Projektdokument. IPADE og Nepenthes

Transkript

1 Projektdokument Bæredygtig Skovforvaltning for oprindelige folk i Rosita, Nicaragua 2. FASE Et samarbejde mellem: IPADE og Nepenthes August

2 INDHOLD I. RESUMÉ Facts om projektet...3 II. INDLEDNING...5 III 7 Del A: Kontekst Skovsektoren på landsplan Skovens ressourcer og deres udnyttelse i projektområdet Nuværende organisering af forvaltningen af naturressourcerne Sociokulturelle forhold og fattigdom Problemanalyse Det centrale problem Årsager til problemerne Væsentlige interessenter i sektoren og andre projekter i området Den lokale samarbejdspartner IPADE...12 Del B: Projektbeskrivelse Formål og Indikatorer Udviklingsmål Projektmål Målgrupper Indirekte målgrupper Strategianalyse Støtte til marginaliserede befolkningsgrupper Demokratisering og fortalervirksomhed Konflikthåndtering Formidling af projektets erfaringer Børn og unge Hiv/AIDS Bæredygtighed Forventede resultater (outputs) og indikatorer Væsentligste aktiviteter Inputs Forudsætninger og risici...25 V. Del C: Projektorganisering Ledelse og organisering Beslutningsstruktur Monitorering og evaluering Budget og finansiering Regnskabsføring og revision Aktiviteter i Nicaragua

3 I. RESUMÉ 1.1 Facts om projektet Land og sektor Projekttitel Mål Målgrupper Væsentligste resultater Nicaragua, oprindelige folk & miljø Bæredygtig skovforvaltning for oprindelige folk i Rosita, Nicaragua 2.fase Udviklingsmål: At bidrage til at reducere fattigdommen samt bevare kultur- og naturressourcer ved at fremme bæredygtig skovhugst på landsbyplan sammen med oprindelige folk i Rosita, RAAN. Projektmål 1: Ni landsbyer skaber en bæredygtig og lokalt organiseret skov- og skovlandbrugsproduktion til eget forbrug og til afsætning på markedet. Projektmål 2: De deltagende landsbyer beskytter deres territorium og bidrager til en selvstyret udvikling gennem deltagelse i politiske fora. Projektmål 3: Landsbyerne organiserer sig og udvikler kapacitet i risikostyring for at forebygge og mindske effekten af klimaforandringerne. 730 familier fra mayangna- og miskito-folket, ca personer fra ni indianske landsbyer i Rosita, RAAN 1.1 Bæredygtig skovforvaltning 1.2 Skovcertificering 1.3 Skovlandbrug 1.4 Markedsføring 1.5 Forretningsudvikling 1.6 Virksomhedsorganisering 2.1 Beskyttelse af territorier 2.2 Fortalervirksomhed i skovsektoren 2.3 Fortalervirksomhed for nationale standarder for skovcertificering for Nicaragua. 3.1 Kapacitet i risikostyring. 3.2 Landsbyorganisering 3.3 Lederskab 3

4 Risici og forudsætninger Samarbejdspartnere Ansøgt beløb Projektperiode En vigtig ekstern risiko ligger i det fortsatte pres fra nybyggere, der trænger ind på indianske territorier for at omdanne skov til landbrugsjord. En forudsætning for projektets succes er at de oprindelige folk fortsætter med at forsvare deres områder. En anden risiko er at regeringen indfører et totalt forbud mod salg af tropisk træ. Forudsætningen for at forhindre det er, at de organiserede landsbysamfund og lokale virksomheder i alliance med aktører fra skovsektoren samt udenlandske udviklingsagenturer udøver fortalervirksomhed imod enhver offentlig politik, der krænker oprindelige folks ret til at udnytte egne ressourcer. Illegal skovhugst og naturkatastrofer er andre risici tilstede i projektområdet. En intern risiko er, at tilpasningen af landsbyernes traditionelle organisatoriske strukturer til markedskrav giver anledning til konflikter i forbindelse med etableringen af landsbyvirksomheder Institut for Udvikling og Demokrati, IPADE, Nicaragua Nepenthes, Danmark DKK /01/09 31/12/11 (3 år) 4

5 II. INDLEDNING Danmarks officielle strategi for støtte til oprindelige folk (ifølge Danidas Strategy for Danish Support to Indigenous Peoples ) søger at støtte oprindelige folks ret til at følge egne veje til udvikling, og til at bestemme over sager af relevans for deres egen økonomiske, sociale, politiske og kulturelle situation. Dette formål begrunder sammen med princippet om oprindelige folks selvbestemmelsesret fastslået af ILO s Konvention 169 nærværende projekt Skovforvaltning for oprindelige folk i Rosita, Nicaragua. Det satser på at styrke miskito- og mayagna-indianere i at omsætte deres naturressourcer til langsigtede kollektive fremskridt i form af sundere kost, samt forbedring af såvel indtægter som beskæftigelse, samtidig med at deres kulturelle værdier og biologiske ressourcer beskyttes. I maj 2008 afholdtes interview og høringer i de landsbyer i Rosita, hvor 1. fase af projektet Skovforvaltning for oprindelige folk i Rosita, Nicaragua, fase I afvikles i samarbejde mellem IPADE og Nepenthes. Det førte til den konklusion, at den bedste måde at forfølge de langsigtede mål på vil være et projekt, der samarbejder med miskito- og mayagna-landsbyer om at opfylde deres behov. Det giver anledning til en række aktivitetsfelter, der omfatter fælles skovforvaltning, jordbrug, husdyrhold og træning. De konkrete aktiviteter i projektet 2. fase er identificeret løbende i sidste halvdel af 1. fase og endeligt besluttet i forbindelse med to seminarer af to dage med deltagelse af repræsentanter for produktionsgrupperne og lokale organisationer i alle landsbyer, projektpersonalet, Direktøren for Ipade og Nepenthes projektkoordinator. Den første fase resulterede i en afgørende kapacitetsopbygning af mindre landsbyvirksomheder inden for salg af træ. Der blev ligeledes opnået en særdeles vigtig organisering i virksomhedsgrupper, der varetager diverse roller inden for produktion og husholdningsøkonomi. Projektet Bæredygtig skovforvaltning for oprindelige folk i Rosita er designet som et projekt med to faser. Således udløber 1. fase med udgangen af året 2008, efter 3 års succesfuld projektimplementering. Orkanen Felix (september 2007) har dog besværliggjort sidste del af fase I, og har sat enkelte aktiviteter i stå samt skabt behov for en omdefinering af prioriteter idet både målgruppens økonomi, territorieforsvar og fødevaresituation er blevet ekstra sårbar. Ca. 80 % af målgruppens skov blev væltet af orkanen og enorme tømmerressourcer ligger på jorden og går tabt, hvis ikke det skæres op og sælges inden for få år. Derudover har orkanen har gjort adgangen til territorierne betydeligt nemmere for nybyggere idet det væltede tømmer er nemt at brænde af og rydde til landbrugsjord. Sidste men ikke mindst ødelagde orkanen Felix de fleste afgrøder i målgruppens skovlandbrug, herunder også fremtidens såsæd. Således er der stort behov for at tilpasse aktiviteterne i området samt foretage geninvesteringer, hvorfor projektets 1. fase, i samarbejde med det ambassade finansierede projekt hurtig respons på Orkanen Felix, samarbejder med de organiserede grupper i de landsbyer, hvis naturskov blev hærget af Orkanen Felix, om at udnytte væltede træer til tømmer samt at sikre genskovningen. På trods af Felix, har projektets 1. fase opnået følgende primære resultater: Skovforvaltning: Organiserede skovgrupper fra to landsbyer med en basal teknisk og organisatorisk kapacitet udnytter stormfældet træ ifølge en godkendt hugstplan. Skovgrupperne tager selv initiativ til at sikre deres ret til at forvalte deres resurser til gavn for landsbysamfundet via kontakt med relevante myndigheder. 5

6 Certificering: Projektets personale og flere vigtige lokale organisationer med interesse i skovcertificering har fået kendskab til de vigtigste aspekter af FSC certificering og 2 repræsentanter for målgruppen og en tekniker fra projektet er optaget i CONICEFV. Skovlandbrug: Landbrugsproduktionen er blevet mere varieret og af højere kvalitet med større udbytte i 7 landsbysamfund. Dette er opnået ved at introducere nye og/eller forbedrede afgrøder der sikrer beboernes fødevaresikkerhed samt et overskud til salg, og dermed skaber indtægt og forbedrer deres økonomiske situation. Kommercialisering: Produkter med et kommercielt potentiale er blevet identificeret (tømmer, trækul, møbler og bambus) sammen med disse produkters vigtigste markeder. Virksomhedsorganisering: Der er organiseret grupper, med dannelse af virksomheder for øje, i landsbysamfundene, med henblik på at sælge skov- og landbrugsprodukter på markedsvilkår. Disse resultater gør imidlertid ikke landsbyerne i stand til at varetage skovforvaltning selv uden yderligere projektstøtte og kapacitetsopbygning. De konkrete skovforvaltningsplaner udarbejdet under 1. fase var også blot defineret til 50 ha., hvilket er en overskuelig størrelse til træning i skovforvaltning men for lille til at repræsentere et betydeligt økonomisk indtægtsgrundlag for landsbyerne. Det har således været planen fra begyndelsen, at arealerne som genstand for skovforvaltningsplanerne skulle udvides betydeligt i 2. fase af projektet. I flere tilfælde er det endda nødvendigt at identificere helt nye skovområder, da orkanen Felix har destrueret store dele af de skovforvaltningsområder, som var gentand for 1. fases skovforvaltningsplaner. Uden 2. fase ville alle hidtidige erfaringer og arbejde strande her. Blandt de landsbyer, som har deltaget i projektets 1. fase er der opbygget vide og færdigheder indenfor skovforvaltning og skovlandbrug. De bedst fungerende grupper med størst kapacitet på de respektive indsatsområder vil indtage en aktiv rolle i træning af andre grupper på tværs af landsbyerne i projektets målgruppe. Nærværende projekt er af strategisk betydning for alle indianske samfund i RAAN (den nordlige af Nicaraguas to autonome regioner ved Atlanterhavskysten), idet det er et eksempel på, hvordan de oprindelige folk kan udstikke en retning for deres egen økonomiske udvikling gennem bæredygtig skovforvaltning med udgangspunkt i egne kulturelle værdier, her særligt miskito- og mayangna-indianernes. Projektet tager også udgangspunkt i det faktum, at Latinamerikas biosfære har en væsentlig indflydelse på jorden klima. Fældning og afbrænding af verdens regnskovsarealer medfører en markant udledning af drivhusgasser, der i dag svarer til ca. 18 % af klodens samlede udledning. (Danmark i Latinamerika Muligheder og partnerskaber, s. 16) Projektet vil trække på IPADE s baggrund inden for organisering af bønder og forsvar af oprindelige folks rettigheder, ikke alene i Rosita men også i Río San Juan, Rama Kommune i RAAS (den sydlige autonome atlantiske region). Desuden vil indsatsen bygge på Nepenthes erfaringer med oprindelige folks rettigheder og udvikling af skovdrift på landsbyplan i Panama og Honduras i overensstemmelse med Danidas ( )strategiske målsætninger for en styrket dansk indsats i Latinamerika: At bidrage til miljøforbedringer og bekæmpelse af global opvarmning At bidrage til fattigdomsbekæmpelse, opnåelse af FN s 2015 mål og deltagelse af alle samfundsgrupper i den økonomiske vækst og demokratiske udvikling. (Danmark i Latinamerika Muligheder og partnerskaber, s. 13) 6

7 III Del A: Kontekst Projektet implementeres på fællesområder tilhørende ni landsbyer, der ligger fra vest mod øst langs landevejen mellem Rosita Kommune og Puerto Cabezas i RAAN. Det er vigtigt for ejernes kultur og økonomiske fremtid at bevare denne naturskov, der også udgør et bindeled mellem større beskyttede områder i den Mellemamerikanske Biologiske Korridor, der er et af verdens vigtigste områder for biodiversitet.. I de seneste årtier er skovene i RAAN kommet under voldsomt pres. En årlig befolkningstilvækst på 12-15% primært forårsaget af tilflytning fra den vestlige del af Nicaragua kræver konstant skovrydning for at tilfredsstille efterspørgslen på landbrugsjord. Landbrugsgrænsen er nu trængt frem til Rosita, og landsbyerne i projektet ligger alle mere eller mindre i farezonen. Derfor kan der i fremtiden forventes et øget antal konflikter med nybyggere, der invaderer indianernes territorier. I de landsbyer, hvis naturskov blev hærget af Orkanen Felix, samarbejder projektets fase I i dag med organiserede grupper om at udnytte væltede træer til tømmer samt at sikre genskovningen. Samtidig tilbydes små indianske skovbrugsvirksomheder følgeskab i form af træning og rådgivningsbistand i forskellige brancher. Dette gøres i tæt samarbejde med det nyligt ambassade-finansierede projekt Hurtig respons efter orkanen Felix implementeret af samme to partnere Nepenthes og IPADE. Der sigtes på at styrke lokale kapaciteter inden for skovlandbrug, som udgør et alternativ til at producere fødevarer til eget forbrug og til salg af overskudsproduktion uden at rydde skoven. Landsbysamfund der blev hårdest ramt af orkanen Felix vil være afhængig af at udvikle indkomstskabende alternativer til skovproduktion for at overleve mens skovene langsomt kommer sig efter naturkatastrofen. 3.1 Skovsektoren på landsplan Analysen El Sector Forestal de Nicaragua Un potencial para el desarrollo (Skovsektoren: et potentiale for udvikling) konkluderer bl.a.: 25% af Nicaragua er dækket af oprindelig tropisk regnskov. Skov- og tømmersektoren tegner sig for blot 3% af Nicaraguas BNP, og indtægterne per hektar skov er langt lavere end for en hvilken som helst anden arealanvendelse. Hvis Nicaragua investerede i langsigtet bæredygtig skovforvaltning, kunne indtægterne fra træindustrien mangedobles. Tømmerhugsten har ingen nævneværdig direkte indflydelse på skovrydningen i Nicaragua, der næsten udelukkende forårsages af ønsket om at skabe plads til jord- og kvægbrug. Den restriktive skovpolitik har modvirket opbygningen af et rationelt skovbrug og en dynamisk træindustri, og dermed gjort det mindre attraktivt at have skov. Ulovlig aktivitet er omfattende i skovsektoren, men det er svært at bedømme, hvem der handler inden for og uden for loven, eftersom hver myndighed laver sine egne regler og indkræver egne skatter, som ofte bygger på et tvivlsomt lovgrundlag. 7

8 Bortset fra vedtagelsen af et delvist hugsstop på landsplan i 2006, er situationen i skovsektoren ikke meget anderledes i dag end de forudgående år, men tømmervirksomhederne er dog idag hovedsageligt fokuseret på udnyttelsen af de enorme mængder stormfældet træ, der var resultatet af orkanen Felix s hærgen i september På den anden side fokuserer den regionale regering alle sine handlinger igennem SERNA (Regionalregeringens naturresursesekretariat) på at promovere udnyttelsen af det stormfældede tømmer til både genetablering af den stormskadede boligmasse og kommercialisering af tømmer til det nationale marked. Dette opfatter SERNA som en del af skovstrategien og strategien for fælles-skovforvaltning som danner ramme for tilladelserne til skovforvaltning og skovhugst, der udelukkende udstedes til indfødte landsbysamfund. Tømmerfirmaerne og tømmerindustrierne kan udelukkende udnytte skovresurserne der tilhører landsbysamfundene på baggrund af disse planlægningsredskaber med godkendelse fra SERNA. I den seneste administrative bestemmelse fra regionalregeringen der er koordineret med INAFOR, er det givet at udstedelsen af tilladelser til udnyttelse af stormfældet tømmer i henhold til modellen for fælles-skovforvaltning er trådt i kraft, hvilket åbner dørene for at tømmervirksomheder kan købe adgang til skovressourcer på baggrund af kontrakter med landsbysamfundene der skal godkendes af SERNA. I den samme bestemmelse antydes det, at udstedelsen af tilladelser til at forvalte skov med henblik på at udnytte tømmer på rod i fremtiden (måske om 2 eller 3 år), vil være muligt for store områder med et langsigtet perspektiv (indtil 20 år), for at tillade en bedre beskyttelse af skoven, hvilket vil forbedre landsbysamfundenes situation og stabilisere skovudnyttelsen i Rosita. I BOSAWAS reservatets beskyttede områder, der grænser op til Rosita kommune, er det i øjeblikket ved at blive tilladt at udnytte stormfældet tømmer i primær naturskov med visse betingelser knyttet til selve udnyttelsen og til efterfølgende salg. MARENA, INAFOR, regionalregeringen repræsenteret af SERNA og kommunale myndigheder er i øjeblikket ved at analysere disse betingelser. 3.2 Skovens ressourcer og deres udnyttelse i projektområdet I projektområdet er der konstant problemer med tilflytningen af nybyggere, som ser stort på jordtitler/-skøder, og som søger at skabe sig en tilværelse som jord- og kvægbrugere. De ser ingen værdi i skoven, hverken til kommerciel udnyttelse eller som miljø med beskyttelsesværdige naturressourcer som vand, jordbund og vilde dyrearter. Illegal tømmerhugst er udbredt, men udgør et marginalt problem for skovdækket i forhold til skovrydning med henblik på landbrug. Med støtte fra projektets fase I gennemført af IPADE og Nepenthes er det lykkedes små landsbyvirksomheder i Rosita at igangsætte salg af tømmer fra deres skov på vilkår, der er markant bedre end tidligere. De oprettede landsbyvirksomheder har formelt ejerskab over skoven, forvaltningsplanen og alle brugsrettigheder, hvilket de udnytter til at skaffe en højere pris i forhandlinger med investorer. De har også gavn af forarbejdningsvirksomheder i Managua og Rama, der efterspørger træ fremskaffet lovligt fra skove med forvaltningsplaner. Et resultat fra projektets fase I inden for skovforvaltning er, at organiserede skovgrupper fra to landsbyer med en basal teknisk og organisatorisk kapacitet udnytter stormfældet træ ifølge en godkendt hugstplan. Skovgrupperne tager selv initiativ til at sikre deres ret til at forvalte deres 8

9 resurser til gavn for landsbysamfundet via kontakt med relevante myndigheder. I fase II vil indsatsen fokusere på at styrke og konsolidere disse skovgrupper og udvide erfaringerne og læringen fra første fase til andre grupper i landsbyer der råder over skovarealer der egner sig til skovforvaltning eller skovgenrejsning efter stormfaldet, for at forbedre deres økonomiske situation og beskytte naturresurserne. Et resultat fra projektets fase I inden for certificering er, at projektets personale og flere vigtige lokale organisationer med interesse i skovcertificering har fået kendskab til de vigtigste aspekter af FSC certificering. I fase II vil indsatsen fokusere på at udvide kendskabet til certificering til også at omfatte målgruppen med henblik på at de udarbejder forslag til en evt. certificering af deres skovforvaltning. Derudover vil projektet begynde en kapacitetsopbygningsproces og diskussioner omhandlende FSC s SLIMF system for små og lavintensive skovproducenter, for den del af målgruppen der er interesseret i at certificere deres skovforvaltning. Dette arbejde koordineres med CONICEFV (FSC-arbejdsgruppen i Nicaragua) og Nepenthes projekt CEFPAC1 der gennemføres med støtte fra Projektrådgivningen. Som resultat af projektets fase I er, at landbrugsproduktionen er blevet mere varieret og af højere kvalitet med større udbytte i 7 landsbysamfund. Dette er opnået ved at introducere nye og/eller forbedrede afgrøder der sikrer beboernes fødevaresikkerhed og et overskud til salg og dermed skabe indtægt og forbedre deres økonomiske situation. I fase II vil indsatsen fokusere på at styrke og konsolidere skovlandbrugsgruppernes kapacitet indenfor bæredygtig skovlandbrugsproduktion med henblik på at sikre beboernes fødevaresikkerhed og sælge en øget overskydende produktion af højere kvalitet. Derudover vil projektet udvide erfaringerne med skovlandbrugsproduktionen fra fase I til flere grupper, der starter aktiviteter med den nye fase. De omfattende ødelæggelser som følge af orkanen Felix har gjort projektets fase II mere kompliceret og omkostningstungt end forventet, idet mange resultater i målgruppens lokale skovforvaltning blev elimineret, som f.eks. skovforvaltningsplaner og skovlandbrug i områder, som nu er lagt øde af orkanen. Dette har gjort det nødvendigt at fokusere på genetablering af den tabte landbrugsproduktion, genskovning og identificering af nye områder til skovbrug og dermed er der flere projektmål end forventet, som går igen fra målene for fase I. Dette er naturligvis lige så beklageligt som uundgåeligt for indfrielse af projektets oprindelige og endelige mål. 3.3 Nuværende organisering af forvaltningen af naturressourcerne Under projektets fase I blev der oprettet og styrket to landsbyvirksomheder med ansvar for skovforvaltning, der har formået at indgå mere jævnbyrdige alliancer med opkøbere. Især støtten til at udarbejde forvaltningsplaner og hugstplaner, hvilket giver landsbyerne fuld kontrol over områderne, har styrket deres forhandlingsposition, da de ikke er så afhængige af kapital udefra og kan skabe konkurrence mellem potentielle kunder. Nogle indbyggere i landsbyerne Wasakin og Bambana tjener i dag beskedne beløb på at sælge træ, men Bambana har det problem, at deres territorium ligger 50 km fra landsbyen, svarende til tre timers meget dyr sejlads med motorbåd. Det er derfor ikke muligt for dem at sikre en kontinuerlig tilstedeværelse i deres territorium, hvilket især gør dem sårbare overfor indtrængende nybyggere. 20 familier er derfor i gang med at flytte hen til skoven for at anlægge en ny landsby baseret på skovdrift med supplerende jordbrug, sådan som Layasiksa-beboerne har skabt Layasiksa 2. Etableringen og konsolideringen af den nye bosættelse understøttes af projektet. 1 Certificering for små og lavintensive skovbrugere i Mellemamerika (Honduras, Nicaragua og Guatemala). 9

10 Et resultat fra projektets fase I inden for kommercialisering og virksomhedsorganisering er, at produkter med et kommercielt potentiale er blevet identificeret (tømmer, trækul, møbler og bambus) sammen med disse produkters vigtigste markeder, og der er organiseret grupper med dannelse af virksomheder for øje i landsbysamfundene, med henblik på at sælge skov- og landbrugsprodukter på markedsvilkår. I fase II vil indsatsen fokusere på, at forbedre forholdene for produktion og kommercialisering (med øget markedsværdi) og konsolidere de organiserede gruppers virksomhedsvisioner omkring kommercialisering og etablere bedre relationer indenfor produktion og salg mellem landsbysamfundene og aftagere af deres produkter. 3.4 Sociokulturelle forhold og fattigdom Ifølge Nicaraguas Statistiske Institut, INEC, levede 68% af landbefolkningen i 2001 i fattigdom. De oprindelige befolkningsgrupper var de hårdest ramte. Indianske folkeslag udgør ca. 10% af befolkningen i hele landet, og knap halvdelen lever i RAAN provinsen. Nicaraguas østlige område ved Atlanterhavskysten har både den højeste andel af oprindelige folk og den største koncentration af fattigdom. Det viser sig ved en social skævvridning med store indkomstforskelle, samt en elendig social og fysisk infrastruktur i både RAAN og RAAS, der er meget tyndt befolkede. Indbyggerne har ringe adgang til markedet, elektricitet, vand, hospitaler og skoler. HIV/AIDS udgør dog indtil videre et begrænset problem i denne del af landet. Nybyggerne er efterhånden kommet i flertal i RAAN, men deres tilstedeværelse er stadig begrænset i projektområdet. Inden for projektets arbejdsfelter ligner miskito- og mayangnakulturerne hinanden, og de behandles derfor i dette dokument under ét. 3.5 Problemanalyse Det centrale problem Landsbysamfundene ejer ganske omfattende skovområder, som de gerne vil oppebære en indtægt på, så de kan forbedre forholdene i deres bosættelser og afhjælpe fattigdommen, men også så de kan vise, at de ikke alene har retten til territoriet, men også gør brug af det. En række begrænsninger af økonomisk og kulturel art sætter dem imidlertid ude af stand til at omsætte deres naturressourcer til økonomisk udvikling. Imens trues Miskito- og mayangna-landsbyernes territorier og dermed deres kultur af nybyggere, som gradvist trænger ind for at opdyrke indianernes jord. Dette truer skov- og andre naturressourcer og bidrager både direkte og indirekte til klimaforandringer og deraf forværret fattigdom, idet CO2 udledes ved skovfældning, og beboerne samtidig gøres mere sårbare både overfor nye katastrofer men også ift. deres kapacitet til at modstå forandringer, hvilket orkanen Felix tydeligt har vist Årsager til problemerne Herredømmet over Nicaraguas caribiske/atlantiske kyst har i mange år været kilde til politiske stridigheder og konflikter på grund af uoverensstemmelser mellem indianere og nybyggere om retten til jorden. Der er blevet brugt langt større kræfter på at kontrollere områdets ressourcer end på at skabe udvikling for landsbysamfundene gennem langsigtede økonomiske og sociale investeringer. Det er heller ikke tilfældigt, at Nicaraguas regering hellere vil investere i landeveje end i afklaring af jordrettigheder. Landeveje åbner adgang til nye områder, mens jordrettigheder vil 10

11 fastfryse ejendomsforholdene og tilkende østkystbefolkningen langt større arealer, end de selv vil kunne forsvare i deres daglige kamp ved landbrugsgrænsen. Orkanen Felix, som ramte i september 2007, har både gjort målgruppens økonomi, territorieforsvar og fødevaresituation ekstra sårbar. Ca. 80 % af målgruppens skov blev væltet af orkanen og enorme tømmerressourcer ligger på jorden og går tabt, hvis ikke det skæres op og sælges inden for få år. Derudover har orkanen gjort adgangen til territorierne betydeligt nemmere for nybyggere idet det væltede tømmer er nemt at brænde af og rydde til landbrugsjord. Sidst men ikke mindst ødelagde orkanen Felix de fleste afgrøder i målgruppens skovlandbrug, herunder også fremtidens såsæd Løsning på problemerne Det ideelle ville være en ny jordrettighedspolitik, der skulle gennemføres af den nationale og regionale regering samt af kommunerne. Der er også behov for at ændre landets skovlovgivning, der er ude af trit med oprindelige folks levevis, og som krænker deres rettigheder. På disse punkter kan projektet arbejde indirekte for fremskridt gennem styrkelse af landsbyernes organisering og fortalervirksomhed. Desuden kan de indianske landsbysamfund selv bidrage til at vinde myndighedernes tillid og dermed bane vejen for forandringer i de ovenfor beskrevne ydre rammer ved at forbedre deres evner til at forvalte naturressourcerne. Det rummer endvidere umiddelbar mulighed for på egen hånd med en fælleskontrolleret skovhugst og en ligelig fordeling af udbyttet at mindske fattigdommen blandt landsbyens kvinder, mænd og børn. En sådan udvikling kan bedst fremmes ved at støtte kapacitetsopbygning inden for skovhugst, organisering af landsbyvirksomheder, introduktion af nye jordbrugs- og skovlandbrugsmetoder, samt træning i beskyttelsen af territorier og i håndtering af risici Væsentlige interessenter i sektoren og andre projekter i området Interessenter, der deltager og bidrager med ressourcer til projektaktiviteterne Landsbyernes indbyggere Regionalrådet og SERNA INAFOR og MARENA Rosita og Bonanza kommune IPADE RAAN-hurtig indsats efter orkanen Felix Lokale myndigheder Det Nicaraguanske Råd for Frivillig Skovcertificering CONICEFV-Nicaragua (det nationale FSC-initiativ2), som er ansvarlig for udarbejdelsen af nationale standarder for FSCcertificering samt for at fremme betingelserne for FSC-certificering i landet. Oxfam fra Storbritannien, der bidrager til markedsføringen af tømmer, risikostyring i landsbyerne og fødevaresikkerhed. Tømmerfirmaer og træindustrier, som udviser interesse i at indgå langsigtede aftaler med landsbyerne. Masagni. En konsulentforening der er afledt af WWF s mangeårige engagement i Puerto Cabezas og arbejder sammen med La Yasiksa for at fremme bæredygtig skovforvaltning. 2 I FSC-systemet er der mulighed for at få anerkendt Nationale Initiativer (eller arbejdsgrupper) der kan udarbejde nationale certificeringsstandarder på baggrund af FSC s Internationale Principper & Kriterier for bæredygtig skovforvaltning. Disse skal også godkendes af FSC før de kan træde i kraft. 11

12 3.5.5 Den lokale samarbejdspartner IPADE Partneren IPADE er en nicaraguansk NGO med sæde i Managua, som blev stiftet den 14. marts 1990 og godkendt af myndighederne 23. marts samme år. Organisationen gennemfører en bred vifte af projekter med udenlandske donorer, heriblandt Mellemfolkeligt Samvirke, Danidaprogrammet PRODEMU, Diakonia (med støtte fra SIDA), samt østrigsk og hollandsk finansierede udviklingsprogrammer. IPADE har 135 ansatte og kontorer i flere forskellige egne af Nicaragua. IPADE s vision er at konsolidere sig som et nationalt referencepunkt for arbejdet med demokratisering og lokaludvikling. Organisationen har til formål at fremme en demokratisk politisk kultur og igangsætte lokal udvikling gennem støtte til kapacitetsopbygning blandt mindre producenter på landet og i byen, samt hos lokale, regionale og nationale ledere og institutioner, således at de kan udøve indflydelse til fordel for en forbedring af levevilkår og livskvalitet baseret på en helhedsorienteret og bæredygtig udvikling. Nærværende projekt bygger videre på IPADE s model for bæredygtig naturforvaltning og indkomstskabelse, der er opbygget i løbet af 12 års arbejde med programmet for agro-økologisk og økonomisk lokaludvikling i Rama Kommune samt et projekt for udvikling af skovlandbrugssystemer og bæredygtig udvinding af tømmer fra naturskove i området Río San Juan. Siden 1997 har IPADE gennemført 7 projekter med 113 landsbysamfund, heraf 25 beboet af mayangna- og miskito-indianere. Organisationens samarbejde med kommunale myndigheder i RAAN har givet adskillige kompetencer, der vil styrke gennemførelsen af indeværende projekt. IPADE har også udøvet fortalervirksomhed for at påvirke implementeringen af Nicaraguas officielle strategi imod fattigdom, ERCERP. Dertil kommer erfaringer med kapacitetsopbygning af dette projekts målgrupper inden for ledelse, forhandling og konfliktløsning. IPADE har et godt forhold til målgrupperne. Det er opbygget gennem et langvarigt samarbejde baseret på gensidig respekt, gennemsigtighed i forvaltningen af midler, samt proces- og deltagerorienterede metoder i alle aktiviteter. Organisationen arbejder ud fra principper om en tværkulturel tilgang, ligestilling mellem kønnene og mellem forskellige aldersgrupper. Landsbyfællesskabet står i centrum frem for familiestrukturer, ligesom der fokuseres på territorium, dvs. på samarbejdet mellem landsbyer inden for bestemte områder. IPADE har 18 ansatte i Rosita, Bonanzas og Siuna, heraf to i Rosita og tre i Bonanza. Nogle af sidstnævnte medarbejdere taler udover spansk også miskito og mayagna. Del B: Projektbeskrivelse 4.1 Formål og Indikatorer Udviklingsmål At bidrage til at reducere fattigdommen samt bevare kultur- og naturressourcer ved at fremme bæredygtig skovforvaltning på landsbyplan sammen med oprindelige folk i Rosita, RAAN. Indikatorer: 1. Landsbyerne forvalter selv deres skovområder i henhold til bæredygtige principper for skovforvaltning organiseret af lokalsamfundet. 12

13 2. Landsbyerne har øget deres samlede indtægt med mindst 50% fra skovforvaltning (salg af råtømmer, lønindtægter fra arbejde med skovforvaltning, salg af forarbejdede tømmerprodukter). 3. Landsbyernes territoriale og kulturelle rettigheder som folk respekteres af myndigheder og lokalbefolkningen Projektmål Projektmål 1: Ni landsbyer skaber en bæredygtig og lokalt organiseret skov- og skovlandbrugsproduktion til eget forbrug og til afsætning på markedet. Indikatorer: 1. Seks landsbyer udarbejder og gennemfører en officielt anerkendt skovforvaltningsplan (Plan General de Manejo Forestal, PGMF). 2. Mindst fire organiserede grupper opnår kapacitet i virksomhedsledelse og står for afsætning af produkter på markedet uden for landsbyerne. 3. Mindst 400 familier i de ni landsbyer diversificerer og øger høstudbyttet af traditionelle såvel som ny afgrøder. Projektmål 2: De deltagende landsbyer beskytter deres territorium og bidrager til en selvstyret udvikling gennem deltagelse i politiske fora. Indikator: 1. Landsbyerne koordinerer og planlægger fortalervirksomhed over for offentlige myndigheder, NGO er, firmaer osv. med henblik på at løse lokale problemer, forbedre betingelserne for skovforvaltning og -drift, samt forsvare deres territorier. 2. Landsbyerne deltager og har indflydelse i relevante politiske fora. Projektmål 3: Landsbyerne organiserer sig og udvikler kapacitet i risikostyring for at forebygge og mindske effekten af klimaforandringerne. Indikator: 1. Landsbyerne har planlagt og gennemfører forskellige aktiviteter med det formål at mindske landsbyernes sårbarhed over for fremtidige naturkatastrofer 4.2 Målgrupper Direkte Målgruppe Den direkte målgruppe for projektet udgør kvinder, børn og mænd. I to af målgruppelandsbyerne er befolkningen miskitoer (Layasiksa 2 og Bambana/Kakamuk-laya), mens yderligere seks overvejende er beboet af sumu-mayangnaer (Wasakin, Arenalozo, Fruta de Pan, Dibahil, Betania, Santa María og Kalmata). Disse landsbyer udgør totalen af oprindelige folks landsbyer i projektområdet RAAN. Landsbyer Antal familier Layasiksa Bambana/Kakamuk-laya 125 Wasakin 300 Arenalozo 17 Antal indbyggere Antal indbyggere Voksne Børn

14 Fruta de Pan Dibahil Betania Santa María Kalmata I ALT , , ,032 Køns- og aldersfordelingen er opgjort til 1560 kvinder, 1040 mænd og børn Indirekte målgrupper Det forventes, at en forbedring af skovforvaltningen og anden arealudnyttelse i de ni landsbyer vil gavne det omkringliggende samfund på forskellig vis. Det gælder: Landsbyer, som ligger længere nede ad floden, og som skånes for konsekvenserne af ukontrolleret skovrydning, dvs. får mindsket risikoen for oversvømmelser forårsaget af regnvand eller af floder, der går over deres bredder og får en mere stabil vandforsyning. Omkringliggende landsbyer med skovområder, som bliver en del af en mere dynamisk skovsektor og som får mulighed for at deltage i alliancer til fremme af skovbrugets vilkår, samt adgang til frø og afgrøder af højere kvalitet til forbedring af deres kost og salg. Nybyggere i og omkring landsbyernes områder, som indgår samarbejdsaftaler med målgruppen. CCF, Rådet for Skovforvaltning i RAAN, som vil få fordel af større deltagelse fra landsbyerne i processen omkring formulering og implementering af skovstrategien for regionen. Rosita Kommune, det ministerielle Sekretariat for Naturressourcer SERENA og statsskovvæsenet INAFOR der vil få højere skatteindtægter fra skovdriften. Lokale og nationale tømmerhandlere, som laver langsigtede aftaler med landsbyerne og derved får bedre leverancer af råtræ. Medlemmerne af CONICEFV-Nicaragua og andre landsbyer, som ønsker at certificere deres skov, og som får gavn af nationalt tilpassede FSC-certificeringsstandarder. Lokale organisationer, der vil få styrket deres organisering og ledelse til fordel for beskyttelsen og udviklingen af deres territorier. 4.3 Strategianalyse Projektet vil bekæmpe fattigdom i landsbyerne gennem støtte til skovproduktion og kommercialisering. En mere aktiv og synlig forvaltning af naturressourcerne i landsbyernes territorium vil samtidig også i sig selv udgøre et væsentligt forsvar af territorierne. Men det øgede interessefællesskab og koordinering mellem landsbyerne gennem produktive tiltag vil også danne platform for en fælles styrket fortalervirksomhed for landsbyernes territoriale rettigheder og selvstændige territoriale forvaltning, i overensstemmelse med målsætningen for Danidas strategi for Latinamerika: Danmark vil inden for udviklingssamarbejdet: Fortsat have fokus på sikring af de oprindelige folks rettigheder, herunder indflydelse på egne livsvilkår, adgang til jord og politisk deltagelse. (Danmark i Latinamerika Muligheder og partnerskaber, s. 26) Således fokuserer projektet på kapacitetsopbygning af landsbyernes organisationer til selvstændig håndtering af skovproduktion, kommercialisering og fortalervirksomhed. Herunder 14

15 fokuserer projektet på kapacitetsopbygning i ledelse, relevante love og rettigheder, interne systemer til kontrol og gennemsigtighed i målgruppens organisationer og virksomheder, teknisk viden og færdigheder i forbindelse med produktion og kommercialisering, samt interne systemer til træning og vedligeholdelse af organisatorisk kapacitet ikke mindst i forbindelse med overlevering til nyvalgte ledere, så der sikres kontinuitet i de enkelte organisationer. Blandt de landsbyer, som har deltaget i projektets 1. fase er der opbygget viden og færdigheder indenfor skovforvaltning og skovlandbrug. De bedst fungerende grupper med størst kapacitet på de respektive indsatsområder vil indtage en aktiv rolle i træning af andre grupper på tværs af landsbyerne i projektets målgruppe. Der vil på alle områder blive lagt stor vægt på erfaringsdeling og alliancedannelse landsbyerne imellem. Belært af erfaringerne efter ødelæggelserne af orkanen Felix i projektets 1. fase vil projektet endvidere støtte systemer til minimering af fremtidige skadevirkninger i forbindelse med klimaforandringer og naturkatastrofer. Projektet vil endvidere bidrage til genopretning af landsbyernes skov og produktionsgrundlag efter orkanen Felix i form af teknisk viden, planter og såsæd. Det forventes ikke, at landsbyerne trods projektets mange former for hjælp og støtte bliver i stand til at overvinde alle udfordringer inden for bæredygtig skovdrift. Det er nødvendigt at indgå flere alliancer med andre landsbyer, med virksomheder og organisationer inden for fortalervirksomhed, med kapital til større investeringer og opkøb af træ. Det betyder ligeledes, at projektet vil blive gennemført i et tæt samarbejde med organisationer og myndigheder tilstede i området, ikke mindst fordi andre erfaringer med disse befolkningsgrupper viser, at løsrevne projekter har svært ved at opnå varige effekter. Der er allerede i 1. fase oprettet en Rådgivende Komité i landsbyerne. I koordinering med projektet planlægger og udfører dette organ aktiviteter, der er diskuteret igennem i lokalsamfundet og bygger på lokale behov. Med udgangspunkt i høringer og reelle synspunkter udtrykt i landsbyerne vil der blive gennemført en deltagerorienteret planlægning på baggrund af projektets Logical Framework Matrix og landkort, som kan være med til at skærpe og revidere resultater og aktiviteter. Skovkomponenten bygges op med et kommercielt perspektiv. Der er tilstrækkeligt med værdier i landsbyernes skove til, at de kan etablere deres virksomheder. Derfor behøver de ikke få gaver. Deres behov er at opdage en måde at aktivere deres egen kapital på det være sig via fælles organisering eller individuelle initiativer. Fremspirende selskaber inden for skovforvaltning, forarbejdning af træ eller andre skovprodukter kan blive støttet på organiseret vis og i henhold til individuelle behov, så de kan anskaffe udstyr og materialer, der forbedrer produktkvaliteten og styrker konkurrenceevnen på markedet for skovprodukter inden for rammerne af en rationel og bæredygtig udnyttelse af skoven. I forbindelse med kapacitetsopbygningen vil projektet yde et begrænset omfang af serviceydelser, idet skovlandbrugskomponenten vil overrække plantemateriale og andre inputs, der er af ringe økonomisk værdi, men af stor betydning for at gøre fremskridt og sikre kosten for de fattigste familier. Der stilles betingelse om, at modtageren giver en tilsvarende mængde plantemateriale videre til andre i sin egen såvel som i andre landsbyer. Til det formål er der skabt komiteer for kredit i naturalier. De kommer til at stå for modtagelse og distribution af plantemateriale i hver landsby, samt for opkøb og håndtering af såsæd i genbanker, der allerede er oprettet, idet landsbyerne har organiseret sig for at sikre adgangen til frø, der egner sig til alle årstider. Både IPADE og Nepenthes har erfaringer med denne metode. 15

16 4.3.1 Støtte til marginaliserede befolkningsgrupper Generelt kan målgrupperne karakteriseres som marginaliserede oprindelige folk, om end der også inden for hver enkelt landsby vil være grupper, som er svagere stillet end andre. Projektets 1. fases erhvervsprofil henvendte sig til de mest motiverede og bedst rustede personer i hvert lokalsamfund. Landsbyerne er indforståede med, at skovvirksomhederne og de organiserede produktionsgrupper inden for hugst og forarbejdning bør bestå af et begrænset antal landsbybeboere (ikke over 30 i hver), og at disse bør være frivillige. Det garanterer, at projektet er godkendt i landsbyerne med sin nuværende organisatoriske model for udvinding og forarbejdning af skovprodukter. Projektet afsætter ikke midler til socialt arbejde i landsbyerne. Eventuelle midler til dette formål skal derfor hentes fra landsbyens overskud på skovdriften eller evt. ved at ansøge hos andre programmer, som har specialiseret sig på disse felter. Projektet vil facilitere udvikling af systemer til geninvestering og overskudsdeling af indtægtsgivende virksomhed, således at indtægter kommer hele landsbyen til gode og administreres med gennemsigtighed for landsbyens beboere. Dette er et afgørende kriterium for projektstøtten til målgruppen da naturressourcerne er landsbyens kollektive ejendom Kvindernes deltagelse Et skovprojekt er ikke det bedste redskab til at forbedre kvindens stilling i samfundet, da skovbruget traditionelt er mandsdomineret, mens der i skoven kræves hårdt fysisk arbejde langt væk fra landsbyen og børnene. Ikke desto mindre deltager ca. 35% af kvinderne i målgruppelandsbyerne i de lokale skovbrugsaktiviteter, som IPADE og Nepenthes støtter i Rosita. De bidrager dog mere til fødevareproduktionen og forarbejdning af skovprodukter (bambusmøbler og kunsthåndværk) end til selve udvindingen af råvarer i skoven. I forbindelse med organiseringen af landsbyvirksomhederne vil det blive analyseret sammen med landsbyerne, hvordan det sikres, at skovproduktionen begunstiger kvinderne og familierne. I denne nye fase er det muligt, at kvinderne kan forbedre deres produktionsforhold og skabe beskæftigelse for hinanden inden for forarbejdning af træ og andre skovprodukter. Hovedparten af dem, der begunstiges som arbejdere, vil dog sandsynligvis være mænd. En måde at kompensere kvinderne på vil være at anvende en del af et eventuelt overskud til sociale forbedringer, som i særlig grad tilgodeser kvinder. Det vil også blive diskuteret, hvordan det sikres, at lønnen som mændene tjener ved skovaktiviteterne, begunstiger hele familien Demokratisering og fortalervirksomhed Hvis landsbyerne skal have succes som forhandlere af træ, møbler, håndværk og overskudsproduktion fra skovlandbrug, bliver de nødt til at forbedre beslutningsprocesser og sikre respekt for kollektive beslutninger. Projektet har derfor indlagt fire resultater (outputs), som sigter på at opbygge kapacitet inden for fortaler- og netværksvirksomhed for at styrke målgruppernes interne demokrati, strategiske færdigheder inden for fortalervirksomhed og demokratisk indflydelse overfor relevante myndigheder. Fortalervirksomheden vil dreje sig om afgrænsning og afmærkning af landsbyernes territorium, forbedring af kommunikationen med SERENA og INAFOR for at få lempeligere vilkår i godkendelsen og betalingen af de forskellige former for hugsttilladelser, indsigelse imod eventuelle dekreter, der begrænser landsbyernes råderet over deres naturressourcer, bekæmpelse af illegal hugst, bevidstgørelse af de lokale myndigheder i Bonanza om certificering og de principper for skovdrift, der anvendes i landsbyerne, pres på CONADETTI og CIDT for at få afmærket territorierne, samt deltagelse i Rositas kommunale skovudvalg COMUFOR. 16

17 4.3.4 Konflikthåndtering Mayangna- og miskito-folket har et anspændt forhold til de nybyggere, som trænger ind på deres landområder. I forbindelse med afmærkningen af landsbyernes territorier kan latente konflikter bryde ud. Landsbyerne prøver generelt at finde fredelige løsninger via direkte forhandlinger og juridiske tiltag. Ofte er støtten fra myndighederne dog begrænset, og i nogle tilfælde har frustrationerne fået indianske lokalsamfund til at gribe til selvtægt. Selvom der fornemmes en vilje til at snakke sig til rette, er der tale om et sprængfarligt modsætningsforhold, hvor to kulturer kæmper for at overleve: Nybyggerkulturen, som er baseret på fortsat skovrydning for at opdyrke nye områder, og de oprindelige folks kultur, som er afhængig af vidtstrakte skove. Projektet støtter en fortsat dialog og forhandling med nybyggerne, men vil især lægge vægt på fortalervirksomhed med fokus på i højere grad at opnå støtte fra myndigheder og få samme til at tage det ansvar i praksis, som de officielt har Formidling af projektets erfaringer Både IPADE og Nepenthes har opbygget interne systemer til at opsamle erfaringer og til at sikre, at de kommer nye projekter til gode. Erfaringerne bliver desuden udbredt gennem udveksling og deltagelse i møder med andre netværk, såsom CCF-RAAN, FSC International, CONICEFV, lokale organismer, samt Nepenthes lokale samarbejdspartnere. Dertil kommer publikationer i de to projektudførende organisationers nyhedsbreve, skilte og IPADE s hjemmeside. Den vigtigste målgruppe for oplysning om projektets erfaringer er dog andre landsbyer Børn og unge Projektet fokuserer på at forbedre børn og unges levevilkår i landsbyerne og er som sådan en del af projektet målgruppe. Børn inddrages ikke i produktionsaktiviteterne, men projektet søger at tilvejebringe fremtidig beskæftigelse og indtægtsgrundlag for landsbyen unge Hiv/AIDS Dette har ikke relevans i projektområdet eller blandt målgruppen Bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed betyder i dette projekt og ud fra principper om skovdrift på landsbyplan, at skovforvaltningen struktureres og organiseres, så den er tilstrækkelig rentabel, uden at det sker på bekostning af skovens vedvarende ressourcer, økosystemer eller de berørte landsbysamfund. Spændingen mellem økonomisk profit og ansvarlig skovdrift kan mindskes, hvis skovprodukterne markedsføres over for kunder, som er villige til at betale merpris for en fornuftig produktionsproces. Derudover vil landsbyerne efter projektets tre år have formuleret en plan for den fremtidige forvaltning og udnyttelse af deres naturressourcer, som de kan fremlægge over for andre investorer. Ifølge vores erfaringer er det meget vigtigt at arbejde med den overordnede planlægning og andre vigtige emner (såsom regnskab, bankkonto, aftaler om deling af indtægter fra skovforvaltningen osv) før der investeres i skovforvaltningen og gennemføres en masse aktiviteter. For det første, for at undgå at især landsbyens ledere vænner sig til at arbejde uden kontrol, hvormed de har gode muligheder for at berige sig. For det andet, for at give landsbyerne tid til at tage det til sig i løbet af projektperioden, og sidst men ikke mindst, for at undgå at der gennemføres aktiviteter der modarbejder landsbyernes og projektets interesser og mål. 17

18 4.3.9 Exit strategi Indenfor såvel skovforvaltning som skovlandbrug kapacitetsopbygges landsbyerne til selvstændig håndtering af projektets komponenter. Herunder identificering af ressourcepersoner blandt målgruppen, som modtager særlig grundig træning, og som skal sikre, at erfaringerne formidles videre også efter projektets ophør efter princippet træning af trænere. I implementeringen af projektet overføres gradvist større og flere kompetencer og ansvar for de enkelte aktiviteter til målgruppen, således at der i løbet af projektperioden opbygges tematiske grupper med erfaring inden for udførelsen af vitale funktioner. Ligeledes er der i projektets 1. fase oprettet frøbanker i landsbyerne med et velfungerende system til deling og forøgelse af frø og planter, som vil blive kopieret og styrket i projektets 2. fase. Der lægges op til, at projektet skal konsolidere virksomhedernes strukturer i mindst seks landsbyer, samtidig med at flere landsbyer inddrages i skovdriften. Ved projektperiodens ophør er der således etableret selvkørende grupper til fortsættelse af aktiviteterne med systemer til egenfinansiering via indtægter fra produktionen. IPADE vil fortsætte sin tilstedeværelse i Rosita, og vil kunne følge op på tiltag, der er igangsat eller forberedt inden for lokalt forvaltet skovdrift. 4.4 Forventede resultater (outputs) og indikatorer Projektmål 1: Ni landsbyer skaber en bæredygtig og lokalt organiseret skov- og skovlandbrugsproduktion til eget forbrug og til afsætning på markedet. Resultat 1.1: Skovforvaltning De 3 eksisterende skovgrupper er konsoliderede og 5 nye landsbyer er trænede i planlægning, forvaltning og bæredygtig udnyttelse af skovressourcer. 6 landsbyer gennemfører skovhugst i henhold til en godkendt skovforvaltningsplan (PGMF). Indikatorer: 1. Inden for det første år har 8 landsbyer zoneinddelt deres jord efter forskellig udnyttelse, og dette overholdes. Jeg mener det skal være alle 8 der arbejder med skovforvaltning. 2. Hver landsby har en klar kompetencefordeling imellem landsbyens traditionelle ledere og skovgrupperne hvad angår naturressourceforvaltning. 3. Mindst 6 skovforvaltningsplaner er godkendte og under udførelse i landsbyerne Resultat 1.2: Skovcertificering Landsbyerne er bekendte med kriterierne for skovcertificering og to af dem har udarbejdet en strategi for at få skov certificeret. Indikator: 1. Mindst 2 landsbyer har besluttet at certificere deres skove, og har afgrænset områder egnede til certificering. Resultat 1.3: Skovlandbrug 9 landsbyer har styrket deres fødevaresikkerhed og indtægtsgrundlag, idet de høster afgrøder fra skovlandbrug, der komplementerer den øvrige skovproduktion. Indikatorer: 1. Der kan konstateres et bedre høstudbytte, og målgrupperne beskytter afgrøderne mod husdyr, skovbrande og andre farer. 18

19 2. Mindst 70 % af deltagerne i skovlandbrugsaktiviteterne har ved projektets afslutning besluttet at fortsætte og evt. udvide deres skovlandbrug med udgangspunkt i de metoder og afgrøder projektet promoverer. 3. Ved projektets ophør har mindst 80 % af de deltagende kvinder skabt et indtægtsgrundlag gennem husdyrhold og produktion af nye afgrøder. Resultat 1.4: Forretningsudvikling Landsbyvirksomhederne har udarbejdet forretningsplaner, herunder omkostningsanalyser og markedsføringsstrategier, og der er etableret kontakt til og afsættes forarbejdede varer til kunder udenfor landsbyerne. Indikatorer: 1. Efter første projektår har hver landsbyvirksomhed en simpel og praktisk orienteret forretningsplan, og de har etableret relationer til potentielle kunder. 2. Ved udgangen af det andet projektår har 12 landsby-virksomheder identificeret de vigtigste salgskanaler for konventionelle skovprodukter, og har en plan for det videre arbejde. 3. Landsbyernes samlede indtægt fra skovforvaltning (salg af tømmer, salg af tømmerprodukter, salg af alternative skovprodukter og lønindtægter i forbindelse med skovforvaltningen) er øget som følge af mere kontrol med en større del af forvaltningen og forarbejdning af en del af tømmeret til sekundære produkter. Resultat 1.5: Virksomhedsorganisering I hver af de 9 landsbyer findes mindst én landsbyvirksomhedsstruktur, der indgår i skovlandbrug, tømmerhugst og andre former for skovproduktion. Indikatorer: 1. Ved udgangen af andet projektår forvalter landsbysamfundene effektivt og gennemsigtigt indtægterne fra salg af træ og andre produkter, og de geninvesterer tilstrækkeligt af overskuddet i skovforvaltning og skovlandbrug til at sikre aktiviteternes fortsættelse og investerer en del i fællesfaciliteter. 2. Landsbyerne forsyner kunder med træ i henhold til skovforvaltningsplanerne og de aftalte leveringsdatoer, mængder og kvaliteter. Projektmål 2: De deltagende landsbyer beskytter deres territorium og bidrager til en selvstyret udvikling gennem deltagelse i politiske fora. Resultat 2.1: Beskyttelse af territorier Landsbysamfundene beskytter deres territorier mod nye bosættelser. De eksisterende landsbyer er i gang med at få anerkendt retten til deres territorier i samarbejde med CONADETTI. Indikatorer: 1. Mindst 3 landsbysamfund har afgrænset deres områder, og jordejerskabet er registreret for alle ni landsbyer. 2. Alle målgruppelandsbyerne har indledt forhandlinger med nybyggere med henblik på at underskrive aftaler om brugen af de indianske territorier og forhindre yderligere kolonisation. 3. Mindst 5 af målgruppelandsbyerne har underskrevet aftaler med nybyggere om brugen af de indianske territorier. Resultat 2.2: Fortalervirksomhed i skovsektoren Landsbyerne udøver indflydelse på skovpolitik og markedsforhold gennem et aktivt samarbejde, som også inddrager andre dele af skovbranchen. 19

20 Indikatorer: 1. Landsbyerne har sammen identificeret administrative beslutninger, generel lovgivning eller andre faktorer, der underminerer deres rettigheder, samt fremsat forslag til at forbedre deres rettigheder og udviklingen af deres samfund. 2. Landsbyerne samarbejder med andre aktører i skovsektoren og påvirker relevante politiske processer i sektoren Resultat 2.3: Nationale standarder for skovcertificering Landsbyerne deltager aktivit i formuleringen af SLIMF-certificeringsstandarder3 for deres egen skovdrift, og de påvirker CONICEFV til at prioritere og tale deres sag i FSC-systemet. Indikatorer: 1. Landsbyerne har påvirket CONICEFV til at tage hensyn til deres forslag til SLIMF-standarder i udarbejdelsen af de nicaraguanske FSC-standarder. Projektmål 3: Landsbyerne organiserer sig og udvikler kapacitet i risikostyring for at forebygge og mindske effekten af klimaforandringerne. Resultat 3.1: Kapacitet i risikostyring Kvinder og mænd i landsbyerne har øget deres kapacitet til at forebygge og imødegå risici ved natur- eller menneskeskabte katastrofer. Indikator: 1. Alle de organiserede grupper i landsbyerne kender til og er rustet til at forebygge og modstå naturkatastrofer. Resultat 3.2: Landsbyorganisering Landsbyerne organiserer sig yderligere og tager skridt til at forebygge, mindske og modstå katastrofer. Indikatorer: 1 De deltagende landsbyer har gennemført konkrete handlinger og aktiviteter med henblik på at mindske deres sårbarhed overfor naturkatastrofer. Resultat 3.3: Lederskab Landsbyernes ledere og øvrige beboere har opbygget kapacitet i lokal organisering og identificering af løsninger på lokale problemer. Indikatorer: 1. Der er skabt et netværk af kontaktpersoner i landsbyerne, der er i stand til at føre an i processer og gennemføre træning på felter, der er projektrelaterede og har landsbybeboernes interesse. 2. En Rådgivende Komité fungerer og deltager aktivt i evalueringen af projektaktiviteter og stiller forslag til forbedringer og/eller ændringer af projektaktiviteterne. 4.5 Væsentligste aktiviteter 1.1 Skovforvaltning 3 Small and Low Intensity Managed Forests (SLIMF). Certificeringsstandarder der er tilpasset små og lavintensive skovbrugeres kapacitet og situation. 20