Enhver skal smage døden 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enhver skal smage døden 1"

Transkript

1 40 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr TEORETISK ARTIKEL Enhver skal smage døden 1 Om islams betydning for død og begravelse af muslimer i Danmark The number of elderly Muslims in Denmark are growing steadily, and an increasing proportion of these end up dying and being buried in this country. The paper analyzes Islam s impact on the death and burial of Muslims in Denmark: First, the ideas about life and death in Islam and the rituals associated with death and burial are analyzed. These principles are then, together with existing, empirical studies on death and Muslims dying in the West, integrated into a model of spiritual needs based on situational, moral, and religious building blocks. The paper concludes that differences in Islamic traditions and rituals combined with various types of spiritual needs of dying Muslims should make nurses and caregivers aware that the normative descriptions of how to treat dying and deceased Muslims, all too common in religious, Muslim discourse, do not necessarily reflect the actual needs of dying Muslims and their relatives. Instead, the family of the dying or deceased Muslim should be seen as the most important player and decision maker. Keywords: Burial rituals, death and dying, family, Islam, spiritual needs. Helle Lykke Nielsen Introduktion 1 Koranen, 21:35. Der bliver stadig flere ældre muslimer i Danmark: Aldersprofilen blandt muslimske indvandrere og flygtninge begynder langsomt at nærme sig den danske, og det betyder i praksis, at antallet af muslimer, der dør og begraves her i landet, er stigende. Selvom de fleste ældre muslimer stadig vælger at blive begravet i hjemlandet (1), tilbringer størstedelen deres sidste tid i Danmark, ofte i tæt kontakt med et dansk plejepersonale enten på plejehjem, hospitaler, hospice eller i hjemmet. Den voksende gruppe af døende patienter med muslimsk baggrund stiller plejepersonalet over for nye udfordringer alene pga. den usikkerhed, der kan være forbundet med at skulle varetage plejebehov for mennesker og deres pårørende, hvis dødsforestillinger, dødsritualer og måder at sørge på kan afvige fra det kulturkristne grundlag, som vi kender i Danmark. Den nye situation mødes ofte med forventninger fra plejepersonalet om, at der eksisterer klare og entydige religiøse retningslinjer for, hvordan døende muslimer skal behandles, og denne forestilling understøttes af mange muslimers normative tilgang til islam: Ikke blot imamer, men også en del muslimske læger og troende muslimer mener at vide, at islam har fælles forskrifter for, hvilke ritualer døende musli- Klinisk_Sygepleje_ indd 40 24/10/

2 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr mer rettelig bør følge, og hvordan afdøde skal behandles før, under og efter begravelsen. I praksis er situationen imidlertid langt mere kompleks. For ganske vist eksisterer der religiøse forskrifter for død og begravelse i islam, som kan gøres gældende, hvad enten muslimer lever og dør i Pakistan, Irak eller Danmark, men disse forskrifter varierer afhængig af forskellige traditioner og giver i praksis plads til lokale fortolkninger. Disse volder sjældent problemer i hjemlandet, men når død og begravelse indtræffer i et ikke muslimsk land, hvor lokale religiøse ledere fra et geografisk område varetager religiøse funktioner for muslimer, der kommer fra andre områder, opstår der let diskussioner om, hvad der er rigtig og forkert islam (2). Hertil kommer, at islam i Danmark ikke uden videre lader sig praktisere på samme måde som i lande med en lang islamisk tradition, og at der som konsekvens af islams relativt korte historie i Danmark endnu ikke har udviklet sig dødsog begravelsesritualer, som er distinkte for danske muslimer. Og så spiller det naturligvis en rolle, at muslimer ligesom alle andre troende ikke alene kan forstås gennem deres religion: Sociale faktorer som alder, køn og social status, kombineret med forskelligartede livserfaringer som indvandrere, flygtninge, tosprogede, arbejdsløse, homoseksuelle etc., har også betydning for, hvordan døden håndteres blandt muslimer (3). Islam spiller en rolle for mange muslimer i forbindelse med død og begravelse, hvad enten de gennem livet i Danmark har været praktiserende muslimer eller ej. Kombinationen af islam som forestillet fællesskab, der forener muslimer fra forskellige dele af verden under livet i Danmark, og behovet for eksistentiel mening, når døden nærmer sig, er med til at binde muslimer sammen på tværs af kulturelle og sociale skel og gør en forståelse af islamiske dødsforestillinger, døds- og begravelsesritualer nyttig for det plejepersonalet, der skal varetage forholdet til de døende og deres pårørende også selvom disse forestillinger og ritualer ikke altid er så entydige, som nogle muslimer mener at vide. Men det er samtidig væsentligt at se denne forståelse som en del af den samlede kontekst af følelsesmæssige og åndelige behov, som alle døende og deres pårørende indgår i, så islamiske forskrifter og ritualer ikke kommer til at fremstå som eneste rettesnor for, hvordan døden håndteres blandt muslimer i Danmark. Formålet med denne artikel er derfor at indkredse en forståelse af islams betydning for død og begravelse blandt muslimer i Danmark, der på den ene side kan bidrage med nyttig viden om dødsforestillinger, dødsritualer og -begravelser til det personale, der skal pleje døende muslimer, og som på den anden side tager højde for de individuelle forskelle, der findes blandt troende. En sådan forståelse kan ikke opnås gennem en normativ og statisk opstilling af handlingsanvisende retningslinjer, men må bygge på en nuanceret og dynamisk forståelse af de betingelser og individuelle behov, som muslimer i Danmark oplever i forbindelse med død og begravelse. Begreber og litteratur Muslimer i Danmark er en generel betegnelse for en religiøst og etnisk meget sammensat gruppe. Da danske myndigheder ikke registrerer religiøst tilhørsforhold, er det van- Klinisk_Sygepleje_ indd 41 24/10/

