Test af børsintroduktioners afkastperformance. på det skandinaviske marked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Test af børsintroduktioners afkastperformance. på det skandinaviske marked"

Transkript

1 Erhvervsøkonomisk Institut Bachelorafhandling, HA almen Opgaveløser Mikael Deigaard Morten Stig Østergaard Hansen Vejleder: Jan Bartholdy Test af børsintroduktioners afkastperformance på det skandinaviske marked (I perioden med anvendelse af CAPM og 3-faktor modellen) Forår 2010

2 Abstract This paper is testing for long-run anomalies in the Scandinavian stock market with the application of CAPM and the three-factor model by Fama & French (1992). The aim was to test Scandinavian initial public offerings performance in the period 1997 to 2009 and the results were interesting though not all statistically significant. Using the CAPM, IPOs showed to be significant underperforming in this time period by 1,02%, with a betavalue of 0,7. The low beta seems to be caused by IPOs delisted before the end of the 36 month period they are a component of the average IPO return. Delisted companies gets their monthly return set to zero for the rest of the event period, which stabilizes the standard errors of the average monthly return for IPOs. Before appliance of the three factor model, we run the necessary statistical assumptions for time series regressions. We only find problems with normality of disturbances, due to random large deviations. We have no choice but neglecting the problem and take it into consideration, when assessing the overall validity of the model. Running the regression we still get a negative intercept but only about 0,5 %. Now it is strongly insignificant though, so we cannot reject the null hypothesis of no abnormal return for this matter. We split the event period into two seperate and test both periods individually. The first period from 1997 to march 2004 showed surprisingly a positive intercept of 0,5% but was once again strongly insignificant. The period from april 2004 to 2009 on the other hand showed a significant intercept. The second period IPOs was underperforming by 1,36% on a monthly basis. It is interesting that we find such a difference from just splitting up the period. Taking a look on the list of IPOs from the two different periods, we find that the first period have several well known companies among them, unlike the second period, which may have had an influence. We also tested the performance of companies being listed during hot market periods. In the data set we found the two months with the most IPOs and used them as hot issue IPOs. We find an insignificant SMB variable, which we omit from the model. The regression estimates a significant intercept of -2,16, which is interesting but yet expectable. Hot issues are known to be related to high first day returns, which affects the long-run return to be negative. Finally we test the performance of IPOs backed with venture capital or private equity, to find out if they differ from the general IPO. Unfortunately we were unable to retrieve a significant estimation from this

3 regression, and therefore cannot reject the null hypothesis once again. Theoretically we do believe that venture backed IPOs would perform better, with more experienced governance and with better terms for development in the early stages. In further studies we would like to collect data, that gives the ability to test for this theory. This paper ends up trying to explain some of the previously found (in literature and in this paper) anomalies, with irrational behavior in the stock market. We think some of the anomalies in initial public offerings can be explained by investors reluctance to invest in well known stocks and in stocks that pays dividends. Since IPOs are new to the market and unlikely to pay dividends the first few years since listing, it is possible some parts of the market do not invest in these stocks for irrational reasons.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Begreber Disposition Markedseffektivitet Fama s definition Beaver s definition Markedseffektivitetsbegrebet Kan et kapitalmarked være fuldstændigt effektivt? Anomalier Januar effekten December effekten Winners Curse Weekend effekten Kortsigtet momentumudsving Børsintroduktioner Overvejelser før en børsintroduktion Børsintroduktioners anomalier Underpricing Hot issue market Langsigtet underperformance Forklaringer på underperformance Generelt om det Skandinaviske børsmarked Eventstudie Konstruktion af eventstudie Metodologi Metoder Valg af metode CAPM Fama & French 3-faktor model Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 1

5 7. Data for test af Skandinaviske børsintroduktioner Event definition Stikprøvekriterier Datakilder Faktoropbygning Databeskrivelse Statistiske forudsætninger Skandinaviske børsintroduktioners performance Resultater med CAPM Resultater med 3-faktor modellen Hvorfor dårligere langsigtet performance? Periodevise resultater Hot issue markeder Performance af hot issue noteringer i Skandinavien Hvorfor gå på børsen i hot issue perioder? Venture kapital Hvad er venture kapital Empiriske hypoteser Bør venture-backed selskaber klare sig anderledes? Resultater med Venture-backed børsnoteringer Finansiel adfærd irrationelle forklaringer Behavioral Finance Kan behavioral finance forklare anomalier? Konklusion Litteraturliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 2

