Udviklingafplanteavlsrådgivningen

Transkript

1 Udviklingafplanteavlsrådgivningen Afdækningafvækstlandbrugenesbehov Udarbejdetaf markedschefkarstenbove udviklingskonsulentboovergaard

2 Baggrund Undersøgelsens formål var at afdække landbrugets fremadrettede behov for rådgivning i planteproduktionen. Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning, som bidrog med 8 kundeemner til interviewene. Hovedvægten af kundeemnerne skulle være bulk-landmænd, og derudover skulle der være enkelte multibrug og value-added landmænd blandt de interviewede. Det var et krav, at alle landmændene skulle være vækstlandmænd, og interviewene blev foretaget af Salg & Marketing, Landscentret, i sommeren I undersøgelsen blev der interviewet 6 bulk-landmænd og 2 multibrug-landmænd. Der var ingen value-added blandt de kundeemner, som rådgivningsvirksomhederne bød ind med. Valueadded segmentet forventes at udgøre under 10 % af de ca vækstlandbrug på landsplan, og derfor vurderes det ikke at være et problem i forhold til beskrivelsen af vækstlandbrugenes generelle behov. Økologerne var også inkluderet i undersøgelsen, idet der var 2 økologiske bulk-landmænd blandt de interviewede. Interviewene blev opbygget omkring åbne spørgsmål, som var brede og generelle. Senere blev de efterfulgt af uddybende spørgsmål i forhold til projektbeskrivelsen. Derudover blev der spurgt målrettet til eksisterende produkter og den ønskede rådgiverprofil. Landmændene, der blev interviewet, viste stor interessere for emnerne, og deltog med stor entusiasme i interviewene. Kundetyper Vækstlandbrug kan inddeles i tre overordnede typer, som kort kan skitseres med følgende karakteristika. Ekspansionviaøgetproduktionsomfang(bulk) Bulk-landmænd fokuserer på mere af den samme type landbrug. De vil udvide det eksisterende landbrug, drive rationel stordrift og bruge den sidste nye teknologi til at effektivisere og minimere omkostningerne på bedriften. De opfatter sig selv som store landmænd. Ekspansionviaandreelerrelateredeforetningsområder(multibrug) Multibrug-landmænd er landmænd, som driver en række forskellige aktiviteter med udgangspunkt i landbrug. De investerer meget, også på andre områder end traditionelt landbrug. Det kan eksempelvist være investeringer i maskinstation, vindmøller (herhjemme og i udlandet), gylletanke, landbrug i udlandet eller ejendomme. Købmandskab er et nøgleord for deres forretning, og de opfatter sig selv som virksomhedsledere eller (risikovillige) investorer. 2

3 Ekspansionviaøgetandelafværdikæden(value-addedelerværditilvækster) Value-added landmænd har fokus på, hvordan de kan udvide deres forretning ved at skabe merværdi for forbrugerne. De tænker i proces og kvalitet, og derfor involverer de sig typisk i forarbejdningsvirksomhed (gårdmejeri, eget slagteri). De tror på deres produkter og tænker meget i salg/markedsføring. De opfatter sig selv som landmænd, men med tilføjelserne proces og kvalitet. De vil typisk være gode til netværk og skabe relationer med ligesindede. 3

4 Behovogkoncepter I de følgende afsnit vil landmændenes behov blive beskrevet. Derefter foreslås et koncept, der kan bruges som ramme for udviklingen af planteavlsrådgivningen fremadrettet. 1.Fremtidsorienteretplanteavlsrådgivning 2.Målbaseretmarkrådgivning 3.Omkostningsstruktureniplanteavlsproduktionen 4.Nicherådgivning 5.Logistik 6.Erfa-grupper 1. Fremtidsorienteretplanteavlsrådgivning En række vækstlandmænd ønskede en fremtidsorienteret planteavlsrådgivning, som tog udgangspunkt i deres bedrift og kiggede fremad og så på de muligheder, der var for dem. I denne sammenhæng ønskede vækstlandmændene at komme skridtet videre end generel benchmarking, som ikke altid tog hensyn til deres specifikke forhold og den kontekst, der var for netop deres bedrift. De ville gerne udfordres på fremtiden for at fremtidssikre deres bedrift. Det var ikke sikkert, at de ville være enige med konsulentens vurdering, men de havde brug for, at der blev kastet nye idéer ud, så næste års produktion ikke blot blev en gentagelse af sidste års produktion. Denne sparring kunne godt betyde, at det var optimalt at samle relevante konsulenter til et fællesmøde for at få nye perspektiver og en mere helhedsorienteret vinkel på bedriften og planteavlen. Vækstlandmændene var bevidste om prisen på rådgivning, og derfor skulle det selvfølgelig være prisen værd at samle flere rådgivere samtidigt. Det er svært at spå om fremtiden, og vækstlandmændene var klar over, at der ikke nødvendigvis var et entydigt facit på den optimale udvikling, som rådgiverne kom med, men de havde brug for sparringen om fremtiden. De havde brug for idéer til at skabe nye initiativer og prøve nye gode idéer af, ellers ville deres bedrifts udvikling blot være snævre variationer over temaer fra de foregående år. En fremtidsorienteret rådgivning vil stille nye krav til konsulenterne og deres personlige profil. En udviklingsorienteret rådgiver skal selv have et udviklings-gen og et bredt netværk for at skabe et overblik over de faktorer, der kommer til at betyde noget for vækstlandmandens bedrift. En vækstlandmand udtalte, at det nok ville kræve, at konsulenterne havde større handlefrihed og tid til at dyrke den enkelte bedrift mere, end de gør i dag. Andre foreslog, at konsulenten skulle deltage i ledelsesmøder på bedriften. Tiden skulle være interesse-tid for konsulenten. De mente, at der kunne læres lige så meget af at deltage i deres ledermøder som ved deltagelse i kurser og efteruddannelse. De udviklingsorienterede rådgivere skulle med andre ord have tid til at deltage i møder, netværk og gårdråd for at have den fornødne viden til at kunne sparre med landmændene om fremtiden. De samme vækstlandmænd udtrykte dog tvivl om, hvorvidt det var muligt at få opbakning til de mere udviklingsorienterede konsulenter fra de lokale rådgivningsvirksomheder. 4

5 1.1.Konceptet:Fremtidsorienteretplanteavlsrådgivning De vækstorienterede landmænd ønskede en planteavlsrådgivning, som gik ud over indeværende år og som kunne give vækstlandmændene en sparring på de muligheder, der var på bedriften fremadrettet. Dette ville stille krav til, at rådgiverens faglige kunnen er i top, men at han samtidigt også er tæt på vækstlandmændenes bedrift og ledelse for at kunne forstå deres unikke udfordringer. Derudover skal denne type rådgiver kunne sparre med ledelsen og coache vækstlandmændene på baggrund af hans viden og netværk - og kunne se nye løsninger og perspektiver på bedriften samt have en mening om fremtiden og bedriftens udvikling - og turde udtrykke den! 2. Målbaseretmarkrådgivning Som en følge af at landbrugsbedrifterne bliver større, bliver det også mere komplekst for landmændene at overskue alle mulighederne i marken. Det medfører, at de bliver i tvivl om, hvorvidt de træffer de rigtige valg om afgrøder, sorter, gødskning, sprøjtning, sammenlægning af marker med mere. Landmændene har brug for, at der kommer konsulenter med stor faglig viden, der kan udfordre dem på de valg, de har taget - eller ikke taget. Sparring, kalder landmændene det, og det er blandt andet her, de føler, at rådgivningsvirksomhederne kan tilføre dem en værdi, der kan måles på bundlinjen. Landmændene savner konsulenter, der har en holdning og en mening, og som tør sige den uafhængigt af, hvad landmændene siger. Der er desuden en positiv effekt for både landmænd og rådgiver ved effektiv sparring landmændene får den nyeste og bedste viden, mens rådgiveren får hands-on erfaringer fra marken. Ud over sparring er der også brug for, at rådgivningen bliver mere proaktiv, så det ikke altid er landmændene, der kontakter konsulenten, men mere omvendt. Der er blandt andet behov for, at konsulenten kontakter landmændene, hvis han hører om et sygdomsangreb i en afgrøde, som han ved, landmændene har. På de store moderne landbrug har ejerne ofte meget at se til. Det er som regel den markansvarlige, der har hele ansvaret for markarbejdet, og derfor efterspørger ejerne i højere grad, at konsulenterne kommunikerer direkte med de driftsansvarlige på produktionsgrenene i stedet for med ejerne. Landmændene mener, at konsulenternes viden på denne måde kommer hurtigere og bedre til sin ret. 2.1.Konceptet:Målbaseretmarkrådgivning Én af følgerne af at landbrugene bliver større, er, at der er brug for konsulenter, som skal være med til at optimere bedrifterne ved at levere udfordrende og sparrende rådgivning. Der er behov for, at der bliver sat spørgsmålstegn ved landmændenes valg for at finde ud af, om der er mulighed for at optimere yderligere. Rådgivningen skal være en sikkerhed for, at bedriften bliver optimeret efter landmændenes overordnede mål med planteavlen, og dette kan kun nås, hvis konsulenten har skarpe holdninger og meninger og tør udfordre landmændenes egne holdninger og meninger. Det er vigtigt for landmændene, at konsulenten kommer med ny viden, som kan bruges på bedriften, og at konsulenten sætter denne nye viden i forhold til den enkelte bedrift og ikke blot fremviser bedste praksis. 5

