtteforanstaltninger at stige. Udgifterne kompenseres via budgetgarantien. Stigningen er ikke indarbejdet i budget Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Notat fra KL som opsummerer finansloven 2015.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Orienteringen taget til efterretning. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr ultimo november S00 14/3692 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo november viser, at der forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. ekskl. overførte midler. På baggrund af kommunalbestyrelsens godkendelse af overførselssagen er budgettet blevet forhøjet med 0,9 mio. kr. Overførslen er placeret under hhv. Jobcenter Norddjurs med 0,2 mio. kr. og UU-Djursland med 0,7 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug af overførte midler på 0,2 mio. kr. på UU-Djursland. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug skyldes: UU-Djursland: Der forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. heraf mindreforbrug på overførte midler på 0,2 mio. kr. som vedrører projekter, der fortsætter i Hele afvigelsen ønskes overført til 2015 Opmærksomhedspunkter: Budgetopfølgningen er lavet under forudsætning af, at Kommunalbestyrelsen den 9. december vedtager at lægge 40 mio. kr. i kassen, hvilket er blevet behandlet af Økonomiudvalget. Selvom der er et mindreforbrug på området i forhold til det oprindelige budget, så har alle borgere fået de ydelser, som de har krav på. Mindreforbruget er et udtryk 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget for, at det forventede antal af borgere på forsørgelse har været budgetteret for højt, i forhold til det faktiske antal. Budgetopfølgningen er lavet på baggrund af tal trukket den 3. december På dette tidspunkt er tallene rimeligt sikre, men i princippet kan der ske ændringer indtil den 5. december Denne måneds deadline gør imidlertid, at det har været nødvendigt at trække tallene allerede den 3. december 2014, hvorfor der kan være en vis usikkerhed omkring tallene. Det er imidlertid vurderingen, at tallene i meget høj grad er korrekte. Det gælder dog ikke for tallene vedr. servicejob, seniorjob og forsikrede ledige. Disse tal er endnu ikke blevet opdateret, og for disse områder gælder det, at budgetopfølgningen ikke er opdateret i forhold til sidste måneds budgetopfølgning. Størstedelen af udgifter på arbejdsmarkedsområdet dækkes af en budgetgaranti, som sikrer kommunerne under ét for stigninger og fald i de budgetgaranterede udgifter. Falder kommunernes samlede udgifter i 2014, kan der derfor blive tale om en negativ efterregulering af kommunens bloktilskud og beskæftigelsestilskud. I juli 2014 blev Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud midtvejsreguleret med 2,4 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 483,6 483,2-0,4 Overførte driftsmidler 0,9 0,6-0,2 Drift i alt 484,5 483,9-0,6 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at budgetopfølgningen pr. ultimo november 2014 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr ultimo november /14 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Budgetopfølgningen taget til efterretning. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet G01 14/114 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets område foretages opfølgning på indsatsområder i Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske indsatsområder (Beskæftigelsesplan 2014 hhv. ministermål og Norddjurs Kommunes egne mål) Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Øvrige indsatsområder Nedenfor følger en status på de enkelte indsatsområder: Indsatsområde 1- Flere unge skal have uddannelse Opfølgning sker på baggrund af tal fra jobindsats.dk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). STAR har i august oplyst, at måleenheden (uddannelsesgraden) ikke længere fungerer som ministermål, og at målet derfor ikke opdateres. Målet vil blive erstattet med en ny ministermåling, som viser unges overgang fra ydelse til uddannelse. Denne måling er endnu ikke offentliggjort. Forvaltningen har derfor udarbejdet en alternativ opgørelse, som viser at 10,1 pct. i aldersgruppen år i 2013 overgik til SU umiddelbart efter at have modtaget enten kontanthjælp eller a-dagpenge. Tallet er formentlig undervurderet, idet der i aldersgruppen også indgår personer, som allerede har afsluttet uddannelse. Indsatsområde 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Tallene fra jobindsats.dk viser, at tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune i perioden november 2013 til oktober 2014 har været 38 personer. Antallet er dermed lavere end Norddjurs Kommunes kvote for nytilkendelser af førtidspension for 2014 på 57. Tallet i jobindsats er ikke blevet opdateret siden sidste opfølgning. Indsatsområde 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes De seneste tal fra jobindsats er fra oktober 2014, som viser 151 langtidsledige personer. Måltallet for 2014 er 271 langtidsledige personer. Da målsætningen har taget udgangspunkt i tallene fra 2012, og da der har været en gunstig udvikling siden, så er målsætningen på nuværende tidspunkt opfyldt. Der arbejdes fortsat på at nedbringe langtidsledigheden yderligere. Indsatsområde 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Seneste tal fra jobindsats dækker perioden januar til december 2013 og viser, at Norddjurs Kommune med en samarbejdsgrad på 44,5 i 2013 ligger en del over målsætningen om en samarbejdsgrad på 25,0 for Der foreligger fortsat ingen tal for 2014 i jobindsats.dk. Indsatsområde 5 - Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Seneste tal for 2014 viser, at antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger ligger på hhv. 95 og 99 afhængigt af opgørelsesmetode. Opgjort som antal sager ligger antallet på 95 over målsætningen på 85. Opgjort som fuldtidspersoner fra januar til november så ligger tallet på 99 ligeledes over målsætning for hele 2014 på 90 helårspersoner. Det har ikke været muligt at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger. Det skyldes for det første, at lovgivningen her forlænger sygedagpenge for borgere, der ønskede førtidspension på det foreliggende grundlag. Dette er gjort forud for iværksættelse af sygedagpengereformen og ændringen af lovgivningen pr. 1. juli For det andet er der fra 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget juli 2014 indført en ny og mere lempelig forlængelsesregel for borgere med livstruende sygdomme. Indsatsområde 6 - Udvidet indsats rettet mod flere jobrotationsforløb Opgørelse pr. december 2014 viser, at der er bevilget rotationsforløb svarende til 46,9 fuldtidsvikarstillinger i Antallet ligger dermed over målsætningen for 2014 på 40,5 fuldtidsstillinger. Indsatsområde 7 - Helhedsorienteret kontrol (HOK) Det samlede besparelsesmål for 2014 HOK-indsatsen udgør i ,660 mio. kr. Målsætningen er opjusteret i forhold til 2013, idet indsatsen i 2014 er blevet styrket. Den kommunale besparelse pr. november udgør 1,527 mio. kr. og det forventes at besparelsesmålet for hele 2014 nås. Opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol viser endvidere, at der fra 1. til 3. kvartal 2014 har været i alt 122 sager, hvoraf 51 er afsluttet. Heraf har 28 sager giver anledning til krav om tilbagebetaling af ydelse og/eller stop for udbetaling af ydelse. Indsatsområde 8 - EGU elever Med baggrund i den ændrede lovgivning for erhvervsskolerne har UU-Djursland iværksat en analyse af området for at vurdere behovet for yderligere EGU-elever. Analysen har været forelagt arbejdsmarkedsudvalget i september Arbejdsmarkedsudvalget har vurderet, at det nuværende antal på 25 EGU-elever fastholdes i Antallet revurderes til budget 2016 Indsatsområde 9 - En indgang til kommunen for unge Arbejdsmarkedsudvalget har på mødet d. 28. august 2014 behandlet forvaltningens forslag om en ungdomsorienteret indgang til Norddjurs Kommune. Udvalget har godkendt forslaget og sendt det i høring hos de lokale MEDudvalg i Jobcenteret og UU-Djursland, Handicaprådet, Integrationsrådet, Ungdomsrådet, uddannelsesinstitutionerne i kommunen, børne- og ungdomsudvalget samt voksen- og plejeudvalget. Sagen er behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 11. november 2014 og i Kommunalbestyrelsen d. 18. november

13 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser I budget 2014 er indregnet besparelser som følge af de politiske omprioriteringer. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at opfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Opfølgning på indsatsområder på AU pr december /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Orienteringen taget til efterretning. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af kvalitetsstandard - Kontanthjælpsmodtagere over 30 år P23 14/7260 Åben sag Sagsgang: AU, Høring, AU, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til en kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune. Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget og i kommunalbestyrelsen) for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. I indsatsen er de overordnede værdier, at borgeren er i centrum for sagsbehandlingen, og målet for alle kontanthjælpsmodtagere er, at de skal være helt eller delvis selvforsørget. Der er fokus på hurtigst mulige vej til job, og udgangspunktet er, at den enkeltes ønsker og forudsætninger indgår i forhold til arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedsområdet vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med forvaltningens medarbejdere. Forslaget til kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år er i høj grad bestemt af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og Lov om aktiv socialpolitik (LAS). Således er en stor del af de beskrevne regler og standarder centralt fastsat af folketinget og står direkte i lovene og bekendtgørelserne. Norddjurs kommune har dog valgt at sætte sit eget præg på sagsbehandlingen ved en tidlig indsats, som betyder, at der tages kontakt til kontanthjælpsmodtagerne hurtigere og oftere, end det er fastsat via lovgivningen. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Den tidlige indsats og virksomhedsrettede som Norddjurs Kommune hidtil har gennemført i forhold til kontanthjælpsmodtagerne kan opsummeres således: Den første kontakt Norddjurs Kommune vælger at holde den første samtale samme dag, som borgeren henvender sig. I det tilfælde, at der er mange henvendelser samtidig, vil der blive aftalt et tidspunkt for en samtale inden for den lovgivningsmæssige frist på en uge. Hurtig sagsbehandling Sagsbehandleren vil allerede ved første samtale bede borgeren uddybe baggrunden for henvendelsen og ønske om at søge kontanthjælp. Der spørges ind til baggrunde for ansøgningen om kontanthjælp, samt til borgerens uddannelsesmæssige baggrund, og erhvervs- og arbejdsmarkedserfaring mv. Dette sikrer borgeren den bedste hjælp og vejledning allerede fra første møde med kommunen. Tidligere og flere samtaler til de aktivitetsparate De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får samme tidlige indsats som de jobparate i form af afholdelse af mindst 2 samtaler (ud over den første samtale) inden for de første tre kalendermåneder fra første henvendelse. Tidlige tilbud Norddjurs Kommune stiller sit virksomhedsnetværk og åbne muligheder til rådighed for de ledige så tidligt som muligt. For de aktivitetsparate er første tilbud fremrykket, således at der allerede efter første samtale kan afgives et tilbud om virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering. Endvidere har Norddjurs Kommune besluttet, at en aktivitetsparat skal tilbydes mentorstøtte hurtigst muligt, hvis det skønnes at være det rette tilbud for borgeren. Virksomhedsrettet indsats 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Ud over den tidlige indsats har Norddjurs Kommune også prioriteret den virksomhedsrettede indsats, og derfor fremrykkes de virksomhedsrettede tilbud, som både de aktivitetsparate og jobparate har mulighed for at deltage i efter det første tilbud er afsluttet. De ovennævnte indsatser er indarbejdet i forslaget til kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Forslaget har været sendt i høring til lokal MED-udvalg for Jobcentret, Integrationsrådet, Handicaprådet og LBR (det lokale beskæftigelsesråd). Der er modtaget høringssvar fra Handicaprådet, Integrationsrådet, LO s repræsentanter i LBR samt medarbejderne i lokal MED-udvalg for Jobcentret. Høringssvar fra LO har givet anledning til følgende ændringer: I indledningen tilføjes Der skal i sagsbehandlingen være øje for indsatser, der kan sikre en varig beskæftigelse. I afsnit om Borgerrådgiver er tilføjet Der er også mulighed for at tage andre med som bisidder, f.eks. en god ven, en repræsentant fra en faglig organisation eller en advokat. I høringssvar fra Handicaprådet foreslås, at der tilføjes en plan for evaluering af arbejdet inden for området beskrevet i kvalitetsstandarden. Dette er ikke indarbejdet i kvalitetsstandarden. Det foreslås, at arbejdsmarkedsudvalget drøfter, hvorledes en evaluering af alle kvalitetstandarderne skal foregå samt tidshorisonten herfor. Høringssvar fra medarbejderne i lokal MED-udvalg for Jobcentret er positivt i forhold til udarbejdelse af kvalitetsstandarder på arbejdsmarkedsområdet. Der bliver dog peget på de ressourcemæssige udfordringer, når der skal implementeres nye arbejdsgange og reformer på voksenteamets område. Høringssvar fra Integrationsrådet har ikke givet anledning til ændringer i kvalitetsstandarden. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år godkendes. Bilag: 1 Åben Høringssvar fra LO vedr. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. 2 Åben Høringssvar fra handicaprådet vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år 3 Åben Høringssvar fra integrationsrådet vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.pdf 4 Åben Høringssvar fra medarbejderne i lokal MED udvalg i Jobcentret vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.pdf 5 Åben Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune.pdf / / / / /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år og sender den videre til Kommunalbestyrelsens behandling. Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen tilbagesendes til fornyet behandling i arbejdsmarkedsudvalget. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget udsætter behandlingen af kvalitetsstandarden, til der er vedtaget en ny arbejdsmarkedspolitik og der er truffet beslutning om organisering af arbejdsmarkedsområdet i forlængelse af vedtagelse af handlingsplanen med de 5 indsatsområder. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der skal være en mere helhedsorienteret 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget tilgang til borgerne og at det skal indgå, hvordan vi bedst løser opgaver med psykisk sårbare borgere. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Nyt fra LBR G01 14/115 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). LBR har den 2. december 2014 holdt afsluttende møde, idet LBR med baggrund i beskæftigelsesreformen nedlægges pr. 31. december LBR har besluttet at anvende restmidler fra deres pulje til, at unge i Norddjurs Kommune kan besøge SKILLS udstilling i København. På mødet blev forvaltningens forslag til et fremtidigt samarbejde med arbejdsmarkedets interessenter - Norddjurs Beskæftigelsesråd (NBR) fremlagt. LBR var positive overfor forslaget og anbefaler, at forslaget bliver vedtaget. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Orienteringen taget til efterretning. 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for G01 14/113 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet forslag til arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for I forslaget er indarbejdet behandling af omprioriteringsforslag for budget 2015 samt kvalitetsstandarder inden for arbejdsmarkedsudvalgets område. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Udkast til arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2015.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget foreslog, at temamøde med arbejdsmarkedets interessenter den 23. juni 2015 flyttes til 24. juni 2015 om eftermiddagen. Med denne ændring godkendes arbejdsplan for

21 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 14/117 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: KVIK slutevaluering Praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Status på ungdomsorienteret indgang Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Slutevaluering af KVIK - koordineret virksomhedsrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere, matchgruppe 2 og 3.pdf 2 Åben Praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams.pdf / /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Orienteringen taget til efterretning. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen G01 14/119 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 7. november til 2. december 2014 kommet i alt 30 sager tilbage fra behandling i Ankestyrelsen. Resultatet af behandlingen er følgende: 18 sager er stadfæstet 3 sager er ændret o o o 1 sag, hvor borgeren ikke kan trækkes i kontanthjælp for udeblivelse i 4 dage. 1 sag, hvor retten til sygedagpenge forlænges efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen 1 sag, hvor fradrag i kontanthjælp på 10 dage ikke kan foretages 5 sager er hjemvist o o o o o 1 sag, hvor kommunen bliver bedt om at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del forud for en revalidering 1 sag, hvor kommunen skal foretage en vurdering af de økonomiske forhold forud for tilkendelse af brøkpension 1 sag, hvor kommunen skal give borgeren mulighed for at afholde udgifter til tandlægebehandling over en periode, så udgiften ikke skal afholdes på en gang 1 sag, hvor kommunen skal vurdere, om der kan ydes pensionstillæg til tandbehandling med baggrund i borgerens bemærkninger til afgørelsen 1 sag, hvor kommunen skal belyse sagen om ansøgning om hjælp til tandbehandling 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget sag, som er stadfæstet og hjemvist. Ankestyrelsen stadfæster kommunens afgørelse om størrelsen af helbredstillægget, men hjemviser sagen, for at kommunen skal træffe en ny afgørelse om egenbetalingen til briller 1 sag er afvist. Klage er bortfaldet, idet borgeren har fået forlænget sygedagpenge i forbindelse med ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag. 1 sag er ikke behandlet, da klagefristen ikke er overholdt 1 sag er fastholdt ændring, hvor borgeren har ret til supplerende kontanthjælp til barselsdagpenge Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Orienteringen taget til efterretning. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 3. Orientering om finanslovsaftale 2015 på arbejdsmarkedsområdet 1. Notat fra KL som opsummerer finansloven 2015.pdf (159084/14) 4. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr ultimo november Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr ultimo november (161169/14) 5. Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Opfølgning på indsatsområder på AU pr december 2014 (160711/14) 6. Godkendelse af kvalitetsstandard - Kontanthjælpsmodtagere over 30 år 1. Høringssvar fra LO vedr. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. (131599/14) 2. Høringssvar fra handicaprådet vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år (118039/14) 3. Høringssvar fra integrationsrådet vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.pdf (133869/14) 4. Høringssvar fra medarbejderne i lokal MED udvalg i Jobcentret vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.pdf (133953/14) 5. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune.pdf (143509/14) 8. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Udkast til arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2015.pdf (161725/14) 9. Gensidig orientering 1. Slutevaluering af KVIK - koordineret virksomhedsrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere, matchgruppe 2 og 3.pdf (151774/14) 2. Praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams.pdf (158971/14) 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) 23

26 Bilag: 3.1. Notat fra KL som opsummerer finansloven 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 11. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

27 NOTAT Finanslov 2015 Regeringen har den 13. november indgået finanslovsaftale for 2015 med SF og Enhedslisten. Finansloven indeholder nye initiativer for i alt mio. kr. i Centrale nye elementer i finansloven: En pulje på 250 mio. kr. årligt i til pædagogisk personale i dagtilbuddene Klippekort til hjemmehjælp 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. i En pulje på 250 mio. kr. i 2015 til modtagelse af flygtninge i kommunerne Sundhedsaftale på 6,5 mia. kr. over fire år. Aftale om udviklingsbistand Øget fradrag for fagforeningskontingent 1,6 mia. kr. fra til grøn omstilling, klimatiltag og ny letbane i Aalborg. Fuld afskaffelse af gensidig forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere Den 13. november 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/6 Nedenfor beskrives de nye elementer, som har kommunal betydning. Klippekort ældre: Regeringen, SF og Enhedslisten afsætter en pulje på 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. i årene frem til et klippekort til hjemmehjælp til de svageste ældre. Ordningen giver de svageste hjemmehjælpsmodtagere mindst en halv times hjemmehjælp om ugen, som de selv kan bestemme over. Hjælpen kan deles op i mindre aktiviteter, eller spares op til aktiviteter, der tager længere tid. De ældre kan fx bruge klippekortet til hjælp til madlavning, indkøb eller ledsagelse til fx museumsbesøg eller tur i svømmehal.

