Det kan konstateres at:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan konstateres at:"

Transkript

1 Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Et velfungerende og effektivt transportsystem øger både velfærd og vækst. Investeringer i infrastruktur har udgjort ca. 0,9 pct. af BNP i perioden , og der er nu udsigt til et løft til en pct. af BNP frem mod Hvis investeringer i infrastruktur i perioden udgør en lidt lavere andel af BNP (0,85 pct.) end de historisk har gjort, vil der kunne investeres mia. kr. i ny infrastruktur. En væsentlig del af investeringerne i infrastruktur finansieres af brugerne. De offentlige indtægter fra transportsektoren overstiger de offentlige udgifter til transportsektoren. Man kan få mere infrastruktur for pengene gennem offentligt privat samarbejde. Der er penge at spare ved at konkurrenceudsætte togdriften. På den baggrund anbefaler DI: Danmark skal investere i infrastrukturen, da det bidrager til øget vækst og velfærd. Brugerbetaling skal fortsat inddrages til finansiering af ny infrastruktur og bidrage til, at en ambitiøs udbygning af infrastrukturen kan realiseres væsentligt hurtigere, end det ellers ville være tilfældet, herunder gennem inddragelse af private investorer. Offentlige private partnerskaber (OPP) skal være standarden, når det gælder anlæg, drift og vedligehold af fremtidens infrastruktur og vedligeholdelse skal ske på basis af funktionskontrakter. Togdriften skal være mere effektiv og innovativ, og konkurrenceudsættelse er blandt midlerne til at realisere dette.

2 SIDE 113 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE En holdbar finansiering af fremtidens infrastruktur Og mere infrastruktur for pengene En ambitiøs udbygning af infrastrukturen er dyr, men det koster vækst, hvis infrastrukturen nedslides og infrastrukturen ikke er konkurrencedygtig i europæisk og international målestok. Et velfungerende og effektivt transportsystem øger både velfærd og vækst. Det er afgørende for dansk erhvervsliv, at Danmark har en international konkurrencedygtig infrastruktur. Et effektivt transportsystem kan levere et afgørende vækstbidrag til det danske samfund. Et effektivt transportsystem giver samtidig den enkelte mulighed for at bruge tiden på familie og venner frem for i trafikken. DI beregninger viser, at BNP årligt vil kunne øges med 0,1 pct., hvis vi får en bedre infrastruktur. I løbet af de næste 10 år kan bedre infrastruktur altså øge velstandsniveauet med op mod en pct. En nedslidt infrastruktur medfører en regning i form af øget spildtid i trafikken og lavere vækst. Mangelfulde infrastrukturer og trængselsproblemer hæmmer produktivitet og konkurrencekraft. Omvendt kan nye trafikale korridorer fremme værdiskabelse og vækst. DI beregninger viser, at spildtid i trafikken årligt koster samfundet 13 mia. kr., og at regningen kan stige til 25 mia. kr. årligt i Dertil kommer de samfundsmæssige omkostninger ved, at de potentielle dynamiske gevinster ved nye transportforbindelser ikke realiseres. Investeringer som andel af BNP Investeringsomfanget bør ses i forhold til samfundets nationalprodukt ikke bare fordi finansieringen skal skaffes herfra, men også fordi mobilitet og investeringer i infrastruktur understøtter fremtidens vækst og dermed øger BNP. DI beregninger viser, at de samlede investeringer i infrastruktur de seneste 20 år har udgjort i størrelsesordenen 0,9 pct. af BNP (målt i 2010-priser) når man indregner både statslige og kommunale investeringer samt en række brugerbetalte investeringer. I 2009 indgik en bred kreds af partier i Folketinget en aftale om fremtidens statslige investeringer i infrastruktur. Der blev samlet set afsat knap 100 mia. kr. til statslig infrastruktur. En del af midlerne går dog ikke til nye investeringer, men vedligehold, herunder eksempelvis et løft af vedligeholdelsesindsatsen på vejnettet og skinnegenopretning. Det kan også diskuteres, hvorvidt et nyt signalsystem er et investerings- eller et vedligeholdelsesprojekt. Udover de statslige investeringer vil der også blive gennemført to større investeringer, der finansieres på anden vis, nemlig den faste forbindelse over Femern Bælt og Metrocityringen. Derudover vil der være de kommunale investeringer i infrastruktur (primært veje, men f.eks. også havne). Her er der ikke umiddelbart udsigt til et løft i investeringsniveauet. Samlet set vurderer DI, at investeringerne i infrastruktur med transportaftalerne fra 2009 har fået et løft, så de i perioden frem mod 2020 kommer til at udgøre ca. en pct. af BNP. Når andelen trods det statslige løft ikke er højere, skyldes det blandt andet, at BNP ventes at stige moderat, og dermed skal investeringer i infrastruktur stige mere, før andelen øges. Hvis midlerne til infrastruktur fremadrettet udgør en uændret andel af BNP, vil det i en situation med økonomisk vækst indebære, at midlerne til infrastruktur øges. Hvis det forudsættes, at investeringer i infrastruktur fremadrettet udgør 0,85 pct. af BNP, og det forudsættes, at der er en realvækst i BNP på blot en pct. om året, vil der i perioden være en samlet ramme på mia. kr. (i 2010-priser) til investeringer i trafikal infrastruktur. Og vokser BNP med mere end en pct. om året, bliver den samlede investeringsramme endnu større.

3 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 114 Nuværende investeringsniveau vil give mulighed for at realisere vision 2050 Investeringer i trafikal infrastruktur som andel af BNP i 2010-priser Pct. af BNP 1,5 1,2 0,9 < Historiske data Med nuværende transport aftaler Vision ,6 0, Anmærkning : Fra 2010 og frem er der tale om skøn, som i perioden er som følge af bl.a. transportaftalen fra Fra 2020 som følge af DI s Vision Kilde: Danmarks Statistik, Transportministeriet og DI-beregninger. Brugerbetalte investeringer i infrastruktur Det er ikke alle investeringer i infrastruktur, der finansieres via de offentlige budgetter. Investeringerne i havnene, lufthavnene og de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, Københavns Metro og den kommende Femern Bælt forbindelse finansieres helt eller delvist på anden vis. Det gælder primært brugerbetaling, men også eksempelvis arealsalg for Københavns Metro s vedkommende. I gennem de seneste årtier er det i gennemsnit kun havdelen af investeringerne i trafikal infrastruktur der er finansieret via de offentlige budgetter. I 1990 erne var det kun omkring en tredjedel af de samlede investeringer i infrastruktur, der direkte blev finansieret via de offentlige budgetter. Det var da også i denne periode, at man gennemførte tre store anlægsprojekter, der blev finansieret ved brugerbetaling og arealsalg. Den faste forbindelse over Storebælt blev anlagt i perioden , den faste forbindelse over Øresund med tilhørende landanlæg i perioden og Metroen i København i perioden I perioden 2000 til i dag har omfanget af investeringer, der finansieres på anden vis været mere begrænset og dermed har andelen af investerin- Ikke alle investeringer i infrastruktur finansieres via de offentlige budgetter Investeringer i infrastruktur i mio. kr. (i 2000-priser) Mio. kr < Alternativt finansierede investeringer Offentligt finansierede investeringer Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger.

4 SIDE 115 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE ger, der belaster de offentlige finanser også været højere. I det næste ti-år bliver de alternativt finansierede investeringer igen omfattende, idet der i denne periode skal anlægges en fast forbindelse over Femern Bælt og en Metrocityring i København. Mange år = mange penge I de sidste 20 år har der været anvendt mindst 250 mia. kr. til investeringer i infrastruktur opgjort i 2010-priser. Det samlede investeringsniveau kan opgøres på forskellige vis. Eksempelvis kan det diskuteres, hvorvidt reinvesteringer og fornyelse eksempelvis i banenettet skal medregnes som en investering eller ej. Det kan også diskuteres, hvilken deflator der skal bruges til omregning til 2010-priser. Endelig kan det også diskuteres, hvilke trafikale investeringer der skal medregnes, herunder om investeringer i eksempelvis terminaler, herunder bl.a. havne og lufthavne bør indgå i opgørelsen. Ser man alene på investeringer i vejnettet, har stat og kommuner tilsammen investeret i størrelsesordenen 120 mia. kr. i perioden , mens der er investeret i størrelsesordenen 40 mia. kr. i banenettet. I de seneste 20 år har der også været investeret i de faste forbindelser over Storebælt og Øresund (inkl. landanlæg) samt Metroen i København, der i 2010-priser er investeringer på i størrelsesordenen 37 mia. kr., 32 mia. kr. og 13 mia. kr. Hvis investeringer i infrastruktur fremadrettet udgør en lidt mindre andel af BNP end de historisk har gjort, giver det som tidligere nævnt, en ramme på mia. kr mia. kr. rækker ganske langt, da der er tale om midler, der kan gå til udbygning af den eksisterende infrastruktur. Med en samlet ramme på mia. kr. vil det både være muligt at gennemføre en række større strategiske investeringer i infrastrukturen samt sikre lokale og regionale udbygninger af infrastrukturen, herunder en tydelig forøgelse af kommunernes investeringer i det lokale vejnet. Der knytter sig mange overvejelser til fremtidens investeringer i infrastruktur, og der er mange relevante projekter. Grundlæggende vil der være behov for at tage nogle strategiske valg mellem forskellige alternativer. Dette gælder både i relation til de fremtidige trafikforbindelser mellem Øst- og Vestdanmark og i nord/sydgående retning i både Øst- og Vestdanmark. Når det gælder de trafikale forbindelser mellem Øst- og Vestdanmark, står det nødvendige valg mellem dels at udbygge den eksisterende infrastruktur dels mellem flere og nye linjeføringer. Det anslås, at en investeringsramme på mia. kr. vil gøre det muligt at gennemføre de væsentligste strategiske investeringer frem mod Nedenstående tabel illustrerer en række eksisterende skøn over anlægssummen for en række enkeltstående større strategiske investeringer i infrastrukturen. Prisoverslag for udvalgte større infrastrukturprojekter (årets priser) Projekt Midtjysk motorvej Kattegatforbindelse inkl. landanlæg Fast forbindelse Bogense Juelsminde Havnetunnel i København En motorvej i Ring 5 korridoren En ny bane i Ring 5 korridoren En Helsingør Helsingborg forbindelse Tog med høj hastighed København Hamborg Tog med høj hastighed Aarhus Hamborg Prisindikation 6 19 mia. kr mia. kr mia. kr mia. kr. 9 mia. kr. 10 mia. kr. 32 mia. kr. 17 mia. kr.? mia. kr. Kilder : Midtjysk Motorvejskorridor Screening af mulige linjeføringer, NIRAS (2010). Screening af en fast forbindelse over Kattegat, NIRAS (2010). Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark Screening af linjeføringer for timemodellen og banebetjening af Østjylland, Trafikstyrelsen (2011). Finansielle beregninger for havnetunnel fra Nordhavn til Sjællandbroen, Sund & Bælt Partner (2005). Ny motorvej og jernbane i Ring 5 indledende analyser, Rambøll (2010). Fast HH-forbindelse tekniske analyser, COWI & Rambøll (2010). Debatoplæg til banestrategi for en konkurrencedygtig Øresundsregion, IBU-Øresund (2009).

5 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 116 Infrastruktur og de offentlige finanser I de senere år har stat, regioner og kommuner årligt anvendt i størrelsesordenen 25 mia. kr. til transport og infrastruktur, herunder både til investeringer og vedligehold af veje og baner og driftssubsidier til busser og tog. Hovedparten af midlerne går til vedligeholdelse og drift af transportsystemerne, mens der årligt har været brugt i størrelsesordenen syv otte mia. kr. til offentligt finansierede statslige og kommunale investeringer i infrastrukturen. Dertil kommer en række brugerbetalte investeringer. De offentlige udgifter til infrastruktur må ses i lyset af, at transportsektoren samlet set bidrager med væsentligt flere penge til de offentlige kasser, end det offentlige har af udgifter til transportsektoren. Når transportsektoren i betydeligt omfang bidrager til statskassen, kan det bl.a. tilskrives registreringsafgiften, der i sin tid blev indført for at begrænse Danmarks valutaudgifter. Den høje beskatning af transportsektoren er således primært historisk betinget. Transportsektoren bidrager årligt med i størrelsesordenen mia. kr. til de offentlige kasser. Det årlige bidrag afhænger af de økonomiske konjunkturer, der blandt andet påvirker både bilkøb (og dermed provenu fra registreringsafgiften) og bilkørsel (og dermed provenu fra benzin- og dieselafgiften). Dertil kommer mindre konjunkturfølsomme afgifter som eksempelvis ejerafgiften og ansvarsforsikringsafgiften. Transportsektorens eksterne omkostninger som følge af klima- og miljøpåvirkning skønnes årligt at udgøre fire mia. kr., mens omkostninger i forbindelse med støj og trafikulykker skønnes at udgøre hhv. fem ni mia. kr. og syv mia. kr. 112 Der er imidlertid også en række positive aspekter ved et velfungerende transportsystem, herunder ikke mindst i forhold til at fremme produktivitet og vækst. Markedet skal på banen Hos både pensions- og kapitalfonde er der interesse i at investere i infrastrukturen, da det giver risikospredning at udvide porteføljen, og fordi investeringer i infrastruktur typisk giver et langsigtet og stabilt afkast. I udlandet findes der mange eksempler på, at private investorer har finansieret ny infrastruktur og efterfølgende fået forrentet investeringen via betaling fra brugerne af den nye infrastruktur. De såkaldte 91 Express Lanes i Californien er et eksempel på en sådan investering. 91 Express Lanes i Californien I Orange County i Californien har man anlagt en 16 km. lang betalingsvej i midterrabatten af den eksisterende State Route 91. Betalingsvejen blev etableret i et offentligt privat partnerskab. Betalingsvejen åbnede i 1995, og trafikanter i korridoren har siden haft mulighed for at køre på den trængselsplagede State Route 91 eller købe sig til køfri kørsel på 91 Express Lanes. Kilde: 91expresslanes.com Transport: Indtægter overstiger klart udgifter Provenu fra transportafgifter og offentlige udgifter til transport, Mia. kr < Provenu fra afgifter på transport Offentlige udgifter til transportsektoren Kilde : DI-beregninger Transportministeriet (2004). Trafikredegørelse 2004.

6 SIDE 117 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Det er givet ikke alle projekter, som vil kunne anlægges og drives på rene markedsvilkår, idet den betalingsstrøm, som en privat udbyder kan forvente fra brugerbetaling, ikke altid vil være tilstrækkelig til at finansiere udgifter til anlæg og drift. Det kan således være relevant, at det offentlige går ind og sponsorerer infrastrukturprojekter, der ikke 100 pct. kan anlægges og drives af markedet. I en svensk udredning af højhastighedstog anslås, at etablering af en højhastighedsforbindelse vil koste 125 mia. SEK. I forbindelse med udredningen, har man udarbejdet et meget foreløbigt bud på en finansieringsmodel, hvor en række parter bidrager til finansieringen, herunder både EU, staten, regioner og private investorer. Skitse over mulige bidragsydere til finansiering af højhastighedsbaner i Sverige Endelig kan man også forestille sig, at kommuner sponsorerer statslige projekter ved udpræget kommunal interesse, ligesom der allerede i dag er eksempler på, at staten sponsorerer kommunale projekter, herunder eksempelvis en letbane i Aarhus. Mere for pengene gennem offentligt privat samarbejde Man kan få mere infrastruktur for pengene ved i højere grad at gøre brug af offentlig privat samarbejde, herunder blandt andet i form af Offentligt Privat Samarbejde (OPS) projekter, hvor investeringen og den efterfølgende drift samtænkes OPS omfatter forskellige samarbejdsformer. Offentlige Private Partnerskaber (OPP) er én type offentligt privat samarbejde, hvor den private part går ind og finansierer, anlægger og driver infrastrukturen. Funktionskontrakter er en anden type offentligt privat samarbejde, hvor private entreprenører får ansvaret for at vedligeholde en vej i eksempelvis 15 år. Medfinansiering EU: 4 mia SEK Regioner: 19 mia. SEK Privat finansiering: 43 mia. SEK 125 mia SEK Fælles for de forskellige former for offentligt privat samarbejde er, at målstyring frem for detailstyring af de private aktører giver mulighed for i højere grad at tænke langsigtet og i nye løsninger. OPS giver dermed både øget innovation og øget effektivitet. Anslag Lån Staten: 59 mia. SEK Kilde : Statens Offentlige Utredningar, SOU 2009: 74. Höghastighetsbanor ett samhällsbygge för stärkt utveckling og konkurrenskraft. Sponsoraftaler med omvendt fortegn kan også være relevante. Her kan man forestille sig, at private virksomheder, grundejere etc., der har særlig interesse i udbygningen af en given infrastruktur, går ind og yder et sponsorat til projektet. I en årrække har sponsorater af renholdelse af veje i USA været udbredte. Disse sponsorater går under navnet Adopt a Highway, og her er motivet bag sponsoraterne dog primært markedsføring af virksomheden. OPP Ved anvendelse af OPP rækker pengene længere, og dermed kan der anlægges mere infrastruktur for de samme penge. Det skønnes, at ved anvendelse af OPP rækker hver investeringskrone op mod pct. længere. Dette skøn er bl.a. baseret på erfaringer for Holland, hvor en række vejprojekter er gennemført som OPP projekter. Her er erfaringen, at projekterne er gennemført 15 pct. billigere og til tiden.

