KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
|
|
- Hedvig Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) 359 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Rapport om situationen i det portugisiske landbrug
2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Rapport om situationen i det portugisiske landbrug 1. INDLEDNING På mødet i København i december 2002 anmodede Portugal Det Europæiske Råd om at følge konklusionerne på Det Europæiske Råds møde i Berlin i marts 1999 op, hvor Rådet "på baggrund af de særlige forhold, der præger det portugisiske landbrug, erkendte, at det er nødvendigt at forbedre ligevægten i den støtte, der ydes til landbruget, ved hjælp af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som finansieres over EUGFL, Garantisektionen". Rådet mærkede sig også, at Portugal mener, at der stadig består et særligt problem på grund af den måde, den fælles landbrugspolitik for tiden praktiseres i Portugal på. Rådet opfordrede i denne forbindelse Kommissionen til at udarbejde en rapport om situationen. Denne rapport er Kommissionens svar på Rådets opfordring til den om at udarbejde en rapport om situationen i det portugisiske landbrug HOVEDTENDENSERNE I PORTUGISISK LANDBRUG 2.1. Produktion og forbrug I perioden faldt den portugisiske landbrugsproduktions værdi i faste priser med 3,1 % pr. år. Takten i nedgangen i den portugisiske landbrugsproduktions værdi tog af i perioden til 1,6 % pr. år, noget mindre end EUgennemsnittet (2,2 % pr. år). Det portugisiske landbrugs andel i EU's samlede landbrugsproduktion steg lidt fra 2,0 % i 1995 til 2,2 % i I en ekspanderende national økonomi gik det portugisiske landbrugs andel i BNP dog tilbage fra ca. 5,1 % i 1990 til 2,8 % i Siden Portugals tiltrædelse har hovedtendensen i portugisisk landbrug været et markant skifte fra markafgrøder til animalsk produktion, hvilket har afspejlet sig i en betydelig stigning i foderarealet. I perioden faldt mængden af markafgrøder med 0,3 % pr. år, mens den endelige animalske produktion steg med 1,5 % i gennemsnit. Vin, friske frugter og grøntsager er de tre vigtigste afgrøder, der tegner sig for lidt under en tredjedel af landbrugsproduktionens samlede værdi. Markafgrødernes produktionsresultat har dog været mere omskifteligt end den animalske produktion, da de vigtigste afgrøder, især vin, afhænger af vejrforholdene. Med hensyn til friske frugter og grøntsager har der været en opadgående tendens for citrusfrugter og i mindre udstrækning tomater. 1 Hovedoplysningerne i denne rapport er baseret på officielle data, der er offentliggjort i Eurostat og EUGFL's finansberetninger. Desuden gives der, hvor det anføres, en mere detaljeret analyse af den portugisiske situation på grundlag af INLB's database. 2
3 Med hensyn til korn udviser produktionen en faldende tendens for mange produkters vedkommende undtagen den positive udvikling for majs og hård hvede. For sidstnævnte produkts vedkommende ser det ud til, at fødevareindustrien kun i ringe grad har udnyttet fremgangen i areal og produktion. Andre mærkbare tendenser er blevet iagttaget for ris og tobak, hvis produktion er steget betydeligt, og stigningen for sukkerroer, hvor udgangspunktet var meget lavt, har været den største blandt de mindre vigtige portugisiske markafgrøder. I forbindelse med den fælles landbrugspolitiks produktionslofter for markafgrøder lå de arealer, som der blev anmodet om støtte for i 2002/03, stadig under maksimumsgrænsen for basisarealet såvel som for det kunstvandede basisareal. Da der desuden hidtil ikke er blevet gjort brug af reserven på ha, der i Agenda 2000 blev oprettet for nye kunstvandede arealer, må det konkluderes, at disse lofter for tiden ikke virker snærende. Det modsatte er tilfældet for hård hvede, hvor der trods den femdobbelte forøgelse af det støtteberettigede areal i Agenda 2000 blev konstateret en overskridelse i ansøgningerne på næsten 60 %. Faldet i produktionsmængderne indebærer dog ikke, at andelen af markafgrødernes værdi i den samlede landbrugsproduktions værdi har været aftagende. Tværtimod er andelen af den endelige markafgrødeproduktions værdi i den samlede landbrugsproduktions værdi nu højere end for ti år siden, da produktionens værdi i faste priser er faldet mere i den animalske sektor med 3,5 % mod et gennemsnitsfald på 2,6 % for markafgrødeproduktionens værdi i faste priser i perioden I den animalske sektor er mælke-, svine-, fjerkræ- og kvægproduktionen i