Børne- og Familieudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Familieudvalget"

Transkript

1 Referat Børne- og Familieudvalget kl. 12:00 Hotel Søparken Jammerbugt Kommune

2 Børne- og Familieudvalget Punkter på åbent møde: 77. Ungestrategi for Jammerbugt Kommune herunder høringssvar sept Punkter på lukket møde: Afbud:

3 Børne- og Familieudvalget Ungestrategi for Jammerbugt Kommune herunder høringssvar sept / Jesper Brogaard Beslutningstema Genoptagelse af behandling af ungestrategi for Jammerbugt Kommune Fællesmøde mellem Børne- og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Sagsbeskrivelse Ungestrategien i Jammerbugt Kommune er udarbejdet bl.a. efter drøftelse i en bred kreds af interessenter i et cafèmøde d. 13. marts 2012, på baggrund af et administrativt udkast, som var politisk godkendt af henholdsvis Børneog Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Der blev på Kommunalbestyrelsens temamøde d. 24. marts 2012 givet en status på udarbejdelse af strategien Det endelige udkast til ungestrategi blev herefter drøftet på fællesmøde mellem Børne- og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget d. 16. maj På mødet blev det besluttet, at sende udkastet til høring hos relevante interessenter. De indkomne høringssvar er vedhæftet dagsordenpunktet som bilag. Overordnet set er interessenterne positive stemt overfor udkastet. Flere af interessenterne har også fremsendt forslag til tilføjelser/ændringer. Det påpeges desuden, at der er et par faktuelle fejl som bør rettes. Notat som omhandler økonomiske potentialer ved, at investere i en ekstra indsats for ledige unge er desuden vedhæftet til inspiration i forhold til udvalgenes drøftelse af ungestrategi. Retsgrundlag Regeringens Ungepakke. Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Udkast til ungestrategi har været i høring hos relevante interessenter i perioden primo juni måned til ultimo juli måned, herunder Ungdomsråd Ungdomsskolen Folkeskoler

4 Børne- og Familieudvalget SSP Sprogcenter Ungdomsuddannelserne UU Øst Vest Produktionsskole PPR Kriminalforsorgen Børne- og familieforvaltning Beskæftigelsesforvaltning Sundheds- og socialforvaltning VUC Indstilling d. 16. maj 2012 SSB-Direktøren og BF-Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget: Drøfter udkast til ungestrategi og sender udkastet til høring hos ovennævnte interessenter. Beskæftigelsesudvalget den Fint oplæg til strategi, der er udarbejdet. Ungdomsstrategien sendes nu i høring frem til sommerferien m.h.p. godkendelse i begge udvalg og Kommunalbestyrelsen i august. Fraværende: Afbud Erik Ingerslev (F) Jens Jungersen (V) Indstilling d. 5. september 2012 SSB-Direktøren og BF-Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget: Beslutter hvilke tilpasninger der skal foretages i udkast til ungestrategi som følge af de indkomne høringssvar Drøfter de økonomiske potentialer der er ved at investere i en bedre indsats for unge ledige jf. det vedhæftede bilag. Bilag:

5 Børne- og Familieudvalget de ledige unge Høringssvar Ungeindsats Udkast ungestrategi april 12 Økonomiske potentialer Børne- og Familieudvalget, den Strategien sendes tilbage til forvaltningen med henblik på tilpasning i forhold til den politiske drøftelse og indarbejdelse af signalerne fra høringssvarene. Desuden ønskes i regi af direktørerne udarbejdet en konkret handleplan og bud på indsats, som er prioriteret i forhold til det videre arbejde.. Der er enighed om, at der ikke skal oprettes en ungeforvaltning. Fraværende: Tilbage til toppen

6 Børne- og Familieudvalget Underskrifter Frank Østergaard (A) Henrik C. Pedersen (V) Inge Pedersen (A) Morten Klessen (A) Sonia Luther Nielsen (V) Søren Brink (C) Torben Sørensen (V)

7 De ledige unge i Jammerbugt Kommune I graf 1 og 2 ses et overblik over antallet af unge ledige på henholdsvis kontanthjælp og dagpenge. Forvaltningen har ikke selv mulighed for at trække oplysninger om uddannelsesgrad. Dog viser en analyse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland, hvordan de unge ledige fordeler sig i forhold til uddannelsesgrad og uddannelsesegnethed. Analysen viser at 18% af de unge ledige har en uddannelse. De resterende 82% fordeler sig på unge ledige som er vurderet til at være uddannelsesegnede eller ej. Se yderligere i nedenstående graf Graf 1. Unge på kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate). Juni år år år Graf 2. Unge på dagpenge. Juni år år år

8 Graf 3. Unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, fordelt efter uddannelse og uddannelsesegnethed % 14% 18% 20% Uddannede unge Udd. Egnede år Udd. Egnede år Ej. Udd. Egnede år Ej. Udd. Egnede år 13%

9 UU Vendsyssel Øst Vest Grønnegade sal 9700 Brønderslev Høringssvar fra UU til ungestrategi for Jammerbugt Kommune juli 2012 UU Vendsyssel Øst Vest har modtaget og gennemlæst det fremsendte udkast til ungestrategi for Jammerbugt Kommune og er som udgangspunkt meget positiv over for de tanker og visioner, der er i udkastet. Vejledningen i grundskolen bliver godt beskrevet i udkastet, hvorimod ungevejledningen og STUvejledningen er mangelfuldt beskrevet, hvilket vi har forsøgt at råde bod på samtidig med, at vi til sidst peger faktuelle fejl, som bør rettes. Beskrivelse af UU Vendsyssel Øst Vest: UU Vendsyssel Øst Vest er et 60 selskab, som ejes af Brønderslev og Jammerbugt Kommuner. Den øverste myndighed er en bestyrelse, som består af 4 politikere fra hver af de to kommuner. UU Vendsyssel Øst Vest beskæftiger 15 medarbejdere og en centerleder. Vejlederne arbejder i 2 selvstyrende teams 1 i hver kommune. Den enkelte vejleder arbejder med vejledning i grundskolen og følger den enkelte unge i ungevejledningen til det fyldte 18 år. Herefter overgår den enkelte unge til en ungevejleder, som arbejder med gruppen år. Der er to vejledere, som kun arbejder med STU-vejledning. Ungevejledningen over det 18. år samt STU-vejlederne arbejder ud fra 2 jobcentre, mens vejledningen i grundskolen og ungevejledning til det fyldte 18 år udgår fra vejledningskontorer på de enkelte overbygningsskoler. Vi har valgt en decentral vejledningsordning tæt på de vejledningssøgende, således at man har en nær og tæt kontakt til den enkelte vejledningssøgende, ligesom vi vægter højt, at man har et godt lokalt kendskab og deltager aktivt i samfundslivet i de enkelte områder. UU Vendsyssel Øst Vest arbejder, i henhold til LOV nr. 673 af 1. juli 2009 Bekendtgørelse af lov om vejledning og om uddannelse og erhverv, samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Ungevejledning: Ungevejleder for år er aktuelt placeret på Jobcentret i Brovst. Ungevejlederens målgruppe er alle unge fra år, som har folkeregisteradresse i Jammerbugt kommune. Af denne gruppe vil en del unge være tilknyttet Unge Center Jammerbugt (produktionsskolen) samt kommunale projekter, VUC mv.

