Årsberetning

Transkript

1 48 Årsberetning 2011

2

3 Indhold 1.0 Beredskabschefens forord 4 Den politiske ledelse af Københavns Brandvæsen Nye rammer for brandvæsenet 6 RBD 8 Beredskabspolitik 14 Skybruddet i Forretningsudviklingen af brandvæsenet 18 Regnskab og forretning 21 Akutlæge ambulance Medarbejderne er vores vigtigste ressource 24 Trivsel 26 Kræfter og KRAM 28 Kompetenceudvikling 30 Kommunikation 32 Ny hjemmeside 33 Brandvæsenet i medierne 34 Socialt ansvar 36 Ungdomsbrandkorps 37 Miljø 39 Olieforurening 40 Økologisk sølvmærke Operative forhold 42 Samarbejdsaftaler 44 Samarbejde med Vestegnen og Redningstjeneste Syd 45 KB Hallen samarbejde med Frederiksberg 46 Særlige indsatser 49 Drikkevandsforureningen på Nørrebro 50 Trappebaby 52 VM i cykelløb 54 Tagbrand på Degnestavnen Organisationsdiagram og adresser Statistik 62 1

4 2

5 1.0 Beredskabschefens forord Den politiske ledelse af Københavns Brandvæsen 3

6 Beredskabschefens forord Brandvæsenet har brugt 2011 på at få de rammer, som vi skal arbejde under i de kommende år, på plads. Borgerrepræsentationen har blandt andet i 2011 vedtaget en beredskabspolitik, en plan for fortsat drift og den risikobaserede dimensionering. Dermed har vi fået et meget stærkt politisk mandat til at fortsætte den forandrings- og udviklingsproces, som skal føre os tilbage på sporet som Danmarks toneangivende beredskab. Beredskabspolitikken og plan for fortsat drift giver os det nødvendige fundament til at udvikle den civile sektors beredskab i hele kommunen, så vi kan bruge vores ekspertise og viden til at rådgive om og udvikle sikkerheden og robustheden i hele kommunen. I forbindelse med vedtagelsen af den risikobaserede dimensionering har vi fået grundlaget til for alvor at indrette beredskabet til at kunne håndtere de forandringer, som København gennemgår i disse år. For eksempel bliver vi stadig flere københavnere og selvom det ikke nødvendigvis medfører et øget antal brande, så bygges der i stigende grad i højden med ny og kompleks arkitektur og under jorden med metro, havnetunnel med videre. Den eksisterende gamle og ældre boligmasse udgør til stadighed en særlig udfordring. Erfaringerne fra tidligere brande viser, at der stilles særlige krav til beredskabets kompetencer i forhold til at håndtere blandt andet slukning og værdiredning i bevaringsværdige bygninger. Dertil kommer, at et beredskab for København skal være forberedt på at håndtere den brede vifte af hændelser, et moderne samfund står overfor, som for eksempel skybrud, vandforurening, brande og ikke mindst terror. God læselyst! Jakob Vedsted Andersen Beredskabschef 4

7 Den politiske ledelse af Københavns Brandvæsen København Brandvæsen er en kontraktstyret virksomhed under Økonomiforvaltningen og refererer dermed direkte under København Kommunes Beredskabskommission og Økonomiudvalg. Beredskabskommissionen havde i 2011 følgende medlemmer: Overborgmester Frank Jensen, formand (A) Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (B) Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang (A) Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev (V) Socialborgmester Mikkel Warming (Ø) Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen (F) Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal (F) Politidirektør Johan Reimann, Københavns Politi Koncerndirektør, dr. med. Svend Hartling, Region Hovedstaden Sikringschef Claus Friis, Det Kongelige Bibliotek (Observatør for de frivillige organisationer) I henhold til Beredskabsloven skal Beredskabskommissionen varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. 5

8 6

9 2.0 Nye rammer for brandvæsenet Tema: RBD Tema: Beredskabspolitikken Skybruddet i

10 Arbejdet med at udarbejde en plan for dimensioneringen af beredskabet i København har været i gang siden Arbejdet resulterede i, at en enig Borger repræsentation på et møde den 15. december 2011 vedtog den nye risikobaserede dimensionering (RBD). Dermed besluttede de at tilføre Københavns Brandvæsen et løft i beredskabets kvalitet og robusthed. RBD en skal præsenteres for Borgerrepræsentationen mindst en gang i hver valgperiode. Løftet sikres ved at investere i materiel til blandt andet terror- og klimaindsatsen, styrke det operative ledelsessystem og fokusere på arbejdet med kvalitet, evaluering og læring. Herunder sikre, at personalet har de fornødne kompetencer til at løse såvel nuværende som fremtidige opgaver, således at brandvæsenet hele tiden optimerer sine ydelser og beredskabet i forhold til behovet i København. Arbejdet betyder også, at Københavns Brandvæsen tilpasser sin organisation, så vi går fra at være et brandvæsen til at være et beredskab, der kan dække en langt større palet af beredskabsopgaver for byen. RBD startskuddet til fremtidens beredskab Med vedtagelsen af RBD en har brandvæsenet fået bedre mulighed for beredskabsfagligt at styrke kapaciteten, når det handler om at håndtere terror- og klimarelaterede hændelser, ligesom den vil højne kvaliteten i det daglige arbejde. En styrkelse af de områder er afgørende for, at København har et beredskab, som er med til at gøre byen til en tryg og sikker by for borgere og gæster. RBD en fungerer som beredskabets strategiske styringsværktøj for de næste 4 år. I arbejdet med en plan for dimensioneringen af beredskabet, har vi inddraget overvejelser om, hvilken samfundsmæssig udvikling lokalt som internationalt, herunder klimapåvirkninger, der kan få betydning for, hvordan vi skal dimensionere beredskabet over de næste år. Det har arbejdsgruppen gjort ved blandt andet at besøge London Fire Brigade og bruge deres erfaringer fra hændelser, som også København kan forvente at opleve lignende af i fremtiden, fortæller projektleder for RBDprojektet Trine Lützen. Risikoovervågning og analyse af blandt andet nøgletal, statistik og hændelser skal samlet set sikre, at der er øget fokus på udvikling og opdatering af strategier og fremtidsanalyser for beredskabet i København. RBD en er derfor også en kvalificeret undersøgelse af, hvordan beredskabet på langt sigt skal dimensioneres. 8

11 fakta Jf. Beredskabsloven skal alle kommuner mindst en gang i en valgperiode vedtage en risikobaseret dimensionering (RBD), som fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse samt redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af en risikoprofil og serviceniveau. 9

12 Hvad betyder RBD en for indsatsen de næste 4 år? Robust operationel ledelse RBD en betyder, at brandvæsenet i de kommende år vil lægge stor vægt på en mere robust organisation for operativ ledelse tilpasset det faktiske ledelsesbehov ved større hændelser. Det gør vi blandt andet for at styrke det operative ledelsesniveau og optimere brugen af tekniske hjælpemidler, for eksempel dataoverførsel og video, aktuelle kort og billedmateriale fra skadessteder og oplysninger om objekterne. Et væsentligt område er desuden modernisering af øvelses- og træningskonceptet med særlig fokus på indsatsledelse og tværfaglige øvelser. Fælles for alle større hændelser er, at de sker meget sjældent. Det betyder, at man har begrænset erfaring med at håndtere dem og sjældent får mulighed for at afprøve, om beredskabet virker. Derfor er planlægning og forberedelse af potentielle, store hændelser af central betydning i forhold til resultatet og effektiviteten af brandvæsenets indsats. Dette er også erfaringen fra større hændelser, herunder terrorhændelser fra hele verden. Vi vil derfor også se på, hvordan vi organiserer os og indretter os på større skadesteder, herunder specielt med fokus på udholdenhed, logistik og depotfunktioner. En moderne og effektiv organisation til at håndtere medier og presse er også af stor betydning. Der er derfor også fokus på, hvordan beredskabet og selve redningsindsatsen koordineres med omverdenen, herunder specielt med kommunens civile beredskab. Specialiserede specialister Specialtjenesten er en helt ny tjeneste, hvor der vil være 10 mand i døgnvagt. Mandskabet i den nye specialtjeneste kommer fra vores eksisterende specialtjenester, pioner- og røgdykkertjenesterne. Specialtjenesten bliver brandvæsenets spydspids i det beredskabsmæssige arbejde i København. Og selvom de fortsat vil løse mange af de samme opgaver som tidligere, så er der også tale om et helt nyt koncept i forhold til uddannelse og øvelser, indhentning af viden og sammensætning af materiel (USAR, bådberedskab og udstyr til håndtering af massetilskadekomster.) 10

13 11

14 12

15 Ressourcedeling med andre beredskaber Københavns Brandvæsen vil aldrig stå i en situation, hvor vi alene skal håndtere store og uforudsete hændelser. I tilfælde af store hændelser arbejder vi sammen med blandt andet politi, region, andre kommuner og Beredskabsstyrelsen. Københavns Brandvæsen lægger derfor også vægt på at udvikle og styrke samarbejdet med beredskabets andre aktører i de kommende år. Alarm- og Vagtcentralen som omdrejningspunkt Københavns Brandvæsens vision er at være det sted i kommunen, der samler viden og yder rådgivning i forhold til sikkerhed og beredskab. Vi er en af de få kommunale organisationer, der har døgnåbent. Det betyder, at brandvæsenet kan iværksætte en række initiativer døgnet rundt. Initiativerne kan være med til at understøtte den øvrige kommunale organisation i at opretholde den daglige drift, og det med en høj grad af parathed og ledelsesmæssig kapacitet. Det er i den forbindelse oplagt, at Alarm- og Vagtcentralen i højere grad fungerer som omdrejningspunkt i forhold til indmelding af unormale forhold. Både i relation til kommunens plan for fortsat drift og i relation til overvågning og håndtering af kommunale institutioner. Kompetenceløft til medarbejderne Læring fra hændelser er afgørende for at sikre, at kvaliteten i indsatsen hele tiden forbedres. Menneskeliv og store værdier er på spil i mange af de hændelser, vi deltager i. En effektivt lærende organisation vil kunne redde flere personer og værdier, mindske påvirkningen af miljøet og reducere omkostningerne, viser erfaringer fra andre brandvæsener. En læringskultur forudsætter, at der monitoreres, evalueres og læres af udvalgte hændelser og øvelser. Evalueringerne af operative hændelser, kampagner og projekter skal organiseres, så de får den ønskede effekt. Læringspunkter skal hurtigt og effektivt kommunikeres ud i hele organisationen, så det sikres, at alle arbejder efter de samme principper. Øvelses- og træningskonceptet skal moderniseres således, at erfaring og læring omsættes til handling og målrettes opøvelse af de kompetencer, der er behov for i brandvæsenet. Forebyggelse i lokalområdet Det er oplagt at bruge og udnytte de ressourcer, vi har, til øget dialog og forebyggende arbejde lokalt. Med syv brandstationer fordelt rundt omkring i kommunen og det i forvejen tætte forhold til lokalområdet har vi en unik mulighed for at oprette tætte relationer til nærmiljøet. Fremadrettet er det meningen, at mandskabet i deres lokalområde skal foretage brandsyn, være rollemodeller i områder med særlige sociale problemer, besøge institutioner og rådgive om forebyggelse samt arbejde med risikoobjekterne i distriktet. Den øgede forståelse for og i lokalmiljøet vil på sigt give en bedre service til borgerne. Mandskabet på brandstationerne skal fremover bruge omkring 10 procent af deres arbejdstid på forebyggende arbejde i deres lokalområde. Et team af frivillige I samarbejde med Beredskabsforbundet vil vi opbygge et team af frivillige i Københavns beredskab. De vil indgå som en ressource, vi kan bruge, i forbindelse med en lang række opgaver. For eksempel bemanding af pumper ved store oversvømmelser, værdiredning og hjælp til logistik. De frivillige skal blandt andet sørge for rene branddragter og mad, hjælpe til på kommandocentralen, understøtte andre forvaltninger og hjælpe i forbindelse med større sportsarrangementer eller andre store events i byen. Københavns Brandvæsen indfører i 2012 videokonference så det er muligt at være i kontakt med medarbejderne på alle 7 stationer på én gang. 13

16 Beredskabspolitik Kommunens politikere vedtog den 1. december 2011 brandvæsenets forslag til Beredskabspolitik og Plan for fortsat drift for Københavns Kommune: Intentionen med beredskabspolitikken har været at skabe en fremtidssikret ramme for, hvordan kommunens eksisterende og fremtidige beredskabsopgaver skal løses. Samtidig med at den tydeliggør det ansvar, der påhviler forvaltningerne og de relevante aktører. Beredskabspolitikken, Plan for fortsat drift og RBD en er de tre hjørnesten i den konstruktion, der sikrer, at Københavns Brandvæsen på alle tidspunkter kan yde den bedst mulige service til byens borgere. Tryg og sikker by Udgangspunktet for beredskabspolitikken er Københavns Kommunes ambition om at sikre befolkningens og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer. Det er for eksempel et helt centralt mål i kommunens Tryg og Sikker By-strategi, at ingen institutioner og serviceydelser må lukke i forbindelse med uro eller krise i et område. Det betyder blandt andet, at Københavns Kommune skal have en robusthed, der gør os i stand til at opretholde eller hurtigst muligt reetablere drifts- og serviceniveauerne, uanset hvilke hændelser der indtræffer. Store eller alvorlige hændelser går ofte på tværs af forvaltningerne. Derfor er der behov for at sikre, at forvaltningerne alene og i samarbejde er i stand til at bidrage til en helhedsorienteret håndtering af de konkrete trusler, der kan opstå mod det politisk fastsatte serviceniveau. Som supplement til beredskabspolitikken vedtog politikerne ligeledes en beredskabsplan (Plan for fortsat drift), som konkretiserer, hvordan de enkelte forvaltninger inden for en fireårig periode skal udmønte beredskabspolitikken. Planen fastlægger, hvordan kommunen skal arbejde ved hændelser, der kan påvirke det kommunale serviceniveau. Mens beredskabspolitikken danner rammen for beredskabsarbejdet i Københavns Kommune, er Plan for fortsat drift (beredskabsplanen) værktøjet, der anvendes, når Københavns Kommune rammes af en eller flere uønskede hændelser. For at sikre, at kommunens Plan for fortsat drift altid er opdateret, udarbejdes der i regi af Københavns Brandvæsen løbende og mindst en gang årligt sårbarhedsvurderinger, som identificerer kommunens kritiske funktioner samt analyse af hyppighed og konsekvens af truslerne imod disse funktioner. Københavns Kommunes beredskabspolitik og de tilhørende planer og programmer er offentlige og kan ses på brandvæsenets hjemmeside, så både borgerne og virksomhederne har mulighed for at orientere sig i planerne. 14