aftagende orden de vigtigste aktiviteter. Svineproduktionen har været stærkt stigende, mens fjerkræproduktionen hurtigt ekspanderer efter nedgangen i kvægproduktionen. På den anden side udviste kvægmarkedet i 2001 stadig ingen tydelige tegn på en genopretning efter BSE-krisen, der påvirkede den portugisiske produktion i betydelig grad. Trods en vis overskridelse i ansøgningerne om ammekopræmie og den særlige oksekødspræmie var nedgangen i kvægproduktionen hovedårsagen til det senere fald i den animalske produktions andel i den samlede landbrugsproduktion i Portugal. Det skal bemærkes, at efterspørgslen efter svinekød også fortsat er steget i de seneste år, hvilket har presset producentpriserne i faste priser op. Med hensyn til fjerkrækød har udviklingen i faste priser været mindre gunstig med et heraf følgende fald i produktionens værdi i faste priser. I perioden steg fjerkræforbruget med 37 % og svineforbruget med 29 %. Ekspansionen i svineindustrien påvirkede efterspørgslen efter foder positivt. Da det portugisiske landbrug ikke reagerede på dette med en øget foderproduktion, blev ekspansionen ledsaget af en stigning i foderimporten, der bidrog til et fald i selvforsyningsgraden for korn med 5 % fra begyndelsen af 1990erne. Desuden er selvforsyningsgraden for alle hovedarter af kød faldet til under 100 % i de seneste år. I mælkesektoren har der i det sidste årti været en stadig stigning i mælkeproduktionen, selvom BSE-krisen førte til visse forstyrrelser i produktionen i de sidste to år. Skønt mælkeproduktionens værdi ikke er steget i betydelig grad trods en stigning i priserne i de seneste år, er mælk en af de få sektorer, der har forøget sit bidrag til den portugisiske landbrugsproduktions værdi. 3
4 Mælkesektorens rolle er særlig vigtig på Azorerne, hvor den årlige produktion næsten er fordoblet i det sidste årti og med t udgør ca. en fjerdedel af den portugisiske produktion. Den heraf følgende høje belægningsgrad af malkekøer har sat miljøet under pres og rejst problemer for andre landbrugssektorer. Især har det forøgede antal malkekøer skabt et overskud af oksekød på det lokale marked, hvilket har givet afsætningsproblemer. Da agerjorden desuden er blevet omlagt til græsningsareal for malkekøer, er der opstået knaphed på sukkerleverancer til den lokale sukkerindustri Arealanvendelse I 1999 var ca. en tredjedel (3,35 mio. ha) af det samlede landareal i Portugal dækket med skov. Ca. 42 % af landarealet (3,86 mio. ha) er udnyttet landbrugsareal (ULA), hvoraf ca. 86 % er klassificeret som ugunstigt stillede områder. Det dyrkede areal udgjorde 46 % af ULA, varige græsarealer 36 % og 18 % flerårige kulturer. I perioden udviste ULA et tydeligt fald på ca ha, idet det dyrkede areal og de flerårige kulturer gik tilbage med henholdsvis ca ha og ha og varige græsarealer voksede med ca ha. I den samme periode faldt det kunstvandede areal med ha til ca ha eller 21 % af ULA. Det portugisiske ULA udgør lige lidt under 3 % af det samlede ULA i EU Landbrugsbedrifternes størrelse og fordeling efter størrelse Den portugisiske landbrugsstruktur er fortsat præget af en udbredt tvedeling. Mellem faldt antallet af portugisiske landbrugsbedrifter hurtigere end i EU-12, nemlig med 5,5 % pr. år mod 2,7 % pr. år for EU-12. I perioden faldt det samlede antal landbrugsbedrifter i Portugal med yderligere fra til , dvs. gennemsnitligt 1,6 % pr. år i sammenligning med et fald på 1,7 % pr. år i EU-15 som helhed. Procentdelen af portugisiske bedrifter i EU-15 forblev derfor stabil i de seneste år (ca. 6,1 % i 2000), mens de portugisiske bedrifters gennemsnitlige landbrugsareal steg fra 6,7 ha til 9,3 ha ved uændret samlet ULA i Portugal. De portugisiske landbrugsbedrifters gennemsnitsstørrelse er dog stadig kun ca. halvdelen af EU's gennemsnit (18,7 ha), og fordelingen af landbrugsbedrifternes størrelse i Portugal er stadig ujævn. Bedrifter på under 2 ha i størrelse udgjorde 54 % af alle bedrifter i 2000 og tegnede sig for kun 6 % af ULA, mens 1,4 % af bedrifterne havde mere end 100 ha og udgjorde 53 % af det samlede ULA Landbrugets arbejdskraft Ifølge optællingen i 2000 var personer i Portugal beskæftiget i landbruget, hvilket udgjorde årsarbejdsenheder (ÅAE). Mellem 1995 og 2000 faldt den samlede arbejdsstyrke i landbruget med 2,4 % pr. år i Portugal i sammenligning med et fald på 3,1 % pr. år for resten af EU-15. Portugals bidrag til landbrugets arbejdsstyrke i EU-15 steg kun lidt og holdt sig på omkring 8,0 % af den samlede arbejdsstyrke. Da andelen af driftsledere med en økonomisk aktivitet uden for landbruget svarer til EU-gennemsnittet (28 %), er stor underbeskæftigelse stadig et hovedtræk ved portugisisk landbrug. 4
