Børn skal udfordres sprogligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn skal udfordres sprogligt"

Transkript

1 Børn skal udfordres sprogligt Denne pjece er tiltænkt forældre til børn i børnehavealderen. I pjecen beskrives sammenhængen mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder i skolen. Der gives inspiration til, hvordan I som forældre kan være med til at styrke jeres børns sproglige kompetencer.

2

3 Indhold Sammenhæng mellem tidlig sprogtilegnelse og børns senere læse- og skrivefærdigheder..5 De ti understøttende sprogstrategier.7 Samtaler i hverdagen.11 Dialogisk læsning...13 Tematisk sprogarbejde..17 Afrunding..18

4 Med et veludviklet sprog kommer jeg langt frem i verden, og jeg kan trygt begive mig ud på min færden. En færden hvor jeg kan få masser af succes. Med et begrænset sprog ville det ikke være helt så nemt at få det.

5 Sammenhæng mellem tidlig sprogtilegnelse og børns senere læse- og skrivefærdigheder Nyere forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder i skolen 1. Det vil sige, at jo bedre barnets sprog er i førskolealderen, jo større sandsynlighed er der for, at barnet senere tillærer sig gode læse- og skrivefærdigheder. I denne forbindelse er bl.a. sprogforståelse, ordforråd, fortælleevne samt lydlig opmærksomhed (opmærksomhed på rim, ords stavelser samt bogstavernes lyd) vigtige faktorer. Sproget har også en afgørende rolle i forbindelse med barnets øvrige udviklingsområder. Det er eksempelvis lettere at begå sig socialt med et veludviklet sprog. De voksne i barnets omgivelser, herunder i høj grad forældrene, har her en meget vigtig rolle. Børn, som kommer fra miljøer, hvor der tales meget, lærer flere ord end børn, som kommer fra miljøer, hvor der tales lidt 2. I 2011 har 1-2 pædagoger fra stort set alle institutioner i Holstebro Kommune deltaget i et efteruddannelsesforløb kaldet Sprogpakken, som er iværksat af Socialministeriet, hvor indholdet tager udgangspunkt i den nyeste forskning angående børns sproglige udvikling i førskolealderen. Her er fremhævet tre sprogindsatsområder, som især har vist sig at kunne gøre en forskel, når børns sproglige kompetencer skal styrkes. Det drejer sig om: o Samtaler i hverdagen o Dialogisk læsning o Tematisk sprogarbejde Under de tre ovenstående sprogindsatsområder opfordres til inddragelse af ti understøttende sprogstrategier. Da I som forældre er de vigtigste voksne i jeres barns liv og har en særlig mulighed for øjeblikke med nærvær på tomandshånd, 1 Syddansk Universitets Børnesprogskonference, Citat: Bente Eriksen Hagtvet, Sprogstimulering tale og skrift i førskolealderen. 5

6 kan I gøre meget for selv at understøtte jeres barns sprogudvikling. På de følgende sider introduceres de understøttende sprogstrategier, samt de ovenstående omtalte tre sprogindsatsområder. Herunder gives der idéer til, hvordan I kan udfordre jeres barn sprogligt i hverdagen. 6

7 De ti understøttende sprogstrategier 1. Følg barnets interesse: Hvis barnet eksempelvis vender sin opmærksomhed mod en bille på fortovet så grib øjeblikket og tal om, at det er en bille, der kravler på fortovet, det er et insekt, hvor mange ben den har, at den kravler langsomt, hvilken farve den har og om barnet kender andre slags insekter. Den kan tages op i hånden hvordan mærkes den? 2. Brug åbnende spørgsmål: Åbnende spørgsmål er spørgsmål, der kræver et længere svar. Eksempelvis hvad lavede du hos bedstemor og bedstefar i går? Hvis barnet svarer, det ikke kan huske det, kan der spørges lidt mere konkret ind. Et eksempel kunne være bedstemor fortalte, at I bagte en kage. Kan du huske nogle af de ting, I puttede i kagen?, hvilke køkkenredskaber brugte I?. Hv.-spørgsmål (hvorfor, hvilke, hvem, hvordan osv.) er gode at bruge. 3. Vent på barnets svar: Undgå at overtage barnets sprog. Hvis barnet har brug for tid til at tænke over et svar eller har svært ved formuleringen, så afvent i første omgang og giv barnet den tid, det skal bruge til at prøve selv. 4. Fortolk og udvid hvad barnet siger: Hvis barnet siger se en kat i træet, kan den voksne svare ja, så du hvor hurtigt, den klatrede op i træet? Den sidder helt oppe på en af de øverste grene. 5. Hjælp barnet med at sætte ord på: Hvis barnet siger jeg vil gerne have den der, kan den voksne svare vil du gerne have viskestykket, her har du viskestykket til at tørre af med. 6. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen: Hvis I f.eks. kører forbi en mark, hvor der kører en mejetærsker, kan der tales om, hvad det er. Har du set en 7