17 15

18 Skybruddet den 2. juli Et af de kraftigste skybrud i Danmark inden for de seneste 55 år ramte den 2. juli Københavns gader og stræder. I løbet af to timer mellem kl. 19 og 21 modtog Alarmcentralen, der dækker hele Storkøbenhavn, 718 skybrudsrelaterede opkald. I løbet af ganske kort tid var byen oversvømmet, så man visse steder kunne opleve vilde tunnelvandfald og stå i vand til over knæene. På Flintholm Station stod sporene for S-togslinje F under næsten 1 ½ meter vand, så den offentlige trafik måtte stoppes på linjen. Og i Botanisk Have blev nedbøren målt til 135 mm på et enkelt døgn. Til sammenligning er normalen for København og Nordsjælland ca. 67 mm om måneden. Store indfaldsveje lukket Istedgade, Enghavevej og Lyngbyvejen var nogle af de steder, der blev allerhårdest ramt af de ekstreme nedbørsmængder, der faldt under skybruddet. De større indfaldsveje, Holbækmotorvejen, Frederikssundvejtunnelen og Lyngbyvej blev alle lukkede på grund af vandophobning. Og flere mindre og lavtliggende veje blev ramt af oversvømmelse og var svære at komme til. Samfundskritiske funktioner ramt Flere samfundskritiske funktioner oplevede vandskader, herunder blandt andet Alarmcentralen, Rigshospitalet, Politigården og BaneDanmark. Hos BaneDanmark blev brandvæsenet kaldt ud til røgudvikling i en oversvømmet teknikkælder, hvor Beredskabsstyrelsen var i gang med at pumpe vand ud. Der var risiko for, at teknikken ville svigte og dermed medføre nedbrud på store dele af banestrækningerne i Danmark. Dong blev tilkaldt, så de kunne afbryde strømmen. Det fik røgudviklingen til at stoppe, og brandvæsenet efterså derpå kælderen og luftede ud. 10 gange så mange ture som normalt Brandvæsenet kørte i tidsrummet mellem kl. 19 og 23 ca. 180 udrykninger fordelt på brand, automatiske brandalarmer, oversvømmelser, automatiske indbrudsalarmer med videre. Det er ca. 10 gange så mange ture som normalt. 16

19 Der blev indkaldt ekstra indsatsledere, og Beredskabsstyrelsen hjalp med at pumpe vand væk overalt i byen. Også Haderslev og Herning bistod brandvæsenet med assistance. Det voldsomme vejr den 2. til 3. juli var ekstraordinært, men med den globale opvarmning vurderer Danmarks Meteorologiske Institut, at vi kan komme til at se flere voldsomme skybrud i fremtiden. Dog ikke nødvendigvis en årligt tilbagevendende gentagelse af det ekstraordinære uvejr den 2. juli. Ja til RBD en, Beredskabspolitik og Plan for forsat drift Skybruddet den 2. juli 2011 cementerede, at der er behov for at udvide indsatsen ved klimarelaterede hændelser. Den beredskabsmæssige indsats under 2011 s store skybrud blev løst så godt som muligt med de ressourcer, der var tilgængelige. Men skybruddet gjorde det også klart, at der er et reelt behov for at dimensionere beredskabet, så det er tilpasset fremtidens klimaudfordringer. Den politiske vedtagelse af RBD en, Beredskabspolitikken og Plan for fortsat drift er den paraply af tiltag der, sammen med Københavns Kommunes klimatilpasningsplan, sikrer, at der bliver taget hånd om de klimaudfordringer, som den globale opvarmning medfører. fakta Skybrud 2. juli 2011 Skaderne som følge af skybruddet i hovedstaden den 2. juli vurderes at løbe op i omkring 3 mia. kr. Samfundskritiske hændelser under skybruddet den 2. juli 2011: 1. Oversvømmelse af teknikrum på Alarmcentralen med svigt på visse dele af kommunikationsudstyret og disponeringsteknikken. 2. Oversvømmelse af kælder på Politigården med svigt på telefonsystem. 3. Oversvømmelse på Rigshospitalet med flytning af Traumecenter funktion til Herlev Hospital til følge. Elevatorer ude af drift på grund af vand, hvilket besværliggjorde transport af patienter. 4. Assistance til Rigshospitalet med generatorer fra Beredskabsstyrelsen. 5. Oversvømmelse af kældre i Vestre Fængsel risiko for strømafbrydelse og svigt af sikringssystemer. Assistance fra Lyngby-Taarbæk Brandvæsen. 6. Bispeengbuen og Frederikssundsvejtunnel under vand. Lyngbyvej under vand. Holbækmotorvejen under vand. Assistance fra Beredskabsstyrelsens pumpe. 7. Oversvømmelse af teknikkælder hos BaneDanmark risiko for svigt af teknik, der ville medføre nedbrud på store dele af banestrækningerne i Danmark. Assistance fra Beredsskabsstyrelsen. 8. Risiko for oversvømmelse ved Harrestrup Å. 9. Strømsvigt ca borgere blev berørt. Kontakt til Socialforvaltningen for at få overblik over borgere, der er afhængige af for eksempel apparatur med videre. 10. Døgnbasen, nødkaldssystemet for byens ældre, brød ned. 11. Oversvømmelse af Kastellet, herunder blandt andet arbejdssted for en del af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). 12. Oversvømmelse af og vandskade i en lang række kommunale ejendomme og værdier. 70 procent af kommunens tværgående forretningskritiske ITsystemer var tæt på at blive ødelagt af oversvømmelser efter skybruddet. Kilde: Københavns Brandvæsen, Evalueringsrapport. Skybrud den 2.-3.juli Udgivet den 25. september Scan og se film fra skybruddet 17

20 18

21 3.0 Forretningsudviklingen af brandvæsenet Regnskab og forretning 19

22 Københavns Brandvæsen skal give kommunens borgere, virksomheder og gæster en service, der er præget af kvalitet, faglighed og fleksibilitet til en både markedsorienteret og konkurrencedygtig pris. Det kræver en fleksibel organisation, der hurtigt kan tilpasses omgivelsernes krav. Brandvæsenet skal kunne vinde relevante udbud og have en robust økonomistyring, således at vi som en moderne virksomhed udnytter vores samlede skattefinansierede bevilling på en ansvarlig og ressourcemæssig optimal måde. Den økonomiske handlefrihed er helt afgørende, hvis brandvæsenet skal kunne opfylde disse mål og skabe rammerne for de nødvendige investeringer i de kommende år. Derfor har vi fokus på løbende optimering af driften, så vi dermed kan skabe og høste rationaliseringsgevinsterne. Samtidig er brandvæsenet nødt til at have fokus på at undgå spild og unødvendige udgifter, for eksempel i form af en målrettet indsats for at nedbringe skader på køretøjer og materiel. Københavns Brandvæsen står over for store strategiske valg, når det handler om at investere i fremtiden. Det gælder investeringer i forhold til kompetenceudvikling af medarbejderne, udstyr og ny teknologi. De investeringer kan ikke rummes inden for den nuværende økonomi. Derfor er vi nødt til løbende at se på, hvordan vi kan omlægge ressourcerne til de vigtigste investeringer. 20

23 Robust økonomi I 2011 har fokus været at sikre, at brandvæsenets økonomi er rustet til de udfordringer, vi som organisation står over for i de kommende år. I løbet af sommeren 2011 blev det klart, at der med de midler, vi havde til rådighed, ikke var råderum i årene frem til at foretage de investeringer i materiel og køretøjer, der er altafgørende for at understøtte vores mål om et robust og stærkt brandvæsen. Det stod desuden klart, at den eneste mulighed for at tilvejebringe dette råderum ville være ved at se på vores organisation og på vores opgaver og undersøge, om der ved omprioriteringer kunne hentes de nødvendige midler. På denne baggrund blev det i efteråret 2011 besluttet at gennemføre en personaletilpasning i brandvæsenets administration. Målet har været, at vi med de frigjorte midler får skabt et mere solidt grundlag for brandvæsenets økonomi. Der er dog ingen tvivl om, at der også i de kommende år vil komme yderligere besparelser i Københavns Kommune, som også vil ramme Københavns Brandvæsen. Dermed vil økonomien, også i årene fremover, løbende skulle tilpasses de overordnede besparelser. Derfor kan vi lige som alle andre offentlige institutioner og virksomheder ikke garantere, at der ikke på et senere tidspunkt atter kan opstå et behov for personaletilpasninger. Omvendt er det brandvæsenets ambition at udvikle organisationen i forhold til kerneydelserne og nye forretningsområder, så vi også i fremtiden har brug for alle vores medarbejdere og deres store daglige indsats for at betjene vores organisation, vores by og dens borgere. Forretningsudvikling I 2012 vil vi derfor arbejde på fortsat at udvikle vores forretning, så vi har attraktive ydelser til en konkurrencedygtig pris. Vi vil desuden se på, hvordan vi med vores indsats kan bidrage til en effektiv kommune, der leverer høj kvalitet til borgerne. På sikringsområdet har brandvæsenet sat sig i spidsen for en tværkommunal arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan de opgaver kan løses endnu bedre og mere effektivt, end det sker i dag. Også på ambulanceområdet vil fokus være på at gøre området konkurrencedygtigt og rustet til kommende udbud. Vi vil derfor fortsat arbejde med at optimere driften og udvikle området. Regnskab (1.000 kr.) Økonomi Budget 2011 Regnskab 2011 Diff Løn Drift Betaling BSK Indtægter I alt Personale Budget 2011 Regnskab 2011 Diff I alt

24 Ambulancetjenesten vandt akutlægeudbud Region Hovedstaden satte i 2011 Akutlægebilen i udbud. Ambulancetjenesten vandt to områder ud af de tre, de bød på. Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen bød i fællesskab på Akutlægebilen, da Region Hovedstaden i 2011 satte fire delområder i udbud. Da det ikke er tilladt at byde på alle fire delområder, bød Københavns Brandvæsen på tre ud af de fire delområder. Konstellationen mellem Frederiksberg og København vandt de to aftaler ud af tre. Kan sidde med ved bordet Det er et rigtig godt resultat for Københavns Brandvæsen, der er i tæt samarbejde med Frederiksberg Brandvæsen om løsningen af opgaven. Det viser, at vi sammen både kan og vil udvikle os. Og fremadrettet betyder det, at vi kan bibeholde arbejdspladser og kan sidde med ved bordet, når paramedici- fakta Akutlægen Formål: At redde liv, afkorte sygdomsforløb, forbedre prognosen ved tidlig, korrekt behandlingsindsats, lindre smerter og ubehag samt at vurdere, hvilken behandling, der er brug for og foretage en hensigtsmæssig visitation. Akutlægebilen er bemandet med en speciallæge i anæstesiologi og derudover enten en paramediciner, en ambulancebehandler eller en lægeassistent. Pladserne i brandvæsenets Akutlægebiler er besat med paramedicinere. Region H bestemmer, hvor akutlægerne geografisk skal være placeret. Akutlægen opererer med to udrykningskøretøjer fra Københavns Brandvæsens Hovedbrandstation. Det vil de fortsat gøre med de to nye delaftaler. 22