3 42 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr skeligt at opgøre nøjagtigt, hvor stor gruppen er. Danmarks Statistik estimerede den i 2012 til ca , og etnisk anslås den at bestå af ca. 29 % arabere, primært irakere, palæstinensere og marokkanere, 23,3 % er tyrkere, 8,7 % pakistanere, 7,1 % somaliere, 6 % iranere og 5,9 % afghanere. Religiøst anslås det, at ca. 45 % er sunnimuslimer, 11 % er shiamuslimer, mens 23 % tilhører andre grene af islam som fx alawitter og ahmadiyya. Den resterende del tilhører andre religioner eller er ikke religiøse. Kun ca % menes at være aktive i moskeer og religiøse foreninger (4-5). Når det trods etniske og religiøse forskelle alligevel giver mening at tale om muslimer i Danmark som én samlet gruppe i denne sammenhæng, skyldes det først og fremmest, at islam og den teologiske litteratur omkring død og begravelse som udgangspunkt er en bærende fælles kategori til forståelse af muslimers dødsforestillinger og de ritualer, der omgiver død og begravelse i islam. Smith og Haddads standardværk The Islamic Understanding of Death and Ressurrection analyserer både den klassiske og moderne islamforståelse af døden på basis af en omfattende samling af teologiske skrifter og påviser såvel fælles som divergerende dødsforestillinger inden for moderne islamisk teologi (6). Hvordan disse dødsforestillinger ritualiseres og omformes til religiøs praksis, foreligger der kun meget få undersøgelser af, ikke mindst når det gælder muslimer i Vesten. En af de få undtagelser er Jonkers kvalitative undersøgelser af muslimske begravelser blandt tyrkere i Berlin, der viser, hvordan døds- og begravelsesritualer (gen)skabes i et spændingsfelt mellem imamer fra forskellige religiøse traditioner, pårørendes hensyn til familien i henholdsvis Tyskland og Tyrkiet, religiøse eksperter, der konsulteres ved fortolkningsmæssige uoverensstemmelser, og pragmatiske bedemænd, der søger at løse de til tider modstridende ønsker og krav. Det resulterer i begravelsesritualer, der måske nok følger bestemte religiøse forskrifter, men også inddrager nye former, som nogle gange ligefrem overskrider religiøse forbud (2,7). For muslimske begravelser i Danmark findes der kun enkelte analyser af ritualer og begravelsespraksis, og de belyser primært valget af begravelsesplads som udtryk for tilhørsforhold og identitetsdannelse blandt muslimer i Danmark (1,8-9). En anden kilde til belysning af problemstillingen er artikler fra den internationale lægeog sundhedsfaglige litteratur, der har fokus på behandling af døende og afdøde muslimer i behandlings- og plejesektoren. Denne faglitteratur er typisk skrevet af muslimske læger, der arbejder i Vesten, og har oftest en religiøs og normativ tilgang. Der er således ikke tale om empiriske undersøgelser, men beskrivelser af religiøse retningslinjer uden skyldig hensyntagen til sociale og religiøse forskelle. Her beskrives næsten samstemmende, hvordan muslimer bør have mulighed for at bede fem gange dagligt, at rituel renhed både før bøn og i døden er vigtig, at døende muslimer typisk modtager mange besøgende, og at de foretrækker at blive behandlet af en person af samme køn og samme religiøse baggrund, at det anses for religiøst upassende at græde højt og jamre, når en muslim er død, men at det til gengæld er vigtigt at følge bestemte islamiske regler for renselse, bøn og begravelse (10-16). Sådanne præskriptive og generaliserede retningslinjer baseret på forfatternes egen forståelse af islam bidrager til en overordnet forståelse af (nogle) Klinisk_Sygepleje_ indd 42 24/10/

