MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :30. Mødelokale på regionsgården H3. Psykiatriudvalget - mødesag

Transkript

1 BESLUTNINGER Psykiatriudvalget - mødesag MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H3 MEDLEMMER Erik Lund Susanne Due Kristensen Hanne Andersen Erik R. Gregersen Karsten Skawbo-Jensen Finn Rudaizky Anne Ehrenreich Erik Sejersten Susanne Langer Formand Næstformand Fravær Afbud Side 1 af 22

2 INDHOLDSLISTE 1. Temadrøftelse: 3-årsplan - udvikling af det ambulante område 2. Beslutningssag: Studietur - regnskab og fagligt udbytte 3. Orienteringssag: Monitorering på udredning og behandlingsret 4. Orienteringssag: Benchmarking af psykiatrien 5. Orienteringssag: Besparelse i budget 2016 om ændret arbejdsdeling 6. Eventuelt Side 2 af 22

3 1. TEMADRØFTELSE: 3-ÅRSPLAN - UDVIKLING AF DET AMBULANTE OMRÅDE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som led i budgetaftalen for 2016 skal Psykiatriudvalget udarbejde en 3-årsplan for udviklingen af Region Hovedstadens Psykiatri. Af procesplanen fremgår det, at udvalget skal drøfte en række temaer i løbet af Første temadrøftelse handler om udviklingen af det ambulante område, herunder akut ambulant behandling og kobling til sengepsykiatrien. På mødet vil der være en indledende drøftelse, der danner baggrund for udarbejdelse af en række anbefalinger, som udvalget får til kommentering på det efterfølgende møde i februar. Vicedirektør for Region Hovedstadens Psykiatri Peter Treufelt holder et indledende oplæg om den ambulante psykiatri. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Psykiatriudvalget drøfter sagen og kommer med anbefalinger til den videre udvikling af området, som kan indgå i den samlede treårsplan. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: Drøftet. Susanne Langer (Ø) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Psykiatrien har de seneste år gennemgået en udvikling, hvor patienterne i stigende grad behandles ambulant for at understøtte, at de kan blive i eget hjem og undgå de mere indgribende indlæggelser. De patienter, som har behov for indlæggelse, gennemgår typisk kortere og mere intensive forløb med opfølgning i ambulant regi. Det ambulante område er i takt hermed udviklet til at kunne imødekomme de ændrede behandlingsbehov og er sammensat af en bred vifte af tilbud, som er tilpasset den enkelt patientgruppes behov. Denne omstillingsproces er en del af en udvikling i retning af mere fokus på den enkeltes recoveryproces, hvor behandling skal foregå så tæt på borgeren og så fleksibelt som muligt. Udviklingen er en del af en international strømning, som det er politisk besluttet at følge både i den tidligere regerings handleplan for psykiatrien, de politiske visioner og de seneste års budgetaftaler i Region Hovedstaden. Der er således løbende truffet beslutning om bl.a. at sikre sammenhængende patientforløb, styrke forskning og udvikling, understøtte patienternes recoveryproces samt udbygge og udvikle den lokale ambulante psykiatris akutte og intensive funktioner. Som det fremgår af sagens bilag, dækker ambulant udredning og behandling over de psykiatriske tilbud, som ikke foregår under indlæggelse. Det drejer sig dels om tilbud på de enkelte psykiatriske centre, dels om de distriktspsykiatriske tilbud, som er forankret i nærmiljøet. Derudover findes der opsøgende psykiatriske teams, hvis behandlingsmuligheder svarer til distriktspsykiatriens, men som adskiller sig ved at være udgående og kunne opsøge patienterne uden for de distriktspsykiatriske centre. Som eksempler kan nævnes OP-team (samtidig psykisk sygdom og misbrug), OPUS-team (unge med debuterende psykose), følge-hjemsygeplejersker, botilbuds-team, akut-team mv. Overordnet kan der skelnes mellem patienter med hhv. svær og moderat psykisk sygdom. Derudover er der nogle særlige grupper som fx retspsykiatriske patienter, ældrepsykiatriske patienter, traumatiserede flygtninge og patienter med spiseforstyrrelser. Udvikling af det ambulante område forløber dog ikke uden udfordringer. Løbende skal der tages stilling til, hvilken vej der er den rigtige for at møde de udfordringer, der opstår. Der er derfor behov for at Side 3 af 22

4 drøfte, hvordan den videre udvikling af det ambulante område skal foregå. Nedenfor skitseres en række udfordringer: Øget vækst og indikationsskred - Den ambulante psykiatri har været præget af stor vækst i de seneste år, som ser ud til at fortsætte, og som særligt ses inden for de moderate psykiske lidelser som OCD, ADHD mv. Der er skabt stor forbedring af kapacitetsudnyttelsen, og aktiviteten er steget med mere end 50% de seneste 5 år, men fortsætter væksten, er der ikke mulighed for at håndtere presset fremover inden for de gældende rammer. Det er vurderingen, at en del af udfordringerne skyldes indikationsskred dvs., at grænsen, for hvornår patienter vurderes at være psykisk syge skrider, så forståelsen af "normal" og "afvigende" ændres. Der er udarbejdet retningslinier for, hvad der skal til for at henvise patienter, som skulle sikre, at der ikke sker indikationsskred, men det er vurderingen, at det alligevel sker i praksis. En anden del af udfordringen består i, at almen praksis henviser patienter, som ville kunne håndteres af egen læge. Der er således en udfordring i at understøtte, at almen praksis har kompetencerne og rammerne til selv at varetage patienterne evt. med mulighed for specialistrådgivning fra psykiatrien, således at kun patienter med behov for specialiseret behandling henvises til hospitalspsykiatrien. Sammenhæng i ambulante tilbud - Region Hovedstadens Psykiatri har over tid løbende udbygget de ambulante tilbud til svært psykisk syge for at målrette tilbuddene til de enkelte faser og udfordringer i patientforløbene. Flere tilbud er etableret som selvstændige projekter med et bestemt fokus. De mange tilbud har givet udfordringer i forhold til fleksibilitet og kontinuitet, dels fordi der kan opstå ventetid, hvis patienten henvises fra ét tilbud til et andet, dels fordi der ikke er en samlet behandlingsplan for de ofte længerevarende forløb. Viften af tilbud kan gøre det svært for patienter og pårørende at finde rundt, og der er derfor behov for at sikre større overskuelighed og sammenæng. Region Hovedstaden har arbejdet med udviklingen af den ambulante psykiatri, hvor der bla. er udarbejdet udvikling af patientforløbsbeskrivelse for svært psykisk syge, ligesom der med afsæt i budget 2015 blev igangsat et forsøg med Akut Psykiatrisk Hjælp, hvor den akutte hjælp rykker ud til borgeren, fremfor at borgeren selv henvender sig på akutmodtagelsen. Derudover arbejdes der med at etablere fleksible team, som kan understøtte tidlig opsporing samt forebygge sygdomsforværring og tilbagefald. Overgange mellem indlæggelse og ambulant forløb - Visse patientforløb nødvendiggør at patienterne periodisk indlægges for at understøtte den ambulante behandling. Det kan være en udfordring i nogle patientforløb, at der ikke altid er den tilstrækkelige sammenhæng i overgangene mellem den ambulante behandling og den behandling, der foregår under indlæggelse. Det kan betyde, at patienterne oplever, at behandlingen foregår parallelt uden at være koordineret og planlagt med afsæt i patientens samlede sygdomsforløb. Understøttende social indsats - Patienter med svær psykisk sygdom kan ofte have behov for omfattende social støtte for at understøtte patientens recoveryproces og behandlingsforløb. Dette nødvendiggør et tæt samarbejde med kommunerne omkring patientens behov for støtte, fx efter et indlæggelsesforløb, så evt. akutte genindlæggelser kan forebygges. Selvom der er gjort en stor indsats for at styrke samarbejdet, er der fortsat udfordringer med at sikre sammenhæng i det enkelte patientforløb. - For patienter med spiseforstyrrelser er der en særlig udfordring i forhold til manglende social rehabilitering i kommunerne, hvilket resulterer i, at behandlingsforløbene trækker i langdrag og visse patienter får tilbagefald, som kunne være forebygget. Der er netop offentliggjort en række nationale kliniske retningsliner for, hvad der bør være tilstede af kommunale tilbud og indsatser. Der er dog fortsat behov for at udvikle løsninger, som sikrer en koordineret indsats på tværs af sektorer. Overdødelighed - Det er en velkendt udfordring, at der er en overdødelighed hos psykiatriske patienter svarende til en forventet levetid, som er 20 år kortere end almenbefolkningen. Årsagen skal hovedsageligt findes i somatiske sygdomme som følge af usund livsstil samt i selvmord. Der er behov for at overveje, Side 4 af 22

5 hvordan denne store forskel kan reduceres bl.a. gennem forebyggelse og tidligere opsporing af somatiske sygdomme. Recovery og kvalitet - Der er iværksat flere initiativer for at ændre kulturen i psykiatrien, så der kommer fokus på den enkeltes ressourcer og mulighed for at komme sig. Det sker bl.a. ved at udvikle fleksible tilbud, som tager afsæt i den enkeltes situation, og som møder patienter, hvor de er. Der er dog fortsat potentiale for at styrke recoveryorienteringen i psykiatrien. - Manglende faglige konsensus har medvirket til utilsigtet variation i behandlingspraksis. En del af udfordringen skyldes manglen på faglig evidens, som kan give dokumenteret effekt og dermed også sikre, at ressourcerne ikke anvendes på metoder, som har lille eller ingen effekt. Der er en stærk forskningstradition i psykiatrien, ligesom der løbende udvikles pakkeforløb på baggrund af national faglig konsensus, men der er fortsat store videnshuller, ligesom der hersker forskellige behandlingskulturer. Som det fremgår af vedhæftede bilag, er der igangsat initiativer, som skal imødekomme nogle af udfordringerne, men der er fortsat potentiale for at styrke indsatsen. Der er derfor behov for at det drøftes, hvordan den ambulante psykiatri skal udvikle sig fremover, herunder bl.a. hvordan det sikres, at visitationsretningslinierne håndhæves af både almen praksis og hospitalspsykiatrien på en måde, så det samtidig sikres at de borgere, som falder uden for kriterierne hjælpes på anden vis med de udfordringer, de har henvendt sig med hvordan der sikres større sammenhæng i patientforløbene både på tværs af senge og ambulante tilbud og mellem de enkelte ambulante tilbud, fx gennem fælles og koordinerede behandlingsplaner hvordan det understøttes, at almen praksis hjælper de patienter, som ikke er mere syge, end at de kan hjælpes af egen læge - evt. ved hjælp af mulighed for specialistrådgivning hvordan det sikres, at udviklingen af recovery fortsætter bl.a. gennem udvidelse af recoveryskolen samt en styrkelse af indsatsen i patientens nærmiljø gennem fleksibilitet og mulighed for at tage afsæt i den enkelte patients situation og behov hvordan det sikres, at der udvikles en plan for systematisk tilvejebringelse af manglende evidens med henblik på ensartet behandling samt effektiv ressourceudnyttelse hvordan sikres det, at overdødeligheden blandt psykisk syge reduceres bl.a. gennem styrket fokus på selvmordsforebyggelse og patienternes forhøjede risiko for livsstilssygdomme. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES På baggrund af udvalgets drøftelser vil der på det kommende møde blive udarbejdet udkast til anbefalinger for udvikling af den ambulante behandling med henblik på Psykiatriudvalgets foreløbige bemærkninger. Anbefalingerne vil indgå i den samlede plan som drøftes i udkast på et møde i foråret. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. PSU_Baggrundsnotat_ambulant behandling Side 5 af 22

