Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017"

Transkript

1 Sundhedsberedskabsplan Silkeborg Kommune Godkendt af Byrådet 16. december 2013 Birthe Krarup Juhl Johanne Helboe Nielsen Sagsnr.: 13/36622 Analyse & Udvikling Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg

2 Indhold Indledning... 4 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 4 Gyldighedsområde... 4 Overordnede opgaver som Sundhedsberedskabsplanen varetager... 4 Principper... 5 Godkendelse og revision... 5 Del I. Krisestyring Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet... 6 Beredskabsniveauer... 6 Krisestaben... 7 Krisestabens første møde... 8 Krisestabens sekretariat... 8 Ansvar Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab... 9 Alarmering og aktivering af krisestaben... 9 Alarmeringsprocedure... 9 Drift og afløsning Deaktivering af krisestaben Informationshåndtering og krisekommunikation Informationsindsamling Intern formidling Ekstern formidling Koordination og samarbejde med eksterne parter Kobling til øvrigt beredskab Samarbejdspartnere i Region Midtjylland Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Regionshospital Silkeborg Praktiserende læger Embedslægen Nabokommuner

3 Lægemiddelberedskab Del II Indsatsplaner Smitsomme sygdomme, herunder pandemi og epidemi CBRNE-beredskab Krisestøttende beredskab Lægemiddelberedskab Ekstraordinær udskrivning af patienter Massevaccination Ekstremt vejrlig (sne, storm, skybrud) Hedebølge Drikkevandsforurening Evakuering af plejecenter/socialt tilbud IT-nedbrud Længerevarende strømsvigt Del III Appendiks Uddannelse Øvelser Evalueringer Risiko- og sårbarhedsvurdering Lovgrundlag Bilag 1: Kontaktoplysninger Bilag 2: Forslag til dagsordner for møder i krisestaben Bilag 3: Det samlede situationsbillede Bilag 4: Ramme og hensigtserklæring

4 Indledning Formål med sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabsplanen skal sikre, at Silkeborg Kommunen inden for sundheds- og omsorgsområdet har planlagt og kan yde en koordineret indsats i ekstraordinære situationer for hurtigst muligt at opnå en normaliseret tilstand. Sundhedsberedskabsplanen er en del af Silkeborg Kommunes samlede beredskabsplan og har samtidig relationer til det samlede nationale beredskab. Gyldighedsområde Sundhedsberedskabsplanen omfatter Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Børne- og Familieafdelingen, Handicap- og Psykiatriafdelingen og Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune. Sundhedsberedskabsplanen suppleres af de enkelte afdelingers indsatsplaner, instrukser og action cards, som afdelingerne selv har ansvaret for at udarbejde og opdatere. Overordnede opgaver som Sundhedsberedskabsplanen varetager Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet på baggrund af en risiko- og sårbarhedsvurdering fortaget i alle afdelinger i Silkeborg Kommune. Sundhedsberedskabsplanen beskriver indsatserne ved følgende situationer: smitsomme sygdomme, herunder pandemi og epidemi, CBRNE-beredskab 1, krisestøttende beredskab, lægemiddelberedskab, ekstraordinær udskrivning af patienter, massevaccination, ekstremt vejrlig (sne, storm, skybrud), hedebølge, drikkevandsforurening, it-nedbrud, længerevarende strømsvigt 1 CBRNE hændelser omfatter kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og/eller eksplosive stoffer. 4

5 Indsatsplanerne suppleres af afdelingernes mere specifikke instrukser, der fokuserer på et specifikt emne inden for indsatsplanen. Endvidere kan afdelingerne lave action cards, der er en handlingsorienteret anvisning på en bestemt opgave oftest rettet til én person. Sundhedsberedskabsplanen beskriver endvidere, hvornår krisestaben aktiveres og hvordan den fungerer. Principper Sundhedsberedskabsplanen er baseret på tre principper: Sektoransvarsprincippet Den myndighed, der normalt har ansvaret for et område til dagligt, bevarer ansvaret i en krisesituation. Myndigheden er ansvarlig for at planlægge for videreførelse af de kritiske funktioner, den er sektoransvarlig for. Lighedsprincippet Den normale organisering, procedurer og ansvar benyttes i videst muligt omfang også i en krisesituation. Nærhedsprincippet Sundhedsberedskabsopgaverne løses så tæt på borgeren som muligt. Godkendelse og revision Sundhedsberedskabsplanen er godkendt i Byrådet d. 16. december 2013 og er gældende i 4 år. Planen skal revideres senest i Sundhedsberedskabsplanen skal revideres, hvis: lovgivning kræver det organisationsstrukturen eller ansvarsområder ændres markant indikatorer peger på, at risikovurderingen eller trusselsbilledet forandres væsentligt erfaringer fra hændelser eller øvelser anbefaler det Sundhedsberedskabsplanen bliver online-baseret og kan løbende justeres. Det påhviler de enkelte afdelings- og stabschefer at sikre rigtigheden af indsatsplaner, instrukser og action cards og at de til enhver tid er ajourførte. 5

6 Del I. Krisestyring 1. Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Beredskabsniveauer Omfanget af en hændelse og dermed beredskabsniveauet er opdelt i tre niveauer: Rødt beredskabsniveau Når en hændelse forringer det fastlagte serviceniveau. Indsatsen skal foregå på tværs af sektorer, og krisestaben aktiveres derfor. F.eks. alvorlig drikkevands-forurening, bred arbejdsnedlæggelse, terror eller udbrud af en særligt smitsom sygdom. Gult beredskabsniveau Når en hændelse muligvis forringer det fastlagte serviceniveau, men hvor løsningen kan findes i den afdeling eller stab, hvor hændelsen er sket eventuelt med hjælp fra andre afdelinger og/eller Brand og Redning. F.eks. en nedbrændt skole, som giver behov for at låne faciliteter fra en anden afdeling eller stab i en længere periode. Grønt beredskabsniveau Når en hændelse ikke ændrer det fastlagte serviceniveau, og løsningen kan findes i egen afdeling eller stab. F.eks. en stue i en børnehave, der i en kortere periode ikke kan anvendes på grund af vandskade. Eller hvis der er et begrænset antal syge medarbejdere der gør, at ressourcer internt i afdeling eller staben skal omorganiseres. 6

7 Krisestaben Krisestaben har det overordnede ansvar for håndtering af kriser på rødt beredskabsniveau, der kræver at beredskabsindsatsen koordineres på tværs af afdelinger. Krisestaben består af følgende personer: Borgmesteren (formand for krisestaben) Direktionen Beredskabschefen Kommunikationschefen Sundheds- og Omsorgschefen Sekretær fra krisestabens sekretariat Foruden medlemmerne deltager en sekretær fra krisestabens sekretariat, som bistår krisestaben med mødefacilitering, logføring, referat mm. Afhængig af den konkrete hændelse suppleres krisestaben med ledere og eksperter fra de berørte afdelinger, stabe og kommunale selskaber. Krisestyringsorganisationen er således situationsafhængig, og sammensætningen kan ændres løbende afhængigt af krisens udvikling. Hvis en eller flere af krisestabens medlemmer ikke er tilgængelige kontaktes vedkommendes stedfortræder. Dette princip er gældende i alle dele af denne plan. For at sikre et enkelt og let tilgængeligt system er krisestaben for sundhedsberedskabet og det generelle beredskab den samme med den ene undtagelse at Sundheds- og Omsorgschefen er fast medlem af krisestaben for sundhedsberedskabet. Krisestabens opgaver er, at: Styre og koordinere den samlede kommunale indsats Skabe overblik over situationen og formidle dette til relevante afdelingschefer Bevilge og fremskaffe de fornødne ressourcer (økonomi, materiel/udstyr, personale) Sikre information til borgerne Være kommunens kontaktled til andre sektorer i og uden for Silkeborg Kommune Bilag 1: Kontaktoplysninger 7