28 Ordningen er en udbredelse af den model, som Københavns Kommune har tilbudt deres svageste hjemmehjælpsmodtagere, som en del af udmøntningen af ældremilliarden. Regeringen, SF og Enhedslisten forventer, at ordningen vil komme ældre borgere til gavn. Det svarer til cirka hver tiende hjemmehjælpsmodtager. Det vil være op til den enkelte kommune som led i sin visitation at afgrænse målgruppen for ordningen lokalt. Midlerne udmøntes i 2015 og 2016 gennem ansøgningspuljer. Den enkelte kommunes andel af midler er forhåndsreserveret på baggrund af en demografisk nøgle for udgiftsbehovet. Kommunerne skal ansøge om at få del i midlerne og skal i den sammenhæng forpligte sig til at anvende midlerne til en klippekortmodel. Fra 2017 og frem overgår midlerne til det kommunale bloktilskud. 1 mia. kr. til pædagogisk personale over 4 år: Som en del af finanslovsen for 2015 er regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten enige om at afsætte 250 mio. kr. årligt, svarende til i alt 1 mia. kr. i perioden til et løft af dagtilbudsområdet. Der er tale om permanente midler og et varigt løft af dagtilbudsområdet. Midlerne skal anvendes til at ansætte mere pædagogisk personale i daginstitutioner og dagplejen. I dagplejen kan midlerne bl.a. målrettes bedre vikardækning og øget pædagogisk sparring. Med baggrund i den nuværende sammensætning af pædagogisk personale i dagtilbud estimeres et løft på 250 mio. kr. isoleret set at kunne give en stigning i det pædagogiske personale på ca. 530 årsværk, hvilket vil sige, at kommunerne i gennemsnit kan ansøge om at ansætte 5,4 pædagog eller 15 procent af en pædagog pr. daginstitution. Midlerne vil i 2015 og 2016 blive udmøntet gennem en ansøgningspulje. Den enkelte kommunes andel af midlerne forhåndsreserveres på baggrund af antallet af 0-5 årige. Fra 2017 overgår midlerne permanent til kommunernes bloktilskud. Det fremgår af aftalen, at kommunerne i deres ansøgning forpligter sig til at anvende midlerne i overensstemmelse med puljens formål. Derfor skal kommunerne efterfølgende dokumentere, at midlerne er anvendt til flere ansatte på dagtilbudsområdet via et revisorpåtegnet regnskab for 2015 og

29 Generelle kommentarer til initiativer på ældre- og dagtilbudsområdet Det er prisværdigt, at regeringen og forligspartierne med finansloven vil styrke den borgernære velfærd i kommunerne. Men det er stærkt beklageligt, at det sker i form af bureaukratiske puljer med ansøgninger og opfølgninger på dagtilbuds- og ældreområdet, da det spilder penge på bureaukrati og papirarbejde, som i stedet kunne være brugt på den enkelte borger. Kommunerne er heller ikke tilhængere af øremærkede tilskud til specifikke formål - det fjerner mulighederne for at levere servicen fleksibelt og målrettet. Det er kommunerne, der er tættest på borgerne, og de kan derfor bedst prioritere ressourcerne i overensstemmelse med lokale forudsætninger og konkrete behov. Sundhedsaftalen: Regeringen, SF og Enhedslisten afsætter samlet over de næste fire år i alt 6,5 mia. kr. til sundhedsområdet. Hovedvægten er lagt på en styrket almen praksis, bl.a. ift. tidlig opsporing af kronisk sygdom og kræft, en styrket kræftbehandling, ældre medicinske patienter samt sårbare grupper. 5 mia. kr. er målrettet regeringens sundhedsstrategi. 1,5 mia. kr. er prioriteret til konkrete indsatsområder. Nedenfor er fremhævet de områder, der direkte berører kommunerne. 100 mio. kr. årligt fra 2017 til styrket indsats mod overbelægning Regeringen, SF og Enhedslisten afsætter en pulje på 75 mio. kr. i 2016 og 100 mio. kr. årligt fra 2017 til at styrke den kommunale forebyggelsesindsats med særlig fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper. Der gennemføres i 2015 en undersøgelse af evidens og effekt af den kommunale forebyggelsesindsats. Denne danner grundlag for udmøntning af midlerne mio. kr. årligt i til styrket tidlig indsats over for sårbare familier Regeringen, SF og Enhedslisten afsætter i 2016 og mio. kr. årligt og i mio. kr. til styrket sundhedsplejeindsats overfor børn af udsatte og sårbare forældre. Midlerne skal mindske ulighed i sundhed og negativ social arv. Midlerne kan anvendes til at understøtte opsøgende indsats fra sundhedsplejen til børn i 3-års alderen, samt bedre samarbejde mellem den kommunale sundhedspleje og den regionale svangre omsorg. 68 mio. kr. i 2016 og 63 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til en ekstra forebyggelsesindsats Regeringen, SF og Enhedslisten afsætter en pulje på 68 mio. kr. i 2016 og 63 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til borgerrettet forebyggelse. Udmøntningen sker i foråret 2015 på baggrund af oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Midlerne skal understøtte en mere ensartet og 3

30 vidensbaseret borgerrettet forebyggelsesindsats fx indsatser vedr. kost, motion, alkohol, selvmord, rygning og seksuel sundhed i forhold til unge, samt stofmisbrugere. Bedre tandsundhed til udsatte Regeringen og Enhedslisten afsatte i finansloven for mio. kr. årligt til styrkelse af tandplejen for kontanthjælpsmodtagere. Rammen er ikke udnyttet. Ankestyrelsen har gennemført en analyse af området. På baggrund af denne vil justeringer af ordningen blive drøftet. Den økonomiske ramme vil være uændret. Generelle kommentarer til sundhedsaftalen Det er positivt, at der afsættes midler til den forebyggende indsats som kommunerne har ansvaret for både generelt og specielt ift. de ældre medicinske patienter. Ligesom der er fokus på udsatte grupper. Det er endvidere positivt, at der i finansloven ikke alene fokuseres på behandling, men også forebyggelse. Til gengæld er det beklageligt, at midlerne først udmøntes i 2016 og uhensigtsmæssigt, at en del af udmøntningen sker i puljer, der medfører unødigt bureaukrati. 250 mio. kr. til modtagelse af flygtninge Der er afsat en pulje på 250 mio. kr. til kommunerne med henblik at understøtte tiltag i forbindelse med kommunernes modtagelse af flygtninge i 2015 som følge af den ekstraordinære situation på området. Regeringen vil drøfte udmøntningen af puljen med kommunerne. Det er positivt, at regeringen har lyttet til de bekymringer, som KL har fremført. Det forventes, at KL kan få stor indflydelse på, hvad pengene skal bruges til og KL ser frem til at drøfte med regeringen, om de afsatte midler rækker. Boligaftale Regeringen, SF og Enhedslisten giver med en ændring af planloven kommunerne ret til at øremærke op til 25 pct. af de kommende nyudlagte byggegrunde til byggeri af almene boliger. Desuden åbnes der for, via en ændring af almenboligloven, at kommunerne kan give de almennyttige boligselskaber 50-årige rentefrie lån for i alt 500 mio. kr. til at opkøbe byggegrunde for i byer med få ledige almene boliger og stor forventet befolkningsvækst. Med finansloven kommer der mere fleksible regler, så det bliver lettere at opføre billige, almene boliger. Det kan være et nyttigt redskab i bestræbelserne på at skaffe blandede boligområder specielt i de større byer, og det har KL efterspurgt. KL har lagt dette ønske om at kunne lave billige, almene boliger frem i vores katalog med eksempler på ting i planloven, der bør ændres. I dette katalog er der også eksempler 4

31 fra udkantsområderne, hvor man er udfordret af fraflytning og faldende beskæftigelse. Kommunerne oplever her, at rammerne omkring den fysiske planlægning i en række konkrete tilfælde udgør en barriere for vækstinitiativer. KL har derfor aftalt med regeringen, at der skal ses nærmere på rammerne for kommunernes fysiske planlægning, herunder planloven og udmøntningen af planloven. Det sker aktuelt i et udvalgsarbejde imellem en række ministerier og KL. Miljøaftale Regeringen, SF og Enhedslisten er enige om at afsætte en mia. kr. til grøn omstilling over de næste 4 år. Dette omfatter bl.a. 106,5 mio. kr. yderligere til realisering af regeringens Naturplan Danmark, hvor kommunerne har en central rolle. Midlerne skal gå til en artsportal, skovrejsning og en forstærket indsats i ådale. Det er endnu uklart, hvordan midlerne fordeles. Arbejdsmarkedsområdet Ny midlertidig kontantydelse Der indføres en ny midlertidig kontantydelse for jobsøgende, der har opbrugt retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere svarende til ydelsesniveauet for arbejdsmarkedsydelse. Unge under 30 år stilles på samme måde som i kontanthjælpssystemet og modtager kontantydelse på ungesats. Kontantydelsen sikrer, at personer der opbruger retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse i 2015 vil være sikret offentlig forsørgelse i op til tre år. Herefter udfases kontantydelsen gradvist. Det forventes, at den nye kontantydelse finansierers via budgetgarantien modsat den nuværende arbejdsmarkedsydelse, der finansieres via beskæftigelsestilskuddet. Der afsættes i alt 610 mio. kr. i 2015, 330 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. i 2017 til initiativet. Forbedrede vilkår for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere Der afsættes 295 mio. kr. i 2015 og 565 mio. kr. i 2016 og årene herefter til afskaffelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, som blev indført i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Dvs. at ordningen udfases med halvvirkning i 2015 og fuld virkning fra 2016 og frem. Der afsættes 51 mio. kr. årligt i og 76 mio. kr. i 2018 og frem til målrettede forbedringer for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Forbedringerne inkluderer bl.a. afskaffelse af lavere forsørgersatser samt højere boligsikring til unge forsørgerpar. Særlig støtte til unge under 30 år udvides, og som konsekvens heraf afskaffes ordningen om midlertidig huslejehjælp, som blev indført som følge af kontanthjælpsreformen, idet der vil være et væsentligt sammenfald i målgrupperne for de to ordninger. 5

32 Slutteligt afskaffes modregning af lejeindtægter for modtagere af kontantog uddannelseshjælp. Det bliver således muligt at nedbringe boligudgifter ved at udleje/fremleje til en logerende, uden at lejeindtægten fradrages i kontant- eller uddannelseshjælpen. Arbejdsmiljø Der afsættes knap 200 mio. kr. til bedre arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsskader. Arbejdsmiljøindsatserne skal bidrage til at forebygge nedslidning, arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og sikre mere inklusion på arbejdsmarkedet. Det er af aftaleteksten svært at vurdere betydningen for kommunerne som arbejdsgivere. Social dumping Der afsættes 120 mio. kr. til en styrket indsats mod social dumping. I kommunalt regi skal udbredelsen af arbejdsklausuler i kommuner styrkes. Der er ikke sat penge af til dette initiativ. Styrket indsats for inklusion i folkeskolen Regeringen, SF og Enhedslisten er med finansloven enige om, at styrke den igangværende indsats for at øge inklusionen med en pulje på 25 mio. kr. årligt i Kommunerne kan søge om midler fra puljen til at frigøre specialpædagogiske lærerressourcer, så de kan rådgive og give faglig sparring til andre lærere med henblik på at sikre en bedre overgang til styrket inklusion klasseværelserne. Midlerne skal supplere kommunernes igangværende inklusionsindsats. Socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Med finanslovsaftalen er det aftalt, at der indføres et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne. Derudover kommer der et øget geografisk tilskud til skoler i udkantsområder. Det sociale taxameter vil give skoler med mange frafaldstruede elever bedre muligheder for at iværksætte målrettede indsatser - for eksempel mentorordninger og styrket undervisningsdifferentiering. Letbane i Aalborg Regeringen, SF og Enhedslisten afsætter 830 mio. kr. til en letbane i Aalborg. Byggeriet af letbanen begynder i 2015 og ventes afsluttet i

33 Bilag: 4.1. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr ultimo november Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 11. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

34 Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 483,6 483,2-0,4 Overførte driftsmidler 0,9 0,6-0,2 Drift i alt 484,5 483,9-0,6 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Arbejdsmarkedsudvalget udvikling i budget 2014 Oprindeligt (Mio. kr.) budget Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo november 2014 for Arbejdsmarkedsudvalget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 523,3-39,7 483,6 I denne budgetopfølgning for Arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo november tages der udgangspunkt i et korrigeret budget, hvor 40 mio. kr. er lagt i kassen. Dette er blevet behandlet af Økonomiudvalget på mødet den 2. december 2014, og det forventes, at Kommunalbestyrelsen vedtager at lægge de 40 mio. kr. i kassen på mødet den 9. december Det betyder, at det korrigerede budget er anderledes end de forrige budgetopfølgninger, hvilket gælder for såvel budgettal som aktivitetstal. Som undtagelse herfra fremgår i graferne det oprindeligt forventede antal fuldtidspersoner som sammenligningsgrundlag. Der forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 0,6 mio. kr., som vedrører UU Djursland, og som ønskes overført til Af de 0,6 mio. kr. er 0,2 mio. kr. overførte driftsmidler. Selvom der er et mindreforbrug på området i forhold til det oprindelige budget, så har alle borgere fået de ydelser, som de har krav på. Mindreforbruget er et udtryk for, at det forventede antal af borgere på forsørgelse har været budgetteret for højt, i forhold til det faktiske antal. Til grund for budgetopfølgning er lagt dels forbruget samt aktivitetstal for januar til november 2014 dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af På nuværende tidspunkt mangler de opdaterede aktivitetstal på enkelte områder (servicejob, seniorjob og forsikrede ledige i kommunalt løntilskud). For disse områder gælder det, at opfølgningen ikke er opdateret i forhold til sidste måneds budgetopfølgning. For de øvrige tal gælder det, at de er trukket den 3. december På det tidspunkt er tallene rimeligt sikre, men i princippet kan der ske ændrin- 1

35 ger indtil den 5. december Denne måneds deadline gør imidlertid, at det har været nødvendigt at trække tallene allerede den 3. december 2014, hvorfor der kan være en vis usikkerhed omkring tallene. Det er imidlertid vurderingen, at tallene i meget høj grad er korrekte. Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af A-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntilskud til ledige. Derudover afholdes udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats samt øvrige arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Endvidere kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Arbejdsmarkedsudvalget fordeling på områder Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2014 Forbrug ultimo nov 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelser ekskl. forbrug af overførsler* (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs 466,6 401,2 466,6 0,0 Montagen 1,3 1,4 1,3 0,0 Hjælpemiddeldepot 2,3 2,0 2,3 0,0 Seniorjob 7,2 6,3 7,2 0,0 UU-Djursland 5,2 4,0 4,8-0,4 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,5 0,9 0,0 I alt 483,6 415,3 483,2-0,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Arbejdsmarkedsudvalgets forbrug af overførsler (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland I alt Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,2 0,0 0,7 0,5 0,2 0,9 0,6 0,2 2

36 Udvikling i alle målgrupper Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidender og forrevalidender, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal fuldtidspersoner. Aktiviteten opgøres som antal fuldtidspersoner pr. måned. Fuldtidsperson opgøres ved at dele samlet varighed på ydelsen i en måned med månedens samlede varighed. Modtager en person f.eks. ydelse i halvdelen af måneden vil personen tælle som en halv fuldtidsperson. En fuldtidsperson kan dermed dække flere forløb/unikke personer i samme periode Borgere i forsørgelse fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Antallet af borgere i forsørgelse har været faldende i det meste af 2014 og ligger i november på fuldtidspersoner. Gennemsnitligt for perioden januar til november har der været fuldtidspersoner i forsørgelse. 3

37 Jobcenter området Jobcentrets område omfatter dels forsørgelsesydelser dels udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats herunder driftsudgifter til bl.a. arbejdsmarkedsforanstaltninger, som servicejobordningen, løntilskud til forsikrede ledige i kommunen mv. Jobcenter Norddjurs administrative udgifter henhører under økonomiudvalget. Der forventes i denne budgetopfølgning ikke nogen afvigelser på jobcenter-området. I det følgende beskrives de enkelte jobcenter områder. Først gives en status på forsørgelsesydelser herefter på indsats- og driftsudgifterne. Forsørgelsesydelser Forsikrede ledige Forsikrede ledige fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal fuldtidspersoner i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 ledighedsuger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. Forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 79,5 79,5 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

38 Gennemsnitligt for perioden januar til november har der været 977 fuldtidspersoner på A- dagpenge. Antallet af forsikrede ledige vil typisk falde i sommerhalvåret, men stige i løbet af efteråret. Denne stigning har endnu ikke fundet sted, og det er således uklart, hvorvidt og i hvilket omfang denne stigning vil ske i antallet af forsikrede ledige på dagpenge i december. På nuværende tidspunkt forventes en stigning i antallet af forsikrede ledige, således at der for hele 2014 forventes 982 helårspersoner. Der forventes ingen afvigelser. Området for de forsikrede ledige finansieres af beskæftigelsestilskuddet, som efterreguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter for En faldende udgift kan derfor give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Ved midtvejsreguleringen primo juli blev kommunens beskæftigelsestilskud nedsat med 2,4 mio. kr. Der kan forventes en yderligere nedsættelse, såfremt de øvrige kommuner i Østjylland har lavere udgifter i 2014 end forudsat ved midtvejsreguleringen. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Regeringen og Enhedslisten indgik i maj 2013 en aftale om en ny indfasning af dagpengereformen indeholdende to elementer. For det første en forlængelse af den særlige uddannelsesordning, hvilket betyder, at der har været personer på ordningen i 2014 og dermed afløbsudgifter. Ordningen indebærer, at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til uddannelse og en tilhørende særlig uddannelsesydelse på 60 pct. af dagpengene for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. For det andet en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse gældende fra 1. januar 2014, som gradvist udfases frem mod sommeren 2016, hvor ydelsen ligeledes er 60 pct. af dagpenge for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. I takt med udfasning af uddannelsesydelsen vil det være oplagt at forvente en stigning i personer på arbejdsmarkedsydelse. 80 Ledige på uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse Fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns Datakilde: jobindsats.dk Anm.: Seneste data er fra august

39 Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr.) Udgifter til forsørgelse og drift uddannelsesordning Udgifter til forsørgelse og drift midlertidig arbejdsmarkedsydelse korrigeret budget forventet regnskab afvigelse 1,8 1,8 0 2,7 2,7 0 Udgifter i alt 4,5 4,5 0 Aktivitet (helårspers.) Uddannelsesordning Midlertidig arbejdsmarkedsordning Helårspersoner i alt I 2013 var nettoudgifterne til forsørgelse og drift til uddannelsesordningen i Norddjurs Kommune 4,9 mio. kr. Tal fra jobindsats.dk viser, at der i 2013 var i alt 52 fuldtidspersoner på uddannelsesydelse. I perioden januar til august 2014 har der været et gennemsnit på 68 fuldtidspersoner. Det skønnes nu, at der i 2014 vil være 50 helårspersoner fordelt på uddannelsesordningen og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse svarende. Der er en vis usikkerhed omkring disse tal, men der forventes ikke på nuværende tidspunkt afvigelser. De kommunale udgifter til uddannelsesordningen er omfattet af den kommunale budgetgaranti, mens forsørgelsesudgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er dækket af beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne forventes dermed at blive kompenseret for merudgiften til arbejdsmarkedsydelse ved en regulering af beskæftigelsestilskuddet. 6

40 Kontant- og uddannelseshjælp Kontant- og uddannelseshjælp fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Kontant- og uddannelseshjælp Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 81,9 81,9 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har været stigende i første halvår af Tal fra juli til oktober viser imidlertid et mindre fald, som blandt andet skyldes, at flere er kommet i arbejde eller er overgået til uddannelse. I november måned er der igen sket en stigning sammenlignet med oktober. Gennemsnittet for januar til november 2014 ligger på 1026 fuldtidspersoner. Der forventes på nuværende tidspunkt en mindre stigning resten af året, således at der for hele 2014 forventes at være 1028 helårspersoner på kontant-og uddannelseshjælp. Der forventes ingen afvigelser. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og betyder bl.a. en opdeling af den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen for denne gruppe er at hjælpe dem til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. 7

41 Kontanthjælpsmodtagere er voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen er at bringe borgerne i beskæftigelse. Kontanthjælpsreformen medfører en omlægning af beskæftigelsesindsatsen for de grupper, der er omfattet af kontanthjælpssystemet. Endvidere indebærer reformen, at der er indført et nyt visitationssystem til erstatning for den tidligere matchkategorisering af kontanthjælpsmodtagere. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er gruppen på kontanthjælp således blevet udvidet fra to til fire LAB-målgrupper. Figuren nedenfor viser den månedlige fordeling på de fire LAB-målgrupper. 600 Modtagere af kontant- og uddannelseshjælp 500 fuldtidspersoner Jobparat (LAB 2.2) Aktivitetsparat (LAB 2.3) Uddannelsesparat under 30 år (LAB 2.12) Aktivitetsparat under 30 år (LAB 2.13) jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov 8