5 2.5. Handel Driftslederes deltidsarbejde er nemlig, selvom det er temmelig stabilt, særlig udbredt i Portugal, hvor 83 % af driftslederne arbejdede deltids i 2000 i sammenligning med 76 % for EU-15. Dette grundtræk ved den portugisiske arbejdsstyrke skal ses i sammenhæng med det store antal små bedrifter. I 2000 bestod 90 % af den samlede arbejdsstyrke af familiemedlemmer (mod 82 % for EU-15). Den regulært ansatte arbejdskraft, der ikke stammer fra landbrugsfamilier, udgjorde kun ÅAE svarende til 9 % af den samlede arbejdskraft. Mellem 1995 og 2000 forblev familiearbejdskraftens andel i Portugal stabil i modsætning til den gradvise nedadgående tendens i EU. Et træk ved den portugisiske arbejdskraft i landbruget er, at kun 1 % af driftslederne efter eget udsagn har modtaget fuld landbrugsuddannelse mod et gennemsnit for EU- 15 på 5 %. Et andet hovedtræk er den store procentdel af landbrugsbedrifter, der drives af ældre landmænd. I 2000 var andelen af arbejdstyrken på over 55 år i det portugisiske landbrug lig med 65 %, betydelig mere end i EU-15 (53 %). I 1978 i Kommissionens vurdering af Portugals tiltrædelse blev handelsunderskuddet udpeget som et hovedproblem. Siden landets tiltrædelse er landbrugsvarernes vægt i handelsunderskuddet steget lidt fra 17 % i til 18 % i Da verdensmarkedspriserne nåede deres højdepunkt fra 1995 til 1998, udgjorde handelsunderskuddet på landbrugsområdet en endnu større andel (26 %) af Portugals handelsunderskud. I perioden stabiliserede det samlede handelsunderskud på landbrugsområdet (internt + eksternt EU-15) sig på et gennemsnitsniveau på mio. EUR pr. år. Selvom den overordnede tendens stadig viser et voksende underskud i faste priser, er landbrugseksporten vokset hurtigere end landbrugsimporten siden midten af 1990erne. Samhandelen i EU som en procentdel af den samlede handel med landbrugsvarer i Portugal er stigende, så EU-samhandelen med landbrugsvarer nu udgør ca. 78 %. EU-samhandelen er stadig større for industriprodukter, men i de seneste år er denne forskel blevet indsnævret. Procentdelen af EU-samhandelen med landbrugsvarer i den samlede handel med levnedsmidler er således begyndt at nærme sig procentdelen af EU-samhandelen med industriprodukter i Portugal. Det skal her bemærkes, at importen er steget markant ved integrationen i EU, hvilket afspejler sig i et voksende underskud i EU-samhandelen med landbrugsvarer. Mens Portugals handel med landbrugsvarer med lande uden for EU har forbedret sig for næsten alle kategorier varer undtagen nogle friske og tropiske frugter og sukker, har EU-samhandelen med landbrugsvarer mere end neutraliseret den positive tendens for Portugals handel med landbrugsvarer med lande uden for EU, hvilket forværrede det generelle handelsunderskud. Det fremgår af en produktbaseret analyse, at Portugal frembyder negative tendenser for de fleste landbrugsvarer, inkl. nogle dynamiske sektorer i portugisisk landbrug såsom frisk frugt og svinekød. Desuden er Portugal siden begyndelsen af 1990erne blevet nettoimportør af mælk og mejeriprodukter. På den anden side er faldet i nettoimporten af levende kvæg hovedsagelig en følge af BSE-krisens virkning for efterspørgslen. Portugal har bevaret for ikke at sige styrket sin traditionelle positive 5
6 handelsbalance i vinsektoren. Billedet er også positivt for sukkerhandelen, hvor nettoimporten er i aftagen. I forbindelse med den nuværende fælles landbrugspolitik skal det bemærkes, at landbrugseksporten hovedsageligt er baseret på høj kvalitet og forarbejdede produkter såsom vin, friske frugter og grøntsager, mens Portugal især importerer produkter, der modtager en høj prisstøtte, især mælk, oksekød og korn. 3. DET PORTUGISISKE LANDBRUG NUVÆRENDE ØKONOMISKE RESULTATER 3.1. Produktivitet 3.2. Input I makroøkonomisk henseende kan landbrugsudbyttet pr. ha i Portugal beregnes til EUR/ha ULA, ca. trefjerdedele af EU-niveauet (2 205 EUR/ha ULA). Denne situation forværres yderligere, når produktiviteten udtrykkes pr. arbejdsenhed. Da en forholdsvis høj andel af EU's landbrugsarbejdskraft er koncentreret i Portugal (8 %), ligger landbrugsproduktionen pr. arbejdsenhed i Portugal i gennemsnit på EUR/ÅAE, dvs. ca. 28 % af EU-niveauet ( EUR/ÅAE). Udtrykt i nettoværditilvækst i