8 Krisestabens første møde Borgmesterkontoret og Direktionens mødelokale C432 på Søvej 1 samt Brand og Rednings lokaler på Bredhøjvej 10 udgør krisestabens samlingssteder. Endelig udpegning sker i den konkrete aktiveringssituation på baggrund af den konkrete hændelse. Borgmesteren leder mødet med udgangspunkt i dagsordensskabelonerne (Bilag 2). Krisestaben skaffer sig overblik over krisens omfang. Krisestaben koordinerer og igangsætter de nødvendige handlinger ud fra de berørte afdelingers indsatsplaner. Bilag 2: Skabelon til dagsordner for møder i krisestaben Krisestabens sekretariat Krisestaben har tilknyttet et sekretariat, som bistår krisestaben med praktisk og administrativ støtte, herunder: kriseledelsens log (hvem, hvad, hvor, hvornår) beslutningsreferater efter hvert møde registrere samarbejdspartnere og rollefordelingen mellem aktører forberedelse af møder og mødefaciliteter Sekretariatet vil altid nedsættes ad hoc. Sekretariatet vil bestå af 1-2 repræsentanter fra Analyse & Udvikling og en kommunikationsmedarbejder. Oftest vil den medarbejder, som er tovholder på Sundhedsberedskabsplanen i Sundhed og Omsorg også være med i krisestabens sekretariat. Medarbejdere fra de berørte afdelinger vil blive inddraget ad hoc. Ansvar Byrådet skal en gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet i kommunen. Direktionen er øverst ansvarlig for sundhedsberedskabsplanen. Delplaner, indsatsplaner og action cards er ansvarsmæssigt placeret i de enkelte afdelinger eller stabe efter sektoransvarsprincippet. Det påhviler de enkelte afdelingsog stabschefer at sikre disse planers rigtighed, og at de til enhver tid er ajourførte. Alle medarbejdere er forpligtet til at gøre deres yderste for at medvirke til, at Silkeborg Kommune kan løse sine opgaver i en ekstraordinær situation. 8

9 2. Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Alarmering og aktivering af krisestaben Ved driftsforstyrrelser og hændelser der vedrører flere afdelinger og stabe eller som i en længere periode berører en stor del af kommunens borgere og virksomheder aktiveres kommunens krisestab (rødt beredskabsniveau). Krisestaben aktiveres, når et medlem af krisestaben, Sundhedsstyrelsen, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i Region Midtjylland eller politiet vurderer at en hændelse kræver højeste beredskabsniveau. Varsler og alarmer kommer typisk fra: Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne Regionens AMK-funktion Praktiserende læger Politiet Beredskabschefen Andre kommuner Andre offentlige myndigheder Kommunens ansatte Borgere Alarmeringsprocedure Større ulykke eller anden ekstraordinær og udefrakommende hændelse: Meddelelse om en større ulykke eller katastrofe vil typisk indgå via politiets alarmcentral på 112 til vagthavende indsatsleder eller beredskabschefen. Intern alarmering der ikke er foranlediget af 112-opkald kan indgå til Silkeborg Kommunes døgnbemandede vagtcentral på hos Brand og Redning. Meldingen videregives til vagthavende indsatsleder, som underretter beredskabschefen. Beredskabschefen fastsætter beredskabsniveau og kan alarmere krisestab og relevante afdelingsledere. Interne hændelser som afviger fra den enkelte afdelings normale driftssituation Indsatsen starter i egen afdeling eller stab på baggrund af indarbejdede procedurer. Hvis afdelingens egne ressourcer ikke er tilstrækkelige til at genoprette driften til 9

10 normalt niveau, skal afdelingschefen foretage en hurtig vurdering af beredskabsniveau for opgavens løsning. Afdelingslederen kontakter beredskabschefen og i fællesskab fastsættes det endelige beredskabsniveau. Ved driftsforstyrrelser og hændelser, der vedrører flere afdelinger og stabe, eller som i en længere periode berører en stor del af kommunens borgere og virksomheder, aktiveres krisestaben. Figur 1. Fastsættelse af beredskabsniveau 10

11 Drift og afløsning Ved længerevarende indsatser, har borgmesteren ansvaret for at vurdere, om der skal iværksættes afløsning af krisestabsmedlemmerne. Alle berørte enheder er ansvarlige for, at der foretages en planlægning for krisestabens bemanding i den konkrete situation og herunder, at der udpeges afløsere til de bemandede funktioner. Krisestabens sekretariat indkalder afløserne, og fører en liste, hvoraf det fremgår, hvilke personer, man har været i kontakt med og hvornår de kan møde frem i krisestaben. Afløsningen foregår ved overlapning og personlig overlevering umiddelbart efter et krisestabsmøde. Bilag 3: Det samlede situationsbillede Deaktivering af krisestaben Medlemmer af krisestaben har mandat til at aktivere sundhedsberedskabet. Beslutning om deaktivering besluttes på møde i krisestaben. 11

12 3. Informationshåndtering og krisekommunikation Informationsindsamling En vigtig del af krisehåndteringen er indsamling af informationer om hændelsens omfang og beskaffenhed. Evnen til at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter afhænger af, at ledere på alle niveauer kan danne sig et samlet situationsbillede. Til det formål er det nødvendigt at indhente, bekræfte, analysere, bearbejde og fordele relevante informationer om situationen i alle dens faser, herunder at de vigtigste informationer fastholdes på skrift, så de ikke går tabt. Den decentrale institutionsleder i området, hvor hændelsen er sket, er ansvarlig for løbende at indrapportere situationens udvikling til krisestaben eller sekretariatet. Krisestabens sekretariat kan udpeges til at stå for at indsamle supplerende information til at skabe og løbende forny situationsbilledet. Dette gøres ved: Logføring af situationens udvikling Udfærdigelse af beslutningsreferater fra møder Håndtering af klassificerede/følsomme informationer indenfor sundhedsområdet Overvåge indrapporteringer til kommunen via , telefon og andre medier under krisen Løbende kontakt med decentrale institutionsleder i området At følge mediebilledet, holde tæt kontakt til eksterne samarbejdspartnere og sikre koordination med krisekommunikationen Organisationen skal kunne dele sit situationsbillede med interne og eksterne samarbejdspartnere for at nå frem til et fælles situationsbillede. Materialet anvendes efterfølgende til evaluering af krisen og danner grundlag for ny læring og kvalitetsforbedringer. Afhængig af krisens beskaffenhed kan der ofte hentes informationer via: Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Lægemiddelstyrelsen Statens Serum Institut Giftlinien Fødevarestyrelsen Beredskabsstyrelsen 12

13 Intern formidling Det er vigtigt, at der sker en fortløbende formidling af situationens udvikling internt i den kommunale organisation. Informationen rettes først og fremmest til medarbejdere i de berørte afdelinger. Dernæst kan det være relevant at holde andre medarbejdere og afdelinger i den kommunale organisation orienteret. Kommunikationsforpligtelsen varetages på samme måde som beskrevet ovenfor: ved grønt beredskabsniveau i egen afdeling/stab ved gult beredskabsniveau i egen afdeling/stab, eventuelt med bistand fra ved rødt beredskabsniveau i Krisestaben ved kommunikationschefen eller anden talsmand udpeget af krisestaben Ekstern formidling Formidling af information til borgerne er en uundgåelig del af krisehåndteringen. Kommunen har ansvaret for et højt informationsniveau, blandt andet via pressen. Informationen skal rettes til såvel direkte berørte borgere og virksomheder som til alle øvrige i kommunen. Sekundært vil der være behov for information til andre interessenter, såsom borgere og virksomheder uden for kommunen, øvrige myndigheder, interesseorganisationer m.fl. Kommunikationsforpligtelsen varetages: ved grønt beredskabsniveau i egen afdeling/stab ved gult beredskabsniveau i egen afdeling/stab, eventuelt med bistand fra kommunikationsafdelingen i Organisation og Personale ved rødt beredskabsniveau i Krisestaben ved kommunikationschefen eller anden talsmand udpeget af krisestaben Ved større hændelser vil der være et øget behov for information samt behov for koordinering af informationsstrømmene. Dette ansvar påhviler krisestaben. Der er udarbejdet en særlig indsatsplan for krisekommunikation, som er den samme der anvendes i beredskabsplanen (link). Såfremt Midt- og Vestjyllands Politi har oprettet en kommandocentral (KSN) skal information og kommunikation koordineres med denne. 13