6 En proaktiv rådgivning over for landmændene er nødvendig, da landmændene ønsker, at rådgiverne tager mere del i deres bedrift. Når rådgiverne kontakter landmændene, føler de, at konsulenterne er der for dem og yder en ekstra indsats over for dem. Det kunne også være ved at lave en aftale om, at konsulenterne lavede et antal uopfordrede besøg i marken, når han vidste, at der var noget vigtigt at følge op på. På den måde ville konsulentens viden blive brugt proaktivt over for landmændene. Det er vigtigt for landmændene, at de føler, der bliver taget udgangspunkt i deres bedrift, og ikke en teoretisk optimal model, som ikke er mulig at implementere på bedriften i dag. 3.Omkostningsstruktureniplanteavlsproduktionen Optimering i driften af planteavl er efterhånden en så omfattende opgave, at landmændene ikke længere selv kan løfte og overskue den, og derfor er der brug for rådgivning på området. Behovet for optimering er vidt forskellig fra landmand til landmand, og der er derfor brug for, at der bliver optimeret ud fra landmændenes egne overordnede mål med planteavlen. En måde at optimere på er blandt andet at planteavlen bliver selvforsynende med foder. Dette vil kræve en stor dataindsamling i marken for at kunne beregne det totale antal foderenheder meget præcist. I praksis betyder det ofte, at en selvforsynende vækstlandmand producerer mere end 10 % over det faktiske behov. Optimering af planteavlen omhandler - fra landmændenes side - i høj grad en betragtning om marginale omkostninger. Landmændene indsamler data omkring markdriften, så de kan beregne det præcise DB for hver mark eller afgrøde for dermed at kunne optimere det samlede dækningsbidrag for bedriften. Spørgsmål om, hvordan man optimerer en opgave-rækkefølge, og hvordan man bedst muligt udnytter sine ansatte, er også væsentlige spørgsmål, som landmændene søger svar på ved rådgivning. Landmændene har brug for, at rådgiverne er tilgængelige. Specielt i vækstperioden er det væsentligt, at rådgiverne har tid til at komme rundt i markerne for at hjælpe med den optimale behandling af afgrøderne. Det betyder, at konsulenterne skal afse tid til at tage rundt - og ikke være bundet af andre opgaver på deres kontor i denne periode. 6

7 3.1.Konceptet:Omkostningsstruktureniplanteavlsproduktionen Landmændene har brug for rådgivningsvirksomhederne til at hjælpe dem med at indsamle de data, der skal bruges for at kunne optimere planteavlen. Optimering af bedriften kræver nemlig mere viden og den nyeste viden, og den har konsulenterne! For eksempel bør planteavlskonsulenten kunne diskutere, hvilke maskiner landmændene skal købe for at få den optimale jordbehandling, såning og sprøjtning på deres jordtyper. Landmændene er opmærksomme på, at der kan være forskelle inden for den samme mark. For at kunne optimere egne produktionstal, ønsker landmændene et økonomisk sammenligningsgrundlag med andre. Produktet skal kunne bruges til sammenligning på et niveau, hvor landmændene kan se, hvordan omkostningerne er fordelt på indsats-faktorer som udsædspris, gødningspriser, kemipriser, mandetimer pr. ha og diesel - inden for lige deres bedrifttype. De vil gerne gå videre og kunne sammenligne sig med relevante landmænd, der ligner dem. Dette sammenligningsgrundlag vil gøre landmændene i stand til at se, hvor de skal blive bedre til at optimere deres planteavl. 4.Nicherådgivningogspecialrådgivning De vækstlandmænd, der arbejder med nicheprodukter, efterspurgte en rådgivning med de bedste rådgivere, som kunne matche de faglige rådgivningsbehov til deres produktion. De manglede tilgængelig information om specialafgrøder, og om hvor man finder specialkonsulenter med viden om deres produkt. Hvis der fandtes specialkonsulenter på det område, de efterspurgte, manglede de overblikket og et sted, hvor de kunne slå specialer og specialrådgivere op. I deres øjne manglede der en synlighed blandt specialrådgiverne. Udfordringen for nicheproducenter synes at være endnu større for økologiske nicheproducenter, som har endnu sværere ved at skabe en sammenhæng mellem specialrådgivningen og økologien. Et eksempel på økologernes nicherådgivning var en vækstlandmand, der havde succes med gulerødder. Han efterspurgte en bedre rådgivning om økologi i sammenhæng med sit landbrug. Han modtog i dag rådgivning fra Gartnerirådgivningen, men det var hans indtryk, at deres viden om økologi var meget begrænset. Det var frustrerende for ham, at rådgivningen ikke hang sammen med økologien, som var det, der betød mest for ham. I hans øjne var landbrugsrådgivningen blevet for specialiseret, når det var landmandens opgave at få rådgivningen til at hænge sammen. Et andet eksempel på udfordringer med den økologiske rådgivning var en økologisk vækstlandmand, hvis primære mål var produkter med god smag. Det, der differentierede hans produkter hos forbrugerne, var produktets smag. Hans unikke udfordring var at skabe produkter med den bedste smag i sammenhæng med de øvrige planteavlsrådgivere, og han havde svært ved at finde rådgivere, der kunne koble økologi, planterådgivning og smag sammen for hans produkter. 7

8 4.1.Konceptet:Nicherådgivningogspecialrådgivning Behovet for nicherådgivningen går på to områder. Vækstlandmændene er klar over, at nicherne kan være for små til kommerciel rådgivning, men de ønsker opbakning fra den eksisterende nicherådgivning, så det er nemt at finde de rådgivere - eller specialister i Danmark eller internationalt - med viden eller specialer på et givent område. Anden del går specifikt på at pulje de økologiske spidskompetencer, så det er muligt at koble økologi og nicheproduktion sammen i en højere enhed. 5. Logistik De sidste års store jordopkøb har gjort, at flere bedrifters jorder ofte ikke længere ligger i umiddelbar nærhed af selve gården. Det vil give nye udfordringer til landbruget, når store afstande skal tilbagelægges på vejen for at komme frem mellem markerne. Denne spildkørsel tager meget tid, hvor maskinerne ikke er effektive og derfor ikke bliver brugt optimalt. Landbrugets maskiner er ligeledes vokset betydeligt i størrelse, så det ikke længere er rationelt at have små marker eller sædskifter, hvor afgrøderne står blandet på marker, der ligger ved siden af hinanden. Landmændene tager derfor i stadigt stigende grad en økonomisk betragtning ved markplanlægningen - i stedet for en traditionel betragtning med sædskiftet som bestemmende faktor. 5.1.Konceptet:Mark-logistik Denne mentalitetsændring i planlægningen af marken kræver, at rådgivningen understøtter denne stordriftsmentalitet. Det betyder også, at rådgivningen skal være med til at finde løsninger, der gør, at sprøjtningen bliver mere effektiv på de store bedrifter, der kræver flere dage til at sprøjte deres arealer. Andre tiltag kan være at undersøge og dokumentere, om de store landbrug kan opnå effektivitetsforbedringer ved at benytte reduceret jordbehandling. 5.2.Konceptet:Strømlinetrådgivning Ikke blot i planlægningen af marken er der logistiske udfordringer, også i planlægningen af rådgivningen er der udfordringer. Landmændene føler, det er vigtigt, at rådgivningen bliver strømlinet i forhold til markplanlægning og ansøgningsfrister. Det betyder, at rådgiverne skal tage ansvaret for at fremskaffe den dokumentation, der skal til, og følge op over for landmændene og andre interessenter. 6. Erfa-grupper Erfa-grupperne er et af de steder, hvor landmændene henter deres inspiration til forsat udvikling. Det er også stedet, hvor de har mulighed for at sparre med kolleger om daglige problemstillinger. Strukturudviklingen har gjort, at dele af landbruget har udviklet sig med stor fart mod større bedrifter og erfa-grupperne har ikke udviklet sig med samme fart. Det betyder, at medlemmerne i erfa-grupperne oplever vidt forskellige problemstillinger i hverdagen, og derfor kan de hverken hente sparring eller inspiration til deres daglige problemer. 8

9 Ofte er sammensætningen af grupperne ikke optimal, eksempelvis får den nystartede landmand ikke noget ud af at deltage i en erfa-gruppe, som består af ældre landmænd, der fokuserer på at afvikle, eller som er i gang med et generationsskifte på deres bedrift. 6.1.Konceptet:Erfa-grupper Erfa-grupperne har brug for løbende at blive tilpasset den udvikling, der sker i landbruget omkring dem. Derfor er der behov for en større udskiftning i erfa-grupperne eller en større grad af specialisering, der gør, at landmændene møder ligesindede, som de kan sparre med og blive inspireret af. Her er en geografisk spredning ikke nødvendigvis en hindring. Mere dynamiske erfa-grupper vil sikre, at landmændene ikke står stille i en gruppe, som de ikke får udbytte af at deltage i. 7.Øvrigebehov Derudover var der en række spredte behov, som er nævnt nedenfor. Personaleledelse og rekruttering er en udfordring. Det er svært at skaffe kvalificerede folk, og vækstlandmændene ønskede hjælp til at rekruttere personer på et vist fagligt niveau. Vækstlandmændene ønskede inspirationsture, hvor nøglerådgivere var med. Formålet var, at de efterfølgende havde mulighed for at diskutere, om evt. løsninger kunne være relevante for netop deres bedrift. Vækstlandmændene ønskede en større gennemskuelighed i deres regninger. Opbygningen gjorde, at man ikke kunne se, hvilke ydelser man modtog - og hvad prisen på ydelserne var. Billigere og hurtigere N-min-prøver ønskes. Det tog alt for lang tid at få resultaterne, og der fandtes en hurtigere måde, men den blev ikke anvendt i rådgivningen. Landmændene havde brug for resultaterne her og nu, og prøverne tog for lang tid. Vækstlandmændene havde store indkøb og foreslog, at man sammen dannede en indkøbsforening for at skaffe råvarerne billigere. Evt. i regi af DLBR. 9

10 8.Rådgiveren Når landmændene blev spurgt om, hvad de lagde størst vægt på ved valg af konsulent, svarede de, at valget af fremtidens planteavlsrådgiver først og fremmest afhang af den personlige kemi mellem den enkelte landmand og rådgiveren samt rådgiverens faglige kompetencer. Hvis disse to grundlæggende kompetencer ikke var til stede, ville rådgiveren blive fravalgt. Dernæst blev der fra landmændenes side lagt vægt på rådgiverens image. Sidstnævnte er funderet på, hvad de har hørt om den pågældende rådgiver fra kolleger og andre. Det næste, der lægges vægt på ved valget af rådgiver, er betinget af det rådgivningsprodukt, som konsulenterne/rådgiverne har valgt at have med ud til landmanden. Prisen på rådgivningsprodukterne var ikke den vigtigste parameter ved valget af rådgiver, så længe rådgivernes faglige kompetencer og den personlige kemi var på plads. Samarbejdet mellem rådgiverne er, i det omfang landmændene ønsker det, allerede til stede. Tværfagligt samarbejde for planteavl sker især mellem foder- og kvægrådgiveren, og det er her, han ønsker samarbejdet! Derudover er det tværfaglige samarbejde relevant én til to gange om året på et strategimøde, og her kan landmændene se værdien i at sætte rådgiverne sammen. I andre situationer kan landmændene ikke se effekten af at sætte rådgiverne sammen, og de føler blot, at det bliver fordyrende, uden at skabe værdi. 10