42 Integration Integration 120 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Integration Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 6,4 6,4 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, ligger for perioden januar til november på 92 fuldtidspersoner gennemsnitligt. Der har i 2014 generelt været en stigning på området, som også er fortsat i november måned. Det forventes på nuværende tidspunkt, at niveauet ikke ændrer sig væsentligt, og at der samlet set for hele 2014 vil være 91 helårspersoner. Der forventes ingen afvigelser. Udviklingen fremadrettet vil blandt andet afhænge af den kommunale kvote. I 2014 er der udmeldt en kvote for Norddjurs Kommune på 46 personer, hvilket er en stigning på 12 personer i forhold til kvoten for Endvidere følger af integrationsloven, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt et integrationsprogram. Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, er berettigede til at modtage kontanthjælp, med mindre de er i stand til at klare sig selv, eventuelt ved hjælp til forsørgelse af ægtefælle. 9

43 Revalidering og forrevalidering 100 Revalidering og forrevalidering 95 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Revalidering og forrevalidering Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 4,5 4,5 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I forhold til revalidering og forrevalidering har der gennemsnitligt i perioden januar til november 2014 været 69 fuldtidspersoner. Der har i første halvår af 2014 været et fald i antallet af fuldtidspersoner, hvorefter niveauet har været ret stabilt og fortsat er det i november måned. Det forventes på nuværende tidspunkt, at der ikke vil ske de store ændringer, og at der for hele 2014 vil være 68 helårspersoner på revalidering og forrevalidering. Der forventes ingen afvigelser. 10

44 Førtidspension Førtidspension fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Førtidspension Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forentet regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 431,8 143,8 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af borgere på førtidspension har de seneste år været jævnt faldende. Faldet skal ses i sammenhæng med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 2013, og som blandt andet indebærer, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. I stedet skal arbejdsevnen søges udviklet ved en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Personer over 40 år skal tilsvarende tilbydes ressourceforløb, og der kan ikke tilkendes førtidspension, hvis det vurderes, at arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder. Pensionsnævnet i Norddjurs Kommune har i perioden januar til december 2014 tilkendt 28 nye førtidspensioner. Tal for jobindsats.dk, som bruges til opfølgning på ministermålet om færre personer på førtidspension, viser, at tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune har været 38 personer i perioden november 2013 til oktober 2014 (rullende år). 11

45 Gennemsnitligt for perioden januar til november 2014 har der været 1746 fuldtidspersoner på førtidspension. Der forventes på nuværende tidspunkt et mindre fald således, at der samlet set for hele 2014 vil være 1743 helårspersoner på førtidspension. Der forventes ingen afvigelser. Det forventes, at forsørgelsesudgiften vil være lavere end oprindeligt forudsat. Dette skyldes, at langt færre personer end forudsat valgte at skifte fra gammel til ny førtidspensionsordning i 2013, hvilket ville medføre øgede kommunale udgifter til forsørgelse. Ressourceforløb 100 Ressourceforløb 80 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Ressourceforløb Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 0,6 0,6 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I 2014 har der indtil oktober måned været mellem tre og fem fuldtidspersoner i ressourceforløb. I november måned ses en stigning, således at der er syv fuldtidspersoner, hvilket peger på, at ordningen er i vækst. Gennemsnitligt for perioden januar til november 2014 har der været fire fuldtidspersoner i ressourceforløb, og på nuværende tidspunkt forventes væksten at fortsætte 12

46 således, at der for hele 2014 vil være fem helårspersoner i ressourceforløb. Der forventes ingen afvigelser. I stedet for at opgøre antallet som fuldtidspersoner, er det en anden mulighed at opgøre antallet af ressourceforløb. Et ressourceforløb kan defineres som en række sammenhængende dage med ressourceforløbsydelse. Har en person modtaget ydelse i 20 sammenhængende dage i løbet af en måned, så tæller dette som et forløb. I de fleste tilfælde så vil antallet af forløb og antallet af personer være det samme. Men hvis personen på et tidspunkt i perioden har haft afbrudt forløbet og senere starter på ny, så vil dette opgøres som to forløb i perioden. Antallet af ressourceforløb opgøres af jobindsats, der har en vis forsinkelse i data. I tabellen nedenfor vises det akkumulerede antal ressourceforløb måned for måned i 2014 til og med september. Det akkumulerede antal viser antal forløb i indeværende måned plus forløb fra alle foregående måneder. I september udgør det akkumulerede antal forløb 10, hvilket er summen af tre forløb fra primo 2014 plus syv forløb opstartet i perioden januar til september. Akkumulerede antal ressourceforløb jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Datakilde: jobindsats.dk I opgørelsen af akkumulerede forløb er der ikke taget højde for, hvor mange forløb der er afsluttet. Fra januar til september er der afsluttet seks forløb. Det aktuelle antal igangværende forløb i september er dermed (10-6) fire forløb. Sager behandlet af rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Endvidere behandler teamet sager om jobafklaringsforløb på baggrund af sygedagpengereformen. Teamet er tværfagligt og sammensat på tværs af forvaltninger. Formålet er, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Teamet drøfter og indstiller, men træffer ikke afgørelser. Sagen overgår fra teamet til kommunens forvaltning, der træffer afgørelse i sagen. Tabellen nedenfor viser antal sager behandlet i rehabiliteringsteamet. 13

47 Sager behandlet i rehabiliteringsteamet jan-dec Indstillet til førtidspension Førtidspensionsager søgt på foreliggende grundlag videresendt til Pensionsnævnet Indstillet til ressourceforløb 5 8 Indstillet til fleksjob Indstillet til jobafklaringsforløb 50 Sager tilbagesendt til sagsbehandler 8 1 Sager udskudt p.g.a. udeblivelse af borger 5 3 Sager i alt Fleksjob 500 Fleksjob fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Fleksjob Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 27,3 27,3 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

48 I 2013 skete der en ændring af fleksjobordningen, hvilket medførte en stigning af personer på ordningen, og niveauet i december 2013 var 470 fuldtidspersoner. I 2014 har antallet været svagt stigende, og gennemsnittet for januar til november 2014 ligger på 486 fuldtidspersoner. På baggrund af udviklingen hidtil forventes en fortsat svag stigning, således at det i denne opfølgning skønnes, at 488 helårspersoner vil være i fleksjob i hele Der forventes ingen afvigelser. Den nye fleksjobordning betyder, at fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere baseres på en ny tilskudsmodel. Personer ansat i fleksjob efter de gamle regler vil fortsat være på den gamle ordning, men der vil ikke være yderligere tilgang. Den nye model har betydet en tilgang til fleksjob i 2013, idet flere personer, som tidligere var på ledighedsydelse, har fået mulighed for fleksjob i få timer pr. uge i såkaldte minifleksjobs. Samtidig er fleksjobtilskuddet i den nye model lavere end fleksjobtilskuddet i den gamle ordning. Ifølge tal fra jobindsats.dk var der i januar 2013 i Norddjurs Kommune 427 fuldtidspersoner på den gamle fleksjobordning. I december 2013 var der 119 fuldtidspersoner på den nye ordning, mens 352 personer fortsat var på den gamle ordning. I perioden januar til september 2014 har der været 139 fuldtidspersoner på den nye ordning, mens 329 fortsat er på den gamle ordning. Ledighedsydelse 250 Ledighedsydelse fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B

49 Ledighedsydelse Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 22,6 22,6 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I 2013 var der et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. Faldet hang sammen med indførsel af en ny fleksjobordning, hvor det blev muligt at iværksætte minifleksjobs og dermed få borgere fra ledighedsydelse til fleksjob. I 2014 er faldet aftaget, og der har i perioden januar til november 2014 gennemsnitligt været 121 fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Det forventes, at dette ligeledes vil være niveauet for 2014 samlet. Der forventes ingen afvigelser. Sygedagpenge 650 Sygedagpenge over 4 uger fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Anm.: sygedagpengedata er genstand for efterregistrering. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver indberetter refusion for en periode tilbage i tid. På grund af forsinkelser i indberetningen vil antallet af sygedagpenge modtagere for de seneste måneder stige i de efterfølgende måneder. Dette er særligt udtalt for sager mellem 5-26 uger. 16

50 Sygedagpenge Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 66,6 66,6 0 Aktivitet (helårspers.) Sygedagpengemodtagere 5-26 uger Sygedagpengemodtagere uger Sygedagpengemodtagere over 52 uger Helårspersoner i alt (sygedagpengemodtagere over 4 uger) Antallet af sygedagpengemodtagere ligger i perioden januar til november gennemsnitligt på 525 fuldtidspersoner. Der forventes i denne opfølgning et mindre fald resten af året, og på den baggrund forventes det, at 520 helårspersoner vil være på sygedagpenge i hele Der forventes ingen afvigelser. Der har i 2014 overordnet set været et fald i fuldtidspersoner på sygedagpenge. Dette skyldes bl.a. Sygedagpengereformen, som trådte i kraft den 1. juli Med reformen er der bl.a. indført en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Endvidere er der indført en ny forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. Reformens formål er bl.a. at sikre sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under hele deres sygdomsforløb. Et andet formål er at sikre sygemeldte en tidligere indsats, der i højere grad støtter den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Det skønnes, at den nye sygedagpengemodel vil betyde, at der i andet halvår af 2014 visiteres 30 helårspersoner fra sygedagpenge til det nye jobafklaringsforløb. Reduktionen vil delvis blive modsvaret af udgifter til jobafklaringsforløb jf. nedenfor. Derudover forventes en højere forsørgelsesudgift pr. sygedagpengemodtager end oprindeligt forventet, hvilket bl.a. skyldes de nye forlængelsesregler. Tal præsenteret for sygedagpenge bør tages med forbehold, da der kan ske opjustering som følge af fremtidige sygedagpengeindberetninger, som pt. ikke er registreret. 17

51 Jobafklaringsforløb Med den nye sygedagpengemodel indføres jobafklaringsforløb, som betyder, at sygedagpengemodtagere, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere), kan komme i et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Hermed sikres den sygemeldte økonomisk tryghed under hele sygeforløbet. Udgifterne til ressourceforløbsydelsen er dækket af statsrefusion før 52. uge, hvorefter kommunen afholder 100 pct. udgifterne i lighed med refusionsreglerne på sygedagpengeområdet. Jobafklaringsforløb Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Udgifter til forsørgelse og drift 2,7 2,7 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Det forudsættes, at 30 helårspersoner i 2014 vil blive visiteret til jobafklaringsforløb, og at udgiften vil udgøre 2,7 mio. kr. Der forventes ingen afvigelser. Indsats- og driftsudgifter Indsats- og driftsudgifter Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Beskæftigelsesindsats 16,6 16,6 0 Personlige tillæg 5,4 5,4 0 Sociale formål 0,6 0,6 0 Øvrig indsats og drift 0,7 0,7 0 I alt 23,3 23,3 0 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt sociale formål. 18

52 Servicejob fuldtidspersoner Servicejob 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Servicejob Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Statstilskud til ansættelse af personer i servicejob -0,2-0,2 0,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Under arbejdsmarkedsudvalget budgetteres og registreres statstilskud til personer i servicejob, mens udgiften til løn afholdes der, hvor pågældende er ansat. Servicejobordningen er ophørt, og der forventes ikke yderligere tilgang til ordningen. Tallene er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelige for november måned, hvorfor opfølgningen ikke kan gøres længere end til og med oktober 2014, hvor to fuldtidspersoner er på ordningen. 19

53 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 160 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 150 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Kommunalt løntilskud Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Kommunale nettolønudgifter 3,1 3,1 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune har været stigende i første kvartal 2014, mens det har været faldende i både andet kvartal og tredje kvartal. Gennemsnitlig for perioden januar til oktober 2014 er 123 fuldtidspersoner. Tallene er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelige for november måned, hvorfor opfølgningen ikke kan gøres længere end til og med oktober Det forventes på nuværende tidspunkt, at tendensen med fald i fuldtidspersoner vil fortsætte, og på den baggrund forventes 121 helårspersoner for hele 2014 i kommunalt løntilskud. 20

54 Seniorjob 80 Seniorjob fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Seniorjob Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse Kommunale nettolønudgifter 7,2 7,2 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af personer i seniorjob har i første halvår af 2014 ligget stabilt på omkring 47 fuldtidspersoner, hvilket er på niveau med efteråret I andet halvår af 2014 indtil nu er antallet reduceret en smule, og i oktober 2014 svarer det til 45 fuldtidspersoner gennemsnitligt. Det forventes, at dette ligeledes vil være niveaet for resten af året. Tallene er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelige for november måned, hvorfor opfølgningen ikke kan gøres længere end til og med oktober

55 Montagen og hjælpemiddeldepotet Montagen og hjælpemiddeldepotet under velfærdsdirektørens område korrigeret forventet Nettodrift (mio.kr.) budget regnskab afvigelse Montagen 1,3 1,3 0 Hjælpemiddeldepotet 2,2 2,2 0 I alt 3,6 3,6 0 Montagen og hjælpemiddeldepotet er kommunale virksomhedscentre under velfærdsområdet. Der forventes ingen afvigelser. UU-Djursland og EGU UU-Djursland og EGU Nettodrift (mio.kr.) korrigeret budget forventet regnskab afvigelse UU Djursland vejledning og adm. 5,9 5,3-0,6 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 0,9 0,9 0 UU Djursland i alt 6,8 6,2-0,6 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner på EGU i alt UU-Djursland vedrører ungdommens uddannelsesvejledning, som omfatter børn og unge mellem 15 og 25 år. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for administrationen er placeret i Norddjurs Kommune. Den samlede budgetramme for UU-Djursland udgør 10,7 mio. kr. Da der budgetteres med indtægter fra Syddjurs udgør det korrigerede budget 5,6 mio. kr. Det korrigerede budget er forøget med en overførsel fra 2013 på 0,7 mio. kr., som vedrører begge kommuner. Det korrigerede budget er endvidere blevet forhøjet med 0,2 mio. kr. til ungeambassadører og 0,1 mio. kr. til kompensation for merudgift til pension. Der forventes i denne opfølgning et mindreforbrug på UU-Djursland på i alt 0,6 mio. kr. Heraf 0,2 mio. kr. af de overførte midler. Mindreforbruget skyldes dels manglende lederløn i 20 uger i forbindelse med ansættelse af ny leder dels udlån af medarbejder til Undervisningsministeriet fra 1. august Derudover forventes der overført midler til 2015 for projekter iværksat i UU-centrene er i 2014 berørt af reform af erhvervsuddannelserne (EUD-reformen), som indebærer nye initiativer og ændringer af eksisterende (Ungepakke II) på vejledningsområdet. Reformen forventes kun at medføre mindre økonomiske konsekvenser i 2014, hvilket skyldes to forhold. For 22

56 det første har UU-centrene i 2014 løftet en række lovgivningsbestemte opgaver på baggrund af Ungepakke II, som kommunerne ikke er blevet kompenseret for, og som der ikke har været budgetlagt med. For det andet så forventes ændringen af UU-vejledningsindsatsen at medføre en mindreudgift. I 2014 forventes dog kun en mindre besparelse, da reformen først har virkning fra 1. august 2014, og da der endvidere vil være en tilpasningsperiode. Fra 2015 og fremover forventes reformen at give en større besparelse i UU-centrene, hvilket er indarbejdet i budget med lov og cirkulærekorrektion (LC204). Opmærksomhedspunkter Området for de forsikrede ledige finansieres af det kommunale beskæftigelsestilskud, som efterreguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter for En faldende udgift kan derfor give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Ved midtvejsreguleringen primo juli blev kommunens beskæftigelsestilskud nedsat med 2,4 mio. kr. Der kan forventes en yderligere nedsættelse, såfremt de øvrige kommuner i Østjylland har lavere udgifter i 2014 end forudsat ved midtvejsreguleringen. 23

57 Bilag: 5.1. Opfølgning på indsatsområder på AU pr december 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 11. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

58 Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014 Status pr. december 2014 På arbejdsmarkedsudvalgets område er der i 2014 sat fokus på en række indsatsområde. Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske indsatsområder (Beskæftigelsesplan 2014 hhv. ministermål og Norddjurs Kommunes egne mål) Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Øvrige indsatsområder Nedenfor følger en beskrivelse af samt status på de enkelte indsatsområder. Politiske indsatsområder i beskæftigelsesplan 2014 Indsatsområde 1- Flere unge skal have uddannelse Baggrund: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse (Beskæftigelsesplan ministermål 1) Målsætning: At begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats. Mål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 være på 25,3 procent, svarende til en stigning på 7,1 procentpoint fra december 2012 til december Uddannelsesgraden måler om unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som på et tidspunkt har været i et a-dagpenge eller kontanthjælpsforløb, kommer i uddannelse og om de fastholdes i uddannelse. Indsats: Jobcenteret ønsker sammen med vores samarbejdspartnere at opprioritere og videreudvikle Uddannelseshjulet, således at flere unge kan gennemføre en uddannelse. Derudover indgår Jobcenter Norddjurs, UU-Djursland samt erhvervsskolerne i Grenaa og Randers i et fælles brobygningsprojekt Brobygning Kronjylland. Endelig har kommunen indgået partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om at få etableret flere praktikpladser. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i Norddjurs Kommune. Der har fortsat ikke været målinger for 2014 på Jobindsats.dk. 1

59 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i august oplyst, at uddannelsesgraden ikke længere fungerer som ministermål, og at målet derfor ikke opdateres. Målet vil blive erstattet med en ny ministermåling, som viser unges overgang fra ydelse til uddannelse. STAR har endnu ikke har offentliggjort den nye måling på jobindsats.dk. Forvaltningen har derfor udarbejdet nedenstående tabel ligeledes på baggrund af data fra jobindsats.dk. Tabellen skal ses som en foreløbig måling, som vil blive erstattet af den nye måling fra STAR, når denne foreligger. Overgået til SU efter afsluttet ydelsesforløb i 2013 for aldersgruppen årige antal afsluttede forløb i heraf afsluttet til SU alt antal forløb andel Kontanthjælp ,0 % A-dagpenge ,3 % I alt ,1 % Anm.: målingen viser det samlede antal afsluttede kontant- og dagpengeforløb i 2013 for aldersgruppen årige. Endvidere viser målingen hvor stor en andel af personerne der umiddelbart efter det afsluttede ydelsesforløb er overgået til SU. Datakilde: jobindsats.dk Tabellen viser, at det samlede antal afsluttede forløb på enten kontanthjælp eller a- dagpenge i 2013 udgjorde forløb for personer aldersgruppen årige. Denne gruppe omfatter både personer med og uden uddannelse. Af denne gruppe overgik 103 personer til SU umiddelbart efter det afsluttede ydelsesforløb, hvilket svarer til 10,1 pct. af alle afsluttede forløb for aldersgruppen. Der foreligger fortsat ingen tal for Den andel, som overgår til SU efter afsluttet ydelsesforløb, må antages at være undervurderet. Det skyldes, at målgruppen også omfatter personer, som allerede har gennemført en uddannelse og som derfor i højere grad er arbejdssøgende. Dette kan være en af årsagerne til, at andelen af tidligere A-dagpengemodtagere, der overgår til SU, er væsentligt lavere end andelen af tidligere kontanthjælpsmodtagere. Indsatsområde 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Baggrund: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres (Beskæftigelsesplan ministermål 2) Målsætning: at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2012 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform udvides indsatsen. 2