8 mejetærsker før? Hvad bruger man den til? Hvem bruger den? Hvad er det, bondemanden høster? Hvad kan man bruge havre til? osv. Desto mere barnet ved om en given ting, og kan knytte dertil, desto bedre en forståelse får barnet for ordets betydning, og det vil lettere kunne hente ordet frem til anvendelse igen i en anden sammenhæng. 7. Relater til noget barnet kender: Hvis I f.eks. aer et får sammen med barnet, kan der tales om, at fåret er blødt, ligesom eksempelvis yndlingsbamsen eller hunden derhjemme. Hvis I læser en bog sammen om en familie på strandtur, kan der tales om barnets egne oplevelser på en strand (hvem var med, hvad lavede I, hvordan kom I dertil, hvad spiste I, var I ude at svømme, hvordan føltes vandet, skete der noget særligt?). 8. Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen: Barnet har brug for at få udfordret sine sproglige kompetencer og gøre sig nogle erfaringer. Erfaringer med ord: Hvis barnet f.eks. ser en hund og siger se der er en hund, kan den voksne svare, ja der går en hund, kan du se, hvilken hunderace det er? (f.eks. en gravhund). Hvis barnet ikke ved det, fortæller den voksne, hvad det er for en hund og der kan tales om, hvilke andre hunderacer I kender. Erfaringer med sproglige skabeloner, for sætningstyper, som det har lært: Barnet lærer ofte først en fast vending, som det efterhånden lærer at variere på forskellig vis. Et konkret eksempel på en skabelon kunne være, at barnet lærer at sige vi leger med biler i dag. Efterhånden lærer barnet, at det kan udskifte ordet biler med andre ting, man leger med f.eks. vi leger med modellervoks i dag. De voksne kan hjælpe ved selv at sætte ord på andre ting, der leges med i meningsfulde sammenhænge. Efterhånden kan der også tales om, hvad vi legede med i går, og hvad vi skal lege med i morgen. 8

9 9. Ret ikke barnets fejl direkte: Hvis barnet udtaler et ord forkert, anbefales det, at man retter indirekte, så barnet får hørt den rigtige udtale, men uden direkte at blive rettet. Hvis barnet siger, djernen sidder i toppen af træet kan gentages ja det er rigtigt, stjernen sidder i toppen af træet. Det anbefales ligeledes at rette indirekte, hvis barnet siger en sætning, som ikke er opbygget korrekt. Der kunne eksempelvis være tale om forkert ordbøjning, udeladelse af ord og omvendt ordstilling. Hvis barnet siger, der er kat på vejen kan gentages ja der er en kat på vejen. 10. Leg med sproget når det er muligt: Det anbefales at lege med sproget, når muligheden opstår i dagligdagen. Man kan lege med sproget på mange måder. Nedenstående er eksempler herpå: o Rime på ord både rigtige ord og vrøvleord f.eks. skole, bole, mole, sole, tole. Hvad rimer på jeres navne? Hvad rimer på det tøj, I er ved at tage på osv. o Tale om sammensatte ord som f.eks. en mad og en pakke, som kan sammensættes til en madpakke. Der kan tales om ord, der lyder ens, men som betyder noget forskelligt som f.eks. en bakke (en bakke til mad og service / en bakketop). o Ordassociationslege. Et eksempel herpå kan være, hvis man leger i køkkenet. Den ene deltager vælger en køkkenting, som der fortælles om, men uden at den givne genstand benævnes. F.eks. Jeg tænker på en ting, som enten kan være varm eller kold, den kan tændes og slukkes, den er firkantet, man kan bruge den, når man skal bage eller lave mad, den er hård (ovn). o At digte små historier sammen, hvor børnene legeskriver historien. Legeskrivning kan enten være at skrive med kruseduller eller rigtige bogstaver. Herefter kan barnet opfordres til at læse det skrevne højt. Legeskrivning kan give barnet den første erfaring med, at skrifttegn kan 9