6 2. BESLUTNINGSSAG: STUDIETUR - REGNSKAB OG FAGLIGT UDBYTTE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Psykiatriudvalget var den 4. og 5. november 2015 på studietur til London. Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen aflægges rapport og regnskab, der skal forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen i forhold til udvalgets videre arbejde samt et regnskab for afholdelsen af studieturen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget anbefaler, at afrapporteringen og regnskab fra Psykiratriudvalgets studietur godkendes. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: Psykiatriudvalget anbefaler, at forretningsudvalget godkender afrapportering og regnskab fra udvalgets studietur. Susanne Langer (Ø) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Politisk godkendelse af program Psykiatriudvalget besluttede på sit møde den 24. juni 2014, at studieturen skulle gå til London, og bad om et oplæg fra administrationen til en studietur. Psykiatriudvalget fik på sit møde den 13. januar 2015 forelagt et tentativt programforslag over tre dage med temaerne recovery og psykiatribyggeri. I juni 2015 godkendte formand for Psykiatriudvalget, Karsten Skawbo-Jensen, at studieturen alene skulle omhandle recoverytemaet og vare 2 dage, da udgiften til recoveryorganisationen og transporten i forbindelse med besøg ved psykiatribyggeri i England overskred budgetrammen, og programmet stod til at blive for komprimeret. Psykiatriudvalget tog på sit møde den 1. september 2015 et revideret programforslag til efterretning og anbefalede Forretningsudvalget og Regionsrådet at godkende programmet. Desuden bemyndigede Psykiatriudvalget administrationen til at lave en mindre justering i budgettet. Udvalget fik via mail bekræftelse på eksakte afgangs- og ankomsttidspunkter den 6. oktober Inden afrejse fik samtlige deltagere udleveret og tilsendt en rejsemappe med det endelige program, praktiske oplysninger, baggrundsinformation mv. Rejsemappen er vedlagt som bilag. Fagligt indhold Formålet med studieturen var at indhente erfaringer med implementering af recovery i psykiatrien. Recovery er en ændret tilgang til patienterne, hvor der er fokus på at hjælpe den enkelte til at leve et meningsfuldt liv gennem selvbestemmelse, involvering i egen behandling og ved at skabe håb hos den enkelte. Programmet for studieturen tog udgangspunkt i det nationale implementeringsprogram for recovery i England, kaldet ImROC, som er finansieret af National Health Service (NHS). Onsdag den 4. november: Udvalget besøgte psykiatrien i det centrale og nordvestlige London og hørte om metoder til at arbejde med recovery, erfaringer med ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund og beskæftigelsesindsatser. Torsdag den 5. november: Dagen startede med besøg på Recoveryskolen ved psykiatrien i det sydvestlige London, hvor der var fokus på samarbejde og co-produktion mellem professionelle og brugere. Om eftermiddagen havde udvalget et opsamlende møde med lederen for ImROC med henblik Side 6 af 22

7 på at drøfte perspektiverne fra de to besøg og drøfte den foreliggende dokumentation af den positive effekt, som initiativerne har vist sig at have for patienterne og ressourceforbruget. Psykiatriudvalget har udtrykt stor tilfredshed med det faglige indhold på turen og har udvalgt følgende emner, som udvalget ønsker at arbejde videre med: Videreudvikling af brugen af peer supporters (medarbejdere med brugerbaggrund) Fortsat udbredelse af recovery i alle psykiatriens tilbud og herunder indarbejdelse af en ligeværdig og inddragende tilgang til patienterne Videreudvikling af konceptet om recoveryskole (som er etableret som projekt i regionen) og herunder evt. afprøvning af tilbuddet til indlagte patienter Fokus på en recoveryorienteret tilgang til patienterne som et redskab til nedbringelse af tvang. De engelske erfaringer er dokumenteret i en række businesscases, som kan danne grundlag for vurdering af, hvilke initiativer det vil være relevant at arbejde videre med. Udvalgets videre opfølgning på erfaringerne fra studieturen vil ske i forbindelse med udvalgets arbejde i foråret 2016 med en 3-årsplan for psykiatrien. Deltagere på studieturen Psykiatriudvalget: Karsten Skawbo-Jensen (C) Susanne Due Kristensen (A) Hanne Andersen (A) (deltog i dag 1) Erik R. Gregersen (A) Finn Rudaizky (O) Erik Sejersten (V) Susanne Langer (Ø). Administrationen: Christian Worm, direktør, Center for Sundhed Lisbeth Fly Højmark, specialkonsulent, Center for Sundhed Martin Lund, direktør, Region Hovedstadens Psykiatri. Afbud: Anne Ehrenreich (V) Per Tærsbøl (som afløser for Mette Abildgaard) (K) De deltagende embedsmænd var ansvarlige for koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen. Desuden havde administrationen ansvar for planlægning af studieturen. Regnskab Budget og regnskab for studietur 2015, Psykiatriudvalget Udgiftspost Budget Faktisk forbrug Fly kr kr. Hotel kr kr. Forplejning kr ,32 kr. Transport kr ,22 kr. Recovery-organisationen i London kr ,57 kr. Ialt kr ,11 kr. Der er desuden følgende udgifter: Værtsgaver for 1376,59 kr., tabt arbejdsfortjeneste på 1805,38 kr. samt fraværsgodtgørelse på 1762,34 kr. Samlet udgør disse udgifter 4.944,31 kr. Side 7 af 22

8 Samlet udgift til studieturen for Region Hovedstaden er således omkring kr. Det svarer til en udgift pr. udvalgsmedlem på godt kr. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udgiften til Psykiatriudvalgets studietur afholdes inden for politikerkonto. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rejsemappe endelig til mødesag Side 8 af 22

9 3. ORIENTERINGSSAG: MONITORERING PÅ UDREDNING OG BEHANDLINGSRET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som led i offentliggørelsen af tal for regionernes overholdelse af udredningsretten har administrationen udsendt en orientering til regionsrådet, som nu forelægges Psykiatriudvalget. Tallene offentliggøres kvartalsvis, og i forbindelse med behandling af sagen i det foregående kvartal anmodede Psykiatriudvalget om at få en uddybende sag på om konsekvenserne af udredningsretten, hvor andre perspektiver end blot den aktuelle målopfyldelse drøftes. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at Psykiatriudvalget tager orientering om regionens efterlevelse af udredningsretten for 3. kvartal 2015 til efterretning, og 2. at Psykiatriudvalget tager redegørelsen herom fra Region Hovedstadens Psykiatri til efterretning. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: 1. og 2. at tiltrådt med den bemærkning, at udvalget løbende ønsker at følge afklaring på udestående problemer. Susanne Langer (Ø) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Region Hovedstades efterlevelse af udredningsretten i 3. kvartal 2015 Den 11. december 2015 blev der offentliggjort tal for regionernes overholdelse af udredningsretten for 3. kvartal Den nationale monitorering måler om patienterne færdigudredes inden for fristen (60/30 dage). Den måler ikke, om patienterne har fået et tilbud om udredning inden for 60/30 dage, og dermed om udredningsretten er overholdt. Nogle patienter kan ikke udredes inden for fristen af faglige årsager, og nogle patienter ønsker at bruge deres frie sygehusvalg til at blive udredt på et hospital med længere ventetid. En forudsætning for at lovgivningen er overholdt for disse patienter er dog, at de skal have udleveret en udredningsplan inden for den gældende frist på 60 eller 30 dage. Som det fremgår af vedhæftede bilag over målopfyldelsen i Region Hovedstaden, har det i voksenpsykiatrien været muligt at fastholde niveauet, således at 96% af patienterne udredes inden for den gældende frist. I børne- og ungdomspsykiatrien er der sket en fremgang i antallet af patienter der udredes inden for den fastsatte ramme fra 46 % til 52 % siden seneste kvartal. Dertil kommer de patienter, som ikke kan udredes inden for fristen grundet faglige årsager mv.. Det betyder, at lovgivningen samlet set er overholdt for 60 % af patienterne i børne- og ungdomspsykiatrien. Tallene for børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden ligger fortsat under landsgennemsnittet, og 154 af de patienter, som ikke er udredt inden for fristen, har ikke fået udleveret en udredningsplan. Redegørelse fra Region Hovedstadens Psykiatri Der arbejdes med en række forskellige initiativer for at forbedre målopfyldelse og den fulde effekt heraf er endnu ikke slået igennem. Administrationen har bedt Region Hovedstadens Psykiatri redegøre for hvornår det forventes, at målopfyldelse for børne- og ungdomspsykiatrien er forbedret betragteligt samt hvordan det sikres, at alle patienter, der ikke er udredt rettidigt får en udredningsplan. Som det fremgår er der igangsat en række initiativer med fx udvidelse af kapacitet og aktivitet, og der er taget forskellige initiativer i forhold til de aktuelle registreringsproblemer. Side 9 af 22