60 Mål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til den kommunale kvote på 57 personer ved udgangen af december 2014 (rullende år). Dette betyder, at der vil være et fald på 41 procent fra december 2012 til december 2014, svarende til et fald fra 96 førtidspensionister i 2012 til 57 i Indsats: Den nye reform på fleksjob- og førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Med baggrund i reformen vil Jobcenter Norddjurs derudover have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, herunder også den regionale sundhedssektor, arbejdes med løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Status: Tal fra jobindsats viser tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune for det seneste rullende år. Kvote status okt Tilgang til førtidspension det seneste rullende år Anm.: Målingen opgør antal årige, der inden for de sidste 12 måneder for første gang får bevilliget førtidspension. Tilgang til førtidspension i den valgte måned viser således tilgangen til førtidspension i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. Personen kan kun indgå i målingen én gang. Kommuneskift betragtes således ikke som nytilgang i den tilflyttede kommune. Kilde: jobindsats.dk Seneste tal fra jobindsats viser, at der i perioden november 2013 til oktober 2014 er blevet tilkendt 38 førtidspensioner. Tallet i jobindsats er ikke blevet opdateret siden sidste opfølgning. I 2013 blev der tilkendt 35 nye førtidspensioner på baggrund af førtidspensionsreformen. Indsatsområde 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes Baggrund: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt (Beskæftigelsesplan ministermål 3) Målsætning: at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Mål: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 271 (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 19 % fra december 2012 til december

61 Indsats: Fortsættelse og nytænkning af den tidlige indsats over for målgruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. På den baggrund tilstræbes, at ledige indkaldes til samtale tidligere end de lovbundne krav og inden for de første 14 dages ledighed, således at der hurtigt kan tilrettelægges en indsats sammen med borgeren. Suppleret med en model for at screene de ledige, som kan være i risiko for at blive langtidsledige. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser antal langtidsledige personer i Norddjurs Kommune. status mål okt Antal langtidsledige personer (ministermål) Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer 20,4 Anm.: Antal langtidsledige personer opgøres som antal bruttoledige personer (dvs. personer i ledighed såvel som i aktive tilbud) på a-dagpenge eller kontanthjælp, der har været ledige/i tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i perioden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra beregning af langtidsledighed. Kilde: jobindsats.dk De seneste tal fra jobindsats pr. oktober 2014 viser færre langtidsledige end måltallet for Da målsætningen har udgangspunkt i tallene fra 2012, og da der har været en gunstig udvikling siden, så målsætningen på nuværende tidspunkt opfyldt. Grafen nedenfor viser udviklingen i antal langtidsledige i Norddjurs Kommune siden januar 2013 fordelt på hhv. modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp. antal personer Langtidsledige i Norddjurs Kommune jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt Kontanthjælp A-dagpenge Kilde: jobindsats.dk 4

62 Indsatsområde 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Baggrund: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen (Beskæftigelsesplan ministermål 4) Målsætning: Jobcenter Norddjurs vil tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Mål: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på 25 procent, svarende til en stigning på 3 procentpoint fra december 2012 til december Indsats: Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Der skal udarbejdes en virksomhedsstrategi, som skal understøtte dialogen med virksomhederne. Endvidere skal samarbejdet med virksomhederne udbygges med udgangspunkt i virksomhedscentrene og de faste aftaler med den enkelte virksomhed. LBR og Norddjurs Kommune vil i samarbejde med Djurslands Erhvervsråd arbejde for, at virksomhedsindsatsen udvides, så flere unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. mål Status jan-dec Antal virksomheder 1) Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder i Norddjurs Kommune 2) 25,0 44,5 Anm.: Ad 1) Antal virksomheder omfatter virksomheder i Norddjurs Kommune, der i gennemsnit har mindst én lønudbetaling for hver måned i perioden. Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er ikke omfattet af målingen. Ad 2) Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder viser andel af virksomheder i Norddjurs Kommune, som har et samarbejde med Jobcenter Norddjurs og/eller andre jobcentre i og uden for kommunen. Kilde: jobindsats.dk Jobindsats.dk er ikke opdateret siden sidst og viser fortsat tal fra Seneste tal fra jobindsats.dk dækker perioden januar til december 2013 og viser, at Norddjurs Kommune med en samarbejdsgrad på 44,5 i 2013 ligger en del over 5

63 målsætningen om en samarbejdsgrad på 25,0 for Der foreligger endnu ingen tal for Indsatsområde 5 - Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Baggrund: Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension (Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesmål mål 5) Optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering (Budget 2014) Målsætning: En udvidet indsats for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension Mål: Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger skal ved udgangen af december 2014 være på 85 sager, svarende til et fald på 20 sygedagpengeforløb. Ved udgangen af december 2012 var antallet af sager på 105. (beskæftigelsesplan 2014) I budget 2014 er vedtaget en besparelse på 3,1 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget svarende til en reduktion på 20 helårspersoner. I budgettet er således forudsat 90 helårspersoner over 52 uger mod oprindeligt 110 helårspersoner. Indsatsen forventes at kunne løftes ved investering af ét årsværk i sygedagpengeafdelingen svarende til merudgifter for 0,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Den samlede kommunale nettobesparelse udgør dermed 2,6 mio. kr. Indsatsen: Det overordnede mål for indsatsen er at integrere og fastholde så mange sygemeldte borgere som muligt på arbejdsmarkedet. I forbindelse hermed er der afsat ressourcer til en fastholdelseskonsulent, som skal medvirke til at sygemeldte kan være på arbejdsmarkedet f.eks. med en delvis raskmelding. Status: Der foretages opfølgning dels på målet i beskæftigelsesplan 2014 dels i forhold til de forudsætninger, som er indlagt i budget 2014 om en besparelse. Statistik over løbende sager vedrørende sygdom (DP143) viser det aktuelle antal sygedagpengesager over 52 uger. 6 mål Status Ult. nov Antal sygedagpengesager over 52 uger Anm.: opgørelsen viser det aktuelle antal sygedagpengesager over 52 uger på opgørelsestidspunktet. Kilde: DP143

64 Seneste tal viser, at antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger på opgørelsestidspunktet ligger over målsætningen om 85 sager i december Derudover er der i budget 2014 budgetteret med udgifter til sygedagpengeforløb over 52 uger svarende til 90 helårspersoner. Antallet af fuldtidspersoner over 52 uger i perioden opgøres på baggrund af KMD nøgletal. Budgetmål Status jan-nov Antal sygedagpengemodtagere med varighed over 52 uger (fuldtidspersoner) Besparelse på forsørgelse (opnås fuldt hvis antallet nedbringes fra 110 til 90 helårspers. i 2014) (mio. kr.) 3,1 1,5 Anm.: Der er i budget 2014 indlagt en besparelse på 3,1 mio. kr. svarende til, at antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger nedbringes fra oprindeligt forudsat 110 helårspersoner til 90 helårspersoner i Besparelsen svarer til 0,154 mio. kr. pr. helårsperson. Opfølgning på besparelsen viser den beregnede besparelse år-til-dato. Eksempelvis har der i perioden jan-feb været 92 fuldtidspersoner over 52 uger. Dette er 18 fuldtidspersoner færre end oprindeligt forventet, men 2 fuldtidspersoner flere end målsætningen. Besparelsen for perioden jan-feb kan beregnes som (110-92)*0,154*2/12. Kilde: KMD nøgletal fra sygedagpengesystemet Opgørelsen viser, at antal af sygedagpengemodtagere ligger over målsætningen for 2014, og at der år til dato er opnået en besparelse på 1,5 mio. kr. af den indlagte besparelse på 3,1 mio. kr. for hele året. Grafen nedenfor viser udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger målt som fuldtidspersoner samt det indlagte måltal. antal fuldtidspers Sygedagpenge over 52 uger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec sygedagpenge over 52 uger Måltal 2014 Kilde: KMD nøgletal fra sygedagpengesystemet 7

65 Der har siden december 2013 været en stigning i sygedagpengemodtagere over 52 uger, hvilket betyder, at gennemsnittet for 2014 ligger over målet for hele året på 90 helårspersoner. Det har ikke været muligt at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger. Det skyldes for det første, at lovgivningen her forlænger sygedagpenge for borgere, der ønskede førtidspension på det foreliggende grundlag. Dette er gjort forud for iværksættelse af sygedagpengereformen og ændringen af lovgivningen pr. 1. juli For det andet er der fra 1. juli 2014 indført en ny og mere lempelig forlængelsesregel for borgere med livstruende sygdomme. Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Indsatsområde 6 - Udvidet indsats rettet mod flere jobrotationsforløb Baggrund: Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden (Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesmål mål 6) Flere jobrotationsprojekter i kommunen (Budget 2013) Jobrotation på det private arbejdsmarked (Budget 2014) Målsætning: Styrkelse af den virksomhedsrettede indsats gennem etablering af flere jobrotationsforløb (med henblik på at nedbringe langtidsledigheden). Mål: Antallet af jobrotationsforløb i private virksomheder skal øges til 12 forløb ved udgangen af 2014, svarende til en stigning på 7 forløb fra december I budget 2014 er der forudsat, at Norddjurs Kommune etablerer i alt 40,5 helårspersoner i jobrotation. De 8,5 helårspersoner er forudsat i finansloven, mens de resterende 32 helårspersoner er besluttet i forbindelse med budget 2013 og budget 2014 i Norddjurs Kommune. I tabellen nedenfor vises det forudsatte antal jobrotationsforløb samt den i budget 2014 indlagte besparelse. Helårspers. Besparelse (mio.kr.) Forudsat i finanslov 2014 (Norddjurs andel) 8,5 Ingen Flere af jobrotationsprojekter i kommunen ifm. budget ,0 2,800 Jobrotation på det private arbejdsmarked ifm. budget ,0 1,680 I alt 40,5 4,480 8

66 Besparelsen svarer til 0,140 mio. kr. pr. helårsperson, som overgår til jobrotation. Satsningen forudsætter en ekstraordinær indsats i jobcentret, som vil medføre øgede administrative udgifter på 0,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Den kommunale nettobesparelse udgør herefter 4,0 mio. kr. Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers. Det Lokale Beskæftigelsesråd ønsker fortsat at støtte jobrotation i Norddjurs Kommune. Der er ikke bevilliget et endeligt beløb for Derudover styrkes indsatsen i Jobcentret med flere ressourcer til en medarbejder i den virksomhedsrettede indsats. Status: Tabellen nedenfor viser en opgørelse over antal fuldtidsvikarstillinger, som enten er iværksat eller planlagt i Norddjurs Kommune. (antal fuldtidsvikarstillinger) Mål Status pr. nov Bevilget 46,9 Planlagt 0,0 I alt 40,5 46,9 Status viser, at målsætningen på 40,5 fuldtidsvikarstillinger opfyldes idet antallet af bevilget forløb allerede ligger over målet. Indsatsområde 7 - Helhedsorienteret kontrol (HOK) Baggrund: Helhedsorienteret sagsbehandling (Budget 2014) Målsætning: Styrkelse af den helhedsorienterede kontrol for at opnå en besparelse på udbetalte ydelser. Mål: Der er forudsat en kommunal besparelse på udbetalte ydelser på 1,0 mio. kr. årligt mod en forøgelse af de administrative udgifter på 0,5 mio. kr. Samlet en kommunal nettobesparelse på 0,5 mio. kr. årligt. Indsats: Styrkelses af den helhedsorienterede kontrol vedrørende sager om fiktiv adresse, dobbeltforsørgelse samt i forhold til at anonyme henvendelser. Der skal udarbejdes oplysningsmateriale, så borgerne har synligt kendskab til de regler, som gælder. 9

67 Status: På baggrund af opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol foretages opfølgning på dels HOK-sager i 2014 dels den kommunale besparelse af afsluttede sager i HOK-sager opgørelse kvt. 2014: Igangværende sager primo Tilgang af nye sager år til dato 112 = i alt sager år til dato 122 Afsluttet sager med besparelse 28 Afsluttet sager uden besparelse 23 = i alt afsluttede sager år til dato 51 Igangværende sager år til dato 71 HOK-sager opgøres kvartalvis. Status for perioden 1. til 3. kvartal 2014 er, at der har været i alt 122 sager, hvoraf 51 er afsluttet. Af de afsluttede sager har 28 sager giver anledning til krav om tilbagebetaling af ydelse og/eller stop for udbetaling af ydelse. Tabellen nedenfor viser den samlede offentlige besparelse på udbetalte ydelser pr. 30. november 2014 som følge af helhedsorienteret kontrol. Samlet offentlig besparelse som følge af HOK-indsats (mio. kr.) Status pr nov Kommunens andel af besparelsen 1,527 Statens andel af besparelsen 1,127 = Samlet offentlig besparelse 2,653 Anm.: Den offentlige besparelse opgøres som den udgift det offentlige ville have haft for hele året såfremt sagen ikke var behandlet. Statens andel af besparelsen udgøres af den statslige refusion på ydelsen. 10

68 Der er i 2014 et samlet mål for den kommunale besparelse på HOK på 1,660 mio. kr. Tabellen nedenfor viser status på besparelsesmålet i 2014 Opfølgning på budgetmål for 2014 (mio. kr.) 2014 Mål for kommunal besparelse 0,710 Merbesparelse i budget ,950 = Samlet mål for kommunal besparelse 1,660 Opnået kommunal besparelse pr november ,527 Mål for besparelse resten af året 0,133 Anm. Den kommunale besparelse på udbetalte ydelser var i 2013 på 0,710 mio. kr. En styrket kontrolindsats forventes at give en yderligere kommunal besparelse i 2014 på 0,950 mio. kr. ekskl. merudgifter til administration. Der er pt. opnået en besparelse på 1,527 mio. kr. svarende til 92 pct. af det samlede besparelsesmål på 1,660 mio. kr. Det forventes at den samlede besparelse for 2014 vil blive indfriet. Indsatsområde 8 - EGU elever Baggrund: EGU elever (Budget 2014) Målsætning: I forbindelse med budgetaftalen for 2014 blev det aftalt, at undersøge om antallet af EGU-elever kan øges. Præmissen var, at en forøgelse af EGU-elever samtidig ville nedbringe antallet af unge på kontanthjælp. Mål: Der er fastlagt en politisk målsætning for antallet af EGU-elever på 25 EGUhelårselever, som er forudsat i budgettet for Gennemsnitligt vil der hverken være flere eller færre udgifter forbundet med EGU-forløb i forhold til kontanthjælp. Det forudsættes derfor at en glidning fra kontanthjælp til EGU er udgiftsneutral. Indsats: Forvaltningen udarbejder en sag til behandling i arbejdsmarkedsudvalget. Status: Der er aftalt ny lovgivning for erhvervsskolerne, heri er indbefattet en fleksuddannelse for næsten samme målgruppe. UU-Djursland har iværksat en analyse af området for at vurdere behovet for EGU-elever på baggrund af ny lovgivning. Analysen har været forelagt arbejdsmarkedsudvalget i september Arbejdsmarkedsudvalget har på den baggrund vurderet, at det nuværende antal på 25 EGU-elever fastholdes i Antallet revurderes til budget

69 Indsatsområde 9 - En indgang til kommunen for unge Baggrund: En indgang til kommunen for unge (Budget 2014) Målsætning: Én ungdomsorienteret indgang til kommunen Indsats: Fremlæggelse af forslag i 2014 om nødvendige økonomiske og fysiske ændringer, der kan opfylde målsætningen. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. Status: Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for myndighedsområdet, UU-Djursland og arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til en ungdomsorienteret indgang til Norddjurs Kommune. Forslaget har været behandlet på arbejdsmarkedsudvalgets møde i august 2014, hvor udvalget har godkendt forslaget. Forslaget er efterfølgende sendt i høring hos de lokale MEDudvalg i Jobcenteret og UU-Djursland, Handicaprådet, Integrationsrådet, Ungdomsrådet, uddannelsesinstitutionerne i kommunen, børne- og ungdomsudvalget samt voksen- og plejeudvalget. Sagen er behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 11. november 2014 og i Kommunalbestyrelsen d. 18. november

70 Bilag: 6.1. Høringssvar fra LO vedr. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 11. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

71 der Kommune LO Silkeborg-Favrskov Jobcenter Norddjurs Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Beskæftigelsesudvalget Høringssvar Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune. Hermed fremsendes LO medlemmerne i LBR s bemærkninger til Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Vi har følgende bemærkninger: Vi finder at det meget positivt at der udarbejdes en kvalitetsstandard så serviceniveauet i kommunen bliver tydeligt for både borgere og medarbejdere. Umiddelbart virker materialet omfattende set fra cen borgervinkel. Så når kommunen ønsker at borgerne kender deres rettigheder og pligter når man søger kontanthjælp, kunne vi foreslå at inddrage en mindre kreds af borgere i målgruppen om de forstår indholdet i skrivelsen. Vi vil også gerne anerkende at det fremgår at de overordnede værdier for indsatsen er, at borgeren er i centrum for sagsbehandlingen. Vi er dog ikke enige i, at fokus er på hurtigst mulige vej til jobs. Dette udsagn kunne skærme af for at man glemmer at udgangspunktet er, at den enkeltes ønsker og forudsætninger indgår sammen med arbejdsmarkedets. Vi kunne derfor foreslå at teksten ændredes til at fokus er på en kvalitativ vurdering af den enkeltes kompetencer for at sikre en varig forsørgelses på arbejdsmarkedet. Vi er heller ikke enige i udsagnet som beskriver, at som udgangspunkt er alle jobåbninger relevante for alle ledige, der modtager kontanthjælp. Det afhænger i høj grad af en kompetenceafklaring og eventuelt et kompetenceløft i forhold til udbudte jobs. Man skal efter vores mening være opmærksom på at ledighedsperioden for jobparate kontanthjælpsmodtagere ofte er længere end for forsikrede ledige. Det skyldes ofte at der kan være om barrierer, der skal afhjælpes. Vi synes det er rigtig godt at man tilkendegiver at borgerrådgiveren kan deltage som bisidder og hjælpe med at forberede og samle op på en samtale. Derudover kunne man pege på at man kan tage andre med som bisidder, da det nok vil være en stor opgave for borgerrådgiveren, såfremt alle kontanthjælpssøgere brugte denne mulighed. Med venlig hilsen LO repræsentanter i LBR Flemming Nyhus Leth, Lydia Frydendal Callesen og Torben Jakobsen

72 Bilag: 6.2. Høringssvar fra handicaprådet vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 11. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

73 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa Grenaa, den 11. september 2014 Høringssvar Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år Handicaprådet har på ordinært møde den 10. september 2014 behandlet ovenstående emne. Handicaprådet mener, at det fremsendte materiale bygger på gode værdier og hensigter, hvorfor handicaprådet støtter indsatsen. Handicaprådet opfordrer til, at der tilføjes en plan for en evaluering af arbejdet inden for området beskrevet i kvalitetsstandarden. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

74 Bilag: 6.3. Høringssvar fra integrationsrådet vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 11. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

75 Til Arbejdsmarkedsudvalget Integrationsrådet Dato: Reference: Camilla Steskow Direkte telefon: Journalnr.: Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år Integrationsrådet har på sit møde den 6. oktober 2014 behandlet ovenstående emne. Integrationsrådet støtter op om den tidlige og virksomhedsrettede indsats, da den er særlig vigtig i forhold til flygtninge og indvandrere. Med venlig hilsen Hazel Laura Möller Formand for integrationsrådet Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: Sikker

76 Bilag: 6.4. Høringssvar fra medarbejderne i lokal MED udvalg i Jobcentret vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 11. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

