KORT SAGT BEVAR HERLUFMAGLE SKOLE.. TAK. Rikke Fuglsang. Hører til journalnummer: G Udskrevet den

Transkript

1 1 - Rikke Fuglsang Lukning af herlufmagles skole Fra: Rikke Fuglsang [rikkefuglsang@gmail.com] Til: Center for Uddannelse (sikker funktionspostkasse) [cud@naestved.dk] Sendt dato: :10 Modtaget Dato: :10 Vedrørende: Lukning af herlufmagles skole En lukning af herlufmagle skole vil betyde en lukning af vores lokalsamfund og mulighed for at få nye beboere til. I lukker for muligheden for at vores børn kan få et aktivt fritidsliv tæt på hvor de bor og hvor deres kammerater er. I lukker for sparingen med de store elever til de mindre klasser i vores skole. Ved lukningen af herlufmagle skole giver i eleverne længere skoledage i og med de skal bruge mere tid på transport, og dette på en trafikfarlig vej, og som i endnu ikke har fundet en løsning på. Samtidig gør den længere skoledag med transporten oveni også at eleverne har mindre tid til fritidsaktiviteter og samvær med deres kammerater. En lukning af herlufmagle skole vil jo også betyde at i splitter klasserne op og dermed et langt kammeratskab og sammenhold op. Dette er ikke ok. I vil ved at lukke herlufmagle skole samle flere elever i en klasse og dermed også deres udbytte af undervisningen. Lærerne kan ikke nå rundt til alle, og i en tid med inklusion af børn med særlige behov vil de ikke kunne rummes på samme måde som i de mindre klasser. I skaber dårligere forhold for eleverne. I det hele taget må der ikke ske i lukning af herlufmagle skole. Der er børn med særlige behov der har behov for ekstra støtte til forskellige ting. Og som har behov for ro, regelmæssighed og struktur for at kunne fungere optimalt og børn med diverse funktionsnedsættelser har brug for den rette hjælp og en anderledes håndtering af børnene. Dette kræver at specialenhed bevares. Den må ikke lukkes. -BEVAR HERLUFMAGLE SKOLE -BEVAR VORES LOKALSAMFUND -BEVAR VORES MULIGHED FOR ET AKTIVT FRITIDS OG FORENINGSLIV -GIV IKKE LÆNGERE SKOLEDAGE -GIV MULIGHED FOR ET LIV MED FRITID OG KAMMERATER TÆT PÅ HINANDEN -BEVAR SAMMENHOLDET I KLASSERNE. -BEVAR ELEVERNES LYST TIL AT LÆRE I SMÅ KLASSER SÅ DE KAN FÅ MERE UDBYTTE AF DERES UNDERVISNING -HJÆLP DE BØRN SOM HAR SÆRLIGE BEHOV TIL AT FÅ ET GODT SKOLELIV OG PLADS TIL AT DE KAN RUMME DE UDFORDRINGER DER ER OG GIVE DEM DEN STØTTE DE HAR BEHOV FOR I MINDRE KLASSER. KORT SAGT BEVAR HERLUFMAGLE SKOLE.. TAK Rikke Fuglsang 1

2 2 - Viggo og Christina Stockmarr Vedr. den nye skole r Fra: Christina Stockmarr [christinasejlingstockmarr@gmail.com] Til: Center for Uddannelse (sikker funktionspostkasse) [cud@naestved.dk] Sendt dato: :06 Modtaget Dato: :06 Vedrørende: Vedr. den nye skole reform for Næstved kommune Som forældre til 2 børn på 8 og 12 år, er vi bekymrede for den nye skolestruktur i Næstved Kommune. Hvorfor bor vi hvor vi bor: Vi valgte at flytte fra Næstved til et lille lokal miljø, for at skabe ro og tryghed for vores børn, og hvor der var mulighed for at være en del af et lokal samfund. Ligeledes var det for at gøre det nemmere for os, at komme til vores arbejde, hvor vi begge pendlede mod København. Vores venner og vores børns venner, er kommet til igennem såvel børnehave som skolen. Vi hjælper hinanden såvel voksne som børn i en travl hverdag. At kunne gå direkte fra skole hjem til legekammerater - til idræt eller blot hjem, er en vigtig værdi for hele familien. Alle børn kender hinanden på tværs af klasser og bekymrer sig om hinanden i hverdagen. Det samme gør sig gældende som voksen i forhold til børn generelt i Toksværd. Vi har alle en relation på en eller anden måde, og ved hvem hinanden er - Og dette gør, at man har et ekstra øje for om alle har det godt, når man støder på hinanden i skolegården - i idrætsklubben - i ungdomsklubben eller blot på gaden. Børn kan cykle / gå til og fra skole - gå eller cykle direkte til fritidsaktiviteter og klub. De kan cykle / gå til venner. Hvilken indflydelse har dette for vores børn... Når man splitter såvel søskende som venner på tværs af klasser, vil dette være med til at give uro og unødvendig utryghed for børnene. Man har ikke længere den samme relation, når man ikke ser søskende eller venner på samme måde som før. Man splitter børn og sender dem i nye idrætsklubber, da der er for langt fra skole til de lokale fritidstilbud. Dette betyder at heller ikke denne relation bibeholdes. Skoledagen vil blive længere, da der kommer en ekstra transport tid oven i. Man er ikke længere mobil på samme måde, da man er afhængig af en bus - eller at forældre kan køre en længere tur til Næstved, for at hente tidligere. 2

3 Man kræver en større fleksibilitet hos såvel forældre som børn, på bekostning af en i forvejen presset hverdag. Der er mindre tid til at være familie - Der vil være færre, som vil flytte til de små lokal samfund, da det ikke længere er et attraktivt sted at bo. Der vil være flere som på fremadrettet vil flytte fra lokal samfund til Næstved. Med håb om, at vi kan bevare den hverdag, som vi valgte til, og ikke skal blive bedt om, at vælge fra. Med venlig hilsen Viggo og Christina Stockmarr 3

4 3 - KFUM Toksværd Høringssvar vedr. Ny organisering af Fra: Betina Nielsen [betina@mylo.dk] Til: Center for Uddannelse (sikker funktionspostkasse) [cud@naestved.dk] Sendt dato: :26 Modtaget Dato: :26 Vedrørende: Høringssvar vedr.: Ny organisering af skolen i Toksværd og Holme-Olstrup. Til Centeret for Uddannelse KFUM-spejderne i Toksværd er dybt bekymrede over, at eleverne på Lundebakkeskolen bliver flyttet ind på en skole i Næstved, da det vil ødelægge foreningslivet i lokalområdet. Eleverne vil komme meget sent hjem fra skole, og være for trætte til at deltage i aktiviteter i lokalområdet på hverdagsaftener. Derudover vil de få betydelig flere kammerater der er bosat inde i Næstved by, og vil derfor søge aktiviteter inde i byen, hvor de nye kammerater går, og de har mulighed for at deltage i aktiviteter i umiddelbar forlængelse af deres skoledag. For KFUM-spejderne i Toksværd vil det betyde at vi vil miste ulve og juniorer, som er vores største gruppe af spejdere. Når disse spejdere er væk vil der kun være bævere, der er de yngste årgange, tilbage, hvilket ikke vil være nok til at opretholde en spejdergruppe i lokalområdet. Dermed mister lokalområdets børn og unge muligheden for en lærerig og selvstændiggørende fritidsinteresse, som de ikke finder hos andre foreninger i lokalområdet. På vegne af KFUM-spejderne i Toksværd. Grupperådsformand Betina Nielsen Toksværd Bygade Holmegaard 4