10 Det fremgår af redegørelsen, at der er udfordringer med at kunne sammenligne de officielle tal på tværs af regioner og at der arbejdes på at sikre ens registreringspraksis. Der er desuden udfordringer med at implementere korrekt registreringspraksis internt i Region Hovedstadens Psykiatri men det forventes, at de iværksatte initiativer vil sikre retvisende og tidstro data på sigt. Redegørelsen er vedhæftet. Afledte konsekvenser af udredningsretten I forbindelse med drøftelse af udredningsretten i foregående kvartal anmodede Psykiatriudvalget om at få klarhed over, om der er afledte konsekvenser af udredningsretten, som er uhensigtsmæssige for patienterne. Det blev bl.a. drøftet, om der er en øget andel af patienterne der afvises i visitationen med familiemæssige konsekvenser til følge, eller hvorvidt det store fokus på udredningsretten påvirker ventetiden til behandling. Implementering af udredningsretten har medført stort pres på den kliniske hverdag med tydeligt fokus på aktivitets- og kapacitetsstyring, men det er vurderingen, at det ikke har haft negativ betydning for patienter, hverken i forhold til ventetiden til behandling eller andelen som afvises. Udrednings- og behandlingsforløb hænger ofte sammen i praksis således at det af patienterne opleves som ét samlet forløb, og det vil i mange tilfælde blot være i forbindelse med den tekniske registrering, at der skelnes mellem udredning og behandling. Særligt i børne- og ungdomspsykiatrien kan det være en udfordring for familierne, at de indkaldes med få dages varsel til et komprimeret forløb med ofte op til ni aftaler inden for to uger. Forløbene er tilrettelagt således, for at udredningen kan afsluttes inden for fristen. Det giver logistiske udfordringer for mange familier, hvilket får flere til at vælge at udskyde udredningen og få en senere tid. Da kapaciteten er meget presset og nøje planlagt, vil det dels betyde, at de nye tider der gives ligger et stykke ude i fremtiden, og dels betyder det, at der kan opstå situationer, hvor kapaciteten ikke kan nå at blive anvendt til andre nye patienter på grund af for kort frist. Udfordringen bliver ikke mindre af, at det aktuelt ikke rent teknisk er muligt at indkalde børn og unge elektronisk, således at der går dage med at få sendt papirpost. Muligheden for at anvende den nye funktion "Send Digitalt" som varsling af kommende indkaldelsesbreve er ved at blive undersøgt, idet der er tekniske udfordringer i forhold til personnummer. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen medfører i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Monitorering om udredningsret til regionsrådet 8 december Redegørelse til PSU fra RHP_udredningsret 3. kvartal Eksempler på udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien Side 10 af 22

11 4. ORIENTERINGSSAG: BENCHMARKING AF PSYKIATRIEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Hanne Andersen (A) har ønsket en sag på dagsordenen om "Benchmarking af psykiatrien " til udvalgets drøftelse. INDSTILLING Administrationen indstiller: at psykiatriudvalget tager orientering om benchmarking af psykiatrien til efterretning. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: Tiltrådt. Susanne Langer (Ø) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Danske Regioner har i en årrække offentliggjort en årlig benchmarking af behandlingspsykiatrien opdelt på børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. I benchmarkingen for 2014 indgår en lang række oplysninger og nøgletal om kapacitet, aktivitet, ressourceforbrug og tilfredshedsmålinger for de fem regioner. Benchmarkingen består af omfattende oplysninger og tabeller, som via nøgletal giver indsigt i forskelle og ligheder mellem regionerne. Nedenfor gennemgås kort udvalgte tabeller og der gives i overskrifter nogle forklaringer på forskellene. Overordnet er Region Hovedstaden kendetegnet ved at have en højere sengekapacitet pr indbyggere end de øvrige regioner. Dette billede er særligt udtalt i voksenpsykiatrien. En forklaring herpå kan være, at patientsammensætningen i Region Hovedstaden er anderledes end i andre regioner, idet andelen af patienter med alvorlig psykisk sygdom, som fx skizofreni, er højere. En anden forklaring kan være, at Region Hovedstaden har et større antal af retspsykiatriske patienter med lange indlæggelsestider, samt at kommunernes tilbud og serviceniveau til psykisk syge borgere varierer, og det kan have betydning for sengebehovet. Ligeledes viser benchmarken, at regionen har flest besøg pr. ambulant patient i Region Hovedstaden. Der bør dog tages forbehold for denne sammenligning, da visitationen af patienter fungerer forskelligt i regionerne. I Region Hovedstaden screenes alle patienter inden indkaldelse, og det er således kun patienter med et udrednings- eller behandlingsbehov, der visiteres videre til et af psykiatriens udredningseller behandlingstilbud. I andre regioner indkaldes stort set alle patienter til en visitationssamtale, også selvom de ikke vurderes at have yderligere behandlingsbehov i hospitalspsykiatrien. Det betyder, at de pågældende regioner på denne måde har et højt antal patienter men gennemsnitligt færre besøg pr. patient. Det fremgår af benchmarkingen, at Region Hovedstaden har højere udgifter pr. unik patient opgjort ud fra tilrettede driftsudgifter. En forklaring herpå kan være at der tilbydes mere behandling pr. registreret unik patient i Region Hovedstaden, hvilket også giver højere udgifter pr. unik patient. Jævnfør ovenfor er visitationspraksis forskellig i regionerne, hvorfor benchmarkens sammenligning skal vurderes med forbehold for dette. For patienttilfredshedsundersøgelserne i psykiatrien viser benchmarkingen, at regionerne ligger meget tæt på de fleste spørgsmål. Det er på det foreliggende grundlag svært at konkludere, om de konstaterede Side 11 af 22