77 Høringsvar til kvalitetsstand vedr. kontanthjælpsmodtagere over 30 år Overordnet opfatter vi kvalitetsstandarder som noget positivt og et godt styringsredskab, i forhold til det overordnede serviceniveau og den økonomiske styring, for Voksenindsatsen i Jobcenter Norddjurs. Vi mener indførelse af standarder for Voksenindsatsen er en gevinst, da dette vil skabe et grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, med borgeren i centrum. Kvalitetsstandarden har fokus på at understøtte den ledige i hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse. Kvalitetsstandarden vil forenkle og effektivisere sagsbehandlingsprocessen. Vi ser dog, at der er elementer i kvalitetsstandarden, som vil være ressourcekrævende og der er i forvejen for få ressourcer til at sagsbehandle ud fra den nuværende standard. Bemærkninger til ny standard: Jobcenteret skal som udgangspunkt afholde den første samtale samme dag, som borgeren henvender sig: I organiseringen af den tidlige indsats skal der tages højde for, at der er de fornødne ressourcer i visitationsgruppen, idet der skal være en vagt i visitationen hver dag. Medarbejderne I visitationsgruppen sidder derudover med en fast sags stamme, som hele tiden kræver videre sagsbehandling og opfølgning. Den ledige skal løbende kunne dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter: Der skal ske undervisning/ opkvalificering af medarbejderne i forbindelse med de nye funktioner i registreringsværktøjet. Den fremrykkede, virksomhedsrettede indsats: I forbindelse med organiseringen af den fremtidige virksomhedsrettede indsats skal der tages højde for de nødvendige ressourcer til opgaven. Derudover lægges samtidig op til en mulig fravigelse af standarden 3 samtaler indenfor de 3 første måneder, for de aktivitetsparate "efter en individuel vurdering", Der er behov for stillingtagen til tydelige kriterier for, hvilke borgere der skal have/ikke have, den tidlige og fremrykkede indsats. Udover behovet for tydelige ledelsesmæssige anvisninger og kriterier for, HVEM der skal have indsats udover ret og pligt i målgruppen. Der skal især være opmærksomhed på arbejdsbelastningen blandt de koordinerende sagsbehandlere, som pt. har omkring 70 sager. Medarbejderne i Jobcentrets MED-udvalg Tove Wraa Næstformand

78 Bilag: 6.5. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 11. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

79 Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den xx.xx.2014

80 Indhold Indledning...2 Visitation af ledige over 30 år...2 Sagsbehandlingen i en kontanthjælpssag...3 Model til vurdering...3 Jobparate kontanthjælpsmodtagere...4 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere...5 Jobsamtaler og det videre kontaktforløb...6 Jobplaner...6 Tilbud til jobparate og aktivitetsparate...6 Første tilbud...6 Mentor...8 Virksomhedspraktik og løntilskud...8 Efterfølgende tilbud...9 Varighed for virksomhedspraktik og løntilskud...9 Tilskudsmuligheder Hjælpemidler Befordringsgodtgørelse LAB Klage over jobcentrets afgørelser Lovgivning Borgerrådgiver

81 Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk, fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau for kontanthjælpsmodtagerne i Norddjurs Kommune. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. De overordnede værdier for indsatsen er, at borgeren er i centrum for sagsbehandlingen, og målet for alle kontanthjælpsmodtagere er, at de skal være helt eller delvis selvforsørget. Der er fokus på hurtigst mulige vej til job, og udgangspunktet er, at den enkeltes ønsker og forudsætninger indgår sammen med arbejdsmarkedets behov. Der skal i sagsbehandlingen være øje for indsatser, der kan sikre en varig beskæftigelse. Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2014, lægger vægt på, at de ledige, som kan selv, skal selv. I Norddjurs Kommune kan de kontanthjælpsmodtagere, der alene er ledig derfor forvente, at der bliver stillet krav, som passer til den enkeltes forudsætninger. Det forventes, at den enkelte selv bidrager og tager et seriøst og aktivt ansvar for at blive selvforsørgende. Som udgangspunkt er alle jobåbninger relevante for alle ledige, der modtager kontanthjælp. Det er til enhver tid kommunens vigtigste opgave i samarbejde med de ledige at finde alternativer til kontanthjælp. For de kontanthjælpsmodtagere, der har andre udfordringer end ledighed, vil der på samme måde blive stillet krav, som matcher den enkeltes forudsætninger. Udgangspunktet er, at ethvert menneske skal bidrage med det, som er muligt for den enkelte. Kontanthjælpsmodtagere skal i lighed med andre ledige derfor også tilskyndes at finde job, som ikke er på fuld tid. Kontanthjælpsmodtagere, som har begrænsninger i arbejdsevnen, skal i samarbejde med jobcentrets medarbejdere finde afklaring på, om der evt. skal iværksættes andre foranstaltninger, som ligger uden for kontanthjælpsområdet. Dette vil foregå i et samarbejde med bl.a. andre afdelinger i kommunen, således at der kan iværksættes en helhedsorienteret indsats i sagsbehandlingen. Sagsbehandlingen tager til enhver tid afsæt i den gældende lovgivning og vejledning. Borgeren kan forvente, at sagsbehandlingen foregår på en saglig, faglig og professionel måde. Arbejdsmarkedsområdet vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med jobcentrets medarbejdere. Målgruppen for kvalitetsstandarden er kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og modtager kontanthjælp efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS). Kvalitetsstandarden tager afsæt i de rammer, som er fastsat i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises desuden til kvalitetsstandarden for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp/kontanthjælp. Visitation af ledige over 30 år For ledige over 30 år, der ansøger om kontanthjælp, skal jobcentret ifølge loven afholde den første samtale med en ny ansøger senest en uge fra borgerens første henvendelse om hjælp. Medmindre der er tale om en helt særlig situation, sker en ansøgning om kontanthjælp altid ved personlig henvendelse i jobcentret. Ved den første samtale vurderer sagsbehandleren, om borgeren er jobparat eller aktivitetsparat. Derudover skal der iværksættes I Norddjurs Kommune afholdes den første samtale, som udgangspunkt samme dag, som borgeren henvender sig. I tilfælde af mange ansøgere vil der blive aftalt et tidspunkt for en samtale inden for tidsfristen på en uge. 2

82 en jobplan, der dækker det individuelle kontaktforløb og tilbud, som borgeren tilbydes. Efter den første samtale indgår ledige over 30 år, der er jobparate i en visitationsperiode på 3 måneder, hvorefter en endelig kategorisering finder sted. Udbetaling af kontanthjælp foretages af Udbetalingscentret. Udbetalingscentret vurderer grundlaget for udmålingen af størrelsen på kontanthjælpen, idet der allerede ved første henvendelse afklares og oplyses, hvorvidt der evt. kan være tale om gensidig forsørgerpligt (LAS 2a, 2b og 2c). Som ny ansøger af kontanthjælp kan det derfor have betydning for udmålingen af kontanthjælpen, om der bor andre på samme adresse som ansøgeren. Sagsbehandlingen i en kontanthjælpssag Udgangspunktet ved den første samtale mellem den ledige og jobcentret er, at alle er nyledige og jobparate. Det betyder, at der hurtigst mulig og i et samarbejde skal afsøges muligheder for, at den ledige kan indtræde eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. For at kunne give den bedste hjælp og vejledning vil sagsbehandleren ved første samtale bede borgeren uddybe baggrunden for henvendelsen og ønsket om at søge kontanthjælp. Der spørges ind til baggrunden for ansøgningen om kontanthjælp, samt borgers evt. tidligere modtagelse af ydelser og tidligere ledighed. Desuden spørges ind til borgerens uddannelsesmæssige baggrund, herunder såvel grundskole, afgangsprøve, kurser, øvrige uddannelser og kompetencer. Det samme gælder erhvervs- og arbejdsmarkedserfaring (både ordinære job og fritidsjob), herunder certifikater, kørekort og sprog. I de tilfælde hvor det vurderes relevant, afsøger sagsbehandleren den helbredsmæssige situation. I den forbindelse kan sagsbehandleren anmode borgeren om at lade sig undersøge ved f.eks. egen læge, speciallæger, psykologer eller psykiater. For tidligst muligt at kunne yde den bedst mulige sagsbehandling er det vigtigt, at borgeren er indstillet på at medvirke i oplysningen af sin sag. Afhængigt af situationen kan der også blive anmodet om oplysninger vedr. straffeattest, da dette kan have betydning for den videre planlægning og målretningen af borgerens jobplan. Model til vurdering For at kunne foretage en korrekt visitation og kategorisering af borgeren, anvendes forskellige vurderingsparametre som støtteværktøj. Dette gælder både i forhold til nyledige samt borgere, der har været i kontanthjælpssystemet i længere tid, og anvendes løbende i sagsbehandlingen. Under alle omstændigheder skal vurderingsparametrene være retningsgivende for det videre arbejde med at gøre borgerene jobparat, og det skal være synligt, hvad der ligger til grund for jobcentrets vurdering. Jobcentret har udarbejdet nedenstående model for vurderingsparametrene, hvori der indgår forskellige områder som tilstand, fremdrift og egnethed i en samlet vurdering. Vurderingsparametrene tager udgangspunkt i den enkelte borger, og er derfor altid individuelt baserede. 3

83 De mest centrale elementer i de skønsbaserede vurderingsparametre er: Timing/ progression Erfaring/ Kompetencer Udfordringer/ problemer Motivation Enhver visitation og målgruppeindplacering tager udgangspunkt i nedenstående parametre: 1) Kompetencer: Om borgeren KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse 2) Motivation: Om borgeren VIL starte med at arbejde / påbegynde en uddannelse 3) Udfordringer: Om borgeren af andre grunde IKKE KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse 4) Timing: Om borgeren INDEN FOR RELATIV KORT TID VIL VÆRE I STAND TIL at arbejde / påbegynde en uddannelse. Kategoriseringen er ikke en afgørelse, men en vurdering, idet hver enkelt målgruppeindplacering er et udtryk for en individuel faglig vurdering. I den nye kontanthjælpsreform har kategoriseringen indvirkning på borgerens forsørgelse, da den indgår, når Udbetalingscentret efterfølgende træffer afgørelse om størrelsen på ydelsen. Såfremt der sker væsentlige ændringer i borgerens forhold, skal der foretages en ny kategorisering. Ligeledes skal der foretages ny vurdering, hvis der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for den vurdering, der er foretaget. Der skal derfor ikke ske fornyet vurdering af visitationen ved hver samtale. Jobparate kontanthjælpsmodtagere Målgruppen er personer, som er fyldt 30 år, som er jobparate. Alle skal mødes med klare krav og forventninger. Borgere, der har behov for kontanthjælp, fordi de i en periode ikke kan forsørge sig selv, har ret til hjælp og den nødvendige støtte til at komme i job. De har samtidig pligt til at leve op til de krav, der stilles for at modtage hjælpen - herunder at søge job aktivt, dvs. bredt, intensivt og realistisk og løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter. 4

84 Borgeren skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som ledig, oprette sit CV og løbende opdatere oplysningerne i Jobnet. Jobparate skal tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende - mindst hver 7. dag. Hvis borgeren ikke har en ungdomsuddannelse, skal jobcentret ved første samtale vurdere om personen skal testes for læse og skrive færdigheder. Testen skal afklare om personen har behov for læse og skrivekursus for at forbedre muligheden for at gennemføre en ordinær uddannelse eller opnå arbejde. Vurderes det, at der er behov for en test, aftales det videre forløb. Borgere, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har tillige ret til at få tilbud om individuel kompetencevurdering. Visitationsperioden for jobparate er 3 måneder, og der skal afholdes mindst 3 opfølgnings samtaler betegnet jobsamtaler. Den første jobsamtale afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til jobcentret om hjælp. Efter denne samtale afholdes mindst 2 yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse. Samtalerne skal understøtte den jobparates egen aktive jobsøgning. Jobcentret skal under samtalerne med udgangspunkt i den jobparates joblog m.v. følge op på, om den enkelte søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk. Er det ikke tilfældet, skal jobcentret stille krav til den enkelte om jobsøgningen, herunder pålægge borgeren at søge konkrete job eller formidle borgeren til konkrete ledige job. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Målgruppen er personer, som er fyldt 30 år, som er aktivitetsparate. Alle borgere på kontanthjælp får en indsats, så de på sigt øger deres mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. For dem, der har behov for det, skal det være muligt at få en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som er baseret på en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes udfordringer og behov. Borgeren skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som ledig, oprette sit CV og løbende opdatere oplysningerne i Jobnet. Hvis borgeren ikke har en ungdomsuddannelse, skal jobcentret ved første samtale vurdere om personen skal testes for læse og skrive færdigheder. Testen skal afklare, om personen har behov for læse og skrivekursus for at forbedre muligheden for at gennemføre en ordinær uddannelse eller opnå arbejde. Vurderes det, at der er behov for en test, aftales det videre forløb. Borgere, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har tillige ret til at få tilbud om individuel kompetencevurdering. Norddjurs Kommune har besluttet at prioritere en tidlig indsats for denne målgruppe. Det betyder, at der for denne målgruppe i lighed med de jobparate afholdes mindst 2 yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder regnet fra første henvendelse. Dette sker efter en individuel vurdering, idet der i målgruppen kan være borgere med så store vanskeligheder, at dette ikke kan lade sig gøre. 5

85 Visitationsperioden for aktivitetsparate er anderledes end for de jobparate. Den første jobsamtale afholdes senest efter en uge efter 1. henvendelse. Herefter er det op til jobcentret at planlægge det videre forløb for jobsamtaler. Der er ikke som for de jobparate regler om flere visitationssamtaler. Jobsamtaler og det videre kontaktforløb For både de jobparate og de aktivitetsparate gælder, at de individuelle jobsamtaler skal afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder. Det betyder, at jobcenteret konkret skal vurdere den enkeltes behov for samtaler og indkalde den ledige til hyppigere samtaler, hvis det vurderes, at det ikke er tilstrækkeligt med 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder. I de fleste tilfælde vil samtalerne blive planlagt med et løbende interval på 3 måneder. De tolv måneder regnes fra det tidspunkt, visitationssamtalerne eller visitationssamtalen er afholdt. Jobsamtalerne er individuelle og har fokus på konkrete job og jobsøgning. Som minimum indeholder jobsamtalen følgende elementer: Opfølgning på borgerens jobsøgning og den videre jobsøgning aftales. Jobcentret skal påse, at borgerens cv er fyldestgørende udfyldt. Dialog og udarbejdelse af jobplan rettet mod afgivelse af tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, jobsøgning, opkvalificering, mentor el. lign. Det videre forløb inden næste jobsamtale drøftes og aftales. Jobcentret kan desuden pålægge borgeren at søge relevante konkrete job og være aktiv jobsøgende. Jobplaner Jobplanen er en skriftlig aftale mellem den ledige og Jobcentret, der skal sikre, at den ledige kommer hurtigst muligt i job. Kontanthjælpsmodtagere får udarbejdet en jobplan, indeholdende en beskrivelse af hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Jobplanen indeholder: Borgerens beskæftigelsesmål Hvilke tilbud, der gives til borgeren Begrundelse for de valgte indsatser Tilbud til jobparate og aktivitetsparate Som led i den aktive beskæftigelsesindsats indgår ret og pligt tilbud, som skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger. Disse tilbud kan suppleres af anden indsats, der kan medvirke til, at borgeren kan få tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skelnes mellem første og efterfølgende tilbud. Norddjurs Kommune prioriterer løbende metode- og projektudvikling af indsatser, som kan skabe progression og positiv forandring for alle ledige. 6

86 Første tilbud Jobparate: Har ret og pligt til første tilbud senest efter 3 måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Tilbudsmulighederne er som hovedregel virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Ledige tilbydes råd og vejledning om jobsøgning, hjælp til udarbejdelse af CV, hjælp til at lave ansøgninger m.v. i Jobcentrets jobværksted. Tilbuddet gennemføres af jobcentrets jobkonsulenter, som i forvejen har tæt kontakt med de lokale virksomheder. Alle jobparate har ret til virksomhedspraktik på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af virksomhedspraktik efter de gældende regler. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud. Der er fokus på job og jobsøgning, som tilpasses den enkeltes situation. Den ledige vil løbende blive præsenteret for de aktuelle åbne praktikpladser. Norddjurs Kommune stiller sit virksomhedsnetværk og åbne muligheder til rådighed for de ledige så tidligt som muligt. Jobparate har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, såfremt betingelserne og regler er opfyldt. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med løntilskud. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job. Aktivitetsparate: Umiddelbart efter en borger vurderes som aktivitetsparat, skal kommunen tilbyde en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at borgeren får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Den koordinerende sagsbehandler følger borgeren gennem hele forløbet, indtil borgeren er jobparat. Aktivitetsparate har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde et tilbud. Da Norddjurs Kommune for denne målgruppe har vedtaget at prioritere en tidlig indsats, vil der være hyppig kontakt med de ledige de første 3 måneder. Norddjurs Kommune prioriterer den virksomhedsrettede indsats og har besluttet at fremrykke første tilbud således, at jobcentret allerede i forbindelse med første jobsamtale kan afgive tilbud efter LAB kap , såsom virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. I de situationer, hvor det er relevant, vil de aktivitetsparate løbende blive præsenteret for de aktuelle åbne praktikpladser. Derudover stiller Norddjurs Kommune sit virksomhedsnetværk og åbne muligheder til rådighed for de ledige så tidligt som muligt. 7

87 Der er fokus på job og jobsøgning, men under hensyntagen til den enkeltes situation, da de aktivitetsparate ofte har mange forskellige og komplicerede problemstillinger ud over ledighed. Mentor En aktivitetsparat, som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud som virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 10-12, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte, indtil borgeren kan deltage i tilbud. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på seks måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis borgeren i stedet kan påbegynde et tilbud om praktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. Hvis borgeren efter de seks måneder fortsat ikke kan deltage i disse tilbud, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte. Norddjurs kommune har besluttet, at mentorstøtten skal gives hurtigst muligt, hvis det vurderes at være det rigtige tilbud og borgeren ikke er i stand til at deltage i andre aktiveringstilbud. Aktivitetsparate, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til tre måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst seks måneder i alt. I LAB omtales denne indsats som udskrivningskoordinator. På tilsvarende vis har frihedsberøvede borgere, som står over for løsladelse, ret til mentorstøtte i forbindelse med udslusning. I LAB omtales denne indsats som Udslusningskoordinator. Støtten kan bestå i personlig hjælp til at komme ud af misbrugsproblemer, oparbejde socialt netværk, bevidstgørelse i forhold til kriminalitet, ansvarliggørelse i forhold til eget liv og lignende. Der kan også være tale om praktisk hjælp til valg af uddannelse eller arbejde, fastholde eller få opbygget fritidsinteresser, hjælp til kontakten til offentlige myndigheder, herunder bistand til at få orden i økonomiske forhold, så borgeren har noget at leve af. Virksomhedspraktik og løntilskud Alle aktivitetsparate har ret til virksomhedspraktik på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne er opfyldt. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af virksomhedspraktik. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud Alle aktivitetsparate har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, såfremt betingelserne og regler er opfyldt. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med løntilskud. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job 8

88 Efterfølgende tilbud Jobparate: Når jobparate har afsluttet det første tilbud, har borgeren ret og pligt til at påbegynde nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på seks måneder. Norddjurs Kommune har målrettet den virksomhedsrettede indsats og understøtter initiativer fra borgeren, som kan bringe vedkommende i selvforsørgelse. I samarbejdet med virksomheder skal Norddjurs Kommune sikre, at der en balance mellem muligheder for ordinær ansættelse og f.eks. anvendelse af forlængelsesmulighederne ift. virksomhedspraktikker, når der foreligger en åbenlys jobmulighed. Norddjurs Kommune prioriterer, at flest mulige jobparate løbende deltager i en virksomhedsrettet indsats. Derfor fremrykkes det efterfølgende tilbud under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og ønsker, således at der fortsat er fokus på ledige job og jobsøgning. Jobparate, som har brug for at styrke deres færdigheder inden for dansk og matematik, kan blive henvist til forberedende voksenundervisning (FVU) eller ordblindeundervisning (OBU). Aktivitetsparate: Når aktivitetsparate har afsluttet det første tilbud har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. For denne målgruppe målrettes den virksomhedsrettede indsats, og borgerens ønsker om selvforsørgelse understøttes. Når der er tale om aktivitetsparate ledige kan det kan være nødvendigt med længerevarende opkvalificerende forløb. I situationer hvor et længerevarende virksomhedsrettet forløb i sig selv bidrager til, at en borger bliver en del af et arbejdsfællesskab, kan dette også medvirke for en yderligere forlængelse. Norddjurs Kommune har et stort virksomhedsnetværk, herunder virksomhedscentre med faste partnerskabsaftaler, som ønsker at bidrage til, at udsatte ledige/aktivitetsparate får mulighed for at blive opkvalificeret til det ordinære arbejdsmarked. Norddjurs Kommune har besluttet at fremrykke det efterfølgende tilbud for de aktivitetsparate borgere, som selv er aktive og motiveret for at ændre på deres situation, så dette understøttes med de rigtige tilbud. Således vil hver jobsamtale kunne indeholde en præsentation af jobcentrets aktuelle tilbudsmuligheder, og det vil derfor være muligt for den ledige at deltage i et tilbud tidligere end mindstekravet på 12 måneder. Aktivitetsparate, som har brug for at styrke deres færdigheder inden for dansk og matematik, kan blive henvist til forberedende voksenundervisning (FVU) eller ordblindeundervisning (OBU). Varighed for virksomhedspraktik og løntilskud Et tilbud om virksomhedspraktik efter LAB 42 kan have en varighed på: Jobparate: Op til 4 uger. Dog 13 uger, hvis borgeren ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. 9

