Det kan konstateres at:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan konstateres at:"

Transkript

1 Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Et velfungerende og effektivt transportsystem øger både velfærd og vækst. Investeringer i infrastruktur har udgjort ca. 0,9 pct. af BNP i perioden , og der er nu udsigt til et løft til en pct. af BNP frem mod Hvis investeringer i infrastruktur i perioden udgør en lidt lavere andel af BNP (0,85 pct.) end de historisk har gjort, vil der kunne investeres mia. kr. i ny infrastruktur. En væsentlig del af investeringerne i infrastruktur finansieres af brugerne. De offentlige indtægter fra transportsektoren overstiger de offentlige udgifter til transportsektoren. Man kan få mere infrastruktur for pengene gennem offentligt privat samarbejde. Der er penge at spare ved at konkurrenceudsætte togdriften. På den baggrund anbefaler DI: Danmark skal investere i infrastrukturen, da det bidrager til øget vækst og velfærd. Brugerbetaling skal fortsat inddrages til finansiering af ny infrastruktur og bidrage til, at en ambitiøs udbygning af infrastrukturen kan realiseres væsentligt hurtigere, end det ellers ville være tilfældet, herunder gennem inddragelse af private investorer. Offentlige private partnerskaber (OPP) skal være standarden, når det gælder anlæg, drift og vedligehold af fremtidens infrastruktur og vedligeholdelse skal ske på basis af funktionskontrakter. Togdriften skal være mere effektiv og innovativ, og konkurrenceudsættelse er blandt midlerne til at realisere dette.

2 SIDE 113 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE En holdbar finansiering af fremtidens infrastruktur Og mere infrastruktur for pengene En ambitiøs udbygning af infrastrukturen er dyr, men det koster vækst, hvis infrastrukturen nedslides og infrastrukturen ikke er konkurrencedygtig i europæisk og international målestok. Et velfungerende og effektivt transportsystem øger både velfærd og vækst. Det er afgørende for dansk erhvervsliv, at Danmark har en international konkurrencedygtig infrastruktur. Et effektivt transportsystem kan levere et afgørende vækstbidrag til det danske samfund. Et effektivt transportsystem giver samtidig den enkelte mulighed for at bruge tiden på familie og venner frem for i trafikken. DI beregninger viser, at BNP årligt vil kunne øges med 0,1 pct., hvis vi får en bedre infrastruktur. I løbet af de næste 10 år kan bedre infrastruktur altså øge velstandsniveauet med op mod en pct. En nedslidt infrastruktur medfører en regning i form af øget spildtid i trafikken og lavere vækst. Mangelfulde infrastrukturer og trængselsproblemer hæmmer produktivitet og konkurrencekraft. Omvendt kan nye trafikale korridorer fremme værdiskabelse og vækst. DI beregninger viser, at spildtid i trafikken årligt koster samfundet 13 mia. kr., og at regningen kan stige til 25 mia. kr. årligt i Dertil kommer de samfundsmæssige omkostninger ved, at de potentielle dynamiske gevinster ved nye transportforbindelser ikke realiseres. Investeringer som andel af BNP Investeringsomfanget bør ses i forhold til samfundets nationalprodukt ikke bare fordi finansieringen skal skaffes herfra, men også fordi mobilitet og investeringer i infrastruktur understøtter fremtidens vækst og dermed øger BNP. DI beregninger viser, at de samlede investeringer i infrastruktur de seneste 20 år har udgjort i størrelsesordenen 0,9 pct. af BNP (målt i 2010-priser) når man indregner både statslige og kommunale investeringer samt en række brugerbetalte investeringer. I 2009 indgik en bred kreds af partier i Folketinget en aftale om fremtidens statslige investeringer i infrastruktur. Der blev samlet set afsat knap 100 mia. kr. til statslig infrastruktur. En del af midlerne går dog ikke til nye investeringer, men vedligehold, herunder eksempelvis et løft af vedligeholdelsesindsatsen på vejnettet og skinnegenopretning. Det kan også diskuteres, hvorvidt et nyt signalsystem er et investerings- eller et vedligeholdelsesprojekt. Udover de statslige investeringer vil der også blive gennemført to større investeringer, der finansieres på anden vis, nemlig den faste forbindelse over Femern Bælt og Metrocityringen. Derudover vil der være de kommunale investeringer i infrastruktur (primært veje, men f.eks. også havne). Her er der ikke umiddelbart udsigt til et løft i investeringsniveauet. Samlet set vurderer DI, at investeringerne i infrastruktur med transportaftalerne fra 2009 har fået et løft, så de i perioden frem mod 2020 kommer til at udgøre ca. en pct. af BNP. Når andelen trods det statslige løft ikke er højere, skyldes det blandt andet, at BNP ventes at stige moderat, og dermed skal investeringer i infrastruktur stige mere, før andelen øges. Hvis midlerne til infrastruktur fremadrettet udgør en uændret andel af BNP, vil det i en situation med økonomisk vækst indebære, at midlerne til infrastruktur øges. Hvis det forudsættes, at investeringer i infrastruktur fremadrettet udgør 0,85 pct. af BNP, og det forudsættes, at der er en realvækst i BNP på blot en pct. om året, vil der i perioden være en samlet ramme på mia. kr. (i 2010-priser) til investeringer i trafikal infrastruktur. Og vokser BNP med mere end en pct. om året, bliver den samlede investeringsramme endnu større.

3 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 114 Nuværende investeringsniveau vil give mulighed for at realisere vision 2050 Investeringer i trafikal infrastruktur som andel af BNP i 2010-priser Pct. af BNP 1,5 1,2 0,9 < Historiske data Med nuværende transport aftaler Vision ,6 0, Anmærkning : Fra 2010 og frem er der tale om skøn, som i perioden er som følge af bl.a. transportaftalen fra Fra 2020 som følge af DI s Vision Kilde: Danmarks Statistik, Transportministeriet og DI-beregninger. Brugerbetalte investeringer i infrastruktur Det er ikke alle investeringer i infrastruktur, der finansieres via de offentlige budgetter. Investeringerne i havnene, lufthavnene og de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, Københavns Metro og den kommende Femern Bælt forbindelse finansieres helt eller delvist på anden vis. Det gælder primært brugerbetaling, men også eksempelvis arealsalg for Københavns Metro s vedkommende. I gennem de seneste årtier er det i gennemsnit kun havdelen af investeringerne i trafikal infrastruktur der er finansieret via de offentlige budgetter. I 1990 erne var det kun omkring en tredjedel af de samlede investeringer i infrastruktur, der direkte blev finansieret via de offentlige budgetter. Det var da også i denne periode, at man gennemførte tre store anlægsprojekter, der blev finansieret ved brugerbetaling og arealsalg. Den faste forbindelse over Storebælt blev anlagt i perioden , den faste forbindelse over Øresund med tilhørende landanlæg i perioden og Metroen i København i perioden I perioden 2000 til i dag har omfanget af investeringer, der finansieres på anden vis været mere begrænset og dermed har andelen af investerin- Ikke alle investeringer i infrastruktur finansieres via de offentlige budgetter Investeringer i infrastruktur i mio. kr. (i 2000-priser) Mio. kr < Alternativt finansierede investeringer Offentligt finansierede investeringer Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger.