12 forskelle er statistisk signifikante. Det er Region Hovedstadens Psykiatris vurdering, at benchmarkingen er interessant, men at den savner væsentlige elementer om patienttyngde for at give et retvisende billede af årsager til forskelle og dermed et reelt sammenligningsgrundlag mellem regionerne. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er ingen økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Benchmarking i psykiatrien 2014 Side 12 af 22

13 5. ORIENTERINGSSAG: BESPARELSE I BUDGET 2016 OM ÆNDRET ARBEJDSDELING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har med budget 2016 besluttet, at Region Hovedstadens Psykiatri skal spare 5 mio. kr. om året gennem ændret arbejdsdeling mellem region og kommuner. Omstillingen skal ske i en god dialog med kommunerne, så patienterne ikke kommer i klemme ved omprioriteringen af ressourcerne. Udvalget orienteres hermed om udmøntningen af besparelsen og processen med kommunerne. INDSTILLING Administrationen indstiller: at psykiatriudvalget tager orienteringen om udmøntning af besparelse ved ændret arbejdsdeling til efterretning. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: Tiltrådt. Susanne Langer (Ø) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Det er vurderingen fra Region Hovedstadens Psykiatri, at den faktiske arbejdsdeling mellem regionen og kommuner for psykisk syge borgere på en række områder ikke er bragt helt i overensstemmelse med den arbejdsdeling, der var intentionen med kommunalreformen. Der er derfor fortsat brug for en skarpere definition af personalets opgaver i grænselandet mellem den regionale og den kommunale opgavevaretagelse. Region Hovedstadens Psykiatri har på den baggrund udarbejdet nedenstående plan for udmøntning af den af Regionrådet besluttede besparelse. I praksis har behandlingspsykiatrien hidtil varetaget en række opgaver, som burde løses kommunalt. Det gælder fx deltagelse i møder mellem patient og kommune, følge til møder med jobcenter, bank, sociale aktiviteter, undervisning i KRAM-faktorer, motions-/løbegrupper og socialrådgivning. Med kommunalreformen overtog kommunerne det samlede myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på det sociale område. Indenfor psykiatrien er det kommunernes opgave at have sociale tilbud, som hjælper de psykisk syge til et almindeligt hverdagsliv ved hjælp af rådgivning, aktivitets- og samværstilbud, støtte- og kontaktpersoner, botilbud, sociale ydelser og beskæftigelse. Formålet er at skabe én indgang for borgeren samtidig med, at de sociale opgaver i højere grad løses i nærmiljøet og i tæt samspil med kommunens øvrige tilbud. Da kommunerne løser opgaverne på forskelligt niveau, har de regionale medarbejdere ofte bygget bro mellem hospitalet og den sociale opfølgning, ligesom de til tider også har bygget bro mellem de kommunale funktioner. Når regionen ikke tidligere har reduceret i personalet på sådanne opgaver er det fordi, der har været et behov for, at hospitalspersonalet bidrog til koordination i sektorovergange og til at hjælpe patienten med at finde rundt i det kommunale system, men med de tilgængelige ressourcer er det nødvendigt at fokusere på behandlingspsykiatriens kerneopgave. Region Hovedstadens Psykiatri planlægger derfor, at de regionale medarbejdere reducerer udførelsen af opgaver i ambulante enheder inden for områder, hvor kommunerne har myndighedsforpligtelsen. Det gælder fx; deltagelse i møder mellem patient og kommune følge til møder med jobcenter, bank, sociale aktiviteter, mv. undervise i KRAM-faktorer Side 13 af 22

14 motions-/løbegrupper socialrådgivning, fx i relation til job, bolig og økonomi, som bør varetages af kommunal sagsbehandler fremover vil der som hovedregel kun deltage én regional medarbejder i kontaktmøder med patienter i de ambulante enheder sygeplejersker fra regionale ældrepsykiatriske enheder besøger ikke længere demenspatienter på somatiske plejehjem, da plejehjemmene i forvejen har sygeplejersker ansat, ligesom alle kommuner har demenskoordinatorer til at vejlede eget personale. Psykiatriens læger vil dog fortsat komme efter henvisning fra praktiserende læge. Denne tilpasning af arbejdsfordelingen mellem region og kommuner til intentionen i kommunalreformen kræver, at samarbejdet mellem region og kommuner styrkes på anden vis. Hvis samarbejdet mellem hospital og kommune ikke fungerer, eller hvis den kommunale varetagelse af sociale opgaver ikke lever op til forudsætningerne, kan en personalereduktion i psykiatrien, som foreslået ovenfor, have negative konsekvenser for patienterne med længere indlæggelsesforløb og flere genindlæggelser til følge. Det ligger derfor psykiatrien meget på sinde at få udbygget det gode og tætte samarbejde med kommunerne. Der er således behov for et konstruktivt samarbejde med kommunerne, hvor man sammen sikrer gode og koordinerede overgange mellem psykiatiske behandlingstilbud og kommunale tilbud samt gode rammer for og koordination af samtidig indsats over for patienter med differentierede behov. Dette sker med udgangspunkt i sundhedsaftalen samt gennem udarbejdelsen af koordinerede indsatsplaner, arbejdet med forløbsprogrammer, patientforløbsbeskrivelser samt de løbende samarbejdsmøder og samordningsudvalg, der allerede er etableret mellem kommuner og psykiatri. Henover vinteren vil de psykiatriske centre blive bedt om at udmønte besparelserne inden for de indholdsmæssige rammer, der er beskrevet ovenfor. Psykiatridirektionen godkender centrenes forslag, og de drøftes efterfølgende med kommunerne i alle samordningsudvalg. Dialogen vil foregå indenfor den ovenfor beskrevne ramme. Der vil blive givet en status til psykiatriudvalget om udmøntningen og dialogen med kommunerne i sommeren ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Psykiatriudvalget får en status i sommeren 2016 om udmøntningen og dialogen med kommunerne. DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm / Anne Skriver JOURNALNUMMER Side 14 af 22

15 6. EVENTUELT Formanden orienterede om, at administrationen, når det er relevant, sætter sager på dagsordnen, der rejses via Danske Regioners Psykiatri- og socialudvalg. Udvalget får desuden tilsendt dagsordnerne fra psykiatri- og socialudvalget efter møderne. Susanne Langer (Ø) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling. Side 15 af 22

16 BESLUTNINGER Psykiatriudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H3 MEDLEMMER Erik Lund Susanne Due Kristensen Hanne Andersen Erik R. Gregersen Karsten Skawbo-Jensen Finn Rudaizky Anne Ehrenreich Erik Sejersten Susanne Langer Formand Næstformand Fravær Afbud Side 16 af 22

17 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelse: Budget 2015 og OPUS-teams 2. Meddelelse: Retspsykiatrisk undersøgelse 3. Meddelelse: Ophør af satspuljebevilling til behandling af BED-patienter 4. Meddelelse: Kommende møder Side 17 af 22

18 1. MEDDELELSE: BUDGET 2015 OG OPUS-TEAMS MEDDELELSER Psykiatriudvalget fik i november 2015 en opfølgning på de tiltag, der er besluttet på psykiatriområdet i budgettet for Det fremgik af opfølgningen, at det afsatte budget til OPUS-team ikke er fuldt udmøntet. Der blev afsat i alt 11 mio. kr. til etablering af to OPUS-team. Der er udmøntet 5,7 mio. kr. i starten af 2015 til at udvide kapaciteten i de eksisterende team på Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Hvidovre, hvor der var ventetid. Psykiatriudvalget har bedt om en forklaring på, hvorfor de resterende midler ikke er udmøntet. I forbindelse med udmøntningen af de 5,7 mio. kr. besluttede direktionen for Region Hovedstadens Psykiatri, at der skulle arbejdes videre med at etablere et særskilt behandlingstilbud til patienter med skizofrenilignende symptomer (også kaldet skizotypi), ligesom der skulle udarbejdes en mere ensartet afgrænsning af OPUS-målgruppen baseret på fælles indikations- og visitationskriterier. Baggrunden for dette er, at der over de senere år er sket en vækst i antallet af patienter med skizofrenilignende symptomer, der behandles i OPUS. Patienter med skizofreni udgør ca. 45 % af patienterne, mens patienter med skizotypi udgør 32 %. Dette arbejde har været igangsat med en centerchef som formand for en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra OPUS-team. Arbejdet er imidlertid ikke blevet afsluttet på grund af det store arbejdspres i forbindelse med udmøntningen af HOPP2020 (fusion af PC Hvidovre og PC Glostrup, samt flytning af funktioner fra PC Hvidovre til PC Amager). Drøftelserne er dog stadig i gang og forventes afsluttet i løbet af foråret JOURNALNUMMER Side 18 af 22

19 2. MEDDELELSE: RETSPSYKIATRISK UNDERSØGELSE MEDDELELSER Regionsrådet afsatte i budget ,5 mio. kr. til en undersøgelse af årsagerne til stigningen i antallet af retspsykiatriske patienter. Den 22. april 2014 besluttede psykiatriudvalget, at der skulle udarbejdes en undersøgelse forankret på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Formålet er at undersøge, hvad der påvirker udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter, og hvilke faktorer der har indflydelser herpå. Undersøgelsen kan indgå som grundlag for beslutning om eventuelle initiativer på området. Det var forventningen, at undersøgelsen kunne gennemføres over et år, men der har været udfordringer med indsamling af data, og det har forsinket undersøgelsen, bl.a. har de deltagende forskere ikke måttet arbejde med rådata, som indeholder personnumre. Danmarks Statistik har endvidere brugt 8 måneder på at opnå tilladelse til at få udleveret rådata fra det psykiatriske landspatientregister, da det har været uklart, om samkørsel af registrene var hjemlet i aftale mellem regionerne og Datatilsynet. Det forventes at den endelige rapport kan forelægges for Psykiatriudvalget på mødet i februar Der er også fra statslig side fokus på området, og i handlingsplanen om Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser fra maj 2014 er et af initiativerne at sikre bedre viden om retspsykiatriske patienter. Ældre- og Sundhedsministeriet har derfor nedsat en ekspertgruppe, som har til formål at belyse området på landsplan. Region Hovedstadens Psykiatri har været repræsenteret i ekspertgruppen, som netop har afsluttet sit arbejde. Psykiatriudvalget vil ligeledes få afrapporteringen for dette arbejde forelagt på mødet til februar JOURNALNUMMER Side 19 af 22

20 3. MEDDELELSE: OPHØR AF SATSPULJEBEVILLING TIL BEHANDLING AF BED-PATIENTER Som det fremgik af en meddelelse på seneste møde i Psykiatriudvalget, har Region Hovedstadens Psykiatri de seneste tre år ( ) tilbudt specialiseret behandling til patienter, som lider af overspisning i form af Binge Eating Disorder (BED). BED er en udbredt men samtidig noget overset form for spiseforstyrrelse med alvorlige psykiske, fysiske og sociale konsekvenser. Behandlingen har været rettet mod patienter med svær BED og samtidig overvægt samt ofte anden samtidig somatisk og psykiatrisk sygdom. Behandlingen har været givet på forsøgsbasis finasieret af midler fra satspuljeaftalen for perioden Evalueringen af projektet viser gode resultater, og det anbefales i evalueringsrapporten, at patientgruppen sidestilles med andre patienter med en ikke-psykotisk lidelse, samt at der oprettes et permanent behandlingstilbud i den sygehusbaserede psykiatri til patienter, der har BED i moderat til svær grad. Da finansieringen til satspuljeprojektet udløber, er Region Hovedstadens Psykiatri nødsaget til at stoppe indtaget af patienter nu og meddele de praktiserende læger, at der ikke fremover vil være et specifikt tilbud målrettet BED-patienter at henvise til. Der blev ikke afsat penge til videreførelse af tilbuddet i den seneste satspuljeaftale eller finanslov, og det er endnu uvist, om det vil ske med finansloven for Det betyder, at patientindtaget må lukkes foreløbigt, da en fortsættelse kræver, at der er midler til at finansiere den videre drift. BED er aktuelt ikke registreret som en selvstændig diagnose i det diagnosesystem (ICD-10), som anvendes i Europa, og som er med til at afgrænse, hvad der formelt anerkendes som sygdom. BED forventes at blive en selvstændig diagnose i forbindelse med den kommende revision, ligesom den allerede er det i det diagnosesystem (DSM), der anvendes i USA, Canada og Australien. Region Hovedstaden ønsker på den baggrund en national stillingtagen til det fremtidige behandlingstilbud til BED-patienter i Danmark. Region Hovedstaden har taget kontakt til Sundhedsstyrelsen samt Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på en afklaring af mulighederne for, at tilbuddet kan fortsætte fremover. Det har ikke været muligt at få en tilkendegivelse fra ministeriet, men den 2. januar 2016 fremgår følgende af en artikel i Politikken (S.8, 1. sek.): Selvom Sundhedsminister Sophie Løhde lægger vægt på, at der skal være gode behandlingsmuligheder til spiseforstyrrede, har hun ingen dato for, hvornår der kommer flere penge til BED-patienter: I 2016 vil Sundhedsstyrelsen blandt andet på baggrund af de konkrete erfaringer fra behandlingsforsøgene tage stilling til, hvilke tilbud der fremadrettet skal være til mennesker, der overspiser. Satspuljebevillingen betyder, at behandlingstilbuddet kan fortsætte frem til 1. april Patienter som er henvist inden patientindtaget standses, har krav på at få tildelt tider. Pga. venteliste har de fået tider i løbet af 2016, og da det enkelte behandlingsforløb varer ½ år, vil behandlingen fortsætte hele For at færdiggøre de igangsatte patientforløb, vil Region Hovedstaden således skulle finansiere tilbuddet til de igangsatte forløb er afsluttet. Desuden vil en forlængelse af tilbuddet til udgangen af 2016 bidrage til at fastholde de faglige kompetencer, som er erhvervet i projektet. Det er forhåbningen, at der kommer finansiering fra 2017, hvor den endelige evaluering af projektet er afsluttet. Samtidig ønsker Region Hovedstadens Psykiatri at sikre de nuværende ansatte beskæftigelse inden for spiseforstyrrelsesområdet. Baggrund BED er kendetegnet ved tilbagevendende episoder af tvangsoverspisning, hvor personen spiser en stor mængde mad inden for et kort tidsrum ledsaget af en følelse af kontroltab. Overspisninger foregår ofte i hemmelighed og er en måde at regulere følelser på. Det er skamfuldt at miste kontrollen og spise for meget mad, og mange holder spiseforstyrrelsen skjult i årevis. Nogle undgår sociale arrangementer, hvor man forventes at spise sammen med andre. Dette kan blive til en ond cirkel af ensomhed, social isolation, lavt selvværd og overspisning. Cirka 1/5 af BED patienter lider af angst, og over halvdelen - set i livsforløbsperspektiv får svær depression. Mange har tidligere i livet været udsat for mobning, seksuelle overgreb, alkoholmisbrug i familien eller andre former for omsorgssvigt. I 2012 afsatte partierne bag satspuljeaftalen midler til et satspuljeprojekt, som har til formål at få en dansk Side 20 af 22

21 erfaringsopsamling vedr. behandling af BED-patienter, herunder at udvikle en ambulant primært psykoterapeutisk gruppebehandling til patienter med moderat til svær BED. Det samlede projekt er opdelt i 2 faser, hvor første fase består af adfærdsregulerende gruppeterapi, og fase 2 fokuserer overvejende på stabilisering, øget livskvalitet eller vægttab. Den aktuelle evaluering vedrører fase 1, og resultaterne viser, at gennemsnittet i antallet af overspisninger er faldet betydeligt, og en stor del af patienterne var fri for symptomer på BED efter behandlingen. Der har været en høj gennemførselsprocent. Behandlingen er løbende monitoreret med forskellige evalueringsredskaber. Diagnosen er fundet valid og brugbar i en dansk sammenhæng. Behandlingen er tværfaglig og består af forskellige elementer som gruppeterapi, individuelle samtaler, diætistvejledning, pårørendesamtaler, vægtkontrol, motionstilbud, kropsterapi samt dokumentation af behandlingsresultater. Alle patienter har fået adfærdsændrende gruppeterapi bestående af psykoterapi og diætistbehandling og det er her erfaringen, at patienterne i høj grad profiterer af mødet med andre med samme diagnose. Desuden vurderes mekanisk spisning (regelmæssigt måltidsmønster), kostdagbog og vægtstabilitet som vigtige redskaber for patienten. I april 2016 foreligger den samlede evaluering af projektet, hvor resultaterne af både fase 1 og 2 indgår. JOURNALNUMMER Side 21 af 22

22 4. MEDDELELSE: KOMMENDE MØDER MEDDELELSER Der er møde i Psykiatriudvalget i 2016 fra kl på følgende dage; 9. februar 15. marts 26. april 24. maj 21. juni 30. august 21. september 25. oktober 22. november JOURNALNUMMER Side 22 af 22

23 Punkt nr. 1 - Temadrøftelse: 3-årsplan - udvikling af det ambulante område Bilag 1 - Side -1 af 11 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Til: Psykiatriudvalget Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: LHOE Dato: 05. januar 2016 Temadrøftelse - Udvikling af det ambulante område, herunder akut ambulant behandling og kobling til sengepsykiatrien. Som led i udarbejdelse af en 3-årsplan for udvikling af psykiatrien i Region Hovedstaden har Psykiatriudvalget vedtaget en proces, som bl.a. indeholder en række temadrøftelser. Indeværende notat danner baggrund for den første temadrøftelse om udvikling af det ambulante område, herunder akut ambulant behandling og kobling til sengepsykiatrien. Temadrøftelse afgrænser sig fra bl.a. at omhandle børne- og ungeområdet og sengepsykiatrien da disse behandles i særskilte temadrøftelser. Nedenfor gives en beskrivelse af udviklingen i den ambulante psykiatri. Ambulant behandling Ambulant udredning og behandling dækker over de psykiatriske tilbud, som ikke foregår under indlæggelse. Det drejer sig dels om tilbud på de enkelte psykiatriske centre, dels om de distriktspsykiatriske tilbud, som er forankret i nærmiljøet. Derudover findes der opsøgende psykiatriske team, hvis behandlingsmuligheder svarer til distriktspsykiatriens, men som adskiller sig ved at være udgående og kunne opsøge patienterne uden for de distriktspsykiatriske centre. Som eksempler kan nævnes OP-team og OPUS-team. Målgruppen for OP-team er bl.a. patienter med samtidig psykisk sygdom og misbrug, patienter med tilknytning til retspsykiatrien mv. Målgruppen for OPUS-team er unge i alderen år med en debuterende psykose. Størstedelen af patienter i psykiatrien behandles ambulant og er tilknyttet et af de psykiatriske ambulatorier på centrene eller i distriktspsykiatrien. Region Hovedstadens Psykiatri har aktuelt omkring 40 ambulatorier for patienter med ikke psykotiske lidelser, og som det fremgår af nedenstående figur behandles der årligt mere end unikke patienter ambulant, hvilket samlet set løber op i ambulante besøg årligt i Region Hovedstaden.

24 Punkt nr. 1 - Temadrøftelse: 3-årsplan - udvikling af det ambulante område Bilag 1 - Side -2 af 11 Figur 1. Patienternes fordeling på ambulant og stationær behandling Kun indlæggelse Indlæggelse i kombination med ambulant behandling Kun ambulant behandling Det fremgår af figur 1, at næsten patienter, svarende til godt 75%, udelukkende havde kontakt til den ambulante del af psykiatrien i Region Hovedstaden i 2014, mens der kun var 377 patienter, der alene var indlagt. Herudover var godt af patienterne både i kontakt med den ambulante psykiatri og med sengepsykiatrien i 2014 i Region Hovedstadens Psykiatri i I forhold til 2010 har der været en stigning i det ambulante område. I 2010 var der således godt patienter, der udelukkende havde kontakt til den ambulante del af psykiatrien, dvs. at denne andel er steget med omkring patienter i perioden , svarende til 20%. Den største enkeltgruppe udgøres af patienter med svær psykisk sygdom med ca. en tredjedel af de ambulante patienter. Den største vækst ses imidlertid i gruppen af patienter med moderat psykisk sygdom, hvor der har været en stigning på 32% i antallet af ambulant behandlede patienter i perioden Væksten i denne gruppe fortsætter i Psykiatriens udvikling i retning af mere ambulant behandling I rapporten En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser (2013) fra Regeringens Psykiatriudvalg 1 fremgår det, at psykiatrien har udviklet sig i retning af mindre indgribende indsatser. I den regionale psykiatri har det betydet færre indlæggelser og større ambulant aktivitet samt en udvikling fra længevarende indsatser under indlæggelse til kortere intensive indlæggelsesforløb med opfølgende behandling i ambulant regi. Udvalget beskriver også omstillingen til en recovery-orienteret tilgang og mener, at behandling skal foregå så tæt på borgeren og så flek- 1 Regerings psykiatriudvalg bestod af repræsentanter fra Det Sociale Netværk, SIND,LAP, Bedre Psykiatri, de lægevidenskabelige selskaber, Danske Regioner, KL samt relevante ministerier og styrelser. Side 2

25 Punkt nr. 1 - Temadrøftelse: 3-årsplan - udvikling af det ambulante område Bilag 1 - Side -3 af 11 sibelt som muligt for at tackle de udfordringer, psykiatrien står overfor i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Regionsrådets politiske visioner for det ambulante område, som de fremgår af bl.a. budgetaftalerne for 2014, 2015 og 2016, ligger på linje med ovenstående. Her er det bl.a. besluttet at udbygge og udvikle den ambulante kapacitet samt at arbejde i retning mod en psykiatri med recovery, hvor fokus er på nære tilbud og overgangen for det enkelte menneske til at kunne vende tilbage til uddannelse og arbejde og hvor der sikres bedre tilbud til de meget alvorligt syge. Med HOPP 2020 er det besluttet at sigte mod mest mulig behandling i patientens nærmiljø mhp. at understøtte patientens recovery og omstillingen henimod øget akut og intensiv ambulant behandling. Der arbejdes løbende på at forbedre og udvikle snitfladerne til akut og sengebaseret psykiatri, til kommunerne og til praksissektoren. Den ambulante voksenpsykiatri kan meget overordnet opdeles i en række hovedområder. De to største er behandling af mennesker med hhv. svær og moderat psykisk sygdom. Herudover består den ambulante psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri også af en række særlige funktioner samt behandling af retspsykiatriske patienter og ældrepsykiatriske patienter. Alle områder står overfor hver deres udfordringer. Patienter med svær psykisk sygdom En meget stor del af patientgruppen med svær psykisk sygdom udgøres af patienter med skizofreni og psykose. Hertil kommer patienter med ikke-psykotiske sygdomme i kombination med et så lavt funktionsniveau, at behandling i psykoterapeutiske ambulatorier ikke er mulig. Patienter med svær psykisk sygdom tegner sig for hovedparten af sengeforbruget i Region Hovedstadens Psykiatri. Tabel 1: Ambulante patienter med svær psykisk sygdom Antal ambulante besøg *) Antal ambulante patienter**) *) Antal ambulante besøg i 2015 viser antallet af ambulante besøg januar oktober omregnet til helårsniveau **) Antal ambulante patienter i 2015 viser antallet af ambulante patienter januar oktober 2015 Psykiatrien har udviklet sig i retning af stigende fokus på at etablere lokalt forankrede distriktspsykiatriske tilbud, og i takt hermed en nedlæggelse af sengepladser. Med udviklingen mod færre og kortere indlæggelsesperioder og øget ambulant behandling er behovet for kommunal støtte vedr. bolig, beskæftigelse, uddannelse, social støtte, netværk mv. øget. Det har derfor afgørende betydning, at der er et tæt samarbejde mellem regionen og de enkelte kommuner. Øget ambulant behandling og sammenhæng med understøttende indlæggelsesforløb Nationalt er der i stigende grad enighed om, at behandlingsindsatsen skal have et recoveryunderstøttende perspektiv gennem mindst mulig indgribende indsats. Hermed menes at hjælpe borgeren med at komme videre i livet og leve et meningsfuldt liv, bl.a. ved at fokusere på selvbestemmelse, involvering og håb. I denne nyorientering Side 3