Finanslov Nedenfor beskrives de nye elementer, som har kommunal betydning.

Transkript

1 NOTAT Finanslov 2015 Regeringen har den 13. november indgået finanslovsaftale for 2015 med SF og Enhedslisten. Finansloven indeholder nye initiativer for i alt mio. kr. i Centrale nye elementer i finansloven: En pulje på 250 mio. kr. årligt i til pædagogisk personale i dagtilbuddene Klippekort til hjemmehjælp 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. i En pulje på 250 mio. kr. i 2015 til modtagelse af flygtninge i kommunerne Sundhedsaftale på 6,5 mia. kr. over fire år. Aftale om udviklingsbistand Øget fradrag for fagforeningskontingent 1,6 mia. kr. fra til grøn omstilling, klimatiltag og ny letbane i Aalborg. Fuld afskaffelse af gensidig forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere Den 13. november 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: JMP@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/6 Nedenfor beskrives de nye elementer, som har kommunal betydning. Klippekort ældre: Regeringen, SF og Enhedslisten afsætter en pulje på 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. i årene frem til et klippekort til hjemmehjælp til de svageste ældre. Ordningen giver de svageste hjemmehjælpsmodtagere mindst en halv times hjemmehjælp om ugen, som de selv kan bestemme over. Hjælpen kan deles op i mindre aktiviteter, eller spares op til aktiviteter, der tager længere tid. De ældre kan fx bruge klippekortet til hjælp til madlavning, indkøb eller ledsagelse til fx museumsbesøg eller tur i svømmehal.

2 Ordningen er en udbredelse af den model, som Københavns Kommune har tilbudt deres svageste hjemmehjælpsmodtagere, som en del af udmøntningen af ældremilliarden. Regeringen, SF og Enhedslisten forventer, at ordningen vil komme ældre borgere til gavn. Det svarer til cirka hver tiende hjemmehjælpsmodtager. Det vil være op til den enkelte kommune som led i sin visitation at afgrænse målgruppen for ordningen lokalt. Midlerne udmøntes i 2015 og 2016 gennem ansøgningspuljer. Den enkelte kommunes andel af midler er forhåndsreserveret på baggrund af en demografisk nøgle for udgiftsbehovet. Kommunerne skal ansøge om at få del i midlerne og skal i den sammenhæng forpligte sig til at anvende midlerne til en klippekortmodel. Fra 2017 og frem overgår midlerne til det kommunale bloktilskud. 1 mia. kr. til pædagogisk personale over 4 år: Som en del af finanslovsen for 2015 er regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten enige om at afsætte 250 mio. kr. årligt, svarende til i alt 1 mia. kr. i perioden til et løft af dagtilbudsområdet. Der er tale om permanente midler og et varigt løft af dagtilbudsområdet. Midlerne skal anvendes til at ansætte mere pædagogisk personale i daginstitutioner og dagplejen. I dagplejen kan midlerne bl.a. målrettes bedre vikardækning og øget pædagogisk sparring. Med baggrund i den nuværende sammensætning af pædagogisk personale i dagtilbud estimeres et løft på 250 mio. kr. isoleret set at kunne give en stigning i det pædagogiske personale på ca. 530 årsværk, hvilket vil sige, at kommunerne i gennemsnit kan ansøge om at ansætte 5,4 pædagog eller 15 procent af en pædagog pr. daginstitution. Midlerne vil i 2015 og 2016 blive udmøntet gennem en ansøgningspulje. Den enkelte kommunes andel af midlerne forhåndsreserveres på baggrund af antallet af 0-5 årige. Fra 2017 overgår midlerne permanent til kommunernes bloktilskud. Det fremgår af aftalen, at kommunerne i deres ansøgning forpligter sig til at anvende midlerne i overensstemmelse med puljens formål. Derfor skal kommunerne efterfølgende dokumentere, at midlerne er anvendt til flere ansatte på dagtilbudsområdet via et revisorpåtegnet regnskab for 2015 og

3 Generelle kommentarer til initiativer på ældre- og dagtilbudsområdet Det er prisværdigt, at regeringen og forligspartierne med finansloven vil styrke den borgernære velfærd i kommunerne. Men det er stærkt beklageligt, at det sker i form af bureaukratiske puljer med ansøgninger og opfølgninger på dagtilbuds- og ældreområdet, da det spilder penge på bureaukrati og papirarbejde, som i stedet kunne være brugt på den enkelte borger. Kommunerne er heller ikke tilhængere af øremærkede tilskud til specifikke formål - det fjerner mulighederne for at levere servicen fleksibelt og målrettet. Det er kommunerne, der er tættest på borgerne, og de kan derfor bedst prioritere ressourcerne i overensstemmelse med lokale forudsætninger og konkrete behov. Sundhedsaftalen: Regeringen, SF og Enhedslisten afsætter samlet over de næste fire år i alt 6,5 mia. kr. til sundhedsområdet. Hovedvægten er lagt på en styrket almen praksis, bl.a. ift. tidlig opsporing af kronisk sygdom og kræft, en styrket kræftbehandling, ældre medicinske patienter samt sårbare grupper. 5 mia. kr. er målrettet regeringens sundhedsstrategi. 1,5 mia. kr. er prioriteret til konkrete indsatsområder. Nedenfor er fremhævet de områder, der direkte berører kommunerne. 100 mio. kr. årligt fra 2017 til styrket indsats mod overbelægning Regeringen, SF og Enhedslisten afsætter en pulje på 75 mio. kr. i 2016 og 100 mio. kr. årligt fra 2017 til at styrke den kommunale forebyggelsesindsats med særlig fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper. Der gennemføres i 2015 en undersøgelse af evidens og effekt af den kommunale forebyggelsesindsats. Denne danner grundlag for udmøntning af midlerne mio. kr. årligt i til styrket tidlig indsats over for sårbare familier Regeringen, SF og Enhedslisten afsætter i 2016 og mio. kr. årligt og i mio. kr. til styrket sundhedsplejeindsats overfor børn af udsatte og sårbare forældre. Midlerne skal mindske ulighed i sundhed og negativ social arv. Midlerne kan anvendes til at understøtte opsøgende indsats fra sundhedsplejen til børn i 3-års alderen, samt bedre samarbejde mellem den kommunale sundhedspleje og den regionale svangre omsorg. 68 mio. kr. i 2016 og 63 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til en ekstra forebyggelsesindsats Regeringen, SF og Enhedslisten afsætter en pulje på 68 mio. kr. i 2016 og 63 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til borgerrettet forebyggelse. Udmøntningen sker i foråret 2015 på baggrund af oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Midlerne skal understøtte en mere ensartet og 3

4 vidensbaseret borgerrettet forebyggelsesindsats fx indsatser vedr. kost, motion, alkohol, selvmord, rygning og seksuel sundhed i forhold til unge, samt stofmisbrugere. Bedre tandsundhed til udsatte Regeringen og Enhedslisten afsatte i finansloven for mio. kr. årligt til styrkelse af tandplejen for kontanthjælpsmodtagere. Rammen er ikke udnyttet. Ankestyrelsen har gennemført en analyse af området. På baggrund af denne vil justeringer af ordningen blive drøftet. Den økonomiske ramme vil være uændret. Generelle kommentarer til sundhedsaftalen Det er positivt, at der afsættes midler til den forebyggende indsats som kommunerne har ansvaret for både generelt og specielt ift. de ældre medicinske patienter. Ligesom der er fokus på udsatte grupper. Det er endvidere positivt, at der i finansloven ikke alene fokuseres på behandling, men også forebyggelse. Til gengæld er det beklageligt, at midlerne først udmøntes i 2016 og uhensigtsmæssigt, at en del af udmøntningen sker i puljer, der medfører unødigt bureaukrati. 250 mio. kr. til modtagelse af flygtninge Der er afsat en pulje på 250 mio. kr. til kommunerne med henblik at understøtte tiltag i forbindelse med kommunernes modtagelse af flygtninge i 2015 som følge af den ekstraordinære situation på området. Regeringen vil drøfte udmøntningen af puljen med kommunerne. Det er positivt, at regeringen har lyttet til de bekymringer, som KL har fremført. Det forventes, at KL kan få stor indflydelse på, hvad pengene skal bruges til og KL ser frem til at drøfte med regeringen, om de afsatte midler rækker. Boligaftale Regeringen, SF og Enhedslisten giver med en ændring af planloven kommunerne ret til at øremærke op til 25 pct. af de kommende nyudlagte byggegrunde til byggeri af almene boliger. Desuden åbnes der for, via en ændring af almenboligloven, at kommunerne kan give de almennyttige boligselskaber 50-årige rentefrie lån for i alt 500 mio. kr. til at opkøbe byggegrunde for i byer med få ledige almene boliger og stor forventet befolkningsvækst. Med finansloven kommer der mere fleksible regler, så det bliver lettere at opføre billige, almene boliger. Det kan være et nyttigt redskab i bestræbelserne på at skaffe blandede boligområder specielt i de større byer, og det har KL efterspurgt. KL har lagt dette ønske om at kunne lave billige, almene boliger frem i vores katalog med eksempler på ting i planloven, der bør ændres. I dette katalog er der også eksempler 4

5 fra udkantsområderne, hvor man er udfordret af fraflytning og faldende beskæftigelse. Kommunerne oplever her, at rammerne omkring den fysiske planlægning i en række konkrete tilfælde udgør en barriere for vækstinitiativer. KL har derfor aftalt med regeringen, at der skal ses nærmere på rammerne for kommunernes fysiske planlægning, herunder planloven og udmøntningen af planloven. Det sker aktuelt i et udvalgsarbejde imellem en række ministerier og KL. Miljøaftale Regeringen, SF og Enhedslisten er enige om at afsætte en mia. kr. til grøn omstilling over de næste 4 år. Dette omfatter bl.a. 106,5 mio. kr. yderligere til realisering af regeringens Naturplan Danmark, hvor kommunerne har en central rolle. Midlerne skal gå til en artsportal, skovrejsning og en forstærket indsats i ådale. Det er endnu uklart, hvordan midlerne fordeles. Arbejdsmarkedsområdet Ny midlertidig kontantydelse Der indføres en ny midlertidig kontantydelse for jobsøgende, der har opbrugt retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere svarende til ydelsesniveauet for arbejdsmarkedsydelse. Unge under 30 år stilles på samme måde som i kontanthjælpssystemet og modtager kontantydelse på ungesats. Kontantydelsen sikrer, at personer der opbruger retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse i 2015 vil være sikret offentlig forsørgelse i op til tre år. Herefter udfases kontantydelsen gradvist. Det forventes, at den nye kontantydelse finansierers via budgetgarantien modsat den nuværende arbejdsmarkedsydelse, der finansieres via beskæftigelsestilskuddet. Der afsættes i alt 610 mio. kr. i 2015, 330 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. i 2017 til initiativet. Forbedrede vilkår for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere Der afsættes 295 mio. kr. i 2015 og 565 mio. kr. i 2016 og årene herefter til afskaffelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, som blev indført i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Dvs. at ordningen udfases med halvvirkning i 2015 og fuld virkning fra 2016 og frem. Der afsættes 51 mio. kr. årligt i og 76 mio. kr. i 2018 og frem til målrettede forbedringer for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Forbedringerne inkluderer bl.a. afskaffelse af lavere forsørgersatser samt højere boligsikring til unge forsørgerpar. Særlig støtte til unge under 30 år udvides, og som konsekvens heraf afskaffes ordningen om midlertidig huslejehjælp, som blev indført som følge af kontanthjælpsreformen, idet der vil være et væsentligt sammenfald i målgrupperne for de to ordninger. 5

6 Slutteligt afskaffes modregning af lejeindtægter for modtagere af kontantog uddannelseshjælp. Det bliver således muligt at nedbringe boligudgifter ved at udleje/fremleje til en logerende, uden at lejeindtægten fradrages i kontant- eller uddannelseshjælpen. Arbejdsmiljø Der afsættes knap 200 mio. kr. til bedre arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsskader. Arbejdsmiljøindsatserne skal bidrage til at forebygge nedslidning, arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og sikre mere inklusion på arbejdsmarkedet. Det er af aftaleteksten svært at vurdere betydningen for kommunerne som arbejdsgivere. Social dumping Der afsættes 120 mio. kr. til en styrket indsats mod social dumping. I kommunalt regi skal udbredelsen af arbejdsklausuler i kommuner styrkes. Der er ikke sat penge af til dette initiativ. Styrket indsats for inklusion i folkeskolen Regeringen, SF og Enhedslisten er med finansloven enige om, at styrke den igangværende indsats for at øge inklusionen med en pulje på 25 mio. kr. årligt i Kommunerne kan søge om midler fra puljen til at frigøre specialpædagogiske lærerressourcer, så de kan rådgive og give faglig sparring til andre lærere med henblik på at sikre en bedre overgang til styrket inklusion klasseværelserne. Midlerne skal supplere kommunernes igangværende inklusionsindsats. Socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Med finanslovsaftalen er det aftalt, at der indføres et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne. Derudover kommer der et øget geografisk tilskud til skoler i udkantsområder. Det sociale taxameter vil give skoler med mange frafaldstruede elever bedre muligheder for at iværksætte målrettede indsatser - for eksempel mentorordninger og styrket undervisningsdifferentiering. Letbane i Aalborg Regeringen, SF og Enhedslisten afsætter 830 mio. kr. til en letbane i Aalborg. Byggeriet af letbanen begynder i 2015 og ventes afsluttet i