EVALUERING AF VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Transkript

1 EVALUERING AF VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Centerets virksomhed 2005 til primo maj, 2008 ADVICE A/S COPYRIGHT /05/08

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Baggrund og formål til evalueringen... 3 Rapportens disponering...4 Rapportens hovedkonklusioner Metode og analyser...6 Data og undersøgelser... 6 Indledende interviews med nøglepersoner...6 Desk research...7 Afgrænset kvalitativ undersøgelse i målgruppen...7 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af videncenterets brugere...8 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt ikke-brugere inden for målgruppen...9 Kommunikationsfaglig vurdering...9 Medieanalyse...9 Sammenlignende vurdering af effektivitet...9 Evalueringskriterier... 9 Målsætninger med centeret...10 Evalueringsspørgsmål Videncenterets brugere...12 Videncenterets målgrupper...12 Hvad siger de kvantitative undersøgelser om brugerne?...12 Respondenternes grundlæggende karakteristika...12 Respondenternes relation til arbejdsmiljø...14 Respondenternes beskæftigelse inden for arbejdsmiljø...15 Sådan opnår Respondenterne viden om arbejdsmiljø...16 Hvad gør ikke-kendere?...18 Kendskab til Videncenter for arbejdsmiljø mv...19 Primære fokusområder...20 MålgruppePotentiale for Videncenteret Indsatsen: Magasin, Portal, Nyhedsbrev og Butik..23 Vurdering af VFA s produkter...23 Kendskabet til VFA...23 Vigtige samarbejdsparters vurdering af VFA...26 Magasinet Arbejdsmiljø...26 Oplag...26 Mødet med målgruppen i undersøgelsen...27 Vigtige samarbejdsparters vurdering af magasinet...29 Kommunikationsfaglig vurdering af magasinet...29 Portalen arbejdsmiljoviden.dk...35 Mødet med målgruppen i undersøgelsen...37 Vigtige samarbejdsparters vurdering af portalen...38 Kommunikationsfaglig vurdering af portalen...38 Analyse af søgbarhed og konkurrenter...41 Nyhedsbreve...43 Mødet med målgruppen...44 Vurdering nyhedsbrevenes indhold...44 Arbejdsmiljøbutikken...45 Hvad mener Videncenterets brugere om Arbejdsmiljøbutikken?...46 Kampagnen Godt arbejde...46 Sammenligning med tidligere undersøgelse blandt SSIDmedlemmer...49

4 5. Tværgående analyser...50 vurdering af effektivitet...50 Medieanalyse...54 Overordnet...54 Generelt om kvalitetssikring og markedsføring...57 Kvalitetssikring...57 Markedsføring...58 Formidling af international viden Konklusioner...60 Relevans og overordnet målopfyldelse...60 Kvalitetssikring...60 Centeret når ud til målgruppen...60 Brugerne er tilfredse...61 Vurdering af formidlingsstrategi...61 Effektivitet...62 Indsats...62 Magasinet Arbejdsmiljø...62 Arbejdsmiljøviden.dk...63 Nyhedsbrev...63 Øvrige indsatser A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8

5 1. INDLEDNING Evalueringen af Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA) er gennemført af Advice A/S i perioden ultimo januar til primo maj Evalueringen har fokus på videncenterets kommunikationsindsats i den 3-årige periode fra centerets etablering i 2005 til primo 2008, jf. kommissoriet. Centeret evalueres på baggrund af centerets formål og opgaver som beskrevet i lovgivning, vedtægter og centerets strategi. Evalueringen vil gøre det muligt at fastslå, i hvilket omfang og med hvilket resultat videncenterets prioriterede opgaver er blevet løst. Derved kan evalueringen danne baggrund for en retrospektiv vurdering af centerets indsats samt som udgangspunkt for beslutninger om videncenterets fremadrettede arbejde. Evalueringsspørgsmålene, der opstilles i evalueringen, besvares systematisk ved brug af metoder som desk research, kvalitative interviewundersøgelser, kvantitative (elektroniske) spørgeskemaundersøgelser, kommunikationsfaglig vurdering og medieanalyse. BAGGRUND OG FORMÅL TIL EVALUERINGEN Videncenter for Arbejdsmiljø blev etableret 1. januar 2005 som et center under Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (daværende AMI) med henblik på at fremme kommunikationen af arbejdsmiljørelateret viden. VFA har sammen med Sekretariat for Arbejdsmiljørådet overtaget opgaver fra det tidligere Arbejdsmiljørådets Service Center. Videncenteret varetager tværgående formidlings- og informationsaktiviteter mv., jf. 66 i Arbejdsmiljøloven. Videncenteret er en del af arbejdsmarkedsparternes arbejdsmiljøindsats og finansieres af midler herfra. Videncenteret er organisatorisk forankret i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) for at sikre en nær kobling til eksisterende arbejdsmiljøviden. Videncenteret deler også adresse og servicefunktioner med NFA. Af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende VFA s stiftelse fremgår det, at det er hensigten, at centrets virke skal evalueres efter en 3-årig periode. Da centeret med udgangen af 2007 har eksisteret i 3 år er det helt i overensstemmelse med de oprindelige hensigter, at centeret nu evalueres. Formålet med evalueringen er nærmere beskrevet i kommissoriet vedtaget af bestyrelsen for det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Evalueringen har primært fokus på videncenterets kommunikationsopgave ved magasin, portal og nyhedsbreve i forhold til de fastsatte målgrupper. Andre forhold som centerets organisering eller samarbejde med øvrige interessenter er således ikke et særskilt fokus, men vil blive berørt i den udstrækning, at det har relevans for kommunikationsopgaven. Arbejdsmiljøbutikken og kampagnen Godt Arbejde har heller ikke været et prioriteret område i A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8 3

6 opdraget til evalueringen, men behandles alligevel på overordnet niveau. RAPPORTENS DISPONERING I det følgende gives først et kort resume af evalueringens hovedkonklusioner. Herefter indgår der i afsnit 2 en beskrivelse af de anvendte metoder og de gennemførte undersøgelser og analyser. I afsnit 3 beskrives videncenterets brugere og deres relation til arbejdsmiljøområdet, som det fremgår af den store kvantitative undersøgelse, der er gennemført som en del af evalueringen. Yderligere gives en karakteristik af en stikprøve af personer i målgruppen, som ikke anvender VFA s produkter. I afsnit 4 vurderes videncenterets indsats i form af magasin, portal, nyhedsbreve og butik. Vurderingen bygger på de gennemførte kvalitative og kvantitative undersøgelser samt kommunikationsfaglig vurdering. Afsnit 5 indeholder en række tværgående analyser, der på tværs af de forskellige kommunikationsprodukter beskriver videncenterets opgaveløsning. Det gælder blandt andet analyse af effektivitet og medieanalyse. Herefter fremgår evalueringens konklusioner i afsnit 6. RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER Som det vil fremgå af det følgende opnår Videncenter for Arbejdsmiljø generelt en flot målopfyldelse på alle parametre i forhold til formelle målsætninger og kommunikationsfaglige pejlemærker. Både brugere og arbejdsmarkedets parter er tilfredse med videncenterets produkter i form af portal og magasin, der når bredt ud og rammer alle dele af de definerede målgrupper. Besøgstallene på portalen har været jævnt stigende i centerets 3- årige eksistensperiode, mens magasinet i 2007 har vendt de seneste års dalende abonnenttal til en stigning. Tilfredsheden gælder også nyhedsbreve og arbejdsmiljøbutikken. Dog kan det anføres, at centeret afhængig af tolkningen af centerets målgrupper burde nå ud til flere brugere, da arbejdsmiljøstof i den overordnede og lettilgængelige form, som videncenteret også formidler, potentielt set burde være af interesse for samtlige danske virksomheder. Et andet forbedringspunkt vedrører dialogen med brugerne på portalen, som i dag er begrænset. Centerets målsætninger såvel som andre organisationers erfaringer med moderne, sociale medier peger på, at tiden kunne være moden til at gøre forsøg hermed. En overordnet vurdering af centerets effektivitet tyder på, at ressourcerne bruges effektivt navnlig når resultatet i form af stor brugertilfredshed og flere tildelte priser tages i betragtning. En vurdering af centerets formidlingsstrategi peger på, at der hidtil af gode grunde primært har været fokuseret på at skabe nogle kvalitativt gode produkter. Marketingsiden kan for fremtiden priori- 4 A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8

7 teres højere for at sikre endnu større tilgang af brugere i fremtiden. Centeret, herunder fortrinsvis Magasinet Arbejdsmiljø, opnår en flot gennemslagskraft i medierne. Synligheden synes særlig at være skabt i kraft af formidlingen af ni temaer og fokusartikler. Fra en kommunikationsfaglig synsvinkel er magasinet relevant og hensigtsmæssigt formidlet. Ligeså er nyhedsbrevet og portalen, dog med rum for nye tiltag og prioriteringer. Det internationale stof har spillet en begrænset rolle i videncenterets formidling indtil nu, men det bør være op til en nærmere vurdering af målgruppens behov set i forhold til værdien af udenlandske erfaringer i dansk kontekst, om denne prioritering skal ændres fremadrettet. A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8 5

8 2. METODE OG ANALYSER Evalueringen bygger på data fra en række forskellige undersøgelser og metoder. Evalueringens spørgsmål besvares systematisk ved brug af metoder som desk research, kvalitative interviewundersøgelser, kvantitative (elektroniske) spørgeskemaundersøgelser, kommunikationsfaglig vurdering og medieanalyse. I det følgende gives et overblik over data og metoder. DATA OG UNDERSØGELSER I det følgende beskrives de undersøgelser, der er gennemført og på hvilke metoder, de er baserede. Det drejer sig om: Indledende interviews med nøglepersoner i VFA og samarbejdsparter/interessenter Desk research Kvalitativ interviewundersøgelse blandt målgruppen Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt videncenterets brugere, herunder specifikt: o o o Modtagere af videncenterets nyhedsbreve Abonnenter på magasinet Medlemmer af Sammenslutningen af Sikkerhedsledere (SSID) Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt personer (inden for målgruppen), der ikke er brugere af videncenteret i dag Kommunikationsfaglig vurdering af magasinet Medieanalyse af temaer beskrevet i magasinet Sammenlignende studie af effektivitet INDLEDENDE INTERVIEWS MED NØGLEPERSONER Der er gennemført indledende interviews med 14 nøglepersoner i og omkring videncenteret. Formålet er at klæde evaluator på med viden og historik vedrørende centerets virke de seneste år. Der er anvendt en åben spørgeteknik med henblik på, at sikre at alle væsentlige emner med relevans for evalueringen kommer frem. De indledende interviews har ligeledes haft fokus på vurdering af centerets opgaveløsning, forcer og udfordringer for centeret. Følgende personer er interviewet: Søren Jensen, centerchef, VFA Palle Ørbæk, direktør, NFA Ulla Skjøth, vicedirektør NFA Torben A. Sørensen, chefkonsulent og Thomas Philbert Nielsen, underdirektør, DA 6 A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8

9 Niels Sørensen, konsulent, LO Signe Kofoed, faglig sekretær, FTF Preben Meier Petersen, chefkonsulent, KL Jens Jensen, direktør, Arbejdstilsynet Asger Højland Lorentzen, bygningsingeniør, CRECEA Lars Andersen, arbejdsmiljøchef, Ledernes Hovedorganisation Bo Smith, departementschef, Beskæftigelsesministeriet Jacob Munk, sekretariatsleder, BAR Bygge & Anlæg Charlotte Albæk, sekretariatschef, Arbejdsmiljøsekretariatet (BAR erne SoSu, FOKA, U&F) Anders Kabel, sekretariatschef, Arbejdsmiljørådgiverne En række andre personer i VFA har været behjælpelige med input til evalueringen. DESK RESEARCH Den indledende desk research har taget udgangspunkt i tidligere gennemførte undersøgelser og evalueringer. Det gælder bl.a.: Evaluering af Magasinet Arbejdsmiljø En række brugertests af portalen En større målgruppeanalyse af målgruppernes ønsker og behov En mindre evaluering af portalen Endvidere inddrages andet materiale med relevans for de enkelte undersøgelsesspørgsmål i evalueringen udvalgt i samarbejde med Videncenteret, herunder bl.a.: Strategier og baggrundspapirer Webstatistikker fra portalen Læsertal/oplagstal for magasinet samt eksisterende læserundersøgelser Årsrapporter og økonomiske nøgletal AFGRÆNSET KVALITATIV UNDERSØGELSE I MÅLGRUPPEN Den afgrænsede kvalitative undersøgelse blandt 25 personer fra de forskellige målgrupper har til hensigt at afdække den totale mængde holdninger inden for gruppen af respondenter til brug for de efterfølgende kvantitative undersøgelser. Baseret på teorien om Grounded Theory 1 vil der på basis af et begrænset antal interviews foretaget inden for en afgrænset målgruppe kunne opnås et nogenlunde dækkende billede af det totale antal temaer, som figurerer i målgruppens samlede holdningsreservoir. Det er således ikke målsætningen med den kvalitative undersøgelse at opnå et fuld- 1 Grunded Theory, Glaser og Strauss 1967 A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8 7

10 komment, repræsentativt billede af fordelingen af holdninger i målgruppen, men snarere at opnå indsigt i temaer til brug for de kvantitative analyser. Interviewpersonerne er udvalgt, så der både er repræsentanter fra forskellige brancher, arbejdsfunktioner, aldersgrupper, virksomhedsstørrelser og geografi. Der anvendes en semistruktureret interviewform, der har til formål både at afprøve respondenternes holdninger inden for på forhånd aftalte temaer, men også giver plads til, at respondenterne selv kan fremkomme med temaer til drøftelse, ligesom intervieweren kan improvisere uddybende spørgsmål. KVANTITATIV SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF VIDENCEN- TERETS BRUGERE Der er gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med 1120 respondenter blandt videncenterets brugere. Spørgeskemaet er webbaseret, og respondenterne rekrutteret gennem udsendelse af mail, link i et nyhedsbrev eller almindelig post: o o Samtlige ca modtagere af videncenterets nyhedsbreve har modtaget en mail med opfordring til at udfylde spørgeskemaet. Der er efterfølgende sendt en rykker ud. I alt besvarede 1003 personer (27%) hele spørgeskemaet. 400 tilfældigt udvalgte abonnenter på Magasinet Arbejdsmiljø har modtaget et brev med anmodning om at logge ind på webskemaet og udfylde det. Heraf har 58 (14%) personer besvaret hele skemaet o Omkring 95% af medlemmerne (svarende til ca. 505 personer) af Sammenslutningen af Sikkerhedsledere (SSID) har som en del af foreningens månedlige nyhedsbrev modtaget en opfordring til at udfylde spørgeskemaet, hvilket 59 (12%) har valgt at gøre. Ved design af den kvantitative undersøgelse er det blevet forsøgt at opnå sammenlignelighed med en undersøgelse gennemført i 2005 blandt sikkerhedsledere 2. Dette er sket ved i videst muligt omfang at gentage denne undersøgelses spørgsmål i samme rækkefølge, hvorved der opnås en mulighed for at få et billede af centerets aktiviteter over tid. Validitet og repræsentativitet Som det fremgår ovenfor er svarprocenterne i undersøgelserne ikke høje, hvilket medfører manglende viden om resultaternes repræsentativitet blandt hele populationen, da der kan være systematiske skævheder i frafaldet. I denne type undersøgelse ses ofte, at personer med mere stærke holdninger til emnet (enten positive eller negative) i højere grad vælger at besvare skemaet, end det er tilfældet for mere indifferente personer. Der vil være en tendens til at de negative og positive ytringer udligner hinanden, og dermed ligner besvarelserne i hele populationen. Men i forhold til at 2 Kvantitativ analyse af sikkerhedsledere i Rapport om brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø, Operate A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8

11 udtale sig om hele populationen, må resultaterne siges at være vejledende. Ved at relatere resultaterne af den kvantitative undersøgelse til de kvalitative interviews opnås dog en mulighed for at validere fortolkningen af resultaterne, selvom repræsentativitetsudfordringen er den samme. Det har ikke været muligt at gennemføre en bortfaldsanalyse. KVANTITATIV SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT IKKE- BRUGERE INDEN FOR MÅLGRUPPEN Der er gennemført en undersøgelse i den del af målgruppen, der ikke anvender/kender portalen eller magasinet. Undersøgelsen er gennemført blandt Zaperas danmarkspanel, hvor spørgsmålene er sendt ud til 1148 personer. Undervejs er et antal personer sorteret fra, da de ikke levede op til selektionskriterierne om at: a) Arbejde professionelt med arbejdsmiljøområdet b) Være tilknyttet arbejdsmarkedet c) Ikke almindeligvis være bruger af Magasin eller portal personer har herefter gennemført undersøgelsen. KOMMUNIKATIONSFAGLIG VURDERING Der er foretaget en analyse af kommunikationen i centerets produkter med vægt på grafisk kvalitet, artikulation, sprog og læsevenlighed. Der anvendes kommunikationsfaglige og semiotiske analyseformer med inspiration fra bl.a. Roman Jakobsons teorier. MEDIEANALYSE Der er gennemført en analyse af mediernes behandling af VFA og deres produkter. Analysen baseres på et billede af mediedagsordenen skabt gennem statistik fra Infomedia. Vi har valgt 2007 som repræsentativt for centerets målopfyldelse. I 2007 lancerede VFA en tværmedial strategi med formidling af en række temaer. Vi har analyseret temaernes gennemslagskraft samt magasinets fokusartikler. SAMMENLIGNENDE VURDERING AF EFFEKTIVITET For at opnå viden om effektiviteten i videncenterets kommunikationsindsats sammenlignes omkostninger og resultater med kendte benchmarkingdata for to lignende organisationer. Studiet vil have en overordnet karakter, men kunne medvirke til at perspektivere og debattere centerets ressourceanvendelse. EVALUERINGSKRITERIER Ifølge kommissoriet for evalueringen er det overordnede formål med evalueringen at vurdere videncenterets hidtidige indsats med udgangspunkt i lovgivning, vedtægt og videncenterets strategi med henblik på at skabe baggrund for beslutninger om videncenterets fremadrettede arbejde. 3 Ikke almindeligvis at være bruger defineres som, at man maksimalt har brugt/læst portal eller magasin en gang inden for det seneste ½ år. A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8 9

12 Nedenfor sammenfattes de kriterier Videncenter for Arbejdsmiljø evalueres på baggrund af. Kriterierne formuleres, som spørgsmål, som evalueringen skal besvare. MÅLSÆTNINGER MED CENTERET Af Strategi for Videncenter for Arbejdsmiljø fremgår, at videncenteret har to kommunikationsfaglige pejlemærker, som skal ligge til grund for centerets arbejde: Videncenteret sikrer effektiv kommunikation gennem dialog med målgrupperne Videncenteret vil altid sikre høj troværdighed og kvalitetssikring i sin formidling Af kommissoriet fremgår, at evalueringen endvidere skal tage højde for de prioriteringer, som blev lagt til grund for centrets virke de første 3 år. Det drejer sig om videncenterets konkrete, målsatte opdrag om at åbne en ny portal om arbejdsmiljøviden i Danmark i år 1 og om at drive en markant videreudvikling af portalen i år 2 og 3. Videncenteret har også haft et konkret mål og opdrag om at drive og relancere et journalistisk blad om arbejdsmiljø. Af vedtægten for AMI (nu NFA) fremgår, at centret har til formål at samle og formidle national og international arbejdsmiljøviden og at skabe én indgang til arbejdsmiljørelevant information og viden med fokus på brugerkredsen. Endvidere fremgår, at Regeringens 2010 handlingsplan for fremtidens arbejdsmiljø har indgået som en væsentlig del af videncenterets prioriteringer. EVALUERINGSSPØRGSMÅL Ifølge kommissoriet er det fælles evalueringsspørgsmål for de prioriterede opgaver: I hvilket omfang og med hvilket resultat er de prioriterede opgaver blevet løst? Med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål og de fremhævede målsætninger kan følgende evalueringsspørgsmål opstilles. Kommunikationsfaglige pejlemærker I hvilken udstrækning sikres effektiv kommunikation gennem dialog med målgrupperne, herunder gentagne kvalitative og kvantitative målgruppeundersøgelser? I hvilken udstrækning sikrer Videncenteret høj troværdighed og kvalitetssikring i sin formidling, bl.a. ved at anføre tydelig kildeangivelse, give overblik over øvrig viden og gennemføre kvalitetssikring med de involverede kilder til produktioner? Prioriterede indsatser I hvilken udstrækning og med hvilket resultat formår portalen arbejdsmiljøviden.dk at fungere som vejviser og skabe overblik over viden om arbejdsmiljø? I hvilken udtrækning og med hvilket resultat er der sket en relancering af Magasinet Arbejdsmiljø? 10 A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8

13 En detaljeret liste over evalueringsspørgsmål kan findes i Advice's metodenotat (tilbud) til evalueringsopgaven. A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 /

14 3. VIDENCENTERETS BRUGERE I dette afsnit beskrives de brugere, som videncenteret når ud til gennem magasin, portal og nyhedsbrev, med udgangspunkt i respondenterne, der har deltaget i undersøgelsen. VIDENCENTERETS MÅLGRUPPER Ifølge Strategi for Videncenter for Arbejdsmiljø er centerets målgruppe Ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser, der har et behov for information om arbejdsmiljø i deres virke på arbejdspladserne ( ) både medlemmerne af virksomhedernes sikkerhedsorganisation og andre, der arbejder med arbejdsmiljøspørgsmål, eksempelvis i ledelserne, i samarbejdsorganisationen samt i human ressource- og personaleafdelinger. Generelt skelnes der i videncenteret mellem følgende tre målgrupper: 1. Professionelle. Personer der arbejder med arbejdsmiljø i en betydelig del af deres tid. Det kan være en sikkerhedschef, arbejdsmiljørådgivere eller ansatte i faglige organisationer/arbejdsgiverorganisationer 2. Personer, der har arbejdsmiljø som en væsentlig del af deres opgave, men også har andre opgaver. Det kan være en sikkerhedsleder eller en sikkerhedsrepræsentant, der bruger mere end 5 timer ugentligt på arbejdsmiljø 3. Personer med mindre tilknytning til arbejdsmiljø. Det kan være en HR-chef, en tillidsrepræsentant eller en sikkerhedsrepræsentant, der kun bruger kort tid (måske en time ugentligt) på arbejdsmiljø. HVAD SIGER DE KVANTITATIVE UNDERSØGELSER OM BRUGERNE? I alt 1120 personer har deltaget i undersøgelsen af videncenterets produkter. På grund af mulige skævheder i udvælgelse og frafald blandt respondenterne er der ikke nødvendigvis et repræsentativt forhold mellem respondenterne i undersøgelsen og hele populationen af videncenterets brugere. Vi er imidlertid ikke bekendt med forhold, der kan begrunde en hypotese om, at respondenterne adskiller sig væsentligt, så i det følgende vil antage, at de medvirkende respondenter på mange punkter ligner hele populationen af videncenterets brugere. 84% af respondenterne kender Magasinet Arbejdsmiljø, mens 87% kender portalen arbejdsmiljøviden.dk. Der er også 87%, der modtager et eller flere af centerets nyhedsbreve. RESPONDENTERNES GRUNDLÆGGENDE KARAKTERISTIKA Blandt respondenterne er der er en lille overvægt af kvinder (55%). Ser man specifikt på ansatte i en HR-/personalefunktion er andelen af kvinder lidt større (58%), mens den for personer med ledelsesansvar er lidt lavere (50%). 12 A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8

15 Aldersmæssigt befinder brugerne sig typisk midt i deres arbejdsliv. Således er knap 60% af brugerne mellem 41 og 55 år. Kun knap 10% er under 35 år og knap 20% er over 56 år. 30% Respondenternes alder (fordeling i pct.) 20% 10% 0% < - 25 år år år år år år år år år 66 år > n = 1120 Respondenterne er generelt veluddannede. Således har to tredjedele en mellemlang eller lang videregående uddannelse, jf. figuren herunder. Respondenternes uddannelse (fordeling i pct.) Andet Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsuddannet Gymnasial uddannelse Grundskole 0% 10% 20% 30% 40% 50% n = 1120 Med hensyn branche er flest respondenter ansat inden for kontor & administration (19%) eller social & sundhed (18%), men også undervisning & forskning (13%) og industri (12%) tegner sig for en væsentlig del af de undersøgte brugere. A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 /

16 Respondenternes branche (fordeling i pct.) Andet Social og sundhed Undervisning og forskning Transport og en gros Service- og tjenesteydelser Jordbrug Kontor og administration Industri Handel Grafisk Bygge og anlæg 0% 10% 20% 30% n = 1120 Respondenterne kommer typisk fra mellemstore og store virksomheder. Således arbejder 60% af respondenterne i virksomheder med mere end 100 ansatte. Dette stemmer godt overens med en teori om, at det især er de lidt større virksomheder, der har funktionen arbejdsmiljøansvarlig eller lignende og dermed har ressourcer til at prioritere systematisk vidensopsamling på området. Af de resterende respondenter arbejder 16% i små virksomheder (0-19 ansatte) og 24% i virksomheder af en mellemstørrelse (20-99 ansatte). De kvalitative interviews viser bekræfter denne teori, om at større virksomheder har højere grad af organiseret videndeling end mindre organisationer: Jeg kopierer ofte fra bladet og giver det til andre. Vi er fire, der læser eksemplaret hver gang. Nogle gange kopierer jeg også til hele sikkerhedsgruppen og bruger opslagstavlen. Udviklingskonsulent i en kommune Og i den anden ende af skalaen: Arbejdsmiljøområdet er Ikke så kendt blandt mine kolleger. Men det er jo mit ansvar. Jeg får ikke lige gjort det. Der er så meget. Nyvalgt sikkerhedsrepræsentant på en mindre efterskole RESPONDENTERNES RELATION TIL ARBEJDSMILJØ Af undersøgelsen fremgår, at knap en tredjedel af respondenterne bruger mindre end 3 timer om ugen på arbejdsmiljø. Hver fjerde bruger omkring 25% af sin tid på arbejdsmiljø, mens ca. 15% bruger mere end 10 timer (men ikke fuld tid). 28% bruger arbejder 14 A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8

17 fuld tid med arbejdsmiljø. Med samlet 43% af brugerne, der anvender mellem 10 timer og fuld tid på arbejdsmiljø, må det konkluderes, at de professionelle brugere af viden om arbejdsmiljø vejer tungt blandt brugere af Videncenter for Arbejdsmiljø. Målgrupperne er også specificeret efter deres ansættelsesmæssige relation til arbejdsmiljøområdet. Her fremgår det, at 35% er medlem af sikkerhedsorganisationen, mens 21% er ansat i en HR- eller personalefunktion. 27% svarer, at de har en anden relation til området, herunder fx rådgiver, tillidshverv, journalistisk arbejde etc. Der er omkring 23% af de adspurgte, der har ledelsesansvar for to eller flere medarbejdere og således kan tænkes at have et direkte eller indirekte ansvar for medarbejdernes arbejdsmiljø. RESPONDENTERNES BESKÆFTIGELSE INDEN FOR ARBEJDS- MILJØ Af diagrammet herunder fremgår, hvilke områder inden for arbejdsmiljø respondenterne primært beskæftiger sig med. Samlebetegnelsen psykisk arbejdsmiljø skiller sig i særlig grad ud, da 45% er respondenterne har angivet dette som en af op til tre mulige prioriteringer. Dernæst følger emnerne arbejdspladsvurdering og fysisk arbejdsmiljø som begge er udpeget af 32% af respondenterne. Billedet, der danner sig af de 25 kvalitative interviews bredt i målgrupper, er også, at der på tværs af brancher er særlig interesse for det psykiske arbejdsmiljø: Der er altid et eller andet, der kan bruges: Stress, fravær, det psykiske arbejdsmiljø generelt. Det gør de godt Miljøleder på stor fødevarevirksomhed Kun ca. hver 10. respondent peger på personalepolitik og HR som et af deres primære arbejdsområder. Dette skal ses i sammenhæng med, at kun knap hver 5. bruger angav at være ansat i en HR- eller personalefunktion. A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 /

18 Emner som respondenterne primært beskæftiger sig med (respondenter kunne angive op til 3 emner) Psykisk arbejdsmiljø Arbejdspladsvurdering Fysisk arbejdsmiljø Arbejdet i sikkerhedsorganisationen Arbejdsmiljøledelse Sikkerhed Stress Sygefravær Trivsel Overholdelse af regler og lovgivning Ergonomi Personalepolitik/HR Arbejdsulykker Kemisk arbejdsmiljø Sundhedsfremme Arbejdsskader Certificering Indeklima Samarbejdsproblemer Andet Støj Computerarbejde Arbejdsmiljøregnskab Motion Rygepolitik Fysisk inaktivt arbejde Hudlidelser 0% 10% 20% 30% 40% 50% n = 1120 SÅDAN OPNÅR RESPONDENTERNE VIDEN OM ARBEJDSMILJØ Den kvantitative undersøgelse belyser såvel informationskanaler som kilder, informationens form og efterspurgte emner hos respondenterne. I forhold til typen af informationskanal viser figuren herunder, at langt de fleste respondenter anvender elektroniske nyhedsbreve til at orientere sig i arbejdsmiljøstof. 4 Konkret anvender mange respondenter arbejdsmiljøviden.dk (73%) og Magasinet Arbejdsmiljø (59%) som kilde til information. Aviser og nyhedsmedier er også vægtet relativt højt. 4 Det skal dog bemærkes, at en væsentlig andel af respondenterne i undersøgelsen netop er udvalgt som følge af deres abonnement på et elektronisk nyhedsbrev. Ser man specifikt på respondenter rekrutteret via medlemskab af SSID eller som abonnent på Magasin Arbejdsmiljø (og således ikke som nyhedsbrevsmodtagere) angiver 83% af førstnævnte gruppe og 52% af sidstnævnte elektroniske nyhedsbrev. Samlet set må altså forventes en lidt lavere andel, hvis resultatet vægtes. 16 A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8

19 Typer af kanaler til viden anvendt af respondenterne (respondenter kunne angive flere kanaler) Elektroniske nyhedsbreve Portalen arbejdsmiljoviden.dk Aviser og nyhedsmedier Magasinet Arbejdsmiljø Andre hjemmesider Konferencer og møder Fagblade Kurser Nyhedsbreve, trykt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% n = 1120 Respondenterne er også blevet bedt om at udpege deres vigtigste kilde til viden blandt de mange muligheder. Her udpeger flest (21%) nyhedsbreve som den vigtigste kilde. Herefter følger det faglige netværk/kolleger) (18%), arbejdsmiljoviden.dk (17%) og andre hjemmesider (10%). I den kvalitative undersøgelse svingede respondenterne fra begejstring for VFA s tilbud til mere mådeholdne positive tilkendegivelser og andre bud på indgange: Magasinet er simpelthen min bibel! Sikkerhedsleder på en mindre fødevarevirksomhed Nyhedsbreve, magasin og den slags kan være fine nok, men når det kommer til stykket, er det næsten altid lettest at google sig frem til det, man leder efter. Ansat i sikkerhedsafdelingen hos en stor produktionsvirksomhed Ser man på, hvem der er de væsentligste leverandører af arbejdsmiljøviden til respondenterne i undersøgelsen, figurerer Videncenter for Arbejdsmiljø på listen hos 8 ud at 10, hvilket peger på, at VFA er en væsentlig indgang for respondenterne ganske som det hedder i strategien. Næsten ligeså mange personer angiver Arbejdstilsynet som leverandør af viden. Også branchearbejdsmiljørådene og faglige organisationer leverer viden til respondenterne i undersøgelsen. Det gælder for hhv. 67% og 47% af respondenterne. 41% bruger Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som også er leverandør af forskningsmæssigt indhold i videncenterets formidling. A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 /

20 Kilder til viden anvendt af respondenterne (respondenter kunne angive flere kanaler) Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdstilsynet (AT) Branchearbejdsmiljøråd, (BAR) Faglige organisationer Nationalt forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA, tidligere AMI) Virksomheden/institutionen Arbejdsmiljørådgivere/bedriftssundhedstjeneste (BST) Interesseorganisationer, herunder SSID 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% n = 1120 Erfaringerne fra de kvalitative viser samme respons. Respondenterne kvalificerer ofte deres valg af indgange: Jeg oplever, at portalen er god til det generelle, hvor jeg holder mig opdateret. Hvis det er noget helt konkret, jeg skal vide, bruger jeg Arbejdstilsynet. HR-CSR-ansvarlig i en privat konsulentvirksomhed Respondenterne er endvidere blevet bedt om at tage stilling til, hvilke emner de især efterspørger viden indenfor. Her er det de bløde områder, der er i fokus. Psykisk arbejdsmiljø topper listen og er efterspurgt blandt 36% af respondenterne. Emnerne sygefravær, samarbejdsproblemer, stress, trivsel og sundhedsfremme er alle på de næstfølgende pladser efterspurgt af ca. 20% af respondenterne. I bunden af listen findes en del af de mere traditionelle områder. Fx interesserer det fysiske arbejdsmiljø kun 9% af respondenterne. Sygdomme, arbejdsulykker og arbejdsskader efterspørges som emne alle tre af blot omkring 5% af respondenterne. Herefter har respondenterne taget stilling til, hvilken form den efterspurgte viden helst bør antage. Praktiske værktøjer bliver efterspurgt af godt halvdelen (53%) af respondenterne, mens lidt færre efterspørger viden om forebyggelse (42%). Herefter følger i rangorden ny viden (32%), problemløsning (30%), konkrete eksempler fra virksomheder (29%) og ny lovgivning og regler (26%). Kun lidt mere end hver 8. respondent (13%) understreger, at informationen bør være branchespecifik. HVAD GØR IKKE-KENDERE? En mindre delundersøgelse satte fokus på, hvordan personer med arbejdsmiljøopgaver som en del af deres arbejde, der ikke kender VFA eller kun meget sjældent anvender VFA s information, tilegner sig viden om arbejdsmiljø. 18 A D V I C E A / S 1 5 / 0 5 / 0 8