5 4 - Kenneth Sørensen - høringsvar vedr skole ændring Fra: Joy og Kenneth [joke@dlgtele.dk] Til: Center for Uddannelse (sikker funktionspostkasse) [cud@naestved.dk] Sendt dato: :45 Modtaget Dato: :45 Vedrørende: høringsvar vedr skole ændring Høringssvar vedr. skole ændring Jeg skriver til jer, da jeg ikke kan se jeres besparelse holde i jeres forslag, mange af jeres tal, er ca. tal og jeg tror ikke de holder i virkeligheden. Vi har de sidste mange år snakket skole, hvorfor ikke en gang for alle gøre noget der holder i fremtiden, så alle kan få fred for denne debat år efter år? I har skoler i byen, der har asbest og er/ bliver dyre at vedligeholde. Med jeres forslag, vil nogle børn få en arbejdsuge med transport på timer. Børn med timer arbejdsuge, har ikke overskud til fritids liv, dette kommer til at påvirke idrætsforeningerne og ikke mindst børnenes vel vær. De børn der har det svært, får det endnu sværere, når I fjerner deres faste base. Har I beregnet faldene boligpriser, som jeres forslag vil medvirke? Har I beregnet mer omkostningerne, til de børn der tabes på gulvet med dette forslag, her tænker jeg, hvordan kan I forstille jer, at børn skal kunne klare arbejdsuger på timer, når voksne ikke engang kan klare 37 timer... Mange undersøgelse viser, at I ikke får den besparelse i siger, hvorfor ikke lytte til dem der har prøvet dem? både økomisk og fagligt... Hvis I vedtag dette forslag, sidder vi her igen om få år, det er en vattet holdning, vis jer som voksne mennesker, og traf en beslutning der gir ro, det vil gi øretæver med også respekt, så helt konkret, send dette forslag væk, og få lukket 2-3 skoler, der skal være skoler i by og land, hvis i fjerne skolerne på landet, stopper I alt udvikling. Så nyt forslag med bedre beregninger, og ikke bare en hovsaløsning, det skylder I os borgere, tak Kenneth Sørensen Postrækken 9B 4684 Holmegaard 5

6 5 - Heidi Christensen - høringssvar Fra: Heidi Christensen [goddamnitkrystle@yahoo.com] Center for Uddannelse (sikker funktionspostkasse) [cud@naestved.dk];carsten Rasmussen [caras@naestved.dk];daniel Lillerøi (politiker) [danie@naestved.dk];søren Dysted [jx2n4s@naestved.dk];per Sørensen [perso@naestved.dk];mette Stine Stensgaard [mestc@naestved.dk];linda Frederiksen [lifre@naestved.dk];michael Peter Perch Nielsen [mipni@naestved.dk];dusan Jovanovic [dujov@naestved.dk];helle Jessen [hejes@naestved.dk];hanne Sørensen [hasor@naestved.dk];john Lauritzen [jolau@naestved.dk];marianne Olsen (politiker) [maols@naestved.dk];birgit Lund Terp [bterp@naestved.dk];jørgen Christiansen Til: [jorch@naestved.dk];karsten Nonbo [karno@naestved.dk];kirsten-marie Devantier [kidev@naestved.dk];elmer Jacobsen [eljac@naestved.dk];cathrine Riegels Gudbergsen [cagud@naestved.dk];troels Larsen [trlar@naestved.dk];søren Revsbæk [sorev@naestved.dk];niels True [nitru@naestved.dk];helge Adam Møller [hamol@naestved.dk];anette Brix [abrix@naestved.dk];gunver Birgitte Nielsen [gunie@naestved.dk];niels D. Kelberg [ndkel@naestved.dk];githa Lone Nelander [ghnel@naestved.dk];thomas Jerry Palmskov [thpal@naestved.dk];lars Hoppe Søe [larso@naestved.dk];jette Leth Buhl (politiker) [jbuhl@naestved.dk];thor Temte (politiker) [thort@naestved.dk] Sendt dato: :39 Modtaget :39 Dato: Vedrørende: Høringssvar Til rette vedkommende Det er helt uacceptabelt at lukke små skoler og lade børn køre i bus til Næstved. Ikke nok med at børnenes trivsel ødelægges men lokalområdet er også i fare for at dø. Som minimum bør der være en skole i lokalområdet der tilbyder et forløb fra 0-9 klasse så børnene ikke mister progressionen i at gå fra at være den lille til den store. Dertil kommer, at den erfaring og indsigt som lærerne på de små skoler besidder går tabt i overgangen til fx 4. klasse på Kalbyrisskolen. Vær jeres ansvar bevidst og skab en løsning der beholder skoler i yderområderne og tilgodeser børnenes behov, ikke tallene på bundlinjen. For mig er børns trivsel vigtigere end håndbold og superarenaer. vh Heidi Christensen Hovkrog Holmegaard Mor til Johannes 3b på Lundebakkeskolen - en pragtfuld, tryg skole med masser af engagerede lærere. 6

7 6 - Alfehuset og skovbørnehaven Svend Gønges høringssv Høringssvar vedrørende den nye skolestruktur Holme-Olstrup den Forældrerådet i Børnehaven Alfehuset og Skovbørnehaven Svend Gønge Det er med stor beklagelse og forundring, at vi har erfaret, at Næstved Kommunen igen vælger at satse på de større skoler inde i Næstved, på bekostning af de mindre i lokalsamfundene, jf. det udsendte høringsforslag. Børnehaven Alfehuset og Skovbørnehaven Svend Gønges forældreråd har gennemlæst det udsendte forslag og finder det meget bekymrende, at Lundebakkeskolens afdelinger i Toksværd og Holme-Olstrup skal reduceres til kl. Som allerede er justeret til 6 kl., hvilket er meget positiv. Børn fra 12 år og op tvinges til meget længere til skole, dermed mere tid på vejene, og vel at mærke veje, som ikke indbyder til, at børnene sendes alene afsted. Såvel afdelingen i Toksværd som afdelingen i Holme-Olstrup har stor betydning og repræsenterer noget positivt for vort lokalsamfund. En reduktion af årgangene vil meget sandsynligt resulterer i, at børnefamilier rejser fra byen. Mange unge familier har netop valgt at bosætte sig her pga. de velfungerende skoler, børnehaver og vuggestuer. Hvis det ikke længere er attraktivt at bosætte sig her, vil der på sigt heller ikke være samme søgning til vore lokale institutioner, hvilket igen kan få betydelige konsekvenser for omfanget af pasnings muligheder, der eksisterer i dag. Dermed en afvikling af et godt og velfungerende lokalsamfund, som ikke kan være i nogens interesse. Holme-Olstrup og Toksværd byder på rigtig mange faciliteter, der er attraktive for familierne, bl.a. naturbasen, multibanen i Holme-Olstrup, lækre legefaciliteter i Toksværd. Både Toksværd og Holme-Olstrup har et rigt foreningsliv, som kan forventes påvirket i negativ grad, hvis eleverne fra 7 kl. og op skal bruge en del af deres fritid på at vente på at blive hentet, kørt frem og tilbage, eller sågar vente på den næste skolebus. Endvidere vil det sammenhold og tilhørsforhold eleverne har til hinanden og nærmiljøet, ikke kunne bevares/ opretholdes i samme omfang, hvis forslaget bliver endeligt. Der er stor fokus i kommunen på at gøre Næstved til en attraktiv bosætningskommune, og de små lokalsamfund er inviteret ind, til at give deres bud på hvordan det kan gøres, men samtidig afvikler 7

8 Næstved Kommune/ kommunalbestyrelsen lokalsamfundene ved at reducer skolerne som er en af de vigtigste livsnerver i vore små samfund- Hvordan hænger dette sammen? Det kan undre, at velfungerende afdelinger som Holme-Olstrup og Toksværd skal betale prisen. Begge afdelinger er netop et aktivt tilvalg for forældre fra andre byer. Matriklerne rummer og beriger med et tæt nærvær og forudsigelighed for de børn, der har ekstra brug for struktur. Flere elever er inkluderet i de alm. klasser, men det er svært se hvordan det skal lykkes på de meget større matrikler, uden at det kommer til at koste mere. Det undrer os, at det tilsyneladende ikke tillægges nogen betydning/ værdi, hvilke erfaringer andre kommuner, har med reduktion i antal skoler. Der foreligger allerede rapporter/ evidens, bl.a. fra Cepos "De foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger." Denne rapport bygger på data fra Undervisningsministeriet og Danmarks statistik. I Rapporten ridses bl.a. op, at der ses et negativt fortegn, som indikerer, at jo større andel af kommunens skoler, der lukkes, jo dårligere har skolens rangering udviklet sig bl.a. målt på fagligt niveau. De påpeger ligeledes, at ændringer i skolestruktur meget nærliggende kan føre til ændringer af, hvor mange af kommunens unge, som benytter privatskole. Det kan igen have konsekvenser for de resultater, som folkeskoler i kommunen kan opnå. Så kommunens overvejelser om at lade vores afdelinger reducere vil overført til rapporten betyde, at der bliver skabt dårligere rammer for vore børns indlæring/ faglige niveau samtidig med, at det ikke kan påvises, at den ønskede og spåede økonomiske gevinst kan opnåes. Så lad os ændre på den kedelige tendens og benytte os af andres erfaringer i stedet for at begå de samme fejl. Lad os forebygge ved at bevare det nære og tætte i samme omfang som tidligere, i stedet for at vælge løsninger andre har afprøvet og ikke fundet givende. På vegne af Forældrerådet i Børnehaven Alfehuset og Skovbørnehaven Svend Gønge Formand Louise Majdahl 8

9 7 - Line Hartmann Høringssvar.Næstved.Kommune.docx Nr. Tvede, den Høringssvar til Næstved Kommune i forbindelse med høring om sammenlægning af folkeskoler: Som landbofamilie bifalder vi ikke Næstved Kommunes intention om at sammenlægge overbygningsskolerne i Næstved Kommune. Vi valgte at flytte fra København til kommunen i 1999, og valget faldt på en gård i Nr. Tvede lidt uden for Toksværd, fordi vi ønskede at leve på landet. At der lå en skole med overbygning i nærområdet blev afgørende for vores valg: 1/ En skole som base for en tryg hverdag i samspil med lokale børn 2/ En skoledag tæt på det nære miljø med mulighed for sociale aktiviteter i fritiden, nem adgang til sport m.m. Med egen, privatfinansieret sportshal og bordstennisklub er Toksværd fuld af alsidige tilbud og aktiviteter! 3/ Alt i alt en landskole i en mindre by, som samlingspunkt for hele oplandet! I området skaber vi liv og vækst i landsbyen og på landet, som modtrend til et liv levet i den større by Næstved, hvorfor vi ønsker at bevare Lundebakkeskolen som et samlet tilbud fra 0. til 9. klasse. Vores område er skønt og bør fortsat være et udviklingsområde - porten mod København hvor en velfungerende skole med overbygning er lig med et aktivt tilvalg af området for nytilflyttere med børn/planer om børn. Vi er af den opfattelse, at det fremlagte høringsmateriale ikke er ordentligt gennemarbejdet og bygger på antagelser frem for veldokumenterede facts. Det er også yderst kritisabelt, at Skoleudvalget forsøger at presse en struktur tilpasset et byområde ned over et landdistrikt med en helt anden geografi. Efter sammenlægningen af de omkringliggende kommuner på Sydsjælland har vi oplevet en udtalt favorisering af Næstved by, hvilket har medført stor usikkerhed på skoleområdet gennem en årrække samt en meget udemokratisk tildeling af midler til Lundebakkeskolen. Hvad angår lokal trafik, infrastruktur og sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser har vi også oplevet en slående nedgradering i forhold til Næstved Kommunes prioriteringer. Som skatteborgere ønsker vi at styrke livet i de mindre byer og landdistrikter; bevar derfor et solidt, lokalt forankret skoletilbud til alle børn, stærke som svage, funderet i et hensyntagende menneskesyn: - Hvorfor ændre på noget, der allerede virker. Lundebakkeskolen har trods færre ressourcer (tildelingsmodellen) kæmpet sig op til en fin placering, når man måler den med Næstved Kommunes øvrige skoler. - Som forældre oplever vi, at Lundebakkeskolen har håndteret inklusions-problematikken varsomt og professionelt af hensyn til de mere udsatte børn. - Vi oplever, at børn fra områderne Fensmark, Bonderup (skoledistrikt Fladsaa) og Rønnede (skoledistrikt Faxe) vælger Lundebakkeskolen til som et positivt valg. Det vi ønsker med vores høringssvar er: - Styrk muligheden for bosætning på landet ved at tænke alternativt, brug den skønne natur i Lundebakkeskolens nærområde, hvorfor ikke lade de store bybørn MÆRKE landet? Måske det kan give dem inspiration til brug for afgørende valg i livet senere hen: Lundebakkeskolen har eksempelvis gode erfaringer med at bruge lokale naturområder i forbindelse med undervisningen. - Tænk i nye baner og nye muligheder. En oplagt sparringspartner kunne være Skovbørnehaven Svend Gønges topprofessionelle personale med adgang til 16 hektar skov (ejet af Gisselfeld Kloster) kun ca. 2 kilometer fra Lundebakkeskolens Toksværd Afdeling: Styrk muligheden for skovskole - aktiviteter, som supplement til en super indlæring. 9 1

10 Tænk nu ud af boksen og gerne langsigtet. Det virker SÅ provokerende, at kommunen med den ene hånd poster millioner og atter millioner i et prestige-projekt som Multiarenaen midt i Næstved by, for samtidig at rulle en kortsigtet sparemanøvre på folkeskoleområdet ud, under dække af, at det er til børnenes eget bedste. Med venlig hilsen Birger, Bjørn, Siri og Line Hartmann Sognefogedgaarden Nr. Tvedevej Holmegaard 10 2