25 neruddannelsen og hele konceptet omkring Akutlægeopgaven skal videreudvikles, fortæller områdeleder for Ambulancetjenesten, Søren Knap. Brandvæsenets ambulancetjeneste består af ambulanceassistenter, ambulancebehandlere, paramedicinere og sygetransportassistenter, der kører henholdsvis ambulancer, akutlægebil og sygetransporter for Region Hovedstaden. På nuværende tidspunkt er 22 paramedicinere ansat i Københavns Brandvæsen, og to køretøjer for akutlægen holder til på Hovedbrandstationen. Områdeleder for Ambulancetjenesten, Søren Knap, håber, at Københavns Brandvæsen på sigt kan øge antallet af paramedicinere med den nye udbudsaftale. For eksempel ved at vinde endnu et delområde i næste udbudsrunde fra Region Hovedstaden. Udviklingsparat ambulancetjeneste Vi går meget op i at videreuddanne vores paramedicinere, så de har viden ud over deres kompetencer. Og ved at vi har vundet udbuddet, kan vi være med til at højne kvaliteten i arbejdet, siger Søren Knap. Indtil 2011 dækkede ambulancetjenesten kun et af Akutlægens delområder i Region H. Men med resultatet af udbuddet dækker tjenesten nu to delområder sammen med Frederiksberg Brandvæsen. Delaftale 1 er døgnbemandet, mens delaftale 2 er bemandet 75 procent af døgnet. Begge delaftaler dækker tilsammen en stor del af Københavns Kommune og hele Frederiksberg Kommune. Robust konstellation Den helt store fordel for alle parter er, at vi er mere robuste i vores drift og dermed kan holde vores omkostninger nede, samtidig med at vi leverer en høj kvalitet. Når Frederiksberg og København på den måde arbejder tættere sammen, er vi også mere fleksible. Og ved sygdom eller lignende kan vi låne mandskab af hinanden, fortæller Søren Knap. De to delaftaler vil blive delt mellem de to brandvæsener med 40 procent til Frederiksberg Brandvæsen og 60 procent til Københavns Brandvæsen. Og den helt store opgave i 2012 for konstellationen bliver at opfylde kontrakten med Region Hovedstaden. Den helt store fordel for alle parter er, at vi er mere robuste i vores drift og dermed kan holde vores omkostninger nede, samtidig med at vi leverer en høj kvalitet. Når Frederiksberg og København på den måde arbejder tættere sammen, er vi også mere fleksible. Og ved sygdom eller lignende kan vi låne mandskab af hinanden Søren Knap 23

26 24

27 4.0 Medarbejderne er vores vigtigste ressource Trivsel Kommunikation Socialt ansvar 25

28 Københavns Brandvæsen har en klar ambition om at være det førende beredskab i Danmark. Det kræver, at vi hele tiden investerer i at fastholde og udvikle den faglige kvalitet. Forudsætningen er, at medarbejderne besidder de nødvendige kompetencer. Derfor skal alle medarbejderes potentiale udvikles og udnyttes, så brandvæsenet samlet set har de rette kompetencer til løsning af opgaver nu og i fremtiden. Derudover er det afgørende, at Københavns Brandvæsen er en attraktiv og mangfoldig arbejdsplads med fokus på tryghed og medarbejderudvikling samt fastholdelse. Vi skal have en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed for personalet prioriteres højt. Det kan vi sikre ved at give medarbejdere og ledere de rette kompetencer. Vi arbejder for, at personalet oplever at være en del af hele virksomheden og tager medejerskab i forhold til den samlede virksomhed. Brandvæsenet bakker derfor også i særlig grad op omkring initiativer, der medvirker til at skabe dialog og knytte relationer mellem brandvæsenets forskellige personalegrupper. Det er vores mål at sikre en høj grad af åbenhed, medindflydelse og medansvar. Trivsel Københavns Brandvæsen gennemførte sin seneste trivselsundersøgelse i I undersøgelsen blev medarbejderne bedt om at besvare en række spørgsmål om blandt andet motivation, engagement, opgaver, arbejdsforhold, samarbejde og ledelse. Ud over den store tilfredshed med arbejdslivet som helhed peger de fleste medarbejdere på, at de er glade for og kan se mening med deres opgaver. Mange fremhæver også, at samarbejdet med kolleger er præget af hjælpsomhed og gensidig respekt. Samtidig vurderer de ansatte det psykiske arbejdsmiljø til at være godt. De spørgsmål, som har fået den laveste score i undersøgelsen, drejer sig om indflydelse på antallet af opgaver og mulighederne for efteruddannelse. Derudover peger medarbejderne på, at samarbejdet på tværs af afdelingerne i brandvæsenet kan blive bedre. Derfor har brandvæsenet iværksat en lang række handlingsplaner i 2011, der sætter fokus på trivsel, udviklingen af ledere og medarbejdere og mere effektive arbejdsgange. Den næste trivselsmåling gennemføres i 2012, hvor Brandvæsenet vil få nye indikatorer på trivslen. 26

29 27

30 Kræfter og KRAM til brandvæsenets ansatte Sundhed og trivsel var i 2011 på programmet for de medarbejdere, der var interesserede i det. Både for brandmænd og ansatte i administrationen. Det skete, da der blev taget hul på første del af projektet Kræfter og KRAM. Mere energi og overskud Projektet har fokus på at styrke helbredet og den almene sundhedstilstand hos brandvæsenets ansatte i udrykningsstyrken såvel som i administrationen og er et 2-årigt projekt. Målet er på sigt at få medarbejderne til at tage de sunde valg i forhold til kost og motion på både arbejdet og i privaten. Hvis man begynder at spise anderledes og sundere, får man også mere energi og overskud. Og får medarbejderne mere energi og overskud, fordi de træner og spiser sundt, kan det på længere sigt reducere sygefravær, forebygge nedslidningsskader og mindske risikoen for livsstilssygdomme, fortæller HR-konsulent Julie Kathrine Jansen, som er tovholder på projektet. fakta Kræfter og KRAM Formål: At gøre Københavns Brandvæsens medarbejdere i stand til at træffe de sunde valg i forhold til livsstil, kost og motion. Målgruppen er alle ansatte i Københavns Brandvæsen, både i styrken og i administrationen. Projekt Kræfter og KRAM er støttet af Forebyggelsesfonden med lige omkring 1,66 mio. kr. Projektet blev beskrevet i Magasinet Arbejdsmiljø 11/

31 Sundhedstjek medførte rygestop Første skridt til projekt Kræfter og KRAM blev taget i 2011, da alle medarbejdere i styrke og administration fik tilbud om at få lavet en personlig sundhedsprofil. 334 medarbejdere ud af 630 ansatte i Københavns Brandvæsen tog imod tilbuddet. En af dem var vicekontorchef Jeanne Adelskov, der har arbejdet i brandvæsenet i 28 år. Vicekontorchef Jeanne Adelskov Jeg var oppe at ryge mellem 10 og 15 cigaretter om dagen, så jeg vidste godt, at jeg ikke ville score toppoints ved sundhedstjekket. Men jeg var overrasket over, hvor dårligt det egentlig stod til med min kondition og styrke. Jeg havde længe tænkt på at stoppe med at ryge, men det var sundhedstjekket, der lige gav mig det sidste skub til at gøre alvor af det, fortæller Jeanne Adelskov. Holder fast, også privat Hun gennemførte rygestoppet sammen med en kollega og begyndte at motionere for at smide de ekstra kilo, som rygestoppet medførte. Og da det også blev muligt at få et individuelt kostforløb gennem Projekt Kræfter og KRAM, tog hun også imod det med åbne arme. Og opbakningen fra både kolleger og i privaten har været enorm og har hjulpet hende til at fastholde sin livsstilsændring. Hele arbejdspladsen er bevidst om projektet. Og det er nemt at komme i gang og holde fast, når mine kolleger også bakker op om det. Nu træner jeg fast sammen med en af de andre kvinder i projektet og med min mand. Førhen trænede han for sig selv, nu træner vi sammen, fortæller Jeanne. Pakken, som hun blev tilbudt gennem Kræfter og KRAM-projektet, bestod af individuel kostvejledning, fælles livsstilskursus og tilbud om ugentlig spinning og cirkeltræning i umiddelbar forlængelse af arbejdstiden. Nye kompetencer til idrætsinstruktører Alle brandstationer i Københavns Brandvæsen har i forvejen motionsrum til brandmændene. Som brandmand skal man nemlig træne to timer i arbejdstiden for at holde de fysiske krav, der er til brandmænd i Københavns Brandvæsen. Men motionsrummene er også åbne for ansatte i administrationen. Jeg skulle variere min træning Jeg skulle tabe mig og bedre min kondition. Jeg var selv gået i gang med at træne og var stoppet med at ryge med hjælp fra kommunens rygestopprogam, og jeg kunne sagtens løbe derud af. Men jeg havde ikke tænkt over, hvilken forskel min kost kunne gøre. Eller at man skal variere sin træning for at få det optimale ud af den, fortæller brandmand Anders Ruff. Via Kræfter og KRAM-projektet hjalp vores faste idrætsinstruktør mig med at lægge et personligt program, hvor der både var styrketræning og løb involveret. Og han gjorde mig opmærksom på, at jeg var nødt til at variere min træning, ellers ville min krop vænne sig til at lave det samme, og effekten af træningen ville forsvinde, fortæller Anders Ruff. Kaloriebande på gulerødder Han tilføjer, at han får god støtte i at fastholde træningsintensiteten fra tre kolleger tilsammen også kaldet Kaloriebanden. Sammen med dem har han en aftale om, at de skal smide 1200 kalorier under træning på 1 ½ time, når de har vagt. Derudover har hans brandmandskollega og Kræfter og KRAMkostambassadør, Niels Thorsdam, også givet ham gode råd og vejledning om kost og ernæring. Brandmand Anders Ruff Førhen spiste jeg alt for meget sødt og brugte næsten 2 kg sukker i kaffen om ugen. Men nu går jeg i stedet rundt med en pose snackgulerødder og en pose mandler. Og kan jeg mærke, at jeg er ved at gå sukkerkold, tager jeg en snackgulerod eller nogle mandler i stedet for en yankie-bar, fortæller Anders Ruff. Allerede inden projekt Kræfter og KRAM blev iværksat, var han gået i gang med at træne, men projektet hjalp ham til at tabe sig på en sundere måde og hjalp hans kondition yderligere på vej. Og indtil nu er der røget 20 kilo af. Efter min mening kan man aldrig komme i for god form til jobbet som brandmand, siger Anders Ruff. I forbindelse med projektet blev der identificeret et behov for en mere helhedsorienteret tilgang til kost og motion, hvor de to dele i højere grad gik hånd i hånd. Derfor blev de idrætsinstruktører, der i forvejen er ansat i organisationen, sendt på kompetenceudviklende kurser. Formålet var at give dem kompetencer til at vejlede brandmændene individuelt om træning og tilrettelægge personlige træningsprogrammer til hver enkelt. En af dem, der tog imod det tilbud i styrken, er brandmand Anders Ruff. 29

32 Kompetenceudvikling i Københavns Brandvæsen fakta Fokus på arbejdsmiljøet For at understøtte kompetenceudviklingen i Københavns Brandvæsen blev der i efteråret 2011 nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at afdække kompetencebehovene i organisationen for Arbejdsgruppen interviewede en række ledere og medarbejdere fra alle afdelinger samt repræsentanter for organisationerne. Derudover blev der indsamlet input fra RBD-gruppen, arbejdsmiljø- og miljøområdet samt andre relevante områder. Arbejdet har resulteret i, at strategien for brandvæsenets kompetenceudvikling nu er lagt. Og der er spottet nogle konkrete områder, hvor der i 2012 vil være behov for kompetenceløft. Det gælder både på medarbejdersiden, og hvad angår lederudvikling. Og ikke mindst i forbindelse med RBD en er der krav om nye og bedre kompetencer, fortæller projektleder Birgitte Stræde. Nu forestår det spændende arbejde med at implementere og sætte konkrete aktiviteter i gang. Brandvæsenet tilstræber at benytte sig af flere forskellige metoder i forbindelse med kompetenceudvikling, så medarbejderne får mulighed for kompetenceløft både gennem det daglige arbejde og gennem efter- og videreuddannelse. Københavns Brandvæsen er aktivt bevidst om arbejdsmiljøet, og formålet er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, herunder at forebygge ulykker samt fremme sundhed, trivsel og arbejdsglæde blandt alle medarbejderne. Medarbejdernes sikkerhed og sundhed prioriteres derfor meget højt. For at understøtte dette arbejde er der i 2011 iværksat et arbejde med at få Københavns Brandvæsen arbejdsmiljøcertificeret. Arbejdsmiljøorganisationen er blevet styrket gennem efteruddannelse, og der er blevet sat fokus på at tænke arbejdsmiljø ind i den daglige drift. Brandvæsenet har tillige styrket informationsniveauet på tværs af hele virksomheden gennem afholdelse af den årlige arbejdsmiljøkonference. Her blev målene for 2012 lagt. Drøftelserne på arbejdsmiljøkonferencen resulterede i, at der i 2012 blandt andet skal være fokus på: Arbejdsmiljøcertificering. Samarbejde på tværs af hele arbejdsmiljøorganisationen. Reducering af støj og forbedring af indeklima. Det psykiske arbejdsmiljø, herunder sundhed og trivsel. Implementering af et nyt APV system. Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere gav alle udtryk for, at det var en god og positiv oplevelse at være samlet og kunne udveksle erfaringer. Her ses de 16 mellemledere, som var med på kompetenceudviklingskurset Det daglige aktive og direkte samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdslederne er en af de grundlæggende forudsætninger for et godt arbejdsmiljø. 30

33 Ledelse som profession Arbejdet med at synliggøre behovet for kompetenceudvikling i 2012 udmundede allerede i efteråret 2011 i et initiativ, der handlede om ledelse som profession. 16 mellemledere fra styrken og vagtcentralen kunne i december afslutte det forløb med grundlæggende lederudvikling, de havde deltaget i henover efteråret. Med stort engagement havde de på fire kurser af hver to dages varighed hørt om, diskuteret og lavet øvelser og opgaver om lederudvikling. Og efter hvad de gav udtryk for ved evalueringen den sidste dag, havde det været et utroligt spændende og udbytterigt forløb, som de hurtigt kunne mærke effekten af i deres daglige arbejde. Jeg er glad for de kommunikationsværktøjer, som kurset har givet mig, fortæller brandmester Lars Lorentzen. Når man arbejder i et team med så mange holdspillere, er det rigtig vigtigt at få folk med sig. På baggrund af en bedre forståelse af relationer mellem mennesker, er han blevet mere opmærksom på sit kropssprog og på sin måde at formidle budskaber på. Det har hjulpet ham meget i en tid med omstruktureringer i brandvæsenet, som betyder, at også svære budskaber skal leveres. Frem for blot at skære igennem, og måske gøre ondt værre i en i forvejen svær situation, har det været enormt positivt at være mere aktivt lyttende og anerkendende. Vi er kommet til bunds i problemstillingerne på en helt anden måde, siger Lars Lorentzen. Som mange andre deltagere på kurset fremhæver han desuden det faktum, at underviseren var bekendt med branchen og derved havde forståelse for kulturen og organisationen og kendte til mange af de problemstillinger, som de deltagende dagligt står overfor. Det giver mulighed for en meget praksisorienteret tilgang, hvor også deltagerne kan dele viden og erfaring og se værktøjerne anvendt i genkendelige situationer. Ekstra 16 mellemledere er klar til at deltage på næste hold, som starter i februar

34 Kommunikation Kommunikation er et vigtigt redskab til at sikre en proaktiv dialog, forventningsafstemning og synliggørelse af, hvad vi gør, og hvad vi gør godt. Kommunikation er således ikke et mål i sig selv, men et redskab til at hjælpe brandvæsenet med at nå sine forretningsmål. God kommunikation skaber større forståelse og respekt for hinandens arbejde og skaber mere samhørighed på tværs af afdelinger og fagligheder - alt i alt en stærkere arbejdsplads. En stærk arbejdsplads skaber grobund for at levere en service med høj kvalitet og levere tryghed og sikkerhed til borgere, politikere, samarbejdspartnere, virksomheder og pressen. 32

35 Ny hjemmeside I 2011 fik vi søsat Københavns Brandvæsens nye hjemmeside. Tilgængelig, informativ og målrettet borgere, virksomheder, institutioner og presse er det primære formål. Håndværkeren skal hurtigt kunne finde en blanket til færdigmelding, institutionslederen finde en formular til anmeldelse af en midlertidig overnatning, borgeren finde gode råd om at forebygge brand i hjemmet og meget mere. Derudover var der internt i brandvæsenet et markant ønske om at mindske mange af de opkald, der dagligt kom til Forebyggelse og Service og materiel, fordi folk ikke kunne finde de oplysninger, de ledte efter på brandvæsenets daværende hjemmeside. Med den nye hjemmeside kan vi allerede efter to måneder se, at det er blevet meget bedre. Service og materiel melder i hvert fald, at de modtager færre opkald end tidligere. Tilgængelig, informativ og målrettet borgere, virksomheder, institutioner og presse er det primære formål med den nye hjemmeside Nyt er også, at døgnrapporten kører som et livefeed. Det vil sige, at så snart en melding er registreret hos Alarmcentralen, kan den ses på hjemmesiden. Derudover bliver døgnrapporten lagt på som pdf efter hvert vagtdøgn, så man kan læse mere om de enkelte indsatser. Her ses forsiden af brandvæsenets nye hjemmeside 33

36 Brandvæsenet i medierne fra X factor til brandvæsenets nye RBD 2011 blev et år, hvor Københavns Brandvæsen atter deltog og blev omtalt i medierne i flere og meget forskelligartede sammenhænge. På den operative side er der næsten ugentlig omtale af en eller flere indsatser, som Københavns Brandvæsen har deltaget i. Fra mindre indsatser og småbrande til de noget større indsatser som for eksempel tagbrande, skybrud og drikkevandsforurening. Udover den naturlige interesse for det operative, er der den almindelige fascination af brandmænd og brandkøretøjer, som resulterer i mange og til tider lidt mere aparte henvendelser fra produktionsselskaber, organisationer, studerende m.fl. Har brandvæsenet X factor? Som hovedstadens og landets største kommunale beredskab får vi mange henvendelser fra journalister, produktionsselskaber og studerende, der ønsker brandvæsenets hjælp eller medvirken i produktioner, artikler, projekter osv. Enten fordi vi skal bruge vand til vores store vandbassin til ideer om dokumentarprogrammer om brandmandslivet fordi man naturligt nok er fascineret af redningsberedskabet og kulturen. Vi har, om man kan sige så, naturlig X factor. Det opdagede et meget kendt tv-underholdningsprogram også, da de henvendte sig og spurgte, om der var nogle friske brandmænd, der var med på at medvirke i introen til den seneste udgave af showet. I november 2011 kunne man se 34

37 8 flotte brandmænd fra 3. rode blive kostet rundt på parkeringspladsen mellem Hovedbrandstationen og Rådhuset af en begejstret producer og fotografer. Resultatet blev sendt den 1. januar 2012, da en ny sæson af X factor løb over de danske tv-skærme. I efteråret 2011 sikrede en lille, men målrettet strategi, at vi fik rigtig fin omtale af vores Ungdomsbrandkorps i både lokalaviser, Lorry, Politiken, Urban og flere andre medier. En hjemløs højeste ønske blev opfyldt næsten I efteråret spurgte de hjemløses magasin Hus Forbi, om Københavns Brandvæsen ville bidrage til deres kalender Titlen på kalenderen var Hvad drømmer du om?, hvor hver måned var en historie med en hjemløs, der fortæller om sit højeste ønske. Det sagde vi selvfølgelig ja til. Hjemløse Jens Markusen, der altid har drømt om at blive brandmand, blev således brandmand for en dag. I fuld uniform foran en af brandvæsenets sprøjter pryder Jens nu kalenderens januar måned. Kampagner om at forebygge brand især i hjemmet Hvert år kører brandvæsenet forskellige forebyggende kampagner fra røgalarmer til gode juleråd. En af dem ligger fast i uge 44, hvor vi i forlængelse af Beredskabsstyrelsen kampagne Red Farmor laver en særlig københavnerbegivenhed. I år var det overborgmester Frank Jensen, der var med til at markere kampagnen med besøg hos Henny og Bjarne Larsen på Islands Brygge, hvor han gav dem en hjælpende hånd med at installere en røgalarm. fakta Hvert år omkommer omkring 80 mennesker i brande langt størstedelen er over 67 år. Det skyldes, at ældre, ud over at være særligt udsatte, også har færrest alarmer i hjemmet, ofte fordi de ikke selv kan sætte dem op. Kampagnen i uge 44 fokuserer således på ældre menneskers behov for en røgalarm i hjemmet den kan vise sig at være en investering for livet. Kampagnen, der er initieret af Brandbevægelsen, finder hvert år sted i uge 44 i flere kommuner. Formålet er at sætte fokus på brandsikkerheden og de mange ældre, der hvert år dør som følge af brand. Vi er rigtig glade for at få sat en røgalarm op. Vi har snakket om det, men det jo besværligt, når man ikke rigtig selv kan sætte den op. Jeg håber, at rigtig mange vil tage imod tilbuddet, sagde Henny Larsen, der var meget glad for, at selveste overborgmesteren tog sig tid til at hjælpe med installeringen. Som en del af kampagnen satte Københavns Brandvæsen resten af ugen røgalarmer op hos udvalgte ældre i Københavns Kommune. En røgalarm kan redde menneskeliv, og derfor bakker jeg helhjertet op om kampagnens budskab og ideen om at hjælpe ældre familiemedlemmer med at sætte alarmen op, hvis det er for besværligt. Det er ofte ældre medborgere, der dør i brandulykker, og derfor er det rigtig godt at få sat fokus på, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at løse problemet, sagde overborgmester Frank Jensen. Overborgmester Frank Jensen var med til at markere kampagnen med besøg hos Henny og Bjarne Larsen på Islands Brygge, hvor han gav dem en hjælpende hånd med at installere en røgalarm. 35