6 1. Indledning Der handles hver dag verden over, for svimlende beløber i værdipapirer på forskellige børser. Alle investorer har hver deres strategi ikke alene til at generere afkast, men opnå et afkast, der er bedre end markedets. Den efficiente markedshypotese(emh), fremført af Eugene Fama i 1970, påstår, at aktiekurser på alle tidspunkter afspejler al tilgængelig information, der findes på et givent marked. Med andre ord kan en investor ikke udkonkurrere markedsafkastet, da der ikke findes information markedet ikke allerede har adgang til. Endvidere skriver Malkiel (1973) grundlæggende i bogen A random walk down Wall Street, at kursudsving er mere eller mindre tilfældige og at afkast på lang sigt vil ramme markedsgennemsnittet. Derfor er generering af anormale afkast mere held end forstand. Dette er dog i flere omgange blevet kritiseret med henvisninger til, blandt andre investeringsguruen Warren Buffet, der til en hvis grad konsistent har genereret højere afkast end markedet. Mange finansielle forskere har længe forsøgt, at be- eller afkræfte systematiske afvigelser i børsmarkedet, og har udledt en lang række af undersøgelser for at spore disse mønstre. Blandt andet er weekendeffekten 1 og januareffekten 2 et resultat heraf, og der findes et hav af rationelle såvel som irrationelle forklaringer på disse anomalier. Forklaret eller ej, burde investorer tage disse anomalier i betragtning, når der investeres enten som et forsøg på opnåelse af højere afkast eller undgåelse af et negativt. En bestemt gruppe af aktier har opnået højere opmærksomhed af akademikerne end andre. Børsintroduktioners afkast mål i forhold til det generelle markedsafkast, er blevet testet for både den kortsigtede og langsigtede horisont på næsten alle verdens børsen. En stor del af undersøgerne kommer frem til den nogenlunde samme konklusion; at der i høj grad findes anomalier for denne gruppe aktier. I mange tilfælde blev der fundet høje afkast i forhold til udbudsprisen, den første dag aktien blev handlet på børsen også kaldet underpricing. Samtidig blev det også opdaget, at det langsigtede afkast til gengæld var dårligt, når det var blevet justeret med markedet. Børsintroduktioner skabte altså anomalt afkast på både kort og lang sigt, og derfor blev interessen for netop denne aktiegruppe ekstra vækket. Siden hen er der fundet relationer mellem blandt andet introduktionsvolumen og førstedagsafkast, og førstedags afkast og det langsigtede afkast. Ingen umiddelbare undersøgelser af børsintroduktioner er tidligere blevet udført på et samlet Nordisk marked, hvorfor denne afhandling vil forsøge at redegøre for, om der ligeledes findes anomalier for børsintroduktioner i Skandinavien. 1 Weekendeffekten er signifikant dårligere afkast mandag, bl.a. analyseret af Ikenberry m.fl. (1994) 2 Januareffekten er konsistent højere kurser i januar blandt andet fremført af Keim, Donald B (1983) Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 3

7 1.1 Problemformulering Opgavens hovedformål er at teste de Skandinaviske børsintroduktioners performance i perioden Derudover vil opgaven forsøge, at undersøge for flere underliggende anomalier for børsintroduktioner, hvor hot issue perioder og selskaber ejet af venture fonde vil blive testet. Undersøgelsen vil blive udført på baggrund af eventstudie-metoden samt litteraturens erfaringer. På baggrund af de valgte metoder og empiriske data, vil der forsøges at bestemme om børsintroduktioner generelt, har generet et anormalt afkast. Uddybende vil der blive testet for periodevise forskelle, børsnoteringer i varme markeder og venture-backed børsintroduktioners performance. I løbet af opgaven vil der forsøges, at forklare anomalier og testresultater med rationelle finansieringsteoretiske forklaringer, mens opgaven slutteligt vil undersøge muligheden for om fundne anomalier kan forklares af irrationel investoradfærd. Opgaven skal ønskeligt ende med konklusioner på følgende: o Genererer skandinaviske børsnoteringer konsistent anormale afkast? o Findes der periodevise forskelle for børsintroduktioners afkast i perioden ? o Findes der hot issue perioder i Skandinavien og klarer de sig anderledes end øvrige børsnoteringer? o Performer venture-backed børsintroduktioner bedre end øvrige børsnoteringer? o Kan fundne anomalier forklares irrationel investoradfærd? 1.2 Afgrænsning Teorier, metoder og tilgange til, at undersøge markedet for børsintroduktioner er uendeligt mange, og derfor laves her en grundlæggende afgrænsning for denne opgaves indhold. Opgaven ser på det konsistente afkast og afgrænser sig således fra, at teste for kortsigtede afkast, som eksempelvis underpricing. Underpricing vil indgå i det omfang det er med til, at kunne forklare det konsistente afkast for børsintroduktioner. Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 4

8 Opgaven afgrænser sig endvidere fra, at teste for forklaringerne, rationelle som irrationelle, da disse emner i sig selv er en afhandling værdi. Forklaringerne inddrages kun teoretisk. Der afgrænses derudover fra, at detaljeret gennemgå mulige metoder til udførelse af test, men udelukkende kort præsentere disse, hvorefter de valgte metoder introduceres dybere. Det skyldes hovedsageligt at fokus ønskes at være rettet mod forklaringer på det finansielle adfærdsmønster, frem for teori om statistiske fremgangsmåder. Det forventes endvidere, at læser har et vist kendskab til statistiske problemstillinger samt regressionsanalyse. De statistiske forudsætninger bliver kun gennemgået for én af regressionerne, for at undgå gentagelser. De tages dog stadig i betragtning ved øvrige regressioner, når den endelige validitet vurderes. 1.3 Begreber I opgaven anvendes en række begreber, der ikke nødvendigvis er kendt i samme form som de betyder i denne kontekst samt nogle engelske udtryk, der umiddelbart ikke er gode danske ord for. For at der ikke skal opstå misforståelser eller lignende, opstilles her de hyppigst anvendte begreber: Anomalier Underpricing Performance Markedsagenter Hot issue perioder Venturebacked Systematiske afvigelser i børsmarkedet Et anomale hvor førstedagsafkastet er højt i forhold til selskabets udbudspris Hvordan en aktie har klaret sig justeret for markedsafkastet Investorer, mellemhandlere og institutioner der handler på markedet Perioder i børsmarkedet hvor der findes flere børsintroduktioner end normalt Selskaber der er ejet eller delvist ejet af venturefonde 1.4 Disposition Opgaven vil indledende redegøre for markedseffektivitet og dets begreber, da dette er grundteorien, der brydes ved fund af anomalier. Derefter vil litteraturens fundne anomalier redegøres, hvilket vil efterfølges af en introduktion til børsnoteringer generelt, og deres umiddelbare kendte systematiske afvigelser. Indledende til testen vil der redegøres kort for eventstudie-metoder, og en dybere gennemgang af de valgte modeller til estimering af afkast. Derudover beskrives de indsamlede empiriske data overordnet, samt der redegøres for de statistiske forudsætninger. Tests udføres derefter for de valgte problemstillinger, med dertilhørende evaluering. Slutteligt drejes perspektivet fra normale finansieringsteoretiske Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 5

9 forklaringer, til at forsøge teoretisk at kunne forklare fundne anomalier med en irrationel investoradfærd. Til slut opsamles opgavens resultater i en sammenfattet konklusion. Et grafisk overblik over opgaven kan se i figur Figur Opgavedisposition Indledning Indledning Problemformulering og hypotese Afgrænsning Redegørelse Markedsefficiens Anomalier Børsnoteringer Venturekapital og Private equityfonde Metodevalg Introduktion af mulige metoder Valg af metode Uddybende om CAPM Uddybende om Fama & French 3-faktor model Data Eventdefinition Stikprøvekriterier Databeskrivelse Statistiske forudsætninger Test Børsintroduktioners performance Performance ved periodevis opdeling Hot issue perioders performance Venture-backed selskabers performance Forklaring Behavioral finance - adfærd på børsmarkedet Kan anormale afkast forklares gennem almindelig rationalitet? Kan irratinel investoradfærd skabe disse anomalier i børsmarkedet? Kan opgavens resultater skyldes irrationel investoradfærd? Konklusion Findes der anomalier på det skandinaviske børsmarked? Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 6

10 2. Markedseffektivitet Markedseffektivitet danner grundlag for det interessante ved fund af anomalier i børsmarkeder. Er børsmarkeder effektive, er der ikke mulighed for, at kunne opnå hverken bedre eller dårligere afkast end det generelle marked. Dette afsnit vil forsøge, at redegøre for begrebet markedseffektivitet samt dets forudsætninger. Afsnittet vil indeholde Fama s(1970) såvel som Beaver s(1981) definition på markedseffektivitet. 2.1 Fama s definition Med udgangspunkt i Fama s definition af markedseffektivitet fra 1970 vil følgende kapitel indeholde en teoretisk redegørelse af begrebet markedseffektivitet. Empiriske studier har i over hundrede år beskæftiget sig med markedseffektivitet, men først i 1970 kom en endelig definition af begrebet udarbejdet af Eugene Fama. Han påpeger dog selv at definitionen er så bred og almen gældende, at den primært udtalte sig om informativ effektivitet på aktiemarkedet, og derfor ikke burde danne fundament i empiriske undersøgelser. Et marked er effektivt, såfremt kurserne fuldstændigt reflekterer al tilstedeværende information. 3 Endvidere skal følgende tre betingelser være opfyldt for at markedet er effektivt: 1. Der eksisterer ingen transaktionsomkostninger. 2. Al tilgængelig information er omkostningsfrit til rådighed for alle markedsagenter. 3. Alle markedsagenter er enige om implikationerne af den tilstedeværende information for de gældende kurser, og for fordelingen af de fremtidige kurser. Et marked vil således være effektivt, hvis disse tre forudsætninger er opfyldt. Hvorvidt et sådant marked er rent utopi kan diskuteres, men Fama påpeger selv at et marked, der opfylder forudsætningerne er yderst hypotetisk. Endvidere påpeger Fama, at et marked godt kan være effektivt, uden at opfylde forudsætningerne, da de er tilstrækkelige og ikke påkrævede. Det er således ikke utænkeligt, at man kan erfare, at al information ikke nødvendigvis skal være tilgængelig for alle agenter på markedet, men blot for tilstrækkelig mange til at et effektivt marked er en realitet. Endvidere vil et scenarie, hvor al tilgængelig information benyttes, men hvor transaktionsomkostningerne 3 Efficient Capital Markets: A Review of Theory and Empirical Work, Eugene Fama Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 7

11 er relativt høje, ikke være utænkeligt. Det er heller ikke nødvendigt, at markedsagenter skal have samme mening om implikationerne for kurserne så længe nogle markedsagenter ikke er systematisk bedre til at tolke de givne informationer end andre. Fama s definition gennemlevede senere hen en del kritik fra flere forskere. Sammenfaldet mellem den tilstedeværende information og den information der reflekteres i aktiekurserne, argumenterede både Leroy (1976) og Sørensen (1983) for, dannede mistanke om tautologi 4. Definitionen fik også kritik for at være for upræcis og ubrugbar med henblik på muligheden for empirisk, at teste for om kurserne reflektere al tilstedeværende information. Kritikken fik Fama (1976) til, at efterarbejde sin oprindelige definition med henblik på at præcisere og udbygge teorien for at imødekomme ovennævnte kritikpunkter. Resultatet kan formuleres som følger: Et marked er effektivt såfremt kurserne fuldstændigt reflekterer al relevant information Definitionen kan nu fortolkes som, at markedseffektivitet er opfyldt for et marked i det tilfælde, at mængden af relevant information er lig mængden af information, der anvendes i kursfastsættelsen. Ifølge Fama (1976) skal al relevant information opfattes bredt forstået på den måde, at al relevant information omfatter både nutidig og fortidig information. Endvidere forudsættes det, at al relevant information også indeholder relationer mellem informationer, som bør være kendt på markedet. Disse relationer indbefatter relationer mellem nutidige og hidtidige variable, samt al information, der forudsiger den fremtidige situation bygget på nutidens faktorer. Hvis markedseffektivitet er til stede gælder det, at aktiekurser tilpasser sig ny relevant information øjeblikkeligt, hvorfor muligheden for at opnå overnormalt afkast på baggrund af information, der er kendt af markedet, ikke er muligt. 4 Tautologi er når samme information afspejles flere gange i samme faktor Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 8

12 2.2 Beaver s definition I et forsøg på, at afhjælpe de mangler Fama s definitioner blev kritiseret for, forsøgte Beaver (1981) at opstille en alternativ markedseffektivitets teori med henblik på, at undgå ikke operationaliserbare termer som al relevant information. Et marked er effektivt med hensyn til en given mængde informationsmængde, såfremt en afsløring af informationsmængde til samtlige markedsdeltagere ikke ville ændre markedskurserne. Med andre ord er et marked effektivt med hensyn til en specifik information, når kursfastsættelsen sker som om alle har de fornødne information til rådighed. I modsætning til Fama s definitioner tillader Beaver forskelle i markedsagenternes karakteristika. Markedsagenterne behøver ikke nødvendigvis at have nøjagtig samme adgang til information og de tildeles retten til, at have forskellige forventninger. Konsekvensen er en vis frihed for markedsagenterne, til at agere forskelligt fra hinanden og der stilles derfor ikke længere krav til agenternes evne til at fortolke markedssignalerne. Friheden åbner op for mulighederne for, at markedsagenterne kan mistolke information og derfor opfatte et marked som værende effektivt, selvom det ikke er tilfældet. Ved sammenligning af de to teoretikers opfattelse af markedseffektiviteten findes en række fordele og ulemper. En klar styrke ved Beaver s definition er, at han gør det muligt empirisk at undersøge markedseffektiviteten i relation til præcist definerede informationssignaler. Ved at afgrænse informationsmængden og præcist definere hvilke informationssignaler man vil teste for undgår man Fama s ikke operationaliserbare termer som al relevant information. Endvidere styrkes definitionen, idet den tillader markedsagenterne, at adskille sig fra hinanden og have heterogene forventninger. Fama udmærker sig dog ved, at være mere intuitiv forståelig. 2.3 Markedseffektivitetsbegrebet Fama (1970) fik, i modsætning til sin definition af markedseffektivitetsbegrebet, en del anerkendelse af sin opdeling af effektivitetsbegrebet afhængigt af informationstype. Han opdelte begrebet i tre niveauer afhængigt af den type information, der anskues: Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 9

13 Den svage form: Markedet er effektivt i den svage form, hvis aktuelle priser fuldstændigt indkalkulerer historiske prisbevægelser. Markedet har ingen hukommelse og prisbevægelser er helt uden indflydelse fra tidligere priser. Det betyder, at de historiske kurser ikke indeholder information, der kan bruges til at forudsige fremtidige kurser, hvilket udelader muligheden for at opnå overnormalt afkast. Den semi-stærke form: Markedet er effektivt i den semistærke form, hvis priserne øjeblikkeligt justeres korrekt når der frigives ny offentlig information (regnskaber, dividender, etc.). Kurserne afspejler derfor fuldstændig al offentlig, samt historisk information. Muligheden for at opnå overnormalt afkast på baggrund af offentlige informationer er ikke mulig. Den stærke form: Markedet er under denne form effektivt, hvis priserne reflekterer, ikke kun offentlig information, men al relevant information, som f.eks. insiders er i besiddelse af. Det er end ikke muligt, at opnå overnormalt afkast på basis af insider viden. De tre niveauer er opbygget som et hierarki. Det gælder derfor, at hvis et marked er effektivt i den stærke form er det også effektivt i den semistærke form. Det gælder dog ikke den anden vej rundt et marked er altså ikke effektivt i den semi-stærke form, hvis det kun er forudsætningerne for den svage form, der er opfyldt. Selvom Fama i sit arbejde fra 1970 oplevede en generel accept af sin opdeling valgte han i 1991 at udgive Efficient Capital Markets II, hvori han foretager en ny kategorisering af markedseffektivitet. Hvor den gamle opdeling fokuserede mest på informationstype, retter den nye opdeling fokus på testens art. 1. Test for afkastforudsigelser 2. Event studier 3. Tests for insider information Sammenlignes den nye kategorisering med den gamle, har først nævnte kategori både ændret titel og indhold. Tidligere indeholdte første kategori (den svage form) udelukkende studier, der analyserede hvorvidt det var muligt på baggrund af historisk information, at forudsige afkast. I sin nuværende form Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 10

14 inkluderes tests af afkastforudsigelse med variable som f.eks. udbytte og markedsværdi. De to sidst nævnte kategorier har udelukkende ændret titel i forhold til deres tidligere kategorisering. I relation til denne opgave har vi valgt, at anvende Fama s definition, samt opdeling af markedseffektiviteten. I henhold til Fama s videreudvikling af markedseffektivitetsopdelingen vil et event studie udføres med henblik på at undersøge, hvorvidt markedet kan siges at være effektivt efter den semistærke form (1970 terminologi). 2.4 Kan et kapitalmarked være fuldstændigt effektivt? Som udgangspunkt for, at vurdere et markeds effektivitet opstillede Fama (1976) 3 betingelser, der skal være opfyldte. Prisen på information, handelsomkostninger og investorers enighed om implikationerne ved givne informationer Begrænsning 1: Pris på information Prisen på information relaterer til markedsagenternes incitament til at tolke information på markedet. Ifølge hypotesen om det effektive marked skal priserne afspejle alt tilgængelig information. Problemet opstår, når priserne afspejler alt tilgængelig information, så mister markedsagenterne grunden til at fortolke den nye information, da den allerede er inkluderet i priserne. Markedsagenterne har derfor ingen fordel i at generere eller rapportere ny information, da denne information ingen værdi har. Konsekvensen heraf er, at hvis ingen kan drage fordel af at reagerer på ny information, så er det umuligt at den nye information reflekteres i markedspriserne. Implikationen er, at markedet ikke kan være fuldkomment effektivt, da ingen har grunden til at gøre det. Deltagerne på markedet skal kompenseres for at gøre markedet mere effektivt. Dette opnår de ved at tolke den nytilgængelige information på markedet hurtigst muligt, da det vil give dem en konkurrencefordel, idet priserne tager noget tid at tilpasse sig ny information. Hvis denne tilpasning tager for lang tid, er der tale om et brud på hypotesen om markedseffektivitet. Begrænsning 2: Handelsomkostninger Når der handels i værdipapirer tilfalder der en række omkostninger til investorerne. I perioder, hvor disse omkostninger er høje, vil prisen på aktier antage en overpris over en længere periode, end hvis handelsomkostningerne var lave. Ligesom ved prisen for information er det væsentlige, at markedsagenterne skal have en passende forrentning af deres omkostninger ved, at deltage i en aktivitet, Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 11