10 Ungevejledningen vurderer, om unge med bopæl i kommunen, er målgruppe til produktionsskole og deltager desuden i elevgennemgangsmøder på Ungecenter Jammerbugt og på Næsbyhus produktionsskole. Ungevejlederen deltager sammen med en beskæftigelsesrådgiver fra Jobcenter i samtaler, hvor unge i UU s målgruppe ansøger om kontanthjælp. Ungevejlederen samarbejder med ungdomsuddannelserne og kontaktes vedr. frafaldstruede unge. I den forbindelse deltager ungevejlederen ofte i frafaldsmøder på ungdomsuddannelserne STU-vejledning: STU-vejleder for år er aktuelt placeret på Jobcentret i Brovst. Alle unge, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse selv med specialpædagogisk støtte, har et retskrav på en STU-uddannelse under forudsætning af visitationsudvalgets godkendelse. STU-vejlederens målgruppe er alle unge fra år, som har folkeregisteradresse i Jammerbugt kommune. Af denne gruppe er ca. 12 unge på STU-uddannelsen placeret på Unge Center Jammerbugt (produktionsskolen) Øvrige er placeret på skoler og institutioner i og uden for Jammerbugt kommune. STU-vejlederen har faglige samarbejdsrelationer med sagsbehandlere, fagfolk, ledere mv. på primært Brovst rådhus og Fjerritslev rådhus. Forslag til rettelser i udkastet: Rettelser er markeret med gul farve. Kommentarer er indskrevet med kursiv. Progressiv sammentænkning af vejledning og elevplaner Elevplaner er elevens, forældrenes og skolens værktøj til at sætte mål for elevens kommende arbejde med sin personlige og faglige udvikling. Elevplaner er skolens værktøj i henhold til Bekendtgørelse om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolenjævnfør 13 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, samt 2 d i lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 673 af 1. juli 2009, hvori det fastsættes: 2. Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. folkeskolelovens 18, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. 8. Elev- og uddannelsesplanen skal danne grundlag for tilrettelæggelsen af den enkelte elevs undervisnings- og vejledningsaktiviteter på 8. og 9. klassetrin. Stk. 2. Evalueringen af elevens undervisning i de enkelte fag inddrages i vejledningen med henblik på, at eleven modtager en vejledning om valg af uddannelse og erhverv, der er afpasset efter elevens forudsætninger. 12. For elever på 10. klassetrin udgør uddannelsesplanen, jf. 11, det grundlæggende arbejdsredskab, hvorefter undervisningen tilrettelægges. Elevplaner og uddannelsesplaner er i dag ikke samkørt i et fælles elektronisk system, selv om UU-

11 vejledernes systemprogram UV-vej er forberedt til det, ligesom det er forberedt til at hente oplysninger fra Jobcenteret. Fra 6. klasse vurderes det om der skal iværksættes tidlig indsats. Det er vigtigt, at der er fokus på en tidlig indsats gennem hele skoleforløbet og ikke kun fra 6. klasse. UU-vejlederen kommer på banen fra 7. klasse, men kan indkaldes til møder tidligere i skoleforløbet. Dette kunne gøres ved indikatorer eller bekymring om senere manglende uddannelsesparathed. Sådanne indikatorer kan være; fagligt standpunkt, fravær, social, psykiske eller andre problemstillinger, som skolen eller forældre ser ved den unge. Fra 7./8. klasse introduceres ungdomsuddannelserne og E-vejledning for eleverne. I 7. klasse introduceres ungdomsuddannelserne og E-vejledning, og fra 8. klasse påbegyndes uddannelsesplanen. Afslutning: Vi ser i UU Vendsyssel Øst Vest frem til at blive aktør i udmøntningen af ungestrategien for Jammerbugt Kommune og vil meget gerne indgå i relevante arbejdsgrupper, idet vi anser det for meget vigtigt, at de implicerede medarbejdere får ejerskab for ungestrategien. For at dette skal kunne lade sig gøre forudsætter det involvering af de personalegrupper, som ungestrategien vedrører. Med venlig hilsen Eva Rytter Bestyrelsesformand UU Vendsyssel Øst vest Charlotte Hove Centerleder UU Vendsyssel Øst Vest

12 Hermed høringssvar fra MED-udvalget på Pandrup Skole angående Ungestrategi for Jammerbugt Kommune. MED-udvalget på Pandrup Skole bakker fuldt op om udkastet fra april Det tilsendte udkast kan vi bakke fuldt op om. Det er oplagt at kvalificere og koordinere indsatsen over for de unge. Den skitserede helhedstænkning er et meget positivt tiltag. Her fra PPR er der et par tekniske ændringer på side 2 og 5. PPR foretager pædagogisk-psykologisk vurdering jf. lov, bekendtgørelse og vejledning fra UVministeriet. Venlig hilsen Jesper Lykke Christensen Leder PPR Danmarksgade 3, 9690 Fjerritslev

13

14 Ørebrovej 128, 9690 Fjerritslev Tlf.: Høringssvar vedr. Ungestrategi for Jammerbugt Kommune Skolebestyrelsen synes det er en god idé at udforme en ungestrategi for Jammerbugt Kommune. Vi har nogle enkelte kommentarer til udkastet, som vi håber der tages med i den endelige udgave. Der står i afsnittet side 2 vedr. Progressiv sammentænkning af vejledning og elevplaner, at det allerede fra 6.klasse vurderes om der skal iværksættes tidlig indsats. Spørgsmålet er hvem der skal tage initiativ til denne tidlige indsats, når børnene først fra 7.klasse får UU-vejledning(dette er praksis i Jammerbugt Kommune i dag). Egentlig synes vi, at der gennem hele skoleforløbet bør være fokus på de nævnte indikatorer. Vi finder i skolebestyrelsen det vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem skoler og UU. At de unge får den rigtige vejledning, og at det eventuelle senere praktikforløb er relevant og meningsfyldt for den unge. Vi har personlige erfaringer med at unge sendes i praktikforløb, fordi så er den unge aktiveret, uden at der reflekteres over om det er meningsfyldt eller relevant. På vegne af skolebestyrelsen. Boudien Esther Westerhoek

15 Brovst Skole, den 24. juni 2012 Høringssvar vedr. Ungestrategi for Jammerbugt Kommune Skolebestyrelsen for Brovst Skole har på sit møde den 21. juni 2012 drøftet Ungestrategi for Jammerbugt Kommune. Skolebestyrelsen synes, at ungestrategien indeholder en lang række positive tanker og handlinger, som knytter sig til indsatsen i forhold til, at få en større andel af de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolebestyrelsen finder det også positivt, at Jammerbugt Kommune allerede nu ligger over gennemsnittet i forhold til andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse indenfor 5 år efter 9. kl. Det må betyde, at skolerne i samarbejde med UU allerede nu gør et godt stykke arbejde, som naturligvis kan kvalificeres yderligere. I skolebestyrelsen var vi særligt optaget af, at elevplanen i langt højere grad skal være omdrejningspunktet for elevens læring og tanker om uddannelsesforløb. Det betyder at elevplanerne skal kvalificeres på skolerne, herunder også Brovst Skole. I denne sammenhæng finder vi det også rigtigt vigtigt, at den enkelte elevs mål og handleplaner operationaliseres således elever og forældre kan følge med i og understøtte udviklingen. Skolebestyrelsen finder det også interessant, at der i endnu højere grad skal sættes fokus på elevernes fremmøde/fravær, således vi bliver skarpere i forhold til, hvordan vi gør der betydningsfuldt for den enkelte elev at komme i skole. Skolebestyrelsen synes, som sagt, at Ungestrategien for Jammerbugt Kommune indeholder en lang række positive tanker og handlinger, men finder det også vigtigt, at den ses i sammenhæng med Jammerbugt Kommunes øvrige politiker, således der opleves en direkte sammenhæng. På skolebestyrelsens vegne Helle Harlund Skolebestyrelsesformand

16 Sundhedsplejens høringssvar til ungestrategi for Jammerbugt Kommune Flot relevant udkast, med gode klare mål og indsatsområder, men sundhedsplejen ser nogle punkter, hvor der kan være fordel i, at styrke tværfagligheden herunder mangler af skolesundhedsplejens faglighed og viden, der kan medvirke til en forbyggende helhedsindsats til gavn for ungestrategi indsatsen og målgruppen: Side 2, under pkt. Progressiv sammentænkning af vejledning og elevplaner. Fra 6.klasse vurderes... Relevante indikatorer i denne sammenhæng, kan være sundhedsplejens sundhedssamtale og screeningsundersøgelse af alle elever i 6.klasse, der har fokus på: trivsel, kost, søvn, motion, socialt kammerater, familien m.m. Side 3, 2 strofe. Der skal især være fokus på de elever.. Skolesundhedsplejersken kan/har både ifølge sundhedsloven og politiske beslutninger, samtaler med børn/unge, der har særlige behov, efter tilladelse fra forældrene/den unge kan tværfaglige samarbejdspartner indhente data og i tværfaglige fora, kan sundhedsplejersken bidrage med sin viden. (der kan f.eks indskrives: De PPR- og sundhedspleje- faglige papirer..) Side 6, under pkt. Aktører i ungeindsatsen i Jammerbugt Kommune. Vi mener, at Sundhedsplejen bør stå som en af aktørerne i ungeindsatsen på lige fod med de øvrige. Side 7, under pkt. Etablering af et koordinerende team eller ungeforvaltning. Sundhedsplejen anbefaler, at det kaldes et Koordinerende Ungeteam frem for Ungeforvaltning. Med en Ungeforvaltning, er der risiko for, at indsatsen kan blive til en lukket enhed, hvor et Koordinerende Ungeteam lægger op til tværfagligt samarbejde. Side 7, anden sidste linje Alle faggrupper skal være (sundhedsplejen mener, at her bør sundhedsplejen indskrives, da sundhedsplejen vil være relevant i sådan et koordinerende team / ungeforvaltning, med bl.a. sin viden fra den lovpligtige udskolingsundersøgelse, sundhedseksperimentarium og pædagogisk seksualundervisning i 8.klasse. Indsatserne bidrager med viden om helbred, sundhedsadfærd i relation til brug af tobak, alkohol og andre rusmidler, seksuel sundhed og vurdering af sociale kompetencer, relationer og netværk. Sundhedsplejen kan med denne baggrund bidrage med viden på både individ og gruppe niveau). Venlig hilsen På Sundhedsplejegruppens vegne Skolesundhedsplejerske Jette Hedegaard Krogh Ledende sundhedsplejerske Diane Aarestrup

17 Biersted skoles høringssvar til ungestrategi for Jammerbugt Kommune Høringssvar vedr. ungestrategi for Jammerbugt Kommune. Skolebestyrelsen har drøftet forslaget og kan tilslutte os strategien, som vi mener indeholder nogle gode visioner. Med venlig hilsen MajBritt Bonde Jensen Skolebestyrelsesformand Birgitte Johansen Skoleleder Høringssvar vedr. ungestrategi for Jammerbugt Kommune. Biersted Skoles MED har drøftet forslaget vedr. ungestrategi for Jammerbugt Kommune. Vi finder, at strategien indeholder nogle gode visioner og hilser fokus på de udsatte unge velkommen. Vi mener dog, at strategien indeholder nogle faktuelle fejl i forhold til praksis i dag. Vi savner baggrundsviden om, hvorledes strategien er blevet til, og hvem der har været med i processen. Med venlig hilsen Birgitte Johansen Formand for MED. Else Hermansen Næstformand for MED. Høringssvar til ungestrategi for Jammerbugt Kommune: Vedhæftet er nogle bemærkninger til ungestrategien i forhold til elev- uddannelsesplaner. Jeg har valgt at indsende dem, fordi jeg både er UU-vejleder (ca. 70% bskæftigelse) og lærer i overbygningen på Skovsgårdskolen (ca. 30% beskæftigelse). Jeg er derfor den eneste i Jammerbugt Kommune, som arbejder med begge planer og kan se en del problemer i det skrevne i forhold til virkelighedens verden. Dette har jeg prøvet at formulere, og så må I gøre med det, hvad I vil. Hvis det ønskes, vil jeg meget gerne uddybe det skrevne. Til teksten under overskriften Progressiv sammentænkning af vejledning og elevplaner har jeg følgende bemærkninger: Elevplaner er lærernes plan for den enkelte elev. Uddannelsesplaner er elevernes plan for deres uddannelse og fremtid. Hver elev skal fra 0.kl. 7. kl. have en elevplan til brug for løbende evaluering. Fra 2009 blev elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan samlet i en elev- og uddannelsesplan, men sådan er det ikke i virkeligheden. I Jammerbugt kommune er der ingen kobling mellem elevplanen og

18 uddannelsesplanen. Der findes et program udviklet af UV-Data til at koble de to planer, men det har Jammerbugt Kommune ikke ønsket at investere i. Det bliver i øvrigt meget svært at koble de to planer, for elevplanerne er meget forskellige fra skole til skole og derfor ikke et ensartet redskab. Planerne spænder fra et simpelt afkrydsningssystem til meget omfattende beskrivelser. Uddannelsesplanerne laves i Jammerbugt Kommune i UV Datas program: minuddannelse.net. Det er ønskeligt, at der bliver en sammentænkning af elevplanerne og uddannelsesplanerne, så måske det bør være en vision i Jammerbugt Kommune? Det kræver, at skolerne får en mere ensartet måde at lave elevplaner på, og dernæst at skolerne og UU begynder at tale sammen. Det er uforståeligt, hvordan man i sin tid i loven kobler de to planer uden at have en løsning på, hvordan det skal gøres i den virkelige verden. Derfor tror mange politikere i Folketinget, at de to planer i dag er en og samme plan, hvilket ikke er tilfældet. Det var nok værd at undersøge, om der er nogen kommuner, der har løst problemet og i så tilfælde hvordan. Mvh Helle Larsen UU-Vejleder UU Vendsyssel Øst Vest og lærer på Skovsgårdskolen Jammerbugt Kommune Fastnet: Arbejdsmobil:

19 Fjerritslev skole 9/ Jammerbugt Kommune Børne- og Familieudvalget / Beskæftigelsesudvalget Høringssvar i forhold til udkast til ungestrategi Skolebestyrelsen ved Fjerritslev Skole har på sit møde 12/ drøftet de udsendte udkast til ungestrategi for Jammerbugt Kommune. Skolebestyrelsen er meget positiv i forhold til såvel hensigten med ungestrategien som selve indholdet i denne. Skolebestyrelsen påpeger at forebyggelseselementet bør prioriteres, og at tidlig forebyggelse i forhold til de fleste udfordringer af alle involverede skal kunne opleves som værende et væsentligt aspekt. Skolebestyrelsen ønsker i forhold til frafald fra ungdomsuddannelserne at påpege det væsentlige i, at uddannelserne i højere grad tilpasses de unge - uden dog at gå på kompromisse med det faglige niveau. Det skal alle steder i systemet - fra folkeskole til ungdomsuddannelser sikres at der kan tages udgangspunkt i såvel teoretiske som praktiske aspekter og skabes mulighed for at begge forhold kan bruges i uddannelsen. Skolebestyrelsen mener således, at også Folkeskolen har en stor opgave i forhold til at udfordre alle elever - møde den enkelte elev, hvor hun er! Opmærksomhed mod fravær skal styrkes, da netop tilstedeværelsen er grundlaget for al videre læring. På det kommunale niveau anser skolebestyrelsen det for væsentligt, at der sker en øget koordineringer af de indsatser, forskellige forvaltninger og ressourcepersoner stiller op i forhold til den enkelte unge.

20 Vi skal bevæge os fra en flerfaglig indsat til en tværfaglig indsats! Venlig hilsen Anders Henriksen Skolebestyrelsesformand Elo Nielsen Skoleleder - sekretær

21 Ungestrategi for Jammerbugt Kommune udkast april 2012 Indledning Ungestrategien i Jammerbugt Kommune er udarbejdet i en længere proces med bl.a. drøftelse i en bred kreds af interessenter i et cafèmøde d. 13. marts 2012 på baggrund af et administrativt udkast, som var politisk godkendt af henholdsvis Børne- og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Der blev på Kommunalbestyrelsens temamøde d. 24. marts 2012 givet en status på udarbejdelse af strategien Dette udkast til Ungestrategi står nu for at blive drøftet på et fællesmøde mellem Børneog Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget d. 16. maj 2012, hvorefter der følger en høringsperiode. Herefter blev Jammerbugt Kommunes Ungestrategi politisk behandlet og vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde d. 28. juni Baggrund og fakta Man kan som udgangspunkt konstatere at de fleste unge i Jammerbugt klarer sig godt i forhold til uddannelse og job, men på trods af alle de tiltag der er gjort for at få så mange unge som muligt til at gennemføre en uddannelse, så er der fortsat en forholdsvis stor gruppe der ikke (som minimum) gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er på landsplan ca. 95% der starter på en ungdomsuddannelse, men der er fortsat over 20% som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Regeringens mål er at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. De fleste, som gennemfører en ungdomsuddannelse, gør det i de første 5-10 år efter 9. klasse. Men der er også nogle, som først uddanner sig sent. Derfor skal målsætningen om de 95% forstås som inden for 25 år efter 9. klasse. Det svarer til, at 73,85%. skal have gennemført en ungdomsuddannelse inden for 5 år efter 9. klasse. Det faktiske niveau ligger i disse år på ca. 65% på landsplan. 1 I Jammerbugt kommune var der i % som indenfor 5 år efter 9. klasse gennemførte en ungdomsuddannelse. Således var gennemførselsprocenten bedre end på landsplan men også knap 7% lavere end det opstillede måltal. Der er derfor en stor udfordringer i 1 Veje til Ungdomsuddannelse s. 13, SFI

22 forløbet af en ungdomsuddannelse, hvor der kan være brug for støtteforanstaltninger og eksempelvis etablering af lærepladser. Den økonomiske krise har som bekendt - medført at mange ufaglærte jobs er forsvundet i kommunen. Man må desuden formodes, at det fremadrettet er begrænset hvor mange ufaglærte jobs der oprettes i kommunen. Det rammer naturligvis også de unge, og især de unge som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Derfor illustrerer ovenstående vigtigheden af, at så mange unge som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse, og forhåbentligt som følge heraf også yderligere uddannelse. Offentlig forsørgelse: Der er 672 unge som modtager offentlig forsørgelse i Jammerbugt Kommune, svarende til 2,7% af den erhvervsaktive befolkning i Kommunen. Heraf har 151 førtidspension som forsørgelsesgrundlag, svarende til 0,61% af den erhvervsaktive befolkning i Jammerbugt Kommune. På landsplan er procenterne henholdsvis 2,65 og 0,32. 2 Jammerbugt Kommune har stor bevidsthed om, at det er den samlede indsats, som medvirker til opnåelse af de ønskede resultater, og at denne indsats starter allerede i førskolealderen samt efterfølgende i det tidlige arbejde med Ungdomsuddannelsesvejledning. Progressiv sammentænkning af vejledning og elevplaner Elevplaner er elevens, forældrenes og skolens værktøj til at sætte mål for elevens kommende arbejde med sin personlige og faglige udvikling. Fra 6. klasse vurderes det om der skal iværksættes tidlig indsats. Dette gøres ved indikatorer eller bekymring om senere manglende uddannelsesparathed. Sådanne indikatorer kan være; fagligt standpunkt, fravær, social, psykiske eller andre problemstillinger, som skolen eller forældre ser ved den unge. Fra 7./8. klasse introduceres ungdomsuddannelserne og E-vejledning for eleverne. Der påbegyndes en uddannelsesplan, som med afsæt i elevplanen skal vise tendenser i elevens uddannelsestanker/ønsker. Elevplanen skal så vidt muligt støtte læringsproceser der vil gøre eleven i stand til at træffe foreløbige valg og faglige og personlig udvikling. - evt. vanskeligheder der kræver PPR udredning iværksættes -. Det er vigtigt, at inddrage PPR rettidigt og tidligt i forløbet. Forældre og elever introduceres for begrebet uddannelsesparathed, og overordnet for tilbuddene til de ikke uddannelsesparate. Skole og UU samarbejder om processen for eleverne, og udvalgte elever og forældre tilbydes vejledning. I 8. klasse udbredes introduktionen til ungdomsuddannelserne til at omfatte introkurser, 2 Den erhvervsaktive befolkning består af borgere mellem 16 og 66 år. Der er i alt borgere i gruppen i Jammerbugt Kommune. Egne beregninger pba. af Danmarks Statistik (2011) og jobindsats.dk (2011) 2

23 fælles introduktion til kurserne af skole og UU. Eleverne besøger minimum 2 ungdomsuddannelser. Skolen forbereder eleverne på kurserne og efterbehandler med eleverne efter introkurserne og efterbehandlingen sætter gang i arbejdet med at udarbejde elevplaner og den foreløbige uddannelsesplan og det foreløbige valg af ungdomsuddannelse. Forældre inddrages og elever der på nuværende tidspunkt vurderes til ikke at være uddannelsesparate får udarbejdet elevplaner med sigte på de af eleven opsatte mål. Skole, vejledere og forældre er opmærksomme på elevens arbejde med at nå målene og forholder sig til progressionen eller mangel på samme. Der skal især være fokus på de elever, der vurderes til ikke at være uddannelsesparate, eller hvor få ting kan spænde ben for processen, herunder individuelle samtaler med de elever, der har særlige behov. De PPR-papirer, der kræves til brug i ungdomsuddannelserne, påbegyndes, afsluttes og indsamles. I 9. klasse tilbydes eleverne brobygning på ungdomsuddannelse efter det valg de har foretaget ved den foreløbige uddannelsesplan i 8.klasse; i enkelte tilfælde praktik. Målet er en endelig afklaring. Elevplaner udarbejdes med fokus på at eleverne opnår de færdigheder, der kræves af dem for at kunne vurderes som uddannelsesparate. Ikkeuddannelsesparate elevplaner sætter nye mål med fokus på at afklaring af hvad der mangler og hvad der kan iværksættes for at opnå uddannelsesparatheden. Elever der vurderes til at være uddannelsesparate, men hvor det vurderes tvivlsomt om de vedbliver med at være dette, eller på anden vis vurderes til at være frafaldstruede, tildeles mentorstøtte. UU er tovholder for overgangen til ungdomsuddannelse og iværksættelse af de tilbud, der er behov for hos de ikke uddannelsesparate elever. Eleverne og forældrene ansvarliggøres og holdes fast i arbejdet. Ungdomsuddannelserne orienteres om unge med behov for særlig støtte, mens kommunen søger for dokumentation. Forvaltning og skolerne sørger for indsamling af oplysninger og de nødvendige samtykkeerklæringer. Ved skoleåret afslutning står eleven med en - af alle parter anerkendt anvendelig - uddannelsesplan og en viden om hvorledes den iværksættes, følges eller ændres. UU følger eleverne tæt fra uddannelsesvalget indtil påbegyndelse af ungdomsuddannelsen unge der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse opsøges straks, og der iværksættes nye tiltag og planer UU følger elever - der ikke var uddannelsesparate - over i kommunens tilbud og følger op på uddannelsesparathed. I Jammerbugt Kommunes Ungestrategi er det valgt at sætte fokus på indsatsen afgrænset til aldersgruppen fra år. 3

24 Ansvarsfordeling i forhold til alder Indtil de unge fylder 15 år har børne- og familieforvaltningen ansvaret for den unge. Når de unge er mellem 15 og 25 år har beskæftigelsesforvaltningen i samarbejde med UU ansvaret. Når den unge er fyldt 25 år har beskæftigelsesforvaltningen alene ansvaret for de unge. Overordnet målsætning For Jammerbugt Kommune gælder derfor, at der er tre overordnede mål i forhold til de unge: Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Færre unge skal modtage midlertidig offentlig forsørgelse Førtidspension og anden permanent forsørgelse til unge skal begrænses Vision Det er Jammerbugt Kommunes vision at: Ungeindsatsen er helhedsorienteret, prioriteret og koordineret så flere unge får en ungdomsuddannelse og færre unge modtager offentlig forsørgelse - 95% af alle unge skal være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse som kan medvirke til at gøre dem selvforsørgende. De unge der er uden uddannelse og som ikke er parate til uddannelse tilbydes straks aktivitet, der forbereder dem til uddannelse. At alle kommunens afdelinger ser det som en fælles opgave for alle parter i Jammerbugt Kommune at støtte de unge til at blive til uddannelsesparate. At Jammerbugt Kommune sikre en koordineret og tværfaglig indsats over for de unge, så flest mulige gennemfører en ungdomsuddannelse. At Jammerbugt Kommunes indsats tager udgangspunkt i de politiske beslutninger inden for Beskæftigelsesområdet samt Børne- og Familieområdet. Målgrupper: Unge mellem 15 og 17 år Unge mellem 15 og 17 år som ikke kommer i gang med ungdomsuddannelse inden de fylder 18 Unge mellem 18 og 30 år som har dagpenge eller kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. Målgruppen kan desuden opdeles i 4 kategorier efter karakteristika og udfordringer: Unge mellem 18 og 25 år uden uddannelse og med uddannelsespålæg (match 1) Unge mellem 18 og 30 år med uddannelse klar til job eller videreuddannelse 4

25 (match 1) Unge mellem 18 og 30 år enten med eller uden uddannelse. Gruppen har problemer ud over ledighed (indsatsklare, match 2) Unge mellem 18 og 30 år som er midlertidigt passive (ikke i aktivitet, match 3) Overordnet set er målet for alle unge: At de afklares med hensyn til uddannelse, samt at der påbegyndes og gennemføres en uddannelse. Mål og indsatser Målet for Ungestrategien er at danne rammen om en helhedsorienteret, prioriteret og koordineret ungeindsats i Jammerbugt Kommune. Dette opnås ved, at der skabes et partnerskab på tværs af forvaltningerne samt UU med både en fælles begrebsforståelse samt viden om den samlede, tilgængelige tilbudsvifte i kommunen. I partnerskabet skal ligge en beskrivelse af handlingsprocedurer så man i de enkelte forvaltninger og UU ikke er i tvivl om ansvarsfordelingen i forhold til den nødvendige indsats for den enkelte unge. Den tværgående koordination skal på den måde understøtte den helhedsorienterede indsats overfor den enkelte unge. Konkrete mål: Inden 2013: Antallet af unge 15 til 19-årige i uddannelse skal hæves Antallet af unge årige på kontanthjælp skal reduceres Det årlige frafald fra ungdomsuddannelserne for de årige skal reduceres Når eleverne forlader folkeskolen skal der være en afklaret Uddannelsesplan for alle med vurdering af uddannelsesparathed. At kommunen har et katalog af tilbud til unge der er vurderet ikke uddannelsesparate Indsatser For alle unge mellem 15 og 17 år, som ikke er i gang med en uddannelse, udarbejder UU en uddannelsesplan i samarbejde med den unge og forældrene. Uddannelsesplanen skal indeholde uddannelsesfremmende aktiviteter. Uddannelse af vejledere og lærere i grundskolen med viden om uddannelsesparathed. Udvikling af kommunernes uddannelsesfremmende (og undervisningsbaserede) aktiviteter til unge uden uddannelse, fx. ungdomsskole- og produktionsskoletilbud, VUC mv. Forsøg med enkeltmandstræning og personlig indslusning på arbejdsmarkedet 5

26 (Job med Uddannelsesperspektiv) i samarbejde mellem UU, børne- og familieforvaltning, Jobcenter, arbejdsmarkedet m.fl. (De nævnte team) Fokus på uddannelsesfremmede familier Etablering af forældrekurser Fokus på unge med anden etnisk herkomst end dansk herunder også to sprogede rigsfælleskabsdanske folkeslag. Særligt fokus på unge, som har udstået en fængselsstraf For unge under 19 år etableres strakstilbud i form af brobygning og praktik i et samarbejde mellem UU, Jobcenter, produktionsskolerne og arbejdsmarkedet. For unge som har risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse, etableres eventuelt: 1. en genplacering via omvalg, (ekstra vejledning/ afklaring) et midlertidig "helle" på en produktionsskole tilbud om SP- støtte, mentorordning til skole-, uddannelses- og fritidsdel, pædagogisk/psykologisk udredning, hjælp til praktikplads, hjælp til at finde bolig, støtte/behandling i forbindelse med afvænning, Aktører i ungeindsatsen i Jammerbugt Kommune Ungdomsråd Ungdomsskolen Folkeskoler SSP Sprogcenter Ungdomsuddannelserne UU Øst Vest Produktionsskole Jobstart PPR Kriminalforsorgen Børne- og familieforvaltning Beskæftigelsesforvaltning Sundheds- og socialforvaltning VUC 6

27 Handleplan: Generelt tidlig og forebyggende indsats o Fravær / fremmøde: Der skal være fokus på fravær og fremmøde, for det er den væsentligste årsag til, at de unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvis deres fravær er for stort, har det ofte været det gennem hele skoleforløbet. Fokus bør være på fremmøde i stedet for fravær. o Meget mere fokus på gråzone unge her kan vi redde mange flere ved en tidligere indsats. Vigtigheden af at skabe relationer sikring af overlevering fra sted til sted, uddannelse til uddannelse, mentorordning mv. Etablering af fritidsjobformidling, der er et projekt som ungdomsskolen arbejder på. Ved at passe et fritidsjob lærer de unge at møde til tiden, at tage et ansvar m.m. det vil have en positiv afsmittende virkning ind i skole- / uddannelsessystemet. Vigtigt at bearbejder fiaskoer og skabe nye succeser hos de unge. Bruge de mange tilbud, der allerede findes, i stedet for at de bare får udbetalt deres kontanthjælp (yde for at nyde). 7

28 o o o Fokus på de unges misbrug, især hashen. Synliggørelse af hvilke tilbudsmuligheder der findes for hjælp. Vigtigt at fasthold SSP strategien med synlig forebyggelse. Langsigtet strategi: dem der kommer i morgen Kortsigtet strategi: dem vi har i dag o o o o o o Etablering af et koordinerende team eller ungeforvaltning Der bør udarbejdes et kommissorium for ideen om et koordinerende team, Ungeforvaltning, såfremt at ideen nyder fremme, og herunder en afklaring af hvilke opgaver, der skal løses her. Etablering af kommunalt beredskab/ taskforce til unge psyko/sociale problemstillinger. Alle faggrupper skal være repræsenteret i et ungeteam (PPR UU Jobcenter sagsbehandler mv.) og med mindst én person fra hver faggruppe. Der er for langt imellem tilbuddene for de unge (logistikken / transportmuligheder / de unge skal flytte sig fra by til by for at opleve sammenhænge) Ønske om centralisering og samling af områder Etablering af et fælles kraftcenter indenfor forebyggelse, jobcenter, socialrådgivere m.m. ressourcepersoner samme sted. Alle unge fra 15 år og opefter kan mødes der, og de unge skal selv kunne henvende sig. Meningen er også, at fagpersoner kan henvende sig med problematikker, de gerne vil have drøftet eller hjælp til at løse. Produktionsskolen kunne være det fysiske sted, hvor ungeteamet holdt til. Det tværfaglige team skal tage sig af de svageste unge og unge med problemer. o o o Mulighed for rådgivning og vejledning Synliggørelse af ressourcepersoner i de forskellige lokalområder. Hvem er det man som ung eller forældre m.fl. kan gå til, hvor kan der findes hjælp, støtte, vejledning og i det hele taget vise tilgængeligheden af ressourcepersonerne Bedre og tydelig koordinerende indsats på tværs af de kommunale forvaltninger, skoler, uddannelsessteder m.m. Generel indsats for de årige: o Samle indsatsen omkring de unge i Jammerbugt kommunes 8

29 Produktionsskole, som med fordel kan omdøbes til Ungecenteret, da der i ordet Produktionsskole ligger mange fordomme og lidt dårligt ry. Målet er, at den unge kun skal møde et sted, hvor der så er uddannet fag personale, herunder socialrådgivere, uu-vejledere, socialpædagoger, lærer osv. Der kan således tages stilling til indsatsen omkring den unge på tværs af faggrupper. o Følgende tilbud kunne med fordel samles i Ungecentret : Produktionsskolen Parkour forløbet (EU projektet) VUC Oprettelse af et erhvervsrettet tilbud med EUC-Nord for ikke uddannelsesparate unge EGU STU o Indgangen til Ungecentret: Et 4 ugers forløb, hvor der efterfølgende blive taget stilling til indsatsen for den unge. o Der bør udarbejdes en plan, som følger barnet, den unge og ikke som nu, hvor der laves elevplaner af lærerne i folkeskolen, uddannelsesplaner laves af de unge i samarbejde med UU, på jobcenteret laves en jobplan, og sagsbehandlerne udarbejder handleplaner. Planen bør indeholde højst 5 områder, som bliver beskrevet fx kompetencer, netværk, uddannelse, økonomi eller andet. Alt kan skrives ind løbende. Vi ved ikke, om det er muligt inden for gældende lovgivning, men ellers må der kunne iværksættes en forsøgsordning. Uddannelse o etablering af en række af tilbud til unge ikke uddannelsesparate o o o etablering af 10. klasses ordninger; 20/20 modeller med ungdomsuddannelser effektivt samarbejde mellem myndigheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere, så den unge hurtigst muligt kommer i gang med uddannelse eller job med uddannelsesperspektiv Etablering af flere fritidstilbud efter skoletid, der er lokalt forankret, fx ungdomscaféer, aktiviteter, sted med voksne, der vil de unge etc. 9