14 4. Koordination og samarbejde med eksterne parter Kobling til øvrigt beredskab Silkeborg Kommunes Sundhedsberedskabsplan og generelle Beredskabsplan er udarbejdet parallelt og koordineret. For at sikre en effektiv opgaveløsning og koordineret indsats skal krisestaben generelt samarbejde med beredskabsaktører, når der er overlap mellem ansvarsområder. I en situation, hvor redningsberedskabet er repræsenteret på et ulykkessted f.eks. brandvæsen, lægeambulance og/eller redningsmandskab, skal personalet i Sundhedsberedskabet følge anvisninger fra indsatsleder, læge eller den/de koordinerende myndigheder under indsatsen. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har det overordnede ansvar for koordinering af Sundhedsberedskabet. Såfremt politiet er involveret i hændelsens håndtering, koordineres kommunikationsindsatsen med politiets kommunikationsenhed. Ved større katastrofer vil politiet oprette en kommandostation (KSN) på politigården i Holstebro. Samarbejdspartnere i Region Midtjylland Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland godkendte i juni 2013 en Ramme og Hensigtserklæring for samarbejdet om sundhedsberedskabet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen. I overensstemmelse med ramme og hensigtserklæringen har Silkeborg Kommune bl.a. indført én indgang for AMK til Silkeborg Kommunes sundhedsberedskab. AMKvagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinationscenter) kan aktivere kommunernes sundhedsberedskaber via en døgnbemandet vagtcentral på Brandstationen. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Politiet omstiller 112-opkald af sundhedsfaglig karakter til AMK-Vagtcentral i RegionMidt. AMK-Vagtcentralen er omdrejningspunktet for den sundhedsfaglige bistand, som regionens borgere modtager, når de har behov for akut hjælp. Bistanden ydes i form af ambulancer, lægebiler, lægehelikopter, paramedicinsk indsats, sundhedsfaglig rådgivning mv. AMK-Vagtcentralen aktiverer Beredskabs-AMK, når der sker større ulykker. I sådanne tilfælde har Beredskabs-AMK det overordnede ansvar for ledelsen og koordinationen af det samlede sundhedsberedskab i regionen. 14

15 I RegionMidt er begge AMK enheder fysisk placeret i Skejby, Aarhus N. Beredskabs-AMK har endvidere ansvar for transporten af ekstraordinært udskrevne patienter. Hvis en sundhedsberedskabssituation gør det nødvendigt og muligt, vil AMK iværksætte varsling/information til de praktiserende læger/vagtlæger i Regionen. Regionshospital Silkeborg Regionshospital Silkeborg vil i nogle situationer indgå i beredskabsarbejdet. Den præhospitale indsats i en beredskabssituation vil primært bestå af ambulancer, akutlægebiler og akutlægehelikopter. Beredskabs-AMK vil her koordinere indsatsen. Specielt ved større ulykker og ekstraordinære udskrivelser af patienter skal Silkeborg Kommune og Regionshospitalet Silkeborg samarbejde tæt. Praktiserende læger AMK varsler og informerer de praktiserende læger og vagtlægerne, hvis sundhedsberedskabssituationen nødvendiggør det. Det forudsættes, at de praktiserende læger og vagtlægerne løser deres vante opgaver f.eks. ved ekstraordinære udskrivelser fra hospitalerne. Projektlederne af Sundhedsberedskabsplanen er i kontakt med Uffe Jakobsen, praksiskonsulent i Silkeborg Kommune, om at lave aftaler med læger/lægehuse om betjening af vaccinationssteder ved massevaccination. Embedslægen Embedslægen er rådgiver for kommunen i forbindelse med smitsomme sygdomme, hygiejne og CBRNE-hændelser, herunder fx drikkevandsforurening. Embedslægen kan rådgive indsatsledelsen på et CBRNE-skadested i relation til håndtering af evt. eksponerede personer samt omkringboende. Embedslægerne varetager Sundhedsstyrelsens decentrale beredskabsopgaver. Silkeborg Kommune hører under Embedslægeinstitution Nord. 15

16 Nabokommuner Gennem klyngesamarbejdet på sundhedsområdet eksisterer et samarbejde på tværs af kommunegrænser. Silkeborg Kommune er i klynge med Viborg Kommune og Skive Kommune. Lægemiddelberedskab Det er hospitalsapotekeren på Hospitalsapoteket Aarhus, som har det overordnede regionale ansvar for i en akut situation at lede indsatsen for at fremskaffe lægemidler. I tilfælde hvor alarmeringen kun omfatter enkelt hospitaler følges de lokale planer for alarmering af medicinberedskab via hospitalsapotekerne. Patienter der udskrives ekstraordinært vurderes individuelt. Hvor der er et særligt behov for medicin, som patienten ikke er i behandling med i forvejen, eller som det private apotek ikke umiddelbart ligger inde med, forsynes patienterne med den fornødne medicin til 2 døgn. 16

17 Del II Indsatsplaner Indsatsplanerne fungerer som retningslinier for håndtering af konkrete hændelsestyper. Fra indsatsplanerne henvises til afdelingernes instrukser, action cards og til andre relevante bilag. Smitsomme sygdomme, herunder pandemi og epidemi Situation Hvad er krisesituationen? Hvad er faren? Hvem er de udsatte, som indsatsen retter sig imod? Udbrud af en særligt smitsom sygdom. En særligt smitsom sygdom udgør specielt en trussel for ældre, personer med svagt helbred og små børn. Sundhedsstyrelsen antager i et muligt scenario for en influenzapandemi, at ca. 25 pct. befolkningen bliver klinisk influenzasyge i løbet af en 12 ugers periode, at ca. 10 pct. af de syge skal tilses af en læge, at 0,55 pct. af de syge må indlægges, og at 15 pct. af de indlagte har behov for intensiv observation, herunder halvdelen for respiratorbehandling. Dette scenario indebærer for Silkeborg Kommune, at der vil være ca borgere, der skal tilses af deres praktiserende læge. Desuden kan udbruddet af en særligt smitsom sygdom udgøre en trussel for opretholdelsen og videreførelsen af kritiske funktioner i ældreplejen, botilbud på handicap og psykiatriområdet, institutioner, pasningstilbud mv., idet en stor del af personalet vil være sygemeldt. Alarmering Hvem alarmerer? Hvem skal alarmeres? Hvad er kommandovejen? Sundhedsstyrelsen er den centrale myndighed ved smitsomme sygdomme. Sundhedsstyrelsen eller AMK, som leder indsatsen på regionens vegne, alarmerer via skriftlig orientering og instruks det lokale redningsberedskab og kommunens sundheds- og omsorgsafdeling. Beredskabschefen eller Sundheds- og Omsorgschefen indkalder krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure. Krisestaben aktiverer de berørte driftsområders sundhedsberedskab. Personale med direkte borgerkontakt informeres om situationen. 17

18 Opgaver Hvilke opgaver skal løses? Hvad er i fokus? Handling Beskriv handlingerne for den praktiske udførelse Kommunen skal håndtere borgere med smitsomme sygdomme, som befinder sig på plejecentre, i botilbud på handicap og psykiatriområdet eller i eget hjem. Fokus er på at afbryde smitteveje, pleje sygdomsramte og sørge for at kritiske funktioner kan opretholdes trods sygemeldinger blandt sundhedspersonale. De berørte afdelingers indsatsplaner og action cards aktiveres. Kommunens sundhedspleje håndterer situationen i forhold til børn og unge på skoler og institutioner. Handicap og Psykiatriafdelingen varetager opgaven ift. botilbud på handicap- og psykiatriområdet. Kommunens ældrepleje skal pleje syge og smittede, der opholder sig på plejecentre, midlertidige pladser og i eget hjem. Skærpet opmærksomhed på afbrydelse af smitteveje formidles i hele organisationen, herunder håndhygiejne, uniformshygiejne, rengøring og bortskaffelse af affald. Eventuelt Hvilke andre aktører skal indsatsen koordineres med? Region Midtjylland kontaktes ved behov for brug af karantænefaciliteter Tilrettelæggelse og gennemførelse af massevaccination Krisestaben aftaler med Sundhedsstyrelsen, Embedslægen og AMK, hvordan parterne hurtigt og effektivt kommunikerer. Sundhedsstyrelsen vil løbende indhente, bearbejde, og udfærdige relevant information og vejledning til sundhedsvæsenet i regioner og kommuner. Ledelse og organisation Hvem har ansvaret for at lede indsatsen? Hvordan er indsatsen organiseret? Krisestaben har den øverste ledelse, hvorefter kommunens normale ledelsesstruktur så vidt muligt fortsat er gældende. Der informeres løbende til krisestaben fra de forskellige driftsområder. Hygiejneorganisationen aktiveres og inddrages efter behov. De kommunale infektionshygiejniske retningslinier følges. 18

19 Bemanding og udstyr Hvilket personale og udstyr indgår i indsatsen? Ledelsen må forvente højt sygefravær hos personalet. Ledelsen vurderer i det enkelte driftsområde, om der er behov for at indkalde ekstra personale. Hvis der er særligt beskyttelsesudstyr, som sundhedsvæsnet skal benytte, vil Sundhedsstyrelsen udmelde dette. Andre vigtige opmærksomhedspunkter Karantænecenter Der kan opstå et behov for at oprette et karantænecenter for at isolere smittebærere. Det er Sundhedsstyrelsen eller Epidemikommission, der træffer beslutning om aktivering af disse centre. Ved mistanke om sygdom under Epidemiloven alarmeres Epidemikommissionen via til politiet på 114 eller til AMKberedskabet på Region Midtjylland vil i 2014 udarbejde en karantæneplan samt indgå aftaler med relevante parter om karantænefaciliteter inden for regionens grænser. Indtil da benyttes Region Syddanmarks aftaler om oprettelse af karantænefaciliteter på Ryes kaserne i Fredericia og på Flyvestation Skrydstrup (jf. Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland, til politisk behandling Regionsrådet d. 3/ ). Ansvaret for karantænecentret ligger hos regionen. Regionen forestår planlægning af indretning, drift, administration og bemanding af karantænecentrene. Observation, behandling og pleje er regionens opgave, dertil kommer forsyning af fødevarer, bortskaffelse af affald mv. (jf. Ramme og hensigtserklæringen, pkt. 7). Oplysninger om pandemisk influenza Henvisning Oplysninger om pandemisk influenza kan findes på: og Her findes bl.a. Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. pandemisk influenza. Se også Sundhed og Omsorgs instrukser for Opretholdelse af beredskab, Hygiejne, desinfektion, rengøring og håndtering af affald, Afbrydelse af smitteveje, Brug af værnemidler, Kapacitetsudvidelse. 19

20 CBRNE-beredskab Situation Der er sket en større ulykke som involverer enten: C: kemiske stoffer B: biologisk materiale R: radiologisk materiale N: nukleart materiale E: eksplosive stoffer Det kan eksempelvis være ulykker med lækkende tankvogne, udslip af kemikalier fra en virksomhed, giftig røg fra store brande eller terror med anvendelse af CBRNE-stoffer. Hændelserne kan påvirke mennesker i umiddelbar nærhed ved at medføre sygdom, tilskadekomst og/eller eksposition med risiko for, at sygdom opstår efterfølgende. Der kan være risiko for, at stofferne spredes med vinden eller via vandforsyningen over et større område og dermed påvirker en større del af befolkningen. Det er sandsynligt, at praktiserende læger og kommunalt sundhedspersonale kommer i direkte kontakt med patienter, der har været udsat for CBRNE-disponering. Alarmering Politi, Brand og Redning, Sundhedsstyrelsen eller AMK alarmerer krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure. Krisestaben videregiver information til alle berørte afdelinger. Ved mistanke om sygdom forårsaget af CBRNE-relaterede hændelser kontaktes AMK og Embedslægen. Opgaver Begrænse ulykkens omfang og yde hjælp til borgere, der er direkte ramt af den konkrete hændelse. Kommunens opgave vil primært være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Afhængig af ulykkens karakter er kommunens opgave at: Aflaste sygehusvæsenet ved at varetage pleje og omsorg for ekstraordinært udskrevne patienter eller tilskadekomne, der kan opholde sig i eget hjem eller i 20

21 karantæne. Rådgive medarbejdere og borgere om smitteforebyggende tiltag Deltage i vaccination af dele af befolkningen Handling Krisestaben aktiverer de afdelinger og driftsområder, som berøres af hændelsen. Afhængig af ulykkens karakter skal krisestaben i samråd med relevante parter iværksætte at kommunen indkvarterer lettere påvirkede patienter på plejecentre/midlertidige pladser og drager omsorg for smittede i eget hjem aktivere skærpede hygiejnekrav og rådgivning herom hos personale og berørte borgere aktivere indsatsplan for massevaccination Region Midtjyllands redningsberedskab er ansvarlig for rensning af forurenede personer på skadestedet inden lægelig behandling. AMK, Sundhedsstyrelsen og Embedslægen kan yde rådgivning til kommunen om særlige forholdsregler ved den givne hændelse. Afhængigt af hændelsens omfang skal krisestaben koordinere indsatsen med nabokommuner og Region Midtjylland. Ledelse og organisation Krisestaben er ansvarlig for ledelsen. Det berørte driftsområdes ledelse har ansvaret for indsatsen på det pågældende driftsområde. Der afrapporteres til krisestaben. Bemanding og udstyr Hændelsen kan kræve at medarbejdere og udstyr fra mange forskellige afdelinger involveres. En stærk koordination og vidensdeling er derfor påkrævet. Sundhed og Omsorgsafdelingen etablerer særlige grupper til at varetage opgaver i pleje og behandling af smitsomt syge borgerer, dels for at sikre den nødvendige behandling under hensynstagen til faglighed og ekspertise, dels for at minimere smittespredningen. 21

22 Hygiejneorganisationen involveres når det er relevant. Værnemidler (se action card 4). Andre vigtige opmærksomhedspunkter Da håndtering af CBRNE-hændelser kan være kompleks og kræve specialindsigt, kan offentlige myndigheder få rådgivning og bistand fra følgende eksperter: Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen (C, E) Giftlinien, Region Hovedstaden (C) Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut (B) Statens Institut for Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen (R) Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen (N) 22

23 Krisestøttende beredskab Situation Personer, som har været udsat for en ulykke, vil ofte opleve stress-reaktioner af psykisk og/eller fysisk karakter. Reaktionerne kan også ramme personer, som indirekte er berørte af hændelsen, for eksempel pårørende til omkomne/savnede og det personale, som har deltaget i indsatsen. Alarmering Nærmeste leder ved ulykkesstedet kan aktivere kommunens krisestøtteberedskab på Det er visitatoren i Organisation og Personale, som besvarer opkaldet på hverdage inden for almindelig kontortid. På øvrige tidspunkter vil Brand og Redning besvare opkaldet. Ved større ulykker er det indsatsledelsen på stedet, som aktiverer kommunens krisestøttende beredskab. Regionens kriseterapeutiske beredskab alarmeres via AMK på 112. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for krisestaben. Krisestaben kontakter evt. Skoleafdelingen, som vurderer, hvilken folkeskole, der vil være velegnet til at etablere et støttecenter. Opgaver Kommunens opgave er at give akut krisestøtte til de berørte personer, så indtryk bearbejdes og medarbejderen ikke plages unødvendigt af eftervirkningerne. Region Midtjylland har et professionelt team af psykologer til at yde kriseterapeutisk hjælp efter den første akutte hjælp. Ved større ulykker skal kommunen eventuelt udpege velegnede lokaler til et psykosocialt støttecenter og etablere det. Handling Den nærmeste leder eller krisestaben ved større ulykker vurderer det aktuelle behov for ressourcer og herefter iværksætter, gennemfører og afslutter det krisestøttende beredskab i kommunen. Den akutte krisestøtte varetages af Organisation og Personale og omfatter at give umiddelbar omsorg, praktisk hjælp og information om krisereaktioner og mulighed for yderligere hjælp. 23

24 Ved større ulykker koordineres indsatsen med AMK. Krisestaben skal desuden være behjælpelig med at finde egnede lokaler til at etablere et psykosocialt støttecenter, hvis indsatsledelsen på stedet vurderer, at der er behov for det. Beslutning om etablering af et psykosocialt støttecenter træffes af indsatsledelsen i samråd med AMK. Lokaler kan eksempelvis findes på en nærliggende folkeskole. I støttecentret kan ulykkesofre og pårørende få støtte og omsorg. Politiet er ansvarligt for registrering af de personer, der har været direkte involveret i ulykken, og har den koordinerende ledelse i støttecentret. Politiet er desuden ansvarligt for kontakten til pressen. Ledelse og organisation Nærmeste leder eller krisestaben er ansvarlig for at aktivere det krisestøttende beredskab. Ved etablering af et støttecenter er det den daglige leder af skolen som varetager ledelsen af praktiske opgaver, herunder åbning og rømning af lokaler. Bemanding og udstyr Personale med krisepsykologisk kompetence fra Organisation og Personale indkaldes. Eventuelt brug af lokaler på en nærliggende folkeskole eller lignende. Nærmere aftale om lokaler og udstyr aftales i den aktuelle situation. Andre vigtige opmærksomhedspun kter Brand og Redning har uddannet en medarbejder i kollegastøtte RITS. RITS er en forkortelse for Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress, og metoden anvendes til såvel individuelle samtaler som gruppesamtaler. RITS er ikke terapi, men psykologisk stressog krisebearbejdning. Brand og Redning kan kontaktes, hvis der skulle opstå et behov. 24

25 Lægemiddelberedskab Situation En ulykke forårsager, at der er behov for ekstra lægemidler og medicinsk udstyr til at behandle tilskadekomne i hjemmeplejen, plejecentre, midlertidige pladser, botilbud på handicap- og psykiatriområdet og den kommunale tandpleje. Lægemiddelberedskabet kan aktiveres ved CBRNE-hændelser og konventionelle hændelser. Alarmering Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben. Krisestaben kan kontakte Region Midtjyllands lægemiddelberedskab på Hospitalsapoteket Aarhus via omstillingen på Aarhus Universitetshospital Opgaver Kommunens lægemiddelberedskab består af ekstra medicinsk udstyr såsom personlige værnemidler, forbindinger og andet materiel. Lægemiddelberedskabet er placeret centralt i hjemmeplejen, på Rødegård, som har et nøddepot indeholdende lægemiddelberedskaber til akutte situationer. Når en hændelse indtræder, skal ledelsen af krisestaben i samarbejde med regionen sørge for: - Vurdering af behov (forbrug) - Fremskaffelse af supplerende lægemidler og/eller medicinsk udstyr (forsyning) - Distribution (fordeling) Handling Værnemidler, forbindinger og andet materiel kan hentes på Rødegård, hvor der er etableret et nøddepot. Rødegård kan kontaktes på Ved behov for hjælpemidler kan Hjælpemiddeldepotet kontaktes kl på og kl på Supplerende lægemidler og medicinsk udstyr kan evt. fremskaffes via: - Apoteker - Region Midtjylland, som har et mere specialiseret 25

26 lager af både medicinsk udstyr og lægemidler - Nabokommuner Ved ekstraordinære udskrivninger vil hospitalet i samarbejde med Region Midtjylland medgive patienten medicin og hjælpemidler i fornødent omfang i op til 48 timers forbrug, hvis det vurderes at den private apoteker ikke ligger inde med den nødvendige medicin (jf. sundhedsaftale). Med kommunes og den praktiserende læges hjælp skal den nødvendige assistance etableres. Ledelse og organisation Krisestaben kan indgå i ledelsen af distribution af lægemidlerne internt i kommunen. Ledelsen sker i tæt samarbejde med den lokale ledelse i det berørte område. Bemanding og udstyr Hjemmeplejen, plejecentre, de midlertidige pladser, institutionerne og botilbuddene på handicap- og psykiatriområdet har lægemiddelberedskab til akutte situationer. Det er den enkelte institutions ansvar at være opdateret med de fornødne lægemidler. 26

27 Ekstraordinær udskrivning af patienter Situation Ved mange tilskadekomne og/eller mange akut syge kan Regionshospitalet Silkeborg, eller andre hospitaler med patienter fra Silkeborg Kommune, være nødsaget til at udskrive patienter før tid. Desuden kan det blive aktuelt at udskyde planlagte, ikke akutte indlæggelser. De fleste ikke-færdigbehandlede patienter vil fortsat have behov for hjælp og ekstra pleje. Den ekstraordinære udskrivning bevirker, at det kommunale plejepersonale skal tilse et større antal borgere med ekstra plejebehov. Hospitalet vil opdele patienterne i grupper. Herudfra kan Sundhed og Omsorg vurdere, hvorvidt patienter kan flyttes til eget hjem eller skal anbringes på plejecentre eller midlertidige pladser alt efter omfanget af den skønnede pleje. 1. Kan udskrives til eget hjem uden hjemmepleje, men med/uden medicinsk udstyr og med/uden lægemidler 2. Kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje. 3. Kan udskrives til plejeinstitution/modtagecentre. Alarmering AMK varsler Brand og Redning om ekstraordinær udskrivning af patienter via den døgnbemandede vagtcentral på Brand og Redning alarmerer Sundhed & Omsorgschefen, der iværksætter afdelingens indsatsplan. Beredskabschefen indkalder eventuelt krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben. AMK meddeler i forbindelse med alarmeringen omfanget af de ressourcer i det kommunale sundhedsberedskab, der er behov for. Herefter vil de enkelte afdelinger på hospitalet tage kontakt til kommunen for at indgå konkret aftale. Opgaver Det kommunale sundhedspersonale skal modtage og pleje ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitaler, som fortsat har behov for hjælp og ekstra pleje. 27

28 Forebygge yderligere indlæggelser. Handling Lederen af myndighedssektionen og berørte område-, distrikts- og lokalledere træffer aftale med sygehuset om udskrivningsprocedure, herunder forventet antal patienter, disses identitet, tilstand, epikrise, medicinsk udstyr etc. Vagthavende samt lokalleder/souschef tilrettelægger i samarbejde med medarbejderne modtagelsen af de ekstraordinære udskrevne patienter, herunder kontakt til praktiserende læge, med henblik på at tilse de udskrevne patienter. Hospitalet i samarbejde med Region Midtjylland medgiver patienten medicin og hjælpemidler i fornødent omfang i op til 48 timers forbrug, hvis det vurderes at den private apoteker ikke ligger inde med den nødvendige medicin. Med kommunes og den praktiserende læges hjælp skal den nødvendige assistance etableres. Antallet af ekstraudskrevne patienter vil først blive kendt ud fra en vurdering af den konkrete situation. Silkeborg Kommune skønner, at der maksimalt vil være et behov for at modtage 15 patienter, hvoraf de ca. 5 kan udskrives til eget hjem og de ca. 10 indlægges på Rødegård Plejecenter. Fysisk placering af sundhedsberedskabet ved ekstraordinær udskrivelse: Beredskabet samles i Salen på Rødegård, Skærbækvej 13, 8600 Silkeborg, hvor der er plads til 10 hospitalssenge. Sengene med tilbehør er placeret i kælderen på Rødegård. Kategorisering af udskrevne patienter og nødvendige oplysninger: Da der kan være tale om helt ukendte borgere for kommunen, er det vigtigt, at kommunen modtager oplysninger om stamdata, tidspunkt for modtagelse, diagnose, omfang af personlig pleje, behov for sygepleje, madservice, medicin, hjælpemidler, samt evt. behov for ambulant kontrol eller opfølgende besøg hos egen læge. Udskrivningsoplysningerne skal modtages sammen med 28