4 SIDE 115 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE ger, der belaster de offentlige finanser også været højere. I det næste ti-år bliver de alternativt finansierede investeringer igen omfattende, idet der i denne periode skal anlægges en fast forbindelse over Femern Bælt og en Metrocityring i København. Mange år = mange penge I de sidste 20 år har der været anvendt mindst 250 mia. kr. til investeringer i infrastruktur opgjort i 2010-priser. Det samlede investeringsniveau kan opgøres på forskellige vis. Eksempelvis kan det diskuteres, hvorvidt reinvesteringer og fornyelse eksempelvis i banenettet skal medregnes som en investering eller ej. Det kan også diskuteres, hvilken deflator der skal bruges til omregning til 2010-priser. Endelig kan det også diskuteres, hvilke trafikale investeringer der skal medregnes, herunder om investeringer i eksempelvis terminaler, herunder bl.a. havne og lufthavne bør indgå i opgørelsen. Ser man alene på investeringer i vejnettet, har stat og kommuner tilsammen investeret i størrelsesordenen 120 mia. kr. i perioden , mens der er investeret i størrelsesordenen 40 mia. kr. i banenettet. I de seneste 20 år har der også været investeret i de faste forbindelser over Storebælt og Øresund (inkl. landanlæg) samt Metroen i København, der i 2010-priser er investeringer på i størrelsesordenen 37 mia. kr., 32 mia. kr. og 13 mia. kr. Hvis investeringer i infrastruktur fremadrettet udgør en lidt mindre andel af BNP end de historisk har gjort, giver det som tidligere nævnt, en ramme på mia. kr mia. kr. rækker ganske langt, da der er tale om midler, der kan gå til udbygning af den eksisterende infrastruktur. Med en samlet ramme på mia. kr. vil det både være muligt at gennemføre en række større strategiske investeringer i infrastrukturen samt sikre lokale og regionale udbygninger af infrastrukturen, herunder en tydelig forøgelse af kommunernes investeringer i det lokale vejnet. Der knytter sig mange overvejelser til fremtidens investeringer i infrastruktur, og der er mange relevante projekter. Grundlæggende vil der være behov for at tage nogle strategiske valg mellem forskellige alternativer. Dette gælder både i relation til de fremtidige trafikforbindelser mellem Øst- og Vestdanmark og i nord/sydgående retning i både Øst- og Vestdanmark. Når det gælder de trafikale forbindelser mellem Øst- og Vestdanmark, står det nødvendige valg mellem dels at udbygge den eksisterende infrastruktur dels mellem flere og nye linjeføringer. Det anslås, at en investeringsramme på mia. kr. vil gøre det muligt at gennemføre de væsentligste strategiske investeringer frem mod Nedenstående tabel illustrerer en række eksisterende skøn over anlægssummen for en række enkeltstående større strategiske investeringer i infrastrukturen. Prisoverslag for udvalgte større infrastrukturprojekter (årets priser) Projekt Midtjysk motorvej Kattegatforbindelse inkl. landanlæg Fast forbindelse Bogense Juelsminde Havnetunnel i København En motorvej i Ring 5 korridoren En ny bane i Ring 5 korridoren En Helsingør Helsingborg forbindelse Tog med høj hastighed København Hamborg Tog med høj hastighed Aarhus Hamborg Prisindikation 6 19 mia. kr mia. kr mia. kr mia. kr. 9 mia. kr. 10 mia. kr. 32 mia. kr. 17 mia. kr.? mia. kr. Kilder : Midtjysk Motorvejskorridor Screening af mulige linjeføringer, NIRAS (2010). Screening af en fast forbindelse over Kattegat, NIRAS (2010). Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark Screening af linjeføringer for timemodellen og banebetjening af Østjylland, Trafikstyrelsen (2011). Finansielle beregninger for havnetunnel fra Nordhavn til Sjællandbroen, Sund & Bælt Partner (2005). Ny motorvej og jernbane i Ring 5 indledende analyser, Rambøll (2010). Fast HH-forbindelse tekniske analyser, COWI & Rambøll (2010). Debatoplæg til banestrategi for en konkurrencedygtig Øresundsregion, IBU-Øresund (2009).

5 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 116 Infrastruktur og de offentlige finanser I de senere år har stat, regioner og kommuner årligt anvendt i størrelsesordenen 25 mia. kr. til transport og infrastruktur, herunder både til investeringer og vedligehold af veje og baner og driftssubsidier til busser og tog. Hovedparten af midlerne går til vedligeholdelse og drift af transportsystemerne, mens der årligt har været brugt i størrelsesordenen syv otte mia. kr. til offentligt finansierede statslige og kommunale investeringer i infrastrukturen. Dertil kommer en række brugerbetalte investeringer. De offentlige udgifter til infrastruktur må ses i lyset af, at transportsektoren samlet set bidrager med væsentligt flere penge til de offentlige kasser, end det offentlige har af udgifter til transportsektoren. Når transportsektoren i betydeligt omfang bidrager til statskassen, kan det bl.a. tilskrives registreringsafgiften, der i sin tid blev indført for at begrænse Danmarks valutaudgifter. Den høje beskatning af transportsektoren er således primært historisk betinget. Transportsektoren bidrager årligt med i størrelsesordenen mia. kr. til de offentlige kasser. Det årlige bidrag afhænger af de økonomiske konjunkturer, der blandt andet påvirker både bilkøb (og dermed provenu fra registreringsafgiften) og bilkørsel (og dermed provenu fra benzin- og dieselafgiften). Dertil kommer mindre konjunkturfølsomme afgifter som eksempelvis ejerafgiften og ansvarsforsikringsafgiften. Transportsektorens eksterne omkostninger som følge af klima- og miljøpåvirkning skønnes årligt at udgøre fire mia. kr., mens omkostninger i forbindelse med støj og trafikulykker skønnes at udgøre hhv. fem ni mia. kr. og syv mia. kr. 112 Der er imidlertid også en række positive aspekter ved et velfungerende transportsystem, herunder ikke mindst i forhold til at fremme produktivitet og vækst. Markedet skal på banen Hos både pensions- og kapitalfonde er der interesse i at investere i infrastrukturen, da det giver risikospredning at udvide porteføljen, og fordi investeringer i infrastruktur typisk giver et langsigtet og stabilt afkast. I udlandet findes der mange eksempler på, at private investorer har finansieret ny infrastruktur og efterfølgende fået forrentet investeringen via betaling fra brugerne af den nye infrastruktur. De såkaldte 91 Express Lanes i Californien er et eksempel på en sådan investering. 91 Express Lanes i Californien I Orange County i Californien har man anlagt en 16 km. lang betalingsvej i midterrabatten af den eksisterende State Route 91. Betalingsvejen blev etableret i et offentligt privat partnerskab. Betalingsvejen åbnede i 1995, og trafikanter i korridoren har siden haft mulighed for at køre på den trængselsplagede State Route 91 eller købe sig til køfri kørsel på 91 Express Lanes. Kilde: 91expresslanes.com Transport: Indtægter overstiger klart udgifter Provenu fra transportafgifter og offentlige udgifter til transport, Mia. kr < Provenu fra afgifter på transport Offentlige udgifter til transportsektoren Kilde : DI-beregninger Transportministeriet (2004). Trafikredegørelse 2004.

6 SIDE 117 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Det er givet ikke alle projekter, som vil kunne anlægges og drives på rene markedsvilkår, idet den betalingsstrøm, som en privat udbyder kan forvente fra brugerbetaling, ikke altid vil være tilstrækkelig til at finansiere udgifter til anlæg og drift. Det kan således være relevant, at det offentlige går ind og sponsorerer infrastrukturprojekter, der ikke 100 pct. kan anlægges og drives af markedet. I en svensk udredning af højhastighedstog anslås, at etablering af en højhastighedsforbindelse vil koste 125 mia. SEK. I forbindelse med udredningen, har man udarbejdet et meget foreløbigt bud på en finansieringsmodel, hvor en række parter bidrager til finansieringen, herunder både EU, staten, regioner og private investorer. Skitse over mulige bidragsydere til finansiering af højhastighedsbaner i Sverige Endelig kan man også forestille sig, at kommuner sponsorerer statslige projekter ved udpræget kommunal interesse, ligesom der allerede i dag er eksempler på, at staten sponsorerer kommunale projekter, herunder eksempelvis en letbane i Aarhus. Mere for pengene gennem offentligt privat samarbejde Man kan få mere infrastruktur for pengene ved i højere grad at gøre brug af offentlig privat samarbejde, herunder blandt andet i form af Offentligt Privat Samarbejde (OPS) projekter, hvor investeringen og den efterfølgende drift samtænkes OPS omfatter forskellige samarbejdsformer. Offentlige Private Partnerskaber (OPP) er én type offentligt privat samarbejde, hvor den private part går ind og finansierer, anlægger og driver infrastrukturen. Funktionskontrakter er en anden type offentligt privat samarbejde, hvor private entreprenører får ansvaret for at vedligeholde en vej i eksempelvis 15 år. Medfinansiering EU: 4 mia SEK Regioner: 19 mia. SEK Privat finansiering: 43 mia. SEK 125 mia SEK Fælles for de forskellige former for offentligt privat samarbejde er, at målstyring frem for detailstyring af de private aktører giver mulighed for i højere grad at tænke langsigtet og i nye løsninger. OPS giver dermed både øget innovation og øget effektivitet. Anslag Lån Staten: 59 mia. SEK Kilde : Statens Offentlige Utredningar, SOU 2009: 74. Höghastighetsbanor ett samhällsbygge för stärkt utveckling og konkurrenskraft. Sponsoraftaler med omvendt fortegn kan også være relevante. Her kan man forestille sig, at private virksomheder, grundejere etc., der har særlig interesse i udbygningen af en given infrastruktur, går ind og yder et sponsorat til projektet. I en årrække har sponsorater af renholdelse af veje i USA været udbredte. Disse sponsorater går under navnet Adopt a Highway, og her er motivet bag sponsoraterne dog primært markedsføring af virksomheden. OPP Ved anvendelse af OPP rækker pengene længere, og dermed kan der anlægges mere infrastruktur for de samme penge. Det skønnes, at ved anvendelse af OPP rækker hver investeringskrone op mod pct. længere. Dette skøn er bl.a. baseret på erfaringer for Holland, hvor en række vejprojekter er gennemført som OPP projekter. Her er erfaringen, at projekterne er gennemført 15 pct. billigere og til tiden.

7 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 118 OPP kunne have betalt ny motorvej på Vestfyn I de seneste 10 år er der anvendt i størrelsesordenen 25 mia. kr. til anlæg, drift og vedligehold af statsveje. Hvis man havde gjort brug af OPP-modellen, kunne der potentielt have været sparet 15 pct., hvilket svarer til fire mia. kr. For fire mia. kr. kan man eksempelvis få hele den 32 km lange udbygning af motorvejen på Vestfyn. OPP giver mulighed for lånefinansiering af ny infrastruktur. Lånene skal dog siden hen tilbagebetales i form af enten brugerbetaling eller via de offentlige budgetter, herunder evt. i form af de såkaldte shadow tolls, hvor den private part modtager betaling fra det offentlige afhængig af antallet af brugere. Der er transaktionsomkostninger forbundet med at iværksætte et OPP projekt. I Danmark har Erhvervs- og Byggestyrelsen skønnet, at projekter som minimum skal have en anlægssum på 100 mio. kr., for at gevinsterne overstiger transaktionsomkostningerne. 113 Hollænderne har stor fokus på at nedbringe transaktionsomkostningerne ved OPPmodellen og har udviklet en standardkontrakt til brug for OPP. Lavere transaktionsomkostninger bidrager til, at også mindre projekter med fordel kan gennemføres som OPP. I Danmark kræver fremme af OPP herudover; at der skabes større sikkerhed om skatte- og momsregler, herunder eksempelvis i form af en generel vejledning om de skatte- og afgiftsmæssige problemstillinger at man forbedrer den offentlige rådgivning/ vejledning til kommuner om gennemførelse af OPP-projekter at der er mere fleksible udbudsregler, der vil gøre OPP mere interessant for kommunerne at kommunerne bliver mere opmærksomme på mulighederne for at søge om fritagelse fra deponeringsreglerne (som pålægger kommuner, der iværksætter OPP-projekter, at deponere et beløb svarende til anlægssummen). 113 Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005). OPP-Markedet i Danmark Videnscenter for OPP i Holland I Holland er det i høj grad Finansministeriet, der presser på for at sikre OPP-modellens udbredelse. Når det hollandske Finansministerium er interesseret i at fremme offentligt privat samarbejde, skyldes det i høj grad et ønske om at få value for money. Interessen for OPP har kun i mindre grad været drevet af mangel på midler til finansiering af nye infrastrukturprojekter. I 1999 etablerede man et særligt PPP Knowledge Centre (Kennispool) i det hollandske Finansministerium. Centrets opgave var at stimulere offentligt privat samarbejde omkring store kapitalkrævende projekter. Siden 1999 er omfanget af offentligt privat samarbejde øget og mange ministerier er i dag involveret i forskellige former for offentligt privat samarbejde. Også det hollandske Transportministerium arbejder aktivt med OPP og har ligeledes en særlig PPP enhed. I Holland er alle infrastrukturprojekter, der overstiger 112,5 mio. euro siden 2005 blevet vurderet med henblik på at udbyde opgaven som et OPP projekt. I sommeren 2008 blev denne grænse halveret, så der i dag skal gennemføres OPP-egnethedsanalyser for alle projekter, der overstiger 60 mio. euro. I Danmark har regeringen tilkendegivet, at den vil arbejde for, at større fremtidige anlægsprojekter, hvor det skønnes relevant, OPPvurderes. I Danmark er det indtil videre alene motorvejsprojektet Kliplev-Sønderborg, der bliver gennemført som OPP-projekt. Rundt om i Europa er der mange erfaringer med brug af OPP. På vejområdet er mange vejprojekter i lande som Holland og Storbritannien gennemført efter OPP-modellen, mens OPP-projekter på baneområdet tæller de nye højhastighedsforbindelser Perpignan Figuera og Amsterdam-Belgien samt lufthavnstoget Arlandabanen i Sverige. Funktionskontrakter Funktionskontrakter er også et eksempel på offentligt privat samarbejde. Ved en funktionskontrakt bliver entreprenøren bedt om at sikre, at vejen har en vis standard (f.eks. mht. revner), men må selv bestemme, hvordan han gør det. Funkti-