30 o o o o o en rød tråd i de krav og muligheder, der stilles til de unge at de unge mødes af medarbejdere, der er engagerede og fagligt dygtige reducere overgangsproblemerne for de unge: år, ledig/arbejde, ledig/uddannelse, produktionsskole/uddannelse, grundskole/uddannelse målrette indsatsen mod de børn og unge, som kan have særligt svært ved at gennemføre en uddannelse. Involvering af forældrene; forældrekontakt og dialogen I målgruppen årige samt årige er der pt. flygtninge/udlændinge, som har boet kort tid i Danmark, som ikke har været i integrationsperioden og er på kontanthjælp. De unge har ikke fået en kompetencegivende uddannelse eller er ikke uddannelses parate. Følgende tiltag kunne være relevante for målgruppen: o o Oprettelse af et uddannelsestilbud via Domino med EUC Nord. Oprettelse af et erhvervsrettet tilbud på EUC Nord. I Målgruppen årige, findes en gråzone af sager, hvor de unge har massive sociale problemer, men der nødvendigvis ikke har været den store kontakt med det offentlige system. Følgende tiltag kunne være relevante: Udvidelse af samarbejdet på tværs af faggrupper. Inddrage UU, Jobcenter medarbejdere, PPR, familieafdelingen, gademedarbejderne, de eksisterende netværksmøder etc. Vigtigt at bryde den sociale arv ved: o Botræningstilbud o Motivationsarbejde. o Vigtigheden af tydelige og betydende voksne, der er nærværende. Nære voksne, der tager de unge og opgaven alvorlig, skabe helhed og sammenhænge. Hurtig og effektiv handling Kontrakt/aftaler med ungdomsuddannelser i regionen Uddannelsesplaner - uddannelsespålæg Nedennævnte procedure er gældende for ungeindsatsen for de årige unge som 10

31 ikke er i gang med en uddannelse, eller som ikke er i ordinær beskæftigelse med minimum 18 timer pr. uge. Senest 5 arbejdsdage efter at UU bliver bekendt med en at ung i målgruppen ikke følger en uddannelsesplan indkaldes den unge til samtale. UU vurderer i forbindelse hermed den unges uddannelsesparathed, og indenfor en måned udarbejder UU en uddannelsesplan i samarbejde med den unge. Der er nedsat et Visitationsudvalg bestående af Teamleder for Match 2-3 kontanthjælp, Teamleder for Jobbutikken (match 1), en repræsentant for Børne- Familierådgivningen samt en repræsentant fra UU. Som nævnt har UU har ansvaret for udarbejdelse af uddannelsesplanen sammen med den unge og i samråd med dennes forældre. Undervejs vil der være mulighed for at sparre med Visitationsudvalget i forhold til eventuelle behov for kombination af et beskæftigelsesrettet forløb, herunder brugen af hele værktøjsviften under Beskæftigelseslovgivningen (fx mentorordning, praktik) og andre modnende aktiviteter (vejledning og opkvalificering). Dette sker henblik på sikring af gennemførelse af uddannelsesplanen. Det vil samtidig være muligt at benytte sig af sparring med PPR, hvis det skønnes relevant. Produktionsskolerne, VUC og Erhvervsskolerne er oplagte samarbejdspartnere i forhold til gennemførelse af planen. Ungeydelsen kan under særlige omstændigheder udbetales til den unge selv, hvis eksempelvis forældrene ikke vil samarbejde om udarbejdelse af den unges uddannelsesplan. Ungeydelsen kan under visse omstændigheder også bortfalde. Det kan eksempelvis ske, hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan, og dermed ikke reelt er i uddannelse eller arbejde. Visitationsudvalget vurderer hvorvidt der skal sanktioneres i forhold til ungeydelsen, og i hvilke tilfælde det skønnes at kunne anvendes som en motiverende faktor. Det vil altid være en individuel vurdering, hvorvidt denne sanktionsmulighed tages i anvendelse. I tilfælde hvor den unge deltager i virksomhedsrettede aktiviteter, vil der være mulighed for at bevilge op til kr ,- pr mdr. til imødegåelse af anslåede udgifter ved deltagelse i aktivering. Visitationsudvalget har beslutningskompetencen og ansvaret for godkendelse af den endelige uddannelsesplan. STU særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Unge der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse tilbydes STU-forløbet. Unge som er i STU målgruppen deltager i 11

32 mange forskellige uddannelsesforløb. Tilbud gives efter individuel vurdering og behov. Der er nedsat et visitationsudvalg, der er ansvarligt for, at vurdere om konkrete borgere er i målgruppen, samt visitere borgere i målgruppen til relevante STU tilbud. Udvalget består af teamleder for match 2-3 i jobcenter, teamleder for voksen-handicap i socialforvaltning og pædagogisk konsulent fra børne- og familieforvaltningen. Det er UUs kompetence, at indstille konkrete borgere til STU forløb. 12

33 2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge Jammerbugt Kommune

34 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING UNGE LEDIGE MED EN UDDANNELSE UNGE LEDIGE MED UDDANNELSESPOTENTIALE UNGE LEDIGE UDEN UMIDDELBART UDDANNELSESPOTENTIALE Baggrund og formål Beskæftigelsesregion Nordjylland har bedt mploy om at belyse kommunernes økonomiske potentialer for at investere i beskæftigelsesindsatsen for at opnå bedre resultater på beskæftigelsesområdet. Det er aftalt, at kommunernes muligheder for at investere i beskæftigelsesindsatsen belyses i to faser. I den første fase ses der på de økonomiske potentialer for kommunerne i at investere i en bedre indsats for de unge ledige. I anden fase ses der på de økonomiske potentialer i at investere i at begrænse tilgangen til førtidspension. I dette notat ses der på kommunernes økonomiske potentialer ved at investere i de unge ledige. Der er i notatet fokus på de ledige unge på dagpenge og kontanthjælp i match 1 og 2. De unge på kontanthjælp match 3 er en vigtig gruppe og vil indgå i fase 2 i notatet om tilgangen til førtidspension. Datagrundlag Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af Thisted og Brønderslev Kommuner, Beskæftigelsesregion Nordjylland og mploy, som har foretaget beregninger for de marginale kommunale nettoudgifter ved, at forskellige ungetyper er på kontanthjælp/dagpenge i stedet for i beskæftigelse eller uddannelse. Det er arbejdsgruppens arbejde og beregninger, der ligger til grund for de nævnte beregninger og opgørelser i nærværende notat. Der henvises i øvrigt til et teknisk baggrundsnotat, som indeholder yderligere beskrivelse af beregningsmetode, antagelser og forudsætninger.

35 jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 Ufaglærte år Uddannede år Ufaglærte år Uddannede år 1. Indledning og sammenfatning Ungeledigheden er steget og mange unge ledige har ikke en uddannelse De seneste års lavkonjunktur har ført til en kraftig stigning i ungeledigheden og betydet flere unge i offentlig forsørgelse. I Jammerbugt modtager 9 pct. af alle unge offentlig forsørgelse det betyder, at der er omkring 470 unge på kontanthjælp eller dagpenge. Det er mere end en fordobling siden 2008, jf. figur 1.1. Figur 1.1: Antallet af dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i alderen år fra 2006 til jan i Jammerbugt Personer Personer Figur 1.2: Antallet af unge ledige med og uden uddannelse fordelt på alder og ydelse i Jammerbugt i januar 2012 Personer Personer Kontanthjælp match 3 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 1 Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Uddannelsesoplysninger er fra okt Det betyder, at der kan være flere med uddannelse, end der fremgår af figuren. Omkring 80 pct. af de unge på kontanthjælp eller dagpenge i Jammerbugt har ikke en uddannelse, jf. figur 1.2., og samtidig er antallet af unge langvarigt ledige steget i de senere år. Manglende uddannelse og længerevarende ledighedsperioder er medvirkende til at øge den enkeltes risiko for social marginalisering og for ikke at opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Ungeledigheden og flere unge i langvarig offentlig forsørgelse er derfor en stor indsatsmæssig og økonomisk udfordring for den enkelte kommune. Økonomisk betyder en høj ungeledighed, øgede udgifter til overførselsudgifter, tabte kommunale indtægter, som følge af et formindsket skattegrundlag samt et øget træk på andre indkomstrelaterede følgeudgifter. Der vil derfor være udsigt til en forværring af de nordjyske kommuners økonomi i de kommende år, såfremt det ikke lykkes at reducere antallet af unge på offentlig forsørgelse. Gevinsten for kommunen ved at flytte en ung til job eller uddannelse er mellem kr. årligt Der kan frigøres betydelige økonomiske ressourcer ved at flytte unge ledige fra kontanthjælp eller dagpenge over i uddannelse og efterfølgende beskæftigelse. Det gælder de 2