4 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr muslimers trosforestillinger, men er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvordan døds- og begravelsesritualer reelt praktiseres i Vesten, og har samtidig den konsekvens, at muslimer, der ikke overholder disse, kan kategoriseres som dårlige muslimer eller i værste fald frafaldne. Antallet af empiriske undersøgelser, der behandler muslimers forhold til død og begravelse i denne del af faglitteraturen, er meget begrænset. En søgning på Medline med søgeordene death, dying og muslim gav blot 19 resultater. En del af disse undersøger muslimer i Storbritannien og USA, hvoraf størstedelen af historiske grunde kommer fra Pakistan, Bangladesh og Indien eller er af afro-amerikansk afstamning og derfor både kulturelt og religiøst adskiller sig fra den store gruppe af arabiske og tyrkiske muslimer, der lever sig i Danmark. Disse undersøgelser bør derfor anvendes med forsigtighed og kun inddrages i det omfang, sådanne forskelle ikke har nogen indflydelse på resultaterne. Mht. danske forhold foreligger der en enkelt artikel fra et forskningsprojekt om dødsforestillinger blandt ældre med etnisk minoritetsbaggrund, hvoraf i hvert fald ni af de 13 respondenter var muslimer. Relevante konklusioner herfra er, at døende muslimer synes at have en mere problematiserende og konkret tilgang til dødsprocessen end de øvrige respondenter, samt at der synes at være et ønske om at blive behandlet af et dansk plejepersonale, om end ønsket om et sprogligt fællesskab også spiller en vis rolle (17). Samlet viser den foreliggende litteratur, at der er behov for en udredning af problemstillingen baseret på dokumenteret religiøs litteratur frem for enkelte forfatteres egne forestillinger om islam, samt at den begrænsede empiri om døds- og begravelsesritualer blandt muslimer i Vesten gør det nødvendigt at være forsigtig med at drage konklusioner på basis af viden om religiøse forhold i islamiske lande, ikke mindst set i lyset af Jonkers veldokumenterede analyse af den udvikling, som islamiske begravelsesritualer har undergået blandt tyrkere i Berlin. Kombinationen af sparsom empiri og divergerende dødsforestillinger inden for moderne islamisk teologi betyder endvidere, at en sådan udredning bør bygge på et teoretisk grundlag, der tager højde for individuelle forskelle, da den ellers risikerer at understøtte den normative tilgang, som i forvejen præger den sundhedsfaglige litteratur. Kellehears multidimensionale model for åndelige behov At indkredse en forståelse af islams betydning for død og begravelse blandt muslimer i Danmark, der samtidig tager højde for individuelle forskelle, gør det oplagt at inddrage sociologen Allan Kellehears multidimensionale model for åndelige behov i forbindelse med døden (figur 1). Modellen har til formål at udrede og beskrive de dimensioner, som indgår i begrebet åndelighed (forstået som modsætningen til det fysiske og kropslige), sådan som det opleves af mennesker med livstruende sygdomme. Det er en teoretisk model, der bygger på eksisterende empiriske undersøgelser af døendes forståelse af åndelighed, men som til forskel fra disse eksplicit anlægger et deskriptivt perspektiv i stedet for det religiøse hhv. sekulære livssyn, der ellers præger faglitteraturen (18). Rationalet bag teorien er, at mennesker som Klinisk_Sygepleje_ indd 43 24/10/

5 44 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr udgangspunkt har brug for at skabe mening i livstruende situationer, og den finder de ifølge modellen ved først at søge svar på konkrete spørgsmål og reflektere over de lidelser og skiftende livsbetingelser, som de oplever. Det kan være behov for at se et formål med den nye situation, som de befinder sig i, finde håb, at se en mening med sygdommen og få bekræftelse fra andre, der måske har været i samme situation. Sociale relationer og kontakt til omgivelserne spiller en vigtig rolle på dette stadie. I næste fase trænger mere personlige og moralske spørgsmål sig på: Hvad sker der efter døden? Findes der en gud? Har jeg været et ordentligt menneske og behandlet mine medmennesker forsvarligt? altså moralske, etiske og alment eksistentielle overvejelser, der er farvet af den enkeltes livshistorie. I denne fase kan det at bede fx blive vigtigt, uden at det nødvendigvis er rettet mod nogen bestemt gud, ligesom tilgivelse, både af sig selv og andre, kan spille en rolle. Målet på dette stadie er ofte at finde frem til en tilstand af fred med sig selv og med andre. Den tredje fase i Kellehears model er karakteriseret ved eksplicitte religiøse behov, baseret på de kulturspecifikke karakteristika, som den enkeltes religiøse opdragelse og livsbetingelser i øvrigt har betinget. Det kan være et behov for at søge frelse og guddommelig (i modsætning til menneskelig) tilgivelse, finde styrke i gud og bruge et religiøst verdensbillede til at finde mening med og trøst i den givne situation. Deltagelse i religiøse ritualer, læsning af religiøse tekster og diskussioner med gejstlige om trosspørgsmål kan også hjælpe den døende til en forståelse af livet og døden, der går ud over den Situational Purpose Hope Meaning and affirmation Mutuality Connectedness Social presence Moral and Biographical Peace and reconciliation Reunion with others Prayer Moral and social analysis Forgiveness Closure Religious Religious reconciliation Divine forgiveness and support Religious rites/sacrements Visits by clergy Religious literature Discussion about God, eschatology, or eternal life and hope Figur 1. Dimensions of spiritual needs (18). Klinisk_Sygepleje_ indd 44 24/10/

