INDDRAGELSE AF ANBRAGTE BØRN OG UNGE. Inddragelse af anbragte børn og unge

Transkript

1 Inddragelse af anbragte børn og unge 0

2 Inddragelse af anbragte børn og unge Tak til de medvirkende Et bachelorprojekt af Christina Holm Nielsen, Socialrådgiverstudiet, Aalborg Universitet, Gruppe 27b, SOC2005, 7. semester, januar 2009 Denne opgave er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra socialrådgiveruddannelsens side og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. 1

3 ABSTRACT It is important for children and young people who are being placed in out-of-home care to be involved in the decision-making process. A large part of the children and young people who are being placed in out-of-home care are not being involved in the case work. This project is a contribution to the debate on the significance of involvement and children and young people in these sorts of cases. The basis of the project is interviews with three young girls who have all been placed in out-of-home care and the theoretic approach is Axel Honneth s theory of recognition which will help to understand the importance of children and young people s involvement. The main conclusion of the project is that involvement of children and young people in these sorts of cases is very important to the child or the young person s ability to create trust and faith in other people and therefore to bond with the foster family. It is a possible, that the child or the young person will find it hard to relate to other people during and after the out-ofhome-care. The involvement in these cases is also significant to the child or young persons self respect and for the development of independence. RESUMÉ En stor del af de børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, bliver ikke inddraget i sagsbehandlingen, som den sociale lovgivning foreskriver. Det er et stort socialt problem, at disse børn og unges rettigheder på dette område ikke bliver overholdt, da det er vigtigt for dem at have indflydelse på deres eget liv. Dette projekt er et bidrag til debatten om, hvad det betyder for børn og unge at blive inddraget i sin egen anbringelsesproces, og hvordan inddragelsen kan forbedres. Projektet tager udgangspunkt i et lidt anderledes perspektiv, da konklusionens resultater bygger på interview med tre unge piger, der tidligere har været anbragt uden for hjemmet. I dette projekt vil Axel Honneths teori om anerkendelse blive brugt til at analysere de tre interviews for at finde frem til inddragelsens betydning for disse tre unge. De vigtigste konklusioner, projektet når frem til, er, at inddragelse har betydning for barnets eller den unges mulighed for at nære tillid til sine medmennesker, og dermed også at skabe tilknytning til sin plejefamilie og at danne relationer til andre mennesker i voksenlivet. 2

4 Inddragelse i anbringelsessager har desuden betydning for barnets eller den unges udvikling af selvrespekt og dermed dets udvikling af selvstændighed. INDHOLD TITELBLAD S. 1 ABSTRACT S. 2 RESUMÉ S. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE S. 3 INDLEDNING S. 4 PROBLEMFELT S. 5 INDDRAGELSE S. 5 DET JURIDISKE S. 6 RETSSIKKERHEDSLOVEN S. 7 SEVICELOVEN S. 8 INTERNATIONALT S. 9 TIDLIGERE UNDERSØGELSER S. 10 ANBRINGELSER AF BØRN S. 10 BØRNESAGER S. 12 DET POLITISKE S. 13 ANBRINGELSESREFORMEN S. 13 ANKESTYRELSENS OPFØLGNING S. 15 INDDRAGELSENS BETYDNING S. 16 PROBLEMSTILLING S. 17 PROBLEMFORMULERING S. 18 PROBLEMSTILLINGSTYPE S. 18 PROBLEMSTILLINGENS BEGREBER S. 18 AFGRÆNSNING AF PROBLEMSTILLINGEN S. 19 METODE S. 20 PROJEKTDESIGN S. 20 INTERVIEW S. 20 EMPIRI S. 21 ANALYSESTRATEGIER S. 22 TEORI S. 24 BARRIERER S. 24 DEN SAMLEDE METODES KVALITET S. 25 TEORI S. 26 AXEL HONNETHS TEORI OM ANERKENDELSE S. 26 DEN PRIVATE SFÆRE S. 26 DEN RETSLIGE SFÆRE S. 27 DEN SOLIDARISKE SFÆRE S. 28 ANALYSE S. 29 ANERKENDELSE S. 29 TANJA S. 30 NINA S. 33 LAURA S. 36 MIG SOM SOCIALRÅDGIVER S. 41 KONKLUSION S. 42 PERSPEKTIVERING - SOCIAL EKSKLUSION S. 44 LITTERATURLISTE S. 46 BILAG 1 INTERVIEWGUIDE S. 48 3

5 INDLEDNING Det bliver i Serviceloven fastslået, at børn og unges synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed i forbindelse med anbringelsessager. Børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet i en periode af deres barndom eller ungdom, har ret til at blive inddraget i deres sag og skal tilbydes en børnesamtale, for at de kan få fortalt deres meninger, blive hørt og få belyst deres perspektiv på sagen og den påtænkte afgørelse. At blive inddraget i sin egen sag er en rettighed, der skal sikre, at der ikke bliver truffet beslutninger hen over hovedet på barnet eller den unge. Uden barnets perspektiv kan der gå væsentlige oplysninger tabt i sagen, og kommunen får således ikke dét førstehåndsindtryk af barnet eller den unge, der er nødvendigt for at kunne træffe en afgørelse. I de sager, hvor barnets perspektiv ikke bliver inddraget, er der risiko for, at sagen ikke bliver korrekt oplyst. Dette kan medføre, at barnet eller den unge oplever et svigt fra kommunens side, hvilket i yderste konsekvens kan resultere i en forkert anbringelse. Men der kan også være andre konsekvenser ved ikke at blive inddraget i sagsbehandlinger. Hvis ikke børn og unge bliver inddraget, hørt eller får lov til at fortælle deres side af historien, kan det medføre, at barnet eller den unge får en følelse af ikke at blive taget alvorligt og respekteret at alting bare sker, selv inden for områder, der har stor indflydelse på barnets eller den unges liv og lykke og ikke mindst fremtid. Børn og unges følelser og oplevelser af ikke at blive taget alvorligt kan endda komme til at påvirke deres udvikling. Med anbringelsesreformen er der kommet der flere krav til, hvordan man skal overholde børns rettigheder i anbringelsessager. Anbringelsesreformen stræber imod at sikre anbragte børn og unge de samme muligheder som deres jævnaldrendes. De centrale temaer i anbringelsesreformen, bedre inddragelse af familien, tidligere indsats, systematisk sagsbehandling, kvalitet i anbringelsen og efterværnet og børns retssikkerhed, skal sikre en mere målrettet indsats. En del af anbringelsesreformen skal sikre, at børn og unge bliver hørt i spørgsmål som valg af anbringelsessted og samvær under anbringelsen. Anbringelsesreformen skal hjælpe til med at styrke børns retssikkerhed, da denne gruppe af børn er særligt sårbare, i og med deres forældre ikke kan tage sig af dem på et acceptabelt niveau. Anbringelsesreformen er således en skærpelse af Servicelovens paragraffer om særlig støtte til børn og unge. 4

6 På trods af vigtigheden af at inddrage børn og unge i deres sag og skærpelser af loven på området viser det sig, at børn og unge i mange tilfælde bliver anbragt uden for hjemmet uden at blive inddraget i sagen. Den nyeste praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen fra 2008 viser, at der i 64 % af de i alt 143 sager er så alvorlige fejl, at de strider imod serviceloven. I tre af sagerne har det vist sig, at der ikke er grundlag for en anbringelse, og at der i 34 % af sagerne ikke er gennemført en lovpligtig børnesamtale med barnet. Dette viser, at disse udsatte børn og unge bliver tabt i systemet. Deres rettigheder bliver i for ringe grad overholdt. Det er et stort socialt problem, at disse børn og unge ikke bliver inddraget i deres sag af mange årsager som eksempelvis sagsbehandlingen og dermed anbringelsens kvalitet, barnets eller den unges oplevelse af at blive respekteret og dermed disses videre udvikling og selvforståelse. Dette er interessant for mig som socialrådgiverstuderende, da jeg selv blandt andet kommer til at skulle hjælpe borgere muligvis børn og unge til at medvirke i behandlingerne af deres sager. Jeg håber på at mit arbejde med emnet styrker mig i selv at inddrage borgere, da jeg i forbindelse med projektet lærer en hel del om vigtigheden af inddragelse, og hvad man kan gøre for at forbedre sin indsats med at inddrage i sagsbehandlingen. PROBLEMFELT Jeg vil bruge dette kapitel på at belyse nogle forskellige vinkler på inddragelse som for eksempelvis lovgivning på området, tidligere undersøgelser og et politisk perspektiv. Jeg vil starte ud med, i følgende afsnit, at forklare lidt om begrebet inddragelse og om, hvordan det bliver brugt, og hvordan man kan definere det. INDDRAGELSE Inddragelse er et begreb, der bruges på mange forskellige måder inden for socialt arbejde. For nogle hører inddragelse til på et politisk plan. Her har borgere gennem almindelige demokratiske rettigheder mulighed for at påvirke rammerne for socialt arbejde. Hér dækker begrebet borgerinddragelse, da alle borgere har mulighed for at involvere sig. Andre bruger begrebet brugerinddragelse, der hentyder til inddragelse af de mennesker, der kan betegnes som brugere af sociale ydelser eller servicer. Inddragelse af brugere anvendes inden for mange felter af den sociale lovgivning. Det bruges i forhold til kontanthjælpsmodtagere, der skal have bedømt deres arbejdsevner, eller i forhold til udviklingshæmmede, der har brug for 5

7 hjælp til dagligdagen. Og det bruges i forbindelse med en forvaltnings børnefamilieafdeling, hvor man undersøger, om familiens børn og unge har brug for iværksættelse af foranstaltninger. 1 Ifølge Per Schultz Jørgensen findes der tre roller for børn og unges deltagelse. Barnet eller den unge kan have rollen som informant. Hér besidder man en viden om sig selv og sin verden, som man har mulighed for at oplyse andre om. Man kommer som informant med oplysninger, der skal være med til at sikre beslutningsgrundlaget, og man bliver således registreret og tillagt en vis form for værdi. Man har medindflydelse. 2 En anden rolle, man kan have, er rollen som medspiller eller én, der, udover at have en viden, har en mening. Barnet eller den unge bidrager hér med sin personlige opfattelse af en situation og kommer med handlingsforslag. I visse tilfælde bliver barnets eller den unges synspunkter tillagt vægt i en sådan grad, at man kan tale om en reel indflydelse på en beslutning. Man har medbestemmelse. 3 Den sidste rolle, Schultz Jørgensen beskriver, er rollen som aktør. Som aktør har man mulighed for at træffe en beslutning selv. Man har ret til selv at afgøre vigtige ting i sit liv. Man har selvbestemmelse. 4 Disse tre roller viser, hvilken form for deltagelse børn og unge kan have. I sociale og familiemæssige sager er det naturligvis ikke altid muligt at give et barn eller en ung medbestemmelse og, endnu sjældnere, selvbestemmelse, da der i denne slags sager ofte er konflikter, der påvirker barnets eller den unges meninger, eller andre årsager til, at barnet eller den unge ikke kan pålægges dette ansvar. DET JURIDISKE Hér vil jeg forklare, hvordan den sociale lovgivning beskriver inddragelse både generelt i Retssikkerhedsloven og mere konkret i forhold til anbringelsessager i Servicelovens kapitel om særlig støtte til børn og unge. Det er et helt centralt socialpolitisk mål, at mennesker kan tage ansvaret for deres eget liv. Dette gælder også, når de har brug for hjælp i form af en social indsats. For at opfylde dette mål er det essentielt, at den enkelte borger inddrages i sin egen sociale sag for reelt at få indflydelse herpå samt handlemuligheder. I forbindelse med reformen af de sociale love i 1998, retssikkerhedsloven, serviceloven og aktivloven blev princippet om at inddrage borgere i deres egen sag på det sociale område systematisk indarbejdet i lovene. 5 1 Bech, Ingelise, m.fl.: Borgerinddragelse og retssikkerhed i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag, 2006, herunder: Sjelborg, Hanne: Borger-/brugerinddragelse i relation til socialt arbejde, s Schultz Jørgensen, Per og Kampmann, Jan: Børn som informanter Antologi, Børnerådet, 2000, s Schultz Jørgensen og Kampmann: Børn som informanter Antologi, 2000, s Schultz Jørgensen og Kampmann: Børn som informanter Antologi, 2000, s Velfærdsministeriets websider: 6

8 RETSSIKKERHEDSLOVEN Retssikkerhedsloven opstiller en række sagsbehandlingsregler og principper, der skal sikre borgernes rettigheder og indflydelse. 6 Nogle af principperne, der er lovfæstet i Retssikkerhedsloven, er hurtighedsprincippet ( 3), der fastlægger, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Dialogprincippet ( 4) er princippet om brugerinddragelse. Princippet om en helhedsvurdering 7 ( 5-6) skal sikre, at hjælpen bliver tilrettelagt ud fra en samlet vurdering af borgerens situation og behov på længere sigt. Og officialprincippet ( 10), også kaldet undersøgelsesprincippet, betyder, at man skal indhente så mange nødvendige oplysninger, at der kan træffes en afgørelse. Officialprincippet kan således først være opfyldt, når dialogprincippet er opfyldt. 8 I Retssikkerhedsloven formuleres brugerinddragelse i 4 således, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 9 Der er to led i denne paragraf. Det første led skal sikre, at borgeren har mulighed for at have indflydelse på sin sag. Dette er et retskrav for borgeren. Det andet led er et krav til myndigheden om at sørge for, at sagsbehandlingen i forvaltningen giver mulighed for, at borgeren kan medvirke. 10 Retssikkerhedslovens 1 dækker ligeledes over den indflydelse, man som borger har ret til i behandlingen af sin sag. Formålet med denne lov er at 1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager, 2) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret indsats 11 Borgeres mulighed for at medvirke i egen sag og få indflydelse på, hvordan denne forløber, er altså et grundlæggende princip i den sociale lovgivning. Der er dog forskel på, hvilken form inddragelsen tager, alt efter hvilken hjælp der er tale om. Derudover er der på forskellige områder en lang række af bestemmelser om borgerinddragelse. Dette ses for eksempel i px?id=6ddc92b2-dd77-4dd3-89f0-1dfe e 6 Ketscher, Kirsten: Socialret, Forlaget Thomson, 2004, s Ketscher: Socialret, 2004, s Ketscher: Socialret, 2004, s Retssikkerhedslovens Hielmcrone, Nina v.: Notat om tolkning af Retssikkerhedslovens 4, Kan findes her: 11 Retssikkerhedslovens 1, stk.1, nr. 1 og 2. 7

9 børnesager om inddragelse af børn og unge og deres familier. 12 Servicelovens generelle formulering af inddragelse er, at det er ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte, at hjælpen skal organiseres. 13 SERVICELOVEN Brugerinddragelse beskrives i Servicelovens 16, hvor det bliver fastslået, at brugerne af denne lov skal have indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene efter kommunalbestyrelsens retningslinjer for brugerindflydelsen. 14 Lovens kapitel 11 indeholder regler for, hvordan der ydes særlig støtte til børn og unge og deres familier ved iværksættelse af foranstaltninger som for eksempel praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, personlig rådgivning, kontaktperson eller en anbringelse med samtykke efter lovens 52 eller en anbringelse uden samtykke, 58. Hér klargør lovens 46 lovens formål med at yde særlig støtte til børn og unge. Formålet er at give børn og unge med individuelle vanskeligheder mulighed for at opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed, som andre børn har. I 46, stk. 3, bliver det fastslået, at [ ]barnets eller den unges synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.. 15 Hér bliver inddragelse af børn og unge nævnt, ved at deres synspunkter altid skal inddrages i sagsbehandlingen. Begrebet passende vægt dækker over, at det ikke altid er muligt at efterkomme et barns ønsker om for eksempel at få en bestemt kontaktperson eller rådgiver, at fortsætte med at dyrke en bestemt sportsgren under anbringelsen eller at få lov til at bestemme, hvor det skal bo, eller om barnet eller den unge overhovedet vil anbringes uden for hjemmet. Barnets eller den unges synspunkter skal altså tillægges en vægtning, der skal foregå i forhold til den samlede vurdering af, hvilken afgørelse der skal træffes. 16 I 48 bliver inddragelse igen nævnt. Hér som børnesamtalen: 48 Stk.1 Forinden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter 51, 52, 56, 57a, 58, 62, 63, 65, stk. 2 og 4, og og 75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom. Stk. 2 Samtalen kan undlades i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan 12 Velfærdsministeriets websider: px?id=a43b4c99-f2dd ca9-5e6e90e3d Servicelovens 1, stk Servicelovens Servicelovens 46, stk Vejl. 99 af 5. dec. 2006, om særlig støtte til børn og unge og deres familier - Vejl. nr. 3 til serviceloven pkt

10 samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt. Servicelovens 48 forpligter således kommunen til at afholde en samtale med barnet eller den unge, inden der træffes en afgørelse, som berører barnet eller den unge. Det kan være en afgørelse om en foranstaltning, ophør af en foranstaltning, afgørelser om samvær under anbringelsen eller valg af anbringelsessted. 17 Børnesamtalen skal altså sikre børn og unges retssikkerhed i at få fortalt deres meninger, at blive hørt og få belyst deres perspektiv på sagen og den påtænkte afgørelse. Uden barnets perspektiv kan der gå væsentlige oplysninger tabt i sagen, og kommunen får således ikke det førstehåndsindtryk af barnet eller den unge, der er nødvendigt for at kunne træffe en afgørelse. 18 Myndigheden har pligt til at tilbyde alle børn og unge en samtale. Men i visse tilfælde kan man undlade samtalen, og det er først og fremmest, hvis barnets modenhed eller sagens karakter taler imod det. I sådanne tilfælde skal kommunen gøre opmærksom på, hvorfor samtalen er undladt, og barnets perspektiv skal afdækkes på en anden måde. 19 Barnet har mulighed for at have en bisidder med til samtalen som personlig støtte. 20 I visse tilfælde er det hensigtsmæssigt, at forældremyndighedsindehaverne er til stede, men det er ikke en ret, forældrene har. 21 Når barnet eller den unge er blevet anbragt uden for hjemmet, er der ligeledes regler for inddragelse af barnet. Det er, ifølge 148, stk. 3, opholdskommunens kommunalbestyrelses opgave at sørge for, at der, under en anbringelse uden for hjemmet, bliver talt med barnet eller den unge under et tilsynsbesøg på anbringelsesstedet mindst én gang om året. 22 INTERNATIONALT Efter at have fået klargjort, hvad den danske lovgivning siger om inddragelse, er det på sin plads at redegøre for de internationale bestemmelser på området. Dette vil jeg gøre ved at fortælle om FN s børnekonvention. Børnekonventionen blev vedtaget af FN s generalforsamling d. 20. november 1989, og Danmark ratificerede d. 5. juli Det vil sige, at Danmark indgik i en aftale om at overholde bestemmelserne deri Vejl. nr. 3 til serviceloven pkt Vejl. nr. 3 til serviceloven pkt Vejl. nr. 3 til serviceloven pkt Vejl. nr. 3 til serviceloven pkt Vejl. nr. 3 til serviceloven pkt Servicelovens 148, stk Velfærdsministeriets websider: fn_boernekonvention.html 9

11 Børnekonventionen opdeler børns rettigheder i fire kategorier. Der er de grundlæggende rettigheder, der giver ret til mad, bolig og sundhed, og der er rettigheder til udvikling såsom skolegang, uddannelse, leg, fritid og information. Der er rettigheder til beskyttelse mod krig, vold, narkotika og seksuel udnyttelse, og der er rettigheder til medbestemmelse. Børns ret til medbestemmelse beskrives i konventionen som ytringsfrihed, indflydelse, deltagelse, medbestemmelse og deltagelse. 24 Konventionen består af 54 artikler, der hver især beskriver én af barnets rettigheder. Artikel 3 beskriver, at barnets tarv skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn. Artikel 9 pålægger deltagerstaterne at sikre, at børn ikke bliver adskilt fra deres forældre, medmindre en myndighed på grund af hensynet til barnets tarv afgør, at adskillelse er nødvendig. Alle interesserede parter skal gives mulighed for at deltage i behandlingen af sagen og for at tilkendegive deres synspunkter. Artikel 12 sikrer børns ret til frit at udtrykke deres synspunkter, som skal vægtes i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Denne ret er sikret i alle forhold, der vedrører barnet, herunder i sagsbehandlinger af forvaltningsmyndigheder eller andre dømmende myndigheder. Hvis ikke barnet inddrages direkte, skal barnets synspunkter repræsenteres. 25 TIDLIGERE UNDERSØGELSER I dette afsnit vil jeg trække på tre tidligere undersøgelsers erfaringer om inddragelse af børn og unge og inddragelsens betydning. Den første er en kvalitativ analyse fra 1998 af Else Christensen, der er seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet (SFI), med børn og deres familier som særligt forskningsområde. ANBRINGELSER AF BØRN EN KVALITATIV ANALYSE AF PROCESSEN Rapporten Anbringelser af børn - en kvalitativ analyse af processen 26, lavet af Else Christensen for SFI i Det er en kvalitativ interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i 23 børnesager fra fem kommuner. 27 Undersøgelsen beskæftiger sig blandt andet med succeskriterierne for et positivt resultat i anbringelser. Vurderingen af om anbringelsen har et positivt resultat bliver baseret på fire områder: barnets fysiske og psykiske udvikling, forældre-barn relationen, intellektuel formåen og skolegang og sociale relationer og tilpasning på anbringelsesstedet Børnerådets børneinfo-websider: Rapporten Anbringelser af børn - en kvalitativ analyse af processen kan hentes hér: 27 Christensen, Anbringelser af børn - en kvalitativ analyse af processen, 1998, s Christensen, Anbringelser af børn - en kvalitativ analyse af processen, 1998, s

12 I undersøgelsens sammenfatning af resultater bliver inddragelse af barnet nævnt som et vigtigt punkt i forbindelse med sagsbehandlingen. Undersøgelsens resultater understøtter Anne- Dorthe Hestbæks kvantitative undersøgelse fra 1997 Når børn og unge anbringes en undersøgelse af kommunernes praksis i anbringelsessager 29 ved, at der ofte slet ikke afholdes an samtale med barnet eller den unge inden anbringelsen har fundet sted. 30 I Hestbæks undersøgelse har der i 1997 ikke været en samtale med barnet eller den unge i 38 % af sagerne. 31 Ifølge Christensen fremstår de af børnene, der ikke er blevet talt med før anbringelsen, som børn fra anbringelser, der i mindre grad har haft et positivt resultat. Hun formulerer i rapporten denne påstand: Børn, der ikke bliver talt med om anbringelsen, inden den finder sted, vil have dårligere vilkår end andre børn for at få et positivt resultat af anbringelsen. Det vil for disse børn være vanskeligere at etablere de vigtige relationer til voksne på anbringelsesstedet, som kan føre til, at anbringelsen kan understøtte udviklingen af nødvendige redskaber for barnet til brug for kontakt med andre mennesker. 32 Else Christensen har altså nogle tanker om, hvad inddragelsen betyder for børn og unge, og hvordan den påvirker deres udvikling af relationer til voksne på anbringelsesstedet. Hun beskriver senere i undersøgelsen, at disse voksenrelationer er med til at bestemme, hvordan barnets opvækst former sig. 33 Undersøgelsen påpeger således nødvendigheden af, at børn og unge bliver inddraget i deres sag, idet inddragelsen har betydning for barnets eller den unges videre udvikling. Hun beskriver desuden, at barnet eller den unge har behov for at vide, hvad baggrunden for anbringelsen er, hvad der skal ske, og at det ikke er deres skyld, at de skal anbringes. Derudover har de behov for at vide, hvordan deres tilværelse skal forme sig efter anbringelsen. Dette inkluderer alle de praktiske spørgsmål eksempelvis hvordan og hvor ofte man kommer til at se sine forældre og sine søskende. Men også de følelsesmæssige spørgsmål om det for eksempel er i orden at kunne lide både sine forældre og sine plejeforældre Rapporten Når børn og unge anbringes en undersøgelse af kommunernes praksis i anbringelsessager kan hentes hér: 30 Christensen, Anbringelser af børn - en kvalitativ analyse af processen, 1998, s Hestbæk, Når børn og unge anbringes en undersøgelse af kommunernes praksis i anbringelsessager, 1997, s Christensen, Anbringelser af børn - en kvalitativ analyse af processen, 1998, s Christensen, Anbringelser af børn - en kvalitativ analyse af processen, 1998, s Christensen, Anbringelser af børn - en kvalitativ analyse af processen, 1998, s

13 BØRNESAGER EVALUERNG AF DEN FOREBYGGENDE INDSATS I 2002 lavede Else Christensen og Tine Egelund, der ligeledes er seniorforsker ved SFI, sammen en evaluering af kommunernes forebyggende indsats på børne- og ungeområdet for SFI. Rapporten Børnesager - evaluering af den forebyggende indsats 35 belyser omstændighederne omkring en børnesag, blandt andet hvordan sagen opstår, hvordan den undersøges, og hvordan barnet støttes. Undersøgelsen bygger på forskellige delundersøgelser fra , herunder en brugerundersøgelse fra Rapporten peger på, at der i 2002 var brug for en kvalificering af undersøgelsesarbejdet, herunder inddragelse af børn og unge. Børnene og de unge blev ikke inddraget tilstrækkeligt i deres sag. Der bliver i rapporten beskrevet et mønster, der kendetegner en del anbringelser: Der blev typisk foretaget en begrænset undersøgelse i forbindelse med underretningen, der fortsatte sideløbende med den iværksatte foranstaltning. Denne undersøgelse fortsatte, indtil der viste sig et grundlag for at handle, og ikke længere. Børnene og de unge selv blev kun i 20 % af sagerne tilbudt en samtale. 37 Børnene havde desuden ikke modtaget information om årsagerne til iværksættelsen af foranstaltninger. De havde i stedet selv været nødt til at skabe årsager og hensigter til systemets indgriben. 38 Undersøgelsen beskriver det mindretal af børnefamilier, der kommer i kontakt med en socialforvaltning, som økonomisk ressourcesvage familier, der ofte er præget af konflikter mellem de voksne eller af problemer med opdragelse af børnene. Børnene i disse familier har typisk en række massive problemer på skoleområdet, såsom mobning, manglende trivsel og problemer med at opfylde de faglige krav. Disse børn har også problemer i forhold til deres psykiske helbred. 12 % af børnene befinder sig i en depressiv eller ulykkelig tilstand med frygt og angst. 3 % har haft selvmordstanker, og 1 % har forsøgt selvmord. De børn, der ikke oplever at have disse psykiske problemstillinger, har ofte nogle andre problemer. Dette kan være problemer i skolen eller i forhold til kammeraterne. Undersøgelsens evaluering understreger vigtigheden af, at disse faktorer bliver belyst af barnet selv. Det vil sige, at undersøgelsen fandt det nødvendigt at børn skulle inddrages i højere grad end tidligere for at belyse barnets perspektiv på skolemæssige, fritidsmæssige, familiemæssige og individuelle områder Rapporten Børnesager - evaluering af den forebyggende indsats kan hentes hér: 36 Christensen og Egelund, Børnesager -evaluering af den forebyggende indsats, 2002, s Christensen og Egelund, Børnesager -evaluering af den forebyggende indsats, 2002, s Christensen og Egelund, Børnesager -evaluering af den forebyggende indsats, 2002, s Christensen og Egelund, Børnesager -evaluering af den forebyggende indsats, 2002, s

14 Inddragelse af børn er alt i alt et grundlæggende tema i undersøgelsen, der påpeger, at det udover at kende barnets synspunkter i forhold til en foranstaltning vil være vigtigt, at barnets synspunkter på eget liv og livsvilkår kommer frem i lyset. 40 Børnene er de, der ved mest om deres eget liv, hvorfor de også er de bedste til at komme med løsningsforslag til deres problemer. Brugerundersøgelsen viste, at der var væsentlig forskel på, hvad børnene og de voksne pegede på som problemer og løsninger. 41 Det er altså en forudsætning for at kunne vælge en passende forebyggende indsats, at barnet selv formulerer problemet og dets forestillinger om handlemuligheder, da det kun er børnene selv, der kan gøre rede for, hvordan de oplever de forskellige risikofaktorer i deres barndom. 42 Disse rapporter fortæller hver især noget om inddragelse i forbindelse med anbringelsessager. Den første undersøgelse fortæller især om vigtigheden af inddragelse af børn og unge, og hvad det betyder for deres videre udvikling. Den næste rapport omhandler desuden barske konsekvenser af ikke at blive inddraget samt børn og unge, der ofte ikke er blevet inddraget i forbindelse med deres anbringelse. Den beskriver, at kun i 20 % af undersøgelsens sager blev børnene og de unge tilbudt en samtale. Dette er et foruroligende lavt tal, og man kan kun glæde sig over, at begge disse undersøgelser blev udarbejdet, inden anbringelsesreformen blev vedtaget og trådte i kraft i Denne reform går blandt andet ud på, at kommunerne skal blive bedre til at sikre børns inddragelse i anbringelsessager. DET POLITISKE ANBRINGELSESREFORMEN En række af Folketingets partier indgik i april 2004 forlig om anbringelsesreformen, der lægger op til en holdningsændring til indsatsen overfor til udsatte børn. Med anbringelsesreformen kom der blandt andet flere krav til overholdelse af børns retssikkerhed i anbringelsessager. Anbringelsesreformen stræber mod at sikre anbragte børn og unge de samme muligheder som andre har, hvilket vil sige, at det ikke er nok at fjerne barnet eller den unge fra en problemfyldt familie det er nødvendigt at sikre, at anbringelsen bidrager til at hjælpe barnet eller den unge videre til et positivt liv med samme muligheder, som andre har inden for uddannelse, arbejde og familieliv. 43 De centrale temaer i anbringelsesreformen skal sikre en mere målrettet indsats og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Disse temaer er bedre inddragelse af familien. Det er vigtigt at 40 Christensen og Egelund, Børnesager -evaluering af den forebyggende indsats, 2002, s Christensen og Egelund, Børnesager -evaluering af den forebyggende indsats, 2002, s Christensen og Egelund, Børnesager -evaluering af den forebyggende indsats, 2002, s Servicestyrelsens websider om anbringelsesreformen: 13

15 familien deltager og føler sig hørt og respekteret, når et barn skal anbringes. Børn og unge skal høres i spørgsmål om valg af anbringelsessted og samvær under anbringelsen. 44 Og når det kommer til en anbringelse af et barn, kan familien i højere grad bruges til slægtsanbringelse. Tidligere indsats. Børn skal anbringes tidligere. Det er ofte større børn, der bliver anbragt, selvom indsatsen bliver bedre, jo yngre børnene er. Det skal desuden undersøges, om barnet eller den unge har yngre søskende, der også kan have brug for hjælp. Systematisk sagsbehandling. Reformen lægger op til en opstramning af sagsbehandlingen i kommunerne for at opnå større kontinuitet og kvalitet. Kommunerne skal for eksempel udarbejde standarder for sagsbehandlingen. Kvalitet i anbringelsen og efterværnet. Der skal ske en forbedring af indsatsen på anbringelsesstederne samt en forbedring af opfølgning og tilsyn. Desuden skal overgangen til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet forbedres. Efterværnet skal være mere fleksibelt, så den unge kan fortryde et tidligere nej til efterværn. Den unge skal ligeledes have mulighed for at komme tilbage til det sted, det har været anbragt i forbindelse med for eksempel jul. Og Børns retssikkerhed. Anbringelsesreformen er med til at styrke børns retssikkerhed, da denne gruppe af børn er særligt sårbare, da deres forældre ikke kan tage sig af dem i en grad, der er accepteret af samfundet. 45 Dette ses for eksempel ved bedre klageadgang. Anbringelsesreformen understreger især vigtigheden af at inddrage børn og unge i videst muligt omfang i deres egen sociale sag. De, der kender familien allerbedst, er familien selv, inklusive barnet eller den unge. Det er derfor vigtigt, at familien bliver inddraget, for at sagsbehandlingen og afgørelsen er så kvalificeret som muligt. Men det er ikke kun af hensyn til spørgsmålet om familiens, barnets eller den unges retssikkerhed, at inddragelsen på området skal skærpes. Det er i lige så høj grad for, at de berørte aktører får mulighed for at komme til orde. En grundlæggende forudsætning for deltagelse er, at barnet eller den unge og familien løbende er i kontakt med sagsbehandleren om sagens gang. 46 Der er i Håndbog om anbringelsesreformen en tjekliste, der er udarbejdet for at støtte sagsbehandleres arbejde med at afdække blandt andet barnets eller den unges behov i en anbringelsessituation. Barnets eller den unges typiske behov er: At kende begrundelsen for anbringelsen, herunder at få at vide, hvem der har truffet beslutningen, hvad formålet er med indsatsen, hvad målet er, og hvor længe indsatsen vil vare. Desuden har barnet behov for at 44 f0e1b3098e Servicestyrelsen: Håndbog om anbringelsesreformen s Håndbogen kan hentes hér: 14

16 vide, hvordan forældrene forholder sig til anbringelsen. At få mulighed for at tilkendegive sin holdning til processen og indsatsen, at få kendskab til hvad der skal ske i processen og efter anbringelsen og at vide hvem der har ansvar for hvad. 47 Man kan sige, at anbringelsesreformen var højst nødvendig for at opkvalificere indsatsen i anbringelsessager. Især på inddragelsesområdet, eftersom de tidligere undersøgelser foruroligende påviste, at kun 20 % af børn og unge blev inddraget i Ankestyrelsen er i forbindelse med anbringelsesreformen blevet pålagt at undersøge sagsbehandlingen i praksis løbende for at vurdere, om kommunerne følger lovgivningen for eksempel med høring af barnet eller den unge. 48 Det er derfor muligt for dette projekt at følge op på, om der reelt er sket forbedringer i disse sager. ANKESTYRELSENS OPFØLGNING Ankestyrelsens opgaver, som blev tilført i forbindelse med anbringelsesreformen, er at etablere en statistisk overvågning af anbringelsesområdet, at gennemføre praksisundersøgelser og uddybende undersøgelser og at tage flere sager op af egen drift. 49 Ankestyrelsen har lavet nogle undersøgelser, der viser, at børn og unges ret til inddragelse stadig ikke overholdes i tilstrækkelig grad. Den nyeste praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen Anbringelse af børn og unge fra 2008 viser, at der i 64 % af de i alt 143 sager er så alvorlige fejl, at de strider imod serviceloven. I tre af sagerne har det vist sig, at der ikke er grundlag for en anbringelse, og at der i 34 % af sagerne ikke er gennemført en lovpligtig børnesamtale med barnet. 50 Tabel 1: Er der gennemført børnesamtale? Aldersfordelt 51 Alder Ja Nej I alt Ja (%) 0-3 år 4-6 år 7-11 år år år I alt Servicestyrelsen: Håndbog om anbringelsesreformen, 2007, s Ankestyrelsens websider: Rapporten Anbringelse af børn og unge kan hentes hér: s Fra rapporten Anbringelse af børn og unge, Ankestyrelsen, 2008, s

17 Disse børn og unges rettighed til en børnesamtale efter servicelovens 48 er altså ikke blevet overholdt. Børnesamtalen skal være medvirkende til at sikre børn og unges inddragelse i deres sag. Børnesamtalen skal gennemføres under hensyn til barnets alder og modenhed, men af tabellerne ses det, at børn og unge i alle aldersgrupper ikke får gennemført en børnesamtale. Efter anbringelsesreformen er der stadig store problemer med at inddrage børn og unge i sagsbehandlingen. Denne undersøgelse vækker stor bekymring hos mig. Ikke fordi man ikke overholder loven, men fordi det ikke kun er vigtigt at inddrage børn, fordi det står i loven. INDDRAGELSENS BETYDNING For at anbragte børn og unge kan trives og udvikle sig under deres anbringelse, er det nødvendigt, at de bliver inddraget i deres sag. Børn og unge, der skal anbringes, skal ikke føle, at sagsbehandlerne træffer beslutninger, der vedrører deres liv, uden at de selv aktivt tager del i processen. Anbragte børn og unge har brug for at have indflydelse på deres eget liv. Der er ifølge Udvalget om forældremyndighed og samvær 52 tre årsager til at inddrage børn og unges perspektiv i sager inden for familieretlige og socialretlige områder. De beskriver, at voksne sjældent er klar over, hvor stor en indsigt børn og unge har om deres egen situation. Ved at inddrage barnet eller den unge kan beslutningsgrundlaget blive suppleret, og processen med at træffe en beslutning på barnets eller den unges vegne vil således bygge på højere kvalitet. Hermed flytter man fokus fra forældrenes problemer og konflikter til barnets behov. Den sidste grund til at inddrage børn og unge i deres sager er, at barnet på den måde får støtte. Samtalen kan betragtes som en aflastning, hvor barnet eller den unge har mulighed for at tale med en voksen, der kan vise forståelse og indlevelse. 53 Per Schultz Jørgensen mener, at den selvstændiggørelse, der kommer af at børn og unge bliver inddraget og selv tager aktivt del i deres liv, er en forudsætning for, at børn og unge når frem til en form for indre sammenhæng og personlig og social identitet. Selvstændiggørelsen medfører således sociale og psykologiske betingelser for dannelsesprocessen. Uden børn og unges inddragelse i deres eget liv og egen verden bliver barnet fastholdt i en objektposition i forhold til sin udvikling. Ved at barnet eller den unge bliver inddraget, sker der et skifte i barnets position. Barnet bliver i stedet et subjekt i sin egen virkelighed Udvalg nedsat i 2005 for at komme med forslag til, hvordan inddragelse af barnets perspektiv i familieretlige sager kan tilpasses høringsreglerne i den sociale lovgivning. Fra: Udvalget om Forældremyndighed og Samværs Betænkning Barnets perspektiv, 2006: 53 Betænkning 1475 Barnets perspektiv, s Schultz Jørgensen og Kampmann, Børn som informanter Antologi, 2000, s

18 Undersøgelserne Anbringelser af børn - en kvalitativ analyse af processen fra 1998 og Børnesager - evaluering af den forebyggende indsats fra 2002 beskriver begge nogle årsager til, hvorfor det er vigtigt at inddrage børn og unge i forbindelse med deres anbringelse. Ifølge Christensen (1998) har børn og unge et behov for at blive inddraget i baggrunden for anbringelsen, at få at vide, hvad der skal ske fremover, og at blive fortalt, at de ikke selv er skyld i anbringelsen. De har brug for at vide, hvordan de praktiske forhold vil være, og at få talt om de følelsesmæssige konsekvenser. Christensen forklarer, at konsekvenser af den manglende inddragelse er, at børnene og de unge, under deres anbringelse, har svært ved at danne betydningsfulde relationer til voksne og dermed finde ud af, hvordan de senere i livet danner sociale relationer. Dét har betydning for, hvordan deres opvækst former sig og deres videre udvikling. PROBLEMSTILLING Jeg vil gerne bidrage til debatten om, hvorfor det er vigtigt at inddrage børn og unge i disse sager, der vender op og ned på mange menneskers liv hvert år. Med dette projekt vil jeg belyse hovedpersonernes børnene og de unges perspektiv. Jeg håber på at finde frem til, tidligere anbragte unges oplevelser af at blive inddraget, og hvad inddragelsen eller manglen derpå har betydet for dem og deres anbringelse. Barnets perspektiv på medbestemmelse og inddragelse i anbringelsesprocessen og under anbringelsen er en vinkel, der ikke har været meget fokus på tidligere. Derfor mener jeg, at denne vinkel er særlig relevant og interessant at belyse. Jeg vil give tre unge piger, der rent faktisk har oplevet anbringelsesprocessen indefra, mulighed for at fortælle deres side af historien og give udtryk for deres meninger om inddragelse i forbindelse med deres anbringelse. Jeg vil finde frem til, hvad inddragelse eller mangel på inddragelse har betydet for disse piger og derfor her jeg udarbejdet følgende PROBLEMFORMULERING: Hvilken betydning har inddragelse i anbringelsesprocessen og under anbringelsen for anbragte børn og unge? Denne problemformulering beskæftiger sig med, hvad de tre tidligere anbragte piger kan fortælle om inddragelsens betydning for dem i deres sagsforløb. Det er vigtigt for mig som fagperson at være bevidst om, hvordan min professions arbejde påvirker de mennesker, der arbejdes med, for at jeg som fagperson kan erhverve noget viden, der danner grundlag for min 17

19 udførelse af socialt arbejde. Hér har projektet mulighed for at få et brugerperspektiv på et emne, der oftest er blevet beskuet fra et socialrådgiverperspektiv. Med dette er der mulighed for at lære noget om en mere skjult, men relevant del af socialrådgiverarbejdet. PROBLEMSTILLINGSTYPE Projektets problemstilling tilhører, efter min mening, ikke direkte en enkelt af de problemstillingstyper, der beskrives i forbindelse med problemorienteret projektarbejde. En anomali kendetegnes ved, at noget afviger fra dét, vi hidtil har set, eller noget nyt. 55 Denne problemstillingstype er dén, der mest ligner projektets problemstilling, da projektet søger at belyse noget forholdsvist ukendt, nemlig de tidligere anbragte unges forhold til at blive inddraget i deres sag. PROBLEMSTILLINGENS BEGREBER I dette afsnit fremhæves og forklares de centrale begreber, der er vigtige i forhold til projektet. Derefter følger en afgrænsning af problemstillingen. Inddragelse: Når inddragelse bliver omtalt i projektet, henvises der til barnet eller den unges inddragelse i sin egen anbringelsessag. Begrebet dækker over flere niveauer af inddragelse, fra medvirken til medbestemmelse. Det dækker desuden over, at barnet eller den unge bliver informeret om forhold, der gør sig gældende i sagen. Ordet inddragelse vil blive brugt i projektet, når der henvises til et overordnet plan, som indeholder alle de forskellige niveauer, begrebet dækker over i forbindelse med anbringelsesprocesser. Begreberne herunder er: information, medvirken/deltagelse, retten til at blive hørt, medindflydelse og medbestemmelse. Dette vil sige at involvere eller indblande nogen i noget. Anbragte børn og unge: Når der i projektet bliver omtalt anbragte børn og unge, henvises der til børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter Servicelovens foranstaltninger efter 52 og 58. Anbringelsesprocessen: Med anbringelsesprocessen menes der den proces, der udmunder i en anbringelse efter Servicelovens 52 og 58 herunder en børnesamtale efter 48 og en undersøgelse efter 50. Under anbringelsen: Med dette begreb hentydes der til den periode, hvor barnet eller den unge er anbragt frivilligt efter Servicelovens 52 eller uden samtykke efter 58 hos en plejefamilie eller på en institution. 55 Bitsch Olsen, Poul og Pedersen, Kaare: Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog, Roskilde Universitetsforlag,

20 AFGRÆNSNING AF PROBLEMSTILLINGEN Interviewpersonerne er tre piger, der alle har været anbragt på enten institution eller i plejefamilie eller begge dele i noget af deres barndom og/eller ungdom. Pigerne er nu alle mellem 18 og 20 år. Der er to grunde til valget af netop denne aldersgruppe. Pigerne er, for det første, myndige til selv at træffe beslutning om at deltage i denne slags interview, og der er, for det andet, stor mulighed for frisk erindring om forholdene i anbringelsesprocessen og under anbringelsen, da anbringelsen er blevet afsluttet inden for en tidsramme på max to år. Ingen af pigerne er således anbragt efter ikrafttrædelsen af anbringelsesreformen, men projektet forsøger ikke at finde frem til, om loven bliver overholdt eller ej, eller om loven er, som den bør være. Meningen med projektet er, at finde ud af hvad inddragelse i denne sammenhæng betyder for tre unge piger, og hvad man ifølge deres erfaringer kan gøre for at forbedre indsatsen på dette område. Projektets konklusioner på problemformuleringen vil altså bygge på analyser af disse tre pigers udsagn om projektets emne. Der er ikke mulighed for at lave en geografisk afgrænsning af hensyn til pigernes anonymitet. METODE PROJEKTDESIGN Emne Problemfelt Problemstilling Problemformulering: Hvilken betydning har inddragelse i anbringelsesprocessen og under anbringelsen for anbragte børn og unge? 19

21 Analyse af de tre interviews i forhold til Axel Honneths teori om anerkendelse Mig som socialrådgiver Konklusion For at besvare problemformuleringen vil jeg analysere de tre interview i forhold til Axel Honneths teori om anerkendelse. Hér vil jeg komme mit bud på, hvordan pigernes udvikling af selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse kan være påvirket af den inddragelse eller mangel på inddragelse, der har været i forbindelse med deres anbringelse. Herefter vil jeg komme med mit bud på, hvad jeg som socialrådgiver har lært ved at lave dette projekt. Analysen ender herefter ud i en konklusion som besvarelse af problemformuleringen. INTERVIEW Jeg har valgt at gøre brug af interviewmetoden til at indsamle empiri til projektet, da jeg er interesseret i kvalitative, subjektive holdninger. Da projektets undersøgelse er kvalitativ, kommer jeg ikke til at finde frem til generelle pointer, men jeg kommer til at finde frem til tre tidligere anbragte unges oplevelser af, hvad inddragelse, eller mangel på inddragelse, har betydet for dem. Kvale siger om interviewet: Et interview er i bogstavelig forstand et inter view, en udveksling af synspunkter mellem to personer, der samtaler om et tema at fælles interesse. 56 Ved at betragte interviewet som en samtale har jeg mulighed for at forfølge interviewpersonernes udtalelser for på denne måde at opnå mere fyldestgørende og uddybende svar. Mine interviews er således halvstrukturerede, i og med min interviewguide Kvale, Steinar: Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 1997, s Vedlagt som Bilag 1. 20

22 indeholder nogle temaer herunder spørgsmål som under interviewene skulle dækkes. Men selvom interviewguiden er temmelig struktureret, har jeg ikke haft den intention at følge den slavisk. Jeg har været åben for ændringer af temaernes og spørgsmålenes rækkefølge og form, så jeg har kunnet følge interviewpersonernes svar. Interviewguiden er derfor blevet brugt som netop en guide til at hjælpe mig på sporet. 58 EMPIRI Projektets empiri består af interviews med tre piger, der deler en interesse i temaet inddragelse af børn og unge i anbringelsessager. Interviewpersonerne er tre unge piger, der alle har været anbragt en del af deres barndom og/eller ungdom. Disse piger kan altså ud fra deres erfaring hjælpe os ved at fortælle om, hvordan de har oplevet inddragelse som en del af deres anbringelse. De kan ligeledes hjælpe os ved at fortælle om, hvad der har været godt og skidt ved deres inddragelse. Alle tre interviews er blevet optaget på diktafon og blevet transskriberet ordret af mig. Antallet af interviewpersoner kommer af, at det er dét antal unge, tidligere anbragte, det er lykkedes mig at finde frem til. Anbragte og tidligere anbragte unge er en gruppe, der er svær at få etableret kontakt til uden at bevæge sig ud på et grundlag, der hverken kan forsvares etisk eller juridisk. Der findes masser af websider, der beskæftiger sig med støtte til denne gruppe, men de frabeder sig, at de unge anbragte og tidligere anbragte, der besøger siden, bliver kontaktet af studerende og andre, der kunne være interesserede i at kontakte de unge med spørgsmål og andet. Det er naturligvis ikke muligt at generalisere noget ud fra interviewpersonernes udsagn. Dette er heller ikke min mening. Det er blot at drage nogle pointer frem for at give et muligt indblik i anbragte unges synspunkter og holdninger. Projektet kan således kun konkludere noget ud fra, hvad disse tre tidligere anbragte unge har valgt at meddele til undersøgelsen. Der kan desuden herske tvivl om, i hvilken grad interviewene er et klart billede af sandheden, da de historier, disse piger har bag sig, meget let kan have mere end én sandhed. Andre personer, der har haft med sagerne at gøre, husker muligvis sagen anderledes. Men interviewene vil afspejle den sandhed, de tre piger kender og husker. Interviewene er derfor hverken neutrale eller objektive. 58 Kvale: Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1997, s

23 De tre piger er alle mellem 18 og 20 år. Af hensyn til anonymiseringen kaldes pigerne i forbindelse med projektet ikke deres rette navn. Her omtales de Tanja, Nina og Laura. Tanja og Nina har været anbragt som 5-6-årige, mens Laura først har været anbragt som 15-årig. ANALYSESTRATEGIER Interviewene af de unge piger vil blive bearbejdet således, at de vil blive sammenfattet til kortere tekster efter transskriberingen. I disse dokumenter bliver hovedbetydningerne efter denne analysemetode omskrevet til mere præcise formuleringer. Kvale omtaler denne metode som meningskondensering 59. Empirien bliver opdelt i temaer, der udspringer af interviewene. Denne analysemetode har en fænomenologisk tilgangsvinkel, hvilket vil sige, at den omfatter en beskrivelse af, hvordan temaer eller genstande fremtræder som fænomener i interviewpersonernes bevidsthed. Således blotlægges genstande, projektets temaer og bevidstheder, projektets interviewpersoner samt betingelserne imellem disse. Fænomenologien søger at være tro mod at udtrykke subjektets synsvinkel så forudsætningsløst som muligt. 60 Empirien vil, efter meningskondenseringen, blive genstand for meningsfortolkning 61, der er en dybere interpretation af teksten. Meningsfortolkning defineres således: Fortolkeren går ud over, hvad der siges direkte med henblik på at udarbejde betydningsstrukturer og -relationer, der ikke umiddelbart fremtræder i en given tekst 62 Meningsfortolkningen giver meningskondenseringen den hermeneutiske tilgang. Hermeneutik er studiet af tekstfortolkning, og der er sket en udvidelse af begrebet tekst imod en mere moderne forståelse, så også samtale er en inkluderet del af begrebet. 63 Jeg møder således teksten med en helhedsforståelse, som bliver påvirket og justeret via de forskellige dele af teksten. Denne justerede helhedsforståelse udgør det nye udgangspunkt for at forstå den næste del af teksten eller andre dele heraf. 64 Jeg vil i de enkelte analyser og i sammenfatningen tage udgangspunkt i de passager, jeg finder interessante. Der vil ofte være flere muligheder for fortolkning. 59 Kvale: Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1997, s Collin, Finn og Køppe, Simo: Humanistisk videnskabsteori, DR Multimedie, 2003, s Kvale: Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1997, s Kvale: Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1997, s Kvale, Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, s Collin og Køppe: Humanistisk videnskabsteori, 2003, s