faktorpriser (NVT) pr. ha og ÅAE er den portugisiske situation lidt mere positiv. I 2001var NVT pr. ha på 636 EUR/ha, ca. 71 % af EUgennemsnittet, og NVT pr. ÅAE var med EUR/ÅAE ca. 27 % af EUgennemsnittet. For tiden er forbruget af rå- og hjælpestoffer ca. 50 % af det samlede landbrugsoutput. Andelen af det portugisiske forbrug af rå- og hjælpestoffer i EU er næsten lig med det portugisiske landbrugsoutputs andel, dvs. 2,3 %. I det sidste årti har andelen af forbruget af frø, pesticider og kunstgødning, skønt brugen og andelen af disse inputs er steget, holdt sig under EU-gennemsnittet. Omvendt har andelen af foderstoffer holdt sig over EU-gennemsnittet, selvom deres andel i Portugals forbrug af rå- og hjælpestoffer er faldet. Den faste værdi af udgifter såsom leje, rentebetaling og lønninger har været faldende. Lejens andel i disse eksterne omkostninger er dog lavere end EU-gennemsnittet, renternes betydning næsten den samme og udgifterne til arbejdskraft større end i EU som helhed. Udgifterne til afskrivning er forholdsvis ringe i Portugal, hvilket er ensbetydende med en lav kapitalinvestering i landbrugssektoren Indkomst Eurostats økonomiske regnskaber for landbruget viser, at mellem 1986 og 1995 steg de portugisiske landbrugsindkomster med ca. 30 %, betydeligt mere end EUgennemsnittet på 25 %. Fra 1995 til 2002var indkomststigningen på 32 % i Portugal den højeste i EU, langt over EU-gennemsnittet på 8 %. Ved at benytte INLB-data til beregning af nettoværditilvæksten (NVT) pr. ÅAE i faktorpriser i de sidste fem år steg indkomsten i Portugal dog med 5,8 % og med 2,0 % pr. år i EU, hvilket udgør en sammenlagt forøgelse på 48 %. 6
7 Trods denne højere forøgelse var landbrugsindkomsten pr. ÅAE i Portugal (4 200 EUR/ÅAE), der er baseret på INLB-data, stadig kun 27 % af EU-gennemsnittet i 2002, og der er fortsat væsentlige forskelle i indkomsterne mellem de forskellige regioner i Portugal. Gennemsnittet for varierede fra ca EUR Algarve-regionen til EUR i Alentejo-regionen. Med hensyn til bedriftstype har producenter, der er specialiseret i markafgrøder, den højeste indkomst pr. person med EUR/ÅAE, efterfulgt af fjerkræ- og svineavlere ( EUR/ÅAE), mælkeproducenter (7 879 EUR/ÅAE) og vinproducenter (5 923 EUR/ÅAE). Endelig betyder den lave produktivitet og gennemsnitseffektiviteten af input i Portugal, at indkomsten pr. ha ULA, der er baseret på Eurostats data, er blandt de laveste i EU med 416 EUR/ha ULA, lige under halvdelen af EU-gennemsnittet (882 EUR/ha ULA). 4. TIDLIGERE ERKENDELSE AF DET PORTUGISISKE LANDBRUGS SÆRLIGE FORHOLD Så tidligt som i 1978 udarbejdede Kommissionen som led i Portugals ansøgning om optagelse i EU en rapport om de vigtigste struktursvagheder i Portugals landbrug og den store afhængighed af import af grundnæringsmidler Disse særlige forhold blev tilgodeset ved en række overgangsordninger, især for landbrug, i Portugals førtiltrædelsesprogram i Efter tiltrædelsen blev EU's strukturpolitik anvendt fuldt ud i Portugal. Desuden blev 700 mio. ECU afsat til landbrugssektoren i et særligt program for udvikling af Portugals landbrug (PEDAP) i den tiårige overgangsperiode ( ). Der blev også truffet særlige overgangsforanstaltninger for at tage hensyn til den følsomme landbrugssektor, hvor hovedparten af Portugals landbrugsproduktion fulgte en forskelligartet overgang med to hovedfaser. Fra 1986 til 1990 forblev markedsordningerne nationale (inkl. finansieringen af dem), men skulle gradvis tilpasses fælles mål. Tolden skulle gradvis afvikles med henblik på en liberalisering af handelen, men særlige mekanismer anvendes for følsomme produkter. Fra 1991 til 1995 blev de portugisiske priser og støttebeløb tilpasset EF-niveauet som forberedelse til fuld integration i den fælles landbrugspolitik. Ved 1992-reformen af den fælles landbrugspolitik blev EF-priserne nedsat fra 1993 uafhængigt af omfanget af de portugisiske støtteprisers tilpasning. Prisnedsættelserne blev udlignet ved direkte betalinger, og dette skifte fra pris til indkomststøtte var forholdsvis gunstigt for Portugal. Selvom 1992-reformen fuldt ud blev anvendt i Portugal, blev landet indrømmet særlige betingelser. Referenceudbyttet for korn er højere end de tidligere og nuværende udbytter, og der anvendes særlige betingelser for udbetaling af oksekødspræmien. Desuden gjaldt der stadig overgangsforanstaltninger i nogle sektorer. Der blev også indført en særlig foranstaltning for kvægpræmie i form af et program for omstilling af jord med markafgrøder til ekstensiv kvægproduktion inden for et loft på ha på daværende tidspunkt, og denne foranstaltning er blevet forlænget indtil
