1989/4. december. Who's afraid...?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1989/4. december. Who's afraid...?"

Transkript

1 1989/4. december Who's afraid...? Af Else Bojsen Emnet for de nordiske sprognævns årsmøde 1988 var påvirkningen fra engelsk og amerikansk på de nordiske sprog. Det er let at konstatere at en sådan påvirkning har fundet sted, især i årene efter 2. verdenskrig. Det er simpelthen et generelt led i sprogudviklingen, ikke blot i Norden, men også i de øvrige europæiske lande - hvis det da ikke ligefrem er et globalt fænomen. Der er for så vidt ikke noget nyt i det; sprogforskerne har allerede længe interesseret sig for hvordan påvirkningen fra engelsk giver sig udslag. Det nye ligger i at nogle af dem, med tilknytning til sprognævnene, er begyndt at protestere mod denne side af sprogudviklingen. De ser en fare for nationalsprogets fortsatte eksistens. De er bange for at den store stygge amerikanske ulv skal æde deres modersmål hvis der ikke bliver sagt stop nu. Men at de nordiske sprognævn forholder sig meget forskelligt til spørgsmålet fremgår tydeligt af mødeindlæggene, som nu er trykt i Sprog i Norden Hvem er bange - og hvorfor? Danskerne og til en vis grad svenskerne er ikke bange endnu da, finnerne egentlig heller ikke, men islændingene, færingerne og nordmændene er nu så bekymrede at de ruster sig til kamp. Hvorfor nu denne forskel i synet på den sproglige påvirkning fra engelsk? Det er der mange forklaringer på. Nogle få

2 af dem skal jeg forsøge at give i det følgende. En af forklaringerne kunne være at islandsk, færøsk og norsk har en tendens til at optage engelske ord og udtryk i et langt større omfang end dansk, svensk og finsk. Men det er der ingen grund til at tro. Tværtimod har undersøgelser af nye ord i sprogene vist at det stort set er de samme engelske ord der lånes, og oven i købet på stort set samme måde: de fleste som oversættelseslån (som fx bakke op, topmøde), de færreste som direkte lån (som fx lighte/~ tape). En anden forklaring kunne søges i»folkeånden«i de forskellige nationer, med de»slappe«danskere i den ene ende af skalaen og de»kjekke«nordmænd i den anden. Men her er vi ude på fordommenes overdrev, og hvis der er en kerne af sandhed i fordomme må den også forklares; man bliver jo ikke»slap«eller»kjekk«uden grund, i hvert fald ikke sprogpolitisk. Næh, den væsentligste forklaring må søges i de forskellige landes sproglige baggrund og sprogpolitiske tradition. Politik og sprog I Danmark har det officielle sprog været dansk i århundreder, ligesom svensk har været officielt sprog i Sverige. Men i Norge og på Færøerne har det officielle sprog i næsten lige så lang tid været dansk, i Finland svensk. De hjemlige sprog eksisterede, men var netop hjemlige: til brug i hjemmet. Disse sprogtilstande var naturligvis betingede af de politiske forhold med dansk hhv. svensk overherredømme. Det svarer til 2 at dansk skulle blive hjemmesprog i et forenet Europa hvor man valgte et af de»store«sprog som fælles officielt sprog, i lovgivningen, skolen, teatret, aviserne, fjernsynet, kirken - ja, ikke sandt, det løber en koldt ned ad ryggen ved tanken. Men det er netop det der for relativt kort tid siden var virkelighed i Norge og på Færøerne. Kampen for at bevare det hjemlige sprog var - og er vel stadig for færingernes vedkommende - en del af kampen for national selvstændighed. På vore breddegrader har vi i dag trods alt svært ved at forestille os en politisk situation som skulle umyndiggøre nationalsproget. Vi har vel en forestilling om at en tilsidesættelse af nat ionalsproget som officielt sprog kun ville kunne ske hvis vi selv ønskede det, og kun under iagttagelse af alle demokratiske principper. Men vi kan jo ikke nægte at vi på en vis måde har givet os ind under et fremmed herredømme ved at være en del af vestmagterne. Vi har faktisk for længe siden valgt en vestlig identitet, som naturligt domineres af USA. Dette politiske valg har haft afgørende betydning for udviklingen af vores samfund og vores kultur. Og et helt tydeligt resultat er den unge generations fortrolige forhold til amerikansk sprog og kultur. Det er ikke sket ved et diktat fra en officiel politisk overmagt, det er sket ved en fælles folkelig interesse og iver for at være med i det vestlige fællesskab i en splittet verden. De unge er født som vestlige verdensborgere. Det er ikke underligt hvis de er blevet lidt amerikanske i rygmarven. Det