11 8 - Heidi Johansen Høringssvar.docx_0.docx Høringssvar Kære politikere Vi kan kun tilslutte mig vores skolebestyrelses gode høringssvar samt artiklen i Sjællandske torsdag den 5. november. Men vi har nogle spørgsmål, som vi rigtig gerne vil have nogle svar på fra jer politikere og egentlig også jeres embedsmænd: Har I overvejet at bruge analysen af trivselsdata for Folkeskolen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling? Hvis man kun ser på de 18 folkeskoler i Næstved, viser analysen at Sct. Jørgens skole ligger nr. 4 i faglig trivsel og 5. i social trivsel. Til jeres oplysning ligger Sjøllundsskolen henholdsvis som nr. 18 og nr. 14. Altså vil I sende vores børn fra en skole, som ligger i den bedste del i Næstved (middel på landsbasis) til en skole som ligger i bund både i Næstved og på landsbasis!! Hvordan tror I arbejdsmiljøet bliver, når der ikke er en synlig, beslutningsdygtig leder tilstede hver dag? Og som vi, der ikke er politikere, ved, så giver dårligt arbejdsmiljø mere sygdom. Og hvad vil det koste i forhøjet udgifter til sygedagpenge og vikardækning? Og så taler vi ikke om, at lærerne for fremtiden kan blive kastet rundt mellem flere skoler og hvordan det vil påvirke deres arbejdsmiljø. Og vi taler heller ikke om, hvad følgerne kan blive for vores børn. Har I udregnet, hvad det vil koste, når flere elever vil søge på privatskoler, da forholdene efterhånden er så skrabet på byens skoler? Der er ikke bare skrabet ind til benet; I har suget marven ud!! Hvad bliver de præcise omkostninger til strukturændringen? Her tænker jeg f.eks. på ændring af brevpapir, hjemmesider, skilte, ombygninger og hvad med selve planlægningen i administrativt personale? Og hvorfor må vi ikke se beregningerne på besparelserne? Hvorfor er I begyndt at arbejde efter den nye struktur? Det mindste I kunne gøre, er da at læse vores hørringssvar inden beslutningen tages. Hvis I havde beholdt jeres sunde fornuft og den logiske sans, da I blev politikere, ville I skrinlægge forslaget, lukke en by skole og hæve skatten og så bruge pengene på folkeskolen i Næstved. Det er folkeskolen, som lægger grundlaget for vores børns videre færd i uddannelsessystemet. Og der er Næstved ude på et skråplan, som hælder væk fra en god grunduddannelse. Hilsen Jens Kjeldsen/Heidi Johansen forældre til 2 på Sct. Jørgens skole Søndernæsvej Næstved 11

12 9 - Mogens Sønderhøj Hørings svar ny skolestruktur.doc Kære politiker, Bilag: Inspiration til politiker. Jeg bor i udkanten af Næstved Kommune, nærmere bestemt Dysted. Mine 3 børn går i øjeblikket på Lundebakkeskolen, både afdeling Holme-Olstrup samt Toksværd. Lad os starte med visioner. Over en årrække har der været talt om, alt fra lukning af Afdeling Holme-Olstrup, til helt at lukke Lundebakkeskolen. Det har stået på i de sidste 9 år. Jeg antager, at det ikke har været visionen, at lave så meget uro i lokalområdet, at komne skatteborger ikke fandt området attraktivt og derfor bosatte sig andet steds og ikke i Næstved Kommune. I postulere faldende børnetal, er det bare en stille accept eller har i overvejet, at gøre kommunen attraktiv for komne børnefamilier eller skal det kun være attraktivt, hvis man bosætter sig i Næstved by. I er i gang med at afvikle lokalområdet Toksværd og Holme-Olstrup, der er ingen børnefamilier eller pendlere der vil bosætte sig her, hvis der ikke er en folkeskole. En folkeskole kun til 4 klasse er lige så godt som ingen folkeskole, for den skal i nok få lukket om et par år alligevel. Det vil sige, at i gennem bevidste valg fravælger børnefamilier, pendlere i at bosætte sig i lokalområdet, et bevidst fravalg af skatteindkomst. Det står for mig som en usædvanlig underlig måde, at være økonomisk ansvarlig på. Kan kalde det en nedadgående spiral, ingen skattekroner, ingen lokaleskoler, ingen pendlere osv. Lad os et øjeblik blive ved det bevidste valg. Hvis dette var et bevidst politisk valg at afvikleskoler i lokalområdet, er jeg da sikker på at der ville have været en livlig politisk debat. Den har jeg endnu ikke set eller hørt. Det skal være mit påstand at dette endnu et udkast fra de kære embedsmænd. Postulatet lyder deles på grund af, at jeg ikke endnu har mødt en politiker der rent faktisk ved hvad der er skrevet i høringsmaterialet og hvilken betydning det får. Så man kan jo spørge om der her er tale om halen der logre med hunden og ikke hunden der logre med halen. Høringsmaterialet er klart et embedsværk, dog til tider mangelfuldt og decideret skuffende læsning. Tag f.eks. beløbet til ekstra transport udgift sat til 1 5 mio. kr, dog forventes der stadig en besparelse mellem 1-5 mio, kr, i de kommende år, spændende regnestykke. Skulle mene at elevernes hverdag er lang nok som den er i øjeblikket, den behøver ikke at blive forlænget med 2 timers ekstra transport om dagen, det er simpelthen ikke i orden. For ikke at tale om mulighed for fritidsaktiviteter, det får de så ikke tid til længere. Så er kommunen selvfølgelig også fri for at bruge penge til fritidsområder sarkasme kan forekomme!! Hvor ville det klæde politikkerne i Næstved Kommune, hvis de rent faktisk ville prioritere folkeskolen også i lokalsamfundet og ikke kun i Næstved by. Det er klart et spørgsmål om prioritering. Hvis i politikere ikke ønsker at prioritere folkeskolen i lokalsamfundet, vil så ikke være søde at sige os, så vi ikke skal sidde i denne debat år efter år uden at hverken forældre, lærer og skoleledelse kan få den fornødne ro, til at lave den bedste folkeskole for vores børn. 12

13 Kærer politiker kom nu ind i kampen, dette høringsmateriale er embedsmakværk af værste skuffe. Venligst smid det forslag ud og kom endelig tilbage med nogle politiske visioner og debat, så det ikke er halen der logre med hunden. Jeg kan jo følge med i debat både lokalt samt nationalt, og bliver harm når jeg læser følgende: Administration har bekræftet, at de har været på Sct. Jørgens Skole for at foretage opmålinger og besigtige lokaler til en børnehave. Børnehaven skal ligge i de ledige lokaler, som en vedtagelse af den nye skolestruktur vil frigive og kommunens medarbejdere, der foretog opmålingen på skolen, talte helt åbent om det i elevernes påhør: Her kan stue x ligge og Her kan der være fællesrum. Administrationen er tilsyneladende allerede meget langt i implementeringen af den nye struktur på skoleområdet, som altså kun er et høringsforslag, og det lugter lang væk af aftalt spil og at høringsforløbet i virkeligheden blot er en skueproces, der skal sikre at kommunen lever op til formalia og lovgivning. Administrationen i Næstved Kommune kalder det god forvaltningsskik og rettidigt omhu. Jeg syntes mere det ligner et brud på vores demokratiske spilleregler og en latterliggørelse af vælgerne i Næstved. Kære politiker hold nu op med at holde os for nar og spilde vores tid med høringssvar, når i åbenbart allerede har besluttet jer! Med venlig hilsen Mogens Sønderhøj 13