8 Ved oprettelsen af enhedsmarkedet viste nogle af de aftalte overgangsforanstaltninger, der stadig gjaldt for følsomme landbrugsprodukter, sig at være uforenelige med dette mål. Disse foranstaltninger blev faset ud i 1993, og der blev ydet en degressiv overgangsgodtgørelse i følsomme sektorer, hovedsagelig for korn, mælk og oksekød. Under Agenda 2000-reformen af den fælles landbrugspolitik nød Portugal især godt af forhøjelserne af loftet for hård hvede, det udvidede kunstvandede areal i kornsektoren og de forhøjede lofter for oksekødspræmierne i kvægsektoren. Da Portugal har en forholdsvis høj andel af jord i ugunstigt stillede områder, nød landet desuden godt af skiftet i finansieringen af foranstaltningerne for ugunstigt stillede områder fra Udviklingssektionen til Garantisektionen. For tiden yder Fællesskabet i forbindelse med Azorerne særlig støtte for mælk og oksekød, og i 2001 blev der for perioden indrømmet en fritagelse for mælkeafgiften på t mælk, for at Azorernes mælkesektor fortsat kan omstruktureres uden forstyrrelse af mælkemarkedet. 5. BUDGET Før 1993 var Portugals procentuelle bidrag til EU's budget højere end andelen af Garantisektionens samlede udgifter til landets landbrugssektor. Siden da har det modsatte med nogle udsving været tilfældet, og Portugal har modtaget ca. 1,6 % af de samlede EUGFL-udgifter. I 1994 og 1995 viste den kombinerede virkning af 1992-reformen og af visse særlige ad hoc-foranstaltninger for Portugal sig. "1993"-pakken blev i regnskabsåret 1994 anvendt for Portugals landbrugssektor og levnedsmiddelindustri, der blev foretaget ekstraordinære udbetalinger efter tørken i 1992 og 1993, og der blev ydet agromonetære udligningsbeløb i 1994 og Den kombinerede virkning af disse overgangsforanstaltninger var, at Garantisektionens udgifter til Portugal i 1996 og 1997 faldt fra over 700 mio. EUR til et gennemsnit på 650 mio. EUR, et tal, der bedre afspejler følgerne af reformen af den fælles landbrugspolitik i Til gengæld var den betydelige stigning i 2001 (til 873 mio. EUR eller 2,1 % af de samlede EUGFL-udgifter) delvis resultatet af de ændringer, som Agenda 2000 indebar for finansieringen af visse foranstaltninger, især udbetalingerne for ugunstigt stillede områder, der hidtil var blevet finansieret over Udviklingssektionen. En analyse af udviklingen i andelen af underudgiftsområde 1a i Garantisektionens udgifter i Portugal som en andel af bruttoværditilvæksten i markedspriser viste, at den steg betydeligt til 26 % i 1994 og derefter stabiliserede sig på ca. 20 %. Dette niveau placerer Portugal under gennemsnittet for medlemsstaterne, da EUgennemsnittet er 20 %, men over Luxembourg, Nederlandene og Italien. På den anden side er underudgiftsområde 1a i Garantisektionens udgifter i Portugal lavt i forbindelse med arbejdsenheder (ÅAE) som følge af den lave arbejdsproduktivitet i Portugals landbrug, da det kun er 20 % af EU-gennemsnittet. Desuden steg udgifterne pr. ha landbrugsareal (ULA) til 173 EUR/ha i 1993 og er forblevet på 8
9 et lignende niveau siden da, men ligger stadigt lavt og udgør kun 60 % af EUgennemsnittet (293 EUR/ha). Hertil kommer, at i perioderne og fik Portugal tildelt henholdsvis mio. EUR og mio. EUR fra Udviklingssektionen til fremskyndet justering af landbrugsstrukturerne og udvikling af landdistrikterne. Den fuldstændige gennemførelse af foranstaltningerne under disse programmer viser, at Udviklingssektionens intervention i Portugal er en nødvendighed og en succes. 6. KONKLUSIONER Selvom ovennævnte analyse af disse økonomiske indikatorer viser en imponerende og støt vækst i Portugals landbrugsindkomst i faste priser, byder Portugals landbrug fortsat på flere specifikke problemer. Produktionen og indkomsten pr. arbejdsenhed er stadig meget lav trods en forbedring Disse lave indkomster skyldes i stor udstrækning, at det portugisiske landbrugs arbejdskraft er ringe udstyret med jord samt drifts- og anlægskapital, og at der er en betydelig underliggende underbeskæftigelse i sektoren. Det er Kommissionens vurdering, at de særlige problemer i Portugals landbrug ikke bare kan henføres til dybt rodfæstede strukturtilpasningsproblemer, men at de også til dels skyldes den måde, hvorpå den fælles landbrugspolitik for øjeblikket anvendes i Portugal. De kritiske problemer i