11 9.Produkter Udover de nævnte koncepter blev der indsamlet en række diverse behov, som er beskrevet nedenfor. Fællesnævneren er, at de er relateret til produkter inden for planteavlsrådgivningen, men at de ikke kan samles i et koncept, og de er derfor blot kommenteret kort i det følgende. Landmændene udtrykte generel tilfredshed med produkterne samt processen omkring dem. Der var dog enkelte kommentarer til produkterne, og mest til processen omkring de lovpligtige ansøgninger. De ønskede ofte, at processen blev forbedret og flyttet til tidspunkter, hvor både landmændene og konsulenten havde bedre tid. Det blev foreslået, at ansøgningerne og markplanlægningen blev flyttet til de stille måneder i efteråret, så de ikke faldt sammen med såning og andet markarbejde. Det blev ligeledes foreslået, at det var konsulenterne, der kontaktede landmændene angående enkeltbetalingsansøgninger, markplan og gødningsplan, så landmændene ikke behøvede at bekymre sig om planlægningen af disse. Det ville også betyde, at konsulenterne bedre kunne planlægge deres arbejde med disse ansøgninger. 9.1.Enkeltbetalingsansøgninger Landmændene oplever, at ansøgningerne ofte bliver lavet som sidste øjeblikshandlinger. Forslag om, at et spørgeskema blev udsendt til landmændene med de opklarende spørgsmål, som konsulenten manglede svar på. Det ville spare landmanden for at sidde og kigge på, at konsulenten indtaster oplysninger i ansøgningen. Hvis de indleverede oplysningerne til rådgivningen, kunne assistenterne lave ansøgningerne i de stille perioder. Det betyder meget for landmændene økonomisk, at ansøgningerne går igennem første gang, og at der er god tid til sparring omkring ansøgningen. 9.2.Mark-oggødningsplan Laves markplanen i juni/juli kender landmændene de sorter og mængder, de skal købe hjem til næste sæson, og det giver dem bedre tid til at finde de bedste priser på såsæd. Landmændene føler et behov for at få oplyst, hvilket forarbejde der forventes af dem inden mødet, samt at der pr. brev udsendes en huskeseddel, da det kan være svært at huske hele samtalen, eller huske at få det hele skrevet ned, når man eksempelvis står ude i marken. Landmændene føler, at konsulenterne bruger for meget tid på at gøre en gødningsplan 100 % teoretisk perfekt. Hermed føler de ikke, at de får værdi af denne, da den ligger et stykke fra virkeligheden. Landmændene synes ikke, de får værdi for den pris, de betaler for gødningsregnskabet. 11

12 9.3.Nyhedsbrev:Planteavl Det skal være muligt at modtage et mere målrettet nyhedsbrev, hvor der kun er information, som er relevant for landmændene - ellers bliver det ikke læst. Landmændene bruger nyhedsbrevene som en bekræftelse på, at deres markarbejde er korrekt, derfor er det vigtigt, at de bliver læst. Nyhedsbrevene er ikke visionære nok. De beskæftiger sig kun med problemer, der findes lige her og nu, og ikke problemstillinger der tager udgangspunkt i fremtidig optimering. Landmændene bruger SMS-servicen til at holde sig orienteret om, hvornår der skal sprøjtes i de forskellige afgrøder. De ønsker dog en mere målrettet SMS-ordning, hvor de selv kan vælge, hvilken information de vil have. 9.4.Telefonrådgivning Økologisk Landsforening leverer gratis telefonrådgivning til deres medlemmer. Landmændene ville gerne vide, om DLBR overvejede det samme. 9.5.Markbesøg Der laves en sprøjteplan under markbesøgene. Gruppeture ledet af en planteavlskonsulent, hvor landmændene kommer i dybden med den faglige del af planteavlen. Nogle vækstlandmænd bruger konsulenten på udvalgte marker, og kopierer selv løsningerne til de andre marker. Det er specielt de store landbrug og de erfarne landmænd, der bruger denne løsning. Andre landmænd vil have konsulenten med rundt i alle markerne. Disse landmænd er ofte inspireret af andre konsulentvirksomheder, så som Gartnerirådgivningen, kartoffelkonsulenter og foderstofkonsulenter, hvor konsulenterne bruger rigtig meget tid i marken for at opnå det ønskede resultat i (værdi/special) afgrøderne. Landmændene er generelt meget tilfredse med markbesøgene. Landmændene ønsker flere besøg af konsulenten i vækstperioden - for hele tiden at være rettidig mht. behandlingen af afgrøderne. 9.6.PlanteIT Landmændene ønsker, det er muligt at registrere timeforbruget pr. mark på PDA, så der kan laves effektivitets-, DB- og økonomiske analyser. I Mark Online PDA-løsningen - mangler et kommentarfelt, hvor man kan skrive sine egne noter ned, når man står ude i marken, f.eks. ukrudtstryk i en speciel del af marken. Der er stor begejstring for DLBR Vandingsregnskab Online blandt de landmænd, der har prøvet produktet. Nogle landmænd synes, det er tilstrækkeligt at have al informationen i hovedet og føler derfor ikke et behov for PDA-løsninger. 12

13 9.7.Målbaseretproduktionsrådgivning Det aftales ved opstartsmøde på den nye sæson, hvad målene for den kommende sæson skal være, og målene bruges som et styringsværktøj igennem sæsonen. Efter sæsonen følges der op på mål og resultater. 9.8.Maskinrådgivning Landmændene ønsker, at planteavlsrådgiveren skal rådgive dem om køb af maskiner, der passer til deres jordtyper. Hvis ikke rådgiveren har den fornødne viden, må han finde den in-house/i DLBR. 13