29 patienten ved udskrivelsen. Regionen har ansvaret for hurtigt at informere praktiserende læge, vagtlæge og praktiserende speciallæge om udskrivelsen. Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter og det videre patientforløb: Patienter udskrevet til eget hjem: Ved ekstraordinær udskrivelse af patienter til eget hjem sættes de sædvanlige procedurer ved udskrivning fra sygehus i gang. Det enkelte ældreområde, som patienten udskrives til, vurderer, om der skal indkaldes ekstra personale. Patienter udskrevet til plejecenter: Personalet på Rødegård varsles om modtagelsen. Lokallederen på Rødegård vurderer omfanget af plejen og indkalder ekstra personale, hvis det skønnes nødvendigt. Indsatsen over for andre syge, lettere tilskadekomne og borgere hvis indlæggelse er udskudt: Lokallederen i området vurderer omfanget af plejen og indkalder ekstra personale, hvis det skønnes nødvendigt. Ledelse og organisation Sundheds- og Omsorgschefen har det overordnede ansvar for ledelsen. Den daglige leder har også ansvaret på det operationelle niveau i krisesituationen. Myndighedssektionen i Sundhed- og Omsorgsafdelingen afrapporterer gennem Sundheds- og Omsorgschefen til krisestaben. Ved behov inddrages hygiejneorganisationen, f.eks. i forbindelse med pandemier, drikkevandsforurening etc. Bemanding og udstyr Ekstra personale med de rette kompetencer indkaldes efter behov. Personale i køkkener og administration kan også blive involveret. 29

30 Områderne sørger selv for de nødvendige sårpleje- og værnemidler. Kontaktoplysninger Rødegård, Skærbækvej 13, Resenbro, 8600 Silkeborg, tlf Henvisning Se også Sundhed og Omsorgs instruks for Ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehuset og Action card for koordination mellem sygehus og kommune ved ekstraordinær udskrivning af patienter. 30

31 Massevaccination Situation Alarmering Udbrud af smitsom sygdom kan medføre behov for vaccination i større målestok og kræver hurtig handling. Sundhedsstyrelsen underretter via skriftlig orientering og instruks til såvel det lokale redningsberedskab og kommunens sundheds- og omsorgsafdeling. Beredskabschefen eller Sundheds- og Omsorgschefen indkalder krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben. Krisestaben underretter ledere for de berørte afdelinger. Den enkelte leder informerer herefter ud i egen organisation. Opgaver Beslutningen om at vaccinere hele eller dele af befolkningen træffes af nationale sundhedsmyndigheder i den konkrete situation. Silkeborg Kommune skal varetage vaccinationen af kommunens medarbejdere. Sundheds- og Omsorgsafdelingen planlægger og koordinerer massevaccinationen i Silkeborg Kommune. Handling Sundhedsstyrelsen vil typisk anbefale vaccination af sundhedsfagligt personale i det kommunale sundhedsvæsen samt personale med særligt vigtige funktioner i den kommunale forvaltning f.eks. brandmænd. Vaccinationsstederne skal være bemandet med praktiserende læger og sygeplejersker med vaccinationskompetence. 2 Vaccination af ældre, syge og handicappede, som ikke kan komme hjemmefra, foretages enten af en praktiserende læge eller af hjemmesygeplejersker på delegation fra en læge. Udførelse: 1. Krisestaben udpeger vaccinationssteder. 2. Ledelsen for de berørte personalegrupper udarbejder navnelister over de medarbejdere, som skal vaccineres og aftaler tid og sted for vaccination 2 Projektlederne af Sundhedsberedskabsplanen er i kontakt med Uffe Jakobsen, praksiskonsulent i Silkeborg Kommune, om aftaler med læger/lægehuse om betjening af vaccinationsstederne. 31

32 3. Sundheds- og Omsorgsdelingen bestiller vaccine, kanyler og affaldsbeholdere til risikoaffald, så det er klar på vaccinationsstederne. Vaccinationen kan eventuelt foregå på følgende adresser: Silkeborg, Brandstation Silkeborg, Bredhøjvej 10 (Brand og Redning) Kjellerup, Brandstation Kjellerup, Søndergade 69 (Brand og Redning) Them, Toftevang plejecenter, Silkeborgvej 31 (Sundheds- og Omsorgsafdelingen) Gjern, Karolinelundscenteret, Karolinelundsvej 15 (Sundheds- og Omsorgsafdelingen) Valget af konkrete vaccinationssteder afhænger af hvor mange, der skal vaccineres, og hvilke grupper, der er tale om. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for distribution af vaccine. Kommunes sundhedsberedskab vil følge anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og/eller Embedslægen, herunder retningslinjer for forebyggende indsats. Borgere i risikogruppen skal henvende sig til egen læge og aftale nærmere om eventuel vaccination. Ledelse og organisation Organiseringen vil afhænge af Sundhedsstyrelsens vejledning og rådgivning. Den daglige leder for de afdelinger, som anbefales vaccineret er ansvarlig for: - Udarbejdelse af lister over de medarbejdere, som skal vaccineres - Fremsendelse af lister til krisestaben - At alle medarbejderne informeres om sygdommenes symptomer og smitteveje Sundhed- og Omsorgsafdelingen koordinerer indsatsen. På hvert vaccinationscenter etableres en lokal ledelse, bestående af: - En administrativ medarbejder fra kommunen 32

33 - En sygeplejerske fra plejecenter/hjemmesygeplejen - En af de udpegede praktiserende læger Bemanding og udstyr Vaccinationsstederne indrettes med borde, stole og beholdere til risikoaffald. Sundhed- og Omsorgsafdelingen udpeger vaccinationspersonale og sørger for vagtplaner mm. 33

34 Ekstremt vejrlig (sne, storm, skybrud) Situation Ekstreme vejrforhold betyder, at udendørs færden er livsfarlig. Årsagen kan være voldsomt snevejr, storm eller skybrud. Borgere, som er strandet i uvejret, eller som ikke modtager den normale pleje, mad og medicin, fordi plejepersonalet har svært ved at komme frem, har brug for ekstra hjælp. Alarmering Hvis det er muligt vil DMI eller anden offentlig myndighed varsle kommunerne. Beredskabschefen vurderer om situationen kræver at krisestaben indkaldes. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben. Krisestaben alarmerer de berørte afdelinger. Opgaver Den daglige drift kan være påvirket meget forskelligt afhængig af situationen. De til formålet udarbejdede indsatsplaner og action cards aktiveres, herunder udbringning af medicin og mad, nødindkvartering af strandede og nødplan for indkaldelse af medarbejdere. Handling Ved varsling af uvejr forbereder den daglige leder organisationen på eventuelle ændringer af arbejdsgange og retningslinjer. Det kan blive nødvendigt at indkalde ekstra personale til løsning af prioriterede opgaver. Brand og Redning vil komme strandede personer til udsætning, hvorefter evakueringslokaler udpeges i samråd med krisestaben. Krisestaben etablerer og holder tæt kontakt med nabokommuners og regionens beredskab, da vejrsituationen typisk påvirker større dele af landet. Ledelse og organisation Driftsområdernes ledelse har det overordnede ansvar for indsatsen. Den daglige leder har ledelsen på det operative niveau. Der afrapporteres til krisestaben. 34

35 Bemanding og udstyr Det sædvanlige personale løser opgaverne evt. med indkaldelse af ekstra personale. Det vanlige materiel anvendes. Brand- og Redning kontaktes, hvis hjemmeplejebilerne ikke kan komme frem. Kommunikation Henvisning Brand og Redning orienterer løbende krisestaben. Krisestaben viderebringer information til lokalinstitutionernes ledelse. Der henvises til Kommunikations indsatsplan for krisekommunikation. Se også Sundhed og Omsorgs indsatsplan for Ekstremt vejrlig og instruks for Ekstremt vejrlig 35

36 Hedebølge Situation Alarmering Længere perioder med høje temperaturer øger risikoen for dehydrering. Dette gælder specielt for små børn, ældre, nogle borgere med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser og borgere med sygdomme, der påvirkes af varmen. Hvis det er muligt vil DMI varsle en hedebølge. Afdelingschefer, områdechefer og daglige ledere orienterer medarbejdere om eventuelle ændrede arbejdsgange og retningslinjer. Hvis det findes nødvendigt kan Sundhed og Omsorgschefen indkalde krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben. Opgaver Handling Kommunens medarbejdere skal forebygge hedeslag og dehydrering hos borgere, der er i kommunens varetægt, herunder i daginstitutioner, skoler, botilbud, plejecentre mm. Afdelingschefer, områdechefer og daglige ledere aktiverer relevante indsatsplaner og action cards. Ressourcebehovet vurderes og chefer indkalder evt. ekstra personale til at varetage ekstra plejebehov. Alle medarbejdere skal have skærpet opmærksomhed på indtagelse af væske (vand). Dette gælder for både personale og de borgere i alle aldre, der serviceres af vore medarbejdere. Sundhedspersonale skal desuden være opmærksomt på opbevaring af medicin, da visse præparater ikke tåler høje temperaturer. Andre vigtige opmærksomhedspunkter Henvisning På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk) findes informationsmateriale med gode råd om adfærd under en hedebølge. Se også Sundhed og Omsorgs indsatsplan for Hedebølge og instruks for Hedebølge 36