38 Socialt ansvar I brandvæsenet tænker vi vores arbejdsopgaver bredt i forhold til en lang række opgaver, hvor sigtet er både medmenneskeligt og forebyggende. Derfor var spørgsmålet også, da vi i efteråret 2011 gik i gang med udarbejdelsen af en politik og strategi for CSR vores samfundsansvar om vi overhovedet laver noget, der ikke på en eller anden måde har med samfundsansvar at gøre? Svaret er, at brandvæsenet udfører en lang række opgaver i forhold til både miljø, socialt ansvar og mangfoldighed. Udarbejdelsen af vores CSRstrategi kommer derfor til at handle om, hvad vi kan gøre, hvordan vi opbygger vores viden, og om der er områder, hvor vi kan gøre tingene anderledes eller bedre. Brandvæsenet vil gerne være med til at sikre, at vi lever i et så trygt og mangfoldigt København som muligt. Vi forventer at kunne publicere vores CSR-strategi i foråret

39 Brandkadet Muhammed og mentor Kenn fra Fælledvejens Brandstation Projekt Ungdomsbrandkorps I 2011 påbegyndte Københavns Brandvæsen arbejdet med oprettelsen af et ungdomsbrandkorps. Formålet var at udbrede kendskabet til og respekten for brandvæsenets livsvigtige arbejde og dermed undgå chikane i udsatte områder. I begyndelsen var det hensigten udelukkende at rekruttere fra disse områder, men man valgte hurtigt at sigte bredere, så flere unge kunne modtage tilbuddet om den lidt anderledes fritidsinteresse, og så sammensætningen af holdene blev repræsentativt for samfundet. I oktober 2011 blev første hold brandkadetter uddannet. I løbet af et halvt år gennemgik de unge blandt andet et tre måneders grundforløb, som fandt sted på Københavns Brandvæsens Uddannelsescenter. Her lærte de blandt andet om elementær brandsluknings- og redningsarbejde, men de blev også undervist i at klare pressede situationer, i at samarbejde og i at tage selvstændige beslutninger og ansvar. De efterfølgende tre måneder var de unge i praktik på en brandstation. Ligesom det var tilfældet med grundforløbet, fandt praktikken sted efter normal skoletid med mødepligt et fakta Projekt Ungdomsbrandkorps startede d. 1. april 2011 og løber til udgangen af Målet er at uddanne i alt 68 unge, fordelt på 5 til 6 hold. Københavns Brandvæsen arbejder sammen med skoler, UU-vejledere, klubber og gadeplansmedarbejdere om projektet. Projektet er finansieret af en bevilling fra Københavns Kommune i forbindelse med Sikker By-indsatsen. Scan og se film om brandkadetter 37

40 par timer om ugen. Under praktikken var hver af de unge tilknyttet et vagthold på stationen og deltog i de samme arbejdsopgaver som brandmændene. Når det var forsvarligt, blev de også taget med på udrykning. Til at hjælpe, støtte og vejlede sig havde den unge gennem hele praktikforløbet en uddannet brandmand som mentor. Projekt Ungdomsbrandkorps var allerede fra begyndelsen karakteriseret af et stort engagement fra både undervisere, mentorers og de unges side. Dimissionsdagen den 10. oktober var en festdag, hvor de unge viste deres kunnen ved en flot optræden og efterfølgende fik overrakt et diplom som bevis på bestået grund- og praktikforløb. Brandvæsenet tilbød desuden brandkadetterne et fritidsjob på deres praktikstation i seks måneder. Mentorordningen har vist sig ikke kun at komme de unge til gode. Også de brandmænd, som har påtaget sig mentorrollen, har oplevet det som meget givende at kunne støtte de unge i at prøve sig selv af. Det virker! Brandkadet Farit var den 19. oktober 2011 på vagt sammen sin mentor, brandmand Allan Lindstrøm, og 1. rode på Fælledvejens brandstation. Sidst på eftermiddagen blev Fælledvejens sprøjte sendt til ild i en gravemaskine. Slukningsarbejdet forløb planmæssigt, og sprøjten kunne returnere til stationen efter endt indsats. Men kort tid efter hjemkomsten indløb alarm nummer to til samme adresse og ved ankomsten kunne brandfolkene konstatere, at det var den samme gravemaskine, der brændte igen. Vi bemærker samtidig en gruppe unge, der har en påfaldende stor interesse i branden. De kommer med tilråb såsom hvorfor slukker I branden, den tænder jo bare igen, når I er kørt, fortæller brandmand Jan Sten. Et par af de unge prøver at piske en stemning op, indtil brandkadet Farit henvender sig til dem og beder dem om at slappe lidt af. De ser lidt mærkeligt på ham og spørger, hvem han er. Han svarer, at han er brandkadet i Københavns Brandvæsen og selv bor i samme område som dem. De unge undrer sig og spørger, hvor han kommer fra. Irak, svarer Farit, hvorefter de unge tiltaler ham på arabisk. Farit begynder nu også at tale arabisk, og hvad han siger, fatter jeg ikke, siger Jan Sten, der dog kan konstatere, at effekten er tydelig: De bliver nu venlige og spørger interesseret ind til, hvad det vil sige at være brandkadet, og hvordan man kan blive det for det virker da meget sejt på den måde at være venner med brandmændene. Da branden er slukket, og Farit langt om længe er færdig med at tale med de unge, returnerer vi til Fælledvej. På vejen hjem til stationen taler vi om vores oplevelse, og alle er enige om, at Farit opnåede en kontakt og dialog, som vi aldrig kunne have opnået, fortæller Jan Sten og tilføjer, at gravemaskinen ikke selvantændte igen. Havde vi ikke haft Farit med, er det ikke godt at vide, hvor mange gange vi kunne have kørt til en brændende gravemaskine på den vagt, siger Farits mentor, Allan Lindstrøm. 38