3 er heller ikke underligt når de sprogligt bekymrede især frygter for at ungdommen savner evne og vilje til at bevare og videreføre nationalsproget intakt. Og specielt for de sprogfolk som har kæmpet for nationalsproget som symbol på politisk selvstændighed, må det være bittert nu at se bestræbelserne blive overhalet indenom af næste generations k ulturelle tilhørsforhold. Til kamp eller hvad? I Danmark er der tradition for at henvise til den enorme indflydelse i middelalderen fra plattysk (det nordtyske sprog). Sammenlignet med hvor dybt plattysken greb ind i det danske sprog dengang, er den engelsk-amerikanske påvirkning dårlig nok en krusning på overfladen. Og det der plattyske vi har gået og talt i århundreder, er jo hvad vi forstår ved rent dansk i dag. Det får os til at tro at det danske sprog er så stærkt at det nok skal kunne klare en tur gennem den amerikanske vridemaskine. I Danmark er der desuden tradition for at være skeptisk over for næsten enhver form for sprogstyring. På det sproglige område stikker der lidt af en anarkist i de fleste danskere. I Danmark har vi praktisk talt ingen levende tradition for at kæmpe for nationalsprogets eksistens. Vi aner ikke hvad det vil sige. Derfor ville vi heller ikke ane hvordan vi skulle bære os ad med at bekæmpe den engelsk-amerikanske påvirkning hvis det skulle gå hen og blive et sprogpolitisk krav. Om 500 år vil vi såmænd nok kalde det sprog vi taler til den tid for dansk, om det så også består af plattysk og amerikansk fordelt fifty-fifty. I Norge, derimod, er der en i høj grad levende tradition for at dyrke det hjemlige sprog, vendt mod dansk og også mod tysk. Den sproglige årvågenhed over for fremmed indflydelse er skarp, nordmændene ved hvad de taler om når de opfatter presset fra amerikansk som en trussel. I Norge har man desuden positive erfaringer med sprogstyring, det norske beredskab er i topform. Det er baggrunden for at nordmændene allerede er i fuld gang med»kampen mot anglonorsk«. Og så er det at nogen kunne få den tanke at danskerne er ligesom de tåbelige grise der ubekymrede danser rundt og synger»hvem er bange for den stygge ulv, stygge ulv, stygge ulv?«, mens nordmændene er ligesom den fornuftige gris der bygger sit hus af sten, solidt og uompusteligt. Kan danskerne ikke få øje på ulven, eller er ulven ikke en rigtig ulv, men bare en hyggelig, børnevenlig hund? Else Bojsen (f. 1942) er amanuensis i Dansk Sprognævn. 3

4 Sprogbrug og misbrug - og andre kønsskifter Af Henrik Galberg Jacobsen Ordet sprogbrug er svært at komme udenom når man skal tale og skrive om sprog - og om sprogbrug. Det er derfor ikke så underligt at det tit bliver brugt her i Nyt fra Sprognævnet, fx i forbindelser som den traditionelle sprogbrug denne sprogbrug almindelig nutidig sprogbrug ens egen sprogbrug en sprogbrug sin sprogbrug sprogbrugen i de følgende eksempler. For de fleste af os der skriver her i bladet, er den slags Forbindelser ganske naturlige og har hidtil været helt uproblematiske. Og sådan har det utvivlsomt også været for mange af vores læsere. Men der er også nogle som har undret sig over vores måde at behandle ordet sprogbrug på. De synes hellere vi skulle skrive: 4 det traditionelle sprogbrug dette sprogbrug almindeligt nutidigt sprogbrug ens eget sprogbrug et sprogbrug sit sprogbrug sprogbruget i de følgende eksempler. Sprogbrug har åbenbart problemer med sit køn. Hedder det en sprogbrug - sprogbrugen, eller hedder det et sprogbrug - sprogbruget? Eller sagt lidt mere grammatisk: Er sprogbrug fælleskøn (en sprogbrug) eller intetkøn (et sprogbrug)? Ligestilling mellem kønnene Et ords køn kan man Få besked om i Retskrivningsordbogen. Slår man op i den seneste udgave fra 1986, får man det svar at sprogbrug både kan være fælleskøn og intetkøn - at det altså er lige korrekt at tale om en sprogbrug og el sprogbrug. Denne ligestilling er dog af ret ny dato. Går man blot ca. 50 år tilbage, var det stadig en sprogbrug der var det almindelige, mens et sprogbrug nok kunne forekomme, men kun var lidet brugt (Ordbog over det Danske Sprog, bind 21, 1943). Siden da er det imidlertid blevet mere og mere almindeligt at tale om et sprogbrug. I 1975, da Dansk Sprognævn udtalte sig om hvad der var bedst, var udviklingen nået så langt at vi ganske vist anbefalede den hævdvundne mulighed, en sprogbrug, men samtidig slog fast at et sprogbrug ikke var nogen fejl (Dansk Sprognævns Årsberetning , s. IS). Og da vi en halv snes år senere skulle udsende den nye Retskrivningsordbog, syntes vi altså at tiden var inde til helt at ligestille de to køn. Men der er ikke meget der tyder på at udviklingen er slut, og at Retskrivningsordbogens ligestilling af kønnene skulle være det sidste ord i den sag. Blandt sprogfolk og grammatikere er en sprog-

5 brug og sprogbrugen ganske vist stadig eneherskende, men uden for vores kreds ser det ud til at et sprogbrug og sprogbruget vinder stadig stærkere frem. Måske vil vi om nogle år have den situation at det helt dominerende er et sprogbrug, mens en sprogbrug kun har overlevet i sprogfolkenes fagsprog - på samme måde som det i dag kun er cirkusfolk der siger en cirkus, mens alie vi andre siger et cirkus. Til den tid må vi sprog folk så overveje om vi ikke skal gøre kønsskiftet med, i hvert fald når vi skriver til andre end hinanden. Det ville svare til det som mange af os allerede har gjort med flertalsformen af ordet lyd. Tidligere skelnede sprogfolk på den måde at de brugte den almindelige flertalsform lyde når de talte om fx skrig og skrål, trafikstøj, fuglesang og musik. Derimod brugte de formen lyd som flertalsform når de talte om lydene i sproget, fx i en sammenhæng som»vokalerne i og y er begge snævre fortungelyd«. De fleste har dog nu opgivet denne skelnen og bruger den almindelige flertals form lyde, uanset hvad slags lyde det drejer sig om. Misbrug Nu er sprogbrug jo ikke det eneste ord der ender på -brug. Og heller ikke det eneste der har problemer med kønnet. Lignende problemer er der ved ord som misbrug og genbrug, der ligesom sprogbrug har valgfrihed mellem intetkøn og fælleskøn efter Retskrivningsordbogen. Ordet misbrug har været med i de fleste danske retskrivningsordbøger siden 1872, og der altid med sidestilling af Fælleskøn og intetkøn. Ordet er ligeledes med i Ordbog over det Danske Sprog (bind 14, 1933), der oplyser at det primært er fælleskøn, men at det»nu«- altså i også kan være intetkøn. l Dansk Sprognævns samling af citater fra aviser og bøger mv. er der mange citater der viser ordet misbrugs køn, og heraf særlig mange der viser at misbrug er opfattet som et intetkønsord. Sprognævnets materiale er vanskeligt at slutte sikkert fra på dette punkt, men man går næppe for vidt hvis man ser det som et udtryk for at brugen af intetkøn i hvert fald ikke er på tilbagetog. Materialet indeholder eksempler som et groft misbrug, dette misbrug, et misbrug, misbruget. Ved sammensatte ord som stofmisbrug og narkotikamisbrug er billedet klarere. Her er intetkøn efter Sprognævnets samlinger at dømme enerådende. (Kan man overhovedet tale om»den voksende stofmisbrug«? - Jeg kan ikke). Og når det usammensatte ord misbrug bruges specielt om misbrug af stoffer, narkotika, medicin og spiritus, ser det tilsvarende ud til at det er almindeligst at behandle det som intetkøn. Genbrug Det yngre ord genbrug kan i dansk kun Føres ca. 30 år tilbage, og kom først rigtig i brug i begyndelsen af 1970'erne. Ordet er altså for ungt til at det har kunnet komme med i Ordbog over det Danske Sprog, hvis sidste bind kom i Men i Dansk Sprognævns ordsamling er der mange eksempler på det. (Nogle af dem kan ses i Pia Riber Petersen: Nye ord i dansk , 1984). 5

6 I de allerfleste tilfælde fremgår det ikke af eksemplerne i Sprognævnets samling hvad køn genbrug har. Som regel står ordet nemlig i såkaldt nøgen form uden kendeord eller endelse, fx»genbrug er sagen i dag«,»lovgivningen.. skal fremme genbrug af alverdens ting og sager<<. Der er dog også citater der viser ordets køn, og af dem er der en pæn overvægt til fordel for intetkøn. Man kan her bemærke at der i Sprognævnets samling ikke er eksempler på forbindelser som»en genbrug«eller»et genbrug«, men at kønnet kun kommer til syne gennem endelsen i former som genbrugen, genbruget, genbrugets. Til bage- og bordbrug Sprogbrug, misbrug og genbrug hører til blandt de almindeligste af de ord der ender på -brug. Men derudover findes der masser af ord med brug som sidsteled. Foruden de allerede nævnte er der i Dansk Sprognævns samling ca. 60, hvoraf de allerfleste dog forekommer i citater der ikke viser noget om ordets køn. En stor del af ordene på -brug indgår således i mere eller mindre faste forbindelser som fx margarine til bage- og bord brug kontaktlinser til døgn brug bleer til engangsbrug fritidshuse til helårsbrug buksedragt til udebrug, selskabsbrug og sport. Men i nogle tilfælde lader kønnet sig bestemme, og også her ser det ud til at intetkøn står stærkt. Det gælder især - 6 hvad der ikke er særlig overraskende - for»misbrugsord«som fx hashbrug, narkotikabrug og stofbrug. Blandt de ord der forekommer som fælleskøn træffer man - hvad der heller ikke er særlig overraskende - ordbrug og skrijtbrug, dvs. ord der ligesom sprogbrug hører hjemme i sprogfolkenes fagsprog. Forbrug og landbrug Der er sandsynligvis flere grunde til at mange af de ord der ender på -brug (i betydningen 'anvendelse') har bevæget sig mere og mere væk fra fælleskøn og i retning af intetkøn. Den vigtigste er nok at ordene på -brug hører til den gruppe afledninger der kaldes roddannelser, idet disse afledninger normalt er intetkøn. En roddannelse er et navneord der er dannet ud fra det tilsvarende udsagnsord uden at der er tilføjet nogen afledningsendelse, fx et klemt (til at klemte), et løb (til at løbe), et stop (til at stoppe). En anden vigtig grund kan være afsmitning fra andre ord med brug som kun kan være intetkøn. Og særlig nærliggende er nok ordet forbrug, som jo især misbrug har en vis betydningsmæssig lighed med. Det kan i dag kun være intetkøn, et forbrug - forbruget, og sådan har det efter de officielle retskrivningsordbøger været i mere end 100 år. Men ogsåforbrug har en fortid som tvekønnet. Allerede i 1923 kunne Ordbog over det Danske Sprog dog oplyse at fælleskøn af forbrug nu var lidet brugt i rigssproget. Forbrug er altså egentlig ikke et mere»ægte«intetkønsord end fx sprogbrug og misbrug, det har blot

7 været lidt tidligere på den med sit kønsskifte end de andre ord. Man kan heller ikke udelukke en vis afsmitning fra det usammensatte intetkønsord brug ('landbrug, værk') og fra sammensatte intetkønsord som fx agerbrug, dambrug, familiebrug, kollektivbrug, landbrug og skovbrug. - Og brug Kønsskiftetendenserne ved ordene på -brug hænger naturligvis også sammen med at der ved selve det usammensatte ord brug er en vis usikkerhed og bevægelse. Når brug betyder 'landbrug' eller 'værk', er der som nævnt ingen tvivl - så hedder det altid et brug - bruget. Men når brug betyder 'anvendelse', er der problemer med det. Her har fælleskøn, ligesom ved fx sprogbrug og misbrug, været det almindelige, men efterhånden er intetkøn trængt frem, først og fremmest efter forholdsordet til, fx til dette brug, til eget brug. I Retskrivningsordbogen fra 1986 er der sket en delvis ligestilling mellem kønnene, således at det i dag er lige korrekt at skrive fx til intern brug til internt brug ved almindelig brug ved almindeligt brug. På et enkelt punkt er de gamle kønsroller dog fastholdt, nemlig i bestemt form ental. Her kan det efter Retskrivningsordbogen stadig kun hedde brugen (altså ikke bruget). Og i Sprognævnets ordsamling er der heller ikke nogen eksempler på formen bruget i betydningen 'anvendelsen'. Men det vil ikke være overraskende om den - når man ser på intetkøns succes i øvrigt - snart begynder at føre sig frem i den faktiske sprogbrug. Hvis det sker, vil det være endnu et alvorligt slag mod fælleskøns gamle dominans ved»brugsordene«og endnu et skridt henimod et fuldstændigt kønsskifte. Henrik Oalberg Jacobsen (f. 1944) er amanuensis i Dansk Sprognævn. en sådan brug et sådant brug den rette brug det rette brug til denne brug til dette brug til egen brug til eget brug 7

8 Holdet ligger nr. 1 i turneringen Af Erik Hansen Når man skal tage stilling til om et ord eller et udtryk er rigtigt, er noget af det vigtigste at undersøge om det er i overensstemmelse med de regler og mønstre der findes i sproget. Sproget er i sit væsen et indviklet regelværk, og i grammatikkerne kan man læse om disse regler. Hvad der følger grammatikkens regler, finder vi i de fleste tilfælde rigtigt, og det der falder uden for reglerne, virker næsten altid fremmed eller forkert. Orangutænger?? Hvad hedder orangutang i flertal? Orangutænger? Det kunne man jo komme til ud fra mønsteret tang - tænger! Det ville imidlertid være en utilfredsstillende løsning, for den virker helt forkert. Det gælder nemlig at man skal gå efter levende og funktionsdygtige regler og mønstre, når man skal finde regler for ord eller udtryk man er i tvivl om. Der findes kun to ord der bøjes som tang; det andet er stang - stænger. Og af andre navneord der bøjes med omlyd af a til æ, er der kun tand - tænder, and - ænder og nat - nætter. Det er en meget lille gruppe, og der er for længst lukket for tilgang. Man siger at denne flertalsdannelse ikke er»produktiv«. I tilfældet orangutang skal man se på hvordan fremmedord i det hele taget danner deres flertal, og her har vi klare 8 og produktive regler, så at sige uden undtagelser: Hvis et fremmedord får dansk endelse, bliver det -(e)r (telefoner, chauffører, kvaliteter, stewardesser), medmindre ordet ender på -er, for så er endelsen -e (computere, teenagere, bul/dozere). Denne regel giver entydigt orangutanger, og det er da også hvad der står i Retskrivningsordbogen. Gå mannequin og ligge soldat For nogen tid siden fik Dansk Sprognævn spørgsmålet om det kunne være korrekt at skrive Klubben ligger nr. 1 i turneringen. Skulle det ikke være... som nr. l i turneringen? Det sidste er under alle omstændigheder korrekt og kan ikke kritiseres af nogen, for denne formulering er helt i overensstemmelse med et velkendt og produktivt mønster: Han sidder som repræsentant for biblioteksvæsenet. Hun står som garant for arbejdets kvalitet. Han kører som chauffør for IBM. De kommer her som medlemmer af foreningen. Men nu er der også tilfælde hvor udsagnsordene gå, køre, ligge, sidde, stå og måske flere andre stilstands- eller bevægelses udsagnsord kan bruges hvor man ellers bruger være: Hun går mannequin. Han kører lægevagt.... mens den gamle konge lå lig.