37 Drikkevandsforurening Situation En beredskabssituation ift. drikkevand kan karakteriseres som enten: En truet forsyningssituation, hvor der kræves en særlig indsats, som ikke kan klares med de ressourcer, vandforsyningen selv har til rådighed. En krisesituation, hvor vandforsyningens forbrugere eller medarbejdere er truet på liv eller helbred, eller hvor væsentlige sikkerhedsmæssige, samfundsmæssige eller økonomiske interesser er truet. Det er en skærpende omstændighed hvis der findes særligt følsomme forbrugere i forsyningsområdet. Især ældre, personer med svagt helbred og små børn er udsatte. Alarmering Anmeldelse om forurening af drikkevand vil typisk indgå til Silkeborg Vand A/S, Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune, Politiet eller Brand og Redning. I alle tilfælde vil indsatslederen i Brand og Redning blive kontaktet. Indsatsledelsen hos Brand og Redning aktiverer indsatsplan for det gældende vandforsyningsselskab. Brand og Redning kender vagtordning og har telefonliste over Silkeborg Vands rådighedsvagter. Brand og Rednings indsatsledelse alarmerer lokallederen for de berørte plejecentre/skoler/daginstitutioner. Beredskabschefen kan indkalde krisestaben, hvis det vurderes nødvendigt. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben. Opgaver Etablere og opretholde nødforsyning af rent drikkevand til kommunale institutioner, botilbud mv. Handling Indsatsledelsen i Brand og Redning aktiverer indsatsplanen for den pågældende vandforsyning. Brand og Redning etablerer et tæt samarbejde med den pågældende vandforsyning og Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune og eventuelt politiet. 37

38 Krisestaben kan indkaldes, hvis der er behov. Der henvises til den generelle indkaldelsesprocedure for krisestaben. Indsatsledelsen orienterer cheferne for Skoleafdelingen, Børn og Familie og Handicap og Psykiatri, hvis deres område er berørt. I samarbejde med drikkevandsforsyningen informeres de berørte institutioner om forbud mod at drikke vandet. Lokallederen for plejecenter/skole/daginstitution sikrer, at beboere ikke drikker forurenet vand. En alternativ vandkilde etableres ved at koge vandet og/eller købe vand på flasker. Nødforsyning af vand kan også sikres via tankvogne, udlægning af midlertidige forbindelsesledninger til tapsteder ved andre vandværker og private boringer. Embedslægerne inddrages med henblik på rådgivning. Ledelse og organisation Brand og Redning har den overordnede ledelse af beredskabet. Bemanding og udstyr Det kan blive nødvendigt at købe vand på flasker, koge vandet og anskaffe ekstra vandbeholdere. Afdelingschefer indkalder ekstra personale efter behov. Kommunikation Ved aktivering af den pågældende vandforsyningsindsatsplan kan der nedsættes en infogruppe bestående af repræsentanter fra direktionen i Silkeborg Kommune, Brand og Redning, vandforsyningen, Embedslægeinstitutionen, repræsentant for analyselaboratoriet og politiet. Infogruppen informerer berørte institutioner og borgere. Der henvises i øvrigt til Kommunikations indsatsplan for krisekommunikation. Henvisning Se også Silkeborg Kommunes beredskabsplan for vandforsyning: gi%20og%20affald/grundvand%20og%20drikkevand/bereds kabsplan%20vandforsyning%20ajourført%20april% p df 38

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Sundhedsberedskabs planen

Sundhedsberedskabs planen Sundhedsberedskabs planen Historik Godkendt af Byrådet 8/1 2013 Skal revideres og godkendes i indeværende byrådsperiode Revisionen har afventet Ny overordnet kommunal beredskabsplan Udmelding af tidsplan

Læs mere

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan 1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail

Læs mere

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt

Læs mere

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisationen... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune Odense Kommune Beredskabsplan Odense Kommune 11-10-2012 Odense Kommune Internbrug Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Information om beredskabsplanen... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens

Læs mere

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Planlægning og implementering af sundhedsberedskab Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Torvehallerne i Vejle 21. september 2011 Beredskabsplan og sundhedsberedskab Omfattende krise

Læs mere

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag 1. Sundhedsstyrelsen Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan 2014-2017. Godkendt i byrådet den XX

Sundhedsberedskabsplan 2014-2017. Godkendt i byrådet den XX Sundhedsberedskabsplan 2014-2017 Godkendt i byrådet den XX Alarmering af Sundhedsberedskabet i Rebild Kommune Beredskabschefen på tlf. 7011 5511 (Beredskabscenter Aalborgs vagttelefon - døgnbemandet) Beredskabet

Læs mere

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland v/chefkonsulent Frede Dueholm Nørgaard 16.04.2015 www.regionmidtjylland.dk Lov- og plangrundlaget Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Faxe Kommune Beredskabsplan

Faxe Kommune Beredskabsplan Faxe Kommune Beredskabsplan Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Information om Bredeskabsplan... 2 1.1 Formål.... 2 1.2 Planens opbygning... 2 1.3 Planen i relation til eksterne planer... 3 2. Beredskabsniveauer

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

BILAG 9 MASSEVACCINATION

BILAG 9 MASSEVACCINATION BILAG 9 December 2015 Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig

Læs mere

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg 2014-2017 Silkeborg Brand og Redning Indhold Indledning... 2 1. Alarmering... 2 2. Aktivering af krisestab... 2 3. Krisestabens sammensætning...

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan http://beredskab.htk.dk November 2010 1 Beredskab Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune 1. Forord:...2 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...2 2.1. Det kommunale ansvar:...3 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...4 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Viborg Kommunes Beredskabshandleplan Dato for gennemgang: 23. september 2014 Planens dato: 21. maj 2014 BRS sagsnr. 2014/033669 Anledning til planens

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB Beredskab Værd at vide om beredskab Indledning Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til

Læs mere

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem

Læs mere

Plan for Fortsat Drift - Silkeborg Kommune

Plan for Fortsat Drift - Silkeborg Kommune Plan for Fortsat Drift - Silkeborg Kommune 2014-2017 Silkeborg Brand og Redning Indhold Forord... 2 1. Information om beredskabsplanen... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Beredskabsplanens opbygning... 2 1.3 Beredskabsplanen

Læs mere

BilagKB_131217_pkt.17.01. Sundhedsberedskabsplan Hvidovre Kommune

BilagKB_131217_pkt.17.01. Sundhedsberedskabsplan Hvidovre Kommune Sundhedsberedskabsplan Hvidovre Kommune Forslag, 18. november 2013 Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 3 1.0 Indledning... 4 1.1 Overordnede opgaver... 4 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland Vedtaget af Regionsrådet d. 12. november 2013 Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 99324445 November

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. Herning Kommune 2015

Sundhedsberedskabsplan. Herning Kommune 2015 Herning Kommune 2015 Indholdsfortegnelse: Indhold Forord... 3 Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 Indledning... 4 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 4 Planens præmisser... 4 Gyldighedsområde...

Læs mere

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN December 2015 Indhold SIDE DEL 1: KRISESTYRINGSORGANISATIONEN 6 1.1 Indledning 7 1.1.1 Formål 7 1.1.2 Planens præmisser 8 1.1.3 Gyldighedsområde 8 1.1.4 Ajourføring

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Godkendt af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 7. marts 2013 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Overordnede opgaver for sundhedsberedskabet...5 3.0 Organisering

Læs mere

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER December 2015 Indhold SIDE 1. FORORD 3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen 3 1.2 Beredskabspligt 3 1.3 Beredskabsplanens overordnede

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Godkendt af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den xx. marts 2013 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Overordnede opgaver for sundhedsberedskabet...5 3.0 Organisering

Læs mere

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Nanna Grave Poulsen

Læs mere

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 - evalueringsproces, konklusioner og implementering af læringspunkter Øvelsesseminar den 11. maj 2011 Sigrid Paulsen,

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Generel Beredskabsplan 2016 Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner. Dato for gennemgang: 7. april 2016 Planens dato: 2016 BRS sagsnr. 2016/039668 Anledning

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

PLAN FOR REGION SJÆLLANDS KRISESTYRINGS- ORGANISATION

PLAN FOR REGION SJÆLLANDS KRISESTYRINGS- ORGANISATION BILAG 2 PLAN FOR REGION SJÆLLANDS KRISESTYRINGS- ORGANISATION December 2015 Indhold 1 Indledning 3 SIDE 2 Opgaver 3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab 3 4 Aktivering og drift af den

Læs mere

Karantæneplan for Region Nordjylland

Karantæneplan for Region Nordjylland Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels

Læs mere

Direktionssekretariatet. Beredskabsplan Generel del. Norddjurs Kommune 2013

Direktionssekretariatet. Beredskabsplan Generel del. Norddjurs Kommune 2013 Direktionssekretariatet Beredskabsplan Generel del Norddjurs Kommune 2013 Sidst opdateret den: 17-12-2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Forord og formål... 1 1.2 Planens opbygning... 1 1.3

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION BILAG 1 PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION December 2015 Indhold SIDE 1. FORMÅL MED PLANEN 6 1.1 Sundhedsberedskab 6 1.1.1 Aktivering af sundhedsberedskabet 7 1.2 Akut Medicinsk Koordination 7 1.2.1

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen Sundhedsberedskab Hjemmeplejen 2013-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kontakt... 3 Ekstraordinære udskrivninger... 4 Personale... 5 Utensilier

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune 1. Forord:...3 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...3 2.1. Det kommunale ansvar:...4 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...5 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT Version 11.01.2017 POLITIK FOR FORTSAT DRIFT for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Baggrund for politikken Når alvorlige hændelser som hackerangreb, større forsyningssvigt, forulykket skolebus,

Læs mere

Sundheds- beredskabsplan

Sundheds- beredskabsplan Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland August 2013, Høringsversion Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 99324445 Høringsversion, august

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Region Nordjylland Præhospital og beredskabsenheden Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø E-mail: sundhedsberedskabsplan@rn.dk s rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Med brev af

Læs mere

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Høringsversion Juli 2015 Indhold DEL 1: Krisestyringsorganisationen... 5 1.1 Indledning... 6 1.1.1 Formål... 6 1.1.2 Planens præmisser... 7 1.1.3 Gyldighedsområde...

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan 2013, Varde Kommune 899983/12

Sundhedsberedskabsplan 2013, Varde Kommune 899983/12 1 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganiseringen...3 1.0 Indledning...3 1.1 Overordnede opgaver...4 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...5 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab...6

Læs mere

````````` ````````` Beredskabsplan for Frederikshavn Kommune. Vi skaber tryghed også gennem rådgivning

````````` ````````` Beredskabsplan for Frederikshavn Kommune. Vi skaber tryghed også gennem rådgivning ````````` Vi skaber tryghed også gennem rådgivning ````````` Beredskabsplan for Frederikshavn Kommune Generel del - januar 2014 Forord Velkommen til Beredskabsplan for Frederikshavn kommune Frederikshavn

Læs mere

Generel Beredskabsplan. Samlet plan for kommunens indsats ved kriser og ulykker

Generel Beredskabsplan. Samlet plan for kommunens indsats ved kriser og ulykker Generel Beredskabsplan Samlet plan for kommunens indsats ved kriser og ulykker Beredskabsplanen er udarbejdet af Frederikssund Kommunes administration i efteråret 2014 og godkendt i Byrådet i vinteren

Læs mere

SUNDHEDSBEREDSKABS- PLAN GULDBORGSUND KOMMUNE 2014-2018

SUNDHEDSBEREDSKABS- PLAN GULDBORGSUND KOMMUNE 2014-2018 SUNDHEDSBEREDSKABS- PLAN GULDBORGSUND KOMMUNE 2014-2018 DELPLAN TIL GULDBORGSUND KOMMUNES GENERELLE BEREDSKABSPLAN: PLAN FOR FORTSAT DRIFT UDARBEJDET AF SUNDHED OG OMSORG I KOORDINATION MED LOLLAND FALSTER

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store

Læs mere

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: Dato:14 februar 2014 Udarbejdet af: Maiken Klitgaard Høst E-mail: maiken.klitgaard.host@rsyd.dk Telefon: 21 58 99 64 Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT BILAG 6 December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lægemidler 3 1.2 Øget produktion af lægemidler 3 1.3 Medicinsk udstyr 3 1.4 Antidoter 4 1.5 Utensilier

Læs mere

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken

Læs mere

BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Forord...3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen...3 1.2 Beredskabspligt...3 1.3 Beredskabsplanens

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. maj 2013

Sundhedsberedskabsplan. maj 2013 Sundhedsberedskabsplan 1. maj 2013 Indhold Side Forord Opdateringer Formål med sundhedsberedskabet Krisestaben Alarmering og aktivering af sundhedsberedskabsplanen Informationshåndtering Kommunens overordnede

Læs mere

Beredskabsplan for Assens Kommune

Beredskabsplan for Assens Kommune Beredskabsplan for Assens Kommune Indhold Forord...3 Information om beredskabsplanen...3 Formål...3 Beredskabsplanens opbygning...3 Beredskabsplanen i relation til eksterne instanser...4 Beredskabsniveauer

Læs mere

Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis

Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis Beredskabsplanlægning som grundlag for effektiv indsats ved oversvømmelser Helhedsorienteret beredskabsplanlægning som grundlag for indsatsen dvs.

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.

Læs mere

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle..

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle.. Samfundets beredskab - Og virksomhedernes egen rolle.. Dagsorden Samfundets beredskab principper og opbygning Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab Poli@et Beredskabsreformen,

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 16.10.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Fraværende: Afbud: Michael Gammelgaard Indholdsfortegnelse: 82. Sundhedsberedskabsplan... 3 83.

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Godkendt i byrådet den XX

Sundhedsberedskabsplan Godkendt i byrådet den XX Sundhedsberedskabsplan 2014-2017 Godkendt i byrådet den XX Alarmering af Sundhedsberedskabet i Rebild Kommune Beredskabschefen på tlf. 7011 5511 (Beredskabscenter Aalborgs vagttelefon - døgnbemandet) Beredskabet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Region Sjælland, Att. Kvalitetsdirektør Peder Ring s rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Region Sjælland har den 28. september fremsendt

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 3 NOTAT Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Det er en ambition at sikre befolkningen og virksomhederne tryghed i såvel hverdagen

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan

Sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskabsplan 28. november 2013 1 Aktivering af sundhedsberedskabet Syddjurs Kommune Beredskabschefen på tlf. 8959 4000 (døgnbemandet) Beredskabschefen aktiverer egen stab ved Brand og Redning

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland December 2013 Region Midtjylland Sundhed 1. Indledning... 5 1.1 Planens opbygning...5 1.2 Lov- og plangrundlaget...6 1.3

Læs mere

Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. xx/xx xxxx - Ajourført af Center for Kultur og Idræt d. 5/ Sundhedsberedskabsplan Glostrup Kommune 2014

Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. xx/xx xxxx - Ajourført af Center for Kultur og Idræt d. 5/ Sundhedsberedskabsplan Glostrup Kommune 2014 Sundhedsberedskabsplan Glostrup Kommune 2014 1 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisering... 4 1.0 Indledning... 4 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 4 Planens præmisser... 4 Gyldighedsområde...

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune 31. oktober 2013 Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune Godkendt af Sønderborg Byråd den 18. december 2013 1/34 INDHOLD Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 3 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 OVERORDNEDE

Læs mere

juni 2016 Sundhedsberedskabsplan Thisted Kommune

juni 2016 Sundhedsberedskabsplan Thisted Kommune juni 2016 Sundhedsberedskabsplan Thisted Kommune 2017-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Sundhedsberedskabsplanens formål... 4 1.2 Sundhedsberedskabsplanens lovgrundlag... 4 1.3 Planens præmisser...

Læs mere

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN Bright Star Fireworks A/S Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB)

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk

Læs mere