89 Aktivitetsparate: 13 uger. Perioden kan dog efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis borgeren herefter, ud fra en konkret individuel vurdering, har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed i op til 1 år. Ved offentlige arbejdsgivere dog kun op til 6 måneder. Tilskudsmuligheder I forbindelse med aktiveringsindsatsen er der mulighed for at få tilskud til hjælpemidler samt befordring. Hjælpemidler Kontanthjælpsmodtagere kan ved deltagelse i tilbud få tilskud til hjælpemidler. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud, gives som udlån. Der foretages altid en konkret vurdering af, om et hjælpemidler er en afgørende forudsætning for at deltage i tilbuddet. Befordringsgodtgørelse LAB 82 Kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesydelsesmodtagere, som deltager i tilbud efter kap i LAB, har ret til befordringsgodtgørelse efter reglerne i LAB 82. Klage over jobcentrets afgørelser Jobcentrets afgørelser efter Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen ankes til Ankestyrelsen. Klager over jobcentrets afgørelser stiles til Ankestyrelsen og sendes til jobcentret. Efter at have modtaget en klage revurderer jobcentret afgørelsen. Klagerens synspunkter og bemærkninger i forbindelse med klagen indgår i jobcentrets revurdering af sagen. Såfremt jobcentret helt eller delvist fastholder afgørelsen, sendes klagen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen foretager herefter en vurdering af afgørelsen. Lovgivning Lov om ændring af lov om aktiv Beskæftigelsesindsats Lov nr. 895 Lov om ændring af Lov om aktiv socialpolitik Lov nr. 895 og Lov nr Bekendtgørelse om en aktiv Beskæftigelsesindsats BK nr

90 Borgerrådgiver Borgere i Norddjurs Kommune kan kontakte borgerrådgiveren med klager over kommunens sagsbehandling. Som borger i Norddjurs Kommune kan man klage til borgerrådgiveren blandt andet over kommunens sagsbehandling og personalets optræden m.v. Borgerrådgiveren kan hjælpe til at forstå en afgørelse fra kommunen samt rådgivning og vejledning i forbindelse med klage samt indgå i dialog med kommunens sagsbehandler og borgeren om sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren kan deltage som bisidder og hjælpe med at forberede og samle op på en samtale. Der er også mulighed for at tage andre med som bisidder, f.eks. en god ven, en repræsentant fra en faglig organisation eller en advokat. Borgerrådgiveren behandler ikke klager om det faglige indhold i kommunale afgørelser, de politiske beslutninger om f.eks. serviceniveau m.m., ansættelsesforhold i kommunen og forhold som andre klageinstanser tager sig af. Derudover behandler borgerrådgiveren normalt ikke klager, der er mere end 1 år efter hændelsen/forløbet. Derudover medvirker borgerrådgiveren til, at der ydes en god Borgerservice med borgeren i centrum. Læs mere: 11

91 Bilag: 8.1. Udkast til arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 11. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

92 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for januar 2015 Mødelokale 2 Kl Budgetopfølgning for december 2014 og forventet regnskab Status på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Gennemgang af politiske indsatser i budget Måltal til Beskæftigelsesplan Godkendelse af arbejdsmarkedspolitikken 6 Indsatser i Lægekonsulentydelser 8 Fremtidig samarbejde med Produktionsskolen vedr. EGU-elever 9 Godkendelse af fremtidig samarbejde med arbejdsmarkedets interessenter 10 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 12 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 26. februar 2015 Mødelokale 3 Kl Virksomhedsbesøg 2 Budgetopfølgning for januar 3 Opfølgning på politiske indsatser i budget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 6 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 26. marts 2015 Mødelokale 3 Kl Budgetopfølgning for februar 2 Opfølgning på politiske indsatser i budget Årsregnskab - sektorbeskrivelser 4 Forslag til aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken Orientering om tilbud og indsatsmuligheder i Jobcentret i foråret 2015

93 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2015 Kl Forslag til pilotprojekt med mikrolån i kontanthjælpsmodtagere 7 Nyt fra NBR 8 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 10 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 21. april 2015 Kl Temamøde KB vedr. budget 30. april 2015 Mødelokale udbetaling Kl Virksomhedsbesøg 2 Ministerens mål for beskæftigelsesplan Mulige indsatsområder på arbejdsmarkedsudvalgets område 4 Drøftelse af udkast til Norddjurs Kommunes Resultatrevision Budgetopfølgning for marts Opfølgning på politiske indsatser i budget Nyt fra NBR 8 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 10 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 21. maj 2015 Kl Mødelokale 3 Kl Dialogmøde med NBR 2 Budgetopfølgning for april 3 Godkendelse af Resultatrevision Drøftelse af forslag til særlige indsatsområder, der skal indarbejdes i Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan Forslag til kvalitetsstandard

94 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2015 Kl Nyt fra NBR 7 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 9 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 18. juni 2015 Mødelokale 3 Kl Budgetopfølgning for maj 2 Opfølgning på politiske indsatser i budget Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan Forslag til kvalitetsstandard 5 Nyt fra NBR 6 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 8 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 23. juni 2015 Kl Temadag med interessenter på arbejdsmarkedsområdet - Drøftelse af det kommende års beskæftigelsesplan samt indsatsområder 25. juni 2015 Kl Temamøde KB vedr. budget 13. august 2015 Kl Temadag KB vedr. budget 20. august 2015 Mødelokale udbetaling Kl Halvårsregnskab 2 Budget inkl. budgetbemærkninger på arbejdsmarkedsudvalgets område 3 Budgetopfølgning for juli 4 Opfølgning på politiske indsatser i budget Forslag til kvalitetsstandard

95 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2015 Kl Godkendelse af kvalitetsstandard 7 Nyt fra NBR 8 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 10 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 17. september 2015 Kl Budgetseminar september 24. september 2015 Mødelokale 3 Kl Virksomhedsbesøg 2 Budgetopfølgning for august 3 Opfølgning på politiske indsatser i budget Godkendelse af Beskæftigelsesplan Forslag til kvalitetsstandard 6 Godkendelse af kvalitetsstandard 7 Nyt fra NBR 8 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 10 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 29. oktober 2015 Mødelokale udbetaling Kl Budgetopfølgning for september 2 Opfølgning på politiske indsatser i budget Forslag til kvalitetsstandard 4 Godkendelse af kvalitetsstandard 5 Nyt fra NBR 6 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2015

96 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2015 Kl Gensidig orientering 8 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 5. november 2015 Kl KL's jobcamp november 19. november 2015 Mødelokale 3 Kl Budgetopfølgning for oktober 2 Opfølgning på politiske indsatser i budget Aftalestyring godkendelse af aftaleholdere 4 Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Evaluering af NBR 6 Forslag til kvalitetsstandard 7 Godkendelse af kvalitetsstandard 8 Nyt fra NBR 9 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 11 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 17. december 2015 Kl Budgetopfølgning for november 2 Opfølgning på politiske indsatser i budget Orientering om finanslovsaftale på arbejdsmarkedsområdet 4 Evaluering af aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken 5 Godkendelse af kvalitetsstandard 6 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Nyt fra NBR 8 Gensidig orientering

97 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2015 Kl Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 10 Juleafslutning Øvrige emner i 2015 Styrket Borgerkontakt Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og erhvervsudvalget Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget Dialogmøde med Handicaprådet Dialogmøde med Integrationsrådet Dialogmøde med Syddjurs

98 Bilag: 9.1. Slutevaluering af KVIK - koordineret virksomhedsrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere, matchgruppe 2 og 3.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 11. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

99 August 2014 SLUTEVALUERING KVIK forsøgsprogrammet Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3

100 KVIK slutevaluering 2014 Indhold Indhold... 2 Intro... 3 Del I. Konklusioner og perspektiver... 5 Implementering af KVIK forsøget... 5 Hvad har virket særlig godt i KVIK-indsatsen for unge?... 6 Perspektiver ifht. indsats for unge aktivitetsparate på uddannelseshjælp... 8 Del 2. Implementering af KVIK forsøget Del 3. Hvad har særligt virket i KVIK indsatsen for unge? Implementering af indsatsen for unge under 30 år Den koordinerede afklaring Indsatsplanen Mentorstøtten Den virksomhedsrettede aktivering Samspillet mellem forsøgets 4 grundpiller Del 4. Metode og dataindsamling Del 5. Præsentation af de 14 modelprojekter Assens - Afklaring og udvikling for alle Brøndby - Kurs mod job Esbjerg - Koordineret virksomhedsrettet indsats for unge Gladsaxe - Parat til job Horsens - Indsats for personer i matchgruppe 2 og 3, der modtager kontanthjælp Høje-Taastrup - En ny start Norddjurs - Jobperronen flere spor mod arbejde Odense - Nej tak til førtidspension ja tak til arbejde og uddannelse Randers - AHEAD Roskilde - Integreret indsats Syddjurs - Arbejde og sundhed hånd i hånd Thisted - Pit Stop Vallensbæk - På vej i virksomhedspraktik Aarhus - Unge på vej

101 KVIK slutevaluering 2014 Intro Dette er den kvalitative slutevaluering af STARs forsøgsprogram KVIK - Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere, matchgruppe 2 og matchgruppe 3. Baggrunden for en kvalitativ slutevaluering KVIK forsøgsprogrammet var en videnpilot, som blev igangsat af Styrelsen og gennemført fra primo oktober 2011 til ultimo april 2013 i 14 kommuner. Samtidig med KVIK blev der igangsat en videnpilot på sygedagpengeområdet med nysygemeldte, kategori 2 (kaldet KVIS). Slutevaluering af begge videnpiloter blev designet som effektevalueringer med effekt opgjort på selvforsørgelse for den samlede målgruppe i projektperioden - sammenlignet med en periode før projektet og med sammenlignelige jobcentre. I KVIK var den samlede målgruppe alle kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe3 i de medvirkende jobcentre. Effektevalueringsmetoden viste sig ganske meningsfuld på KVIS, men ikke på KVIK pga. en række forhold. De mest afgørende var, at andelen af deltagergruppen ofte var for lille set ifht. den samlede målgruppe i hvert jobcenter, at løbende optag i KVIK betød, at der tidligt i effektmålingen kun deltog en meget lille andel i indsatsen - samt at tidsrammen i indsatsen for borgere med komplekse problemer var for begrænset (projektperioden var på 19 måneder med løbende optag de første 11 måneder). STAR besluttede derfor, at slutevalueringen af KVIK i stedet skulle udarbejdes som en kvalitativ evaluering, hvor resultater og erfaringer fra de 14 modelprojekter i KVIK er det empiriske grundlag for analyser og konklusioner vedrørende implementering af det samlede KVIK forsøgsprogram, og vedrørende hvad der særligt har virket i KVIK indsatsen for unge under 30 år. Evalueringens empiri og analyser Den kvalitative evaluering af KVIK er baseret på kvantificerbare data fra webregistreringen og på kvalitative data. De sidstnævnte er indsamlet på kvartalsvise møder og afsluttende evalueringsmøder i modelprojekternes indsatsgrupper (styregrupper) samt i interview med borgere, ledere og nøglemedarbejdere i jobcentrene og hos samarbejdspartnere. I KVIK var 7 ud af 10 deltagere mellem 18 og 30 år. KVIK indsatsen har derfor i stort omfang været målrettet unge. Slutevalueringen vil særligt vægte en erfaringsbaseret ungeanalyse, som inddrager viden og erfaringer fra de projekter, der specifikt var målrettet unge, samt fra arbejdet med unge i de øvrige projekter, der omfattede en bredere aldersgrupper. Evalueringen består af 5 dele: 1. Konklusioner og perspektiver 2. Implementering af KVIK indsatsen 3. Hvad har særligt virket i KVIK indsatsen for unge? 4. Metode og dataindsamling 5. Præsentation af resultater og erfaringer fra hvert af de 14 modelprojekter

102 KVIK slutevaluering 2014 Del 1 redegør for forsøgets hovedkonklusioner generelt - og særligt vedr. indsatsen for unge (18-30 år, hvor konklusionerne også perspektiveres ifht. indsatsen for aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp (jf. den seneste kontanthjælpsreform). Del 2 analyserer implementering af det samlede KVIK forsøgsprogram med fokus på indsatsens 4 grundpiller - koordineret afklaring, individuel indsatsplan, mentorstøtte og virksomhedsrettet aktivering. I afsnittet beskrives også de generelle udfordringer, som implementering af forsøgsprogrammet har afstedkommet, samt de løsninger, der har været taget i anvendelse. Del 3 analyserer, hvad der særligt har virket i KVIK indsatsen for ungegruppen (18-30 år). Den erfaringsbaserede analyse vægter indsatsens 4 grundpiller og det indbyrdes samspil. Der indgår konkrete eksempler på, hvordan jobcentre har udmøntet KVIK indsatsen for de unge. Del 4 redegør kort for DISCUS metode og dataindsamling. Hvordan er dataindsamlingen sket, og hvordan er data blevet anvendt som empirisk grundlag for analyserne. Del 5 præsenterer de 14 modelprojekter med det enkelte projekts resultater og vigtigste erfaringer understøttet af udvalgte diagrammer med data fra projektet. Der indgår også oplysninger om deltagergruppen, beskrivelser af indsatser, samarbejdspartnere og snitflader i samarbejdet. Kort om KVIK KVIK forsøgsprogrammet blev igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen okt Formålet var at få viden om, hvilke indsatser, der virker for kontanthjælpsmodtagere, matchgruppe 2 (med max. 1½ år på ydelsen) og matchgruppe 3 (uanset ydelseslængde). Puljen var på 39 millioner kr., og i alt deltog personer i KVIK med en gennemsnitspris per deltager på kr. (forsøgsmidler). Modelprojekterne skulle ifølge forsøgsprogrammet tilbyde deltagerne en indsats, som omfattede 4 grundpiller: En tværfaglig afklaring En individuel indsatsplan Mentorstøtte Virksomhedsrettet aktivering. Det overordnede mål med modelprojekterne var, at flest mulige kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2 og matchgruppe 3 kom i job eller uddannelse - og særligt for matchgruppe 3, at de deltog i et aktivt beskæftigelsesrettet tilbud. Forsøgsprogrammets modelprojekter blev udvalgt, så de samlet dækkede forskellige delmålgrupper, samarbejdspartnere, organiseringer og indsatser mhp. at øge kvaliteten af viden fra programmet. De 14 udvalgte modelprojekter blev igangsat den 1. oktober 2011 og var afsluttet den 30. april Projekterne var fordelt på kommunestørrelser og alle fire beskæftigelsesregioner. De 14 kommuner var: Thisted, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Horsens, Esbjerg, Odense, Assens, Høje-Taastrup, Gladsaxe, Brøndby, Vallensbæk og Roskilde. For at sikre fremdrift i modelprojekterne blev der i KVIK forsøgsprogrammet anvendt en økonomimodel, hvor jobcentrene ved opstart af modelprojektet fik udbetalt 10 % af støtten og herefter kvartalsvist fik udbetalt støtte ifht. deltagernes progression (uddybes i Del 2)

103 KVIK slutevaluering 2014 Del I. Konklusioner og perspektiver Del 1 omfatter KVIK forsøgets hovedkonklusioner generelt samt konklusioner fra den erfaringsbaserede analyse af KVIK indsatsen for unge kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer. Konklusioner vedr. ungeindsatsen perspektiveres ifht. indsatsen for aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp (jf. den seneste kontanthjælpsreform). Implementering af KVIK forsøget KVIK er blevet implementeret som beskrevet i forsøgsprogrammet kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer, fordelt på 14 kommuner, har modtaget KVIK indsatsen, hvilket er flere end de oprindeligt estimerede deltagere. KVIK indsatsen har for disse borgere omfattet en koordineret afklaring, udarbejdelse af en individuel indsatsplan, mentorstøtte efter behov samt forberedelse til - og hos 6 ud af 10 også deltagelse i - et eller flere virksomhedsrettede tilbud. KVIK forsøget har resulteret i, at 25 % af de deltagere kom i selvforsørgelse - heraf 18 % i uddannelse og 7 % i ordinære job. Hos andre 20 % var der sket en vis progression - de var enten kommet i job med løntilskud, i fleksjob, var blevet ommatchet til matchgruppe 1, afventede at påbegynde uddannelse eller var fortsat i virksomhedspraktik ved KVIK projektets afslutning. Deltagerne har - som forventet - tilhørt de mest udsatte borgere. Blandt de kontanthjælpsmodtagere har 7 ud af 10 deltagere været unge under 30 år 7 ud af 10 haft dokumenterede eller udokumenterede psykiske funktionsnedsættelser 7 ud af 10 haft folkeskolen som højeste uddannelse og ret vekslende erhvervserfaring kun 2 ud af 10 har før KVIK forsøget modtaget virksomhedsrettede tilbud. Implementeringserfaringerne viser, at forsøgsprogrammets antagelser holder stik. Koordineret afklaring skal ske kontinuerligt og med inddragelse af forskellige fageksperter og tilbud, som kan kvalificere indsatsen mhp. at målrette borgerens vej til job eller uddannelse. Samarbejdet kan styrkes ved at formalisere det i tværfaglige forløb eller ekspertteams. Individuelle indsatsplaner kan både anvendes som et borgerværktøj, der kan sikre brugerinvolvering og bidrage til at holde kadence og retning i indsatsen. Og som et systemredskab, der på tværs af beskæftigelses-, sociale- og sundhedsfaglige aktører sikrer fælles ejerskab til indsatsen og dens individuelle mål og delmål. Mentorstøtte er et nødvendigt supplement til - eller del af - en gennemgående tovholderfunktion, hvor indsatsen koordineres i tæt dialog med borgeren. Borgeren skal opleve indsatsen som et sammenhængende hele, og det sikres bedst, hvis mentor- og tovholderfunktion udøves af én og samme person eller i et tæt makkerskab mellem få personer