10 sammensættes til ord, der kan sættes sammen til en fortælling. o Tale om modsætninger såsom ru/glat, tynd/tyk, kort/lang osv. Den voksne kan eksempelvis spørge hvad er det modsatte af glat?. Inden legen påbegyndes, gives der eksempler på modsætninger. Hav gerne konkrete eksempler til forevisning på de ord, der skal gættes. Det er godt at anvende sprogstrategierne i de almindelige daglige gøremål, herunder i rutinesituationer såsom spisesituationer, påklædningssituationer, på gåturen eller køreturen til og fra børnehaven osv. Udvælg til en start 2-3 af de ovenfor beskrevne sprogstrategier, som I vælger at have særlig fokus på i hverdagen. Efter en periode bliver det sandsynligvis en vane for jer at anvende disse, hvorefter I kan udvælge yderligere sprogstrategier, som I har fokus på. I vil måske opleve, at I allerede anvender nogle af sprogstrategierne i jeres dagligdag. 10

11 Samtaler i hverdagen Det er vigtigt at være opmærksom på at navngive de ting, vi omgiver os med og at sætte ord på det, vi skal til at gøre samt på de konkrete handlinger i hverdagen. Barnet skal høre ord mange gange i forskellige sammenhænge, for selv at kunne anvende ord og for at kunne få en dybere forståelse for ordene. o Handlinger og sproget skal følges ad. Børn lærer ikke sproget af sig selv. De skal høre sproget blive anvendt, og selv aktivt bruge sproget i samtaler med voksne, hvor de udfordres sprogligt. Et eksempel på at navngive en ting kunne være her er koldt i dag, jeg skruer lige op for varmen på radiatoren og ikke blot jeg skruer lige op for varmen. Der er mange muligheder for at sætte ord på handlinger i det daglige. Når tøj skal vaskes kan f.eks. siges, vi har meget beskidt vasketøj, vi skal vaske en sort vask, vil du hjælpe med at sortere det sorte tøj fra?, så, nu smider vi vasketøjet i vaskemaskinen. o Grib de øjeblikke I har i hverdagen, hvor I og jeres barn har en fælles opmærksomhed rettet mod noget. Der er mange rutinesituationer i hverdagen, der lægger op til gode samtaler såsom på indkøbsturen, hvor man sammen med barnet kan tale om de ting, der købes og hvad man gør undervejs. Hjemme kan der tales om, hvad der er blevet købt og hvad varerne skal bruges til. Andre rutinesituationer kunne være påklædnings-, spise- og badesituationer. Endvidere på legepladsen og under køre- og gåture. De understøttende sprogstrategier er gode at anvende i samtalerne. o Brug gerne flere ord for det samme f.eks. vi løber hurtigt, hold da op hvor vi spæner eller hold da op hvor blev manden sur, han var meget vred, jeg troede næsten, han ville eksplodere. Barnet behøver ikke forstå alt det, de voksne siger. Sørg for også at anvende, for barnet, ukendte ord. Det udvider sit ordforråd ved at høre nye ord. 11

12 Fælles opmærksomhed 12

13 Dialogisk læsning Dialogisk læsning er en oplæsningsform, hvor børn er aktive medfortællere i oplæsning af billedbøger. Undersøgelser viser, at børn der tilbydes dialogisk læsning lærer væsentligt flere nye ord, sammenlignet med børn, der lytter til oplæsningen uden selv at deltage lige så aktivt. En undersøgelse viser en forskel på 19% mellem de to grupper 3. Det handler om at udfordre barnet til at sige lidt mere, end det umiddelbart selv ville gøre. Bøger vil indgå som en stor del af jeres barns senere skoleforløb, hvorfor det vil være en stor ressource for det at være fortrolig med og glad for bøger allerede inden skolestart. Fremgangsmåde: 1. Det anbefales, at den voksne har læst bogen igennem på forhånd. 2. Udvælg en bog som læses mindst tre gange i løbet af en til to uger. 3. Første gennemlæsning: Kig først på bogens for- og bagside og tal om, hvad den mon handler om. Læs titlen højt og lad gerne en pegefinger glide hen under bogstaverne imens. Fortæl hvad forfatteren hedder. Bogen læses for barnet, stort set uden afbrydelser. Fortæl barnet inden gennemlæsningen, at det skal lytte og ikke afbryde. Barnet skal have oplevelsen af at høre historien. Peg gerne undervejs på de tegninger, som viser det, der fortælles om. Indgår et ord såsom en harpun, kan harpunen udpeges på tegningen. 4. Anden gennemlæsning: Her skal der samtales om indholdet undervejs, men samtidig er det vigtigt, at alle ordene i bogen læses igen. Her må barnet afbryde. Læser man for mere end et barn, skal de række hånden op, når de vil sige noget. Hvspørgsmål er gode at bruge (hvem handler historien om?, hvem er hovedpersonen?, hvorhenne?, hvad sker der?, 3 Grover (Russ) Whitehurst, Ph.D. m.fl. Early litteracy: What Works and why (Handouts) 13

14 hvorfor?, hvordan ender den?). Der kan ligeledes stilles genkaldelsesspørgsmål såsom hvad var det nu for et instrument, faren spillede på? Svarene kan slåes op i bogen, hvis barnet ikke kan huske det. Den voksne kan stille uddybende spørgsmål såsom ja og hvilken slags mad fik de mere?, eller uddybe barnets svar f.eks. ja og de fik også agurkestave og knækbrød. 5. Tredje gennemlæsning: Som ved anden gennemlæsning. Det er fortsat vigtigt, at den voksne får læst alt det, der står i bogen højt. Relater her også gerne til barnets egne oplevelser. Hvis bogen f.eks. handler om et barn, der skal i en svømmehal, kan der tales om barnets egne oplevelser i en svømmehal. Tal eksempelvis om hvem der var med, hvordan I kom dertil, om vandet var koldt eller varmt, og hvad der var det sjoveste? 6. Efter tredje gennemlæsning kan barnet opfordres til at læse historien højt for den voksne. Hvis barnet ikke har lyst til selv at fortælle, kan I prøve at læse historien sammen, ved at den voksne, med barnets pegefinger, følger de ord, der læses. 7. Når historien læses for barnet, kan den voksne indimellem lade en finger løbe under de ord, der læses, således at barnet får en fornemmelse for sammenhængen mellem de symboler/bogstaver, der er på siden og de ord, der læses op. 8. Inden første gennemlæsning kan det anbefales at udvælge fokusord fra historien. Udvælg til en begyndelse f.eks. tre til fem ord, som I vælger at have særlig fokus på at få talt om. Udvælg gerne en blanding af navneord (ord der kan sættes en og et foran, f.eks. en taburet), udsagnsord (ord der kan sættes at og jeg foran det er noget man gør såsom f.eks. at synge, jeg vandt) og tillægsord (ord der kan sættes at være foran og som beskriver egenskaber, f.eks. at være glad, bange, stor og hurtig). Tal gerne om tillægsordenes modsætninger såsom glad/sur og lang/kort. 14

15 9. Når bogen læses, er det vigtigt at læse præcist de ord, der står i teksten. Svære eller mere sjældne ord må ikke byttes ud med lettere ord. Optræder et ord som bifald i en tekst, må dette ikke byttes ud med begrebet at klappe. Tal undervejs i oplæsningen i stedet om hvad et bifald betyder. Betyder et bifald f.eks., at en bi falder? Eller at nogle klapper? Vis det gerne konkret og opfordrer barnet til også at give et bifald. Hvis vi kun anvender ord, som barnet kender i forvejen, giver vi det ikke mulighed for at lære nye ord. 10. Vær åben over for barnets egne initiativer undervejs og tal om det, barnet viser interesse for. 11. Der kan følges op på historien ved, at barnet, efter eget valg, tegner noget fra historien. Efterfølgende kan der opfordres til, at barnet legeskriver, hvad det har tegnet. Legeskrivning kan enten være at skrive med kruseduller eller rigtige bogstaver. Herefter kan barnet opfordres til at læse det skrevne højt. 12. Tag eventuelt på biblioteket sammen med jeres barn, hvor barnet kan være med til at vælge nogle af bøgerne. Hvis I er i tvivl om, hvilke bøger I skal vælge, kan bibliotekaren være behjælpelig. 15