9 Hun har siddet enke i 10 år. Du må stå vagt så længe. Det er en meget gammel konstruktion i dansk, og allerede på oldnordisk kunne man sidde konge. Kigger man efter i ordbøger og grammatikker, finder man en del eksempler. Man kan ligge soldat, løbe stafet, gå bud, sidde model, ride kurer og flere andre ting. Dette svarer jo nøje til problemsætningen klubben ligger nr. l i turneringen, og den skulle så kunne anerkendes som fuldt korrekt. Der må imidlertid være en grund til at man kan komme i tvivl om dens korrekthed, og den er ikke svær at finde. Det grammatiske mønster m«d gå, ligge, sidde osv. i betydningen 'være' er nemlig ikke rigtig produktivt. Man kan gå mannequin eller landpost, men man kan ikke gå konduktør; man kan køre vagtlæge, men ikke køre repræsentant; man kan stå skildvagt, men ikke stå dørvogter. Her er altså tale om faste vendinger, og de kan i reglen ikke bruges til at kopiere efter. Men helt uproduktive er disse udtryk alligevel ikke. Udtrykket køre lægevagt eller vagtlæge er ret nyt, og i Sprognævnets samlinger finder man Vi gik blokadevagt. (Information ) Det må nødvendigvis være nye dannelser, og vi kan heraf se at det ikke kun er et stivnet grammatisk mønster vi har med at gøre. Man kunne kalde det halvproduktivt, og det ville ikke overraske mig hvis jeg en dag fandt udtryk som min søn flyver testpilot i USA, jeg har engang ligget blindtarmspatient på sygehuset i Brovst, Jensen har siddet formand for bestyrelsen i 4 år. Det vil derfor være for strengt at betegne klubben ligger nr. l i turneringen som ukorrekt. Det er nok et nyt og derfor lidt overraskende udtryk, men det kan godt tænkes at det vil blive almindeligt. Og sandelig om man ikke i Sprognævnets samlinger finder Danske værfter ligger nr. 5. (Radioavisen ) Inger Christensen lå nummer et på 25 litteraturkritikeres kvalitetsliste. (Po litiken ). Polen ligger nr. 2 i Europa [mht. forurening]. (Radioavisen ) Erik Hansen (f. 1931) er professor i moderne dansk sprog ved Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn. Jeg måtte ikke komme med, så farmor sad pligtskyldigst babysitter for mig lille knægt. (Politiken ) Vordende dyrlæger skal gå føl. (Politiken ) 9

10 KLASSIKEREN En del af spørgsmålene til Dansk Sprognævn er hvad man kan kalde»klassikere«. Det er sprogrigtighedsproblemer som man til stadighed diskuterer eller skændes om på arbejdspladser, i foreninger og blandt familiemedlemmer, og som Sprognævnet får stillet med jævne mellemrum. Bakke tilbage Er der virkelig noget der hedder al bakke li/bage? Skal det ikke i stedet hedde køre baglæns eller bare bakke? Det er spørgsmål vi ofte får stillet. Her kommer nu Sprognævnets mening om bakke tilbage. Det som man kritiserer ved udtrykket at bakke ti/bage, er at ti/bage er overflødigt fordi at bakke jo i forvejen betyder 'at køre tilbage'. Hvis man siger bakke tilbage, kunne man lige så godt sige»køre ti/bage tilbage«- og det er jo en klar dobbeltkon fekt. Denne kritik kan der være en vis rimelighed i når bakke tilbage bliver brugt i samme betydning som køre baglæns eller bakke. Og i hvert fald i den slags tilfælde gør man klogt i at søge at klare sig uden tilbage. Men man må være klar over at man ikke altid kan stryge et tilbage uden at ens sprog samtidig bliver mindre mundret eller ligefrem unaturligt. Hvis fx en tankpasser siger til en chauffør der er 10 ved at bakke hen til en benzinstander:»bak lidt længere tilbage!«, så kan tilbage dårligt undværes uden at sætningen bliver unaturlig og umundret. Meningsmæssigt er ti/bage måske nok overflødigt, men det kan man også sige om et ord som ned i fx»han kurede ned ad rutsjebanen«(i hvad retning skulle han ellers kure?), og den sætning er der vist ingen der vil kritisere for at være en dobbeltkonfekt. I øvrigt behøver bakke ti/bage ikke at betyde det samme som køre baglæns. Ordet tilbage betyder jo ikke blot 'bagud' eller 'baglæns', men kan også betyde 'hen til et sted hvor man har været før' eller 'retur til udgangspunktet'. Hvis man fx har glemt sine briller og går ti/bage efter dem, er der jo ikke tale om at man går baglæns hen efter brillerne. Og på samme måde kan man naturligvis forestille sig at en bilist halvt ude af sin garage opdager at den ene forlygte ikke virker, og at hun så bakker tilbage (altså helt ind i garagen igen) for at prøve at udbedre skaden. I den slags tilfælde er tilbage ikke spor overflødigt, men nærmest uundværligt. Der kan altså siges en del fornuftigt til forsvar for forbindelsen bakke tilbage. Men det ændrer ikke ved den kendsgerning at der er mange der ikke kan lide den, og det kan jo i sig selv være en grund til at være lidt tilbageholdende med at bruge den.

11 SPØRGSMÅL OG SVAR Laser Spørgsmål: Hvordan bør det ord laser udtales som vi har fx i laserstråle og laserprinter? Jeg har hørt det udtalt fuldkommen som i laser og pjalter og på en mere engelsk måde:»iæjser«. Svar: Begge udtaler er almindelige, den sidstnævnte er nok den man hører oftest. Vi kan anbefale begge muligheder. Desuden forekommer der en udtale hvor ordet rimer på nutidsformen maser (altså med stød) og en hvor ordet i udtalen falder sammen med navneordet (en) læser. Ordet kommer'fra engelsk og er dannet af de første bogstaver i light amplification by stimulated emission of radiation (lys forstærkning ved stimuleret udsendelse af stråling). Den helt fordanskede udtale med lang a-lyd (uden stød) findes også i et par andre ord af denne type som vi har fra engelsk: Nato (af North Atlantic Tre at y Organization, altså: den nordatlantiske traktatorganisation) og radar (af radio detecting and ranging, dvs. radioopdagelse og -bestemmelse). Være god for et beløb Spørgsmål: I oplysninger om kreditværdighed bruger vi ordforbindelsen god for med et eller andet beløb bag. Når det er en person det drejer sig om, er vi ikke i tvivl, for det hedder selvfølgelig NN er god for (en kredit på) kl: eller NN anses god for.. Men når grundleddet er et intetkønsord, er vi meget i tvivl om vi skal skrive god eller godt, fx selskabet er god for.. eller selskabet er godt for.. Bør vi skrive god eller godt i sådanne tilfælde? Svar: Det er rimeligt at vælge fælleskønsformen, fx firmaet, selskabet er godfor.. ligesom når grundleddet er et fælleskønsord, fx Lis Olsen. Grunden er at god for mere eller mindre bevidst føles som en så fast ordforbindelse at man kvier sig ved at gribe ind i denne helhed ved at sætte bøjningsendelse på et af de ord som danner helheden. Vi kender det samme fra ordforbindeiser som klar over og opmærksom på, hvor det er almindeligt at bruge fælleskønsform i stedet for intetkønsform, fx selskabet var klar over forholdet, firmaet er opmærksom på at det forholder sig sådan. Hvis der skulle være brug for flertal kan man enten skrive god eller gode, fx firmae,rne er god eller gode for.. Klippotek Spørgsmål: Da jeg var på besøg i Haderslev for nogle måneder siden, så jeg i centrum en dame- og herrefrisørsalon, hvor der stod KLIPPOTEK over indgangen. Dette ord havde jeg indtil da ikke hørt eller set. Under et ophold i Danmark opdager man som sydslesviger af og til nye ord og vendinger i det danske sprog. Det er jo en ganske naturlig udvikling, som vi også har hernede med det tyske sprog. 11

12 Svar: Ja, det er rigtigt at der hele tiden dukker nye ord op, både i tysk og i dansk. Ordet klippotek er dog ikke helt nyt i dansk: Sprognævnets ældste citat er fra 1974, hvor det også er brugt som betegnelse for en frisørsalon. Der er i de sidste tyve år dukket en del nye ord op med efterleddet -tek, som betyder 'samling', fx mediatek (l966),jonotek (1959), videotek (1971). Førsteleddet angiver hvad samlingen består af, og ordene er alle dannet efter gamle ord som bibliotek, glyptotek, kartotek. Efter/eddet -tek er blevet produktivt og bruges ikke kun med fremmede førsteled, men også med hjemlige, fx legetek, jilmotek, helsetek, vinotek, og det nævnte klippotek. Mange af disse nye ord er lidt upræcise; ordene betegner ikke kun samlinger af det som førsteleddet angiver, men også et sted hvor det som førsteleddet angiver, foregår, fx legetek og klippotek. Selvom -tek er blevet produktivt også med hjemlige førsteled, har mange af ordene dog stadig et vist»smart«præg. En ilder Spørgsmål: Udtales d'et ilder? dyrenavnet Svar: Både udtalen uden d og udtalen med d ligger inden for rigssprogs normen. En række mindre ordbøger giver kun den første udtale, altså den som er enerådende i fx ilde, alder, bulder. Derimod nævner Ordbog over det Danske Sprog, bind 9, 1927, begge udtaler, men betegner udtalen med d som lidet brugt. En 12 stor dansk-svensk ordbog fra 1980 stiller de to udtaler lige. Stavemåderne iller og ilter forekom endnu i begyndelsen af 1800-årene. Norsk har ilder, og d'et udtales. Svensk har iller. De to sprog har vistnok ordet fra dansk. Ud(en)landsgæld? Spørgsmål: For nylig er der i Thy stiftet en forening med navnet»folkebevægelsen til Afskaffelse af Danmarks Udenlandsgæld«. Men har folkebevægelsen ret i at betegne det 300 milliarder store fænomen som udenlandsgæld? Hedder det ikke udlandsgæld? Hverken i Retskrivningsordbogen eller Nudansk Ordbog kan man hente hjælp. Man skulle ellers mene at ud(en)landsgælden, med den størrelse den efterhånden antager, skulle være berettiget til optagelse. Svar: Vi har kun fundet ordet i en enkelt dansk ordbog, nemlig in. Chr. Sørensen: Dansk-fransk Ordbog, 6. udg., 1985 (Gyldendals Røde Ordbøger). Og der er det kun anført i den korte form udlandsgæld. Denne form har vi også en del citater med i Sprognævnets samling af eksempler fra aviser mv., og det er den vi vil anbefale som den der er bedst i overensstemmelse med moderne dansk sprogbrug. Det passer også med at den umiddelbart naturlige omskrivning af ordet nok vil være»gæld til udlandet«, mens omskrivningen»gæld som skal betales udenlands«er mindre nærliggende. Vi vil dog ikke helt udelukke den lange form udenlandsgæld, bl.a. af den grund at der findes andre ord par hvor

13 både udlands- og udenlands- kan bruges uden at det ændrer ordets betydning. Det gælder i hvert fald udenlandsdansker/udlandsdansker og udenlandsrejse/udlandsrejse. I Retskrivningsordbogen (1986) er de anført på en måde der viser at de efter ordbogens mening er helt sidestillede. Men i almindelig sprogbrug er der nok en tendens til at man foretrækker den ene af formerne frem for den anden. For ud(en)landsrejses vedkommende ser det ud til at det - endnu - er den lange form der er den gængse. Men med ud(en)landsdansker er det omvendt. Her ser det ud til at det er den korte form, udlandsdansker, der er ved at blive den almindelige, mens udenlandsdansker lader til at være på tilbagetog. Det skæve forhold med den lange form i udenlandsrejse og den korte i udlandsdansker hænger formentlig sammen med at udenlandsrejse er et gammelt ord i dansk, mens udlandsdansker er forholdsvis nyt. Udenlandsrejse er brugt allerede af Holberg, mens Ordbog over det Danske Sprog først kender udlandsdansker fra begyndelsen af 1940'erne. Det passer ganske godt sammen med at Ordbog over det Danske Sprog så sent som i 1950 (i bind 25, sp. 508, l. 5-6) oplyste at udenlands- var det almindelige som førsteled i sammensætninger, mens Dansk Sprognævns samling af eksempler fra aviser mv. tydeligt viser at udlands- i de seneste årtier er blevet stadig mere dominerende. Eksempler på ord fra Sprognævnets samlinger med udlands- som førsteled er: udlandshan- del, udlandsinjormation, udlandskorrespondent, udlandslån, udlandspristal, udlandsrute, udlandstog. Man kan i øvrigt bemærke at der til en del af ordene på udlands- svarer ensbetydende ord på udenrigs-, fx udenrigshandel, udenrigskorrespondent, udenrigsrute. I disse tilfælde kan man kun bruge en lang form - altså ikke»udrigshandel«osv. - og det kan muligvis også være medvirkende til at man undertiden træffer på former med udenlands- hvor man ville vente udlands-. Økonomisme, økonomist, økonomistisk Spørgsmål: Jeg støder undertiden på økonomisme, økonomis! og økonomistisk. Jeg har hørt noget om at det skulle være specielle marxistiske udtryk, men mener også at have set dem i andre sammenhænge. Hvad betyder ordene egentlig? Svar: Gyldendals Fremmedordbog (lo. udgave, 1987) oplyser at økonomisme har været brugt som betegnelse for en opportunistisk strømning i den russiske arbejderbevægelse omkring 1900 der ensidigt fremhævede de økonomiske faktorer i den revolutionære klassekamp. Derudover oplyser ordbogen at det i marxismen i almindelighed betegner en politik der lægger vægten på øjeblikkelige materielle fordele og på spontanitet på bekostning af revolutionen. Dette svarer til forklaringerne i forskellige politiske hånd bøger. I Bente Jesper: Det lille røde leksikon (1974) er den almene marxistiske brug af økono- 13

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

1994/4. december. 10 år med Nyt fra Sprognævnet

1994/4. december. 10 år med Nyt fra Sprognævnet 1994/4. december 10 år med Nyt fra Sprognævnet Med udgangen af 1994 er Nytfi'a Sprognævnet udkommet i 10 år. Det markerer vi med dette særnummer, der er et alfabetisk register til indholdet af Nyt fra

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

1987/3. septennber. Lidt mere om»forvanskede«fremmedord

1987/3. septennber. Lidt mere om»forvanskede«fremmedord 1987/3. septennber Lidt mere om»forvanskede«fremmedord Foranlediget af min lille artikel om»forvanskede«fremmedord i Nyt fra Sprognævnet 1987/1 marts har Dansk Sprognævn modtaget'et par breve med forslag

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

1986. 4/decernber. 'Til og med'?