104 KVIK slutevaluering 2014 Virksomhedsrettede tilbud på ordinære arbejdspladser målretter vejen mod selvforsørgelse i form af job eller uddannelse. Virksomhedspraktik kan give struktur i en ellers kaotisk hverdag; træne selvværd og mødestabilitet; afklare, motivere og forberede til uddannelse samt fastholde en opnået stabilitet i evt. ventetid frem mod uddannelsesstart. Om udfordringerne undervejs i implementering af forsøget Flertallet af modelprojekterne havde - særligt i opstarten - visitationsproblemer. Gennem øget ledelsesbevågenhed, målrettet systematisk sagsgennemgang og etablering af tværfaglige koordinationsteams blev udfordringerne mindsket, ligesom Styrelsen tilbød en måneds forlængelse af visitationsperioden, hvilket 9 af de 14 modelprojekter takkede ja til. Den koordinerede og tværfaglige indsats blev udfordret af traditionen for at igangsætte indsatser serielt. En vis opblødning sporedes undervejs, hvilket også viste sig i, at 7 ud af 10 deltagere fik igangsat parallelle indsatser, mens de var i virksomhedspraktik på en ordinær arbejdsplads. Indsatsplanen blev et centralt redskab i KVIK, men fik ikke altid den nødvendige ledelsesmæssige prioritering. Indsatsplanen fungerede bedst, når planen var et vægtet udviklingsområde, og når medarbejderne gennem kurser fik et fælles afsæt for borgerinddragelse i brug af indsatsplanen. Mentorbehovet var massivt og ressourcekrævende. Erfaringerne viste, at mentorstøtten med fordel kan indbygges i en gennemgående tovholderfunktion, i det omgang tovholderens sagsstamme reduceres tilsvarende. Det virksomhedsrettede perspektiv stod som udgangspunkt ikke lige stærkt i alle modelprojekter, som i vekslende grad også havde udfordringer med at finde lokale virksomheder, der kunne matche deltagergruppen. Løbende erfaringsudveksling på møder og seminarer betød, at den virksomhedsvendte tilgang og virksomhedsrettede tilbud blev stadigt højere vægtet i projekterne. Tidsrammen blev oplevet som meget stram, deltagergruppen taget i betragtning. Modelprojekternes tilbagemeldinger vidner om, at en længere projektperiode end de 1½ år (19 måneder for de 9 modelprojekter som ønskede forlængelse) sandsynligvis kunne have givet bedre selvforsørgelsesresultater. Hvad har virket særlig godt i KVIK-indsatsen for unge? I KVIK forsøget har 7 ud af 10 været unge under 30 år. Helbredsmæssige og sociale udfordringer hos disse unge har ifølge jobcentrene typisk været angst, social fobi, stress, depression, udadreagerende adfærd, misbrug, manglende læse-skrive færigheder, fravær af de helt basale sociale netværk - og at de unge ofte har befundet sig i en kaotisk verden uden retning. Den koordinerede afklaring har virket særligt godt, når Afklaringen har fundet sted både tidligt og ad hoc. En generel erfaring er, at der i indsatsen for unge med komplekse problemer løbende vil opstå nye udfordringer, som fordrer en tværfaglig afklaring

105 KVIK slutevaluering 2014 Afklaringen af de unges beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige udfordringer er påbegyndt tidligt i forløbet i et motivations- og afklaringsforløb for de unge med deltagelse af indsatsens nøgleaktører og -eksperter. De afklarende tilbud har løbende kunnet målrettes de unge - både som individuelle tilbud og gruppeforløb - og i videst muligt omfang har været in-house tilbud i jobcentret. Det har sikret den nødvendige fleksibilitet og sammenhæng i ungeindsatsen. Samarbejdspartnere har været inddraget i implementering af indsatsen, bl.a. gennem deres deltagelse i styre-, koordinations- og udviklingsgrupper. Det tætte samarbejde har givet indblik i hinandens arbejdsmetoder og bidraget til kvalificering af ungeindsatsen. Indsatsplanen har været særlig anvendelig, når Indsatsplanen har været anvendt som et borgerværktøj med inddragelse af de unge - mhp. at øge ejerskabet til indsatsen. Særligt perspektivrigt har det været at anvende en visuel skabelon, ikke mindste for de læse-skrive svage unge, og formidle indsatsplanen via de unges foretrukne medier (PC og mobil). Indsatsplanen har fungeret som et fælles systemredskab, hvor roller og snitflader i det professionelle samarbejde om og med den unge er blevet fastlagt. I projekter med specifikke uddannelses- og jobspor eller forskellige metodiske tilgange i indsatsen har indsatsplanen fungeret som en slags bestillings- og overleveringsplan. Mentorstøtten har virket særlig godt, når Mentorstøtte har været indbygget i en gennemgående tovholderfunktion og evt. suppleret af en social mentor, ekstern mentor, virksomhedsmentor eller støttekontantperson. Vigtigst af alt, har mentorstøtten til de unge været givet af ganske få personer. De gennemgående tovholdere har haft en reduceret sagsstamme, så der har været plads til løbende at understøtte de unges udvikling og opbygning af de tætte relationer til den unge, som langt hed ad vejen har båret indsatsen. Den virksomhedsrettede aktivering har virket særlig godt, når Tilgangen fra første samtale har været virksomhedsrettet, og når virksomhedspraktik er blevet igangsat så tidligt som muligt og med trinvis udslusning. Jobkonsulenter - ofte som de gennemgående tovholdere - har bidraget til at målrette den virksomhedsrettede indsats mod praktik på ordinære arbejdsplader. Virksomhedspraktik har været anvendt i afklaring og forberedelse af fremtidig uddannelse: Til at give struktur i hverdagen, få de første arbejdsmarkedserfaringer og opbygge mødestabilitet før påbegyndelse af et fuldtidsstudium, til at træne selvværd, skabe motivation og afklare uddannelsesvalg og til at fastholde den opnåede stabilitet i ventetiden frem mod uddannelsesstart. Der har været indbygget progression i det samlede praktikforløb. Fra praktik i et virksomhedscenter mhp. at træne mødestabilitet og tilvænning til arbejdsmarkedet - til mere individuelle praktikforløb, hvor faglighed og arbejdsopgaver specifikt har matchet den unges job- eller uddannelsesmål

106 KVIK slutevaluering 2014 Samspillet mellem KVIK forsøgets 4 grundpiller har ifølge evaluators vu r- dering virket særligt godt, når Indsatsen har haft ledelsesmæssig fokus og prioritering i løsning af visitationsudfordringer, i sikring af mindre sagsstammer end vanligt hos indsatsens gennemgående tovholdere, i styrkelse af det virksomhedsrettede perspektiv og gennem aktiv deltagelse i den overordnede koordinering af indsatsen. Indsatsen har været rettet mod selvforsørgelsesmålet (job/uddannelse) fra allerførste samtale med den unge, og målet har været omdrejningspunktet i den tværfaglige afklaring, i udarbejdelse af indsatsplanen og i den koordinerede indsats med virksomhedspraktik. De unge har været frontløbere i opstilling af egne job- og uddannelsesmål og i udmøntning af egen plan. Når de unge har deltaget i den tværfaglige afklaring, har været aktivt involveret i at anvende den individuelle indsatsplan, har indgået i vurdering af behovet for mentorstøtte og beskrivelse af mentors opgaver samt i valg af praktiksted. Inddragelse af fageksperter har kvalificeret indsatsens mål og midler. Deres viden og erfaring har bidraget til, at der målrettet er blevet taget hånd om den enkelte unges barrierer i parallelle indsatser frem mod at kunne påbegynde en uddannelse eller et job. Særlig perspektivrigt har det været, når de unge selv har deltaget i planlægning og afholdelse af tværfaglige møder. Gennemgående tovholdere har sikret kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, og deres håndholdte indsats og opbygning af en tæt relation til den unge har været vægtet fra første samtale. Hvis der har været tilknyttet mentorer, har tovholderen været i tæt dialog med disse for at sikre sammenhæng i indsatsen. De gennemgående tovholdere har haft en faglig profil (job- eller uddannelseskonsulent), hvilket har bidraget til at profilere indsatsens mål og yderligere er blevet understøttet, når indsatsen eller dele af den er blevet udplaceret i uddannelsesmiljøer og erhvervsnære miljøer som fx i virksomhedspraktik. Perspektiver ifht. indsats for unge aktivitetsparate på uddannelseshjælp Ifølge Kontanthjælpsreformen skal kommunerne vurdere, om unge under 30 år uden uddannelse enten er uddannelsesparate - eller aktivitetsparate, hvis de ikke umiddelbart kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. Begge ungegrupper kan søge om uddannelseshjælp, og kommunerne skal altid give dem et uddannelsespålæg. KVIK har været en forløber for Kontanthjælpsreformen KVIK har været en forløber for Kontanthjælpsreformen, særligt hvad angår de aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp. Således har Styrelsen løbende indhentet viden og erfaringer fra KVIK forsøget under tilblivelsen af Kontanthjælpsreformen. Det viser sig desuden i, at flertallet af de 14 deltagende kommuner har videreført hele eller dele af KVIK indsatsen i forhold til netop de aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp

107 KVIK slutevaluering 2014 Uddannelsesrettet indsats Indsatsen for de aktivitetsparate unge skal jf. reformen være uddannelsesrettet og bestå af forskellige understøttende tiltag. Erfaringer fra KVIK viser, at brug af fagspecifikke medarbejdere (jobkonsulenter og UU) kan bidrage til at profilere indsatsen som uddannelsesrettet med fokus både på uddannelse og på de jobmuligheder, som uddannelse efterfølgende giver. Og at yderligere målretning af indsatsen kan ske ved udplacering af indsatsen eller dele heraf i uddannelsesnære miljøer og gennem brug af virksomhedspraktik - muligheder som også indgår i reformen. Uddannelsespålæg De aktivitetsparate unges uddannelsespålæg skal jf. reformen rumme aktiviteter og tilbud, som tager udgangspunkt i den enkeltes behov, og som ruster den unge til på sigt at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Uddannelsesplanen erstatter jobplanen. Erfaringer fra KVIK har vist, at en indsatsplan, som opfylder kravene i uddannelsespålægget, kan bidrage til at skabe fremdrift i indsatsen frem mod uddannelse. Opstilling af uddannelsesmål og aktiv involvering af den unge kan give et stærkere ejerskab til indsatsen. Ligeledes kan indsatsplanen som systemredskab være et vigtigt opfølgningsredskab for den gennemgående tovholder og understøtte afklaring og samarbejdet på tværs af kommunens forvaltninger. Koordinerende sagsbehandler Aktivitetsparate unge skal jf. reformen tilknyttes en koordinerende sagsbehandler, som har ansvaret for, at indsatserne koordineres på tværs af forvaltninger og institutioner, og for at der er kontinuitet i indsatsen med fokus på sammenhæng og overgang til uddannelse. Erfaringerne fra KVIK har vist, at en gennemgående tovholderfunktion kan have stor betydning for den unges oplevelse af sammenhæng i indsatsen og særligt hvis den rækker helt ind i den uddannelsesinstitution, hvor den unge påbegynder sin uddannelse. Tovholderen har også betydning for relationsopbygningen mellem den unge og systemet - særligt hvis mentorhvervet er indbygget eller evt. ligger hos en gennemgående mentor. Ifht. aktivitetsparate er dette perspektivrigt, idet mentorstøtten så ikke vil involvere nye personer, hvis den unge i perioder ikke kan deltage i andre aktiviteter. Fastlagt opfølgningskadence Kommunen skal jf. reformen minimum hver anden måned gennemføre samtaler med den aktivitetsparate unge og sikre, at indsatsen løbende justeres. Erfaringer fra KVIK har vist, at hyppig opfølgning er helt afgørende for udvikling og fastholdelse af de unge - som udgangspunkt også hyppigere end hver anden måned. Men skal den unge på sigt kunne mestre et selvstændigt liv som studerende/elev, skal den gennemgående tovholder langsomt løsne båndet, så den unge får mulighed for at tage stadigt større ansvar. Brug af indsatsplan og virksomhedspraktik, men også af såkaldte mestringstilbud som fx kommunikationstræning eller angsthåndtering, har givet unge med psykosociale udfordringer større kapacitet ifht. selv at kunne tage ansvar for egen tilværelse

108 1-Oct-11 1-Nov-11 1-Dec-11 1-Jan-12 1-Feb-12 1-Mar-12 1-Apr-12 1-May-12 1-Jun-12 1-Jul-12 1-Aug-12 1-Sep-12 1-Oct-12 1-Nov-12 1-Dec-12 1-Jan-13 1-Feb-13 1-Mar-13 1-Apr-13 1-May-13 KVIK slutevaluering 2014 Del 2. Implementering af KVIK forsøget I Del 2 analyseres implementering af det samlede KVIK forsøgsprogram med vægtning af de 4 grundpiller - koordineret afklaring, individuel indsatsplan, mentorstøtte og virksomhedsrettet aktivering. Desuden beskrives de generelle udfordringer, som implementering af forsøgsprogrammet har afstedkommet, samt de løsninger, som er taget i anvendelse. Analysen trækker på kvantificerbare data, indsamlet i webregistreringen, på de borgere, som har deltaget i KVIK forsøgsprogrammet. Samt interviews med modelprojekternes indsatsgrupper/styregrupper. KVIK forsøget er implementeret som beskrevet i forsøgsrammen og har samlet omfattet det forventede antal borgere. Figur 1. Implementering af KVIK (ifølge webregistrering i projektets 19 måneder) Deltagerantal Indsatsplaner Virksomhedsforløb Job eller uddannelse kontanthjælpsmodtagere fra match 2 og 3 har deltaget i KVIK Figur 1 viser, at der har været en jævn udvikling i deltagerantallet (stiplet kurve) frem mod et samlet deltagerantal på borgere - lidt flere end det oprindelige estimat på Enkelte projekter har optaget færre deltagere end forventet, mens andre har optaget flere. Der har været løbende deltageroptag i projektets første år. 91 % af deltagerne har fået udarbejdet en indsatsplan med angivelse af mål og delmål Den blå kurve viser, at indsatsplanen med ca. 2 mdrs. forsinkelse er påbegyndt med samme frekvens som optagelse af deltagerne. 55 % af deltagerne har været i et eller flere virksomhedsforløb Den grønne kurve viser, at antallet af virksomhedspraktikker efter de første 4 mdr. har været støt stigende frem til projektperiodens afslutning

109 KVIK slutevaluering % af deltagerne er afsluttet til selvforsørgelse. De 7 % til job og de 18 % til uddannelse Den røde kurve viser størst stigning i 3. kvartal 2012 og i 1. kvartal 2013, hvilket til dels skyldes, at der har været optag på uddannelsesinstitutionerne i disse perioder. Deltagerprofil Ifølge webregistreringen var deltagerne alle kontanthjælpsmodtagere (på nær nogle ganske få). 80 % af deltagerne tilhørte matchgruppe 2 på visitationstidspunktet. Ifølge jobcentrene var der ikke væsentlige forskelle i indsatsen for de 2 matchgrupper, da det langt overvejende var de tungeste borgere fra matchgruppe 2, der blev visiteret til KVIK. 68 % af deltagerne var unge under 30 år. Figur 2: Deltagernes fordeling på alder 0% 11% 5% 16% 19% 49% u. 25 år år år år år 60+ år Der var, som forventet, en vis variation i projekterne, hvad angår antal visiterede, aldersafgrænsning og matchsammensætning, se nedenstående Tabel 1:

110 KVIK slutevaluering 2014 Tabel 1: Deltagergruppen i de enkelte modelprojekter Aldersgruppe Jobcenter Antal deltagere 1 Matchkategori 2 Unge år Aarhus 358 (370) match 2 og match 3 Udvidet ungegruppe år Esbjerg 185 (180) match 2 og match år Odense 243 (230) match 2 og match år Randers 700 (610) match 2 og match år Roskilde 65 (67) match år Assens 72 (69) match 2 og match år Norddjurs 265 (230) match 2 og match 3 Minus unge år Horsens 284 (336) match 2 og match 3 Ikke aldersspecifik år Vallensbæk 132 (120) match 2 og match år Brøndby 119 (110) match år Syddjurs 221 (185) match år Thisted 193 (190) match 2 og match år Gladsaxe 403 (330) match 2 og match år Høje-Taastrup 49 (50) match 2 og match 3 Deltagergruppens sociale og helbredsmæssige udfordringer favnede bredt, men særligt psykiske funktionsnedsættelser var udbredte. Ifølge webregistreringen havde deltagerne i snit 2,1 begrundelser for deres matchkategorisering: Hos 73 % indgik udokumenterede eller dokumenterede psykiske funktionsnedsættelser Hos 38 % indgik sociale problemer Hos 30 % indgik fysiske funktionsnedsættelser Hos 22 % indgik adfærdsproblemer hos 22 % Hos 19 % indgik motivationsproblemer Hos 19 % indgik misbrug. Generelt var deltagerne lavt uddannede, havde varieret erhvervserfaring og kun 1/5 havde tidligere været i virksomhedsrettet aktivering 7 ud af 10 deltagere havde ingen eller kun folkeskolen som højeste uddannelse. 18 % havde ikke afsluttet folkeskolen, 53 % havde folkeskolen som højeste uddannelse Omfanget af deltagernes erhvervserfaring varierede en del. 16 % havde aldrig været på arbejdsmarkedet 25 % havde under 1 års erhvervserfaring, 24 % havde imellem 1 og 3 år og 35 % havde 3 år eller mere Kun 2 ud af 10 deltagere havde tidligere modtaget virksomhedsrettede tilbud. 19 % havde været i virksomhedspraktik 25 % havde aldrig modtaget et tilbud 1 Antal deltagere i hvert modelprojekt ved afslutning. Tal i parentes er projektets estimat ved opstart. 2 Matchkategori blev opgjort ved visitation til projektet

111 KVIK slutevaluering 2014 Udfordringer og løsninger De fleste modelprojekter oplevede visitationsudfordringer - og særligt i opstarten. Eksempler på løsninger, som blev taget i brug, var øget ledelsesintervention, fx ved en systematisk sagsgennemgang med visitationsleddet, hjemkaldelse af borgere fra indsatser hos private aktører eller nedsættelse af koordinerende tværfaglige teams, hvor også medarbejdere fra visitationsleddet indgik. Der var efter en opstartsperiode løbende fremdrift i modelprojekterne, som vist i Figur 1. Det skyldtes til dels de økonomiske incitamenter, som lå i den anvendte økonomimodel. Jobcentrene fik udbetalt 10 % af hele støttebeløbet ved opstart af modelprojektet. Herefter fik de kvartalsvist udbetalt midler ifht. fremdriften i det enkelte borgerforløb: 20 % ved afholdelse af en indledende koordinerende afklaringssamtale med en borger 40 % når den individuelle indsatsplan med angivelse af mentorstøtte var udarbejdet 30 % når et virksomhedsrettet tilbud var påbegyndt eller personen var overgået til ordinært job eller uddannelse Projektrammen på 1½ år og den anvendte økonomimodel, som næsten udelukkende var baseret på fremdriften i det enkelte borgerforløb, var en til tider meget stram ramme set i lyset af den tunge deltagergruppe. Den generelle tilbagemelding fra jobcentrene var, at en længere projektperiode samt udbetaling af en større andel af projektmidlerne forlods ville have sikret bedre resultater af KVIK forsøget. Koordineret afklaring Koordineret afklaring var den 1. af de 4 grundpiller i KVIK, og skulle ifølge forsøgsprogrammet omfatte en afklaring af den enkelte borgers beskæftigelses-, sociale- og sundhedsmæssige forhold. Afklaringen var tværfaglig og fandt sted kontinuerligt i KVIK indsatsen. Ifølge webregistreringen (se nedenstående Figur 3) foregik der i 73 % af sagerne indledningsvist (i de første samtaler eller i kortere forforløb) en tværfaglig afklaring med inddragelse af i snit 1,6 fageksperter foregik der i 94 % af sagerne en tværfaglig afklaring med inddragelse af i snit 2,3 fageksperter ifm. implementering af indsatsen

112 KVIK slutevaluering 2014 Figur 3: Fageksperter i den koordinerende afklaring 70% 63% 60% 50% 40% 35% 30% 20% 10% 23% 26% 27% 26% 23% 16% 13% 13% 8% 9% 9% 6% 6% 5% 6% 2% 2% 2% 2% 1% 27% 18% 13% 6% Indledende afklaring Implementering af indsatsen 0% Særligt de kommunale og lægefaglige eksperter blev inddraget helt fra start, mens virksomhederne først for alvor blev inddraget senere i forløbet. Interview med modelprojekternes indsatsgrupper har vist, at afklaringen typisk fandt sted på tværs af forvaltninger, fx i jobcentrets samarbejde med konsulent fra misbrugscentret, med støttekontaktpersoner fra socialpsykiatrien, regional speciallæge eller sygeplejersker fra distriktspsykiatrien. Ligesom både interne aktører (fx jobcentrets medarbejdere, psykolog eller fysioterapeut) og private aktører (fx læger, uddannelsesaktører eller Jobakademi) indgik i den tværfaglige afklaring. Udfordringer og løsninger Modelprojekterne var i forsøgsprogrammets koordinerende tilgang generelt udfordret af traditionen for at igangsætte indsatser serielt, fx at et behandlingsforløb for en misbruger skal afsluttes, før en virksomhedspraktik kan igangsættes. Samt af traditionen for, at myndighedspersoner ad hoc indhenter individuelle ekspertudtalelser som afsæt for valg af behandlingsforløb eller sociale indsatser. I de jobcentre, hvor man som udgangspunkt inddrog forskellige eksperter i afklaringen, fx i et tværfagligt visitationsteam eller i et tværfagligt visitationsforløb, havde myndighedssagsbehandlerne incitamenter og belæg for hurtigt at få igangsat nødvendige parallelindsatser. Over tid sås i flertallet af jobcentre en vis opblødning i traditionen for serielle indsatser også som et resultat af, at afklaringen var en kontinuerlig proces i hele projektforløbet. (Uddybes i analysen af ungeindsatsen). Individuel indsatsplan Indsatsplanen var den 2. af KVIKs grundpiller og skulle ifølge forsøgsprogrammet fungere som et redskab til udmøntning af en kvalificeret forandringsteori. Indsatsplanerne skulle sikre overblik over mål, delmål og indsatsens forskellige aktiviteter samt konkretisere ansvarsfordeling samarbejdspartnerne imellem - og sikre borgerinddragelse i hele forløbet

113 KVIK slutevaluering ud af 10 deltagere fik udarbejdet en indsatplan, og 9 ud af 10 af disse deltog i høj/meget høj grad i udarbejdelsen af indsatsplanen. Ifølge webregistreringen omfattede indsatsplanerne: o i 95 % - det fastlagt beskæftigelsesmål o i 84 % - processuelle delmål o i 88 % - aktiviteter i indsatsen o i 54 % - samarbejdspartnernes ansvars- og rollefordeling beskrevet o i 51 % - borgerens egen indsats o i 30 % - borgerens egen vurdering og kommentarer til indsatsen. I nogle modelprojekter blev den individuelle indsatsplan et rigtigt godt redskab - både som et borger- og systemredskab. I enkelte projekter fik indsatsplanen kun begrænset betydning. Visualiserede indsatsplaner viste sig at være særligt perspektivrige ifht. ungegruppen generelt og specifikt ifht. læse-skrive svage personer. Udfordringer og løsninger Indsatsplanen blev anvendt i alle 14 modelprojekter, bl.a. tilskyndet af økonomimodellen, som honorerede, at der blev udformet en individuel indsatsplan i det enkelte sagsforløb. Modelprojekterne blev imidlertid generelt udfordret i brug af indsatsplanen. Fx mestrede nøglemedarbejdere typisk ikke en stringent sondring mellem mål og delmål. Prioritering ifht. andre planer, som fx jobplan eller uddannelsesplan, blev sjældent fastlagt, og UU og virksomheder var kun i meget begrænset omfang inddraget i udformning af indsatsplanen. Der, hvor indsatsplanen fik størst betydning var i de jobcentre, hvor indsatsplanen blev set som et udviklingsfelt, hvor udformningen blev målrettet de konkrete deltagere (fx i en visuel brugervenlig skabelon), og hvor nøglemedarbejderne fra projektstart arbejdede med en fælles tilgang i brug af indsatsplanen (uddybes i ungeanalysen). Mentorstøtte Mentorstøtte var KVIKs 3. grundpille. Ifølge forsøgsprogrammet skulle der efter behov tildeles mentorstøtte til borgerne mhp. at gennemføre det planlagte forløb. De specifikke mentoropgaver skulle fremgå af indsatsplanen. Massiv brug af mentorer var et gennemgående træk i alle 14 modelprojekter. Webregistreringen viser, at ¾ af deltagerne fik tilknyttet en eller flere mentorer. 55 % fik tilknyttet 1 mentor 15 % fik tilknyttet 2 mentorer 4 % fik tilknyttet 3 eller flere mentorer. Med stor sandsynlighed viser ovenstående tal ikke det fulde omfang af mentorstøtten. Flere modelprojekter har således givet udtryk for, at de ikke har registreret tovholderen som mentor, og det selv om denne ofte har varetaget mange mentoropgaver (uddybes i ungeanalysen). Mentorstøtten favnede bredt og omfattede først og fremmest følgende opgaver: Hos 78 % blev der givet vejledning og støtte fagligt, socialt og personligt Hos 63 % blev der samarbejdet med jobcentret om borgerens forløb

114 KVIK slutevaluering 2014 Hos 52 % blev der samarbejdet med borger og jobcentret om opstilling af mål og delmål Hos 40 % blev borgerens progression ifht. udslusning fulgt Hos 35 % blev der samarbejdet med jobcentret om matchning ml. borger og arbejdsopgaver Hos 35 % blev borgeren introduceret til opgaver og arbejdsplads Hos 32 % blev borgeren støttet ifm. CV, ansøgninger, anbefalinger, uddannelsesmuligheder o.a. Generet er det ikke muligt at præcisere, hvilke typer mentorer, der har været anvendt i de 14 modelprojekter, men der indgik i vekslende omgang både sociale mentorer, frivillige mentorer, virksomhedsmentorer, mentorer fra Socialområdet (fx støttekontaktpersoner) og gennemgående tovholdere med mentorfunktioner. Et generelt træk i modelprojekterne var, at jobkonsulenter - eller i færre tilfælde jobkonsulenter og sagsbehandlere - var de gennemgående tovholdere i et borgerforløb, og varetog mentorlignende funktioner både ifht. borgernes arbejdsliv og privatsfære (uddybes i ungeanalysen). Webregistreringen viser, at 1/2 af de borgere, som kom i praktik havde tilknyttet en virksomhedsmentor. Det forholdsvis begrænsede antal kan bl.a. skyldes, at der var begrænset brug af virksomhedscentre, hvor mentorstøtte er indbygget i konceptet (se nedenfor). Udfordringer og løsninger Det store mentorbehov hos deltagergruppen betød, at enkelte jobcentre forsøgte at etablere frivillige mentorkorps i projektperioden, men måtte erkende at det tager tid at opbygge et sådant netværk. Uanset antallet af mentorer i den enkelte sag var der udfordringer. Én mentor gør relationen mere skrøbelig, mens flere personer med mentorfunktioner samlet giver flere ressourcer men samtidigt fordrer helt klare snitflader i opgavedelingen og enighed om, hvor myndighedsansvaret ligger. Virksomhedsrettet aktivering Virksomhedsrettet aktivering var KVIK forsøgets 4. grundpille. 55 % af deltagerne (svarende til personer) deltog i en eller flere virksomhedspraktikker. Oftest i form af enkeltpraktik. 3/4 af praktikanterne var i enkeltpraktik, og kun 1/5 var i praktik i virksomhedscentre. Figur 4: fordeling på praktiktyper 2% 22% 76% Enkeltpraktik Virksomhedscenter Job med løntilskud

115 KVIK slutevaluering 2014 I praktikforløbene fik 49 % tilknyttet en virksomhedsmentor. Det skal - ifølge jobcentrene - ses i lyset af den ret begrænsede anvendelse af virksomhedscentre. Ugentligt timetal ved praktikkens opstart varierede, men var hos 6 ud af 10 på under halv tid. 17 % under 10 timer per uge 41 % fra timer per uge 25 % fra timer per uge 16 % over 30 timer, heraf de 6 % var på fuld tid. Der blev igangsat parallelle indsatser hos 68 % af praktikanterne, i snit 1,6 indsatser. Figur 5: Parallelindsatser under virksomhedspraktikken Sundhedsindsatser 40% 35% 36% 32% 30% 25% 26% Beskæftigelsesindsatser 20% 19% 17% 17% 15% 14% 14% 10% 10% 10% 9% 8% 5% 0% 6% 4% 1% Sociale indsatser

Finanslov 2015. Nedenfor beskrives de nye elementer, som har kommunal betydning.

Finanslov 2015. Nedenfor beskrives de nye elementer, som har kommunal betydning. NOTAT Finanslov 2015 Regeringen har den 13. november indgået finanslovsaftale for 2015 med SF og Enhedslisten. Finansloven indeholder nye initiativer for i alt 14.661 mio. kr. i 2015-2018. Centrale nye

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,3 496,8-26,5 Overførte

Læs mere

14-11-2014. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2014-0235589

14-11-2014. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2014-0235589 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om Finansloven 2015 Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 13. november 2014

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Syddjurs kl. 14-16 i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa.

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Syddjurs kl. 14-16 i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa. Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Syddjurs kl. 14-16 i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa. Dato: Torsdag den 30. oktober 2014 Start kl.: 14:00 Slut

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014

Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014 Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014 Status pr. september 2014 På arbejdsmarkedsudvalgets område er der i 2014 sat fokus på en række indsatsområde. Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske

Læs mere

Oprindeligt budget. Ny vurdering

Oprindeligt budget. Ny vurdering NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked Borgerservice Økonomi og Analyse 1. Økonomisk Redegørelse 215. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Nedenstående tabel 1 viser forvaltningens

Læs mere

Politisk Ledelsesinformation

Politisk Ledelsesinformation Politisk Ledelsesinformation ARBEJDSMARKEDSUDVALGET ANALYSE & PROJEKTER Sidst opdateret 07/05/14 med data til og med april måned Generelt DATAKILDER: Tabel 1.1 Tabel 1.2 Tabel 1.3 Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål

Læs mere

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 30. september 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Torsdag den 30. april 2015 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 11:35 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatrevision for 2014

Resultatrevision for 2014 1 of 15 1. Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen giver en status over

Læs mere

1 of 7. Indholdsfortegnelse

1 of 7. Indholdsfortegnelse 1 of 7 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget regnskabsbemærkninger...2 16.546 Tilbud til udlændinge - drift...2 16.557 Kontante ydelser - drift...2 16.558 Revalidering - drift...4 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Torsdag den 25. september 2014 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars Pedersen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget

Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Mio. kr., netto Oprindeligt * Tillægsbevillinger * Omplaceringer Korrigeret Regnskab Afvigelse til korr. Budget * Jobcenter området 505,2-38,5 0,0 466,7 466,5-0,2

Læs mere

Borgere på offentlig forsørgelse

Borgere på offentlig forsørgelse Borgere på offentlig forsørgelse Fig. 1: Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eksklusiv folkepension og SU), juni Fig. 2. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) på offentlig

Læs mere

NOTAT. 2. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. 2. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og analyse 11. april -020973-6 2. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget I 2. økonomisk redegørelse på Erhvervs-

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget

Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Tabel 3. Arbejdsmarkedsudvalget Oprindeligt Korrigeret Forbrug Forventet Driftsområder (1.000 kr.) budget 2014 budget 2014 pr. 31.08.2014 regnskab

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Besøg hos Vejle Kommune: kl Fællesmøde med Norddjurs Beskæftigelsesråd, Vejle:

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Besøg hos Vejle Kommune: kl Fællesmøde med Norddjurs Beskæftigelsesråd, Vejle: Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Besøg hos Integrationsnet, Aarhus: kl. 09.30-10.45 Besøg hos Vejle Kommune: kl. 12.00-14.00 Fællesmøde med Norddjurs Beskæftigelsesråd, Vejle: 14.00-15.00

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Pr. ultimo marts 2016 Beskæftigelsesudvalget 2015 Oprindeligt Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret Forbrug Afvigelse Beskæftigelsesudvalget 543.185 602.785-200 -1.192 602.585 156.836 0-1.192 Arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Lov- og cirkulære. Budget

Lov- og cirkulære. Budget Lov- og cirkulære Budget 2015-2018 Nummer: LC102 Lov og cirkulærekorrektion vedrører: Stigning i vederlag til KB-medlemmer Indenfor serviceramme: X Udenfor serviceramme: I mio. kr. (2015 priser) 2015 2016

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Torsdag den 26. maj 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 16:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (A) Lars Pedersen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nedenfor gennemgås målene og resultaterne et ad gangen.

Indholdsfortegnelse. Nedenfor gennemgås målene og resultaterne et ad gangen. Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2. kvartal Beskæftigelsesplan indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og fire mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået % Resultatopfølgning BP20 til udvalgsmøde 26. januar 2014 I BeskæftigelsesPlan 20 er opstillet 4 ministermål og 3 lokale mål. Status for de enkelte mål er gengivet nedenfor. Målene er opgjort så aktuelt

Læs mere

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område BUDGET 2014-2017 1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område Udvalgets ansvarsområde og opgaver Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor borgere, der står uden

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 4/2014 Indledende kommentarer Hermed følger resultatrapporten for effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Auning Kro Dato: Fredag den 27. februar 2015 Start kl.: 14:30 Slut kl.: 18:20 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 31. maj 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015

Læs mere

Korr. Budget. Opr. Budget. Øvrig udvalgsramme 26.540 26.976 22.877 24.932-2.044 92% Ungdommens uddannelsesvejledning 5.306 5.306 4.508 5.

Korr. Budget. Opr. Budget. Øvrig udvalgsramme 26.540 26.976 22.877 24.932-2.044 92% Ungdommens uddannelsesvejledning 5.306 5.306 4.508 5. Resultat på drift Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Note Opr. Budget Korr. Budget Faktisk regnskab mer- /mindre s- % (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 697.455 699.684 508.999 693.645-6.039 99% Budgetramme

Læs mere

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk Nr. 20, 12. september 2014 Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling vedr. arbejdsmarkedsydelser, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal, side 7 Målinger om uddannelseshjælp

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Resultatrevision 2014

Resultatrevision 2014 Resultatrevision Beskæftigelsesplan indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og fire mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune. Tallene er som udgangspunkt hentet i jobindsats.dk,

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO Drift - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018

Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO Drift - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018 Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018 Overførselsområdet -1.474-1.474-1.474-1.474 ØU 3.6.14: 1500 5.71 Sygedagpenge

Læs mere

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 09-10-2014 2014-16891 2014-133798 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nedenstående tabel

Læs mere

Økonomivurdering. 3. kvartal 2014

Økonomivurdering. 3. kvartal 2014 Økonomivurdering 3. kvartal 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Korr. budget inkl. overf. Forventet regnskab Afv. ØKV3 ØKV1 ØKV2 ØKV3 Arbejdsmarked 140,8 138,6 137,8 136,7-4,1 UU-vejledning

Læs mere

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Bevillingsområderne på arbejdsmarkedsområdet/socialudvalget er blevet ændret i henhold til konstitueringsaftalen. Det betyder dels, at en del af de tidligere arbejdsmarkedsudvalgs

Læs mere

Status på økonomi pr Korr. budget

Status på økonomi pr Korr. budget Resultat på drift Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Status på økonomi pr. 30. 06 2013 Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre s- % (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 697.455 697.578

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 3. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. januar 2013 for arbejdsmarkedsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. januar 2013 for arbejdsmarkedsudvalget Bilag til budgetopfølgningen pr. januar for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt (1.000) kr. Opr. budget Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger Korr. Budget Afvigelse* Forventet regnskab Drift 514.052

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 1. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Onsdag den 23. november 2016 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:05 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Dialogmøde med Handicaprådet kl i Rådssalen.

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Dialogmøde med Handicaprådet kl i Rådssalen. Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Dialogmøde med Handicaprådet kl. 14-15 i Rådssalen. Derefter arbejdsmarkedsudvalgsmøde kl. 15-17.30 i mødelokale 3 Dato: Torsdag den 21. maj 2015 Start

Læs mere

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud, Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Samlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 1,4 mio. kr.

Samlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 1,4 mio. kr. Notat om: pr. ultimo marts - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 20. april Til: - J. nr.: 15/007728-001 pr. ultimo marts Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives et

Læs mere

Resultatrapport 3/2015

Resultatrapport 3/2015 November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status

Læs mere

Politisk Ledelsesinformation

Politisk Ledelsesinformation Politisk Ledelsesinformation ARBEJDSMARKEDSUDVALGET ANALYSE & PROJEKTER Sidst opdateret 08/09/14 med data til og med august måned Generelt DATAKILDER: Tabel 1.1 Tabel 1.2 Tabel 1.3 Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål

Læs mere

For budget 2015 er det implementering af kontanthjælpsreformen og af sygedagpengeområdet, der i første omgang er fokus på.

For budget 2015 er det implementering af kontanthjælpsreformen og af sygedagpengeområdet, der i første omgang er fokus på. Bilag 2 Opgørelse af budgetgaranti 2015, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. 4. august 2014 Sagsbeh: thol Sag: Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Glostrup, den 17. marts Ledighedsudviklingen i Glostrup december 2013 december 2015

Glostrup, den 17. marts Ledighedsudviklingen i Glostrup december 2013 december 2015 Glostrup, den 17. marts 215 Ledighedsudviklingen i Glostrup december 213 december 215 Indeværende notat opstiller ledighedsudviklingen i fire grafer. De fire grafer baserer sig på de senest tilgængelige

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato: Torsdag den 28. august 2014 Mødetidspunkt: 18:00 Møde afsluttet: 21:07 Mødelokale: Medlemmer: Ny Kaffestue Ivan Fogtmann, Benthe Viola Holm, Ømer Kuscu, Mikail Erman, Mogens Leo Hansen Bemærkninger:

Læs mere

NOTAT. BILAG D - Overførselsindkomster og aktiveringsudgifter i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder

NOTAT. BILAG D - Overførselsindkomster og aktiveringsudgifter i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder NOTAT Økonomi og Stabe Økonomiafdelingen Sagsnr.: 14/30297 Doknr.: 194749/15 Dato: 17-08- hsp/cqb/ttr BILAG D - Overførselsindkomster og aktiverings i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets

Læs mere

Tilbud til udlændinge - drift Kontante ydelser - drift Revalidering - drift Arbejdsmarkedsforanstaltninger - drift

Tilbud til udlændinge - drift Kontante ydelser - drift Revalidering - drift Arbejdsmarkedsforanstaltninger - drift 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget Regnskabsbemærkninger...2 16.546 Tilbud til udlændinge - drift...2 16.557 Kontante ydelser - drift...3 16.558 Revalidering - drift...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og Analyse Udvikling på sygedagpengeområdet Rådhus Torvet 1 4600 Udvikling i antal sygedagpengemodtagere Sygedagpengeområdet er ikke

Læs mere

NOTAT. 3. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. 3. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og Analyse 26. juni -026793-8 3. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Nedenstående

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER

BESKÆFTIGELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER HORSENS KOMMUNE BUDGET 2017 1 BESKÆFTIGELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER Hovedoversigt 1.328.302.922kr. Politikområde Integration, forsørgelse Sygedagpenge, forsørgelse Kontanthjælp og revalidering, forsørgelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger 2015 Indledning erne på beskæftigelsesområdet er i høj grad afhængige af udviklingen på arbejdsmarkedet. Forventningerne til konjunkturudviklingen er ifølge Økonomisk

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Indledende kommentarer Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 1/2015 Hermed følger resultatrapporten for effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Virksomhedsbesøg på Kystvejens Konferencecenter Mødet fortsættes på Østerbrogade 67E Dato: Mandag den 20. juni 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:35 Medlemmer:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Område i helårspersoner Skøn Aktuelt niveau Tidligere niveau Måltal budget Afstand til mål

Område i helårspersoner Skøn Aktuelt niveau Tidligere niveau Måltal budget Afstand til mål Budgetmål Område i helårspersoner Skøn Aktuelt niveau Tidligere niveau Måltal budget Afstand til mål Kontant- og uddannelseshjælp 2476 2496 2514 2260 236 Ledighedsydelse 280 281 275 233 48 Heraf praktik

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere