13. november 2003 J.nr.: 03-33/ JP

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 13. november 2003 J.nr.: 03-33/ JP Afgørelse i sagen om Stenløse Kommunes Tillæg nr. 1 til Kommuneplan og Lokalplan for Golfbane ved Søsum Stenløse Kommune har den 3. december 2002 offentliggjort den endelige vedtagelse af Lokalplan for Golfbane ved Søsum med tilhørende Tillæg nr. 1 til Kommuneplan En række omboende og foreninger har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Lokalplanen har til formål at fastlægge lokalplanområdet til fritidsformål: Golfbane med golfrelaterede faciliteter som klubhus, restaurant, maskinhus og træningsanlæg samt privatbolig. Beskrivelse af området og planlægningen Lokalplanområdet omfatter et ca. 80 ha stort areal nord for Søsumvej mellem Stenløse og Søsum By. Mod nord afgrænses området af Lillevangsvej og mod vest af Spangsbækken. Mod øst grænser Søsum By op til området. Midt i lokalplanområdet ligger en fredet gravhøj, Konehøj. Tre arealer i lokalplanområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, nemlig en sø ved ejendommen Kirkevang og to arealer i den nordlige del af lokalplanområdet ved Søsumgrøften. Lokalplanområdet ligger i henhold til Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt inden for udpegning af geologisk beskyttelsesområde og delvis inden for kulturhistorisk beskyttelsesområde og beskyttelsesområde for meget

2 2 værdifulde landskaber. Området er overvejende landbrugsarealer af middel dyrkningsværdi. En del af lokalplanområdet er udpeget som SFLområde og et mindre areal er udpeget som lavbundsareal. Af regionplanens retningsliner for Friluftsliv og Turisme fremgår (retningslinie 11 i opslag 2.5): Ved planlægning af nye og udvidelse af eksisterende golfbaner skal det så vidt muligt undgås at inddrage landbrugsarealer af høj og middel dyrkningsværdi. Landskabelige, biologiske, kulturhistoriske og øvrige beskyttelsesinteresser må ikke tilsidesættes. Der må således ikke anlægges golfbaner i internationale beskyttelsesområder ( ) samt i øvrige kerneområder og økologiske forbindelser, i fredskov, på fredede arealer, i de grønne kiler og kystkilerne, i meget værdifulde landskaber eller på lavbundsarealer. Offentlighedens adgang til golfbaner skal sikres. Der bør etableres stiforbindelse til det lokale stinet. Af de uddybende bemærkninger til retningslinien fremgår: Der må ikke ske indgreb i arealer, der er beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 eller 4. Ved planlægning af nye og udvidelse af eksisterende golfbaner skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes på golfbanen." Af regionplanens opslag 4.1. Beskyttelsesområder for natur, kulturhistorie og landskaber fremgår af retningslinie 1: I beskyttelsesområderne må der ikke inddrages arealer til byudvikling. Der må normalt ikke opføres bygninger og nye anlæg, der ikke er nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri Retningslinie 2 er sålydende: I beskyttelsesområderne må den nuværende tilstand og arealanvendelse kun ændres, hvis det ikke forringer områdernes kvaliteter. Af de uddybende bemærkninger til retningslinierne fremgår: Ved planlægning og administration skal der tages særligt hensyn til det forhold, der er angivet for de enkelte beskyttelsesinteresser. Byg-

3 3 ninger og anlæg skal placeres og udformes under hensyn til det omgivende landskab, og de må ikke virke fremmede eller dominerende eller virke forstyrrende eller medføre støj. Om det påtænkte golfbaneprojekt fremgår af lokalplanens redegørelse, at der ønskes etableret et anlæg, der både muliggør oprettelse af en golfklub og golfspil baseret på pay and play-princippet. Banen vil fuldt udbygget bestå af 3 stk. 9-huls sløjfer, hvoraf den ene har en banelængde på ca m og typisk vil blive anvendt til pay and playspillere samt mindre øvede golfere. De to øvrige 9-huls sløjfer vil fuldt udbygget have internationale standarder med en længde på ca m. Under daglige forhold vil parkeringsbehovet være ca p- pladser. Der anlægges 175 p-pladser som permanent parkeringsareal. Den eksisterende bebyggelse på landbrugsejendommen Kirkevang [ca. 600 m 2 ] kan anvendes til klubhus og indrettes til golfrelaterede aktiviteter, herunder en restaurant, mødelokaler, golfforretning, omklædningsrum mv. En eksisterende maskinhal nedrives og erstattes med en ny hal med mindre værksted med relation til golfbanens drift. Om golfbanens drift fremgår af redegørelsen, at der skal udarbejdes en pleje- og vedligeholdelsesplan for området, som sikrer, at arealerne drives og vedligeholdes med størst mulige hensyntagen til natur, miljø og landskab samt de i regionplanen udpegede beskyttelsesinteresser og EU s habitatdirektiv. Planen skal godkendes af Stenløse Kommune. Det fremgår videre, at golfbanens drift som udgangspunkt skal ske i henhold til de af ansøger angivne miljømålsætninger, som navnlig tilsigter at begrænse brug af pesticider og vand, sidstnævnte bl.a. ved recirkulation og genanvendelse af vandingsvand. Om habitatdirektivet indeholder lokalplanens redegørelse følgende afsnit: Tæt på lokalplanområdet er konstateret forekomst af arten stor vandsalamander, en art som er omfattet af EU s Habitatsdirektiv. Disse har muligvis yngleområde ved moseområdet ved Søsumgrøften, nordvest for Stisholm. På dette sted findes desuden brune frøer, herunder muligvis spidssnudet frø, som også er omfattet af habitatsdirektivet.

4 4 I forbindelse med godkendelsen af et konkret golfbaneprojekt, skal det sikres at levesteder for arter omfattet af EU s habitatsdirektiv ikke vil blive forringet på grund af projektet, bl.a. i en vurdering af de enkelte baners placering og i godkendelsen af en pleje- og vedligeholdelsesplan for området. Tilstandsændringer i 3 områderne, herunder indgreb i Søsumgrøften, kræver tilladelse fra Frederiksborg Amt, som blandt andet er forpligtet til at varetage hensyn til EU s habitatsdirektiv i sin administration af Naturbeskyttelsesloven. Afsnittet om habitatdirektivet fandtes ikke i redegørelsen til lokalplanforslaget, men er indsat som følge af indsigelser om hensynet til beskyttede dyrearter. Afsnittet om landskabsbeskyttelse mv. er ligeledes udbygget. Af lokalplanens bindende bestemmelser fremgår bl.a., at lokalplanområdet er landzone, at lokalplanområdet opdeles i delområderne I og II, at delområde I, der består af gården Kirkevang og nærmeste omgivelser, må anvendes til veje og parkeringsanlæg og indretning af forskellige golfrelaterede aktiviteter, og at delområde II må anvendes til golfbane. Om banens indretning henvises ( 3.4) til lokalplanens kortbilag 3, illustrationsplan, med forslag til disponering. Ligeledes fremgår ( 4.4) en principiel placering og udformning for parkeringsanlæg af lokalplanens kortbilag 2. Der åbnes mulighed for udskiftning af den i redegørelsen omtalte maskinhal samt opførelse af maksimalt 40 m 2 udhuse ( 6.2-3). Der må ikke opføres yderligere bebyggelse ( 6.1). Endvidere fastsættes, at der skal udarbejdes en pleje- og vedligeholdelsesplan, der skal godkendes af kommunen, ligesom der fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning, hvorom der skal udarbejdes en samlet beplantningsplan med hensyntagen til landskabet og de kulturhistoriske træk mv. Beplantningsplanen skal godkendes af kommunen. Det fremgår desuden, at væsentlige ændringer af baneudformning og beplantning skal godkendes af Stenløse Kommune. ( 8.1 og 8.5-7). Hovedstadens udviklingsråd (HUR) gjorde i offentlighedsperioden indsigelse mod planforslaget efter planlovens 29, stk. 2, (veto), med henvisning til, at lokalplanforslaget gav mulighed for at etablere en golfbane delvis i områder, der i regionplanen er udpeget som meget værdifulde landskaber, men ophævede indsigelsen efter forhandling med kommunen. HUR havde i indsigelsen tilkendegivet, at det konkret var vurderet, at golfbanen kunne etableres uden at væsentlige af regionplanens beskyttelsesinteresser blev tilsidesat, såfremt der blev taget en række

5 5 særlige hensyn. Kommunen accepterede og indskrev de af HUR anførte krav i lokalplanen. De indarbejdede hensyn fremgår af bestemmelserne om bl.a.: ( 1) lokalplanen formål - anvendelse alene til golfrelaterede aktiviteter og sikring af landskabelige og kulturhistoriske værdier), ( 2) anvendelse bevaring af eksisterende bygninger og begrænset byggemulighed, ( 4) parkering æstetisk udformning, herunder beplantning, ( 5) tekniske anlæg, ( 6) bebyggelsens omfang og placering begrænsning af mindre bygninger, ( 7) bebyggelsens ydre fremtræden nærmere krav om tilpasning til landskabet og ( 8) ubebyggede arealer krav om pleje- og vedligeholdelsesplan, der tager hensyn til natur, miljø og landskab og regionplanens beskyttelsesinteresser og EU's habitatdirektiv, særlige krav til beplantning, begrænset mulighed for terrænregulering samt i hovedsagen forbud mod hegning. Klagerne Klagerne har navnlig gjort gældende, at lokalplanen er i strid med regionplanens bestemmelser for placering af golfbaner. Der henvises herved til uoverensstemmelse med regionplanens retningslinier, navnlig (forbud mod etablering af golfbaner i visse naturbeskyttede og landskabeligt værdifulde områder) og (støjretningslinie). Endvidere gøres gældende, at lokalplanen er i strid med habitatdirektivet, idet der i lokalplanområdet findes dyrearter, der er beskyttede af direktivets artikel 12, jf. bilag IVa. Det anføres, at der er konstateret stor vandsalamander (der formentlig har gydested i Søsumgrøften i lokalplanområdet) og brune frøer samt grønt markfirben i området. Levestederne er ikke registreret og der er ikke redegjort for, hvorledes leve- og fourageringssteder bevares. Yderligere gøres gældende, at lokalplanen er for upræcis med hensyn til udformning af bane, bebyggelse og beplantning. Herudover omfatter klagepunkterne bl.a. inhabilitet hos et byrådsmedlem, manglende VVM-redegørelse, manglende redegørelse for areal til butiksformål, samt at der i forbindelse med den endelige vedtagelse er foretaget væsentlige ændringer af planen. En del klagepunkter består i klage over mindre uoverensstemmelser i form af fejlskrift i lokalplanen, ligesom der er rejst en række spørgsmål af ikke retlig karakter og om forhold, der ikke kan reguleres i en lokalplan, fx brug af højttalere på golfbanen.

6 6 Delafgørelse om opsættende virkning Ved delafgørelse af 16. april 2003 tillagde Naturklagenævnet klagen opsættende virkning med henvisning til, at Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt i retningslinie indeholder et egentlig forbud mod etablering af golfbaner i områder, der er udpeget som meget værdifulde landskaber. Bemærkninger i anledning af klagesagen Forholdet til regionplanlægningen HUR har oplyst, at det konkret er vurderet, at golfbanen efter en tilretning i overensstemmelse med de af HUR stillede krav kan anlægges uden at tilsidesætte væsentlige landskabelige, geologiske eller kulturhistoriske interesser, som det er regionplanens formål at varetage. HUR har på denne baggrund vurderet, at lokalplanens modstrid med regionplanen er af underordnet betydning, jf. planlovens 29, stk. 2, 2. pkt. HUR oplyser at have haft kontakt til Frederiksborg Amt, der som myndighed efter landbrugsloven og naturbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven ikke har haft indvendinger mod lokalplanen. Af kortmateriale, som HUR har fremsendt over beskyttelsesområderne efter regionplanen, fremgår, at lokalplanområdet udgør ca. 78 ha. Heraf ligger ca. 32 ha i meget værdifuldt landskab, og ca. 47 ha i kulturhistorisk område. Ca. 2,2 ha er udlagt som lavbundsareal. Stenløse Kommune har oplyst, at beregninger over trafikstøj foretaget i forbindelse med lokalplanlægningen viser, at der ved Søsumvej er en belastning på ca. 63,45 db(a). I et bælte op imod Søsumvej vil grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledende retningslinier om støj fra veje, 50 db(a), således ikke kunne overholdes. Dette vil kun berøre et meget lille område og vil kun genere golfspillerne i det relativt korte tidsrum, hvor de befinder sig ved få af banens huller. På langt størstedelen af det ca. 80 ha store anlæg, kan støjgrænserne overholdes. Ansøgeren har gjort gældende, at regionplanens retningslinie 11 om etablering af golfbaner må forstås således, at der ikke er et forbud mod etablering af golfbaner i meget værdifulde landskaber, hvis beskyttelsesinteresserne ikke tilsidesættes. Ansøger har ved brev af 21. ok-

7 7 tober 2003 henvist til, at Naturklagenævnet i 1995 i forbindelse med en klage over en lokalplan for en ca. 60 ha stor golfbane, hvoraf ca. 10 ha efter regionplanen var beliggende i landskabeligt interesseområde, hvor der ikke kunne placeres fx golfbaner, traf afgørelse om, at planuoverensstemmelsen ikke bevirkede lokalplanens ugyldighed. Forholdet til habitatdirektivet Stenløse Kommune har oplyst, at kommunen ikke i forbindelse med planlægningen har foretaget nogen undersøgelse af, hvorvidt der i området findes dyrearter, der er beskyttede af habitatdirektivet, (jf. bilag IVa). Kommunen har forholdt sig til en udtalelse fra paddeeksperten Kåre Fog, der har udtalt, at der muligvis yngler stor vandsalamander i Søsumgrøften og muligvis findes spidssnudede frøer samme sted, som kan have fourageringsområde i udyrkede dele af lokalplanområdet. Kommunen har i den forbindelse anført, at de pågældende vådområder er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3, og at områdets tilstand ikke må ændres, med mindre Frederiksborg Amt dispenserer. Ved denne dispensation skal amtet sikre, at levevilkårene for beskyttede arter ikke forringes. Amtet har endvidere som vandindvindingsmyndighed muligheder for at forhindre en vandstandssænkning. Ansøger har oplyst, at det er aftalt med Frederiksborg Amt, at ansøger som bygherre skal forestå en naturgenopretning, således at områdets dyr og planter får bedre levebetingelser end hidtil. På ansøgers foranledning har COWI A/S den 22. april 2003 foretaget en undersøgelse af forekomsten af padder i lokalplanområdet samt fremsat anbefalinger til forbedring af forholdene for de pågældende dyrearter. Undersøgelse mv. fremgår af COWIs notat af 23. april 2003 Paddeundersøgelse ved Kirkevang og Søsum Grøft. Notatet består af 4 delafsnit: Baggrund, Eksisterende forhold, Vurdering og Anbefalinger. Af notatet fremgår, at der er konstateret ynglende brune frøer i vandhullet ved Kirkevang og spidssnudet frø ved to vådområder henholdsvis nord for Søsum Grøft og i det nordlige hjørne af golfbanens areal. Alle tre lokaliteter er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Søen har god vandkvalitet, medens vandkvaliteten i de to vådområder er dårlig. På en ejendom, der grænser op til lokalplanområdet er fundet stor vandsalamander, og arten forekommer muligvis omkring Søsum Grøft.

8 8 Det fremgår videre, at den i lokalplanen foreslåede placering af banerne er beliggende i sumpede/vandlidende arealer. Der planlægges en opmåling med 15 cm s koter. Ud fra denne vil det ifølge COWI sandsynligvis være muligt at undgå dræning ved en justering af banernes placering og ved anvendelse af overskudsjord fra udgravninger til nye søer. Forbrug af kunstgødning vil samlet være mindre end ved en normal landbrugsdrift, idet det dog vil være ønskeligt for golfklubben at kunne gøde i samme omfang eller lidt mere end gennemsnitlig for dansk landbrug på greens og teesteder. COWI anbefaler, at forbrug af kunstgødning og pesticider begrænses mest muligt, og at dræn fra greens og teesteder føres igennem et forsinkelsesbassin. Der bør desuden etableres vandhuller omkring Søsum Grøft og andre steder på arealer, der modtager vand fra rough og fairways. Grøften bør genslynges og den rørlagte del blotlægges. Det anbefales videre at hæve banerne på den lavtliggende del, så permanent dræning undgås. Af hensyn til den spidssnudede frø er det vigtigt også at bevare nogle engområder. Den eksisterende lille granskov kan gøres mere attraktiv som overvintringsområde eller fourageringsområde ved udskiftning af en del af skovbevoksningen med løvtræer. Ansøgeren har oplyst, at projektet uden særlige problemer kan tilrettes i overensstemmelse med anbefalingerne fra COWI. Skov- og Naturstyrelsen har til sagen udtalt, at styrelsen ikke har generelle erfaringer med etablering af golfbaner i områder med forekomst af padder. Der ses dog en del projekter, hvor restaurering af vandhuller indgår, og det er styrelsens indtryk, at anlæg og drift af golfbaner ud fra en generel betragtning kan forenes med hensynet til padder. Styrelsen henviser til, at det samme er tilkendegivet af Kåre Fog, hvis der i golfbanen indgår et velafgrænset vandhul, og vandhullet friholdes for næringsberiget drænvand. Om myndighedernes undersøgelsespligt for at efterleve kravet i habitatdirektivets artikel 12, litra d, udtales, at styrelsen vurderer, at der med COWI-rapporten er foretaget en faunaundersøgelse af beskyttede arter inden for lokalplanområdet på et tidspunkt, der er passende i forhold til arternes biologi.

9 9 Skov- og Naturstyrelsen vurderer, at de af COWI foreslåede tiltag sammenholdt med den eksisterende 3-beskyttelse af vådområderne, de registrerede yngleområder, virker for artsbeskyttelsen, idet styrelsen lægger til grund, at anbefalingerne hviler på et fagligt konsolideret grundlag, og at anbefalingerne kan gennemføres inden for lokalplanens rammer. Det forudsættes endvidere, at amtet i overensstemmelse med 3 i bekendtgørelse nr. 637 af 25. juni 2001 om beskyttede naturtyper, ikke giver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, såfremt dette kan indebære beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for de konstaterede bestande af bilag IVa-arter. Styrelsen har tilkendegivet, at det er overvejende sandsynligt, at habitatdirektivets artikel 12 må anses for overholdt, hvis kommunen i en lokalplan sikrer, at det også efter lokalplanens realisering på længere sigt er muligt at opretholde de pågældende bestande af beskyttede arter i samme omfang som hidtil inden for området, og hvis det samtidig forudsættes, at yngleområder og de vigtigste rasteområder beskyttes. Skov- og Naturstyrelsen har gjort opmærksom på, at der ikke er særlige krav til, hvornår beskyttelseshensynet senest skal varetages, det kan således ske i forbindelse med en opfølgende landzonetilladelse eller anden tilladelse. Styrelsen finder det dog hensigtsmæssigt at hensynene koordineres i en lokalplan. Stenløse Kommune har i anledning af den foretagne faunaundersøgelse udtalt, at kommunen og amtet i forbindelse med behandlingen af et detailprojekt har ansvar og mulighed for at stille krav til sikring af levevilkårene for de beskyttede dyrearter. COWIs rapport vil indgå som en del af baggrundsmaterialet, og hvis der vurderes at være behov herfor, kan der eventuelt udføres supplerende undersøgelser. Flere af klagerne har anfægtet, at den af COWI foretagne undersøgelse opfylder habitatdirektivets krav til undersøgelse og til sikring af de beskyttede hensyn. Klagerne har ligeledes kritiseret Skov- og Naturstyrelsens kommentar til COWIs rapport. Det er navnlig gjort gældende, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, at det ikke er godtgjort, at kravene efter habitatdirektivet er opfyldt, og at en række af de af COWI og Skov- og Naturstyrelsen forudsatte tiltag er i strid med lokalplanens bestemmelser. Paddeeksperten Kåre Fog har for en klager kommenteret COWIs undersøgelse og Skov- og Naturstyrelsens udtalelse. Af Fogs kommentar fremgår, at

10 10 der enten burde foretages en undersøgelse af, om der som anført fra klagerside findes grønt markfirben i området, hvilket der ifølge Fog er nogen sandsynlighed for, eller det bør lægges til grund, at sådanne findes, så der kan tages hensyn hertil. Det sidste forudsætter, at det præcist kan afklares, hvor dyrene findes. Fog konkluderer, at lokalplanen ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de beskyttede arter, hverken de to paddetyper, eller eventuelle markfirben, men at problemerne dog kan løses. Øvrige klagepunkter Stenløse Kommune har til klagerne over lokalplanens manglende præcision udtalt, at lokalplanens retningslinier for banens udformning og beplantning er tilstrækkeligt præcist udformede, og at kommunen ikke har planer om at fastlægge yderligere bestemmelser i en ny lokalplan. Kommunen bemærker herved, at det er normalt, at banens placering ikke fastlægges på bindende kortbilag i en lokalplan. Kommunen har til klagen over, at et medlem af teknisk udvalg i Stenløse Kommune er fætter til den nuværende ejer af Kirkevang, oplyst, at såvel lokalplanforslaget som den endelige plan er enstemmigt vedtaget i byrådet. Det pågældende medlems stemme har således ikke været udslaggivende. Til klagen om VVM-pligt for golfbanen, har HUR bemærket, at golfbaner ikke er optaget på samlebekendtgørelsens liste over potentielle VVManlæg og projekter. HUR har derfor ikke fundet anledning til at vurdere, om anlægget må antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet (VVM-screening). Til klagepunktet om, at der ikke i medfør af detailhandelsbestemmelserne i planlovens 15, stk. 8, er redegjort for bruttoetageareal for den maksimale butiksstørrelse og for det maksimale samlede butiksareal i forbindelse med muligheden for at indrette en butik med salg af golfrelaterede varer, har ansøgeren oplyst, at det maksimale bruttoetageareal for golfforretningen er 115 m 2 og det maksimale for bar, cafe og restaurant er i alt 170 m 2. I øvrigt sætter gårdens samlede bygningsmasse en naturlig begrænsning for størrelsen af butikken mv., da der også skal være reception, omklædningsrum, toiletter, mandskabsrum, kontorlokaler og golfklublokaler.

11 11 Naturklagenævnets afgørelse I sagens afgørelse har deltaget alle Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Peter Christensen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet skal udtale: Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsers afgørelser efter loven. Det er i denne sag retlige spørgsmål, om lokalplanen og kommuneplantillægget er tilvejebragt i overensstemmelse med bestemmelserne i planloven, herunder kravet om, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke må være i strid med den overordnede planlægning, samt om at lokalplanen overholder habitatdirektivet. Ad forholdet til regionplanlægningen Efter henholdsvis planlovens 11, stk. 2, og 13, stk. 1, må en kommuneplan og en lokalplan ikke stride mod regionplanlægningen for forhold omfattet af lovens 6, stk. 3 og 4. Det vil sige regionplanens retningslinier om bl.a. varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne i det åbne land. Det må lægges til grund som ubestridt, at en stor del af omhandlede golfbane ca. 40% af det lokalplanlagte område og i alt 32 ha - etableres i et område, der er omfattet af udpegningen af meget værdifulde landskaber i regionplanen. HUR har vurderet, at lokalplanens uoverensstemmelse med regionplanens retningslinie , om at der ikke må etableres golfbaner i bl.a. meget værdifulde landskaber, er af underordnet betydning, efter at lokalplanen er tilrettet i overensstemmelse med HURs tilkendegivelser. Naturklagenævnet skal vurdere, hvilken betydning planuoverensstemmelsen har for gyldigheden af lokalplanen og kommuneplantillægget. Et flertal på 9 af nævnets medlemmer udtaler: Regionplanens retningslinie nr. 11 i afsnit 2.5 indeholder et udtrykkeligt forbud mod etablering af golfbaner i meget værdifulde landskaber.

12 12 Uanset hvor mange begrænsende foranstaltninger, der iværksættes, kan inddragelse af ca. 32 ha af et areal, der er udpeget som meget værdifuldt landskab, til en anvendelse i strid med regionplanens retningslinier ikke anses som værende af underordnet, eller uvæsentlig, betydning. Ansøgeren har gjort gældende, at der efter retningslinien ikke er et forbud mod etablering af golfbaner, hvis beskyttelsesinteresserne ikke tilsidesættes. Flertallet finder ikke, at retningslinie nr der særligt omtaler anlæggelse af golfbaner - kan opfattes som andet end et egentligt forbud mod golfbaner i bl.a. meget værdifulde landskaber, som gælder, uanset hvordan golfbaneanlægget nærmere udformes. De ændringer af lokalplanen, som kommunen på HURs foranledning har foretaget, kan således ikke bringe lokalplanen i overensstemmelse med regionplanen. Det er derfor flertallets opfattelse, at der foreligger en planuoverensstemmelse, der er væsentlig og som bevirker, at lokalplanen og kommuneplantillægget af den grund ikke er gyldigt vedtaget. Det bemærkes i den forbindelse, at flertallet ikke finder, at den af ansøger omtalte nævnsafgørelse fra 1995 kan få betydning for den foreliggende sag. I den tidligere sag var der således alene tale om, at ca. 10 ha af et lokalplanområde på ca. 60 ha lå i landskabeligt interesseområde. De konkrete omstændigheder i sagsforløbet var i øvrigt ikke sammenlignelige med den foreliggende. Mindretallet (Jens Vibjerg) anser planuoverensstemmelsen for at være mindre væsentlig og stemmer for at opretholde lokalplanen og kommuneplantillægget. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Naturklagenævnets afgørelse herefter ud på, at Stenløse Kommunes Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan og Lokalplan ophæves som ugyldige som følge af uoverensstemmelse med Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt. Afgørelsen indebærer, at den ansøgte golfbane ved Søsum kun kan etableres på stedet, såfremt Stenløse Kommune efter HURs forudgående ændring af regionplanen i overensstemmelse med planlovens tilvejebrin-

13 13 gelsesregler og under iagttagelse af habitatdirektivet, udarbejder et nyt kommuneplantillæg og en ny lokalplan. Nævnet finder på den baggrund ikke, at der er anledning til, at nævnet på nuværende tidspunkt tager endelig stilling til klagerne over, at lokalplanen er i strid med habitatdirektivet eller med planloven i øvrigt. Nævnet skal dog henlede kommunens opmærksomhed på følgende forhold: Ved udarbejdelse af en eventuel ny lokalplan skal Naturklagenævnet anbefale, at kommunen overvejer en justering af lokalplanbestemmelserne. Det fremgår fx af sagen, at kommunen allerede er opmærksom på, at det er en formel mangel i relation til planlovens detailhandelsbestemmelser, jf. 15, stk. 8, at der ikke i lokalplanen er redegjort for et muligt butiksareals størrelse. For så vidt angår forholdet til habitatdirektivet bemærkes, at den omstændighed, at der i området findes arter, der er beskyttede af habitatdirektivet artikel 12, bilag IVa, ikke i sig selv er til hinder for, at der planlægges for etablering af en golfbane. Kommunen bør imidlertid i forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan være opmærksom på, at de forhold vedrørende områdets anvendelse, der er af væsentlig betydning for iagttagelse af habitatdirektivet, bør indskrives i selve lokalplanen. Der er ikke i planloven hjemmel til i en lokalplan at udskyde udarbejdelse af bindende bestemmelser om anvendelse af et areal til senere pleje- og beplantningsplaner, ligesom der som udgangspunkt ikke kan pålægges en handlepligt i en lokalplan. Generelt bør kommunen være opmærksom på, at samtlige bestemmelser, der skal kunne håndhæves som lokalplanbestemmelser, skal have hjemmel i planlovens 15, stk. 2, således at nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af dyrearter, der er opført på habitatdirektivets bilag IVa, og som det påhviler kommunen at sikre, søges gennemført på anden vis, såfremt det pågældende forhold ikke kan reguleres i lokalplanen med hjemmel i planlovens 15, stk. 2. Kommunen bør i øvrigt som led i sin pligt til at søge sagen oplyst sikre, at det undersøges, om der er andre beskyttede arter i området. For så vidt angår spørgsmålet om inhabilitet skal Naturklagenævnet bemærke, at fætre og kusiner ikke indgår i den persongruppe, der er udtrykkeligt omfattet af forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 2, men kommunen bør generelt være opmærksom på, om der foreligger omstændigheder

14 14 i øvrigt, der giver grundlag for at antage, at et medlem kan være inhabil. Om forholdet til VVM-reglerne, der administreres af HUR, skal bemærkes, at Naturklagenævnet er enig med HUR i, at en golfbane ikke er et listepunkt i samlebekendtgørelsen. Derimod kan et golfcenter efter omstændighederne være omfattet af bekendtgørelsens bilag 2, punkt 12, litra d) Forlystelsesparker, o.l. På Naturklagenævnets vegne Lars Busck Naturklagenævnets formand Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.