Portugals landbrug ser i de kommende år ud til i det væsentlige at kræve: genoptagelse og fremskyndelse af strukturtilpasningen. Den nuværende bedriftsstruktur i Portugal tillader stadig ikke en optimal brug af både drifts- og anlægskapitalen, selvom Portugal nedbringer brugen af input i et hurtigere tempo end EU-gennemsnittet. Denne situation hæmmer en forbedring af rentabiliteten og investeringskapaciteten i den portugisiske landbrugssektor; støtte til udvikling af et bæredygtigt og markedsorienteret landbrug, der er fokuseret på kvalitet. De portugisiske landbrugsprodukters værdi kunne forøges ved en bedre produktdifferentiering og yderligere investeringer for at forbedre kvaliteten og forstærke markedsføringsmetoderne. Dette ville sætte det portugisiske landbrug i stand til at drage mere fordel af enhedsmarkedet; forbedring af landdistrikternes bæredygtighed og konkurrenceevne. Dette kan kun opnås ved et mere diversificeret og fleksibelt arbejdsmarked, der letter oprettelsen af nye arbejdspladser og således en bedre udnyttelse af arbejdskraftsoverskuddet på de portugisiske bedrifter Genoptagelse og fremskyndelse af strukturtilpasningen i Portugals landbrug Ved hjælp af støtte fra EUGFL, Udviklingssektionen, har Portugal gjort betydelige fremskridt ved fremme af landbrug som en moderne og konkurrencedygtig produktionsaktivitet, især ved strukturelle investeringer i forbedring af kvaliteten i 9
10 nogle vigtige sektorer i Portugal såsom oliven, vin og frugt samt investeringer i kunstvanding. De portugisiske kvalitetsprodukters konkurrencedygtighed er derfor blevet væsentligt styrket på fællesskabsniveau. Da tempoet for strukturtilpasning af det portugisiske landbrug fortsat er den hovedfaktor, der hæmmer den økonomiske udvikling i sektoren, henstiller Kommissionen til, at den næste generation af programmer for udvikling af landdistrikterne fortsat skal støtte de forbedringer, der gøres på dette område Udvikling af et bæredygtigt og markedsorienteret landbrug i Portugal, der er fokuseret på kvalitet Værktøjerne til styring af produktionen, f.eks. garanterede maksimumsarealer, kvoter, nationale og regionale lofter osv., har generelt ikke medført en begrænsning af den portugisiske produktion inden for de seneste ti år. Disse foranstaltninger har derfor kun haft ringe betydning for blokeringen af det portugisiske landbrugs udvikling, selv om de portugisiske myndigheder i de seneste år har givet udtryk for, at disse begrænsninger har spillet en større rolle end tidligere. I forbindelse med de fælles markedsordninger og Kommissionens nuværende forslag til reform af dem har den foreslåede ordning for en enkelt betaling pr. bedrift elementer i sig, der er forenelige med det portugisiske landbrugs behov, da det vil føre til en ophævelse af produktionsbegrænsningerne med undtagelse af mælkekvoterne, kvæg og sukkerkvoterne, idet sidstnævnte kvoter ikke er en del af det nuværende reformforslag. Selv med de snærende bånd ved den foreslåede forlængelse af kvoteordningen indtil 2014 ser Kommissionen fordele for det portugisiske landbrug ved det nuværende forslag til mælkereform, da der er planlagt ekstra forhøjelser af medlemsstaternes kvoter i 2007 og Kommissionen erkender dog, at denne sektors særlige økonomiske betydning på Azorerne og problemerne ved udvikling af Azorernes mælkeproduktion kræver særlig opmærksomhed, og at disse problemer skal løses gennem passende foranstaltninger. På den anden side har et vigtigt træk ved det portugisiske landbrugs udvikling i det sidste årti været omstillingen fra markafgrøder med meget lav produktivitet til ekstensiv dyreavl, der især er baseret på en udbygning af ammekobestanden. Denne omstilling er blevet fremdrevet ved særlige foranstaltninger for Portugal og passer bedre til forholdene i mange af landets ugunstigt stillede områder. Kommissionen vil derfor være parat til at undersøge, hvordan denne positive omstilling for Portugal fortsat kan anspores i fremtiden. Generelt forventer Kommissionen derfor, at det portugisiske landbrug vil nyde godt af de nye fremtidsperspektiver, som de forskellige elementer i den nuværende reform af den fælles landbrugspolitik byder på. Ved at blive mere markedsorienteret og derved fremme kvalitetsproduktionen vil den fælles landbrugspolitik skabe bedre forudsætninger for vækst i det portugisiske landbrug. 10
