Indhold' : Stop kvindehandel!... 35! Opsummering år ! 1. INDLEDENDE AFSNIT... 4!

Transkript

1 Indhold' 1. INDLEDENDE AFSNIT... 4! 1.1 Motivation... 4! 1.2 Problemfelt... 6! 1.3 Problemformulering... 7! 1.4 Opgavens opbygning... 7! 2. METODE... 10! 2.1 Sprogets betydning for projektet... 10! 2.2 Socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk ramme... 11! 2.3 Det diskursanalytiske felt... 13! 2.4 Faircloughs kritiske diskursanalyse... 14! Afgrænsning af Faircloughs diskursive felt... 15! Analyseramme - den tredimensionelle model... 16! 2.5 Refleksion over forskerrollen... 20! 3. TEORI... 23! 3.1 Teoretiske perspektiver i debatten om menneskehandel... 23! Det radikalfeministiske perspektiv... 23! Sexarbejderperspektivet... 25! 3.2 Moralsk panik... 27! Definition af moralsk panik... 28! Årsager til moralsk panik... 29! Frygtmagerne: Primære aktører i skabelsen i moralsk panik... 30! Refleksioner - moralsk panik i forhold til menneskehandel... 34! 4. DISKURSANALYSE... 35! : Stop kvindehandel!... 35! Opsummering år ! Analyse af artiklen Kampagne mod kvindehandel fra ! Opsummering år ! Analyse af artiklen Når dumme svin går fri fra ! 4.2 Diskurs : VM i offerliggørelse... 50! Opsummering af år ! Analyse af artiklen Prostitution og kvindehandel et accepteret samfundsproblem fra ! Opsummering af år ! Analyse af artiklen Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand fra ! 4.3 Diskurs :Er der noget om snakken? Sexslave eller sexarbejder?... 64! Opsummering år ! Analyse af artiklen Politikere spinner videre om sexkøb fra ! Opsummering år ! Analyse af artiklen Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik fra ! 4.4 Den sociale praksis Diskurs som konstrueret og konstruerende... 82! Fra kvindehandel til menneskehandel - Hvordan omtales fænomenet?... 82! Problemets omfang... 83! Midler til bekæmpelsen af menneskehandel... 85! Organisationer Reden, SIO og 8. marts-initiativet... 88! 5. DISKUSSION... 92! 5.1 Interesserne bag sammenkædningen af menneskehandel og prostitution... 92! 2

2 5.2 Konsekvenserne af mediernes diskursive fremstilling... 93! 5.3 Den fremtidige diskurs hvilke tendenser vil præge mediebilledet fremover? 96! 6. KONKLUSION... 98! 7. LITTERATURLISTE ! 8. BILAG ! ' 1.'INDLEDENDE'AFSNIT' 1.1 Motivation Menneskehandel er et fænomen, som har vakt stor interesse i medier, blandt politikere, organisationer og i befolkningen 1. Blandt andet i forbindelse med VM i fodbold i Tyskland i 2006 blev der sat fokus på fænomenet. Denne gang var omdrejningspunktet for den øgede interesse, at mange frygtede, at antallet af ofre for menneskehandel ville stige markant. Dette medførte, at emnet blev meget omdiskuteret i medierne, og at flere mente, at politisk handling var nødvendigt for at stoppe handlen af kvinder til Tyskland. Medierne i Danmark hævdede, at mellem og ville komme til Tyskland for at prostituere sig, og man frygtede, at en del af disse ville være menneskehandlede 2. 3F iværksatte en kampagne mod kvindehandel og en underskriftsindsamling, der skulle sætte problemet på den politiske dagsorden herhjemme. På trods af en styrket politiindsats under VM lykkedes det kun, at finde frem til fem personer, der blev mistænkt for at være implicerede i menneskehandel. FN konstaterede efterfølgende, at der ikke kunne identificeres en stigning af antallet af ofre for menneskehandel i forbindelse med sportsbegivenheden 3. På trods af dette kunne man i de danske aviser støde på artikler med fængende overskrifter som VM i kvindehandel 4 og Gi trafficking det røde kort 5. Begivenheder som denne vidner derfor om, at diskurser ikke afspejler vores omverden neutralt, men aktivt er med til at skabe den. Året efter blev personsagen om den nigerianske prostituerede kvinde Rose omdrejningspunkt for endnu en debat om samme emne. Denne gang var fokus på et mere personligt plan i stedet for tal og fjerne historier. Man kunne i flere aviser finde artikler med titler som Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand 6, hvilket er endnu 3 1 Madsen 2008: F 3 IOM Rapport Rothstein: 09/ , Weekendavisen 5 Kvinfos Webmagasin 6 Dahlin: 27/ , Information. 4

3 et eksempel på, hvordan menneskehandel som fænomen er blevet italesat og fremstillet. Overordnede eksempler udgør kun en lille del af debatten, da vi ved en foreløbig undersøgelse, har konstateret, at der i de sidste ti år fra 2002 til 2012, er sket en opsigtsvækkende udvikling i antallet af artikler om menneskehandel. Ved en søgning på samtlige aviser i Infomedia, fremgår det, at ordet menneskehandel kun optræder i fem artikler i I nullerne begynder dette billede at ændre sig radikalt, og der ses fra år 2002 en markant stigning af antallet af artikler frem til slutningen af nullerne. I 2002 ses der 141 artikler angående menneskehandel, hvor søgningen topper i 2010 med hele 2376 artikler 7. Der har dog tidligere i historien været fokus på menneskehandel i form af den hvide slavehandel tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor diskursen handlede om, at hvide kvinder fra Europa blev handlet til Amerika, Rusland og sydamerikanske lande 8. Med tiden aftog denne diskurs dog, og historierne forsvandt fra mediernes og offentlighedens søgelys i en lang årrække (Madsen 2008). Dette er endnu en grund til, at det er relevant og interessant, at se nærmere på en lignende diskurs genopståen og at undersøge de nye tendenser, der afspejler diskursen i dag. En umiddelbar slående forskel er, at der i dag, i højere grad, er fokus på en kvindehandel, der går den modsatte vej, altså ikke længere fra Europa til fjerne verdensdele, men fra fattige verdensdele til vor vestlige og europæiske breddegrader 9. Den kraftigt stigende opmærksomhed angående menneskehandel i medierne har motiveret os til at se nærmere på, hvad der kendetegner diskursen, hvordan diskursen har udviklet sig de sidste ti år, hvordan den har taget til i styrke, samt hvordan den påvirker vores virkelighedsopfattelse. 7 Bilag 1 8 Madsen 2008: Madsen 2008: Problemfelt Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand med disse ord blev tonen slået an i debatten om menneskehandel, da nigerianske Roses historie tilbage i 2007 blev en af årets store mediebegivenheder 10. Da nyheden om Roses tragiske skæbne bredte sig, var samtlige aviser interesserede i at dække det uretfærdige aspekt i hjemsendelsen af et uskyldigt offer for menneskehandel. Sagen videreudviklede sig og gav anledning til en opblomstring i diskussionen om Danmarks rolle og indgriben, i forhold til hvad der nu blev set som et verdensomspændende problem menneskehandel. Med andre ord blev hændelsen symbol på et bredt socialt samfundsproblem, og ikke mindst blev den omdrejningspunkt for en ivrig politisk debat. Historien om Rose er blot ét eksempel på den medierepræsentation, som har fundet sted i forhold til menneskehandel de seneste år. Kendetegnene for debatten er et komplekst virvar af holdninger, lige fra hvordan menneskehandel skal bekæmpes, hvordan ofrene skal behandles til, hvordan bagmænd og kunder skal dømmes. Når hændelser som Rose-sagen finder sted, er der behov for at finde en mening og forstå bevæggrundene bag, og i den forbindelse spiller medierne en afgørende rolle, da de er med til at skabe en sammenhængende forståelse af virkeligheden. Det er derfor interessant at undersøge, hvilke diskurser om menneskehandel, der har floreret i medierne gennem de sidste ti år. Da medierne besidder en vigtig rolle i befolkningens meningsdannelse, er det interessant at undersøge, hvordan medierne italesætter fænomenet. Særligt da menneskehandel er et felt, som de færreste kan siges at have nærkontakt med, må mediernes omtale formodes at være den primære oplysningskilde. Omtalen er ikke mindst essentiel, fordi vi til dels forstår verden gennem sproget. Sproget afspejler aldrig vores omverden neutralt, men er derimod en social praksis med konsekvenser for den sociale verden. Netop sammenspillet mellem diskursen og de omkringliggende strukturer er en interessant dialektik at have for øje. Det ses blandt andet, at der i de sidste ti år for første gang udarbejdes handlingsplaner angående bekæmpelsen, og yderligere melder en række interesseorganisationer sig på 10 Dahlin: 27/4-2007, Information 6

4 banen som nye aktører. Fordi menneskehandel er et fænomen, som er svært at kortlægge faktuelt, og mangel på valide tal og viden eftersigende er en stor udfordring 11, præges debatten ofte af skøn og holdninger 12. Disse skøn og holdninger kommer primært til udtryk sprogligt via medier og debatter, og hermed bliver den sproglige konstruktion af emnet en væsentlig del af problemfeltet. Med afsæt i ovenstående finder vi det relevant at undersøge, hvordan diskursen konstrueres og kommer til udtryk gennem et dialektisk forhold mellem diskurserne og de samfundsmæssige strukturer. Så med dette for øje besvares følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering Hvordan konstrueres menneskehandel diskursivt, fra 2002 til 2012,med særlig fokus på perioderne 2002/2003, 2006/2007 og 2010/2011? Hvilke teoretiske retninger kan identificeres i diskursen, og hvilke centrale kategorier kendetegner diskursen om menneskehandel i perioden? Hvad er det dialektiske forhold mellem diskurserne og de samfundsmæssige strukturer for perioden, og i hvilken udstrækning er moralsk panik med til at konstituere diskursen? 1.4 Opgavens opbygning I dette projekt undersøges det, hvordan fænomenet menneskehandel italesættes og konstrueres diskursivt i medierne i de forgangne ti år. Først redegøres der for det socialkonstruktivistiske felt, som danner det videnskabsteoretiske udgangspunkt for undersøgelsen. Her fokuseres på Berger og Luckmanns forståelse af socialkonstruktivismen, hvor viden konstrueres gennem sproget og ses som en samfundsmæssig og social konstruktion. Da sproget ifølge denne opfattelse ikke afspejler omverdenen neutralt, men spiller en aktiv rolle i at skabe og forandre den, er 11 Regeringens handlingsplan Doezema 2010: 6 7 det relevant at anvende en diskursanalytisk tilgang, hvor forståelse af virkeligheden går gennem sproget. Derfor benyttes Faircloughs kritiske diskursive tilgang, da vi deler den dialektiske opfattelse af forholdet mellem diskursen og omverdenen, hvor diskursen både ses som konstitueret af og konstituerende for omverdenen. Denne forståelse afspejles ligeledes i hans tredimensionelle analysemodel, som derfor udgør vores analysestrategi. Før vores metode bringes i spil i selve diskursanalysen, præsenteres de teoretiske perspektiver, der dominerer debatten om menneskehandel, for at belyse forskellige teoretikeres anskuelser af fænomenet og derved optegne, hvilke problematikker der italesættes. For at anskueliggøre debattens kompleksitet, ses der herunder nærmere på det radikalfeministiske perspektiv samt sexarbejderperspektivet, der hver især bidrager med forskellige synspunkter til debatten. Efter denne gennemgang opridses anden del af den teoretiske ramme for projektet, hvor begrebet moralsk panik udredes, for at søge mulige årsager til, hvordan moralsk panik kan sprede sig og påvirke konstitueringen af diskurser i samfundet på en måde, der kan være ude af proportioner. Efter at have redegjort for den teoretiske indgangsvinkel præsenteres det empiriske udgangspunkt for projektet. Der tages afsæt i de diskursive fremstillinger om menneskehandel, der fremgår af aviserne Ekstra Bladet, Information og Politiken i perioderne 2002/2003, 2006/2007 og 2010/2011, for at se diskursens udvikling gennem de sidste ti år. Herefter henledes opmærksomheden på selve diskursanalysen, hvor der først gives en opsummerende præsentation af hver periode, for at give et bredere perspektiv og klarlægge nogle mønstrer. Derefter gives en tekstnær analyse af en udvalgt artikel fra hvert år med fokus på de lingvistiske træk. Herefter analyseres de diskursive praksisser, hvor der tages udgangspunkt i Faircloughs begreber intertekstualitet og interdiskursivitet. I den forbindelse sættes der fokus på forholdet mellem tekster og de eksisterende diskurser på området, og ikke mindst undersøges det, hvordan den dominerende diskurs henholdsvis opretholdes og forandres via nye artikuleringer. Sidste del af analysen tager udgangspunkt i den 8

5 sociale praksis, hvor teorien om moralsk panik inddrages, for at se på de ydre omstændigheder og samfundsforhold, der er med til at præge diskursen. Herunder ses der på Regeringens handlingsplaner om menneskehandel og udvalgte interesseorganisationer, for at se på udviklingen vedrørende de sociale strukturer. Efter analysen belyses det dialektiske forhold mellem de fremtrædende diskurser og den sociale praksis, for at se, hvordan disse påvirker hinanden indbyrdes. Herunder ses der nærmere på, hvordan moralsk panik kan spille ind. Endeligt konkluderes der på, hvordan menneskehandel er blevet konstrueret diskursivt, og der reflekteres over, hvilken retning debatten om menneskehandel vil tage med udgangspunkt i kortlægningen af mønstrene og udviklingen af tendenserne gennem de sidste ti år. Projektet forankres i dimensionerne Historie & Kultur og Tekst & Tegn, idet vi via en kritisk diskursanalyse vil undersøge den sociale konstruktion af fænomenet menneskehandel samt det dialektiske forhold mellem diskursen om menneskehandel og de samfundsmæssige konsekvenser heraf. Ved hjælp af en historisk tilgang til diskursanalysen kan vi fremanalysere tendenser for separate perioder og kan herved undersøge ikke mindst om en historisk udvikling af diskursen har fundet sted, men samtidig også undersøge, hvorvidt der har været en udvikling af opfattelsen af menneskehandel som fænomen. ' ' 2.'METODE' 2.1 Sprogets betydning for projektet Menneskehandel er et genstandsfelt, som er svært at studere direkte. Først og fremmest hersker der stor uenighed om, hvordan man overhovedet kan definere fænomenet, 13 og hvad det indebærer rent empirisk. Derudover er det vanskeligt at kortlægge, hvor menneskehandel primært foregår, samt hvor stort omfanget er. Trods de uklarheder, der præger området, bliver menneskehandel omtalt og beskrevet på måder, som er med til at præge forestillingen om fænomenet og i sidste ende kan have betydning i forhold til den aktive handlen, der sættes ind i forbindelse med at modarbejde praksissen. Da det er vanskeligt at studere menneskehandel på nært hold, er det formålstjenstligt at forstå, hvordan de herskende forestillinger om fænomenet kommer til udtryk, og derfor tages der udgangspunkt i den forestillingsverden, som knytter sig an til fænomenet. Med andre ord at se nærmere på den diskursive konstruktion af fænomenet. Disse forhold taget i betragtning bevirker, at en diskursanalytisk fremgangsmåde er relevant i forhold til det givne genstandsfelt. Den sprogopfattelse, der danner grundlag for projektet er, at sproget ikke neutralt afspejler vores omverden. Sproget er et udtryk for en specifik historisk og kulturel måde at anskue verden på, og det er endvidere en social praksis med konsekvenser for den sociale verden og for vores handlinger. Sproget udgør et centralt element, fordi det ene og alene er i stand til at tilføre den sociale virkelighed bestemte betydninger. Den sproglige fastlæggelse af betydning involverer ofte klare og værdiladede valg - der findes med andre ord ikke noget neutralt sprog 14. Denne sprogopfattelse deler de diskursanalytiske tilgange. Fælles for disse er, at de alle trækker på en strukturalistisk og poststrukturalistisk antagelse om, at vores adgang til virkeligheden altid går gennem sproget 15. Idéen om sproget som et system, der ikke er bestemt af den virkelighed, det refererer til, går tilbage til Saussures 9 13 I bilag 9 fremgår FN s definition af menneskehandel 14 Andersen & Kaspersen 2005: Jørgensen og Phillips 1999: 17 10

6 antagelse om, at forholdet mellem sprog og virkelighed er arbitrært 16. Det er gennem sproget, at vi skaber repræsentationer af virkeligheden, og disse repræsentationer er aldrig bare spejlinger af en allerede eksisterende virkelighed, de er derimod med til at skabe den. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke findes en virkelighed uden om sproget, men bevirker blot, at denne først får en betydning gennem diskursen 17. Sproget er med andre ord med til at konstituere den sociale verden, og den diskursive forståelse af verden har dermed sociale konsekvenser. I det følgende afsnit beskrives socialkonstruktivismen, som udgør den videnskabsteoretiske ramme for projektet, og her er sproget ligeledes et vigtigt aspekt. 2.2 Socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk ramme I kraft af vores opfattelse af sproget og dets forbindelse til det sociale, placerer vi os inden for det socialkonstruktivistiske felt, hvor virkeligheden og viden anses som en social konstruktion. Der tages udgangspunkt i Berger og Luckmanns forståelse af socialkonstruktivismen, og derfor præsenteres først deres definition. Herefter beskrives det, hvordan viden produceres interaktivt og dermed kan ses som et socialt produkt. I skabelsen af viden er sproget en afgørende faktor, hvorfor dette element inddrages, for efterfølgende at illustrere, hvordan viden og virkeligheden indgår i et dialektisk forhold. I forståelsen af socialkonstruktivismen arbejder sociologerne Peter L. Berger og Thomas Luckmann med to synspunkter; 1) det marxistiske, hvor den samfundsmæssige virkelighed er bestemmende for den menneskelige viden, og 2) det fænomenologiske, hvor viden er konstituerende for den sociale virkelighed. Berger og Luckmann forener de to synspunkter og hævder, at samfundet skaber mennesket, men at mennesket også skaber samfundet 18. Således er samfundet et menneskeligt produkt, og mennesket er ligeledes et socialt produkt Jørgensen og Phillips 1999: Jørgensen og Phillips 1999: Berger og Luckmann 2008: Berger og Luckmann 2008: Virkeligheden som social konstruktion Inden for socialkonstruktivismen anses viden som en social aktivitet, hvor der udvikles begrebslige og sproglige kategorier, der anvendes i vores beskrivelse og forståelse af verden. Vores viden er, ifølge dette perspektiv, ikke noget, der på forhånd er givet, men noget mennesker producerer interaktivt 20. I vores beskrivelse af verden og i konstruktionen af virkeligheden spiller sproget en væsentlig rolle, da det både konstituerer og strukturerer virkeligheden 21. Ved hjælp af klassifikationer har individet mulighed for, at adskille genstande fra hinanden i beskrivelsen af verden 22. Ifølge Berger og Luckmann er sproget en forudsætning for individets forståelse af virkeligheden, og virkeligheden opretholdes gennem sprogets betydningsdannelse. Virkeligheden får nemlig først fast form ved hjælp af sproget, hvorfor diskursanalysen er central i undersøgelsen af social og menneskelig virkelighed i vores projekt 23. Vores opfattelse af virkeligheden betragtes således ikke naturligt, men anses som værende menneskeskabt, hvorfor termen social anvendes. Ifølge Berger og Luckmann er individet ikke ved dets fødsel en del af samfundet; Det fødes med anlæg for socialitet og bliver derefter medlem af samfundet 24. Samfundet vil, som en allerede eksisterende realitet, være med til at socialisere og forme individet 25. Da vores viden ikke er naturgiven, må viden hele tiden (re)vurderes socialt. Man kan derfor hævde, at der i termen socialkonstruktivisme også er et element af dekonstruktion 26. Et vigtigt aspekt i forståelsen af socialkonstruktivismen er, at en social konstruktion ikke nødvendigvis afspejler den virkelighed, der er genstandsfeltet, men at den derimod er et produkt af forskellige sociale processer Berger og Luckmann 2008: 76, Berger og Luckmann 2008: Berger og Luckmann 2008: Berger og Luckmann 2008: 75, Berger og Luckmann 2008: Berger og Luckmann 2008: Berger og Luckmann 2008: Berger og Luckmann 2008: 41 12

7 Herunder kan man hævde, at det ikke er afgørende, om vores viden er sand, men at den alment anses som viden, da den afspejler det samfund, hvori den er fremkommet. Ifølge socialkonstruktivismen har den samfundsmæssige konstruerede viden en tilbagevirkende kraft på den virkelighed, der har formet den. Hvis et fænomen gøres til viden, vil samfundet typisk handle ud fra det, hvilket kan føre til positionering og stigmatisering. På denne måde kan man hævde, at den viden eller tro, der er i samfundet, både kan påvirke individet og samfundet. Det drejer sig altså om et gensidigt forhold, hvor den menneskelige tanke og den samfundsmæssige virkelighed påvirker hinanden dialektisk 28. Den socialkonstruktivistiske tilgang og den dialektiske forståelse er også at finde i den diskursanalytiske fremgangsmåde, som vil blive præsenteret i følgende afsnit. 2.3 Det diskursanalytiske felt Diskursbegrebet kan ikke tilskrives én bestemt betydning, da der findes adskillelige diskursive tilgange, der varierer både i teoretisk fokus og metodisk fremgangsmåde. I det følgende klargøres det, hvor vi placerer os teoretisk og analytisk i forhold til diskursbegrebet. Der argumenteres for, hvorfor netop denne tilgang er valgt, idet dens styrker fremhæves. Endeligt udpeges de begreber inden for tilgangen, som vi finder relevante at bruge i den specifikke analyseramme, som senere danner udgangspunkt for selve diskursanalysen. En overordnet måde at definere diskurs på, som ikke er influeret af de forskellige variationer i det diskursanalytiske felt er: (...) en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på 29. På trods af de fælles karakteristika, de diskursanalytiske tilgange deler, som for eksempel den tidligere nævnte strukturalistiske antagelse om sprogets indflydelse på den sociale verden, adskiller de forskellige tilgange sig markant fra hinanden på andre områder. Den kritiske diskursanalyse udskiller sig fra andre diskursive tilgange i dens dialektiske forståelse af diskurs som både konstitueret af og konstituerende for omverdenen. I dette projekt 28 Berger og Luckmann 2008: 125, Jørgensen og Phillips 1999: 9 13 har vi netop valgt at anvende Faircloughs kritiske diskursanalyse som vores metodiske fremgangsmåde og analyseramme, da vi mener, at det dialektiske syn på diskurs tilbyder en relevant indsigt og tilgang i forhold til vores undersøgelsesområde. Endvidere er vi optaget af de forandringsprocesser, der finder sted i forhold til meningsdannelsen, herunder hvordan diskurser henholdsvis opretholdes og forandres via konkret sprogbrug, hvilket er et af Faircloughs fokuspunkter. Derudover tilbyder hans analysemodel, som integrerer tre forskellige planer, efter vores mening, den mest fyldestgørende måde at undersøge diskurs og deres forhold til omverdenen på. 2.4 Faircloughs kritiske diskursanalyse Faircloughs diskursive tilgang er både en metodisk fremgangsmåde og en bestemt måde at anskue verden på. Teori og metode er derfor kædet sammen på en måde, som bevirker, at de ikke uden videre kan adskilles. Ligeledes integrerer den tredimensionelle analysemodel, som vi har valgt at tage udgangspunkt i, både den metodiske og teoretiske del af Faircloughs teori om diskurs. Vi har derfor valgt at behandle Faircloughs metode og teori under samme afsnit, og har valgt at placere det her i metodeafsnittet, for ikke at opdele det, og derved gøre det kompliceret for læseren. I dette afsnit præsenteres Faircloughs definition og forståelse af diskursbegrebet, hvorefter den specifikke diskursorden, som udgør vores genstandsfelt udpeges. Herefter skitseres analyserammen, den tredimensionelle model, og der redegøres i denne forbindelse for de centrale diskursanalytiske begreber, som er vigtige elementer for den senere diskursanalyse. Fairclough anvender begrebet diskurs på to forskellige måder. Først og fremmest definerer han diskurser som socialt konstruerede betydningssystemer, og i denne betydning er diskurs...en måde at give betydning til erfaring fra et bestemt perspektiv 30. Her er der tale om, at forskellige diskurser konstruerer verden på bestemte måder, som adskiller sig indbyrdes fra hinanden. Fairclough anvender også begrebet mere abstrakt over for dette perspektiv, idet han forstår diskurs som en form 30 Fairclough 2008: 10 14

8 for social praksis 31. I denne forståelse ligger det dialektiske syn på diskurs, som både konstituerende for og konstitueret af omverdenen. Diskurs bidrager med andre ord til konstitueringen af sociale strukturer, som direkte eller indirekte former diskursen. Diskurs er en praksis, som ikke bare repræsenterer verden, men også giver verden betydning, konstituerer den og konstruerer den i mening Afgrænsning af Faircloughs diskursive felt For at afgrænse vores undersøgelsesområde tages der udgangspunkt i Faircloughs begreber diskursorden og kommunikativ begivenhed, hvilket er to dimensioner, han udpeger som fokuspunkter for en diskursanalyse. Diskursordenen betegner summen af de diskurstyper, der er dannet inden for et bestemt socialt domæne, og som er adskilt fra andre sociale domæner 33. Den diskursorden, som vi har valgt at afgrænse os til, er mediernes diskursorden, som er den samling af diskurser, der opererer i pressens repræsentation af menneskehandel. At undersøge mediernes diskursive orden er særligt centralt i forhold til det udvalgte genstandsfelt, da det ofte er den eneste måde, den almene befolkning interagerer med menneskehandel. Medierne har derfor en stor indflydelse i forhold til repræsentationen af fænomenet, og man må derfor antage, at mediernes diskursorden øver stor indflydelse på opfattelsen af fænomenet i befolkningen. politisk og økonomisk uafhængige og dermed principielt henvender sig til alle. Vi har udvalgt søgeordene Kvindehandel, Menneskehandel, Sexslaver, Sexarbejde og Trafficking, da vi har den forforståelse, at menneskehandel ofte bliver italesat i forbindelse med prostitutionsdebatten, ikke mindst fordi størstedelen af de registrerede ofre for menneskehandel udnyttes til prostitution 34. I bilag 1 fremgår en diagramoversigt over søgningen og forekomsten af fundne artikler ved hvert søgeord. Der er både en specifik oversigt over de tre udvalgte aviser, men også over samtlige danske aviser Analyseramme - den tredimensionelle model Fairclough tager, som tidligere nævnt, udgangspunkt i en tredimensionel analysemodel, i hans kritiske diskursanalyse. Enhver kommunikativ begivenhed består, ifølge Fairclough, af tre dimensioner; 1) tekst, hvilket omfatter talt, skrevet, visuel tekst eller en blanding, 2) diskursiv praksis, som indebærer produktion og konsumption af tekst, og endelig 3) social praksis, der omgiver tekster og diskursive praksisser 35. Vi har valgt at begrænse os til de danske aviser; Information, Politiken og Ekstra Bladet, og har endvidere valgt at fokusere på årstallene , samt Bevæggrunden for dette er, at vi vil klarlægge diskursen over de sidste ti år, for at undersøge den udvikling, der har fundet sted. Som nævnt i motivationen ses der en markant stigning i antallet af artikler om emnet i dette årti, hvorfor netop dette tidsrum er udvalgt. Valget af de tre aviser er en del af vores afgrænsning, hvor vi har valgt Ekstra Bladet som repræsentant for sensationspressen og Information og Politiken som repræsentanter for den dybdegående indbliksjournalistik. Der skelnes ikke mellem avisernes segmentering, da vi er af den overbevisning, at aviserne er 31 Fairclough 2008: Fairclough 2008: Fairclough 1995: 55, Bilag 2 35 Fairclough 1995: 57 16

9 Ifølge Fairclough er det nødvendigt at inddrage samtlige tre dimensioner i en kritisk diskursanalyse, da de er dialektisk forbundet. Dette får den metodiske konsekvens, at man ikke kan forstå en social sammenhæng alene ud fra en tekst eller dens diskursive formationer, men man må derimod analysere deres indbyrdes forhold. Det er netop denne dialektik, der fremhæver pointen omkring, at diskurser på den ene side er fastholdt og skabt af de sociale strukturer, og at de på den anden side har mulighed for at påvirke de sociale strukturer. I enhver tekst har den sociale praksis været med til at forme de rammer som er medbestemmende for, hvordan teksten formes, samtidig er teksten med til at forme den sociale praksis, og endelig er den diskursive praksis det led, som forbinder de førnævnte to dimensioner. Man må derfor se på teksten og dens egenskaber, tekstens forhold til andre tekster (den diskursive praksis) og den bredere sociale praksis som den kommunikative begivenhed er en del af 36. Enhver betydningsdannelse er en proces, der indbefatter alle tre dimensioner, og af denne grund inddrages alle niveauer i vores undersøgelse. De enkelte dimensioner, der indgår i den tredimensionelle model, beskrives nærmere i følgende afsnit. Tekst Tekstanalysen, det første niveau i diskursanalysen, koncentrerer sig konkret om lingvistiske teksttræk, hvor vi har valgt, at tage udgangspunkt i vokabular, kategorisering, transitivitet og modalitet 37. Valget af vokabular er et centralt element i de kategoriseringsprocesser, som ifølge Fairclough altid er at finde i diskursen. Eksempelvis kan det undersøges, hvordan der refereres forskelligt til kategorien køn, herunder hvordan mænd og kvinder italesættes og kategoriseres i medierne 38. Fairclough hævder, at repræsentation altid involverer et kategoriseringselement, og ved at bruge forskellige ord og dermed lave alternative kategoriseringer, vil der opstå andre diskurser 39. Et andet væsentligt aspekt er begrebet transitivitet, der ifølge Fairclough henleder til, hvordan begivenheder og processer kobles til subjekter og objekter. Her er det interessant at undersøge, hvordan forskellige forhold eller personer fremstilles. En tekst kan for eksempel skrives uden, at agenten fremstår eller tillægges ansvar, da der lægges vægt på effekterne. Derved kan tekstens udsagn nemt komme til at fremstå som en almen selvfølgelighed 40. En påstand kan for eksempel være subjektiv, men kan benævnes som værende objektiv, hvor afsenderen udelader sig selv i påstanden, hvilket kan give en form for magt, da påstanden på denne måde fremstår naturgiven. Set fra et medieperspektiv fremstilles artikler ofte som fakta, selvom de kan bære præg af fortolkninger og subjektive påstande 41. Begrebet modalitet omhandler fremstillingen af tekster, men tager mere specifikt udgangspunkt i agentens tilknytning til sit udsagn. Modalitet omhandler graden af afsenderens affinitet i forhold til en sætning, hvordan denne er vist gennem sproget, og hvilken betydning den har for forståelsen af sætningen 42. Det undersøges således, hvilken tilknytning afsender har til sine udsagn på forskellig vis, og i hvilken grad dette kommer til udtryk; the earth may be/is probably/is possibly/is sort of flat 43. Fairclough hævder, at en tekst ikke nødvendigvis behøver at fremstå universel, som den kan gøre ved et manglende subjekt, men at den også kan fremstå autoritativt, selvom subjektet udviser forsigtighed 44. Derfor er transitivitet og modalitet tæt forbundet. Diskursiv praksis Hvor lingvistiske analyser primært forholder sig deskriptivt, er de intertekstuelle analyser mere fortolkende. I analysen af den diskursive praksis ser man på, hvordan teksterne trækker på allerede eksisterende elementer og diskurser for at skabe en ny tekst, og hvordan tekstmodtagerne ligeledes anvender tilgængelige diskurser i 36 Fairclough 1995: Fairclough 2008: Fairclough 1995: Fairclough 1995: 109, Fairclough 1992: Fairclough 1992: Fairclough 1992: Fairclough 1992: Fairclough 1995:

10 fortolkningen af teksten 45. I den forbindelse bliver begreberne intertekstualitet og interdiskursivitet relevante. Intertekstualitet betegner det forhold, at kommunikative begivenheder altid trækker på tidligere begivenheder og derved genbruger ord, der er blevet brugt før. De er som Fairclough udtrykker det fulde af fragmenter fra andre tekster 46. Derved er en tekst altid en del af en intertekstuel kæde. I et større perspektiv refererer intertekstualitet til de historiske påvirkninger på tekster, og ligeledes på teksternes påvirkning af historien. Begrebet intertekstualitet ser tekster historisk: De omformer fortiden eksisterende konventioner og tidligere tekster til nutid 47. En væsentlig pointe er, ifølge Fairclough, at diskursen opretholdes når teksterne trækker på allerede eksisterende elementer, hvorimod diskursen forandres, når elementer i teksten ændres markant, og der derved trækkes på den eksisterende diskurs på en ny måde. I tråd med ovenstående er artikuleringen af forskellige diskurstyper inden for og på tværs af diskursordner udtryk for interdiskursivitet. Ved at italesætte et fænomen på en ny måde (en ny diskurstype), ændres grænserne inden for diskursordenen og mellem diskurstyperne. Ifølge Fairclough er det endvidere ikke alle diskurser, der er lige, hvilket blandt andet ses ved, at forskellige diskurser har forskellig gennemslagskraft i medierne 48. Ud over intertekstualitet og interdiskursivitet opererer Fairclough også med begrebet presuppositions, som vi anvender i betydningen af forudsætninger og selvfølgeligheder. I forhold til tekstanalyser analyserer man ofte på det, der er eksplicit udtrykt i teksten, men det er også vigtigt at se på, hvad der mangler, eller fremgår implicit. Tekster er præget af deres sociale praksisser, og derfor inkluderes og ekskluderes forskellige emner og ord. I andre tilfælde handler det om, hvordan man siger ting indirekte ved for eksempel at udelade specifikke ord Fairclough 1995: Fairclough 2008: Fairclough 2008: Faiclough 1995: Fairclough 1995: Selvfølgeligheder forankrer, ifølge Fairclough, det nye i den gamle kontekst og det ukendte i det kendte. I den forbindelse er forudsætningerne for en tekst en del af dens intertekstualitet og i nogle tilfælde ligeledes en del af dens interdiskursivitet. At forudsætte noget er ensbetydende med at gå ud fra, at der er andre tekster, der bekræfter teksten. En teksts forudsætninger/selvfølgeligheder er endvidere vigtige for den måde, som den positionerer læseren, da det i høj grad har betydning for, hvordan teksten drager common-sense antagelser, som læseren senere indoptager. Fairclough argumenterer for, at tekster er mere overbevisende, når indholdet i tekster opstilles som forudsætninger/selvfølgeligheder, da de på denne måde fremstår som commonsense 50. Social praksis Det tredje niveau af den tredimensionelle analysemodel udgøres af den sociale praksis, hvor der ses på de omkringliggende sociale strukturer. Vi har valgt at inddrage Regeringens handlingsplaner fra henholdsvis år 2002, 2007 og 2011 for at forstå udviklingen på den politiske scene i forhold til fænomenet menneskehandel. Endeligt inddrages det organisatoriske niveau også, idet der ses nærmere på nogle udvalgte organisationers holdninger til menneskehandel, herunder Reden, Sexarbejdernes Interesseorganisation samt 8. marts-initiativet. Den sociale praksis er derfor optaget af at se nærmere på det dialektiske forhold imellem diskursen og de omkringliggende strukturer. På den måde sættes det tekstnære niveau og den diskursive praksis i forbindelse med den sociale praksis, hvorved niveauerne i den tredimensionelle model forenes. 2.5 Refleksion over forskerrollen I det foregående er den diskursanalytiske fremgangsmåde blevet præsenteret, og med denne for øje henledes opmærksomheden i næste afsnit på den teoretiske ramme og derefter på selve diskursanalysen. Forinden følger blot et par bemærkninger om målsætningen for diskursanalysen, som vi ønsker at have for øje gennem processen. Derudover reflekteres der over den forforståelse, vi besidder i forhold til emnet, og 50 Fairclough 1995:

11 det fremhæves, hvilke forhold vi bør være opmærksomme på i forhold til vores egen rolle i undersøgelsen. kønsligt afgrænset til kvinder og rettet mod erhvervet prostitution, og dette har derfor indflydelse på vores udvælgelseskriterier, såvel som for analysen. Målsætningen for diskursanalysen er ikke at nå bag om diskursen og finde frem til, hvad folk virkelig mener eller, hvordan virkeligheden forholder sig bag diskursen. Udgangspunktet er snarere, at man ikke kan nå til virkeligheden udenom diskurserne, og derfor er diskursen i sig selv genstand for analysen. Målet er derfor at undersøge, hvilke mønstrer, der er i udsagnene, samt hvilke sociale konsekvenser den diskursive fremstilling af menneskehandel kan have. I diskursanalysen er der fokus på at afdække selvfølgelighederne i, hvordan nogle udsagn helt naturligt bliver accepteret som sande, mens andre ikke gør 51. Da man som forsker selv deler mange af selvfølgelighederne, må man forsøge at fremmedgøre sig fra materialet. Som forskere har vi altid en position i forhold til det givne genstandsfelt, som er medbestemmende for, hvad vi ser, og ud fra andre positioner ville virkeligheden givetvis tage sig anderledes ud. Derfor er det vigtigt at være klar over, den position man har, i forhold til de diskurser, man undersøger samt at være opmærksom på, hvordan dette bidrag kan have konsekvenser i forhold til resultaterne 52. Netop ved at tage udgangspunkt i en teori som Faircloughs og opsætte en teoretisk analyseramme, bliver det muligt at fremmedgøre sig fra de selvfølgeligheder, man selv besidder og blive i stand til at stille andre spørgsmål til materialet end de spørgsmål, som opstår i forlængelse af ens hverdagsforståelse af fænomenet. Diskursanalysen kan med andre ord bruges til at komme ud over ens egen forståelse af emnet og finde nye perspektiver. Menneskehandel er et særligt følelsesmæssigt emne, som for de flestes vedkommende knytter an til stærke følelser. Som forsker må man forholde sig til sine egne følelser og gøre sig bevidst om den forudindtagethed, der muligvis kan præge ens indstilling til emnet. Man må med andre ord distancere sig fra ens egne holdninger og gøre de selvfølgeligheder, der præger ens opfattelse eksplicitte. I forhold til menneskehandel er vores forforståelse ' ' 51 Jørgensen & Phillips 1999: Jørgensen & Phillips 1999:

12 3.'TEORI' 3.1 Teoretiske perspektiver i debatten om menneskehandel For at undersøge menneskehandel som fænomen, er det en nødvendighed at have kendskab til, hvilke tilgange til emnet, der eksisterer. For at få indblik i den fagtradition, som kendetegner genstandsfeltet, har vi derfor udvalgt nogle relevante forskere, som hver især har en fremtrædende position i forhold til debatten om menneskehandel for derved at få et indblik i, hvordan de anskuer fænomenet. Vi har valgt at behandle forskerne ud fra to forskellige perspektiver for at illustrere, hvordan de på forskellig vis forholder sig til fænomenet. Det er dog vigtigt at understrege, at disse perspektiver ikke decideret skal opfattes som modpoler i forhold til hinanden, men snarere to positioner, der overordnet set har modstridende anskuelser, holdninger og tilgange til de problematikker, som emnet berører Det radikalfeministiske perspektiv Det radikalfeministiske perspektiv er kendetegnet ved en enighed om, at prostitution og menneskehandel er sammenhængende fænomener og, at menneskehandel er et stadigt stigende fænomen med rødder i patriarkatets seksuelle udnyttelse af kvinder. Ofte anser radikalfeminister a priori udenlandske prostituerede og sexarbejdermigranter som ofre for menneskehandel og prostitution. Endvidere hersker der en opfattelse af, at migration med henblik på prostitution kun kan forstås som et resultat af tvang og ikke som udtryk for et personligt, bevidst eller frivilligt valg. Positionen udspringer af feminismens såkaldte anden bølge, som begyndte i 1970 erne 53 og stadig i dag har indflydelse. Derfor præger kvindesyn også de fremherskende estimater på fænomenets omfang og fremstillingen af dets årsager og kendetegn. Dette synspunkt begrundes med en overbevisning om, at prostitution bør anerkendes som vold mod kvinder samt som en praksis, der krænker kvinders værdighed. Dette udtrykkes især hos Janice G. Raymond. Hun peger på sexhandel som værende en af 53 Kvinfo 23 de vigtigste faktorer i opretholdelsen af kønslig ulighed og mænds undertrykkelse af kvinder. Ifølge Raymonds undersøgelser handles kvinder udelukkende med det formål, at de skal indgå i en form for prostitution. I følgende citat illustreres det endvidere, hvordan hun mener, at de to fænomener prostitution og menneskehandel bør betragtes som sammenhængende, som nævnt i indledningen; Trafficking for sexual exploitation is, for the most part, trafficking for prostitution. 54. Opfattelsen af prostitution som et legitimt og selvvalgt erhverv kritiseres også af en af perspektivets andre forskere, Richard Poulin. Ligesom Raymond er han uforståelig over for, hvordan visse forskere kan fortsætte med at behandle fænomenet som et frivilligt erhverv. Poulin mener ikke, at man kan stille spørgsmålstegn ved, at det kvindelige køn undertrykkes og udsættes for uværdige forhold som prostitueret. Poulins kvindesyn minder om førnævnte Raymonds, men adskiller sig en smule, idet han italesætter menneskehandel og prostitution som værende et sexmarked, hvor kvinder og børn er converted into sexual commodities 55. Poulins forskning bærer præg af en økonomisk tilgang til problematikkerne, og han mener, at denne vareliggørelse af kvinder og børn får folk til at opfatte menneskehandel som en form for slaveri 56. Kathleen Barry repræsenterer ligeledes det radikalfeministiske perspektiv og fører debatten om kvindesyn videre end Raymond og Poulin ved at mene, at prostitution er en krænkelse af menneskerettighederne; the buying of sex is a specifically gendered human rights violation 57. Hun mener, at forbrugerne bærer skylden for den kønslige ulighed og mener derfor, at det er disse, man bør sætte ind overfor. Overordnet er det radikalfeministiske perspektiv derved kendetegnet ved tre hovedantagelser: Først og fremmest ses der en sammenhæng mellem prostitution og menneskehandel, og dernæst ses menneskehandel som en konsekvens af 54 Raymond 2001: Poulin 2003: Poulin 2003: Barry 2008: 27 24

13 varerliggørelsen. Endeligt er menneskehandel et udtryk for mandlig dominans, og prostitution ses som konsekvensen af den kønslige ulighed, som hersker Sexarbejderperspektivet Sexarbejderperspektivet er kendetegnet ved, at menneskehandel italesættes som værende et diskursivt konstrueret fænomen, der fokuserer på de bagvedliggende politiske og moralske bevæggrunde, der er forbundet ved menneskehandel. En gennemgående tendens i sexarbejderperspektivet er at forsøge at nuancere det stereotype billede af menneskehandel og beskrive, hvordan virkeligheden egentligt forholder sig. Jo Doezema og Ronald Weitzer er begge af den opfattelse, at menneskehandel er konstrueret ud fra tidens herskende diskurser. Jo Doezema arbejder med fænomenet menneskehandel som en diskursivt konstrueret myte 58. Doezema er af den overbevisning, at nutidens problematikker vedrørende menneskehandel og prostitution besidder en historisk præcedens i forlængelse af den hvide slavehandel. Den hvide slavehandel refererer til den formodede handel med kvinder og piger fra Europa til Amerika, Rusland og Sydamerika i perioden mellem midten af det nittende- og tyvende århundrede 59. I forlængelse af datidens problematik begyndte feministiske kampagner i starten af 1980 erne at dukke op, hvis oprindelige formål var at sætte fokus på handlede kvinder fra Latinamerika- og Asien til Vesteuropa 60. Doezema sammenligner datidens historier om menneskehandel med myten om den hvide slavehandel, der opstod i slutningen af 1800-tallet, idet hun mener nutidens kampagner er påfaldende identiske med datidens. Ifølge Doezema er fænomenet menneskehandel ikke opdigtet, men hun mener, at diskursen om menneskehandel er fiktionspræget og dramatiseret i forhold til, hvordan virkeligheden forholder sig. Dermed er diskursen om menneskehandel med til at danne et forvrænget billede af virkeligheden 61. Weitzer mener i den forbindelse, at menneskehandel i de senere år er 58 Doezema 2010: Doezema 2010: 4 60 Doezema 2010: 4 61 Doezema 2010: blevet politiseret. Denne politisering afspejler sig i de såkaldte moralske korstog, der via radikalfeministiske formodninger om samfundsforhold er medvirkende til, at sociale problemer kan opstå 62. Den øgede politisering på området forsøger gennem moralske korstog at tilegne sig indflydelse, der kan være medvirkende til politiske ændringer. Weitzer kritiserer de moralske korstog for at være iscenesatte, og gennem udokumenteret estimater og skrækhistorier at gøre billedet unuanceret, og derved skabe forøget frygt hos befolkningen 63. Nutidens skrækhistorier omhandler, ligesom historierne om den hvide slavehandel, unge, uskyldige og naive kvinder, der lokkes og bedrages af onde bagmænd ind i et grusomt liv, hvorfra flugt er en umulighed 64. Både Doezema og Weitzer mener, at menneskehandel er svært at kvantificere, da meget af den datamængde, der hersker ikke kan kvalificeres som værende pålidelig. Doezema mener, at estimaterne bygger på fejlagtige rapporter og has gone on to live a life of its own 65, men alligevel bruges de hyppigt i utallige sammenhænge. En anden overbevisning, der optræder i sexarbejderperspektivet er, at statistikkerne ikke skelner mellem migranter, sexarbejdere og de reelle identificerede tilfælde af menneskehandel, hvilket derfor giver et noget tvetydigt billede af fænomenets størrelsesorden. Doezema mener i den forbindelse, at majoriteten af sexarbejdere er bevidste om deres valg, og at de ikke er uskyldige ofre, der tvinges ind i prostitution 66. Denne overbevisning understøttes endvidere af Laura Maria Agustin, der anser sexarbejderne som selvstændige aktører. Hun mener ud fra samtaler og interviews med migrerede sexarbejdere, at diskursen er konstrueret, og derved undlader at vise de mange nuancer og kompleksiteter, der er i spil i forbindelse med menneskehandel. Dertil mener hun også, at sexarbejderne selv bør italesætte deres situation for, at skabe et mere troværdigt billede af dem selv 67, Weitzer 2007: Weitzer 2007: Doezema 2010: 4 65 Doezema 2010: 6 66 Doezema 2010:10 67 Agustin 2005:97 68 Agustin 2006:29 26

14 Kamala Kempadoo hævder, i tråd med dette, at det er en nødvendighed at redefinere og ændre tidligere paradigmatiske associationer i forbindelse med prostitution 69. Sammenfattende er sexarbejderperspektivet præget af en opfattelse af menneskehandel som et diskursivt konstrueret fænomen, og ikke mindst hersker der en opfattelse af, at det ikke er alle sexarbejder, der er uskyldige ofre for menneskehandel, men at nogle derimod bevidst har valgt deres egen skæbne. Ligeledes påpeges vigtigheden af at se sexarbejderne som selvstændige aktører, hvorved selvidentifikation og sexarbejdernes egne italesættelser af deres situation indtager en vigtig rolle. 3.2 Moralsk panik Følgende afsnit omhandler fænomenet moralsk panik. Først introduceres Stanley Cohens definition af begrebet, da han som den første teoretiserede fænomenet. Derefter ser vi på den videreudvikling, der har fundet sted, idet fokus rettes mod Kenneth A. Thompsons forståelse og anvendelse af begrebet. Der ses blandt andet på, hvordan tilfælde af moralsk panik har varieret historisk set i forhold til både omfang og varighed. Herefter ses der på årsagerne til, at moralsk panik opstår, og i den forbindelse inddrager Thompson blandt andet sociologen Zygmunt Baumans beskrivelse af, hvordan vi lever i en frygtkultur, og hvordan frygtmagere og interessenter kan have interesse i at skabe frygt. Derudover ses der på sprogets indflydelse på dannelsen af moralsk panik, idet Thompson er inspireret af Michél Foucaults diskursbegreb og beskrivelse af magtkampe. I forbindelse hermed uddybes frygtmagers rolle i konstitueringen af diskurser, og hvordan disse kan fremstille virkeligheden på en måde, der fører til moralsk panik. Herefter ses der på de konsekvenser, tilfælde af moralsk panik kan medføre i beskrivelsen af, hvordan moralsk panik kan samle og adskille folk. Sidst følger refleksioner over, hvordan forståelsen af moralsk panik kan bruges i sammenhæng med diskursanalysen af menneskehandel. 69 Kempadoo 1996: Definition af moralsk panik Moralsk panik blev defineret af den britiske sociolog Stanley Cohen i Siden da er begrebet blevet videreudviklet af andre teoretikere og brugt i mange forskelligartede sammenhænge. Cohen skrev dengang følgende om moralsk panik: En tilstand, episode, person eller gruppe vokser lige pludselig i folks bevidsthed til at blive defineret som en fare for samfundets bedste og dets værdier 71. Ud fra Cohens forståelse har den engelske sociolog Kenneth A. Thompson videreudviklet teorien om moralsk panik 72. Thompson og Cohen ser begge moralsk panik, som en tilstand der opstår på grund af en frygtet trussel mod samfundet, som herefter får stor offentlig interesse, hvorefter den aftager igen. Thompson fremhæver, følgende fem kendetegn: (1) Nogen eller noget skal defineres som udgørende en trussel mod samfundets interesser eller værdier, (2) denne trussel fremstilles på en let genkendelig måde af medierne,(3) der forekommer en hurtig opbygning af offentlighedens bekymring, (4) som afføder en respons fra myndighederne og meningsdannelsernes side, der (5) slutteligt resulterer i, at panikken aftager i omfang eller medfører samfundsmæssige forandringer 73. Kendetegnene ved moralsk panik varierer, men der er altid tale om, at noget er ude af proportioner 74. Før i tiden var det i højere grad fremtrædende personer som kirkeledere og politikere, der bestemte, hvad der var moralsk rigtigt og forkert, samt hvilke retningslinjer folk burde følge, og derfor havde man førhen en mere fastlagt og fælles betegnelse for begrebet moral. I dag i de Vestlige samfund skal man i højere grad selv tage stilling til, hvad der er god moral, hvorfor det enkelte individ får til opgave at revurdere, hvad god moral er, og hvordan det kan efterleves Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005:

15 3.2.2 Årsager til moralsk panik Ifølge Thompson kan der være flere grunde til, at tilfælde af moralsk panik opstår. I følgende afsnit ses der på de årsager, der kan ligge til grund for moralsk paniks opståen, og her er sproget et vigtigt aspekt, som vi først retter opmærksomhed mod. Thompson bruger ordet diskursive formationer til at forklare, hvordan moralsk panik kan opstå. Ifølge Thompson beskriver begrebet, hvordan der er en tendens til at kæde fænomener af frygt sammen på en måde, så usammenhængende fænomener bliver til sammenhængende frygtfænomener, som medfører frygtdiskurser, der videre forårsager moralsk panik. Begrebet diskursive formationer har Thompson lånt af Foucault 76. Foucault definerede en diskurs, som en samling udsagn som stiller et sprog til rådighed, med hvilket man kan tale om altså en måde at fremsætte viden på et bestemt emne, på et bestemt historisk tidspunkt 77. Foucault fremhæver, at diskursive formationer er, når forskellige udsagn refererer til samme objekt, har den samme stil og understøtter en strategi et fælles institutionelt mønster eller en politisk retning eller mønster 78. I forhold til moralsk panik kan Foucault bruges til at beskrive de magtkampe, der kan opstå i spørgsmålet om, hvad der er god moral. I dag er der et væld af diskurser omhandlende, hvordan vi skal agere. De mange diskurser kæmper om at fremstille givne emner på en bestemt måde, og derved forme vores indstilling til emnet i en særlig retning, hvorfor nogle af disse diskurser kan have enorm indflydelse i konstitueringen af moralsk panik 79. Thompson inddrager endvidere Bauman for at udvide forståelsen af årsagen til moralsk panik udover sprogets indflydelse. Her spiller frygt og usikkerhed en central rolle, da de beskrives som prægende for vor tid 80. Bauman fremhæver, hvordan vi lever i en frygtkultur, hvor folk lever i frygt og forvirring over, hvad der er god moral, samt hvilke normer og værdier, de bør følge. Der ligger dermed en frygt under overfladen i samfundet, som til tider bryder ud og bliver til moralsk panik; Vi er bange og forvirrede; forvirrede fordi vi er bange, og bange fordi vi er forvirrede. Lige under den overflade, som vi bevæger os rundt på, forekommer der at være en tyk strøm kogende frygt, der med stigende hyppighed bryder gennem den daglige rutines tynde skorpe for at begrave eller fortære alt i sin nærhed. Der er ingen mulighed for at vide, hvor og hvornår det næste udbrud vil forekomme Frygtmagerne: Primære aktører i skabelsen i moralsk panik Begreberne risici og frygtmagere anvendes af Thompson i sin forklaring af moralsk panik. I behandlingen af risici beskrives det, hvordan frygtmagere, som blandt andet består af politikere, medier og interesseorganisationer, kan have interesse i at manipulere med menneskers frygt. Grundene til denne manipulation kan variere bredt, da det kan omfatte alt fra politikerens ønske om at forblive ved magten til avisens ønske om at omsætte mere og sælge flere aviser. Det fremgår, at frygtmagere blandt andet kan flytte fokus fra omfanget af reelle risici til mindre reelle og nærmest placebolignende problemer. I USA bliver der eksempelvis skrevet tre gange så mange artikler om mord end sygdom, selvom sygdomme er årsag til langt flere dødsfald 82. Nyheders antal, vinkling og fremstilling kan således have stor betydning for befolkningens frygt 83. På den ene side kan frygtmagere have interesse i at manipulere bevidst med menneskers frygt, men på den anden side kan de selv være af den opfattelse, at problemet er reelt og handle ud fra dette 84. Derved er de selv underlagt moralsk panik, uden nødvendigvis at være opmærksomme på det. Uafhængig af intentionen kan det være problematisk, da det kan lede til moralsk panik, hvilket kan fjerne fokus fra de reelle problemer og gøre folk bange for de forkerte ting Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: 7 82 Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: 10 30

16 Thompson fremhæver massemedierne som de primære frygtmagere, og snakker ligeledes om interesseorganisationer. Derfor rettes der først fokus på massemediernes påvirkning af moralsk panik, hvorefter blikket rettes mod interesseorganisationer. Til at beskrive massemediernes rolle inddrager Thompson nogle af Cohens tidligere undersøgelser. Cohen pointerer, at massemedierne er vigtige, fordi det er i denne form at de fleste mennesker modtager deres forestillinger om både afvigelse og ulykker 86. Massemediernes rolle i forhold til moralsk panik blev undersøgt af Cohen i oprøret mellem Anderumperne og Læderjakkerne og den repræsentation de engelske aviser gav af begivenhederne. Han tog i sin analyse udgangspunkt i de rapporteringsmåder, som var kendetegnende for medierne; overdrivelse og forværring, forudsigelse og spådomme samt symbolisering 87. Konklusionerne er selvfølgelig i henhold til den ovennævnte episode, men ikke desto mindre er de relevante at have for øje, når vi senere analyserer tendenserne i diskursen om menneskehandel, som den fremgår i mediernes diskursorden. Den form for forvrængning der blev brugt i rapporteringen af begivenhederne, var overdrivelse af forholdene, idet antallet af skader og tilfælde af vold var kraftigt overdrevet i forhold til det faktiske udfald. De sensationsprægede overskrifter og det dramatiske ordforråd i artiklerne var med til at forvrænge virkeligheden yderligere. Der blev brugt flertalsformer ved enkelttilfælde, og der blev rapporteret om den samme hændelse to gange, for at få en episode til at ligne forskellige episoder 88. Endvidere forudsagde aviserne, at episoden ville blive efterfulgt af flere tilfælde af lignende karakter, hvor konsekvenserne ville blive endnu værre. Forudsigelserne blev aldrig en realitet, men i stedet bevirkede den negative opmærksomhed, at der fulgte en symboliseringsproces, hvor bestemte kendetegn blev løsrevet fra deres tidligere positive eller neutrale konnotationer, og i stedet begyndte at fremkalde negative reaktioner. En sådan sammenkædningsproces består, ifølge Cohen, af tre stadier; Et ord (læderjakke) bliver symbol på en bestemt status (kriminel eller afviger); objekter (håret, tøjet) symboliserer det ord; genstandene i sig selv bliver symboler for denne tilstand ( ) 89. For at forstå mediernes repræsentation af begivenhederne er det vigtigt at have en forståelse for det institutionaliserede behov for at skabe nyheder, og måden hvorpå nyhedsprocessen udvælger selektivt og drager slutninger; Det er ikke fordi der eksisterer brugsvejledninger, som fortæller dem, der beskriver nyhederne, at bestemte emner (stoffer, sex, vold) vil appellere til folket, eller at bestemte grupper (unge, indvandrere) konstant skal sættes under lup. Det er snarere indbyggede faktorer lige fra den individuelle nyhedspersons intuitive følelse af, hvad der 'gør' en god historie, over uskrevne regler som 'giv folket, hvad de vil have', til struktureret ideologisk forudindtagethed, hvilket gør medierne tilbøjelige til at gøre bestemte begivenheder til nyheder 90. Begivenheder vil blive udvalgt på baggrund af, hvor godt de passer ind med allerede eksisterende forestillinger om begivenheden, og samtidig vil nyheder fra begivenheden bekræfte tidligere opfattelser. Hvis der er tale om en uklar begivenhed, og formidleren er usikker på, hvordan nyheden skal formidles, vil der være stor sandsynlighed for, at begivenheden bliver fortalt og sat ind i en allerede eksisterende ramme 91. Derudover er det essentielt for udvælgelsen, hvorvidt begivenheder kan opfattes som nyheder; (...) spørgsmålet 'Er dette nyheder?' Bliver lige så vigtigt som 'Er dette sandt?' 92. Selvom medierne er centrale, idet de skaber en fortolkningsramme for begivenheder, er det vigtigt at pointere, at de ikke er den eneste vigtige medspiller. Derfor ses der i følgende afsnit nærmere på interesseorganisationers indflydelse på opkomsten af moralsk panik. 86 Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: 50 32

17 Interesseorganisationer har et ønske om, at få deres mærkesager og budskaber spredt ud til offentligheden 93. Sociologen Richard Jenkins hævder, at der bag de samfundsændringer, som pressen har taget op, kan findes forskellige interesseorganisationers interesser i at skabe denne bekymring 94. På den måde er der et sammenspil mellem interesseorganisationerne og medierne. En interesseorganisation kan defineres som en organiseret bevægelse, der har indflydelse på en stor mængde mennesker, der ønsker at forandre eller modstå forandringer i samfundet, ved at kæmpe for en påstand 95. Mediernes opmærksomhed kan vindes ved, at en bevægelse får deres interesser til at fremstå som en kamp mellem det gode og det onde, hvilket har den konsekvens, at det giver et mindre nuanceret billede af virkeligheden 96. Afslutningsvis er det værd at nævne, at moralsk panik ikke opstår mellem de to ovenstående frygtmagere alene. Andre frygtmagere, som ikke gås i dybden med her, men som er værd at nævne er politikere, håndhævere af loven, samt den sociale kontekst, da der skal være et samfund, der er villig til at reagere på moralsk panik Refleksioner - moralsk panik i forhold til menneskehandel Det billede, der er blevet tegnet af moralsk panik har haft til hensigt at skabe en forståelse af, hvordan medierne og interesseorganisationer spiller en aktiv rolle i forhold til at repræsentere og fremstille fænomener, som kan skabe frygt i samfundet grundet forskellige intentioner. I forhold til undersøgelsen af diskursen om menneskehandel er dette relevant, da det fremhæver en række aspekter, som er vigtige at have for øje, når man vil forstå, hvorfor diskurser tager sig ud, som de gør. Endvidere stiller det spørgsmål som; er der nogen der har interesse i at fremstille menneskehandel på en særlig måde? Hvilken indflydelse har den stilistiske måde medierne behandler et fænomen for opfattelsen af den begivenhed, der rapporteres om? I det følgende vil vi præsentere vores tre udvalgte perioder og dermed begynde på den analytiske del af projektet. ' Der er ifølge Thompson flere konsekvenser af moralsk panik; Det kan være årsag til, at diskurser bliver blæst ud af proportioner, og forvrænger virkeligheden på en måde, så der fokuseres og sættes ind på forkerte områder. Derudover fremhæver Thompson forening og adskillelse som to følger af moralsk panik; Frygt kan forene, men kan også adskille. Frygt er på mange måder enten et moralsk sammenbindings- eller et socialt opløsningsmiddel, og ofte når frygten binder folk sammen, gør den det ved at ekskludere, stigmatisere eller fordømme andre mennesker. Når frygten derimod fragmenterer og adskiller, så er konsekvenserne også, at den passiviserer og får lov ukritisk at florere og formere sig Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: Thompson 2005: 50, Thompson 2005:

18 4.'DISKURSANALYSE' Diskursanalysen følger Faircloughs tredimensionelle model, hvor både den tekstnære, diskursive- og sociale praksis sættes i spil. Først følger en præsentation af den første periode , hvorefter der gives en opsummering af de vigtigste tendenser i år 2002, som efterfølges af en tekstnær analyse af en udvalgt artikel fra dette år. I den tekstnære analyse ses der endvidere nærmere på den diskursive praksis. Sådan fortsætter det med præsentation af de andre perioder samt opsummering og tekstnær analyse af de følgende år. I den sidste del af analysen belyses den sociale praksis samlet for alle perioderne, da denne indeholder en mere reflekterende tilgang til dialektikken mellem diskursen og de bredere sociale strukturer : Stop kvindehandel! Præsentation af perioden I perioden var der en generel tendens til at informere om og sætte fokus på menneskehandlen og dens omfang. I starten fremgik forskellige bekæmpelsesforslag i forbindelse med skildringer af de handlede kvinders tilsyneladende grusomme skæbner. Samtidig blev menneskehandel belyst som et verdensomspændende problem med dybe rødder i det kriminelle miljø. I perioden blev fænomenet italesat gennem estimater, ved konferencer og i kampagneannoncer, hvis hensigt var at bekæmpe fænomenet ved at sætte øget fokus på problemet. Flere af disse tiltag blev kritiseret for ikke at være tilstrækkelige, hvilket især kom til udtryk i Der var endvidere en tendens til, at menneskehandel og handel med kvinder til prostitution opfattedes som værende tæt forbundet. Netop denne sammenkædning gav anledning til debatten omkring kriminaliseringen af prostitution, der også prægede perioden. I den forbindelse debatteredes det, hvorvidt kunden skulle kriminaliseres som en del af bekæmpelsen af menneskehandel. Endvidere blev der i perioden lanceret projektet Stop Kvindehandel, der skulle være et værktøj i bekæmpelsen af kvindehandel. I det nedenstående afsnit følger en tematisk gennemgang af de forhold, der har været karakteristiske ved 2002, hvorefter der gås i dybden med en tekstnær diskursanalyse af den udvalgte artikel fra året Opsummering år 2002 Køb og salg i Norden - Danmarks rolle En af de tendenser, der gjorde sig særligt gældende i 2002, og som også præger debatten i de andre år, omhandler Danmarks rolle i bekæmpelsen af menneskehandel. Debatten forsøgte at informere og forebygge, hvor forbedring af uddannelse af politi, retsinstanser og øvrige faggrupper, der kom i kontakt med handlede kvinder, er blevet foreslået som effektive tiltag 99. Disse tiltag skulle være medvirkende til at forbedre de vilkår, som handlede kvinder oplevede, når de kom til Danmark. Endvidere blev der i debatten lagt op til, at kvinder, der strandede i Danmark uden pas, ikke skulle sendes hjem efter de 15 dage, som loven ellers sagde, men derimod skulle tilbydes opholdstilladelse. Det fremgik, at kvinderne risikerede at ryge direkte tilbage i kløerne på deres bagmænd ved en hjemsendelse, hvilket var et argument for en øget refleksionsperiode eller opholdstilladelse 100. Regeringskonference i Tallinn En del artikler såsom Norden vil slå ned på sexkunder omhandler Regeringskonferencen i Tallinn, hvor Nordisk Råd 101 og Nordens baltiske samarbejdspartnere ville skabe en fælles front for at standse handlen med baltiske kvinder ved at slå ned på kunderne 102. Samarbejdet indikerede en stigende udvikling, hvor man hurtigst muligt ville bekæmpe fænomenet. I den forbindelse blev det påpeget i artiklen Overblik: Øget indsats mod menneskehandel, at det fremtidige arbejde skulle koordineres bedre, samt gøres mere effektivt landene i mellem 103. Det var vigtigt, at man forsøgte at skabe en holdningsændring samt en ny bevidsthed om fænomenet. Endvidere fremgik det, at strategien var et vigtigt skridt i kampen om ligestilling 104. Endnu en grund til det store fokus på kunderne og på at hjælpe de handlede kvinder, var enigheden om, at Danmark blev anset som et mekka for købere 99 Ukendt: 31/ , Politiken 100 Ukendt: 31/ , Politiken 101 Norden. Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde 102 Moustgaard & Brun: 30/ , Information 103 Ukendt: 27/ , Information 104 Moustgaard & Brun: 30/ , Information 36

19 af prostitution og kvindehandel grundet Danmarks liberale holdning til køb af sex, hvilket fremgår af flere artikler 105. Buyer beware Kampagne mod kvindehandel En række artikler som Sexkunder skal stoppe kvindesalg 106 omhandler, social- og ligestillingsminister Henriette Kjærs projekt Stop Kvindehandel, der havde til hensigt at stoppe kvindehandel ved at fokusere på sexkunderne, modsat tidligere, hvor fokus var på de prostituerede 107. Dette skulle ifølge artiklen Kampagne mod kvindehandel ske ved at oplyse om kvindernes baggrund, situation og forholdene, de arbejdede under, for på den måde at appellere til mændenes afholdenhed. Projektet tog afsæt i telefoniske hotlines og fiktive avisannoncer, hvor den kvindelige prostituerede blev beskrevet som...smækliderlige, flotte, forførende (bortførte, indespærrede, mishandlede Avisannoncerne kritiseres dog i artiklen Sex-slaver svigtes for, at kvinderne ikke bliver hjulpet, men blot sendes hjem efter at have henvendt sig i forbindelse med avisannoncerne. Derfor foreslås det, at man i stedet bør tilbyde ofrene opholdstilladelse efterfulgt af et danskkursus og adgang til en studieplads 109. Den svenske model forbud af sexkøb Et tredje aspekt, der gjorde sig gældende i periodens debat var, om man skulle kopiere den svenske model fra 1999, der forbød sexkøb hos prostituerede. Det fremgår i artiklen Sexkøbsforbud dæmper trafficking, at modellen bevirkede, at det svenske marked blev væsentligt mindre attraktivt for menneskehandel 110. Det fremgik, at Hvis ikke der var mænd, som køber kvinder, ville der ikke være prostitution. Og hvis der ikke var prostitution, ville der heller ikke være trafficking 111. I artiklen Forbud er en succes i Sverige, fremhæves det, at 105 Ukendt: 31/ , Politiken 106 Brun: 03/ , Information 107 Otzen: 03/ , Politiken 108 Bondesen: 03/ , Politiken 109 Hertoft: 04/ Information 110 Dreyer: 19/ , Information 111 Moustgaard & Brun: 30/ , Information 37 lovgivningen har virket i Sverige, og at den beskytter kvinderne mod eventuel vold 112. Daværende kulturminister Mette Frederiksen foreslog, i sin kulturkamp mod prostitution, at man efterlignede modellen, og Mette Rasmussen fra Reden 113 mente i den anledning, at en sådan model ville signalere en nultolerance overfor menneskehandel. Dog var ikke alle politikere lige begejstret for tiltaget, da effekten ikke var bevist ifølge artiklen Sex-købsforbud er ikke nok Analyse af artiklen Kampagne mod kvindehandel fra 2002 Valg af artikel For året 2002 har vi valgt artiklen Kampagne mod kvindehandel 115, idet den illustrerer, hvordan man i starten af den pågældende periode forsøgte at oplyse om de eksisterende problemer med menneskehandel ved at skildre de handlede kvinders tilsyneladende forfærdelige og kummerlige tilværelser. Artiklen handler om Socialministeriets kampagne, og er et udtryk for den opståede overbevisning om, at fokus bør placeres på de kunder, der går til prostituerede og altså hverken på kvinderne eller bagmændene. På den måde er artiklen en del af den offerliggørelse, der overordnet præger diskursen, men har et yderligere fokus, der rettes på kunderne. Kunderne i centrum Artiklens fokus I artiklens rubrik præsenteres kampagnen Stop Kvindehandel, der er lanceret af Socialministeriet. Kampagnens målgruppe er de mænd, der går til prostituerede og dette er, som tidligere nævnt, et nyt led i kampen mod menneskehandel. I artiklens indledning præsenteres én af de fiktive annoncer, der benyttes i kampagnen. Annoncen bærer præg af seksuelt ladede ord som smækliderlige, flotte og forførende, som skal vise det billede, mændene får af kvinderne, men derefter følger udtryk som (bortførte, indespærrede, mishandlede, voldtagne og dopede) Zenia opfylder dine frækkeste fantasier. Her opsættes mændenes forestillinger som 112 Olsson: 18/ , Politiken 113 Se beskrivelse af Reden s Dreyer: 18/ , Information 115 Bondesen 03/ , Politiken. Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag 3. 38

20 værende forvrængede, og der opstilles en kontrast mellem mændenes lykkelige fantasiverden og kvindernes hårde virkelighed. Kvindernes offerliggørelse over for de onde mænd er også at finde i sætningen udenlandske kvinder, der lokkes til Danmark med gyldne løfter om en bedre fremtid. De gyldne løfter indikerer ligeledes kontrasten mellem mændenes rigdom og kvindernes fattigdom. I sætningen ligger også betydningen af et løfte, der bør overholdes, men ikke gør det. Der er altså tale om en kategorisering i forhold til køn, seksualitets og magt, hvor mændene har magten over kvinderne, der blot er sexobjekter og hvis følelser er underordnede. Social- og ligestillingsminister Henriette Kjær er kampagnens ophavsmand, og ifølge hende er valget af den rå ordlyd bevidst i forsøget på at appellere til de mænd, der går til prostituerede. Ud over fiktive annoncer gør kampagnen også brug af telefoniske hotlines, hvor både kvinder, men også mænd kan få rådgivning. Da telefonrådgivningen åbnede, henvendte enkelte personer sig, og nogle troede sågar de havde fået fat i en massageklinik. Selvom annoncerne er opsigtsvækkende, kritiseres de for at være ensidige: Indtrykket er, at pigerne alle er forslåede og fastlåste og har fået taget deres pas af grumme bagmænd. Man kan næsten mærke tvangen dirre i luften. Her sås der tvivl om, hvorvidt annoncerne er for karikerede, idet der lægges vægt på, at ikke alle er forslåede og fastlåste. Menneskehandlet og prostitueret på samme tid I artiklen sættes der lighedstegn mellem at være menneskehandlet og at være prostitueret. Lighedstegnet ophæves dog af Nell Rasmussen fra PRO-centret, der i forbindelse med kampagnen udtaler; ( ) men ikke alle er blevet voldtaget og tævet. Nogle har deres pas og kan sagtens rejse ud, hvis det er det, de ønsker. Dette er paradoksalt i forhold til kampagnens udformning, som netop bygger på en generalisering af de handlede kvinder som ofre, der er tvunget ind i prostitution. Den kritiske tendens i forhold til generaliseringer af de prostituerede som handlede ses dog ikke gennemgående i perioden, men fokus på kampagnen er derimod et gennemgående tema. Interdiskursivt trækker artiklen således både på nogle gamle og nye elementer, da den både har fokus på offerliggørelse, men samtidig også giver et 39 bud på, hvordan debatten kan nuanceres. Selvom det fremgår, at nogle udenlandske prostituerede er her af egen vilje, fremgår det dog ikke, at menneskehandlede kvinder kan have flere valg. Diskursen med kvinden som offeret er altså den dominerende tendens, der præger debatten på pågældende tidspunkt. Annoncen og artiklen bærer også præg af selvfølgeligheder på det tekstnære plan. Det antages for eksempel, at kvinderne lider under samme forfærdelige skæbne. Disse handlede kvinders baggrund er så sørgelig, at det er absurd at tale om glædespiger. Igen ses kontrasten mellem den ydmygede kvinde og den magtfulde mand, der udnytter hende til at opnå egen lykke. I denne køns- og magtskelnen er det altså opstillet som en selvfølgelighed, at manden er lystdrevet over for kvinden, der må arbejde hårdt for at tilfredsstille ham. Det er interessant, at de danske mænd fremstilles som de skyldige. I sætningen De fleste kom med sympatitilkendegivelser og ville hjælpe kvinderne, men der var også opkald fra enkelte mænd, som troede, de havde fået fat i en massageklinik, kan det tolkes, at annoncen har virket, men ordet men indikerer samtidig en modsætning, hvor det fremstilles, at enkelte mænd ikke vil hjælpe kvinderne, men igen bare have deres sexbehov tilfredsstillet. Det fremgår af artiklen, at det store fokus på kunderne er nyt, da det tidligere har været på de prostituerede selv. Kvinden som offer Netop ovenstående fokus er også et udtryk for interdiskursivitet, idet flere artikler, sideløbende med kampagnens opståen, begynder at rette fokus mod kunderne. I artiklen fremgår dette fokus også ved Henriette Kjærs udtalelse ( ) og derfor skal kunderne reagere. Et eksempel, der altså illustrerer, hvordan man i kampagnen forsøger at appellere til kunderne. Dette ses eksempelvis i artiklen Sexkunder skal stoppe kvindesalg 116. Som rubrikken også antyder, er fokus igen på kunderne som et middel til at bekæmpe menneskehandel. Henriette Kjær udtaler i den forbindelse følgende: Danske mænd skal vide, hvad de har med at gøre, når de går til en 116 Brun: 03/ , Information 40

21 prostitueret 117. Et andet udtryk for intertekstualitet er opfattelsen af, at prostituerede lokkes til Danmark på falske præmisser. Dette synspunkt kommer til udtryk i flere artikler, hvor især verbet lokkes anvendes uden kritisk stillingtagen til, hvorvidt det egentlig er sandt. Bondesen vælger eksempelvis i artiklen at betegne den omtalte kampagnes formål således; De fiktive annoncer skal især hjælpe udenlandske kvinder, der lokkes til Danmark med gyldne løfter om en bedre fremtid. En formulering som denne ses eksempelvis også anvendt i artiklen Stop handel med kvinder 118, hvor følgende postuleres; Mange af dem er her i landet, fordi de er blevet handlet og lokket hertil på falske præmisser. Der hersker altså en opfattelse af, at det kvindelige køn kan fristes og lokkes, hvilket indirekte antyder forestillingen om en form for naivitet hos det kvindelige køn, idet kvinder tilsyneladende fortsætter med at blive lokket til Danmark. Dermed er denne opfattelse endnu et element, der opretholder den herskende diskurs med kvinden som offer, naiv og hjælpeløs. Det radikalfeministiske perspektiv I artiklen fremtræder det radikalfeministiske perspektiv som den mest åbenlyse, da artiklen berører feministiske synspunkter i forhold til handel med kvinder. Artiklen omhandler en informationskampagne, der har til formål at bekæmpe handel med kvinder til prostitution. Det synes derfor nærtliggende at inddrage Janice Raymond, der er af den feministiske overbevisning, at kvindehandel og prostitution er to uadskillelige fænomener. Ifølge Raymond handles kvinder med det entydige formål, at de skal indgå i en form for prostitution. Netop denne opfattelse gør sig også gældende i artiklen. Kathleen Barry mener, at prostitution er foranlediget af kønslig ulighed. Ifølge Barry er kunderne skyld i denne kønslige ulighed, hvilket hænger sammen med artiklens fokus på kunden. Et af tiltagene i kampagnen appellerer netop kraftigt til mændene, der skal vide, hvad de har at gøre med. Disse to feministiske synspunkter eksemplificerer derfor netop de problematikker, som artiklen omhandler. 117 Brun: 03/ , Information 118 Bruun: 28/ , Ekstra Bladet Opsummering år 2003 Når dumme svin går fri Fokus på bagmændene En del af artiklerne i 2003 handler om bagmændene og deres virker, hvor der blandt andet fokuseres på en stor sag med ni bagmænd, der er blevet anholdt i forbindelse med handel med kvinder til prostitution, men som går fri ved Vestre Landsret. Dette skaber stor holdningsmæssig debat i de forskellige aviser, hvor overskrifter som for eksempel Når dumme svin går fri 119 og Politi ydmyget i sex-sag 120 er at finde. Her ses det hvordan, der i denne diskurs nu rettes fokus mod bagmændene modsat året før, hvor kunderne var i centrum. Frikendelsen fandt sted, fordi kvinderne selv var kommet til Danmark og derfor ikke blev anset som handlede. Mændene kunne derved ikke dømmes efter en paragraf om menneskesmugling og handel med mennesker. Diskussionen blev ført videre på et politisk plan, og ifølge artiklen Lov mod kvindehandel til revision 121 ville flere partier have undersøgt, om loven skulle ændres, da det blandt andet fremgik i artiklen Legaliserer udnyttelse af kvinder 122, at dommen nærmest legaliserede udnyttelse og undertrykkelse af kvinder. Sagen får betydning, da en ny paragraf efterfølgende blev taget i brug, hvilket åbnede op for nye måder at tiltale og dømme bagmænd. I den forbindelse diskuteres det i artiklerne Prøv igen 123 og Sexhandlens fremtid afgøres i dag 124, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tage den nye paragraf i brug. Ordlyden sexhandlens fremtid afgøres i dag viser klart journalistens holdning til, hvor alvorligt fænomenet er. Reden talte for den nye paragraf, da den sandsynligvis ville give mulighed for at rejse og dømme sager 125. I løbet af 2003 blev den nye paragraf taget i brug, og i en anden sag sidst på året blev fem mænd sigtet på baggrund af denne 126,127, Redaktionen: 14/ , Ekstra Bladet 120 Askvig og redaktionen: 14/ , Ekstra Bladet 121 Benner og Seidelin: 14/ , Politiken 122 Langballe: 14/ , Ekstra Bladet 123 Brun:14/ , Information 124 Brun:13/ , Information 125 Brun: 14/ , Information 126 Brun: 10/ , Information 127 Ritzau: 10/ , Politiken 128 Pinborg: 10/ , Ekstra Bladet 42

22 Business med bukser på debat om retten til sex En del af debatten i 2003 gik også på, om der skulle være etiske retningslinjer for udstationerede soldaters køb af sex. Det debatteres i artiklen Danske soldater har lov til at købe sex, hvorvidt der skal være etiske retningslinjer for soldaternes sexkøb hos menneskehandlede prostituerede, idet der ikke var noget forbud. Ligestillingsminister Henriette Kjær afviste i december 2002, at der kom en generel henstilling til danske udsendinge, da det ikke ville have nogen effekt at lave et kodeks 129. I indlægget Sexslaver Business med bukser på sættes der dog spørgsmålstegn ved afvisningen, hvor Kjærs argument kritiseres. Ligeledes kritiseres den danske modsætningsfyldte holdning til prostitution, hvor det fremstilles, at Danmark er bange for at debattere kvindesyn og moral 130. Emnet blev taget op igen i maj, hvor forsvarsminister Svend Åge Jensby i samråd med Folketingets forsvarsudvalg afviste et etisk kodeks for udsendte soldater fra Danmark. Afvisningen blev kritiseret i forhold til det svenske forsvar i artiklen Svensk angreb på Jensby-argument, der havde forbud mod, at deres udsendte soldater må købe sex 131. Senere fremgik det dog i artiklen Etisk kodeks for danske soldater på vej, at forsvarsministeren så positivt på et etisk kodeks, og at de nye retningslinjer ville blive implementeret 132. Kvinder er billigere end kør Vareliggørelse af kvinder I 2003 var der også en række personlige beretninger om kvinder, der var ofre for menneskehandel, solgt med det formål at skulle arbejde som prostituerede. Artikler som Kvinder er billigere end køer 133 og Bordelslaverne 134 sætter fokus på ofrene, og som det lyder i overskrifter gives der et grusomt billede af trafficking og dens vareliggørelse af kvinderne. Blandt andet ses der i artiklen Hendes gråd fik mændene til at voldtage hende igen, hvordan piger blev solgt som slaver og tvinges til at arbejde som prostituerede, hvor den makabre overskrift slår tonen an i debatten 135. Dansk svigt af kvindehandlens ofre - Kritik af Danmarks beskyttelse af ofre En tendens i 2003 var at kritisere Regeringens indsats i forhold til kvindehandel. Sidst på året blev der offentliggjort en rapport fra Østersørådet 136, hvor det fremgik, at Danmark ikke gjorde nok for at beskytte og hjælpe ofre for trafficking, da de oftest blev sendt hjem efter kun 15 dage. Siden 2002 var der ifølge artiklen Ofre for trafficking svigtes allerede sket en udvikling fra 24 timer til 15 dage, så kvinden havde længere tid til at komme på fode igen, men som det lyder i overskriften ses der ikke positivt på de 15 dage. 137 Østersørådets rapport udtrykte dog en bekymring over, at Regeringen prioriterede deres stramme udlændingepolitik højere end at hjælpe ofrene for kvindehandel 138. Flere NGO er var kritiske, men integrationsminister Berthel Haarder og Henriette Kjær fandt ifølge artiklen Haarder afviser generelt ophold til ofre for kvindehandel de 15 dage tilstrækkelige, blandt andet da politiet ikke havde bedt om forlængelse 139,140. Endvidere kritiseres det i artiklen Dansk svigt af kvindehandlens ofre, at de 10 millioner, som var Regeringens årlige tilskud til bekæmpelse af kvindehandel, ikke var nok 141. Samtidig blev Regeringens udlændinge-politik igen kritiseret, hvor det fremgik, at Regeringen havde mere travlt med at smide de illegale kvinder ud af landet end med at hjælpe dem 142. I forbindelse med debatten blev Danmarks forbehold også nævnt i artiklen Ofre for kvindehandel svigtes, da EU nogle måneder før vedtog et direktiv, der gav kvinder ret til at være i 129 Rohleder: 23/ , Information 130 Madsen: 08/ , Politiken 131 Brun: 15/ , Information 132 Brun: 20/ , Information 133 Hansson: 06/ , Politiken 134 Engbo: 05/ , Ekstra Bladet Henriksen: 02/ , Politiken 136 Østersørådet blev oprettet for at skabe et regionalt samarbejde mellem en række lande, samt Europakommissionen (Østersørådet). 137 Brun: 08/ , Information 138 Bjerregaard, Brejnhol, Larsen og Torp: 24/ , Politiken 139 Brun: 11/ , Information 140 Brun: 16/ , Information 141 Trier: 09/ , Politiken Brun: 08/ , Information 44

23 et EU-land i op til 6 måneder, hvis de havde været udsat for menneskehandel, men denne regel gjaldt netop ikke for Danmark på grund af de retslige forbehold 143. (U)ligestillingsministeren Forsøg på oplysning om menneskehandel kritiseres Ligesom i 2002 ses der gennem hele debatten i 2003 en tendens til at sammenkæde menneskehandel og prostitution 144. Efter kritik om at snage i folks private sexliv, forklarede Kjær, at hun ville have undersøgt, hvem der købte sex og hvorfor, for at forebygge og bekæmpe prostitution og menneskehandel. Kjær ville ligesom i år 2002 oplyse kunderne om, at det ikke var den lykkelige luder, men kvinder, der var lokket til Danmark, de købte sex af 145. I forbindelse med Kjærs projekt 'Stop kvindehandel' til bekæmpelse af handel med udenlandske kvinder, blev der bevilget 30 millioner til handlingsplanen samt til en række initiativer, som blev administreret af værestedet Reden 146. Dette initiativ kritiseredes først med begrundelsen, at det million-beløb, der var afsat til kampagner for vold mod- og handel med kvinder, ikke var noget værd uden også at inddrage mere forskning og politisk handling 147. Kjær forsvarede, at hendes midler til initiativerne var tilstrækkelige, og at midlerne også skulle gå til andre kampagner og handlingsplaner 148. I 2003 kritiseredes annoncerne i artiklen Nøden er den dygtigste alfons, fordi folk misforstod budskabet og troede, at det var en rigtig sexannonce og ikke en oplysningskampagne 149. Også her fremgik det, at pengene ikke var brugt hensigtsmæssigt, da forskning på området var vejen frem. Derudover hævdes det, at bekæmpelse af fattigdom var væsentligst i kampen mod prostitution. Kjær mente dog stadig, at pengene skulle gå til at støtte ofrene og ikke på forskning, da hun mente, at handlingsplanerne var baseret på grundigt forarbejde. Desuden blev det understreget, at annoncen virkede, og at der kom mange seriøse henvendelser 150. Senere kritiseredes det, at Stop Kvindehandel skulle være kommet tidligere, og at det ikke fungerede optimalt, da hjælpeapparatet ikke kunne hjælpe eventuelle ofre. Reden hævdede, at der ikke havde været nogen henvendelser fra kvinder, men at de ikke kunne have fået nogen hjælp, hvis de havde henvendt sig 151. I 2003 kom konkrete initiativer, som eksempelvis opsøgende gadeteams, informationsmateriale og akutpladser til ofre for menneskehandel. Samtidig taltes der om et samarbejde med interesseorganisationer i ofrenes hjemland for at sikre at ofrene fik hjælp, når de kom hjem 152. Efter at have fremhævet de generelle mønstre og tendenser i år 2003, følger nu en tekstnær analyse af den udvalgte artikel fra året Analyse af artiklen Når dumme svin går fri fra 2003 Valg af artikel Artiklens fokus Artiklen Når dumme svin går fri 153 er valgt, da den er et karakteristisk eksempel på endnu en af de tendenser, der er sigende for Artiklen beskriver frifindelsen af ni bagmænd, der var anklaget for menneskesmugling og kvindehandel, og sætter fokus på problematikkerne ved dette. Sagen om de ni bagmænd, der gik fri, prægede mediebilledet og i forbindelse med frifindelsen, blev det diskuteret, om systemet fungerede optimalt, når disse mænd kunne gå fri. Artiklen er kritisk overfor frikendelsen, og kommer med en opfordring til politikerne om at sørge for at bringe overensstemmelse mellem jura og virkelighed. Med andre ord er artiklen en del af den overordnede diskurs som omhandler offerliggørelsen, men retter særlig fokus på bagmændene. 143 Trier: 05/ , Politiken 144 Dybkjær: 05/ , Information 145 Kjær: 28/ , Ekstra Bladet 146 Ukendt:10/ , Ekstra Bladet 147 Thorup: 25/ , Information 148 Kjær: 01/ , Information 149 Sjørup: 08/ , Information Kjær: 13/ , Information 151 Methling: 08/ , Politiken 152 Methling: 04/ , Politiken 153 Redaktionen: 14/ , Ekstra Bladet. Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag 4. 46

24 'Dumme svin' og 'kolde kynikere' Journalistisk vinkling I rubrikken ses ordene dumme svin. På det tekstnære niveau tager artiklen således fra begyndelsen stilling, og læseren bliver allerede her tillagt en tolkning af, hvordan de ni mænd skal opfattes på trods af, at de blev frikendt. Endvidere viser by-linen også, at det er hele avisens holdning, der kommer til udtryk i artiklen, da det er redaktionen, der har skrevet den. Gennemgående for artiklen ses valoriserede tillægsord, der ofte bliver sat foran navneordet, selvom navneordet i forvejen er valoriseret, hvilket forstærker værdien af ordet og lader betydningen i højere grad. Dette ses eksempelvis ved ordene knusende nederlag. Nederlag giver associationer til noget negativt, og idet der kommer knusende foran, forstærkes betydningen. Yderligere ses ordene kolde kynikere. I ordet kynikere lægger der i forvejen en betydning af, at være følelseskold, og alligevel forstærker artiklen de i forvejen negative værdier, som kynikere forbindes med, ved at sætte tillægsordet kold foran. Dette ses også ved brugen af Dumme svin. Hvis man i forvejen bruger ordet svin om et menneske, har det en negativ ladning. Her bliver det igen forstærket ved at sætte det negative tillægsord dumme foran. I forbindelse med beskrivelsen af de prostituerede baltiske kvinder, som de tiltalte blev anklaget for at have menneskesmuglet, ses der også brug af valoriserede tillægsord. Her drejer det sig om ord som socialt desperate, forhutlede og bange, hvor kvinderne fremstilles som ofre for fattigdom og bagmænd. Dette ses også i den måde, hvorpå artiklen til tider bruger ordet piger i stedet for kvinder, hvilket kan tolkes som en måde at fremstille kvinderne som uskyldige og uselvstændige, der er uden ansvar. Endvidere beskrives pigerne som nogle, der blev lokket, hvilket igen sætter dem i en uskyldig position. Det kan tolkes, at ordet kvinde i højere grad forbindes med mere livserfaring og rationel sans sammenlignet med de unge piger, der muligvis er mere tilbøjelige til at lade sig rive med, når de lokkes af drømmen om Vesten. I den forbindelse kan ordet piger associeres til noget naivt og uerfarent, og man tillægger dem derved ikke ansvar for at være blevet lokket med. Derved fremstår bagmændene nærmest som 'børnelokkere'. Eftersom retten har frifundet bagmændene, skal kvinderne påtage sig ansvaret for deres ulovlige opholden i 47 Danmark. På trods af udfaldet, fremgår det dog tydeligt, at redaktionen forholder sig negativt til dette. Kategoriseringen af den uskyldige kvinde overfor de kyniske mænd er således at finde både i år 2002 og Dumme svin på trods af frikendelse Kategorisering og selvfølgeligheder I artiklen står der om de baltiske kvinder, at de:...bliver sendt tilbage til endnu mere usle vilkår end dem, de rejste fra. Dette udsagn lægger op til, at det er en selvfølgelighed, at kvinderne får værre levevilkår end deres hidtidige. Denne forudsætning ses der ikke noget belæg for, hvorfor transitivitet er værd at inddrage, da agenten udelades. Endvidere ses der en kritik af kvindernes hjemsendelse, da det ses som en selvfølgelighed, at de 75 baltiske kvinder har været bange under afhøringerne, og derfor ikke har udtalt sig om, at de var handlet og om deres bagmænd. Dette viser igen artiklens standpunkt i forhold til, at den udelukker muligheden for, at kvinderne kan være rejst herop selv, eller i hvert fald, at de kan være rejst uden at være lokket. Sidst i artiklen ses der transitivitet, da der står Ingen kan lide at se dumme svin gå fri. Det fremgår ikke, hvem der mener dette, og det er paradoksalt, at kalde dem dumme svin, når de lige er blevet frifundet af Venstre Landsret for ikke at være skyldige. I den forbindelse kommer redaktionens synspunkt atter til udtryk, idet de skriver, at der mangler en overensstemmelse mellem virkelighed (at de er skyldige) og jura (at man kan dømme dem, der er skyldige i det danske system). Fokus på bagmænd og retspolitisk hul i systemet I året 2003 er der en tendens til at have fokus på bagmændene og give beskrivelser af deres handlinger. Dette ses blandt andet i artiklen Kvinder er billigere end køer, hvor der bliver fortalt, hvordan bagmændene behandler de menneskehandlede kvinder:»han tvang os til at tage tøjet af mange gange for at se, hvordan vi så ud«, fortæller Svetlana. Andre piger, der har været anbragt hos Agron, fortæller, at de blev voldtaget af ham og hans venner Intertekstuelt er det generelt for år 2003, at 154 Hansson: 06/ , Politiken 48

25 fremhæve bagmændene og vise hvor kynisk, de behandler kvinderne, hvilket også ses i den analyserede artikel. Endvidere bliver der i artiklen Når dumme svin går fri beskrevet, hvordan frikendelsen efterlader et retspolitisk hul. Dette bliver også taget op i andre artikler den samme dag i blandt andet artiklen Prøv igen fra Information, hvilket er med til både at skabe og opretholde en af de dominerende diskurser for året 155. Radikalfeministisk perspektiv Artiklen kan siges at tilhøre det radikalfeministiske perspektiv, da det fremstilles, at migration med henblik på prostitution kun kan forstås som tvang. Jævnfør Janice Raymond er holdningen, at sexhandlen er med til at opretholde den kønslige ulighed og mænds undertrykkelse af kvinder. Dette standpunkt kommer også til syne i artiklen, hvor det påpeges, at kyniske mænd har stået bag kvindernes rejse. Selvom kvinder kan have rejst herop selv, fremgår det af artiklen, at der generelt står nogen bag, da de fremstilles som været lokket, hvorfor graden af frivillighed virker som en umulighed. 4.2 Diskurs : VM i offerliggørelse Præsentation af perioden Perioden var især berørt af specifikke begivenheder, som på det globale plan såvel som det nationale, havde en væsentlig indflydelse på diskursen om menneskehandel. Ens for begge år er, at disse begivenheder igangsatte en debat om bekæmpelsen af fænomenet. I forlængelse med år kritiserede lovgivningen i Danmark af medier og interesseorganisationer for at være utilstrækkelig, hvilket i højere grad kan hævdes at have motiveret politikere til at sætte menneskehandel på den politiske dagsorden. De to år adskiller sig en smule, idet der i 2006 opstod en form for moddiskurs, da der blev sat spørgsmålstegn ved omfanget af problemet og ligeledes interesseorganisationernes og politikernes bagvedliggende interesser. I 2007 overskyggede specifikke personsager og triste skæbner denne moddiskurs, som derfor ikke fyldte lige så meget af mediebilledet, som den gjorde i slutningen af I det nedenstående afsnit følger en tematisk gennemgang af de forhold, der har været karakteristiske ved 2006, hvorefter der gås i dybden med en tekstnær diskursanalyse af den udvalgte artikel fra dette år. Dernæst følger samme fremgangsmåde med hensyn til år Opsummering af år 2006 Verdensmesterskab i sex, vold, racisme og fodbold - Frygten for en eskalering af handlede År 2006 var som bekendt præget af væsentlige begivenheder, der havde stor indflydelse på den eksisterende diskurs om menneskehandel. Som tidligere beskrevet, blev VM i fodbold afholdt i Tyskland i dette år, hvilket medførte en markant stigning af nyhedsartikler med fokus på netop menneskehandel. Tendensen i nyhedsartiklerne forud for slutrunden var som det fremgår af artiklen Europa:»Vi har opdaget, at unge piger og jomfruer sælges for dobbelt så meget, som vi troede«til dels at informere om den forventede tilgang af prostituerede samt at belyse det tilsyneladende omfattende problem, som samfundet også generelt set mentes at stå 155 Brun: 14/ , Information 49 50

26 overfor 156. Dette kom til udtryk i adskillige artikler via alarmerende beskrivelser om mængden af kvinder, der på grund af begivenheden, forventedes at valfarte til værtsnationen for at tilfredsstille fodboldfans fra hele verden. 157 Slutrunden udløste altså et massivt fokus på fænomenet, hvilket skabte en diskurs, der forud for slutrunden var præget af en forargelse over, at dette rent faktisk kunne finde sted. Fænomenet blev italesat og samtidig også sat på den politiske dagsorden herhjemme grundet det massive fokus, som slutrunden afledte. De informationsrige og til tider skræmmende beretninger om begivenheden og de handlede kvinder var medvirkende til et øget fokus på den danske lovgivning på området, som blev fundet utilstrækkelig på daværende tidspunkt 158,159. Det interessante ved diskursen på dette tidspunkt er samtidig også, at de handlede kvinder til slutrunden i mange artikler såsom Kronik: Nicht alles ist Fussball beskrives som ofre for tvungen prostitution og seksuel udnyttelse; bag disse mange bordeller gemmer sig mange ulykkelige skæbner, piger og kvinder, som er blevet trafficket rundt i verden af hæmningsløse og samvittighedsløse bagmænd Denne diskurs var medvirkende til at danne et billede af forsvarsløse, sørgelige kvindelige skæbner, der var tvunget til at adlyde de pengegriske bagmænd. På den måde opstod der ligesom i 2002 og 2003 kontraster i kategoriseringerne, hvad angår køn, seksualitet og magt. Den globale begivenhed skabte således en bred enighed om, at problemet med menneskehandel var forrykt, og at man tilsvarende burde prioritere flere ressourcer til at bekæmpe problemet. Flere lovforslag og kampagner blev udarbejdet på baggrund af den store opmærksomhed, som omtalen af VM medførte. De havde alle det til fælles at ville forbedre forholdene for dem, som i denne diskurs kategoriseres som ofre og slaver 161. Dertil fremgår det i flere artikler, eksempelvis Lørdagskommentaren: Verdensmesterskab i sex, vold, racisme... og fodbold 162 et ønske om, at kunderne, det vil sige de mænd, der mentes at holde gang i trafikken, og bagmændene skulle stoppes og straffes 163,164. VM-prostitution: Hvor blev sexslaverne af? Forudsigelser ude af trit med virkeligheden Den ovenfor beskrevne diskurs giver dog ikke en entydig forståelse af år 2006, da der imod slutningen af året opstår en moddiskurs. Denne opstår blandt andet i forbindelse med, at man efter slutrunden opdagede, at den frygt, man havde for, at handlen med mennesker ville stige markant inden og under begivenheden, simpelthen ikke var berettiget. Dette ses af flere artikler, blandet andet Debat: VM-prostitution: Hvor blev sexslaverne af? 165. Der opstod i diskursen en modstand mod og kritik af de tidligere omtalte kampagner og artikler, som primært blev beskyldt for at være misinformerende og ude af takt med virkeligheden Analyse af artiklen Prostitution og kvindehandel et accepteret samfundsproblem fra 2006 Valg af artikel 2006 var som tidligere beskrevet et år, hvor menneskehandel som fænomen og problem i høj grad kom på den politiske dagsorden, og der opstod i medierne en diskurs, der var medvirkende til at dramatisere problemets omfang. Den valgte artikel Prostitution og kvindehandel et accepteret samfundsproblem, trykt lige inden den tidligere beskrevne VM-slutrunde, illustrerer, hvordan denne kritik og forargelse over tilstandene diskursivt kom til udtryk på dette tidspunkt 167. Det er bemærkelsesværdigt, at den er skrevet af en politiker og to repræsentanter fra interesseorganisationen Reden. 156 Lewis: 29/ , Politiken 157 Børsting & Klingsey: 08/ , Information 158 Astrup: 04/ , Politiken 159 Ukendt: 07/ , Information 160 Reinicke: 09/ , Politiken 161 Børsting & Klingsey: 08/ , Information Jarlner: 03/ , Poltiken 163 Ukendt: 02/ , Politiken 164 Dahlin: 04/ , Information 165 Simonsen: 17/ , Politiken 166 Haahr Rasmussen: 18/ , Information 167 Riis-Jørgensen, Otzen & Lund Jensen: 14/ , Politiken - Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag 5. 52

27 Prostitution og kvindehandel et accepteret samfundsproblem Artiklens fokus Rubrikken indikerer, at prostitution og kvindehandel er et accepteret samfundsproblem, hvilket er artiklens centrale synspunkt. Artiklen beskriver indledningsvist, hvorledes slavehandel blev afskaffet for omkring 200 år tilbage, men at fænomenet til trods for det stadig eksisterer i bedste velgående i form af kvindehandel. I artiklen fremstilles det, at den gængse opfattelse i Danmark er, at mænd ikke forbryder sig imod samfundets normer ved at benytte sig af prostitution. Derimod fratages manden ansvar og portrætteres som den uskyldige, hvorimod prostitution for kvindens vedkommende er forbundet med et frit valg. Dertil fremgår det, at den gængse opfattelse i samfundet er, at bordeller sikrer de prostitueredes ve og vel, og at der er forskel på tvungen og frivillig prostitution. På den måde fremstilles prostitution og menneskehandel som et accepteret problem i samfundet. Skribenterne bag artiklen hævder, at samfundet fortrænger den åbenlyse sandhed: For nej, kvinderne har ikke et frit valg der er ingen skel mellem frivillig og tvungen prostitution, bordellerne beskytter ikke kvinderne de bliver stadig slået og groft udnyttet, for ingen ser, hvad der foregår bag de lukkede døre. Omfanget af kvindehandel er uset, og det påpeges derfor som et vigtigt led i bekæmpelsen, at man ser sandheden i øjnene, og derved ikke accepterer kvindehandel og prostitution. Derudover bør samfundets værdier og kvindesyn revurderes ifølge artiklen, så kommende generationer ikke også accepterer handel med kvinder. I den forbindelse påpeges det, at den generelle indsats bør styrkes markant, herunder indsatsen overfor ofrene. Vi skal i Danmark give kvinderne tryghed, omsorg hjælp til at afhjælpe psykiske lidelser osv.- ruste dem til at komme ud af prostitutionsmiljøet. Konstrueret virkelighed? Artiklen er, som nævnt, et eksempel på, hvordan den daværende diskurs kan konstruere et virkelighedsbillede uden at have egentlige belæg for det. I forhold til den tekstnære analyse er det oplagt at inddrage transitivitet, da artiklen primært er skrevet uden agent. Dette kommer især til udtryk i artiklens indledning, hvor 53 afsenderen vælger at udelade agenten, hvilket kan ses som et forsøg på at pakke subjektive postulater ind som værende objektive sandheder. Altså et diskursivt middel som kan være med til at skabe et forvrænget virkelighedsbillede hos læseren; Kvinder accepteres som en handelsvare, og købet af kvinder betragtes som en ganske naturlig del af mænds seksualitet. Her konkluderes det, hvordan tilstandene tilsyneladende er og kan altså give læseren et uvirkeligt og utroværdigt billede, idet der mangler belæg for de opstillede påstande. Dette billede er dog, som tidligere beskrevet, typisk for perioden, hvor den opstående diskurs om menneskehandel kan tolkes, at være præget af manglende beviser, subjektive opfattelser og bagvedliggende interesser. Udover denne tendens viser artiklen også, hvordan man igen i denne periode sidestiller kvindehandel og prostitution. De to fænomener anvendes som synonymer og allerede i artiklens overskrift ( ) Prostitution og kvindehandel et accepteret samfundsproblem vises det, hvordan de forbindes ved at opfatte dem som ét samlet problem i stedet for to separate. Artiklen anvender, i tråd med de andre analyserede artikler, selvfølgeligheder på tekstnært niveau. Gennem hele artiklen opsættes det eksempelvis som en selvfølgelighed, at samfundet accepterer problemerne med kvindehandel og prostitution, og endvidere, at mænd ikke forbryder sig imod samfundets normer ved at benytte sig af prostitution. Disse selvfølgeligheder kan medvirke til at forstærke forargelsen hos læseren over, at der tilsyneladende ikke bliver gjort noget for at bekæmpe dette fænomen. På et intertekstuelt niveau er denne teknik sigende for periodens diskurs, idet man netop i optakten til VM-slutrunden er optaget af at advare folk om problemets omfang, hvilket kan tolkes som et forsøg på at oplyse og at få samfundet til at gøre noget ved forholdene. Det ses blandt andet i de tidligere nævnte artikler forud for slutrunden, hvor frygten for at flere tusinde kvinder ville blive handlet og udnyttet kom til udtryk 168. Også denne artikel benytter sig af estimater, som mangler belæg; Samfundets holdning fortrænger sandheden sandheden om at 168 Ukendt: 02/ , Politiken 54

28 mellem og kvinder og mindreårige årligt krydser Europas grænser for at ende i prostitution.. På det interdiskursive niveau forsøger artiklen at gøre op med en myte om, at prostitution er et selvvalgt arbejde, hvor de prostituerede kan trives. Dog kan dette kritiseres, da den hidtidige diskurs i perioden netop har været præget af lignende opfattelser, som afsender besidder. Påstanden uddybes ikke yderligere, og det tilskrives ikke, hvor estimaterne kommer fra. Netop estimaterne begynder at blive italesat som en svaghed, idet der i slutningen af 2006 optræder i form for moddiskurs. Moddiskursen stiller spørgsmålstegn ved de mange estimater og postulater, som interesseorganisationer, i dette tilfælde eksemplificeret ved Reden, og politikere gør brug af i deres omtale af kvindehandel. Artiklen illustrerer således både den gængse opfattelse af, at prostitution og kvindehandel er uløseligt forbundne og et massivt problem, der skal bekæmpes, og samtidig kan artiklen tolkes at være en af årsagerne til, hvorfor der opstår en moddiskurs, hvor der ses kritisk på de estimater og postulater, der fremsættes i debatten. Radikalfeministisk perspektiv I artiklen fremstår der en lang række feministiske synspunkter, der gør det muligt at drage paralleller til radikalfeministiske teoretikere. De synspunkter, der optræder i artiklen er gennemgående synspunkter hos Richard Poulin og Janice Raymond. Artiklens overskrift er meget sigende for artiklens indhold, og behandler endvidere spørgsmålet om, hvordan det er muligt, at Danmark accepterer kvindehandel og derved også prostitution. Ligesom Raymond mener, at prostitution er med til at opretholde kønslig ulighed, problematiserer artiklen prostitution og den kønslige ulighed, der følger med. Artiklen problematiserer ligestillingsspørgsmålet, da accepten af prostitution portrætterer kvinden som en handelsvare, hvilket forstærker den kønslige ulighed. Denne vareliggørelse er netop den Poulin også teoretiserer. I artiklen problematiseres opfattelsen af, at der er et frit valg. I den henseende påpeger Poulin, at vold, voldtægt og kidnapning er midler, der opretholder markedet for 55 sexhandel, og at prostitution som et frivilligt erhverv er en myte, ligesom artiklen også påstår Opsummering af år 2007 'Danmark nærmer sig europæisk minimum' Det fremgår af artiklerne i 2007, at Regeringens nye handlingsplan hævede beskyttelsesperioden for handlede kvinder fra 30 til 100 dage, hvis kvinderne samarbejdede med politiet 169. Beskyttelsesperiodens 170 varighed blev diskuteret og ofte kritiseret for at være kortere i forhold til andre EU lande, hvilket ses i artiklen Kvindehandel: Danmark nærmer sig europæisk minimum. Det fremgår, at der findes en europæisk minimumsstandard for, hvor længe man skulle beskytte menneskehandlede kvinder, og at Danmark kun lige akkurat overholdte denne standard på trods af forlængelsen til 100 dage, mens andre lande har valgt en længere beskyttelsesperiode 171. Blandt andet SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge fandt det positivt, at perioden er blevet sat op, men hun ønskede en periode på fem år, som i andre EU lande 172. Perioden blev kritiseret af Institut for Menneskerettigheder, som ikke mente, at de 100 dage var nok 173. Når månen er sort Handlede ses som kriminelle Personsager var det der prægede år 2007 mest, og de indeholdte ofte en kritik af behandlingen af de handlede kvinder. I artiklen ny kritisk dokumentarfilm 'Når månen er sort', ses det, hvordan to nigerianske ofre for menneskehandel betragtes som kriminelle indvandrere 174. I den forbindelse er der artikler såsom Kvinder: Fortæl danskerne, at vi er spærret inde her om de nigerianske piger Nina og Sarah, der blev behandlet som kriminelle i Sandholmlejren 175. Det fremgik, at Nina og Sarah blev svigtet af politiet og af interesseorganisationer. Kritikken i artiklen 169 Ukendt: 02/ , Politiken 170 Beskyttelsesperioden som begreb er opfundet af journalisterne, da handlingsplanerne benævner perioden som refleksionsperiode 171 Alfter: 01/ , Information 172 Keiding og Klingsey: 02/ , Information 173 Ukendt: 08/ , Politiken 174 Sørensen: 11/ , Politiken 175 Kaarsholm: 26/ , Information 56

29 Kvindehandel: Netværk svigter fængslede afrikanske kvinder var, at politiet ikke havde oplyst dem om krisecentre, og at Reden Stop kvindehandel, ikke havde kontaktet fængslet, selvom de som organisation havde ansvaret i Storkøbenhavn 176. Netop fokus på kategorien race er interessant for året, da nigerianske er centrum i debatten. Roses kamp mod Kynismens herredømme De fleste artikler i år 2007 var centreret om personsagen om nigerianske Rose og hendes kamp for, at få dansk opholdstilladelse. Rose havde været offer for menneskehandel i ti år, men til sidst lykkedes det hende at stikke af, hvorefter hun valgte at samarbejde med politiet, men Roses bagmand, stak af til Nigeria. Efter en afvisning endte hun med at få opholdstilladelse, og det fremgik af artikler, at dette var første og eneste gang, at det var sket. Senere blev dette dog rettet, idet der tidligere var blevet givet en opholdstilladelse 177. Kritikken af myndighederne kom blandt andet til udtryk i artiklen Debat: Nigeriasagen: Kynismens herredømme 178, hvor det fremgår, at hjemsendelsen af Rose skete på baggrund af en mangelfuld rapport fra december 2006 'Menneskehandel (trafficking) i Nigeria' 179. Overskriften giver også et billede af, at der ses kritisk på afgørelsen. Det hævdes, at hovedformålet med rapporten var at undersøge fængselsforholdene i Nigeria. Kritikken fortsatte i artiklen TRAFFICKING: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand, hvor 3F og Dansk Røde Kors fandt det ekstremt usikkert at sende Rose hjem, hvilket antydes af overskriften 180. Politikere diskuterede og kritiserede også rapporten, hvor det blev fremhævet, at Nigeria ikke var sikkert at vende tilbage til, hvorefter justitsministeren Lene Espersen og integrationsministeren Rikke Hvilshøj revurderede sagen 181. At Norge gav opholdstilladelse til ofre for menneskehandel lagde et yderligere pres på Lene Espersen og Rikke Hvilshøj 182. Rikke Hvilshøj mente dog stadig, at man kunne afvise Rose ud fra rapporten, hvilket møder stor kritik blandet andet i artiklen Debat: Trafficking: Sover du godt om natten, Hvilshøj? 183,184 Rose-sagen aftog i mediebilledet, da hun fik asyl, og artiklerne var herefter præget af en stigende debat om, hvorvidt man skulle kriminalisere sexkunderne, ligesom det sås i perioden F-Formanden Poul Erik Skov Christensen mente, at man kun ved at kriminalisere kunderne, kunne komme kvindehandel til livs. Han indsamlede underskrifter for en kriminalisering 185. Ydermere ses der som i 2002 en tendens til at sammenligne Danmark med Sverige og Norge, som begge har valgt at kriminalisere kunderne 186. I modsætning til tidligere, kom der en række artikler i 2007, der talte imod sådan en model. Det blev beskrevet blandt andet i artiklen Købeforbud: 'Forbud mod sexkøb stopper ikke thai-prostitution', hvordan et sexkøbsforbud ikke ville stoppe menneskehandel 187,188. Endvidere ses det, hvordan Danmark skulle give de prostituerede rettigheder i stedet for at efterligne den svenske og norske model 189. Efter at have fremhævet de generelle mønstre og tendenser i perioden 2007, følger nu en tekstnær analyse af artiklen fra dette år Analyse af artiklen Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand fra 2007 Valg af artikel Artiklen Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand er valgt, da den omhandler den nigerianske kvindehandlede Rose, som var et centralt fokuspunkt i år 176 Kaarsholm: 03/ , Information 177 Christensen: 01/ , Politiken 178 Jarle Christensen: 10/ , Information 179 : Dahlin: 30/ , Information 180 : Dahlin: 27/ , Information 181 : Christensen: 06/ , Politiken : Dahlin: 08/ , Information 183 : Christensen: 12/ , Politiken 184 : Ukendt: 10/ , Politiken 185 Dahlin: 05/ , Information 186 Ukendt: 03/ , Politiken 187 Dahlin: 15/ , Information 188 Olsen: 06/ , Information 189 Dahlin: 18/ , Information 58

30 Samtidig ses en kritik af de danske myndigheders håndtering af Rose-sagen, hvilket en række artikler i året også bærer præg af. Derudover var året særligt præget af et fokus på den etniske gruppe, nigerianske kvinder. Artiklen er en del af den offerliggørelse, som der også tidligere ses, men i stedet for fokus på henholdsvis kunder i år 2002 og bagmænd i år 2003 er der i år 2007 nu fokus på selve den handlede, herunder Rose. Nigeriansk sexslave offerrollen i fokus Artiklen tager udgangspunkt i sagen om den nigerianske menneskehandlede Rose. Artiklen giver et indblik i Roses historie, hvor en beskrivelse af hendes liv som tvungen gadeprostituerede bliver fortalt. Samtidig handler artiklen om det forløb, der sidst i artiklen leder op til en afvisning af en opholdstilladelse til Rose. På det tekstnære niveau ses det, hvordan artiklens rubrik Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand udtrykker en kontrast mellem slave og bagmand. Den prostitueredes køn nævnes ikke før sidst i underrubrikken hun skal udsendes, hvilket er meget interessant, da det på den måde gøres til en selvfølgelighed, at ordet sexslave dækker over en kvinde. Endvidere kan ordet sexslave ses som en ladet konnotation af ordet menneskehandlet, da det giver associationer til undertrykkelse og magt i højere grad end ordet menneskehandlet gør. Ordet slave kan derudover vække sympati og forargelse hos læseren, da man kan forestille sig, at mange forbinder slaveforhold med fortiden og noget der ikke burde finde sted i et moderne samfund. Endvidere gør brugen af ordet sexslave det endnu mere klart, at det er handel med mennesker i forbindelse med prostitution, der er tale om. Udover brugen af ordet sexslave i rubrikken, ses der endvidere brug af transitivitet, da det ikke fremgår af overskriften, hvem der er den handlende agent og udviser Rose. Derimod fremstilles Nigeriansk sexslave som en passiv genstand, der udvises til sin bagmand, da Nigeriansk sexslave er genstandsled i sætningen, hvorefter udsagnsleddet er i passiv form. Denne fremstilling sætter dermed fokus på Rose som 190 Dahlin: 27/ , Information. Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag et passiv offer. I rubrikken udlades Roses navn, og i stedet bliver der brugt en specificering af hendes etnicitet som afrikansk eller mere præcist nigeriansk. Selvom man kender til Rose nævner man ikke hendes navn, men bruger i stedet betegnelsen nigeriansk sexslave, hvilket sætter fokus på etnicitet som kategori, som kan ses i forlængelse af det øgede fokus på nigerianske handlede kvinder i året Endvidere kan brugen af nigeriansk/afrikansk etnicitet efterfulgt af ordet sexslave give associationer til den sorte slavehandel, hvor afrikanere tidligere blev transporteret til Amerika og brugt som slavearbejdere. I år 2007 er der fokus på, at de afrikanske kvinder lokkes til Europa og tvinges til prostitution. Ordet slave associeres endvidere til magt, da en slave er underlagt en, der bestemmer og har magten. Der er således både køns-, race-, og magtkategoriseringer i spil i denne artikel samt generelt i perioden. VI har besluttet, at du SKAL rejse frivilligt! I artiklens underrubrik ses en italesættelse af magt igen, da det beskrives, hvordan Danmark har magten til at udvise Rose, selvom hun har hjulpet Danmark ved at angive sin bagmand. Efter underrubrikken ses det, hvordan de Danske myndigheder italesætter hendes udvisning med sætningen: Vi har derfor besluttet, at politiet kan udsende dig til Nigeria, hvis du ikke rejser frivilligt. Ordene rejse og frivillig er paradoksale, fordi ordene giver en indikation af, at hun har et valg, selvom dette ikke er tilfældet, da hun er tvunget til at forlade Danmark. Endvidere er der en kontrast mellem vi har derfor besluttet og frivilligt, da udsagnene er modstridende. Endvidere bliver Roses arbejde som prostitueret beskrevet som en karriere som sexslave. I ordet karriere kan der ligge en betydning af et valg, man har, og ofte betyder det at gøre karriere, at man vælger et arbejdsområde og har succes på dette felt. Journalisten bruger ordet karriere og ikke eksempelvis arbejde, og dette kan ses som et ironisk ordspil, da Rose ikke selv har valgt sit arbejde som prostitueret, og at der ikke er noget succesfuldt i det. Samspillet mellem ordet karriere og det efterfølgende sexslave indikerer endvidere modsætningen mellem det frie valg og tvang. I artiklen er der fokus på magtrelationerne, og gennemgående er temaet magt, 60

31 og hvordan Rose er underlagt andres magt. Først er det menneskehandlernes og siden de danske myndigheders. Dyr eller vare? Roses færden vises med ord, der beskriver hende som et dyr og 'vareliggør' hende. Dette ses for eksempel ved brugen af ordet kvitterer, der kan siges at lægge op til, hvordan de danske myndigheder gengælder, at Rose har hjulpet dem. Ordet kvitterer har dog den dobbelte betydning, at det for læserens side kan associeres til en vareliggørelse, hvor Danmark har magten, og hvor Rose gøres til en ejendom. Samtidig ses der også i artiklen mange udsagnsord, der beskriver Roses færden som jaget vildt, og hvordan hun af bagmændene bliver behandlet som et dyr. Ord som Spærrede, transporteret, indfanget og lokket ses i artiklen, og disse kan forbindes med en beskrivelse af mishandling af dyr. Imens bliver der givet en beskrivelse af den omtalte bagmand, der bare sidder og venter på Rose, hvor bagmanden kan ses som en jæger, der venter tålmodigt på sit bytte. Kynismens herredømme Intertekstuelt er ordet 'sexslave' specielt interessant i forhold til året 2007, da ordet går igen, blandt andet i Trafficking: Norge giver ophold til sexslaver fra Nigeria 191. I de udvalgte perioder, topper brugen af ordet sexslaver i 2007, da det bliver brugt hele 46 gange, modsat i 1990 erne, hvor det anvendes meget få gange 192. Sammenhængende med det nævnte fokus på nigerianske kvinder og koblingen til slavehandel kan forestilles at have betydning for ordets anvendelse intertekstuelt. Brugen af ordet kynisme ses også i den udvalgte artikel og videre i artiklen Debat: Nigeriasagen: Kynismens herredømme 193. Det interessante ved ordet kynisme er, at det i den analyserede artikel bruges til at beskrive de kyniske bagmænd, hvorimod det i artiklen Debat: Nigeriasagen: Kynismens herredømme står i forbindelse med en kritik af Regeringens indvandringspolitik. Her bliver de anklaget for at være kyniske, når det kommer til behandlingen af Rose. Det er paradoksalt, at Regeringen bliver beskrevet med det samme ord som de bagmænd, de prøver at bekæmpe. At ordet bruges i forbindelse med Regeringen giver et stærkt billede af, hvor kritisk Regeringen reelt bliver omtalt i Denne kritik af Regeringen og de danske myndigheder ses som den gennemgående diskurs i året 2007, hvilket leder videre til det interdiskursive niveau. Til forskel fra nogle af de andre perioder er der mindre fokus på kunderne og deres rolle og mere fokus på systemet og dets mangler. Kunderne bliver nævnt én gang i artiklen og her beskrives de som lokket af den prostituerede. Dette kan både ses som en måde at beskrive Roses desperation på, men samtidig tillægger artiklen ikke kunderne noget ansvar. Fokus er derimod udelukkende på systemet. I artiklen bliver det blandt andet kritiseret, at Rose bliver udvist på trods af, at hun har hjulpet politiet. Samtidig bliver det kritiseret, at den daværende justitsminister Lene Espersen har opfordret udenlandske kvinder til at samarbejde, selvom det bringer dem i fare, og da Rose så følger denne opfordring bliver hun udvist. Til sidst ses der en kritik fra Dansk Røde Kors af Roses hjemsendelses-dom. Det er tydeligt at se, hvilken holdning journalisten har, da artiklen gennemgående er kritisk overfor Roses udvisning. Diskursen i denne artikel kan således tolkes til at være med til at opretholde den dominerende diskursorden for året, som netop er kritik af systemet, der eksempelvis ses i artiklerne Debat: Nigeriasagen: Kynismens herredømme 194 og TRAFFICKING: Ofre for kvindehandel behandles som kriminelle. 195 Radikalfeministisk perspektiv Hvis man ser artiklen i sammenhæng med de teoretiske perspektiver om menneskehandel, deler artiklen nogle synspunkter med den radikalfeministiske tankegang. Artiklen lægger blandt andet vægt på, at Rose bliver anset som en vare, der kan købes og sælges, hvilket Poulin teoretiserer. Denne afpersonificering af især kvinder kan være medvirkende til, at denne form for handel bliver anset som slaveri, hvilket artiklen også indikerer ved brug af ordet sexslave, samt dens beskrivelse af 191 Dahlin: 08/ , Information 192 Se bilag Jarle Christensen: 10/5-2007, Information Jarle Christensen: 10/5-2007, Information 195 Dahlin: 26/4-2007, Information 62

32 behandlingen af Rose. Magtforholdet mellem rig og fattig som kontrast er væsentlig for artiklen, hvilket også kan ses ud fra Poulins opfattelse om, at Norden forbruger kvinder og børn som eksotiske varer. Denne problematik ses også i artiklen, hvor de afrikanske kvinder bliver beskrevet som mennesker, der lever i nød og elendighed og derfor kan lokkes eller tvinges til det rige Europa. Ligeledes kan kritikken af systemet og ordet slave i forhold til Roses dom også ses ud fra Barrys holdning om, at menneskehandel er en krænkelse af menneskerettighederne. Dette kan ligeledes ses i beskrivelsen af mishandlingen af Rose, der minder om Raymonds holdning til, at prostitution er et overgreb. 4.3 Diskurs :Er der noget om snakken? Sexslave eller sexarbejder? Præsentation af perioden Perioden indeholder en række fælles temaer, der går igen og præger debatten. Først og fremmest fylder kritik af myndighedernes indsats som i tidligere perioder en stor del, og herudover er der fokus på, hvordan man kan bekæmpe menneskehandel på bedste vis, hvorfor en række løsningsorienterede artikler ofte forekommer. Ligesom tidligere ses der gennem hele debatten en tendens til at sammenkæde menneskehandel med prostitution. Det debatteres, hvorvidt de handlede prostituerede skal ses som ofre eller kriminelle, og derved hvorvidt opholdstilladelse, udvisning eller fængselsstraf er løsningen i bekæmpelsen. Hvor de handlede prostituerede i mange tilfælde offerliggøres som i de tidligere perioder, ses der i denne periode en interessant udvikling, da diskursen viser nye tendenser. Der opstår en moddiskurs, hvor prostitution ikke kun skildres som en tragisk skæbne, men også som et valg, der kan være truffet af egen fri vilje. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvordan emnet italesættes, idet der sås tvivl om fremstillingen menneskehandel og prostitution, og ord som fordom, spin og myter dukker op i debatten. Derudover debatteres, hvorvidt italesættelsen kan influere på den sociale praksis. I det nedenstående afsnit følger en tematisk gennemgang af de forhold, der har været karakteristiske ved 2010, hvilket efterfølges af en tekstnær analyse ad den udvalgte artikel for året Opsummering år 2010 Menneskehandel og prostitution tilsyneladende uløseligt forbundet I 2010 er der som tidligere en tendens til, at menneskehandel sammenkædes med prostitution på en række forskellige områder. En del af debatten drejer sig om, hvorvidt prostitution skal forbydes eller ej, da fremgår, at prostitution ofte er et led i menneskehandel. I stedet for at opstille et forbud mod prostitution, argumenteres der for at hjælpe de implicerede på deres egne præmisser, lyder det i artiklen 63 64

33 Organisationsleder: Forbud hjælper ikke prostituerede 196. Der sættes i denne forbindelse fokus på de bredere årsagssammenhænge bag menneskehandel og prostitution, idet udenlandske prostitueredes indtog i Danmark ses som udtryk for den globale fattigdom. Her peges der på globale migrationsstrømme som væsentlige faktorer, og et nationalt forbud mod køb af sex vil derfor ikke forhindre et globalt problem i et sådan omfang 197. Man smider da ikke sexofre på døren Kritik af bekæmpelsen og behandlingen af ofrene Størstedelen af debatten indebærer en kritisk stillingtagen til, hvordan menneskehandel bør bekæmpes mest effektivt, samt hvordan ofrene skal behandles Der rejses blandt andet kritik af, at ofre for menneskehandel ofte ikke kan få asyl, men derimod sendes tilbage til deres hjemlande. Flere artikler ønsker dog asyl til de handlede kvinder, hvilket blandt andet ses i artiklen Debat: Kvindehandel: Ofre for kvindehandel skal kunne få asyl 198. Nogle af overskrifterne appellerer til samfundets moral, hvilket tydeliggøres særligt ved overskriften Debat: Menneskehandel: Man smider da ikke sexofre på døren 199. Udlændingeservice kritiseres for at udvise prostituerede i tvivlstilfælde, når det er svært at gennemskue, hvorvidt de er handlede eller ej 200. I denne forbindelse lægges der vægt på, at sagerne hastes igennem, da der kun må gå tre dage før der skal foreligge en endelig vurdering. Det fremstår helt ekstremt i overskriften til artiklen Kvindehandel: Handlede kvinders skæbne afgøres på én time 201. Det kommer frem i artiklen Kvindehandel: afgørende myndigheder overser handlede kvinder, at myndighederne til tider ikke tager højde for, at tiltalte kan have en baggrund som menneskehandlede, hvorefter de dømmes og straffes uretmæssigt 202. En sexarbejder retter fokus på et andet uhensigtsmæssigt aspekt ved bekæmpelsen, idet hun påpeger, at bagmændene sjældent fanges, men ofrene derimod 196 Saietz: 28/ , Politiken 197 Ukendt: 13/ , Politiken 198 Lenskjold: 28/ , Politiken 199 Bagge: 14/ , Politiken 200 Gaardmand: 10/ , Information 201 Gaardmand: 09/ , information 202 Gaardmand: 07/ , Information 65 rammes. Det påpeges her, at politikkernes og politiets indsats hovedsageligt drejer sig om at smide illegale migrantarbejdere ud af landet. For at imødekomme de problematikker ofrene står overfor, kræver S og SF bedre beskyttelse af de handlede kvinder, som vidner mod bagmænd. Herunder foreslås det, at de implicerede tilbydes opholdstilladelse 203. Af andre artikler fremgår det, at kun få udenlandske prostituerede tager imod hjælp efter politirazziaer, da de ikke vil ses som kriminelle. Problematikken er, at de prostituerede skal lade sig kategorisere som ofre, for at politiet kan hjælpe dem, da de ellers bliver betragtet som kriminelle. Dette kritiseres, da det opstilles sort på hvidt, at man enten er handlet eller kriminel 204. Der rejses yderligere debat om, hvorvidt handlede kvinder skal behandles som ofre eller kriminelle, da man ifølge en ordning i Jylland har placeret handlede kvinder på krisecentrer i stedet for i fængsler 205. Ordningen bliver kritiseret, fordi den er med til at forskelsbehandle de handlede kvinder, da det kun er i Vestjylland, at de kommer på krisecenter, mens de i resten af landet sendes i fængsel, lyder det i artiklen Prostitution: Handlede kvinder forskelsbehandles i Danmark 206. Ordningen har dog haft positive virkninger, da den blandt andet har ført til en succesfuld efterforskning af bagmændene, men ikke desto mindre nedlægges ordningen senere, som giver anledning til kritik, hvilket fremgår i artiklen Trafficking: Politiet dropper succesfuldt redskab mod trafficking 207. En evaluering af Regeringens initiativ Center mod Menneskehandel afslører, at der er brug for en øget indsats og andre metoder i kampen mod menneskehandel. Det fremhæves i artiklen Kun 13 ud af 111 handlede prostituerede har fået hjælp, at 111 prostituerede de seneste år er blevet identificeret som handlede, men kun tre har fået opholdstilladelse og kun ti er hjulpet tilbage til hjemlandet, mens 52 kvinder er helt forsvundet 208. Menneskehandel bliver herudover nævnt i forbindelse med Dansk Folkepartis forslag om øget grænsekontrol for at stoppe kriminelle fra at komme til Danmark. Politiet argumenterer for, at de åbne 203 Ukendt: 16/ , Information 204 Skov: 29/ , Information 205 Gaardmand: 25/ , Information 206 Gaardmand: 25/ , Information 207 Gaardmand: 28/ , Information 208 Christiansen: 20/ , Politiken 66

34 grænser bevirker, at kriminelle østeuropæere kommer til landet, og modsat det tidligere nigerianske fokus, hævdes det nu, at rumænerne sidder på en tredjedel af gadeprostitutionen i København 209. Endelig rettes der kritik mod den almene borgers forholden som også ses i 2006, da debatindlægget Vi er trendy og kolde i røven stiller skarpt på den kynisme, der har bredt sig blandt danskerne og spørger til, hvor længe vi vil ignorere den menneskehandel, som vi dagligt kan se i Københavns gader 210. EU erklærer krig mod menneskehandel - Øget internationalt samarbejde i bekæmpelsen af menneskehandel En række artikler kredser om det gennem tiden debatterede ønske om et større internationalt samarbejde mellem EU-landene med fokus på at øge indsatsen mod menneskehandel. I forlængelse heraf er der fokus på det danske retsforbehold, som bevirker, at Danmark ikke kan tage del i arbejdet. Kritikken bliver tydeliggjort i artikeloverskrifter som Debat: Moderne slavehandel: Retsforbehold ødelægger indsats mod menneskehandel 211 og Trafficking: Handlede kvinder betaler prisen for det danske retsforbehold 212, hvor den kritiske holdning er særligt tydelig. Det øgede internationale fokus kommer endvidere til udtryk ved, at Europaparlamentet vedtager, at strafferammen skal hæves og politisamarbejdet landene imellem skal intensiveres, hvilket udtrykkes i EU erklærer krig mod menneskehandel 213. Som noget nyt går sexarbejderne i EU selv sammen, idet de forener sig organisatorisk, da de ønsker branchen anerkendt på EU-niveau. De ønsker status som vandrende arbejdskraft med krav på opholds- og arbejdstilladelse samt adgang til sociale ydelser, så de ikke skal arbejde illegalt 214. Der er derfor tale om en udvikling på flere niveauer, hvor politikere såvel som internationale institutioner og sexarbejderne selv arbejder for bedre rettigheder såvel som en mere effektiv bekæmpelse af menneskehandel. 209 Harpsøe: 12/ , Politiken 210 Dabelsteen:10/ , Politiken 211 Dybkjær og Nielsen: 22/ , Politiken 212 Uldal: 19/ , Information 213 Ukendt: 15/ , Politiken 214 Bostrup: 30/ , Politiken 67 Fordomme om sexarbejdere trives - Myter og opspind florerer og forandrer diskursen En af de mest opsigtsvækkende tendenser i år 2010 er, at der i dette år synes at opstå en form for moddiskurs. Hvor der tidligere har været en tendens til at lægge vægt på portrætteringen af de handlede og prostituerede som ofre og fremhæve de ydmygelser og overgreb, de har gennemlevet, ses der nu en tendens til, at der kritisk stilles spørgsmålstegn til det billede, der tegnes. I denne forbindelse ses der en tendens til, at ord som fordomme, spin og myter begynder at præge debatten, særligt i forhold til prostitution og menneskehandel. Det hævdes eksempelvis, at særligt politikere spinner videre på fakta i forbindelse med prostitutionsdebatten. Dette gælder både postulater om, at de fleste sexarbejdere er ofre for trafficking, at der forekommer en stigning af prostituerede, samt at der vil ske en invasion af sexslaver i forbindelse med fodbold-vm og topmøder. Når Folketingets partier forholder sig til prostitution, sker det eftersigende på baggrund af overbevisninger og mavefornemmelser snarere end dokumentation og fakta, lyder det i artiklen Prostitution: Politikere spinner videre om sexkøb 215. Problematikken der rejses i artiklerne er, at forvrængningen af virkeligheden fører til en stigmatisering af sexarbejderne og fjerner fokus fra de egentlige problemer. Selvom en stor del af artiklerne er præget af en offerliggørelse af de handlede og prostituerede kvinder, fokuserer andre på kvinderne som individer med et frit valg. Talsmanden for Sexarbejdernes Interesseorganisation 216 påpeger, at prostitution ikke udelukkende er et socialt problem med negative konsekvenser; nogle sexarbejder er stærke og kompetente kvinder. I den forbindelse ses der overskrifter som Politikere holder fast i myte om prostitution 217 og Prostitution: Fordomme om sexarbejdere trives 218. I forlængelse heraf rettes der i artiklen Debat: Fem år i faget: Kunderne behandler mig med respekt fokus på, at sexarbejdere ofte betragtes som ofre, selvom nogle frivilligt har valgt det, fortæller medstifteren af Sexarbejdernes 215 Schapiro: 10/ , Politiken 216 Se mere om SIO s Burlund og Stockholm: 12/ , Information 218 Møller: 10/ , Politiken 68

35 Interesseorganisation 219. Ydermere sættes der fokus på, at der er en tendens til at blande sexarbejde og trafficking sammen, og der rejses kritik af, at fænomenet menneskehandel misbruges til at bekæmpe sexarbejde 220. I indlægget Menneskesyn: Aggressive afrikanske ludere kan også være ofre sættes der fokus på, at handlede kvinder ikke længere ses som ofre, men som et forstyrrende element, man ikke gider at se i gadebilledet, og eksperter problematiserer denne diskurs, da den både kan være umenneskeliggørende og skadelig 221. Ansigtet bag - Fokus på de involverede I 2010 ses der en række enkeltsager, blandt andet en fremtrædende sag, hvor landsretten ophæver en dom om en handlet nigeriansk kvinde efter, at hun er blevet idømt 40 dages fængsel og udvisning. Sagen er betydningsfuld, da det forventes at dommen vil komme til at danne grundlag for lignende sager, ligesom det ses ved paragrafændringen i Den mest omtalte sag omhandler ni udlændinge, der tiltales for handel med rumænske prostituerede. Senere berettes der om, at de ni tiltalte alle bliver dømt skyldige grundet telefonaflytninger, lyder det i artiklen Aflytninger fældede menneskehandlere 223. Desuden beskrives det snart kommende VM i fodbold i Sydafrika i artiklen VM i sex og menneskehandel, hvor sydafrikanere frygter øget kriminalitet, herunder kidnapning og menneskehandel Analyse af artiklen Politikere spinner videre om sexkøb fra 2010 Valg af artikel For året 2010 har vi valgt artiklen Politikere spinner videre om sexkøb 225, da den er et karakteristisk eksempel på den moddiskurs, der opstår, idet der ses en tendens til, at der sås tvivl om fremstillingen af menneskehandel og prostitution. Særligt de oplysninger, der gives på den politiske scene ses der skeptisk på. Artiklen er dermed 219 Langwaldt & Seneca: 11/ , Ekstra Bladet 220 Møller: 28/ , Politiken 221 Gaardmand: 03/ , Information 222 Gaardmand: 23/ , Information 223 Skjoldager: 23/ , Politiken 224 Rørbeck: 09/ , Information 225 Schapiro: 10/ , Politiken. Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag med til at give et billede af, hvordan ord som myter, fordomme og opspind begynder at præge debatten og ændre ved den forhenværende virkelighedsopfattelse. Politisk spin - Artiklens omdrejningspunkt Som rubrikken allerede lægger op til, er politisk spin det centrale fokus i artiklen. Der er tale om en kritik af politikernes fremstilling af fakta angående menneskehandel og prostitution. [...] en lille gruppe politikere fra S og SF i deres iver efter at propagandere for et sexkøbsforbud i de senere år har haft held med at få spredt nogle gigantiske myter, som overhovedet ikke har grundlag i virkeligheden. Kritikken er primært rettet mod politikeren Pernille Vigsø Bagge, da det hævdes, at hun i spidsen for S og SF har spredt myter i forhold til prostitutionsdebatten for at opnå et sexkøbsforbud. Artiklens fokus på Vigsø Bagge ses også i aspektet om, at hun skylder en undskyldning. Ved at skylde nogen en undskyldning, skal det man har gjort virkelig have konsekvenser for andre, hvorfor hun fremstilles meget kritisk. Særligt fire påstande trækkes frem og nedskydes. Nej, der kom ingen invasion af hverken sexslaver eller prostituerede til diverse VM-kampe i fodbold. Nej, der var heller ingen stigning af sexkøb ved diverse topmøder i København. Nej, alle migrant sexarbejdere er ikke traffickingofre, det er heldigvis kun et mindretal. Og nej, der har faktisk slet ikke været en eksplosiv stigning i antallet af prostituerede i de senere år. Endvidere påpeges de konsekvenser, politikernes udlægning af forholdene har, idet det hævdes, at det hindrer en sober debat og modarbejder præcise handleplaner for dem, der virkelig har brug for det. Derudover fremgår det, at stigmatisering kan være en skadelig konsekvens, idet sexarbejderne offerliggøres og umyndiggøres. Er postulaterne spin? I rubrikken PROSTITUTION: Politikere spinner videre om sexkøb er det væsentligt at tage fat i ordet spin, som kan tolkes som en ændring og forvrængning af forhold på en måde, der fremmer egne interesser. Her lægges der altså op til, at politikere bruger fakta i prostitutionsdebatten på en misvisende måde til at føre interessepolitik. Det fremgår, at der bag deres fremstilling er en interesse i at opnå et sexkøbsforbud, 70

36 ved at overdrive og dramatisere, hvordan det reelt forholder sig. Ydermere fremgår det, at der er sket en misinformation og fejlindberetning fra interesseorganisationen, Reden. Ordet misinformation giver associationer til noget misledende, hvor det fremstilles som om, Reden har forvrænget virkeligheden til deres fordel. Det ses, hvordan artiklen er et stærkt eksempel på den fremtrædende tendens, hvor prostitution og menneskehandel bliver set som to forbundne størrelser, der eksisterer i kraft af hinanden. Det kan i den forbindelse fremstå som om, politikerne bruger fænomenet menneskehandel til at fremme negative associationer i forhold til prostitution. Det paradoksale ved artiklen er, at skribenten, Steen Schapiro, Talsperson for seksualpolitisk Forum, først hævder, at Vigsø Bagges postulater ikke stemmer overens med virkeligheden, men blot er postulater, hvorefter han selv kommer med en række påstande, der ikke verificeres via referencer. Man kan derfor hævde, at Schapiro ikke udgør et godt forbillede, for hvordan han selv mener, debatten bør føres. Ydermere hævder Schapiro, som var det en selvfølge, at de prostituerede ikke kan genkende offerliggørelsen, hvorfor han mener, at de stigmatiseres uhensigtsmæssigt. Dette er et karakteristisk eksempel på, hvordan Schapiros subjektive holdninger og fortolkning af virkeligheden fremstilles som værende universelt gældende, idet der bruges passiv form, da han som agent udelades. Kun sidst i artiklen bruges jeg-form, og foruden den indledende by-line i starten, er det således kun her, det tydeliggøres, hvem der taler og mener noget om emnet. Det ses således tydeligt, hvordan brugen af transitivitet henholdsvis er med til at fremhæve eller skjule, hvem der står bag et givent udsagn. Modsat fremstillingen af Schapiros egne holdninger som almen viden og selvfølgeligheder, er den stilistiske fremstilling af S og SF. Når Vigsø Bagge benævnes, er det efterfulgt af ord som påstår, propaganderer og postulat, der angiver en grad af tilslutning, der er subjektiv og som derfor ikke anses som troværdige fakta. Resultatet er, at Schapiro fremstår som den, der kender virkeligheden. Aflivning af fordomme 71 Der er en del ord i artiklen, der også ses i andre publiceringer i perioden. I artiklen Politikere holder fast i myte om prostitution anvendes ordet myte også 226. Til forskel for de tidligere perioder, anvendes myten i 2010 i forbindelse med at aflive fordommene om, at prostituerede lever et forfærdeligt liv, og dermed modarbejde den følgende stigmatisering; Ved at reproducere myter om sexarbejde og dermed ikke anerkende det som et erhverv, forhindrer de sexarbejderne i at få rettigheder på arbejdsmarkedet 227. I artiklen Prostitution: Fordomme om sexarbejdere trivesfremgår det også, hvordan fordomme og spin har influeret den offentlige debat. Ifølge artiklen, har politikerne flere gange været medvirkende til at gøre sexarbejde til et socialt problem og løjet om dets omfang 228. Politikerne har ønsket at bekræfte deres egen forvrøvlede definition om, at sexarbejde er et socialt problem. Så man har fokuseret på alt det negative og endda opfundet en stor del af det selv. 229 I denne forbindelse nævnes også Vigsø Bagge, der forsøger at udlægge virkeligheden anderledes og ikke accepterer den, som den er. [...] politikere som Pernille Vigsø Bagge, der bliver sure, når der bliver vist en anden virkelighed end den, de kan godkende. 230 Interdiskursivt går artiklen imod tidligere artikler, hvor de handlede prostituerede fremstilles som ofre, og hvor der har været en tendens til at se prostitution og menneskehandel som et stort og måske endda et stigende problem. Det er en ny tendens at gå imod offerliggørelsen og problematisere omfanget og italesættelsen af fænomenet. Schapiro giver Reden en del af skylden, for at myterne eksisterer, da de selv har erkendt, at de har misinformeret og fejlindberettet antallet af sexarbejdere. Det er altså både politikere og interesseorganisationer, der fremhæves som afgørende led i skabelsen af myter. Ydermere ses der generelt for debatten i de udvalgte år en kritik af de politiske tiltag. I denne artikel drejer det sig ikke primært om 226 Burlund & Stokholm: 12/ , Information 227 Burlund & Stokholm: 12/ , Information 228 Møller: 10/ , Politiken 229 Møller: 10/ , Politiken 230 Møller: 10/ , Politiken 72

37 bekæmpelsesmetoder, som førhen har været centralt, men derimod ses der kritisk på politikernes italesættelse af emnet i forsøget på at fremme deres egne politiske overbevisninger i forbindelse med et sexkøbsforbud. Det forhold, at der ses en tendens til at flere artikler behandler fænomenet på denne måde, kan vise en ny diskurstype, hvor ideen om myten reproduceres. Her gøres således op med tidligere diskurser og selvfølgeligheder, der ellers har domineret diskursordenen, hvor man ikke, på samme vis, satte spørgsmålstegn ved de postulater, der prægede debatten. Sexarbejderperspektivet De holdninger der kommer til udtryk i den ovennævnte artikel kan ses i forlængelse af de tidligere omtalte fremherskende teoretikeres holdninger inden for sexarbejderperspektivet. Det er vigtigt at påpege, at en stor del af de samlede artikler i år 2010 indtager et radikalfeministisk perspektiv, hvor de prostituerede anses som ofre, der ikke selv har valgt deres skæbne, men det ses samtidig, hvordan sexarbejderperspektivet vinder frem i flere artikler og udgør en ny moddiskurs. De synspunkter, som fremgår i artiklen, er lig med de forhold, som Jo Doezema fremhæver. Blandt andet hvordan diskursen om menneskehandel er fiktionspræget og dramatiseret, hvilket er med til at give en forvrænget opfattelse af fænomenet. Endvidere sættes der i artiklen spørgsmålstegn ved, hvorvidt der er belæg for de udsagn, der præger debatten, hvilket Doezema også problematiserer. I artiklen problematiseres offerliggørelsen også, idet Shapiro forsøger at nedbryde den sort på hvide tilgang, som han synes har præget debatten hidtil. Denne problematik arbejder Laura Maria Agustin ligeledes med, idet hun påpeger, at der i forhold til prostitution er mange nuancer på spil, og at man i stedet for at se de prostituerede som ofre, bør få dem i tale og derved kortlægge nogle fortællinger, som ligger uden for det ellers stereotype billede af prostituerede. I artiklen lægger Shapiro vægt på, at der er foregået et forbudsivrigt politisk spin. I den forbindelse ses spor af Weitzers antagelse om, at prostitution af menneskehandlede er stærkt politiseret, i den forstand at organisationer og politiske partier iscenesætter forhold på en forvrænget måde for at fremme egne interesser. Moralske korstog er med andre ord med til at udbrede 73 skrækhistorier, og på den måde påvirke befolkningen og udøve politisk indflydelse i forhold til prostitutionsdebatten. Således ses det, hvordan de forhold, som fremherskende teoretikere fremhæver, også skinner igennem i den offentlige debat, hvor det radikalfeministiske perspektiv og sexarbejderperspektivet udgør to modpoler, der løbende kommer til syne i løbet af Det bliver tydeligt, hvordan den sidstnævnte diskurstype skinner igennem i den udvalgte artikel, som eksempel på den nye moddiskurs, der vinder frem, selvom den gamle diskurs om offerliggørelse stadig opretholdes, og fylder en del i debatten Opsummering år 2011 Opholdstilladelse, udvisning eller fængselsstraf? En del af debatten i år 2011 sætter, som i de tidligere år, fokus på, at handlede kvinder bør kunne få opholdstilladelse, hvis de angiver deres bagmænd. Dette går Enhedslisten og oppositionen dog imod i oktober, da de ikke mener, at det at vidne skal være afgørende for en opholdstilladelse 231,232. Foruden opholdstilladelse, diskuteres det også, hvorvidt de handlede skal idømmes fængselsstraf. Tidligere blev ofrene sendt direkte i fængsel, men i efteråret foreslås det, at kvinderne skal anbringes på krisecentre i stedet 233. Artiklen Holdningen til ofre for menneskehandel får kritik hævder i forlængelse heraf, at der skal fokuseres mindre på kvindernes ulovligheder og mere på deres situation som handlede 234. Det er ikke kun behandlingen af ofrene, der udsættes for kritik, men også lovgivningens virkning sættes der spørgsmålstegn ved. Der ses en kritik af Justitsministeriets manglede lovgivning om et sexkøbsforbud, da sexkøb ifølge artiklen bør sidestilles med voldtægt 235. I forbindelse med diskussionen af et sexkøbsforbud, problematiserer flere artikler, at kunderne ikke tiltales for at have købt sex af handlede kvinder 236. Ligesom i år 2010 sætter flere artikler, såsom Menneskehandel: 'Vi sender handlede 231 Klingsey og Gaardmand: 27/ , Information 232 Klingsey og Gaardmand: 26/ , Information 233 Klingsey og Gaardmand: 27/ , Information 234 Skjoldager: 20/ , Politiken 235 Ukendt: 28/ , Information 236 Klingsey og Gaardmand: 26/ , Information 74

38 kvinder ud til: En uvis skæbne' spørgsmålstegn ved udsendelsesprocedurerne af de handlede kvinder, og fokuserer på de langsigtede konsekvenser for ofrene og deres familier 237,238. I forbindelse med den nye handlingsplan er opholdstilladelsen på 100 dage, hvor ligestillingsminister Lykke Friis taler for planlagt hjemsendelse. Handlingsplanen kritiseres dog i artiklerne Debat: Giv dem opholdstilladelse 239 og Ny indsats mod menneskehandel er næppe nok 240, for ikke at give ofrene længere opholdstilladelse. På baggrund af dette, ønskes der i artiklen Ofre bliver ekstra klemt i Danmark, et bedre samarbejde mellem myndighederne i EU, for at hjælpe de handlede 241. Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex end gøre rent - Tragisk skæbne eller frit valg? Moddiskursen i 2010 blomstrer videre i år 2011, da flere artikler fortsat går mod den offerliggørelse, der før har præget diskursen. Her fremhæves det eksempelvis i artiklen Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex end gøre rent, at nogle kvinder selv ønsker at være prostituerede på grund af økonomiske årsager 242,243. Det fremgår også i kronikken Debat: Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik, at en thailandsk pige foretrækker prostitution frem for andre erhverv 244. I andre artikler fremstilles prostitution ligeledes som et godt job, hvilket hjemmesiden sexarbejderkarriere.dk vidner om. Dette åbner op for en debat om sexarbejde som et erhverv ligestillet med andre 245. En del af sexarbejderne rejser selv kritik af, at prostituerede ofte fremstilles som et socialt problem, og påpeger i stedet vigtigheden af at skabe bedre rettigheder for dem 246. Venstre ser også vigtigheden at implementere nogle rettigheder for de prostituerede i artiklen Sexarbejde: Venstre er klar til at sikre prostitueredes rettigheder 247. Her nævnes det netop, at man skal skelne mellem de kvinder, der er tvunget i prostitution, og de der har selv har valgt prostitution som levevej. Derudover skelnes der i artiklen Sexarbejde: Ny prostitutionsrapport: Store forskelle mellem gade og klinik mellem gadeprostitution og klinikprostitution, hvor klinikken forsvares og fremhæves som et mere sikkert sted 248. Det fremgår også i artiklen Portræt i tal. Prostitution i Danmark 249. Som et argument for prostitution hævdes det blandt andet i Kronik: Selvfølgelig kan kvinder købes, at det går imod kvindens rettighed ikke at måtte sælge sig selv, hvorfor man ikke bør lovgive mod det 250. Der argumenteres i den forbindelse imod den herskende offerliggørelse, idet det fremgår, at prostitution kan være et alternativ til udviklingsbistand og ligeledes fremtidens turistattraktion. Dette fokus gælder særligt i Thailand, da de unge kvinder eftersigende ser det som et rebelsk ungdomseventyr, da et arbejde som prostitueret er uden alfons og meget bedre end et i rismarken 251. Disse artikler viser en ny tendens, hvor der ønskes en nuanceret fremstilling af prostitution og menneskehandel, hvor prostitution kan være et frit valg. Her er det vigtigt at understrege, at moddiskursen overordnede drejer sig om prostitution og ikke i lige så høj grad menneskehandel, selvom prostitution ofte er et led i menneskehandel. Sexarbejder eller sexslave? Fokus på sproget i den offentlige debat Et vigtigt aspekt i diskursen om menneskehandel i 2011 er et nyt fokus på sproget. Det debatteres gennem flere artikler, om prostitution eksempelvis skal benævnes som sexarbejde, omsorgsarbejde eller andet 252. Her debatteres det, hvorvidt det er forsvarligt at kalde det sexarbejde som var det på linje med andre erhvervsmæssige 237 Richter: 27/ , Information 238 Zepernick: 28/ , Politiken 239 Plambech: 27/ , Politiken 240 Ukendt:16/ , Information 241 Bostrup: 06/ , Politiken 242 Fuglsang: 15/ , Politiken 243 Hansen: 28/ , Ekstra Bladet 244 Spanger: 21/ , Politiken 245 Olsen: 22/ , Politiken 246 Møller: 25/ , Politiken Sperling og Kræn: 14/ , Information 248 Sperling og Klingsey: 08/ , Information 249 Ukendt: 08/ , Information 250 Thorsen: 14/ , Information 251 List: 04/ , Politiken 252 Sperling: 09/ , Information 76

39 job, når det ifølge flere debattører har store menneskelige omkostninger. Det påstås, at man ved at bruge ordet sexarbejde taler for at lovliggøre prostitution 253. Den moderne slave er i stigende grad en mand På trods af, at der stadig ses artikler med overskrifter, såsom Her blev sexslave udnyttet af ti mænd 254, 19-årig i sexfængsel 255 og Solgt, købt og vansiret 256, hvor den handlede prostituerede er offer og udsat for en grusom behandling, ses det i 2011, at trafficking og menneskehandel flere gange anvendes ved andet tvangsarbejde, som rengøringsarbejde 257. I den forbindelse fremgår det i artiklen Menneskehandel: Den moderne slave er i stigende grad en mand at ofrene for menneskehandel i stigende grad er mænd, hvilket går mod de tidligere opfattelser af, at handlede udelukkende er kvinder 258. Efter at have fremhævet de generelle mønstre og tendenser i år 2011, følger nu en tekstnær analyse af den udvalgte artikel fra perioden Analyse af artiklen Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik fra 2011 Valg af artikel Artiklen Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik 259 er valgt ud, da den er et udtryk for den moddiskurs, som slår rødder i 2010 og for alvor blomstrer videre i Her er dele af offerliggørelsen på tilbagetog til fordel for en mere nuanceret tilgang til prostitutionsdebatten med et øget fokus på det frie valg. Det er dog vigtigt at påpege, at offerrollen stadig fylder en stor del af debatten, men den nye moddiskurs med fokus på frivillighed udfordrer denne. Artiklen er dermed med til at skildre, hvordan kvinder inden for prostitution ikke bare er ofre, men kan have valgt 253 Farah og Langer: 25/ , Information 254 Pedersen: 09/ , Ekstra Bladet 255 Jespersen: 24/ , Ekstra Bladet 256 Christiansen: 06/ , Politiken 257 Ukendt: 19/ , Information 258 Rodgers: 23/ , Information 259 Spanger: 21/ , Politiken - Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag sexarbejde som erhverv. Dermed efterlyses der en ny tilgang til det omdiskuterede felt, der sætter spørgsmålstegn til den hidtidige herskende logik. Offer for menneskehandel eller frivillig arbejdsmigrant? - Artiklens fokus Udenlandske kvinder inden for prostitution er ikke bare 'ofre' ( ). Med disse ord lægges der op til en debat om sexarbejde som erhverv. I artiklen møder vi den thailandske pige Luu, som har valgt at sælge seksuelle ydelser på en massageklinik frem for at have et job som kassedame eller rengøringsassistent. Det fremgår, hvordan dette ikke er enestående, da flere ser prostitution som et alternativ til ufaglært arbejde. Dårlige arbejdstider, manglende transportmuligheder, samt ensomhed i tidligere job er blandt de årsager, der fremhæves, når det forklares, hvorfor nogle kvinder vælger at sælge seksuelle ydelser. I artiklen sættes der spørgsmålstegn ved den logik, der kendetegner prostitutionsdebatten, nemlig at man enten er for eller imod. Sprogligt bliver det sat op som modsætninger mellem at være 'prostitueret' eller 'sexarbejder' at være 'offer for menneskeandel' eller 'frivillig arbejdsmigrant'. Dette problematiseres, da det udelukker en nuanceret forståelse af den gråzone, som mange befinder sig i: Men det er tvivlsomt, om denne dualistiske logik kan indfange en forståelse af kvindernes komplekse og modsætningsfyldte hverdag og deres modsætningsfyldte valg. Der peges endvidere på, at der er en modsætning mellem myndighedernes og de prostitueredes eget syn på sexarbejde, og der rettes i den forbindelse kritik af, at myndighederne sjældent tager højde for de prostitueredes egne ønsker og behov. Det konkluderes endeligt, at kategorierne prostitueret og sexarbejder er mere flydende og komplekse end de bliver fremstillet i den politiske og offentlige debat. Derfor opfordres der til, at man må se på sociale relationer, arbejdsvilkår inden for ufaglært arbejde, økonomi og køn for at opnå en samlet forståelse af de prostitueredes valg. Tilvalg eller fravalg? Det fremgår, at artiklen er baseret på forskning angående udenlandske prostituerede, hvilket bevirker, at artiklen kan anses som forholdsvis troværdig af læseren. Allerede i underrubrikken fremgår det, at ny forskning viser, at kvinder inden for prostitution 78

40 ikke bare er ofre. På den måde underbygges påstanden akademisk, og skribenten Malene Spanger indtager en rolle som ekspert. I artiklen er ordene 'valg' og 'offer' centrale. Det kan diskuteres, hvor frit et valg de omtalte står over for, da det nævnes, at flere af kvinderne skjuler deres liv som prostitueret over for familien. Idet der er et behov for at skjule ens sande arbejdsidentitet, kan det diskuteres, hvor frit et valg, der ligger bag. Noget kunne tyde på, at de prostituerede skammer sig over deres arbejde, hvilket indikerer, at der ikke udelukkende er tale om et frit valg, for hvem ville vælge noget, som de skammede sig over, hvis de havde andre muligheder? Det beskrives endda, hvordan mange af kvinderne ikke selv betragter sig som sexarbejdere eller omtaler prostitution som lønarbejde, hvilket indikerer en form for benægtelse. Ydermere fremgår det i citatet Luu har bevidst fravalgt jobbet som kassedame eller rengøringsassistent, at der er tale om et fravalg, men det kan diskuteres, hvor meget frihed, der er forbundet med et fravalg frem for et aktivt tilvalg. Det fremhæves, som tidligere nævnt, at valget af prostitution skyldes fravalget af andre erhverv med dårligere arbejdstider, transportmuligheder og ensomhed. Den dualistiske logik en verden i sort og hvidt Det fremgår, hvordan der er en tendens til at se firkantet på forholdene, og der efterlyses en mere nuanceret og flydende tilgang til feltet. Herved lægges der op til, at man må tage de mange modsætningsfyldte forhold i betragtning for ikke at være med til at frembringe en stereotyp opfattelse af, hvad det vil sige at være prostitueret. Man kan dog stille sig kritisk over for, hvorvidt artiklen er med til at nuancere debatten eller blot selv er med til at reproducere den stereotype forståelsesramme blot via nye kategorier. Selvom der lægges op til, at prostitution kan ses som et frit valg, ses det ved nærmere gennemgang, at der snarere er tale om et fravalg af andre erhverv end et egentligt tilvalg. Paradoksalt nok spøger den offerliggørelse, som forsøges at bekæmpes, derfor stadig i kulissen, men fokus er stadig primært at vise, hvordan prostitution ikke altid er tvungen. Det er ikke enestående for den omtalte artikel, at der tegnes et andet billede af de prostituerede end som ofre. I år 2011 ses denne tendens i en række andre artikler. 79 Blandt andet fremhæves den stereotype fremstilling som problematisk i artiklen Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex end at gøre rent 260 : I den offentlige debat om prostitution bliver kvinderne tit opfattet som sexslaver eller sexarbejder. Med andre ord opfattes prostituerede ofte som stereotyper: Enten som ofre for menneskehandel eller som frie kvinder ( ) begge perspektiver er problematiske, fordi virkeligheden er meget mere nuanceret, og fordi de prostituerede ikke opfatter sig selv som hverken sexslaver eller sexarbejdere. Det fremhæves her, hvordan det ikke kun handler om seksuelle ydelser og økonomi, men også om, at sociale og følelsesmæssige relationer spiller en væsentlig rolle; Det perspektiv får man ikke med, hvis det kun er et spørgsmål om frivillighed eller tvang 261. I artiklen Hvad er meningen? 262 interviewes Susanne Møller, talskvinde for sexarbejdernes nye kampagneside sexarbejderkarriere.dk. Hun fremhæver i overensstemmelse med Marlene Spanger, at der er brug for at nuancere prostitutionsdebatten, da den konstant negative omtale der, ifølge hende, er kendetegnet ved området, er stigmatiserende for de prostituerede: Formålet er at nuancere debatten, fordi alt, hvad der bliver skrevet om sexarbejde, er negativt. ( ) 263 I stedet fremhæver Møller, at der også kan være positive sider ved et liv som prostitueret: Prostitution kan være et rigtig godt fuldtidsjob 264. Artikler af denne slags gør det tydeligt, at prostitutionsdebatten ikke kun bærer præg af en offerliggørelse, men i stigende grad udfordres på at være mere nuanceret og åben over for de mange modsætningsfyldte forhold, der kendetegner området. Sexarbejderperspektivet Det ses, hvordan Laura Maria Agustins mål om at nuancere debatten også har vundet indpas i den offentlige debat, da flere prostituerede kommer på banen i debatten og 260 Fuglsang: 16/ , Politiken 261 Fuglsang: 16/ , Politiken 262 Mayland Olsen: 22/ , Politiken 263 Mayland Olsen: 22/ , Politiken 264 Mayland Olsen: 22/ , Politiken 80

41 selv får lov til at italesætte deres liv som sexarbejdere, jævnfør historien om Luu. Ifølge Susanne Møller, kan sexarbejde være et ønskværdigt arbejde med ligeværdighed og respekt, hvilket er i tråd med, hvad Kempadoo pointerer, idet hun argumenterer for, at nogle prostituerede ser deres arbejde som en ærlig levevej. Modsat de tidligere perioder er det i stigende grad sexarbejderperspektivet, der spiller en væsentlig rolle og præger debatten, men det radikalfeministiske synspunkt er stadig herskende. Overordnet kan det siges, at offerliggørelsen har spillet en væsentlig rolle i samtlige af de år, som har været genstand for diskursanalysen, men der har inden for hvert år været et skiftende fokus. I 2002 var fokusset primært på kunderne, hvilket i 2003 i højere grad var flyttet til bagmændene. Debatten i 2006 var præget af estimater i forhold til omfanget af problematikken. I 2007 flyttes fokus til selve de menneskehandlede. I 2010 udfordres debatten, idet ord som myter, opspind og postulater begynder at præge debatten. I 2011opstår en moddiskurs, der udfordrer offerliggørelsen, idet det frie valg begynder at præge debatten. Overordnede set var det radikalfeministiske perspektiv overskyggende i debatten i de første fire år, hvilket i g 2011 bliver udfordret af sexarbejderperspektivet. Efter at have kortlagt og analyseret de tendenser, der gør sig gældende i diskursen om menneskehandel i perioden 2002 til 2012 og set nærmere på de udvalgte artikler i den tekstnære analyse, henledes opmærksomheden på følgende afsnit om den sociale praksis. Her er der ikke tale om en gennemgang af hvert år som hidtil, men i stedet har vi begrænset os til de forhold, som vi finder mest interessante i forhold til dialektikken mellem diskursen og de sociale strukturer. 4.4 Den sociale praksis Diskurs som konstrueret og konstruerende I det sidste led i analysen ses der nærmere på den sociale praksis, hvor det dialektiske perspektiv på diskursen som henholdsvis konstrueret af og konstruerende for omverdenen bliver centralt. I dette afsnit ses der derfor nærmere på den vekselvirkning, der finder sted mellem de herskende diskurser og samfundsstrukturerne. Med andre ord belyses det, hvordan strukturerne har været med til at forme diskursen, men også omvendt, hvordan diskursen har været med til at forme eller omforme de sociale strukturer. Det skal her påpeges, at formålet er at kortlægge nogle overordnede sammenhænge mellem diskursen og de omkringliggende samfundsstrukturer, men der er ikke tale om en søgning efter kausale forklaringer. Derfor vil dette afsnit være mere diskuterende end de andre niveauer i analysen, da vi ikke kan hævde en direkte forbindelse mellem diskursen og de sociale strukturer. I stedet reflekteres der over, hvordan diskursen kan have konsekvenser for både politisk handlen såvel som interesseorganisationers fokus og omvendt. De politiske handlingsplaner kan give et billede af, hvilke ændringer, der er sket på den politiske scene i forhold til menneskehandel og prostitutionsområdet. Med udviklingen for øje, ses der nærmere på, hvordan fænomenet menneskehandel er blevet omtalt, hvordan dets omfang er blevet beskrevet, samt hvilken indsats, der har været i forhold til bekæmpelsen af menneskehandel i handlingsplanerne fra 2002, 2007 og Udviklingen ses i sammenhæng med de diskursive tendenser, som vi tidligere har analyseret os frem til for at undersøge den sociale praksis Fra kvindehandel til menneskehandel - Hvordan omtales fænomenet? Der ses en forskel på, hvordan fænomenet menneskehandel er blevet omtalt af myndighederne gennem tiden. Den første rapport, som udkom i december 2002, gældende fra , blev kaldt Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel 265. Her ses et klart fokus på kvinderne, hvilket netop også afspejler sig i periodens tidligere bearbejdede artikler. Tendensen til at bruge ordet kvindehandel frem for menneskehandel kan også ses kvantitativt jævnfør bilag Handlingsplan

42 Netop i 2002 var diskursen præget af en opfattelse af kvinden som offer. Dette kom også til udtryk i analysen af artiklen Kampagne mod kvindehandel 266 fra samme år. Dog blev dette synspunkt ændret i den efterfølgende rapport i 2007, hvor titlen hed Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 267. Her fastholdes det dog i selve rapporten, at der fortsat er størst fokus på kvinderne, da de udgør den største gruppe af ofre, men samtidig omfatter handlingsplanen nu også børn 268. Yderligere anses menneskehandel i handlingsplanerne fra år og udelukkende i sammenhæng med prostitution, hvor det i den seneste handlingsplan fra 2011 også gælder anden form for tvangsarbejde. Netop forbindelsen mellem disse to fænomener afspejler sig også i diskursen i år 2006, hvor tendensen til at forbinde og opfatte de to ting som værende uadskillelige, prægede mediebilledet betydeligt. Eksempelvis som påvist i den analyserede artikel fra 2006; Debat: Prostitution og kvindehandel et accepteret samfundsproblem 269. I handlingsrapporten fra 2011 bliver det endvidere nævnt, at ofrenes køn og alder varierer, hvormed der åbnes op for, at mænd også kan være ofre for menneskehandel 270. I dette år ses der tilmed et aspekt af frivillighed, idet det hævdes, at nogle af de handlede kvinder kan færdes frit og på forhånd har vidst, at de skulle prostituere sig. Denne tendens ses også i den udvalgte artikel i 2011 Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik 271. Her kan det dog diskuteres, hvorvidt de prostituerede reelt har et valg, da det samtidig påpeges, at beslutningen om at prostituere sig kan skyldes manglende ressourcer og dårlige alternativer Problemets omfang I den første handlingsplan fra 2002 fremlægges det, at kvindehandel i Danmark er et relativt nyt fænomen, især når det gælder kvinder fra Østeuropa, hvorimod det andre steder i verden er anderledes 272. Det kan dog indvendes, at menneskehandel altid har fundet sted, men blot ikke er blevet italesat i tidligere perioder. Dette synspunkt understøttes blandt andet af den hvide slavehandel, som foregik i Danmark i , hvor kvinder angiveligt blev handlet til og fra Danmark 273. Det anslås, at der i 2002 var ca prostituerede i Danmark, hvoraf ca var udenlandske. Endvidere påpeges det, at andelen af udenlandske kvinder fra 3. Verdenslande og Østeuropa, på det danske prostitutionsmarked de sidste 10 år, er mere end tidoblet. Omfanget af kvinder, der er handlet til Danmark, kan derimod ikke umiddelbart fastslås, men det ses angiveligt i sammenhæng med antallet af prostituerede 274. Der argumenteres i denne forbindelse for, at det er svært at nå frem til eksakte tal, da handel med mennesker og rufferi er strafbart, og de involverede derfor forsøger at holde aktiviteterne skjult fra myndighederne. Mørketallet angående sådanne sager kan derfor være betydeligt, og der er, ifølge rapporten, grund til at tro, at menneskehandels omfang vil stige i de næste år 275. Dette er svarende til, hvad der fremgår af artiklerne i år 2002, hvor det tilmed beskrives, at problemet er stigende. I 2007 anslås det, at der befinder sig ca prostituerede i Danmark, hvoraf ca. halvdelen af disse er udenlandske. I rapporten findes der, ligesom i den tidligere rapport, ikke et skøn over, hvor mange af de udenlandske kvinder, der er ofre for kvindehandel. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at det kan være svært at skelne mellem, hvem af de udenlandske prostituerede, der er handlede eller ej 276. Dog lægges der i flere artikler op til, at udenlandske prostituerede ofte er handlede 277. Selvom det fremgår i handlingsrapporterne, at der ikke er et overblik over antal handlede til prostitution, hævder artiklerne med mængdeord, hvordan det hænger sammen. Dette punkt ses der desuden nærmere på i diskussionen. 266 Bondesen: 03/ , Politiken 267 Handlingsplan Handlingsplan 2007: Riis-Jørgensen: 14/ , Politiken 270 Handlingsplan 2011: Spanger: 21/ , Politiken Handlingsplan 2002: Madsen Handlingsplan 2002: Handlingsplan 2002: Handlingsplan 2007: Ukendt: 02/ , Politiken 84

43 I den seneste rapport fra 2011 gives der ikke på samme måde skøn angående omfanget af prostituerede, som der kunne ses i tidligere rapporter. Til gengæld henvises der til de ofre for menneskehandel, som er blevet identificeret og opgjort af CMM. Her er 95 handlede identificeret fra Ifølge SFI's 279 rapport, som udkom år 2011, var der omkring prostituerede i Danmark sidste år 280. Overordnet fremlægges det i samtlige handlingsplaner, at menneskehandel er et stigende problem på trods af, at det benævnes i handlingsplanerne at antallet af prostituerede er faldende fra 2002 til Inddrages tallene fra SFI rapporten er antallet af prostituerede stadig dalende frem Tallene om de prostituerede kan være dalende, selvom menneskehandel som fænomen er stigende, hvorfor der ikke nødvendigvis er tale om fejlangivelser. En forklaring på udsagnet kan være, at antallet af menneskehandlede er ukendt på grund af de førnævnte mørketal Midler til bekæmpelsen af menneskehandel Et fundamentalt aspekt ved samtlige handlingsplaner er, hvordan menneskehandel søges bekæmpet. Der ses en generel stigning af midlerne til bekæmpelsen af menneskehandel gennem årene. I handlingsplanen afsættes 40 millioner kroner til indsatsen mod kvindehandel 281. I den efterfølgende handlingsplan fra 2007, er der frem til 2010 sat 70 millioner kroner af 282, og i 2011 afsættes der hele 85,6 millioner frem til Det vil sige, at der er sket mere end en fordobling af midlerne. Udover en stigning af de økonomiske ressourcer, ses der også en opprioritering af bekæmpelsen af menneskehandel på andre fronter. I efteråret 2007 nedsættes Center Mod Menneskehandel, der har til hensigt at skabe viden og koordination af samarbejdet mellem sociale organisationer og myndighederne. Derudover er formålet at opsamle og formidle viden om menneskehandel til den almene befolkning 284. Det kan diskuteres om oprettelsen af Center mod Menneskehandel skyldes den massive kritik i medierne af måden menneskehandel bliver bekæmpet på, samt måden ofrene behandles, og endvidere om det skyldes det massive fokus, der ses på menneskehandel i , hvor antallet af artikler med søgeordene menneskehandel og kvindehandel i disse år er markant større end årene før 285. Dette forhold kan tænkes at have haft betydning for, at Regeringen har valgt at bruge flere ressourcer på dette område, og derfor har valgt at nedsætte centeret. Det fremgår yderligere i handlingsplanen fra 2011, at der siden den første handlingsplan i 2002 er sket en øgning i antallet af aktører på området, herunder stiftelsen af forskellige NGO'er 286, hvilket også muligvis kan ses i sammenhæng med det øgede fokus på fænomenet i medierne. I alle handlingsplaner snakkes der om bekæmpelse, men der fokuseres også i høj grad på hjemsendelsen af ofrene for menneskehandel. Ophold i Danmark inden hjemsendelsen ændres fra 24 timer til 15 dage i Endvidere udvides refleksionsperioden i år 2007 til 30 dage med mulighed for en forlængelse i op til 100 dage, hvis de involverede samarbejder med myndighederne og giver oplysninger om bagmændene 288. Også i den forbindelse er det interessant at se på det dialektiske forhold mellem mediediskursen og den sociale praksis, da der gennem de tre perioder har været en kritik af refleksionsperiodens længde. Et eksempel på, hvordan man kan diskutere mediediskursens betydning for den sociale praksis er ved den omdiskuterede Rose-sag, hvor Rose fik asyl, hvilket kan ses i sammenhæng med den betydelige mediedækning, sagen fik og den massive kritik af myndighedernes handlen. I artiklen Prostitution: Menneskehandlet kvinde må blive i Danmark 289 italesættes det, at dækningen af sagen har påvirket udfaldet af denne. Både på grund af den store opmærksomhed, men ligeledes, fordi den store omtale har 278 Handlingsplan 2011: 3. OBS: Af bilag 2, som er handlingsplanens reference, fremgår dog et lidt højere tal, hvilket skaber en uoverensstemmelse. 279 SFI er Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, der hører til under Socialministeriet (SFI) 280 Ukendt, 08/ , Information 281 Handlingsplan 2002: Handlingsplan 2007: Handlingsplan 2011: Centermodmenneskehande1 a 285 Bilag Handlingsplanen 2011: Brun: 08/ , Information 288 Handlingsplan 2002: 4, Handlingsplan 2007: Funch Christensen: 01/ , Politiken 86

44 gjort det farligere for Rose at vende tilbage til Nigeria. Det kan diskuteres, om diskursen har haft betydning for og påvirket de sociale strukturer, idet sagen efter de mange skriverier i medierne får medhold i Flygtningenævnet, hvilket til sammenligning kun er sket én gang før i lignende sager 290. Som det fremgår, er der sket en del politiske tiltag og lovændringer i forbindelse med menneskehandel, og det er i denne forbindelse interessant at diskutere, hvilken rolle diskursen har haft herfor. Det er tankevækkende, at der sættes fokus på menneskehandel i aviserne fra år , og at der efterfølgende udarbejdes handlingsplaner til bekæmpelse af fænomenet. Det kan diskuteres, hvorvidt handlingsplanerne opstår grundet det fokus, der etableres i artiklerne og dermed også hos befolkningen. Omvendt omhandler en række artikler Regeringens nye handlingsplan, og derfor kan denne ligeledes ligge til grund for det øgede fokus i mediebilledet. I sidste ende er der sandsynligvis tale om en vekselvirkning mellem de politiske initiativer og mediebilledet, hvilket blot understreger den dialektik, som Fairclough fremhæver. Det er tilmed interessant, at der gennem de udvalgte ti år ses en konstant kritik af bekæmpelsen. Blandt andet kritiseres behandlingen af ofrene gennem alle perioder, også selvom der er sket ændringer til fordel for ofrene. Både da ofrenes refleksionsperiode var på 24 timer, men også senere, hvor der var mulighed for hele 100 dage, blev hjemsendelsen stadig kritiseret. Det kan på baggrund heraf diskuteres, hvorvidt det massive kritiske fokus på behandlingen af ofrene og kritikken af Regeringens indsats har præget diskursen, og derved har haft betydning for, at Regeringen gentagende gange har lavet nye tiltag til fordel for ofrene. Det er tiltag, som kan ses i form af flere afsatte midler til bekæmpelsen af menneskehandel, men også ved, at der rent lovgivningsmæssigt er taget en anden paragraf i brug angående idømmelsen af bagmændene og endvidere ved en forhøjelse af refleksionsperioden. Hvorvidt diskursen er direkte årsag til disse konstante samfundsstrukturelle ændringer og tiltag, som har fundet sted politisk, kan diskuteres. Ser man på ovenstående betragtninger ud fra Faircloughs kritiske diskursteori, kan de være udtryk for, hvordan diskursen bidrager til en konstituering af sociale strukturer, men samtidig også hvordan disse direkte eller indirekte former diskursen. Der skal tages højde for, at politikerne også selv har interesser og optræder i medierne for at fremme disse. Derfor kan det hævdes, at politikerne ikke kun påvirkes at mediernes og diskursens magt, men også selv forsøger at forme den. Udover de ovennævnte politiske tiltag kan det også diskuteres, om organisationer har fået mere fokus i medierne og at nye organisationer mod menneskehandel er kommet til grundet diskursen Organisationer Reden, SIO og 8. marts-initiativet Ligesom der er sket en udvikling på den politiske scene, er der, som tidligere nævnt, også sket forandringer på organisationsniveau. I det følgende ses der nærmere på, hvordan synet på prostitution og menneskehandel har ændret sig inden for dette felt, idet Reden, Sexarbejdernes interesseorganisation samt 8. marts-initiativets visioner og holdninger belyses i sammenhæng med den diskursive udvikling. Reden har siden 1983 været en af de etablerede interesseorganisationer, der arbejder for at bekæmpe sexkøb. Med visionen om et Danmark uden kvindehandel kæmper Reden for et forbud mod køb af prostitution eller seksuelle ydelser, da de mener, at et forbud kan være med til at bekæmpe menneskehandel. Deres grundlæggende holdning i forhold til køb af sex er, at det er vold mod kvinder med langsigtede skadelige konsekvenser 292. En anden væsentlig del af Redens interesser er at sikre, at bagmænd retsforfølges og fængsles. Derfor ønsker de flere ressourcer til en øget politiindsats over for de bagmænd, der står bag kvindehandel. En tredje mærkesag for Reden er, at ofre for menneskehandel skal have mulighed for en opholdstilladelse og et arbejde i Danmark. Endeligt understreger de vigtigheden af et internationalt samarbejde. På Reden Internationals hjemmeside fremgår det blandt andet, at de ikke 290 Funch Christensen: 01/ , Politiken 291 Bilag Reden international a 88

45 tror på prostitution som et frit valg. Der fremhæves ti myter om prostitution, herunder; Prostitution er kvindens frie valg 293, hvor Reden fremhæver, at kunderne ikke kan vide, om den prostituerede arbejder af egen fri vilje eller er tvunget ud i prostitution. Reden uddyber, at det ikke kan accepteres, at vi i Danmark har det kvindesyn, at kvinden er en vare, der kan købes, og heraf fremgår det, at Reden tilhører den radikalfeministiske fløj. Sexarbejdernes egen interesseorganisation SIO står i modsætning til Reden. Som det ses i den tekstnære analyse, er der i 2011 en tendens til, at sexarbejderne selv kommer på banen og taler for køb af sex, og de stereotype billeder udfordres. Ser man på de samfundsmæssige strukturer, er det interessant, at SIO opstod i 2008 efter mediedækning af menneskehandel i form af prostitution med den primære offerliggørelse som diskurs. SIO s hensigt var at nuancere debatten og undgå forestillinger om, at sexarbejdere er svage, selvdestruktive og psykisk ødelagte mennesker, som Reden fremlægger det. Med princippet Intet om os- uden os 294 lægges der op til, at sexarbejderne selv skal høres, da de er eksperter i deres eget liv. Derfor er holdningen, at de bør involveres aktivt, både i debatter, forskning og beslutningsprocesser. På trods af målet om at aflive de mange fordomme om de prostituerede, ønsker SIO ikke at bagatellisere de prostituerede, der lever under problematiske forhold og at lukke øjnene for ofre for trafficking. Men denne skyggeside af prostitution er, ifølge SIO, ikke en del af sexarbejde, for ved sexarbejde er der tale om frit valg af erhverv og ikke tvang 295. Man kan med andre ord derfor både tale for frivilligt sexarbejde og samtidig være imod menneskehandel. I den forbindelse kan det diskuteres, om billedet bør fremstilles mere komplekst og nuanceret. Jævnfør Thompson, som påpeger, at en bevægelse kan vinde mediernes opmærksomhed ved at fremstille deres interesser som en kamp mellem godt og ondt, kan man hævde, at Reden og SIO står som modpoler i denne kamp og hver for sig er en del af to modstående diskurser. Hvor Reden tager del i offerliggørelsen med fortællinger om kvinders grusomme skæbner og et fokus på at kriminalisere kunderne og bagmændene, går SIO i den anden retning, idet de vil nuancere debatten med påstanden om, at sexarbejde kan være et godt job. Omtrent samtidig med oprettelsen af SIO gik 29 frivillige organisationer, sociale institutioner og politiske bevægelser sammen i håb om at få en ny prostitutionspolitik indført i Danmark. Sammenslutningen kaldes 8. marts-initiativet med visionen om at få indført en ny dansk model, som udover at bestå af sociale tilbud, der skal støtte mennesker i at komme ud af prostitution, også indeholder et ønske om et sexkøbsforbud i Danmark 296.Samarbejdet opstod i 2008 i takt med SIO s tilblivelse, og det kan diskuteres, hvorvidt 8. marts-initiativet er blevet til på baggrund af det massive fokus på menneskehandel med kvinden som offer og som modpol til SIO, som taler for sexarbejde. Initiativet har netop fokus på at opnå ligestilling i samfundet, og man er af den overbevisning, at sexkøb arbejder imod dette. Der er ingen tvivl om, at både Reden, SIO og 8. marts-initiativet har et ønske om at præge diskurserne for at få deres interesser ført igennem. Dette gælder både den almene befolkning, men også på politisk plan. Det er interessant at reflektere over organisationernes magt, ved at se på, hvor ofte de kommer til orde i medierne. Ved en hurtig undersøgelse ses det, at Reden optræder flere gange i diskursen om menneskehandel, og tit opstilles de på et ekspertniveau, selvom det kan hævdes, at deres organisation er baseret mere på holdninger end forskning 297,298. Redens gennemgående kritik af behandlingen af ofrene for menneskehandel samt deres ønske om et sexkøbsforbud i medierne kan ses over for Regeringens tiltag, hvor der, som nævnt, ses en stigning af midler. I år 2008, hvor SIO opstår, fylder Reden og SIO overordnet en lige stor del af debatten, hvor Reden dog fylder en lille smule mere. I 2011 er det dog bemærkelsesværdigt, at SIO fylder cirka dobbelt så meget i debatten 293 Reden international b 294 SIO a 295 SIO a marts-initiativet 297 Gylling Trier: 05/ , Politiken 298 Brun: 14/ , Information 90

46 som Reden. Dette vidner om, at SIO som modpol til Reden har fået en del magt i medierne 299. Derfor kan det ud fra det dialektiske forhold i Faircloughs kritiske diskursteori hævdes, at organisationer har magt og kan påvirke diskurserne, hvilket kan føre til ændringer i samfundsstrukturerne. Dertil er det netop interessant, at SIO opstår som modpol med et ønske om bedre rettigheder og en nuancering af debatten, som kan ses ud fra vekselvirkningen mellem de sociale strukturer og italesættelsen af fænomenet. Idet alle tre niveauer i Faircloughs tredimensionelle analysemodel nu er bearbejdet, rettes fokus i næste afsnit mod diskussionen. 299 Ved en søgning på Infomedia ud fra samtlige aviser ses der ved søgningen Reden + kvindehandel i år artikler og i artikler. Derimod ses der ved en søgning på Sexarbejdernes interesseorganisation og kvindehandel i artikler og i artikler 'DISKUSSION' Gennem undersøgelsen af diskursen om menneskehandel er der en række forhold, som har vækket vores interesse og åbnet op for nogle spørgsmål. I dette afsnit vender vi derfor tilbage til disse og diskuterer nogle af de iøjefaldende forhold, som vi ønsker at reflektere nærmere over. Gennemgående i diskursen har der været en tendens til at sammenkæde menneskehandel og prostitution, og derfor vil vi starte med at diskutere, hvorvidt der kan være bagvedliggende interesser ved denne fremstilling. Endvidere har der i artiklerne været en tendens til at påpege, hvordan man ikke kan præcisere antallet af handlede, men på trods af dette ses der alligevel forsøg, hvor man via mængdeord tegner et billede af omfanget. Derfor ønsker vi at diskutere, hvilke konsekvenser det kan have, at skøn præger debatten. Til sidst vil vi, med udgangspunkt i diskursens udvikling i de seneste ti år diskutere, hvilke tendenser der fremover kan præge diskursen. 5.1 Interesserne bag sammenkædningen af menneskehandel og prostitution Gennem størstedelen af artiklerne ses der en sammenkædning af prostitution og menneskehandel. Eksempelvis argumenteres der flere gange for, at prostitution skal forbydes for derved at komme menneskehandel til livs. Der ses også henvisninger til, at sexkunden skal kriminaliseres som i den svenske model for at bekæmpe menneskehandel. Ved at bruge et sexkøbsforbud som en løsning på menneskehandelproblematikken sættes disse fænomener i stærk relation, der synes uløseligt forbundne. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt sammenkædningen er en måde at fremme et sexkøbsforbud på, da debatten sættes i et perspektiv, hvor der ikke skelnes mellem frivillighed og tvang. Dette kan skyldes, at flere antageligt har en stærkere holdning mod menneskehandel end mod prostitution, og det kan derfor være lettere at opnå tilslutning til et sexkøbsforbud ved at kæde det sammen med menneskehandel. Sammenkædningen af de to fænomener kan yderligere ses i sammenhæng med Cohens symboliseringsproces, hvor prostitution som fænomen bliver løsrevet fra tidligere konnotationer og i stedet kædes sammen med negative reaktioner i forhold 92

47 til menneskehandel. Hvor det tidligere nærmere har været et spørgsmål om at være for eller imod sexkøb, er det i dag vanskeligt at komme udenom ens moral i forhold til menneskehandel. Diskursen har været at sammenkæde fænomenerne, og det kan diskuteres, om der er bagvedliggende interesser i at italesætte fænomenerne på denne måde, eller om det skyldes, at de to fænomener rent faktuelt har noget med hinanden at gøre. Når alt kommer til alt bliver størstedelen af de handlede kvinder handlet til netop prostitution 300. I sammenkædningen af menneskehandel og prostitution er Thompsons begreb om diskursive formationer interessant at diskutere, da det netop omhandler, at usammenhængende begreber sættes sammen og skaber frygt, selvom de ikke nødvendigvis er sammenhængende. I dette tilfælde gøres prostitution til noget frygtfuldt i dets relation til menneskehandel. Sammenhængen mellem menneskehandel og prostitution ses også udviklet gennem de sidste ti år, da menneskehandel sidst i perioden også dækker over andre former for tvangsarbejde. Dog kan man argumentere for, at det stadig er prostitution og kvindehandel, der umiddelbart forbindes med menneskehandel, da det historisk set er blevet italesat som en selvfølgelighed. Ordet kvindehandel stiger voldsomt frem til 2006, hvorefter ordet menneskehandel igen tager over, men man kan diskutere, hvorvidt diskursen om kvindehandel stadig ligger som en forudindtaget forståelse af feltet Konsekvenserne af mediernes diskursive fremstilling Man kan ud fra Regeringens handlingsplaner fra 2002, 2007 og 2011 se, hvordan de givne tal om danske prostituerede er faldende. Sammenfattende italesættes der i alle tre handlingsplaner, at man ikke kan give et tal på, hvor mange prostituerede, der er ofre for menneskehandel, men alligevel ses problemet som stigende. Der kan endvidere ses et paradoks i mediebilledet, idet der ses forsøg på at anslå antallet af handlede, på trods af, at man ligeledes her selv hævder, at dette ikke er muligt. I artiklen Fakta om prostitution fremgår følgende: Der er jo desværre et stort antal kvinder, der bliver handlet til prostitution fuldstændig som slaver i gamle dage 302. Man kan stille spørgsmålstegn ved udsagnet om det store antal, hvor Kjær fremsætter det som værende fakta, men uden belæg herfor. Endvidere anslås det i artiklen Debat: Prostitution: Nul tolerance i kampen mod international kvindehandel, at der ifølge politiet er mellem 2000 og 2500 udenlandske prostituerede kvinder i Danmark, og at... det er nærliggende at tænke, at stort set samtlige udenlandske kvinder i prostitution har været udsat for menneskehandel. 303 Her ses der en sammenkædning af fænomenerne menneskehandel og udenlandske prostituerede. Afslutningsvis beskrives det i artiklen Ny handlingsplan mod kvindehandel, at Rigspolitiet skønner, at halvdelen af de godt prostituerede i Danmark er udenlandske kvinder. Mange af disse menes at være ofre for kvindehandel. 304 Det fremgår dog ikke, hvilket belæg Rigspolitiet har for at mene dette. Ydermere bruges der vendinger som 'det kan tænkes' efterfulgt af et forsøg på at angive, hvor mange der er handlede. Antallet omtales som mange, stort set samtlige, en stor del, og stort antal. Der er en uoverensstemmelse mellem, at artiklerne ofte først påpeger, at der ikke kan gives andet end skøn, men derefter bruger disse ord, som indirekte alligevel danner et billede af omfanget, der peger på, at det er et stort problem. På den måde udtrykker artiklerne implicit deres fortolkning og forforståelse af fænomenets omfang, og de er dermed medvirkende til, at give læseren opfattelsen af, at der er tale om et stort problem, selvom de tilsyneladende ikke er i besiddelse af nogen troværdige tal. Manglen på tal og viden på området kan lede til, at der opstår en diskurs, hvor skøn og holdninger præger debatten i stedet for fakta, hvilket kan give et misvisende billede af fænomenets omfang og kan måske endda lede til moralsk panik. Dog er det vanskeligt at vurdere, hvornår eller om der har været tale om moralsk panik i forbindelse med menneskehandel, da mange faktorer er nødvendige at inddrage og undersøge i en sådan vurdering. Derfor må der mere forskning på området, før en sådan vurdering kan tages. 300 Bilag Bilag Kjær: 28/ , Ekstra Bladet 303 Bødskov & Brosbøl: 30/ , Politiken 304 Ukendt: 02/ , Politiken 94

48 Ikke desto mindre kan man stille sig kritisk overfor, hvad problemet er i forhold til eksempelvis at overdrive omfanget af menneskehandel, for tjener det ikke en god sag? Er ét tilfælde ikke ét for meget, og ville det ikke være mere problematisk, hvis der var for lidt fokus på menneskehandel og omfanget blev underdrevet og bagatelliseret? Netop fordi menneskehandel er så ømtåleligt et emne, er det svært at være kritisk over for fremstillingen. Men ikke desto mindre er det problematisk, hvis måden emnet fremstilles på er ude af trit med virkeligheden i forhold til mindst to aspekter: Først og fremmest kan det problematiseres, at der er en ensidig fremstilling af menneskehandel, idet det udelukker en nuanceret forståelse af de mange og ofte modsætningsfyldte forhold, som karakteriserer området. En sådan forståelse er nødvendig i forhold til at vide, hvordan man bedst sætter ind i forhold til at bekæmpe handel med mennesker og ikke mindst hjælpe ofrene. Der er ingen tvivl om, at det er vanskeligt, og måske endda umuligt at kortlægge alle aspekter, men netop derfor er det problematisk, når menneskehandel fremstilles på en ensidig måde i medierne, som var det fakta, og de mange nuancer ikke kommer frem i debatten. Særligt fordi folks opfattelse af emnet må formodes primært at stamme fra mediedækningen. Den diskursive fremstilling af emnet er derfor med til at konstruere folks virkelighedsopfattelse. Et andet tankevækkende forhold er fordelingen af ressourcer i forhold til andre samfundsmæssige problemer, samfundet står overfor, som ikke modtager ligeså meget mediedækning. Det kan være problematisk, i så fald man sætter ind et forkert sted, hvis der reelt er større behov for en indsats på andre områder. I forbindelse med dette hævder Raymond, at den globale ulighed er årsag til mange migrationsstrømme og herunder også menneskehandel, da den tvinger folk til at søge lykken et andet sted. Derfor burde man muligvis sætte ind på andre områder for at afhjælpe denne, for eksempel kunne man hæve U-landsbistanden. Det er diskutabelt, hvorvidt det forholder sig sådan, men ikke desto mindre er det sådanne forhold, man må overveje i diskussionen af den diskursive fremstilling af menneskehandel i medierne. 5.3 Den fremtidige diskurs hvilke tendenser vil præge mediebilledet fremover? Vi har nu behandlet diskursen om menneskehandel fra 2002 til 2012, og i disse ti år er der sket en klar udvikling. Til at starte med var der et stærkt radikalfeministisk fokus med en offerliggørelse af de handlede, hvor det fremgik, at der i forbindelse med menneskehandel var tale om prostituerede kvinder. Ved perioden skete der en udvikling, hvor en moddiskurs opstod ved siden af den herskende diskurs med kvinden som offer. Der ses stadig en række radikalfeministiske artikler, men det nye sexarbejderperspektiv præger debatten med et nyt fokus på prostitution som et frit valg. Det frie valg er således ikke hele billedet af debatten, men snarere et nyt input. Man kan forestille sig, at der fremover atter vil komme en respons på sexarbejderperspektivet, idet de mange interesseorganisationer stadig er præget af de radikalfeministiske tanker. Dette kan både være i artikler, men også ved stiftelse af nye organisationer, da nye perspektiver oftest fordrer en diskursiv kamp. Det er værd at diskutere, om der fremover vil være et behov for en yderligere nuancering, hvor debatten ikke er nær så sort og hvid, og overvejende omhandler, hvorvidt man er for eller imod henholdsvis prostitution eller menneskehandel. Dette er også et aspekt, som efterlyses i nogle af artiklerne, hvor det påpeges, at der er mange gråzoner og modsætningsfyldte forhold, særligt i prostitutionsdebatten. Derudover kan det forestilles, at sammenkædningen af prostitution og menneskehandel måske vil blive udfordret af nye sammenkædninger, hvor andre former for tvangsarbejde vil fylde i debatten, og hvor køn og alder varierer. Dette kan være med til at belyse andre sider af menneskehandel og vil udvide de generelle forståelser af feltet. Ifølge statistikker 305 er det dog stadig kvindelige prostituerede, der er den største gruppe registrerede ofre for menneskehandel, hvorfor det virker logisk, at denne gruppe fortsat vil præge debatten mest. Endeligt er det værd at nævne, at det tegner til, at måden feltet omtales på, i højere grad end før, er genstand for refleksion. Det påpeges, at sproglige faktorer har betydning for opfattelsen af hele debatten Bilag 2 96

49 Eksempelvis kan sexslaver give en anden association end sexarbejder, og en øget opmærksomhed på dette kan være med til at kaste et mere kritisk lys på debatten. Dermed er det ikke kun et spørgsmål om, hvad man snakker om i debatten, men derimod også hvordan man gør det. Når man skal forsøge at sige noget om, hvor debatten er på vej hen, er det endeligt interessant at se tilbage på, hvordan diskursen om menneskehandel førhen har aftaget i forbindelse med den hvide slavehandel i slutningen af 1800-tallet og genopblusset i slutningen af 1990 erne. Når man tænker på, at diskursen har været forsvundet i en lang årrække, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt den fortsat vil blive opretholdt. Der er mange samfundsmæssige problematikker, som kæmper om mediernes søgelys, og spørgsmålet er, hvor længe menneskehandel får lov at fylde så stor en del, som den gennem det sidste årti har udviklet sig til at gøre. Man kan i den forbindelse overveje hvilke forudsætninger, der kræves for at diskursen stadig vil præge mediebilledet. Om ikke andet kræves der en fortsat udvikling i diskursen, på linje med den vi har set i vores gennemgang af de sidste ti år. Her har diskursen som påvist ændret sig markant i forhold til køn, hvor der nu i højere grad end tidligere tales om menneskehandel frem for kvindehandel. Derudover har diskursen ændret sig i forhold til kategorierne tvang og frivillighed, idet sexarbejder præger billedet i stedet for den tidligere anvendte term sexslave 306. Hvorvidt den nuværende diskurs om menneskehandel vil aftage lige så pludselig som diskursen om den hvide slavehandel, eller blot vil forandres og stadig florere i mediebillede bliver derfor interessant at se i fremtiden. 6.'KONKLUSION' I følgende afsnit konkluderes der på den diskursanalytiske undersøgelse af fænomenet menneskehandel i de udvalgte perioder fra 2002 til Først konkluderes der på den diskursive udvikling, som er forekommet i denne periode, og i den forbindelse fremhæves de herskende tendenser, som vi har fremanalyseret i opsummeringerne og i de tekstnære analyser. Herunder konkluderes der på de kategoriseringer og teoretiske positioner, som præger billedet. Endvidere konkluderes der på det dialektiske forhold mellem de fremherskende diskurser og de bredere sociale strukturer, som omgiver disse. Endeligt fremhæves de væsentligste pointer, som har været centrale i diskussionen, herunder hvordan moralsk panik kan have indflydelse på konstitueringen af diskursen. Ud fra vores analyse af de pågældende perioder kan det konkluderes, at menneskehandel som fænomen generelt sidestilles med prostitution gennem alle de tre perioder. Generelt set er de to fænomener forbundet med et kvindesyn, der anser det kvindelige køn som offer, dog italesættes dette på forskellig vis i de pågældende år. Det kan konkluderes, at den første periode er præget af estimater, bekæmpelsesmetoder samt et forsøg på at fastsætte fænomenet som et verdensomspændende og stigende problem. Dette kommer til udtryk ved, at der i henholdsvis 2002 fokuseres på kunderne, hvor der i 2003 fokuseres i højere grad på bagmændene. I henhold til den tekstnære analyse kommer fokus på sexkunderne til udtryk gennem eksempelvis Henriette Kjærs annonce-kampagne og fokus på bagmændene kan ses gennem sagen om de ni bagmænd, der gik fri. Fælles for disse år er brugen af køn- og magtkategorierne, hvor kvinden ses som det svage, udnyttede offer, mens manden er den magtfulde og kyniske, der udnytter kvinden. Det kan konkluderes, at den første undersøgte periode har en tendens til det radikalfeministiske perspektiv, hvor offerliggørelsen er i højsædet. 306 Bilag 1 97 Den anden periode er præget af VM i Tyskland og Rose-sagen, hvor kvinden fremstilles som et forsvarsløst offer med en tragisk skæbne. I 2006 præges diskursen af kampagner og artikler spækket med estimater og advarsler om de 98

50 tilsyneladende kritisable tilstande. Kvinden fremstilles i dette år igen som det underlagte og hjælpeløse køn uden håb. Radikalfeministiske holdninger gennemsyrer i starten af året mange artikler, men det er opsigtsvækkende, at der i slutningen af samme år opstår en form for moddiskurs. Vores analyse illustrerer således, hvordan der opstår en modstand og kritik af den eksisterende diskurs, som beskyldes for at være ude af trit med virkeligheden samt opbygget på falske præmisser. Sexarbejderperspektivet introduceres senere i perioden, hvor der stilles spørgsmålstegn ved flere påstande angående fænomenets omfang. Denne tendens aftager dog og ses ikke i 2007, hvor fokus igen er på offerliggørelsen, men hvor personsager som Rose-sagen nu dominerer. Her er det særligt nigerianske ofre, der nævnes, hvilket ikke er set i samme omfang tidligere, hvorfor racekategorien bliver en del af diskursen i forlængelse af køns- og magtkategorierne. Det kan konkluderes, at altovervejende er radikalfeministisk, men samtidig sættes der for en kort periode spørgsmålstegn ved estimater og fremstillingen af menneskehandel. Perioden er kendetegnet ved to tendenser. Først og fremmest er offerliggørelsen stadig synlig ved en kritik af Regeringens behandling af ofrene, hvilket kan ses i forlængelse af de andre perioder. Derudover får sexarbejderperspektivet for alvor kæmpet sig frem, hvor det italesættes, at sexarbejde kan være et frit valg. Der opstår en moddiskurs, hvor fordomme, spin og myter florerer i debatten, og sætter spørgsmålstegn til, hvordan særligt politikere italesætter emnet. Her fokuseres der i stedet på, at sexarbejderen, modsat den tidligere offerrolle, kan være en stærk og kompetent kvinde med et frit valg. Hertil kritiseres det, at menneskehandel bruges til at bekæmpe sexarbejde. Det er vigtigt at nævne, at diskursforandringerne åbner op for en mere nuanceret debat, hvor debatten ikke ses sort på hvidt, men forsøger at vise den kompleksitet, som karakteriserer menneskehandel og prostitution som fænomener. Kategoriseringsmæssigt er der ved offer-diskursen stadig magt- og kønskategorier i spil, men race har ikke en lige så stor betydning som i Moddiskursen, hvor sexarbejde anses som et frit valg, forsøger at gøre op med de hidtidige kategorier, hvor manden dominerer, idet det fremstilles, 99 at kvinden ligeledes kan være stærk og frit stillet. I den forbindelse italesættes det, hvorvidt sproget har betydning for at fremme eksempelvis et sexkøbsforbud, idet det hævdes, at sexarbejde får erhvervet til at fremstå mere legitimt end ordet sexslave. Endeligt ses det i diskursen i 2011, at ofre for menneskehandel køn og tvangsarbejdsform kan variere, hvilket kan ses i sammenhæng med, at ordet menneskehandel bruges i langt højere omfang end ordet kvindehandel i forhold til tidligere. Konkluderende ses der i således både diskursen med det radikalfeministiske perspektiv, hvor kvinden er offer, men samtidig rodfæstes sexarbejderperspektivet som moddiskurs med det frie valg i fokus. Selvom prostitution og menneskehandel i størstedelen af tilfældene sidestilles, påpeges det, at det er problematisk at forbinde fænomenerne i ønsket om at skabe et forbud, og at man derimod bør adskille dem. Ser man overordnet på de samlede perioder i analysen, illustreres der en klar udvikling, hvor nye tendenser er opstået og kæmper mod den herskende diskurs. Også på det samfundsmæssige plan ses der forandringer. Det dialektiske forhold mellem de herskende diskurser og de omkringliggende sociale strukturer er vanskeligt at give kausale forklaringer på, men ikke desto mindre er det væsentligt at se nærmere på de vekselvirkninger, der foregår mellem disse. I forhold til den politiske scene kan de politiske handleplaner give et billede af de ændringer, der er sket. Her kan det konkluderes, at der er sket forandringer på en række punkter. Først og fremmest ses der en klar udvikling i forhold til fokusset angående menneskehandel. Den første handleplan er udelukkende rettet mod prostituerede kvinder, men dette billede ændrer sig i den følgende handlingsplan, hvor der også fokuseres på børnearbejde. I den sidste handleplan er der en bredere forståelse af menneskehandel, som omfatter andre former for tvangsarbejde og tilmed åbner op for det mandlige køn som offer, ligesom det fremgår i artiklerne. Yderligere ses det, hvordan der afsættes stigende midler i bekæmpelsen af fænomenet. Dette er ikke kun økonomisk, men også med prioritering af formidling og koordinering af samarbejdet med andre aktører, idet Center mod Menneskehandel oprettes i Udover de 100

51 øgede ressourcer ses der også lovændringer til fordel for ofrene for menneskehandel, idet refleksionsperioden udvides fra kun 24 timer op til 30 dage med mulighed for forlængelse til 100 dage, hvis der samarbejdes med politiet angående at fange bagmændene i sagen. Lovgivningsmæssigt sker der tilmed ændringer, da der i 2003 tages en ny paragraf i brug, der kan sigte bagmændene bag menneskehandel. Også på organisationsniveau kan det konkluderes, at der er sket en klar udvikling. Hvor blandt andre Reden førhen har præget debatten med et stærkt radikalfeministisk udgangspunkt, udfordres denne tilgang nu af Sexarbejdernes Interesseorganisation, som blev oprettet i I den forbindelse opstår der et nyt fokus, hvor sexarbejderne selv kommer på banen, og udfordrer de herskende stereotype billeder for på den måde at nuancere debatten, hvilket også afspejles i diskursen. Herved opstår sexarbejderperspektivet for alvor som modpol til det radikalfeministiske perspektiv. Det kan diskuteres, hvorvidt disse politiske tiltag og ændringer på organisatorisk niveau skyldes moralsk panik. Dette er svært at påvise, men der kan dog fremhæves nogle vigtige begivenheder, som kan illustrere eksempler på dette. Blandt andet kan det konkluderes, at der i forbindelse med VM 2006 var frygt for, at begivenheden ville føre til en stigning af menneskehandlede, hvilket førte til en masse postyr og en øget indsats, men reelt tog begivenheden sig ikke ud som forventet. Udover dette viste Rose-sagen, at moralsk panik ikke kun kan tolkes i forbindelse med store estimater, da sagen indikerede, at ét tilfælde er ét for meget. Det kan endeligt konkluderes, at manglen på konkrete tal og viden på området kan lede til, at der opstår en diskurs, hvor skøn og holdninger præger debatten i stedet for fakta. Dette kan siges at være problematisk, da det kan give et misvisende billede af fænomenet menneskehandels omfang, og i sidste ende muligvis være medvirkende til at skabe moralsk panik. ' 7.'LITTERATURLISTE' Litteraturliste Da litteraturlisten består af mange forskelligartede materialer, har vi valgt at inddele den i følgende kategorier; bøger, rapporter og handlingsplaner, hjemmesider, artikler samt artikler anvendt i diskursanalysen. Sidstnævnte er yderligere inddelt efter perioderne , og Endelig er hver kategori inddelt alfabetisk. Bøger Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (2005): Klassisk og moderne samfundsteori. (3. udgave). S Hans Reitzels Forlag. Berger, Peter L. & Luckmann, Thomas (2008): Den sociale konstruktion af virkeligheden.(3. udgave, 3. oplag). Akademisk Forlag Doezema, Jo (2010): Sex Slaves and Discourse Masters: The Construction of Trafficking. London: Zed Books Fairclough, Norman (2008): Kritisk diskursanalyse. København K.: Hans Reitzels Forlag Fairclough, Norman (1992): Discourse and social change. Cambridge: Polity Press, Blackwell Publishers Fairclough, Norman (1995): Media Discourse. New York: Oxford University Press Inc. Jørgensen, M. W. & Phillips, Louise (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde: Roskilde universitetsforlag. Madsen, Agnete Birger (2008): Den hvide slavehandel Århus: Kvindemuseet i Danmark Thompson, Kenneth (2005): Moralsk panik. København K.: Systime Academic '

52 Rapporter og handlingsplaner Craggs, Sarah; Hennig, Jane; Fred Larsson & Frank Laczko (2006): Trafficking in human beings and the 2006 world cup in Germany. Hentet på: World_Cup_2006_CT_Draft_Report.pdf, 15/02-12 Handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel (2011). Hentet på: 15/02-12 Regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel (2002). Hentet på: 18/ Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel (2007). Hentet på: 18/ Hjemmesider Centermodmenneskehandel a. Hentet på: centermodmenneskehandel.dk/omos, 24/ Centermodmenneskehandel b. Hentet på: 24/ Kvinfo. Hentet på 22/ Norden. Hentet på: 22/ Reden International a. Hentet på: 04/ Reden Internstional b. Hentet på: 04/ Sexarbejdernes interesseorganisation (SIO). Hentet på: 22/ SFI. Hentet på: 24/ Østersørådet. Hentet på: 22/ F. Hentet på: 1/1006, 27/ marts-initiativet. Hentet på: 22/ Artikler Agustin, Laura Maria (2005). Migrants in the Mistress s House: Other Voices in the Trafficking Debate. London: Oxford University Press. Hentet på: 27/ Agustin, Laura Maria (2006). The Disappearing of a Migration Category: Migrants who Sell Sex. 32: 1, London: Routledge. Hentet på: 27/ Barry, Kathleen (2008). Prostitution of sexuality: A cause for new international human rights. London: Routhledge hentet på : 08/03-12 Brynskov, Marie (2006): Gi trafficking det røde kort. I: Kvinfos Webmagasin. Hentet på: 27/ Kempadoo, Kamala (1996). Prostitution, Marginality and empowerment: Caribbean Women in the Sex Trade. Hentet på: 27/ Morrow, Katherine L. (2008): Comment: Soccer, Sex, and Slavery: Human Trafficking: Germany Shares Its World Cup Experience. Hentet på: 104

53 octype=cite&docid=17+tul.+j.+int%27l+%26+comp.+l.+243&srctype=smi &srcid=3b15&key=e6ce3d49937bf08b2cc0276a6647e23d, Perry, Noam (2011): Book review: Kara, Siddhart. Sex trafficking: Inside the business of modern slavery. 12: New York: Columbia University Press. Hentet på: 27/ Poulin, R. (2003): Globalization and the Sex Trade: Trafficking and the Commodification of Women and Children. Canadian Woman Studies. Hentet på: 27/ Raymond, Janice (2001): Sex Trafficking of Women in the United States: International and domestic trends. Hentet på: 27/ Rothstein, Klaus: (09/ ): VM i kvindehandel, i Weekendavisen. Rørbech, Mikala Satiya (2010): VM i sex og menneskehandel. Hentet på: 20/02-12 Sørensen, Mette Birkvald (2006): S-aktion mod kvindehandel ved VM. Hentet på: 1/1006, 18/ Weitzer, Ronald (2007): The Social Construction of Sex Trafficking: Ideology and Institutionalization of a Moral Crusade. I: POLITICS & SOCIETY, Vol. 35 No. 3, Sage Publications. Hentet på: 27/ Artikler brugt i diskursanalysen: Samtlige artikler er hentet på: foråret 2012 Artikler 2002 Bjälkebring, Charlotte (31/ ): Debat: Trafficking: Køb og salg i Norden, i Information Brun, Henrik (03/ ): Sexkunder skal stoppe kvindesalg, i Information Bruun, Morten (28/ ): Stop for handel med kvinder, i Ekstra Bladet Bondesen, Lise (03/ ): Kampagne mod kvindehandel, i Politiken Dreyer, Jens Kristian (18/ ): Sex-købsforbud er ikke nok, i Information Hertoft, Mikael (04/ ): Sex-slaver svigtes, i Information Holst, Benjamin (27/ ): Menneskehandel stiger, i Politiken Holst, Benjamin (24/ ): Baggrund: Globaliseringens slaver, i Politiken Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik (30/ ): Norden vil slå ned på sexkunder, i Information Olson, Katrine (18/ ): Forbud er en succes i Sverige, i Politiken Ukendt (27/ ): Overblik: Øget indsats mod menneskehandel, i Information Artikler 2003 Askvig, Brian (14/ ): Politi ydmyget i sex-sag, i Ekstra Bladet Benner, Torben og Seidelin, Matias (14/ ): Lov mod kvindehandel til revision, i Politiken Bjerregaard, Connie, Brejnhol, Anette, Larsen, Nora og Torp, Margot (24/ ): Debat: Ofre må sikres bedre, i Politiken Brun, Henrik (14/ ): Dom udfordrer lov om sexhandel, i Information Brun, Henrik (20/ ): Etisk kodeks for danske soldater på vej, i Information Brun, Henrik (10/ ): Fem sigtede for kvindehandel, Information 106

54 Brun, Henrik (11/ ): Haarder afviser generelt ophold til ofre for kvindehandel, i Information Brun, Henrik (08/ ): Ofre for trafficking svigtes, i Information Brun, Henrik (16/ ): Politi tilfreds med regler for kvindehandel, i Information Brun, Henrik (14/ ): Prøv igen, i Information Brun, Henrik (15/ ): Svensk angreb på Jensby-argument, i Information Brun, Henrik (13/ ): Sexhandlens fremtid afgøres i dag, i Information Burmeister, Mariana (18/ ): Købesex i alle aldre skal forbydes, i Information Dybkjær, Lone (05/ ): Kronik: Man køber da kvinder, i Information Engbo, Lisbeth (05/ ): Bordelslaverne, i Ekstra Bladet Hansson, Anders (01/ ): Kvinder er billigere end køer, i Politiken Henriksen, Hanne Mølby (02/ ): Hendes gråd fik mændene til at voldtage hende igen, i Politiken Kjær, Henriette (01/ ): Debat: Køn: Et forvrænget kvindesyn, i Information Kjær, Henriette (28/ ): Fakta om prostitution, i Ekstra Bladet Kjær, Henriette (13/ ): Prostitution: Handel med kvinder er et åbenlyst problem, i information Langballe, Anders (14/ ): Legaliserer udnyttelse af kvinder, i Ekstra Bladet Madsen, Diana (08/ ): Sexslaver Business med bukser på, i Politiken Methling, Inge (01/ ): DSU: Forbyd prostitution, i Politiken Methling, Inge (08/ ): Forsinket indsats mod kvindehandel, i Politiken Methling, Inge (04/ ): Mere hjælp til ofre for kvindehandel, i Politiken Pinborg, Niels (10/ ): Tjente millioner på kvindehandel, i Ekstra Bladet Quist, Sverre (23/ ): HOLDT SEX-SLAVER I SIN KÆLDER, i Ekstra Bladet 107 Redaktionen (14/ ): Ledende artikel: Når dumme svin går fri, i Ekstra Bladet Ritzau (10/ ): Fem mænd fængslet i stor sag om menneskehandel, i Politiken Rohleder, Niels (23/ ): Danske soldater har lov til at købe sex, i Information Sjørup, Karen (08/ ): Nøden er den dygtigste alfons, i Information Thorup, Mette-Line (25/ ): (U)ligestillingsminister, i Information Trier, Anders Gylling (09/ ): Dansk svigt af kvindehandlens ofre, i Politiken Trier, Anders Gylling (05/ ): Ofre for Kvindehandel svigtes, i Politiken Ukendt (10/ ): Kun en brøkdel er anholdt, i Ekstra Bladet Ukendt (16/ ): Lokkede piger til Danmark som ludere, i Ekstra Bladet Artikler fra 2006 Astrup, Tanja Parker (04/ ): Socialminister vil opruste indsats mod sexslaveri, i Politiken Børsting, Mikael og Klingsey, Mette (08/ ): KVINDEHANDEL: Beskyttelsestilbud fortsat i spil, i Information Dahlin, Ulrik (04/ ): Prostitution: Hårdere kurs mod kvindehandel ønskes, i Information Jarlner, Michael (03/ ): Lørdagskommentaren: Verdensmesterskab i sex, vold, racisme... og fodbold, i Politiken Haahr Rasmussen, Anders (18/ ): Problemet' prostitution, i Information Lewis, Paul (29/ ): Europa:»Vi har opdaget, at unge piger og jomfruer sælges for dobbelt så meget, som vi troede«, i Politiken Reinicke, Kenneth (09/ ): Kronik: Nicht alles ist Fussball, i Poltiken 108

55 Simonsen, Kenno (17/ ): Debat: VM-prostitution: Hvor blev sexslaverne af?, i Politiken Ukendt (07/ ): Kamp mod kvindehandel skærpes, i Information Ukendt (02/ ): Debat: prostituerede til VM?, i Politiken Artikler år 2007 Alfter, Birgitte (01/ ): Kvindehandel: Danmark nærmer sig europæisk minimum, i Information Christensen, Mikkel Jarle (10/ ): Debat: Nigeriasagen: Kynismens herredømme, i Information Christensen, Poul Erik Skov (12/ ): Debat: Trafficking: Sover du godt om natten, Hvilshøj?, i Politiken Christensen, Sanne Maja Funch (06/ ): Kvindehandel: Tvangsprostitueret kvinde udvises, i Politiken Christensen, Sanne Maja Funch (01/ ): Prostitution: Menneskehandlet kvinde må blive i Danmark, Politiken Dahlin, Ulrik (05/ ): Kongresdebat: 3F-formand: Kriminalisér sexkunderne!, i Information Dahlin, Ulrik (15/ ): Købeforbud: 'Forbud mod sexkøb stopper ikke thai prostitution, i Information Dahlin Ulrik (18/ ): TRAFFICKING: 'Giv sexarbejderne rettigheder, i Information Dahlin, Ulrik (30/ ): Trafficking: Nigeria-rapport er mangelfuld, i Information Dahlin, Ulrik (27/ ): TRAFFICKING: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand, i Information Dahlin, Ulrik (08/ ): Trafficking: Norge giver ophold til sexslaver fra Nigeria, i Information Dahlin, Ulrik (26/ ): TRAFFICKING: Ofre for kvindehandel behandles som kriminelle, i information Keiding, Peter og Klingsey, Mette (02/ ): Menneskehandel: Mere hjælp til ofre for kvindehandel, i Information Kaarsholm, Lotte Folke (03/ ): Kvindehandel: Netværk svigter fængslede afrikanske kvinder, i Information Kaarsholm, Lotte Folke (26/ ): Kvinder: Fortæl danskerne, at vi er spærret inde her, i Information Olsen, Birgitte Kofod (06/ ): Påtale: Man kan ikke kriminalisere alle prostitutionskunder, i Information Sørensen, Dorte Hygum (11/ ): Ingen nåde for Joy og Anna, i Politiken Ukendt (02/ ): Ny handlingsplan mod kvindehandel, i Politiken Ukendt (08/ ): Plan for kvindehandel kritiseres, i Politiken Ukendt (10/ ): Prostitueret smides ud af landet, i Politiken Ukendt (03/ ): Svenske koner får besked om mandens sexkøb, i Politiken Artikler år 2010 Boas Dabelsteen, Christine (10/ ): Vi er trendy og kolde i røven, i Politiken Bostrup, Jens (30/ ): Sexarbejdere i alle EU-lande forener sig, i Politiken Burlund, Anne og Stockholm, Sofie (12/ ): Politikere holder fast i myte om prostitution, i Information. Christiansen, Flemming (20/ ): Kun 13 ud af 111 handlede prostituerede har fået hjælp, i Politiken Dybkjær, Lone & Carsten Nielsen, Sofie (22/ ): Debat: Moderne slavehandel: Retsforbehold ødelægger indsats mod menneskehandel, i Politiken

56 Fischer, Sune (19/ ): Bordel-par sigtet for menneskehandel, i Ekstra Bladet Grace Gaardman, Nola (03/ ): Menneskesyn: Aggressive afrikanske ludere kan også være ofre, i Information Grace Gaardman, Nola (09/ ): Kvindehandel: Handlede kvinders skæbne afgøres på én time, i Information Grace Gaardman, Nola (10/ ): Kvindehandel: Udlændingeservice afviser prostituerede i tvivlstilfælde, i Information Grace Gaardman, Nola (25/ ): Fængsel eller kricecenter: Ny midtjysk løsning på trafficking, i Information Grace Gaardman, Nola (25/ ): Prostitution: Handlede kvinder forskelsbehandles i Danmark, i Information Grace Gaardman, Nola (07/ ): Kvindehandel: afgørende myndigheder overser handlede kvinder, i Information Grace Gaardman, Nola (23/ ): Trafficking: Landsretten: Handlede kvinder skal ikke straffes, i Information Grace Gaardman, Nola (28/ ): Trafficking: Politiet dropper succesfuld redskab mod trafficking, i Information Harpsøe, Marlene(12/ ): Debat: Der må være en grænse!, i Politiken Langwaldt Karen Seneca, Lisbeth (11/ ): Fem år i faget: Kunderne behandler mig med respekt, i Ekstra Bladet Larsen, Steen; Møller Lauritsen, Mads og Mistrati, Miki (16/ ): Dårlig smag i munden: Børneslaver laver din chokolade, i Ekstra Bladet Lenskjold, Vibeke (28/ ): Debat: Kvindehandel: Ofre for kvindehandel skal kunne få asyl, i Politiken Møller, Susanne (28/ ): Debat: Sexindustrien: Radikale meldinger om menneskehandel er forkerte, i Politiken Møller, Susanne (10/ ): Prostitution: Fordomme om sexarbejdere trives, i Politiken 111 Saietz, Dorrit (28/ ): Organisationsleder: Forbud hjælper ikke prostituerede, i Politiken Satiya Rørbeck, Mikala (09/ ): VM i sex og menneskehandel, i Information Schapiro, Steen (10/ ): Prostitution: Politikere spinner videre om sexkøb, i Politiken Skjoldager, Morten (23/ ): Aflytninger fældende menneskehandlere, i Politiken Skov, Maria (29/ ): Nu er du i sikre hænder, i Information Uldal, Rikke (19/ ): Trafficking: Handlede kvinder betaler prisen for det danske retsforbehold, i Information Ukendt (13/ ): Det er ikke alle udenlandske prostituerede, der er ofre, i Politiken Ukendt (16/ ): Handlede kvinder: S-SF kræver vidnebeskyttelse, i Information Ukendt (15/ ): EU erklærer krig mod menneskehandel, i Politiken Vigsø Bagge, Pernille (14/ ): Debat: Menneskehandel: Man smider da ikke sexofre på døren, i Politiken Artikler 2011 Bjerrehus, Susanne (23/ ): Hvor er betjentene?, i Ekstra Bladet Bostrup, Jens (06/ ): Ofre bliver ekstra klemt i Danmark, i Politiken Christiansen, Flemming (06/ ): Solgt, købt og vansiret, i Politiken Farah, Khadija og Langer, Susanne (25/ ): Debat: Prostitution som acceptabel løsning?, i Information Fuglsang, Jacob (15/ ): Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex end gøre rent, i Politiken Jespersen, Linette K. (24/ ): 19-årig i sexfængsel, i Ekstra Bladet 112

57 Klingsey, Mette og Gaardmand, Nola Grace (26/ ): Handlede kvinder: Handlede kvinder, der vidner mod bagmænd, skal belønnes med en opholdstilladelse, men... HOLDER DET I RETTEN?, i Information Klingsey, Mette og Gaardmand, Nola Grace (26/ ): Sexkøb: Mænd tiltales ikke for at købe sex af handlede kvinder, i Information Klingsey, Mette og Gaardmand, Nola Grace (27/ ): Kvindehandel II: EL bremser for ophold til handlede kvinder, i Information Klingsey, Mette og Gaardmand, Nola Grace (27/ ): Kvindehandel I: V: Handlede kvinder skal ikke i fængsel, i Information List, Henrik (04/ ): Sexturismen dæmoniseres, i Politiken Mayland Olsen, Jeanette (22/ ): Debat: Hvad er meningen?, i Politiken Møller, Susanne (25/ ): Debat: Vi har viden, men mangler vilje, Politiken Pedersen, Thea (09/ ): Her blev sexslave udnyttet af ti mænd, i Ekstra Bladet Plambeck, Sine (27/ ): Kronik: Danmark deporterer handlede kvinder hjem til en uvis skæbne, i Information Plambech, Sine (27/ ): Debat: Giv dem opholdstilladelse, i Politiken Richter, Lise (27/ ): Menneskehandel: ' Vi sender handlede kvinder ud til: En uvis skæbne', i Information Rodgers, Mette (23/ ): Menneskehandel: Den moderne slave er i stigende grad en mand, i Information Skadegård Thorsen, Mira (14/ ): Kronik: Selvfølgelig kan kvinder købes, i Information Skjoldager, Morten (20/ ): Holdningen til ofre for menneskehandel får kritik, i Politiken Spanger, Marlene (21/ ): Debat: Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik, i Politiken ' Sperling, Anna von og Kræn, Kristoffer (14/ ): Sexarbejde: Venstre er klar til at sikre prostitueredes rettigheder, i Information Sperling, Anna von og Klingsey, Mette (08/ ): Sexarbejde: Ny prostitutionsrapport: Store forskelle mellem gade og klinik, i Information Sperling, Anna von (09/ ): Kommentar: En forførerskes erkendelser, i Information Zepernick, David Munis (28/ ): Debat: MENNESKEHANDEL: Bekæmp sexslaveriet i Danmark, i Politiken Ukendt (08/ ): Portræt i tal Prostitution i Danmark, i Information Ukendt (16/ ): Ny indsats mod menneskehandel er næppe nok, i Information Ukendt (28/ ): Ledende artikel: Hvor er justitsministeren?, i Information Kastholm Hansen, Helle (18/ ): DAGS: Er prostitution et acceptabelt erhverv, i Ekstra Bladet Ukendt (19/ ): Ledende artikel: Slaver i Danmark, i Information '

58 8.'BILAG' Bilagsoversigt Bilag 1: Diagramoversigt over forekomst af artikler ved de forskellige søgeord. Bilag 2: Center mod Menneskehandels oversigt over registrerede ofre for menneskehandel. Bilag 3: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2002: Kampagne mod kvindehandel. Bilag 4: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2003: Når dumme svin går fri. Bilag 5: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2006: Prostitution og kvindehandel et accepteret samfundsproblem. Bilag 6: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2007: Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand. Bilag 7: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2010: Politikkere spinner videre om sexkøb. Bilag 8: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2011: Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik. Bilag 9: FN s definition af menneskehandel. Bilag 1: Diagramoversigt over forekomst af artikler ved de forskellige søgeord. Kvindehandel, menneskehandel, sexslaver og sexarbejdes forekomst i alle artikler fra Ekstra Bladet, Information og Politiken i perioden ! Årstal! 450! 400! Kvindehandel! Menneskehandel! Sexslaver! Sexarbejde! Trafficking! I"alt" 2002!! 34!! 41!! 14!! 1!! 38! " 127" 2003! 48! 49! 20! 2! 30! 149" 2004! 53! 63! 27! 1! 26! 170" 2005! 46! 85! 52! 1! 37! 221" 2006! 136! 120! 40! 5! 92! 393" 2007! 101! 110! 46! 14! 99! 370" 2008! 97! 147! 34! 16! 72! 366" 2009! 83! 105! 26! 24! 70! 308" 2010! 49! 135! 25! 19! 93! 321" 2011! 23! 107! 24! 32! 55! 241" 350! 300! 250! 200! 150! Kvindehandel! Menneskehandel! Sexslaver! Sexarbejde! Trafficking! I!alt! 100! 50! 0! Årstal! 2002! 2003! 2004! 2005! 2006! 2007! 2008! 2009! 2010! 2011!

59 Kvindehandel, menneskehandel, sexslaver og sexarbejdes forekomst i alle artikler fra Infomedia i perioden ! Årstal! Kvindehandel! Menneskehandel! Sexslaver! Sexarbejde! I!alt! 1990!! 0!! 5!! 1!! 0!! 6" 1991! 0! 11! 1! 1! 13" 1992! 1! 15! 3! 1! 20" 1993! 1! 20! 20! 0! 41" 1994! 0! 16! 14! 0! 30" 1995! 1! 21! 9! 0! 31" 1996! 2! 44! 18! 1! 62" 1997! 3! 149! 9! 1! 162" 1998! 2! 54! 27! 1! 84" 1999! 43! 64! 33! 0! 140" 2000! 146! 116! 71! 4! 337" 2001! 344! 244! 81! 3! 672" 2002! 117! 141! 50! 11! 319" 2003! 189! 216! 81! 8! 494" 2004! 224! 379! 134! 3! 740" 2005! 489! 686! 201! 1! 1377" 2006! 1663! 1036! 295! 7! 3001" 2007! 1104! 1115! 417! 29! 2665" 2008! 1343! 1839! 321! 106! 3609" 2009! 1364! 1944! 411! 244! 3963" 2010! 714! 2376! 284! 119! 3493" 2011! 516! 1980! 287! 186! 3246" 4500! 4000! 3500! 3000! 2500! 2000! 1500! 1000! 500! 0! Årstal! 1990! 1991! 1992! 1993! 1994! 1995! 1996! 1997! 1998! 1999! 2000! 2001! 2002! 2003! 2004! 2005! 2006! 2007! 2008! 2009! 2010! 2011! Kvindehandel! Menneskehandel! Sexslaver! Sexarbejde! I!alt!

60 Kvantitativ analyse Kvindehandel, menneskehandel, sexslaver, sexarbejde og traffickings forekomst i Ekstra Bladet, Information og Politiken i perioden I diskursen om menneskehandel er det generelt ordene kvindehandel og særligt menneskehandel, der anvendes mest i feltets italesættelse. Bortset fra år 1997, er det begrænset, hvor meget fænomenet omtales i medierne i 1990 erne. Først omkring år 2000 begynder debatten at blomstre. Særligt i 2006 ses en eksplosiv stigning i antallet af publiceringer om feltet i medierne, hvor det største antal artikler om fænomenet er at finde. Her er det ordet kvindehandel, der dominerer totalt, hvor det tidligere og også senere har været ordet menneskehandel, der influerer mest. Ordet menneskehandel vokser herfra og ses i anvendt mere end fire gange så hyppigt som kvindehandel. Også ordet sexslaver begynder at præge debatten i et større omfang ved år Anvendelsen af dette ses i høj grad i årene Ligeledes ses ordet trafficking i stigende omfang fra år 2000, og i 2007 anvendes det næsten i lige så høj grad som kvindehandel og menneskehandel. Interessant er det, at ordet sexarbejde vinder indpas i 2008, men det dominerer dog ikke den store anvendelse af kvindehandel og menneskehandel i debatten. Disse mønstre er også at finde i de udnævnte aviser: Ekstra Bladet, Information og Politiken, der viser nogenlunde de samme tendenser og den samme udvikling. Bilag 2: Center mod Menneskehandels oversigt over registrerede ofre for menneskehandel Opgørelse til og med udgangen af 3. kvartal Antal identifikationer Der er i perioden 1. august 2007 til 30. september 2011 identificeret 183 personer som ofre for menneskehandel i Danmark. Identifikationer 2007 ( Samlet antal aug.) (3. kvt.) Samlet antal