36 ressourcestærke unge, som allerede har en uddannelse og som skal i job. Det gælder også de unge uden uddannelse, der har forudsætningerne for at tage en uddannelse, men som ikke er kommet i gang. Og endeligt gælder det de mindre ressourcestærke unge, hvor en del vil kunne tage en uddannelse med den rette støtte og indsats evt. både før og under uddannelsesforløbet. De gennemsnitlige kommunale nettoudgifter til en ung på kontanthjælp eller dagpenge er beregnet til mellem kr., jf. figur 1.3. Nettoudgifterne er udregnet for fem ungetyper, der har forskellige ressourcer og karakteristika, som har betydning for kommunens marginale indtægter og udgifter knyttet til den unge. Figur 1.3: Årlige gennemsnitlige nettoudgifter til fem ungetyper i offentligt forsørgelse 1000 kr Uddannet Ufaglært (dp) Ufaglært (kth) Debutant Forsørger (kth) 1000 kr Kilde: Arbejdsgruppen og egne beregninger. Jf. i øvrigt teknisk baggrundsnotat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Nordjylland. Anm.: Type 1: Uddannet, Type 2: Ufaglært (dp), Type 3: ufaglært (kth)., Type 4: Debutant, Type 5:Forsørger (kth) Figur 1.4: Årlig gevinst ved at flytte de fem ungetyper over i hhv. ordinær beskæftigelse eller uddannelse (med elevløn) 1000 kr Uddannet Ufaglært (dp) Beskæftigelse Ufaglært (kth) Debutant Uddannelse - elev Forsørger (kth) 1000 kr Kilde: Arbejdsgruppen og egne beregninger. Jf. i øvrigt teknisk baggrundsnotat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Nordjylland. Anm.: Type 1: Uddannet, Type 2: Ufaglært (dp), Type 3: ufaglært (kth)., Type 4: Debutant, Type 5:Forsørger (kth) Den kommunale økonomi kan forbedres væsentligt, hvis det lykkes at bringe de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere videre i uddannelse og efterfølgende job, jf. figur 1.4. For hver af ungetyperne er der i gennemsnit en årlig gevinst på kr. ved, at den unge er i beskæftigelse eller uddannelse frem for på dagpenge eller kontanthjælp. Stor økonomisk gevinst ved at få 10 pct. flere unge i uddannelse eller job Der er beregnet følgende økonomiske gevinster ved, at Jammerbugt Kommune forbedrer resultaterne i ungeindsats med 10 pct. for tre grupper af unge, jf. figur 1.5: For de unge med uddannelse, som udgør 18 pct. af ungegruppen, er der mulighed for at opnå en forbedret kommunal økonomi på op til 1,2 mio. kr. ved at forbedre resultaterne med 10 pct. 3

37 For de unge med uddannelsespotentiale, som udgør 33 pct. af ungegruppen, er der mulighed for at opnå en forbedret kommunal økonomi på op til 1,7 mio. kr. ved at forbedre resultaterne med 10 pct. For de svagere unge, som ikke umiddelbart har uddannelsespotentiale, og som udgør 43 pct. af ungegruppen, er der mulighed for at opnå en forbedret kommunal økonomi på op til 2,1 mio. kr. ved at forbedre resultaterne med 10 pct. Figur 1.5: Potentielle nettogevinster ved at forbedre resultaterne for tre grupper af unge ledige med 10 pct. i Jammerbugt 43% (1,6-2,1 mio kr.) 6% Uddannede 18% (0,8-1,2 mio kr.) 33% (1,3-1,7 mio kr.) Uddannelsespotentiale Ikke umiddelbart uddannelsespotentiale Kontanthjælp match 3 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk, arbejdsgruppen og egne beregninger. Det skal bemærkes, at en del af den økonomiske gevinst vil bestå af direkte kommunale merindtægter eller mindre udgifter, og en anden del vil være i form af frigørelse af medarbejderressourcer i jobcentret til andre opgaver. Det vil ofte være nødvendigt at investere i indsatsen for at opnå de økonomiske gevinster Som inspiration til kommunens overvejelser om en investering i indsatsen for de unge ledige, beskrives nedenfor tre eksempler på mulige investeringer. I eksemplerne er investeringerne holdt inden for rammerne af den økonomiske gevinst, som 10 pct. forbedrede resultater medfører, jf. figur 1.6. Figur 1.6: Proces om investering i ungeindsatsen Investering Øget indsats 10 pct.bedre resultater Økonomisk gevinst 1. Investering i unge ledige med uddannelse Jammerbugt Kommune har pt. 86 unge fuldtidsledige med uddannelse. Lykkes det at flytte 10 pct. af de unge med uddannelse fra ledighed til job, er der en økonomisk gevinst for kommunen på 1,2 mio. kr. årligt. Set over en 3-års periode giver det en potentiel gevinst på 3,7 mio. kr. Lykkes det derimod at skaffe 30 pct. af de unge med uddannelse i job, er der en gevinst på 3,7 mio. kr. årligt eller 11 mio. kr. over en 3-års periode. Gevinsten opstår ved, at kommunen sparer udgifter til offentlig forsørgelse, indsatser, følgeudgifter og administration til de unge, samt at kommunen får en øget skatteindtægt, når de unge i job får en øget indkomst. 4

38 Investeringseksempel for unge ledige med uddannelse En investering i en styrket indsats kan eksempelvis bestå i at ansætte flere virksomhedskonsulenter i kommunen, der kan medvirke til at skaffe job til de unge med uddannelse. Alternativt kan virksomhedskonsulenterne medvirke til at skaffe flere private løntilskudspladser, der erfaringsmæssigt giver gode jobeffekter. For Jammerbugt Kommune kan følgende investeringseksempel indgå i overvejelserne om en fremtidig investering: Investeringseksemplet indebærer at: Kommunen ansætter 2 nye virksomhedskonsulenter. Det giver en merudgift på ca. 0,9 mio. kr. årligt. De to virksomhedskonsulenter flytter ca. 10 pct. af de unge med uddannelse over i ordinært job. Det giver en årlig gevinst på 1,2 mio. kr. Kommunen opnår netto en forbedret økonomi på ca. 0,3 mio. kr. årligt. Anm.: Investeringseksemplet for unge ledige med uddannelse er beregnet med udgangspunkt i ungetype 1 (en uddannet ledig) 2. Investering i unge med uddannelsespotentiale Jammerbugt Kommune har 157 unge fuldtidsledige med uddannelsespotentiale. Lykkes det at flytte 10 pct. af de unge uden uddannelse men med forudsætninger for at tage en uddannelse fra ledighed over i en uddannelse, er der en økonomisk gevinst for kommunen på 1,7 mio. kr. årligt. Set over en 3-års periode giver det en potentiel gevinst på 5,1 mio. kr. Lykkes det at skaffe 30 pct. af de unge med uddannelsespotentiale i uddannelse, er der en gevinst på 5,1 mio. kr. årligt eller ca. 15,3 mio. kr. over en 3-års periode. Gevinsten opstår ved, at kommunen sparer udgifter til offentlig forsørgelse, indsatser, følgeudgifter og administration til de unge, samt at kommunen får en øget skatteindtægt, når de unge i uddannelse med elevløn får en øget indkomst. Investeringseksempel for unge med uddannelsespotentiale En investering i en styrket indsats kan eksempelvis bestå i at ansætte flere ungekonsulenter i kommunen, der kan medvirke til, at de unge opnår overblik over deres uddannelsesmuligheder. Alternativt kan investeringen bestå af mentorer, der kan understøtte den unge i overgangen fra ledighed til uddannelse og fastholdelse i uddannelsesforløbet. For Jammerbugt Kommune kan følgende investeringseksempel indgå i overvejelserne om en fremtidig investering: Investeringseksemplet indebærer at: Kommunen indgår aftaler med 2 nye professionelle mentorer, der kan understøtte overgangen til uddannelse. Det giver en merudgift efter refusion på ca. 0,7 mio. kr. årligt. De to mentorer understøtter og fastholder ca. 10 pct. af de unge uden uddannelse i en uddannelse med elevløn. Det giver en årlig gevinst på 1,7 mio. kr. Kommunen opnår netto en forbedret økonomi på ca. 1,0 mio. kr. årligt. Anm.: Investeringseksemplet for unge ledige med uddannelsespotentiale er beregnet med udgangspunkt i ungetype 2 (en dimittend) og ungetype 3 (ufaglært ledig (kth)) 5

39 3. Investering i unge uden umiddelbart uddannelsespotentiale Jammerbugt Kommune har 200 unge fuldtidsledige uden umiddelbart uddannelsespotentiale. Lykkes det at give en indsats, så disse unge opnår forudsætninger for at tage en uddannelse og herefter flytte 10 pct. af disse unge fra ledighed over i en uddannelse, er der en økonomisk gevinst for kommunen på 2,1 mio. kr. årligt. Set over en 3-års periode giver det en potentiel gevinst på 6,3 mio. kr. Gevinsten opstår ved, at kommunen sparer udgifter til offentlig forsørgelse, indsatser, følgeudgifter og administration til de unge, samt at kommunen får en øget skatteindtægt, når de unge i uddannelse med elevløn får en øget indkomst. Investering i unge uden umiddelbart uddannelsespotentiale En investering i en styrket indsats kan eksempelvis bestå i at ansætte flere ungekonsulenter i kommunen, der kan medvirke til, at de unge opnår overblik over deres uddannelsesmuligheder. Alternativt kan investeringen bestå af mentorer, der kan understøtte den unge i overgangen fra ledighed til uddannelse og fastholdelse i uddannelsesforløbet. For Jammerbugt Kommune kan følgende investeringseksempel indgå i overvejelserne om en fremtidig investering: Investeringen indebærer at: Kommunen ansætter 1 ny ungekonsulent og 2 mentorer, der kan give de unge et uddannelsesperspektiv og senere understøtter overgang til uddannelse. Kommunen køber derudover FVU forløb for at øge den enkeltes kompetencer og forberede de unge på uddannelse. Det giver en merudgift efter refusion på ca. 1,2 mio. kr. årligt. De to mentorer understøtter og fastholder ca. 10 pct. af disse unge uden uddannelse i en uddannelse med elevløn. Det giver en årlig gevinst på 2,1 mio. kr. Kommunen opnår netto en forbedret økonomi på ca. 0,9 mio. kr. årligt. Anm.: Investeringseksemplet for unge ledige uden umiddelbart uddannelsespotentiale er beregnet med udgangspunkt i ungetype 3 (en ufaglært (kth) ledig) og ungetype 4 (en debutant (kth)) 6

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune 212 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge Rebild Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...2 2. UNGE LEDIGE MED EN UDDANNELSE...7 3. UNGE LEDIGE MED UDDANNELSESPOTENTIALE...

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Referat Beskæftigelsesudvalget 05.09.2012 kl. 15:00 Brovst Rådhus, mødelokale 1 Jammerbugt Kommune Beskæftigelsesudvalget 05.09.2012 Punkter på åbent møde: 53. Ungestrategi for Jammerbugt Kommune herunder

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012 Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 212 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog Hvad er mploy blevet bedt om? At opgøre fordelingen af de unge i kommunen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Referat tillægsdagsorden Beskæftigelsesudvalget 28.11.2012 kl. 15:15 Brovst Rådhus, Mødelokale 2 Jammerbugt Kommune Beskæftigelsesudvalget 28.11.2012 Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 72. UU Øst

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 06.10.2011 kl. 16:30 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/9 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 6. oktober 2011 1. Godkendelse

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra

Læs mere

Aalborg s Unge-strategi

Aalborg s Unge-strategi Aalborg s Unge-strategi Beskæftigelseskonference 12. april 2012 Ved Thomas Krarup Næstformand i Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Vinkler på mit oplæg Hvorfor skal vi have en Unge-strategi? Hvad indeholder

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Teknisk baggrundsnotat

2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Teknisk baggrundsnotat 2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Nordjylland Teknisk baggrundsnotat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...1 2. TYPEBEREGNINGER...1 3. DE FEM UDVALGTE UNGETYPER...3 4. LÆSEVEJLEDNING TIL BEREGNINGEN...3

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

N O TAT. Implementering af ungepakken

N O TAT. Implementering af ungepakken N O TAT Implementering af ungepakken Folketinget har før sommerferien vedtaget den såkaldte ungepakke Flere unge i uddannelse og job. I dette notat kan du læse nærmere om målene med ungepakken og de konkrete

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. Strategi 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken er i uddannelse eller i job.

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune

1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune 1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune 08. november Sagsbeh: ToNi, ThRa Sagsnr.: /0055360 Dokumentnr.: Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomi- og Administrationsstaben

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Aftale mellem UU Aalborg og Familieog Beskæftigelsesforvaltningen om indsatsen for at få flere 15-24-årige i uddannelse

Aftale mellem UU Aalborg og Familieog Beskæftigelsesforvaltningen om indsatsen for at få flere 15-24-årige i uddannelse Aftale mellem UU Aalborg og Familieog Beskæftigelsesforvaltningen om indsatsen for at få flere 15-24-årige i uddannelse UU Aalborg Jobcenter Ung Socialcenter Ung Familiegrupperne Ungdomscentret Fritidscentrene

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 04.04.2013 kl. 16:00 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/8 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 4. april 2013 1. Godkendelse af

Læs mere

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi. Der var engang en lille reform Da de første udspil til kontanthjælpsreformen kom tidligere i 2013, skabte de naturligt nok livlig aktivitet i kommunerne. Hvad var egentlig meningen? Hvad er det nye og

Læs mere

Uddannelsesparate Unge

Uddannelsesparate Unge Uddannelsesparate Unge Onsdag den 13. november 213 Hotel Australia Dagens program 9.3. Velkommen v/ kontorchef Peter Graversen, Beskæftigelsesregion Syddanmark. 11.15 Kontanthjælpsreform med fokus på de

Læs mere

En helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune

En helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune 8. september 2011 En helhedsorienteret ungeindsats - ungestrategi for Silkeborg Kommune Indledning...2 Vision...3 Mission...4 Målgruppen...4 Mål og indsatser...5 Organisering...5 Implementering...7 Niels

Læs mere

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner

Læs mere

Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats

Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats Mål for ungestrategi: Målet: At fremme en blomstrende ungdomskultur med unge aktive medborgere, der er i stand til at forsørge sig selv Målgruppe: Ungestrategien

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016 OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Den 4. maj 2016 HVAD VIL JEG KOMME IND PÅ? Kort om refusionsomlægningen Hvordan kan der arbejdes med at skabe bedre effekter? og hvordan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012

Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012 Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012 2 Program for informationsmøde 13:00 13:30: Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet v/beskæftigelsesregion Syddanmark 13:30

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen Juni 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING.... UDVIKLINGEN PÅ KONTANTHJÆLPSOMRÅDET.... HVAD INDEHOLDER

Læs mere

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Projektansøgning til LBR Projekt UNG I JOB, juni 2010 Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Jobcenteret søger LBR om midler til ansættelse

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Referat Beskæftigelsesudvalget kl. 16:00 Brovst Rådhus, lokale 1 Jammerbugt Kommune Beskæftigelsesudvalget Punkter på åbent møde: 24. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 1 25. Første budgetopfølgning

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes

Læs mere

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015 Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015 Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes

Læs mere

Ydelseskatalog 2014/15

Ydelseskatalog 2014/15 Grundskoleområdet UU vejledere 1) Kollektiv vejledning i 7. - 9. klasse samt i 10. klasser 2) Gruppevejledning og individuel vejledning for de ikke-uddannelsesparate 3) Forberedelse og udarbejdelse af

Læs mere

Ny kontanthjælpsreform 2014

Ny kontanthjælpsreform 2014 Økonomidirektøren December 2013 Ny kontanthjælpsreform 2014 Folketinget vedtog den 28. juni 2013 en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014. Reformen indebærer, at alle mødes med klare krav

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen for unge uden uddannelse. Af Marianne Sumborg Arbejdsmarkedsdirektør i AMK Øst

Beskæftigelsesindsatsen for unge uden uddannelse. Af Marianne Sumborg Arbejdsmarkedsdirektør i AMK Øst Beskæftigelsesindsatsen for unge uden uddannelse Af Marianne Sumborg Arbejdsmarkedsdirektør i AMK Øst 7 ud af 10 unge er på uddannelseshjælp = uden uddannelse Ydelsesmodtagere under 30 år i København A-dagpenge

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes de unge,

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

17½ års samarbejde i Aarhus

17½ års samarbejde i Aarhus 17½ års samarbejde i Aarhus Vi er en stor kommune vi kan ikke bo sammen, så vi må formalisere overgangene. I Jobcentret har vi samlet indsatserne for de unge under 30 år. Organisationsdiagram Jobcenter

Læs mere

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Kvartalsrapporten for 4.

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 4. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 4. kvartal 20 Kvartalsrapporten for 4. kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011)

Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011) Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011) Formålet med indsatsplanen er at konkretisere strategien i Beskæftigelsesplan 2011. Jobcentret har valgt at udarbejde en indsatsplan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere