Forord Summary Indledning Problembaggrund Problemformulering Afgrænsning Metode- og datavalg...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Summary... 5 Indledning Problembaggrund Problemformulering Afgrænsning Metode- og datavalg Fordringer omfattet af kursgevinstloven Pengenæring Pengenæringsbegrebet Handelsnæring Finansieringsvirksomhed Afsmitning Anlægsbeholdning Fordringer anskaffet før 27. januar Fordringer i danske kroner Tab på fordringer Gevinst på fordringer Pålydende rente Stiftelsestidspunktet Gevinst på fordringer hvor kreditor er hovedaktionær i debitor Gevinst på fordringer hvor kreditor er nærtstående med debitor, og debitor driver næringsvirksomhed ved finansiering Gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler Fordringer i fremmed valuta Bagatelgrænse Tab på regreskrav ved kaution Tab på fordringer på nærtstående samt på selskaber, hvori man har bestemmende indflydelse Fordringer anskaffet efter 27. januar Gevinst og tab på fordringer Tab på fordringer på selskaber, hvori man har bestemmende indflydelse Tab på fordringer på nærtstående Betingelse for fradrag for tab Baggrunden for indberetningspligten samt mulighed for automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer Indberetningspligtige Erhvervede fordringer der efterfølgende optages til handel på et reguleret marked Side 2 af 40

3 5.2.4 Indberetningspligt ved indtræden af skattepligt Vederlagsfordringer Beskatning af vederlagsfordringer i henhold til kursgevinstloven og statsskatteloven Fordringer erhvervet i tilknytning til erhvervsmæssig drift Fordringer ved samhandel mellem interesseforbundne parter Kursgevinst eller udbytte? Konklusion Perspektivering Litteraturfortegnelse Side 3 af 40

4 Forord Afhandlingen er udarbejdet som led i gennemførelsen af Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor på Syddansk Universitet, Kolding. Afhandlingen er skrevet ud fra en selvvalgt problemstilling inden for fagområdet skatteret og omhandler beskatning af fysiske personers kursgevinster og -tab på fordringer. Hvor der i afhandlingen er henvist til personer, menes der fysiske personer. Følgende forkortelser er anvendt: KGL = kursgevinstloven KSL = kildeskatteloven LL = ligningsloven LV = ligningsvejledningen PSL = personskatteloven SKL = skattekontrolloven SL = statsskatteloven Ringe, den 17. december 2010 Lone Krog Christensen Side 4 af 40

5 Summary The subject of this project is to examine the rules for taxation of individuals' gains and losses on claims, which primary is to be found in the Danish Capital Gains Act. The Capital Gains Act came into force in 1985 and has been changed several times since. Several changes have been made to prevent tax avoidance in special events or inappropriate taxation in certain situations, especially in cases where the difference in the taxation of claims in Danish kroner and foreign currency could be abused. The latest change by Act No. 724 of 25 June 2010 was a consequence of the contrary to the free movement of capital within the EU. This was due to the difference in the tax treatment of claims in Danish kroner and foreign currency. The general rule on claims in Danish kroner was that gains were tax-free, while there was no deduction for losses. However gains on claims in foreign currency were taxable, while there was deduction for losses. The latest change in the Danish Capital Gains Act includes a harmonization of taxation of claims in Danish kroner and foreign currency. There is now general taxation of gains and losses on claims regardless of whether the claim is in Danish kroner or foreign currency. As a result of harmonization of taxation on claims, it is no longer necessary with many of these exceptions. Although, there has been no direct change to the rules on claims in trade, these areas will still be affected by the change in the Capital Gains Act. The issues in these areas will be reviewed and the implications of the change in the Capital Gains will be involved. Side 5 af 40

6 Indledning 1.1 Problembaggrund Reglerne om beskatning af kursgevinster og -tab på fordringer har siden 1985 været at finde i kursgevinstloven. Før kursgevinstlovens indførelse var kursgevinster og -tab omfattet af SL 5a, hvorefter formueforøgelser som hovedregel ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst, ligesom der ikke er fradrag for formuetab, medmindre der var tale om næring eller spekulation 1. Med det høje renteniveau i 1980 erne blev man i stigende grad opmærksom på, at forskellen i beskatningen af renter og kursgevinster kunne føre til misbrug 2. Det gjaldt især lånefinansierede investeringer, hvor der var fradrag for renteudgifterne, men skattefrihed for kursgevinsterne. Dette førte til indførelsen af den første danske kursgevinstlov, lov nr. 532 af 13. december Med indførelsen af kursgevinstloven i 1985 blev det såkaldte mindsterentesystem indført, hvilket afgjorde om en fordring var skattepligtig eller skattefri. Der er siden 1985 sket flere ændringer af kursgevinstloven, senest med lov nr. 724 af 25. juni Med vedtagelsen heraf skete der væsentlige ændringer i beskatningen af fysiske personers beholdning af fordringer anskaffet fra og med 27. januar Mindsterentesystemet er således ophævet, og fysiske personers kursgevinster på fordringer er gjort skattepligtige, mens der er fradrag for tab. I den forbindelse findes det interessant at se nærmere på de danske skatteregler om beskatningen af fysiske personers gevinster og tab på fordringer. 1.2 Problemformulering Med ophævelsen af mindsterenten er der sket betydelige ændringer i beskatningen af fysiske personers gevinst og tab på fordringer. Afhandlingen vil derfor indeholde en redegørelse for de ændrede regler herom samt en analyse af de problemstillinger, der knytter sig hertil. Afhandlingen vil blive indledt med en kort beskrivelse af kursgevinstlovens anvendelsesområde, og skal danne grundlag for den videre behandling af de fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven. I afsnit 2 følger en redegørelse for og analyse af de regler, der gælder for personer omfattet af pengenæringsbegrebet, idet der ikke er sket ændringer hertil med lov nr. 724 af 25. juni I hvert sit afsnit følger herefter en redegørelse for beskatningen af personers fordringer anskaffet før og efter 27. januar 2010, samt en analyse af de problemstillinger, der knytter sig hertil. 1 Ligeledes var der i LL 4 en undtagelse, hvorefter pengeinstitutter, forsikringsselskaber og andre virksomheder, der som led i deres almindelige virksomhed anbragte midler i fordringer, blev beskattet af kursgevinster 2 Jan Børjesson m.fl., Kursgevinstloven med kommentarer, side 36 Side 6 af 40

7 Vederlagsfordringer og de problemstillinger, der relaterer sig til disse, tages op i et selvstændigt afsnit, idet der ikke er sket direkte ændringer hertil, men som alligevel kan tænkes berørt i og med, at der er sket betydelige ændringer til bestemmelserne om personers øvrige fordringer. Herefter følger en redegørelse for og analyse af den retspraksis, der er opstået vedr. køb af en nødlidende fordring, hvor man samtidig køber aktierne, og de problemstillinger der kan opstå hertil med ændringen af kursgevinstloven. Dette vil danne fundamentet for en afsluttende vurdering af konsekvenserne af de nye regler gennem en sammenholdelse af disse med de problemstillinger, der var forbundet med de tidligere regler. 1.3 Afgrænsning I henhold til den ovenfor stillede problemformulering har jeg valgt at foretage følgende afgrænsninger i afhandlingen: De danske skatteregler om fysiske personers gevinster og -tab på gæld samt juridiske personers gevinster og -tab på fordringer og gæld vil kun blive inddraget, hvis det findes relevant for afhandlingen. De særlige regler om realkreditinstitutter m.v. vil ikke blive inddraget, da de ikke findes relevant ift. problemformuleringen. Afhandlingen omhandler fysiske personers fordringer købt for frie midler, hvorfor fordringer, der indgår i en pensionsopsparing, ikke vil blive behandlet. Pga. af emnets omfang har jeg valgt ikke at inddrage kursgevinster og -tab på investeringsforeningsbeviser samt finansielle kontrakter, herunder strukturerede fordringer, ligesom afhandlingen ej heller vil omhandle beskatning af fordringer i forbindelse med fraflytning til udlandet eller problemstillinger i forbindelse med fordringer omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Metoderne for opgørelse af kursgevinster og -tab vil ej heller blive behandlet. Da mindsterentebestemmelsen er ophævet ifm. den seneste ændring af kursgevinstloven, findes det ikke relevant at gennemgå de præcise regler om mindsterentens beregning. Kursgevinster og -tab på salg af næringsejendomme vil ikke blive behandlet i afhandlingen, da disse ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. KGL 1, stk Metode- og datavalg Der arbejdes i afhandlingen ud fra den juridiske metode, hvorved det ønskes at fastlægge gældende ret indenfor emnet beskatning af fysiske personers kursgevinster og -tab på fordringer. Afhandlingens primære kildemateriale er retskilder i form af lovgivning og lovforarbejder, hvor det primært er kursgevinstloven, der anvendes. For at illustrere de problemstillinger, der Side 7 af 40

8 knytter sig til emnet, er der medtaget domme og afgørelser, i det omfang det findes relevant. Disse repræsenterer den praksis, der er på området. Herudover er der anvendt artikler og lærebøger som sekundært kildemateriale. De i afhandlingen medtagede domme, kendelser, meddelelser og forhåndsbeskeder er fundet ved hjælp af databasen Magnus, Ligningsvejledningen samt diverse artikler. Indsamlingen af data er stoppet 1. december Side 8 af 40

9 2 Fordringer omfattet af kursgevinstloven Iflg. KGL 1, stk. 1 omfatter kursgevinstloven gevinst og tab på pengefordringer, gæld samt terminskontrakter. For at være omfattet af kursgevinstloven er det derfor en forudsætning, at der er en kursgevinst eller et kurstab ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring, ved frigørelse af en gæld eller ved terminskontrakter. Hovedreglen er, at alle gevinster og tab på fordringer og gæld uanset valuta er omfattet af kursgevinstloven uafhængig af, hvordan gevinsten eller tabet er opstået. Det kan være ved hel eller delvis indfrielse, afståelse, valutakursændringer, debitors misligholdelse m.m. En undtagelse herfra er dog KGL 1, stk. 4, hvorefter gevinst og -tab på salg af næringsejendomme ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. SL 4, jf. 5a. Konvertible obligationer samt præmieobligationer er ej heller omfattet heraf, jf. KGL 1, stk. 5. Da kursgevinstloven omfatter alle gevinster og tab på fordringer og gæld bortset fra ovenfor nævnte undtagelser, er denne udtømmende, dvs. at SL 4-6 kun er gældende, hvis der direkte er henvist hertil, hvilket er tilfældet for vederlagsfordringer 3. I praksis er det dog ikke tilfældet, idet der er opstået den retspraksis, at hvor en kursgevinst har karakter af udbytte, er denne ikke omfattet af kursgevinstloven, men skal beskattes som udbytte iht. LL 16 A. 4 Iflg. KGL 1, stk. 1 kan en pengefordring fx være obligationer, pantebreve og gældsbreve, men loven omfatter alle former for pengefordringer hvordan de opstår. Det er alene afgørende, om der er et retsligt krav på betaling i form af penge. Skattepligtige personer skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld omfattet af KGL 1 efter reglerne i lovens kapitel 3, 4, 5 og 7, jf. KGL 12. Personer er skattepligtige, når de er omfattet af KSL 1 og 2, hvilket vil sige fuldt skattepligtige fysiske personer samt begrænset skattepligtige fysiske personer, når fordringen eller gælden har tilknytning til erhverv med fast driftssted her i landet eller fast ejendom her i landet. 3 Se afsnit 6 4 Se afsnit 7 Side 9 af 40

10 3 Pengenæring Med lov nr. 724 af 25. juni 2010 er der ikke sket ændringer til KGL 13, hvorfor denne bestemmelse vil være gældende for personers fordringer omfattet af pengenæring erhvervet både før og efter 27. januar Pengenæringsbegrebet Personer, der er næringspligtige ved køb og salg af fordringer eller finansiering, skal medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. KGL 13, stk Iflg. PSL 4, stk. 3 skal gevinst og tab herpå medregnes i den personlige indkomst ligesom anden erhvervsindkomst. Det kan være af afgørende betydning, om en person er pengenæringsdrivende, og dermed er omfattet af KGL 13. Øvrige personer beskattes efter KGL Det kan være vanskeligt at afgøre, om der er tale om pengenæring, eller om gevinst og tab på fordringer er udtryk for almindelig porteføljepleje. Som ved øvrig næringsvirksomhed kan følgende næringsmomenter være afgørende for, om en person kan antages at være pengenæringsdrivende 7 : Antallet af handler og regelmæssigheden herved Aktiviteternes omfang og systematiske karakter Den skattepligtiges uddannelse og professionelle tilknytning til markedet Indtægternes betydning for den skattepligtiges økonomi Når der skal tages stilling til, om en person er næringspligtig ved køb og salg af fordringer, er det ikke kun personens handel med fordringer, der skal ligges til grund for vurderingen. Der kan være en afsmittende effekt fra lignende områder, således at det er personens samlede aktiviteter på det finansielle marked, der afgør, om personen er pengenæringsdrivende, jf. nedenstående: TfS 1996, 64 (HD), hvor et selskab, der drev speditions- og transportvirksomhed, tillige drev virksomhed med handel med bl.a. obligationer og aktier. Skattemyndighederne fandt ikke, at selskabets handel med aktier var af et sådan omfang, at det kunne omfattes af næringsbegrebet. Højesteret fandt dog, at selskabets samlede aktivitet på det finansielle marked havde haft en så professionel, regelmæssig og systematisk erhvervsmæssig karakter, at selskabet var næringsdrivende med handel med værdipapirer, herunder aktier. At det er den samlede aktivitet på det finansielle marked, der skal ligges til grund ved vurderingen kan begrundes i følgende: 5 KGL 13 finder ikke anvendelse på fordringer omfattet af nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster, jf. KGL 18, hvilket iht. afgrænsningen ikke vil blive behandlet yderligere 6 Se afsnit 4 og 5 7 Henrik Kure, Skatteret Kompendium, side 107 Side 10 af 40

11 en virksomhed som påbegynder virksomhed inden for dette område, næppe i praksis vil skelne mellem handel med den ene eller den anden type værdipapirer, idet afgørende for de konkrete investeringer typisk vil være de aktuelle markedsmuligheder og de udsigter, der vurderes at være for at opnå gevinster, det være sig ved handel med aktier og obligationer, valuta, hvad enten den pågældende handel sker på termin eller ved køb, respektive salg af de underliggende aktiver. 8 Omvendt kan der være forhold, der taler imod en vurdering ud fra den samlede aktivitet på det finansielle marked 9, jf. nedenstående afgørelse: TfS 1996, 727 (ØL), hvor en ejendomsmægler blev anset for at være næringsdrivende med pantebreve pga. tilknytningen til hans erhvervsvirksomhed som ejendomsmægler. Han kunne derfor ikke anses for næringsdrivende med andre værdipapirer, idet næringspligten vedr. pantebrevene alene var grundet i hans øvrige næringsvirksomhed som ejendomsmægler og ikke aktiviteternes omfang. Forskellen på de 2 afgørelser kan derfor findes i, hvorfor der statueres næring, og hvornår dette har en afsmittende effekt. I TfS 1996, 96 (HD) ansås selskabet for næringsdrivende pga. sin professionelle, regelmæssige og systematiske karakter. Afsmitningen sker således mellem de forskellige typer af værdipapirer på det finansielle marked, hvorfor næring ved køb og salg af fordringer vil kunne føre til næringsbeskatning af fx aktier, selvom dette område i sig selv ikke kan anses for omfattet heraf. Derimod var den skattepligtige i TfS 1996, 727 (ØL) alene næringsdrivende vedr. pantebreve pga. tilknytningen til den øvrige næringsvirksomhed og ikke pga. aktiviteternes omfang samt regelmæssige, systematiske karakter. Her sker afsmitningen fra næringsvirksomheden, og dertil har hans øvrige aktiviteter på det finansielle marked ikke nogen begrundet tilknytning. Skal de øvrige aktiviteter på det finansielle marked næringsbeskattes, skal de derfor i sig selv kunne anses for at være omfattet af pengenæringsbegrebet. Sammenfattende vil det sige, at det er en vurdering af en lang række forhold, der tilsammen kan føre til, at en person bliver pengenæringsdrivende. Således er det ikke muligt generelt at sige, hvornår der er tale om pengenæring, idet det vil være en særskilt vurdering i hvert enkelt tilfælde. Dog vil momenter som den skattepligtiges profession og omfanget af aktiviteterne være af afgørende betydning. Pengenæring kan opdeles i: Handelsnæring Finansieringsvirksomhed. 8 Jan Børjesson, TfS 1996, Jan Børjesson m.fl., Kursgevinstloven med kommentarer, side 181 Side 11 af 40

12 3.1.1 Handelsnæring Ved handelsnæring forstås, at den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer. Af retspraksis er hentet følgende afgørelser om handelsnæring, der er repræsentative for det betydelige antal afgørelser, der er herom: UfR 1973, 472 (HD), hvor en mekaniker havde investeret en væsentlig del af sin formue i pantebreve. Han havde et samarbejde med en ejendomsmægler, og købene var finansieret med en kassekredit. Højesteret fandt ikke, at der var tale om næring omfattet af SL 4. TfS 1990, 344 (LSR), hvor en ansat arkitekt havde påbegyndt virksomhed med køb og salg af værdipapirer, som blev handlet gennem hans bror, der var vekselerer. Landsskatteretten fandt ikke, at han var pengenæringsdrivende, idet han ikke havde det som sit erhverv at handle med værdipapirer og ikke selv aktivt havde forestået handlerne. TfS 1993, 531 (HD), hvor en prokurist i et vekselererfirma havde gennemført et beskedent antal handler i personligt regi, dog med betydelige gevinster. Pga. sin tilknytning til det finansielle marked fandt Højesteret, at han var næringsdrivende, og dermed skattepligtig af avancer ved salg af værdipapirer. TfS 2007, 115 (VL), hvor et selskab, hvis formål var formuepleje, igennem en årrække havde handlet værdipapirer og valuta. Handlerne var foretaget gennem selskabets pengeinstitut. Landsretten fandt ikke, at selskabet var omfattet af pengenæringsbegrebet, idet handlerne ikke var foretaget af ansatte med professionel tilknytning til det finansielle marked, men af selskabets pengeinstitut. Det ses af ovenstående afgørelser, at domstolene i høj grad ligger vægt på den skattepligtiges profession og tilknytning til det finansielle marked, når der tages stilling til, om der er tale om handelsnæring. Personer uden direkte tilknytning til det finansielle marked vil ikke blive omfattet af pengenæringsbegrebet, når der handles med værdipapirer. Det er ikke afgørende i vurderingen, hvor stort et omfang aktiviteterne har, når man taler om handelsnæring. Det ses af TfS 1990, 344 (LSR) og UfR 1973, 472 (HD), at et stort antal handler eller virksomhed alene med det formål at købe og sælge værdipapirer, ikke kan anses for handelsnæring, hvis den professionelle tilknytning til det finansielle marked mangler hos skatteyderen. Derimod kan en prokurist eller andre med tilsvarende profession blive anset for pengenæringsdrivende, selvom de kun har foretaget et beskedent antal handler i personligt regi, jf. TfS 1993, 531 (HD). Landsretten har i sin begrundelse i TfS 2007, 115 (VL) anført, at der alene kan foreligge handelsnæring, når skatteyderen har den fornødne professionelle tilknytning til det finansielle marked. For et selskab er det afgørende, at handlerne foretages af ansatte i virksomheden, der har den fornødne tilknytning. Side 12 af 40

13 Det fremgår ikke direkte af KGL 13, hvad der er afgørende for, om en person kan siges at være omfattet af handelsnæring. I bemærkningerne til KGL fremgår det, at det afgørende for om en person, der ikke er vekselerer eller bankier, udøver næring ved køb og salg af fordringer er, om personen har det som sin hele eller delvise levevej. Derudover skal der være tale om en vis aktiv indsats, fx gennem annoncering. Det åbner mulighed for, at personer kan blive anset for pengenæringsdrivende, selvom de ingen direkte professionel tilknytning har til det finansielle marked. Det ses dog ikke at være tilfældet i retspraksis Finansieringsvirksomhed Finansieringsvirksomhed foreligger, når den skattepligtige som sin hele eller delvise levevej foretager direkte udlån eller opkøber fordringer, der ikke normalt er omfattet af en almindelig fordringsportefølje, fx afbetalingskontrakter 11. UfR 1975, 552 (HD), hvor en købmand havde investeret betydelig ledig kapital i primært nyoprettede pantebreve som sikkerhed for udlån. Højesteret fandt, at der var tale om næringsvirksomhed ved finansiering, da skatteyderen havde haft væsentlig indflydelse på lånedokumenternes vilkår. Modsat handelsnæring, så kan det af ovenstående afgørelse ikke ses at være afgørende, om den skattepligtige ved finansieringsvirksomhed har direkte professionel tilknytning til det finansielle marked. Højesteret lagde derimod vægt på omfanget og den skattepligtiges væsentlige indflydelse på lånedokumenternes vilkår. Personer, der udøver næringsvirksomhed ved finansiering, har i en lang årrække ikke været særlig udbredt, hvilket skyldes især pengeinstitutternes velvillighed med udlån til lav rente selv til risikofyldte investeringer. På baggrund af finanskrisen, hvor pengeinstitutterne har tabt store summer på risikofyldte udlån, kan det tænkes, at dette vil ændre sig, idet der i dag ikke er den samme mulighed for optagelse af lån i bl.a. pengeinstitutter. Derved kan personers udlån eller sælgerpantebreve igen blive et alternativ. 3.2 Afsmitning Personer, der ikke er omfattet af reglerne om pengenæring i KGL 13, vil som hovedregel være omfattet af KGL 14. Der findes dog situationer, hvor en ikke pengenæringsdrivende alligevel er blevet næringsbeskattet af en fordring. Det er set, hvor en vederlagsfordring er erhvervet fra en interesseforbunden part, jf. nedenstående afgørelser: TfS 1985, 681 (HD), hvor en person havde erhvervet pantebreve fra et selskab, hvori han havde bestemmende indflydelse. Pantebrevene stammede fra selskabets salg af ejerlejligheder. Da pantebrevene havde nær tilknytning til selskabets næringsvirksomhed, fandt Højesteret, at hovedaktionæren skulle næringsbeskattes af pantebrevene. Derimod var personens pantebreve købt på det åbne marked ikke omfattet af næringsbeskatningen. 10 Bemærkningerne til L 194 af 13. marts samt Cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 pkt Cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 pkt. 12 Side 13 af 40

14 TfS 1986, 288 (LSR), hvor en malermester havde erhvervet 2 pantebreve fra et selskab, hvori han var eneanpartshaver. Pantebrevene var sælgerpantebreve og stammede fra salg af en ejendom, som selskabet havde opført. Landsskatteretten fandt, at malermesteren skulle næringsbeskattes af disse pantebreve. At hovedaktionærerne i de to afgørelser bliver næringspligtige, når de erhverver deres selskabers vederlagsfordringer, er i begge afgørelser begrundet i, at fordringerne havde nær tilknytning til selskabets næringsvirksomhed, samt at aktionærerne havde bestemmende indflydelse i selskaberne. Derved sker der en afsmitning, som begrundes i interessefællesskabet, selvom overdrageren og erhververen er to selvstændige juridiske enheder. Var overdragelsen sket til en uafhængig tredjemand, ville der ikke blive tale om afsmitning. Det ses af TfS 1985, 681 (HD), at det alene er de overdragne vederlagsfordringer, der bliver næringsbeskattet hos hovedaktionæren. Der sker ikke afsmitningen til aktionærens øvrige fordringer købt på det åbne marked. Aktionæren er derfor ikke generelt omfattet af pengenæringsbegrebet, når en vederlagsfordring erhverves fra selskabet. Bliver aktionæren næringsbeskattes af alle sine fordringer, skal dette derfor være begrundet i en samlet vurdering af næringsmomenterne 12. Er selskabet pengenæringsdrivende, vil dette moment indgå i vurderingen sammen med hovedaktionærens øvrige forhold, men det vil ikke alene kunne medføre generel næringsbeskatning hos hovedaktionæren. Der findes ikke i kursgevinstloven nogen bestemmelse om afsmitningsbeskatning. bemærkningerne til KGL 14 er følgende dog anført: I Afsmitning kan opstå, hvor der er tale om interessefællesskab mellem juridiske og fysiske personer eller mellem flere fysiske personer. En aktionær og dennes selskab er to selvstændige skattesubjekter, men hvis selskabet har erhvervet en fordring som vederlag i næring, vil aktionæren som udgangspunkt blive beskattet efter næringsreglerne,( ), hvis fordringen overdrages fra selskab til aktionær. Aktionæren kan ligeledes blive beskattet efter næringsreglerne, hvis selskabet er næringsdrivende ved køb og salg af fordringer eller ved finansiering. 13 Denne betragtning er dog ikke tiltrådt i følgende bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet: TfS 2002, 914 (LR), hvor Ligningsrådet udtalte, at der alene kan ske afsmitning i vederlagsnæring. Overdrager et selskab, der er næringsdrivende ved køb og salg af værdipapirer, sin beholdning af værdipapirer til et datterselskab, ville dette ikke medføre afsmitning. I praksis er afsmitning derfor kun set i situationer, hvor et selskab overdrager en vederlagsfordring til en hovedaktionær. Overdragelse af værdipapirer, som et selskab er næringsbeskattet af, vil derimod ikke iflg. praksis medføre afsmitning, jf. TfS 2002, 914 (LR). Et selskabs generelle skattepligt af kursgevinster og -tab vil ej heller medføre afsmitningsbeskatning hos en interesseforbunden erhverver Se afsnit Bemærkningerne til L 194 af 13. marts samt Cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 pkt Bemærkningerne til L 194 af 13. marts Side 14 af 40

15 3.3 Anlægsbeholdning Den generelle skattepligt ved pengenæring er ikke gældende, hvis det kan godtgøres, at den skattepligtige har erhvervet en fordring uden for sin næringsvirksomhed, og fordringen ikke senere er indgået heri, jf. KGL 13, stk. 2. TfS 1985, 394 (LSR), hvor en vekselerers beholdning af værdipapirer ikke blev anset for omfattet af hans næringsvirksomhed. Beholdningen var opbygget gennem en årrække, og Landsskatteretten fandt, at de hele tiden havde været holdt udenfor hans forretningssfære, samt at han i sin private økonomi havde haft midler nok til at anskaffe værdipapirerne. TfS 1992, 576 (ØL), hvor en vekselerers samlede beholdning af værdipapirer blev anset for omfattet af pengenæringsbegrebet, idet han ikke formodede at afkræfte dette. Det ses af ovenstående afgørelser, at en eventuel anlægsbeholdning kan holdes udenfor den skattepligtiges næringsvirksomhed, men at det kræver, at der sker en klar adskillelse mellem anlægsbeholdningen og de værdipapirer, der er anskaffet i næringsøjemed. Som i TfS 1985, 394 (LSR) kan et argument være, at den skattepligtige i sin private økonomi har haft midler nok til at anskaffe en sådan anlægsbeholdning, idet det ellers må antages, at beholdningen er købt som led i næring. Det kan være både en fordel og en ulempe for en pengenæringsdrivende, at en bestemt beholdning af værdipapirer ikke indgår i næringsvirksomheden, men anses for at være en anlægsbeholdning. I nogle situationer kan der være en interesse i at påstå anlæg, mens det i andre situationer vil være mere fordelagtigt at opnå næringsbeskatning. For fordringer anskaffet før 27. januar 2010 er der ikke tabsfradrag udenfor næring, jf. KGL 14, stk. 1, hvorfor tab på en anlægsbeholdning ikke kan fradrages. Den skattepligtige vil derimod opnå tabsfradrag, hvis fordringen er en del af næringsvirksomheden. Omvendt kan gevinst på en fordring udenfor næring anskaffet før 27. januar 2010 være skattefri 15, hvorimod gevinsten skal beskattes, hvis fordringen er anskaffet i næringsøjemed. Med de seneste ændringer af kursgevinstloven vil der nu være tabsfradrag på fordringer udenfor næring, ligesom en gevinst skal beskattes, jf. KGL 14, stk Det er derfor ikke længere et spørgsmål om fradragsret og beskatning, men alene om beskatningen skal ske som personlig indkomst eller kapitalindkomst. 15 Såfremt fordringen opfylder mindsterenten, jf. KGL 14, stk. 2 og ikke er omfattet af undtagelserne i KGL 15-18, se afsnit 4 16 Med de undtagelser der følger af KGL 14, stk. 2 samt 15, 17 og 18, se afsnit 5 Side 15 af 40

16 4 Fordringer anskaffet før 27. januar 2010 Beskatningen af personers fordringer anskaffet før 27. januar 2010, der ikke er omfattet af KGL 13 om pengenæring, afhænger af, om fordringen er i danske kroner eller i fremmed valuta. Uanset kursgevinstlovens ændring ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, gælder de hidtidige bestemmelser stadig for personers beholdning af fordringer anskaffet før 27. januar 2010, hvorfor disse vil blive behandlet i dette afsnit. 4.1 Fordringer i danske kroner Som hovedregel er personers kursgevinster på fordringer i danske kroner skattefrie, mens der ikke er fradrag for tab, jf. KGL 14, stk. 2, 2. pkt. samt 14, stk. 1, hvilket også er i overensstemmelse med SL 5a. Der findes en række undtagelser, hvor personers kursgevinster på fordringer alligevel skal beskattes, idet skattefriheden kunne misbruges eller medføre uhensigtsmæssige situationer, hvilket vil blive behandlet i det følgende Tab på fordringer Det fremgår af KGL 14, stk. 1, at personer som hovedregel ikke har fradrag for tab på fordringer i danske kroner. Det gælder uanset om en eventuel gevinst på fordringen skal beskattes. De eneste tilfælde, hvor der for personer udenfor pengenæring er fradrag for tab på fordringer anskaffet før 27. januar 2010, findes i undtagelsesbestemmelserne i KGL 16 og 17 om hhv. fordringer i fremmed valuta og vederlagsfordringer Gevinst på fordringer Med vedtagelsen af kursgevinstloven i 1985 blev det såkaldte mindsterentesystem indført for at begrænse spekulationer i arrangementer, der udnyttede forskellen i beskatningen af renter og kursgevinster. Mindsterenten opgøres hvert halvår efter reglerne i KGL 38, og udtrykker en tilnærmelse til markedsrenten 18. Såfremt en fordrings pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, vil en senere gevinst på fordringen som hovedregel være skattefri for kreditor, jf. KGL 14, stk. 2, 2. pkt. En fordring, der opfylder mindsterenten, kaldes en blåstemplet fordring. 17 Se afsnit 4.2 og 6 18 Bemærkningerne til L 194 af 13. marts samt cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 pkt. 15 Side 16 af 40

17 Omvendt vil gevinst på en fordring, hvis pålydende rente er mindre end mindsterenten på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, være skattepligtig for kreditor, jf. KGL 14, stk. 2. En sådan fordring er sortstemplet. Iflg. KGL 38, stk. 3 er mindsterenten 2,5% på indekserede fordringer (udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter m.fl.), der fuldt ud følger udviklingen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. En skattepligtig gevinst opgjort efter kursgevinstloven skal beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL 4, stk. 1, nr Pålydende rente Det fremgår af KGL 14, stk. 2, at den pålydende rente skal opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum. Derved forstås, at det ikke er fordringens påtrykte pålydende rente, der er afgørende for, om mindsterenten er opfyldt eller ej, men at denne skal gøres op ift., hvad debitor reelt skal betale for at indfri fordringen, jf. nedenstående eksempel: Eksempel: En fordring på kr. 100 med en pålydende rente på 6 %, hvor det er aftalt at debitor skal tilbagebetale kr Mindsterenten er 4%. Den pålydende rente i relation til KGL 14, stk. 2 beregnes på følgende måde: 6/160 x 100 = 3,75%. Mindsterentekravet er derved ikke opfyldt, og fordringen er sortstemplet, hvilket betyder at kursgevinsten på kr. 60 er skattepligtig for kreditor. Kilde: LV A.D Det er endvidere et krav, at den pålydende rente skal baseres på mindst én årlig rentetilskrivning. Hvis renten tilskrives med større intervaller end et år, skal renten omregnes til en årlig rente efter rentes-rente princippet. Bliver renten på fordringen derimod tilskrevet oftere end et år, skal der ikke ske omregning efter rentes-rente princippet, men alene sammenlægges til en årlig rente. 19 En uforrentet fordring opfylder ikke mindsterenten og er derfor skattepligtig, jf. KGL 14, stk. 2. Det er dog en forudsætning for beskatning iht. kursgevinstloven, at der kan opgøres en kursgevinst. Dette er ikke tilfældet ved pari-pari lån, hvilket fx ofte ses i familieforhold. TfS 1997, 791 (LSR), hvor et rentefrit lån mellem 2 brødre ikke skulle beskattes efter kursgevinstloven, idet det tilbagebetalte beløb svarede til det udbetalte, og der derved ikke var nogen kursgevinst. Der skulle ej heller ske rentefiksering LV A.D Det er efterfølgende i TfS 1998, 199 (HD) afgjort, at der ikke er hjemmel til at beskatte fikserede renter, medmindre der er tale om en omgåelsessituation. Højesteretsdommen førte til LL 2, hvoraf det fremgår, at såfremt en fysisk eller juridisk person har bestemmende indflydelse på et selskab, skal ydelser mellem disse være på armslængdevilkår Side 17 af 40

18 TfS 2003, 1014 (LR), hvor en person havde ydet anfordringslån til sin niece, der opfyldte mindsterenten. Han ønskede nu, at lånene skulle gøres rentefrie. Ligningsrådet fandt, at en ændring af renten på lånene ville være at sidestille med en indfrielse af de oprindelige lån og stiftelse af nye lån. De nye lån kunne pga. renteændringen imidlertid ikke anses for stiftet til pari. Ved en senere indfrielse til pari, ville kreditor opnå en kursgevinst omfattet af kursgevinstloven. Ligningsrådet fandt dog, at såfremt de gamle lån blev indfriet til pari med et nyoptaget lån, ville der ikke være en kursgevinst iht. kursgevinstloven. Det fremgår af ovenstående afgørelser, at der alene kan ske beskatning iht. kursgevinstloven, hvis der kan konstateres en kursgevinst. Den fordel, der opstår pga. rentefrie anfordringslån mellem familiemedlemmer, kan ikke anses for at være en kursgevinst i kursgevinstlovens forstand, hvorfor der ikke skal ske beskatning, hvis udbetaling og indfrielse sker til pari 21. Det fremgår imidlertid af TfS 2003, 1014 (LR), at såfremt der sker en væsentlig rentenedsættelse, vil der være en kursgevinst omfattet af kursgevinstloven. Det skyldes, at der sker væsentlige ændringer i lånevilkårene, hvorfor det eksisterende lån anses for indfriet med et nyt lån, der antages at have en lavere kursværdi pga. den opnåede fordel for debitor ved rentenedsættelsen. Også fordringer med variabel rente skal beskattes efter KGL 14, stk. 2 og 3, jf. KGL 14, stk. 4. Det fremgår heraf, at såfremt rentens variation og vilkår for opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen, skal fordringen betragtes som værende sortstemplet. En vurdering af de elementer, der ligger til grund for den enkelte fordring er derfor nødvendig. Det følger af nedenstående afgørelser, at såfremt den variable rente varierer i takt med markedsrenten 22, eller der på fordringen er en minimumsrente, der mindst svarer til mindsterenten på stiftelsestidspunktet, vil fordringen være blåstemplet. TfS 2002, 73 (LSR) hvor en variabelt forrentet obligation med renteloft, der på udstedelsestidspunktet oversteg markedsrenten, blev anset for at være sortstemplet, da obligationens rente ikke altid ville følge markedsrenten. TfS 2003, 680 (LR) hvor en obligation i de første 5 år var fastforrentet med 3% p.a. og i den resterende tid skulle forrentes med 3% + et rentetillæg, blev anset for at være blåstemplet, idet der var en minimumsrente, der på stiftelsestidspunktet opfyldte mindsterenten Stiftelsestidspunktet Det er mindsterenten på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (også kaldet stiftelsestidspunktet), der er afgørende for beskatningen af fordringen. En blåstemplet fordring vil således altid være blåstemplet, også selvom den pålydende rente skulle blive lavere end mindsterenten på et senere tidspunkt. Bliver en fordring senere overdraget til en anden kreditor, har det ingen betydning for fordringens stiftelsestidspunkt, og det er derfor 21 Et anfordringstilgodehavende anses for at være stiftet til pari, jf. TfS 1988, 230 (MIN), hvorfor der ikke kan konstateres en kursgevinst, ved indfries til pari 22 LV A.D Side 18 af 40

19 uden betydning om mindsterenten ved overdragelsen er større eller mindre end den pålydende rente. Iflg. KGL 14, stk. 3 kan der også ske debitorskifte uden, at det anses for påtagelse af en ny forpligtelse. Det er dog en forudsætning, at debitorskifte kan ske uden særlig aftale mellem kreditor og debitor. Et debitorskifte, hvor der skal ske en særlig aftale mellem kreditor og debitor, vil derimod være at betragte som en ny låneaftale, der for at være skattefri skal opfylde mindsterenten på overdragelsestidspunktet. Driver kreditor derimod næringsvirksomhed med finansiering, og har lånet sikkerhed i bl.a. fast ejendom, vil et debitorskifte ikke blive anset for en ny forpligtelse, selvom det kræver kreditors samtykke Gevinst på fordringer hvor kreditor er hovedaktionær i debitor Såfremt kreditor er hovedaktionær i debitor, er gevinst på en fordring altid skattepligtig, uanset om mindsterenten er opfyldt, jf. KGL 14, stk. 2, 4. pkt. Kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. ABL 4, når kreditor inden for de seneste 5 år har ejet 25% eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50% af stemmerne. Bestemmelsen er indført for at hindre skattespekulation 23, idet selskaber har fradrag for tab på gæld med sikkerhed i bl.a. fast ejendom, jf. KGL 7, stk. 3. Uden undtagelsen ville det derfor være muligt for selskabet at få fradrag for kurstab på lån med sikkerhed i bl.a. fast ejendom optaget hos hovedaktionæren, mens gevinsten hos hovedaktionæren ville være skattefri, forudsat at fordringen opfyldte mindsterenten Gevinst på fordringer hvor kreditor er nærtstående med debitor, og debitor driver næringsvirksomhed ved finansiering Gevinster på fordringer, hvor kreditor er nærtstående med debitor, og debitor er næringsdrivende ved finansiering, vil altid være skattepligtige, jf. KGL 14, stk. 2, 5. pkt. Dette gælder også selvom mindsterenten er opfyldt. Til nærtstående henregnes ægtefæller, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Som nærtstående sidestilles stedbarns- og adoptivforhold med naturligt slægtskabsforhold. Bestemmelsen er indført for at undgå skattespekulation 24, idet der for personer, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, er mulighed for fradrag for tab på gæld med sikkerhed i bl.a. fast ejendom, jf. KGL 19, stk. 4, også selvom indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs. Hermed er der nu symmetri i beskatningen, idet debitor har fradrag for tab, mens kreditor skal beskattes af gevinsten. 23 Bemærkninger til L 199 af 28. marts , nr Bemærkninger til L 199 af 28. marts , nr. 4 Side 19 af 40

20 Gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler Gevinster på fordringer, der er erhvervet for lånte midler, skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. KGL 15, stk. 1. Det fremgår af KGL 15, stk. 2, at såfremt der i forbindelse med erhvervelse af fordringer optages lån, der står i åbenbart misforhold til personens eller virksomhedens kapitalbehov, vil det være at betragte som fordringer erhvervet for lånte midler. Det samme gælder, hvis sammenhængen mellem låneoptagelsen og erhvervelsen klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Bestemmelsen er indført for at undgå skattespekulation i arrangementer, hvor gevinst på en blåstemplet fordring er skattefri, mens der er fradrag for renteudgifterne på lån optaget til erhvervelse af fordringen. Ved sådanne arrangementer ses ofte, at resultatet før skat er negativt, mens resultatet efter skat er positivt 25 pga. den skattefrie gevinst på blåstemplede fordringer. For at undgå uhensigtsmæssige situationer ved generel beskatning af gevinster på fordringer erhvervet for lånte midler er der i KGL 15, stk. 3 indsat undtagelser hertil, således at der alligevel ikke skal ske beskatning iht. KGL 15, stk. 1 i enkelte tilfælde. Har en person erhvervet en fordring for lånte midler, og overstiger de fradragsberettigede udgifter på lånet kun i uvæsentlig omfang de skattepligtige indtægter på fordringen, skal der ikke ske beskatning efter KGL 15, stk. 1. En blåstemplet fordring, der opfylder denne bestemmelse, vil derfor forblive skattefri. Bestemmelsen er tilsigtet situationer, hvor en person fx erhverver obligationer for lånte midler uden skattemæssig begrundelse eller fordel 26. Her vil de fradragsberettigede renteudgifter på lånet kun i uvæsentligt omfang overstige de skattepligtige renteindtægter på obligationerne. En anden undtagelse til KGL 15, stk. 1 er, hvor den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat efter skat er negativt også uden beskatning efter stk. 1. Dette skyldes, at beskatning af fordringer erhvervet for lånte midler er tilsigtet skattespekulation i arrangementer, hvor resultatet efter skat er positivt pga. den uens skattemæssige behandling på renter og kursgevinster på blåstemplede fordringer, jf. ovenstående. Det er afgørende for beskatningen af fordringer, om der er tale om fordringer erhvervet for lånte midler og deraf afledt skattepligtigt, idet fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterentebestemmelsen, ellers vil være skattefrie. Det fremgår af nedenstående afgørelse, at det er uden betydning, om lånet er i danske kroner eller i fremmed valuta: TfS 2007, 48 (LSR), hvor en person, der havde erhvervet obligationer for lån optaget i fremmed valuta, blev omfattet af KGL 15, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at kurstabene på valutalånet skulle medregnes i de fradragsberettigede udgifter, ved beregningen af om arrangementet var omfattet af undtagelsen i KGL 15, stk. 3. Den skattepligtiges påstand i ovenstående afgørelse var ellers, at bestemmelsen udelukkende rettede sig mod arrangementer i danske kroner, hvor der blev spekuleret i stort set risikofrie transaktioner, og dermed opnåede en forudset skattefri kursgevinst, mens der 25 Bemærkninger til L 194 af 13. marts Bemærkninger til L 194 af 13. marts Side 20 af 40

21 var fradrag for renteudgifterne på lånet. Der var således alene tale om skattefrie kursgevinster og fradragsberettigede renteudgifter, hvorfor fordringer erhvervet for lånte midler i fremmed valuta ikke kunne være omfattet af bestemmelsen. Landsskatteretten var af den opfattelse, at det er lovens ordlyd, der er gældende, hvorfor det er de fradragsberettigede udgifter, der skal indgå i vurderingen, og ikke kun de fradragsberettigede renteudgifter. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at alle de fradragsberettigede udgifter skal indgå i vurderingen af, om et arrangement er omfattet af undtagelsen i KGL 15, stk. 3. I nogle tilfælde er det set, at en skatteyder har påtaget sig udgifter eller spekuleret i arrangementer alene for at blive omfattet heraf, jf. nedenstående: TfS 2002, 460 (HD), hvor en skatteyder, i forbindelse med afviklingen af et arrangement før tid om købte obligationer for lånte midler, betalte en kurtage, således at det samlede arrangement blev negativt med kr. ca Højesteret fandt, at kurtagen ikke skulle indgå i vurderingen af, om det samlede resultat var negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1, idet salget før tid ikke havde noget forretningsmæssigt formål, men alene var foretaget for at undgå beskatning. Formålet med undtagelsesbestemmelsen var alene at undgå beskatning i tilfælde, hvor der ikke indgår skattespekulation. En skatteyder kan således ikke undgå beskatning af kursgevinster på fordringer erhvervet for lånte midler, ved at påtage sig udgifter eller indgå i arrangementer, hvor det eneste formål er at blive omfattet af KGL 15, stk. 3. Iflg. Højesteret er undtagelsen alene indsat for at undgå uhensigtsmæssig beskatning i tilfælde, hvor der ikke er foretaget skattetænkning, hvorfor en skatteyder ikke kan omfattes heraf ved at spekulere heri. 4.2 Fordringer i fremmed valuta Personer, som ikke er omfattet af KGL 13 om pengenæring, skal som hovedregel medregne gevinst eller tab på fordringer i fremmed valuta i den skattepligtige indkomst, jf. KGL 16, 1. pkt. Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab opgjort efter kursgevinstloven skal beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL 4, stk. 1, nr. 2. Modsat fordringer i danske kroner er det uden betydning for beskatningen af fordringer i fremmed valuta, om fordringen opfylder mindsterenten. Hovedreglen er, at gevinster herpå er skattepligtige, ligesom der er fradrag for tab. Hvorvidt gevinsten eller tabet skyldes ændringer i kursen på fordringen eller ændring i valutakursen er uden betydning. I begge tilfælde skal gevinsten eller tabet medregnes i den skattepligtige indkomst. Før bestemmelsens indførelse ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 skulle personers gevinster på ikke-erhvervsmæssige fordringer i fremmed valuta kun medregnes i den skattepligtige indkomst, hvis mindsterenten ikke var opfyldt, og tab herpå var ikke fradragsberettigede. Bestemmelsen blev indført for at gøre det økonomisk uinteressant at indgå skattearrangementer 27, hvor gevinsten udelukkende skyldtes forskellen i beskatningen på renter og kursgevinster. Dette sås bl.a., hvor private optog lån i en højtforrentet fremmed 27 Almindelige bemærkninger til L 6 af 27. december 1990 Side 21 af 40

22 valuta samt investerede pengene i blåstemplede obligationer i samme valuta med en deraf følgende skattepligtig rente samt en betydelig skattefri kursgevinst. Med indførelsen af KGL 16 blev beskatningen for fysiske personers fordringer i fremmed valuta ens, uanset om fordringen var erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig. KGL 16 gælder dog ikke for personer omfattet af pengenæringsbegrebet; disse personers fordringer og gæld er omfattet af KGL 13, uanset om der er tale om danske kroner eller fremmed valuta. Det fremgår af KGL 1, stk. 2, at fordringer i danske kroner betragtes som fordringer i fremmed valuta, hvis hovedstolen reguleres efter en eller flere valutakurser. Modsat betragtes fordringer i fremmed valuta som fordringer i danske kroner, hvis hovedstolen reguleres ift. danske kroner Bagatelgrænse Af administrative grunde er der indført en bagatelgrænse på kr i KGL 16, 2. pkt. (samt KGL 23, 2. pkt.). Personers gevinster og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta alene skal medregnes i den skattepligtige indkomst, hvis årets samlede nettogevinst eller nettotab overstiger kr Det betyder, at såfremt en person både har fordringer og gæld i fremmed valuta, skal gevinster og tab herpå opgøres samlet. Da der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse, vil personer med en samlet nettogevinst eller nettotab, der overstiger kr , skulle medregne gevinsten/tabet fuldt ud. Bagatelgrænsen reguleres ikke efter PSL 20. Dette skyldes, at bagatelgrænsen alene er vedtaget af administrative og praktiske grunde 28, for at begrænse beskatning af personers mindre kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i fremmed valuta Tab på regreskrav ved kaution Personer har ikke fradrag for tab på regreskrav ved kaution i fremmed valuta, jf. KGL 16, stk. 3. Når en person indfrier et kautionskrav, er der ikke tale om en fordring, og kravet er derfor ikke omfattet af kursgevinstloven. Det deraf afledte regreskrav, er derimod en fordring, der er omfattet af kursgevinstloven 29. Bestemmelsen om begrænsning i fradragsretten for tab på regreskrav ved kaution blev indført for at undgå asymmetri i fradragsretten for tab i fremmed valuta og tab i danske kroner. Uden undtagelsesbestemmelsen ville der ikke have været fradrag for tab på regreskrav ved kaution, når det indfriede lån var i danske kroner, mens der er en generel fradragsret for fordringer i fremmed valuta. Det følger af KGL 16, sidste pkt., at det ikke fradragsberettigede tab på regreskrav skal gøres op på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden 28 Bemærkninger til L 194 af 13. marts Christen Amby, TfS 1992, 456 Side 22 af 40

23 hensyn til ændringer i valutakurserne. Det er således alene selve tabet på regreskravet, der ikke kan fradrages, hvorimod et eventuelt tab som følge af fald i valutakursen vil være fradragsberettiget Tab på fordringer på nærtstående samt på selskaber, hvori man har bestemmende indflydelse Af undtagelsen i KGL 16, 4. pkt. fremgår det, at tab på fordringer på nærtstående samt på selskaber, hvori man har eller har haft bestemmende indflydelse, ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Med indførelsen af den generelle fradragsret for tab på fordringer i fremmed valuta, var der opstået en utilsigtet asymmetri i fradragsretten for tab på fordringer i danske kroner og tab på fordringer i fremmed valuta 30. Med undtagelsesbestemmelsen har nærtstående samt hovedaktionærer ikke længere fradrag for tab på fordringer i fremmed valuta, ligesom der generelt ikke er fradragsret for tab på fordringer i danske kroner. Det er således ikke længere muligt for hovedaktionærer 31 og nærtstående 32 at spekulere i fradragsberettigede tab på udlån ved at lånet ydes i fremmed valuta. Det er alene kurstabet på fordringen, der er omfattet af tabsfradragsbegrænsningen, og ikke valutakursændringerne, jf. KGL 16, sidste pkt Almindelige bemærkninger til L 233 af 6. april Definition på hovedaktionær se afsnit Definition på nærtstående se afsnit Se også afsnit Side 23 af 40

24 5 Fordringer anskaffet efter 27. januar 2010 Den 27. januar 2010 fremsatte regeringen lovforslag L 112 Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love. Lovforslaget blev fremsat for at sikre overholdelse af EU-retten, idet der i en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen var anført, at forskelsbehandlingen i den danske skattelovgivning på beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta muligvis var i strid med EU-reglerne om kapitalens fri bevægelighed 34. For at imødekomme EU-reglerne om kapitalens fri bevægelighed havde man fra dansk side to muligheder for at indføre ensartede skatteregler for fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta. Kursgevinstloven kunne ændres således, at mindsterentereglen også skulle omfatte fordringer i fremmed valuta, eller regeringen kunne vælge at ophæve mindsterentereglen og indføre generel beskatning af fordringer såvel i danske kroner som i fremmed valuta. Med lovforslaget valgte regeringen at ophæve den særlige mindsterenteregel for blåstemplede fordringer i danske kroner og indføre generel beskatning af fordringer i såvel danske kroner som i fremmed valuta, hvilket begrundelses i følgende: Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at udbrede mindsterentereglen til at omfatte fordringer i fremmed valuta, da dette vil favorisere udenlandske papirer. Det skyldes, at de største skattefrie gevinster vil opstå på papirer fra lande med renteudsving. ( ) En udbredelse af mindsterentereglen vil endvidere øge privates tilskyndelse til investeringer i fremmedmøntede papirer. 35 Som følge af at der nu er indført generel skattepligt på personers kursgevinster på fordringer, er flere af de undtagelsesbestemmelser, der tidligere var gældende, blevet ophævet. Flere af undtagelser var alene indført, hvor personers skattefrie kursgevinster på blåstemplede fordringer kunne misbruges eller medføre uhensigtsmæssige situationer, hvorfor undtagelserne ikke længere er nødvendige, i og med at det nu ikke længere er muligt at opnå skattefrie kursgevinster på fordringer. Lov nr. 724 af 25. juni 2010 har rent undtagelsesvis virkning fra datoen for lovforslagets fremsættelse, således at fordringer erhvervet fra og med den 27. januar 2010 er omfattet af de nye regler. Regeringen frygtede ekstraordinære opkøb af blåstemplede skattefrie fordringer, hvis ændringen af kursgevinstloven først skulle træde i kraft senere 36. En konsekvens af at ophæve mindsterentereglen og derved fjerne skattefriheden for blåstemplede fordringer er en øget skatteindtægt. Idet der er skattestop i Danmark, kunne mindsterentereglen ikke fjernes uden at give tilsvarende skattelettelser. Derfor blev der med lovændringen indført skattelettelser i den højeste beskatning af positiv nettokapitalindkomst, således at skatteprocenten herpå nedsættes over en årrække fra 49,5% i 2010 til 42% fra og 34 Bemærkninger til L 112 af 27. januar 2010 pkt Bemærkninger til L 112 af 27. januar 2010 pkt Bemærkninger til L 112 af 27. januar 2010 pkt. 1 Side 24 af 40