14 Elever trives bedst på mindre folkeskoler - UgebrevetA4.dk :25: Mogens Sønderhøj Inspiration til politiker (bilag) ELEVERNES STEMME Elever trives bedst på mindre folkeskoler Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 3. november 2015, 05:00 Del: Mindre folkeskoler har mere ro, og undervisningen er spændende, siger eleverne i ny landsdækkende trivselsundersøgelse. Derfor skal flere mindre skoler bevares, mener Landdistrikternes Fællesråd, men kommunerne er ikke enige i den udlægning: Alene siden sommerferien har kommunerne lukket 19 folkeskoler og slået 79 sammen. Foto: Scanpix/Rune Feldt-Rasmussen På de mindre folkeskoler er eleverne gladere for deres klasse end på store skoler. Hvis der er larm, skaber læreren hurtigere ro, og børnene føler i større omfang, at det lykkes at lære dét, de gerne vil i skolen. På en lang række områder, er eleverne bare mere tilfredse. Samlet set får de mindste folkeskoler med under 200 elever topplacering, når det gælder faglig trivsel, elevernes medbestemmelse, de fysiske rammer på skolerne samt ro og orden. Mens de mindste skoler er næstbedst, når det gælder social trivsel. Det viser trivselsmålingen for alle landets folkeskoler, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Cirka elever har deltaget i den nationale trivselsmåling i foråret. Find dit barns skole: Sådan trives de danske skolebørn Efterfølgende har A4 analyseret svarene fra eleverne fra 4. til 9. klasse og kan ud fra besvarelserne af 38 spørgsmål se, hvordan skolerne klarer sig. 14 Læs her hvordan A4 har undersøgt trivsel i folkeskolen Page 1 of 7

15 Elever trives bedst på mindre folkeskoler - UgebrevetA4.dk :25:46 Landdistrikternes Fællesråd mener, undersøgelsen beviser, at mindre skoler har deres berettigelse. Det er derfor paradoksalt, at hver femte folkeskole ifølge Fagbladet Folkeskolen er forsvundet siden 2007.»Jeg er bange for, at noget tabes i vores skolesystem, når der ikke er plads til mindre skoler. De har tendens til bedre trivsel, så man skal tænke sig godt om, inden man lukker dem,«siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. FAKTA: Ro orden og høj faglig trivsel Når det drejer sig om faglig trivsel, ro og orden, medbestemmelse og gode fysiske rammer har eleverne på de små folkeskoler med under 200 elever det samlet set bedst. Det viser Ugebrevet A4's analyse af svar fra over folkeskoler. De største skoler klarer sig dog bedre end de små, når det gælder social trivsel. Kilde: Ugebrevet A4, analyse af trivselsundersøgelsen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Placeringen bygger på, hvordan eleverne selv bedømmer trivsel ud fra 38 spørgsmål, indenfor faglig og social trivsel, ro og orden, fysiske rammer og inddragelse. A4 har analyseret, hvordan skolen klarer sig for hvert spørgsmål. Klarer skolen sig bedst, får den placeringen nummer 1, mens værst giver placeringen nummer Til sidst lægges placeringerne fra hvert spørgsmål sammen. På den måde udregnes den samlede placering. Landsbyskole med glade elever lukkes Alene efter sommerferien har kommunerne lukket 19 folkeskoler og slået 79 sammen, viser en optælling fra Fagbladet Folkeskolen. Camilla Trampedach Schultz er fortørnet over, at Gjerlev-Enslev Skole i Randers Kommune lukkede. Som mor oplevede hun netop, at børnene trivedes, og store og små legede med hinanden.»det er lidt at gamble med farlige ting, når man lukker en skole som Gjerlev-Enslev. Det er hele børn, der skal komme ud i den anden ende. Der går mange år, før man kan aflæse, om den omfattende ændring af skolestrukturen var en god idé. Vi har været meget imod, at man går ind og siger, at alt skal være stort. Det kan være en fordel at være lille og vågen,«siger hun. 15 Formanden for Børne og Skoleudvalget i Randers Kommune fastholder, at der var gode Page 2 of 7

16 Elever trives bedst på mindre folkeskoler - UgebrevetA4.dk :25:46 grunde til at lukke fem skoler i kommunen.»man kan købe det lille miljø for dyrt. Det er ufatteligt kostbart at drive skole, når man kommer under børn i en klasse, for der skal stadig være lærere til at undervise, en skoleleder og udgifter til bygninger,«siger Anders Buhl Christensen (V). Randers Kommune har kun en fast ramme at drive skole for. Går uforholdsmæssigt mange penge til eleverne på de mindre skoler, får de øvrige skoler færre midler, påpeger Anders Buhl Christensen. I de større samfund er man mere brugere af et system og forventer, at kvaliteten giver sig selv, uden man selv behøver at engagere sig. I landsbyerne ved man, at der skal arbejdes for at bevare skolen. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd Mindre skoler har bedre rammer og ro i klassen Tager man de økonomiske briller af, viser undersøgelsen, at eleverne på mindre skoler under 200 elever på en række områder er gladere. Kun 6-7 procent af eleverne på de mindre folkeskoler er utilfredse med udeområder og undervisningslokaler. På skoler med over 800 elever, vender dobbelt så mange elever tommelfingeren nedad, nemlig 14 procent. På de mindre skoler føler eleverne også i højere grad, at læreren hjælper dem på måder, der virker godt. Undervisningen er mere spændende, og læreren inddrager oftere elevernes ideer. Mindre skoler har typisk mindre klasser, og det giver fordele, fortæller Jill Mehlbye, programleder for Børn og Unge på KORA (Det Nationale Institut for Kommunerne og Regionernes Analyse og Forskning).»Læreren har større mulighed for at overskue og inddrage eleverne, når der er 20 elever i en klasse end, når der er 28,«siger hun og forklarer, at det også er lettere at skabe ro.»når alle kender alle, kan elever ikke forsvinde i mængden. Hvis elever er forstyrrende på en mindre skole, bliver det meget mere synligt, at man skal skride ind.«man skal bare bede om hjælp, så er forældrene her og hjælper med at male eller lave legepladsen Susanne Mellergaard, Skoleleder, Borris Skole Ensomheden findes også på små skoler Selvom mindre skoler klarer sig bedst samlet set, er det ikke ren landsbyidyl. Mistrivslen er værst, når det kommer til enkelte spørgsmål. Blandt andet er hver femte elev bange for at blive til grin. Og flest elever svarer, at de ikke er accepteret af de andre, føler sig ensomme og ikke selv kan finde løsninger på problemer.»hvis skolen er for lille, kan børn mangle kammerater, fordi der ikke er så mange at vælge imellem. Det gælder jo også om at finde nogen, man trives godt med,«konkluderer Jill Mehlbye fra KORA. 16 I Randers Kommune oplevede Anders Buhl Christensen ligefrem at blive takket af et forældrepar efter en skolelukning. Datteren gik før i en klasse med tre andre piger, hun ikke svingede med. Page 3 of 7