11 6.3. Forbedring af de portugisiske landdistrikters bæredygtighed og konkurrenceevne Man kan indvende, at den fortsatte strukturtilpasning og en bedre markedsorientering i den fælles landbrugspolitik ikke på kort sigt kan løse Portugals produktivitetsproblemer og måske ikke fører til den nødvendige stigning i de portugisiske producenters indtægter på grund af underliggende problemer ved udviklingen af landdistrikterne. Der skal derfor rettes særlig opmærksomhed mod reformens virkninger for landbrugsproduktionen i de ugunstigt stillede områder, så meget mere som disse områder i betydelig grad overlapper områder med høj naturværdi. For Portugal vedrører dette især ekstensivt ammeko- og fårehold. Kommissionen mener, at dens nuværende forslag for at styrke den anden søjle i den fælles landbrugspolitik imødekommer dette behov og vil give Portugal nye muligheder for at fremme udviklingen af landets landdistrikter, der er afhængige af landbruget, og helt imødekommer samfundets ønske om miljøbeskyttelse. Kommissionen mener derfor, at de økonomiske foranstaltninger såsom programmerne for ugunstigt stillede områder og miljøvenligt landbrug kan være et vigtigt svar på behovet for at konsolidere indkomsten på Portugals deltidslandbrug, mens den nødvendige omstrukturering af sektoren fortsat finder sted. Kommissionen er derfor parat til at se velvilligt på konklusionerne på Det Europæiske Råds møde i Berlin i marts 1999 for eventuelt at forøge støtten til Portugal fra underudgiftsområde 1b) i EUGFL, Garantisektionen (Udvikling af landdistrikterne) og på konklusionerne på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i oktober 2002 om, at producenterne i de ugunstigt stillede områder i det nuværende EU skal sikres, og at et multifunktionelt landbrug skal opretholdes i alle dele af EU. 11
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. 28. oktober 2003
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 28. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om udviklingen i landbrugsindkomsterne inden for Den Europæiske Union Udvalget om Landbrug
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2013 COM(2013) 678 final 2013/0325 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 575 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mere10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juni 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0014 (COD) 2014/0013 (NLE) 10456/14 AGRI 406 AGRIFIN 90 AGRIORG 96 CODEC 1393 NOTE fra: til: Formandskabet
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2010 KOM(2010) 734 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Revision af overgangsforanstaltningerne for erhvervelse af landbrugsejendom som fastsat i
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.
Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215
Læs mereMidtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering
Fødevareøkonomisk Institut Afdelingen for jordbrugspolitik Jens Hansen 10.06.03 Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering (baseret på Kommissionens forslag af 22. januar 2003)
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BERETNING TIL BUDGETMYNDIGHEDEN
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.1.21 KOM(21) 622 endelig KOMMISSIONENS BERETNING TIL BUDGETMYNDIGHEDEN om de virkninger, som bevægelser i euro/dollar-vekselkursen har på udgifterne
Læs mereLANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger
LANDBRUGET I EU Opfyldelse af samfundets behov og forventninger FORORD Mariann Fischer Boel Kommissær for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Den Europæiske Unions politik for landbrug og udvikling
Læs mereDen Europæiske Unions Tidende. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1788/2003. af 29. september 2003. om en afgift på mælk og mejeriprodukter
21.10.2003 L 270/123 RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for
Læs mereWTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne
IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereKOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER"
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2012 COM(2012) 166 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER" KOMMISSIONENS SVAR PÅ
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereDanske Mejeriers Mælkeudvalg
Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danish Milk Board Beretning for kvoteåret 2007-08 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Strukturudvikling i Danmark... 4 Regional strukturudvikling... 7 Bedriftsstruktur...
