Vejledning om koordinering af sundhedsydelser. for borgere, der rejser mellem EUlandene

Transkript

1 DEL III Vejledning om koordinering af sundhedsydelser og visse sociale ydelser for borgere, der rejser mellem EUlandene EF-FORORDNING nr. 883/2004 OM KOORDINERING AF SOCI- ALE SIKRINGSORDNINGER Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Internationalt samarbejde og retsstilling, 14. juli J.nr

2 FORORD Der har i en årrække på europæisk plan været arbejdet på en ny forordning om koordinering af social sikring indenfor EU, og dette arbejde er nu tilendebragt med vedtagelse af en ny forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger. Denne forordning kommer til anvendelse fra 1. maj 2010 samtidig med at en ny forordning med regler om gennemførelse af koordineringsforordningen træder i kraft. De ministerier, direktorater og styrelser, der er ansvarlige for administration af lovgivningen om social sikring i Danmark, har siden 1986 jævnligt udsendt vejledninger om de EF-regler om social sikring, der skal anvendes sammen med den danske lovgivning. Senest er i april 1997 udsendt en samlet revideret vejledning om EF-reglerne om social sikring i form af 7 hæfter om anvendelse af EF-forordning nr. 1408/71 og 574/72 i forhold til dansk lovgivning. Enkelte af disse hæfter er senere blevet afløst af opdaterede vejledninger m.v. ligesom der løbende er udsendt ændringer til vejledningerne i det omfang, der er sket ændringer i reglerne eller domspraksis. Vejledningerne, i alt IX dele, er udarbejdet af Pensionsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Socialministeriet, SKAT og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). De enkelte vejledninger er selvstændige enheder, der kan anvendes uafhængigt af hinanden. Dog skal man være opmærksom på, at der i vejledningen om generel introduktion og især de fælles regler er beskrevet en række bestemmelser, som gælder alle sociale sikringsordninger, og som derfor skal anvendes sammen med de øvrige vejledninger. I forbindelse med den ny EF-forordning udarbejdes en ny nordisk konvention om social sikring, der tager højde for de ændrede regler. Den ny konvention træder først i kraft på et senere tidspunkt. EØS/EFTA-landene (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) skal først tilslutte sig EU s regelsæt, for at de nye forordninger kan finde anvendelse i forhold til disse lande. Dette sker efter al sandsynlighed efter den 1.maj Indtil EØS/EFTA- landene har tilsluttet sig EU s regelsæt, skal man fortsat anvende reglerne i de nuværende EF-forordninger om koordinering af sociale sikringsordninger, EF-forordningerne 1408/71 og 574/72 i forhold til disse lande. Det betyder, at den gældende Vejledning om EF-regler m.m. om social sikring, Sygehjælp, senest revideret i april 2008, fortsat skal anvendes i forhold mellem Danmark og disse 4 lande.

3 Indhold AFSNIT I 1. INDLEDNING 1.1. Procesbeskrivelser 1.2. Om vejledningen AFSNIT II 2. GENERELT OM GRUNDFORORDNINGEN OG GENNEMFØRELSESFORORDNINGEN 2.1. Hvad er en EF-forordning 2.2. Forordningernes geografiske anvendelsesområde 2.3. Færøerne og Grønland 2.4. Personkredsen 2.5. Ligebehandlingsprincippet 2.6. Lovvalg den lovgivning, der skal anvendes 2.7. Nogle centrale begreber i grundforordningen 2.8. Den kompetente institution 883, art. 1, q) 2.9. Grænsearbejder 883, art. 1, f) Familiemedlem 883, art. 1,i) Yderligere oplysninger AFSNIT III 3. GENERELT OM KOORDINERING AF SYGEHJÆLP 3.1. Omfattede danske ydelser 883, art. 1, va) og art Grundforordningens ligebehandlingsprincip, en forsikringstager og den kompetente medlemsstat 883, art. 1, c) og s), art Prioritering af ret til naturalydelser 883, art. 31 og 32 AFSNIT IV 4. OPNÅELSE AF RET TIL SYGEHJÆLP 4.1. Sammenlægningsprincippet 883, art. 6 og 987, art. 12 AFSNIT V 5. SYGEHJÆLPSRETTIGHEDER VED BOPÆL UDEN FOR DET KOMPETENTE LAND 5.1. Bopæl i det kompetente land 5.2. Bopæl i et andet medlemsland end det kompetente land 883, art. 17 og 987, art Bopæl i Danmark, et andet land er det kompetente land Bopæl i et andet land, Danmark er det kompetente land 5.3. Familiemedlemmer, der bor i et andet EU-land end den sikrede - 883, art. 17 og 987, art Ophold i eller flytning til det kompetente land 883, art Grænsearbejdere og deres familiemedlemmer 883, art. 18, stk Skift af sikringsland efter bevilling af større sundhedsydelser - 883, art. 33 AFSNIT VI 6. SYGEHJÆLPSRETTIGHEDER VED OPHOLD UDEN FOR DET KOMPETENTE LAND 6.1. Forsikringstagere, der opholder sig uden for det kompetente land - 883, art. 19 og 987, art Udenlandsk forsikringstager opholder sig i Danmark

4 6.3. Dansk forsikringstager opholder sig i andet EU-land Udstedelse af dansk EU-sygesikringskort AFSNIT VII 7. SYGEHJÆLPSRETTIGHEDER FOR FORSKELLIGE PERSONGRUPPER 7.1. Studerende Studium eller faglig uddannelse i et andet EU-land i mere end 1 år 883, art. 17 og 987 art Studium eller faglig uddannelse under ophold (i indtil 1 år) i et andet EU-land 883, art. 19 og 987, art Ph.d-studerende 7.3. Praktikanter 883, art. 19 og 987, art Au pair-ansatte 883, art. 19 og 987, art Volontører 883, art. 19 og 987, art Arbejdsløse, der søger arbejde i udlandet 883, art. 19, 64 og 987, art Efterlønsmodtagere 883, art Pensionsansøgere 883, art. 22 og 987, art Pensionister Pensionister med ret til pension fra et eller flere EU-lande 883, art. 23, 24, 25 og 987, art Pension fra et land Pension fra Danmark, flytter til/bor i et andet EU-land Pension kun fra et andet EU-land, flytter til/bor i Danmark Pension fra flere EU-lande (samordnede pensioner) Pension fra flere EU-lande, herunder også fra bopælslandet Pension fra flere EU-lande (herunder fra Danmark) bor i et andet EU-land Pension fra flere andre EU-lande end Danmark, bopæl i Danmark Familiemedlemmer til pensionister bosat i et andet EU-land end pensionisten, eller flytning til pensionistens bopælsland 883, art , art Pensionister/familiemedlemmer, der opholder sig udenfor bopælslandet 883, art. 27 og 987, art Danske sikrede pensionister Udenlandsk sikrede pensionister, der bor i Danmark Pensionerede grænsearbejdere - 883, art. 28 og 987, art Pensionerede grænsearbejderes familiemedlemmer AFSNIT VIII 8. TILLADELSE TIL BEHANDLING I UDLANDET 8.1. Tilladelse til at få behandling i udlandet - 883, art. 20 og 987, art Bopæl i Danmark, Danmark er det kompetente land 8.3. Bopæl i Danmark, et andet land er det kompetente land 8.4. Bopæl i et andet EU-land, Danmark er det kompetente land AFSNIT IX 9. YDELSER VED DØDSFALD 9.1. Begravelseshjælp 883, art og 987, art. 42 AFSNIT X 10. SÆRLIG OM YDELSER EFTER LOV OM SOCIALE SERVICE M.V Definitioner m.v Handlekommune i Danmark for personer med bopæl i udlandet Refusion Forbud mod dobbeltydelser 883, art. 34 og 987, art. 24

5 Afsnit XI 11. SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSLANDENES MYNDIGHEDER, BORGERNES OPLYSNINGSPLIGT M.M Gensidigt samarbejde - 883, art. 76 og 987, art. 17, stk Oplysningspligt Rekvirering af manglende dokumentation Ophør af rettigheder AFSNIT XII 12. REFUSION AF SYGEHJÆLPSUDGIFTER Grundforordningens refusionsprincipper - 883, art. 35 og 987, art Aftaler om afkald på refusion Refusion mellem Danmark og udlandet Udenlandsk sygesikret behandlet under ophold i Danmark 987, art Dansk sygesikret, behandlet under ophold i udlandet 987, art Sikrede, der får tilladelse til behandling i udlandet - 987, art Udenlandske sygesikrede, der bor i Danmark Danske sikrede, der bor i et andet EU-land BILAG 1. Blanketvejledning og vejledning om EU-sygesikringskortet 2. Afgørelse S1 fra Den Administrative Kommission om EU-sygesikringskortet (vedr. dataindhold og anvendelse) 3. Afgørelse S3 fra Den Administrative Kommission om ydelser dækket af artikel 19 (1) og 27 (1) i EFforordning 883/04 og artikel 25, a, 3) i EF-forordning 987/09 (om hvilke sundhedsydelser, der er dækket af EU-sygesikringskortet og om behandling, der alene kan gennemføres efter forudgående aftale) 4. Skematisk oversigt over centrale ydelser dækket af det gule og det blå kort 5. Oversigt over det gule og det blå korts geografiske dækningsområde 6. Forslag til spørgeskema om pensionerede grænsearbejderes fortsatte behandling i det seneste beskæftigelsesland 7. De danske aftaler om refusion af sygehjælpsudgifter m.m. 8. Skematisk oversigt over dokumentationen for retten til sundhedsydelser EF-forordning 883/2004 m.m.

6 AFSNIT I 1. INDLEDNING Der er i 2004 vedtaget en ny EF-forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger. Denne forordning kaldet grundforordningen - har nr. 883/ Den anvendes sammen med forordningen om gennemførelse af grundforordningen kaldet gennemførelsesforordningen, nr. 987/ Grundforordningen indeholder en række fælles bestemmelser om generelle principper, og om hvilket lands lovgivning der skal finde anvendelser. Disse regler gælder for alle typer af ydelser, der er omfattet af grundforordningen. Desuden er der en række specifikke regler, der knytter sig til de enkelte ydelsestyper. Denne vejledning omhandler reglerne om sundhedsydelser m.m. De fælles principper og lovvalgsreglerne omtales i det omfang, de har betydning for afgørelsen om ret til sundhedsydelser m.m. For en mere grundig gennemgang af disse henvises til Pensionsstyrelsens vejledninger herom, se pkt Gennemførelsesforordningen indeholder først og fremmest regler om den praktiske, administrative gennemførelser af reglerne i grundforordningen, såsom regler om indgivelse af ansøgninger, behandling af disse og kommunikation mellem medlemslandene. Herudover er der enkelte materielle regler i gennemførelsesforordningen. Disse regler gælder på lige fod med grundforordningens regler Procesbeskrivelser EESSI Elektronisk udveksling af informationer vedrørende social sikring Efter grundforordningen og gennemførelsesforordningen skal dataudveksling mellem de berørte institutioner ske elektronisk senest fra 1. maj Dataudvekslingen skal ske i systemet EESSI, som både omfatter kataloger, dvs. lister over institutioner i medlemslandene og SED er (Strukturerede Elektroniske Dokumenter) og beskrivelser af, hvordan SED er udveksles, valideres og lagres mm. 1 EF-forordning 883/2004 findes på: 2 EF-forordning 987/2009 findes på:

7 Alle SED er skal sendes og modtages elektronisk via nationale kontaktpunkter, som sender dem videre til den relevante institution. De hidtil gældende E-blanketter afskaffes således og erstattes af SED - Strukturerede Elektroniske Dokumenter. Arbejdet med at udarbejde og opnå enighed om de nødvendige meddelelser, deres formater og procesbeskrivelser forventes at være færdigt i løbet af Derefter skal der ske tests i 6 medlemslande med henblik på, at EESSI kan indføres i alle medlemslande, så alle medlemslandes institutioner kan udveksle alle nødvendige informationer elektronisk senest fra den 1. maj 2012, altså 2 år efter at de nye forordninger finder anvendelse. E-blanketter I princippet skulle alle E-blanketter afskaffes fra den 1. maj 2010, således at kun de E-blanketter, der allerede er udstedt, og som efter deres pålydende er gyldige efter denne dato, skulle forblive gyldige. Da de nye SED er til brug for sygehjælp stadig er under revision og ikke kan forventes at foreligge i en dansk version før i løbet af sommeren 2010, skal man anvende E-blanketter indtil videre. Denne vejledning beskriver derfor, hvordan de gældende E-blanketter anvendes i overgangstiden. Vejledningen vil blive revideret, når der foreligger godkendte papirversioner af SED er. Personbårne dokumenter (PD) Hidtil har personer, der har ret til ydelser i et andet medlemsland til udgift for Danmark, haft forskellige E- blanketter til dokumentation af deres rettigheder. Disse blanketter erstattes af særlige personbårne dokumenter ( portable documents ) i et genkendeligt EU-design. Disse dokumenter forventes at foreligge i en endelig udgave på dansk i løbet af maj Yderligere information om PD udsendes, når de i praksis kan anvendes Om vejledningen Denne vejledning er udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet med bidrag fra Socialministeriet. Vejledningen vedrører reglerne for koordinering af naturalydelser ved sygdom og moderskab i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger (kaldet grundforordningen ) og EFforordning nr. 987/09 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger (kaldet gennemførelsesforordningen ). Vejledningen erstatter Indenrigs- og Sundhedsministeriets Vejledning om EF-regler m.m. om social sikring, Sygehjælp fra oktober 2005 med senere opdateringer, for så vidt angår koordinering mellem EU-landene. Vejledningen er udarbejdet primært til brug for ansatte i kommuner og regioner, som i det daglige er beskæftiget med administration af koordineringsreglerne vedrørende sundhedsydelser og visse ydelser efter serviceloven m.m. og som yder rådgivning om syge(for)sikring ved rejser inden for EU-området.

8 AFSNIT II 2. GENERELT OM GRUNDFORORDNINGEN OG GENNEMFØRELSESFORORDNINGEN 2.1. Hvad er en EF-forordning En EF-forordning er ifølge EU-retten et almengyldigt regelsæt. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i ethvert medlemsland. En forordning kan indeholde såvel rettigheder som pligter for borgerne. En forordning kan derfor sammenlignes med en lov. En EF-forordning gælder forud for national lovgivning Forordningernes geografiske anvendelsesområde Grundforordningen vedrører koordinering af medlemslandenes sociale sikringsordninger for personer, der bevæger sig over grænserne inden for forordningernes geografiske anvendelsesområde. Forordningen anvendes indenfor EU-landene, der er: EU- området omfatter følgende lande i Europa og oversøiske områder: Azorerne (Portugal) Balearerne (Mallorca, Ibiza)(Spanien) Belgien Bulgarien Ceuta (Spanien) Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske øer (Spanien) Estland Finland Frankrig Gibraltar (Storbritannien) Grækenland Guadeloupe (Frankrig) Guyana (Frankrig) Hebriderne (Storbritannien) Irland Isle of Wight (Storbritannien) Italien Letland Litauen Luxembourg Madeira (Portugal) Malta Martinique (Frankrig) Nederlandene Polen Portugal Reunion (Frankrig) Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien og Nordirland Sverige Følgende lande/oversøiske territorier er ikke EUlande: Alderney (Storbritannien) Anguilla (Storbritannien) Arktiske territorier (Frankrig) Aruba (Nederlandene) Cayman Islands (Storbritannien) Cypern (nord-ø) De britiske antarktiske territorier (Storbritannien) De Nederlandske Antiller (Nederlandene) Det britiske territorium i det Indiske Ocean (Storbritannien) Falkland øerne (Storbritannien) Fransk Polynesien (Frankrig) Færøerne (Danmark) Grønland (Danmark) Guernsey (Storbritannien) Isle of Man (Storbritannien) Jersey (Storbritannien) Jomfruøerne (Storbritannien) Mayotte, Saint Pierre Miquelon (Frankrig) Montserrat (Storbritannien) Ny Caledonien (Frankrig) Pitcairn (Storbritannien) Sandwich øerne (Storbritannien) Sct. Helena (Storbritannien) South Georgia (Storbritannien) Turks & Caico Island (Storbritannien) Vatikanet Wallis & Futuna øerne (Frankrig)

9 Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig Ålandsøerne (Finland) Som tidligere nævnt, skal EØS/EFTA-landene (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) først tilslutte sig EU s regelsæt, for at de nye forordninger kan finde anvendelse i forhold til disse lande. Dette sker efter al sandsynlighed efter de nye forordningers anvendelsesdato, den 1.maj Indtil EØS/EFTA-landene har tilsluttet sig EU s regelsæt skal man fortsat anvende reglerne i de nuværende EF-forordninger om koordinering af sociale sikringsordninger, EF-forordningerne 1408/71, der finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og disse lande. Det betyder, at "Vejledning om EF-regler m.m. om social sikring", revideret april 2008, fortsat finder anvendelse i en overgangsperiode for sager mellem Danmark og disse 4 lande Færøerne og Grønland Som det fremgår ovenfor er Færøerne og Grønland ikke omfattet af EU. EU-statsborgere med bopæl i Grønland har imidlertid ret til behovsbestemt sygehjælp under midlertidigt ophold i andre EU-lande end Danmark, ligesom statsborgere fra andre EU-lande end Danmark har ret til behovsbestemt sygehjælp under midlertidigt ophold i Grønland, jf. EF-forordning 1661/85. Retten til offentlige sundhedsydelser for personer, der rejser/flytter inden for Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland, er ikke reguleret af internationale regler. Der henvises til hver af (land)områdernes sundhedslovgivning Personkredsen I artikel 2 i grundforordningen er det fastsat hvilke personer, der er omfattet af grundforordningen(personkredsen). Efter denne bestemmelse gælder grundforordningen for personer, der er statsborgere i et land, som er medlem af EU. Danske statsborgere er således omfattet af grundforordningen, da Danmark er EU-medlem. EUmedlemsskabet omfatter som nævnt ikke Færøerne og Grønland, og grundforordningen gælder derfor ikke på Færøerne og Grønland, men da færinger og grønlændere er danske statsborgere, gælder grundforordningens lovvalgsbestemmelser også for dem, når de har bopæl inden for det geografiske anvendelsesområde, se pkt. 9 og 10 i Pensionsstyrelsens vejledning DEL I: A. Generel introduktion til EF-reglerne og B. Fælles regler i forordning 883/2004. Grundforordningen gælder desuden for statsløse og flygtninge, som er bosat i et medlemsland. Som statsløs betragtes en person, der er omfattet af artikel 1 i konventionen om statsløse personers retsstilling, undertegnet i New York i Som flygtning betragtes en person, der er omfattet af artikel 1 i konventionen om flygtninges retsstilling, undertegnet i Geneve i 1951 og med en protokoltilføjelse i Kommunerne kan i UdlændingeInformationsPortalen finde oplysning om udlændinges nationalitet, opholdsgrundlag og historik. Flygtninge, der er omfattet af ovennævnte konvention om flygtninges retsstilling, kan identificeres ved, at de er tildelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 7 eller 8. En statsløs kan også være flygtning og dermed omfattet af konventionsreglerne. Statsløse kan imidlertid have ophold på andet grundlag end asyl, fx som familiesammenførte eller lønmodtagere.

10 Hvis der er tvivl om en person, der har status som flygtning i Danmark, er flygtning i konventionens forstand, kan der rettes henvendelse til Udlændingeservice. Herudover gælder grundforordningen ikke direkte for personer, der ikke er statsborgere i et land, som er medlem af EU, såkaldte tredjelandes statsborgere. Ved EF-forordning 859/2003 er bestemmelserne i EF-forordning 1408/71 og 574/72 udvidet til også at gælde for tredjelandes statsborgere. Denne EF-forordning er imidlertid vedtaget med hjemmel i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 4. Regler med hjemmel i denne artikel gælder ikke for Danmark på grund af Danmarks retlige forbehold. Der forventes vedtaget en EU-forordning til afløsning af 859/2003. Danmark deltager heller ikke i denne og Danmark kan derfor ikke bruge grundforordningens regler på tredjelandes statsborgere. I forhold til Danmark har tredjelandeborgere derfor alene ret til ydelser, hvis de er sikret som familiemedlem til en EU-statsborger, der er social sikret i et EU-land, eller hvis de er flygtninge eller statsløse i henhold til ovennævnte konventioner. Tredjelandes statsborgere, der er selvstændig forsikret i et andet EU-land, og til hvem der er udstedt dokumentation for ret til sygehjælp, fx et EU-sygesikringskort, har ikke ret til ydelser i Danmark på grundlag af den udstedte dokumentation. Tredjelandes statsborgere, der er socialt sikret i et andet nordisk land, vil dog have rettigheder i Danmark som følge af reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring, jf. afsnit XI i Vejledningen om EF-regler m.m. om social sikring, Sygehjælp, revideret april Ligebehandlingsprincippet Grundforordningen bygger på et ligebehandlingsprincip. Det betyder, at en person, som er omfattet af et lands lovgivning, har de samme pligter og rettigheder i henhold til et medlemsland lovgivning som dette lands egne statsborgere, medmindre andet følger af særlige regler i forordningen. På sygehjælpsområdet fører ligebehandlingsprincippet til, at den sygehjælp, der ydes i et EU-land til sikrede fra et andet land, skal gives på samme vilkår som til offentligt syge(for)sikrede i landet. Hvis de sikrede i landet selv skal betale en andel af udgifterne til lægebehandling, hospitalsindlæggelse, medicin m.v., gælder disse vilkår også for sikrede fra andre EU-lande, der modtager behandling i landet Lovvalg den lovgivning, der skal anvendes I grundforordningens afsnit II er fastsat en række regler der afgør, hvilket lands lovgivning, der skal anvendes, også kaldet lovvalg. I Pensionsstyrelsens vejledning DEL II: Lovvalg, den lovgivning, der skal anvendes findes en udførlig gennemgang af forordningens lovvalgsregler. Det er vigtigt at kende reglerne, da disse har afgørende betydning for om en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Reglerne anvendes til at afgøre, efter hvilket lands lovgivning en persons rettigheder skal bedømmes. I en situation, hvor grundforordningens regler skal anvendes, skal der først tages stilling til, hvilket lands lovgivning der skal anvendes, inden der kan træffes afgørelse om de faktiske rettigheder. Lovvalgsreglerne afgør ikke i sig selv, om der er ret til ydelser eller pligt til betaling af bidrag mv. De udpeger alene det land, hvis lovgivning en evt. ret/pligt skal vurderes efter.

11 Det er en forudsætning for anvendelse af lovvalgsreglerne, at den pågældende person hører under grundforordningens personskreds. Ét lands lovgivning 883, art. 11, 1 Det er en regel, at en person kun kan være omfattet af ét medlemslands lovgivning ad gangen. Der kan altså ikke samtidig anvendes to eller flere landes lovgivning for samme sociale sikringsgren eller ydelsestype. Der kan heller ikke samtidig anvendes ét lands lovgivning for visse sikringsgrene/ydelsestyper og et andet lands lovgivning for andre. Når der er truffet et lovvalg, afhænger det af reglerne i den nationale lovgivning, om der kan være ret til en ydelse. Lønnet og selvstændig virksomhed i ét land 883, art. 11, 3, a) + c) En person, der har lønnet eller selvstændig beskæftigelse i ét medlemsland, er omfattet af beskæftigelseslandets lovgivning. Det er hovedreglen for erhvervsaktive personer, at de er omfattet af lovgivningen i beskæftigelseslandet. Dette gælder uanset andre forhold som fx hvor arbejdsgiveren eller den selvstændige virksomhed har hjemsted, hvor den beskæftigede bor inden for EU, eller hvor der betales skat. Det afgørende er, hvor arbejdet rent fysisk udføres. En person, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og andre sikringsydelser fra Danmark, der midlertidigt træder i stedet for en arbejdsindtægt fra Danmark, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Tilsvarende gælder for så vidt angår personer, der modtager efterløn fra Danmark. Arbejde på skib 883, art. 11, 4 En person, der udøver beskæftigelse om bord på et skib, er omfattet af lovgivningen i det land, hvis flag skibet fører. Hvis personen bor i det land, hvor arbejdsgiveren har hjemsted og lønnen udbetales herfra, så er personen dog omfattet af lovgivningen i bopælslandet, uanset hvilket flag skibet fører. Tjenestemænd og dermed ligestillede 883, art. 11, 3, b) Tjenestemænd og dermed ligestillede er omfattet af lovgivningen i det medlemsland, i hvis forvaltning de er ansat. Personer, der arbejder for offentlig(e) dansk(e) arbejdsgiver(e), er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Det gælder også, selv om arbejdet udføres i andet land end Danmark og uanset varigheden. Det er en forudsætning, at den pågældende udelukkende arbejder for offentlig(e) dansk(e) arbejdsgiver(e).

12 Værnepligtige 883, art. 11, 3, d) Personer, der aftjener værnepligt (militær eller civil), er omfattet af lovgivningen i det land, værnepligten aftjenes for. Ikke-erhvervsaktive 883, art. 11, 3, e) Personer, som ikke er erhvervsaktive, er omfattet af lovgivningen i bopælslandet. Særregler Der findes en lang række særregler for lovvalg, fx for personer, der udsendes/udstationeres. Disse regler gælder som undtagelser til de ovennævnte regler. I Pensionsstyrelsens vejledning DEL II: Lovvalg, den lovgivning, der skal anvendes findes en udførlig gennemgang af alle lovvalgsreglerne Nogle centrale begreber i grundforordningen 2.8. Den kompetente institution 883, art. 1, q) Ved den kompetente institution forstås oftest den myndighed/institution, som en sikret person er tilsluttet, og som efter grundforordningen skal betale for sygehjælpsydelser. De kompetente institutioner for så vidt angår ydelse af sygehjælp i Danmark er regionerne og kommunerne Grænsearbejder 883, art. 1, f) Som grænsearbejder betragtes en person, som udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i et medlemsland, men som er bosat på et andet medlemslands område, og som hovedregel kommer hjem til sin bopæl hver dag eller mindst en gang om ugen. En grænsearbejder vil ofte være en person, der bor fx i Tyskland og arbejder i Danmark og som tager hjem til bopælen i Tyskland efter hver arbejdsdag. En grænsearbejder kan også være en pilot, der bor i Paris, men arbejder for SAS og flyver fra København, og som Pensionsstyrelsen har afgjort er omfattet af dansk lovgivning. Hvis piloten tager til sin bopæl i Paris mindst en gang om ugen, er den pågældende grænsearbejder Familiemedlem 883, art. 1,i) Ved et familiemedlem forstås enhver person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som hørende til husstanden i henhold til lovgivningen i det medlemsland, hvor den pågældende er bosat. Det betyder på sygehjælpsområdet, at en person er omfattet af grundforordningens regler for familiemedlemmer, i det omfang den pågældende ikke er selvstændig sikret, fx fordi den pågældende udøver lønnet beskæftigelse i et medlemsland. Hvis lovgivningen i bopælslandet ikke sondrer mellem familiemedlemmer og øvrige personer, som lovgivningen dækker, betragtes en ægtefælle, mindreårige børn samt myndige børn med krav på forsørgelse, som hørende til familien. Den danske sundhedslovgivning omfatter ikke regler for familiemedlemmer, da enhver person, der har bopæl i Danmark, har ret til sundhedslovens ydelser. Ret til sundhedslovgivningens ydelser efter grundforordningens regler om ret til sygehjælp til familiemedlemmer, der bor i Danmark, tilkommer derfor en ægtefælle, samt børn under 18 år. Efter fast dansk praksis kan en samlever også betragtes som omfattet af grundforordningens regler for familiemedlemmer.

13 Tilsvarende gælder vedrørende retten til visse ydelser efter lov om social service m.m. for familiemedlemmer, der bor i Danmark. Bopæl 883, art. 1, j) Efter grundforordningen betyder udtrykket bopæl, det sted hvor en person har sit sædvanlige opholdssted. I gennemførelsesforordningens artikel 11 er fastsat en lang række elementer til brug ved fastsættelse af bopæl. Disse elementer anvendes efter ordlyden, hvis der er uenighed mellem to eller flere medlemslande om fastsættelse af bopælen for en person, der er omfattet af grundforordningen. Det må dog antages, at elementerne også kan anvendes som retningsgivende i andre situationer. De forhold, der efter artikel 11 i givet fald kan tillægges betydning, er: 1) Varigheden og kontinuiteten af personens tilstedeværelse på de berørte medlemslandes områder, 2) den pågældendes personlige situation, herunder arten af og de specifikke forhold i forbindelse med den virksomhed, der udøves, navnlig det sted, hvor denne virksomhed sædvanligvis udøves, virksomhedens faste karakter og en arbejdskontrakts varighed vedkommendes familiemæssige situation og familiemæssige bånd udøvelsen af ikke-indtægtsgivende virksomhed når det drejer sig om studerende, deres indtægtskilde vedkommendes boligsituation, især hvor fast den er det medlemsland, hvor den pågældende anses for at have skattemæssig bopæl. Folkeregistrering er ikke i sig selv af betydning for afgørelsen af en persons bopæl ved anvendelse af grundforordningens regler. Det er grundforordningens bopælsbegreb, der anvendes. Der kan derfor forekomme situationer, hvor en person anses for at have bopæl i et andet medlemsland efter grundforordningen, selv om den pågældende er folkeregistreret i Danmark og omvendt. Hvis det forhold, at en person er folkeregistreret i Danmark, automatisk giver rettigheder i forhold til dansk lovgivning, mistes sådanne rettigheder ikke, selv om der efter grundforordningen ikke er bopæl i Danmark. Bopælsdefinitionen anvendes kun i forhold til grundforordningens regler. Eksempel: En polsk statsborger bliver ansat til at arbejde i en dansk virksomhed i 2 år. Hun arbejder 5 dage om ugen, mandag til fredag. I de 5 dage opholder hun sig i Danmark og overnatter på lejet værelse. I weekender og ferier/fridage er hun i Polen, hvor hendes ægtefælle og 3 børn bor. Den pågældende er tilmeldt folkeregistret i Danmark. På grund af de familiemæssige og boligmæssige forhold, og på grund af den begrænsede varighed af arbejdet, må hun i forhold til grundforordningens regler anses for at have bopæl i Polen. Ophold 883, art. 1, k) Udtrykket ophold betyder midlertidigt ophold. Der er ikke fastsat nogen fælles grænse for, hvor længe et ophold kan vedvare som midlertidigt ophold. Ifølge fast praksis på sygehjælpsområde, betragtes danske sikredes ophold i et andet medlemsland af indtil 1 års varighed som et ophold i henhold til grundforordningens regler.

14 2.11. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om grundforordningens anvendelsesområde, den geografiske afgrænsning, ligebehandlingsprincippet og lovvalgsreglerne findes i Pensionsstyrelsens Vejledning nr af 2. juni 2010 DEL 1: A. Generel introduktion til EF-reglerne og B. Fælles regler i forordning 883/2004 og Pensionsstyrelsens Vejledning nr. 9251, DEL II Vejledning om lovvalg den lovgivning, der skal anvendes. Vejledningerne kan findes på disse links:

15 AFSNIT III 3. GENERELT OM KOORDINERING AF SYGEHJÆLP 3.1. Omfattede danske ydelser 883, art. 1, va) og art. 3 Som tidligere omtalt omhandler denne vejledning grundforordningens regler om koordinering af naturalydelser ved sygdom og moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab. Grundforordningens regler om ydelser ved sygdom og moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab omfatter både regler om naturalydelser og kontantydelser, fx dagpenge ved sygdom og fødsel, herunder også barselsorlovsydelser både for barnets mor og far. I grundforordningen defineres naturalydelser ved sygdom og moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab, som naturalydelser i henhold til et medlemslands lovgivning, som er bestemt til levering, rådighedsstillelse, direkte betaling eller refusion af udgifter til lægebehandling og produkter og tjenesteydelser i forbindelse med denne behandling. Det omfatter også naturalydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed. Afgørende for, om en ydelse er omfattet af begrebet naturalydelser ved sygdom og moderskab, er ikke, i hvilken lovgivning en ydelse er beskrevet, men hvilke karakteristika den pågældende ydelse besidder, se afsnit 10. Den betegnelse en ydelse har i national lovgivning er derfor uden betydning for vurderingen efter EUretten. På denne baggrund er det vurderingen, at grundforordningens regler om koordinering af naturalydelser ved sygdom og moderskab omfatter følgende danske ydelse: Alle ydelser i sundhedsloven, fx sygehusbehandling, ydelser i praksissektoren, herunder læge- og tandlægehjælp, fysioterapi, kiropraktik, medicintilskud, de kommunale sundhedsydelser, herunder børne- og ungdomstandpleje og vederlagsfri genoptræning uden for sygehusregi. Visse ydelser efter lov om social service som efter ovennævnte definition har karakter af naturalydelser ved sygdom, fx merudgiftsydelsen efter servicelovens 41, personlig hjælp, pleje og ledsagelse, jf , personlig hjælp, omsorg og pleje, jf , ledsagelse og kontaktperson, jf , tilskud til pleje, jf , nødvendige merudgifter, jf. 100, behandling af stofmisbrugere, jf , hjælpemidler, jf. 112, hjælp til forbrugsgoder, hjælp til boligindretning, jf. 116, pasning af nærtstående med handicap, jf. 118, samt hjælp til sygeplejeartikler, jf Endvidere omfattes efter pensionslovgivningen, helbredstillæg, jf. 14a i lov om social pension og 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.. I denne vejledning betegnes alle de omfattede danske ydelser ved ordet sygehjælp. Ordet sygehjælp dækker derfor også over de ovennævnte ydelser i serviceloven og pensionslovgivningen.

16 Det skal understreges, at grundforordningens regler alene vedrører medlemslandenes offentlige sikringsordninger. Det hører under medlemslandenes kompetence at fastlægge betingelserne for at blive offentlig sikret, herunder også offentligt syge(for)sikret, ligesom medlemslandene selv fastsætter vilkårene for den offentlige syge(for)sikring. I fx Tyskland kan arbejdstagere, der har en årlig indkomst over et vist niveau, vælge at lade sig privatforsikre. Grundforordningens regler gælder ikke for private forsikringer, og tyske privatforsikrede er derfor ikke omfattet af grundforordningens regler Grundforordningens ligebehandlingsprincip, en forsikringstager og den kompetente medlemsstat 883, art. 1, c) og s), art. 4 Som ovenfor nævnt fastlægger grundforordningen, hvilket lands lovgivning en person er omfattet af (lovvalgsreglerne). Når dette er afklaret og den pågældende person er sygesikret efter dette lands lovgivning (idet der tages hensyn til grundforordningens regler), betegnes denne person i grundforordningens regler om koordinering af sygehjælpsydelser som en forsikringstager og det land, hvori den pågældende er sygesikret, betegnes som den kompetente medlemsstat, her i vejledningen det kompetente land. Ved en forsikringstager, hvis tilknytning til den dansk sygesikring afhænger af, om den pågældende udøver lønnet beskæftigelse i Danmark, forstås i overensstemmelse med hidtidig fast praksis en person, der som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste er omfattet af loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. at den pågældende har en erhvervsindtægt, af hvilken der efter ATP-lovgivningen skal betales ATP. Ved en forsikringstager, hvis tilknytning til den danske sygesikring afhænger af, om den pågældende udøver selvstændig virksomhed i Danmark, forstås i overensstemmelse med hidtidig fast praksis en person, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt. Grundforordningens regler om koordinering af sygehjælpsydelser er opdelt sådan, at der er regler for sygehjælp til forsikringstagere og deres familiemedlemmer, der bor uden for det kompetente land, sygehjælp til forsikringstagere og deres familiemedlemmer, der opholder sig uden for det kompetente land sygehjælp i tilfælde hvor forsikringstageren eller dennes familiemedlemmer får en tilladelse til at rejse til et andet medlemsland end det land, hvor den pågældende bor, for at få en nødvendig behandling. Der gælder særlige regler for pensionister og deres familiemedlemmer. Af grundforordningens ligebehandlingsprincip følger, at en forsikringstager, der modtager sygehjælp i et andet medlemsland end det kompetente land, har ret til sygehjælp på samme vilkår som sygesikrede i dette land, og udgifterne til sygehjælpen skal betales af det kompetente land. Hvis der er en vis egenbetaling for de forsikrede i landet, skal denne egenbetaling også betales af forsikrede fra andre medlemslande. Derfor skal fx danske sygesikrede, der efter grundforordningens regler modtager lægehjælp under et ophold i Sverige, selv betale den egenbetaling ( vårdavgift) som svenske forsikrede skal betale, når de går til læge i Sverige. Om en egenbetaling i visse tilfælde kan refunderes af SOS International, se pkt om sammenhængen til den offentlige rejsesygesikring.

17 3.3. Prioritering af ret til naturalydelser 883, art. 31 og 32 Pensionist, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed I tilfælde, hvor en pensionist eller dennes familiemedlemmer har ret til sundhedsydelser efter et medlemslands lovgivning, som følge af at pensionisten ved siden af modtagelse af pension også udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, skal pensionisten og dennes familiemedlemmers ret til sygehjælp efter grundforordningens regler fastlægges efter reglerne om ret til ydelser for en forsikringstager. I dette tilfælde skal reglerne om ret til sygehjælp for pensionister og denne familiemedlemmer altså ikke anvendes. Selvstændig ret eller afledet ret til sygehjælp? En selvstændig ret til sygehjælp efter et medlemslands lovgivning eller grundforordningens regler går forud for en afledet ret til ydelser til familiemedlemmer. 1. Eksempel En studerende på 22 år bor i Tyskland og den pågældendes forældre bor og arbejder i Danmark. Udover studiet har den studerende også et deltidsarbejde (udøver lønnet beskæftigelse) og er i kraft heraf pligtmæssigt forsikret i en tysk sygekasse. Den studerende har derfor en selvstændig ret til sygehjælp efter tysk lovgivning. Denne ret til sygehjælp skal anvendes forud for den studerendes afledede ret til sygehjælp som familiemedlem til forældre som er dansk socialt sikret. En afledet ret til sygehjælp går dog forud for selvstændige rettigheder, når den selvstændige ret i bopælslandet alene består, fordi den pågældende bor i landet. 2. Eksempel Et ægtepar med 3 mindreårige børn bor i Danmark. Den ene ægtefælle arbejder i Tyskland og er som følge heraf socialt sikret, herunder også syge(for)sikret under tysk lovgivning. Ægtefællen, der går hjemme og passer de 3 børn, har en selvstændig ret til sygehjælp i Danmark alene i kraft af, at den pågældende bor i Danmark, da den danske sundhedslovgivning omfatter enhver person, som er bosat i Danmark. Dette gælder også for de 3 børn. I dette tilfælde skal den hjemmegående ægtefælles og de 3 børns ret til sygehjælp i Danmark behandles efter reglerne om afledet ret til sygehjælp til en grænsearbejders familiemedlemmer. Konkret kan udgifterne til sygehjælp, der ydes i Danmark til den hjemmegående ægtefælle og de 3 børn, opkræves fra den tyske syge(for)sikring. Forsættelse af 2. eksempel: Hvis ægteparret i ovennævnte eksempel begge arbejder og er syge(for)sikret i hvert sit land, konkret arbejder manden i Tyskland og hustruen arbejder i Danmark, men hustruen er syge(for)sikret i Danmark allerede fordi hun bor landet, skal udgifterne til sygehjælp til de 3 børn (familiemedlemmerne) afholdes af bopælslandets syge(for)sikring, konkret af de danske regioner og kommuner.

18 AFSNIT IV 4. OPNÅELSE AF RET TIL SYGEHJÆLP 4.1. Sammenlægningsprincippet 883, art. 6 og 987, art. 12 Hvis et medlemslands lovgivning indeholder bestemmelser om, at en vis forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperiode eller perioder med selvstændig virksomhed skal være tilbagelagt for at opnå ret til en ydelse i landet, skal forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, eller perioder med selvstændig virksomhed, som er tilbagelagt i et andet medlemsland, medregnes ved optagelse i landets sikringssystem. Sammenlægningsprincippet fører til, at sikrede, der skal skifte sikringsland, typisk fordi de får arbejde i et andet medlemsland, normalt ikke vil have ventetid (karenstid) ved optagelse i det nye sikringslands syge(for)sikring, i det omfang den sikrede opfylder betingelserne for at blive optaget i det nye sikringslands syge(for)sikring. Når der fx efter et lands lovgivning gælder en ventetid på 6 måneder fra flytning til landet, før en person har ret til alle offentlige sundhedsydelser i landet, så kan en person, der flytter fra Danmark til det pågældende land undgå denne ventetid, ved at vise dokumentation for at den pågældende inden flytningen har været sygesikret i Danmark. Dokumentation for sikringsperioder, der er optjent i et andet EU-land, gives ved at myndighederne i det land, hvis sikring en person senest har været omfattet af, udsteder en blanket E 104. Blanketten afleveres til syge(for)sikringsmyndighederne i det land, en person flytter til, eller hvori den pågældende har fået arbejde. I Danmark udstedes blanketten af den sikredes bopælskommune. For personer, der ikke har bopæl i Danmark, udstedes blanketten af den pågældendes beskæftigelseskommune. Blanket E 104 kan således også udstedes i de tilfælde, hvor en dansk sikret person får arbejde i et andet EUland, og derfor skal optages i dette lands sociale sikringsordning efter EF-reglerne, selvom den pågældende ifølge dansk lovgivning fortsat anses for at have bopæl og dermed være sygesikret i Danmark. Det kan fx være en grænsearbejder, som får arbejde i Tyskland, men bevarer bopælen i Danmark.

19 AFSNIT V 5. SYGEHJÆLPSRETTIGHEDER VED BOPÆL UDEN FOR DET KOMPETENTE LAND 5.1. Bopæl i det kompetente land En forsikringstager, der bor og arbejder i samme land, er omfattet af den sociale sikringslovgivning i dette land, og vil typisk være dækket af den offentlige syge(for)sikring i landet. Den helt overvejende del af befolkningen i EU-landene bor og arbejder i samme land, og disse personer har derfor ret til alle offentlige sundhedsydelser i landet. En mindre del af befolkningen er omfattet af ét medlemslands lovgivning, men er bosat i et andet medlemsland. I denne situation skal de efterfølgende regler anvendes Bopæl i et andet medlemsland end det kompetente land 883, art. 17 og 987, art. 24 En person, som bor i land A, men som arbejder i land B og er offentlig syge(for)sikret i dette land, har efter grundforordningens regler ret til sygehjælp både i land A, hvor han bor, og i land B, hvor han arbejder og er syge(for)sikret. Sygehjælp i bopælslandet A gives efter den lovgivning, som gælder i dette land, som om den pågældende var forsikret der, men i princippet til udgift for land B. Forsikringstageren kan selv vælge, i hvilket land han ønsker sygehjælp, i bopælslandet eller i forsikringslandet. Vilkårene for sygehjælpen svarer til de vilkår, der gælder for sikrede i det land, hvor forsikringstageren søger behandling. En person, der hidtil har arbejdet og boet i Danmark, og derfor har været sygesikret i Danmark, og som udsendes af sin danske arbejdsgiver til at arbejde i Tyskland i fx 18 måneder, har således ret til sygehjælp i Tyskland, hvor han nu har bopæl. Da Danmark fortsat er det kompetente land, har han også ret til sygehjælp i Danmark, og udgifterne til den sygehjælp, som han modtager i Tyskland, skal betales af Danmark, dog skal han selv betale en eventuel egenbetaling. Familiemedlemmer til en forsikringstager har også ret til sygehjælp i bopælslandet, selv om de bor i et andet land end det kompetente land. Det gælder også, selv om de ikke bor i samme land som forsikringstageren. Dog gælder der særlige regler for grænsearbejderes familiemedlemmers ret til sygehjælp i det kompetente land, se pkt Personer, som bor i ét medlemsland, men er omfattet af et andet medlemslands lovgivning, vil typisk være følgende: 1. grænsearbejdere, der arbejder i et EU-land, men bor i et andet EU-land, eller

20 2. personer, der arbejder eller driver selvstændig virksomhed i et medlemsland, men udsendes til at udføre et arbejde i et andet medlemsland i mere end 1 år, eller 3. tjenestemænd og dermed ligestillede (fx overenskomstansatte), der er ansat i et lands administration, men udsendes til at arbejde i et andet land i mere end 1 år, eller 4. personer, der modtager efterløn fra Danmark, men bor i et andet EU-land, 5. EU- kontraktansatte(fx en lokalt ansat korrespondent), der kan vælge at være omfattet af beskæftigelseslandets lovgivning, lovgivningen i det medlemsland i hvilken den pågældende senest har været socialt sikret, eller lovgivningen i det land, hvor den pågældende er statsborger, eller 6. sømænd, der arbejder ombord på et skib, som fører flag fra et medlemsland, men som er bosat i et andet medlemsland, eller 7. internationale transportarbejdere, der er bosat i ét EU-land, og som udøver international transport fx for en vognmand, som har hjemsted i et andet EU-land, eller 8. andre personer, for hvem der er indgået en særlig aftale i henhold til grundforordningens artikel 16. Ovennævnte betyder i praksis følgende: Bopæl i Danmark, et andet land er det kompetente land En person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i et andet medlemsland, og som er offentlig syge(for)sikret i dette land, fx i Tyskland, men som bor i Danmark, har ret til sygehjælp i Danmark, som alle andre bosatte her i landet. Udgifterne til sygehjælp i Danmark skal betales af den pågældendes syge(for)sikring, her i Tyskland, medmindre Danmark har indgået en aftale om ikke at foretage mellemstatslig refusion af disse sygehjælpsudgifter, se afsnit 12. Disse regler gælder også for forsikringstagerens familiemedlemmer. Dokumentation for forsikringstagerens rettigheder gives ved en blanket E 106. En forsikringstageres rettigheder dokumenteres ved, at den pågældende til den danske bopælskommune viser en blanket E 106, som er udstedt af myndighederne i det land, hvor den pågældende er sikret. Hvis kun familiemedlemmer til en forsikringstager tager bopæl i Danmark, benyttes blanket E 109 i stedet for E 106. Om registrering og returnering af blanketterne, se Bilag 1 - Blanketvejledning Bopæl i et andet land, Danmark er det kompetente land I den omvendte situation, hvor en forsikringstager er beskæftiget ved en arbejdsgiver i Danmark, eller selvstændigt erhverv udøves her, er det Danmark, der som det kompetente land skal udstede dokumentation for den pågældendes og dennes familiemedlemmers ret til sygehjælp i bopælslandet principielt for dansk regning. Disse regler gælder også for personer, der modtager efterløn fra Danmark, men som bor i et andet medlemsland, fx i Spanien, idet modtagelse af efterløn ligestilles med modtagelse af løn. I tilfælde, hvor en dansk efterlønsmodtager, der bor i et andet medlemsland, også arbejder eller driver selvstændig virksomhed i bopælslandet, vil efterlønsmodtageren blive omfattet af lovgivningen i bopælslandet og kan dermed skulle omfattes af syge(for)sikringen i bopælslandet. Ovennævnte dokumentation blanket E 106 udstedes af forsikringstagerens seneste danske bopælskommune. Hvis den pågældende aldrig har haft bopæl i Danmark eller i en periode ikke har været socialt sikret i Danmark, udstedes blanketten af den kommune, hvor den pågældendes danske arbejdsgiver har hjemsted, eller den kommune, hvorfra et selvstændigt erhverv udøves.

21 Om grundlaget for udstedelse og om udfyldelse af blanket E 106, se Bilag 1 - Blanketvejledning. Samtidig med udstedelse af blanket E 106 udsteder kommunen et særligt sundhedskort, der dokumenterer, at den pågældende har ret til alle sygehjælpsydelser under ophold i Danmark. Sundhedskortet gives også til medforsikrede familiemedlemmer. Kortet gives dog ikke til familiemedlemmer til en grænsearbejder, se pkt Det særlige sundhedskort skal heller ikke gives til statsudsendte og medfølgende familiemedlemmer, der under udsendelsen fortsat står registreret med bopæl i Danmark, jf. 24, stk. 5 og 6 i loven om Det Centrale Personregister, da disse fortsat er sygesikret i Danmark og har det almindelige gule sundhedskort Familiemedlemmer, der bor i et andet EU-land end den sikrede - 883, art. 17 og 987, art. 24 Blanket E 109 kan udstedes til ethvert familiemedlem, som bor eller tager bopæl (ifølge dansk praksis i mere end 1 år) uden for det kompetente land. Det kompetente land er det land, hvori forsikringstageren ( hovedpersonen ) er syge(for)sikret og fra hvem et familiemedlem kan aflede ret til sygehjælp. Hvem der kan betragtes som familiemedlem, afgøres efter lovgivningen i det medlemsland, hvor et familiemedlem bor/tager bopæl, jf. pkt Familiemedlemmer, der bor i et andet land end forsikringstagerens ( hovedpersonens ) forsikringsland, er typisk studerende, der tager på et længere studieophold i et andet medlemsland, men kan også være en ægtefælle med børn, der bor fx i Polen, mens ægtemanden bor og arbejder i Danmark. Medforsikrede familiemedlemmer har ret til alle sundhedsydelser i bopælslandet på samme vilkår som andre syge(for)sikrede i dette land Ophold i eller flytning til det kompetente land 883, art. 18 Forsikringstagere og deres familiemedlemmer, som har bopæl uden for det kompetente land, har også ret til sygehjælp under ophold i det kompetente land i samme omfang, som andre bosatte i landet. Danske forsikringstagere, der bor i et andet EU-land og har ret til sygehjælp på grundlag af en dansk udstedt blanket E 106, dokumenterer deres ret til sygehjælp under ophold i Danmark ved det særlige sundhedskort. Medforsikrede familiemedlemmer har også ret til alle sundhedsydelser i det kompetente land, hvori forsikringstageren hovedpersonen er syge(for)sikret. Familiemedlemmer til en forsikringstager, der er syge(for)sikret i Danmark, har derfor også ret til et særlig sundhedskort, der udstedes af kommunen, når kommunen har modtaget blanket E 109 retur fra myndigheder i familiemedlemmets bopælsland med kvittering for at familiemedlemmet er blevet medforsikret Grænsearbejdere og deres familiemedlemmer 883, art. 18, stk. 2 En grænsearbejder, der har ret til sygehjælp i beskæftigelseslandet (det kompetente land) på samme vilkår som andre syge(for)sikrede i dette land, har ret til sygehjælp i bopælslandet principielt til udgift for det kompetente land. En grænsearbejder, der arbejder i Danmark men bor i et andet medlemsland, dokumenterer sin ret til sygehjælp i Danmark ved det særlige sundhedskort. Denne ret til sygehjælpsydelser i beskæftigelseslandet gælder efter forordningen som hovedregel også for familiemedlemmer til grænsearbejdere, dog ikke i tilfælde hvor et medlemsland har valgt at være omfattet af særlige regler. De særlige regler indebærer, at familiemedlemmer til en grænsearbejder i beskæftigelseslandet (det kompetente land) har ret til den sygehjælp, der fra et medicinsk synspunkt bliver nødvendig under et ophold i be-