Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2010

Transkript

1 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren - Oktober oktober 2010

2

3 3 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige statusrapporter til centret vedrørende udviklingen af takster, indtægter, rejser, produktion mv. inden for den offentlige tog- og bustrafik. Formålet er at holde departementet underrettet om den overordnede udvikling på disse områder. Nedenstående udgør Trafikstyrelsens femte statusafrapportering. Nærværende rapport omfatter en status for udvikling frem til og med 2009 i den offentlige bustrafik samt for den individuelle handicapkørsel, som trafikselskaberne har ansvaret for at udføre. Endelig leveres en status for udviklingen frem til og med 2009 i togtrafikken opdelt på geografiske områder og togoperatører/togsystemer.

4

5 5 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren Indhold Buskørsel 7 Udvikling i økonomien Udvikling i køreplantimer og påstigere 7 8 Handicapkørsel 10 Udvikling i økonomien Udvikling i rejser og transportarbejde Togtrafik 13 Udvikling i rejser og transportarbejde Udvikling i trafik over Øresund 13 15

6

7 Buskørsel Trafikselskaberne indberetter årligt data for offentlig buskørsel til Trafikstyrelsen. Seneste indberetning vedrører regnskabet for I nedenstående status for udviklingen i den offentlige buskørsel er indberetningerne vedrørende regnskabet for 2009 indarbejdet. Udvikling i økonomien De samlede udgifter til offentlig buskørsel på landsplan var i 2009 på 6,3 mia. kr., de samlede passagerindtægter på landsplan nåede 2,8 mia. kr., mens de samlede regionale og kommunale tilskud tilsammen var på 3,5 mia. kr. De samlede udgifter til offentlig buskørsel steg med 406 mio. kr. (løbende priser) fra 2008 til De samlede passagerindtægter steg i 2009 med 45 mio. kr. (løbende priser) i forhold til Det samlede tilskud fra kommuner og regioner steg - for at dække de stigende udgifter - med 344 mio. kr. (løbende priser). Differencen på 17 mio. kr. fra 2008 til 2009 må tilskrives unøjagtigheder i trafikselskabernes rapporteringer for En væsentlig del af springet i udviklingen i fra 2006 til 2007 skyldes ændret opgørelsesmetode. Opgørelserne efter kommunalreformen i 2007 inkluderer alle kommuner og dermed en række kommuner, som ikke tidligere var medtaget i statistikken. En del af stigningerne i perioden 2007 til 2009 skyldes bortfaldet af den kollektive bustrafiks fritagelse for energiafgifter, der havde virkning fra 4. kvartal Dette betyder en stigning i de samlede udgifter på omkring 125 mio. kr. i 2008 og 500 mio. kr. (2008 priser) i Disse udgifter er kommunerne og regionerne blevet DUTkompenseret for. Endelig har stigningen i olieprisen i 2008 også haft en effekt på udgifterne i 2009, idet disse stigninger har medført forøgede kontraktbetalinger i Passagerfinansieringsgraden opgøres som de samlede passagerindtægters andel af de samlede udgifter. I 2009 var landsgennemsnittet for passagerfinansieringsgraden på 45%. Sammenlignes landsgennemsnittet for 2009 med landsgennemsnittet året før ses, at passagerfinansieringsgraden er faldet med 2 procent point mellem 2008 og Dette fald kan dog tildels tilskrives kompensationen vedrørende energiafgifter. For sammenligning af udviklingen i økonomiske nøgletal indenfor offentlig buskørsel fra år 2000 til 2009, se Tabel 1, Tabel 2 samt Figur 1 nedenfor. Tabel 1. Økonomiske nøgletal for offentlig buskørsel, (løbende priser) Samlede udgifter (mio. kr.) 4.374, , , , , , , , , ,3 Samlede passagerindt (mio. kr.) 2.302, , , , , , , , , ,3 Samlet tilskud (mio. kr.) 1.863, , , , , , , , , ,0 Passager-finansieringsgrad 53% 57% 56% 53% 58% 56% 57% 52% 47% 45% Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Skiftet fra 2006 til 2007 skyldes en ændret opgørelsesmetode. Før 2007 indgik kun nogle af de kommunale trafikselskabers buskørsel i statistikken, mens alle trafikselskabers trafik indgår fra 2007.

8 Tabel 2. Udvikling i økonomiske nøgletal for offentlig buskørsel, (Indekseret og deflateret med nettoprisindeks) År 2000 = Samlede udgifter Samlede passagerindt Samlet tilskud Nettoprisindeks (1) (1) Den benyttede opregningsfaktor er nettoprisindekset, jf. Finansministeriets ØAV (Økonomisk Administrative Vejledning). Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Skiftet fra 2006 til 2007 skyldes en ændret opgørelsesmetode. Før 2007 indgik kun nogle af de kommunale trafikselskabers buskørsel i statistikken, mens alle trafikselskabers trafik indgår fra Udvikling i køreplantimer og påstigere Antallet af køreplantimer var på 9,4 mio. og antallet af påstigere på 345,4 mio. i Antallet af køreplantimer og antallet af påstigere er således faldet fra år 2008 til 2009 med hhv. 78 tus. køreplantimer og 16 mio. påstigere. For sammenligning af udviklingen i køreplantimer og påstigere indenfor offentlig buskørsel fra år 2000 til 2009, se Tabel 3 og Tabel 4 nedenfor. Tabel 3. Køreplantimer og påstigere, Køreplantimer (1.000) 9.064, , , , , , , , , ,3 Påstigere (1), (mio.) 392,5 392,8 381,8 389,6 376,0 369,0 368,0 362,5 361,6 345,4 (1) Trafikselskaberne har siden 2007 indberettet data for påstigere til Trafikstyrelsen. Data for påstigere før år 2007 stammer fra flere kilder. For årene : Analyse af amters og kommuners administration af det statslige tilskud til takstnedsættelser i den lokale og regional kollektive trafik For årene : Passagerudvikling , udarbejdet af Danske Regioner og trafikselskaberne Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Se også note (1) for data for påstigere. Skiftet fra 2006 til 2007 skyldes en ændret opgørelsesmetode. Før 2007 indgik kun nogle af de kommunale trafikselskabers buskørsel i køreplantimestatistikken, mens alle trafikselskabers trafik indgår fra Påstigerene gælder alle trafikselskaber både før og efter 2007, men med ændret opgørelsesmetode fra 2006 til 2007.

9 Tabel 4. Udvikling i køreplantimer og påstigere, (Indekseret) År 2000= Køreplantimer Påstigere (1) (1) Se note (1) til Tabel 3. Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Se også note (1) for data for påstigere. Skiftet fra 2006 til 2007 skyldes en ændret opgørelsesmetode. Før 2007 indgik kun nogle af de kommunale trafikselskabers buskørsel i køreplantimestatistikken, mens alle trafikselskabers trafik indgår fra Påstigerene gælder alle trafikselskaber både før og efter 2007, men med ændret opgørelsesmetode fra 2006 til Det forholdsvise markante fald i antal påstigere kan delvist forklares med en ændret opgørelsesmetode af antallet af påstigninger i Århus bybusser, således at tallet nu er mere præcist. Skønsmæssigt udgør den ændrede opgørelsesmetode i Århus bybusser 5,6 mio. færre påstigere. Herudover kan et fald på skønsmæssigt 1,7 mio. påstigere forklares ved en mangelfuld rapportering fra Fynbus, der er ved at blive udbedret. Det overskydende fald på ca. 8,9 mio. påstigere i 2009 set i forhold til 2008, kan ikke med den viden Trafikstyrelsen har, forklares ud fra ændringer af opgørelsesmetode el.lign. hos trafikselskaberne. Denne ændring må således hovedsagligt tilskrives den generelle tendens til fald i antallet af påstigninger. Dog kan en mindre del forklares ved at der frem til og med marts 2009 ses stadig effekter fra åbningen af metroens Østamagerbane.

10 Handicapkørsel Trafikselskaberne indberetter årligt data for handicapkørsel til Trafikstyrelsen. Seneste indberetning vedrør regnskabet for I nedenstående status for udviklingen i handicapkørsel er indberetningerne vedrørende regnskaberne for 2009 indarbejdet. Udvikling i økonomien De seks trafikselskabers samlede bruttoudgifter til handicapkørsel steg i 2009 til 321,2 mio. kr., en stigning på 14,8 mio. kr. (løbende priser) i forhold til En del af stigningen kan tilskrives stigende brændstofudgifter i 2008, som har haft influeret på størrelsen af kontraktbetalingen i 2009 i en del tilfælde. Den samlede brugerbetaling faldt med 1,5 mio. kr. til 51,3 mio. kr., mens det samlede offentlige tilskud steg med 16,5 mio. kr. til 270 mio. kr. (løbende priser). Følgelig bliver passagerfinansieringsgraden for alle trafikselskaber under ét på 16 % i Sammenlignet med året før er der tale om et fald i den landsgennemsnitlige brugerfinansiering på 1 procent point, og dermed følger udvikling i brugerfinansieringsgraden den nedadgående trend, der ses fra For sammenligning af udviklingen i økonomiske nøgletal for handicapkørsel fra år 2000 til 2009, se Tabel 5 og Tabel 6 nedenfor. Tabel 5. Økonomiske nøgletal for handicapkørsel, (løbende priser) Samlede bruttoudgifter (mio. kr.) Samlet brugerbetaling (mio. kr.) Samlet offentligt tilskud (mio. kr.) Passagerfinansieringsgraden 235,4 252,5 271,2 275,7 270,6 279,0 270,4 280,3 306,4 321,2 36,5 42,6 46,4 53,2 55,8 56,5 55,7 54,3 52,8 51,3 198,9 209,9 224,8 222,5 214,8 223,2 214,7 226,0 253,5 270,0 16% 17% 17% 19% 21% 20% 21% 19% 17% 16% Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem.

11 Tabel 6. Udvikling i økonomiske nøgletal for handicapkørsel, (Indekseret og deflateret med nettoprisindeks) År 2000 = Samlede bruttoudgifter Samlet brugerbetaling Samlet offentligt tilskud Nettoprisindeks (1) (1) Den benyttede opregningsfaktor er nettoprisindekset, jf. Finansministeriets ØAV (Økonomisk Administrative Vejledning). Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Udvikling i rejser og transportarbejde Antallet af visiterede er faldet med fra 2008 til Der var i visiterede. Antallet af rejser mellem 2008 og 2009 er steget med Den gennemsnitlige turlængde er steget fra 13,3 km. i 2008 til 13,7 km. pr. rejse i Stigningen i antallet af rejser og i den gennemsnitlig turlængde pr. rejse har medført et en stigning i det samlede persontransportarbejde fra 2008 til Persontransportarbejdet nåede i 2009 op på 12,5 mio. person-km. For sammenligning af udviklingen i nøgletal for persontransportarbejde og visiterede indenfor handicapkørsel fra år 2000 til 2009, se Tabel 7 og Tabel 8 nedenfor. Tabel 7. Nøgletal for persontransportarbejde og visiterede indenfor handicapkørsel, Antal visiterede Antal rejser (i 1.000) Gennemsnitlig turlængde (km.) Samlet persontransportarb. (mio. person-km.) 1.057, , , , , ,8 985,2 923,8 879,7 908,1 13,8 15,1 14,4 14,5 14,5 15,6 13,6 14,4 13,3 13,7 12,1 14,3 17,0 16,2 15,8 15,7. 13,4 13,3. 11,7 12,5 Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem.

12 Tabel 8. Udvikling i nøgletal for persontransportarbejde og visiterede indenfor handicapkørsel, (Indekseret) År 2000 = Antal visiterede Antal rejser Gennemsnitlig turlængde Samlet persontransportarb Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Generelt ses fra 2000 til 2003 en stigende tendens i antallet af visiterede, hvorefter antallet er stagneret. Samtidig ses fra 2002 en faldende tendens i antal rejser. Dette fald kan forklares med omlægninger i betalingsstrukturen. Således betalte de handicappede brugere tidligere for et fast antal rejser om året typisk 104 rejser pr. handicappet. I dag har de handicappede brugere en mindre egenbetaling ved hver rejse.

13 Togtrafik Udvikling i rejser og transportarbejde Persontransporten på det danske banenet har været stigende i en årrække opgjort både som rejser og transportarbejde, men 2009 viser et svagt fald i transportarbejdet. Udviklingen i antal personrejser med tog på det danske jernbanenet fremgår af nedenstående tabel for perioden Det samlede antal rejser på alle baner er i perioden vokset med 41,4 %. I 2009 var der omkring 3,4 % flere rejser end året før. Metro har stået for størstedelen af passagertilvæksten. På statslige baner (inkl. S-tog) er antallet af rejser vokset med 2,4 % fra 2008 til Tabel 9. Udviklingen i antal rejser med persontog på banenettet, Mio. rejser årligt Intern Østdanmark 35,8 35,4 33,6 34,1 34,4 35,5 36,4 37,2 38,0 40,3 Intern Vestdanmark 16,2 16,6 17,1 18,3 18,7 19,3 20,4 20,3 20,2 20,7 Øst- Vestdanmark 6,7 7,1 7,2 7,6 7,8 7,8 7,9 8,1 8,3 8,2 Øresund 2,4 4,4 4,7 5,2 5,8 6,3 7,5 9,2 10,2 10,9 International 0,7 0,7 1,0 0,9 0,9 0,8 0,8 0,9 1,2 0,9 Total fjernog regionaltog 61,8 64,3 63,7 66,0 67,5 69,8 73,0 75,7 78,0 81,0 S-tog 91,7 90,6 86,8 88,4 89,6 90,5 90,4 88,6 91,1 92,1 Metro.... 3,3 20,4 33,8 36,1 36,5 39,4 46,5 49,8 Privatbaner 12,0 12,2 11,5 11,2 11,2 11,2 11,1 10,6 10,6 11,1 Total alle baner *) 165,5 167,0 165,3 186,0 202,1 207,5 211,1 214,3 226,3 234,0 *) Kombirejser mellem fjern- og regionalrejser og rejser med S-tog, Metro og Privatbaner er talt med flere gange. Det bemærkes, at opgørelse for 2008 er blevet opdateret siden udgivelsen af Takstrapport for oktober Kilde: Danmarks Statistik I perioden fra 2000 til 2009 er det samlede persontransportarbejde på banenettet vokset med 15,3 %, dog var der et fald på 1,3 % det seneste år jf. nedenstående tabel. På de statslige baner (inkl. S-tog) produceredes i 2009 i alt omkring 1,9 % færre personkilomenter end året før.

14 Tabel 10 Transportarbejde med persontog på banenettet, Mio. personkm Intern Østdanmark Intern Vestdanmark Øst- Vestdanmark Øresund International Total fjernog regionaltog S-tog Metro Privatbaner Total alle baner Kilde: Danmarks Statistik. Det bemærkes, at opgørelse for 2008 er blevet opdateret siden udgivelsen af Takstrapport for oktober Det bemærkes, at ovenstående data fra Danmarks Statistik ikke altid stemmer overens med de opgørelser Trafikstyrelsen modtager direkte fra jernbaneoperatørerne. Trafikstyrelsen kan ikke umiddelbart genkende Danmarks Statistiks tal vedrørende Øresundstrafikken og kan dels ikke genkende en passagertalsvækst på 7% fra 2008 til Trafikstyrelsen vil tage kontakt til Danmarks Statistik og få afklaret, hvad deres tal for Øresundstrafikken indeholder, samt kontrollere om deres talmateriale er konsistent i forhold til Trafikstyrelsens øvrige opgørelser. Trafikstyrelsen kan ikke forklare, hvorfor persontransportarbejdet udvikler sig markant anderledes end udviklingen i passagertallet. Bag opgørelsen af transportarbejdet ligger der beregninger af passagerernes gennemsnitlige rejselængde, og denne gennemsnitlige rejselængde er faldet fra 2008 til 2009, jf. Tabel 10. Faldet er særligt markant for Øresundsrejser, men dette skyldes, at der i 2009 er ændret i opgørelsesmetoden.

15 Tabel 10. Gennemsnitlig antal km. pr. rejse Km Intern Østdanmark Intern Vestdanmark Øst- Vestdanmark Øresund International Total fjernog regionaltog S-tog Metro Privatbaner Total alle baner Kilde:Danmarks Statistik. Udvikling i trafik over Øresund Trafikstyrelsen indgik den 11. januar 2008 kontrakt med DSBFirst om at overtage Øresundstrafikken. DSBFirst overtog togdriften på Kystbanen og over Øresund fra DSB den 11. januar Trafikstyrelsens foretager opgørelse af data for Øresundstrafikken, se Tabel 11. Det bemærkes, at denne opgørelse ikke stemmer overens med opgørelserne fra Danmarks Statistik jf. Tabel 9.

16 Tabel 11. Passagerer over Øresund, Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Hovedtotal Kilde: Trafikstyrelsen opgørelse over passagerer over Øresund. Tal fra før 11. januar 2009 er fra DSB. Tabel 12. Transportarbejde DSBFirst 2009 (11. jan. 31. dec. 2009) Mio. personkm 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. I alt DSBFirst transportarbejde i alt, 2009* Heraf over Øresundsbroen* *Kun tal fra 11. januar 2009 og frem. Kilde: Trafikstyrelsens opgørelse af transportarbejde til Danmarks Statistik (for perioden 11. januar 2009 til og med 31. december 2009). Udover DSBFirst udfører DSB (IC Bornholm) og SJ også passagertransport over Øresund. Det samlede transportarbejde over Øresundsbroen er således større end hvad der fremgår af Tabel 12.

17 Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. Takstrapportering