6 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr umiddelbare, eksistentielle smerte, og gør det muligt at finde en mening med dét, der sker. Modellens tre faser skal forstås som analytiske kategorier i et hierarkisk ordnet system, hvor fase 1 betinger fase 2, som igen betinger fase 3, men alle mennesker gennemløber ikke nødvendigvis alle tre faser, og Kellehear pointerer da også, at faserne i praksis påvirker hinanden og i et vist omfang eksisterer sideløbende. Figur 1 illustrerer Kellehears model (18). I en situation, hvor der mangler empirisk viden om islams betydning for døende muslimer i Danmark, er Kellehears model velegnet til at sikre inddragelse af det individuelle aspekt i en forståelse af islams betydning for død og begravelse. Modellen tager udgangspunkt i den døendes behov frem for det præskriptive fokus, som ellers præger den eksisterende læge- og sundhedsfaglige litteratur om døende muslimer, og integrerer forståelsen af de religiøse behov i en almenmenneskelig kontekst, så islamiske forskrifter ikke får særstatus som noget, der overskygger andre aspekter af den døendes behov. Og så skelner modellen mellem moral, etik og alment eksistentielle spørgsmål på den ene side og eksplicitte reli giøse trosforestillinger og ritualer på den anden, hvilket gør det muligt, i hvert fald på et analytisk niveau, at indkredse det specifikt religiøse og derved lokalisere det felt, hvor muslimske trosforestillinger udspiller sig i modsætning til fx kristne. I modsætning til den normative læge- og sundhedsfaglige litteratur, der beskriver døende muslimers åndelige behov som udelukkende bestemt af islamiske forskrifter og ritualer, giver Kellehears model således mulighed for at skelne mellem religiøse og åndelige behov af mere almen eksistentiel karakter, og det giver behandlings- og plejepersonalet mulighed for at trække på generelle erfaringer fra omgangen med andre døende patienter, også når det gælder muslimer, og gør det muligt at indkredse individuelle behov. Jeg skal i det følgende præsentere forestillingerne om liv og død i islam, sådan som de fremgår hos hhv. Smith & Haddad (6) og Jonker (7), og gøre rede for deres betydning for behandling af døende og døde i praksis, sådan som den fremgår af faglitteraturen. Disse forestillinger og ritualer vil derefter blive diskuteret med udgangspunkt i Kellehears model i et forsøg på at indkredse de specifikt religiøse fænomener over for mere alment eksistentielle behov blandt døende muslimer. Afslutningsvis diskuteres implikationerne af denne tilgang med det formål at fremme en refleksiv praksis blandt behandlings- og plejepersonale for omgangen med døende muslimer og deres pårørende. Forestillinger om liv og død i islam I klassisk islamisk tradition er livet givet af gud og derfor helligt. Mennesker fødes som muslimer med en guddommelig bankbog, som alle troende bør indbetale på i løbet af livet gennem bøn, faste, almisse til de fattige og andre reli giøse gerninger. Og netop fordi livet er helligt, er det kun gud, der kan tage det igen. Når en muslim dør, gøres regnskabet op. Når begravelsen har fundet sted, hvilket helst skal ske inden for samme døgn, som døden er indtruffet, og alle har forladt graven, vågner den døde op igen ved, at to engle begynder at stille spørgsmål. Det indleder en proces, der er afgørende for, om afdøde vil komme i paradis eller Klinisk_Sygepleje_ indd 45 24/10/

7 46 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr helvede på dommedag. Perioden fra dødens indtrædelse til dommedag kaldes al-barzakh, dvs. forhindring eller barriere (mellem denne verden og den hinsides), og beskrives især i den traditionelle litteratur som et sted med pinsler og prøvelser, hvor afdøde enten brændes, piskes og ædes op af orme og andre dyr, eller ender med at sove fredeligt i en luftig og rummelig grav med udsigt til paradis, mens de afventer dommedag (6-7). De religiøse beskrivelser af opholdet i al-barzakh varierer dog betydeligt inden for de enkelte traditioner. Hvor muslimske traditionalister har tendens til at vægte smerte og straf, fokuserer muslimske spiritualister på kommunikation med de døde gennem sjæle og ånder, mens moder nisterne nok interesserer sig for død, dommedag og regnskabets time, men mest ser al-barzakh som et pusterum og er meget optaget af at forene død, moral og moderne videnskab (6). Men fælles for alle traditioner er, at livet på jord er en forberedelse til livet efter døden, og at døden medfører en anden slags liv i al-barzakh, som igen er afgørende for, om afdøde ved dommedag vil komme i himlen eller helvede (6). De efterladte kan på deres side af graven hjælpe afdøde gennem bøn, ved at bilægge eventuelle stridigheder og tilgive afdøde, og i det hele taget sørge for, at afdøde får fred, både i konkret og sjælelig forstand, til at koncentrere sig om det afgørende møde med englene og de prøvelser, der skal udstås i al-barzakh (6). Denne religiøse fortælling danner grundlag for en række af de forestillinger, mange muslimer knytter til sygdom, død og begravelse. At livet er helligt og givet af gud, betyder, at dødshjælp er forbudt i islam. Lidelse og smerte er på linje med døden også et udtryk for guds vilje og forstås af nogle muslimer som en straf for begåede synder, men det er i orden at indtage smertelindrende medicin, så længe det ikke har livsforkortende effekt. Det er gud, der bestemmer tidspunktet for et menneskes død, og derfor skal døden principielt heller ikke bekæmpes, fx med unødvendig livsforlængende behandling. Det er vigtigt, både for den døende og de pårørende, at forberede sig bedst muligt på det, som afdøde skal igennem i al-barzakh; derfor er påkaldelse af gud, hyppig (gen)bekræftelse af trosbekendelsen og bøn vigtige elementer frem mod dødens indtræden. Det faktum, at livet fortsætter efter døden, også i kropslig forstand, gør det vigtigt at bevare kroppen så intakt som mulig; derfor er kremering forbudt i islam, og mange muslimer ønsker at undgå obduktion, hvis det på nogen måde er muligt. Og selv efter at døden er indtrådt, betyder forestillingen om, at de døde stadig kan både føle og høre, hvad der sker omkring dem, at man bør undlade at græde og jamre ved deres dødsseng eller grav, og heller ikke tale ondt om dem, for det vil forstyrre afdøde i al-barzakh. For de efterladte er det vigtigt at støtte den døende gennem bøn, tilgivelse og hjælp til at udføre religiøse ritualer, for ikke blot bekender de herved deres islamiske tro, men optjener også point på deres egen guddommelige bankbog, der vil medføre belønning, når deres regnskab engang skal gøres op i al-barzakh. Ritualisering omkring dødsfald De religiøse forestillinger om liv og død i islam kommer ofte til udtryk i en række ritualer, som behandlings- og plejepersonalet må forholde Klinisk_Sygepleje_ indd 46 24/10/

