PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL
|
|
- Lotte Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015
2 INDLEDNING God økonomistyring skal bidrage til at synliggøre og frigøre ressourcer til at prioritere de indsatser, der giver mest værdi for kommunen. Periodiserede budgetter er ét af flere redskaber, som kan bidrage til at styrke kommunens budgetlægning og økonomiopfølgning hen over året. Dermed kan periodisering bidrage til en tidlig identificering af et eventuelt mer- eller mindreforbrug samt give bedre prognoser for årets samlede resultat. Ud over at styrke den løbende opfølgning på forbruget kan periodiserede budgetter være med til at understøtte dialogen mellem økonomienheden og de decentrale budgetansvarlige om budgetterne og opfølgningen på dem hen over året. Samtidig er periodiserede budgetter med til at skabe et bedre overblik over, hvornår på året aktiviteterne og forbruget forventes at falde. Det kan skabe en tættere kobling mellem kommunens aktiviteter og økonomi. Det er ikke alle kommuner, som arbejder med periodiserede budgetter, og for mange kommuner er det et relativt nyt redskab i økonomistyringen. Samtidig arbejder kommunerne med periodisering på flere forskellige måder og har forskellige vurderinger af, på hvilke områder periodiserede budgetter giver styringsmæssig værdi. I det følgende gives en introduktion til, hvad periodisering er, og hvordan det kan bruges som redskab i økonomistyringen. Derefter følger seks opmærksomhedspunkter til arbejdet med periodisering. Opmærksomhedspunkterne omhandler, hvilke overvejelser der er relevante forud for periodisering samt gode råd til, hvordan periodiseringen kan foretages og anvendes i opfølgningen. Da der er en tæt sammenhæng mellem budgetlægningen og periodiseringen af budgettet, vil flere af opmærksomhedspunkterne også gælde budgetlægningen som helhed. Som supplement er der udarbejdet fire cases, der viser fire kommuners overvejelser og erfaringer med periodisering. De fire cases kan findes på INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er periodisering? Periodisering styrker grundlaget for opfølgning Opmærksomhedspunkter ved periodisering Generelle overvejelser forud for periodisering Opmærksomhedspunkt 1: Styringsrelevant niveau Opmærksomhedspunkt 2: Styringsmæssige karakteristika Opmærksomhedspunkt 3: Principper for bogføring og periodisering Periodisering og opfølgning Opmærksomhedspunkt 4: Konkrete budgetforudsætninger Opmærksomhedspunkt 5: Dialog mellem økonomienheden og de faglige enheder Opmærksomhedspunkt 6: Opfølgning på det periodiserede budget Kapitlet er udarbejdet i forbindelse med et pilotforløb om periodisering, som blev igangsat i forlængelse af Aftale om kommunernes økonomi for 2014 mellem regeringen og KL med henblik på at indsamle nuværende erfaringer og udvikle ny viden. Pilotforløbet er gennemført i samarbejde med Aabenraa Kommune, Esbjerg Kommune, Lolland Kommune og Silkeborg Kommune. På baggrund af pilotforløbet har KL, Social- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet uddraget og sammenfattet en række opmærksomhedspunkter, som fremgår af denne pjece. 2 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
3 HVAD ER PERIODISERING? En kommunes økonomistyring tager udgangspunkt i budgettet. Når budgettet periodiseres tages der stilling til, hvordan udgifter og indtægter forventes at fordele sig i det kommende år. I praksis fordeles budgettet ud på en række perioder. Det kan eksempelvis fordeles ud på måneder eller kvartaler. Det periodiserede budget skal bygge på konkrete budgetforudsætninger om for eksempel aktiviteter, priser og mængder. Derved kan det periodiserede budget bidrage til at give beslutningstagerne viden om, hvornår kommunens ressourcer forventes anvendt og til hvad. Periodisering er ikke et mål i sig selv. Det er et redskab til at få viden om udvikling i forbruget og opgaveløsningen. Det periodiserede budget kan bidrage til at styrke grundlaget for den løbende økonomiopfølgning både i økonomienheden og hos de decentrale budgetansvarlige. Periodiseringen giver et grundlag for at vurdere forholdet mellem budgettet og det realiserede forbrug i perioden og i forlængelse heraf en vurdering af, hvad en eventuel afvigelse skyldes, og om der er behov for at foretage korrigerende handlinger. DEFINITION AF PERIODISERING Periodisering af budgettet er en fordeling af budgettet hen over året i en række perioder. Det kan eksempelvis være en periodisering af budgettet på måneder eller kvartaler. Når budgettet periodiseres betyder det helt grundlæggende, at der tages stilling til, hvordan indtægter og udgifter forventes at fordele sig hen over året. FIGUR 1: ÅRETS SAMLEDE BUDGET OPDELES I DE RELEVANTE PERIODER Da periodiserede budgetter for mange kommuner er et nyt redskab, vil det særligt i en opstartsperiode kræve, at der prioriteres de nødvendige ressourcer. Erfaringerne fra pilotforløbet viser, at pilotkommunerne har oplevet, at arbejdet med at periodisere budgettet har givet dem betydelig styringsmæssig værdi. 3 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
4 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tusind kroner Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tusind kroner PERIODISERING STYRKER GRUNDLAGET FOR OPFØLGNING Budgetforudsætningerne er grundlaget for budgettet og dermed grundlaget for, hvordan budgettet periodiseres. Budgetforudsætninger kan eksempelvis være knyttet til forventninger til omfang af aktiviteter eller priser. Det er væsentligt, at periodiseringen afspejler en aktiv stillingtagen til, hvornår aktiviteter og udgifter forventes afholdt. En periodisering i 12.-dele afspejler ikke en aktiv stillingtagen, med mindre det sandsynliggøres, at aktivitet og udgifter vil fordele sig ligeligt over 12 måneder. Udgifterne vil typisk ikke fordele sig jævnt hen over året. Eksempelvis kan nogle aktiviteter falde i bestemte måneder, ligesom mængdeforudsætningerne kan variere mellem de enkelte måneder. Her kan en periodisering gøre det lettere at forholde sig til aktiviteter, opgavevolumen og ressourcetræk i de enkelte perioder. FIGUR 2: EKSEMPEL PÅ PERIODISERING I 12-DELE Budget Forbrug Realiseret Eksemplet i figur 2 illustrerer en situation, hvor en flad periodisering i 12.-dele ikke afspejler det realiserede forbrug. En sådan flad periodisering vil have stor betydning for prognosen for årets resultat. Figuren viser, at en opfølgning efter 1. kvartal med stor sandsynlighed vil overestimere et merforbrug. Dette er illustreret ved det skraverede område i figur 2. Hvis der er viden om, at forbruget ikke kommer til at falde i 12.-dele, vil der derfor være en styringsmæssig værdi i forhold til den senere opfølgning, hvis denne viden indlejres i det periodiserede budget. Det illustreres i figur 3. Derved minimeres de løbende afvigelser, så fokus bliver på det væsentlige og styringsrelevante for de budgetansvarlige. FIGUR 3: EKSEMPEL PÅ AKTIV PERIODISERING Budget Realiseret Forbrug 4 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
5 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER OM PERIODISERING Formålet med pilotforløbet er at inspirere til, hvordan periodisering af budgetterne kan styrke kommunernes økonomistyring. På baggrund af pilotforløbet med fire pilotkommuner er der uddraget seks opmærksomhedspunkter om periodisering. Opmærksomhedspunkterne omhandler, hvilke overvejelser der er relevante at gøre sig forud for periodiseringen af budgetterne, og hvordan periodiseringen kan foretages og anvendes i opfølgningen. Opmærksomhedspunkterne uddybes på de følgende sider. EMNE OPMÆRKSOMHEDSPUNKT GENERELLE OVERVEJELSER FORUD FOR PERIODISERINGEN For at sikre størst mulig styringsmæssig værdi af de periodiserede budgetter er det relevant at overveje, hvilket detaljeringsniveau periodiseringen skal være på, og hvordan periodiseringen kan foretages, så den bidrager til at give indsigt og styrke grundlaget for opfølgningen og samtidig afspejle områdets karakteristika. Endelig er det væsentligt at være opmærksom på betydningen af at anvende de samme principper for periodisering og bogføring. 1. STYRINGSRELEVANT NIVEAU 2. STYRINGSMÆSSIGE KARAKTERISTIKA 3. PRINCIPPER FOR BOGFØRING OG PERIODISERING PERIODISERING OG OPFØLGNING Den styringsmæssige værdi af periodiseringen øges, hvis periodiseringen er baseret på konkrete budgetforudsætninger, som er kvalificeret i dialog mellem økonomienheden og de faglige enheder. Det bidrager samtidig til at styrke grundlaget for at følge op på aktivitet og økonomi hen over året. 4. KONKRETE BUDGET- FORUDSÆTNINGER 5. DIALOG MELLEM ØKONOMIENHEDEN OG DE FAGLIGE ENHEDER 6. OPFØLGNING PÅ DET PERIODISEREDE BUDGET 5 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
6 GENERELLE OVERVEJELSER FORUD FOR PERIODISERING De første tre opmærksomhedspunkter handler om overvejelser, der er relevante at foretage forud for periodiseringen for at sikre størst mulig styringsmæssig af værdi af de periodiserede budgetter. Forud for periodiseringen af budgettet er det relevant for økonomienheden og de decentrale budgetansvarlige at tage stilling til, hvordan de periodiserede budgetter kan styrke opfølgningen og økonomistyringen på områderne, da der kan være forskellige styringsbehov på de enkelte områder. Dernæst er det relevant at overveje, hvilket detaljeringsniveau periodiseringen skal være på, og hvordan periodiseringen kan foretages, så den bidrager til at give indsigt og styrke grundlaget for opfølgningen og samtidig afspejle områdets karakteristika. Endelig er det væsentligt at være opmærksom på betydningen af at anvende samme principper for periodisering og bogføring. På de næste sider beskrives følgende opmærksomhedspunkter: 1. STYRINGSRELEVANT NIVEAU 2. STYRINGSMÆSSIGE KARAKTERISTIKA 3. PRINCIPPER FOR BOGFØRING OG PERIODISERING 6 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
7 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 1: STYRINGSRELEVANT NIVEAU 1 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT Det periodiserede budget skal være på et detaljeringsniveau, som er relevant for styringen og opfølgningen på området Valget af detaljeringsniveau for det periodiserede budget har konsekvenser for den viden, der kan opnås ved den løbende opfølgning. Opfølgningen skal dels give værdi for den budgetansvarlige og dels understøtte opfølgningen og udarbejdelsen af prognoser for årets resultat på forskellige niveauer i kommunen. Derfor er det relevant at overveje detaljeringsniveauet for det periodiserede budget. Udgangspunktet er, at budgettet på de enkelte organisatoriske niveauer periodiseres, så det giver en styringsmæssig værdi. Ved valg af detaljeringsniveau er det relevant at overveje, hvordan periodiseringen understøtter en kobling mellem økonomi og de faglige opgaver på det pågældende område. Ofte vil det på et område være relevant at periodisere budgettet på flere forskellige niveauer. Således vil periodiseringen af budgettet på de lavere niveauer typisk være grundlaget for budgettet på de overordnede niveauer. Eksempelvis kan budgettet til forskellige hjemmeplejeydelser summeres op til budgettet for hele hjemmeplejen. Et andet eksempel er, at der udmøntes budgetter til de forskellige organisatoriske enheder inden for hjemmeplejen, som summeres op til budgettet for hjemmeplejen, som det fremgår af figur 4 nedenfor. Fastsættelsen af detaljeringsniveau for periodiseringen kan tage udgangspunkt i og afspejle organisering og faglige opgaver: Organisatorisk niveau. Periodiseringen kan fx tage udgangspunkt i et organisatorisk niveau. Niveauet afhænger af, om der styres og følges op på et overordnet organisatorisk niveau, fx på områder i forvaltningen, eller på lavere organisatoriske niveauer, fx de enkelte institutioner på et område. Faglige opgaver. Periodiseringen kan tage udgangspunkt i de faglige opgaver. Niveauet afhænger af, om der styres overordnet på et fagområde eller på de specifikke aktiviteter, som fagområdet varetager. I praksis kan der være stor forskel på det konkrete detaljeringsniveau på forskellige områder inden for samme kommune på grund af forskellige styringsmæssige karakteristika og opfølgningsbehov. Dette beskrives nærmere i opmærksomhedspunkt 2. FIGUR 4: EKSEMPEL PÅ ORGANISATORISK OG FAGLIGT NIVEAU Figuren giver et eksempel fra ældreområdet på henholdsvis det organisatoriske niveau og niveauet for faglige opgaver. Afhængig af, hvad der fokuseres på i opfølgningen, kan det være relevant at periodisere på såvel forskellige organisatoriske niveauer som på forskellige faglige opgaver. LÆS MERE På næste side er der to eksempler på overvejelser om detaljeringsniveau for det periodiserede budget. 7 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
8 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 1: STYRINGSRELEVANT NIVEAU - EKSEMPLER 1 Eksemplerne viser overvejelserne i Silkeborg Kommune og Aabenraa Kommune om, hvilket detaljeringsniveau det periodiserede budget skal være på. I begge kommuner er opfølgningsbehovet afgørende for det valgte detaljeringsniveau. SILKEBORG KOMMUNE: SAMME STYRINGSRELEVANTE NIVEAU TRODS STRYRINGSMÆSSIGE FORSKELLE Silkeborg Kommune har haft fokus på, hvilket niveau for periodiseringen der er styringsrelevant for de budgetansvarlige på henholdsvis kulturområdet og ældreområdet. På trods af de styringsmæssige forskelle på kulturinstitutionerne og ældreområdet har områderne valgt samme detaljeringsniveau for det periodiserede budget. Niveauet for periodiseringen er forholdsvist detaljeret. Det betyder i praksis, at områderne udspecificerer alle typer af udgifter og indtægter for hver måned både i forhold til de faglige opgaver og udgiftstyperne. Begge områder forklarer valget af detaljeringsniveau med, at de går ned på lavest mulige aktivitetsniveau, fordi det giver mening for dem at kunne udarbejde konkrete forventninger til fordelingen af forbruget og indtægterne hen over året og herved udarbejde prognoser for årsresultatet. AABENRAA KOMMUNE: DETALJERET NIVEAU PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET I Aabenraa Kommune udarbejdes opfølgninger og prognoser på sygedagpengeområdet på et meget detaljeret niveau. Derfor er det periodiserede budget for området foretaget på det laveste mulige opgaveniveau. Frem for et budget på den overordnede ydelse sygedagpenge underopdeles det periodiserede budget for hver enkelt gruppering af sygedagpengeydelserne, som det ses af uddraget af budgettet nedenfor i tabel 1. TABEL 1: PERIODISERET BUDGET PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET I AABENRAA KOMMUNE (FORSIMPLET UDGAVE) Mio. kr. JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL Sygedagpenge over 52 uger 2,4 1,9 1,9 1,8 Sygedagpenge under 52 uger 2,0 1,6 1,6 1,5 Sygedagpenge aktiv under 52 uger 1,7 1,3 1,3 1,2 Sygedagpenge passiv under 52 uger 7,6 6,1 6,1 5,6 8 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
9 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 2: STYRINGSMÆSSIGE KARAKTERISTIKA 2 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT Det skal overvejes, hvordan periodiseringen indrettes i forhold til områdets styringsmæssige karakteristika og opfølgningsbehov Kadencen for periodiseringen af budgettet skal afspejle områdets styringsmæssige karakteristika og være tilpasset opfølgningsbehovet for de budgetansvarlige. De styringsmæssige karakteristika kan fx være graden af ensartethed i aktiviteter og økonomi på området fra år til år, nye budgetområder eller områder med store budgetrisici. Det er derfor relevant at tage stilling til, hvorvidt budgetterne periodiseres på måneder eller kvartaler. Eksempelvis vil det være relevant at have en tættere opfølgning på et område, hvor der er sket en stor stigning i udgifterne. En hyppigere og mere detaljeret opfølgning vil kunne bidrage til at identificere, hvornår og hvorfor der opstår en stigning i udgifterne. Det er i den forbindelse relevant at overveje samspillet mellem periodiseringen og opfølgningsbehovet. Periodiseringen understøtter bedst opfølgningen, hvis frekvensen af periodiseringen svarer til frekvensen af økonomiopfølgningerne. Når der tages stilling til opfølgningsbehovet, vurderes også områdets karakteristika. Hvis området er kendetegnet ved ét eller flere af nedenstående punkter, er det relevant at overveje en periodisering, der understøtter en tættere opfølgning: Budgettet for området har en størrelse, der gør kommunen sårbar over for udsving Væsentlige dele af områdets budget er karakteriseret ved uventede udsving hen over året eller sæsonudsving Området har tidligere været præget af mer-/mindreforbrug Der er tale om et nyt område, der ikke er budgetmæssig erfaringer med Periodisering anvendes til den decentrale styring og/eller til koncernstyring i økonomienheden Der er et politisk/administrativt ønske om en tættere opfølgning på området LÆS MERE På næste side er der to eksempler på forskellige styringsmæssige fokus i det periodiserede budget. 9 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
10 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 2: STYRINGSMÆSSIGE KARAKTERISTIKA - EKSEMPLER 2 Eksemplerne herunder viser, hvordan Esbjerg Kommune og Silkeborg Kommune begge bruger periodiserede budgetter, men at de har hver deres styringsmæssige fokus. Esbjerg Kommune anvender det periodiserede budget til opfølgning på koncernniveau. Det betyder, at periodiseringen foregår på et forholdsvis overordnet niveau. I Silkeborg Kommune er de periodiserede budgetter derimod primært et redskab til de decentrale budgetansvarliges økonomistyring. Nedenfor ses de periodiserede budgetter for Esbjerg og Silkeborg på biblioteksområdet. Budgetterne viser forskellene i det styringsmæssige fokus. ESBJERG KOMMUNE: BIBLIOTEKSOMRÅDET Januar Februar Marts Udgifter Indkøb bogbus Tjenesteydelser Lønninger Husleje Kvaglund bibliotek Huseleje Tjæreborg bibliotek Materialevalgsudgifter biblioteket Indtægter: Biblioteksbetjening Fanø SILKEBORG KOMMUNE: BIBLIOTEKSOMRÅDET Udgiftsområde Specificering af udgift Januar Februar Marts Bøger: Øvrige varekøb Andre udlånsmaterialer: Øvrige varekøb Ledelse og administration: Løn mv Personale: Løn Kurser Tjenestekørsel Refusioner Personforsikringer Andet Materiale og aktivitetsudgifter: Mikrobetaling IT, inventar og materiel: Momsregistreret virksomhed Kulturelle arrangementer Administrationsudgifter Køb af IT, inventar og materiel, som ikke aktiveres Drift og vedligehold af IT, inventar og materiel Fast ejendom: Indvendig vedligeholdelse Indtægter: Betjeningsoverenskomster - betalinger fra staten Bøder mv PERIODISERING AF BUDGETTERNE
11 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 3: PRINCIPPER FOR BOGFØRING OG PERIODISERING 3 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT Periodisering og bogføringspraksis skal synkroniseres. Forskellig praksis for periodisering af budgettet og bogføring vil føre til afvigelser i budgetopfølgningen, der alene skyldes regnskabstekniske afvigelser og ikke den underliggende opgavevaretagelse. Antallet af afvigelser, der skyldes forskellige principper for periodisering og bogføring, skal reduceres mest muligt for ikke at skabe slør i styringen og i de informationer, som økonomiopfølgningen indeholder, så kommunen alene fokuserer på det væsentlige og relevante for økonomistyringen. Eksempelvis anvender mange kommuner dispositionsregnskaber på det specialiserede socialområde. Det betyder, at den forventede udgift til en visiteret foranstaltning allerede på visiteringstidspunktet registreres enten direkte i budget- og regnskabssystemet eller i et håndholdt system. Her vil det være vigtigt, at periodiseringen foretages med udgangspunkt i samme princip. Der vil konstant opstå afvigelser mellem budget og forbrug i opfølgningen, hvis periodiseringen udarbejdes ud fra, hvornår betalingen finder sted (betalingstidspunktet), og udgifterne løbende registreres i regnskabet efter visitationen (disponeringstidspunktet), se figur 5 nedenfor. Det skyldes, at en stor del af udgifterne typisk først afholdes sidst på året, hvor regningen modtages. FIGUR 5: EKSEMPEL PÅ PERIODISERING VED DISPONERINGSTIDSPUNKTET OG BETALINGSTIDSPUNKTET I DE ENKELTE MÅNEDER Forbrug 6 Overvej om udgifter og indtægter skal bogføres og periodiseres efter: Betalingstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor betalingen finder sted. Disponeringstidspunktet, som udtrykker tidspunktet for en bindende ordreafgivelse. Transaktionstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor leveringen foregår eller arbejdet præsteres. I forbindelse med den regnskabsmæssige års- og halvårsafslutning kan der opstå nogle særlige problemer med hensyn til spørgsmålet om, hvilket årsregnskab/halvårsregnskab en given udgift eller indtægt skal henføres til. Her er hovedreglen, at bogføringen i supplementsperioden skal ske i regnskabet for det år/halvår, hvori transaktionen finder sted. Læs mere i Budget- og regnskabssystem for kommuner, kapitel Visitationstidspunktet Betalingstidspunktet LÆS MERE På næste side er der et eksempel på, hvordan Esbjerg Kommune arbejder med at synkronisere principperne for bogføring og periodisering. 11 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
12 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 3: PRINCIPPER FOR BOGFØRING OG PERIODISERING - EKSEMPLER 3 Eksemplet nedenfor viser, hvordan Esbjerg Kommune har arbejdet med at synkronisere principperne for periodisering og bogføring. ESBJERG KOMMUNE: EKSEMPEL PÅ SAMMENHÆNG MELLEM BOGFØRING OG PERIODISERING Esbjerg Kommune har arbejdet indgående med at få de periodiserede budgetter og bogføringsprincipperne til at flugte for at undgå regnskabstekniske afvigelser. De regnskabstekniske afvigelser er ikke interessante for direktionen og politikerne og er derudover med til at forvirre billedet, da de tager fokus væk fra det væsentlige i opfølgningen. For at nedbringe antallet af regnskabstekniske afvigelser er der en løbende dialog mellem den centrale økonomiafdeling og fagforvaltningerne om periodiseringen og bogføringen af udgifter og indtægter. Økonomiafdelingen laver en række kontroller af bogføringen og gennemgår afvigelser og afvigelsesforklaringerne som baggrund for dialogen med fagforvaltningerne om mulighederne for forbedringer. 12 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
13 PERIODISERING OG ØKONOMIOPFØLGNING De næste tre opmærksomhedspunkter giver gode råd til, hvordan periodiseringen kan foretages, så det periodiserede budget giver indblik i den forventede aktivitet og økonomi i løbet af året, og dermed bidrager til at styrke den løbende økonomiopfølgning. Den styringsmæssige værdi af periodiseringen styrkes, hvis periodiseringen er baseret på konkrete budgetforudsætninger, som er kvalificeret i dialog mellem økonomienheden og de faglige enheder. Det bidrager samtidig til at understøtte, at økonomiopfølgningen hen over året kan sammenkoble økonomi og aktivitet. På de næste sider beskrives følgende opmærksomhedspunkter: 4. KONKRETE BUDGET- FORUDSÆTNINGER 5. DIALOG MELLEM ØKONOMIENHEDEN OG DE FAGLIGE ENHEDER 6. OPFØLGNING PÅ DET PERIODISEREDE BUDGET 13 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
14 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 4: KONKRETE BUDGETFORUDSÆTNINGER 4 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT Periodiseringen skal tage udgangspunkt i konkrete budgetforudsætninger Budgetforudsætningerne er grundlaget for budgettet og dermed grundlaget for, hvordan budgettet periodiseres. Periodiseringen skal afspejle den forventede aktivitet og det forventede forbrug i løbet af året. Budgetforudsætninger kan eksempelvis være knyttet til forventninger til omfang af aktiviteter eller priser. I praksis bygger periodiseringen på en række budgetforudsætninger, som danner udgangspunkt for fordelingen af budgettet i perioder. Ved valg af budgetforudsætninger er det væsentligt at tage højde for, hvilket opfølgningsbehov kommunen har hen over året, og hvordan budgetforudsætningerne kan understøtte behovet. Budgetforudsætningerne skal så vidt muligt være knyttet til aktiviteterne. Budgetforudsætningerne kan være af en kvantitativ karakter, men de kan også være udtryk for mere kvalitative forventninger til aktiviteter, priser mv., som kan justeres i takt med opfølgningen hen over året. Strategiske initiativer eller tiltag på et område kan også afspejles i budgetforudsætningerne. Eksempelvis kan der være et område, hvor der forventes en reduktion i antal personer på en given ydelse som følge af et initiativ. Hvis effekten af initiativet først forventes i andet halvår, skal periodiseringen af budgettet tage højde for det. EKSEMPLER PÅ BUDGETFORUDSÆTNINGER Mængder fx antal børn i daginstitutioner Priser fx udgiften pr. skoleelev Indhold i opgaven/aktiviteten/ydelsen fx pleje- og omsorgsydelser på plejehjem Lovbestemmelser fx bestemmelser om tildeling af sygedagpenge Indsatser, tiltag mv. fx indsats om flere i flexjob for at nedbringe antal sygedagpengemodtagere Tidsplaner for aktiviteter fx aktiviteter i et sundhedshus LÆS MERE På næste side er to eksempler på anvendelse af aktiviteter som budgetforudsætninger. 14 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
15 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 4: KONKRETE BUDGETFORUDSÆTNINGER EKSEMPLER 4 Nedenfor vises to eksempler på, hvordan de faglige aktiviteter kan være budgetforudsætninger til brug for periodiseringen af budgettet. I Aabenraa Kommune tager budgetforudsætningerne udgangspunkt i en nedbrydning af de enkelte aktiviteter. I Lolland Kommune er den faglige planlægning af aktiviteter i løbet af året en vigtig budgetforudsætning for periodiseringen af budgettet. AABENRAA KOMMUNE: SYGEDAGPENGEOMRÅDET Aabenraa Kommune arbejder aktivt med budgetforudsætninger, som både anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af det periodiserede budget, opfølgninger og regnskabsafslutningen. På sygedagpengeområdet er den primære budgetforudsætning det forventede antal helårspersoner, der modtager sygedagpenge. Prognosen for antallet af helårspersoner udarbejdes i samarbejde med lederen på sygedagpengeområdet, og antallet af dagpengemodtagere omregnes til budgettet ved at gange antallet af modtagere med satserne for sygedagpenge, som er fastsat af staten. Initiativer eller lovbestemmelser kan påvirke prognosen for sygedagpengemodtagere for de enkelte måneder, eksempelvis hvis der først forventes en effekt af et tiltag efter 1. halvår. FIGUR 5: BUDGETFORUDSÆTNINGER I ALLE ØKONOMIOPGAVER Figur 5 viser, at Aabenraa Kommune anvender budgetforudsætningerne for både budgettet og periodiseringen. Også i opfølgninger, prognoseudarbejdelse og i forbindelse med regnskabet anvendes de samme budgetforudsætninger, som ligger til grund for budget og periodiseringen. LOLLAND KOMMUNE: KONTANTHJÆLPSOMRÅDET Lolland Kommune arbejder på at koble økonomi og aktiviteter tættere sammen. Det periodiserede budget skal ifølge Lolland Kommune afspejle en plan for årets aktiviteter på området. Der er derfor et tæt samspil mellem økonomienheden og de faglige enheder. På Arbejdsmarkedsudvalgets område arbejdes der med målstyring, hvor der er en målsætning om, at 200 kontanthjælpsmodtagere skal i arbejde inden udgangen af I 2015 udgør resultatkravet 40 helårspersoner. Dette resultatkrav er indbygget i planen for aktiviteterne og i budgettet på kontanthjælpsområdet i 2015, hvor både udgifterne og aktiviteten forudsættes at falde hen over året. Hver måned sammenholdes den faktiske aktivitetsudvikling med den forventede aktivitet. Lolland Kommune foretager løbende justeringer af prognosen for året på baggrund af data om aktivitet og forbrug samt ved ny viden om jobcentrets disponeringer for de kommende måneder. 15 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
16 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 5: DIALOG MELLEM ØKONOMIENHEDEN OG DE FAGLIGE ENHEDER 5 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT Input fra de faglige enheder styrker periodiseringen. Samtidig understøtter de periodiserede budgetter dialogen mellem økonomienheden og de faglige enheder om økonomiopfølgningen Et budget, som bygger på dialog mellem økonomienheden og de faglige enheder om opgaverne, er med til at sikre en kvalificering af det politiske beslutningsgrundlag, skabe et fælles ejerskab til budgettet på tværs af kommunen og styrke opfølgningen. Periodiseringen af budgettet styrkes, når periodiseringen fastlægges på baggrund af en dialog mellem økonomienheden og de faglige enheder om de faglige opgaver. Ligeledes kan information fra økonomienheden være vigtig viden for de decentrale budgetansvarliges periodisering og budgetlægning. Det gælder fx viden om tværgående administrative udgifter. Dialogen kan således bidrage til en kvalificering af budgettet. Samtidig kan det periodiserede budget styrke økonomiopfølgningen og dialogen herom mellem økonomienheden og de faglige enheder. Det drejer sig blandt andet om, hvordan forbruget udvikler sig hen over året i forhold til aktiviteter, priser, mængder og andre budgetforudsætninger på området. LÆS MERE På næste side er to eksempler på dialog i forbindelse med periodiseringen af budgettet i to kommuner. 16 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
17 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 5: DIALOG MELLEM ØKONOMIENHEDEN OG DE FAGLIGE ENHEDER EKSEMPLER 5 Eksemplerne viser to forskellige tilgange til dialog og input i forbindelse med periodiseringen af budgettet. I Silkeborg Kommune periodiserer de decentrale budgetansvarlige budgettet med input og hjælp fra den centrale økonomifunktion. I Esbjerg Kommune er det den centrale økonomifunktion, som udarbejder periodiseringen med input fra de faglige enheder. I Esbjerg Kommune har de gode erfaringer med, at det periodiserede budget styrker dialogen om økonomiopfølgningen mellem økonomienheden og de faglige enheder. SILKEBORG KOMMUNE: DECENTRALE FAGLIGE LEDERE UDARBEJDER BUDGETTERNE I Silkeborg Kommune er ansvaret for udarbejdelsen af budgetterne placeret hos de decentrale faglige ledere, som også bruger det aktivt i deres løbende økonomistyring. Det er de decentrale budgetansvarlige som udarbejder det periodiserede budget, ud fra en vurdering af, at det er de decentrale faglige ledere, som bedst kender til, hvordan aktiviteterne for året påvirker økonomien og periodiseringen. Der er en løbende dialog mellem den centrale økonomienhed og de decentrale budgetansvarlige om aktiviteter og andre forhold, som har betydning for periodiseringen af budgettet. ESBJERG KOMMUNE: STYRKET INDSIGT I FORVALTNINGERNES ØKONOMISKE SITUATION I Esbjerg Kommune er det den centrale økonomiafdeling, som udarbejder de periodiserede budgetter med input fra de decentrale faglige enheder. De periodiserede budgetter har givet den centrale økonomiafdeling et redskab til kvalificeret at spørge ind til forvaltningernes økonomiske situation. Tidligere var det vanskeligt for økonomiafdelingen at vurdere, om forbruget stemte overens med aktiviteter, priser, mængder og andre budgetforudsætninger. Dialogen med forvaltningerne er i dag fokuseret på afvigelser i forhold til det periodiserede budget, og på hvad afvigelserne skyldes. Det vil sige, hvilke budgetforudsætninger der har ændret sig, siden forbruget afviger fra det forventede. 17 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
18 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 6: OPFØLGNING PÅ DET PERIODISEREDE BUDGET 6 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT Følg aktivt op på det periodiserede budget hen over året Det primære formål med periodisering er at styrke opfølgningen hen over året. Periodisering af budgetterne er med til at synliggøre et eventuelt mer-/mindreforbrug og kvalificerer prognosen for årets samlede resultat. Når det periodiserede budget bygger på konkrete budgetforudsætninger om fx aktiviteter, priser og mængder, er det nemmere at vurdere, hvad en afvigelse mellem forbrug og budget for en periode skyldes. Periodiserede budgetter kan dermed styrke kommunens budgetopfølgninger hen over året og bidrage til en tidligere identificering af et eventuelt mer-/mindreforbrug samt give bedre prognoser for årets samlede resultat. LÆS MERE På næste side ses eksempler på opfølgning på det periodiserede budget. FIGUR 6: EKSEMPEL PÅ ET PERIODISERET OG ET IKKE PERIODISERET BUDGET Periodisering er derfor ikke et mål i sig selv, men et redskab til at få viden om udviklingen i forbruget og opgaveløsningen til brug for økonomienheden og de decentrale budgetansvarlige. Til højre ses et eksempel på en opfølgning på første kvartal med henholdsvis et samlet budget for året og samme årsbudget fordelt ud på kvartaler. Uden en periodisering af budgettet vil opfølgningen omhandle, hvor stor en andel af det samlede budget for året, der er forbrugt i første kvartal. Her kan det være vanskeligt at vurdere, om forbruget svarer til de aktiviteter, der er udført i kvartalet. Ved en periodisering af budgettet på kvartaler kan der følges op på forbruget i første kvartal i forhold til budgettet for kvartalet. I eksemplet er der et mindreforbrug i første kvartal i forhold til budgettet for første kvartal. Det er væsentligt at vide, hvad mindreforbruget skyldes, fx om aktiviteten er udskudt til senere på året, om priser eller mængder er mindre end forudsat. 18 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
19 OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 6: OPFØLGNING PÅ DET PERIODISEREDE BUDGET EKSEMPLER 6 Her ses to eksempler på opfølgning på det periodiserede budget. Eksemplet nedenfor til venstre er et fiktivt eksempel på en opfølgning på et periodiseret budget. Det andet eksempel er fra Aabenraa Kommune, hvor de på sygedagpengeområdet indarbejder forventede effekter af tiltag, strategier mv. i budgetforudsætningerne, således, at opfølgningen på budgettet kan give indikationer på, om tiltag har den forventede effekt. Nedenfor ses et eksempel på et periodiseret budget og realiseret forbrug for de første tre måneder i 1. kvartal. TABEL 2: EKSEMPEL PÅ ET PERIODISERET BUDGET MED AFVIGELSER JANUAR FEBRUAR MARTS 1. KVT. I ALT BUDGET REGNSKAB AFVIGELSE Tabel 2 viser afvigelserne mellem budgettet og regnskabet for hver måned og for første kvartal samlet set. Det interessante er at forklare, hvad afvigelserne skyldes. Er det mængderne eller priserne, der har ændret sig i forhold til det forudsatte? Eller skyldes afvigelsen at aktiviteten er rykket til næste kvartal? Viden om, hvilke ændringer der er sket i budgetforudsætningerne og hvad afvigelsen skyldes, er vigtig for identifikation af råderum, udarbejdelsen af prognosen for året og til angivelse af korrigerende handlinger. Budgetforudsætningerne kan også afspejle en forventet effekt af en indsats, tiltag eller strategier. Hvis det er tilfældet, er der mulighed for gennem opfølgningen på det periodiserede budget at få indikationer på, om indsatsen, som ligger til grund for budgetforudsætningerne, virker og om strategien følges. Eksemplet til højre viser, hvordan Aabenraa Kommune indarbejder effekter i budgetforudsætningerne. Opfølgning på det periodiserede budget giver viden, som kan anvendes til udarbejdelse af korrigerende handlinger, hvis prognosen fx viser et merforbrug for året. Denne viden kan også anvendes til at styrke periodiseringen for næste års budget. AABENRAA KOMMUNE: BEDRE PROGNOSER I Aabenraa Kommune bygger det periodiserede budget på sygedagpengeområdet på viden fra de faglige medarbejdere om blandt andet initiativer på området, som dels påvirker størrelsen af udgifterne til sygedagpenge og dels påvirker den forventede aktivitet i de enkelte måneder. Eksempelvis følger Aabenraa Kommune op på aktiveringsstrategien. Gennem budgetforudsætningerne og periodiseringen af budgettet kan kommunen i løbet af året følge op på udviklingen i antallet af personer på sygedagpenge og sammen med den økonomiske opfølgning kan det give indikationer for, om fx igangsatte tiltag og aktiviteter har den ønskede effekt. Denne viden er afgørende for en vurdering af, om indsatsen virker, eller om den skal justeres. Aabenraa Kommune vurderer, at de gennem periodiseringen har fået et overblik over sammenhængene mellem antallet af sygedagpengemodtagere, tiltag på området og økonomien og dermed også bedre prognoser for årets resultat. Aabenraa Kommune vurderer, at der samlet set ikke anvendes ekstra ressourcer i forbindelse med periodisering af budgettet. Der er blot tale om en omprioritering af, hvornår ressourcerne bruges. Der bruges ekstra ressourcer i forbindelse med periodiseringen af budgettet på sygedagpengeområdet, men samtidig anvendes der færre ressourcer i forbindelse med opfølgning på budgettet, idet periodiseringen gør opfølgningen lettere. Samtidig anvendes der som følge af periodiseringen færre ressourcer ved bevillingskontrollen i forhold til at kunne vurdere prognosen for årsregnskabet. Aabenraa Kommune vurderer, at periodiseringen af budgettet er medvirkende til en bedre opfølgning, og har en stor styringsmæssig værdi. 19 PERIODISERING AF BUDGETTERNE
AFRAPPORTERING AF PILOTFORLØB I KOMMUNERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL
AFRAPPORTERING AF PILOTFORLØB I KOMMUNERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 INDLEDNING Regeringen og KL har i samarbejde med 14 kommuner gennemført tre pilotforløb om
Læs mereINSPIRATIONSMATERIALE PERIODISEREDE BUDGETTER OG BRUG AF AFVIGELSESFORKLARINGER
INSPIRATIONSMATERIALE PERIODISEREDE BUDGETTER OG BRUG AF AFVIGELSESFORKLARINGER FINANSMINISTERIET SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET DANSKE REGIONER November 2015 FORORD Med
Læs mereREFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen
REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle
Læs merePRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL
PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf
Læs mereVejledning om budgettering. regnskabsopfølgning. November 2015 - 1 -
Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning November 2015 20 16-1 - Indhold 1 Indledning 3 1.1 Ændringer i cirkulære og vejledning 3 1.2 Formålet med kravene til økonomistyring i staten
Læs mereØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING
ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000
Læs merePERIODISERING AF BUDGETTER OG BRUG AF AFVIGELSESFORKLARINGER
PERIODISERING AF BUDGETTER OG BRUG AF AFVIGELSESFORKLARINGER FINANSMINISTERIET SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET DANSKE REGIONER November 2015 FORORD God økonomistyring handler
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge
Læs mereUddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget
Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Tillægsreferat Dato 02. december 2015 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende 16:00 Sluttidspunkt 18:15 Mødelokale 2, Vordingborg Rådhus John Pawlik, Kurt Johansen,
Læs mereBudgetområde: 619 Sundhed og Omsorg
Regnskab Kerneydelserne på Sundhed og Omsorgs område er pleje, omsorg, træning og aktivering af ældre og handicappede. Afgørelse om og levering af de forskellige ydelser er organiseret efter en såkaldt
Læs mereSundhedsudvalget. Halvårsregnskab
Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17
Læs mereRegnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde:
Regnskab 2006 Ældreudvalgets bevillingsområde: 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 107 Bevilling 990 Ældrepleje og omsorg Beløb i 1.000 kr. Udg. Regnskab Budget inkl. omplacering Afvigelse Tillægsbevilling
Læs mereNotat om: Forventet regnskab pr. ultimo december 2015 - Beskæftigelsesudvalget. Økonomi og Analyse
Notat om: pr. ultimo december - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 19. januar 2016 J. nr.: 16/000536-002 pr. ultimo december Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives
Læs mereMål, ramme- og effektstyringsmodel
Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan
Læs mereTabelrapport til sammenligningskommuner
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende
Læs mereKorr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016
Visiteret hjemmepleje Budgetopfølgning I for 2016 Problemstilling Den seneste prognose for 2016 viser, at udgifterne til visiterede hjemmeplejetimer stiger, og det vurderes, at der kan blive tale om et
Læs mereØkonomi og Analyse. Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo juni 2015 - Beskæftigelsesudvalget
Notat om: pr. ultimo juni - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 15. juli Til: - J. nr.: 15/007728-001 pr. ultimo juni Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives et overblik
Læs mereGod økonomistyring i kommunerne
Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet KL God økonomistyring i kommunerne - sammenfatning Juni 2013 1. Indledning Nyt kapitel 1.1 Dansk økonomi er fortsat udfordret Den økonomiske krise og
Læs mereResultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild
Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det
Læs mere1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?
Økonomi Et styringskoncept for Assens Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1. Styringskoncept i Assens Kommune...3 1.1. Baggrund...3 1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?...3
Læs mereKommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015
er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre
Læs mereOplæg til fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget
Oplæg til fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget Formål: Fællesmødet mellem Økonomiudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har til formål at styrke fokus på den fælles virksomhedsrettede
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget
Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.
Læs mereKvalitetsstandard for ressourceforløb
Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra
Læs mereTØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.
Arbejdsmarkedsudvalget Kvartalsregnskab - pr. 31. marts 2014 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag
Læs mereHalvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget
Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,3 496,8-26,5 Overførte
Læs mereRegnskab 2009. Vedtaget budget 2010. Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5
Side 1 af 7 Budgetkontrol april Økonomisk oversigt Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5 Socialområdet excl. rammeaftaleinstitutioner 213,9 236,2 237,3 237,1-0,2
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereBudgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011
Norddjurs Kommune Økonomi- og lønafdelingen Område: Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011 Henvisning til Norddjurs Kommune - Principper for
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereBilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget
Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget Samlet oversigt Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 667,4 663,0-4,4
Læs mere- heraf modpost på andre udvalg 0 0 Udvalget ekskl. modposter 0 0
skema 1. Forventet regnskab - serviceudgifter Udvalg / Aktivitet Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (inkl. modpost andre udvalg) R 13 i 14- Opr. Budget TB Budget Korr. Forbrug Afvigelse TB 1. FR priser
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereKøb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494
BAGGRUNDSNOTAT Teknisk budget 2016-2019 Køb/salg af plejeboligpladser Gennemgang af de tekniske budgetter for køb- og salg af plejeboliger 2016-2019 har vist, at de nuværende budgetter ikke kan realiseres
Læs mereOmsorgsudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 34 af 80
Omsorgsudvalget Omsorgsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på ældre- og handicapområdet, herunder hjemmepleje, hjemmesygepleje, ældrecentre, pleje og ældreboliger samt handicapkompenserende
Læs mereReferat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. november 2012
Referat mandag den 5. november 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Christian Plank (F) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager -
Læs mereSkabelonen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2012 er stort set uændret, men forenklet på enkelte punkter.
> sfø : sst Samtlige kommuner Samtlige jobcentre Beskæftigelsesregionerne Skabelonen for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsen har i lighed med tidligere år udarbejdet en
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mere25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.
Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan
Læs mereNOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon
Læs mereKøbenhavns Kommune. November 2009. Køb og salg. 09-n009 JEAN DDNA 169100 09007.docx. Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Medlem af
Læs mereRegion Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30.
Region Syddanmark Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. september 2007 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 3 2 Forventet årsresultat
Læs merePå områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på 3.716.000 kr.
Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. september 2011 Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 886.000 kr. På nuværende
Læs mereResultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune
Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereUddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014
Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013
Læs mereKvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder
Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på beskæftigelses-, integrations- og arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsmarkedsudvalget er endvidere ansvarlig for
Læs mereTemperaturmåling - Økonomistyring i staten
Temperaturmåling - Økonomistyring i staten 22. marts 2013 Resultater 2012 Som led i Finansministeriets arbejde med at implementere god økonomistyring i staten gennemføres en årlig, kvantitativ undersøgelse
Læs mereNOTAT. 2. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget
NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og analyse 11. april -020973-6 2. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget I 2. økonomisk redegørelse på Erhvervs-
Læs mereResultatrevision 2011. Ishøj Kommune
Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereHvilke kommuner er bedst?
08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen
Læs mereNotat vedrørende borgere godkendt til fleksjob.
A s s e n s Nørregade 42 5620 Glamsbjerg Tel +45 64 74 70 00 Fax +45 64 45 19 47 www.jobnet.dk Journal nr.: Sagsbehandler: 23. juli 2009 Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob. Resume Lavkonjunkturen
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mere- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats
Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas
Læs mereResultatrapport 3/2015
November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status
Læs mereI nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.
Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.
Læs mereNotat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde
Enhed Adm.pol. Sagsbehandler HEN Koordineret med Sagsnr. 1207028 Doknr. 1029630 Dato 5. september 2012 Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde
Læs mere1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden
3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
Referat Dato: Torsdag den 28. august 2014 Mødetidspunkt: 18:00 Møde afsluttet: 21:07 Mødelokale: Medlemmer: Ny Kaffestue Ivan Fogtmann, Benthe Viola Holm, Ømer Kuscu, Mikail Erman, Mogens Leo Hansen Bemærkninger:
Læs mereDato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010
Budget- og regnskabssystem for kommuner 8.1 - side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8.1 Generelle regler for registrering af aktiver Kommunerne skal indregne og måle materielle
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereGrundlag for rammestyring i Dragør Kommune.
Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag
Læs mereFamilie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver
Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereResultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune
Resultatrevision 2011 Beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune - 1 - Om resultatrevisionen Alle kommuner skal hvert år udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet,
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mereKortlægning af den økonomiske udvikling på ældreområdet samt forventninger til budget 2020
Kortlægning af den økonomiske udvikling på ældreområdet 2014 2018 samt forventninger til budget 2020 Opdeling i analysen Budgettet på ældreområdet er delt op i tre grupper serviceudgifter, den centrale
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereResultatrevision 2009
Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereNotat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse
Læs mereEgedal Kommune Center for Administrativ Service
Bilag 2 Notat om budgetopfølgning Driftsbevillinger under centre Figur 1 Afløbsprofil 2016 udgifter Grafen ovenfor viser det aggregerede periodiserede drifts-udgiftsbudget for kommunen, sammenholdt med
Læs mereUDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.
Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage
Læs mereForebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen
Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed Ved specialkonsulent Peter Andersen Fondens baggrund Forebyggelsesfonden en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 Kapital på 3 mia. kr. Årlig
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre 15.75.30.35
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre 15.75.30.35 Ansøgningsfrist d. 6.
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereOrientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb
Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereResultatrevision 2009 for Jobcenter Vordingborg
Vordingborg Vordingborg 16. april 2010 Resultatrevision 2009 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2009 gennemgået en positiv udvikling på en række af de centrale
Læs mereNote Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 10.1 10 Social
Læs mereSTYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS
STYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS STYRINGSMODEL PÅ FOREBYGGELSESOMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MYNDIGHED (FAMILIERÅDGIVNING OG UNGEENHED) OG LEVERANDØR PFI (PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS)
Læs mereLov & Cirkulære Budget 2016-2019
Lov & Cirkulære Budget 2016-2019 Lov og cirkulære korrektioner budget 2016-2019 Udvalg Nr. Tekst 2016 2017 2018 2019 Økonomiudvalget LC101 Organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Læs mereUdvalget for Arbejdsmarkedet
Udvalget for Arbejdsmarkedet Økonomi- og Aktivitetsopfølgning November Holbæk Kommune I denne sidste budgetopfølgning for kan vi se, at de ting vi har sat i gang for at sikre at driftsudgifterne ikke bliver
Læs mereÅrsregnskab 2013. Samlet oversigt for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, driftregnskab 2013
Årsregnskab Resultat på drift Årsregnskab Samlet oversigt for et, driftregnskab Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i.f.t korr. Budgetramme 1 Center for beskæftig. rettet indsats sek.
Læs mereDrifts- og udviklingsaftale 2015
Birkely Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Bo Smith Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Læs mereIndstilling: Centralforvaltningen, Økonomisk Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 13 Økonomirapportering pr. 31. maj 2008 639533 Indstilling: Centralforvaltningen, Økonomisk Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at økonomirapporteringen pr. 31.
Læs mereOm dette dokument: Dette dokument er et sammendrag med de centrale forhold i Holbæk Kommunes strategi for brugerundersøgelser.
Om dette dokument: Dette dokument er et sammendrag med de centrale forhold i Holbæk Kommunes strategi for brugerundersøgelser. Hele strategien kan findes på Holbæk Kommunes intranet. 1 Brugerundersøgelser
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Skole beelser: 434 Svarprocent: 70 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Brugerundersøgelse 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015
Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Kommuner: Vurderingsprincipper kortfattet
Læs mereAftale om levering af administrativ service
Side 1 af 8 Aftale om levering af administrativ service Mellem Kunde Adresse 1 Adresse 2 CVR nr.: EAN nr.: Og Statens Administration Landgreven 4 1017 København K CVR nr.: 33391005 EAN nr. 5798000010703
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereTil Holbæk Kommune. 08. februar 2013. Holbæk Kommune - Følgebrev til basisbudget 2014 for Trafikselskabet Movia
Til Holbæk Kommune Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 08. februar 2013 Holbæk Kommune - Følgebrev til basisbudget
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mereStartrapport Jobcenter Nordfyn April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7
Læs mere