TORSDAG DEN 25. OKTOBER 2007

Transkript

1 1 TORSG DEN 25. OKTOBER 2007 FORSÆDE: Diana WALLIS Formand 1. Åbning af mødet (Mødet åbnet kl ) 2. Den Europæiske Ombudsmands årsberetning (2006) (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning by Luciana Sbarbati for Udvalget for Andragender om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2006 (2007/2131(INI) (A6-0301/2007). Det glæder os at kunne byde velkommen til Ombudsmanden her til morgen og kommissær Wallström. Nikiforos Diamandouros, Ombudsmand. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke de ærede medlemmer for denne lejlighed til at redegøre for min årsberetning for 2006 i Parlamentet. Jeg vil også gerne takke ordføreren, fru Sbarbati, og Udvalget for Andragender for deres fremragende betænkning. Jeg redegør i min beretning for de fremskridt, der er sket med hensyn til behandlingen af klager, fremme af god forvaltningsskik og udbredelsen af kendskabet til Ombudsmandens rolle. Jeg modtog klager i Det samlede antal klager har således stabiliseret sig på det niveau, der blev fastlagt efter stigningen på 53 % i Det glæder mig at kunne meddele, at andelen af klager, som falder inden for mit mandat, er steget. Dette tyder på, at borgerne er ved at få en bedre forståelse for mit mandat og for mine nationale og regionale kollegers mandat i det europæiske netværk af ombudsmænd, der således bliver tilsvarende styrket til gavn for alle berørte parter. Jeg behandlede 586 klager i % af klagerne vedrørte Kommissionen. Da Kommissionen er den EU-institution, som borgerne primært har anledning til at henvende sig til, er det kun naturligt, at den er det vigtigste mål for borgernes klager. I 2006 blev der afsluttet 250 undersøgelser. I 95 sager afslørede undersøgelserne intet tilfælde af fejl eller forsømmelser. Dette er ikke altid nødvendigvis negativt for klageren, som i det mindste får en fyldestgørende forklaring fra den pågældende institution. Selv om jeg ikke finder, at der foreligger fejl eller forsømmelser, har jeg mulighed for at pege på mulige tiltag til forbedring af kvaliteten af institutionernes forvaltning. I sådanne tilfælde fremsætter jeg en yderligere bemærkning. Mange af mine undersøgelser ender med en løsning til alles bedste, der tilfredsstiller både klageren og den institution, der er klaget over. I 2006 blev 64 sager løst af institutionen selv til klagerens tilfredshed. Hvis jeg konstaterer et tilfælde af fejl eller forsømmelser, forsøger jeg om muligt at finde en mindelig løsning. Tre sager blev afsluttet i 2006 med en mindelig løsning, og ved udgangen af året var 27 forslag til mindelig løsning stadig under behandling af den berørte institution.

2 Er en mindelig løsning ikke mulig, afslutter jeg sagen med en kritisk bemærkning, eller jeg udarbejder et forslag til henstilling. Der fremsættes en kritisk bemærkning, når den pågældende institution ikke længere har mulighed for at afhjælpe påpegede fejl eller forsømmelser. Jeg vil gerne understrege, at kritikken bør være konstruktiv, således af lignende fejl eller forsømmelser kan undgås fremover. Jeg afsluttede 41 klager på denne måde i Jeg har i år iværksat en undersøgelse vedrørende opfølgningen på alle kritiske bemærkninger, som blev fremsat i 2006, såvel som på de 38 sager, hvor der i 2006 blev fremsat en yderligere bemærkning. Resultaterne af disse undersøgelser bør være en yderligere tilskyndelse for de pågældende institutioner til at forbedre deres praksis og udvikle en servicekultur til gavn for borgerne. I sager, hvor det stadig er muligt at afhjælpe det påpegede tilfælde af fejl eller forsømmelser, fremsætter jeg normalt et forslag til henstilling til institutionen, der herefter skal fremsætte en deltaljeret udtalelse. Der blev i 2006 fremsat 13 forslag til henstillinger. Hvis en institution ikke svarer tilfredsstillende på et forslag til henstilling, kan jeg sende en særlig beretning til Europa-Parlamentet. To sager førte til en særlig beretning i Den første beretning vedrørte Rådets ansvar for valget af sprog på EU-formandskabets websteder. I den anden beretning blev Kommissionen opfordret til at behandle en overtrædelsesklage vedrørende sportsvæddemålstjenester korrekt. Det glæder mig at kunne meddele, at Kommissionen reagerede hurtigt og positivt på denne beretning. Som noget nyt i årsberetningen har jeg medtaget en række "nøglesager" som eksempler på institutionernes bedste praksis afdækket gennem mine undersøgelser, som jeg ønsker at rette fokus på med det formål at støtte og fremme god forvaltningsskik. Jeg vil gerne nævne nogle andre aktiviteter, som jeg har iværksat i 2006 med henblik på at sikre borgerne den bedst mulige service. For det første underskrev jeg et aftalememorandum med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS). Denne aftale har til formål at sikre en konsekvent behandling af klager vedrørende databeskyttelse og undgå unødigt dobbeltarbejde. Denne aftale giver mig mulighed for at trække på EDPS's ekspertise, idet jeg kan rådføre mig med denne, når der er uoverensstemmelser mellem forordningen om databeskyttelse og gældende retspraksis. Jeg har allerede draget nytte af denne ordning i forbindelse med sager, hvor det er nødvendigt at forene den lovbestemte ret til aktindsigt i dokumenter med retten til privatlivets fred. Jeg har også underskrevet en aftale med den spanske regering, der giver spanske borgere ret til at anvende alle sidestillede officielle sprog i Spanien i forbindelse med klager til Den Europæiske Ombudsmand. Jeg bragte således min praksis i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni 2005, hvori det fastsættes, at disse sprog skal kunne anvendes for at fremme de spanske borgeres kommunikation Jeg glæder mig over den støtte til Den Europæiske Ombudsmands arbejde, der gives udtryk for i fru Sbarbatis betænkning, og jeg vil gerne meddele Parlamentet, at jeg allerede er ved at bane vej for et aftalememorandum med Den Europæiske Investeringsbank som anmodet om i betænkningen. Da gennemførelsen af EU-lovgivningen primært er medlemsstaternes forvaltningers ansvar, vil jeg fortsætte mine bestræbelser på at udvikle samarbejdet gennem det europæiske

3 3 netværk af ombudsmænd. Det glæder mig at kunne meddele, at det sjette møde i netværket blev afholdt i sidste uge i denne bygning. Ved afslutningen af dette vellykkede møde vedtog vi ved konsensus en erklæring, der har til formål at udbrede kendskabet til den europæiske dimension i de nationale og regionale ombudsmænds arbejde og at redegøre nærmere for den service, de yder til borgere, der klager over anliggender, der er omfattet af EU-lovgivningen. Ombudsmændenes frivillige samarbejde, der nu er blevet udkrystalliseret i erklæringen, kan efter min opfattelse udgøre et vigtigt og voksende bidrag til EU's muligheder for at levere konkrete resultater ved at sikre, at borgerne kan udøve deres rettigheder i dagligdagen, og at problemer løses tæt på borgerne. Den Europæiske Ombudsmandsinstitution blev oprettet for at bringe EU tættere på borgerne og give EU-forvaltningen et "menneskeligt ansigt". Det er et grundlæggende træk ved institutionen, at Ombudsmanden er en fysisk person, som kommunikerer personligt med de enkelte borgere, gennemgår deres sag og forsøger at finde en løsning på deres problemer og klager. Hver enkelt af disse "mikro-kommunikationer" skaber grundlag for opbygning af tillid mellem borgerne og institutionerne. For at opfylde denne målsætning vil jeg fortsat fremme en konstruktiv dialog med institutionerne og henlede deres opmærksomhed på problemer, således at de kan forbedre deres praksis. Den måde, som den offentlige forvaltning håndterer klager på, er den bedste målestok for, hvor fokuseret den er på at yde borgerne en god service. Samtidig med at der blev gjort fremskridt inden for en lang række områder, var 2006 også året, hvor jeg desværre måtte afslutte et stigende antal sager med en kritisk bemærkning. Dette må vække bekymring hos alle, som gerne ser et bedre forhold mellem EU og dens borgere. Klager er en mulighed for at rette op på urimeligheder og vise, at de involverede institutioner tager borgernes ret til god forvaltning alvorligt. Jeg er ikke sikker på, at borgerne har let ved at få institutionernes ofte fremsatte udtalelser om, at de ønsker at komme "tættere på borgerne" og om "mere åbenhed", til at stemme overens med det forhold, at de selv samme institutioner ofte forsømmer at gribe de chancer for at forbedre forholdet til borgerne og øge gennemsigtigheden, som Ombudsmanden giver dem. Der er imidlertid en række ganske opmuntrende tegn på, at der i indeværende år 2007 er en meget større vilje til at gribe de chancer, som de undersøgelser, jeg foretager med henblik på at løse klager, frembyder. Dette samarbejde er af afgørende betydning, da Ombudsmanden ikke kan arbejde alene. At sikre en forvaltning af højeste kvalitet er en opgave, der skal løses i tæt parløb med EU-institutionerne. At leve op til sine løfter, etablere en effektiv klageadgang, lære af fejltagelser, arbejde åbent og lade offentligheden få indsigt i alle aktiviteter er alt sammen meget vigtige "midler" til at skabe tillid hos borgerne. Ombudsmanden må samtidig indgå i et nært og systematisk samarbejde med sine nationale og regionale kolleger for at sikre, at borgernes rettigheder respekteres i fuldt omfang overalt i EU. Endelig må han fortsat bestræbe sig på at nå ud til borgerne, så de kan få kendskab til den service, han tilbyder.

4 Med Parlamentets støtte og vejledning vil jeg fortsat bestræbe mig på at bygge videre på de resultater, der er opnået, for at leve fuldt ud op til mit institutionelle mandat, som er at bringe EU tættere på borgerne og give EU-forvaltningen et "menneskeligt ansigt". Luciana Sbarbati (ALDE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke Ombudsmanden for det glimrende arbejde, han har udført, og som også fremgår af denne særlige beretning. Jeg vil ligeledes gerne takke Kommissionens Juridiske Tjeneste og alle parlamentsmedlemmerne i udvalget, navnlig skyggeordføreren og hr. Mavrommatis, for deres samarbejde. Den borgerservicekultur, hvis hovedformål er en offentlig forvaltning af god kvalitet, som er gennemsigtig, tilgængelig, hurtig og samarbejdsvillig, er blevet fremmet og styrket på fællesskabsplan takket være den fælles indsats fra Udvalget for Andragender og Ombudsmanden. Den kan dateres tilbage til beslutningen af 6. september 2001, som er den dato, hvor Europa-Parlamentet vedtog den kodeks for god forvaltningsskik, som Den Europæiske Ombudsmand foreslog. Desuden sørgede Maastrichttraktaten for et stort kvalitetsløft for unionsborgerskabet ved at give alle borgere mulighed for at indgive et andragende til et parlamentsorgan,som er den eneste voldgiftsinstans, eller til et mere teknisk organ, der, selv om det kun har udenretslige beføjelser, følger en procedure, som ikke udelukker parlamentarisk kontrol i tilfælde af modvillighed i den EU-institution, der er ansvarlig for dårlig forvaltning. Jeg vil ikke tale om statistikkerne, for dem har Ombudsmanden allerede talt om, og de er medtaget i beretningen. Tilfældene af dårlig forvaltning drejer sig i dag om manglende gennemsigtighed, afslag på at give oplysninger, magtmisbrug, juridiske fejl og manglende opfyldelse af navnlig Kommissionens rolle som traktatens vogter. Ombudsmandens afgørelser er ikke juridisk bindende, men de garantier, som han giver med sit virke, er med til at trække i den rigtige retning. Han får aktiv støtte fra Udvalget for Andragender, hvis møder han deltog i fire gange i 2006, og via samarbejdet inden for det europæiske netværk af ombudsmænd, som det ville være ønskværdigt at udbygge og forbedre. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at Italien ikke har nogen national ombudsmand. Det skal dog understreges, at for at undgå kompetencekonflikter mellem Ombudsmandens arbejde og Udvalget for Andragenders arbejde skal afsluttede sager med endelig virkning udveksles mellem dem med det samme. I beretningen opdeles afgørelserne i de afsluttede undersøgelser i 2006 i forskellige kategorier: EU-institutionernes og EU-organernes manglende åbenhed (25 % af undersøgelserne), Kommissionens rolle som traktatens vogter i henhold til proceduren i artikel 266, administration af kontrakter, tillæg og tilskud samt problemer i relation til ansættelsesprocedurer og personaleadministration i EU-institutionerne. I mange tilfælde afsluttes sagerne med kritiske bemærkninger, som udelukkende er et præventivt redskab for at undgå fremtidige gentagelser af dårlig forvaltning, når en henstilling er overflødig. Her kom Ombudsmanden med forskellige eksempler, som man selv kan læse i beretningen. I den forbindelse anmoder Udvalget for Andragender dog Ombudsmanden om at foretage en detaljeret undersøgelse af den konkrete virkning af de kritiske bemærkninger, som han fremsatte i forbindelse med undersøgelserne i Det, at institutionerne har en kodeks

5 5 for god forvaltningsskik, er nemlig ikke altid en tilstrækkelig garanti for, at der reelt er tale om en servicekultur. I beretningen understreges det i øvrigt, at der selv i dag er nogle uklare områder med hensyn til Kommissionens misbrug af sine skønsbeføjelser, eftersom den ikke handlede hurtigst muligt i fasen forud for indledningen af overtrædelsesproceduren, men gemte sig bag politiske overvejelser. Hvad angår kontrakter og personaleadministration, viser nogle af de undersøgelser, som Ombudsmanden har iværksat på eget initiativ, hvordan hans beføjelser udgør et effektivt middel til at fremme det fornuftige princip med forvaltningens selvregulering, som man i stadig større grad bør benytte sig af. Efter Udvalget for Andragenders mening bør man til gengæld undgå en manglende afstemning af Ombudsmandens og Parlamentets tidsplaner og holdninger til behandlingen af de samme spørgsmål, og det skal ske ved hjælp af en konstant og konstruktiv dialog. Udvalget for Andragender retter endnu en gang en særlig opfordring til Ombudsmanden, når det gælder kontrollen med EPSO-apparatet, for at beskytte kandidaternes rettigheder, ikke mindst de unge kandidater, i Europa-Parlamentets udvælgelsesprocedure, og det samme gælder den påståede forskelsbehandling på Europaskolen i Bruxelles. Det fremgår af dette års beretning, at Ombudsmanden er aktør i EU's demokratiske liv. Han er en vigtig mellemmand mellem borgerne og EU's forvaltning. Med sit effektive arbejde trækker han en skillelinje mellem god og dårlig forvaltning og foreslår korrigerende adfærd eller tilfredsstillende løsninger for klagerne, så dårlig adfærd bliver til god adfærd. Til dette formål ville det således være hensigtsmæssigt, at De ikke blot udfærdiger en liste over de bedste eksempler på forvaltningspraksis, hr. Ombudsmand, men også en liste over de dårlige eksempler. Det nøgleprincip, som vi altid skal rette os efter, er nemlig demokratisk lighed for alle europæiske borgere uden skelnen eller forskelsbehandling på grund af nationalitet eller sprog. I den forbindelse opfordres Ombudsmanden til at fortsætte overvågningen og beskyttelsen af netop den sproglige lighed. Udvalget for Andragender går ind for en forenkling af proceduren for at sikre en hurtigere behandling af Ombudsmandens årsberetning, og udvalget går også ind for en tilpasning af statutten, når blot ændringerne udelukkende medfører en kvalitativ udvidelse af Ombudsmandens beføjelser, uden at de indvirker på naturen af hans kompetencer og på fraværet af tvang i alle hans afgørelser. Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen bør gå "i spidsen for at højne serviceniveauet". Jeg er fuldstændig enig i denne udtalelse fra Ombudsmanden i indledningen til hans årsberetning. EU skal være tættere på borgerne, forklare sig bedre, lytte bedre efter og levere gode politikker. En forudsætning herfor er en offentlig forvaltning af højeste kvalitet. Hvis vi skal skabe resultater i fællesskab, er det ligeledes vigtigt at have en veludstyret kontrolinstans. Ombudsmanden fungerer som en ekstern kontrolinstans for god og ansvarlig forvaltning i EU's institutioner og organer. Jeg glæder mig derfor meget over Ombudsmandens årsberetning for 2006, og jeg vil gerne understrege, at forholdet mellem Kommissionen og Ombudsmanden er meget positivt. Antallet af klager til Kommissionen faldt f.eks. med 20 % i 2006 i forhold til 2005 og 2004, og vi anerkender i stigende grad vores fejltagelser og undskylder herfor. Vi søger løsninger, der er tilfredsstillende for klagerne, og vi følger op på Ombudsmandens kritiske bemærkninger og forslag til henstillinger.

6 Jeg glæder mig også over fru Sbarbatis meget vigtige betænkning og over de konstruktive forslag i betænkningen. Jeg deler Ombudsmandens ønske om en servicekultur og fru Sbarbatis ønske om tildeling af de nødvendige budget- og personaleressourcer. Vi bedømmes på vores handlinger og ikke på vores ord, og vi er derfor nødt til at sikre, at borgerne modtager hurtige og substantielle svar, som fru Sbarbati påpeger i sin betænkning. Lad mig kort kommentere nogle få specifikke punkter i betænkningen. For det første glæder Kommissionen sig over, at Ombudsmanden har taget initiativ til at udarbejde en liste over "nøglesager" som eksempler på bedste praksis. Vi glæder os også over, at der er blevet iværksat en undersøgelse af Kommissionens og de øvrige institutioners og organers opfølgning på Ombudsmandens kritiske bemærkninger og yderligere bemærkninger. Jeg håber, at dette vil medvirke til at forbedre praksis til fordel for borgerne. Med hensyn til de påståede overlapninger mellem Udvalget for Andragenders og Ombudsmandens aktiviteter og beføjelser gentager Kommissionen, at den er rede til at samarbejde med disse to organer inden for rammerne af deres respektive beføjelser, og fastlæggelsen af disse beføjelser henhører ikke under Kommissionens kompetence. For det tredje har Parlamentet opfordret Kommissionen til at anvende sine skønsbeføjelser til at åbne en overtrædelsesprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 226. Vi skal naturligvis undgå forsinkelser og manglende indgriben, og derfor vedtog Kommissionen for nylig en meddelelse om gennemførelsen af EU-lovgivningen, og vi fastlagde mere målrettede forebyggende foranstaltninger og en bedre oplysningsudveksling og problemløsning. Kommissionen forpligtede sig kort sagt til at tilstræbe en mere effektiv behandling af overtrædelsessager og øget gennemsigtighed. Med hensyn til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt er denne forordning som bekendt ved at blive revideret, og vi har glædet os meget over Ombudsmandens bidrag til høringen. For et par uger siden havde vi et møde med det interinstitutionelle udvalg om offentlig aktindsigt under forsæde af næstformand Diana Wallis, og jeg vil gerne takke hende for hendes meget konstruktive behandling af dette spørgsmål om aktindsigt. Min næstsidste bemærkning vedrører Ombudsmandens statut. Dette spørgsmål behandles i en anden sammenhæng, men da den nævnes i betænkningen, ønsker jeg blot at forsikre Dem om, at Kommissionen overvåger udviklingen nøje, og at Kommissionen og Ombudsmanden er ved at etablere kontakter på forskellige hierarkiske niveauer. Jeg ønsker, at der sker fremskridt på dette område i en atmosfære præget af tæt samarbejde mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Med hensyn til Ombudsmandens kommunikationsstrategi og det europæiske netværk af ombudsmænd er vi nødt til at udveksle erfaringer og forvaltningspraksis. Vi er nødt til at oplyse borgerne og bringe borgerne tættere på EU. Ombudsmanden spiller en meget vigtig rolle på dette område i lighed med Europa-Parlamentet og Udvalget for Andragender. Dette er vigtigt for mig og for hele Kommissionen, og De kan være sikker på, at vi vil gøre vores yderste for at samarbejde og finde gode, fremadskuende løsninger. Manolis Mavrommatis, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst takke og lykønske fru Sbarbati, som er ordfører for den årlige betænkning om Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter i Jeg vil også gerne takke sekretariatet i vores udvalg for dets hjælp ved udarbejdelsen af fru Sbarbatis betænkning samt Ombudsmanden, hr. Diamandouros, for straks at fremsende sin årsberetning for 2006 og for hans efterfølgende samarbejde med Udvalget for Andragender.

7 7 Ombudsmanden er en uafhængig institution og en kontrolmekanisme for EU's forvaltning. På trods af alle hr. Diamandouros' bestræbelser på at informere offentligheden, hersker der imidlertid stadig forvirring angående Ombudsmandens kompetenceområder. Vi skal derfor fortsat forsøge at informere offentligheden, med passende økonomisk støtte fra EU. Af denne grund har vi fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater igen stillet et relevant ændringsforslag, hvori der opfordres til stadig større mediedækning med hensyn til offentliggørelse af Ombudsmandens arbejde. Som skyggeordfører har jeg forsøgt at bidrage til betænkningen om Ombudsmandens aktiviteter med ændringsforslag, jeg har stillet og støttet. Det er hovedsageligt med vedtagelsen af disse ændringsforslag, vi har set fremskridt på følgende områder inden for Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter: For det første blev Den Europæiske Ombudsmand opfordret til at fortsætte med sin undersøgelse af spørgsmål vedrørende den tredje søjle. For det andet skal beretninger vedrørende Den Europæiske Ombudsmand straks oversættes til alle officielle EU-sprog, især hvad angår Den Europæiske Ombudsmands årsberetning. For det tredje skal Den Europæiske Ombudsmand opretholde gode forbindelser med medlemmerne i Udvalget for Andragender og samarbejde med dem for at opnå de ønskede resultater. Endelig opfordres det europæiske netværk af ombudsmænd til at udvide sin stab med specialiserede ombudsmænd som f.eks. dem, der tager sig af mindreåriges eller umyndiges rettigheder, familieproblemer, beskyttelse af personoplysninger og fangers eller patienters rettigheder. Alexandra Dobolyi, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke hr. Diamandouros og fru Wallström for deres redegørelser og fru Sbarbati for hendes fremragende betænkning. Med den nyligt vedtagne Lissabontraktat træder EU ud af en langvarig fase, hvor EU var frataget evnen til at fungere effektivt på vegne af borgerne. Vi har fået et længe ventet internationalt system, der fungerer mere effektivt, men det åbner også op for meget andet. Jeg glæder mig over, at formændene for institutionerne vil proklamere chartret højtideligt den 12. december. Integrationen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU's retsgrundlag vil give EU mulighed for at arbejde på et mere effektivt, åbent og demokratisk grundlag. De europæiske borgere forventer og vil også fortsat forvente, at EU-institutionerne handler i overensstemmelse med EU's grundlæggende principper, dvs. i overensstemmelse med chartret og principperne om nyttevirkning, effektivitet og åbenhed. Den Europæiske Ombudsmand er af afgørende betydning for EU's demokratiske struktur og funktion. De fleste af Ombudsmandens undersøgelser vedrører manglende gennemsigtighed. Vi skal gøre det bedre på dette område, hvis vi skal øge vores troværdighed i forhold til borgerne. Jeg glæder mig over Ombudsmandens arbejde, som han har redegjort for i sin årsberetning og i sin tale. Han traf en række vigtige beslutninger i 2006, herunder ikke mindst om valg af anvendte sprog på EU-formandskabets websteder, om unøjagtige og vildledende oplysninger i brochurer, plakater og i en videopræsentation om luftfartspassagerers rettigheder produceret af Kommissionen og om aktindsigt i Den Europæiske Investeringsbanks revisionsrapport.

8 Det er vigtigt, at vi støtter Ombudsmandens og Udvalget for Andragenders arbejde, idet vi gennem behandling af klager og andragender om EU-anliggender fra borgere finder ud af, hvad der ikke fungerer tilfredsstillende på EU-plan, og således bliver i stand til at træffe afhjælpende foranstaltninger. De sager, der indbringes for Ombudsmanden og Udvalget for Andragender er stadig mere komplekse, og institutionerne er derfor nødt til at anvende flere ressourcer, således at borgernes problemer behandles korrekt. Jeg vil i denne forbindelse gerne minde medlemmerne om punkt 2 i fru Sbarbatis betænkning: "mener, at alle de europæiske institutioner og organer bør tildeles de budgetog personaleressourcer, der er nødvendige for at kunne sikre, at borgerne modtager hurtige og substantielle svar på deres henvendelser, klager og andragender". At tage denne opfordring til følge vil være den bedste metode til at gennemføre chartret om grundlæggende rettigheder i praksis, og jeg opfordrer alle institutionerne og organerne til at prioritere borgernes interesser på dette område. Anneli Jäätteenmäki, for ALDE-Gruppen. - (FI) Fru formand, fru næstformand i Kommissionen Margot Wallström, hr. Ombudsmand Nikiforos Diamandouros, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede med at takke ordføreren for det fortræffelige arbejde. I årenes løb er Den Europæiske Ombudsmands rolle blevet stadigt vigtigere for EU's borgere. Når først EU's charter om grundlæggende rettigheder træder i kraft, vil denne rolle blive endnu vigtigere. Det betyder, at vi fremover i endnu højere grad skal sikre, at Ombudsmanden har tilstrækkelige ressourcer, og at den kodeks for god forvaltningsskik, han virker under, er tilpasset gældende forhold. Kommissær Margot Wallström understregede behovet for gennemsigtighed. Jeg håber, at kommissærens ord med den forestående ændring af den kodeks for god forvaltningsskik, som Den Europæiske Ombudsmand virker under, vil blive til virkelighed sammen med en øget gennemsigtighed og fremme af tanken om, at de nødvendige oplysninger kan fås hos Kommissionen, for det er handling, der betyder noget, ikke ord. Ombudsmandens årsberetning og abstraktet af beretningen er et strålende eksempel på, hvordan vores arbejde bør præsenteres for offentligheden. Beretningen er klar, koncis og relevant. Gennemsigtighed er nøglen til demokrati i EU og dets væsentligste byggemateriale. Ifølge artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder har enhver person ret til en uvildig og fair behandling af sine sager inden for en rimelig tidsfrist i Unionens institutioner og organer. Det er store ord, og det forpligter alle EU's institutioner og naturligvis også Ombudsmandens kontor. Jeg vil derfor gerne understrege betydningen af at sikre, at der findes tilstrækkeligt med relevante ressourcer, så folk ikke skal vente i årevis på beslutninger i sager, der angår dem, for det er irriterende og trættende at skulle afvente beslutninger. Endelig vil jeg gerne takke Ombudsmanden for det arbejde, han udfører, og jeg ønsker ham al mulig held og lykke med denne meget udfordrende rolle. Der er ikke altid forståelse nok for den, eftersom grundlæggende rettigheder gennemføres med større held blandt eliten end blandt almindelige mennesker. Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne takke fru Sbarbati for det udførte arbejde. Jeg påskønner det arbejde, som Den Europæiske Ombudsmand, professor Nikiforos Diamandouros, udfører. Jeg udtrykker UEN-Gruppens stilling og Marcin Libickis holdning. Han er formand for Udvalget for Andragender og har bedt mig gøre dette, da han ikke kunne deltage i dagens møde.

9 9 Hominum causa omne ius constitutum sit - mennesket skal være til grund for enhver lov. Dette romerske princip afspejles i Ombudsmandens arbejde, der i overensstemmelse med hans kompetenceområde stræber mod effektiv at vogte over følgende grundlæggende princip: at enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt og retfærdigt af EU's institutioner og organer. Ved en analyse af betænkningen kommer man frem til, at blot 25 % af de indsendte klager hører under Ombudsmandens mandat. Kender vores borgere ikke loven? Det er måske til en vis grad rigtigt. Jeg tror dog, det forholder sig anderledes, nemlig at de behandler ombudsmandsinstitutionen som en sidste redningsplanke, når de ikke kan modtage passende hjælp i deres egne lande. Omfanget og antallet af ansøgninger, som Udvalget for Andragender modtager, vidner også om dette. Hvis folks følelse af at blive behandlet uretfærdigt, langsommeligt, inkompetent eller bureaukratisk forøges, vil kodeksen for god forvaltningsskik blot udgøre en samling ønsker og ikke praksis i det daglige arbejde. Hr. professor! Jeg håber, at De som Ombudsmand vil være en effektiv vogter af EU-borgernes interesser, og at Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt de nationale parlamenter og nationale ombudsmænd vil hjælpe med dette arbejde. Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. - Fru formand! Jeg vil ikke gentage alle de gode ting, der er blevet sagt, ud over blot også at takke både vores Ombudsmand og Margot Wallström. Desuden vil jeg sige noget, som det er vigtigt at få understreget her. Jeg er forholdsvis nyt medlem af Udvalget for Borgerklager, som det bør hedde på forståeligt dansk, Udvalget for Borgerklager. Jeg har til min bestyrtelse ved at være ude i samfundet opdaget, at det snart sagt kun er de borgere, der er aktive, som mange steder overvåger, om EU-lovgivningen bliver respekteret. Institutionerne gør det ikke, medlemslandene gør det ikke. Dvs. at hvis ikke borgerne gør det, så falder det hele fra hinanden. Borgerne er altså ikke kun ofre for enkeltsager - de er minsandten også de aktive medspillere, som arbejder for, at EU's meget svært gennemskuelige system skal blive forståeligt og borgernært. Vi skal også være klar over, at selv hvis vi udstyrer vores redskaber, altså Ombudsmanden og Udvalget for Borgerklager, med de rette midler, er det en evig kamp. Der foregår lige nu et angreb på den svenske åbenhed og adgang til dokumenter. Man skal ikke tro, at dette er en kamp, vi kan vinde én gang for alle. Vi skal blive ved og blive ved, og vi vinder ikke kampen på noget tidspunkt. Vi vinder den kun ved fortsat at have de meget stærke instrumenter. Lad mig her fremhæve, at jeg er meget glad for fru Sbarbatis betænkning, men gerne vil understrege de ændringsforslag, vi heldigvis med stor støtte har fået ind i betænkningen. For det første bliver det nu muligt for Parlamentet at gå til Domstolen med Ombudsmandens sager, hvis ikke institutionerne respekterer Ombudsmanden. Det er en utrolig afgørende ting, at dette kan blive ført ud i virkeligheden og ikke bare være noget, vi går og praler af i hele verden. Vi har en ombudsmandsinstitution, vi har et Udvalg for Borgerklager, og så betyder det ikke andet end ord, ord, ord. Derfor er dette spørgsmål utrolig betydningsfuldt. For det andet er der Den Europæiske Investeringsbank. Banken er mange gange ikke helt så nydelig, som den burde være. Den opfører sig mange gange, som om den var håndlanger for de store industrier, og derfor er det helt afgørende, at de borgere, der skulle have gavn af bankens aktiviteter i lande uden for Europa, har mulighed for at indbringe sagerne for Ombudsmanden. Det er egentlig ganske rystende, at de er blevet afvist, med henvisning til at de ikke var EU-borgere og ikke havde noget at skulle have sagt. Man har behandlet dem nedladende og arrogant, og derfor er jeg også meget glad for, at det i denne betænkning

10 nu er blevet understreget, at disse borgere naturligvis har adgang til Ombudsmanden med deres klager. Lad mig lige til allersidst også nævne, at det er vigtigt, at vi har fået understreget, at Ombudsmanden har kompetence også på de mellemstatslige områder under tredje søjle. Alt i alt er det faktisk et stort fremskridt, der sker med denne betænkning, og jeg håber meget, at både Kommissionen og Parlamentets organer vil tage dette alvorligt. Dimitrios Papadimoulis, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand! Med dagens forhandling og det fortræffelige arbejde, der er udført af Den Europæiske Ombudsmand, hr. Diamandouros, i de seneste fire og et halvt år, såvel som med fru Sbarbatis fortræffelige betænkning har Parlamentet og Kommissionen mulighed for at tage bestik af offentlighedens syn på EU's institutioner. En stor del af offentligheden kræver større gennemsigtighed og eksemplarisk administration, som ikke gør sig særligt gældende. Jeg bemærker nogle tegn i hr. Diamandouros' betænkning, som vækker bekymring. Der er færre sager, der er afgjort i mindelighed. Der er sket et fald i antallet af sager, hvor Kommissionen (jeg ser, at næstformanden ikke lytter) har fulgt Den Europæiske Ombudsmands anbefalinger. At lykønske Den Europæiske Ombudsmand er ikke nok, vi skal lytte til hans anbefalinger. Hr. Diamandouros kræver med rette en udvidelse af sine beføjelser, så de dækker spørgsmål inden for den tredje søjle, således at der skabes en større grad af gennemsigtighed og kontrol. Han beder om en ændring af statutten for Den Europæiske Ombudsmand, så hans arbejde kan effektiviseres. Jeg tror, han bakkes op af Parlamentet, men han skal også bakkes op af Kommissionen, ikke kun i ord, men også i gerning. Luca Romagnoli, for ITS-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I fru Sbarbatis betænkning står der, at ifølge statistikkerne fra 2006 kommer over 90 % af de ca klager fra enkeltpersoner, og det er utvivlsomt en interessant oplysning. Fru Sbarbati fortæller os ligeledes, at størstedelen af klagerne kommer fra EU's store medlemsstater med en stor befolkning, men hun siger så, at tallene ser anderledes ud, hvis man tager forholdet mellem befolkningstal og antallet af klager i betragtning, da det så er Luxembourg og de nye medlemsstater Malta, Cypern og Slovenien, som er blandt de lande, der har det største antal klager. Dette afspejler efter min mening, at Ombudsmandens daglige arbejde hovedsagelig drejer sig om spørgsmål af europæisk karakter, der vedrører EU's kompetencer og lovgivning. Efter min opfattelse er det dog interessant at bemærke, at det ville være nyttigere at have fungerende ombudsmænd i disse lande og navnlig i Italien end at have en Europæisk Ombudsmand. Jeg mener nemlig, at jeg har læst, at i over 95 % af de behandlede tilfælde falder størstedelen af sagerne uden for Den Europæiske Ombudsmands kompetenceområde, eftersom klagerne ikke vedrører institutionen eller et fællesskabsorgan. Tilfældene af dårlig forvaltning vedrører manglende gennemsigtighed, uretfærdighed, magtmisbrug, juridiske fejl osv. Der er ikke nogen tal for forvaltningens ineffektivitet og uretfærdighed i Italien, men jeg er sikker på, at hvis vi fik sådanne tal, og hvis de blev forelagt for Den Europæiske Ombudsmand, ville Italien ligge på førstepladsen, og det gælder navnlig de venstreorienterede forvaltninger i mit land.

11 11 Det er til gengæld ikke overraskende, at Kommissionens åbenlyse misbrug af sine skønsbeføjelser har en fremtrædende plads på listen. Derfor vil jeg gerne opfordre Den Europæiske Ombudsmand til at være mere opmærksom på forbindelserne mellem borgerne, Rådet, Kommissionen og Parlamentet. Endelig er jeg enig i, at Ombudsmandens interessefelt burde udvides til at omfatte beskyttelse af mindreårige, familieproblemer, beskyttelse af personoplysninger og fængsledes rettigheder, og her bifalder jeg hr. Mavrommatis' ændringsforslag. Jeg er derimod slet ikke enig i, fru Sbarbati og hr. Mavrommatis, opfordringen til også at foretage undersøgelser inden for den såkaldte tredje søjle. Jeg beklager, men det går jeg ikke ind for. Jeg vil dog gerne lykønske fru Sbarbati med hendes arbejde med Den Europæiske Ombudsmand. Robert Atkins (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren og gennem hende min kollega, hr. Mavrommatis, men naturligvis navnlig Ombudsmanden for endnu et vellykket år. Omkring 300 klager om måneden er en enorm arbejdsbyrde og afspejler både en stigende interesse for systemet, men også en stigende bekymring over en række aspekter af EU's fejl eller forsømmelser. Selv om mange sager løses i fællesskab, påpeger Ombudsmanden, at han er tvunget til at fremsætte et øget antal kritiske bemærkninger. Dette skal der rettes op på, og hvis dette ikke sker, bliver Parlamentet nødt til at finde ud af, hvordan det kan tvinge Kommissionen til at udvise hjælpsomhed og lydhørhed og til at følge Ombudsmandens konklusioner. Han kommer med en række sigende bemærkninger. Jeg vil blot nævne et eksempel: "Jeg er ikke sikker på, at borgerne har let ved at få institutionernes ofte fremsatte udtalelser om, at de ønsker at komme "tættere på borgerne", til at stemme overens med det forhold, at de selv samme institutioner ofte forsømmer at gribe de chancer for at forbedre forholdet til borgerne, som Ombudsmanden giver dem". Ombudsmandens tjenester bør samarbejde med Udvalget for Andragender, og det er også det der sker, men Kommissionen skal udvikle en servicekultur snarere end at undgå problemer, og ministre og faste repræsentanter er nødt til at forstå, at det er af afgørende betydning at reagere positivt på kritik fra vælgere og borgere, der kommer til udtryk gennem enten Ombudsmanden eller Udvalget for Andragender. Endelig vil jeg gerne kort henvise til en enestående særlig beretning fra Ombudsmanden, nemlig beretningen vedrørende klagen over OLAF. Som Udvalget for Andragenders ordfører for dette spørgsmål meddeler jeg nu, hvor retsprocessen er blevet afsluttet i denne sag, at jeg ikke vil tillade, at de forhold, der påpeges i denne særlige beretning, fejes ind under gulvtæppet. Den vil blive behandlet på ny, så snart det er praktisk muligt. Jeg vil gerne afslutningsvis på ny takke formanden, der har glædet os ved sin tilstedeværelse, og jeg takker også Ombudsmanden og kommissæren for deres tilstedeværelse. Maria Matsouka (PSE). - (EL) Fru formand! Det lader til, at vi virkelig er begyndt at forstå, hvor vigtigt det er, at EU's borgere bør føle, at de er tæt på Unionen via demokratiske og især gennemsigtige institutioner. Den Europæiske Ombudsmand er institutionen par excellence, hvor borgere kan fremføre deres klager. Det er også den, der givet bedst er i stand til at give borgerne en følelse af, at Unionen tager sig af og reagerer på deres problemer. Den viser, at der sker fremskridt med hensyn til at vedkende sig og korrigere administrative fejl.

12 Jeg vil gerne lykønske ordføreren med de tanker, der ligger bag hendes betænkning. Hun fremhæver rigtigt Ombudsmandens nøglerolle i EU's demokratiske natur. Jeg er dog bekymret over, at selv om der har været færre fejl og forsømmelser, er Ombudsmandens kritiske bemærkninger ikke blevet mødt med en tilfredsstillende grad af accept fra de institutionelle organers side i de tilfælde, hvor der er opnået en mindelig aftale. Ordføreren gør derfor ret i at minde os om Parlamentets ret til at indbringe sager for Domstolen, selv om man naturligvis vil foretrække ikke at benytte sig af denne ret. Vi bør imidlertid alle her i dag forstå, at vi selv er institutionerne - og at institutionernes troværdighed følgelig afhænger af vores egen holdning. Jeg er også helt enig i ordførerens synspunkt med hensyn til at udføre sine pligter på en afbalanceret, men samtidig energisk måde. Ombudsmanden er ikke og kan og skal ikke blot være en opvisning i demokrati i EU. Vi skal anerkende dette, gøre det til vores fælles beslutning, og frem for alt skal vi påtage os vores forpligtelser. Med andre ord skal vi træffe dristige beslutninger, men vi skal frem for alt være mere gennemsigtige i de spørgsmål, vi i bund og grund skal tage os af. Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand! Det vigtigste aspekt ved EU og dets institutioner er at værne om de grundlæggende principper om retfærdighed, demokrati og respekt for menneskerettighederne, særligt i forhold til borgerne i Europa. EU ville ikke have nogen eksistensberettigelse eller nytteværdi, hvis hovedformålet ikke var at tilbyde omfattende og effektive tjenester til befolkningen i Europa. Den europæiske borger har altid været og vil fortsat være fokus for vores indsats i et velfungerende EU. Det er den primære årsag til, at Ombudsmandens aktiviteter er af afgørende betydning. Ombudsmanden er den europæiske borgers ven og beskytter, og Fællesskabets institutioner og organer kan blive draget til ansvar for, om de har behandlet borgeren korrekt, og om de har gjort sig skyldige i fejl eller forsømmelser eller dårlig praksis, gennem dette organ. Vi glæder os over årsberetningen for 2006 fra hr. Diamandouros og lykønsker og takker ham for den fremragende indsats, som han har ydet sammen med sit personale for at værne om de europæiske borgeres rettigheder. Vi lykønsker samtidig fru Sbarbati med hendes fremragende betænkning, der indeholder mange vigtige punkter og forslag. Jeg synes f.eks., at forslaget i punkt 12, hvori Ombudsmanden rent faktisk opfordres til hvert år at udfærdige og offentliggøre en sortliste og en liste over den bedste forvaltningspraksis for EU's administrative tjenester, er meget interessant. Jeg vil gerne understrege, at en velfungerende Ombudsmandsinstitution i sjældne tilfælde nødvendigvis vil blive upopulær i visse tjenestegrene. I disse tilfælde fortjener Ombudsmanden vores fulde støtte, og vi skal forsikre ham om, at han kan regne med denne. Endelig vil jeg gerne rose Udvalget for Andragender for udvalgets aktive støtte til og samarbejde med Ombudsmanden under udøvelsen af hans hverv. Disse to organers arbejde hænger meget ofte sammen, og deres smidige samarbejde er meget værdsat og rost. Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg repræsenterer Polen, der indtager femtepladsen i statistikken over antal klager til Den Europæiske Ombudsmand. Hver sekstende indgivne klage stammer fra mit land. Knap hver tyvende er skrevet på polsk. Jeg

13 13 taler her naturligvis om absolutte tal, eftersom mine landsmænd udregnet pr. indbygger meget oftere indsender klager end indbyggere fra f.eks. Luxembourg, Malta eller Cypern. Det er værd at understrege, at Den Europæiske Ombudsmand sidste år modtog færre klager end i Blot lidt over 200 klager stammede fra firmaer og foreninger, og hele 18 gange flere klager stammede fra fysiske personer. Man kan sige, at Den Europæiske Ombudsmands virke er det bedste bevis på anvendelsen af it i EU. 12 ud af 20 klager indgives ad elektronisk vej. Det er til gengæld et betydeligt nederlag, et bevis på EU-borgernes begrænsede bevidsthed, at næsten fire ud af fem klager slet ikke hørte under Ombudsmandens ansvarsområde. Dette vidner om, at institutionen behandles som en recept for alle smerter, selv dem, der ikke vedrører EU-institutionerne, som Ombudsmanden principielt skal kontrollere. Europæerne mener tilsyneladende, at EU-ombudsmanden skal være en pisk for alle institutioner. Jeg vil til slut gerne udtrykke min tilfredshed med, at blot 8 % af undersøgelserne iværksat af Ombudsmanden vedrørte Europa-Parlamentet. Til gengæld vedrørte hele 66 % Kommissionen. Eva-Britt Svensson (GUE/NGL). - (SV) Tak, fru formand! Ombudsmandens kritik af manglende gennemsigtighed er nødvendig og hårdt tiltrængt. Jeg bifalder også Parlamentets forslag om, at Ombudsmanden bør gennemføre en undersøgelse af, om de kritiske bemærkninger, der er fremført bl.a. i forbindelse med Kommissionen, har haft en virkning i praksis. Parlamentet står afgjort ofte rørende sammen i sin kritik af andre institutioner, men der er faktisk god grund til, at Parlamentet også udøver selvkritik. Ombudsmanden har for nylig bedt Parlamentet om at fremlægge oplysninger om betalinger, parlamentsmedlemmer har modtaget for rejseudgifter, og ansættelse af personale, men Parlamentet har nægtet at fremlægge oplysningerne, idet man har den holdning, at det krænker databeskyttelsen. Jeg mener, det er at udsende et røgslør, og det er med støtte fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, at jeg siger dette. Betalinger til ansatte er helt klart offentlige dokumenter. Det er på tide, at Parlamentet rykker ud med sproget vedrørende betalinger. Kun de, der beskæftiger ansatte under slavelignende vilkår og andre besynderlige kontraktlige vilkår, har noget at frygte ved mere gennemsigtighed. Det kan da ikke forholde sig sådan, at der er nogle medlemmer her, der er bange for ikke at blive genvalgt i 2009, hvis det kommer frem i medierne, hvordan ansatte behandles i visse tilfælde, jeg gentager, i visse tilfælde. Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg vil selvfølgelig gerne nævne, at vi er ved at undersøge den 10. beretning fra Ombudsmanden, som i 2006 modtog breve eller s med klager, hvoraf var afsendt af individuelle personer i offentligheden. Af de klager lå uden for kommissoriet. Med andre ord var der på et enkelt år i alt 838 klager, der lå inden for kommissoriet. Jeg mener derfor, at Ombudsmandens tjeneste er stor nok, hvad angår personale og ressourcer, til at behandle 838 klager, som selvfølgelig hovedsagelig drejer sig om fejl eller forsømmelser hos Kommissionen og Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor og i mindre grad hos Parlamentet og Rådet. Det er naturligvis anbefalelsesværdigt, at Ombudsmanden offentliggør en liste over de bedste forvaltningspraksisser. Jeg ved dog ikke, om hans tjeneste lader borgerne fremføre klager over driften af hans egen tjeneste. Jeg beklager, at vi i betænkningen fra Udvalget

14 for Andragender kun henviser til Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor og ikke til Den Europæiske Ombudsmand, som indtil nu ikke har gennemført nogen grundig undersøgelse af sin tjeneste i embeds medfør. Vi anmoder derfor ikke om en ændring af statutten for Ombudsmanden, men snarere om en styrkelse af de rettigheder, vi allerede tildeler ham. Det bør bevirke, at han kan udvise tilbørlig respekt for borgerne, være meget aktiv med hensyn til korrekt forvaltning af EU-institutionerne og respektere persondata for borgere, parlamentsmedlemmer og ansatte, som afkræves tavshedspligt. EF-Domstolen bør fungere uafhængigt, uden Ombudsmandens indgriben, og der bør herske respekt om de effektive, internationale agenturer, der fungerer uafhængigt for at beskytte de grundlæggende rettigheder. Vores støtte til Den Europæiske Ombudsmand er ikke grænseløs. Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke Ombudsmanden, hr. Diamandouros, og fru Sbarbati for deres fremragende arbejde med Ombudsmandens beretning. Det er vigtigt, at denne debat finder sted på et tidligt tidspunkt under dagens plenarmøde, et tidspunkt, hvor den kan få en høj offentlig profil. Ombudsmandens tjenester er af afgørende betydning for borgeren, idet de styrker den positive kontakt mellem EU's institutioner og borgeren og øger legitimiteten af vores arbejde i institutionerne, hvad enten der er tale om Parlamentet, Kommissionen eller Rådet. Disse tjenester udvikles forsat, hvilket understreges på udmærket vis i fru Sbarbatis betænkning, hvor hun fremsætter en række forskellige forslag til, hvordan disse tjenester fortsat kan forbedres. Ombudsmanden fremsætter også selv en række forskellige forslag hertil i sin beretning. Forslaget om at udvide kontakten til mæglere, der arbejder med spørgsmål omkring mindreårige og børn, er en vigtig udvikling. Der er samtidig en modstand i systemet, modstand mod gennemsigtighed, modstand mod en fælles kodeks for forvaltningsskik for alle institutionerne samt modstand mod en opgradering af Ombudsmandens mandat. Jeg mener, at Parlamentet bør indtage en mere aktiv rolle, f.eks. i forbindelse med løsningen af gennemsigtighedsproblematikken, og jeg støtter Ombudsmandens opfordring til Parlamentet om at udvise større åbenhed omkring offentliggørelsen af de godtgørelser, der udbetales til medlemmerne. Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Fru formand! Den Europæiske Ombudsmands arbejde giver EU-borgerne en følelse af at være beskyttet mod upassende aktiviteter fra EU-institutionernes side. Jeg vil gerne komme med nogle kommentarer til det forelagte materiale. Den første: Det største antal klager til Ombudsmanden vedrører Kommissionen, De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor og Europa-Parlamentet. De europæiske institutioner har med undtagelse af Ombudsmanden ikke vedtaget den europæiske kodeks for god forvaltningsskik i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning fra 2001, og dette virker måske ind på den nævnte tilstand. Den anden kommentar: 78,5 % af de indsendte sager til Ombudsmanden ligger uden for hans mandat, og heraf vedrører 93,7 % enten ikke en EU-institution eller et EU-organ. Det viser, at borgerne modtager for få oplysninger om Ombudsmandens arbejde, eller at de af forskellige årsager ikke kan afklare væsentlige sager i deres egne lande. Dette spørgsmål skal analyseres. Det tredje forhold: Ombudsmanden skal besidde et passende mandat, der gør det muligt hurtigt at fjerne den dårlige forvaltningsskik, der forårsager klagerne. Jeg vil gerne takke ordføreren for den gode betænkning.

15 15 Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne byde vores gæster, borgerne, velkommen til denne debat. Jeg håber, at de forstår, hvad Ombudsmandsinstitutionen går ud på efter Ombudsmandens meget detaljerede redegørelse over 12 måneders arbejde på meget kort tid. Det er en skam, at Ombudsmanden modtager så mange sager, som han ikke har kompetence til at løse, men jeg kan forstå, at disse sager videresendes til de relevante organer. Det er vigtigt at understrege dette over for de borgere, der lytter til denne debat. Disse sager bliver ikke tabt på gulvet, idet de sendes det rigtige sted hen. Det er positivt, at De behandler et vist antal sager og finder løsninger, men vi er nødt til at gøre en yderligere indsats for at øge borgernes kendskab til, hvad De laver og hvordan, således at endnu flere sager ender på Deres bord. Det er der ikke noget forgjort ved, da jeg er sikker på, at det lille antal sager, De behandler, ikke reelt afspejler omfanget af fejl eller forsømmelser. Med hensyn til Kommissionen kan jeg virkelig godt lide tanken om en servicekultur, men jeg er ikke sikker på, at Kommissionen bruger gulerodsmetoden internt for at sikre, at der rent faktisk er en servicekultur. Denne bør sikres gennem lovgivning. Træffes der sanktioner over for afdelinger eller enkeltpersoner, der har gjort sig skyldige i fejl eller forsømmelser til skade for borgerne? Måske kunne vi se nærmere på dette. Jeg kan lide idéen om at fremhæve de bedste og dem, der klarer sig dårligst, således at vi kan foretage en sammenligning, men i sidste ende ønsker borgerne resultater og et positivt udfald. Jeg bliver ved med at sige til folk i Irland, at Udvalget for Andragender ikke har en enorm magt, men at vi gennem vores arbejde kan øve et pres, således at der gribes ind. Jeg ville ønske, at vi havde mere magt, men vi kan i det mindste bruge dette begrænsede pressionsmiddel til at skabe resultater for borgerne. De er ikke interesseret i processen. De ønsker blot positive resultater. Hr. Diamandouros, jeg ønsker Dem held og lykke med Deres aktiviteter i år og håber, at De vil fortsætte som hidtil. Jeg vil helt sikkert gøre en indsats i Irland for at sikre, at vi ved langt mere om Dem fremover. Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Fru formand! Jeg vil begynde med at takke hr. Diamandouros for hans beretning og anerkende det vanskelige arbejde, som kommissær Wallström udfører. Derudover vil jeg lykønske fru Sharbati med hendes storartede betænkning, som vi kan bruge som ledetråd, når vi vurderer de forbedringer, vi forventer i 2007 og Vi glæder os over indholdet i den aktuelle beretning, som viser, at Den Europæiske Ombudsmand udfører sine opgaver godt og stabilt, og som forudser en øget kontakt til myndighederne og borgerne. Jeg glæder mig især over aftalen med den nuværende spanske regering om anvendelse af andre officielle sprog - baskisk, catalansk og galicisk - eftersom dette bringer de spanske borgere tættere på deres rettigheder, uden at det derved reducerer det spanske sprogs funktionalitet, hvilket vil vise sig meget nyttigt i de fremtidige kontakter med tredjelande. Men der er også andre bekymrende forhold, som hr. Diamandouros selv har påpeget. Mere end 75 % af klagerne henhører ikke under de europæiske beføjelser, men derimod nationale eller regionale. Vi mener derfor, at der er et presserende behov for at styrke det europæiske netværk af ombudsmænds kommunikationsstrategi, så de kan afhjælpe dette problem.

16 Et andet problem er faldet i antallet af de sager om påståede fejl og forsømmelser, der afsluttes med en mindelig aftale eller konsensus. Vi bakker op om Ombudsmanden, men opfordrer ham til at styrke sin knowhow, så han kan blive mere effektiv på dette område. Overtalelse er bedre end magt. Endelig vil jeg blot tilføje, at det ville være ironisk, hvis den nuværende Ombudsmands legitime ambition om at anvende kodeksen om god forvaltningsskik blev fulgt mere stringent uden for hans eget kontor end inden for. Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Tak, fru formand! Ombudsmandens embede er velfunderet i dag, og jeg vil gerne lykønske det med dets fine arbejde. Vi skal nu se fremad for at sikre, at de midler, borgerne har til rådighed, når de vil søge oprejsning, er tydelige og velkendte og fungerer mere effektivt. I øjeblikket er der for meget forvirring om, hvor borgerne skal henvende sig, når de ønsker at klage. Nogle appellerer til Udvalget for Andragender, nogle til Kommissionen, nogle til Ombudsmanden, og nogle appellerer til alle, hvilket resulterer i en hel del forvirring, dobbeltarbejde og unødvendige udgifter, der alt sammen kunne undgås. Som kommissær Wallström rigtigt sagde det, er der derfor behov for en bedre koordination mellem de institutioner, der lytter til og træffer afgørelser vedrørende klager. F.eks. bør der være en klar forpligtelse med hensyn til, hvor hurtigt disse agenturer skal svare borgerne, når først de har modtaget deres klager, og også en forpligtelse med hensyn til den tid, de maksimalt må bruge på at give et endeligt svar. Vi hører stadig alt for ofte om klager, der blev indsendt for flere år siden og stadig ikke er afgjort. Som min kollega fru McGuinness har fremført, når en klage sendes til et forkert agentur, bør dette agentur ikke sende et negativt svar, men selv sende klagen videre til det rette agentur. Endelig, når en borger formulerer sin klage uklart, fordi alle borgere jo ikke er jurister, bør der gøres en større indsats for at sikre, at hvem der end modtager klagen, skal lade tvivlen komme klageren til gode og ikke automatisk afvise klagen. Jeg synes, vi har taget nogle kæmpeskridt fremad, og jeg vil gerne endnu en gang lykønske Ombudsmanden, men vi har stadig meget, der skal gøres. Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med, at Ombudsmanden udfører sin funktion på en afbalanceret og energisk måde, både hvad angår undersøgelsen og behandlingen af klagerne, som der var hele af i 2006, samt afviklingen og afslutningen af undersøgelserne. Jeg er endvidere glad for Ombudsmandens konstruktive forhold til EU's institutioner og organer samt hans opfordring til borgerne om, at de skal drage nytte af deres rettigheder. I forbindelse med forhandlingen skal det understreges, hvor afgørende det er, at man sikrer tilstrækkelige budget- og personaleressourcer, så borgerne modtager hurtige og substantielle svar på deres henvendelser, klager og andragender. Det er en selvfølge, at alle institutioner skal indgå i et konstruktivt samarbejde med Ombudsmanden i alle faser af proceduren, og Ombudsmanden skal fremlægge konklusionerne for Parlamentet, hvilket efter Parlamentets opfattelse kan forbedre procedurerne og gøre samarbejdet endnu mere effektivt. Jeg vil gerne lykønske professor Nikiforos Diamandouros med de opnåede resultater i forbindelse med ombudsmandsarbejdet og samtidig opfordre til, at han fortsætter bestræbelserne og den effektive promovering af arbejdet, så Ombudsmanden i de europæiske borgeres øjne optræder som garant for EU-institutionernes gode forvaltningsskik.

17 17 Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Fru formand! 10 år efter, at Den Europæiske Ombudsmandsinstitution blev grundlagt, er jeg glad for at se en udvikling i den rolle, den spiller for beskyttelsen af EU's borgere. Beretningen om aktiviteterne i 2006 viser os, at EU-borgerne i dag nyder godt af en virkelig kompetent instans, hvor de kan forsvare sig selv mod enhver institution og faktisk forhindre og påvise mangelfulde funktioner i institutionerne. Med andre ord taler vi i dag om et sandt demokratisk kontrolinstrument, som bruges på en uafhængig og gennemsigtig måde, hvilket kun kan være til gavn for EU. Desuden er jeg taknemmelig for, at Parlamentets ordfører også påpeger de forhold, der skal forbedres i Ombudsmandens nuværende aktiviteter. Først og fremmest beklager jeg, at der stadig er mange klager fra borgere, som ikke har modtaget de ønskede informationer på deres eget sprog. Det viser, at vi i EU stadig har problemer med fuldt ud at sikre de sproglige rettigheder og ligheden blandt borgerne. Vi står på kanten til 2008, der er erklæret året for interkulturel dialog, og vi er nødt til omgående at afhjælpe disse mangler, som strider mod EU's grundlæggende værdier. Til gengæld bifalder jeg Den Europæiske Ombudsmands kommunikationsstrategi, og jeg understreger behovet for at befæste den. De aktuelle statistikker over de klager, der fortsat rækker ud over Ombudsmandens kompetenceområde, er et beklageligt udtryk for det utilfredsstillende niveau for oplysning af borgerne, såvel som for deres forståelse af og kendskab til Ombudsmandens og andre institutioners kompetenceområder. Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Fru formand, hr. Ombudsmand! Jeg vil godt starte med at ønske professoren tillykke med de fremragende resultater og arbejdet for demokrati og overholdelse af borgerrettighederne i EU. Den Europæiske Ombudsmand er en af de vigtigste enheder i EU's demokratiske liv. Han bør kæmpe for demokratisk lighed for alle europæiske borgere samt være mellemmand i relationerne mellem borgerne og Fællesskabets offentlige forvaltning, når relationerne af forskellige årsager ikke opfylder de fastsatte normer. Man må derfor glæde sig over oplysningerne i Ombudsmandens årsberetning for 2006, da de angiver hans aktive deltagelse i Fællesskabets offentlige liv samt hans aktive samarbejde med både EU-borgerne og EU's administrative organer. Med henblik på at gøre Ombudsmandens arbejde mere effektivt bør man overveje at udfærdige en liste over de bedste forvaltningspraksisser, og listen skal indeholde eksemplariske sager eller starcases, som Ombudsmanden det pågældende år har beskæftiget sig med, samt en liste over de sager, hvor institutionerne har handlet mest dadelværdigt. Med henblik på at sikre at Ombudsmanden kan udføre sit arbejde bestemt og sammenhængende, skal man endvidere støtte idéen om, at han ligeledes kan afvikle undersøgelser inden for rammerne af den såkaldte tredje søjle, altså politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Man skal også lade undersøgelserne omfatte Europols aktiviteter. Nikiforos Diamandouros, Ombudsmand. - (EN) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke fru Sbarbati, ordføreren for min årsberetning for 2006 på plenarmødet i år. Jeg vil også gerne takke de mange medlemmer, der rent faktisk tog sig tid til at kommentere min beretning. Jeg glæder mig meget over den interesse, som dette er udtryk for, og de råd, jeg således har fået. Med hensyn til fru Sbarbati ønsker jeg blot at sige, at jeg naturligvis arbejdede meget tæt sammen med Udvalget for Andragender, som jeg har et fremragende forhold til, og det

18 agter jeg også at gøre fremover. Udvalget for Andragender og Ombudsmanden vil fortsat være de vigtigste instrumenter gennem hvilke dette ærværdige organ også vil være i stand til at behandle borgernes henvendelser til de europæiske institutioner. Jeg har noteret mig Deres bemærkninger. Som De ved, har jeg allerede iværksat en undersøgelse på eget initiativ vedrørende EPSO, og jeg ønsker at underrette Parlamentet herom. Jeg er også begyndt at interessere mig stærkt for Europaskolerne, og jeg vil fortsat nøje overvåge deres udvikling. Jeg vil gerne takke fru Wallström for hendes bemærkninger. Jeg har bemærket, at hun er opmærksom på, at Kommissionen i et stigende antal sager undskylder for tilfælde, hvor dens tjenestegrene ikke har overholdt bedste praksis. Det glæder mig meget, at hun anerkender dette. Jeg skal mødes med fru Wallström i den nærmeste fremtid, og jeg skal også mødes med Kommissionens generaldirektører og koordinatorerne for alle de tjenestegrene, der samarbejder med Ombudsmanden, netop for at sikre en bedre koordinering og bedre resultater. Dette er udtryk for mit tætte samarbejde med Kommissionen, og jeg håber, at jeg næste år vil kunne skabe bedre resultater, som jeg kan forelægge for Parlamentet og naturligvis for borgerne. Dette omfatter også overtrædelser, og jeg vil også behandle dette spørgsmål. Mere generelt ønsker jeg blot at sige, at jeg glæder mig meget over Deres generelle støtte til overordnede spørgsmål såsom servicekulturen, som jeg lægger meget stor vægt på, for Deres påpegning af behovet for flere ressourcer til Ombudsmanden, for Deres støtte til spørgsmålet om chartret om grundlæggende rettigheder og statutten og for Deres krav om større ansvarlighed, hvilket naturligvis er yderst vigtigt for mig. Jeg kan ligeledes oplyse, at jeg i år har iværksat en samlet indsats rettet mod erhvervsorganisationer snarere end den enkelte borger, således at de også bliver bedre informeret om deres rettigheder. Idet tiden er knap, vil jeg ikke skifte sprog. Jeg vil først og fremmest gerne sige til fru McGuinness og fru Panayotopoulos-Cassiotou, at ud af de 70 % af indkomne sager, der ligger uden for mit mandat, lykkes mig at hjælpe til i 70 % af tilfældene. Mit arbejde omfatter således ikke kun den procentdel af sager, der ligger inden for mit mandat, idet mit personale derudover yder en meget stor indsats for at hjælpe alle de borgere, der henvender sig til os med problemer, der ligger uden for Ombudsmandens mandat, ved at henvise dem til den relevante institution på europæisk eller nationalt plan. Arbejdet omfatter således sager og ikke 885. Jeg tillader mig nu at skifte sprog. Ombudsmand. - (EL) Fru formand! Jeg vil gerne forsikre Dem om, fru Panayotopoulos, at Den Europæiske Ombudsmand er fuldstændig klar over sin forpligtelse til at arbejde inden for de lovgivningsmæssige rammer. Han vil naturligvis altid arbejde i henhold til grundprincippet om ansvarlighed over for Parlamentet og Dem, og han vil altid være helt og aldeles klar over sit ansvar. (EN) Jeg vil gerne afslutningsvis påpege, at jeg gør alt, hvad jeg kan for at fremme etableringen af en national ombudsmand i Italien. Jeg har besøgt Italien fire eller fem gange, og det vil jeg også gøre fremover, og jeg håber, at vi vil kunne hilse en italiensk national ombudsmand velkommen iblandt os i nær fremtid. Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne svare på to direkte spørgsmål. Det første spørgsmål vedrører ændringen af Ombudsmandens statut. Jeg kan meddele, at Ombudsmanden på et meget tidligt tidspunkt underrettede os om arbejdet med den nye

19 19 statut, og vi har været i løbende kontakt omkring dette spørgsmål. Der er naturligvis visse ting, som vi nemt kunne forbedre, mens andre ting er mere komplicerede. Kommissionen vil først udtale sig formelt, når Parlamentet fremsætter sine forslag. Vi har også afholdt møde med fru Jäätteenmäki, og vi ser med interesse frem til hendes betænkning. Det andet direkte spørgsmål blev stillet af fru McGuinness og vedrørte gulerodsmetoden, og spørgsmålet om, hvorvidt vi anvendte den. Nej, jeg mener ikke, at den anvendes i tilstrækkelig grad - ikke endnu. Gennem den seneste tid har vi imidlertid skabt større synlighed omkring disse spørgsmål og derudover ansvarliggjort de enkelte generaldirektorater i Kommissionen også gennem alle de hierarkiske niveauer i Kommissionen. Jeg mener, at det med denne nye ansvarsfølelse og synlighed vil blive nemmere for os at spille en ansporende rolle og til tider melde ud, når vi ikke er tilfreds med de enkelte tjenestemænds behandling af sager. Det er efter min opfattelse sjældent den enkelte tjenestemand, der begår en fejl, idet det mere er et spørgsmål om kultur. Sådan ser situationen ud, og den er vi nødt til at ændre nu. Jeg tror, at de reformer, vi har gennemført, vil føre os i den rigtige retning. Jeg vil blot afslutningsvis nævne et tiltag, som jeg håber, at Kommissionen og Parlamentet vil hilse velkommen. Vi er i gang med at udarbejde resuméer for borgerne til vores forslag. Hvis vi skal komme tættere på borgerne, er vi også nødt til at udtrykke os i almindelige vendinger og ikke gennem EU-jargon, og jeg håber, at dette vil hjælpe. Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted om kort tid. Skriftlig erklæring (artikel 142) Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Fru Sbarbatis betænkning om Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter viser hendes interesse for denne institution, som blev oprettet under Maastrichttraktaten i 1992 til at forsvare EU's borgere i tilfælde af fejl og forsømmelser fra EU-institutionernes side. I teksten lægges velbegrundet vægt på visse prioriteringer i Ombudsmandens fremtidige virke, f.eks. betydningen af samarbejdet med medlemsstaternes ombudsmænd eller forslaget om bedre intern kontrol med EU-organernes administration. Ikke desto mindre rejses der i betænkningen to spørgsmål, som det ville være uforsvarligt ikke at inddrage i den europæiske debat. For det første bør Ombudsmandens aktiviteter give anledning til overvejelser om anerkendelse af og adgang til denne institution overalt i Europa. For antallet af klager til Ombudsmanden har tendens til at falde (3.830 sager i 2006, dvs. 2 % færre end i 2005), og klagerne stammer ofte fra stater, hvor borgerne i forvejen har tradition for at klage til de nationale institutioner. I betænkningen vurderes for det andet spørgsmålet om at udvide Ombudsmandens beføjelser (aktindsigt og betingelsesløs høring af vidner). En ændring af Ombudsmandens statut må under ingen omstændigheder ske på bekostning af den væsentlige rolle, der tilkommer Parlamentets Udvalg for Andragender, hvis legitimitet bygger direkte på folkets stemme. (Mødet udsat kl og genoptaget kl )

20 FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING Formand 3. Oprindelsesmærkning (skriftlig erklæring): se protokollen 4. Meddelelse fra formandskabet Formanden. - Mine damer og herrer! Jeg vil nu forelægge følgende på baggrund af en enstemmig beslutning på Formandskonferencen, og her henvender jeg mig især til Rådet. Ved drøftelserne af Kommissionens forslag til ændring af forordningen om finansiering af de europæiske politiske partier, besluttede De Faste Repræsentanters Komité i går at opdele Kommissionens forslag og at vedtage de påkrævede ændringer i finansforordningen i en særskilt retsakt, nemlig på det retsgrundlag, der gælder for ændringer i finansforordningen. Det ville betyde, at væsentlige aspekter af denne lovgivningsproces unddrages Parlamentets medbestemmelsesret, og at Kommissionen måtte fremlægge et nyt forslag imod dens overbevisning, hvorved Revisionsretten samtidig skulle eller burde konsulteres. Parlamentet opfordrer Rådet til at overveje dette skridt endnu en gang. Kommissionens foreslåede ændringer af partiforordningen er nødvendige for at overvinde de praktiske vanskeligheder i forbindelse med dens anvendelse. Ændringerne ville endvidere gøre det muligt yderligere at støtte udviklingen af politiske stiftelser på europæisk plan, der yder et vigtigt bidrag til etableringen af en politisk offentlighed. Her er det nødvendigt, at den foreslåede forordning træder i kraft snarest. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender modtog den 22. oktober en betænkning, hvori der udtrykkes kompromisvilje i forhold til Rådet for at gøre det muligt at få den foreslåede forordning vedtaget hurtigt. Den opdeling af retsakten, som de faste repræsentanter har foretaget, gør disse anstrengelser nytteløse. Den er juridisk set unødvendig, stiller spørgsmålstegn ved Kommissionens initiativret, indskrænker Parlamentets rettigheder og udgør endvidere en risiko for, at sagen forsinkes betydeligt. På Formandskonferencens vegne opfordrer jeg Rådet til at korrigere de faste repræsentanters beslutning på ministerielt plan. Der er blevet bedt om ordet, men der bliver ingen efterfølgende forhandling. Jo Leinen (PSE), formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. - (DE) Hr. formand! Jeg takker Dem mange gange for denne redegørelse, også en tak til Formandskonferencen. Det er en alvorlig sag, at Europa-Parlamentet - borgernes Parlament på europæisk plan - udelukkes fra en lovgivningsproces vedrørende en forordning om europæiske politiske partier. Det er virkelig et emne, som vedrører os alle her, uanset hvilket parti vi kommer fra. Det kan ikke passe, at det alene er bureaukratiet i de enkelte finansministerier og dermed kun regeringerne, der træffer beslutning om dette emne, og ikke borgernes repræsentative forsamling på europæisk plan. Det bør vi ikke finde os i! I relation til budgettet for 2008 siger jeg følgende: Regeringerne har ønsker, som de kun kan realisere sammen med os. I forbindelse med budgettet for 2008 bør Parlamentet ikke glemme, hvad Rådet i går besluttede om denne forordning om partierne. Jeg takker for redegørelsen. Vi vender tilbage til den.