1986. 4/decernber. 'Til og med'? 1986. 4/decernber 'Til og med'? Sprognævnet er blevet bedt om at give en fortolkning af formuleringen».. er ikke tilladt i perioden 1. januar - 15. juni«. Den der spurgte os mente selv at den entydigt

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne.

1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne. 1992/2. juni Svarpause Spørgsmålene vælter ind til Sprognævnet. I de sidste par år har de ligget på ca. 11.000 om året, fordelt på ca. 10.000 spørgsmål i telefon og ca. 1000 i breve. Vi er glade for de

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

1988/3. september. Telefon til sproget

1988/3. september. Telefon til sproget 1988/3. september Telefon til sproget I december 1984 og marts 1985 kunne folk der ringede til Sprognævnet om et eller andet sprogligt problem, risikere at blive mødt med en regn af spørgsmål, om deres

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

1987/1. marts. Fra en til billionte

1987/1. marts. Fra en til billionte 1987/1. marts Fra en til billionte Her er lidt om talord i Retskrivningsordbogen fra 1986: Retskrivningsordbogen fra 1955 indførte skrivemåderne en og et i stedet for een og eet. Selvom de sidstnævnte

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

FÅ OVERSKUD PÅ DIT SPIL

FÅ OVERSKUD PÅ DIT SPIL FÅ OVERSKUD PÅ DIT SPIL Odds-Betting.dk Den sikre måde, hvorpå du kan få overskud. Jeg vil i denne E-bog komme ind på hvorpå du kan styrke dine chancer for netop at få et pænt overskud på diverse spil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser Dækker din Veteran-forsikring, skulle uheldet være ude?? Min gjorde ikke, i stedet blev den opsagt!!! En fortælling, blandet med synspunkter o.a., om en forsikrings-erklæret bastard-bil At ens bil, af

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk FACIT Oktober 2012 Niveau E 1 Verber (udsagnsord) Infinitiv (navneform): Verbets grundform kaldes infinitiv (navneform, at form) Man kan kende infinitiv ved, at det er de verber, man kan sætte at foran.

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

LÆREBOG SKAT. af Reinar Petersen. 1998 Reinar Petersen, Gråsten 2. udgave

LÆREBOG SKAT. af Reinar Petersen. 1998 Reinar Petersen, Gråsten 2. udgave LÆREBOG I SKAT af Reinar Petersen LÆREBOG I SKAT Side 2 INDLEDNING...3 DELTAGERE...4 KORTENE OG FARVERNES VÆRDI...4 Kortrækkefølgen...4 Kortgivning...5 REGLERNE...5 TYPER SPIL...5 1. Grand...6 2. Trumf...6

Læs mere

Selvportræt Selvportræt Selvportræt Selvportræt Selvportræt. Hvem er jeg?

Selvportræt Selvportræt Selvportræt Selvportræt Selvportræt. Hvem er jeg? Mit navn Byen jeg blev født i Kirken jeg blev døbt i Min mor Min far Mine søskende Min morfar og mormor Min farfar og farmor Mit kæledyr Min adresse Min fødselsdato Min fritidsinteresse Jeg samler på Mit

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

God mobilstil 4JUNIOR

God mobilstil 4JUNIOR God mobilstil 4JUNIOR Hvad er cool at bruge mobilen til, og hvad skal du undgå? Varenr. 9045418 Hvor går man hen og får opdateret sine forældre? Fortæl dine forældre, hvad du bruger din mobil til Verden

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kapitel 4 ORDFORRÅDET

Kapitel 4 ORDFORRÅDET Kapitel 4 ORDFORRÅDET Indhold: 1 Hvor mange ord har vi? 2 Hvor kommer ordene fra? 3 Sammensætninger 4 Afledninger 5 Mere orddannelse 6 Opsamling 1 Hvor mange ord har vi? Hvor mange ord har dansk? Den Danske

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 18. december

JULEPOSTHUSET. 18. december STHUSET afs. 18 - side 1 JULEPOSTHUSET 18. december "" LYD: CLS GADE CLS FUGLESANG PÅ ENGE CLS STILLE STUE MED TIKKENDE BORNHOLMERUR LYD FRA RAMPONERET CYKLENDE CYKEL RINGEKLOKKE CYKEL-UHELD DØR ÅBNES

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

i lyst og nød 15.-21. august 2010

i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Kursusbeskrivelse Rødding Højskole slår dørerne op for en uge med fokus på det danske sprog. Vores

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

En rigtig røver. Simone. Hej.

En rigtig røver. Simone. Hej. En rigtig røver går rundt og retter på butikkens få varer, da dørhåndtaget langsomt bliver trykket ned. kommer ind i butikken med en nylonstrømpe over hovedet og en finger under blusen, der skal se ud

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere