Honduras, Nicaragua og Guatemala

Transkript

1 Bilag D.1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) Ansøgning skal indsendes i fire eksemplarer (med bilag) til: Projektrådgivningen Klosterport 4A, 3.sal 8000 Århus C Desuden skal bilag D.1, D.2., D.3., og D.4. indsendes elektronisk til minipuljen@prngo.dk MINIPULJEN ANSØGNINGSSKEMA: Stort PROJEKT (1 3 mio.) Projekttitel: Certificering for små og lavintensive skovbrugere i Mellemamerika Ansøgende Nepenthes organisation: Partnerorganisationer: Direkte partner: Consejo Hondureño para la Certificación Forestal Voluntario (CH-CFV). Indirekte partnere: Consejo Nicaragüense para la certificación Forestal Voluntario (CONICEFV) og el Consejo Nacional de Estándares de Manejo Forestal Sostenible para Guatemala (CONESFORGUA ) Land(e): Honduras, Nicaragua og Guatemala Projektstart-dato: 1/ Projektslut-dato: 31/ Ansøgt beløb fra Minipuljen: kr. Omkostningsniveau per projektår: kr. Resumé På verdensplan lever ca. 800 mio. mennesker af og i tropiske naturskove 1. Disse mennesker er generelt nogle af de fattigste og mest marginaliserede mennesker på verdensplan. Samtidig udgør denne befolkningsgruppe den største risiko for naturskovene i ulandene pga. højt fødselstal og deraf følgende ukontrolleret overudnyttelse og konvertering til landbrug. Mellemamerika er et godt eksempel på dette, idet der i dele af området stadig er udstrakte naturskove der forvaltes af småskovbrugere og landsbygrupper, som enten ejer eller har brugsret til store skovområder. Dette projekt anvender en rettighedsbaseret tilgang med fokus på træning af småskovbrugere, for at øge deres kapacitet til at deltagelse i beslutninger og skabe bedre vilkår for at forvalte deres skove bæredygtigt og økonomisk rentabelt, således at skovbruget bidrager til at forbedre levestandarden og udviklingen i og omkring de tilbageværende skovområder. Dato Ansvarlig person (Underskrift) Sted Ansvarlig person og position (Blokbogstaver) 1

2 A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisations historie, formål og erfaringer Forkortelser er samlet i bilag 13. Nepenthes blev stiftet som forening i 1983 af primært biologistuderende på Århus Universitet. Nepenthes formål er at styrke skovbevarelse og bæredygtig udnyttelse af skov både i Danmark og i troperne samt støtte indfødte befolkninger i de tropiske skove. Nepenthes arbejder i Danmark for at styrke markedet for certificeret tropisk træ og i u-landene for at styrke bæredygtig produktion og certificering af tropisk træ. Nepenthes arbejder i troperne især med certificering for småskovejere, som er de, der har sværest adgang til certificeringen. På projektet Bæredygtig skovforvaltning i Honduras har Nepenthes et samarbejde med Coop Danmark A/S om import af certificerede træprodukter fra kooperativet COATLAHL, og det er hensigten også i Nicaragua på lang sigt at skabe international og gerne dansk afsætning af produkterne. Nepenthes' kernekompetence er bæredygtig udnyttelse af verdens skove, herunder certificering af skovforvaltning og kommercialisering af certificerede træprodukter og indfødte folks rettigheder samt formidling indenfor disse områder. Herunder også politisk fortalervirksomhed og fattigdomsbekæmpelse. Nepenthes vil bidrage med sine projekterfaringer fra arbejdet med etablering af forskellige indkomstskabende aktiviteter baseret på en bæredygtig anvendelse af naturressourcerne og ikke mindst den årelange erfaring indenfor FSC-certificering. Desuden støtter Nepenthes udviklingen af handelsforbindelser regionalt og internationalt gennem de gode relationer, der er skabt som følge af de skovrelaterede projekter i Honduras. Nepenthes bidrager med sin organisatoriske erfaring og faglige viden til støtte for partner. Nepenthes har arbejdet i Mellemamerika siden Nepenthes strategi for miljø- og udviklingsprojekter i Mellemamerika har særligt fokus på Nicaragua og Honduras som indsatsområder. I Nicaragua arbejder Nepenthes pt. med to projekter; (i) et miljøundervisningsprojekt i bufferzonen omkring Indio Maíz biosfærereservatet, (ii) et skovforvaltningsprojekt med indfødte landsbyer omkring Rosita i RAAN; og i Honduras med fire projekter; (i) to projekter for FSC 2 certificering for lokale småproducenter i henholdsvis La Ceiba og Olanchito, (ii) et bufferzoneprojekt for to beskyttede områder i Trujillo og et rettighedsbaseret projekt med Miskitokvinder i La Mosquitia. I Panama har Nepenthes siden 1996 arbejdet med indfødte folks rettigheder, herunder jordrettigheder og organisationsstyrkelse. Som følge af Nepenthes' fokus på Nicaragua og Honduras er der opbygget et indgående kendskab til de to lande og der samarbejdes med en lang række statslige og ikke statslige organisationer, både direkte og gennem partnere/projekter, inden for skovsektoren og turismesektoren. Nepenthes består af tre afdelinger: Information, Projektafdelingen og Nepenthes Nature Tours. Projektafdelingen er ansvarlig for alle udviklingsprojekter og har konstitueret sig med en styrelse, projektudvalg, forretningsorden, særskilt strategi og nedfældede retningslinier for projektarbejdet. Danida har modtaget et eksemplar af retningslinierne. I projektudvalget koordineres de daglige aspekter af projektarbejdet. Sekretariatet har sæde i Århus og er fælles for hele foreningen. Den af Nepenthes projektafdeling udpegede projektkoordinator er ansvarlig for gennemførelsen af projektet. A.2 Samarbejdspartnernes historie, formål og erfaringer Den lokale partner er CH-CFV, som er en forkortelse for Consejo Hondureño para la Certificación Forestal Voluntaria (Det honduransk råd for frivillig skovcertificering). 2 Forkortelse for Forest Stewardship Council der er et internationalt skovcertificeringssystem, der styres af en almennyttig international forening, se bilag 2 for uddybende information.

3 CH-CFV er udsprunget af nationale processer og skovforvaltningsprojekter, der siden 1994 har søgt at fremme frivillig skovcertificering. Dette resulterede i 2003 i stiftelsen af CF-CFV som en almennyttig forening med deltagelse af organisationer og civilsamfundsaktører, der er involveret i brug, forvaltning og bevarelse af skovressourcer. Rådet er lige som de to indirekte partnere i færd med at blive anerkendt som Nationale FSC-Initiativer af FSC, og de vil alle tre herefter blive refereret til som Nationale FSC- Initiativer. Se bilag 2 for baggrundsinformation om FSC. Rådet opnåede i starten af 2006 status som juridisk organisation (personalidad jurídica) under den honduransk stat og har 66 medlemmer, som er involveret i skovforvaltning heraf repræsenterer 4 medlemmer 8 af projektets målgruppelandsbyer. Lederen af skovkooperativet COATLAHL, som repræsenterer 7 landsbyer, der forvalter skov via formaliserede skovgrupper er desuden med i organisationens bestyrelse. CH-CFVs mission er at bidrage til en bæredygtig skovforvaltning i Honduras gennem kapacitetsopbygning samt deltagelse i udvikling af politikker og praksis, der gennem certificering fremmer bevarelse og bæredygtig forvaltning af skovene. Organisationsstrukturen består af ledelsesorganer, general forsamling, bestyrelse (frivillige), administration, administrerende direktør, tekniske komiteer, regionale arbejdsgrupper og en konfliktløsningskomite. Den administrerende direktør fungerer som projektkoordinator, er ansvarlig for sekretariatet og daglig talsmand. Direktøren, bestyrelsesmedlemmer og medlemmer har stort kendskab til SLIMF-systemet 3 gennem deltagelse i udarbejdelse af SLIMF-standarder 4. Derudover har flere medlemmer erfaringer fra andre skovforvaltnings- og certificeringsprojekter og derigennem praktisk kendskab til skovforvaltning og certificering. CH-CFV har siden stiftelsen i 2003 arbejdet med følgende hovedaktiviteter: udvikling af nationale certificerings- og SLIMF-standarder, promovering af FSC-certificering i Honduras, kapacitetsopbygning indenfor certificering og bæredygtig skovforvaltning, deltagelse i etableringen af et skovcertificeringsråd for Mellemamerika og Caribien lobbyarbejde internt i FSC (herunder meget aktiv deltagelse i FSC's sidste generalforsamling i Manaus i Aktiviteterne realiseres i samarbejde med en lang række nationale og internationale institutioner og NGOer med interesse for bæredygtig skovforvaltning. CH-CFV, CONICEFV og CONESFORGUA har desuden været primus motor for dannelsen af et regionalt netværk af Nationale FSC-Initiativer og interessenter, der er interesseret i at udbrede FSC-certificering i Mellemamerika og Caribien. Dette netværk er opstået på eget initiativ for at styrke regionens stemme i FSC og koordinere indsatsen for at forbedre de institutionelle rammer for bæredygtig skovforvaltning i regionen. Nepenthes' certificeringsrådgiver har fulgt dette og rådgivet især CH-CFV omkring især strategi og fokusområder. A.3 Erfaringer fra tidligere samarbejde Nepenthes og CH-CFV har samarbejdet siden CH-CFVs dannelse i I den periode er der blevet arbejdet med organisatorisk styrkelse af CH-CFV, udvikling af nationale certificeringsstandarder og SLIMFstandarder samt promovering af skovcertificering i Honduras. SLIMF, (Small and Low Intensity Managed Forests - Små og lavintensive forvaltede skove), er en term der bliver brugt internt i FSC om de skovbrugere eller grupper af skovbrugere der er så små eller forvalter 3 Systemet for FSC-certificering af Small and Low Intensity Managed Forests se bilag 2 for yderligere information. 4 En del af SLIMF-systemet er særlige simple certificeringsstandarder udviklet til små og lavintensive skovbrug, se bilag 2 for yderligere information.

4 skoven så ekstensivt at de ikke har indtægter der er store nok til at betale en certificering og hvor man kan sige at de på grund af deres størrelse eller ekstensive forvaltning udgør en minimal trussel for sociale og miljømæssige interesser. Certificeringsstandarder er målbare entydige indikatorer med tilhørende metoder til verifikation, der giver en konsulent mulighed for at gennemføre en ensartet og objektiv bedømmelse af hvorvidt en skov forvaltes på en måde der lever op til kravene til bæredygtig skovforvaltning. Samarbejdet om udviklingen af certificeringsstandarder er foregået gennem tre Nepenthes projekter, der er/har været finansieret af Danida og Minipuljen og implementeret i det nordlige Honduras: Bæredygtig skovforvaltning, 2. fase; Bæredygtig skovforvaltning i Olanchito, Honduras (Danida;104.N.264.b.9 og 104.N.264.b.14), Certificering for småskovbrugere ( MP-JUL) Samarbejdspartnerne har således opbygget et tæt og godt samarbejde i løbet af de sidste 4 år, og projektet foregår inden for rammen af parternes absolutte kernekompetencer: Skovforvaltning og certificering. A.4 Hvordan er projektet blevet forberedt? Tankerne bag projektet er blevet formuleret over en længere årrække (siden 2003) i takt med at CH-CFV og nogle af dennes medlemmer igennem samarbejde med Nepenthes har fået en masse praktiske positive, såvel som negative erfaringer med Certificering i Honduras, der har vist sig at være i tråd med de erfaringer man har gjort sig i Nicaragua og Guatemala, og som generelt gør sig gældende i udviklingslande med småskovbrugere. Selve projektideen blev udviklet på et fælles mødes med repræsentanter fra Nepenthes og medlemmer af CH-CFVs bestyrelse i starten af Baggrunden for mødet var FSCs sidste generalforsamling i Manuas i Brasilien i november 2005, hvor et forslag om at revidere SLIMF-systemet blev godkendt, men som nu to år senere stadig ikke er blevet implementeret. Nepenthes og CH-CFV diskuterede på mødet, hvorledes man med fordel kunne bruge de erfaringer begge parter har med udarbejdelse af SLIMF-standarder og skovcertificering, og hvordan man kunne presse på for at få foretaget nødvendige ændringer af SLIMFsystemet, der har til formål at finde en økonomisk overkommelig og tilgængelig måde, hvorpå små og lavintensive skovbrugere, som lever af skovforvaltning, kan FSC-certificere deres skove i Honduras samt andre lande hvor småskovejere står i samme situation. Forud for projektforslaget tog man beslutning om at inddrage CONICEFV og CONESFORGUA på baggrund af flere erfaringsudvekslinger mellem de tre lande. Under udarbejdelsen af projektet har målgruppeorganisationerne COATLAHL (kooperativ) og ANPFOR (paraplyorganisation for småskovbrugere), CH-CFV, CONICEFV, CONESFORGUA, samt repræsentanter for målgrupperne i de pågældende lande deltaget aktivt. Målgrupperne har deltaget i workshops, møder og samtaler, hvor projektet er blevet diskuteret, hvilket har resulteret i det endelig projektforslag. Der sidder kvinder i bestyrelserne for de tre FSC-initiativer og CH-CFV's direktør er kvinde. Derudover har målgrupper skriftligt udtrykt deres interesse i og støtte til projektet (Se bilag 10). Sidst men ikke mindst er projektforslaget blevet præsenteret for den regionale direktør for skovvæsnet (AFE-COHDEFOR) i Honduras, hvilket han ikke havde indvendinger mod. I projektudviklingsprocessen har CH-CFV været ansvarlige for at udarbejde projektforslaget på spansk og opretholde kommunikationen mellem deres bestyrelse, Nepenthes og de Nationale FSC-Initiativer i Guatemala og Nicaragua. På denne baggrund har Nepenthes oversat og formuleret den endelige udgave af projektforslaget. Projektet komplementerer CH-CFVs og Nepenthes nuværende aktiviteter og tidligere erfaringer og bygger derfor på viden og analyser fra dette arbejde. Der er således ikke udarbejdet specifikke analyser i forbindelse med projektformuleringen. Projektet er ikke tidligere søgt finansieret af Danida eller Minipuljen.

5 B. PROJEKTET B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Honduras Landets areal er 112,090 km² og indbyggertallet på ca. 7,4 millioner med en årlig befolkningstilvækst på godt 2%. Landets BNI er på ca USD pr. indbygger med en årlig vækst på ca. 6%. Det vurderes, at 53% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen på 1 USD om dagen, hvoraf størstedelen bor i landområderne. Ifølge FAO dækkede Honduras skovareal i 2005 ca. 41% af landets territorium ( km²), hvilket er blevet indskrænket med 25% siden 1990, hvor 66% af landet var dækket med skov. Earth Trends vurderer tabet af naturskov til at udgøre 11% mellem Nicaragua Landets areal er 129,494 km² og indbyggertallet på ca. 5,6 millioner med en årlig tilvækst på knap 2%. Landet BNI er på ca USD pr. indbygger med en årlig vækst på ca. 3,7%. I Nicaragua er fattigdommen også koncentreret i landområderne og det vurderes, at 48% af befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Ifølge FAO dækkede Nicaraguas skovareal i 2005 ca. 40% af landets territorium ( km²), hvilket er blevet indskrænket med 10% siden 1990, hvor 50% af landet var dækket med skov. Tallene på landsplan dækker over, at der i nogle områder af Nicaragua sker en netto forøgelse af skovarealet, mens der i atlanterhavsregionen sker en meget omfattende og hurtig ødelæggelse af landets oprindelige regnskove som følge af landbrugets fremmarch med nybyggere. Earth Trends vurderer, at mindst 27% af naturskovene er forsvundet i perioden Guatemala Landets areal er km² og indbyggertallet på ca. 12,7 millioner med en årlig tilvækst på godt 2%. Landets BNI er på ca USD pr. indbygger med en årlig vækst på ca. 4,6%. Befolkningen består af op mod 50% indfødte folk, primært mayaer, der er sammensat af 22 etniske grupper med hver deres sprog og traditioner. Især disse grupper er primært blandt de mere end 56% af befolkningen, som vurderes til at leve under fattigdomsgrænsen. 5 Ifølge FAO dækkedes Guatemalas skovareal i 2005 ca. 36% af landets territorium ( km²), hvilket er blevet indskrænket med 8% siden 1990, hvor 44% af landet var dækket med skov. Dog vurderer Earth Trends, at tabet af naturskov i perioden runder de 20%. 6 For grafisk overblik over ovenstående se bilag 1 med kortmateriale. De tre lande er karakteriseret ved en stor social ulighed, hvor indfødte folk og landbefolkningen generelt er marginaliserede med begrænset adgang til uddannelse, sundhedstilbud og indtægtsgivende arbejde. Derudover viser UNDPs sidste Human development report 2006 et billede, hvor de tre lande indtager sidstepladserne i den Mellemamerikanske kontekst med HDI-tal (Human development index) på 0,663 (Guatemala), 0,667 (Honduras) og 0,690 (Nicaragua). Disse tal afspejler bl.a. niveauet af analfabetisme (Guatemala 30%, Honduras 20%, Nicaragua 25%) og underernæring i befolkningen (Guatemala 23%, Honduras 22%, Nicaragua 27%). 5 Vedr. landefakta se World Bank: og CIA: Mortaliteten forårsaget af AIDS er indregnet for Honduras, hvilket resulterer i en lavere befolkningstilvækst end ellers forventet. 6 Vedr. Skovdække se FAO: Global Forest Ressources Assesment 2005 og (Landeprofiler 2003)

6 Fattigdommen i Guatemala, Honduras og Nicaragua er generelt størst i og omkring skovområder, hvilket tydeligt ses på landkortene i bilag 1. Det faktum understreger, at skovområderne bedst beskyttes ved at styrke indfødte folks og småskovejeres muligheder for at forvalte deres områder på en bæredygtig måde, der også indebærer en økonomisk gevinst. Dette kan SLIMF-certificering kan være med til at sikre. Den fart hvormed skoven forsvinder i øjeblikket er alarmerende, og der er således behov for at skubbe på for at skabe strukturelle forandringer, institutionelle holdningsændringer og kontrol med skovforvaltningen. Skovforvaltning er generelt prioriteret og på dagsordenen i den offentlige debat, men den er forskellig prioriteret i de tre mellemamerikanske lande, når det kommer til at afsætte midler til at sikre en velfungerende skovsektor og især til at implementere og håndhæve skovlovgivningen. Skovsektoren I Mellemamerika og specielt i Guatemala, Honduras og Nicaragua er skoven generelt truet af udvidelser i landbruget, da skovbrug endnu ikke kan konkurrere med indkomstpotentialer ved landbrug i lande, hvor størstedelen af befolkningen lever af landbrug både kommercielt og til subsistens. Derudover er den udbredte fattigdom i landområder ofte motivation for involvering i illegal hugst blandt en befolkning med begrænset muligheder for og viden om alternative og bæredygtige indtægtsmuligheder. Og kapitalstærke virksomheder er villige til at bruges deres indflydelse til at få del i skovressourcerne, ofte på bekostning af lokalbefolkningen og deres rettigheder. I Honduras er 49% af skovene under statslig forvaltning og primært administreret af skovgrupper i landsbyer, der har fået brugsret til at forvalte skoven ifølge en 5-årig kontrakt med den Honduranske stat. Indtægten fra skovforvaltningen er en vigtig indkomstkilde og for mange skovbrugere den eneste reelle indtægt i løbet af året, hvilket betyder, at skovaktiviteterne har speciel stor betydning for disse småproducenter i landområderne. Den direkte indtægt fra skovaktiviteterne er vigtig, men også den indirekte indtægt, der generes via salg af services som skaber arbejdspladser lokalt og via det forbrug, der opstår i kølvandet på indtægterne til skovgrupperne har stor betydning for landsbyernes udvikling. Det vurderes, at 75-80% af den kommercielle udnyttelse af skovene i Honduras foregår illegalt, hvilket betyder, at staten mister 7-9 millioner USD i skatter og afgifter 7. Indenfor den offentlige skovforvaltning, som indtil nu har været administreret af AFE-COHDEFOR, har der længe været intentioner om at styrke skovsektoren, reducere bureaukrati og korruption og gøre sektoren konkurrencedygtig. Men manglende ressourcer og prioriteringer har ladet dette vente på sig, og forslaget om en ny skovlov har været til forhandling i kongressen i flere år. Den nye skovlov er imidlertid netop blevet godkendt i september 2007, hvilket betyder, at AFE-COHDEFOR nedlægges efter 33 år, og i stedet dannes ICF (Skovvidenskabelig Institut), der får rang af sektor, frem for subsektor, hvilket signalerer offentlig prioritet inden for skovområdet. Den nye lov fokuserer også på støtte til skovcertificering og bæredygtig forvaltning, hvorfor der alt i alt tegner sig et politisk miljø med mulighed for at kunne få indflydelse på definitionen af skovforvaltningen. Skovene i Nicaragua er i modsætning til Honduras primært privatejet eller fællesejet i indfødte områder. Den produktive skovmasse er koncentreret i fire regioner; Región Autónoma Atlántico Norte (RAAN), Región Autónoma Atlántico Sur (RAAS), Río San Juan og Nueva Segovia. Indfødte folk og småskovbrugere ejer størstedelen skovarealet. Deres muligheder for udnyttelse af skovressourcerne er imidlertid begrænsetpå grund af skovpolitikken i Nicaragua, der indebærer regler, restriktioner og bureaukrati tilpasset store operationer, der gør skovforvaltning for små og lavintensive skovbrugere meget besværligt. Konsekvenserne er, at ejerne typisk sælger sin brugsret til skoven til en tredjepart, som har økonomisk kapacitet til at finansiere hugsten, men som ikke investerer i at sikre en bæredygtig forvaltning og betaler meget lidt for tømmeret. Her gælder samme forhold som i Honduras, at en udbredt illegal hugst og handel med tropisk træ bevirker store økonomiske tab for staten i form af manglende skatter og afgifter. 7 La Producción Forestal no Controlada en Honduras y Nicaragua los impactos sobre la governabilidad y la pobreza. REMBLAH-FEHCAFOR-NICAMBIENTAL-ODI-FAO

7 For den nyligt valgte regering ( ), er skovsektoren et prioriteret omdrejningspunkt i den nationale økonomi og miljøpolitik. I implementeringen af landets skovpolitik lægges der vægt på at tilgodese skovenes egentlige ejere, de indfødte folk samt små og mellemstore producenter. Derfor er regeringen gået i gang med at revidere de statslige afgifter, procedurer og måder hvorpå skovejerne kan forvalte deres skovområder bæredygtigt med konkret fokus på landsbydeltagelse og skovcertificering. Guatemala er det land i Mellemamerika med det største FSC-certificerede skovareal (i alt hektarer 8 ). Se Bilag 2 for samlet overblik over FSC og FSC-certificering af skov. Størstedelen af disse områder findes i den nordlige Petén provins, hvor lokalbefolkningen har fået fælles brugsret til skoven af den guatemalanske regering, der omvendt kræver, at skoven forvaltes på bæredygtig vis. På papiret er der gode hensigter i statens skovpolitik fra MAGA (Ministerio Agricultura, Ganaderia y Alimentación) og INAB (Instituto Nacional de Bosques) om at varetage skovsektorens problemer, give retning for naturskovene, fokusere på skovbrugen: bevarelse, udvikling og regenerering samt imødekomme civilsamfundets krav om services, der kommer lokalbefolkningen til gode. Dog er der endnu et stykke vej til at omsætte de gode hensigter i praksis. Små landsbyoperationer får imidlertid langsomt mere indflydelse i takt med INABs organiseringsinitiativer, der signalerer decentralisering, og som gennem det nationale skovprogram (PFN Programa Forestal Nacional) med beskyttelse fra FAO har resulteret i netværket Asociación Foresteria Comunitaria de Guatemala Ut z Che, hvorigennem producenter kan udtrykke deres holdninger. Derudover er der flere initiativer i landet, der arbejder for at fremme skovcertificering. I 2000 gik PAFG (Plan de Acción Forestal para Guatemala) og det INAB sammen for at udvikle nationale standarder for skovcertificering, hvilket resulterede i arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de offentlige institutioner, privatsektoren og NGO'er. DANIDAs regionale miljøprogram arbejder ikke direkte med certificering, men byder på muligheder for finansiering indenfor forskning og fortalervirksomhed, samt støtte til mikrovirksomheder i Guatemala og Nicaragua. Programmet er forholdsvis nyt i Honduras, mens det har fungeret ca. 1 år i Guatemala. B.2 Problemanalyse Nicaragua, Honduras og Guatemala er på listen af de fattigste lande i Latinamerika. Selv om Guatemala ikke ligger under UNDP s fattigdomsgrænse, lever over 56% af befolkningen under den nationale fattigdomsgrænse (UNDP, Human Development Report 2006), og hele 91% af den indfødte befolkning (60-65% af den samlede befolkning estimeret af FN) lever i ekstrem fattigdom. Landenes fattigdomsmønster er karakteriseret ved at en stor del af befolkningerne stadigvæk lever på landet eller ved/i skovområder. En stor del af disse bor i landsbyer med en mangelfuld eller dårligt udviklet infrastruktur og svage sociale strukturer. På samme tid, er der pga. en høj befolkningstilvækst (ofte mindst seks børn pr. familie i landområder), et voksende behov for at tilføre resurser til voksenuddannelse og skolegang til børn og unge, herunder støtte til uniformer, materialer, transport og lønninger. Desuden lider landsbyerne ofte under ingen eller mangelfuld services indenfor elektricitet, sundhedscentre og skoler. Der er tre gode grunde til at arbejde for en effektiv international certificering af naturskove: Certificering er et redskab til at bremse konverteringen af naturskove til andre formål og sikre at naturskovene fortsætter med at producere en lang række goder, som især kommer de mange fattige og marginaliserede mennesker, der lever i og omkring skovene til gavn. Ved at bremse konverteringen af skov til landbrug undgås udtørring af vandløb og floder, jorderosion og naturkatastrofer. Ved at bevare naturskovene er at atmosfæren spares for millioner af tons CO2. 8

8 FSC-certificering giver forbrugere i eksempelvis Danmark mulighed for med deres indkøb at støtte en bæredygtig udnyttelse af skovressourcerne. A. Fattigdom Småskovbrugere kan bruge certificering til at få bedre priser for deres tømmer og til at komme i kontakt med ansvarlige kunder som er villige til at indgå i mere langsigtede kommercielle relationer - som eksempelvis samarbejdet mellem det honduranske kooperativ COATLAHL og COOP Danmark A/S omkring dansk import af certificerede tømmerprodukter støttet af Nepenthes. Dernæst sikrer kravene i FSC-standarder dem en lang række rettigheder i forhold til arbejdsmiljø, social sikring, indfødte folks rettigheder og indflydelse på skovforvaltningen. Sidst men ikke mindst giver certificering et godt udgangspunkt i forhold til at påvirke politikere og myndigheder til at skabe langsigtede rammer for skovforvaltningen mht. brugsret til ressourcerne, lovgivning og administration af lovgivningen samt investeringer i skovsektoren. Regeringerne og de statslige skovmyndigheder i de tre lande og i u-landene er dog generelt positive stemt overfor certificering, da den selvkontrol skovbrugerne pålægger sig selv medvirker til at løse staternes problemer med selv at kontrollere skovbrugsaktiviteterne og sikre skovlovgivningens implementering. Der mangler dog politisk vilje til at prioritere konkrete initiativer til fordel for småskovejerne. I de tre lande er skovlovgivningen primært målrettet forvaltningen af store skove, hvilket gør betingelserne for at forvalte småskove, specielt regnskove, unødigt kompliceret. Småskovbrugerne i regnskovsområderne lider under urimelig lang sagsbehandlingstid for godkendelse af forvaltnings- og hugstplaner, en restriktiv og alt for bureaukratisk lovgivning, der ikke levner dem mange muligheder for at drive en rentabel forretning, som systemet er nu. B. Miljø og klimaforandringer Befolkningstilvæksten i Mellemamerika medfører et pres på skovene fra en voksende uformel sektor involveret i illegal hugst til tømmer/brænde og omlægning af jorden til jord- og kvægbrug. Ukontrolleret skovhugst fører til udvaskning og udpining af jorden og dermed forurenet drikkevand, forringet sundhed og øget fattigdom. Desuden bidrager afbrænding af skov er årsag til 18% af det årlige CO2 udslip, hvilket bidrager til den globale opvarmning og øger sandsynligheden for alvorlige naturkatastrofer. (Danmark i Latinamerika Muligheder og partnerskaber, s. 16) Nicaragua er et af de fem i lande Latinamerika, som Danmark foreløbigt har underskrevet rammeaftale og klimasamarbejde med for at begrænse skaderne. Problemet med såvel skovrydning som fattigdom forværres af at størstedelen af det mellemamerikanske skovareal hverken beskyttes af staten eller er under forvaltning, samt at retten til jorden ofte er mangelfuldt dokumenteret og/eller at flere myndigheder udsteder brugsret til den samme jord. Selvom småskovbrugere således har papir på brugsretten til deres jord, er det ingen garanti, og den indkomst de har fra skovbruget er således konstant i risiko for at forsvinde eller reduceres. Dette er særlig graverende i områder hvor skovbruget udgør 100% af småskovbrugernes indkomstgrundlag, typisk i områder domineret af indfødte folk. Situationen er endnu mere graverende for indfødte folk der på trods af at Honduras og Guatemala har underskrevet ILO konvention 169, mens Nicaragua er i gang med at ratificere loven, vedr. indfødte folks særlige rettigheder, slet ikke har opnået de rettigheder som de har krav på i forhold til ejerskab til deres traditionelle områder. Der er derfor overalt i regionen problemer med indtrængning og bosættelse af andre befolkningsgrupper i de indfødtes traditionelle områder. C. Den bevidste forbruger Såvel i Danmark som i resten af EU har forbrugerne i de sidste år vist stadig større ansvarlighed og interesse over for produkter, som er produceret med respekt for økologi, miljø og andre etiske kriterier. For at aktivere dette positive potentiale blandt forbrugere, kræver det dog en klar mærkningsordning, som fungerer og er underlagt kontrol for at sikre at ordningen reelt kommer den ønskede målgruppe til gode. Målgruppens skovforvaltning og rettigheder

9 Skovdriften er i store dele af Mellemamerika er sæsonbestemt pga. en lang regntid der nærmest gør skovhugst umuligt. Småskovbrugerne, der ofte er organiseret i landsbygrupper supplerer deres indtægt den øvrige del af året som daglejere eller på familielandbrug. Skoverhvervet i Mellemamerika er typisk domineret af mænd lige fra grupperne i skoven til det politiske niveau. Også talsmændene for grupperne er mænd. Kvinderne udgør ca. 10 % af arbejdsstyrken. De tjener penge ved eksempelvis at lave mad til mændene og bære træ ud. Arbejdet i skoven er fysisk nedslidende og foregår ofte under usikre vilkår uden sikkerhedsforanstaltninger og udstyr. På trods af at de i projektet deltagende stater har underskrevet internationale konventioner om arbejdstagerrettigheder, efterleves disse ikke. Målgruppens uddannelsesniveau er meget lav og kun ganske få har mere end 5 års skolegang. Graden af analfabetisme er høj specielt blandt kvinder og indfødte folk der ofte ikke taler spansk. Derfor har målgruppen dårlige forudsætninger for at kende deres rettigheder og aktivt kæmpe for dem, eksempelvis i forbindelse med formuleringen af nationale skovpolitikker og standarder for skovcertificering. På trods af de gode hensigter viser hidtidige erfaringer fra andre latinamerikanske lande at også nationale FSC-retningslinier for bæredygtig skovforvaltning er meget tekniske og svære at forstå og anvende for småskovbrugere. Der har da også siden certificering af skovforvaltning for alvor tog fart på globalt plan for ca. 10 år siden, været stigende fokus på problemer med småskovbrugernes adgang til certificering og derfor godkendte medlemmerne af FSC i november 2002 planerne for at afhjælpe nogle af problemerne vedrørende prisen for selve certificering, omfanget af monitorering, administrative krav og krav til teknisk kapacitet. Dette resulterede i dannelsen af SLIMF-systemet der i FSC regulerer certificering for små og lavintensive skovbrug. SLIMF-systemet er et komplet certificeringssystem for små og lavintensive skovbrug der fungerer sideløbende med FSC's system for certificering af mellemstore og store skovbrug. Med system forstås regler, politikker og procedurer der regulerer alle aspekter af certificering, fra formulering af nationale certificeringsstandarder, definition af et SLIMF-skovbrug over fastlæggelsen af mindstekrav for årlige og uanmeldte kontrolbesøg udført af certificeringsfirmaerne og særlige procedurer for håndteringen af selve certificeringsprocessen. SLIMF-systemet. For mere uddybende information om FSC og SLIMF-systemet se Bilag 1. Desværre er resultaterne af implementeringen af SLIMF-systemet stort set udeblevet i udviklingslandene. Dette på trods af at FSC skabte SLIMF-systemet for at mindske de høje omkostninger forbundet ved certificeringen, med det formål at øge mulighederne for at små og lavintensive skovoperationer, kunne få adgang til FSC. Systemet bliver brugt i flere lande mod nord (for eksempel: England, Estland, Danmark, Letland, USA y Italien) med rimeligt positive resultater. Men indtil videre er systemet stort set ikke blevet brugt i udviklingslande, på trods af mange skove i ulande enten falder indenfor kategorien små eller lavintensive skove eller klart opfattes som skovoperationer med minimal negativ indflydelse på naturresurserne. Dermed har de ikke nydt godt af de muligheder SLIMF-systemet burde give dem. Iflg. tal fra FAO/forest trends forvaltes 203 mio hektar i Latinamerika af små og lavintensive skovbrugere organiseret i grupper eller landsbyer, hvilket svarer til ca. 1/3 af Latinamerikas samlede skovareal. Betydningen af at konstruere et system til certificering af bæredygtig skovforvaltning, som er tilpasset disse grupper, kan således dårligt overdrives, hvis man ønsker at fremme bæredygtig skovforvaltning. FSCs sidste generalforsamling i Manaus, Brasilien 2005 vedtog et forslag om at påbegynde en revision af resultaterne af SLIMF-processen. Formålet er at opsamle erfaringer og komme med de nødvendige anbefalinger til at ændre/forbedre SLIMF-systemet for at gøre den reelt tilgængelig for SLIMFoperationer i ulande overalt på jorden. FSC er endnu først ved at sætte processen i gang, så det er et opportunt tidspunkt at gøre sin at gøre deres indflydelse gældende i Mellemamerika. Nepenthes og NI'en fra Honduras var dybt engageret sammen med småskovbrugernes paraplyorganisationer COATLAHL og ANPFOR på Honduras' nordkyst 9 i forslaget om at påbegynde en revision af resultaterne af SLIMF- 9 Godt hjulpet på vej af et afsluttet fortalervirksomhedsprojekt finansieret af Projektrådgivningen.

10 processen, så det er naturligt at fortsætte samarbejdet til sikring af en kvalificeret og frugtbar revision af SLIMF-systemet. Mellemamerika er en vigtig region for en fyldestgørende revision af SLIMF-systemets manglende resultater, da der er en lang erfaring med skovcertificering i regionen der går tilbage til 1989 i Honduras. Honduras er endvidere meget langt fremme med erfaringer både for formulering af retningslinier for SLIMF-operationer og erfaringer med de barrierer der gør det svært at implementere SLIMF-systemet i Honduras. Derudover er der mange små, fællesejede og fællesforvaltede skovområder (community forestry) i Mellemamerika, som især er målet for SLIMF-systemet og derfor også bør indgå i den officielle revision. Dette projekt vil bidrage til, at alle disse vigtige erfaringer med certificering af skove i Mellemamerika gennem tiderne bliver opsamlet og omsat til konkrete forbedringer af fremtidens globale og nationale SLIMF-system. Opsummerende står projektet overfor tre udfordringer for at bearbejde ovenstående problemer: A. Kapacitetsopbygning af målgruppen så de kender deres rettigheder i forhold til skovlovgivning og FSC-certificering og kan kæmpe for dem aktivt. B. Formulering af standarder for certificering af bæredygtig skovforvaltning som på en gang lever op til FSC's overordnede Internationale Principper og Kriterier for bæredygtig skovforvaltning, men som samtidig er forståelige for dem som skal implementere dem. Her tænkes i særdeleshed på kooperativer og skovgrupper i og omkring regnskov med begrænset uddannelsesniveau, svag organisering og begrænset kendskab til virksomhedsdrift. Endvidere at formulere forslag til ændringer af FSC's SLIMF-system således, at småskovbrugerne der regnes for at være små og lavintensive i regionen rent faktisk kan blive FSC-certificeret i henhold til dette mindre komplicerede system med lavere omkostninger, men med samme mulighed for at nyde godt af bedre priser og et stabilt marked. Støtte målgruppen og de Nationale FSC-Initiativer i fortalervirksomhed overfor selve FSCorganisationen, for at de accepterer de foreslåede valgbarhedskriterier. Støtte fortalervirksomhed overfor de nationale institutioner for at de accepterer FSC-certificeringen som en dokumentation for at skovforvaltningen foregår efter den nationale lovgivning. B.3 Interessent analyse (stakeholder analyse) Honduras Blandt de offentlige institutioner har SERNA (Secretaria de Recursos Naturales y Ambiente) og herunder specielt skovvæsnet AFE-COHDEFOR (fremover ICF Instituto Científico Forestal) en interesse i projektet. De spiller også en vigtig rolle i opfølgning af projektets aktiviteter, selvom erfaring hidtil har vist, at de sjældent har kapacitet og midler til at bidrage direkte i praksis. Derudover er følgende NGOer, projekter og donorinstitutioner identificerede som interessenter, heraf nogle som direkte samarbejdspartnere i CH-CFVs arbejde. MARENA (Manejo de los Recursos Naturales en Cuencas Prioritarias) har gennem AFE- COHDEFOR arbejdet med institutionel styrkelse af skovsektoren og udarbejdet flere studier på området. PRORENA (El Programa de Recursos Naturales) har med finansiering fra GTZ Tyskland støttet arbejdet i CH-CFV og promoveringen af skovcertificering i Honduras. Kooperativet COATLAHL, der gennem flere år har samarbejdet med Nepenthes om bæredygtig skovforvaltning for småskovbrugere, herunder kommercialisering af produkter. ANPFOR en paraplyorganisation af skovgrupper fra nordkysten af Honduras, der arbejder med skovforvaltning og certificering og ligeledes samarbejder med Nepenthes. Derudover har målgruppelandsbyernes egne organisationer, kvindegrupper, ældsteråd, m.fl. i alle tre lande en interesse i projektet og muligheder for at udvikle og forbedre leveforholdene.

11 Madera Verde, en honduransk NGO, der arbejder med at styrke småskovgrupper og familieværksteder i at skabe produkter til det lokale og internationale marked. Har forsøgt sig med at sælge lokalt producerede designmøbler og som facilitator i relationen mellem den amerikanske guitarproducent Taylor og skovgrupper i Colón, Honduras. SOCODEVI, fransk-canadisk NGO, der arbejder med kooperativ styrkelse af flere skovgrupper på den honduranske nordkyst. Rainforest Alliance, en amerikansk NGO, der arbejder for bevarelse af regnskove på verdensplan og med flere skovgrupper i Colón og Olancho, Honduras. Nicaragua Ministeriet MAGFOR (Ministerio Agropecuario y Forestal) og herunder det nationale skovinstitut (INAFOR Instituto Nacional Forestal) er generelt meget interesseret i certificering fordi de ser certificering som et bidrag til implementeringen af statens prioriteringer på skovområdet. INAFOR er uden sammenligning den svageste af de tre landes statslige skovmyndigheder og har generelt et dårligt image i befolkningen. INAFOR er derfor en allieret i forhold til lobbyarbejde for at styrke skovsektoren. Derudover er følgende NGOer, projekter og donorinstitutioner identificerede som interessenter, heraf nogle som direkte samarbejdspartnere i CONICEFVs arbejde. GTZ Tyskland arbejder også i Nicaragua med certificering i skovsektoren gennem projektet MASRENA (Proyecto de Manejo Sostenible de los Recursos Naturales). Rainforest Alliance promoverer certificering i RAAN og støtter på teknisk niveau udviklingen af forvaltningsplaner for flere indfødte landsbyer. Forarbejdningsvirksomheder med interesse i certificeret tømmer kommer også til at spille en rolle i projektet, og GTZ og WWF har tidligere arbejdet på at føre disse virksomheder og certificeringsfirmaerne sammen. Den nicaraguanske NGO IPADE er også en interessent, der arbejder med demokrati på landsplan og bæredygtig skovforvaltning blandt indfødte folk i RAAN i samarbejde med Nepenthes. WWF arbejder med at promovere skovcertificering i RAAN og skabe forretningsaliancer mellem skovbrugere og virksomheder nationalt og handelsforbindelser til EU og USA. Fuente Verde, en lille NGO fra Chinandega, har opnået en betydelig kapacitet indenfor bæredygtig skovforvaltning og certificering, via. et samarbejde med Nepenthes finansieret af et minipuljeprojekt der er afsluttet i år. Guatemala Ministeriet MAGA (Ministerio de Agricultura, Ganaderia y Alimentación) og herunder specielt skovinstitutet INAB (Instituto Nacional de Bosques) vil gennem projektet få et bidrag til implementeringen af statens skovpolitik, idet det har vist sig svært at få småskovbrugere engageret i certificering, der ellers er en del af statens prioriteringer på skovområdet. INAB har gennem programmet PFN (Programa Forestal Nacional) været med til at organisere kommunale skovkontorer og etablere netværket Ut z Che (Asociación de Foresteria Comunitaria de Guatemala Ut z Che ), der består af 16 organisationer fra 10 provinser. GTZ Tyskland spiller også i Guatemala en stor rolle i skovsektoren og promoveringen af bæredygtig forvaltning og certificering. Rainforest Alliance er både repræsenteret via to skovprojekter i Maya Biosfære Reservatet beliggende i Petén provinsen og underorganisationen SmartWood der er et certificeringsfirma der er godkendt af FSC. B.4 Målgruppe og deltagere Projektets direkte målgruppe udgør godt personer (ca familier), som bor ved og lever af skovene i Guatemala, Honduras og Nicaragua. Samt de tre Nationale FSC-Initiativer, der både er partner og målgruppe, da de også repræsenterer de småskovbrugere, som deltager i projektet idet repræsentanter for disse sidder i deres bestyrelser.

12 Målgruppen består af 144 små og lavintensive skovbrugere/landsbygrupper. Målgruppelandsbyerne er karakteriseret ved et liv i ekstrem fattigdom og manglende indkomstmuligheder. De lever hovedsageligt af subsistenslandbrug, med begrænset adgang til uddannelse, og dermed viden, der gør det muligt for dem at udvikle deres lokalområde og forbedre deres levevilkår. Målgruppen inddeles i dette projekt i geografiske grupperinger for at styrke samarbejdet mellem småskovbrugere indenfor et logisk geografisk område der eksempelvis afgrænses af topografiske eller logistiske barrierer. Formålet med dette er at styrke deres indflydelse lokalt og mindske omkostninger til transport og forberede dannelsen af grupper, der kan opnå FSC-certificering i fællesskab via en gruppecertificering. Se bilag 2 for uddybning. Projektet foregår i følgende grupperinger: Honduras: certificerede skovgrupper i kooperativet COATLAHL's gruppecertificering. Landsbyer i det nordlige Honduras, der i 2003 opnåede FSC-certificering af godt hektarer skov. Skovgruppernes medlemmer tjener mellem USD pr. år, som udgøres delvist af tømmersalg, landbrugsprodukter og daglejerlønninger private skovejere i Olancho provinsen. Provinsen tæller det største skovområde i Honduras, og samtidig er det her den største andel af illegal hugst foregår landsbygrupper omkring Olanchito i provinserne Yoro og Colón. Disse grupper er medlemmer af paraplyorganisationen ANPFOR landsbyoperationer i kommunen Iriona i Colón provinsen. Disse operationer ligger i området kendt som Sico-Paulaya, der fungerer som zona de influencia for Biosfæren Río Plátano. Nicaragua: 1. 7 skovgrupper i Nueva Segovia integreret i COPICO (Coporación para la iniciativa conjunta de dueños(as) de bosques de Nueva Segovia). COPICO har 506 medlemmer, der arbejdet for at forbedre den lokale økonomi gennem brugen af naturressourcerne. Medlemmerne er nogle af de fattigste i Nicaragua og mere end 55% har en indkomst på under 50 USD om måneden. 2. Indfødte folks skovgrupper i Rosita kommune i RAAN. Skovgrupperne er sammensat af 3 landsbyer med indfødte folk, der i alt udgør 367 familier. I landsbyen Bambana er der omkring 35 familier og indbyggerne er miskitoer. I Betania bor 32 familier, der er sumoer, mayangnaer og panamahkaer. Den sidste landsby er Wasakin, hvor der bor 300 familier hovedsageligt sumoer og mayangnaer. 3. En skovgruppe i Río San Juan provinsen, der udgøres af 15 producenter. 4. En skovgruppe i kommunen San Francisco Libres. Organisationen La Asociación Forestal udgøres af 36 producenter (3 individuelle og 3 kooperativer). De opererer i et af Nicaraguas mest tørre områder. Guatemala 14 landsbyoperationer i 7 regioner, der hører under organisationen Asociación Forestería Comunitaria de Guatemala. De 14 operationer er meget forskellige, hvad angår oprindelse, sammensætning og organisatorisk opbygning. De indbefatter indfødte folk, grupper der har rødder i den Guatemalanske kolonihistorie, samt kooperativer og venskabsforeninger, der har produktive mål med henblik på at skabe lokale forbedringer. Omvendt har operationerne flere fælles træk, så som at de bor i landområder karakteriseret af stor fattigdom, hvor majoriteten er indfødte folk, og hvor de lokale konstant søger efter produktive indkomstmuligheder. Derudover er de også forenet og aktive omkring bæredygtig skovforvaltning, herunder genplantning, forebyggelse af skovbrande og møbelproduktion. Der er flere i landsbyoperationerne, som har plantager og/eller skov registreret i Statens Program for Skovincitamenter (PINFOR). Den indirekte målgruppe i de tre lande, udgør en stor del af de 12,8 mio. mennesker der bor i

13 landområderne 10, og dermed vil nyde godt af et øget bidrag fra skovbruget til lokaløkonomien. Men i realiteten er den indirekte målgruppe endnu større, idet projektets mål ikke alene kan udnyttes i de tre involverede lande, og der i fortalervirksomhedsdelen er lagt op til at arbejde internationalt, er der gode muligheder for at projektets resultater kan komme mange flere af de 800 mio. fattige mennesker der bor i og omkring skove til gode. B.5 Projektets målsætninger og succeskriterier(indikatorer) Se Bilag 3, LFA for et samlet overblik. Udviklingsmål At små og lavintensive skovbrugere i udviklingslande og indbyggerne i landsbyerne (kvinder og mænd), der forvalter skov på en bæredygtig måde, forbedrer deres levevilkår og forsvarer deres rettigheder nationalt og internationalt. Projektmål 1 Småskovbrugere og lavintensive landsbyoperationer 11 i Honduras, Nicaragua og Guatemala har praktisk og økonomisk adgang til uafhængig certificering af deres skovforvaltning og de bruger den med positive resultater. Indikatorer Småskovbrugere og lavintensive landsbyoperationer i de tre lande er FSC-certificerede eller i processen med at få certificeret deres skovforvaltning under særlige SLIMF-standarder, som er tilpassede de specifikke forhold i de tre lande og målgruppens situation. De tre Nationale FSC-Initiativer, der deltager i projektet, engagerer sig i udviklingen af SLIMFstandarder og faciliterer udbredelsen af SLIMF-certificering til interesserede småskovbrugere og lavintensive landsbyoperationer i regionen. Verifikationsmetoder Interviews med repræsentanter for målgruppen og slutevalueringsrapport. Udkast til nationale certificeringsstandarder for SLIMF-skovbrug er godkendt i de Nationale FSC- Initiativer og indsendt til FSC mhp. godkendelse. Projektmål 2 Målgruppen kender og bruger deres rettigheder og muligheder for proaktivt at få indflydelse på nationale og internationale processer, som definerer rammerne for på rentabel vis at forvalte skov bæredygtigt. Indikator Repræsentanter fra målgruppen deltager på systematisk og koordineret vis i politiske processer og er med til at definere de politiske rammer for skovforvaltning i deres respektive lande. Verifikationsmetoder Slutevalueringsrapport. Revideret version af FSC's SLIMF-system. B.6 Resultater (outputs) Resultat 1.1 Småskovbrugere og lavintensive landsbyoperationer har kendskab til deres rettigheder indenfor skovområdet og har adgang til SLIMF-certificering af deres skovforvaltning. Resultat Fællesejede eller fællesforvaltede skovbrug svarende til community forestry på engelsk.

14 De SLIMF-standarder, som er udviklet i Honduras er tilpasset til forholdene i Nicaragua og Guatemala med henblik på at sikre målgruppens rettigheder og reducere de administrative, økonomiske og legale omkostninger ved bæredygtig skovforvaltning og FSC-certificering af små og lavintensive skovoperationer. Resultat 1.3 Forslag til ændringer af FSC's udvælgelseskriterier og procedurer for gruppecertificering for SLIMFoperationer er udviklet, på baggrund af erfaringer fra småskovbrugere og lavintensive landsbyoperationer lokaliseret i projektområdet, med det formål at gøre certificering økonomisk overkommelig for målgruppen. Resultat 2.1 Målgruppen og de Nationale FSC-Initiativer har kapacitet til at udøve fortalervirksomhed i relation til de nationale og internationale processer, der definerer rammerne for på bæredygtig vis at forvalte skovresurserne. Resultat 2.2 Målgruppen og de Nationale FSC-Initiativer udøver systematisk og visionær fortalervirksomhed med fokus på at blive hørt på nationalt niveau og indenfor FSC-systemet omkring vigtigheden af skovcertificering og SLIMF-systemet. Resultat 2.3 De mellemamerikanske Nationale FSC-Initiativer er godt organiserede og har en stærk stemme i det globale netværk af Nationale FSC-Initiativer, hvor de repræsenterer målgruppens interesser. B.7 Projektperiode og aktiviteter Projektperioden er planlagt til 24 måneder inkl. en måned til opstart og en måned til afslutning af indsatsen.

15 Aktivitet 1. halvår 2. halvår 3. halvår 4. halvår Afholdelse af tre møder i projektets styrekomite mhp. koordinering og opfølgning på projektaktiviteter. Afholdelse af jævnlige møder i de tre NI'er i løbet af projektforløbet for at analysere resultater og følge op på projektets gennemførelse. X X X X X 1.1. Promovering og dannelse af geografiske grupperinger X X 1.1. Udvikling af et praktisk orienteret materiale til kapacitetsopbygning i SLIMFprocessen. X X X 1.1. Tre seminarer over fire dage (et per land) til oplæring af facilitatorer i bæredygtig skovforvaltning og SLIMF certificering kurser for målgrupperne i de tre lande om bæredygtig skovforvaltning, certificering og SLIMF-systemet (12 workshops pr land og tre pr. geografisk gruppering). X X X X X 1.1. Tre erfaringsudvekslinger mellem repræsentanter for den primære målgruppe i de tre lande. X X 1.2. Udvikling af og opfølgning på SLIMF certificeringsretningslinier for Nicaragua og Guatemala baseret på erfaringerne fra Honduras 1.2. Udvikling af pædagogiske materialer om SLIMF certificering baseret på praktiske eksempler fra målgruppens hverdag. X X X X 1.3. Et praktisk og participatorisk studie af små og fællesejede skovoperationers intensitet og indvirkning på skovnaturen for at foreslå alternative kriterier for SLIMF- operationer. X X 1.3. Tolv workshops med målgrupperne med henblik på at relatere deres situation og erfaring med skovforvaltning til FSC's nuværende kriterier for SLIMF operationer Tre workshops (en pr. land) med henblik på at revidere FSC's kriterier for SLIMF operationer og foreslå ændringer baseret på målgruppens erfaringer Et regionalt møde hvor det endelige forslag til ændringer af FSC's SLIMFkriterier formuleres. X X X X 1.3. Afholdelse af tre generalforsamlinger i de tre Nationale Initiativer for at diskutere og vedtage forslaget til ændringer af FSC's SLIMF-kriterier. X X 2.1. Tre kursusforløb (et pr. land) om metoder for fortalervirksomhed målrettet projektets målgrupper Afholdelse af koordineringsmøde mellem repræsentanter for NI'erne og målgruppen og repræsentanter for FSC for at sikre kvaliteten af projektets X anbefalinger til ændringer af FSC's SLIMF-system. X 2.2. Møde mellem repræsentanter for målgruppen og FSC's internationale bestyrelse for at lobbyere for anbefalingerne til ændringer af SLIMF-systemet fører til konkrete positive ændringer. X 2.2. Afholdelse af to møder mellem repræsentanter for målgrupperne og af FSC akrediterede certificeringsfirmaer for at lægge pres på dem for at involvere sig i at implementere SLIMF-processen i MA X X 2.2. Udarbejdelse og præsentation af forslag til incitamentsstruktur i hver af de tre lande i samarbejde med målgrupperne med henblik på promovering og udbredelse af bæredygtig skovforvaltning og certificering heraf. X X 2.2. Møder med relevante statslige institutioner på national niveau for at promovere incitamentsstrukturer for certificering af små og lavintensive skovoperationer. X X 2.3. Publicering og distribution af resultater og erfaringsopsamling X 2.3. Promovering og gennemførelse af det 3. Centralamerikanske NI-møde for at sikre regional koordinering og støtte til projektets resultater. X

16 B.8 Hvordan vil projektet blive gennemført (projektets strategi)? Den overordnede strategi søger at forbedre leve- og arbejdsforholdene for småskovbrugere og lavintensive skovoperationer (fællesejede eller fællesforvaltede) gennem en rettighedsbaseret indsats, hvor de på den ene side sikres viden om egne rettigheder og muligheder, og samtidig styrkes og opmuntres til at forsvare rettighederne aktivt. Nærværende projekt vil kapacitetsopbygge småskovbrugere indenfor bæredygtig skovforvaltning og FSC-certificering såvel som indenfor formulering og gennemførelse af lobbykampagner for i fremtiden at kunne forsvare sine rettigheder på nationalt såvel som internationalt niveau. Denne proces komplementeres med udvekslingen af erfaringer mellem de tre deltagende landes målgrupperne. Konkret kan projektet opdeles i 3 områder 1. Træning af målgruppen i FSC-certificering. 2. Målgruppen deltager aktivt og direkte i en revision af SLIMF-systemet og udvikling af nationale SLIMF-standarder Fortalervirksomhed nationalt og internationalt. Ad. 1) Træning i bæredygtig skovforvaltning og FSC-certificering. For at kunne inddrage målgrupperne meningsfyldt i den proces er det helt afgørende at de selv forstår hvad bæredygtig skovforvaltning og FSC-certificering er og lige så afgørende hvad det ikke er. Derfor vil målgrupperne blive kapacitetsopbygget vha. materialer og forløb der er målrettet deres måde at lære og forstå på. Her vil der i høj grad blive draget nytte af de positive erfaringer fra Honduras 13, hvor en række skovgrupper der forvalter statsejede skovarealer gennemgik lignende kursusforløb. Det anses for at være af stor betydning både i regionen men også internationalt, at producenterne i Mellemamerika kommer til orde ifm. revidering af SLIMF-systemet. Dette fordi en stor del af de tilbageværende skovområder i regionen forvaltes af småskovbrugere, landsbygrupper eller indfødte landsbyer, og fordi der er en forholdsvis lang erfaring med certificering og langsigtet skovforvaltning i området. De småskovbrugere der deltager i workshops vil blive uddannet indenfor certificeringstemaer med fokus på SLIMF-systemet. For at sikre at denne viden bliver spredt i deres respektive lokale organisationer vil der blive afholdt workshops med de trænede repræsentanter som trænere. Desuden vil der blive afholdt formelle og uformelle møder i og imellem de lokale organisationer. På denne måde forventes det, at der skabes en kritisk masse i landsbyerne som vedligeholder og styrker det generelle kendskab til certificering. Ad. 2) Revision af SLIMF-systemet og udvikling af SLIMF-standarder Via projektet vil målgruppens rettigheder blive formuleret så de på den ene side lever op til FSC s principper og kriterier, men så de samtidig er baseret på målgruppens erfaringer og den virkelighed de opererer i. Målgruppens rettigheder formaliseres ved på den ene side at udarbejde SLIMF-standarder for Nicaragua og Guatemala 14 og samtidig præsentere forslag til justeringer af SLIMF-systemet der kan medvirke til for alvor at gøre certificering til et reel mulighed for målgrupperne, således at de kan bruge certificeringen som løftestang for at forbedre deres skovforvaltning, forbedre deres økonomi og arbejdsforhold og forbedre deres indflydelse både nationalt og internationalt ved at vise deres ansvarlighed i forhold til forvaltningen af naturresurserne. Ad. 3) Fortalervirksomhed nationalt og internationalt. 12 Nationale FSC-Initiativer kan tilpasse FSC's internationale Principper og Kriterier for bæredygtig skovforvaltning til den nationale kontekst for store operationer og for SLIMF-operationer, og derefter søge om at få disse akkrediteret af FSC. Når de er godkendt af FSC skal de efterfølgende bruges i forbindelse med certificering af skovforvaltning i det pågældende land. Se Bilag XX for yderligere information. 13 Minipuljeprojekt Certificering for Småskovbrugere i Honduras 14 De SLIMF-standarder der blev udarbejdet i Honduras med støtte fra Projektrådgivningen i 2005 vil blive brugt som udgangspunkt.

17 Projektet arbejder med fortalervirksomhed på to niveauer, på FSC-niveau og på nationalt niveau. Derfor vil der blive arbejdet med at styrke målgrupperne og deres repræsentanter således, at de selv kan sætte de rigtige emner på dagsordenen og via fortalervirksomhed kæmpe for rettigheder og interesser der har betydning for udviklingsmuligheder og levestandard. På FSC-niveau vil der blive arbejdet på at få indarbejdet de fra målgruppen foreslåede ændringer i SLIMFsystemet således, at målgruppen får adgang til et internationalt anerkendt certificeringssystem og dermed brande deres produkter på lige fod med skovpbrugere i de industrialiserede lande. Forslagene vil have forskellig prioritet, og specielt valgbarhedskriterier for at kunne blive SLIMF-certificeret, godkendelse af nationale SLIMF-standarder for de tre lande, samt muligheden for at blive gruppecertificeret under SLIMF-systemet er af stor vigtighed. På nationalt niveau vil der blive analyseret hvilke temaer der er af vigtighed for målgruppen, Derefter vil der blive arbejdet struktureret med at påvirke beslutningstagere, søge alliancer og lave arrangementer. På nationalt plan er der i alle landene behov for at der indbygges en incitamentsstruktur i den nationale lovgivning for at fremme certificeringen og dermed lade denne indgå som en del af den nationale kontrol. Desuden er det vigtigt at målgruppen engagerer sig i formuleringen nationale SLIMF-standarder og den efterfølgende nationale godkendelsesproces. Metodiske overvejelser. Projektet arbejder med at ændre forvaltningspraksis såvel som holdning til egne evner i forhold til at påvirke beslutningstagere. For at sikre at denne ændring bliver så grundfæstet som muligt er det projektets metode så vidt muligt at undgå at implementere aktiviteter, men hele tiden arbejde med at facilitere processer, der leder frem til resultater. Dermed øges målgruppens kapacitet og der skabes ejerskab til processerne. Konkret forsøges at involverer målgruppen på alle niveauer i projektet, ikke kun i implementeringen af de planlagte aktiviteter men i selve planlægningen og gennemførelsen af disse. Således vil repræsentanter fra målgruppen blive uddannet i praktisk udførelse af de enkelte dele af projektet. Planlægningen og implementeringen af projektets aktiviteter vil ske med direkte deltagelse fra målgruppen og andre relevante aktører indenfor skovforvaltning med det formål, at styrke og udvikle lokal og national kapacitet indenfor certificeret skovbrug for at sikre implementeringen af SLIMF-systemet i regionen. Yderligere vil repræsentanter for målgruppen sidde med i projektets styrekomité der løbende mødes for at diskutere projektforløbet og justere implementeringen af projektet. For at sikre en spredningseffekt vil der blive arbejdet med træning af trænere metoden. I forbindelse med kapacitetsopbygning af målgruppen, vil der blive udvalgt resurse personer fra hver geografisk gruppering. Hver resurseperson vil træne repræsentanter for medlemsgrupper af de geografiske grupperinger efter selv at have modtaget træning, således at kapaciteten spredes og indlejres i de enkelte medlemsgrupperinger. Derudover vil der blive udarbejdet en praktisk guide om SLIMF-certificering baseret på målgruppernes erfaringer og et simpelt nemt forståeligt sprog, med henblik på at øge målgruppens kendskab til SLIMFsystemet og de muligheder det giver dem. Her har det Nationale Initiativ i Honduras materialer der allerede er udviklet i forbindelse med udarbejdelsen af nationale standarder for små og lavintensive skovoperationer i Honduras der kan tages udgangspunkt i. Køn Selvom kvinder sjældent er direkte involveret i selve skovhugsten er der dog andre aspekter af skovforvaltningen hvor kvindernes erfaringer og kompetencer kan komme i spil. Det kunne være indenfor følgende områder:

18 Administration (sekretær, ledelse, repræsentation, mv.) Indsamling af Non Timber Forest Products (NTFP). Forarbejdning (af NTFP eller tømmer / snedkerarbejde) Madlavning til skovarbejdere mens de i skoven. Planteskoler. Projektet vil søge at påvirke landsbygrupper til at lade kvinder deltage i udadvendte aktiviteter med henblik på at fremme kvinders position i landsbygrupperne. Derfor vil projektet, udover indikatorer for kvinders deltagelse i møder/kurser, opfordre grupperne til at vælge kvinder som repræsentanter for grupperne og kvinder opmuntres til at stille op til tillidsposter. Samtidig vil projektmedarbejderne under afholdelse af aktiviteter for målgruppen være opmærksom på kønsforskelle i forbindelse med kvinders mulighed for deltagelse i projektets aktiviteter så vel som i faciliteringen af træning, møder og diskussioner. Klimaforandringer og Naturkatastrofer Det er usikkert hvordan det mere ustabile vejer kommer til udtryk i Mellemamerika, men en ting er helt sikkert, og det er at bevarelsen af naturskove og en generel høj biodiversitet er meget vigtig for at sikre en fornuftig produktion i fremtiden og beskytte befolkningerne mod oversvømmelser, jordskred og forringelse af jordens produktionsevne pga. øget erosion. Der er generel enighed blandt forskere i økologi og økosystemer at et naturligt økosystem med en høj biodiversitet er mere modstandsdygtigt overfor klimaforandringer end eksempelvis plantager. Den mest effektive måde at bekæmpe klimaforandringerne på i Mellemamerika, er at forbedre rammerne for bæredygtig og rentabel skovforvaltning dermed give den fattige landbefolkning et incitament til at bibeholde skovdækket. Projektet falder inden for Danidas nye strategi Danmark i Latinamerika, der definerer miljø som tværgående hensyn i alle øvrige bistandsaktiviteter. De strategiske målsætninger for en styrket dansk indsats i Latinamerika er: At bidrage til miljøforbedringer og bekæmpelse af global opvarmning At bidrage til fattigdomsbekæmpelse, opnåelse af FN s 2015 mål og deltagelse af alle samfundsgrupper i den økonomiske vækst og demokratiske udvikling. (Danida: Danmark i Latinamerika Muligheder og partnerskaber, s. 13) Samt Strategi for Støtte til Oprindelige Folk, som prioriterer: [...] miljøbeskyttelse og genopretning, hvor de lokale beboere sikres adgang til at fremme en bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer. (Danida: Strategi for Støtte til Oprindelige Folk 1994) B.9 Exit-strategi for bevilling Det er projektets strategi at arbejde med eksisterende organisationer og bruge deres eksisterende infrastruktur for at undgå at opbygge store organisationer. Derved undgår man, at der ved projektets ophør er etableret organisationer, der ikke kan finansieres med det aktivitetsniveau, der er forventeligt på baggrund af de Nationale FSC-Initiativers styrkede position og kapacitet. Samtidig forventes det, at FSC's medarbejdere vil bidrage med deres erfaringer med Nationale FSC-Initiativers muligheder for at skabe et økonomisk fundament for deres fortsatte aktiviteter. Ved projektafslutning forventes det, at de 3 nationale initiativer har opnået et fælles organisatorisk niveau som er tilstrækkeligt til at fortsætte med at facilitere udbredelsen af SLIMF-systemet til fordel for småskovbrugere og landsbygrupper. For at opnå dette mål på 2 år er det nødvendigt, at de Nationale FSC-Initiativer påtager sig gradvist mere ansvar og derigennem overtager de nødvendige aktiviteter.

19 B.10 Forudsætninger og risici Der tre væsentlige forudsætninger for at målene for indsatsen kan nås. For det første er det en forudsætning, at der er stabile legale og økonomiske rammer for bæredygtig skovforvaltning i de tre lande. For det andet, er det en forudsætning for at få nedbrudt de barrierer der eksisterer for småskovbrugere i FSC's certificeringssystem, at FSC's bestyrelse og medlemmer er villige til at følge de forslag til ændringer af SLIMF-systemet som bliver formuleret på baggrund af projektets aktiviteter. For det tredje er det en forudsætning, at politikere og myndigheder i de tre lande er villige til at indgå i en konstruktiv dialog med målgruppen og de Nationale FSC-Initiativer, mhp. at forbedre rammerne for bæredygtig skovforvaltning og FSC-certificering af småskovbrug. B.11 Bæredygtighed Projektets resultater er på forhånd sikret en meget stor spredningseffekt, idet FSC-systemet har en global effekt på småskovbrugeres muligheder for at benytte SLIMF-certificering som et redskab til at forbedre deres levevilkår. Da FSC fungerer uafhængigt af denne indsats, vil en stor del af projektets resultater derfor automatisk blive spredt ud til alle lande med Nationale FSC-Initiativer og småskovbrugere der er interesseret i certificering. Da der er tale om en enkeltstående aktivitet, der afsluttes ved indsatsens udløb, forventes der ikke behov for videre økonomisk støtte til aktiviteten. Den kapacitet målgruppen erhverver igennem projektet forventes at være tilstrækkelig til, at deres repræsentanter vil kunne deltage i fremtidige nationale og internationale processer enten direkte eller igennem repræsentation i de Nationale FSC-Initiativer. Rejseomkostningerne i forbindelse med videre lobbyaktiviteter efter indsatsens afslutning vurderes at være så begrænsede at målgruppen selv kan afholde dem, og de Nationale FSC-Initiativers øgede indflydelse i FSC forventes at give dem mulighed for deltagelse i regionale og internationale møder igennem subsidier fra FSC. Deltagelse i aktiviteter og møder fra repræsentanter for målgruppen og kooperativet vil ske på frivillig basis uden løngodtgørelse, da dette er forudsætningerne, de efterfølgende vil skulle agere under. Det estimeres at værdien af det frivillige arbejde målgruppen og andre aktører leverer i forbindelse med gennemførelsen af projektets aktiviteter er blevet estimeret til at udgøre ca USD. Markedet for de certificerede produkter er vigtigt for at certificeringen opnår de ønskede mål om øget indkomst til småskovbrugerne. I de Nationale FSC-Initiativer er der således også repræsentanter for det nationale marked, og Nepenthes arbejder i regionen med flere skovforvaltningsprojekter med støtte fra Danida og derigennem det internationale marked for afsætning af certificerede træprodukter. Derudover er både hollandske og canadiske donorer interesseret i at koble småskovbrugernes produktion op på det internationale marked. Derudover vil Nepenthes i foråret 2008 gennemføre en kampagne, der vil sætte fokus på udvikling og fattigdomsbekæmpelse som et resultat af forbrugernes efterspørgsel efter FSC-certificerede produkter for derigennem at vise forbrugerne, at det gør en forskel, når de efterspørger FSC. B.12 Evaluering og erfaringsopsamling I forbindelse med gennemførelsen af indsatsen er der planlagt erfaringsopsamling i forbindelse med begge projektmål. Med henblik på at kunne dele erfaringerne med andre småskovbrugere og landsbygrupper i Latinamerika. Samtidig vil en del materiale blive oversat til engelsk, således at det kan blive spredt til andre verdensdele via FSC's globale netværk. Det samme gør sig gældende med det praktiske informationsmateriale om certificering for småskovbrugere i henhold til SLIMF-systemet.

20 I forbindelse med projektets afslutning vil der blive gennemført en slutevaluering der udover at evaluere projektets resultater, også vil blive brugt i forbindelse med intern læring i de involverede organisationer, herunder i Nepenthes' projektafdeling for at sikre at projektets erfaringer danner grundlag for endnu bedre resultater af fremtidig projekter. B.13 Ansvars- og opgavefordeling i projektgennemførelsen Nepenthes er ansvarlig overfor minipuljen for, at projektet gennemføres i henhold til projektdokumentet samt donors og Nepenthes retningslinier. Nepenthes vælger en projektkoordinator med ansvar for projektmonitorering og opfølgning samt støtte i forbindelse med projektimplementeringen, som vil besøge projektområdet min. to gange årligt. CH-CFV: ansvarsområder Ansættelse af projektmedarbejdere i samarbejde med Nepenthes koordinator. Ansættelse af ekstern revisor i samarbejde med den danske projektkoordinator. Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser og kontrakter for hver enkelt medarbejder. Styring af projektmidler til aktiviteter og lønudbetaling. Projektudførelse, monitorering og udarbejdelse af rapporter. Opdatering af strategier og udarbejdelse af implementerings planer for hvert kvartal. Overordnede ansvar for gennemførelse af de, i projektets LFA, anførte aktiviteter og resultater. Kontrol med, og sikring af, projektaktiviteternes kvalitet. Opretholdelse af dialog med andre indsatser, og løbende information til den danske projektkoordinator og Nepenthes repræsentant i Mellemamerika. CONICEFV og CONESFORGUA: ansvarsområder Ansvar for gennemførelse af de, i projektets LFA, anførte aktiviteter og resultater i henholdsvis Nicaragua og Guatemala Afrapportere til CH-CFV mht. forbrug af projektmidler til aktiviteter og lønudbetaling Løbende monitorering og afrapportering til CH-CFV ang. projektudførelse Nepenthes koordinator; ansvarsområder Er ansvarlig for løbende kommunikation og påkrævede projektoplysninger til Projektrådgivningen. Overordnet ansvarlig for projektets finansielle administration. Er ansvarlig for løbende overordnet kontakt til partneren herunder respons på rapporteringer. Rådgiver vedrørende administrative procedurer. Deltager i interne monitoreringer. Besøger projektet min. to gange i løbet af den definerede tidsramme. Sikrer at Nepenthes erfaringer kommer projektet til gode. Sikrer at erfaring fra projektet inddrages i andre relevante sammenhænge. Nepenthes certificeringsrådgiver, ansvarsområder Bidrage til udarbejdelse af FSC-retningslinier med særlige indikatorer for små og lavintensive skovforvaltningsenheder, ansat 6 måneder Sikring af målgruppens indflydelse på udarbejdelsen af nationale FSC-retningslinier: Rådgive vedr. arbejdet med at involvere målgruppen i den nationale FSC-process. Rådgive vedr. indarbejdelsen af de små og lavintensive skovforvalteres erfaringer og krav i de nationale FSC-retningslinier. Rådgive vedr. sænkningen af omkostningstunge krav i forbindelse med at gøre certificering mere tilgængelig for målgruppen Facilitere kommunikationen mellem den honduranske FSC-arbejdsgruppe og FSC-International s kontorer i Oaxaca og Bonn. I forbindelse med et af den danske projektkoordinators besøg udføres en intern evaluering af projektet. Denne vil danne grundlag for eventuelle ændringer i projektets definerede aktiviteter og/eller strategi.