16 16

17 Tematisk sprogarbejde I jeres barns institution vil der muligvis løbende blive arbejdet med forskellige temaer. Det vil være en stor fordel for jeres barn, hvis I følger op på de temaer, som der arbejdes med i jeres barns institution i en periode. Følg op herpå ved at vise interesse. Der kan tages udgangspunkt i det, der evt. er skrevet på opslagstavlen, eller hvis der er hængt billeder op af forskellige aktiviteter. Spørg gerne konkret ind til det der er foregået den enkelte dag. I kan tale om det givne tema sammen med jeres barn, når lejligheden byder sig i hverdagen. Der kan være tale om temaer såsom kroppen, årstider, skoven, frugt, venskaber eller noget helt andet. 17

18 Afrunding Vi håber I, med denne pjece, har fået inspiration til, hvordan I kan lege med sproget sammen med jeres barn i hverdagen. Husk det skal være sjovt og hyggeligt at lære sprog hvis I taler om det, barnet i det givne øjeblik viser interesse for, så lærer barnet mest. På findes bl.a. videoeksempler på dialogisk læsning, anvendelse af sprogstrategierne mm. Det kan varmt anbefales at se disse videoeksempler på hjemmesiden. God fornøjelse med at lege med sproget sammen med netop jeres skønne barn 18

19 Pjecen er udarbejdet af: Mette Østergård & Anita Hauge Tale-hørelærere Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Holstebro Kommune

20 Holstebro Kommune Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Tale-hørelærere Borregaardsvej Holstebro Kommune Telefon:

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Velkommen i Svalen. En daginstitution for de 0-6 årige. Et godt sted at være

Velkommen i Svalen. En daginstitution for de 0-6 årige. Et godt sted at være Velkommen i Svalen Et godt sted at være En daginstitution for de 0-6 årige Skolegade 2, Holbøl 6340 Kruså. Tlf. : 73 76 84 45 Mail:svalen@aabenraa.dk Hjemmeside: svalen-holbøl.dk eller svalen-holboel.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Lille krokodille og det flyvende tæppe

Lille krokodille og det flyvende tæppe Hæfte til forberedelse af: Lille krokodille og det flyvende tæppe af Birde Poulsen dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning 1 Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet. 1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling

Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling Strategier for dagplejeren/ de voksne: Alt hvad vi siger og gør er med til at stimulere barnet i dets udvikling. Med brug af nogle simple strategier,

Læs mere

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk Sundhed i Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk Kostpolitik Skovhuset havde i årene 2004-2005 valgt at sætte fokus på mad, måltider

Læs mere

Dialogisk læsning for de mindste børn

Dialogisk læsning for de mindste børn Dialogisk læsning for de mindste børn Læselysten vækkes Teknikker for dialogisk læsning Bogens præsentation Inddrag sanserne Integration i hverdagen Inddrag forældrene Læselyst for de helt små Børn bør

Læs mere

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet

Læs mere

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST)

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST) Tid og fagligt område Årsplan 1. periode Fra skolestart til efterårsferien. Uge 33-42 Aktivitet Læringsmål Opstart i børnehavekassen Emne: Mig selv og min familie Børnene tegner selvportrætter. Der klippes

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er: Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,

Læs mere

Børnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik

Børnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik Børnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik Når vi arbejder med kroppen på legepladsen eller sørøverleg i gymnastiktimen, så arbejder vi med højre hjernehalvdels rumlige intelligens, som børnene

Læs mere

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Registreringsskema til forældre 3-årige børn

Registreringsskema til forældre 3-årige børn Registreringsskema til forældre 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som du skal besvare i forbindelse med en sprogvurdering af dit barn. Samtidig vil dit barns dagtilbud gennemføre

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab

Læs mere

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre

Læs mere

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger 3. Sprog Ved du hvorfor det er vigtigt at læse højt, synge og fortælle historier i børnehaven? Fordi: Det styrker børns sproglige udvikling. Børn lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, tanker

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2013

Evaluering af læreplaner 2013 af læreplaner 2013 Denne evaluering er lavet med afsæt i Lyngby Taarbæk kommunes skabelon for evaluering af læreplan. Det har ikke føltes helt naturligt hele vejen igennem, men måske skyldes dette, at

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Skovparken!

Velkommen til Børnehaven Skovparken! Velkommen til Børnehaven Skovparken! Med disse sider vil vi gerne give jer nogle praktiske oplysninger og give jer et indtryk af, hvordan det er at gå i vores børnehave. Der er specielt to forhold, der

Læs mere

ktive fortællinger, rim og remser

ktive fortællinger, rim og remser Skrevet af Lotte Salling Illustreret af Jarl Egeberg ktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn Bogen er skrevet med støtte fra Kunstrådets Litteraturpulje Indhold Aldersopdelt indholdsfortegnelse.....................................