15 der skal gøre markedet mere effektivt. Short selling 5 siges at influere meget i priserne, hvilket kan medføre at priserne påvirkes opad. Dette resulterer i større handelsomkostninger og større fejl i prisen på aktiverne. Begrænsning 3: Markedsagenternes homogene meninger Den ovenstående diskussion af markedseffektiviteten har foreslået en arbitrageur 6, som så snart han ser en pris, der er uoverensstemmende med den tilhørende information, vil handle indtil prisen reflekterer den tilgængelige information. Der er dog flere problemer ved dette ideelle scenarie. Det første problem er, at det er svært at sige hvornår pris- og informationsniveau vil nå sin ligevægt. Det andet og nok vigtigste problem er, at det tidligere er antaget, at en investor har ubegrænset kapital til, at investere, hvilket jo er yderst usandsynligt. Endvidere er det svært at forestille sig, at investorer har præcis samme adgang og opfattelse til information på markedet. 3. Anomalier Hvis aktiekurserne reflekterer den tilgængelige information på et marked, siges markedet at være effektivt. Selvom de fleste markeder rygtes, at være effektive, må der være en smule ineffektivitet, der fører til misvisende aktiekurser og anomalier. Sidstnævnte er netop hvad dette kapitel vil beskæftige sig med. Generelt set bør man have en skeptisk tilgang til anomalier. Grunden hertil er, at anomalier kan være påvirket af en række tilfælde, såsom datamining, small sample bias, selection bias etc.. Datamining refererer til, at eftersom anomalier er forudsigelige afkastmønstre, vil en person, der studerer hundredvis af forskellige relationer mellem mange observationer højst sandsynligt finde et eller andet form for mønster. Eksempelvis vil det være muligt at finde et mønster mellem aktieafkast og vejret i Danmark. Forudsætninger kræver blot en tilpas stor mængde relationer og nok forsøg for statistisk at finde et signifikant forhold. En sådan relation vil ikke eksistere i virkeligheden det er blot en tilfældighed, hvorfor man bør forholde sig rationelt og kritisk til fremlagte anomalier. Nogle anomalier kan forklares ud fra at investorerne handler rationelt. Januar effekten og december effekten er to kalender anomalier som forekommer fordi investorerne handler rationelt. Disse to effekter giver anledning til skattebesparelser, som er en del af investorernes profitmaksimeringsstrategi. 5 Hvis short selling (salg af aktiver du ikke ejer) er mere besværligt end buying long (køb af aktiver du ikke ejer) vil priserne påvirkes opad. Hvis nogle aktier er sværere (og derfor dyrere) at short-sell vil prisen på disse påvirkes endnu mere. 6 En type investor, der forsøger at drage fordel af pris ineffektivitet på markedet ved at lave simultane handler der udligner hinanden og skaber risikofrie profitter. Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 12

16 3.1 Januar effekten Januar effekten har været kendt af markedsspekulanter i årevis. Historisk set har de gennemsnitlige aktieafkast specielt for mindre selskab været højere i januar, end nogen anden måned i løbet af året. En konkret forklaring på dette anomalie er ikke anerkendt, men man henviser oftest til hypoteserne om taxloss selling og tax-gain selling. Det er alment accepteret, at januar effekten forekommer som en konsekvens af tax loss selling. Dette skyldes, at siden investorer skal betale skat af deres netto kursgevinster vil de realisere deres tab mod årets slutning, da dette vil modregnes eventuelle kursgevinster, og derfor skabe skattefordele. 3.2 December effekten December effekten er endnu en sæsonudvikling i aktiernes afkast. December effekten minder i sin form meget om januar effekten. Aktier der har klaret sig godt i perioden mellem januar og november, vil ikke blive solgt af investorerne i december, da det vil resulterer i kursgevinster. Ved at vente et par dage kan investorerne udsætte betaling af kursgevinst beskatningen, med næsten et år. 3.3 Winners Curse Rock (1986) har fundet et af de bedst kendte anomalier indenfor børsintroduktioner. Winner s curse forklarer den del af underpricing fænomenet, der kan tilskrives en asymmetrisk fordeling af information. Ved at opdele investorerne i henholdsvis informerede og uinformerede grupper med overvægt af de informerede investorer. De informerede anvender deres viden til at undlade at investere i børsintroduktioner, de mener ikke fair prissat. De uinformerede investorer kan derimod ikke skelne mellem gode og dårlige børsintroduktioner på grund af manglende informationer. Dette medfører en overallokering af introduktionsaktierne på de uinformeredes hænder, hvor den store del af markedet de informerede venter på prisen skal nå sit fair niveau. Det skaber en dårlig langsigtet performance for disse aktier. Oftest ved børsintroduktionerne der anvender dutch auctions 7 til at fastsætte udbudsprisen, opstår denne overallokering af aktier til de uinformerede. Eftersom prisen kommer langt ned på auktionen føler denne gruppe at de vinder auktionen til en god pris mens den store informerede gruppe investorer ikke mener prisen er fair hvorfor markedsværdien vil være derefter efter notering. Deraf en dårlig langsigtet performance. 7 Auktioner hvor auktionæren starter med den højeste værdi og går nedefter. Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 13

17 Både januar effekten og december effekten synes, at være domineret af rationel investor adfærd. Det finansielle marked er dog præget af langt flere anormalier, som ikke kan forklares ved rationel investor adfærd. Nogle af disse vil belyses i det følgende afsnit. 3.4 Weekend effekten Et tredje kalender anomale er weekend effekten, som er karakteriseret ved, at det gennemsnitlige aktieafkast er relativt større om fredagen, sammenlignet med om mandagen. Der er givet flere forklaringer på fænomenet, men det er ikke lykkedes, at sammenkæde en egentlig relation - ligesom man kunne i de ovennævnte effekter. Nogle mener, at virksomhederne udskyder offentliggørelsen af dårlige nyheder til om fredagen efter børserne er lukket og at effekten af disse nyheder derfor først indtræffer om mandagen ved genåbning af børsen. En anden forklaring er, at private investorer udskyder deres investeringsbeslutninger til weekenden, fordi de har for travlt i løbet af ugen. Short sellers tildeles det meste af skylden for weekend effekten, da deres position er meget risikabel, hvilken de ikke ønsker at opretholde weekenden over, og derfor sælger ud om fredagen, og køber igen om mandagen. 3.5 Kortsigtet momentumudsving Kursen på aktier har ifølge litteraturen tendens til, at blive medrevet i en slags momentum periode, hvor kurserne siver i enten den ene eller anden retning. Det betyder at hvis en aktiekurs stiger fortsætter den med at stige, og omvendt på grund af dens indledende stigning. Primatani og Singal (2001) undersøger det efterfølgende anomale afkast for selskaber, der netop har offentliggjort nyheder om virksomheden. Ifølge Fama s definition på markedseffektivitet skulle kursen på disse selskaber straks reflektere den nytilkomne information. Deres undersøgelse viste dog at der efter nyhedsdagen og 20 dage frem, generelt kunne tjenes et anomalt afkast på 3,5%. Af det kan det udledes at enten indregnes nye informationer ikke øjeblikkeligt i kurserne, som de skal ifølge markedseffektiviteten, eller også findes der en irrationel investoradfærd, der skaber dette momentumudsving. Det forsøges dog forklaret blandt andet ved idéen om, at nyheder kommer i klaser og på den måde fortsætter med at skubbe til kursen. En anden forklaring er at institutionelle investorer, der ønsker, at købe efter en nyhed, forsøger at sprede deres transaktioner over flere dage for ikke at lægge for meget pres på kursen. Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 14

18 4. Børsintroduktioner En børsintroduktion er i ordets simple betydning, når et selskab vælger at lade sig notere på en fondsbørs. Dette kapitel vil kort introducere betydningen af en børsintroduktion for et selskab hvilke overvejelser selskabet bør foretage sig, grunde til at selskabet lader sig børsintroducere samt fordele og ulemper derved. Dernæst vil anomalier på børsintroduktionsmarkedet gennemgås med speciel fokus på underpricing, hot issues og langsigtet underperformance. Slutteligt vil det Skandinaviske børsmarked kort beskrives. 4.1 Overvejelser før en børsintroduktion Når en virksomhed vælger, at lade sig børsnotere kan der ligge flere grunde bag. Nogle af disse grunde er listet på Price Water House Coopers hjemmeside: - Tilvejebringelse af kapital - At tiltrække og fastholde medarbejdere, samt forbedre virksomhedens omdømme - Etablering af konkurrencemæssige fordele gennem børsnotering og egenkapitalstyrkelse En børsnotering er en måde for et selskab, at komme i besiddelse af store mængder likviditet, der kan benyttes til at finansiere nye projekter, ekspansioner, gæld etc.. Endvidere kan der opnås skattefordele ved at sammensætte en kapitalstruktur bestående af egenkapital og gæld. Med sig bringer en børsintroduktion strukturelle ændringer, samt øgede forpligtelser for det givne selskab. Selskabet bliver et kendt navn i offentligheden og investorerne vil have høje forventninger til selskabets præstationer. Derudover følger en række love og krav, der skal overholdes, når man agerer på børsmarkedet. Dette stiller krav til selskabets ledelse, og man bør derfor være godt forberedt inden en børsnotering. Nedenfor er der listet en række fordele og ulemper ved børsnotering. Fordele - Selskabet øger sin værdi ved at sprede egenkapitalen ud på flere investorer, som dermed diversificerer risikoen. - Selskabet kan udnytte eventuelt overskud til, at skabe yderligere vækst, da investorerne ikke stiller direkte krav om udbetaling af forrentning, men på kort sigt ser sig tilfreds med kursstigninger. Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 15

19 - Ved introduktion på børsmarkedet vil markedet objektivt fastsætte aktieprisen efter udbud og efterspørgsel. På den måde elimineres den eventuelle adverse selection 8, der kan være opstået mellem investor og de oprindelige ejere før børsintroduktionen. - De oprindelige ejere kan udnytte børsintroduktionen til at realisere deres aktiebeholdning og dermed øge deres likvide beholdning. - Risikoen for moral hazard 9 mellem investorer og ledelsen reduceres, da virksomheden evalueres i forhold til andre virksomheder, som dermed virker som proxy for kvaliteten af ledelsens arbejde. - Virksomheden får flere forhandlingsmidler i form af aktier ved fremtidige fusioner og virksomhedsopkøb. Forhandling med aktier kan være nemmere end at fremskaffe likviditet. - Virksomheden får lettere mulighed for at fremskaffe kapitaludvidelser i fremtiden ved at udstede flere aktier på fondsbørsen. - Virksomheden åbner muligheden for at udstede medarbejderoptioner, som knytter de ansatte fastere til virksomheden, hvilket kan fremme præstationerne. - Grundet kravene for at kunne børsnotere sig er det en blåstempling af virksomheden og dens kreditværdighed, hvilket giver mulighed for lånefinansierede udvidelser. - Ved at lade sig offentliggøre på børsen bliver selskabet et kendt navn, hvilket giver mulighed for at opnå goodwill, som kan udnyttes ved forretning i såvel indland som udland. Ulemper - Fondsbørsens regler for oplysningsforpligtelser skal overholdes, hvilket indebærer offentliggørelse af årsregnskab og halvårsmeddelelser. Væsentlige begivenheder skal offentliggøres og alt dette uanset om det måtte have negativ indflydelse på virksomheden. - Da ovenstående informationer er tilgængelige for offentligheden er de også tilgængelige for virksomhedens konkurrenter, som derfor har let adgang til virksomhedens resultater. - Virksomhedens ledelse bliver bedømt af aktionærerne, hvilket kan få ledelsen til at handle kortsigtet for at sikre næste resultat samt afkast til investorerne. Denne tendens kan have en negativ indflydelse på det langsigtede resultat. - Risikoen for moral hazard, hvor ledelsen handler efter egne interesser på bekostning af investorerne. 8 Adverse selection beskriver en situation, hvor asymmetrisk information fører til et ikke optimalt udfald. 9 Moral hazard beskriver det problem, der opstår, hvis to parter indgår en aftale om risikodeling, hvor den enes indsats vil påvirke sandsynlighedsfordelingen for udbyttet for den anden part. Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 16

20 - At lade sig børsintroducere samt at være noteret på børsen er en omkostningsfuld affære. Ved børsintroduktionen kan underpricing anomalien koste ejerne store summer, da virksomheden bliver solgt til mindre end dens reelle værdi. Disse fordele og ulemper bør indgå i bestyrelsens beslutninger omkring det, at lade sig børsintroducere. Før en eventuel børsintroduktion bør virksomheden foretage en strategisk analyse af selskabet, som bør indeholde alle relevante forhold, der kan have indflydelse på selskabets fremtidige performance. Der findes andre alternativer, der giver selskabet mulighed for at fremskaffe kapital end børsnotering. På grund af virksomheders forskellige præferencer er det ikke muligt entydigt, at udpege en bedste finansieringskilde. Vælger selskabets bestyrelse egenkapital som finansieringskilde er der flere muligheder, men normalt starter man med at vende blikket mod ejerne. Man vil normalt søge egenkapitalindskud fra ejerne og dennes relationer, hvilket udadtil også symboliserer tillid og ikke stiller store krav med hensyn til rapportering. Der er dog fordele og ulemper ved denne form for kapitalindskud. Idet man søger finansiering fra en privatperson, er der oftest begrænset kapital til rådighed. Finansieringen giver dog mulighed for fleksibilitet, da man allerede befinder sig i ejerkredsen, og derfor slipper for lange informationsstrømme mellem nye investorer og ledelsen. Hvis man i virksomheden beslutter sig for ikke, at benytte mulighederne hos privatpersoner, kan man søge muligheden for at få tilført egenkapital gennem venturekapitalselskaber. Ventureselskaber yder såvel kapitaltilførsel som tilførsel af ekspertise og erfaring til udvalgte virksomheder. De starter oftest samarbejdet tidligt i udviklingsforløbet for, at drage nytte af den tilførte kapital og erfaring. Kapitalindskuddet sker sædvanligvis ved, at ventureselskabet får andel i virksomheden, og stiller derfor krav om interne oplysninger og rapporteringer. Dette kan føles som en magtafgivelse fra de oprindelige ejere, som derfor føler det som en ulempe. Venturekapital-løsningen vil blive gennemgået i et senere afsnit, da selskaber med denne løsning vil blive testet for performance efter børsnotering. Et alternativ til ventureselskaber er pensionskasser, der på grund af lovbestemte placeringsregler forbyder dem, at have bestemmende indflydelse. Pensionskasser investerer derfor mere passivt og hæmmer ikke virksomheden på samme måde som ventureselskaber, hvilket ejerne tilgodeser. Der stilles dog stadig krav til oplysning og rapportering til pensionskasserne, hvilket alt andet lige tilføjer virksomheden ekstra arbejde og forpligtelser. Handelshøjskolen ved Århus Universitet S i d e 17

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

BØRSNOTERING. vokser. har en værdi på mindst DKK 40 mio. kan se en fordel i at ha adgang til yderligere kapital til fremtidig vækst

BØRSNOTERING. vokser. har en værdi på mindst DKK 40 mio. kan se en fordel i at ha adgang til yderligere kapital til fremtidig vækst 2 BØRSNOTERING Børsnotering for små og mellemstore virksomheder er igen blevet muligt i Danmark. Børsnotering kan være særdeles fordelagtigt for virksomheder, der vokser har et kapitalbehov på mindst DKK

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

UDVIDET INVESTERING I NETBANK

UDVIDET INVESTERING I NETBANK UDVIDET INVESTERING I NETBANK Udvidet investering i netbank er en integreret del af Danske Netbank og giver dig et bedre overblik over dine værdipapirhandler, depoter og afkast. Du kan også bruge Udvidet

Læs mere

Estimation af egenkapitalomkostninger. Jan Bartholdy Torsdag den 9/3-2006

Estimation af egenkapitalomkostninger. Jan Bartholdy Torsdag den 9/3-2006 Estimation af egenkapitalomkostninger Jan Bartholdy Torsdag den 9/3-2006 Introduktion Hvad kigger vi på: Investeringsbeslutning/prisfastsættelse WACC Estimation af egenkapital-omkostninger til brug i WACC

Læs mere

DIRF JULEBRUNCH 2015

DIRF JULEBRUNCH 2015 DIRF JULEBRUNCH 2015 ÅRETS HIGHLIGHTS Indeks-og omsætningsudviklingen i København Børsnoteringerne hvor blev de af? 2 BLUE CHIP INDEX DEVELOPMENT IN WORLD EXCHANGES 2002 OCTOBER 2015 3 Indexed with starting

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Ensartet likviditetsmønster på tværs af aktiemarkeder Af markedsanalytikerne Nikolaj Hesselholt Munck og Kim Mortensen, Københavns Fondsbørs

Ensartet likviditetsmønster på tværs af aktiemarkeder Af markedsanalytikerne Nikolaj Hesselholt Munck og Kim Mortensen, Københavns Fondsbørs Ensartet likviditetsmønster på tværs af aktiemarkeder Af markedsanalytikerne Nikolaj Hesselholt Munck og Kim Mortensen, Københavns Fondsbørs Inspireret af en tidligere analyse af 2001-omsætningen på børserne

Læs mere

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at: Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut MANDAG 12. OKTOBER NR. 196 / 2015 Skal vi regne på dine muligheder? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut Per Jørgensen har som aktiechef i Investering

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Selskabets regnskabsår er 30/6 hvorfor 2013 regnskabstallene jeg refererer til er pr. 30/

Selskabets regnskabsår er 30/6 hvorfor 2013 regnskabstallene jeg refererer til er pr. 30/ Analyse Forge Group (Når der hentydes til $ i denne analyse hentydes der til australske $ som aktien er noteret i). Vi har hos Symmetry foretaget en større investering i det børsnoterede australske entreprenør

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

1.1. Introduktion. Investments-faget. til

1.1. Introduktion. Investments-faget. til Introduktion til Investments-faget 1.1 Dagens plan Goddag! Bogen & fagbeskrivelse. Hvem er jeg/hvem er I? Hold øje med fagets hjemmeside! (www.econ.au.dk/vip_htm/lochte/inv2003) Forelæsningsplan,slides,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Novo Nordisk A/S forhøjer det indikative udbudskursinterval for børsnoteringen af NNIT A/S

Novo Nordisk A/S forhøjer det indikative udbudskursinterval for børsnoteringen af NNIT A/S MÅ IKKE UDLEVERES, DISTRIBUERES ELLER OFFENTLIGGØRES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR DISTRIBUTION ELLER OFFENTLIGGØRELSE ER ULOVLIG

Læs mere

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Børsnoterede certifikater Bull & Bear Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer til, er ikke rettet mod aktionærer, hvis deltagelse i Købstilbuddet kræver udsendelse af et tilbudsdokument, registrering eller

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

InvestorDagen 2014. Værdiskabelse for kunder og aktionærer. Morten Hübbe, CEO Tryg Forsikring A/S Download præsentationen på tryg.

InvestorDagen 2014. Værdiskabelse for kunder og aktionærer. Morten Hübbe, CEO Tryg Forsikring A/S Download præsentationen på tryg. InvestorDagen 2014 Værdiskabelse for kunder og aktionærer Morten Hübbe, CEO Tryg Forsikring A/S Download præsentationen på tryg.com Følg os på Twitter: @TrygIR Forbehold Visse udsagn i denne præsentation

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010

HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010 JEPPE JESSEN, CEO / JRJ@CORVENAS.COM / +45 22 93 25 96 HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010 CORVENAS 1 DAGENS EMNER Er der interesse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ANALYSE AF DANSKE BØRSNOTERINGERS PERFORMANCE

ANALYSE AF DANSKE BØRSNOTERINGERS PERFORMANCE HD-Studiet i Finansiering Hovedopgave CBS København ANALYSE AF DANSKE BØRSNOTERINGERS PERFORMANCE Udarbejdet af: Peter Søren Hansen Vejleder: Robert Neumann Afleveret: 13.maj 2013 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Redegørelse fra bestyrelsen i Redegørelse fra bestyrelsen i i henhold til 7 i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af den 10. november 1999

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012

CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 2 AFLØNNINGSRAPPORT 2012 Regler for aflønning Med virkning fra 1. januar 2011 trådte der nye regler i kraft vedrørende finansielle virksomheders forpligtelse til at fastlægge

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk fodbold

Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk fodbold Fremtidens stadion i Helsingør Marienlyst d. 25. november 2015. Analyse- og Forskningsleder, Ph.d. Rasmus K. Storm @rasmuskstorm Foto: Pathfinder77 Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk

Læs mere

Er det alpha eller bare en style bias?

Er det alpha eller bare en style bias? Er det alpha eller bare en style bias? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Debatten omkring aktiv kontra passiv forvaltning har kørt i mange år uden at nå en håndfast konklusion. Det

Læs mere

.DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW

.DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW .DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW,ÃGHWWHÃNDSLWHOÃEHO\VHVÃGHWÃGDQVNHÃNDSLWDOPDUNHGÃÃKHUXQGHUÃE UVPDU NHGHWÃRJÃY UGLSDSLUDIYLNOLQJHQÃ2YHURUGQHWÃHUÃELOOHGHWÃDIÃGHWÃGDQVNH NDSLWDOPDUNHGÃDWÃ'DQPDUNÃLÃEHWUDJWQLQJÃDIÃVLQÃVW

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse.

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Erindrer fra kapitel 1, at virksomheder er involveret i tre former for aktiviteter, der er generiske for alle virksomheder: finansieringsaktiviteter, investeringsaktiviteter

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L.

MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L. MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER vedr. UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L. S pligtmæssige købstilbud til ejerne i AQUALIFE A/S CVR-nr.

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 1 Safe Harbour Statement This presentation may contain forward-looking statements, including statements about our expectations of the

Læs mere