Læs mereDansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik.
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0722 Bilag 4 Offentligt 20. maj 2008 Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik. I. INDLEDNING. Som opfølgning på Kommissionens meddelelse fra
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereBelgien og Luxembourg
Den kgl. Danske ambassade Bruxelles Maj 2003 1 ØKOLOGIDEPECHE Belgien og Luxembourg Rapport 2002 Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Oversigt 2 Økologi både som fødevarer, andre produkter og som diskussionsemne
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0155 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0155 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.4.2006 KOM(2006) 155 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Landbrugets stilling i Den Europæiske
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE
Læs mereScenarier for afvikling af landbrugsstøtten
Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten Direktør Søren E. Frandsen Fødevareøkonomisk
Læs mereEvaluering af EU-foranstaltninger i sektoren for tørret foder
1 Evaluering af EU-foranstaltninger i sektoren for tørret foder AND-International (Paris), COGEA (Rom), Universitetet i Lleida (Lleida) og Dansk Landbrugsrådgivning (Århus) for Europa-Kommissionens Generaldirektorat
Læs mereDen kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg
Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles Årsrapport 2003 Luxembourg Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Luxembourg Luxembourg har 441000 indbyggere på et areal
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0125 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0125 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.3.2006 KOM(2006) 125 endelig 2006/0043 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2009R0073 DA 01.07.2013 011.002 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler
Læs mereBekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1
BEK nr 1547 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-80181-000246 Senere
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om de decentrale agenturers FFB for 2002. Ordfører: Wilfried Kuckelkorn og Carlos Costa Neves
EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 20. juni 2001 ARBEJDSDOKUMENT om de decentrale agenturers FFB for 2002 Budgetudvalget Ordfører: Wilfried Kuckelkorn og Carlos Costa Neves DT\436804.doc PE 303.584
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 826 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant i Bruxelles Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. november 2008 Skolefrugtordningen behandlet
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 826 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPAPARLAMENTET OG RÅDET om erfaringerne med de statistiske undersøgelser af
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter * UDKAST TIL BETÆNKNING. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter FORELØBIG 2003/0007(CNS) 2. april 2003 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning
Læs mere28.12.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 379/5
28.12.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 379/5 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 429 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram
Læs mereForslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS
Læs mereBESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE
25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mere23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET
23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER
Læs mereDel III.12.o SALGSFREMMENDE FORANSTALTNINGER OG REKLAME FOR LANDBRUGSPRODUKTER OG VISSE IKKE- LANDBRUGSPRODUKTER
Del III.12.o SALGSFREMMENDE FORANSTALTNINGER OG REKLAME FOR LANDBRUGSPRODUKTER OG VISSE IKKE- LANDBRUGSPRODUKTER Denne formular skal bruges til anmeldelse af statsstøtte til reklame for produkter opført
Læs mereBåde den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen
Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereDRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG
Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereKommunenotat. Herning Kommune
Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse
Læs mereEuropaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt
Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.12.2010 KOM(2010) 772 endelig 2010/0372 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 for så vidt angår
Læs mereTØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.
Arbejdsmarkedsudvalget Kvartalsregnskab - pr. 31. marts 2014 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag
Læs mereFødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen
Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereForårsprognose : mod en langsom genopretning
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.07.2001 KOM(2001) 410 endelig 2001/0159 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EØF) nr. 2204/90 om fastsættelse af supplerende
Læs mereDen europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.
Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer under markedsordningen for frugt- og grønt 1)
Udkast til bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer under markedsordningen for frugt- og grønt 1) I medfør af 1, stk. 1-5, 1a, stk. 1, 4, stk. 1 og 5 a i lov om administration af Det Europæiske
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 394 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et
Læs mereKommunenotat. Skive Kommune
Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0691 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0691 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.10.2004 KOM(2004) 691 endelig. Forslag til RÅDETS FORORDNING om udvidelse af den endelige antidumpingtold,
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.11.2015 COM(2015) 567 final 2015/0262 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereFremgang i væksthus tilbagegang på friland
Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereEksport. Landbrug & Fødevarer
Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af
Læs mereDansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.
Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereBekendtgørelse om skolefrugt 1)
Bekendtgørelse om skolefrugt 1) I medfør af 1, stk. 1-5, 4, stk. 1, 5, 5a og 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret
Læs mereHÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007
SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for
Læs mereLandbrugsgazellerne 2004
Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.
Læs mereFakta om Region Midtjylland
Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006
Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal
Læs mereNotat om vedvarende energi- og klimaændringspakken
MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mere