Socialpædagogisk metode og magtanvendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialpædagogisk metode og magtanvendelse"

Transkript

1 Socialpædagogisk metode og magtanvendelse Instruks for håndtering og indberetning på voksen- og ældreområdet. Socialcenter og Sundheds- og omsorgscenter, Ringsted Kommune mab feb. 2014

2 Indhold Indledning... 3 Lovgivning... 3 Personkreds... 4 Lov om Social Service 124 angiver den personkreds, som er omfattet af reglerne om magtanvendelse. Det drejer sig om;...4 Borgere, som har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, f. eks. demente borgere eller borgere, som er psykisk udviklingshæmmede...4 Lov om Social Service... 5 Værgemål, nødværge og nødret...6 Værgemål... 6 Nødværge og nødret... 6 Grundlæggende om socialpædagogisk metode...6 Samtykke... 7 Socialpædagogiske tiltag...8 Kendskabet til borgeren...8 Vrede og aggressioner...9 Døgnrytme... 9 Personlig hygiejne...10 Inkontinens Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule...10 Dørsøgende Bevægelseshæmmede...11 Socialpædagogisk handleplan...11 Når magtanvendelse overvejes...12 Når magtanvendelse finder sted...12 Registrering og indberetning...13 Magtanvendelse og konkrete former for socialpædagogisk metode...13 Alarm- og pejlesystemer Kriterier for anvendelse af alarm- og pejlesystemer...14 Væsentlige forhold vedr. alarm- og pejlesystemer...14 Særlige døråbnere 125, stk Kriterier for anvendelse af særlige døråbnere

3 Fastholdelse eller føre person til andet rum 126 og 126a...16 Kriterier for anvendelse af fastholdelse/føre en person til et andet rum...16 Væsentlige forhold vedr. fastholdelse/føre en person til et andet rum...17 Fastholde i hygiejnesituationer 126a...17 Kriterier for anvendelse af fastholdelse i hygiejnesituationer...18 Væsentlige forhold vedr. fastholdelse i hygiejnesituationer...19 Tilbageholdelse i bolig/føre tilbage til bolig Kriterier for anvendelse af tilbageholdelse i boligen/føre tilbage til bolig...19 Væsentlige forhold vedr. tilbageholdelse i boligen/føre tilbage til bolig...20 Beskyttelsesmidler Kriterier for anvendelse af beskyttelsesmidler...20 Væsentlige forhold vedr. anvendelse af beskyttelsesmidler...20 Ansøgning om optagelse i særligt botilbud Kriterier for optagelse i særligt botilbud...21 Væsentlige forhold vedr. optagelse i særligt botilbud...21 Involverede parter i ansøgning eller indberetning om magtanvendelse...21 Borger Personale Teamleder/afdelingsleder...22 Myndighedsenheden...22 Klagevejledning Ankestyrelsen Værge Advokat Sagsgangsbeskrivelser...24 Sagsgang vedr. ansøgning om fremtidig magtanvendelse...25 Sagsgang vedr. 126 fastholde/føre til et andet rum...27 Sagsgang vedr. 126a fastholdelse i hygiejnesituationer...28 Sagsgang vedr. 127 tilbageholdelse/føre tilbage til boligen...29 Sagsgang vedr. nødværge/nødret...30 Sagsgang når politiet involveres...30 Sagsgang vedr. 129 ansøgning om optagelse i særlige botilbud...31 Sagsgang vedr. Værgemålslovens 5-7 anmodning om etablering/ændring af værgemål

4 Bilag de forskellige skemaer

5 Indledning Alle mennesker har ret til lige muligheder for omsorg, respekt for privatliv og værdighed samt retten til at bestemme over eget liv. Det gør sig også gældende for mennesker med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne og demente borgere. Men i nogle tilfælde kan disse borgere ikke tage vare på egne interesser og er på grund af deres nedsatte psykiske funktionsevne ikke i stand til at handle rationelt. I de tilfælde kan personalet, hvis grundlaget er til stede, gennemføre den nødvendige omsorg og pleje imod den pågældende borgers vilje. Denne håndbog i socialpædagogisk metode og magtanvendelse er udarbejdet til brug på områder, hvor der udføres pleje i henhold til Lov om Social Service som grundlag for, at borgeren bliver sikret den nødvendige omsorg og pleje dels ved at tilbyde hjælpen på andre måder og dels (hvis dette ikke lykkes) gennem brug af magtanvendelse. Det offentlige har nemlig pligt til at yde omsorg og pligt til at undgå omsorgssvigt samtidig med, at de har pligt til at respektere den enkelte borgers selvbestemmelsesret og privatliv. Men, hvad er vigtigst? Borgerens ret til privatliv og selvbestemmelse eller omsorgspligten. Denne instruks for socialpædagogisk metode og magtanvendelse har til formål, at give redskaber til at håndtere disse situationer. Lovgivning Herunder beskrives de helt fundamentale rettigheder som alle borgere har. Disse rettigheder danner grundlag for enhver overvejelse om eventuelt anvendelse af magt overfor en borger. Der tages udgangspunkt i, at borgerens personlige frihed er ukrænkelig og at der er visse betingelser, som skal være opfyldt for, at man kan overveje at begrænse denne i forbindelse med en magtanvendelse. Ifølge Grundlovens 71 er den personlige frihed ukrænkelig, og ingen kan underkastes nogen form for frihedsberøvelse, med mindre der er givet mulighed herfor i en lov. Enhver har således selvbestemmelse over sit eget liv og kan som udgangspunkt leve sit liv og foretage handlinger, som den pågældende selv ønsker det, selv om handlingen for andre synes uhensigtsmæssig. Personalet har imidlertid en forpligtelse (omsorgspligt) til at sikre den fornødne omsorg, sikkerhed, pleje og lignende for den enkelte borger, jf. 81 og 82 i Lov om Social Service. Dette betyder i konkrete situationer en række overvejelser for personalet: hvor langt rækker borgerens selvbestemmelse, og hvornår skal plejepersonalet gribe ind over for uhensigtsmæssig adfærd? Det er umuligt at svare entydigt på.? Hensigtsmæssig adfærd Uhensigtsmæssig adfærd 5