8 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr sig til i praksis. Det er her vigtigt at huske, at ritualiseringen kan antage forskellige former afhængig af lokale forhold, hvilken islamtradition den døende og de pårørende bekender sig til hhv. i Danmark og i oprindelseslandet, graden af religiøsitet og den sociale og kulturelle kontekst, som den døende og familien i øvrigt indgår i. Der er, som også beskrevet ovenfor, brug for empirisk forskning, før denne ritualisering for alvor kan belyses i en dansk sammenhæng, men indtil den foreligger, må nedenstående tages med de forbehold, en mere almen beskrivelse, baseret på den eksisterende litteratur, nu en gang kræver. De religiøse forestillinger om liv og død har betydning for, hvordan mange muslimer ønsker at møde døden. Det gælder om at forberede sig bedst muligt på regnskabets time og at gå det nye liv i al-barzakh i møde på ordentlig vis, både hvad angår krop og sjæl. I tiden op til dødstidspunktet oplever mange muslimer således et stort behov for at bede og fremsige trosbekendelsen 2 som en eksplicit markering af deres gudfrygtighed, og det er også i den kontekst, man i en religiøs optik skal forstå de mange besøgende, der ofte møder op hos den døende. Deres opgave er at hjælpe den døende på vej ved dels at bilægge eventuelle stridigheder og tilgive, hvad der måtte være af udeståender, dels at markere gudfrygtighed ved at fremsige trosbekendelsen, ofte tæt ved den døendes ansigt eller hviske det i øret. På den måde bekræfter begge parter forestillingen om, at døden ikke er slutningen på livet, men tærsklen til et liv efter døden. Og dette 2 Der er ingen anden gud end Gud, og Muhammed er hans sendebud. ritual får særlig betydning, når døden er ved at indfinde sig. Her er det meget almindeligt, at en imam, en ældre person eller en pårørende hvisker trosbekendelsen i øret på den døende. Også kroppen skal møde regnskabets time og det nye liv i al-barzakh på ordentlig vis, dvs. i renhed. Behovet for renhed skal ses i lyset af de ritualer, som muslimer altid udfører som forberedelse til bøn, men synes at få tillagt særlig betydning, både mht. krop og tøj, i tiden op mod døden (10,11,14). Og når døden først er indtruffet, bliver renhed af helt afgørende betydning, både i konkret og rituel forstand. Det er et fælles ritual for muslimer, at den døde skal rengøres for alle spor af kropsvæsker og andre urenheder gennem rituelle afvaskninger. Det foregår enten i hjemmet, hvis det er her, døden er indtrådt, i et særskilt rum på et hospital eller plejehjem eller i et særligt indrettet rum i nærheden af begravelsesstedet. Ritualet foretages af professionelle eller familiemedlemmer af samme køn, men aldrig af ikke-muslimer. Den døde lægges på et fast underlag, rettes ud med armene langs kroppen, samlede ben, lukkede øjne og kæben bundet op, så munden holdes lukket, og vaskes efter særlige retningslinjer fra ansigtets åbninger (næse, øre, mund) og ned mod fødderne. Troen på, at den døde stadig kan føle og høre, omend i begrænset omfang, betyder, at kroppen er delvis dækket under afvaskningen, ikke må vaskes i koldt vand, og at der ikke må være høj tale, men gerne koranoplæsning. Efter dette ritual vikles den døde ind i rene hvide ligklæder, bestående af tre store stykker stof, ofte af en kvalitet, der svarer til den dødes status (2,10-11,13). Jonker beskriver dog tilfælde, hvor muslimer vælger at blive begravet i eget tøj (2). Der er en vis variation i de ritualer, som Klinisk_Sygepleje_ indd 47 24/10/

9 48 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr familie og trosfæller vælger at følge, når der skal tages afsked med afdøde, både mellem forskellige etniske og religiøse grupper og mellem mænd og kvinder. Nogle muslimer vælger at organisere et privat afskedsritual, hvor familie og pårørende defilerer forbi den åbne kiste, betragter afdødes ansigt og tavst eller højlydt tager personlig afsked. Det kan foregå hjemme, på sygehus eller plejehjem, eller ved graven, men aldrig i moskeen. Den offentlige afsked finder sted i moskeen i form af kundgørelse af dødsfald og begravelsestidspunkt samt fælles bøn, men uden at kisten er til stede; her deltager især mænd, mens kvinder typisk tager afsked hjemme. Og denne kønsforskel manifesterer sig også, når det gælder selve begravelsen. Begravelser er et anliggende for mænd, også når muslimer begraves i Danmark, og hvis kvinder deltager, står de gerne bagest og kommer først op til graven, når mændene har trukket sig tilbage (1,9). Den islamiske begrundelse for dette er, at kvinder ifølge traditionen har lettere til gråd og beklagelser, hvilket vil virke forstyrrende på afdøde, der jo bereder sig på regnskabets time i al-barzakh og derfor har brug for fred og ro (6). For de muslimer, der begraves i Danmark, gælder det, at kisten transporteres direkte fra placeringen i hjemmet, på sygehus eller pleje hjem til den valgte begravelsesplads. Her møder typisk mange mennesker op; det er ikke ualmindeligt, at en begravelse samler mellem 50 og 100 mænd, herunder også folk, som ikke nødvendigvis kender afdøde ret godt. Det skyldes, at deltagelse i begravelser ses som en religiøs handling, der giver credit på den guddommelige bankbog, ligesom det også giver religiøs bonus at være med til at bære kisten fra afsætningspladsen til graven og deltage i jordpåkastelsen. Muslimske begravelser kan derfor ofte forekomme kaotiske set med ikke-muslimske øjne, fordi så mange mennesker stimler sammen om kisten, når den ankommer, og forsøger at berøre den under trans porten til graven i et rituelt forsøg på at markere, at de har deltaget i processen. Kisten placeres i graven, så afdøde ligger på højre side med ansigtet vendt mod Mekka, og jordpåkastelsen foretages af de deltagende, der hver kaster 3-4 skovlfulde jord i graven, igen som en rituel markering af deres deltagelse. En imam, som familien har valgt, forestår bøn og belæring i forbindelse med begravelsen, en fællesbøn før kisten sænkes i graven, og en belæring om betydningen af at føre et gudfrygtigt liv på jord efter at kisten er sænket i graven, hvorefter de fremmødte forlader begravelsespladsen, evt. bortset fra imamen, der ifølge visse tradi tioner kan udføre flere bønneritualer ved graven. Imamers funktion ved død og begravelse er i højere grad at være rituelle bønneledere end sjælesørgere, som det kendes fra den kristne tradition med præster. Efter imamens belæring overlades afdøde så til regnskabets time og livet i al-barzakh (6,9). Hjemme vil kvinderne ofte udføre særlige minderitualer for den døde, typisk på tredje-, syvende- og 40.- dagen for dødsfaldet, ligesom familiens mænd vil mindes afdøde under bøn i moskeen, alt sammen med det formål at hjælpe afdøde godt på vej i livet efter døden (6). Muslimsk forskellighed Muslimer i Danmark er ikke nogen ensartet gruppe og har, også når det kommer til dødsforestillinger og ritualer omkring død og Klinisk_Sygepleje_ indd 48 24/10/

10 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr begravelse, forskellige traditioner og differentierede behov, der gør det uhensigtsmæssigt at forestille sig, at man kan opstille ensartede handlingsvejledninger og et statisk regelsæt for behandlings- og plejepersonales omgang med døende og afdøde muslimer. De præskriptive religiøse retningslinjer, som fremgår af den læge- og sundhedsfaglige litteratur, tager ikke højde for denne forskellighed, men søger i stedet at fremme en forestilling om almene ritualer, som gælder for alle muslimer uden hensyntagen til sociale og kulturelle forskelle. Det fremmer ikke forståelsen for, hvordan behandlings- og plejepersonale i praksis skal omgås døende muslimer og deres pårørende. En måde at indfange forskelligheden blandt muslimer i Danmark på i en situation, hvor der mangler empirisk baseret viden, er ved at se døende muslimers situation gennem Kellehears multidimensionale model, der gør det muligt at skelne mellem situationelle, moralske og religiøse behov og dermed skabe et mere nuanceret billede af den enkelte muslims handlinger, ønsker og behov. Modellen gør det for det første tydeligt, at både almene eksistentielle og eksplicitte religiøse behov kan ses som generelle træk ved døendes behov for åndelighed, og ikke noget særegent for islam. Og for det andet peger modellen på, at de træk, som mange muslimer definerer som eksplicit islamiske, ikke nødvendigvis alle skal ses som religiøse (i Kellehears terminologi), men også kan fortolkes som en del af den enkelte muslims moralske behov for at skabe mening med dét, der sker. Det gælder fx behovet for at tilgive og få tilgivelse af andre mennesker, behovet for at tage afsked med pårørende, dét at bede og de mange ritualer, der finder sted i en sekulær kontekst som fx i hjemmet eller på hospitalet, og som ikke foregår under vejledning af en imam. Dét, der i faglitteraturen defineres som religiøse ritualer, kan i Kellehears model således lige så godt tolkes som et eksistentielt og moralsk behov hos den døende muslim, der ønsker at finde fred med sig selv. Andre handlinger, som fx at hviske den islamiske trosbekendelse i øret på den døende, professionel afvaskning af afdøde efter bestemte religiøse ritualer, oplæsning af koranen etc. hører derimod klart til Kellahears fase 3. Modellen giver således mulighed for at nuancere blikket på den enkelte døende muslim gennem en prisme, som er mere varieret end de retningslinjer, der fremgår af den eksisterende læge- og sundhedsfaglige faglitteratur. I stedet for at overtage den præskriptive forestilling om, hvad der er rigtig hhv. forkert islam, og hvem der følgelig kan defineres som gode hhv. dårlige, eller måske endda frafaldne, muslimer, bliver det lettere for behandlings- og plejepersonalet at indkredse de reelle behov, som den døende og de pårørende oplever. En sådan tilgang ligger i god forlængelse af den konklusion, som Raunkiær (17) kommer frem til i sin undersøgelse af ældre med etnisk minoritetsbaggrund, hvor de ældre synes at foretrække at blive behandlet og plejet af et dansk plejepersonale frem for personale med samme etnisk baggrund og den formelle eller uformelle sociale kontrol, der følger med. Implikationer for behandlings- og plejepersonale Forskelligheden blandt muslimer har også betydning for mere konkrete og praktiske anliggender. Det er den døende og famili- Klinisk_Sygepleje_ indd 49 24/10/

11 50 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr ens afgørelse, om der skal tilkaldes en imam, hvornår det skal ske, og hvem det i givet fald skal være, al den stund at der kan være ganske store forskelle på imamers religiøse og rituelle tilgang til døden. Det er vigtigt at huske, at imamers funktion ikke uden videre kan sammenlignes med præsters. Hvor sidstnævnte gerne fungerer som sjælesørgere for døende, der gennem samtale søger at finde frem til en afklaring med døden, har imamer som udgangspunkt til opgave at forestå rituelle handlinger, primært bøn og belæring, hvorigennem de formidler bestemte billeder af livet efter døden (2,7). Disse kan variere, afhængig af imamens oprindelsesland og de traditioner, han følger (6), og det kan bidrage til forvirring og følelsesmæssigt ubehag, hvis imamer fra en tradition eller et område med særlige lokale traditioner skal varetage behov for døende med andre traditioner og dødsopfattelser (2). Det samme gælder mht. afskedsritualer og begravelser. Det er som udgangspunkt et familieanliggende, og imamer spiller primært en rolle i det omfang, at de skal forestå ritualer som bøn og belæring. Det er familien, der bestemmer, hvor og hvordan den private afsked skal finde sted imamerne tager sig af den offentlige i moskeen og det er dem, der oftest i samarbejde med en begravelsesforening, som mange muslimer betaler til gennem livet enten i Danmark eller i oprindelseslandet, varetager de praktiske anliggender med rituelle afvaskninger, transport af kiste etc. Tilbage står nogle praktiske og velafgrænsede opgaver, som plejepersonalet bør varetage, hvis døden indtræffer på et hospital eller plejehjem. De bør stille et rum til rådighed for rituel afvaskning og privat afsked, hvis familien ønsker dette, samt ordne de nødvendige papirer så hurtigt som muligt, så begravelsen kan finde sted inden for kortest mulig tid. Arbejdsdelingen mellem behandlings- og plejepersonalet på den ene side og familien på den anden turde gøre det tydeligt, at imamer og andre muslimske aktører formelt har en nedtonet rolle i forbindelse med død og begravelse af muslimer i Danmark. Hvordan den enkelte muslim håndterer sine trosforestillinger om død og begravelse i et livstruende forløb, er for så vidt ikke et anliggende for pleje personalet, men en viden om de forskellige dødsforestillinger og traditioner kan støtte personalets forståelse og tjene som modvægt til de normative religiøse forestillinger, som imamer og andre troende muslimer fremfører. Kun på basis af en nuanceret og dynamisk forståelse af islam og muslimer vil et behandlings- og plejepersonale kunne tilgodese de betingelser og individuelle behov, som muslimer i Danmark oplever i forbindelse med død og begravelse, og derved fremme en refleksiv praksis blandt behandlings- og plejepersonale for omgangen med døende muslimer og deres pårørende. Helle Lykke Nielsen, lektor, ph.d. Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet Campusvej 55, 5230 Odense M Klinisk_Sygepleje_ indd 50 24/10/

12 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Litteratur 1. Nielsen HL. Den sidste rejse. Landskab 2013;3: Jonker G. The many facets of Islam. Death, dying and disposal between orthodox rule and historical convention. In: Laungani P (ed.). Death and bereavement across culture. London: Routledge 1996: Olivière D, Monroe B, Payne S. Death, Dying, and Social Differences. Oxford: Oxford University Press; 2011 (2004). 4. Jacobsen BA. Denmark. I: Nielsen J (ed.) Yearbook of Muslims in Europe. Leiden: Brill; 2012: Jacobsen BA. Myths and Facts on the Future Number of Muslims a Danish Case Study. J Muslims in Europe 2013;2: Smith J, Haddad Y. The Islamic Understanding of Death and Resurrection. New York: State University of New York Press; Jonker G. The knife s edge: Muslim burial in the diaspora. Mortality 1996;1: Nielsen HL. Muslimske gravsteder i Danmark. Kirkegaarden 2013;33: Nielsen HL. Det sidste hvilested. Om tilhørsforhold og identitetsdannelse blandt muslimer i Danmark. Kulturstudier 2014; 1: Gatrad AR. Muslim customs surrounding death, bereavement, postmortem examinations and organ transplants. BMJ 1994;309: Sheikh A. Death and Dying a Muslim perspective. JRSM 1998;91: Lawrence P, Rozmus C. Culturally Sensitive Care of the Muslim Patient. J Transcult Nurs 2001;12: al-shahri MZ, al-khenaizan A. Palliative Care for Muslim Patients. J Support Oncol 2005;3: Sheikh A, Gatrad AR. Death and bereavement: an exploration and a meditation. In: Sheikh A, Gatrad AR (eds.). Caring for Muslim Patients. Oxford: Radcliffe Publishing; 2008 (2000). 15. Tayeb M, al-zamel E, Fareed M, Abouellail HA. Good death : perspectives of Muslim patients and health care providers. Ann Saudi Med 2010;30: Kristiansen M, Sheikh A. Understanding faith considerations when caring for bereaved Muslims. JRSM 2012;105: Raunkiær M. Forestillinger om døden blandt ældre med etnisk minoritetsbaggrund. Klin Sygepleje 2012;3: Kellehear A. Spirituality and palliative care: a model of needs. Palliat Med 2000;14: Kellehear A. A Social History of Dying. Cambridge: Cambridge University Press; Klinisk_Sygepleje_ indd 51 24/10/