Læs mere

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Læsning og skrivning i 0. klasse

Læsning og skrivning i 0. klasse Læsning og skrivning i 0. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert også forventninger i den

Læs mere

HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY

HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY UDVÆLGELSE AF TEMA BØRNS SPROG Vi har valgt at have fokus på børnenes sprog, fordi vi oplever, at et stigende antal børn udvikler dårligere sproglige

Læs mere

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Stjernemanden Arthur Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Indholdsfortegnelse Stjernemanden Arthur Historie Værksted Fokus spørgsmål Trylledej Dekoration Musik Fokus spørgsmål Arthur skal en

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Bevægdi neor d or dkl as s er pånyemåder AfS of i ewi e s e Hans e n Mål gr uppe: 1. 3. k l as s e Undervisningsforløb 1.-3. klasse Bevæg dine ord ordklasser på nye måder Undervisningsaktiviteter til arbejdet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 25 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge25_verden_omkring_mig.indd 1 06/07/10 11.42 Uge 25 l Verden omkring

Læs mere

Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012

Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012 Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012 Indhold Forord...3 Vuggestuen...4 Pædagogiske praksisbeskrivelser...4 Daglig rutine...4 Samling...4 Når vi skal ud...4 Vaske hænder...5 Det planlagte...5

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Begynderlæsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Indskolingen dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG SPROGFOLDER 0-6 ÅR DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG handler om glæden ved at tale, skrive, læse og fællesskabet, der udspringer af det Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Sprog & LÆSNING I DAGINSTITUTIONEN

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere 16 Velkommen i 16 Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere Voldum Børnehave 2 15 Østervænget 1 8370 Hadsten Hej Vi vil gerne byde dig velkommen i Voldum Børnehave, vi glæder os meget til du starter her

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

KLAR-pædagogik og leg & læringsmiljøer i Svalereden 2016 Fælles fokus FRI FOR MOBBERI

KLAR-pædagogik og leg & læringsmiljøer i Svalereden 2016 Fælles fokus FRI FOR MOBBERI KLARpædagogik og leg & læringsmiljøer i Svalereden 2016 Fælles fokus FRI FOR MOBBERI NATUREN OG NATURFÆNOMENER KROP OG BEVÆGELSE SOCIALE KOMPETENCER BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING KULTURELLE UDTRYKSFORMER

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

VELKOMMEN til HOLMETRÆET. Fødselsdag VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE

VELKOMMEN til HOLMETRÆET. Fødselsdag VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE VELKOMMEN til HOLMETRÆET Fødselsdag VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE HOLMETRÆET I Holmetræet vil vi gerne i samarbejde med jer forældre fejre børnenes fødselsdage. Efter dialog med forældrerådet

Læs mere

TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014

TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014 Kære alle nye, gamle og kommende Tiger Forældre Først vil vi sige tusind tak for en fantastisk familiefest med alle jer nye Tigerfamilier. Det var en stor fornøjelse at møde så mange af jer. Vi kan hver

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores

Læs mere

LÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen

LÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen LÆS OM: I vores første udgave af avisen fortæller børn, hvad en avis er. Børn fortæller om hvordan det er at være i dagplejen, Børnehaven Lystruplund, Børnehaven Hasselhøj, Minihøj, Hurlumhejhuset og Møllehuset

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31. HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan

Læs mere

Månedsinformation. Skole og SFO

Månedsinformation. Skole og SFO Månedsinformation Skole og SFO Februar 2014 Siden sidst Foråret og fremtiden banker på. Vi har alle nok bemærket, at det er blevet lysere om morgen og eftermiddagen, og vejret her i februar giver os i

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Referat fra pædagogisk tilsyn

Referat fra pædagogisk tilsyn Referat fra pædagogisk tilsyn Dato for tilsynsbesøget: 10. februar 2016 Institutionens navn: Helsingør Børneasyl Ledernes navn: Susanne Jensen, Desuden var souchef, Susanne Beligiannis og repræsentant

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene

Læs mere

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting.

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting. X X X Mål og formål Tid Aldersgren Spirene skal kende forskel på sund og usund mad, kunne sortere og bortskaffe affald og gå på opdagelse i naturen og kunne fordybe sig i de ting der sker omkring dem.

Læs mere

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang. Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.

Læs mere