6 Det er altid en konkret, individuel vurdering, der afgør, hvornår selvbestemmelsen kan siges at komme til udtryk på en uhensigtsmæssig måde. En sådan situation skal personalet altid søge at håndtere med brug af socialpædagogiske tiltag og efterfølgende, såfremt dette ikke lykkes vurdere, om det vil være nødvendigt at gennemføre hjælpen mod den pågældendes vilje. Altså med magtanvendelse. I Lov om Social Service 124 står, at formålet med bestemmelserne om magtanvendelse er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten må aldrig erstatte omsorg og pleje eller en socialpædagogisk indsats. Personkreds Lov om Social Service 124 angiver den personkreds, som er omfattet af reglerne om magtanvendelse. Det drejer sig om; Borgere, som har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, f. eks. demente borgere eller borgere, som er psykisk udviklingshæmmede Borgere, som i forvejen modtager hjælp i henhold til i Lov om Social Service (personlig pleje og praktisk hjælp aflastning til pårørende som passer en borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne genoptræning vedligeholdelsestræning) Borgere, som modtager behandling i henhold til i Lov om Social Service (behandling af stofmisbrugere bevare eller forbedre borgers fysiske, psykiske eller sociale funktioner og dette ikke er muligt i andet forløb beskyttet beskæftigelse til borgere under pensionsalderen med behov herfor aktivitets- og samværstilbud til borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlig sociale problemstillinger) Borgere, som ikke samtykker til den hjælp som plejepersonalet søger gennemført Borgere, som trods socialpædagogiske tiltag fortsat ikke kan motiveres til at modtage den vurderede fornødne hjælp Det er en forudsætning for at anvende magt, at der foreligger den påkrævede faglige dokumentation for borgerens varige og nedsatte psykiske funktionsevne. Grundlaget for overhovedet at overveje magtanvendelse er således, at den pågældende borgers betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevne kommer til udtryk via uhensigtsmæssig adfærd. Borgeren samtykker ikke i forhold til at ændre den uhensigtsmæssige adfærd, og personalets forsøg på at tilbyde hjælpen på anden måde (socialpædagogiske tiltag) er ikke lykkedes. Først da må magtanvendelse overvejes. At en borger er dement eller har nedsat psykisk funktionsevne kan ikke i sig selv lovliggøre magtanvendelse. Det er ikke diagnosen, men adfærden, som danner grundlag for overvejelserne i retning af magtanvendelse. Borgere, som ikke har nedsat psykisk funktionsniveau, men som alene lider af en forbigående forvirringstilstand, er ikke omfattet af personkredsen. 6

7 Det er også uden betydning, om borgeren bor i eget hjem eller på et plejecenter eller botilbud. Lov om Social Service Lov om Social Service giver mulighed for at anvende magt i forholde til følgende: 125. Anvendelse af alarm og pejlesystemer, kan tillades i en afgrænset periode når der er risiko for, at borgeren vil forlade bolig eller dagtilbud og derved udsætte sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade og forholdende i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet at afværge denne risiko. Der kan ligeledes træffes afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre når der er nærliggende risiko for, at én eller flere personer fra botilbud/plejehjem ved at forlade stedet vil udsætte sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør det nødvendigt for at afværge denne risiko. Hvis der opsættes særlige døråbnere skal der ligeledes opsættes døralarmer således, at borgerens frie færden sikres ved, at de som ikke selv kan finde ud af den særlige døråbner får hjælp hertil Fastholde eller føre borger til et andet rum ved anvendelse af fysisk magt kan tillades når, der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. 126a. Fastholdelse af en borger i personlig hygiejnesituationer, hvis dette anses for absolut påkrævet for at varetage omsorgspligten jf. 82, stk. 1. I de tilfælde skal det søges sikret fremadrettet at undgå magtanvendelse i personlig hygiejnesituationer. Dette skal fremgå af handleplanen jf Tilbageholde borger i boligen. Dette kan i en begrænset periode tillades, hvis der under samme betingelser som i 125 er grundlag herfor. Jf. 127, stk. 2 skal det løbende vurderes, hvorvidt en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes Beskyttelsesmidler. Der kan træffes afgørelse om at anvende beskyttelsesmidler i form af fastspænding med stofseler til kørestol, seng, toilet eller lignende for at hindre fald. Dette når der er nærliggende risiko for, at borger ved at falde udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Der skal træffes afgørelse om i hvilken tidsperiode anvendelsen af beskyttelsesmidler tillades og det skal løbende vurderes, hvorvidt mindre indgribende foranstaltninger kan anvendes Optagelse i særlige botilbud uden samtykke. Andre former for magtanvendelse er ikke lovlige herunder fiksering, frihedsberøvelse og brug af hjælpemidler til magtanvendelsen. Det skal bemærkes, at nogle af paragrafferne kun kan finde anvendelse efter forudgående tilladelse. I forhold til 125 og 128 skal plejepersonalet søge Myndighedsenheden om tilladelse til at foretage det pågældende indgreb. I forhold til 129 skal der ansøges om optagelse i særligt botilbud hos Myndighedsenheden. 126, 126a og 127 kan anvendes akut af personalet, hvis de i situationen har anvendt socialpædagogiske tiltag uden effekt og herefter vurderer, at magtanvendelse 7

8 er nødvendig. Der kan også søges om fremtidig brug af magt i forhold til denne paragraf. Se de enkelte sagsgangsbeskrivelser. Værgemål, nødværge og nødret Udover reglerne om socialpædagogisk metode og magtanvendelse er der nogle tilknyttede emner, der bør nævnes. Værgemål Værgemålet har at gøre med borgerens fundamentale rettigheder, nemlig retten til at forvalte sit liv efter eget ønske. I situationer, hvor borgeren ikke kan forvalte sin selvbestemmelsesret hensigtsmæssigt, kan en værge efter Værgemålslovens 5-7 overtage den pågældendes rettigheder. Der skal ansøges om værgemål, der først træder i kraft efter godkendelse. Der findes både personligt og økonomisk værgemål. I denne sammenhæng er det personlige værgemål relevant: her kan værgen træffe beslutninger på vegne af den, der er under værgemål, og skal desuden informeres om alle forhold omkring den pågældende. Det betyder, at værgen i de tilfælde får tilsendt kopi af afgørelsen, som sendes til borgeren i tilfælde af indberetning om magtanvendelse. Nødværge og nødret Nødværge og nødret ligner umiddelbart indgreb i stil med magtanvendelse, men er det ikke. De hører ikke under Lov om Social Service, men under Straffelovens 13 og 14, da reglerne har betydning for borgere generelt. Reglerne kan finde anvendelse i særlige tilfælde: Nødværge kan ske for at modstå eller afværge et angreb, som enten er påbegyndt eller skal til at ske. Nødværge kan dog ikke ske over for et angreb, der er afsluttet, og nødværge begrænser sig kun til at uskadeliggøre angriberen ikke til at påbegynde et angreb. Nødret kan ske for at afværge en truende skade på mennesker eller værdier. Det kan eksempelvis være ved at bryde ind i en bygning, hvor der er udbrudt brand. Handlingen er ulovlig, men man straffes ikke, fordi man gør det for at afværge større skade. Kunne man inden for lovens rammer have opnået samme resultat, kan man dog godt blive straffet. Grundlæggende om socialpædagogisk metode Som tidligere nævnt er borgerens selvbestemmelsesret ukrænkelig og borgeren kan dermed forvalte sit eget liv. Hvis personalet vurderer, at borgeren forvalter sin selvbestemmelsesret uhensigtsmæssigt, skal de på baggrund af omsorgspligten, jf. 82 i Lov om Social Service, sikre den fornødne omsorg, pleje og lignende. Magtanvendelse skal dog altid være undtagelsen og må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogiske tiltag. 124, stk. 2, i Lov om Social Service angiver, at 8

9 personalet skal søge den pågældendes frivillige medvirken til den nødvendige foranstaltning. Personalet skal med andre ord prøve alt, hvad de kan, for at gennemføre hjælpen på andre måder for derved at undgå brug af magt. Dette kaldes socialpædagogiske tiltag. Der er i Sundheds- og omsorgscenter flere forskellige fagpersoner med særlige kompetencer indenfor den socialpædagogiske metode, som man kan hente hjælp hos til konkrete borgersager. Demenskonsulenten, vejledere i voldsforebyggelse og teamlederen i demenshusene på Solbakken kan bistå i arbejdet med socialpædagogiske tiltag og udarbejdelse af socialpædagogisk handleplan. Samtykke At opnå den pågældende borgers frivillige medvirken sker ved at få borgerens samtykke. Med samtykke menes, at borgeren forstår og/eller anerkender den handling, som personalet vurderer, er hensigtsmæssig for borgeren, og som personalet ønsker at foretage. Borgeren skal tydeligt tilkendegive sit samtykke. Dette betegnes som informeret samtykke, som kan foregå på to måder: Udtrykkeligt samtykke: borgeren giver skriftligt eller mundtligt klart udtryk for, at den pågældende er indforstået med handlingen. Stiltiende samtykke: borgerens signaler og opførsel må tolkes sådan, at der foreligger et samtykke. Dette kræver et godt kendskab til den pågældende borger. Hvis borgeren giver udtrykkeligt eller stiltiende samtykke, er der ikke tale om magtanvendelse, netop fordi borgeren har forstået og anerkender handlingen. Disse situationer skal derfor heller ikke indberettes. Personalet skal dog dokumentere og beskrive borgerens signaler for at synliggøre de overvejelser, der ligger til grund for vurderingen af, at der er tale om samtykke. Der kan dog være situationer, hvor der hverken kan opnås udtrykkeligt eller stiltiende samtykke fra borgeren på grund af dennes betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevne. Her er det vigtigt at understrege, at samtykke som udgangspunkt ikke kan gives passivt. I situationer, hvor borgeren ikke kan give udtrykkeligt eller stiltiende samtykke, må personalet ikke blot antage, at borgeren ville have givet sit samtykke, hvis vedkommende var i stand til det. Dette er ikke et gyldigt samtykke! Eneste undtagelse til dette er situationer, hvor personalet vurderer, at borgeren vil være i overhængende risiko for at lide væsentlig personskade, hvis personalet ikke griber ind. For eksempel i situationer, hvor borgeren pludselig springer ud foran en bil. Dette kaldes et øjeblikkeligt handlingsbehov, og her skal personalet umiddelbart igangsætte en handling uden borgerens samtykke. Hvis borgeren umiddelbart ikke kan give informeret samtykke, kan nærmeste pårørende (f.eks. ægtefælle, voksne børn eller værge) give samtykke til sundhedsmæssig behandling, for eksempel for en livstruende sygdom. Dette kaldes stedfortrædende samtykke. 9

10 Hvis borgeren varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan der beskikkes en værge til borgeren (se afsnit om værgemål). Der skal være opmærksomhed omkring, hvorvidt det stedfortrædende samtykke eller værgemålshaverens handlinger er i overensstemmelse med borgerens tarv. Det skal i denne sammenhæng understreges, at hverken pårørende eller værge kan give tilladelse til eller nægte brug af magtanvendelse. Desuden skal det understreges, at tvangsbehandling ikke kan finde sted. Hvis borgeren eksempelvis modsætter sig at tage medicin eller nægter at modtage tandbehandling, kan dette ikke gennemføres mod borgerens vilje. Man må heller ikke skjule medicin i maden for på den måde at få medicinen i borgeren. Disse forhold gælder også, selv om nærmeste pårørende har givet stedfortrædende samtykke. Socialpædagogiske tiltag Kan personalet ikke umiddelbart opnå udtrykkeligt eller stiltiende samtykke og samtidig vurderer, at handlingen nødvendigvis må igangsættes, skal personalet som udgangspunkt søge alternative måder at gennemføre handlingen på (socialpædagogiske tiltag). Personalet skal således tænke alternativt og med et konkret kendskab til den pågældende borger opstille måder, hvorpå hjælpen kan gives uden brug af magt. Dette bør så vidt muligt ske allerede ved de første tegn på, at borgeren ikke ønsker hjælpen. Dermed er personalet forberedt på situationen og kan tilbyde socialpædagogiske tiltag allerede inden, der opstår egentlig modstand. Nedenfor nævnes en række eksempler på de overvejelser, som personalet bør gøre sig for at finde socialpædagogiske tiltag for at undgå brug af magt. Desuden henvises til Socialpædagogik og demens det vanskelige omsorgsarbejde af Mette Borresen, Helle Krogh Hansen og Lis-Emma Trangbæk, der indeholder et større afsnit om socialpædagogik. Servicestyrelsen har udgivet en pjece dels til fagpersoner Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Til fagpersoner og dels til borgere og pårørende, Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Til borgere og pårørende. Begge kan downloades på www. Servicestyrelsen.dk Kendskabet til borgeren Personalet skal som udgangspunkt kende borgerens daglige rutiner, ønsker, behov osv. Derved får personalet bedre kendskab til borgeren og lettere ved at afhjælpe de problemstillinger, der opstår omkring vedkommende. Det gælder ikke kun i dagligdagen, men også de situationer, hvor borgeren nægter at modtage hjælpen. Hvis personalet ved, at borgeren i en given situation kan blive vred, kan de reagere, før situationerne overhovedet opstår. Der er typisk særlige forhold omkring den pågældende borger, der gør, at lige præcis han eller hun reagerer på en bestemt måde. Det kan for eksempel være, at borgeren ofte bliver vred i forbindelse med personlig hygiejne. 10

11 Personalet bør dog ikke bruge denne viden om, at borgeren bliver vred i forbindelse med personlig hygiejne, som forberedelse til at kunne bruge magtanvendelse; eksempelvis ved at tre personer går ind til borgeren, fordi man formoder, at fastholdelse er nødvendig for at sikre hjælpen. Det kunne jo tænkes, at borgeren netop reagerer på, at der står tre personer i boligen. I denne situation kan det være personalet, der gør borgeren utryg og dermed nødvendiggør magtanvendelsen, og det er ikke hensigtsmæssigt. Personalet skal derimod anerkende, at borgeren bliver vred, som grundlag for at analysere situationen. Dermed kan personalet nå frem til og afprøve forskellige socialpædagogiske tiltag, der kan anvendes i situationen. Vrede og aggressioner Borgerens manglende evne til at give verbalt udtryk for, at vedkommende ikke ønsker hjælpen, betyder ofte, at borgeren i stedet bliver vred, slår, spytter og lignende. Et forsøg på at dæmpe vreden og aggressionerne kan ofte medføre, at borgeren falder til ro, så hjælpen kan gives uden brug af magt. Her kan personalet eksempelvis forsøge følgende: Afledning i form af tilbud om en kop kaffe, en snak om borgerens interesser / gamle dage, spille borgerens yndlingsmusik osv. Forlade borgeren og tilbyde hjælpen på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt. Lade en anden personale tilbyde hjælpen. Døgnrytme Langt de fleste mennesker lever deres liv med en nogenlunde fast døgnrytme, og det gælder også en dement eller udviklingshæmmet borger. Med kendskabet til borgeren kan man sikre, at borgerens behov bliver dækket på en måde og på et tidspunkt, der passer med borgerens døgnrytme. Det kan være spisetidspunkter, toiletbesøg, ønsker om gåture, kontakt med andre mennesker og meget andet. Det er vigtigt at respektere borgerens døgnrytme mest muligt, da ændringer kan medføre forvirring, vrede, aggressioner osv. Her kan personalet eksempelvis forsøge følgende: Afdække borgerens døgnrytme. Afklare om personalet skal tilbyde hjælpen i forhold til borgerens døgnrytme og justere efter behov ved at tilbyde hjælpen på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt. Lægge en gåtur eller toiletbesøg på tidspunkter, hvor borgeren magter dette, for at undgå senere situationer, hvor borgeren ønsker at komme ud eller har fået behov for bleskifte. 11

12 Personlig hygiejne Der er i reglerne om magtanvendelse givet mulighed for at hjælpe borgeren mod sin vilje i forhold til: tandbørstning barbering hårvask, badning og tøjskift klipning af hår og negle skiftning af bleer og bind pleje af hud (herunder også gummer) fjernelse af madrester i kindpose og mundhule Nogle demente kan selv klare opgaven, men kan ikke selv igangsætte den. Derfor kan personalet forsøge at guide borgeren ved at vise dem tandbørsten eller skraberen / barbermaskinen samt støtte borgeren i brugen. Inkontinens Nogle demente bliver inkontinente og mister dermed evnen til at holde på urin og afføring. Samtidig kan de have svært ved eller kan slet ikke forstå nødvendigheden af at blive vasket og holdt ren. Den demente kan derfor føle det som et angreb, at personalet forsøger at hjælpe med personlig hygiejne. Forebyggelse ved at hjælpe borgeren på toilettet inden vedkommende besørger i sin ble vil være hensigtsmæssigt for såvel borgeren som personalet. Kan borgeren selv klare toiletbesøget, men er ude af stand til at finde toilettet, kan der eksempelvis sættes et billede af et toilet på toiletdøren. Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule Nogle demente får i forbindelse med spisesituationer ikke sunket maden. Personalet bør overveje, hvorfor borgeren ikke synker maden. Det kan være egentligt synkebesvær, hvor det kan overvejes at servere maden i en anden form, f.eks. hakket eller blendet. Borgeren kan også have problemer med tænderne, hvor det kan overvejes, at borgeren tilses af en tandlæge. Bestemmelsen skal dog også finde anvendelse, hvis borgeren har puttet genstande i munden, og der er risiko for kvælning eller sundhedsfare. Det kan eksempelvis være sten, stearin, papir, jord eller blade. I sådanne situationer er personalet forpligtet til at handle. Personalet skal naturligvis sikre, at borgeren kostmæssige behov er dækket. Trangen til at putte genstande i munden kan måske ophøre, hvis borgeren tilbydes frugt eller andet. Desuden bør personalet, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, forsøge at begrænse borgerens adgang til de genstande, som vedkommende putter i munden. Der skal dog være opmærksomhed omkring, at borgerens udfoldelse ikke begrænses unødigt. 12

13 Dørsøgende Nogle borgere søger mod afdelingens udgangsdør for at komme udenfor. For nogle borgere er det ikke hensigten at ville udenfor, men de forvilder sig simpelthen ud af døren. Borgeren må ikke frihedsberøves med en låst dør, men udgangsdøren kan eventuelt sløres med et særligt farvevalg eller lignende. Insisterer borgeren på at komme udenfor, skal personalet som udgangspunkt sikre dette. Er der tvivl om, hvorvidt borgeren kan klare sig udenfor, må personalet enten søge at aflede borgeren eller gå med udenfor. Som minimum skal personalet sikre, at borgeren kan klare sig på egen hånd, eventuelt ved at guide borgeren mod sikre områder. Vurderer personalet, at borgeren ikke bør forlade afdelingen, kan de forsøge at aflede borgeren med en kop kaffe, en aktivitet eller lignende. Der skal dog være opmærksomhed omkring, at borgerens udfoldelse ikke begrænses unødigt. Bevægelseshæmmede Nogle borgere har mistet dele af den fysiske funktionsevne og har eksempelvis vanskeligt ved at holde balancen, men har ikke forstået dette. Det kan medføre, at borgeren i et forsøg på at komme ud af sengen falder ud og slår sig på gulvet. Her kan personalet eksempelvis forsøge følgende: Placere madrasser på gulvet, så et eventuelt fald fra sengen afbødes. Køre sengen så langt ned som overhovedet muligt, så faldet bliver mindst muligt. Eventuelt kan anden hensigtsmæssig plejeseng rekvireres. Hvis borgeren vågner på bestemte tidspunkter, kan personalet opsøge borgeren på dette tidspunkt og dermed hjælpe borgeren op. Socialpædagogisk handleplan Som beskrevet ovenfor skal personalet tænke alternativt for at nå frem til socialpædagogiske tiltag, der anvendes over for borgeren i den konkrete situation. Nogle tiltag virker ikke, mens andre måske har bedre effekt. Al denne viden om borgeren skrives i den pågældende borgers socialpædagogiske handleplan for i fremtiden at undgå brug af magt. Som udgangspunkt bør den socialpædagogiske handleplan forholde sig til hvilke problemer, der opstår omkring borgeren. Det vil sige de situationer, hvor borgeren modsætter sig hjælpen. Desuden bør den indeholde en angivelse af tiltag, der kan anvendes i den konkrete situation, som gør, at borgeren alligevel anerkender handlingen gennem udtrykkeligt eller stiltiende samtykke. Det kan også være hensigtsmæssigt at beskrive de tiltag, der har den modsatte effekt. Det kan være hvor borgeren bliver yderligere urolig, vred eller lignende. Det kan også være hensigtsmæssigt at nedfælde de tiltag, der slet ikke virker. 13

14 Den socialpædagogiske handleplan skal løbende opdateres, så den er tidssvarende. Der kan ikke laves en udtømmende liste med forslag til socialpædagogiske tiltag. Udgangspunktet er dog, at hjælpen kan gennemføres uden brug af magt og så lidt indgribende som overhovedet muligt (mindsteindgrebs-princippet). Det er vigtigt at sikre borgerens værdighed, selvbestemmelse og livsførelse i størst mulige omfang. Når magtanvendelse overvejes Forud for en eventuel magtanvendelse skal personalet vurdere, om grundlaget for at bruge magt er til stede i den konkrete situation. Nødvendig faglig dokumentation. Der skal foreligge en faglig dokumentation for den nedsatte funktionsevne. Det vil typisk være en lægefaglig, pædagogisk og/eller psykologisk dokumentation af eksempelvis en diagnose. Hertil kommer, at der også skal foreligge dokumentation i form af en pædagogisk handleplan og en skriftlig beskrivelse af den konkrete situation. Dermed har personalet et grundlag for at analysere situationen og tilrette den pædagogiske handleplan, og Myndighedsenheden har et vidensmæssigt grundlag at træffe afgørelse på. Frivillig medvirken. Kan personalet opnå borgerens frivillige medvirken i form af et udtrykkeligt eller stiltiende samtykke til den handling, der skal gennemføres? Hvordan giver borgeren sit samtykke? Eller hvordan tilkendegiver borgeren at være imod? Socialpædagogiske tiltag. Hvilke socialpædagogiske tiltag har personalet forsøgt i den konkrete situation for at undgå brug af magt? Risiko for personskade. På hvilken måde er borgeren i den konkrete situation i risiko for at lide personskade? Der skal være opmærksomhed på, at der i nogle situationer skal være nærliggende risiko for at lide væsentlig personskade. Absolut påkrævet. Er det absolut påkrævet og nødvendigt, at hjælpen bliver gennemført mod den pågældendes vilje? Herunder hensynet til risikoen for person- eller sundhedsskade og borgerens værdighed. Når magtanvendelse finder sted Når personalet vælger, at gennemføre hjælpen mod borgerens vilje og i form af magtanvendelse, skal personalet sikre følgende: 14

15 Mindsteindgrebs-princippet. Indgrebet skal være så lidt indgribende som overhovedet muligt. Plejepersonalet må udøve magt i det omfang, det er nødvendigt, og ikke mere end det. Proportionalitets-princippet. Indgrebet skal stå i rimeligt mål med det, der søges opnået. Skånsomt og kortvarigt. Indgrebet skal afvikles med respekt for borgeren, og der må derfor ikke (jf. mindsteindgrebs- og proportionalitets-principperne) bruges vold, hjælpemidler eller lignende i forbindelse med indgrebet. Personalet skal hurtigst muligt og så skånsomst som muligt afvikle indgrebet. Registrering og indberetning Der er en del dokumentation forbundet med magtanvendelse. Først og fremmest fordi en magtanvendelse er et indgreb i borgerens selvbestemmelsesret og derfor kræver grundige overvejelser, både før, under og efter en magtanvendelse. I Ringsted Kommune er myndighedskompetencen placeret hos Myndighedsenheden. Det er hertil, personalet skal sende indberetninger om akutte magtanvendelser samt anmodninger om fremtidige magtanvendelser. Dermed efterprøves gyldigheden af det indgreb, der har fundet sted eller som personalet ønsker at anvende fremadrettet, hos en uvildig instans. Pr. 1/ vil der ligeså blive sendt orientering til Tilsyn Øst, som vil være tilsynsførende på dele af voksenområdet. Registreringen har også til formål at skabe overblik over borgerens situation. Personalet skal nedfælde alle væsentlige oplysninger om den pågældende borger, der kan medvirke til at undgå magtanvendelse, i dennes pædagogiske handleplan. Ved at analysere de enkelte situationer, hvor magtanvendelse har fundet sted, skal personalet løbende opdatere og udvide den pædagogiske handleplan, indtil situationen kan afklares uden magtanvendelse. I forbindelse med sagsgangsbeskrivelserne vil det blive beskrevet, hvad personalet skal registrere og indberette i forhold til akutte magtanvendelser og anmodninger om fremtidige magtanvendelser. Magtanvendelse og konkrete former for socialpædagogisk metode I det nedenstående gennemgås de områder, hvor magtanvendelse kan finde sted. 15

16 Alarm- og pejlesystemer 125 Et alarm- og pejlesystem kan kun tages i anvendelse efter ansøgning og godkendelse fra Myndighedsenheden ikke akut. Et alarmsystem giver et signal, når borgeren for eksempel forlader sin bolig. Det kan være en ringemåtte eller en VHF-radiosender (brik) i tøj eller sko. Et pejlesystem anvendes til at lokalisere personer, der har forladt boligen. Kriterier for anvendelse af alarm- og pejlesystemer Alarm- og pejlesystemer kan først anvendes, når der er en risiko for, at den pågældende, ved at forlade boligen, udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Dette tager udgangspunkt i, at den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne ved at forlade boligen på egen hånd, f.eks. trafikale eller geografiske forhold. Det omfatter ikke risikoen for at falde på et sneglat fortov eller forvride sin ankel på en ujævn vej. Personskade i denne sammenhæng handler om, at den pågældende er i en udsat situation i forbindelse med at blive påkørt, falde i vand, falde fra broer eller få forfrysninger. Der må ikke kun være tale om en formodning om, at ovennævnte kan ske. Det skal derimod være sandsynliggjort, at det kan forventes at ville ske, hvilket kræver et stort kendskab til borgeren og dennes livshistorie. Eksempelvis, at borgeren har tendens til at bevæge sig over en trafikeret vej eller tilsvarende. Hvis borgeren følger en kendt og sikker rute, må alarm- og pejlesystemet ikke anvendes. Ved ansøgningen om alarm- og pejlesystemet skal det således være dokumenteret, at borgeren er dørsøgende og/eller har forladt sin bolig samt, at borgeren er i risiko for at lide væsentlig personskade. Desuden skal det indgå i vurderingen, om den pågældende med alarm- og pejlesystemet, får større udfoldelsesmuligheder og livskvalitet, end hvis systemet ikke blev etableret. Borgeren skal blive tilgodeset med brugen af alarm- eller pejlesystemet, hvor borgerens behov og målet med indsatsen bliver sikret. Væsentlige forhold vedr. alarm- og pejlesystemer Alarm- og pejlesystemet omfatter ikke en dørklokke eller lignende, der gør personalet opmærksom på indkommende og udgående færdsel ved f.eks. en hoved- eller havedør. Dette kan godt anvendes, da det ligger udover reglerne om magtanvendelse. Et alarm- og pejlesystem skal derimod anvendes i forhold til en specifik borger efter en konkret, individuel vurdering (og godkendelse fra Myndighedsenheden) for at registrere den enkelte borgers udgang fra boligen eller færden uden for boligen. Systemet må derfor ikke omfatte alle borgere i en afdeling. Der må ikke anvendes egentlig aflåsning, kodelåse eller tilsvarende, der gør, at borgeren ikke kan forlade boligen / afdelingen. Såfremt en borger ønsker at forlade sin bolig eller afdelingen, skal personalet som udgangspunkt sikre dette på en for borgeren så hensigtsmæssig måde som muligt. 16

17 Desuden må systemet ikke overvåge borgeren kontinuerligt. Dette omfatter videokameraer, baby-alarmer og lignende. Endelig må alarm- og pejlesystemet ikke anvendes i borgerens bolig, men alene i skellet mellem borgerens bolig og området udenfor. Ringemåtten eller brikken må således alene benyttes til at advare personalet om, at den pågældende borger er i færd med at forlade sin bolig og kan ikke benyttes indenfor boligen, f.eks. ved at advare personalet om, at den pågældende borger er stået ud af sin seng. Brugen af alarm- og pejlesystemer forudsætter, at der er personale, der kan reagere på alarmen og handle i overensstemmelse med målet for indsatsen. Et alarm- og pejlesystem kan eventuelt kombineres med en afgørelse om tilbageholdelse i boligen efter 127. Særlige døråbnere 125, stk. 3 En særlig døråbner kan kun tages i anvendelse efter ansøgning og godkendelse fra Myndighedsenheden ikke akut. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at frihedsberøve en borger ved at aflåse boligen eller afdelingen for at hindre, at borgeren forlader boligen / afdelingen. Brugen af en særlig døråbner har derfor ikke til hensigt at indespærre borgeren, men derimod kortvarigt at forsinke borgeren i at forlade afdelingen. Dermed kan personalet blive gjort opmærksomme på, at borgeren er på vej ud. Den særlige døråbner kan ikke anvendes i borgerens bolig, men kun i afdelingen. Hvis borgeren insisterer på at komme udenfor, skal personalet som udgangspunkt hjælpe borgeren med dette og følge med, hvis der er behov for det. Dette gælder også øvrige borgere, som giver udtryk for at ville udenfor, men hvor der ikke er truffet afgørelse om brug af særlige døråbnere. En særlig døråbner kan f.eks. bestå af dobbelte dørgreb eller dobbelttryk for døråbning. Ved overvejelser om brug af en særlig døråbner skal en mindre indgribende foranstaltning som f.eks. et alarm- og pejlesystem på forhånd være forsøgt. Kriterier for anvendelse af særlige døråbnere En særlig døråbner kan alene anvendes, når der er en nærliggende risiko for, at den pågældende ved at forlade afdelingen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Dette tager udgangspunkt i, at den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne ved at forlade afdelingen på egen hånd, f.eks. trafikale eller geografiske forhold. 17

18 Det omfatter ikke risikoen for at falde på et sneglat fortov eller forvride sin ankel på en ujævn vej. Væsentlig personskade i denne sammenhæng handler om, at den pågældende er i en udsat situation i forbindelse med at blive påkørt, falde i vand, falde fra broer eller få forfrysninger. Der må ikke kun være tale om en formodning om, at ovennævnte kan ske. Det skal derimod være sandsynliggjort, at det kan forventes at ville ske, hvilket kræver et stort kendskab til borgeren og dennes livshistorie. Eksempelvis, at borgeren har tendens til at bevæge sig over en trafikeret vej eller tilsvarende. Hvis borgeren følger en kendt og sikker rute, kan en særlig døråbner ikke anvendes. Ved ansøgningen om en særlig døråbner skal det være dokumenteret, at borgeren er dørsøgende og / eller har forladt sin bolig, samt er i nærliggende risiko for at lide væsentlig personskade, og et alarmog pejlesystem (eller øvrige tiltag) skal være forsøgt anvendt. Fastholdelse eller føre person til andet rum 126 og 126a Fastholdelse/at føre en person til et andet rum kan anvendes i akutte situationer, der skal indberettes til Myndighedsenheden, men også fremadrettet efter ansøgning og godkendelse fra Myndighedsenheden. Personalet har efter denne paragraf mulighed for dels at fastholde en borger og/eller at føre borgeren til et andet rum. Fastholdelse kan finde sted inden døre eller udendørs, men det er vigtigt at understrege, at denne paragraf omhandler at fastholde eller føre en person til et andet rum inden døre. Eksempelvis hvor borgeren føres til et andet rum for at skærme vedkommende for stimuli eller tilsvarende. Er borgeren derimod udenfor afdelingens område, kan borgeren ikke føres tilbage til afdelingen mod sin vilje efter denne paragraf (se dog 127 nedenfor). Ofte vil det dreje sig om situationer, hvor en borger bliver vred og er til fare for sig selv eller andre. Personalet kan ikke mindske vreden gennem socialpædagogiske tiltag og fastholdelse eller at føre borgeren til et andet rum kan være den eneste mulighed for at afværge og/eller afslutte situationen. Kriterier for anvendelse af fastholdelse/føre en person til et andet rum Fastholdelse/at føre en person til et andet rum kan anvendes, når der er en risiko for, at den pågældende udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Det kan eksempelvis omfatte, at borgeren er nær ved eller i gang med at skade sig selv; at der i f.eks. en konfliktsituation er risiko for, at den pågældende borger skader andre eller, at borgeren har sat sig på en trafikeret vej. Væsentlig personskade omfatter i denne sammenhæng brækkede lemmer, hjernerystelse, kraniebrud, tabte eller løse tænder, snitsår, kvæstelser ved grov fysisk 18

19 vold, brug af skarpe instrumenter som knive og sakse, forgiftningstilstande, forbrændinger og bid. Fastholdelse/at føre en person til et andet rum kan også finde anvendelse, hvis borgeren er i en uværdig situation, f.eks. ved at være beskidt, hvor borgerens værdighed er i fare eller, hvor borgeren ved at være beskidt udgør en smitterisiko eller sundhedsfare. Der må ikke kun være tale om en formodning om, at ovennævnte kan ske. Det skal derimod være sandsynliggjort, at det kan forventes at ville ske, hvilket kræver et stort kendskab til borgeren og dennes livshistorie. En trussel om vold mod andre beboere eller, at borgeren skubber/tjatter til andre borgere vil eksempelvis ikke kunne medføre, at borgeren fastholdes eller føres til et andet rum. At borgeren er beskidt vil heller ikke umiddelbart medføre, at et indgreb kan finde sted. Det er derimod kun, hvis volden er nært forestående eller, hvis borgeren ved at være beskidt udgør en reel smitterisiko eller sundhedsfare, at indgrebet kan anvendes. At paragraffen giver mulighed for at fastholde og føre borgeren til et andet rum, betyder ikke, at begge dele skal anvendes i den konkrete situation. Jævnfør mindsteindgrebs-princippet skal personalet søge det mindst indgribende tiltag. Kan en konfliktsituation eksempelvis afsluttes ved fastholdelse, hvor den fastholdte falder til ro, er der ingen berettigelse til også at føre borgeren til et andet rum. Væsentlige forhold vedr. fastholdelse/føre en person til et andet rum Hvis en dement borger har forvildet sig ind i en anden beboers bolig og ikke selv kan overskue, at han / hun kan være til gene, vil det ikke være at betragte som magtanvendelse, hvis personalet med almindelig kropsstøtte fører borgeren udenfor boligen. Hvis den borgeren derimod modsætter sig at blive ført udenfor boligen, vil det være magtanvendelse og dermed omfattet af kriterierne for at overveje magtanvendelse. Rummet, som den pågældende borger eventuelt føres til, må ikke aflåses, da der dermed vil være tale om frihedsberøvelse. Derimod skal situationen kombineres med tryghedsskabende initiativer, så borgerens angst, vrede eller lignende mindskes. Fastholde i hygiejnesituationer 126a Fastholdelse i hygiejnesituationer kan anvendes i akutte situationer, der indberettes til Myndighedsenheden, men også fremadrettet efter ansøgning og godkendelse fra Myndighedsenheden. Nogle borgere kan ikke længere selv varetage den personlige hygiejne eller anerkende behovet for det, eksempelvis at få skiftet en ble eller få fjernet madrester i kindpose og mundhule. Det kan medføre risiko for infektioner og sår, eller det kan muligvis være nedværdigende at være usoigneret. 19

20 Hvis hjælpen ikke kan blive gennemført med socialpædagogiske tiltag, kan personalet anvende fastholdelse for at sikre hjælpen. Der må ikke bruges hjælpemidler til fastholdelsen. Fastholdelse i hygiejnesituationer omfatter følgende: Tandbørstning. Barbering. Hårvask, badning og tøjskift. Klipning af hår og negle. Skiftning af bleer og bind. Pleje af hud (herunder også gummer). Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule. Kriterier for anvendelse af fastholdelse i hygiejnesituationer Som udgangspunkt skal der være en nærliggende risiko for væsentlig personskade, og der skal være proportionalitet mellem fastholdelsen og det, der søges opnået. At en borger har en fyldt ble kan ikke i sig selv danne grundlag for at gennemføre et bleskifte med magt. Der må ikke kun være tale om en formodning om, at borgeren kan få infektioner eller lignende. Det skal derimod være sandsynliggjort, at det kan forventes at ville ske, hvilket kræver et stort kendskab til borgeren og dennes livshistorie. Hvis borgeren har haft gentagne urinvejsinfektioner, er det sandsynliggjort, at der er en reel risiko derfor er behovet for relativt hurtigt bleskift til stede, og personalet kan ikke lade borgeren gå i lang tid uden bleskift. Har borgeren derimod ikke tendens til urinvejsinfektioner, bør personalet søge socialpædagogiske tiltag gennem en længere periode. Det bør også overvejes, om borgeren udgør en smitterisiko, der vil være uhensigtsmæssig for både borgeren, andre borgere, personale og andre. Hvis en borger har afføring på tøj og hænder, og den pågældende tørrer dette af på steder, hvor det udgør en smitterisiko eller risiko for sundhedsfare, kan personalet gennemføre hygiejnesituationen med magt for at hindre dette. Nogle borgere udviser uhensigtsmæssig adfærd ved at putte ting i munden, f.eks. jord, sten, stearin, papir og lignende. Eller borgeren synker ikke al sin mad, men lader noget blive i munden. I disse situationer kan der være risiko for, at den pågældende bliver kvalt. Her har personalet en forpligtelse til at handle ved eksempelvis at tømme kindposen og mundhulen. Desuden er det vigtigt at overveje borgerens værdighed. En borger, der går ind i opholdsstuen til andre borgere med afføring på tøj og hænder, kan muligvis siges at være i en uværdig situation. 20

NOTAT Specialiserede tilbud

NOTAT Specialiserede tilbud ORIENTERING OM MAGTANVENDELSER NOTAT Specialiserede tilbud Orientering til Børne- og undervisningsudvalget vedrørende magtanvendelser og tilsynet hermed Afdelingen for specialiserede tilbud (SPT) varetager

Læs mere

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Procedure Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Indholdsfortegnelse: side 1. Generelle forholdsregler Serviceloven 124-129... 2 2. Alarmsystemer Serviceloven 125...

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Der findes altid en løsning problemet er at finde den (Poul Erik Larsen, 2001: Magt og afmagt en bog om det pædagogiske arbejde uden at anvende

Læs mere

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang Marts 2013 Bilag 2 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. C:\Documents and Settings\bilar\Skrivebord\SÆS 301111\Instruks for magtanvendelse 2011 DOK934156.DOCbilarSide 1 21-1 Indholdsfortegnelse Indledning side

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse... 2 Indledning.... 3 Formålet med loven... 3 Principper for magtanvendelse... 4 Personkreds, som er omfattet af loven... 4 Forudsætninger for at iværksætte indgreb...5

Læs mere

ÆLDRESERVICE VEJLEDNING

ÆLDRESERVICE VEJLEDNING ÆLDRESERVICE VEJLEDNING Om magtanvendelse At arbejde uden at anvende magt, må aldrig betyde, at man undlader at handle. Men opgaven anses først for løst, når man har fundet frem til en handlemåde, hvori

Læs mere

Vejledning om Magtanvendelse

Vejledning om Magtanvendelse Vejledning om Magtanvendelse Demenskoordinatorerne Svendborg Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse Forord Generelt om magtanvendelse: Formål...... side 4 Målgruppe...... side 4 Principper...... side

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse Procedurebeskrivelse for magtanvendelse 2014 Udarbejdet af: Daniella Andersen Wellejus, Ulla Rosager Dokkedahl og Michael Graff Dato: 28.02.14 Sagsid.: dawel Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for magtanvendelse

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

VEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet

VEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet VEJLEDNING om brug af magtanvendelse på ældreområdet Indholdsfortegnelse 1..Præsentation og fortolkning af loven...2 2. Forudsætning for anvendelse af tvang...4 3. Hvilken tvang må anvendes? Og hvornår?...5

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse

Vejledning om magtanvendelse Vejledning om magtanvendelse Udarbejdet af: Lillian Aakjær Hassinggaard Gerda Møller Ulla Riber Mortensen Tovholder for magtanvendelse: Ulla Riber Mortensen Dato: 30.05.2009 Revideret: September 2010 Hold

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

Retningslinjerne er oprindeligt udarbejdet i dagene 18. - 19. Januar 2000 af:

Retningslinjerne er oprindeligt udarbejdet i dagene 18. - 19. Januar 2000 af: 1 Københavns Amt Psykiatri- og Socialforvaltningen Socialpædagogernes Landsforbund Kreds Københavns Amt Retningslinjer i forbindelse med anvendelse magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for voksne

Læs mere

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med voksne med et svært psykisk handicap Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet

Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet - Sundhed og Ældre - Handicap og psykiatri Tilsynsenheden Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Mia Mortensen Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard Sags

Læs mere

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med mennesker med svær demens Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre indgreb

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 83 Offentligt Fremsat den xx. Januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service. (Magtanvendelse

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Til borgere og pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72

Læs mere

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.«

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.« Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af Karen Ellemann Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Magtanvendelse over for voksne) 1 I lov om social service, jf.

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Beretning for 2007 over magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, jfr. Servicelovens kapitel 24

Beretning for 2007 over magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, jfr. Servicelovens kapitel 24 Sct. Knuds Allè 7, 6740 Bramming Dato 29. februar 2008 Journal nr. Notat Login bvr Sagsbehandler Birte Vester Rasmussen Telefon direkte 76 16 92 77 E-mail bvr@esbjergkommune.dk Beretning for 2007 over

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

HÅNDBOG. Handicap- og Psykiatri. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. - sådan håndterer og administrerer du reglerne

HÅNDBOG. Handicap- og Psykiatri. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. - sådan håndterer og administrerer du reglerne Job & Familie og Ældre & Pleje Januar 2011 HÅNDBOG Handicap- og Psykiatri Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten - sådan håndterer og administrerer du reglerne INDHOLDSFORTEGNELSE FANE

Læs mere

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6 Lovgivning, relevant for oligofrenipsykiatriområdet (Det følgende oplister uddrag af den nævnte lovgivning) LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 1.1 Patienters

Læs mere

Beretning 2010 om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelsesret i henhold til servicelovens bestemmelser.

Beretning 2010 om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelsesret i henhold til servicelovens bestemmelser. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Administrationscentret, Juridisk Afd. Bilag 1 28. marts 211 Sagsnr. 211-36164 Dokumentnr. 211-194376 Miriam Wilmont Beretning 21 om magtanvendelse og

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af beboernes udsagn, oplysninger fra plejepersonalet og gruppeleder, samt tilsynets egne observationer. Under konklusionen

Læs mere

Februar 2012 Bilag 1. Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge

Februar 2012 Bilag 1. Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge Februar 2012 Bilag 1 Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge Lovgrundlag Tilsynsenheden, Frederikssund Kommune har til opgave at administrere bestemmelserne i Servicelovens

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 5 Sociale Personsager. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 5 Sociale Personsager. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 5 Sociale Personsager Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i december 2004

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at der skal foreligge dokumentation for, at borgeren er omfattet af personkredsen, jf. servicelovens 124 a.

Der gøres opmærksom på, at der skal foreligge dokumentation for, at borgeren er omfattet af personkredsen, jf. servicelovens 124 a. SKEMA 2 Registrering og indberetning af magtanvendelse efter servicelovens 126 og andre tilfælde af magtanvendelse, som der ikke er givet tilladelse til. Skema 2 anvendes i følgende tilfælde: Akut fastholdelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1 Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1. Hvorfor retningslinjer om magtanvendelse?...3 2. Det grundlæggende...3 3. Hvad må du?...4 3.1 Den korte version...4 3.2 Den

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Kommunens kontaktoplysninger Kontaktperson, herunder afdeling Kontaktpersonens direkte tlf.nr. og evt. træffetid

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Bornholms Regionskommes Handicapråd tirsdag d. 18. februar 2014 kl. 15.30 mødelokale A, Ullasvej 23, Rønne REFERAT

Bornholms Regionskommes Handicapråd tirsdag d. 18. februar 2014 kl. 15.30 mødelokale A, Ullasvej 23, Rønne REFERAT REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 18. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1.Orientering om ny organisation... 2 2. Ændring af maksimaltakster for taxikørsel 2014... 2 3. Redegørelse om magtanvendelser

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

Redegørelse for magtanvendelser i 2014 ved Socialforvaltningens

Redegørelse for magtanvendelser i 2014 ved Socialforvaltningens Orientering Til Aarhus Byråd, Socialudvalget og Thomas Medom Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 20. maj 2015 Redegørelse for magtanvendelser i 2014 ved Socialforvaltningens tilbud

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Omhandler Gruppe Afgørelse Begrundelse Økonomisk hjælp til medicin Hjælp til voksne Det vurderes, at borger selv har mulighed for at afholde udgiften Afslag på dækning

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Støt demente og pårørende Giv et bidrag på www.alzheimer.dk

Støt demente og pårørende Giv et bidrag på www.alzheimer.dk 1 Budskab: Velfærdsteknologi løser ikke problemet det gør behandling, pleje og omsorg! 2 Mareridtet: Politi efterlyser dement mand Fyns Politi efterlyser den 58 årige Svend Erik Præstekjær, som i aftes

Læs mere

Flytning til særligt botilbud

Flytning til særligt botilbud Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Flytning til særligt botilbud Jf. servicelovens 129 stk. 2. Det Sociale Nævn Indhold 1. Resume og konklusion 2 2. Skematisk

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2 2013 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Hjælpen er udformet på baggrund af Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker ydelsen Du kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Socialpædagogik. & Demens. Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk. - det vanskelige omsorgsarbejde

Socialpædagogik. & Demens. Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk. - det vanskelige omsorgsarbejde Socialpædagogik & Demens Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk - det vanskelige omsorgsarbejde Socialpædagogik & Demens - det vanskelige omsorgsarbejde Socialpædagogik Demens & Mette Borresen

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for personlig pleje 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3.Hvad er formålet med 71 lov om social service

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Solhave-sagen. Magtanvendelse i institutioner for børn og unge - den juridiske ramme. Debatten for ti år siden. Tape-sagen. Hillerød-sagen.

Solhave-sagen. Magtanvendelse i institutioner for børn og unge - den juridiske ramme. Debatten for ti år siden. Tape-sagen. Hillerød-sagen. Magtanvendelse i institutioner for børn og unge - den juridiske ramme professor i strafferet Det Juridiske Fakultet Solhave-sagen Retten i Aalborg 28.01.2015 tidligere forstander og 11 andre tidligere

Læs mere

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015

Læs mere

Lokal undervisning for pædagogisk personale Efteruddannelsesforløb

Lokal undervisning for pædagogisk personale Efteruddannelsesforløb Lokal undervisning for pædagogisk personale Efteruddannelsesforløb ifbm. øget mulighed for magtanvendelse overfor børn og unge med ophold på åbne døgninstitutioner og opholdssteder Baggrund for lovændring

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

PLEJECENTRE. Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune

PLEJECENTRE. Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune PLEJECENTRE Kvalitetsstandard 2012 December 2011 Norddjurs Kommune 1. Indledning...3 2. Ydelserne...3 2.1 Tildeling af hjælp...3 2.2 Praktiske opgaver...4 2.3 Personlig hjælp og pleje...5 2.4 Demens...5

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen. 20-01-2015 Regodkendelse af tilbuddet Kirkeleddet 10-20 Kirkeleddet 10-20 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 85 og dermed omfattet af bestemmelserne i lov om socialtilsyn om godkendelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Strue ru r Kommun u e n Godkendt af Byrådet i Struer Kommune den. 6. oktober 2009

Strue ru r Kommun u e n Godkendt af Byrådet i Struer Kommune den. 6. oktober 2009 Struer Kommune Godkendt af Byrådet i Struer Kommune den. 6. oktober 2009 Indholdsfortegnelse Hvad er Kvalitetsstandarder på Ældreområdet?... 3 Lov om social service... 4 Struer Kommunes grundholdning på

Læs mere