17 Elever trives bedst på mindre folkeskoler - UgebrevetA4.dk :25:46»Hun havde godt af at skifte til en skole, hvor hun blev del af en Hører større til pigegruppe,«journalnummer: siger G han. FAKTA: Små skoler slår ofte de store på trivsel På en lang række punkter er elever fra de mindste folkeskoler gladest. Eleverne svarer, at undervisningen er mere spændende, der er ofte ro i klassen og gode udeområder. Billedet er dog ikke entydigt. De små skoler får generelt dårlige placeringer, når det gælder spørgsmål om tryghed, samarbejde og at blive accepteret. Vælg et spørgsmål og se om store, mellem eller små skoler klarer sig bedst. Svarene er angivet som gennemsnit for skolerne i procent. Get Andel elever der svarer ALDRIG eller SJÆLDENT the data Get Andel the elever der svarer UENIG eller MEGET UENIG data Her er Danmarks måske lykkeligste elever Alligevel findes Danmarks måske gladeste elever netop på to mindre landsbyskoler: Borris Skole i Ringkøbing Skjern Kommune og Ramme Skole i Lemvig Kommune får ifølge A4's analyse topplaceringer, når det gælder faglig- og social trivsel. En del af resultaterne skyldes, at skolerne på flere fronter har arbejdet med trivslen. Men forklaringen er også skolernes størrelse og nærhed, mener skoleleder Ole Winkel Pedersen på Ramme Skole. 17»Sommetider får vi vikarer, der bemærker, at vi har meget mere ro end på større skoler. Hos os kender de små elever de store og leger sammen. Når det enkelte barn har det godt i Page 4 of 7

18 Elever trives bedst på mindre folkeskoler - UgebrevetA4.dk :25:46 fællesskabet, kan det koncentrere sig om at lære,«fortæller skolelederen, Hører til journalnummer: som tror, at skolen G lettere spotter, hvis børn mistrives. Forældrene bakker i høj grad op om Ramme Skole. Og når forældrene samarbejder, gør børnene det også, mener Ole Winkel Pedersen. På Borris Skole mærker skolelederen også forældrenes støtte.»man skal bare bede om hjælp, så er forældrene her og hjælper med at male eller lave legepladsen,«siger Susanne Mellergaard og fortæller, at legepladsen på landsbyskolen er lige så stor som på en byskole.»vi har mere rum og plads,«konstaterer hun. En anden fordel ved de mindre skoler er, at lærerne i højere grad bliver inddraget og har indflydelse på skolen.»man får et større ejerskab, og så trives medarbejderne,«mener Susanne Mellergaard. Se trivslen på din skole Klik på en folkeskole og se den faglige og sociale trivsel. Zoom ved at dobbeltklikke på kortet. Placeringen viser, hvordan skolen klarer sig i undersøgelsen, hvor 1 er bedst og 1238 værst. Brug dropdown menuen for kun at se på små-, mellem- eller store skoler. Kilde: Ugebrevet A4, analyse af trivselsdata fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Specialskoler indgår ikke i undersøgelsen, og på enkelte skoler har eleverne ikke svaret på undersøgelsen. Skolen er landsbyernes samlingspunkt Den højere trivsel kan også skyldes, at mindre skoler ofte ligger i landsbyer, hvor beboerne engagerer sig mere end i større byer, mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. 18»Der er et andet fællesskab og sammenhold i landsbyer, hvor skolen er et naturligt samlingspunkt også for foreningslivet. I de større samfund er man mere brugere af et system Page 5 of 7

19 Elever trives bedst på mindre folkeskoler - UgebrevetA4.dk :25:46 og forventer, at kvaliteten giver sig selv, uden man selv behøver Hører at engagere til journalnummer: sig. I G landsbyerne ved man, at der skal arbejdes for at bevare skolen. Det har konsekvenser for hele lokalsamfundet, hvis skolen lukker, og dem der påstår andet, kender ikke virkeligheden.«formanden for forældreorganisationen, Skole og Forældre mener, at de små skolers styrke kan være forældresamarbejdet, hvor der er kortere fra skole til hjem.»vi har aldrig kunne finde argumenter for, at store skoler er bedre end små. Skolen skal passe til lokalområdet og være bæredygtig på mange parametre. En skole kan dog også blive for lille fagligt og socialt,«siger hun. Det er selvfølgelig hele tiden et spørgsmål om at prioritere, så man får mest muligt ud af midlerne, men flere steder handler det også om kvalitet. Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg Trivsel er ikke alt Undersøgelsen om trivsel kan ifølge KL ikke bruges til at sige, hvad den optimale skolestørrelse er - og at man ikke skal lukke mindre skoler. Det ville være en for enøjet tilgang, mener Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg.»Der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til sammenlægninger af skoler og skolelukninger. Det kan være ønsket om at styrke fagligheden, faldende elevtal, vedligeholdelse af bygninger eller stordriftsfordele. Det er en lokal beslutning, og derfor ikke helt rigtigt, at det udelukkende er økonomien, som spiller ind. Det er selvfølgelig hele tiden et spørgsmål om at prioritere, så man får mest muligt ud af midlerne, men flere steder handler det også om kvalitet,«fastslår hun. I Randers Kommune havde politikerne flere argumenter for skolelukningerne i sommer. Børnetallet var faldet, men skolerne havde samme størrelse som for 20 år siden, og det kostede i vedligeholdelse. Vi havde en ottende klasse med 8-9 elever og så er det ikke nemt at lave valgfag. På skoler med elever kan man måske tilbyde eleverne 10 valgfag, mens de mindste skoler kan tilbyde to. Anders Buhl Christensen, formand for Børne- og Skoleudvalget i Randers Kommune, (V) Større skoler giver også en faglig fordel, fordi lærerne i højere grad underviser i deres linjefag. På de mindste skoler skal lærerne også undervise i fag, hvor de ikke har spidskompetencer, for at skemaet går op. Samtidig får eleverne i overbygningen bedre tilbud på større skoler, fortæller Anders Buhl Christensen (V).»Vi havde en ottende klasse med 8-9 elever og så er det ikke nemt at lave valgfag. På skoler med elever kan man måske tilbyde eleverne 10 valgfag, mens de mindste skoler kan tilbyde to,«siger han. Forældre kæmper for landsbyskolen Camilla Trampedach Schultz føler, at Randers Kommune så bort fra alle de andre gode argumenter, da byrådet lukkede Gjerlev-Enslev Skole. Familien havde blandt andet slået sig ned på landet, fordi de ønskede den lille skole og de værdier, den stod for. 19»Det er ærgerligt for mangfoldigheden, at der er færre små skoler og folkeskoler i det hele taget. De ressourcestærke forældre, finder sig ikke i det, og flytter deres børn. Hvad er det så for en folkeskole, vi har tilbage,«siger hun. Page 6 of 7

20 Elever trives bedst på mindre folkeskoler - UgebrevetA4.dk :25:46 Sammen med andre forældre forsøger hun at rejse penge. Målet Hører at til købe journalnummer: Gjerlev-Enslev G Skole af kommunen og genåbne den som friskole. Copyright 2014 Ugebrevet A4 Islands Brygge 32D 2300 København S T: E: Kontakt os 20 Page 7 of 7

21 11 - Gitte Laugesen bevar sct. jørgens skole.docx Et opråb fra en frustreret familie som står overfor et fuldstændig ulogisk og i vores verden meget irrationel forslag om ny skolestruktur. Vi stiller os de spørgsmål, om I har tænkt på at; Det er børn, der kommer til at lide under den nye skole struktur. Det er børn, der mister lærernes engagement, når de endnu engang skal have deres arbejdsdag omstruktureret og måske skal løbe hurtigere, end de kan. Det er børn, der mister glæden. Det er børn, der mister venskaber på tværs af alle årgange 0-9 kl. Det er børn, der mister sociale og fagligt udfordrende arrangementer på tværs af alle årgange. Der er børn, der forsvinder i mængden på store undervisningshold. Det er børn, som udfordres måde socialt og fagligt hvis der kommer mange flere elever i klasserne. Det er børn, som nu skal være vandreklasser og dermed ikke har en fast og tryg base i halvdelen af deres vågne timer. Det er børn som skal skilles, deles og sættes sammen på kryds og tværs i en allerede sårbar og udfordrende periode af deres liv nemlig teenageårene. Det er børn, der mister overblikket. Det er børn, der mister tryghed i hverdagen Det er børn, som mister struktur og gennemsigtighed i hverdagen Det er os som forældre som mister sammenholdet i klasserne det som vi har arbejdet og kæmpet for i mange år, for at sikre at vi står stærkt når vores børn bliver teenager og står overfor livets mange nye udfordringer. Det er os, som forældre, som skal gribe børnene i denne kaotiske verden de stilles i, for vi fornemmer ikke at I har budgetteret med øget beredskab til fagfolk som psykologer, SSP, AKT lærer osv. Men mon ikke at regningen ender hos kommunen før eller siden og så kan vi frygte at besparelsen slet ikke dækker de menneskelige omkostninger den nye skole struktur måske bringer med sig. Sidst men ikke mindst, forklar os hvorfor I vælger at omstrukturer Sct. Jørgens skole. En skole som fungerer på tværs af alle årgange. En skole som har klasselokaler til alle årgange. En skole som har faciliteter som kantine, hal, sal, grønne områder, auditorium og lokaler til alle kreative fag. En skole som kan rumme børn uanset om de rummer lidt eller meget, om de er høje, lave, tykke, tynde, handicappede, sensitive, adopterede, stærke, svage, kloge, mindre kloge. På Sct. Jørgens skole er der plads og rum til alle. BEVAR SCT. JØRGENS SKOLE!!! Med venlig hilsen Familie Laugesen, Lindevænget 15, Næstved 21

22 12 - Tina Bruun Jensen Høringssvar. Høringssvar vedr. forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er meget utilfreds med ovennævnte forslag. Jeg synes på ingen måde, at det er en god idé. Jeg har to børn på Lundebakkeskolen i Toksværd. Den ene går i 8. klasse og den anden går i 6. klasse. At flytte børn fra én skole til en anden, er en meget stor omvæltning for mange børn og derfor kun noget der bør gennemføres, hvis der er en virkelig god grund til det. Næstved Kommune skal spare og vil samtidig gerne skabe bedre kvalitet i folkeskolen. I mine øjne kommer dette ikke til at ske, ved ovennævnte forslag. Der er lavet undersøgelser der viser, at der ikke er dokumenteret hverken besparelser eller kvalitetsforbedring ved skolesammenlægninger siden Der imod er der en tendens til at omkostningerne er blevet større end forventet og kvaliteten målt på skolens evne til at løfte eleverne er blevet dårligere. Andre undersøgelser viser, at mindre klasser klarer sig bedre. Stordrift er ikke nødvendigvis godt. Undersøgelser viser også, at eleverne, ud over at klare sig bedre fagligt, også trives bedre i mindre klasser. Det er også min egen erfaring, at mobning er et langt mindre problem på mindre skoler. Jo mindre skolen er jo bedre kender alle hinanden og jo mindre tendens er der til mobning. Lundebakkeskolen har faktisk modtaget flere elever fra andre skoler i Næstved kommune, netop fordi de har været udsat for mobning og derfor har haft brug for en ny start på en mindre skole. Andre børn fungerer bare bedst i små trygge rammer. Det er ikke alle børn, der kan overskue, at være en del af stordriften. Nogle børn er mere sårbare eller sensitive og for dem vil det være dårligt, at blive flyttet til en stor skole i Næstved. Lundebakkeskolen er en god skole. Der er god trivsel og kvaliteten er i den bedre ende set i forhold til skolerne i Næstved. Hvorfor ødelægge noget der fungerer godt? Lundebakkeskolen har brug for 0-9. klasse. Lundebakkeskolen ligger i udkanten af Næstved. Det giver ingen mening, at nogle af eleverne skal transporteres helt ind til Kalbyrisskolen i Næstved by. Eleverne har i forvejen en lang skoledag, så det vil være endnu hårdere for dem, hvis de skal til at bruge en masse tid på transport til og fra skole. Det risikerer at fratage dem muligheden for, at gå til diverse fritidsbeskæftigelser. Dette vil være et stort problem, både for den enkeltes helbred og for foreningslivet i vores lokalsamfund. Jeg tror, at Næstved Kommune ønsker, at borgerne i byen skal dyrke motion og passe på helbredet, ellers er der risiko for at det giver Næstved Kommune flere udgifter på sundhedsområdet. I øvrigt vil transporten imellem skolerne give Næstved Kommune flere udgifter er det regnet med i jeres besparelser? For vores lokalområde er der en stor risiko ved, at skolen gøres mindre ved at fjerne elever. Er skolen først gjort mindre, så er der stor risiko for, at den helt lukkes senere. Når vores by ikke kan tilbyde 0-9. klasse, så er det mindre attraktivt for tilflyttere. Vi har brug for det modsatte. Hvis vi får lov til at beholde 0-9. klasse, så er der bedre chance for at elevtallet kan stige i årene fremover. Der er jo masser af muligheder, hvis man vil se dem. Vores område har masser af plads til tilflyttere og måske er der nogle på vej, når arbejdspladser flytter til Næstved. Ikke alle kan bo i Næstved centrum. Vores område ligger perfekt i forhold til pendlere der skal ned til motorvejen. Hvorfor ikke prøve at gøre hele Næstved inkl. vores yderområde lidt mere attraktivt med en god skole for 0-9. klasse, der kan tiltrække nye skatteborgere. Vi er rigtig mange der håber, at Næstved Kommune ikke vil gøre det modsatte og lukke vores område ned, speciel når vi nu har en rigtig god skole. Lads os bevare det gode, der fungerer og samtidig øge muligheden for fremgang. Med venlig hilsen Tina Bruun Jensen Petersmindevej Holmegaard 22

23 13 - Lidya Sørensen Høringssvar 23

24 24

25 14 - Lars Skau Høringssvar-Skolestruktur Høringssvar om endnu en skolestruktur ændring Jeg har gennem mit arbejde i Toksværd Bylaug, som medlem af skolebestyrelsen og som meget aktiv i mit lokalområde, fulgt jeres politik meget tæt de sidste 7-8 år. Jeg kan derfor ikke forstå, at i gang på gang fremturer på denne måde, det føles som om i bare venter på vi bliver tilstrækkeligt metaltrætte til at vi knækker. Det er nu 4. gang vi må kæmpe for en lokal skole (som vores børn trives på). først og fremmest er jeg glad for der bliver kigget på skolerne i Næstved, desværre kigges der meget ensidigt efter mantraet få store skoler i Næstved by. Udbudsmaterialet er alt for tyndt og slet ikke underbygget af bilag der kan underbygge de i materialet fremsatte påstande. Man regner med et beskedent overskud på 7-12 millioner, denne besparelse er ret tvivlsom og vil kun dække det første år i år to og tre skal der spares yderligere (så vidt jeg husker et 2 cifret millionbeløb om 2 år) dvs planerne er alt for kortsynede. Både i materialet, på mødet i ridehuset og i Holme Olstrup var alle argumenterne bygget på tro og ikke evidens. Faktisk er der evidens for, at områdeledelse ikke virker, at lukning af provinsskoler ikke giver besparelser og at små skoler giver bedre elever - desværre ser det ud som om man slet ikke kigger på dette. Kommunen afsætter selv budgettet for skoleområdet og dermed også hvilke rammer der er til området - derfor er det ikke valid argumentation at det er rammerne der tvinger jer til at spare. Næstved kommune bliver nødt til at tilføre midler til denne kerne ydelse, man kunne jo lade være med at bruge 2 cifrede millionbeløb på prestigeprojekter såsom superarena, havnepromenade, cykelsti der ender blindt uden cyklister og badeland før der er styr på kerneydelserne Det er simpelthen dårlig administration og pivringe prioritering. Jeg kommer fra Toksværd (er flyttet hertil fra København for små 15 år siden), jeg er ligesom mange andre blevet tiltrukket af et dejligt område samt muligheden for at pendle til København. Området herude er i meget høj grad beboet af pendlere og vi formår at tiltrække nye, det der mulliggør dette er netop den korte vej til motorvejen, børneinstitutioner og skoler. Set i perspektiv af, at Næstved ikke formår at tiltrække erhvervsliv (her taler jeg ikke om statsstøtte gennem offentlige arbejdspladser), kan jeg ikke forstå hvorfor man ødelægger pendlernes muligheder for at bosætte sig i området og svare skat lokalt. Jeg har, siden ny Næstved kommune blev en realitet læst jeres visioner og strategier for kommunen og det er tydeligt at man vil basere sig på offentlige arbejdspladser istedet for private det betyder også at man er afhængige af regionen og staten hvilket i burde ha lært er meget usikkert. Næstved har en stor opgave med skolerne, undervisningen er uden undtagelse for ringe og har for få midler. Næstved kommune har nu gennem mange år forsøgt at lukke landskolerne bla. Gennem en uhyggelig tildelingsmodel der gjorde, at kun meget store skoler med rigtigt mange elever ville ha midler til ikke at være lukningstruede og hvordan virkede det så? jah de få der ikke er på garantiordning laver overskud, 25

26 præcis det administrationen ville opnå. Men eftersom tildelingsmodellen ikke foreslås ændret, ja så er der ikke bedring i sigte ikke andet end at man på et senere tidspunkt skal spare yderligere. Et af argumenterne der gentagne gange bliver brugt er, at NK med denne strukturændring vil kunne tilbyde flere valgfag Flot... det er der bare ikke brug for 2 fag er fint (det er det samme vi andre havde da vi gik i skole koncentrer jer nu om kerneydelsen og ikke ting som ingen er interesserede i. Skolens kerneydelse er, at gøre vores børn/unge mennesker klar til en videregående uddannelse det har intet med valgfag at gøre. Et andet argument skulle være faldende børnetal man har lavet en simpel fremskrivning af 3 dårlige år, det er simpelthen for tyndt, i år har vi lige slået rekorden for antallet af indbyggere i kommunen, der er lige flyttet 400 nye arbejdspladser til NK, hvoraf en del vil blive besat af mennesker der kommer til at flytte til. Men de flytter altså kun hertil, hvis de kan slå sig ned et sted, hvor den part der ikke er ansat i de nye jobs fortsat kan pendle til deres arbejdsplads i København og hvis der er ro omkring skolerne i det område de flytter til. Et tredie argument er, at man så kunne udnytte klasselokaler bedre hvis man ikke vil lukke afdelinger, er antallet af klasselokaler jo nøjagtig det samme bagefter som før man har bare flere elever i byskolerne i Næstved (og så kan man jo lige så godt lukke landsbyskolerne). Et fjerde argument er, at man vil kunne spare et par medarbejdere ved at indføre områdeledelse, selvom al evidens siger at områdeledelse er en dårlig ide, så kan jeg ikke se hvorfor det er nødvendigt at samle klassetrin for at gennemføre den. Et femte argument er, at man ikke tør lukke skoler/afdelinger jeg er helt sikker på, at hvis man gav Lundebakkeskolens forældre valget mellem det nu foreslåede og en samling af de to afdelinger på lundebakkeskolen med 0-9 klasse så var der ikke mange der ville vælge det forslag i nu er kommet op med. Det er selvfølgelig en bekvem undskyldning, at bare fordi i ikke har opbakning til at lukke afdelinger/skoler bliver i nødt til at lukke overbygningen på afdelinger/skoler (til trods for at de to løsninger ikke har været i høring samtidigt). Man kan bare ikke stille det op på den måde. Man regner med at transport vil være en merudgift på 1-5 millioner, det er et utroligt stort spænd, for stort til at kunne bruges til noget som helst. En fejl der tit begås i denne vurdering, er at tro at børnene kan være i eksisterende busser og at merudgiften blot er billetprisen det store antal børn i nu vil sende ud på landevejen overstiger langt den nuværrende kapacitet og i vil være nødsaget til at oprette nye afgange, disse er ikke gratis at oprette. Busserne er allerede idag overfyldte og der er ikke ledig kapacitet. Derudover har den nye skolereform gjort, at alle folkeskole elever starter samtidigt og får fri samtidigt, det vil sige brugsmønsteret er forskelligt fra de unge mennesker på de videregående uddannelser, man får derfor ikke den samme spredning på afgangene. Eftersom et fejlskøn på denne udgift meget hurtigt og nemt kan æde den minimale besparelse administrationen har gættet på, er det noget der skal indhentes tilbud på så man er sikker (og ikke står i samme situation som med flygtningelejren ved kassernen). Jeg som pendler ser nogle af mine lokale venner sætte deres hus til salg på grund af al denne uro, jeg ser også en del flytte deres børn til privatskoler. Jeg må ærligt indrømme, at hvis dette gennemføres flyttes mit barn også til en privatskole. Hvis han 26