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Etniske og religiøse minoriteters opfattelser af sygdom og døden. Vejle, 22.03.2012

Etniske og religiøse minoriteters opfattelser af sygdom og døden. Vejle, 22.03.2012 Etniske og religiøse minoriteters opfattelser af sygdom og døden Vejle, 22.03.2012 Religion kultur er ikke altid religion, men religion er altid kultur Michael Rothstein Regionale og lokale varianter i

Læs mere

Åndelig omsorg til den døende muslimske patient

Åndelig omsorg til den døende muslimske patient Åndelig omsorg til den døende muslimske patient 5. eksterne prøve Bachelorprojekt Afleveringsdato: 3. april 2013 Projektets omfang: 59.968 antal anslag svarende til 39 sider Vejleder: Cecilia Deleuran

Læs mere

Eksistentielle behov hos døende

Eksistentielle behov hos døende Eksistentielle behov hos døende E N K V A L I T A T I V U N D E R S Ø G E L S E A F E K S I S T E N T I E L L E O V E R V E J E L S E R O G B E H O V H O S D Ø E N D E O G D E R E S P Å R Ø R E N D E P

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers

Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers Når et menneske dør Praktisk information til de pårørende Regionshospitalet Randers Mødet med døden er et møde med det ukendte. Fornuften siger, at døden er en naturlig del af livet, men vores følelser

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse Indhold Forord... 1 Mine ønsker til begravelsesform... 2-5 Andre relevante oplysninger... 6-7 Yderligere ønsker/oplysninger... 8-9 Vejledning i udfyldelse

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvem er AlbedoBizz ApS

Hvem er AlbedoBizz ApS Hvem er AlbedoBizz ApS AlbedoBizz hjælper dig med at eksporterer eller etablere dig i Tyrkiet. - Nemt, hurtigt og med minimale risici og forpligtelser. Vi overtager stafetten efter at Væksthuset og eksportrådet

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så

Læs mere

RAPPORT FORESTILLINGER OM OG ERFARINGER MED DØDEN BLANDT ÆLDRE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND OG DERES PÅRØRENDE.

RAPPORT FORESTILLINGER OM OG ERFARINGER MED DØDEN BLANDT ÆLDRE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND OG DERES PÅRØRENDE. RAPPORT FORESTILLINGER OM OG ERFARINGER MED DØDEN BLANDT ÆLDRE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND OG DERES PÅRØRENDE. Udarbejdet af Mette Raunkiær Februar 2012 Palliativt Videncenter (PAVI) er et nationalt

Læs mere

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Udarbejdet februar 2013 Sanne Rie Cissé, akademisk medarbejder ERT I. Kort oversigt: ERT i tal 2012 II. Patient-, pårørende-

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Sådan gør du, når en pårørende dør

Sådan gør du, når en pårørende dør Sådan gør du, når en pårørende dør Når man mister en af sine pårørende, står man ikke kun med en personlig sorg. Der er også en række praktiske problemer omkring begravelsen, man skal tage stilling til.

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem?

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? modelfoto: bam/scanpix Religion Af Ida Andersen Når terapien møder ALLAH Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? Traumatiserede

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

På job med døden. Oplæg ved Finn Ekenberg og Carsten Sauer, Vågetjenesten i Aarhus. Oplæg ved kapelassistent Betina Stege, Aarhus Universitetshospital

På job med døden. Oplæg ved Finn Ekenberg og Carsten Sauer, Vågetjenesten i Aarhus. Oplæg ved kapelassistent Betina Stege, Aarhus Universitetshospital På job med døden Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 29. januar 2015 kl. 9:00-15:00 Antal deltagere: 92 Arrangør: Lægesekretæreleverne, hold 40, Odder Handelsfagskole Referenter: Helle

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Kvinders forhold indenfor islam

Kvinders forhold indenfor islam Af Elín Lóa Krístiansdóttir 15. marts 2009 Forord Min opgave handler om kvinders forhold som køn indenfor islam som religion. Jeg ser på islam som religion, der er grundlagt på patriarkalske ideer og det

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

En verden til forskel Når lysene er slukket Tal sammen. Bedemanden Kister og urner Blomster Dødsannonce Nekrolog og mindeord

En verden til forskel Når lysene er slukket Tal sammen. Bedemanden Kister og urner Blomster Dødsannonce Nekrolog og mindeord Indhold 10 14 24 Indledning Kapitel 1 Kapitel 2 En verden til forskel Når lysene er slukket Tal sammen 34 42 52 58 64 Praktik Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Bedemanden Kister og urner

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef DEBAT-ANALYSE August 2014 Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef. Nøgleord: Tarek Omar, interetniske ægteskaber, interetniske kæresterier, fordom. Opsummering:

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og

Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og Josefine Høgenhaug Aaen Foto: Josefine Høgenhaug Aaen

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve Resumé af undersøgelse En almindelig begravelse er forbundet med mange udgifter, bl.a. kiste, kremering, urne, rustvogn, dødsannonce, blomster, bedemand, køb af gravplads m.v. En undersøgelse fra Begravelse

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Det sidste hvilested. Om tilhørsforhold og identitetsdannelse blandt muslimer i Danmark

Det sidste hvilested. Om tilhørsforhold og identitetsdannelse blandt muslimer i Danmark Helle Lykke Nielsen Helle Lykke Nielsen er lektor, ph.d. på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet og fagansvarlig for centrets arabiskuddannelser. Hun arbejder pt. på et forskningsprojekt

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere