Ferie i Kystdanmark varför inte?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ferie i Kystdanmark varför inte?"

Transkript

1 Ferie i Kystdanmark varför inte?

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Rapportens opbygning 5 2. METODE OG MÅLGRUPPER 5 3. HOVEDKONKLUSIONER 7 4. HVAD EFTERSPØRGER DE POTENTIELLE SVENSKE TURISTER? Særlige og autentiske oplevelser Afkobling som et miks mellem afslapning og aktivitet Frihed og spontanitet I trygge rammer Børnevenlig destination Tilgængelig destination Sol, Sand og vand Sammenhæng mellem pris og oplevelse HVORDAN OPFATTER DE POTENTIELLE SVENSKE TURISTER KYSTDANMARK SOM DESTINATION? Høje forventninger og ikoniske billeder Kystdanmark er den velkendte, flade udgave af sverige Kystdanmarks natur er lig vind og vide strande Kystdanmark er de mange oplevelsers land Kystdanmark er god, lokal og afslappet mad Overnatning i dansk stil Danskerne er afslappede og nede på jorden Kontinental stemning hvor Norden møder Europa HVAD ER KYSTDANMARK I KONKURRENCE MED? Det er oplagt at tage til Sveriges vestkyst eller Norge Andre alternativer BARRIERER OG POTENTIALER FOR AT TILTRÆKKE NYE SVENSKE TURISTER Hvorfor skal de potentielle svenske turister tagepå ferie TIL Kystdanmark? Hvordan vil de potentielle svenske turister bo og overnatte på en ferie i Kystdanmark? Hvad vil de potentielle svenske turister lave på en ferie i Kystdanmark? Hvordan vil de potentielle svenske turister sammensætte en ferie i Kystdanmark? Hvornår og hvor lang tid vil de potentielle svenske turister rejse til Kystdanmark på en ferie? BILAG 1: DELTAGERE I FOKUSGRUPPERNE BILAG 2: DATATABELLER FRA RESURS, TDB RESE- OCH TURISTDATABASEN 67 1

3 Ferie i Kystdanmark varför inte? Rapporten er udarbejdet af Epinion på vegne af VisitDenmark, Videncenter for Kystturisme og Syddanmark. Undersøgelsen er medfinansieret af EU alfond som led i projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme. Rapporten er færdiggjort november, ISBN: VisitDenmark, Videncenter for Kystturisme og Syddanmark, 2014 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilland med kildeangivelse. VisitDenmark Videncenter for Kystturisme Syddanmark Islands Brygge 43, 3. sal Bredgade 5, 2. sal Damhaven København S 6960 Hvide Sande 7100 Vejle Tlf Tlf Tlf

4 1. INDLEDNING Syddanmark, VisitDenmark og Videncenter for Kystturisme ønsker med denne rapport at stille skarpt på mulighederne og barriererne for at tiltrække flere, nye svenske kystturister til Danmark i forbindelse med kortere ferie- og weekendophold såvel som lange ferier, f.eks. sommerferien. Kystturisme er defineret som al turisme uden for de fire største byer i Danmark. Kystferie beskrives tilsvarende som en ferie, hvor det at være ved kysten er grunden til, at man rejser til en bestemt destination. Naturen i området, det lokale bymiljø og de omkringliggende attraktioner spiller dog også en stor rolle. Analysen uddyber og udbygger viden om potentielle svenske turisters rejsebehov og munder ud i anbefalinger til det videre arbejde med destinations-/produktudvikling og markedsføring af kystturismen i Danmark. Analysen fokuserer på potentielle turister forstået som personer, der ikke i dag rejser til Kystdanmark, eller personer, som aktuelt kun besøger Danmark i få dage, men ikke Kystdanmark. Analysen afdækker mulighederne for geografisk at udvide markedet for svenske turister ved også at fokusere på stockholmere, som i dag kun i mindre omfang tager til Danmark. 3

5 Analysen belyser, hvilke barrierer disse potentielle svenske kystturister oplever for et ophold i Danmark, og diskuterer, hvordan turismeaktørerne skal forholde sig til barriererne, og hvad der skal til for at forløse det store svenske potentiale, som er dokumenteret i flere af VisitDenmarks undersøgelser: 13 % af svenskerne forventer at tage til Danmark inden for det kommende år. Omregnet til antal turister i målgruppen 18+ svarer dette til 1,2 mio. svenskere, som har Danmark på radaren, ifølge VisitDenmarks Brandmåling Svenskerne forventer i højere grad end turister fra vores øvrige nærmarkeder at bruge flere penge på ferier det kommende år. I alt er svenskernes forventede ferieforbrug steget med 12 % fra 2012 til 2013, viser VisitDenmarks Brandmåling Der ligger et potentiale i Mälardalsregionen (den region, der omkredser Stockholm). Med omkring tre mio. indbyggere, 44 % af BNP og nye flyruter til Billund og Aalborg er der et potentiale, der er værd at undersøge nærmere for dansk kystturisme. De svenske turister har én af de mest brede overnatningsprofiler i Danmark. Dette gør svenskerne til en yderst interessant kundegruppe for et bredt spektrum af overnatningsudbydere: fra feriehusudlejere, campingpladser, feriecentre og til hoteller. Desuden er de svenske par og familier glade for at holde både lange og korte ferier i Kystdanmark. Som supplement til denne rapport er der i Bilag 2 vedhæftet en række udvalgte tabeller fra RESURS, TDB - Rese- och Turistdatabasen , som baggrundsinformation om de svenske turister, som gæster Danmark i dag. Denne data skal læses i samspil med den øvrige omfattende viden om de svenske turister, blandt andet dokumenteret i VisitDenmarks undersøgelser. Analysen er kvalitativt funderet ved hjælp af fokusgrupper og baserer sig frem for at præsentere turisterne for færdigudviklede produkter og koncepter i høj grad på en inside-out tilgang, hvor udgangspunktet er turisterne selv: deres behov, ønsker og forventninger. En mindre del af analysen bestod dog i test af forskellige pakkerejser i de fleste tilfælde drejede det sig imidlertid ikke om helt færdigudviklede pakker. Analysen har desuden som eksplicit formål at komme ud over den eksisterende viden, som især handler om, at Kystdanmark ikke er attraktivt, fordi vejret i nogen grad er ustabilt, priserne er høje, 4

6 og danskerne performer relativt lavt i service ( Brandmåling, 2014, VisitDenmark og Kystturisters tilfredshed med feriesteder i Danmark, Videncenter for Kystturisme). Desuden har det været et eksplicit formål at bygge videre på den eksisterende viden om, at Kystdanmark som turistdestination i mange tilfælde opleves som lig med nogle enkelte store attraktioner. Disse barrierer er på forhånd blevet karakteriseret som mere eller mindre generiske, og de er derfor nedtonet en smule i analysearbejdet, men dog medtaget i det relevante omfang, de kan bruges til at underbygge andre pointer om barrierer og muligheder. Konklusionerne i nærværende analyserapport ændrer dog ikke på, at det er veldokumenteret blandt andet af VisitDenmark, at attraktioner er et vigtigt rejsemotiv for svenske børnefamilier, og at der også fremadrettet vil kunne tiltrækkes svenske turister til Kystdanmark på dette grundlag. Analysen er retningsvisende for det videre arbejde med destinations- og produktudvikling samt i forhold til kommunikation og markedsføring med fokus på at tiltrække flere svenske kystturister. 1.1 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten er opbygget som følger: Efter en kort præsentation af analysemetoden og målgruppeafgrænsningen kommer en kort opsummering af analysens hovedresultater. Derefter præsenteres de potentielle turisters mere generelle behov, motiver og kriterier ved valg af en ferie uden for en storby. Dernæst følger et afsnit om de potentielle turisters opfattelse af Kystdanmark samt et afsnit om Kystdanmarks placering i et univers af umiddelbare konkurrentdestinationer. Det sidste afsnit fokuserer helt specifikt på potentialer og barrierer for at tiltrække flere svenske turister til Kystdanmark. 2. METODE OG MÅLGRUPPER Analysen og rapporten baserer sig på i alt otte fokusgrupper med potentielle svenske turister. De otte fokusgruppeinterview er alle foretaget i Sverige med det overordnede kriterium, at ingen deltagere måtte have besøgt Danmark uden for København i de seneste fem år. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at flere af deltagerne i fokusgrupperne har besøgt København, men altså ikke Danmark uden for København igennem de sidste år. I den forbindelse henviser potentielle svenske turister til svenskere, som er nye i Kystdanmark. Gennem rapporten vil de blive benævnt som enten potentielle svenske turister eller mere specifikt respondenterne. Det betyder, at denne rapport netop tager udgangspunkt i de svenskere, der ikke på nuværende tidspunkt er turister i Kystdanmark. Derfor vil analyser og konklusioner begrænse sig til netop denne 5

7 målgruppe og dermed ikke gælde for de svenskere, som allerede i dag besøger Kystdanmark. Da der til denne analyse bevidst er udvalgt svenskere, som ikke har besøgt Kystdanmark de sidste fem år som minimumskriterium er det sandsynligt, at der findes systematiske forskelle mellem de svenskere, der på nuværende tidspunkt kan betegnes som turister i Kystdanmark, og respondenterne i denne undersøgelse. Med andre ord handler denne rapport ikke om dem, der er, men dem, der kunne være. Ud over det generelle kriterium om potentielle kystturister er der ligeledes udvalgt deltagere, som i overvejende grad tilhører middel- og højindkomstgrupper. Der er således tale om deltagere, der har råd til at tage på ferie også i Kystdanmark. Fire af de otte fokusgruppeinterview er gennemført i Stockholm og fire i Gøteborg. Fokusgruppeinterviewene er blevet gennemført i Stockholm over to dage d. 20 og 21. august og i Gøteborg d. 1. og 2. september Disse geografiske områder er udvalgt, da de på forhånd vurderedes til at indeholde et særligt potentiale. Hver fokusgruppe bestod af mellem syv og ni personer, og både fokusgrupperne i Stockholm og Gøteborg har samme fire målgrupper. 1) Unge uden børn, 2) Forældre med mindre børn, 3) Forældre med større børn og 4) Ældre uden børn. Alle målgrupperne er bevidst sammensat at segmentet af mere urbane svenskere, da det netop er denne målgruppe, som Kystdanmark ikke tiltrækker i dag. Se bilaget til denne rapport for en nærmere beskrivelse af fokusgrupperne og deres sammensætning. 6

8 3. HOVEDKONKLUSIONER De potentielle svenske turister efterspørger en række forskellige elementer på deres ferier for at få en god ferie. En del af de elementer, der efterspørges, går igen i alle målgrupperne om end de selvfølgelig varierer i betydning fra den ene målgruppe til den anden. De potentielle svenske turister efterspørger i høj grad autentiske oplevelser på deres ferie. Autentiske oplevelser kan beskrives som oplevelser, der føles ægte og troværdige for den enkelte turist, og som er unikke for det specifikke feriested, dvs. stedbundne. Dette gælder i særlig grad, når de bevæger sig væk fra den traditionelle hovedferie med sol, sand og varme. De autentiske oplevelser skal gerne kunne kombineres med en vis afkobling. Afkobling er ikke nødvendigvis afslapning uden nogen form for aktivitet, men nærmere en form for afkobling fra hverdagen og hverdagens rutiner. De potentielle svenske turister efterspørger nemlig ferier, hvor alt ikke er skema- og planlagt på forhånd: De vil nyde følelsen af frihed, spontanitet og selvbestemmelse, når de er væk hjemmefra. Dog vil børnefamilier også gerne sikres en tryg og børnevenlig destination. De efterspørger dog også en destination, som er relativt tilgængelig i hvert fald på kortere rejser. Man ønsker simpelthen ikke at bruge for meget af den samlede ferietid på transport til 7

9 feriedestinationen. Som et underliggende behov findes der også en efterspørgsel i forhold til at der skal være en sammenhæng mellem de (leve)omkostninger, der er forbundet med at opholde sig på feriestedet, og den service og oplevelse, man får. De vigtigste behov for de potentielle svenske turister er altså: Særlige og autentiske oplevelser Frihed og spontanitet under trygge rammer Afkobling som et miks mellem afslapning og aktivitet For børnefamilier en børnevenlig destination En tilgængelig destination Sol, sand og vand Sammenhæng mellem pris og oplevelse De potentielle svenske turister opfatter generelt Kystdanmark positivt, og baserer deres opfattelse på meget ikoniske billeder som klitter, vind og vide strande. Og de har høje forventninger. Dog ser de også Kystdanmark som lidt for almindeligt sammenlignet med en ferie i Sverige. Kystdanmark opfattes nemlig af de potentielle svenske turister som en flad, lille og mild udgave af Sverige som altså indeholder en del af de samme elementer, som Sverige selv har. Kystdanmark vurderes dog som værende tættere på hav og kyst end Sverige. Kystdanmark opfattes som meget trygt at rejse til og rundt i. Det er til en vis grad positivt, men kan også betyde, at Kystdanmark bliver lidt for kedelig som feriedestination. Men skal man på en ferie her, opfattes det som helt oplagt, at denne vil indeholde store vide strande med klitter og blæsevejr. De har et billede af, at der i disse klitter og tæt på havet ligger store feriehusområder med stilrene og træferiehuse med lækkert design. De er gennemførte og er indrettet i en særlig dansk stil. Der er dog ikke tale om dansk design i snæver forstand, men nærmere om en opfattelse af en tidløs og afslappet dansk stil, der kombinerer det klassiske med det moderne, hvilket er efterspurgt hos de potentielle svenske turister. Maden vurderes som særlig god som en oplevelse i sig selv. Den er lokalt produceret og består af gode råvarer især råvarer fra havet, bl.a. rejer og fisk. Stemningen opfattes ligesom danskeren selv som afslappet. Tingene går langsommere og er ikke underlagt så mange regler. Der er en kontinental, nærmest sydeuropæisk, stemning, hvor folket og atmosfæren er laid-back, og ting foregår i lavt gear. De vigtigste punkter i de potentielle svenske turister opfattelse af Kystdanmark som ferieland er derfor: 8

10 Kystdanmark er eb velkendte, flade udgave af Sverige Høje forventninger og ikoniske billeder Naturen i Kystdanmark opfattes som vind og vide strande Kystdanmark er de mange oplevelsers land Kystdanmark er god, lokal og afslappet mad Kystdanmark opfattes som fyldt med overnatningsmuligheder i dansk stil Kystdanmark har en kontinental stemning, hvor alt er afslappet ligesom danskeren Når de potentielle svenske turister skal sammenligne Kystdanmark med de mest oplagte konkurrerende feriedestinationer, fremgår det tydeligt, at Vestkysten i Sverige ses som den mest oplagte konkurrent. Opfattelsen er, at man her kan få mange af de samme ting som i Danmark måske med undtagelse af stemningen og det stilrene design. Det samme gælder også for Norge som konkurrerende destination, som dog langt overgår Danmark på naturoplevelser. Den næste række af konkurrenter er Tyskland, Holland og Baltikum. Disse steder opfattes som mere eksotiske end Kystdanmark, men igen opfattes Danmark langt bedre gastronomisk og ift. tryghed i produktet man ved, hvad man får. Alt dette taget i betragtning er der altså et vist potentiale for at tiltrække nogle af de potentielle svenske turister, mens der er væsentlige barrierer for at tiltrække andre. At tiltrække de potentielle svenske turister kræver altså et udviklingsarbejde, som både indebærer kommunikation og produkteller destinationsudvikling, for at indfri dette potentiale. Der er et potentiale i at formidle den autenticitet og de ægte og troværdige oplevelser, som man rent faktisk kan opleve i Kystdanmark. Feriehusene er særligt efterspurgte og udgør et stort potentiale for tiltrækning de steder, hvor man har mulighed for at kombinere det med stilrent, dansk design, som indeholder både det klassiske og det moderne. Netop det danske design, som er unikt for Kystdanmark, kan også bidrage til at understøtte en oplevelse af det autentiske i Kystdanmark noget, der ikke kan findes andre steder. Selvom man kan være tiltrukket af trygheden ved en ferie i Kystdanmark, ligger dansk ferie i så tæt konkurrence med andre lige så trygge destinationer, at valget og fravalget af Kystdanmark beror på, om Kystdanmark kan tilbyde noget, som man som turist ikke ligeså godt kan få på eksempelvis Sveriges vestkyst. Opfattelsen af kvaliteten i den danske mad er en klar fordel men også en potentiel svaghed for ferieproduktet i Kystdanmark. Potentielle svenske turister har en meget høj forventning om at støde 9

11 på dansk mad af høj kvalitet fremstillet af gode, lokale råvarer især fra havet. Disse råvarer skal nydes i afslappende og uformelle omgivelser, men skal samtidig byde på en madoplevelse ud over det sædvanlige. Der venter dermed potentielt nogle svenske turister en skuffelse visse steder i Kystdanmark, hvis de støder på standardiseret mad af lav kvalitet. Da de potentielle svenske turister ikke ønsker skemalagte rejser, udgør all inclusive-rejser heller ikke et potentiale. Det kan derimod gå hen og blive en barriere, hvis rejsen opfattes som alt for forudbestemt i de indeholdte oplevelser og aktiviteter. Derimod er der i høj grad et potentiale i at tilbyde light pakketering, hvor der er sørget for rammerne for ferien. Det drejer sig især om transporten til feriestedet samt overnatningen og i de tilfælde, hvor det er relevant, en nem morgenmad eller lejede cykler. På selve ferien er der altså et noget større potentiale i at give guidance frem for forudbestemte pakker. Analysen viser desuden, at Kystdanmark har et potentiale i at tiltrække potentielle svenske turister i skuldersæsonen. Her tænkes specifikt på for- og sensommeren, hvor vejret stadig er relativt pålideligt, men hvor Kystdanmark ikke ligger i samme konkurrence med solferier til badestrande. For mange af de potentielle svenske turister er Kystdanmark desuden en destination, som man i hvert fald første gang skal afprøve i en kortere ferie. Det kunne eksempelvis være over en forlænget weekend. Det betyder ikke, at man på sigt ikke ville kunne tiltrække de potentielle svenske turister på længere ferier, men det mest umiddelbare potentiale ligger i kortere ferier. Af særlige målgruppespecifikke konklusioner kan til sidst fremhæves, at de særligt potentielle målgrupper især er de ældre segmenter uden hjemmeboende børn, som er en særlig oplagt målgruppe for en forlænget weekend med forkælelse på en kro, et badehotel eller lignende ved den danske kyst. Gøteborgenserne er desuden en højpotentiel målgruppe, især da transportmulighederne til den danske vestkyst opleves som ligetil og hurtige med færgen direkte fra Gøteborg. De er især tiltrukket af cykelferie det virker som en oplagt mulighed for dem at tage cyklen med på færgen, enten alene eller bag på bilen, og cykle rundt og nyde den danske kyst. Grupper med mellemstort potentiale er forældre med hjemmeboende børn på ferie enten med eller uden børn uden børn på en Tour de Danmark til kyst og købstad og med børn på en convenience-ferie med aktiviteter for hele familien. De sværeste målgrupper at tiltrække er de potentielle stockholmere og de unge svenskere. For stockholmerne er Kystdanmark relativt utilgængeligt og i stærk konkurrence med destinationer, som let kan nås med fly fra Arlanda. Dog kan en kunst-, kultur- og madferie være en mulighed, og der 10

12 ligger et potentiale i bedre flyforbindelser til Jylland f.eks. kombineret i en Fly&Drive-pakke. Sammenlignet med de andre målgrupper er dette dog sammen med den unge målgruppe den målgruppe med mindst potentiale. For den unge målgruppe er udfordringen, at Kystdanmark ikke er interessant nok for kedeligt og almindeligt. Hvis denne målgruppe skal tiltrækkes, ligger potentialet i det møde mellem kontinentet og Norden, som Kystdanmark kan tilbyde især hvis det er i kombination med stilrent dansk design og ny nordisk mad. Det vigtigste overordnede potentialer for at tiltrække de potentielle svenske turister kan derfor opsummeres som følgende: Formidling af autenticitet og afkobling Fokuser på feriehuse og dansk design og stil Tilbyd gode, lokale madoplevelser i afslappede omgivelser Giv guidance i stedte for færdigpakkede pakker Tilbyd kortere ferier på ca. 2-4 dage Tilbyd ferier i skuldersæsonen hvor Danmark ikke konkurrerer med sol, sand, og varme. 11

13 4. HVAD EFTERSPØRGER DE POTENTIELLE SVENSKE TURISTER? Dette afsnit fokuserer på de potentielle svenske turisters behov, motiver og kriterier, når de skal vælge både kort og lang ferie. Kort ferie skal her forstås som to til fire dage dvs. en weekend eller forlænget weekend. Lang ferie er fem dage og mere, altså eksempelvis en uges ferie. Det er vigtigt, at ferie i denne sammenhæng er klart defineret positivt som ferie uden for Sverige og uden for en storby og negativt afgrænset som ikke en drømmeferie. Det er således en realistisk ferie på kysten eller landet uden for Sverige. I de kommende afsnit vil vi tage fat i en række kernefaktorer, som tilsammen og med forskellig vægt udgør respondenternes behov, motiver og kriterier for en ferie. Der vil sideløbende blive opgjort forskelle mellem lang og kort ferie, hvor det er relevant. Nedenfor præsenteres målgruppehjulet for de potentielle svenske turisters efterspørgsel. Målgruppehjulet er en model, der er udviklet på baggrund af analyseresultaterne og bruges til alle de overordnede afsnit. Der findes en lang række fællesnævnere, som efterspørges på tværs af målgrupper i større eller mindre grad. Fællesnævnerne eller de fælles behov er placeret i hjulets midte. Når en målgruppe skiller sig ud ved eksempelvis i særlig grad at efterspørge noget eller lægge vægt på en særlig faktor, er denne faktor til gengæld placeret under målgruppens del af hjulet. Det vil sige, at de faktorer, som befinder sig i kanten af hjulet, er et udtryk for kriterier, som er særligt vigtige for de fremhævede målgrupper. 12

14 Figur 1: Målgruppehjulet efterspørgsel I de nedenstående afsnit vil vi præsentere læseren for de faktorer, som er placeret i hjulets midte, en for en. Vi vil desuden løbende uddybe de målgruppespecifikke kriterier i hjulet under de afsnit, hvor det er mest relevant. 4.1 SÆRLIGE OG AUTENTISKE OPLEVELSER En god rejse giver de potentielle svenske turister en særlig og autentisk oplevelse. Gennem denne oplevelse opnår turisterne et udefinerbart ekstra, som kan sammenskrives til "et møde med en anderledes kultur eller et anderledes folk" her findes den troværdige oplevelse. Det er i mødet mellem turisten og den særlige og autentiske oplevelse på destinationen, at det er muligt at give en ekstra værdi til turisten, som gør kontekstuelle faktorer som f.eks. pris og klima mindre væsentlige. 13

15 Et generelt vigtigt motiv for valg af feriested og -type blandt de potentielle svenske turister er forventningen om at opleve noget nyt og anderledes. Den forventning indfries nemt ved ferier på destinationer, som ligger fjernt fra den svenske kultur og natur, men kravet er også til stede ved besøg i nærliggende kulturer som f.eks. Kystdanmark. Analysen tyder endvidere på, at kravet om en særlig og autentisk oplevelse i Kystdanmark er endnu højere, da mere eksotiske destinationer ofte kan kompensere for autenticitet i kontekstuelle faktorer såsom pris og klima det kan både være solferier til Gran Canaria eller en ferie til det nordlige Polen, hvor autenticiteten måske ikke er i top, men hvor man som turist enten er sikret sol og badestrand eller meget billige leveomkostninger. At feriestedet ikke er turistet, er et af de mål, som respondenterne sætter for, hvor autentisk destinationen er. Der er to vigtige nuanceforskelle i forbindelse med dette ønske om autenticitet på feriestedet: For det første betyder autenticitet ikke, at der skal være tale om en ferie til et sted uden for land og lov, hvor ingen turister nogensinde har været før, eksempelvis en såkaldt eventyrferie. Tværtimod handler autenticiteten på feriestedet nærmere om, hvorvidt man som turist føler, at man får og oplever noget ægte ved det sted, man rejser til. Ægte skal i høj grad forstås som noget, man som turist ikke også kunne opleve andre steder end lige netop der. Det betyder, at respondenterne ikke efterspørger en destination, der tilpasser sig dem og deres behov, men som tværtimod udfordrer dem ved at åbne sig og vise sig frem som destination i en uredigeret form. For respondenterne er autenticitet således i høj grad et kvalitetsmål og forbundet med at være stedbunden og kulturelt forankret. Man vil væk fra alle turisterne og alt det, som bare er lavet til turister (Mand 28, Gøteborg) [Man vil gerne] forsøge at få et indblik i det samfund, man befinder sig i. Alt fra veje til arkitektur (Kvinde, 22, Gøteborg) 14

16 Aktiviteterne på destinationen skal dermed føles ægte og originale for feriestedet man kunne kalde det oplevelser, som ligger tæt op ad feriestedets personlighed. Man skal som turist ikke blot kunne tage til en anden lignende feriedestination og opleve præcis det samme. Eller man skal i hvert fald ikke føle, at man som turist kan tage et andet sted hen og opleve det samme. Autentiske oplevelser er ikke blot efterspurgte og et decideret motiv, men hvis der er mangel på autentiske oplevelser, er der stor risiko for at blive skuffet som turist. Dette sættes yderligere i relief, da nogle af de mest skuffende oplevelser, som de potentielle svenske turister har haft, netop er oplevelser, som var for turistede selv på en charterferie. Respondenterne udtrykker dermed et ønske om at slippe væk fra masseturisme, og under ferien er dette lige med irritation og en lyst til at slippe væk fra alle turisterne. Netop store hoteller, mange turister samme sted, samme mad, som man kan få andre steder, pågående sælgere og turistpakker med samme plan for alle turister er alle faktorer, der symboliserer det modsatte af en særlig oplevelse for respondenterne. Det beskrives af respondenterne som masseturisme og efterspørges kun på bestemte typer af ferie. Det kan f.eks. være på en sommerferie på et all inclusive-resort i Tyrkiet, hvor klimaet og en lav pris er en primær drivkraft for valget. I sådan et tilfælde kompenserer disse faktorer for manglen på den særlige og autentiske oplevelse, selvom det fortsat er et ønske for ferien. I forhold til masseturisme er børnefamilierne dog lidt splittede, da denne type af turisme også ofte forbindes med særlige forhold for børn såsom særlige børneaktiviteter, særlig børnemad etc. Børnefamilierne ønsker på den ene side ikke en ferie, som er totalt på børnenes præmisser, og på den anden side har de også brug for, at børnene er glade og aktiverede. Når børnene er glade og aktiverede, kan forældrene nemlig slappe mere af. De respondenter, der har børn med på ferien, efterspørger således autentiske børneaktiviteter som f.eks. LEGOLAND, der også er en autentisk kvalitetsoplevelse for både voksne og børn. Og det er oplevelsen i fokusgrupperne, at børnefamilierne ikke oplever, at det er den type af oplevelser, der er flest af på feriemarkedet generelt. Respondenterne har også et behov for at kunne fortælle om de særlige oplevelser, når de kommer hjem til Sverige. Ferieoplevelser er en del af den fortælling om sig selv, som svenske turister fortæller til omverdenen, og derfor er det vigtigt, at destinationerne giver materiale til fortællingen, som skiller sig ud. 15

17 Det er især den unge målgruppe, som har et udpræget behov for at kunne fortælle historien videre enten gennem billeder med historier via sociale medier, autentiske genstande med historier eller slet og ret med en særlig historie, som man kun kan fortælle videre, hvis man har været der. Det er jo altid sjovt at kunne tage et fint billede, som man kan vise sine venner (Kvinde, 29, Stockholm) I efterspørgslen efter en særlig og autentisk oplevelse på destinationen ligger også et behov for at udvikle sig personligt og som social (rejse)gruppe gennem rejseoplevelsen. Udvikling skal ikke fortolkes som kvantespring, men er det ekstra, som giver rejsen merværdi. Det kan f.eks. være, når det unge svenske par tager en større interesse for og viden om danske møbeldesignere med sig hjem fra et besøg i Kystdanmark, eller når en børnefamilie tager oplevelsen af at have overskredet nogle fysiske grænser med sig hjem fra en ferie, hvor kite-surfing har været en del af programmet. 4.2 AFKOBLING SOM ET MIKS MELLEM AFSLAPNING OG AKTIVITET En god rejse er forbundet med afkobling og et afbræk fra hverdagen. Hvad, der medfører afkobling for den enkelte, afhænger af rejseformålet, segmentet og destinationens udbud, men det er typisk forbundet med et miks af på den ene side afslapning og på den anden side oplevelser og fysiske aktiviteter. Afkobling sker i det øjeblik, hvor turisten oplever at løsrive sig fra hverdagens trummerum. Når vi beder respondenterne om at beskrive den gode ferie, nævnes det ofte, at ferien skal være afslappende eller indeholde afslapning. Når de bliver bedt om at uddybe dette, bliver det tydeligt, at afslapning ikke kun skal forstås som at lave ingenting f.eks. ligge og slappe af ved en pool eller på stranden. Det skal nærmere forstås som indre afslapning og kan begrebsliggøres som afkobling. Afkobling er ikke nødvendigvis at slippe for fysiske aktiviteter, men derimod afkobling fra hverdagen. Afkobling betyder for de svenske respondenter, at de på deres ferie har mulighed for at koble af fra den planlægning og de faste rammer, som hverdagen kræver af dem. Det er planlægning som at lave 16

18 mad på faste tidspunkter, stå op på faste tidspunkter, sørge for/bruge tid på hverdagsting som opvask og rengøring. Afkobling knyttes ligeledes tæt sammen med oplevelser, som igen adskiller sig fra hverdagen. Oplevelser handler ikke blot om at komme væk fra noget - men også om at komme hen til noget. Dog er det vigtigt, at disse oplevelser, som man rejser til, især handler om netop at koble af. Derfor er aktiviteterne ikke i sig selv så afgørende. Det kan være en bred vifte af oplevelser, som dog ofte kræver et lavt niveau af fysisk aktivitet. Det vil sige oplevelser, der er en del af en feriehverdag. Det behøver dermed ikke decideret at være en udflugt eller fysisk aktivitet, men kan eksempelvis være at cykle rundt på feriestedet, gå tur, se en solnedgang og læse. Desuden er der tale om aktiviteter, som ikke kræver, at man planlægger eller bestiller (lang tid) i forvejen. Det, der adskiller gode oplevelser fra mindre gode, er i høj grad, at de er stedbundne, og at der er mange af dem. Igen efterspørger respondenterne i højere grad autentiske oplevelser, der ligger som perler på en snor, end de efterspørger mange attraktioner og aktiviteter. Afkobling betyder også tid til hinanden både som familie og som par. Det bliver et helt centralt begreb i respondenternes opfattelse af ferien som "det gode liv", som alle målgrupperne efterspørger men i forskellig grad og på forskellige måder. For forældre på ferie uden børn er en ferie som "det gode liv" forbeholdt voksne og typisk en kort ferie. Her kan afkobling tage form af en forkælelsesferie med tid til hinanden i luksusomgivelser som et luksuriøst kroophold eller wellness- og spaophold. Her indebærer tid til hinanden for svenske forældre også ferie væk fra børnene. Dette er kun en realistisk mulighed i form af en kort ferie/forlænget weekend. Ældre uden hjemmeboende børn efterspørger ferieoplevelser, hvor de opnår afkobling gennem forkælelse. For dem består afkobling således i højere grad af afslapning end fysisk aktivitet. Og det er forkælelse i sig selv at give sig tid til at slappe af. Men forkælelse er for de ældre uden hjemmeboende børn også at forkæle sig selv med kvalitetsoplevelser i forhold til mad og kultur. 17

19 At bryde rutinerne, ændre hverdagen. At spise, når man er sulten, og sove, når man er træt (Kvinde, 24, Gøteborg) Det er ikke kun voksne på ferie uden børn, der efterspørger afkobling. Forældre har også et behov for at have tid til at lave noget andet sammen med deres børn, end de gør i hverdagen. Det kan både være rolige aktiviteter såsom at lege på stranden og ved feriehuset, men kan ligeledes indeholde fysiske aktiviteter som at cykle eller dyrke vandsport. Og det kan være særlige børneoplevelser som forlystelsesparker etc. Når børnene er med på ferien, udtrykker respondenterne, at det er endnu vigtigere, at man på forhånd ved, at destinationen også indeholder aktiviteter og oplevelser for børnene glade børn giver en bedre ferie for forældrene. Det vil sige, at børnefamilierne trods alt kræver mere aktivitet sammenlignet med voksne på voksen-ferie hvis man ser må fordelingen mellem afslapning og aktiviteter. Respondenterne udtrykker ligeledes, at de opnår afkobling gennem fysiske aktiviteter, som de kan dyrke mere intenst end i hverdagen. Når respondenterne efterspørger fysisk aktivitet i ferien, nævnes der især ski- eller vandreferie og i visse nichetilfælde en mere temabaseret ferie som eksempelvis festivalferie. I disse tilfælde er der typisk én aktivitet, som er det centrale for ferien og en direkte drivkraft for valget af destination. Det vigtige, når respondenter tager på en ferie, hvor fysisk aktivitet er i centrum, er, at destinationen giver en særlig mulighed for at dyrke denne aktivitet. Det vil sige, at destinationen skal give særligt gode muligheder for f.eks. at fiske eller stå på ski ellers vil man hellere undvære og lave aktiviteter, som kræver mindre fysisk aktivitet. 4.3 FRIHED OG SPONTANITET I TRYGGE RAMMER En god rejse for de potentielle svenske turister giver en oplevelse af frihed og spontanitet, men i trygge rammer. Det vil sige, at turisten ønsker friheden til at til- og fravælge en række nøje udvalgte oplevelser, som giver vished for, at tiden ikke spildes. Den gode destination giver oplevelsen af mange muligheder, men at intet (eller så lidt som muligt) er fastlagt på forhånd. 18

20 Et kernebegreb for respondenternes valg af ferie og behov under ferien er frihed. Frihed betyder i høj grad friheden til at til- og fravælge, hvad ferien skal indeholde og indebære på selve ferien. Det er klart, at de overordnede rammer for, hvor ferien går hen, hvor lang ferien er, og i ret stor udstrækning hvor man skal bo, bestemmes på forhånd, inden man tager af sted. Det er også klart, at respondenterne i høj grad orienterer sig om, hvad deres muligheder er i det område eller på den feriedestination, de besøger, og at disse muligheder selvfølgelig er medvirkende til at afgøre, hvor ferien går hen. Men det er vigtigt at have for øje, at det er mulighederne for at foretage sig forskellige aktiviteter på forskellige niveauer og ikke planen om at foretage sig dem, som virker tiltrækkende på de svenske turister. En aktivitet, der er planlagt på forhånd, kan virke som en stressfaktor frem for afkobling, da det dermed i højere grad handler om, at man skal nå denne aktivitet, i stedet for at man frit kan lave, hvad man har lyst til, når man har lyst til det. En ferie med faste, planlagte aktiviteter på forhånd kan altså virke afskrækkende på svenske turister, da det kommer til at minde om den planlagte hverdag og ikke den frihed, som ferien burde indeholde. Der findes resorts, som har millioner af aktiviteter, men det bryder jeg mig ikke om (Mand, 34, Stockholm) For mig kan det virke stressende. Man bliver frustreret efter en halv time. (Kvinde, 33, Stockholm, om all inclusive-rejser) 19

21 Friheden og den manglende planlægning understreger ligeledes ønsket om, at ferien skal indeholde en høj grad af spontanitet. Denne spontanitet giver turisten en mulighed for netop at føle den frihed og selvbestemmelse, som efterspørges på ferien. Dette udgør dog i højere grad en efterspørgsel, når ferien er lidt længere, da en kortere ferie nogle gange kan påkræve, at man har nogle mere faste planer, for at man får oplevet noget. Det er vigtigt, at efterspørgslen efter spontanitet ikke nødvendigvis betyder, at denne spontanitet udnyttes i alle tilfælde. Men der skal i det mindste være mulighed for at udfolde sin spontanitet og tage et sted hen, hvis man pludselig får lyst, eller mulighed for at blive en dag ekstra et sted, hvis det er overraskende godt. Dette understreges også af, at nogen af de ferieoplevelser, som respondenterne beskriver som de mest positivt overraskende, er de oplevelser, som de har fået uden for de oplagte turiststeder. Igen skal dette ikke opfattes som steder, hvor ingen turister nogensinde har sat deres fod, men i stedet f.eks. et sted, der ikke lige fremgik af rejsebogen eller -kataloget, som bare ligger der. Det kan være en lille hyggelig by med en café, som man kører igennem og stopper ved. Det er netop en af årsagerne til, at respondenterne, selvom de efterspørger afkobling og afbræk fra hverdagen på deres ferie, ikke er et oplagt segment for meget detailskemalagt pakketering og all inclusive-koncepter. Respondenterne udtrykker, at jo flere ting, der bliver sørget for for en som turist, desto større risiko er der for, at man føler sig som alle andre turister. Dette er i hvert fald et paradoks, som det er vigtigt at være opmærksom på: På den ene side vil respondenterne gerne have det let og overskueligt på deres ferie, men på den anden side vil de ikke have en rejse, hvor alt er forudbestemt som er forenklet og effektiviseret på samme måde for alle turister. Det vil sige, at respondenterne gerne selv vil tage stilling til deres rejse både i planlægningen og under rejsen, og de forbinder det ikke nødvendigvis med afkobling at være på en pakketeret rejse. Jeg vil bo et unikt sted - ikke et all inclusive-sted. [Jeg vil have] friheden til selv at kunne bestemme, hvornår man skal gå ned og spise, og om man vil tage et eller andet sted hen (Kvinde, 32, Gøteborg) 20

22 Behovet for frihed og muligheden for spontanitet er til stede både på en kort og lang ferie, men for den korte ferie begrænses dette ofte af den tid, der er til rådighed. På korte ferier er det f.eks. vigtigt, at transporttiden ikke æder ferien op. Dette kræver til en vis grad planlægning, og behovet for pakketering eller klare anbefalinger er dermed også større. På korte ferier har man som turist selvsagt væsentligt mindre tid, og denne tid skal gerne udnyttes effektivt. Ikke effektivt forstået som, at tingene skal gå hurtigt eller være skemalagte, men effektivt forstået som, at der ikke skal være besvær forbundet med eksempelvis at finde rundt, at finde de steder, man gerne vil hen, at komme hen til de steder, man gerne vil besøge, eller at finde ud af, hvilke aktiviteter man kan foretage sig. Dette gælder også for planlægningen af en ferie med børn frem for uden børn, hvad enten der er tale om lang eller kort ferie. Netop børn på ferie tvinger forældrene til i højere grad at have planlagte aktiviteter, som kan aktivere børnene. Dog er det foretrukne, at der blot findes de rigtige rammer (jf. eksterne behov for aktiviteter på feriestedet) med forskellige muligheder for børneaktiviteter. Det betyder ligeledes, at forældre når de rejser uden børn har et endnu større behov for at have plads til spontanitet, og de værdsætter en destination, som giver mulighed herfor. Samme forskel, som ses i forældrenes behov for spontanitet, når de er på ferie med og uden deres børn, ses som en forskel på de yngre og ældre turister uden hjemmeboende børn. De yngre turister har ligesom forældre på ferie uden børn en stor lyst til og et stort mod på at tage en dag ad gangen og lade deres ferie præge af en spontan idé eller oplevelse. Potentielle svenske turister er alt i alt enige om, at rammerne for ferien skal være planlagte, men ikke indholdet. Respondenterne vil altså gerne have styr på transport og overnatning dvs. rammerne. Men de aktiviteter og oplevelser, som er indholdet på ferien, skal ikke være skemalagte på forhånd. De har behov for at vide, at den valgte destination er en oplevelseszone med et udvalg af mulige oplevelser og aktiviteter, men de vil ikke lægge sig fast på indeholdet på forhånd. [På en længere ferie] bliver det her med at fragte sig rundt jo vigtigere. Hvis man er af sted i en kort periode kan man måske gå rundt. Men er man af sted i længere tid, kan det være man skal tage tunnelbane, leje bil, bus eller cykel. For at kunne se flere ting 21

23 (Kvinde, 24, Gøteborg) På en lang ferie kan selv rammerne ændre sig, da man kan nå længere rundt i området, men det er ikke særlig realistisk på en kort ferie, hvorfor rammerne skal tillade, at man som turist netop kan bruge tiden på at være spontan og koble af også selvom man kun kan gå rundt. Der skal altså være de efterspurgte oplevelser og aktiviteter i relativt kort afstand til feriestedet. 4.4 BØRNEVENLIG DESTINATION En god ferie for en børnefamilie er for de potentielle svenske turister, når store og små familiemedlemmers ønsker er indeholdt i samme ferie. Der skal ikke tages særlige hensyn til børn, men der skal være nogle rammer, som gør det trygt og sjovt for børnene at være med. På den måde får forældrene også større mulighed for afkobling. En børnevenlig destination indebærer for respondenterne i særlig grad, at feriedestinationen skal være tryg for børn. Sikkerheden for børn er de små, men afgørende ting, som at der er sørget for, at børn kan rende rundt uden at falde i huller, at der ikke er småting, de kan sluge, skarpe genstande, de kan skære sig på o.l. dvs. den basale sikkerhed, der skal være styr på. Jeg fokuserer meget på mit barn, [men] vi har aldrig tænkt på barnet som det første. ( ) Det er jo en familieferie (Mand, 45, Stockholm) Begrebet børnevenlig skal dog også ses i en lidt bredere forstand, hvor det i højere grad handler om, at det skal være sjovt for børn. Det er dog vigtigt at understrege, at selvom det skal være sjovt for børn, er der ikke tale om behov for deciderede børneferier nærmere ferier med børn eller familieferier. 22

24 Behovet handler om, at forældrene skal føle, at deres børn har det sjovt, og det udmønter sig gerne i krav om aktivitetsmuligheder for børn på destinationen. Når børnene er aktiveret, har forældrene mulighed for at koble af. På den måde taler respondenterne om børnepasning i overført betydning. Børnepasning betyder ikke, at børnene skal passes som sådan af andre, men i højere grad, at der skal være noget på feriestedet, som børnene mere eller mindre kan passe sig selv med. Det kunne være børneaktiviteter, som de voksne ikke skal være med til, f.eks. spil eller sportsmuligheder på hotellet eller ved hytten. Der er desuden den nuance her, at børnefamilier med lidt ældre børn oplever, at deres børn er mere kræsne og derfor sværere at aktivere og holde underholdt, hvis de udbudte aktiviteter ikke lever op til de krav og forventninger, moderne unge har i dag. Børnene er unge voksne og skal mødes som sådanne. Som forældre [til små børn] kan det være godt nok, hvis der bare er en bamseklub (Kvinde, 54, Stockholm) Det kan også forstås som aktiviteter, som hele familien kan deltage i, men også på hele familiens præmisser altså ikke aktiviteter, som kun er for børn. Dog er det også klart, at der især på en lidt længere ferie er mulighed at tage en dag ud af kalenderen for at tilgodese børnene med en aktivitet, som hovedsageligt er for børn f.eks. en forlystelsespark. 23

25 Vi er en aktiv familie [og] vil gerne have oplevelser ( ) så tjekker vi, at der findes aktiviteter i nærheden. For os er det super vigtigt (Kvinde, 41, Stockholm) Sidst, men ikke mindst, er en børnevenlig destination et sted, hvor børn er velkomne. Det vil f.eks. sige, at man som forælder ikke føler, at der bliver set skævt til en, fordi man har børn med på en restaurant eller et museum. Og at det ikke er nødvendigt at holde sig til børnesteder, hvor der er taget særlige hensyn til børn. Respondenterne ønsker at holde en ferie med børn, som selvfølgelig tager hensyn til børnene, men hvor der også er plads til forældrenes behov. 4.5 TILGÆNGELIG DESTINATION Faktoren tilgængelig destination er vigtig for, om en destination til- eller fravælges af de potentielle svenske turister. Når turisten skal rejse til destinationen, skal det være nemt, og transporten skal være forbundet med en acceptabel tid i forhold til den samlede længde på rejsen. Når turisten ankommer til destinationen, er lysten til at bevæge sig rundt på dagsture, som tager udgangspunkt i én fast bopæl, til gengæld forholdsvist stor. Tilgængelighed er et af de kriterier, hvor stockholmerne og gøteborgenserne adskiller sig mest på grund af det udbud i flyafgange, der findes i deres respektive områder. Særligt for en kort ferie, som i de fleste tilfælde betyder en weekend eller en forlænget weekend, har transportmulighederne til destinationen betydning for valget af destination. Det er nemlig vigtigt for respondenterne, at man på en kort ferie kan komme især hurtigt og også relativt billigt til destinationen. Dette er vigtigt, da rejsetiden på en kort ferie ikke indgår i ferien, men i bund og grund bare skal overstås, så man kan komme i gang med ferien. På en længere ferie betyder rejsetiden mindre, både da man har tid nok til ferien, og da rejsetiden bliver gjort til en del af ferien, f.eks. med stop på vejen, hvis man kører i bil. Her stresser man ikke over en længere rejsetid på samme måde, som man gør ved de korte rejser. Særligt stockholmerne er kræsne i forhold til rejsetiden, da de oplever at have høj tilgængelighed til en lang række kortferie-destinationer gennem Arlanda Lufthavn generelt, og dermed skal der ikke 24

26 meget rejsetid eller rejsebøvl til for, at de vælger en destination fra. Gøteborgenserne er derimod villige til at køre efter en destination. [Ingen flyskift] er vigtigere på en kort rejse, synes jeg. Der vil man rejse direkte uden skift (Kvinde, 54, Stockholm) Netop fly som den hurtigste transportform har også den effekt, at turisterne umiddelbart har svært ved at tænke korte ferier som andet end storbyferier, da flyrejser netop forbinder Europas store byer. Dette betyder ikke, at en kort ferie til andet end en storby er utænkelig for de svenske turister, men det er ikke en top of mind -mulighed, og det virker ofte uoverskueligt for særligt stockholmerne at søge information om andre transportmuligheder. Det er den typiske automatreaktion at tjekke flyforbindelser, når en destination skal vælges, og ikke at tjekke andre transportformer. I forhold til transportformer virker bilferie til gengæld mere appellerende for børnefamilierne, da det på den måde er lettere både at have børnenes sager med samt giver selvbestemmelse i forhold til tempoet, som man kører til feriestedet i. Det giver f.eks. mulighed for en overnatning, hvis det er en lang ferie, og gør det lettere at komme rundt på selve feriestedet, hvis man ikke har lejet en bil. Vigtigt at man ikke bor langt fra aktiviteterne. Det er endnu vigtigere på en kort rejse (Kvinde, 56, Gøteborg) Det skal være let at transportere sig rundt (Kvinde, 56, Gøteborg) 25

27 En tilgængelig destination handler dog også om, at det er nemt at komme rundt til forskellige oplevelser og aktiviteter. Respondenterne har en høj smertetærskel her og oplever afstande som forholdsvist uproblematiske. For at ønsket om frihed og spontanitet kan gå i opfyldelse, er det afgørende for respondenterne, at det er nemt og hurtigt at komme rundt på ferien. På samme tid må transporten ikke kræve for meget planlægning. Den høje smertetærskel gælder dog særligt, når de transporterer sig til oplevelser, aktiviteter og seværdigheder. Når det handler om "hverdagsbehovene" på ferien f.eks. at kunne handle til hverdagsforbrug og spise mad ude, gode steder at gå tur og lege med børnene etc. er der en forventning om, at det findes inden for gå- eller cykelafstand. Det vil sige, at destinationen rummer det i sig selv. Når respondenterne har disse krav til en feriedestination, tænker de i høj grad på sydeuropæiske destinationer, hvor der er tale om feriebyer. 4.6 SOL, SAND OG VAND De potentielle svenske turister forbinder unægtelig deres hovedferie i sommerferien med sol, sand og vand. Det hører til en helt klassisk forestilling om, hvad en ferie indeholder, og er derfor ikke overraskende. Dog er det vigtigt i denne sammenhæng, at sol, sand og vand for det første især kobles til hovedferien og for det andet ikke er nødvendige faktorer, da der kan kompenseres for disse med andre elementer. Hos de svenske turister på samme måde som hos andre turister i bred forstand kommer man ikke uden om, at et umiddelbart behov ved især længere ferier er sol, sand og vand. Disse elementer forbindes især med hovedferien, som ligger midt i sommerperioden. Men sol, sand og vand kan sagtens træde i baggrunden, hvis ferien i stedet indeholder autentiske oplevelser, efterspurgte oplevelser og aktiviteter og ligger uden for sommerferien, hvor sol og varme ikke forventes i lige så høj grad. 26

28 De svenske respondenters behov for sol, sand og vand hører til det, man kan betegne som klassiske eksterne betingelser for en sommerferie, og det skyldes i høj grad, at det er den umiddelbare referenceramme, de har for en hovedferie. Når det kommer til stykket, er hverken sol og varme et decideret behov under alle ferier, selvom det måske hidtil har været et motiv for at vælge tidligere ferier. Dette fremgår, når respondenterne præsenteres for ferier (i Kystdanmark), som ikke nødvendigvis indeholder hverken sol eller varme. Hvis ferien indeholder f.eks. autenticitet, vil behovet for sol, vand og varme falde markant. Ikke desto mindre er vandet stadig en vigtig ekstern faktor for de fleste, når det gælder ferier uden for storbyerne. Det skal dog ikke forstås som, at vand er en badestrand, men derimod at vand tilbyder den følelse af frihed og åbenhed, som respondenterne efterspørger. Desuden tilbyder vandet en række afslappende aktiviteter som rolige gå- eller cykelture eller solnedgange, som alle er med til at gøre vand og hav til et efterspurgt element på en ferie. Badeferie, sol og bad (Kvinde, 56, Gøteborg Hvad er ferie? ) Hvis man skal hen til både sol, bad og oplevelser, så er det en længere rejse. En kort rejse er bare oplevelser (Mand, 47, Stockholm) Sol og varme efterspørges dermed i særlig grad i hovedferien ca. midt på sommeren, mens vandet og havet også efterspørges mere generelt. Dog skal det bemærkes, at det ikke nødvendigvis handler om vand til at bade i, men nærmere oplevelser og afkobling i nærheden af vand. 4.7 SAMMENHÆNG MELLEM PRIS OG OPLEVELSE Prisen bliver mindre vigtig for de potentielle svenske turister, når en ferie leverer et ekstra, som man ikke kan få andre steder. I de tilfælde bliver det svært for turisten at sammenligne priser, og 27

29 prisen tager udgangspunkt i den enkelte oplevelse. Prisens betydning stiger i takt med antallet af personer i rejsegruppen og bliver derfor mere afgørende for børnefamilier end yngre par og empty nesters. Som beskrevet i introduktionen er prisen bevidst nedtonet i diskussionen om generelle kriterier for valg af ferie. Men det er selvfølgelig kunstigt at tale om ferie uden på nogen måde at nævne priser og omkostninger. Det mest afgørende i denne sammenhæng er, at priser og omkostninger ikke var et særligt stærkt tema i respondenternes overvejelser om kriterier for at vælge en ferie frem for en anden. Dette skyldes selvsagt, at prisen bevidst er blevet nedtonet som et tema. Men det skyldes sandsynligvis også, at målgruppen for denne undersøgelse alle tilhører middel- eller højindkomstgrupperne i Sverige. I deres overvejelser om krav til en ferie er prisen ikke er et fuldstændigt afgørende element de både har og vil gerne bruge penge. Andre kriterier er i hvert fald mere afgørende for valg af ferie, og det kan opsummeres i sætningen: En god ferie er bedre end en billig ferie. 28

30 5. HVORDAN OPFATTER DE POTENTIELLE SVENSKE TURISTER KYSTDANMARK SOM DESTINATION? Dette afsnit fokuserer specifikt på ferie i Kystdanmark. Der er to elementer, som det indledningsvist er vigtigt at understrege i forhold til respondenternes opfattelse af ferie i Kystdanmark. For det første drejer dette sig kun om opfattelsen af en ferie i Danmark uden for København. Det er altså Kystdanmark, som opfattelsen af Danmark fokuserer på. Desuden handler det om ferie i Kystdanmark, og ikke blot om Kystdanmark generelt. Dernæst skal det understreges, at målgrupperne er udvalgt på baggrund af et generelt kriterium om, at de ikke måtte have besøgt Danmark uden for København inden for de sidste fem år. Derfor er deres opfattelse af en ferie i Kystdanmark heller ikke i særlig høj grad påvirket af opdaterede, faktiske oplevelser, men kun af deres forestilling om, hvordan det ville være at holde ferie i Kystdanmark. 5.1 HØJE FORVENTNINGER OG IKONISKE BILLEDER De potentielle svenske turister har høje forventninger til Kystdanmark som feriedestination også uden for storbyerne. Der er en forestilling om en generel høj kvalitet i udbuddet i form af autentiske oplevelser, høj tilgængelighed af oplevelser og en tiltalende afslappet kultur. Historien om en ferie i Kystdanmark er dog præget af få stærke ikoner såsom dansk design, klitter og blæst ved havet, små købstæder med stråtækte huse og havnebyer med adgang til masser af friske danske rejer. Derudover står LEGOLAND tydeligt for de potentielle svenske turister som eksempel på den traditionsrige danske forlystelsespark. Respondenternes opfattelse af ferie i Kystdanmark uden for København er allerede inden de udsættes for stimuli, dvs. top of mind præget af nogle meget klare og ikoniske billeder. Når respondenterne bliver bedt om at sammensætte et billede af Kystdanmark, er galleriet snævert og koncentrerer sig om Kystdanmark som en lille kystdestination med autentiske oplevelser og høj kvalitet. Desuden fremhæver de i høj grad tre fyrtårne i Kystdanmark: vestkysten, Skagen og LEGOLAND. Der er store sorte huller i det billede af Kystdanmark, respondenterne beskriver, og de ser ikke nuancerne mellem de forskellige områder i Kystdanmark, f.eks. forskellene mellem østkysten og 29

31 vestkysten. Respondenterne beskriver langt hen ad vejen et billede af naturen fra vestkysten med store klitter, vide stranden og mere rå natur, men samtidig østkystens købstæder og udbud af loppemarkeder, design- og håndværkbutikker etc. Og de har en forestilling om, at dette findes samlet ét sted i hele Kystdanmark. Endvidere er det værd at bemærke, at alle respondenterne i analysen oplever Kystdanmark som et godt sted at holde ferie. På trods af dette har de ikke besøgt Danmark uden for København inden for de seneste fem år. Selvom respondenterne har en ret sikker forestilling om, hvad Kystdanmark har at tilbyde som feriedestination, så dækker den kun en lille del af det, Kystdanmark rent faktisk har at tilbyde. Og når respondenterne skal blive mere konkrete omkring, hvad man rent faktisk laver på en ferie i Kystdanmark ud over at spise rejer, gå ture ved stranden og købe dansk design, er de ikke i stand til at uddybe dette. Generelt har stockholmerne en svagere opfattelse af Kystdanmark end gøteborgenserne. Det på trods af, at respondenterne fra begge byer er rekrutteret ud fra de samme kriterier om, at de ikke har besøgt Kystdanmark inden for de seneste fem år. Det skal dog forklares ved, at stockholmerne i fokusgrupperne i langt højere grad end gøteborgenserne aldrig har besøgt Kystdanmark. Gøteborgenserne har i højere grad besøgt Kystdanmark for mere end fem år siden. Se også bilaget til denne rapport. I de kommende afsnit vil vi tage fat i de primære forestillinger om Kystdanmark, som har vist sig tilsammen at udgøre de svenske respondenters billede af Kystdanmark som feriedestination. Nedenfor præsenteres målgruppehjulet for de svenske turisters opfattelse af Kystdanmark. Der findes en lang række fællesnævnere, der går på tværs af målgruppernes opfattelse af Kystdanmark, og som figurerer i hjulets midte. Når en målgruppe skiller sig ud ved f.eks. i særlig grad at forbinde Kystdanmark med noget eller lægge vægt på en særlig faktor, figurerer denne faktor under målgruppens del af hjulet. 30

32 Figur 2: Målgruppehjulet opfattelse af Danmark som feriedestination 5.2 KYSTDANMARK ER DEN VELKENDTE, FLADE UDGAVE AF SVERIGE De potentielle svenske turister kender Kystdanmark. Selvom de ikke har været i Kystdanmark, har de stadig klare forestillinger om, hvordan Kystdanmark og det danske samfund mere generelt er indrettet. Kystdanmark er i de potentielle svenske turisters opfattelse et lille fladt land, som på den ene side er dejligt og trygt at besøge, men på den anden side også mangler det ekstra, som gør, at Kystdanmark vælges frem for andre destinationer. Respondenterne oplever Kystdanmark som velkendt, også selvom målgruppen for analysen er personer, som ikke har besøgt Danmark uden for København inden for de seneste fem år. Kystdanmark minder meget om Sverige på mange punkter, især på det mere generelle samfundsplan. 31

33 Det er både på godt og ondt, at Kystdanmark minder om Sverige. På den ene side giver det en tryghed under rejsen. Det gælder både i forhold til sprog, kulturel forståelse, og i forhold til at man ikke er bange for at blive snydt. På den anden side er Kystdanmark også så kendt, at det måske er lidt for velkendt til en ferie. En af de faktorer, som netop betyder noget for, om respondenterne vælger én feriedestination frem for en anden, er, om ferien giver en følelse af at komme hjemmefra, og af, at man får noget ekstra med hjem. På det punkt kan det velkendte og trygge ved Kystdanmark godt blive for almindeligt. Det er enklere at tage til Åland på en kort ferie end at skulle tage bilen til Danmark (Mand, 47, Stockholm) Drikke lidt øl, måske bade lidt. Tage en cykeltur i skoven. Jeg tror, at det bliver negativt [i længden], da det er det samme, som vi har herhjemme (Mand, 32, Gøteborg) Kystdanmark opfattes som et lille, fladt miniputland en sød og romantisk lillebror til Sverige, hvor alting er lidt tættere på hinanden også menneskene og alle er tætte på havet. I Kystdanmark er alt tæt på, og alt er nærmiljø. Dette påvirker også opfattelsen af, hvor lang tid det tager at komme mellem forskellige steder og oplevelser. Kombineret med, at respondenterne er vant til at køre længere distancer i bil end danskerne, giver det en opfattelse blandt respondenterne af, at Danmark måske er mindre, end det reelt er. 32

34 [Man har en] følelse af, at man er i udlandet sætte sig på en kro og drikke et glas vin, det er noget sværere at gøre i Sverige (Kvinde, 59, Gøteborg) [Så kan man] købe lidt ingredienser, f.eks. fisk, så man kan lave mad. Der er lokalt produceret mad. Man kan cykle til gårdbutikken ( ) [d]er findes en naturlig kobling til at leve i nærheden af naturen (Mand, 28, Gøteborg) På et kort kan respondenterne godt nogenlunde regne sig frem til, hvor lang tid det vil tage f.eks. at køre fra Skagen til LEGOLAND, men når det kun gælder forestillingen, før planlægningen af en ferie er gået i gang, har de svenske respondenter en opfattelse af, at danske overnatningsmuligheder og oplevelser er placeret som perler på en snor. Dette understreges også af, at mange svenskere, især gøteborgenserne, opfatter cyklen som det nemmeste transportmiddel at komme rundt med. 5.3 KYSTDANMARKS NATUR ER LIG VIND OG VIDE STRANDE De potentielle svenske turister sætter den danske natur lig med kyst, strand og vand. Der tegnes et billede af et kystlandskab, som er mere råt end pænt, mere friskt end varmt og mere åbent end fyldt. Det er alt sammen positive associationer, og de potentielle svenske turister forbinder i høj grad den danske kyst med gode muligheder for afkobling. Det er et sted, hvor man går ture, udforsker naturen og leger med børnene, men det er ikke et sted, hvor man solbader eller svømmer i havet. Når alt kommer til alt, vil den danske natur i de potentielle svenske turisters øjne altid være en mildere udgave af de nordiske naboer som Sverige og Norge, og dermed vil naturen i sig selv aldrig være reason to go. Naturen i Danmark opfattes af respondenterne i høj grad som noget, der involverer hav, strand og kyst. Det handler i nogen tilfælde specifikt om Vesterhavet og vestkysten, men der er også en mere 33

35 bred opfattelse, som blot Danmark rigtig godt overens med dette behov. karakteriserer en ferie i Danmark som en ferie, hvor man kommer i kontakt med havet og kysten. Som nævnt tidligere er netop kontakt med vandet en stor værdi for respondenterne, når de vælger en feriedestination uden for storbyer, og dermed stemmer opfattelsen af Faktisk er respondenterne af den opfattelse, at man ikke bare kan komme i kontakt med havet og kysten, men at man tværtimod nærmest ikke kan undgå det måske kan man endda bo der på sin ferie. Det hænger sammen med opfattelsen af Danmark som et meget lille land, hvor der er meget kort mellem kyster og kystferiesteder. Dette er på den ene side godt i forhold til deres behov for at besøge eller være ved kysten på ferien. På den anden side kan deres opfattelse af et Danmark, hvor alting ligger tæt på havet og kysten, også indbyde til skuffelser, hvis det faktiske udbud af ferieoplevelser rent faktisk påkræver, at man i højere grad end forventet skal flytte eller transportere sig for at opnå den ønskede kontakt med hav og kyst. Der findes mange strande i Danmark. De fantastiske strande i Jylland (Kvinde, 59, Gøteborg) Hvidt sand, blåt hav og enge. Jeg har ikke set så meget af Danmark, men det er min tanke (Kvinde, 32, Gøteborg) Opfattelsen af strand i Danmark indebærer bestemt et billede af sandstrande, men ikke deciderede badestrande. Det er strande, hvor der selvfølgelig kan bades, hvis man vil det, men hvor der også 34

36 kan foretages alle mulige andre aktiviteter. Når respondenterne tegner et billede af livet på de danske strande, taler de i meget lille grad om at solbade og svømme i havet. De taler til gengæld om nærhed til naturen og om at mærke naturen rent fysisk og psykisk. De fantaserer om at gå lange ture, om at lege med børnene på stranden og om at udforske kystens natur gennem planter og det, som skyller ind på land fra havet. Det er alt sammen aktiviteter, der passer rigtig godt sammen med behovet for afkobling, hvilket respondenterne prioriterer højt på deres ferie. Når vi taler med respondenterne om de danske strande, er det dog tydeligt, at billedet af, hvad man foretager sig der, er meget mere utydeligt end f.eks. billedet af, hvad man laver på en strand i Sydeuropa. Det er en udfordring, da det kan give respondenterne et indtryk af, at man ikke kan bruge særlig lang tid ved kysten i Danmark, da aktivitetsmulighederne er forholdsvist begrænsede. Det gør, at en kystferie i Danmark kan virke dejlig, men måske ikke dejlig nok til, at man vælger det i konkurrence med f.eks. en kystferie i hjemlandet. Jeg tænker, at der findes mange store feriehusområder. Det, tænker jeg, er typisk dansk at man lejer et træhus i en feriepark med træhuse (Mand, 36, Gøteborg) I tråd med at de danske strande ikke opleves som badestrande, tegner respondenterne et billede af den danske kyst som rå og hård. Der er tale om en helt anden form for skønhed i naturen end f.eks. de fine og rolige strande i Sydeuropa: en skønhed, som respondenterne kan relatere til den svenske natur, som de kender så godt og sætter pris på. Desuden er opfattelsen, at der i Danmark findes store strande med åbne landskaber og blæst og måske med et fritstående fyrtårn eller en vindmølle. Naturen i Danmark er frisk og ren, og den friske luft og blæsten bidrager til dette. Dette holdes op imod de varme strande, hvor respondenterne kan have en følelse af, at luften er tyk og står stille. Det billede, som respondenterne tegner af den danske kyst, er meget lig det, vi kender vestkysten for. Opfattelsen af "oplevelseszonen" i kystområderne stemmer dog i højere grad overens med østkystens udbud af små købstæder. 35

37 Den rå natur forbindes af respondenterne desuden med åbne feriehusområder, hvor feriehusene i høj grad ligger selvstændigt og spredt ud over et stort areal. Der findes ikke hoteller, som en respondent udtrykte det. Eller i hvert fald er der en opfattelse af, at der ikke findes store, kommercialiserede hoteller, men i stedet feriehusområder. Det stemmer godt overens med de potentielle turisters ønske om en følelse af frihed og delvist autenticitet, da netop store hotelkæder på mange måder er det modsatte af ægte og originale oplevelser. Dette punkt omhandler kun, hvordan naturen opfattes i forbindelse med en ferie, mens overnatning/beboelse gennemgås i et senere afsnit. Danmark er fladt. Meget natur. Man ser temmelig store vidder ( ) man ser ganske langt (Kvinde, 35, Stockholm) Landskabet på en ferie i Danmark bliver måske lige bortset fra klitterne, som ligger ud mod kysten i meget høj grad opfattet som fladt. Måske endda endnu fladere, end hvordan det rent faktisk er, da udgangspunktet er Sverige og de svenske fjelde. Denne fladhed forbindes, særligt blandt gøteborgenserne, med et landskab, der er oplagt til cykling. Enten som en decideret cykelferie eller mere moderat som en ferie, hvor man også bruger cykler til at komme rundt. At dette var en særlig udbredt opfattelse i Gøteborg, mere end i Stockholm, kan have at gøre med, at gøteborgenserne måske i højere grad end stockholmerne ser en bilferie med egne cykler eller direkte som cykelpassager på færgen til Danmark som en mere oplagt mulighed og derfor i højere grad påvirkes af dette i deres opfattelse af en ferie i Danmark. Der er ingen pres, man kan tage det roligt. Gå ud, når du vil meget mere afslappet (Mand, 59, Gøteborg Om ferie i Danmark) 36

38 Man kan lave et par aktiviteter, måske ride langs strandene lidt afslappet (Mand, 36, Stockholm) Alt i alt tegner respondenterne et billede af den danske kyst, som kan forbindes med ord som indre ro og renhed, hvilket matcher behovet for afkobling rigtig godt. Den helt store udfordring er dog, at når alt kommer til alt, er der en opfattelse af, at den danske natur minder om den svenske dog i en mere kedelig udgave. Respondenterne er vant til en natur hjemmefra, som er mere af alting mere kuperet, mere rå, mere dramatisk etc. Sammenlignet med vores nordiske konkurrenter (f.eks. Sverige selv eller Norge) er Danmarks natur i respondenternes øjne derfor en smule kedelig og bliver således aldrig reason to go i sig selv. Danmark er dermed naturmæssigt en flad fornemmelse for potentielle svenske turister. 5.4 KYSTDANMARK ER DE MANGE OPLEVELSERS LAND De potentielle svenske turister oplever ikke Danmark som et feriemål, det er oplagt at tage til for at dyrke enkelte aktiviteter. Danmark bliver derimod opfattet som havende et bredt udbud af oplevelser, som alle bidrager til oplevelsen af en kultur bygget op om det gode liv. Det vil sige, at centrum for de potentielle svenske turisters opfattelse af en rejse til Danmark nærmere er en bestemt livsstil end en bestemt aktivitet. Blandt de mere oplagte aktiviteter fremhæver de potentielle svenske turister dog cykelferie og besøg i LEGOLAND. Nøglen til at forstå, hvordan respondenterne oplever Danmarks udbud af aktiviteter og oplevelser som feriemål, ligger i forskellen mellem to grundlæggende tilgange til aktiviteter og oplevelser på en ferie: På den ene side findes en type ferie, der kan kaldes en decideret aktivitetsferie. På denne type af ferie er det nogle få og typisk faktisk én enkelt aktivitet som er centrum for 37

39 ferien. Det vil sige, at turisten har et mål om f.eks. at fiske, stå på ski, cykle eller surfe, og at resten af feriens elementer, herunder destination, transport og indkvartering, tilpasses efter, hvor rammerne for at dyrke den enkelte aktivitet er bedst. Andre typer af aktiviteter, som er mindre fysiske, kan f.eks. være et besøg i LEGOLAND eller en festival. På den anden side findes en type ferie, som kan kaldes en kulturferie. Her er det stedet, dvs. destinationen som helhed og ikke nogle få udvalgte aktiviteter der er centrum for rejsen og reason to go. Rundt om destinationen findes et bredt udbud af oplevelser, som turisten bygger sin rejse op omkring både før og under opholdet. Den type oplevelser vil typisk være mere varierede som f.eks. loppemarkeder, besøg i købstæder, gåture på stranden, shopping etc. Analysen viser, at respondenterne tager på begge typer af rejser, men at de kun forbinder Danmark med den anden type af ferie, kulturferie. De har ikke en fast opfattelse af, at Danmark udmærker sig ved at være særligt godt til nogle bestemte aktiviteter på nær måske cykelferie. Hvis man ikke er ude efter noget specielt, kan man lave mere [i Danmark] (Kvinde, 22, Gøteborg) Det er det, man tænker på, når man kommer til Danmark: fladt og cykelvenligt (Kvinde, 59, Gøteborg) Cykelferie er det første, jeg tænker på. Hele samfundet er jo bygget op omkring cyklister. De får lige så meget plads som bilerne (Kvinde, 22, Gøteborg) 38

40 Cykling på ferien skal ikke decideret forstås som en sport, man dyrker, eller som en aktivitet, man bruger hele sin ferie på. Tværtimod er opfattelsen af ferie i Danmark, at man kan bruge cyklen til at komme rundt, og at Danmark er indrettet til at gøre det nemt for cyklister at komme rundt både mellem forskellige attraktioner eller aktiviteter, som ligger væk fra ens feriested, men også til at komme nemt rundt på selve feriestedet. Denne opfattelse er lidt tydeligere i Gøteborg måske fordi de i højere grad relativt let har mulighed for at tage en færge med deres cykler til Danmark. Muligheden for at bruge cykel stemmer rigtig godt overens med respondenternes ønske om afkoblende aktiviteter, som samtidig tilbyder en form for frihed, og som er noget, man ikke skal planlægge på forhånd. Dette kræver dog, at udbuddet af ferie i Danmark rent faktisk har både relativt gode cykelruter rundt og mellem de aktiviteter og oplevelser, som man vil hen til, og tilbyder cykler til dem, der ikke har dem med bag på bilen. En oplevelse, som respondenterne nævner igen og igen, men som ikke bliver defineret tydeligt som en aktivitet, er god mad. Respondenternes opfattelse af maden i Kystdanmark er behandlet i et selvstændigt afsnit, men det indgår ligeledes i dette afsnit, da maden opfattes som så god, at det at spise god mad nærmest bliver en aktivitet eller i hvert fald en oplevelse i sig selv. Man spiser bare bedre i Danmark, som en deltager udtrykker det. Det er klart, at opfattelsen af god mad på en ferie i Danmark selvfølgelig også påvirkes af, at man generelt spiser bedre på ferier og derfor også forbinder en ferie i Danmark med bedre mad, end man får i hverdagen. Det er dog vigtigt, at når respondenterne taler om deres opfattelse af, hvor godt man spiser i Danmark, er det ikke kun sammenlignet med den mad, man får i Sverige, men derimod netop med maden på ferier i andre lande, som det også vil fremgå af konkurrentkortlægningen (jævnfør kapitel 6). Det er på mange måder godt, at maden opfattes som en aktivitet eller oplevelse i sig selv, da det stemmer godt overens med ønsket om at kunne forkæle sig selv med det gode liv det kan f.eks. være med god mad. Men det er klart, at dette også nødvendiggør, at mad som en aktivitet eller oplevelse er noget, man rent faktisk kan opleve. Der kan være et behov for i endnu højere grad at konceptualisere essensen i opfattelsen af god, dansk madkultur, så det bliver opfattet som en aktivitet og dermed potentielt en reason to go. Der findes måske outlets, snedkerier og fabrikker, hvor de fremstiller dansk design 39

41 (Kvinde, 23, Stockholm) Der findes sikkert outlet-butikker, som man kan tage til, der findes måske nogle små steder, hvor man kan gøre gode fund, som eksempelvis loppemarkeder (Kvinde, 35, Stockholm) Ud over de opstillede punkter forbindes en ferie i Danmark også med loppemarkeder, små designbutikker og i nogle tilfælde outlet-butikker. Dette hænger i høj grad sammen med, at der hersker en generel opfattelse af, at der er dansk design at finde praktisk talt overalt i det danske land også uden for København. Dansk design er også behandlet i sit eget, selvstændige afsnit, men da det ligesom mad fylder så meget hos respondenterne nærmest som en aktivitet eller oplevelse nævnes det ligeledes i dette afsnit. Respondenterne beskriver det som en aktivitet og en oplevelse at tage rundt og besøge alle disse små loppemarkeder og skæve Danish design -butikker, mens de er på ferie. Måske handler det ikke i så høj grad om egentlig at tage rundt og besøge disse steder, som det i virkeligheden handler om, at der er en opfattelse af, at disse er placeret overalt i det danske land, hvilket gør det nemt lige at støde på en butik eller et marked på ens vej. Dette kan ikke forbindes med et decideret behov for shopping eller indkøb, men underbygger i særlig grad ønsket om at få ægte og autentiske oplevelser, som ikke findes andre steder. Netop Danish design både som gammelt Royal Copenhagenporcelæn på et loppemarked eller nyere dansk design i en designbutik kan understøtte respondenternes efterspørgsel efter originale oplevelser, de kun kan få på netop det sted. Tilmed kan tingene bringes med hjem som en god og non-plastic souvenir. Så er det ganske selvindlysende, at vi skal til LEGOLAND. Jeg vil have set det (Kvinde, 35, Stockholm) 40

42 Sidst forbinder især, men ikke kun, børnefamilier Danmark med LEGOLAND som en decideret aktivitet. LEGOLAND skiller sig ud fra oplevelsen af de fleste andre aktiviteter i Danmark, som er rolige, uden meget tempo og gerne både for voksne og børn. LEGOLAND er jo netop en forlystelsespark primært henvendt til børn. Der er selvfølgelig en meget høj grad af originalitet og autenticitet i at besøge LEGOLAND i landet, hvor LEGO kommer fra, men det er stadig en aktivitet, der primært tilgodeser børnene. En pointe i den forbindelse er desuden, at respondenterne ikke kender til andre forlystelsesparker i Danmark end lige netop LEGOLAND. Det betyder også, at respondenterne har svært ved at forestille sig at skulle besøge andre forlystelsesparker end LEGOLAND da de simpelthen ikke kender dem. 5.5 KYSTDANMARK ER GOD, LOKAL OG AFSLAPPET MAD De potentielle svenske turister kan ikke forestille sig at tage på ferie i Danmark hvad enten det er i kortere eller længere tid uden at ferien er fyldt med gode madoplevelser. Det, der opfattes som god, lokal mad fra havet, er i særdeleshed i højsæde. Men uanset om maden er god eller ej, indtages den altid i en afslappet, dansk atmosfære. Respondenterne mener, at man spiser bedre i Danmark. Man spiser bedre i Danmark både i forhold til andre feriedestinationer og i forhold til hjemme i Sverige. Derfor er forventningerne til den danske mad helt i top. Der er dog ikke kun forventninger til, at mad og drikke er godt, men også til det mere præcise indhold af, hvad man kan spise og drikke på en ferie i Danmark. Der er dog visse forskelle på området især mellem stockholmere og gøteborgensere. Respondenterne har en opfattelse af, at især rejer, krabber og skaldyr er uundgåelige på en dansk ferie. Og det er ikke blot rejer og skaldyr generelt, men de danskproducerede af slagsen. Allerbedst ville det være, hvis det decideret er lokale skaldyr fra ferieområdet, som er taget op af den lokale fiskebåd måske endda samme morgen som de kan købe eller få serveret. Dette ligger meget godt i tråd med hele tankegangen om ny nordisk mad, hvilket dog ikke er et særlig tydeligt begreb hos deltagerne. Det er dog mere tydeligt hos stockholmerne, som har en mere moderne opfattelse af, hvad det danske køkken kan tilbyde. Den samme opfattelse går ligeledes i højere grad igen ved yngre uden hjemmeboende børn end ved ældre. 41

43 De er utroligt gode til at røge fisk i Danmark. Og så kan man afslutte sin aften med rejer (Kvinde, 41, Stockholm) En ferie i Danmark indeholder dog også smørrebrød, hvilket i højere grad forstås som klassisk dansk mad end ny nordisk mad. Mens både deltagerne i de stockholmske og de gøteborgensiske grupper snakkede om skaldyr, er der dog den forskel, at især gøteborgenserne i højere grad også ser den klassiske danske rødspættefilet med remoulade som en typisk del af det at spise på en ferie i Danmark. Altså er der forskel på gøteborgensernes mere traditionelle og stockholmernes mere moderne opfattelse. Dette påvirkes også af, at flere gøteborgensere har egne minder fra rejser til Danmark f.eks. som børn. Ikke desto mindre går det igen, at det handler om råvarer fra havet her er den klassiske danske fiskefilet muligvis knap så meget fine dining som skaldyr. Klassisk dansk mad. Flæskesteg. Når man kommer, kan man spise fiskefilet med remoulade (Mand, 59, Gøteborg) Dette understreges af, at gøteborgenserne også forbinder en ferie i Danmark med nogle af de mere klassiske, danske fødevarer som røde pølser og wienerbrød. Danskerne opleves som mere afslappede, hvad angår mad og regler, og det menes i ferieøjemed absolut som en positiv ting. Betydningen af, at danskerne ikke går så meget op i f.eks. sundhed eller meget formel mad, men stadig serverer god mad, betyder, at man som turist bedre kan slappe af og nyde maden. Straks man tager ud på landet, så er der øl og rejer (Mand, 45, Gøteborg) 42

44 Man forventer at kunne købe gode, lokale råvarer, som man kan lave sammen som familien hjemme i sit feriehus. Men er der især en forventning om, at når man er ude at spise på en dansk restaurant, så foregår det i en afslappet atmosfære, samtidig med at maden er bedre end de fleste andre steder. Denne forventede afslappede stemning er især tiltalende for børnefamilier, da det tillader dem på den ene side at få god mad (også til voksne) og på den anden side ikke at skulle spekulere over, om de nu kan have børnene med på restaurant for det kan de. Smørrebrød, det er vel det, man tænker på. Og en øl og en snaps (Kvinde, 59, Gøteborg) Smørrebrød, øl, gode oste, god mad uanset hvor i Danmark, man befinder sig. Man spiser godt, man har det godt (Kvinde, 41, Gøteborg) Ifølge de svenske respondenter indebærer en ferie til Danmark dog ikke kun fisk og skaldyr. Den efterhånden klichéfyldte idé om, at respondenterne skal have masser af øl, når de er i Danmark, kan delvist påvises i denne analyse. På den ene side er det meget tydeligt, at der er en klar forestilling om, at øl og snaps er en uafviselig del af en ferie i Danmark. Det gælder for manges vedkommende som en aktivitet, der foretages for hyggens skyld mere eller mindre hver dag. Men det er netop for hyggens skyld, at respondenterne gerne vil drikke en øl. 43

45 Der findes altid små bryggerier i kælderen med hjemmebrygget øl. Landsbyerne [har muligheden for] at spise æbler fra træet og gå rundt i naturen. Så snart man kommer uden for mainstream er der små gårdbutikker (Kvinde, 22, Gøteborg) Desuden gælder samme præmisser for oplevelsen af adgangen til alkohol på en ferie i Danmark. På samme måde, som der er en opfattelse af, at enhver havneby fanger sine egne lokale rejer, som kan spises i den lokale restaurant, så er der ligeledes en opfattelse af, at der findes små skæve mikrobryggerier, som man lige kommer forbi, hvor man kan smage den lokale øl og tage den med sig hjem til at hygge med over aftensmaden. En ting er selvfølgelig respondenternes opfattelse af, hvor lettilgængelige sådanne råvarer er på feriestederne en anden om de rent faktisk findes. Det er selvfølgelig en faldgrube, hvor de potentielle svenske turister risikerer at blive slemt skuffede, hvis det ønskede madunivers ikke kan genfindes i det faktiske Kystdanmark. 5.6 OVERNATNING I DANSK STIL De potentielle svenske turister er af den opfattelse, at der findes masser af dansk design, som man kan overnatte og leve i på ferien og da opfattelsen af en ferie i Kystdanmark er tæt ved havet, er de potentielle svenske turisters idé, at man ikke bare opholder sig ved havet, men at man også overnatter der. Dansk stil handler i højere grad om en særlig æstetik end om bestemte mærkevarer. Respondenterne har overordnet oplevelsen af to forskellige måder, hvorpå man kan overnatte i Danmark. På den ene side er der en opfattelse af, at der findes de klassiske danske kroer. Billedet af disse kroer er klassiske, 44

46 ikoniske, små og hvidkalkede kroer med stråtag, fyldt med dansk hygge. Kroerne kan bruges til både at overnatte i og spise på og tiltaler særligt de ældre segmenter uden børn, som også forbinder kroferie med dansk romantik. Denne opfattelse er lidt mere udpræget blandt gøteborgenserne, hvilket stemmer godt overens med deres lidt mere traditionelle/klassiske opfattelse af Kystdanmark. På den anden side har de svenske respondenter en opfattelse af, at Danmark har masser af gode, danske feriehuse, hvor man som svensk turist kan tilbringe sin ferie. Herunder er der en meget udbredt opfattelse af, at der i Danmark er masser af Danish design -feriehuse, især som selvstændige huse i åbne områder. Denne opfattelse er meget bred og indeholder ikke nødvendigvis kun en reference til prominente danske designere og arkitekter. Dansk design - feriehuse forbindes i høj grad med de klassiske danske træferiehuse med tidløst udtryk selvom de er bygget i 60 erne eller 70 erne. De er især bygget i naturmaterialer. Træferiehuse, sådan ved strandene. Så er der områder kun med feriehuse. Mærkeligt at de ikke har nogen hoteller, men bare huse (Kvinde, 27, Gøteborg) For respondenterne ligger der en masse i opfattelsen af dansk design, og på overnatningsfronten handler det især om, at der findes en masse feriehuse, som er enkle og moderne. Enkelhed og modernitet kommer lidt mere til udtryk i stockholmernes opfattelse, hvilket stemmer overens med deres lidt mere moderne opfattelse af Kystdanmark. Enkle og moderne skal ikke kun forstås som det nye, men at dansk design er langtidsholdbart. Det beskrives af respondenterne som feriehuse, som blander det gamle og det moderne især som feriehuse, der er gamle udenpå, men moderne indeni altså traditionelle og moderne i ét. Dansk design findes således ikke bare i arkitekturen på de huse, som respondenterne har en forestilling om, udgør det danske feriehus, men er gennemgående også inde i huset. Feriehusene har f.eks. danske møbler, dansk belysning eller lignende. Det samme gælder, når respondenterne snakker om f.eks. at overnatte på hotel, hvor der igen er en forventning om, at hotellet har og bruger dansk design i sin indretning. 45

47 Arkitekturen er meget stilren og designet er også (Kvinde, 22, Gøteborg) Design det er både porcelæn, smykker. Det findes overalt. Georg Jensen. Findes overalt i landet (Kvinde, 33, Gøteborg) Netop hotellet ligger imidlertid lavt på listen over, hvordan respondenterne opfatter overnatning i det danske kystferieland. Der findes selvfølgelig hoteller, især i de større byer, men ikke turisthoteller som sådan. Der er dog en forventning om, at der findes hyggelige bade- og kysthoteller, men generelt opfattes udbuddet i højere grad som netop selvstændige dansk design - feriehuse og hyggelige danske kroer. Opfattelsen af dansk design går i udpræget grad igen nærmest som en del af samfundet. Respondenterne er helt overbeviste om, at det i Danmark også uden for København vrimler med dansk design. Igen er det i bred forstand både traditionel og moderne arkitektur, men i ligeså høj grad kunst og brugskunst, som man som turist hele tiden støder på i det ganske danske ferieland. Dansk design kommer endvidere til udtryk i forbindelse med respondenternes opfattelse af loppemarkeder, som ifølge dem er noget, man støder på, når man går rundt i den lokale by eller på vej mod stranden. Opfattelsen er, at loppemarkeder findes næsten overalt, og at de har masser af dansk porcelæn eller anden brugskunst Royal Copenhagen, Georg Jensen etc. Loppemarkeder [med design], det er ikke bare her, der er design. Der er også designerhuse, arkitektur. Traditionelle huse. Nyt og gammelt tradition og moderne mødes (Kvinde, 41, Stockholm) 46

48 Det kommer også til udtryk i små designbutikker, måske endda kombineret med et galleri eller lignende, hvor man måske kan se en kunstner i aktion, mens hun/han maler. Samtidig kan man købe malerierne, kunsten eller smykkerne med hjem som et minde fra ferien. 5.7 DANSKERNE ER AFSLAPPEDE OG NEDE PÅ JORDEN De potentielle svenske turister kan godt lide det danske folk. Og danskerne kan lide de potentielle svenske turister, er opfattelsen. Der er en meget udbredt opfattelse af, at danskerne er mere afslappede i hverdagen og tager tingene, som de kommer, og én ting ad gangen. Respondenterne har en forventning om, at dette medvirker til en afslappet atmosfære, som man møder som turist, når man besøger landets butikker, restauranter, attraktioner samt i mødet med de lokale på gader og stræder. Opfattelsen af danskerne stemmer meget godt overens med én af de afgørende faktorer for, hvad en ferie skal indeholde: afslappende atmosfære. Respondenterne har en opfattelse af, at danskerne, som de kan møde på en ferie, er meget mere afslappede end f.eks. deres svenske eller tyske naboer. I Danmark er alle på samme niveau, og man snakker til hinanden i øjenhøjde. Respondenterne kan virkelig godt lide denne attitude, som står i kontrast til både respondenternes opfattelse af dem selv som mere uptight og som nogen, hvor alle vil være boss. Danskerne fremstår på den positive måde som ukomplicerede og ærlige folk, der ikke tænker så meget som respondenterne, og som tilbyder en mere fri livsstil og livsindstilling. Når danskerne ryger og drikker mere end respondenterne, vurderes det nærmest positivt som et udtryk for, at danskerne ikke går så meget op i regler og normer. Danskerne slapper af, og respondenterne slapper af i danskernes selskab. Danskerne opfattes som mere europæiske og dermed mere kontinentale end de andre nordiske lande. Dette smitter af på danskernes livsindstilling, som for en svensker nærmest synes sydeuropæisk. Danskerne er mere optagede af at have det godt og hyggeligt end af at få tingene klaret i en fart mañana, mañana opfattes af respondenterne som en del af danskernes indstilling. Det er meget positivt for respondenterne i hvert fald på en ferie. 47

49 5.8 KONTINENTAL STEMNING HVOR NORDEN MØDER EUROPA For de potentielle svenske turister, som er adskilt fra kontinentet af Øresund, er opfattelsen af stemningen i Danmark klart påvirket af, at Danmark for dem er indgangen til Europa. Det betyder, at der hersker en særlig "kontinental" stemning. Når respondenterne taler om Danmark, adskiller det sig fra de øvrige skandinaviske lande ved at have en mere kontinental atmosfære. Denne ligger ikke langt fra, hvordan respondenterne opfatter det danske folk. Det er en atmosfære, som beskrives som en mere laid-back atmosfære, med tid til det hele og ikke så meget stress. Det er selvfølgelig mindre stressende at holde ferie, end det er i hverdagen. Men en ferie i Danmark opfattes som særligt afslappende i forhold til resten af Skandinavien, da der nærmest er en form for sydeuropæisk stemning med mindre stress og mere tid. Det er dog klart, at der stadig er noget særegent dansk over atmosfæren, som lægger sig op ad det gode, danske liv, hvor folk har det godt og tager det hele i roligt tempo. Det kunne beskrives som nordisk velvære. For respondenterne er Danmark sidste stop i Skandinavien, inden kontinentet dukker op inden store Europa udfolder sig. Nogen beskriver denne kontinentale følelse som, at man nærmest er halvt i Europa, når man er i Danmark. Lidt kontinentet møder Norden. Det er stor forskel på Danmark og her. Danmark er lidt laid-back. Lidt mañana (Mand, 36, Stockholm) Selvom der ikke er mange kilometer over sundet, skal man dermedikke undervurdere effekten af Øresund på både selvforståelsen og opfattelsen af den atmosfære, som findes i Danmark. Danmark er simpelthen mere stille, mere roligt, mere afslappet og mere kontinentalt end resten af Skandinavien. 48

50 6. HVAD ER KYSTDANMARK I KONKURRENCE MED? Dette kapitel fokuserer i forlængelse af det ovenstående på, hvilket univers af feriedestinationer Danmark placeres i af respondenterne. Hvilke destinationer er det oplagte alternativ eller den oplagte konkurrent til en ferie i Danmark? Kapitlet bruger således de svenske opfattelser af Danmark og sammenlignelige destinationer til at kortlægge, hvor Danmark skiller sig ud på godt og ondt i forhold til sine konkurrenter. Det er vigtigt at understrege, at dette ikke nødvendigvis har noget med det faktiske udbud eller produkt i Danmark at gøre, men alene bygger på de potentielle svenske turisters forestilling om, hvad en ferie de forskellige steder indebærer. 6.1 DET ER OPLAGT AT TAGE TIL SVERIGES VESTKYST ELLER NORGE Selvom Danmark opfattes som mere kontinentalt end de andre nordiske lande, er en ferie i Danmark også en ferie i et nordisk land. Derfor er især hjemlandet og nabolandet Norge de mest oplagte alternativer til en ferie i Kystdanmark. Hvorfor skal jeg tage til Danmark, når jeg kan tage til Vestsverige? Især stockholmerne, som alligevel skal ud på en rejse for at komme til kysten, spørger sig selv, hvorfor de skal tage helt til Danmark for at opleve kysten og havet de har jo deres egen vestkyst. Denne forestilling deles også af gøteborgenserne, hvor hele kyststrækningen i Halland-regionen byder på mange af de samme elementer, som en ferie i Danmark ville indeholde. På mange punkter ligner Danmark og Sverige nemlig hinanden som feriedestinationer, hvilket blot understreger, at det er vigtigt at fokusere på de elementer, hvor Danmark rent faktisk skiller sig ud. Ikke overraskende er en ferie på Sveriges vestkyst meget mere tilgængelig at tage på sammenlignet med Kystdanmark. Dog er nuancen til denne pointe, at det for stockholmerne faktisk er relativt let at tage et fly fra Arlanda, hvis de skal rejse langt. Men stockholmerne giver ikke udtryk for en viden om, at de kan flyve til Kystdanmark. For gøteborgenserne ligger Halland-regionen inden for en times kørsel, men de har til gengæld også færgeafgange direkte til Nordjylland. Det er derfor sandsynligvis mere tilgængeligt at tage en ferie i Sverige, men det er dog ikke det afgørende punkt i forhold til at fravælge Danmark som feriedestination. 49

51 Sammenlignet med Norge mangler Danmark den overvældende natur med bjerge og fjorde. Hvor en rejse til Norge kan have naturen og overvældende naturoplevelser som reason to go, er dette ikke aktuelt i Danmark. Naturen i Danmark er nok smuk, men det er ikke årsagen i sig til, at man vil tage af sted. Lidt det samme gælder opfattelsen af Danmarks indlandsnatur altså skove, søer og lignende. Der er i respondenternes opfattelse ikke rigtigt noget af denne slags natur og den natur, der er, er i hvert fald mindre dramatisk end både Sveriges egen og Norges. Danmark kan dog noget, som Sverige og Norge ikke kan. I forlængelse af respondenternes opfattelse af Danmark overperformer Danmark både Norge og Sverige, hvad angår design og mad. Dansk design findes overalt, og maden er bedre det er opfattelsen. Desuden er atmosfæren mere afslappet og kontinental, og på trods af det velkendte og trygheden synes især den kontinentale følelse at bidrage til, at man i Danmark i noget højere grad end i Sverige og delvist i Norge føler, at man er på ferie. Desuden bidrager det danske sprog, som efter respondenternes mening er sværere at forstå end norsk, også til en tydeligere udlandsfølelse. [Danmark er] mindre så man kan se meget mere på kortere tid. Man kan se hele Danmark (Kvinde, 24, Gøteborg) Desuden er opfattelsen af både Norge og Sverige som feriemål præget af, at det sammenlignet med Danmark er noget sværere at komme rundt. I Danmark er det hele tæt på hinanden, og det er nemt at komme rundt på cykel, med offentlig transport eller i bil dette er opfattelsen hos respondenterne. I Norge eller Sverige bliver man nødt til at have sin bil at køre rundt i og kan sagtens blive udsat for, at visse steder er besværlige at komme til. På samme måde selv hvis man er kommet fra og til destinationen kan det være svært at komme rundt der. Disse udfordringer forbinder respondenterne ikke med Danmark. Da det er nemmere at komme rundt i Danmark end i Norge og Sverige, indbyder ferien også i højere grad til, at man ikke har noget planlagt, da aktiviteter og oplevelser ikke kræver planlægning. Der er dermed lagt op til en mere afslappet og spontan ferie, hvor der er høj tilgængelighed til alt fra aktiviteter og seværdigheder til muligheder for god mad og indkøb på den udvidede destination. 50

52 Det kan bemærkes, at Danmark i øvrigt har den fordel især i forhold til Norge at Danmark er billigere. 6.2 ANDRE ALTERNATIVER Det er klart de nordiske lande, som udgør de mest oplagte alternativer til en ferie i Kystdanmark. Der er dog også en mindre liste med andre alternativer, som hovedsageligt omfatter Tyskland, Holland og de baltiske lande. En ferie i Danmark konkurrerer også med andre alternativer end de nordiske lande. Det drejer sig især om en ferie i Tyskland, særligt i Nordtyskland. Tyskland kan tilbyde mere end Danmark, når det drejer sig om den samlede variation af oplevelser og natur. Desuden bidrager Tyskland med en endnu stærkere følelse af, at man rent faktisk er taget på ferie i udlandet en følelse, som man ikke må underkende vigtigheden af i forbindelse med valg af feriedestination. På den anden side kan Tyskland ikke følge med Danmark, når det gælder lækker og god mad. Det er det samme billede, som når Danmark sammenlignes med de nordiske lande. Danmark har således bidt sig fast som en gastronomisk destination i hvert fald i opfattelsen blandt respondenterne. Desuden går den afslappede dansker og den rolige stemning igen, da Tyskland i højere grad opfattes som striks, regelret og effektivt. Så den her nye, moderne madkultur. Det tror jeg findes overalt. Vældig innovativt og specielt, tror jeg. Det er lidt det samme som dansk design, som også er meget kendt, tror jeg (Kvinde, 35, Stockholm om Danmark ift. Tyskland) De andre alternative feriedestinationer fremstår ikke tydelige som destinationer hos de potentielle svenske turister. Holland vurderes meget lig Danmark, dog ikke præget i nær så høj grad af design. Og for flere af respondenterne er Holland også lig Amsterdam, da de ikke har en lige så klar opfattelse af en ferie uden for storbyerne som i Danmark. Baltikum bliver også nævnt som en mulig 51

53 alternativ destination. Igen anser respondenterne Baltikum som lande, der er meget lig Danmark, selvom der ligesom med Holland ikke findes et ligeså tydeligt billede i respondenternes hoveder af mulighederne uden for de store byer. Ikke desto mindre anses Danmark som en destination med større tryghed og sikkerhed omkring produktet ( man ved, hvad man får ), hvorimod Baltikum er mere prisbilligt, eksotisk og opfattes som et område, der i højere grad kan tilbyde nye kulturelle oplevelser. De fem mest oplagte alternativer til en ferie i Danmark er opsummeret i nedenstående tabel. Tabel 1: Oplagte alternativer til Danmark Destination Danmark overperformer Danmark underperformer Vestsverige Norge Tyskland Holland Baltikum Design Afslappet atmosfære Bedre mad Kontinental stemning Tingene tættere på hinanden Design Afslappet atmosfære Bedre mad Kontinental stemning Tingene tættere på hinanden Billigere Bedre mad Mindre regelret Bedre og mere kyst Design Mad Design Mad Tryghed i forhold til produktet Sværere at komme til Mindre indlandsnatur Ingen dramatisk natur Lettere at forstå norsk Mindre variation i natur Mindre udbud af oplevelser Dyrere Ikke så stærk udlandsfølelse Ikke så stærk udlandsfølelse Dyrere Ikke så stærk udlandsfølelse Mindre kulturarv 52

54 7. BARRIERER OG POTENTIALER FOR AT TILTRÆKKE NYE SVENSKE TURISTER Dette kapitel sammenholder de tidligere kapitler med en samlet potentiale- og barrierevurdering af mulighederne for at tiltrække nye svenske turister til en ferie i Kystdanmark. Først opsummeres de generelle potentialer og barrierer kort også dem, som er målgruppespecifikke. Dernæst svarer analysen på følgende operationelle spørgsmål som direkte input til det fremtidige arbejde med at tiltrække svenske turister til Kystdanmark: Hvorfor skal svenskerne tage på ferie til Kystdanmark? Hvordan vil svenskerne bo og overnatte på en ferie i Kystdanmark? Hvad vil svenskerne lave på en ferie i Kystdanmark? Hvordan vil svenskerne sammensætte en ferie i Kystdanmark? Hvornår og hvor lang tid vil svenskerne rejse til Kystdanmark på en ferie? Hvordan skal der kommunikeres og markedsføres, hvis flere svenske kystturister skal tiltrækkes? Vurderingen på baggrund af analysen er først og fremmest, at der findes et grundlæggende potentiale i at tiltrække flere svenske turister til Kystdanmark på ferie. Men det er vigtigt både at have for øje, hvilken målgruppe man fokuserer på, og hvilken type ferie man vil tilbyde. Målgruppehjulet nedenfor skitserer kort de overordnede potentialer generelt og for de enkelte målgrupper. Målgrupperne er farvelagt efter, hvor stort et potentiale hver enkelt målgruppe indeholder de røde målgrupper er de mindst potentielle, og de grønne er de mest potentielle. Hjulets pointer vil blive uddybet løbende i de kommende afsnit. Efterfølgende præsenteres også de vigtigste barrierer i tabelform. 53

55 Figur 3: Målgruppehjulet - potentialer Der findes generelt et stort potentiale for at tiltrække svenske turister til kortere ferier med autentiske oplevelser og god, lokal mad i Kystdanmark. De største barrierer for at tiltrække svenske turister til Kystdanmark ligger i to forskellige faktorer. For det første findes der især for stockholmerne en udfordring i transporttiden til Kystdanmark, da denne målgruppe er vænnet til at kunne rejse fra Arlanda let og ubesværet til mange forskellige destinationer uden at tænke mere over det. Kystdanmark tilbyder i denne sammenhæng et ringere produkt, da udbuddet er så stort, at man som turist kan tillade sig at være ekstra kræsen og dermed fravælge destinationer på baggrund af selv mindre faktorer. Derfor bygger en stor del af muligheden for at udløse et potentiale i den stockholmske målgruppe på, at der findes lettilgængelige flyforbindelser, evt. kombineret i en Fly&Drive-pakke til andre lufthavne end blot København. Den anden generelle barriere findes i produktet ferie i Kystdanmark selv. Respondenternes forventninger til en ferie i Kystdanmark er ikke bare høje, de er også ret specifikke i forhold til en 54

FERIE I KYSTDANMARK - VARFÖR INTE?

FERIE I KYSTDANMARK - VARFÖR INTE? FERIE I KYSTDANMARK - VARFÖR INTE? Præsentation af kvalitativ analyse Region Syddanmark VisitDenmark Videncenter for Kystturisme November 2014 HVAD ER BAGGRUNDEN FOR OG FORMÅLET MED ANALYSEN? Denne rapport

Læs mere

FERIE I KYSTDANMARK - VARFÖR INTE?

FERIE I KYSTDANMARK - VARFÖR INTE? FERIE I KYSTDANMARK - VARFÖR INTE? Præsentation af kvalitativ analyse Region Syddanmark VisitDenmark Videncenter for Kystturisme Værksted, 3.12.14 HVAD HAR VI GJORT? Baserer sig påi alt 8 fokusgrupper

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

KYSTFERIE I DANMARK WARUM NICHT? Kolding 3. december 2014

KYSTFERIE I DANMARK WARUM NICHT? Kolding 3. december 2014 KYSTFERIE I DANMARK WARUM NICHT? Kolding 3. december 2014 Rejsebehov hos loyale, tidligere og nye turister Fokus pårejsebehov og oplevelsesønsker hos tyske turister både blandt de som kommer til Danmark,

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Den nye dreng i klassen Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn

Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn Brugerundersøgelse november 2013 Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn 1 Brugerundersøgelse november 2013

Læs mere

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag

Læs mere

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark www.visitdenmark.com turisterne i Danmark turisterne i Danmark ISBN: 87-87393-44-1 VisitDenmark Turismefaglig Viden April 2008 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. sal 2300 København S Tlf.: +45 32 88 99

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Kystturisterne i Danmark

Kystturisterne i Danmark Kystturisterne i Danmark En ABC med regionalt fokus VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Forord Med en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.500 direkte og afledte job i Danmark er kystturismen et betydningsfuldt

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Syddansk Camping analyse

Syddansk Camping analyse Område: Regional Udvikling Afdeling: Erhvervsudvikling og Funding Journal nr.: 14/13320 Dato: 3. juni 2014 Udarbejdet af: Malene Nordestgaard Laursen E-mail: mnl@rsyd.dk Telefon: 76631747 Udbudsbeskrivelse

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006.

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006. 1 Introduktion Nærværende rapport opdeler ferieturisterne i Danmark i syv grupper med udgangspunkt i de grunde, de har haft for at holde ferie i Danmark. Resultatet er et forslag til supplerende segmentering

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

LEGOLAND Billund Resort. August 2015

LEGOLAND Billund Resort. August 2015 LEGOLAND Billund Resort August 2015 INDHOLD BAGGRUD OG FORMÅL KONKLUSIONER PROFIL PÅ RESPONDENTERNE LLBR KAMPAGNE LLBR ANBEFALING OG TILFREDSHED BOOKING OG BESLUTNINGSFLOW BE HAPPY PASS APPENDIKS SIDE

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Hvordan undersøger man sine kunder og måler sæsonforskelle på destinationsniveau? - Eksempler og anbefalinger

Hvordan undersøger man sine kunder og måler sæsonforskelle på destinationsniveau? - Eksempler og anbefalinger Hvordan undersøger man sine kunder og måler sæsonforskelle på destinationsniveau? - Eksempler og anbefalinger Seminar for helårsdestinationer 28. august 2007 Claudia R. Andersen og Jacob S. Mikkelsen,

Læs mere

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D.

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D. Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D. Lidt baggrund 03/12/14 Peter Kvistgaard 2 Program Introduktion til værksted Præsentation

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL

DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL Giv turisten let adgang til oplevelser i naturen Guide til pakketering - Tjen penge på naturen Naturligt Samspil drives af HORESTA med støtte fra Naturstyrelsen

Læs mere

Dansk image- og potentialeanalyse 2016 Marked Danmark

Dansk image- og potentialeanalyse 2016 Marked Danmark Dansk image- og potentialeanalyse 2016 Marked Danmark Introduktion Denne rapport indeholder resultaterne fra en Image- og potentialeanalyse, foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning

Læs mere

på det danske marked Dialog med 5 segmenter: Personer med tilknytning Børnefamilier Under 30 år 30-55 år 55+ år

på det danske marked Dialog med 5 segmenter: Personer med tilknytning Børnefamilier Under 30 år 30-55 år 55+ år Segmentanalyse maj 2011 på det danske marked Dialog med 5 segmenter: Personer med tilknytning Børnefamilier Under 30 år 30-55 år 55+ år Beregningen baseres på følgende kilder: Overnatningsstatistik, Danmarks

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland Det hollandske rejsemarked Fakta om Holland Befolkning 16,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (0,8 pct.) Privatforbrug: 0,0

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Fat cykelstyret Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Indledning Denne præsentation er en grafisk fremstilling af de regionale data fra Panorama projektets spørgeundersøgelse.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Destinationsmonitor Januar juli 2014 Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Dansk Kyst- og Naturturisme. Region Syd Turismekonference maj 2015

Dansk Kyst- og Naturturisme. Region Syd Turismekonference maj 2015 Dansk Kyst- og Naturturisme Region Syd Turismekonference maj 2015 0 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner Vision fra Vækstplanen Dansk Turisme og oplevelsesøkonomi skal frem mod

Læs mere

Markedsprofil af Schweiz og Østrig

Markedsprofil af Schweiz og Østrig www.visitdenmark.com Markedsprofil af Schweiz og Østrig Det schweiziske marked Fakta om Schweiz Befolkning 7,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (1,6 pct.) Privat forbrug:

Læs mere

Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri

Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri Danske Naturisters Naturistkonference den 27. oktober 2012 Hotel Nyborg Strand Perspektiver for campismen i Danmark nej

Læs mere

Fremtidens campinggæst. Informationsmøde om Haven ved havet den 31. januar 2013 Tornøes Hotel, Kerteminde

Fremtidens campinggæst. Informationsmøde om Haven ved havet den 31. januar 2013 Tornøes Hotel, Kerteminde Fremtidens campinggæst Informationsmøde om Haven ved havet den 31. januar 2013 Tornøes Hotel, Kerteminde Fremtidens campinggæst Camping i Danmark har gennemgået en markant forandringsproces i de sidste

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010

Naturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI-UDGAVE revideret september 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord Erhvervsturisme Aarhus som møde og konference by! VisitDenmark, februar 204 For VisitAarhus Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 www.visitdenmark.dk/analyse VisitDenmark,

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

HVAD ER AKTIV FAMILIEFERIE (AFF) & HOLTUM REJSER (HR)

HVAD ER AKTIV FAMILIEFERIE (AFF) & HOLTUM REJSER (HR) HVAD ER AKTIV FAMILIEFERIE (AFF) & HOLTUM REJSER (HR) Turoperatør der udbyder aktive ferier som pakkerejser til familier & grupper Adventure Race (Udfordring i naturen på cykel, til fods mv.) Adventure

Læs mere

Destinationsmonitor Januar maj 2014

Destinationsmonitor Januar maj 2014 Destinationsmonitor Januar maj 2014 VisitDenmark, juli 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juli 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj 2014.

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til april 2016 VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

TRENDSTUDIE 10.02.2012

TRENDSTUDIE 10.02.2012 TRENDSTUDIE 10.02.2012 FREM- TIDENS REJSER REJSETRENDS TRENDS Small time holiday (befrielse): Nøjsomheden er essentiel for rejsen. Firstmoverne sparer på alt det overflødige Rejsen skæres helt ind til

Læs mere

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark Den syddanske turisme i tal Turismens betydning for Syddanmark FORORD Globalt vil turismen skabe 65 mio. nye arbejdspladser over de næste 10 år og omsætningen vil andrage 9.200 mia. dollars i 2021. Lige

Læs mere

Turismestrategi frem mod 2021

Turismestrategi frem mod 2021 Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Potentialevurdering af GudenåLandet

Potentialevurdering af GudenåLandet Potentialevurdering af GudenåLandet GudenåSamarbejdet Notat Februar 2015 Manto A/S Jorcks Passage Opg. B, 4. sal 1162 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto.dk Opsummering Gudenåen

Læs mere

Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006

Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006 Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 26 Lystsejlerundersøgelse 26 Undersøgelsen er en stikprøve af alle gæstesejlere i danske havne i 26 Dvs. stikprøven repræsenterer det samlede antal gæsteovernatninger

Læs mere

Børnefamiliens feriehusoplevelse

Børnefamiliens feriehusoplevelse MIDTVEJSKONFERENCE Fremtidens Feriehus & Feriehusområde Tirsdag den 8. november 2011 Børnefamiliens feriehusoplevelse børn og voksnes oplevelser i det nordjyske feriehus Jacob R. Kirkegaard Larsen Ph.d.

Læs mere

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismens nøgletal Turismen er vigtig for dansk økonomi Den skaber omsætning for 94,7 mia. kr. Turismen er et stort eksporterhverv Den

Læs mere

TYSKLAND: DET GODE LIV

TYSKLAND: DET GODE LIV TYSKLAND: DET GODE LIV Det gode liv Alder: 45+ år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 23.900.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Tyskland generelt Højsæson: Opholdslængde: Samlet forbrug: Døgnforbrug: Strandhoteller

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

Kulturgæst segment: HYGGERNE/TYSKLAND

Kulturgæst segment: HYGGERNE/TYSKLAND Kulturgæst segment: HYGGERNE/TYSKLAND 2. HYGGERNE Tyskland Hyggerne Voksne par med og uden børn Alder: 40 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 15.400.000 Hjemland: Motiver Baggrund for ferie: Sol og strand

Læs mere

Det tyske kystpotentiale. Resultater fra VisitDenmarks image- og potentialeanalyse og den tyske rejseanalyse

Det tyske kystpotentiale. Resultater fra VisitDenmarks image- og potentialeanalyse og den tyske rejseanalyse Det tyske kystpotentiale Resultater fra VisitDenmarks image- og potentialeanalyse og den tyske rejseanalyse Det tyske kystpotentiale Resultater fra VisitDenmarks image- og potentialeanalyse og den tyske

Læs mere

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark Agroturismens betydning for dansk turisme v. Eva Thybo, VisitDenmark Agenda Roller og ansvar i dansk turisme Turismens betydning i DK Sådan markedsfører vi KystDanmark i dag Hvor er agroturismen i DK i

Læs mere

V. Maria Haugaard Christensen, VisitDenmark

V. Maria Haugaard Christensen, VisitDenmark Turister kommer til Danmark for at opleve naturen V. Maria Haugaard Christensen, VisitDenmark 1. Natur i Danmark Ifølge turisterne 2. Hvordan kan Danmark konkurrere globalt om naturoplevelser? Situationen

Læs mere

TURISMEINDSATS

TURISMEINDSATS TURISMEINDSATS 2015-2018 UDGANGSPUNKT FORVENTNINGER TIL MARKEDET / 2015-2018 CENTRALE MULIGHEDER Der er opbygget et TÆT SAMARBEJDE mellem erhvervet og etableret en stærk markedsføringsplatform for både

Læs mere

Forslag til. model for partnerskab for drift af turistservice

Forslag til. model for partnerskab for drift af turistservice Forslag til model for partnerskab for drift af turistservice 9. juni 2010 Indhold: 1. Turismen i Hjørring Kommune...2 2. Partnerskab med lokale turismeoperatører...4 3. Model for partnerskab...5 4. Økonomi...7

Læs mere

De Bonte Wever Assen.

De Bonte Wever Assen. De Bonte Wever Assen De Bonte Wever Assen. Introduktion På De Bonte Wever Assen kan I nyde godt af hotellets indendørs- og udendørs pool, spa, bowlingbane og legerum. I kan også bestille tid til en afslappende

Læs mere

AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK

AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK L O N E A L L E T O R P C A L L A R D, H E A D O F R E S E A R C H, W O N D E R F U L C O P E N H A G E N AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK Analyse under Culture Plus af turisternes

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

KØBENAVN 25. april 2 maj BILLUND 25. april 2 maj

KØBENAVN 25. april 2 maj BILLUND 25. april 2 maj KØBENAVN 25. april Afrejse fra Københavnden 25 april kl. 06:30 ankomst til Palma kl. 09:25 DK 431 afrejse fra Palma den 02 maj kl. 10:45 ankomst til København kl. 13:45 DK 432 2 maj Afrejse fra København

Læs mere

TYSKLAND: DE ULDNE SWEATRE

TYSKLAND: DE ULDNE SWEATRE TYSKLAND: DE ULDNE SWEATRE De uldne sweatre Alder: 35 65 år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 4.300.000 Hjemland: Tyskland Motiver Baggrund for ferie: Sol og strand Natur Besøge familie og venner Hvad

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

SERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE

SERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE SERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE KYSTBYKONFERENCEN 27. november 2014 Claudia Rota Andersen Videncenter for Kystturisme SFI Survey for Videncenter for Kystturisme, 2014. N: 10.279 TILFREDSHEDSANALYSEN

Læs mere

VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015

VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015 VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015 1. BAGGRUND Situation: Nye rejsemønstre og destinationer Flere kortere ferier Ubalance i pris kvalitet Lavt investeringsniveau Lille destination

Læs mere

Kyst- og naturturister i Danmark. VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Kyst- og naturturister i Danmark. VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Kyst- og naturturister i Danmark VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse o o o o o o o o Samlet Danmark Udland Holland Norge Sverige Tyskland Antal ankomster (1.000) I alt

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale

Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale Udarbejdet af konsulent Søren Damstrup På opdrag af Halsnæs Turistråd Afleveret 11. september 2014 Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale Indledning Nærværende analyse er baseret på data

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Smagsoplevelser - hvad vil de tyske turister have?

Smagsoplevelser - hvad vil de tyske turister have? Smagsoplevelser - hvad vil de tyske turister have? Kort om projekt Smagsoplevelser Oplevelsesbaseret Kystturisme, CKT Formål: At gøre smagsoplevelser til turismeprodukter Værdikæder for fødevarer og turisme

Læs mere

Turismekonference 23. November Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv

Turismekonference 23. November Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv Turismekonference 23. November 2016 Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv BAGGRUND: Hver Dataindsamlingen Respondenterne destinationer har indsamlet 300 besvarelser pr. feriested,

Læs mere

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST Spørgeskema for face to face interview Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. 1. Hvad er formålet med dit ophold [på/i destination]? Er du på 1. Ferie Besøg

Læs mere

Anbefalinger til campingpladser - i Ringkøbing-Skjern Kommune 2016

Anbefalinger til campingpladser - i Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 til campingpladser - i Ringkøbing-Skjern Kommune 2016 1 FORORD Turen rundt til de seks tilmeldte campingpladser, gav et klarsyn over den mangfoldighed af oplevelser de respektive camping -pladser og området

Læs mere

9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning

9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning 9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning Turismebarometer for Bornholm Oktober 2010 1 2 9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning Udarbejdet som

Læs mere

TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER

TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER Scrabblefamilier Alder: 25 45 år Typisk gruppestørrelse: 3+ Volumen: 4.300.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Sommerhus med mange muligheder for børn i køreafstand Tyskland generelt

Læs mere

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008. Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN: 87-87393-67-0

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008. Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN: 87-87393-67-0 På ferie i Danmark Turistundersøgelsen 008 Udgivet af: VisitDenmark September 010 ISBN: 87-87393-7-0 Adresse: Analyse- og videnformidling Islands Brygge 43, 3. 300 København S Tlf. +4 388 9900 www.visitdenmark.com

Læs mere

Indien. Markedsprofil 2017

Indien. Markedsprofil 2017 Indien Markedsprofil 2017 Introduktion Indhold VisitDenmarks markedsprofiler præsenterer centrale nøgletal for de vigtigste markeder i dansk turisme. Formålet er at give turismeaktører og andre interessenter

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Danskerne og yderområderne Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Om undersøgelsen Repræsentativ undersøgelse blandt danskere i den erhvervsaktive alder 18-65 år (3,5 mio. ud af 5,6

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-september 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 06-06-2013 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 Danske Regioners bemærkninger Regionerne og de regionale vækstfora prioriterer udvikling af turisme højt. Danske

Læs mere

FREMTIDENS BYGDETURISME I SKANDINAVIEN PRÆSENTATION AF UDVALGTE RESULTATER VARBERG, 9. MAJ 2012

FREMTIDENS BYGDETURISME I SKANDINAVIEN PRÆSENTATION AF UDVALGTE RESULTATER VARBERG, 9. MAJ 2012 FREMTIDENS BYGDETURISME I SKANDINAVIEN PRÆSENTATION AF UDVALGTE RESULTATER VARBERG, 9. MAJ 2012 AGENDA 1 2 BAGGRUND OG FORMÅL HVEM ER FREMTIDENS BYGDETURISTER? 3 HVAD ØNSKER FREMTIDENS BYGDETURISTER? 4

Læs mere