8 SIDE 119 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE onskontrakten giver entreprenøren et stærkt incitament til at tænke langsigtet. Herhjemme har stadig flere kommuner valgt at gøre brug af funktionskontrakter. Der er i dag 18 ud af i alt 98 kommuner, der har indgået funktionskontrakter omkring vedligeholdelse af dele af det kommunale vejnet. Samtidig er det i vidt omfang kommuner i samme område, der har indgået funktionskontrakter, hvilket indikerer, at man lader sig inspirere af de erfaringer man gør sig i nabokommunerne. Én ud af fem kommuner bruger funktionskontrakter omkring vejvedligehold Konkurrenceudsættelse af kollektiv transport Den kollektiv transport skal være effektiv og innovativ og i langt højere grad målrettes brugernes behov. Konkurrenceudsættelse kan bidrage til øget markedsorientering, højere effektivitet og mere innovation. Øget konkurrenceudsættelse På busområdet er hovedparten af den lokale og regionale busdrift i dag konkurrenceudsat. I hovedstadsområdet skønnes udlicitering at have bidraget til, at bustimeprisen er faldet fra mere end 550 kr./time til under 400 kr./time, hvilket svarer til en effektiviseringsgevinst på 27 pct I Danmark er det kun 18 pct. af den samlede jernbanetransport målt i personkm., der er udbudt. Arriva driver en række strækninger i Vestjylland, der tilsammen udgør 0,3 mia. personkm., mens DSBFirst driver Kystbanen med transport af 0,6 mia. personkm. Lemvig 114 Trafikministeriet (2004). Trafikredegørelse Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (2006). Kollektiv trafik i Danmark fortid eller fremtid? 116 The Boston Consulting Group (2009). Øget konkurrenceudsættelse af jernbanesektoren. Ringkøbing- Skjern Jammerbugt Herning Vejle Aalborg Mariagerfjord Samsø Odder Odsherred Frederikssund Kalundborg Holbæk I Regeringens debatoplæg En jernbane i vækst fra september 2009 lægges der op til, at togtrafikken Fredericia Odense Svendborg samt Roskilde Køge Næstved skal udbydes. Dette vil ganske vist øge andelen af udbudt trafik til godt 1/3, men de mest centrale strækninger dvs. hovedbanenettet fredes for konkurrenceudsættelse. Kilde : NCC Roads A/S. Slagelse Faxe Næstved Vordingborg Lolland Konkurrence er udbredt i Europa I mange lande (Storbritannien, Sverige, Holland etc.) har konkurrenceudsættelse været et middel til at skabe en mere markedsorienteret jernbane med fokus på innovation og øget effektivitet. I Storbritannien er persontransporten i dag opdelt i 19 franchises, hvor hver franchise i snit er på 2,6 mia. personkm., og den mindste er den såkaldte c2c på 0,8 mia. personkm. Slut med lappeløsninger i Mariagerfjord I 2009 underskrev Mariagerfjord Kommune en aftale med Munck Asfalt A/S om vedligeholdelse af vejene i landdistrikterne. I aftalen er det beskrevet, hvilken stand vejene skal være i, hvor lang tid der højest må gå, inden huller bliver lappet og lignende. Aftalen er den største af sin art i Danmark. Kilde: mariagerfjord/nyheder/ Transportministeren har offentliggjort en rapport fra The Boston Consulting Group om øget konkurrenceudsættelse af jernbanesektoren. 116 Rap-

9 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 120 porten konkluderer på baggrund af en sammenligning af DSB s omkostningsniveau med andre europæiske togoperatører, at det årlige besparelsespotentiale er på mio. kr. Rapporten beskriver fire modeller, der kan effektivisere jernbanedriften i Danmark. BCG rapporten konkluderer entydigt, at jo mere der udbydes, og desto større pakkerne er, desto større er det økonomiske potentiale. Samtidig påpeges dog, at risici i form af f.eks. operatørkollaps, serviceforringelser og overgangsfejl er større, når der er få store udbud. I praksis kan risici i relation til operatørkollaps dog afdækkes via aftaler med andre operatører. Man kan også tænke i modeller med et større antal operatører, der om nødvendigt kan overtage hinandens kontrakter. I BCG rapporten påpeges også, at øget konkurrence vil skærpe behovet for, at de forskellige operatører sikres lige adgang til blandt andet stationer og billet- og salgssystemer. Incitamentskontrakter På busområdet er der et betydeligt potentiale i at give private operatører en større rolle. Det viser erfaringer med incitamentskontrakter både i Skåne og i hovedstadsområdet (linjerne 150 S og 173 E), hvor man belønner den private operatør for at tiltrække flere passagerer. Incitamentskontrakt giver flere passagerer På buslinjerne 150 S og 173 E har trafikselskabet Movia og Arriva indgået en incitamentskontrakt, hvor Arriva får op til tre kr. mere for hver ny passager. Arriva tilbyder bl.a. kunderne bus til tiden, klar information, gratis internet og servicemindede chauffører, der får andel i bonussen. Foreløbig har der været en passagerfremgang på 21 pct., mens passagerfremgangen for de øvrige busruter i hovedstadsområdet blot har været på en pct.

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Det kan konstateres at:

Det kan konstateres at: Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Regionale bynetværk spiller en stadig større rolle, og der er stigende konkurrence mellem metropoler. Der er langt mere omvejskørsel mellem de større

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk PRINCIP VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk Program Hvad er NT? - forretningsområder - Organisering og økonomi Mål og resultater Strategi og handlingsplan Nordjylland 580.000

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

En fast Kattegatforbindelse

En fast Kattegatforbindelse En fast Kattegatforbindelse Jens Kampmann formand for Kattegatkomitéen besøg os på www.metropol-danmark.dk Kattegatkomitéen Etableret i oktober 2008 Formål: Synliggøre, udbrede og videreudvikle visionen

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

OM DENNE FOLDER // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur.

OM DENNE FOLDER // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur. INFRASTRUKTUR OM DENNE FOLDER // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur. Infrastruktur er en lang række ting, der er helt nødvendige for, at et land

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015 MIPIM 2015 Byens Netværk - 18. februar 2015 Agenda 1. Velkomst 2. MIPIM og Danmark 3. Copenhagen Capacity på MIPIM 4. Stand og events i 2015 5. Partnerskab og sponsorat nu og fremover 6. Greater Copenhagen

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

fremtidens mobilitet og transport

fremtidens mobilitet og transport fremtidens mobilitet og transport Vision 2050 er vejen til vækst veje til vækst Danmark skal tilbage på vækstsporet. Der skal skabes fornyet vækst i den private sektor. Dansk erhvervslivs konkurrenceevne

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet.

Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2014 Henrik Visborg Thune 04 Budget 2016, 1. behandling Indstilling: Administrationen indstiller, at budgetforslaget sendes til andenbehandling

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Regnskab 2012 6. december 2013 3 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Indhold Indhold Udvikling i den offentlige buskørsel 5 Offentlig buskørsel, regnskab

Læs mere

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere