Moralsk panik og de sociale medier

Transkript

1 Moralsk panik og de sociale medier 8. Semester Kommunikation Gruppe 19 Vejleder: Simon Stefansen Anslag/Sider: / 37,9 sider 1

2 Moralsk panik og de sociale medier Aalborg Universitet (CPH) Maj Semester Kommunikation Vejleder: Simon Stefansen Anslag/Sider: / 37,9 sider Gruppe 19 Tobias Hagen Christensen 2

3 Abstract This study investigates how the social media give the user the opportunity to influence how a given incident should be understood. With the purpose of observing how the users on the social media articulate the killing of a young and healthy giraffe we will discuss whether the social media can be seen as a source to the arise of moral panics. In that sense we are questioning the sociologist Kenneth Thompson understanding of the traditional medias as the only source to moral panics and are curious to consider if the digitization of the media can be characterized as another source. In order to clarify our thesis statement we will use the linguist Norman Fairclough s discourse analysis to examine how the users alarming way to articulate the killing of the giraffe have an affect on how the incident is perceived by other users. This lead us to a discussion of how the articulation can be related to the creation of moral panics which will be accounted on the basis of Thompsons way to describe the development. In the end the study concludes that the users way to articulate the killing has certain aspects that are similar to Thompsons understanding. With that in mind we conclude that it is not only the traditional media that are able to define how an incident should be understood but that the users way to articulate an incident also is an important factor. What we cannot conclude is whether the users on social media actual are able to create moral panics or not. However we can conclude that more of the elements that Thompson explains as the main reason to moral panics also are presented on the social media. 3

4 Indhold Abstract... 3 Problemfelt... 6 Motivation... 8 Afgrænsning... 9 Præsentation af case Undersøgelsesdesign Videnskabsteoretiske overvejelser Metode Sprogets betydning for projektet Diskurs Faircloughs kritiske diskursanalyse Analyserammen - den tredimensionelle model Refleksion over forskerrollen Teori Hvad er moralsk panik? De traditionelle mediers indflydelse på det moderne samfund Claim-makers Facebook som socialt medie Facebook som netværkssamfund Diskursanalyse Tekst Diskursiv praksis Social praksis Diskussion

5 Konklusion Kritisk refleksion over forskerrollen Primær litteraturliste Litteratur: Web: Artikler: Sekundær litteraturliste Bilag

6 Problemfelt Ifølge den britiske sociolog Stanley Cohen kan bestemte italesættelser fra mediernes side have afgørende betydning for befolkningens tilgang til et emne. Cohen definerede i 1972 begrebet moralsk panik, der i enkelthed kan beskrives som: En tilstand, episode, person eller gruppe vokser lige pludselig i folks bevidsthed til at blive defineret som en fare for samfundets bedste og dets værdier (Fra: Thompson 2005: 26). Ud fra Cohens forståelse har den engelske sociolog Kenneth A. Thompson videreudviklet hans teori om moralsk panik. Cohen arbejder i højere grad ud fra en psykologisk tilgang til begrebet, hvor det er menneskets tanker og følelser der er i fokus, mens Thompson beskæftiger sig med en sociologisk vinkel, som bygger på et årsag-virkning forhold (Fra: Critcher 2006: 60). Han peger i den forbindelse på medieskabte formuleringer som årsag til, at moralsk panik kan opstå og fremhæver følgende fem kendetegn ved fænomenet: (1) Nogen eller noget skal defineres som udgørende en trussel mod samfundets interesser eller værdier, (2) denne trussel fremstilles på en let genkendelig måde af medierne,(3) der forekommer en hurtig opbygning af offentlighedens bekymring, (4) som afføder en respons fra myndighederne og meningsdannelsernes side, der (5) slutteligt resulterer i, at panikken aftager i omfang eller medfører samfundsmæssige forandringer. (Thompson 2005: 11) I henhold til Thompsons forståelse af medierne som årsag til en opbyggende bekymring i befolkningen, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt interaktionen på de sociale medier i en vis grad også kan siges at være kilden til moralsk panik. Thompson forudsætter nemlig, at det udelukkende er medierne, som ifølge hans teori, skal forstås som de traditionelle medier, der besidder magten til at bestemme, hvad der skal anses som en trussel mod samfundet. Dermed kan man argumentere for, at Thompson tillægger de traditionelle medier en magt til at skabe et entydigt billede af et givent fænomen hos modtageren. Men kan man i år 2014 med den digitale udvikling i tankerne tilslutte sig Thompsons ide om, at det udelukkende er de traditionelle medier, der præger modtagerens forestilling af et givent fænomen? Undersøgelser viser, at flere og flere danskere benytter sig af de sociale medier, når det drejer sig om at kommunikere. Således fremgår det ifølge Danmarks Statistik, at 45 % af Danmarks befolkning i aldersgruppen år er aktive brugere på Facebook (Link 1). Disse tal kan indikere, at internettet ikke blot bør anses som et informationsmedie, men også besidder en social 6

7 dimension. Ifølge medieforskeren Jakob Linaa Jensen (2013) er et socialt medie en kombination af flere forskellige teknologier, som er samlet på en platform. Fælles for disse platforme er, at de alle opfordrer brugeren til at bidrage med deres eget indhold samtidig med, at der er en stor grad af åbenhed både i form af interaktionen med hinanden, men også i forhold til brugernes frihed til selv at vælge, hvad de vil tage del i og bidrage til (Linaa Jensen 2013: 190). Med andre ord kan der argumenteres for, at de sociale medier i dag kan opfattes som en aktør på højde med de traditionelle medier i forhold til fremstilling og formidling af virkeligheden. En dimension, som Thompson ikke beskæftiger sig med i sine teoretiske overvejelser om moralsk panik. Derfor afliver Zoo en giraf var overskriften på den nyhed, der senere skulle udvikle sig til at være omdrejningspunktet for global bevågenhed og debat. Nyheden blev leveret af Københavns Zoo på deres egen hjemmeside og præsenterede de bagvedliggende årsager for deres planlagte girafaflivning få dage senere (Link 2). De traditionelle medier valgte indledningsvis at stille sig kritiske overfor den etiske side af sagen, for hvordan kan en zoologisk have med det umiddelbare formål at beskytte og avle dyr tillade sig at aflive sunde og raske dyr (Link 3 & Link 4). Dette paradoks blev det gennemgående fokus i de traditionelle mediers indledende nyhedsformidling til trods for, at Københavns Zoo allerede på dette tilfælde havde forsøgt at levere de videnskabelige og biologiske forklaringer på, hvorfor aflivningen var uundgåelig. Ovenstående udredning kan illustrere, hvordan de traditionelle mediers dilemma mellem at agere demokratiets objektive vagthunde og deres stigende behov for at sælge nyheder, kan resultere i et sensationspræget og emotionelt fokus på en begivenhed for at vække folks umiddelbare opmærksomhed og interesse. Dermed ikke påstået, at en videnskabelig tilgang ikke kan føre til bevågenhed og avissalg, men ifølge Thompson er sensationsjournalistik en konsekvens af de traditionelle mediers kamp om læserne, fordi sensationsjournalistik netop sælger bedst (Thompson 2005: 42). Dog kan sensationsjournalistik resultere i fejlfortolkninger af situationen i forsøget på at kreere en læseværdig sensation for modtageren. En unuanceret nyhedsformidling kan, ifølge Thompson, medføre, at befolkningen opbygger en ubegrundet bekymring, hvis medierne vælger at definere nogen eller noget som en trussel mod samfundets interesser eller værdier. Men hvordan forholder det sig i år 2014, hvor brugere af sociale medier selv har mulighed for at italesætte en bekymring uafhængigt af de traditionelle medier? Er deres fokus på 7

8 samme vis som hos de traditionelle medier også præget af en jagt efter sensationen for eksempelvis at opnå større eksponering og tilslutning fra deres netværk, og hvilken indflydelse kan deres formidling have for en eventuel dannelse af moralsk panik blandt mediets brugere? På baggrund af denne undren, ønsker vi i projektet at undersøge, hvordan brugerne selv italesætter en bekymring over girafaflivningen med henblik på at vurdere, hvorvidt kilden til moralsk panik også kan hævdes at findes på de sociale medier. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvordan kommer brugernes bekymring over København Zoos girafaflivning til udtryk i deres italesættelse af den på Facebook, og hvorvidt kan deres italesættelse udfordre begrebet moralsk panik? Motivation Udgangspunktet for dette projekt er funderet i den teknologiske udvikling, hvor digitaliseringen af medierne, ifølge sociologien Ralph Negrine (2008), har medført, at der er opstået nye muligheder for brugerne i forhold til at kunne deltage og engagere sig i nyheder og informationer (Negrine 2008: 24). En af forskellene mellem de traditionelle og de sociale medier er, at hvor de traditionelle medier er kendetegnet ved at være af mere informerende karakter, der formidler sit indhold via en envejskommunikation, er de sociale medier omvendt af mere interaktiv og dialogbaseret karakter (Negrine 2008: 25). Interessen for netop at have fokus på de sociale medier bunder i, at vi som aktive brugere af især Facebook, ikke har kunnet undgå at støde på alle de meninger og holdninger, der her opstod i forbindelse med, at Københavns Zoo valgte at aflive en sund og rask girafunge. Motivationen for dette projekt vedrører derfor den polemik, der opstod på Facebook i forbindelse med denne aflivning, hvorfor vi som kommunikationsstuderende har fundet det interessant at overvære, hvordan brugerne på Facebook har udtrykt deres holdninger. Det var her tydeligt at se, hvordan brugerne blandt andet benyttede mediet til at debattere begivenheden ud fra deres egen subjektive opfattelse. Vi oplevede således nogle træk, der kunne indikere dannelsen af moralsk 8

9 panik, og der gik ikke længe fra, at Zoo havde annonceret, at de ville aflive girafungen til, at der eksempelvis blev oprettet grupper på Facebook såsom Red Marius og Luk Københavns Zoo. Disse grupper samlede tusindvis af brugere og måden, der blev kommunikeret på i disse fællesskaber, har altså vækket vores interesse. Vi er især er optaget af det sprog, som brugerne benyttede sig af til at tale om begivenheden. Derfor finder vi det interessant at vurdere, hvilken indflydelse brugernes italesættelse af en begivenhed på de sociale medier kan have for deres opfattelse af den. Afgrænsning For at gå i dybden med besvarelsen af vores problemformulering har vi afgrænset de sociale medier til kun at have fokus på Facebook. Dette har vi valgt, da det først og fremmest er på Facebook, at vi er stødt på brugernes involvering. I forhold til anvendelsen af begrebet moralsk panik har vi valgt primært at beskæftige os med sociologen Kenneth Thompsons definition, idet han arbejder med en sociologisk tilgang til begrebet og fokuserer på, hvordan medierne skal anses som kilden til moralsk panik. I stedet for at anse de traditionelle medier som årsagen til moralsk panik vil vi i stedet fokusere på Facebook, hvor vi er på linje med Thompson i forhold til at anse moralsk panik som et resultat af en bekymrende italesættelse af en begivenhed. Selvom der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt man kan sætte lighedstegn mellem gennemslagskraften af de traditionelle mediers måde at italesætte en begivenhed på, og brugernes måde at italesætte en begivenhed på på Facebook, er det de elementer, der ifølge Thompson medfører moralsk panik, som vi er interesserede i at kigge nærmere på. Grundet projektets begrænsede omfang har vi yderligere afgrænset os til kun at have fokus på to udvalgte Facebook-opslag, da vi mener, at de er tilstrækkelige til at kunne give et indtryk af vores problemstilling. Brugernes mange kommentarer til disse opslag gør det muligt for os at danne en indsigt i deres måde at udtrykke sig på. Her vil vi ved at have fokus på de kritiske ord og beskrivelser, der bliver brugt til at italesætte girafaflivningen med, kigge nærmere på, hvad der er kendetegnende for de protesterende brugeres anvendte diskurser og den bevågenhed, der er opstået som konsekvens heraf. Til at analysere brugernes adfærd på Facebook, har vi valgt at benytte os af sprogforskeren Norman Faircloughs værk Language and Power (1989), idet han 9

10 beskæftiger sig med sproget og dets betydning for den sociale praksis. I forhold til empirien har vi afgrænset os til kun at have fokus på den herskende diskurs på Facebook, idet vi er interesserede i, hvordan der kommunikeres brugerne imellem og ikke hvad der rent faktisk ligger til grund for, at de netop kommunikerer som der gør. Derfor ser vi også i analysen og diskussionen bort fra de traditionelle mediers nyhedsdækning, da vi ikke er interesserede i at undersøge forholdet mellem diskurserne på henholdsvis Facebook og de traditionelle medier, men derimod udelukkende ønsker at fokusere på, hvordan de anvendte diskurser på Facebook kan skabe interesse og opmærksomhed fra andre brugere i forhold til den pågældende begivenhed. Præsentation af case Som tidligere nævnt udløste København Zoos egen nyhed om en forestående girafaflivning en massiv mediebevågenhed. Nyheden blev bragt d. 5. februar på deres hjemmeside og blev samme dag videreformidlet af de traditionelle medier og ikke mindst på Facebook. Zoo forsøgte i deres nyhed at komme eventuel kritik til livs ved at få deres videnskabelige direktør til at besvare en række kritiske spørgsmål. Af disse svar fremgik det, hvordan en hangiraf, som led af et europæisk avlsprogram for giraffer, var nødt til at blive aflivet for at sikre en sund bestanddel af giraffer. De fastslog samtidig, at det ikke var muligt at sende giraffen andre steder hen og ej heller at lade giraffen blive på grund af risikoen for indavl. Dernæst forklarede Zoo også, hvordan de af hensyn til videnskabelige formål ville udføre en offentlig tilgængelig obduktion af giraffen (Link 2). Desværre for Zoos vedkommende blev aflivningen langt fra imødekommet med forståelse for den videnskabelige interesse og biologiske udvikling, men derimod blev de traditionelle mediers fokus i stedet et udtryk for deres undren og bekymring overfor Zoos procedurer. Således var Ekstra Bladet og TV2 Lorry de to første medier til at bringe en nyhed med et lidt andet fokus end det Zoo selv havde bragt. Ekstra Bladets overskrift lød eksempelvis således: Marius er sund og rask: Alligevel skal han aflives (Link 3) og med præsentationen af dette paradoks forsøgte Ekstra Bladet at sætte scenen til en debat af etisk karakter. Den offentlige interesse for begivenheden voksede samtidig med de traditionelle mediers intensiverede afdækning, hvilket især kom til udtryk på Facebook, hvor protestgrupper med opfordring til boykotning af København Zoo ikke var noget særsyn. 10

11 På trods af såvel nationale som globale protester og den kritiske bevågenhed gennemførte Zoo d. 9. februar aflivningen af giraffen Marius og afholdte efterfølgende den føromtalte obduktion. I mellemtiden mødte grupper af mennesker fysisk op og demonstrerede mod aflivningen ude foran Københavns Zoo (Link 5). På Facebook var opmærksomheden og brugernes engagement stigende. På København Zoos egen Facebook-side oprettede man to opslag som respons på den store bevågenhed (Bilag 1). Første opslag, som blev oprettet 8. februar, var dansksproget og henviste til deres egen føromtalte nyhed i forsøget på at forklare baggrunden for girafaflivningen. 9. februar var et lignende engelsksproget opslag tilsyneladende blevet nødvendigt, hvilket kan have været et udtryk for en global interesse for begivenheden, idet opslag på København Zoos Facebook-side hidtil udelukkende havde været dansksprogede (Link 6). Begge opslag genererede mere end 1000 Synes godt om - tilkendegivelser og mere end 1000 kommentarer. Faktisk har det engelsksprogede opslag på nuværende tidspunkt mere end 3500 kommentarer. For at sætte dette tal i perspektiv har de to opslag i sammenligning med det gennemsnitlige antal kommentarer pr. opslag af København Zoo gennem januar måned 2014 genereret 160 gange så mange kommentarer 1. I forhold til undersøgelsen af begrebet moralsk panik ud fra denne case skete der d. 26 marts en interessant begivenhed, idet Københavns Zoo igen aflivede raske dyr af biologiske og videnskabelige årsager (Link 7), som ved girafaflivningen gentog København Zoo deres procedure på Facebook ved igen at oprette to opslag med henvisning til deres egen formidling af denne nyhed, hvor baggrundene for aflivningen blev præsenteret. Endnu engang et dansksproget og et engelsksproget opslag, men denne gang oprettet samme dag. Det interessante i forhold til begrebet moralsk panik er antallet af kommentarer på disse to opslag, der i både budskab og form kan siges at ligne de føromtalte (Bilag 2). Det samlede antal kommentarer fordelt på disse to opslag er således på nuværende tidspunkt 576, hvor de to opslag i forbindelse med girafaflivningen halvanden måned tidligere altså generede næsten 10 gange så mange. Dette kan i forhold til Thompsons teoretiske definitioner være et udtryk for en aftagende panik. I vores projekt er vi interesserede i at undersøge brugernes italesættelse af Zoos første opslag for at se nærmere på den massive opmærksomhed, girafaflivningen tilsyneladende fik fra brugerne. 1 Samlet antal kommentarer på opslag fra København Zoo i januar måned 2014: 1085 antal opslag: 32. Gennemsnit: 33,9 kommentarer pr. opslag. 11

12 Undersøgelsesdesign For at belyse vores problemstilling ønsker vi at tage udgangspunkt i to udvalgte opslag fra Københavns Zoos egen Facebook-side og fra Facebook-gruppen Red Marius, som vil blive analyseret og anvendt som case. Til at belyse, hvordan brugerne i disse grupper italesætter girafaflivningen, vil vi benytte os af sprogforskeren Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, hvorudfra vi ønsker at se nærmere på, hvordan brugerne italesatte en bekymring over begivenheden. For at berettige vores diskussion af, hvilken indvirkning brugernes interaktion på Facebook kan have på begrebet moralsk panik vil vi ligeledes inddrage teorier omkring de sociale mediers potentiale samt den rolle de spiller i forbindelse med kommunikationen i det moderne samfund. Hertil vil der følge en redegørelse af de elementer, der ifølge sociologen Kenneth Thompson gør sig gældende i forbindelse med dannelsen af moralsk panik. Herefter vil vi bruge vores observationer til at se, hvordan de eventuelt kan udfordre Thompsons teori. For at gøre vores genstandsfelt så relevant som muligt vil vi benytte os af særligt udvalgte opslag. Her er vi opmærksomme på, at der ved en sådan udvælgelse vil være visse faldgruber i forhold til validiteten af de konklusioner, der her bliver draget. Da vores formål imidlertid er at sætte vores observationer i relation til begrebet moralsk panik, vil vi udelukkende forholde os til brugernes bekymringer, da det er disse, der kan give os et indtryk af, hvorvidt elementerne for dannelsen af moralsk panik er til stede. I og med, at vi bevæger os inden for et samfundsvidenskabeligt felt med frit tænkende individer er det på baggrund af vores observationer ikke muligt for os at komme med en endegyldig konklusion på en dominerende adfærd. Brugerne handler ud fra forskellige handlingsmønstre, og det vigtigste med vores undersøgelse er derfor at danne os en forståelse af, hvad de analyserede opslag og kommentarer kan fortælle os i forhold til besvarelsen vores problemstilling. Videnskabsteoretiske overvejelser I bestræbelsen på at skabe et så nuanceret og reflekteret projekt som muligt vil vi arbejde ud fra en hermeneutisk tilgang, hvor vi vil forsøge at være opmærksomme på den indflydelse vores forforståelse har på projektets udvikling i takt med, at vi danner os et indblik i de anvendte teorier. Hermeneutik betyder fortolkning, og kan betragtes som redskabet til at forstå en problemstilling (Collin 2006: 117). Ved at vi har gjort os nogle overvejelser om, hvordan vi ønsker at besvare vores 12

13 problemformulering har vi således truffet nogle beslutninger, der er med til, at projektet føres i en bestemt retning. I og med, at vi har udvalgt nogle særlige teorier til at belyse vores problemformulering med, har vi nemlig også fravalgt nogle andre. Dette er væsentligt at være sig bevidst omkring, da en forståelse af et fænomen altid vil være præget af de erfaringer man danner sig, hvilket vil sige, at man ikke er i stand til at fortolke eller analysere sig frem til noget uden, at ens forforståelse er involveret (Collin 2006: 118). Selvom vi naturligvis bestræber os på at gøre vores projekt så validt som muligt, hvilket blandt andet forsøges ved hele tiden at være kritiske og reflekterende i vores tilgang. Vi er dog opmærksomme på, at vores fortolkning og hermeneutiske fremgangmåde vil bære præg af at være af subjektiv karakter, idet vores forforståelse og måde at benytte den inddragede teori og empiri på har indflydelse på projektets udformning. Af samme årsag kan vi ikke fralægge os vores forforståelse, men derimod forsøge at være bevidste omkring den. I kraft af vores akademiske tilgang vil vi bruge det hermeneutiske samspil mellem del og helhed og vice versa til at komme med en kritisk refleksion over den anvendte teori og empiri. På den måde vil vores hermeneutiske tilgang bidrage til en horisontudvidelse, der skaber en nuanceret forståelse af projektet i dets helhed, men hvor vi er opmærksomme på, at de enkelte dele, der inddrages også er afgørende for, hvordan vores problemstilling bearbejdes. Af samme årsag er vi også opmærksomme på, at vores besvarelse af problemformuleringen heller ikke vil munde ud i et endegyldigt resultat, men derimod give et bestemt billede af det undersøgte. Mere konkret kommer vores hermeneutiske tilgang til udtryk ved, at vi gennem skriveprocessen beskæftiger os med forskellige teoriområder, der tilsammen skal give os en forståelse af, hvordan brugerne på Facebook italesætter girafaflivningen og ud fra denne forståelse udfordre begrebet moralsk panik. I takt med, at vi danner os et indblik i disse teorier udvides vores forståelseshorisont, der gør, at vi konstant vil ændre vores forforståelse. Udarbejdelsen af projektet vil i første omgang, foregå ud fra en fremgangsmåde, hvor vi vil bruge diskursteorien som et værktøj til at analysere og forholde os til opslagene på Facebook. På den måde bevæger vi os fra noget generelt til at se på noget konkret, hvilket vil sige, at vi bevæger os fra en helhed til at kigge på en del. For at kunne besvare anden del af vores problemformulering, der har til hensigt at udfordre begrebet moralsk panik på baggrund af brugernes italesættelse på Facebook, vil vi ud 13

14 fra brugernes italesættelse af girafaflivningen her, omvendt gå fra noget konkret til at belyse noget generelt. Metode Sprogets betydning for projektet Moralsk panik er et begreb, som kan være svært at studere direkte. Først og fremmest bygger begrebet på en definition, der giver anledning til en række empiriske problematikker, idet fænomenet på flere områder er afhængigt af subjektive forestillinger. Hvornår opleves noget som en trussel, og hvor går grænsen mellem rimelig bekymring og den moralske panik? Da det er vanskeligt at studere de psykologiske årsager til opstanden af moralsk panik, er det i stedet formålstjenstligt at undersøge baggrunden for, hvordan den moralske panik opstår, og derfor tages der udgangspunkt i den forestillingsverden, som knytter sig an til fænomenet. Dette begrundes med Thompsons egen definition af moralsk panik, idet han peger på særlige sproglige konstruktioner som forudsætning for, at moralsk panik kan opstå. Således skal nogen eller noget defineres som trussel mod samfundets interesser eller værdier. Med andre ord er det altså, ifølge Thompson, diskursive forhold, der er årsag til fænomenets opståen. Disse forhold taget i betragtning bevirker, at en diskursanalytisk fremgangsmåde er relevant i forhold til at besvare problemformuleringen. Den sprogopfattelse, der danner grundlag for projektet er, at sproget ikke neutralt afspejler vores omverden. Sproget er et udtryk for en specifik historisk og kulturel måde at anskue verden på, og det er endvidere en social praksis med konsekvenser for den sociale verden og for vores handlinger. Sproget udgør et centralt element, fordi det ene og alene er i stand til at tilføre den sociale virkelighed bestemte betydninger. Den sproglige fastlæggelse af betydning involverer ofte klare og værdiladede valg - der findes med andre ord ikke noget neutralt sprog (Jørgensen & Phillips 1999: 17). Således vil vores hermeneutiske tilgang også medføre, at vores analyse og fortolkning af sproget bliver et udtryk for den betydning, som vi tillægger bestemte ord. Den føromtalte sprogopfattelse deles af de diskursanalytiske tilgange. Fælles for disse er, at de alle trækker på en strukturalistisk og poststrukturalistisk antagelse om, at vores adgang til virkeligheden altid går gennem sproget. Idéen om sproget som et system, der ikke er bestemt af 14

15 den virkelighed, det refererer til, går tilbage til Saussures antagelse om, at forholdet mellem sprog og virkelighed er arbitrært (Jørgensen & Phillips 1999: 19). Det er gennem sproget, at vi skaber repræsentationer af virkeligheden, og disse repræsentationer er aldrig bare spejlinger af en allerede eksisterende virkelighed, de er derimod med til at skabe den. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke findes en virkelighed uden om sproget, men bevirker blot, at denne først får en betydning gennem diskursen (Jørgensen & Phillips 1999: 17). Sproget er med andre ord med til at konstituere den sociale verden, og den diskursive forståelse af verden har dermed sociale konsekvenser. Vi ønsker med denne tilgang at belyse, hvordan elementer af moralsk panik ved hjælp af særlige sproglige konstruktioner kan komme til udtryk på Facebook. For at undersøge disse sproglige konstruktioner nærmere, har vi valgt at tage udgangspunkt i Norman Faircloughs forståelse af diskursbegrebet, som vi vil uddybe nedenfor. Diskurs Diskursbegrebet kan ikke tilskrives én bestemt betydning, da der findes adskillelige diskursive tilgange, der varierer både i teoretisk fokus og metodisk fremgangsmåde. I det følgende klargøres det, hvor vi placerer os teoretisk og analytisk i forhold til diskursbegrebet. Der argumenteres for, hvorfor netop denne tilgang er valgt, idet dens styrker fremhæves. Endeligt udpeges de begreber inden for tilgangen, som vi finder relevante at bruge i den specifikke analyseramme, som senere danner udgangspunkt for selve diskursanalysen. En overordnet måde at definere diskurs på, som ikke er influeret af de forskellige variationer i det diskursanalytiske felt, er: (...) en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen og Phillips 1999: 9). På trods af de fælles karakteristika, de diskursanalytiske tilgange deler, som for eksempel den tidligere nævnte strukturalistiske antagelse om sprogets indflydelse på den sociale verden, adskiller de forskellige tilgange sig markant fra hinanden på andre områder. Den kritiske diskursanalyse udskiller sig fra andre diskursive tilgange i dens dialektiske forståelse af diskurs som både konstitueret af og konstituerende for omverdenen. I dette projekt har vi netop valgt at anvende Faircloughs kritiske diskursanalyse som vores metodiske fremgangsmåde og analyseramme, da vi mener, at det dialektiske syn på diskurs tilbyder en relevant indsigt og tilgang i forhold til vores undersøgelsesområde. Endvidere er vi 15

16 optaget af de forandringsprocesser, der finder sted i forhold til meningsdannelsen, herunder hvordan diskurser henholdsvis opretholdes og forandres via konkret sprogbrug, hvilket er et af Faircloughs fokuspunkter. Derudover tilbyder hans analysemodel, som integrerer tre forskellige elementer, efter vores mening, i højere grad en mulighed for at beskæftige os med en lingvistisk analyse af kommunikationen på Facebook. Ved at lave en diskursanalyse af udvalgte opslag på Facebook, kan vi undersøge, hvordan brugerne italesætter en bekymring på Facebook og på den baggrund vurdere, hvilken betydning Facebook som socialt medie kan have i forbindelse med begrebet moralsk panik. Faircloughs kritiske diskursanalyse Faircloughs diskursive tilgang er både en metodisk fremgangsmåde og en bestemt måde at anskue verden på. Teori og metode er derfor kædet sammen på en måde, som bevirker, at de ikke uden videre kan adskilles. Ligeledes integrerer den tredimensionelle analysemodel, som vi har valgt at tage udgangspunkt i, både den metodiske og teoretiske del af Faircloughs teori om diskurs. Vi har derfor valgt at behandle Faircloughs metode og teori under samme afsnit, og har valgt at placere det her i metodeafsnittet, for ikke at opdele det, og derved gøre det kompliceret for læseren. I dette afsnit præsenteres Faircloughs definition og forståelse af diskursbegrebet, hvorefter den specifikke diskursorden, som udgør vores genstandsfelt udpeges. Herefter skitseres analyserammen, den tredimensionelle model, og der redegøres i denne forbindelse for de centrale diskursanalytiske begreber, som er vigtige elementer for den senere diskursanalyse. Analyserammen - den tredimensionelle model Fairclough forstår diskurs som en form for social praksis. I denne forståelse ligger det dialektiske syn på diskurs, som både konstituerende for og konstitueret af omverdenen. Diskurs bidrager med andre ord til konstitueringen af sociale strukturer, som direkte eller indirekte former diskursen (Fairclough 1989: 25). Fairclough tager, som tidligere nævnt, udgangspunkt i en tredimensionel analysemodel, i hans kritiske diskursanalyse. Enhver kommunikativ begivenhed består, ifølge Fairclough, af tre dimensioner; 1) tekst, hvilket omfatter talt, skrevet, visuel tekst eller en blanding, 2) diskursiv praksis, som indebærer produktion og konsumption af tekst, og endelig 3) social praksis, der omgiver tekster og diskursive praksisser (Fairclough 1989: 109). Ifølge Fairclough er det 16

17 nødvendigt at inddrage samtlige tre dimensioner i en kritisk diskursanalyse, da de er dialektisk forbundet. Dette får den metodiske konsekvens, at man ikke kan forstå en social sammenhæng alene ud fra en tekst eller dens diskursive formationer, men man må derimod analysere deres indbyrdes forhold. Det er netop denne dialektik, der fremhæver pointen omkring, at diskurser på den ene side er fastholdt og skabt af de sociale strukturer, og at de på den anden side har mulighed for at påvirke de sociale strukturer. I enhver tekst har den sociale praksis været med til at forme de rammer som er medbestemmende for, hvordan teksten formes, samtidig er teksten med til at forme den sociale praksis, og endelig er den diskursive praksis det led, som forbinder de førnævnte to dimensioner. Man må derfor se på teksten og dens egenskaber, tekstens forhold til andre tekster (den diskursive praksis) og den bredere sociale praksis som den kommunikative begivenhed er en del af (Fairclough 1989: 109). Enhver betydningsdannelse er en proces, der indbefatter alle tre dimensioner, og af denne grund inddrages alle niveauer i vores undersøgelse. De enkelte dimensioner, der indgår i den tredimensionelle model, beskrives nærmere i følgende afsnit. Tekst Tekstanalysen, det første niveau i diskursanalysen, koncentrerer sig konkret om lingvistiske teksttræk, hvor vi har valgt, at tage udgangspunkt i vokabular, kategorisering, transitivitet og modalitet (Fairclough 1989: 111). Valget af vokabular er et centralt element i de kategoriseringsprocesser, som ifølge Fairclough altid er at finde i diskursen. Eksempelvis kan det undersøges, hvordan der refereres forskelligt til kategorien biologi, herunder hvordan dyr eller bæredygtighed italesættes og kategoriseres forskelligt af aktørerne, som i vores tilfælde er brugere på Facebook. Fairclough hævder, at repræsentation altid involverer et kategoriseringselement, og ved at bruge forskellige ord og dermed lave alternative kategoriseringer, vil der opstå andre diskurser: ( ) the classification scheme constitutes a particular way of dividing up some aspect of reality which is built upon a particular ideological representation of that reality. (Fairclough 1989: 115). Et andet væsentligt aspekt er begrebet transitivitet, der ifølge Fairclough henleder til, hvordan begivenheder og processer kobles til subjekter og objekter. Her er det interessant at undersøge, hvordan forskellige forhold eller personer fremstilles. En tekst kan for eksempel skrives uden, at 17

18 agenten fremstår eller tillægges ansvar, da der lægges vægt på effekterne. Derved kan tekstens udsagn nemt komme til at fremstå som en almen selvfølgelighed (Fairclough 1989: 124). En påstand kan for eksempel være subjektiv, men kan benævnes som værende objektiv, hvis afsenderen udelader sig selv i påstanden. Dette kan give en form for magt, da påstanden på denne måde fremstår naturgiven. En lingvistisk manøvre, som ifølge Thompson kan være medvirkende til dannelsen af moralsk panik, idet usikre påstande herved kan fremstå troværdige og som endegyldige sandheder (Thompson 2005: 42). Begrebet modalitet omhandler fremstillingen af tekster, men tager mere specifikt udgangspunkt i agentens tilknytning til sit udsagn. Modalitet omhandler graden af afsenderens affinitet i forhold til en sætning, hvordan denne er vist gennem sproget, og hvilken betydning den har for forståelsen af sætningen (Fairclough 1989: 127). Det undersøges således, hvilken tilknytning afsender har til sine udsagn på forskellig vis, og i hvilken grad dette kommer til udtryk. Fairclough hævder, at en tekst ikke nødvendigvis behøver at fremstå universel, som den kan gøre ved et manglende subjekt, men at den også kan fremstå autoritativt, selvom subjektet udviser forsigtighed (Fairclough 1989: 128). Derfor er transitivitet og modalitet tæt forbundet. Diskursiv praksis Hvor lingvistiske analyser primært forholder sig deskriptivt, er de intertekstuelle analyser mere fortolkende. I analysen af den diskursive praksis ser man på, hvordan teksterne trækker på allerede eksisterende elementer og diskurser for at skabe en ny tekst, og hvordan tekstmodtagerne ligeledes anvender tilgængelige diskurser i fortolkningen af teksten (Fairclough 1989: 152). I den forbindelse bliver begreberne intertekstualitet og interdiskursivitet relevante. Intertekstualitet betegner det forhold, at kommunikative begivenheder altid trækker på tidligere begivenheder og derved genbruger ord, der er blevet brugt før. Derved er en tekst altid en del af en intertekstuel kæde (Fairclough 1989: 155). I et større perspektiv refererer intertekstualitet til de historiske påvirkninger på tekster, og ligeledes på teksternes påvirkning af historien. En væsentlig pointe er, ifølge Fairclough, at diskursen opretholdes når teksterne trækker på allerede eksisterende elementer, hvorimod diskursen forandres, når elementer i teksten ændres markant, og der derved trækkes på den eksisterende diskurs på en ny måde. I tråd med ovenstående er artikulationen af forskellige diskurstyper inden for og på tværs af diskursordner udtryk for 18

19 interdiskursivitet. Ved at italesætte et fænomen på en ny måde (en ny diskurstype), ændres grænserne inden for diskursordenen og mellem diskurstyperne. Fairclough påpeger desuden, at man som forsker bør være opmærksom på dette forhold i sin analyse og fortolkning, da man qua sit arbejde med et givent fænomen også selv kan være del af en særlig diskurs og derfor tolker tekster ud fra denne optik (Fairclough 1989: 152). Ifølge Fairclough er det i den forbindelse ikke alle diskurser, der er lige, hvilket blandt andet ses ved, at forskellige diskurser har forskellig gennemslagskraft i eksempelvis medierne (Fairclough 1989: 63). Denne pointe er især relevant i forhold til vores undersøgelse, da Thompson, som tidligere nævnt, netop peger på diskursive magtkampe som årsag til en eventuel dannelse af moralsk panik. Ud over intertekstualitet og interdiskursivitet opererer Fairclough også med begrebet presuppositions, som vi anvender i betydningen af forudsætninger og selvfølgeligheder. I forhold til tekstanalyser analyserer man ofte på det, der er eksplicit udtrykt i teksten, men det er også vigtigt at se på, hvad der mangler, eller fremgår implicit. Tekster er præget af deres sociale praksisser, og derfor inkluderes og ekskluderes forskellige emner og ord. I andre tilfælde handler det om, hvordan man siger ting indirekte ved for eksempel at udelade specifikke ord (Fairclough 1989: 153). Selvfølgeligheder forankrer, ifølge Fairclough, det nye i den gamle kontekst og det ukendte i det kendte. I den forbindelse er forudsætningerne for en tekst en del af dens intertekstualitet og i nogle tilfælde ligeledes en del af dens interdiskursivitet. At forudsætte noget er ensbetydende med at gå ud fra, at der er andre tekster, der bekræfter teksten. En teksts forudsætninger/selvfølgeligheder er endvidere vigtige for den måde, som den positionerer læseren, da det i høj grad har betydning for, hvordan teksten drager common-sense antagelser, som læseren senere indoptager. Fairclough argumenterer for, at tekster er mere overbevisende, når indholdet i tekster opstilles som forudsætninger/selvfølgeligheder, da de på denne måde fremstår som commonsense, men påpeger også hvordan sådanne formuleringer også er anvendelige i forsøg på manipulation (Fairclough 1989: 154). Social praksis Det tredje niveau af den tredimensionelle analysemodel udgøres af den sociale praksis, hvor der ses på de omkringliggende sociale strukturer. Ifølge Fairclough bør man have særligt fokus på effekten af sociale relationer og ideologisk indflydelse i analysen af den sociale praksis. Med dette 19

20 mener Fairclough, at man bør identificere de sociale relationer og magtforhold, der gør sig gældende i forbindelse med produktionen af den diskursive praksis. Mens de to første niveauer af analysen er direkte diskursanalyse, så indeholder analysen af den sociale praksis også ikkediskursive elementer, hvorfor en sociologisk og kulturel tilgang her er nødvendig (Fairclough 1989: 166). Dette begrundes med, at man i analysen af den sociale praksis er optaget af at se nærmere på det dialektiske forhold imellem diskursen og de omkringliggende strukturer. I vores analyse har vi valgt at inddrage kommunikationsforskerne Anna Ebbesen og Astrid Haugs (2009) syn på digital kommunikation i praksis. Dette begrundes med, at vi ved hjælp af deres teoretiske betragtninger kan opnå en forståelse for den sociale praksis, som man som bruger af Facebook, tager del i og dens betydning for måden, hvorpå girafaflivingen italesættes. På den måde sættes det tekstnære niveau og den diskursive praksis i forbindelse med den sociale praksis, hvorved niveauerne i den tredimensionelle model forenes. Refleksion over forskerrollen I de foregående afsnit er den diskursanalytiske fremgangsmåde blevet præsenteret, og med denne for øje henledes opmærksomheden i næste afsnit på den teoretiske ramme og derefter på selve diskursanalysen. Forinden følger blot et par bemærkninger om målsætningen for diskursanalysen, som vi ønsker at have for øje gennem processen. Derudover reflekteres der over den forforståelse, vi besidder i forhold til emnet, og det fremhæves, hvilke forhold vi bør være opmærksomme på i forhold til vores egen rolle i undersøgelsen. Målsætningen for diskursanalysen er ikke at nå bag om diskursen og finde frem til, hvad folk virkelig mener eller, hvordan virkeligheden forholder sig bag diskursen. Udgangspunktet er snarere, at man ikke kan nå til virkeligheden udenom diskurserne, og derfor er diskursen i sig selv genstand for analysen. I diskursanalysen er der fokus på at afdække selvfølgelighederne i, hvordan nogle udsagn helt naturligt bliver accepteret som sande, mens andre ikke gør (Jørgensen & Phillips 1999: 31). Da man som forsker selv deler mange af selvfølgelighederne, må man forsøge at fremmedgøre sig fra materialet. Som forskere har vi altid en position i forhold til det givne genstandsfelt, som er medbestemmende for, hvad vi ser, og ud fra andre positioner ville virkeligheden givetvis tage sig anderledes ud. Derfor er det vigtigt at være klar over, den position man har, i forhold til de 20

21 diskurser, man undersøger samt at være opmærksom på, hvordan dette bidrag kan have konsekvenser i forhold til resultaterne (Jørgensen & Phillips 1999: 33). Teori Hvad er moralsk panik? Moralsk panik refererer til en oppisket stemning i samfundet, som er kendetegnet ved, at den skaber frygt, panik og en kollektiv paranoia, der dannes ud fra en hændelse, som synes at true den sociale orden i samfundet (Thompson 2009: 9). Denne hændelse påvirker befolkningen, og får den til at rette sin fulde opmærksomhed mod den opståede trussel, som selvom ikke at være en reel trussel, alligevel gør, at der ikke tænkes på andre og mere nærliggende problemer (Thompson 2005: 10). Moralsk panik medfører, at befolkningen holdes i en situation, som er præget af en fordrejning af tingenes faktiske tilstand, hvilket resulterer i et samfund, der er præget af en unødig frygt. Thompson beskriver de moralske panikker, som resultater af medieiscenesatte og samfundskonstruerede fænomener, der på trods af at være en overreaktion fra folkets side stadig sætter samfundet i en tilstand af kollektivt hysteri (Thompson 2005: 12). Thompson tager sit afsæt i samfundet i Storbritannien, men pointerer, at de tendenser, der finder sted i Storbritannien ikke er uvæsentlige for andre samfund, idet de ikke er immune over for den frygtkultur og den angsttid, der gør sig gældende i eksempelvis Storbritannien. Således er der også foretaget sociologiske undersøgelser, der påpeger danskernes stigende frygt og angst i det moderne samfund (Thompson 2005: 13). Moralsk panik skal ses som et begreb, der ifølge Thompson, opstår ved hjælp af de diskurser, som medierne iscenesætter og bruger til at formidle en begivenhed på, idet de spiller en central rolle i forhold til den måde som befolkningen opfatter begivenheden på (Thompson 2005: 18). I sin gennemgang af moralsk panik opstiller han fem kriterier, som alle skal være opfyldt før, at der er tale om en moralsk panik: 1. Noget eller nogen bliver udråbt til at være en trussel mod offentlighedens værdigrundlag eller bedste interesse. 2. Denne trussel bliver fremstillet af medierne på måde, så den er nem at genkende 3. Offentlighedens bekymring vokser hurtigt. 21

22 4. Myndighederne eller meningsdannere reagerer. 5. Panikken går i sig selv igen, eller resulterer i sociale forandringer. (Thompson 2005: 26) De traditionelle mediers indflydelse på det moderne samfund Thompson ser som nævnt de traditionelle medier som den hovedsagelige årsag til, at der dannes moralsk panik. Dette skyldes, at medierne for mange mennesker er den mest brugte kilde, når det handler om at hente nyheder og informationer, og derfor også gør, at de har en væsentlig indflydelse på samfundet og befolkningens måde at forstå en begivenhed på (Thompson 2005: 42). Han pointerer ligeledes, hvordan konkurrencedygtigheden inden for aviser og andre informationsdelinger har været årsag til, at der er sket en forøgelse i jagten efter sensationen, hvilket har gjort, at givne samfundsproblemer i højere grad er forsøgt at blive personliggjorte for lettere at kunne blæse dem op til at være sensationelle nyheder (Thompson 2005: 43). Thompson beskæftiger sig med tre sproglige virkemidler, som alle kan have betydning for måden, hvorpå en begivenhed kan opnå status som en sensation, nemlig: Overdrivelse og forvrængning, Forudsigelser/spådomme og Symbolisering (Thompson 2005: 48) Han definerer overdrivelse og forvrængning som et virkemiddel til at overdramatisere nyheder i forhold til en begivenheds reelle omfang, og hvor forvrængningen sker i forhold til den måde, som begivenheden formidles på. Her er det især de anvendte ord og sætninger, der har indflydelse på måden, en begivenhed opfattes på (Thompson 2005: 48). Forudsigelser og spådomme opstår, når det antydes, at en lignende hændelse vil kunne finde sted igen. Dette vil sige, at befolkningen på den baggrund udvikler en form for paranoia, hvor den første begivenhed blot vil vise sig at være roden til noget større. Denne paranoia er ofte ubegrundet, men bevirker alligevel, at befolkningen lever i en frygt for, at noget endnu værre vil opstå (Thompson 2005: 48). Det sidste virkemiddel han beskæftiger sig med er symbolisering, hvilket han forklarer med de symboler, der fremhæves i forbindelse med en begivenhed. Det kan eksempelvis være, når medierne symboliserer vold med personer i læderjakker, hvilket medfører, at læderjakkerne vil blive associeret til noget kriminelt. Dette skaber yderligere panik, da der nu også vil opstå en frygt 22

23 over for personer, der eksempelvis bærer læderjakker (Thompson 2005: 49). Thompson påpeger i den forbindelse, at medierne er med til at definere, hvad der skal kendetegne en begivenhed, og dermed også, hvad der skal anses for at være en trussel mod samfundet. Selvom vores projekts fokus ikke er på de traditionelle medier, ser vi visse ligheder mellem den sensationsjournalistik, der gør sig gældende i de traditionelle mediers måde at formidle visse nyheder på, samt den måde visse brugere italesætter girafaflivningen på Facebook. Når det handler om at påvirke andre mennesker kan man altid diskutere, hvorvidt man kan sammenligne den formidling, der finder sted på Facebook og den, der formidles i de traditionelle medier, og andre anerkendte og troværdige kilder. Med det in mente befinder vi os dog i et samfund, hvor vi ifølge sociologen Anthony Giddens (2004), er nået til et sted, hvor individualiseringen og den øgede refleksivitet har medført, at vi er begyndt at lytte mere til vennerne end til autoriteterne (Giddens 2004: 34). Ud fra dette grundlag vurderer vi derfor, at Facebook besidder en vis autenticitet, hvilket gør, at vi finder det interessant at undersøge, hvorvidt man kan tale om paralleller mellem ovenstående tendenser på henholdsvis de traditionelle medier og Facebook. Claim-makers Thompson mener, at en af grundene til, at moralsk panik opstår i det moderne samfund er, at de aktører, der formidler en begivenhed, systematisk anvender den moralske panik i et forsøg på at fremme deres givne interesser (Thompson 2005: 32). Han anvender begrebet claim-makers, som betegner de meningsdannere, der er med til at påvirke samfundet i en bestemt retning. Disse meningsdannere definerer Goode og Ben-Yehuda (1994) som en ( ) organiseret indsats fra en vis mængde mennesker, hvor deres vigtigste formål er at berettige legitimiteten i deres påstand med hensyn til et vigtigt samfundsanliggende (Goode & Ben-Yehuda 1994: 116 i Thompson 2005: 34). Claim-makers er altså dem, der forsøger at påvirke, hvordan samfundet skal opfattes, hvorfor de også forsøger at vinkle en begivenhed, så det gavner deres egen agenda. Dette kan blandt andet blive gjort ved, at de lader som om, at der foregår en kamp mellem det gode og det onde, hvor negativt ladede ord og sætninger kan ses som en moralsk indignation, der fokuserer på de værste aspekter af den tilstand, de vil henlede opmærksomheden mod (Thompson 2005:34). Derudover inddrager Thompson fænomenet konvergens, som betyder, at visse begivenheder kan dramatiseres ved, at ord, man ellers forbinder med andre situationer, kobles sammen med den 23

24 begivenhed, der italesættes: Konvergens optræder, når to eller flere aktiviteter bliver kædet til hinanden i betydningsprocessen for implicit eller eksplicit at drage paralleller mellem dem (Thompson 2005: 36). Der henvises til, at man ved at koble forskellige aktiviteter sammen kan opnå en større og mere gennemslagskraftig effekt, der i højere grad vil kunne skildre en potentiel trussel mod samfundet, end den vil kunne bidrage til en objektiv dækning af den virkelige hændelse (Thompson 2005: 37). Facebook som socialt medie Da Thompson ikke beskæftiger sig med, hvorvidt Facebook som socialt medie giver brugerne mulighed for at definere, hvad der skal være en trussel mod samfundet, vil der her følge en kort redegørelse af, hvordan de sociale medier adskiller sig fra de traditionelle medier. Ifølge medieforskeren Jakob Linaa Jensen (2013) er et socialt medie en kombination af flere forskellige teknologier, som er samlet på en platform. Fælles for disse platforme er, at de alle opfordrer brugeren til at bidrage med ens eget indhold samtidig med, at der er en stor grad af åbenhed både i form af interaktionen med hinanden, men også i forhold til brugernes frihed til selv at vælge, hvad de vil tage del i og bidrage til (Linaa Jensen 2013: 190). Linaa Jensen påpeger, at de sociale medier for alvor realiserer internettets fulde potentiale som et kommunikationsmedie, og ikke blot som informationsmedie, hvilet er mere kendetegnende for de traditionelle medier (Linaa Jensen 2013: 190). Ud fra de kendetegn, der omvendt definerer de sociale medier kan man sige, at de i høj grad er brugerorienterede, og derfor også er afhængige af brugeren i forhold til at skabe indholdet på mediet. Idet de sociale medier adskiller sig fra de traditionelle medier vurderer vi, at de grupper, der er blevet etableret på Facebook i forbindelse med girafaflivningen, er et godt eksempel på, hvorledes de sociale medier, der ved at få brugerne til at reagere, kan anvendes til at opnå opmærksomhed omkring en begivenhed på. Ifølge sociologen Marcel Castells (2009) er det derudover i netværkssamfund som disse, at brugerne har mulighed for at skabe et socialt mønster, hvor netværket er bygget op omkring deres fælles interesser, værdier og sympatier. (Castells 2009: 118). Thompson bevæger sig i samme boldgade, og forholder sig til det han kalder kollektiv adfærd, hvilket er en adfærdsform, der sker gennem andres holdninger og måde at formidle sig på, og derfor også er kendetegnet ved at være spontan, flygtig og pludselig opstået: 24

25 Kollektiv adfærd eksisterer uden for den stabile, fastlagte samfundsstruktur; den reflekterer den mere frie uplanlagte side af menneskets natur. Sammenlignet med almindeligt dagligdagsliv er kollektiv adfærd mindre hæmmet og mere spontan, mere foranderlig og mindre struktureret, kortlivet og mindre stabilt (Goode og Ben- Yehuda 1994:104 i Thompson 2005: 31). Måden, som Thompson forholder sig til kollektiv adfærd på, finder vi interessant at sætte i relation til den adfærd, der finder sted i de etablerede Facebook-grupper, idet vi oplever flere eksempler på den spontanitet, der ovenfor refereres til. Ved at den kollektive adfærd kan resultere i, at brugernes måde at formidle sig på, hverken behøver at være gennemtænkt eller dannet ud fra et rationelt grundlag, kan adfærden, ifølge Thompson, alligevel vise sig at påvirke den gennemgående diskurs i de opslag, der er tilknyttet disse grupper. Facebook som netværkssamfund Som nævnt gør Facebooks sociale dimension det muligt at tale om et netværkssamfund, og det er i den forbindelse, at vi finder det interessant at koble brugernes kritiske italesættelse af girafaflivningen sammen med begrebet moralsk panik, da den kollektive adfærd, ifølge Thompson, har en væsentlig indflydelse på udbredelsen af fænomenet. Thompson forholder sig til, hvordan de traditionelle mediers måde at formidle en begivenhed på har indflydelse på befolkningens forståelse, og i teoriafsnittet beskrev vi, hvordan de sociale medier giver brugerne mulighed for at etablere virtuelle fællesskaber, hvor de kan mødes og interagere med hinanden og derigennem påvirker hinandens måde at italesætte en begivenhed på. Af samme årsag tillader vi os at arbejde ud fra en hypotese om, at måden brugerne formidler en begivenhed på også kan formodes at påvirke andre brugeres opfattelse af den. Med disse tanker in mente er vi dog opmærksomme på, at der er forskel på troværdigheden af henholdsvis den kommunikation, der finder sted via de traditionelle medier, og den der finder sted på de sociale medier. Medieforskeren Danah Boyd påpeger eksempelvis, at den kommunikation, der finder sted i et online fællesskab ofte foregår i en osteklokke, og blot er et ekkokammer af ligesindede, der bekræfter hinanden (Boyd 2008: 115). Derudover er det blevet hævdet, at de grupper og fællesskaber, der dannes på de sociale medier ofte er overfladiske og flygtige, hvor 25

26 engagementet kun er brændende i en kort periode, men herefter hurtigt går i sig selv (Linaa Jensen 2013: 203). Selvom Facebook kan bidrage til at bevidstgøre og skabe bevågenhed omkring en begivenhed, er det derfor væsentligt, at vi er bevidste om, at de ikke nødvendigvis medfører samme adfærd, som den adfærd Thompson forholder sig til. Det væsentligste for dette projekt er dog at finde ud af, hvorvidt brugerne selv kan italesætte en bekymring på Facebook for på den måde at præge hinandens opfattelse af, hvad der bør anses som en trussel mod samfundet. Formålet med følgende analyse er derfor ikke at vurdere, hvorvidt brugerne på de sociale medier er i stand til at skabe samme grad af moralsk panik som de traditionelle medier, men derimod at undersøge, hvorvidt den kritiske italesættelse på Facebook er præget af de samme tendenser som dem Thompson beskæftiger sig med i forhold til de traditionelle medier. 26

27 Diskursanalyse I det følgende afsnit vil vi foretage en diskursanalyse af et udvalgt opslag på København Zoos Facebook-side samt et udvalgt opslag fra Facebook-gruppen Red Marius. Marius refererer i denne kontekst til den pågældende giraf, der blev aflivet, og er et resultat af Københavns Zoos egen navngivning. I tekstanalysen har vi indledningsvist valgt at fokusere på det opslag, som København Zoo selv slog op i forbindelse med girafaflivningen. Dette opslag var det første Facebook-opslag, der omhandlede girafaflivningen. Her forsøgte Københavns Zoo at imødekomme den allerede opståede kritik fra de traditionelle medier ved at henvise til deres egen nyhedsartikel fra d. 6. februar. Facebook-opslaget er fra d. 8. februar og er altså oprettet dagen efter, at de to første aviser bragte nyheden (Bilag 1). Vi ønsker med udvælgelsen af dette opslag at undersøge den umiddelbare bekymring, der her blev italesat. Dermed ikke sagt, at vi forstår brugernes italesættelse her som udtryk for deres første møde med girafaflivningen, da de altså på dette tidspunkt allerede kan være påvirket af faktorer fra andre kilder end Facebook. Vi ønsker dog at undersøge, hvilke diskursive elementer, der gjorde sig gældende i den indledende del af italesættelsen på Facebook. Dernæst vil vi undersøge, hvordan brugerne i Facebook-gruppen Red Marius italesatte deres modstand mod Zoos girafaflivning. Red Marius-gruppen er en Facebook-gruppe, der blev oprettet d. 7. februar umiddelbart efter den ovenfor omtalte nyhed på København Zoos egen hjemmeside (Link 8). Gruppens formål var at protestere mod Zoos begivenhed og kan derfor være en indikation på, at visse brugere, qua tilmeldingen i gruppen, interesserede sig særligt for modstanden af aflivningen. Den har på nuværende tidspunkt Synes godt om -tilkendegivelser, hvilket kan vidne om en betragtelig interesse for særligt den kritiske tilgang til begivenheden. For at sætte tallet i perspektiv kan man sammenligne det med de kommentarer, som København Zoos første opslag omhandlende aflivningen fik. Flere af kommentarerne kan naturligvis være skrevet af samme brugere, men ikke desto mindre vidner de Synes godt om -tilkendegivelser i Red Marius-gruppen dog om, at begivenheden også har genereret interesse fra brugere, der ikke nødvendigvis tog aktiv del af det første opslag på Facebook omhandlende aflivningen. Det udvalgte opslag er det opslag, der genererede størst aktivitet blandt gruppens brugere (Bilag 3). 27

28 Vores forståelse af Facebook er et resultat af Linaa Jensens definition af de sociale medier, hvorfor det dermed opfattes som et forum, hvori tekster frit kan produceres på baggrund af brugerens subjektive forståelse af girafaflivningen. Dermed forkaster vi ikke muligheden for, at brugernes opfattelse kan være påvirket fra andre kilder, men vælger at fokusere på deres kommunikative optræden frem for årsagerne bag den. Som tidligere nævnt opererer Fairclough med en analysemodel, som involverer tre elementer; teksten, den diskursive praksis og den sociale praksis. Analysen bør altså være opdelt i disse tre elementer, hvorfor vi indledningsvis vil identificere de tre analysepunkter. Da Facebook er opbygget således, at det tillader brugere at kommentere på specifikke opslag, har vi valgt at tage udgangspunkt i de udvalgte Facebook-opslag og kommentarerne herpå. I analysen af København Zoos opslag, fravælger vi den artikel, som de linker til i opslaget, da vi ønsker at fokuserer på den kommunikation, der foregår på Facebook og ikke kan vide, om brugerne har klikket sig videre ind på artiklen eller ej. Det er som tidligere nævnt heller ikke intentionen at undersøge årsagerne til opslagets store bevågenhed, men derimod at undersøge, hvordan den store bevågenhed sprogligt kommer til udtryk blandt brugerne. Dernæst vil vi trække på Ebbesen og Haugs betragtninger om brugeres adfærd på de sociale medier for at vurdere den sociale praksis, der gør sig gældende blandt brugere af Facebook. Tekst I Zoos konkrete Facebook-opslag er det i forhold til brugernes kritiske italesættelse interessant først at se, hvor inkonsekvent afsenderen af opslaget tager ansvar for begivenhederne: Zoo oplever i disse dage en meget engageret debat om den forestående aflivning af en giraf. Rigtig mange henvender sig for at få svar på deres spørgsmål. For at der ikke skal være nogen misforståelser, kan I læse, hvorfor Zoo gør, som vi gør, i nedenstående link. I kan også kigge med på TV2 News, hvor Zoos videnskabelige direktør bliver interviewet om sagen. Det sker i dag omkring klokken 16. Rigtig god dag. (Bilag 1) Indledningsvis kan man argumentere for, at afsenderen af opslaget distancerer sig fra begivenheden ved at benytte sig af Zoo som subjekt i stedet for eksempelvis at anvende det 28

29 personlige pronomen vi. Opslaget er skrevet på København Zoos egen Facebook-side af København Zoo selv, hvilket også fremgår grafisk over opslagsteksten (Bilag 1), men alligevel har de valgt at omtale sig selv i tredjeperson. Paradoksalt nok skrives der to sætninger senere; kan I læse, hvorfor Zoo gør, som vi gør. Her anvendes i stedet det personlige pronomen vi til selvsamme begivenhed, mens man i sidste del igen går tilbage til at betegne det som Zoos videnskabelige direktør i stedet for eksempelvis at betegne det som vores videnskabelige direktør. På den måde kan tekstens transitivitet altså afsløre, hvordan afsenderen forholder sig inkonsekvent i forhold til begivenhederne. Dette kan opfattes som utroværdigt og kan især være problematisk i forhold til dannelsen af moralsk panik, idet aktørerne ikke formår at tage ansvar for deres handlinger. I forbindelse med transitiviteten er formuleringen den forestående aflivning af en giraf. også bemærkelsesværdig, da agenten helt udelades. Denne sproglige konstruktion medfører en passiv sætning, hvor girafaflivningen ikke længere er en handling, der udføres af et subjekt, hvilket kan fjerne fokus fra Zoos rolle. Dernæst omtales giraffen ubestemt og kan på den måde fremstå som en genstand frem for et levende væsen. Kigger vi videre på brugernes italesættelse af opslaget og derved deres kommentarer, kan transitiviten også her give os et indblik i deres forståelse af begivenheden. En bruger skriver eksempelvis således: Vi uddanner jo os skide mange dyrepasser, selvom der ikke er brug for dem, dem afliver vi jo heller ikke! (Bilag 4). I forhold til italesættelsen af aflivningen er det her interessant at se, hvordan brugeren omtaler den som en aktiv handling ved at tilføje en agent. Dermed kan man argumentere for, at brugeren protesterer mod Zoos egen udlægning af situationen ved netop at betegne en aflivning som noget, der finder sted på baggrund af en aktørs handling. En anden bruger skriver ligeledes; Jeg er bestemt ikke enig i zoo s principper, men det er jo blot min mening, at man ikke afliver et raskt dyr på zoo s grundlag. (Bilag 5) og er således også et eksempel på, hvordan visse kommentarers transitivitet kan afsløre, hvordan særlige brugere forstår begivenheden som noget, Zoo aktivt er skyld i. Dette kan indikere, hvorledes disse brugeres formulering vidner om en bekymring i forhold til Zoos aktive ageren i modsætning til andre, som valgte at italesætte begivenheden uden agent og dermed uden nogen ansvarlige aktører. 29

30 I forhold til modalitet kan formuleringen...rigtig mange henvender sig i Zoos eget opslag (Bilag 1) illustrere, hvordan de fremlægger en fortolkning som værende fakta, for hvor mange er rigtig mange? Denne formulering kan skabe et uvirkeligt billede af situationen for brugerne, da det kan give et indtryk af, at der er flere, der interesserer sig for begivenheden end der reelt er og den vej igennem skabe ekstra bevågenhed. Derudover kan man også hævde, at formuleringen kan skabe ubegrundet aktualitet, fordi begivenheden netop fremlægges som om der allerede er en markant interesse for emnet. En interessant observation i forhold til den sensationsjournalistik, som ifølge Thompson præger de traditionelle mediers nyhedsdækning, fordi denne type af modalitet kan indikere, hvordan italesættelsen på Facebook også kan være præget af lignende virkemidler. Modalitet er i særdeleshed et analytisk værktøj, der også er relevant i forbindelse med brugernes italesættelse. Således afspejler mange af brugernes kommentarer deres egen tilknytning hertil. Eksempelvis skriver en bruger: I har travlt med at komme i TV når der bliver født dyreunger og så afliver I dem når i ikke kan udnytte dem til profit/reklame!! (Bilag 6). Denne konstruktion kan vidne om, at brugeren selv er af den overbevisning, at Zoo udelukkende handler ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. Brugeren påstår implicit, at Zoo afliver dyr, når disse ikke længere har nogen økonomisk værdi. En beskyldning, der udover at fremstå ubegrundet, også indikerer, at brugeren anser sin egen overbevisning som sandheden bag aflivningen, idet påstanden formuleres konstaterende på trods af manglende belæg. En anden bruger kommenterer: Synes det er smagløst at I gør det til et show. Hold det dog privat. (Bilag 7), hvilket igen kan illustrere, hvordan en bruger tilslutter sig sin egen overbevisning om, at Zoo fremstiller girafaflivningen som en form for teaterforestilling. Endnu engang er det en påstand uden belæg, der formuleres konstaterende og derfor kan vidne om, at brugeren selv har en oplevelse af, at Zoo har en skjult dagsorden ved at gøre girafaflivningen offentlig tilgængelig. Ingen af de to kommentarer indeholder deciderede modalverber, men Fairclough påpeger, at modalitet også kan komme til udtryk uden brug af disse typer ord. Han trækker selv paralleller mellem de traditionelle mediers nyhedsdækning og denne type af modalitet, hvor påstande fremlægges som absolutte sandheder (Fairclough 1989: 128). En interessant pointe i forhold til vores undersøgelse, da denne tendens i brugernes kommentarer igen kan indikere, hvordan visse lingvistiske elementer i brugernes italesættelse kan minde om dem, de traditionelle medier også typisk anvender. 30

31 Der findes dog også eksempler på åbenlys anvendelse af modalverber. Eksempelvis skriver en bruger: i burte skamme jer lige meget hvad i burte ikke have med dyr og gøre jer der gør det her (Bilag 8), hvor modalverbet burde på trods af grammatiske problemer altså kan fortælle noget om brugerens egen holdning til sit udsagn. Således mener brugeren, at Zoo bør angre sine handlinger og på den baggrund burde afholde sig fra at beskæftige sig med dyr mere. Dette kan indikere, at brugeren opfatter Zoos ageren som moralsk forkert. Brugernes valg af ord og kategoriseringer heraf er endnu et vigtigt element i analysen af deres italesættelse. En bruger skriver eksempelvis: Uskyld eller skyld? Kan ikke se, at det er giraffers skyld at den skal aflives (Bilag 5). Ved at benytte sig af ordene uskyld og skyld opsætter brugeren et spørgsmål, der udover at sætte debatten på spidsen ved at forenkle den til ét enkelt valg mellem to ord, der er indbyrdes antonymer, også anvender termer, der normalt forbindes med lov- og regelbrud. Således er skyld og uskyld normalt ikke ord vi ville kategorisere sammen med eksempelvis dyr. En anden bruger kan hævdes at bevæge sig indenfor samme diskurs som ovennævnte, idet hun blandt andet skriver: dårlige undskyldninger, send giraffen til Knuthenborg, der har girafferne masser af plads. Så der er også plads til den, men i vil vel ikke betale transporten derned (Bilag 9). Her ses ordet undskyldning anvendt, formentlig med henvisning til Zoos argumenter for girafaflivningen. Implicit i ordet undskyldning ligger der en holdning om, at der er begået en forkert handling, idet der skal være noget at undskylde for, før man kan betegne noget som en undskyldning. Dermed kategoriserer brugeren altså Zoos videnskabelige og biologiske argumenter sammen med forklaringer, der har til formål at forsvare forkerte handlinger. Vi vil nu undersøge opslaget i den oprettede Facebook-gruppe Red Marius. Gruppen kan betragtes som en slags moralsk forkæmper for et samfund, der er imod aflivninger af truede dyr. Således fremgår det i den overordnede beskrivelse af gruppen, at: Giraffen Marius er død, det er forfærdeligt. Men nu kæmper vi videre for andre truede dyr i hans situation (Link 8). På den baggrund opfatter vi også gruppens involverede brugere som nogle, der særligt interesserer sig for det moralske aspekt ved girafaflivningen. Det udvalgte opslag viser et billede af den døde giraf og bærer overskriften: Det var desværre sådan Marius endte. Vi vil stadig kæmpe videre for dyr i hans situation. Vi håber på opbakning videre i kampen (Bilag 3). 31

32 Giraffen bliver i gruppen her personificeret ved at blive omtalt Marius og bliver derudover anvendt som et symbol til at belyse lignende situationer med andre truede dyrearter. I flere af de kommentarer, der er tilknyttet fremgår det, at brugerne ikke er tilfredse med den måde som Københavns Zoo valgte at håndtere problemet på, hvorved aflivningen eksempelvis omtales som et drab frem for en aflivning: (...) Altså hvordan kan man dræbe sådan et dyr?(...) (Bilag 10). Selvom der findes videnskabelige og biologiske årsager til, at Københavns Zoo valgte at handle som de gjorde, kan et sådan ordvalg illustrere, hvordan den pågældende bruger opfatter aflivningen på lige fod med en kriminel handling. Når brugerne benytter sig af ordet dræbe som et synonym for aflivningen kan man hævde, at der i brugerens forståelse er sket en forvrængning af virkelighedens reelle tilstande. Det fremgår desuden, at denne bruger tilsyneladende ikke er bekendt med de årsager, der ligger til grund for aflivningen ved eksplicit at stille spørgsmålstegn ved Zoos handling. Denne subjektive opfattelse er tilsyneladende med til at opildne andre brugere, idet en anden bruger som kommentar til ovenstående tilkendegiver samme holdning: Nej, det er det fandme ikke jeg vil sku helst se de for lukket KBH zoo i en rasende fart i mindst 1-2 år for det er ikke i orden bare og slå sunde og raske dyr ihjel (Bilag 11). Når brugerne omtaler girafaflivningen som et drab, og ikke som en aflivning, der er funderet i videnskabelige og biologiske begrundelser, giver det et billede af, hvordan interaktionen i forummet gør det muligt for brugerne i fællesskab at blive enige om særlige udlægninger af virkeligheden. Udover denne forvrængning findes der tilmed eksempler på, at brugerne kommer med forudsigelser ved at gå ind og vurdere, hvad der vil komme til at ske i fremtiden: Alle dyreungerne bliver aflivet, når deres cutefaktor daler.. Sådan har det altid været. Der er jo ikke plads til alle de dyr. (Bilag 12). Disse forudsigelser kan være et eksempel på, at visse brugeres bekymring over en enkeltstående begivenhed kan udvikle sig til en form for paranoia, hvor girafaflivningen bliver anset som anledningen til noget generelt. Selvom denne form for paranoia kan formodes at være ubegrundet viser den alligevel, hvordan visse brugere frygter, at der i fremtiden vil opstå noget værre: Hvorfor overhovedet have dem i fangeskab når der ikke er plads?? Hvorfor avle videre selvom man ved der ikke er plads til dyret nogen steder?! På et tidspunkt er der ikke flere dyr ude i naturen! (Bilag 10). 32

33 Denne bruger forudsiger, at Zoos procedurer kan blive en trussel mod den generelle dyrebestand i naturen, hvilket ligeledes kan være med til at dramatisere omfanget af girafaflivningen. På trods af, at dette kan være et udtryk for en overreaktion, vidner sådanne kommentarer om, at der udover at florere en bekymring over den enkelte begivenhed også florerer en opfattelse af, at aflivningen vil få fremtidige konsekvenser. Girafaflivningen og især navngivelsen Marius bliver som nævnt brugt som det gennemgående symbol i kampen mod aflivningen af andre truede dyrearter, og bliver således også forsøgt gjort til et genkendeligt billede, når det drejer sig om dyr i lignende situationer. På trods af de videnskabelige og biologiske begrundelser, der kan legitimere København Zoo s beslutning, gøres aflivningen alligevel til et symbol for, at det er forkert at aflive sunde og raske dyr. Girafaflivningen starter således som et enkeltstående tilfælde, men udvikler sig i brugernes italesættelse som udtryk for noget generelt. Diskursiv praksis I analysen af den diskursive praksis er Fairclough er særlig interesseret i tekstens interdiskursivitet eller med andre ord, hvorvidt teksten trækker på lignende andre tekster. Kigger vi videre på historien, viser det sig faktisk, at Københavns Zoo på intet tidspunkt før har haft et opslag på deres Facebook-side, som indeholdte ordet aflivning. Dette til trods for, at utallige aflivninger har fundet sted i årenes løb. Går vi tilbage til deres årsberetning fra 2012 viser Zoos egen fortælling således, hvordan flere dyr har måttet lade livet på grund af den ene sygdom eller den anden. Disse aflivninger er dog ikke sammenlignelige med girafaflivningen, idet giraffen ikke havde nogen helbredsmæssige problemer. Det er dog ikke første gang, at et dyr uden tilsyneladende fysiske skavanker er blevet aflivet. Således blev en tasmansk pungdjævel i 2012 aflivet på grund af velfærdsmæssige årsager : Efterhånden som dyrene nåede syvårsalderen, døde de, og den 25. juli måtte vi aflive den sidste hun af velfærdsmæssige årsager. (Link 9). Hvad disse velfærdsmæssige årsager dækker over, kan vi ikke vide, men man kan argumentere for, at denne aflivning sætter Zoos håndtering af girafaflivningen i perspektiv i forhold til den diskursive praksis. Observationerne viser således, hvordan Zoo aldrig før har produceret Facebookopslag i stil med det udvalgte om girafaflivningen på trods af, at lignende aflivninger har fundet sted 2. Dette faktum vanskeliggør blot konsumeringen hos brugerne, idet de således konfronteres 2 Søgning af København Zoos Facebook-tidslinje på ordene: afliv, aflivning, aflive, afliver. 33

34 med et nyt emne og altså en helt ny diskurs. Det er dog interessant at undersøge, hvordan brugerne i mangel på lignende situationer reagerer. Nedenstående kommentar til Zoo kan illustrere, hvordan brugerens subjektive opfattelse af begivenheden italesættes ved netop at påtale Zoos egen intention om at avle på dyrene. Han protesterer dog mod den diskurs, Zoo indledningsvis skabte i opslaget ved at ironisere Zoos argument om at aflive overskydende dyr til fordel for både avlsprogrammet, bæredygtigheden og videnskaben: I vil gerne avle på dyrene, da der jo er godt omtale i diverse medier når der bliver født nogle søde nye dyrebørn i jeres have. Men når de så efterhånden bliver for store, og optager plads og spiser for meget mad og ikke har den store effekt i at skaffe lidt ekstra skub i billet salget ja så er de overskud ( ) Den skal nemlig obduceres, for at skabe lidt science og forståelse for hvordan en giraf virker (som om man ikke har obduceret giraffer tusind gange før ) (Bilag 13) Intertekstuelt kan man argumentere for, at kommentaren både trækker på en forretningsdiskurs og en biologidiskurs ved at benytte sig af udtryk som billetsalg og obduceres. En anden bruger skriver: ( )Der er intet naturligt i at spærre dyrene inde overhovedet!!! Håber virkelig der en dag kommer en dyreværnslovgivning der forbyder zoologiske haver som vi ser dem i dag. Det har intet med dyrevelfærd at gøre kun profit og underholdning og magt intet andet!( ) (Bilag 14) Der kan argumenteres for at brugeren ovenfor trækker på en ideologidiskurs ved at italesætte dyrevelfærd og lovgivningen herfor. Derudover har brugeren som i eksemplet før også trukket på en forretningsdiskurs ved at anvende ord som profit. En tredje bruger kan hævdes at trække på en demonstrationsdiskurs ved at benytte sig af ord som boykot opfordre andre brugere til det samme: BOYKOT ZOO hvis de afliver Marius (Bilag 15). I Red Marius-gruppen anvendes ord som dyremishandling og slagterhus (Bilag 16, 17, 18) af brugerne til at betegne aflivningen, hvilket igen illustrerer, hvordan ord fra andre diskurser bliver anvendt til at italesætte begivenheden. I det pågældende eksempel kan man hævde, at der eksempelvis trækkes på en velfærdsdiskurs og en fødevarediskurs forstået på den måde, at 34

35 slagtning typisk er et fænomen, der forbindes med at gøre dyr klar til anvendelse i for eksempel madlavning. Ved at brugerne anvender sådanne symboler og overdrivelser kan man igen argumentere for, at der forekommer visse ligheder mellem den sensationsjournalistik, som Thompson selv beskriver i forhold til de traditionelle medier, og den måde som brugerne italesætter girafaflivningen på. Anvendelsen af flere typer af forskellige diskurser kan illustrere, hvorledes Facebook muliggør en kompleks interdiskursivitet, idet brugerne har mulighed for at indbringe og italesætte nye diskurser uafhængigt af hinanden. Dette kan samtidig også danne et billede af, hvordan den diskursive praksis på Facebook er lettere påvirkelig, idet mediet tillader langt flere aktører og derved også langt flere typer af diskurser, idet de selv har muligheden for at italesætte specifikke synspunkter ved hjælp af egne formuleringer. Social praksis Vi har nu identificeret en række forskellige eksempler på, hvordan girafaflivningen bliver italesat af visse brugere på Facebook. For at analysere diskursen er det dog også nødvendigt at kigge på den sociale praksis, der ifølge Fairclough præger den diskursive praksis. Ebbesen og Haug peger på flere interessante faktorer i forbindelse med vores opdagelser. Eksempelvis mener de to kommunikationsforskere ikke, at Facebook og de sociale medier handler om teknologi, men derimod om mennesker og om, hvad de vil med hinanden (Ebbesen & Haug 2007: 69). Dette er et synspunkt, som kan være væsentligt i forhold til diskursanalysen, idet brugernes kommentarer ifølge Ebbesen og Haug kan have til hensigt at påvirke hinanden frem for eksempelvis at påvirke København Zoos ageren. Denne pointe kan dog også diskuteres, idet en påvirkning af andre brugere på Facebook samtidig også kan være et middel i forsøget på at få Zoo til at ændre procedure i sidste ende. Men det interessante er særligt pointen om, at visse brugere kan vælge at deltage i debatten på baggrund af andre brugeres kommentarer og synspunkter. Derfor kan den store opmærksomhed, som opslaget opnåede, også være et udtryk for interpersonelle mekanismer frem for opfattelsen af, at brugernes kommentarer er et udtryk for en specifik interesse i Zoos girafaflivning. Dette er væsentligt at have for øje i forhold til brugernes italesættelse, fordi deres kommentarer ikke nødvendigvis er et udtryk for en italesættelse af Zoos 35

36 girafaflivning, men derimod også kan være et udtryk for en italesættelse af andre brugeres udsagn. En anden af Ebbesen og Haugs pointer, som kan have haft betydning for brugernes måde at italesætte givne emner på på Facebook og som dermed også kan være relevant at have for øje i bearbejdelsen af vores observationer, er, at kommunikation på de sociale medier ofte kan være uigennemtænkt, fortravlet og halvhjertet. (Ebbesen & Haug 2007: 71). Med dette synspunkt for øje kan brugernes italesættelse på Facebook ikke nødvendigvis ses som en afspejling af deres reelle forståelse af virkeligheden, fordi de ikke nødvendigvis mener det, de skriver. En pointe, som vi også tidligere har berørt og som naturligvis vil blive udfoldet yderligere i diskussionen af vores observationer overfor Thompsons begreb moralsk panik. Analysen har givet os en forståelse af, hvordan brugernes italesættelse af girafaflivningen har haft indflydelse på måden den er blevet opfattet på. Det er således blevet påvist, hvordan interaktionen på de udvalgte Facebook-opslag kan have haft indflydelse på, hvordan visse brugere forstod begivenheden. Her har deres måde at anvende bestemte diskursive konstruktioner på givet os et indtryk af, hvordan visse brugere har været med til at italesætte en bekymring overfor girafaflivningen og i flere tilfælde, hvordan de gennem deres italesættelse har forstået aflivningen som en trussel mod samfundet. Brugernes italesættelse af girafaflivningen har på den baggrund flere ligheder med de elementer, som Thompson forbinder med den sensationsjournalistik, der i værste fald kan resultere i udbredelsen af moralsk panik. Dette leder os frem til en diskussion af Thompsons forståelse af de traditionelle medier som den hovedsagelige kilde til moralsk panik, hvor vi er interesserede i at diskutere, hvorvidt vores observationer kan kaste et nyt lys over hans teoretiske overvejelser. 36

37 Diskussion I diskussionen af vores observationer og begrebet moralsk panik er der naturligvis indledningsvist visse væsentlige forhold at have for øje. Først og fremmest beskæftiger Thompson sig med en kollektiv tilstand, der udspiller sig i en hel befolkning i et samfund. Vores undersøgelse beskæftiger sig ud fra denne målestok blot med en række brugere, der tilsammen udgør en brøkdel af den samlede befolkning, hvorfor vi på den front ikke har mulighed for at drage direkte paralleller til begrebet. Vores mål er dog også blot at belyse de tendenser, vi i analysen har påvist gør sig gældende på Facebook. Et medie, der involverer op imod halvdelen af den samlede befolkning og derfor potentielt set alligevel kan have afgørende betydning for en betragtelig del af befolkningen. Idet vi har arbejdet ud fra en konkret case kan vi heller ikke komme frem til generelle slutninger, men blot diskutere, hvordan observationerne i det konkrete eksempel kan have indflydelse på den dynamik, som Thompson beskriver i forholdet mellem befolkningen og de traditionelle medier. I kraft af vores hermeneutiske tilgang kan vi også uden fare for projektets validitet på dette tidspunkt i processen erkende, at den udvalgte case kan have været problematisk at beskæftige sig med i forhold til problemstillingen, idet historien om girafaflivningen faktisk blev formidlet gennem de traditionelle medier først. En case med oprindelse fra de sociale medier kunne således have været at foretrække, da vi den vej igennem havde kunnet fastlægge, at brugernes bekymring alene skyldtes italesættelsen på Facebook. I forhold til København Zoos girafaflivning er det en væsentlig pointe at have med, idet den bekymring, vi gennem analysen har påvist, at visse brugere italesatte, også kan have været et resultat af den italesættelse, som de traditionelle medier igangsatte. Når dette så er sagt, så vil vi dog fortsat argumentere for, at vores resultater kan være med til at diskutere, hvordan Facebook i kraft af dets status som et brugerorienteret informationsmedie også bør tillægges en betydning i forhold til den mulige etablering af moralsk panik blandt mediets brugere. Således viser vores analyse, hvordan brugernes italesættelse indeholdte flere af de elementer, som Thompson udpeger som forudsætning for dannelsen af moralsk panik. I den forbindelse kan det eksempelvis diskuteres, hvorvidt brugerne på Facebook i et vist omfang selv har mulighed for at agere claim-makers. Vores analyse påviste, hvordan flere brugeres kommentarer var præget af konvergens, som ifølge Thompson, er et sprogligt virkemiddel, som meningsdannere typisk 37

38 anvender til at overdramatisere en begivenhed i forsøget på at øge opmærksomheden af den. Brugerne i Red Marius-gruppen kan i denne sammenhæng argumenteres for at opfylde store dele af Thompsons egen definition på meningsdannere, som Goode & Ben-Yehuda altså beskriver som en: ( ) organiseret indsats fra en vis mængde mennesker, hvor deres vigtigste formål er at berettige legitimiteten i deres påstand med hensyn til et vigtigt samfundsanliggende (Goode & Ben-Yehuda 1994: 116 i Thompson 2005: 32). Som tidligere påpeget, så er deltagelsen i en Facebook-gruppe som Red Marius ikke nødvendigvis ensbetydende med, at brugerne deler de værdier, som gruppen er oprettet på baggrund af, men ikke desto mindre kan gruppens tilblivelse og voksende brugerskare som minimum være et udtryk for, at nogle brugere vælger at rette deres opmærksomhed mod den. Opmærksomheden kan være et nøgleord i denne diskussion, idet Thompson netop peger på dette parameter som ét af de såkaldte claim-makers vigtigste. København Zoos girafaflivning illustrerede i dette perspektiv, hvordan opmærksomheden til begivenheden fra andre brugere eskalerede betragteligt. Bedst eksemplificeret gennem antallet af kommentarer, som altså på det enkle opslag var næsten 50 gange højere end det gennemsnitlige antal kommentarer per opslag for alle Zoos opslag i hele januar måned Et nyt diskussionsværdigt punkt opstår så i forbindelse med denne opfattelse af Facebook-brugere som claim-makers, idet disse meningsdannere i Thompsons optik ofte enten besidder en vis troværdighed overfor befolkningen eller som minimum har adgang til den gennem eksempelvis de traditionelle medier. Vores observationer viste dog, hvordan nogle brugere tilsyneladende påtog sig andre brugeres bekymring ved enten at tilkendegive deres enighed med særlige brugere eksplicit eller ved at italesætte girafaflivningen på samme måde som dem. På den måde kan man altså argumentere for, at brugerne på Facebook besidder en vis troværdighed overfor hinanden og den vej igennem har mulighed for at påvirke hinanden til at sætte fokus på et bestemt emne. Denne observation kan endvidere forklares med Giddens betragtninger om det senmoderne samfund, hvor han netop påpeger, at individet i højere grad er begyndt at trække på sit netværk frem for institutionelle autoriteter som eksempelvis de traditionelle medier, når det angår forståelsen af virkeligheden. På baggrund af den forståelse, mener vi, at Thompsons begreb moralsk panik kan udfordres, idet man kan argumentere for, at de traditionelle medier ikke er de eneste aktører, som har mulighed 38

39 for at præge befolkningens opfattelse af et givent fænomen i samfundet. Set i det lys kan man spørge om, hvorvidt Thompson rent faktisk har udarbejdet en teori eller om der i højere grad er tale om en hypotese? Ifølge forskeren Poul Bitsch Olsens definition på en teori er det nemlig en, der fremstilles på et abstrakt grundlag og bruges til at beskrive det, der foregår i et praktisk felt (Bitsch Olsen 2007: 452). At teorien er abstrakt betyder, at den er tænkt uden en direkte relation til virkeligheden, og derfor, ifølge Bitsch-Olsen, skal ses som en generel model for det, man forholder sig til. Dette indebærer, at der benyttes almene og ikke situationsafhængige termer, der kun foregår i en bestemt situation, og derfor heller ikke er betinget af en konkret kontekst (Bitsch Olsen 2007: 453). Så hvis kriterierne for dannelsen af moralsk panik opfyldes i Facebookgrupperne, men ikke skyldes den kilde som Thompson angiver som fundamentet, er der så tale om en teori? Hvis ikke dette er tilfældet, kan man ud fra ovenstående definition spørge, om det så overhovedet er muligt at tale om samfundsvidenskabelige teorier - for hvordan skal det være muligt at imødekomme denne definition inden for et socialt konstrueret genstandsfelt? Vores svar til dette er, at det ikke vil være muligt at danne troværdige og generelle teorier omkring samfundsforhold, men derimod kun til studiet af dem. Det er dog også muligt og ikke mindst nødvendigt for at opnå en nuanceret refleksion at anlægge en mere kritisk tilgang til brugernes italesættelse af girafaflivningen på Facebook, idet kommunikationen her, ifølge Danah Boyd, også kan være et udtryk for en osteklokke, hvor et ekkokammer af ligesindede blot bekræfter hinanden. Jakob Linaa Jensen omtaler også en problematik i stil med Boyds ved altså at hævde, at de grupper og fællesskaber, der dannes på de sociale medier, ofte er overfladiske og flygtige, hvor engagementet kun er brændende i en kort periode, men herefter hurtigt går i sig selv. Disse to opfattelser af kommunikationen på sociale medier kan begge sætte vores argument om, at moralsk panik også kan blive skabt på de sociale medier, på prøve. Dette begrundes med, at brugernes interaktion dermed ikke kan opfattes som et udtryk for moralsk panik, men snarere en række brugere, der i et vist omfang blot gør brug af de muligheder, som mediet tillader dem. I en sådan optik kan man hævde, at Facebook-brugernes intention ikke nødvendigvis matcher de intentioner, som claim-makers i Thompsons optik besidder. Det kan nemlig diskuteres, hvorvidt Facebook-brugernes deltagelse i de netværksbaserede fællesskaber skyldes en dybereliggende ideologisk eller politisk dagsorden eller om den blot er et udtryk for en bestræbelse efter anerkendelse og accept blandt andre brugere. 39

40 Ifølge Castells er det netop i et netværksbaseret fællesskab, der ved at være bygget op omkring nogle fælles interesser og sympatier gør, at der kan dannes et sammenhold, som man ikke nødvendigvis oplever i det virkelige liv. Selvom opmærksomheden til girafaflivningen hurtigt voksede sig større, blev den lige så hurtigt mindre, for nu næsten at være aftaget helt. Dette kan jævnfør ovenstående betragtninger både være et udtryk for en moralsk panik, der blot er aftaget eller altså blot være et udtryk for et engagement fra brugerne, der i korte perioder intensiveres for derefter at gå i sig selv. Løbende har vi dog påvist, hvordan brugernes opmærksomhed har medført, at girafaflivningen af visse brugere er blevet opfattet på en bestemt måde, hvor der ikke er blevet taget stilling til de rationelle årsager, der lå til grund for begivenheden. Det er ikke utænkeligt, at brugerne på Facebook er blevet gjort klogere på situationen, hvilket kan have været en af årsagerne til, at der ikke længere er samme opmærksomhed på begivenheden. I den forbindelse har det været interessant at overvære, hvordan brugerne eksempelvis har reageret mindre hysterisk, da Københavns Zoo allerede en måned efter girafaflivningen aflivede to raske løver (Link 7). Det samlede antal kommentarer fordelt på to opslag omhandlende de to nye aflivninger er således på nuværende tidspunkt 576, hvor de 2 opslag i forbindelse med girafaflivningen 1,5 måned tidligere altså genererede næsten 10 gange så mange. 40

41 Konklusion På baggrund af vores observationer i analysen kan vi konkludere, at transitiviteten i flere af brugernes kommentarer indikerede, hvordan de opfattede girafaflivningen som et resultat af Zoos aktive ageren. Ved at tilføje agent til deres sætningskonstruktioner blev girafaflivningen forstået som en handling, Zoo udførte frem for eksempelvis at forstå aflivningen som en uundgåelig del af naturens gang i zoologiske haver. Kommentarernes modalitet afslørede, hvordan brugerne tilsluttede sig egne påstande og anvendte dem som konstateringer på trods af manglende belæg. Dernæst vidnede deres vokabular og kategoriseringer af ord også om en form for bekymring, idet flere eksempler viste, hvordan ord, som normalt anvendes i forbindelse med lov- og regelbrud, blev forbundet med begivenheden. Vores analyse viser også, hvordan brugerne anvendte Marius som et symbol for andre truede dyrearter i samme situation. Samtidig indikerede denne symbolisering også en implicit bekymring for, at lignende tilfælde vil finde sted i fremtiden og brugerne forsøgte altså gennem forudsigelser og spådomme at tegne et billede af den enkle begivenhed som en trussel mod eksempelvis den generelle dyrebestand i naturen. Den diskursive praksis illustrerede, hvordan brugerne ikke tidligere har stiftet bekendtskab med samme type af begivenhed på Facebook og deres kommentarer trak derfor i høj grad på andre diskurser. Intertekstuelt trak brugerne i deres kommentarer blandt andet på en forretningsdiskurs, en ideologidiskurs og en demonstrationsdiskurs, hvilket vidner om en kompleks interdiskursivitet i italesættelsen af girafaflivningen. Disse lingvistiske træk kan alle konkluderes at bære præg af elementer som dem Thompson selv udpeger som typiske træk ved de traditionelle mediers dramatisering af givne begivenheder. På den baggrund kan vi konkludere, at brugernes italesættelse af girafaflivningen besidder de samme problematikker som de traditionelle mediers sensationsjournalistik i forhold til en objektiv formidling af virkeligheden. Dermed kan man også tillade sig at hævde, at Facebook qua brugernes mulighed for at italesætte begivenheder på egen hånd også bør anses som en mulig kilde til opstanden af moralsk panik blandt brugerne på lige fod med de traditionelle medier. Den sociale praksis på Facebook kan dog stille spørgsmålstegn ved denne konklusion, idet brugernes italesatte bekymring ikke nødvendigvis er et udtryk for deres reelle holdning, men også kan være udtryk for en spontan reaktion eller en søgen efter eksempelvis sociale relationer. Ikke desto mindre vidner vores undersøgelse i hvert fald om, at brugernes italesættelse af 41

42 girafaflivningen har medført en øget eksponering af den pågældende begivenhed. Om den øgede opmærksomhed så skyldes, at brugernes italesættelse har medført en moralsk panik blandt dem eller, om den blot er et resultat af typiske mekanismer i netværksbaserede fællesskaber, afhænger af, hvordan man opfatter brugernes interaktion med hinanden. Kritisk refleksion over forskerrollen Som nævnt handler den hermeneutiske cirkel om den proces, hvor der cirkuleres frem og tilbage mellem helhed og del og del og helhed. I denne sammenhæng har vi i takt med projektets udformning erfaret, hvordan vores forforståelse konstant er blevet påvirket i takt med, at vi har opnået en ny erkendelse. Af samme årsag har vores fortolkning og helhedsopfattelse hele tiden ændret sig, hvilket har medført, at vores projekt er båret af en helhedsforståelse, som er dannet ud fra vores måde at undersøge problemstillingen på. Hvis vi forestiller os, at vi havde haft et større fokus på de brugere, der var pro girafaflivningen ville vi være kommet frem til nogle andre resultater, hvilket indikerer, at forskellige tilgange til projektet også ville have udmundet i forskellige slutninger. Inden projektets start havde vi desuden allerede besluttet os for at arbejde med begrebet moralsk panik. Da vi læste om Thompsons elementer og de fem punkter, der skulle opfyldes før, at der var tale om moralsk panik, anskuede vi for eksempel, at det var oplagt at vurdere brugernes kritiske italesættelse af girafaflivningen med henblik på at undersøge om kriterierne blev opfyldt. Selvom vi har forsøgt at fraskrive os Thompsons kriterier i analysen, er vi altså nødt til at være opmærksomme på, at teorien i en vis grad er blevet lagt ned over vores empiri. Før projektet har vi tilmed været påvirket af den opmærksomhed som girafaflivningen fik, hvilket har medført, at vi allerede dér havde en forforståelse af, hvad begivenheden handlede om. Denne forforståelse har haft indflydelse på projektets retning, hvor vi umiddelbart har været af den holdning, at brugernes kritiske måde at italesætte girafaflivningen ofte har været ugennemtænkt og ubegrundet. Denne betragtning har vi imidlertid ikke fundet som nogen hindring i forhold til at belyse vores problemstilling, da vi anså casen som et godt eksempel i forhold til beskæftigelsen med begrebet moralsk panik. Årsagen hertil var, at mange af de elementer som Thompson beskæftiger sig med også syntes at gøre sig gældende i de pågældende Facebook-grupper. Her er det dog igen nødvendigt at påpege, at vi er opmærksomme på, at vi ved at have valgt at forholde os til visse ting også har valgt at undlade nogle andre. Af samme årsag 42

43 bærer projektet præg af brugernes kritiske citater og formuleringer, der selvom ikke at være et helhedsbillede på, hvordan samtlige brugere har udtrykt sig på, skal ses et udtryk for den vinkling vi har valgt at ligge på projektet. Dette er væsentligt at være sig bevidst, når det handler om validiteten af vores undersøgelse, da det faktum, at vi kun har valgt at forholde til brugernes kritiske kommentarer bliver brugt til at give en generel forståelse af de diskurser, der har gjort sig gældende i disse grupper. Hvis vi således havde analyseret og sammenlignet andre og mere differentierede holdninger, ville vi kunne have tegnet et bredere og mere nuanceret billede af brugernes måde at italesætte girafaflivningen på. Dette viser igen, hvordan udvælgelsen af empirien og iførelsen af nogle bestemte videnskabelige briller har haft indflydelse på vores valg og fravalg, og dermed været en faktor i forhold til projektet i dets helhed. 43

44 Primær litteraturliste Litteratur: - Castells, M. (2009): Communication Power. Oxford: Oxford University Press. - Collin, F (2006): Humanistisk videnskabsteori. DR multimedie, 2. Udgave. - Critcher, C. (2006): Critical Readings: Moral Panics and the Media. Open University Press. - Fairclough, N. (1989): Language and power. Longmsn Inc., New York. - Ebbesen, A. & Haug, A. (2009): Lyt til elefanterne. Gyldendal. - Giddens, A (2004): Modernitet og selvidentitet. Gyldendal Akademisk, 1. Udgave - Goode, E & Ben-Yehuda (1994): Moral panics: The Social Construction of Deviance. Oxford og Cambridge, Massachussets. Blackwell. - Jørgensen, M.W. & Philips, L (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag - Linaa Jensen, J. (2013): Facebook - fra socialt netværk til metamedie. Samfundslitteratur - Negrine, R. (2008): Transformation of PoliticalCommunication. Basingstoke: Palgrave - Thompson, K. (2005): Moralsk panik. Systime Academic, 1. udgave Web: Link 1: Danmarks statistik (2010). Befolkningens brug af internet Lokaliseret 12. april på: Link 2: Zoo.dk (2014). Derfor afliver Zoo en giraf. Lokaliseret 12. april på: Link 3: Ekstrabladet (2014). Marius er sund og rask: Alligevel skal han aflives. Lokaliseret 12. april på: 44

45 Link 4: Jyllands-Posten (2014). Vinterferie-hygge: Se en giraf blive skåret op. Lokaliseret 12. april på: AwMzY0JmlkX3VzZXI9Mjg0MCZpZF9hcHBsaWNhdGlvbj0xMDAwMzU5Jmxhbmc9ZW4=/ Link 5: Berlingske (2014). Giraffen Marius blev aflivet under protest. Lokaliseret 12 april på: Link 6: København Zoos Facebook-side. Lokaliseret 13. april på: Link 7: Zoo.dk (2014). Derfor skete der et generationsskifte hos løverne nu. Lokaliseret 29. april på: kifte%20hos%20loeverne%20nu.aspx Link 8: Red Marius -gruppen på Facebook. Lokaliseret d. 10 april på: Link 9: København Zoos årsberetning fra Lokaliseret d. 12. april på: 45

46 Artikler: - Boyd, Danah (2008). Can social network sites enablepolitical action?lokaliseret d.2 maj på: Sekundær litteraturliste Castor, T. & Cooren, F.(2006): Organizations as Hybrid forms of life: The implications of the selection of agency in problem formulation. Management Communication Quarterly 19, s Dooren, B. (2003): Narratives of Change: Discourse, Technology and Organization i Organization 10, s Ekström, M. (2012): Gaze work in political media interviews. Discourse & Communication, 6(3), s Fenwick, T & Edwards, R. (2010): Actor-Network Theory in education, Taylor & Francis, London og New York p Finlayson, A. (2001): The Problem of the Political Interview. Political Quarterly, vol 72 (3), s Frimann, S. & Bager, A. (2012): Dialogkonferencer. i G. Duus, E. Laursen, K. Kildedal og M. Husted (red.): Aktionsforskning - en grundbog. København: Samfundslitteratur, s Hall, S. (2009): The Rediscovery of ideology : Return of the repressed in Media Studies. i J. Storey (red): CulturalTheory and Popular Culture. A Reader, 4rd Ed. Essex: Pearson Education Limited, s Heritage, J.& Clayman, S. (2010): Talk in Action. Interactions, Identities, and Institutions, Oxford: Wiley-Blackwell, s

47 Johansson, M. (2006): Constructing objects of discourse in the broadcast political interview. Journal of Pragmatics, 38, s Kristiansen, S. & Krogstrup, H. K. (1999): Når deltagende observation bliver til data i en forskningsproces. i S. Kristiansen og H. K. Krogstrup: Deltagende observation, København: Hans Reitzels Forlag, s Ladkin, D. (2003): Action Research. i C. Seale, G. Gobo, J.F. Gubrium, og D. Silverman (red): Qualitative Research Practice, London: Sage, s Leonardi, P. M. & Barley, W.C. (2011): Materiality as Organizational Communication: Technology, Intention, and Delegation in the Production of Meaning. i Kuhn, T. (red.):matters of Communication: Political, Cultural and Technological Challenges to CommunicationTheorizing,Cresskill, NJ: Hampton Press, s Lorimer, F. (2004): Forståelse. Et socialt forhold. i K. Hastrup: Viden om verden, København: Hans Reitzels Forlag, s Morgan, G. (2006): Images of Organization. London: Sage,s Nielsen, K. (2012): Aktionsforskningens historie på vej til et refleksivt akademisk selskab. i G. Duus, E. Laursen, K. Kildedal og M. Husted (red.): Aktionsforskning - en grundbog, København: Samfundslitteratur,s Schudson, M. (1989): The sociology of newsproduction. Media, Culture& Society, Vol. 11, s

48 Stegeager, N. & Willert, S. (2012): Aktionsforskning som organisationsudviklende praksis. i G. Duus, E. Laursen, K. Kildedal og M. Husted (red.): Aktionsforskning - en grundbog. København: Samfundslitteratur, s Tuchman, G. (1972): Objectivity as strategic ritual. An examination of newsmen s notion of objectivity. American Journal of Sociology Vol. 77, No. 4, s Warming, H. (2007): Deltagende observation. i L. Fuglsang, P. Hagedorn-Rasmussen&P. B. Olsen (red): Teknikker i samfundsvidenskaberne, Roskilde: Roskilde Universitets Forlag, s

49 Bilag Bilag 1: Bilag 2: 49