7 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 118 OPP kunne have betalt ny motorvej på Vestfyn I de seneste 10 år er der anvendt i størrelsesordenen 25 mia. kr. til anlæg, drift og vedligehold af statsveje. Hvis man havde gjort brug af OPP-modellen, kunne der potentielt have været sparet 15 pct., hvilket svarer til fire mia. kr. For fire mia. kr. kan man eksempelvis få hele den 32 km lange udbygning af motorvejen på Vestfyn. OPP giver mulighed for lånefinansiering af ny infrastruktur. Lånene skal dog siden hen tilbagebetales i form af enten brugerbetaling eller via de offentlige budgetter, herunder evt. i form af de såkaldte shadow tolls, hvor den private part modtager betaling fra det offentlige afhængig af antallet af brugere. Der er transaktionsomkostninger forbundet med at iværksætte et OPP projekt. I Danmark har Erhvervs- og Byggestyrelsen skønnet, at projekter som minimum skal have en anlægssum på 100 mio. kr., for at gevinsterne overstiger transaktionsomkostningerne. 113 Hollænderne har stor fokus på at nedbringe transaktionsomkostningerne ved OPPmodellen og har udviklet en standardkontrakt til brug for OPP. Lavere transaktionsomkostninger bidrager til, at også mindre projekter med fordel kan gennemføres som OPP. I Danmark kræver fremme af OPP herudover; at der skabes større sikkerhed om skatte- og momsregler, herunder eksempelvis i form af en generel vejledning om de skatte- og afgiftsmæssige problemstillinger at man forbedrer den offentlige rådgivning/ vejledning til kommuner om gennemførelse af OPP-projekter at der er mere fleksible udbudsregler, der vil gøre OPP mere interessant for kommunerne at kommunerne bliver mere opmærksomme på mulighederne for at søge om fritagelse fra deponeringsreglerne (som pålægger kommuner, der iværksætter OPP-projekter, at deponere et beløb svarende til anlægssummen). 113 Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005). OPP-Markedet i Danmark Videnscenter for OPP i Holland I Holland er det i høj grad Finansministeriet, der presser på for at sikre OPP-modellens udbredelse. Når det hollandske Finansministerium er interesseret i at fremme offentligt privat samarbejde, skyldes det i høj grad et ønske om at få value for money. Interessen for OPP har kun i mindre grad været drevet af mangel på midler til finansiering af nye infrastrukturprojekter. I 1999 etablerede man et særligt PPP Knowledge Centre (Kennispool) i det hollandske Finansministerium. Centrets opgave var at stimulere offentligt privat samarbejde omkring store kapitalkrævende projekter. Siden 1999 er omfanget af offentligt privat samarbejde øget og mange ministerier er i dag involveret i forskellige former for offentligt privat samarbejde. Også det hollandske Transportministerium arbejder aktivt med OPP og har ligeledes en særlig PPP enhed. I Holland er alle infrastrukturprojekter, der overstiger 112,5 mio. euro siden 2005 blevet vurderet med henblik på at udbyde opgaven som et OPP projekt. I sommeren 2008 blev denne grænse halveret, så der i dag skal gennemføres OPP-egnethedsanalyser for alle projekter, der overstiger 60 mio. euro. I Danmark har regeringen tilkendegivet, at den vil arbejde for, at større fremtidige anlægsprojekter, hvor det skønnes relevant, OPPvurderes. I Danmark er det indtil videre alene motorvejsprojektet Kliplev-Sønderborg, der bliver gennemført som OPP-projekt. Rundt om i Europa er der mange erfaringer med brug af OPP. På vejområdet er mange vejprojekter i lande som Holland og Storbritannien gennemført efter OPP-modellen, mens OPP-projekter på baneområdet tæller de nye højhastighedsforbindelser Perpignan Figuera og Amsterdam-Belgien samt lufthavnstoget Arlandabanen i Sverige. Funktionskontrakter Funktionskontrakter er også et eksempel på offentligt privat samarbejde. Ved en funktionskontrakt bliver entreprenøren bedt om at sikre, at vejen har en vis standard (f.eks. mht. revner), men må selv bestemme, hvordan han gør det. Funkti-

8 SIDE 119 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE onskontrakten giver entreprenøren et stærkt incitament til at tænke langsigtet. Herhjemme har stadig flere kommuner valgt at gøre brug af funktionskontrakter. Der er i dag 18 ud af i alt 98 kommuner, der har indgået funktionskontrakter omkring vedligeholdelse af dele af det kommunale vejnet. Samtidig er det i vidt omfang kommuner i samme område, der har indgået funktionskontrakter, hvilket indikerer, at man lader sig inspirere af de erfaringer man gør sig i nabokommunerne. Én ud af fem kommuner bruger funktionskontrakter omkring vejvedligehold Konkurrenceudsættelse af kollektiv transport Den kollektiv transport skal være effektiv og innovativ og i langt højere grad målrettes brugernes behov. Konkurrenceudsættelse kan bidrage til øget markedsorientering, højere effektivitet og mere innovation. Øget konkurrenceudsættelse På busområdet er hovedparten af den lokale og regionale busdrift i dag konkurrenceudsat. I hovedstadsområdet skønnes udlicitering at have bidraget til, at bustimeprisen er faldet fra mere end 550 kr./time til under 400 kr./time, hvilket svarer til en effektiviseringsgevinst på 27 pct I Danmark er det kun 18 pct. af den samlede jernbanetransport målt i personkm., der er udbudt. Arriva driver en række strækninger i Vestjylland, der tilsammen udgør 0,3 mia. personkm., mens DSBFirst driver Kystbanen med transport af 0,6 mia. personkm. Lemvig 114 Trafikministeriet (2004). Trafikredegørelse Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (2006). Kollektiv trafik i Danmark fortid eller fremtid? 116 The Boston Consulting Group (2009). Øget konkurrenceudsættelse af jernbanesektoren. Ringkøbing- Skjern Jammerbugt Herning Vejle Aalborg Mariagerfjord Samsø Odder Odsherred Frederikssund Kalundborg Holbæk I Regeringens debatoplæg En jernbane i vækst fra september 2009 lægges der op til, at togtrafikken Fredericia Odense Svendborg samt Roskilde Køge Næstved skal udbydes. Dette vil ganske vist øge andelen af udbudt trafik til godt 1/3, men de mest centrale strækninger dvs. hovedbanenettet fredes for konkurrenceudsættelse. Kilde : NCC Roads A/S. Slagelse Faxe Næstved Vordingborg Lolland Konkurrence er udbredt i Europa I mange lande (Storbritannien, Sverige, Holland etc.) har konkurrenceudsættelse været et middel til at skabe en mere markedsorienteret jernbane med fokus på innovation og øget effektivitet. I Storbritannien er persontransporten i dag opdelt i 19 franchises, hvor hver franchise i snit er på 2,6 mia. personkm., og den mindste er den såkaldte c2c på 0,8 mia. personkm. Slut med lappeløsninger i Mariagerfjord I 2009 underskrev Mariagerfjord Kommune en aftale med Munck Asfalt A/S om vedligeholdelse af vejene i landdistrikterne. I aftalen er det beskrevet, hvilken stand vejene skal være i, hvor lang tid der højest må gå, inden huller bliver lappet og lignende. Aftalen er den største af sin art i Danmark. Kilde: mariagerfjord/nyheder/ Transportministeren har offentliggjort en rapport fra The Boston Consulting Group om øget konkurrenceudsættelse af jernbanesektoren. 116 Rap-

9 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 120 porten konkluderer på baggrund af en sammenligning af DSB s omkostningsniveau med andre europæiske togoperatører, at det årlige besparelsespotentiale er på mio. kr. Rapporten beskriver fire modeller, der kan effektivisere jernbanedriften i Danmark. BCG rapporten konkluderer entydigt, at jo mere der udbydes, og desto større pakkerne er, desto større er det økonomiske potentiale. Samtidig påpeges dog, at risici i form af f.eks. operatørkollaps, serviceforringelser og overgangsfejl er større, når der er få store udbud. I praksis kan risici i relation til operatørkollaps dog afdækkes via aftaler med andre operatører. Man kan også tænke i modeller med et større antal operatører, der om nødvendigt kan overtage hinandens kontrakter. I BCG rapporten påpeges også, at øget konkurrence vil skærpe behovet for, at de forskellige operatører sikres lige adgang til blandt andet stationer og billet- og salgssystemer. Incitamentskontrakter På busområdet er der et betydeligt potentiale i at give private operatører en større rolle. Det viser erfaringer med incitamentskontrakter både i Skåne og i hovedstadsområdet (linjerne 150 S og 173 E), hvor man belønner den private operatør for at tiltrække flere passagerer. Incitamentskontrakt giver flere passagerer På buslinjerne 150 S og 173 E har trafikselskabet Movia og Arriva indgået en incitamentskontrakt, hvor Arriva får op til tre kr. mere for hver ny passager. Arriva tilbyder bl.a. kunderne bus til tiden, klar information, gratis internet og servicemindede chauffører, der får andel i bonussen. Foreløbig har der været en passagerfremgang på 21 pct., mens passagerfremgangen for de øvrige busruter i hovedstadsområdet blot har været på en pct.

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik

Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik Baggrund I budgetaftalen for 2015 indgår, at der i 1. kvartal 2015 træffes beslutning om rammerne for budgettet for

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

Samrådsspørgsmål om 4. jernbanepakke/psoforordningen

Samrådsspørgsmål om 4. jernbanepakke/psoforordningen Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål om 4. jernbanepakke/psoforordningen Side 1 af 7 Samrådsspørgsmål AF stillet efter ønske fra

Læs mere

Hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014

Hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014 Hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014 Hvorfor ikke gøre det anderledes? Udbud skaber innovation, kundefokus og optimering. Andre transportformer (bus, luftfart)

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber

Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber 25 10 2010 Sag nr. 10/1141 Dokumentnr. 40414/10 Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber Revision af Lov om Trafikselskaber Transportministeren har igangsat en evaluering af lovgivningen

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009 Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige

Læs mere

Nye rammer for drift på banen

Nye rammer for drift på banen Nye rammer for drift på banen Thomas S. Hedegaard, Kommerciel direktør, A/S Jernbanens udfordringer Den danske banekonference 21. maj 2013 Indhold Den brændende platform. Barrierer for den nødvendige udvikling.

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Statslig trafikplan

Statslig trafikplan Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009 En jernbane i vækst - debatoplæg 23. September 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport med kunden i centrum

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2010

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2010 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren - Oktober 2010 11. oktober 2010 3 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009 En jernbane i vækst - debatoplæg om jernbanestrategien 30. oktober 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Tale til Transportens dag 2010 Indledning Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Vognen var ofte lastet med svin til slagteriet

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011 Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011 Danmark i det internationale transportsystem 2011 Side 2 Danmark i det internationale

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark Thomas Jørgensen, Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark Fordobling af trafikken mellem Jylland/Fyn og Sjælland siden 1990 Storebæltsforbindelsen,

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v.

Genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om: Genudbud af togtrafikken

Læs mere

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland Side 1 af 12

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan

ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan Side 1 af 6 ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan (/forfatter.aspx? id=4665) Hjalte Kragesteen (/forfatter.aspx?id=4665) 19. juli 2015 kl. 8:00 0 kommentarer (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget)

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB. August 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB. August 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB August 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB 13. august

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere