Skejbylæger laver rav i aktiekurserne forskningsresultat får medicinal gigant i frit fald side Ergoterapeuterne træner gennem aktivitet

Transkript

1 Skejbylæger laver rav i aktiekurserne forskningsresultat får medicinal gigant i frit fald side Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby 17. årgang nr. 6 december Ergoterapeuterne træner gennem aktivitet 8 Økonomien hvad der er gået galt Personalebladet fylder rundt 16 DNU: Udvikling samtidigt med besparelser 20

2 Indhold Ny ledende overlæge på KBA Julen er over os Inde bag døren En barsk omgang Regionsrådets beslutning om besparelser er nu omsat til konkrete tiltag på Skejby, og lønbudgetterne ser ud til at være kommet i balance. Dermed har vi nået vores første mål for gennemførelse af besparelserne og en genopretning af økonomien. Desværre venter der nye udfordringer lige om hjørnet. Hospitalet fik god hjælp af Regionsrådet, som frikøbte især børneområdet og de højt specialiserede funktioner for besparelser til samlet set ca. 26 mio. kr., så det samlede sparekrav blev reduceret fra 69 til ca. 43 mio. kr. De tilbageværende besparelser er især gået ud over hjælpe- og serviceafdelingerne, som er i fuld gang med at gennemgå interne arbejdsgange, for besparelserne må ikke føre til ringere service overfor andre afdelinger. 3 Leder: En barsk omgang 4 Ergoterapeuterne gør hverdagen lettere 8 Økonomiens paradokser 10 Dansk hjerteforskning ryster Wall Street 12 Kort nyt fra HR Organisation og Arbejdsmiljø 13 Ny leder med nye udfordringer på KBA 14 Personalebladet fylder 20 år 18 Invitation til Forskningssymposium og Sygeplejens Dag 19 Jul 20 DNU 22 Siden sidst 24 Vejen til flere, bedre informerede forsøgsdeltagere: Bedre deltagerinformation 26 Inde bag døren: Terapibassinet 27 Annoncer 28 Sky by Art: december måneds kunstner 28 Skriv til InTryk Ledere, kolleger og tillidsrepræsentanter har gjort et stort og konstruktivt stykke arbejde for at gennemføre besparelserne. Det har betydet, at flere end 60 stillinger er nedlagt, som primært er klaret ved omplacering af medarbejdere. Der er dog medarbejdere på Skejby, som er blevet opsagt på grund af besparelserne, og det har været en barsk omgang for dem og for deres ledere. I den seneste tid har mange oplevet, at hospitalsledelsen er blevet upåvirkelige overfor gode argumenter om at bruge penge på udvikling, bedre kvalitet og fastholdelse af gode medarbejdere. Det er ikke, fordi vi pludselig er blevet kolde monstre, men det er vigtigt, at vi bliver ved med at holde fokus på økonomien i hvert fald hele 2009 og 2010, hvis vi skal genvinde handlefriheden. Det betyder, at vi skal rationalisere driften for at få større rum til forskning, uddannelse og investeringer. Det er et universitetshospitals livsnerve. Som det fremgår inde i bladet, har vi på en gang et problem med for lav aktivitet og samtidig ser vi ud til at komme ud af 2008 med et underskud på mio. kr. Vi håber på at kunne få en afdragsordning med regionen, men det kræver, at vi samtidig kan levere en troværdig plan for, hvordan vi får balance i økonomien. Det kan ikke undgå at betyde nye besparelser, men denne gang vil vi forsøge at undgå grønthøster-besparelser. Vi er sammen med Administrationen i gang med en kritisk revision af registreringerne af afdelingernes aktivitet, så vi får sikret, at vi bliver krediteret for al den aktivitet, som rent faktisk foregår. Samtidig arbejder vi på at kunne give et bedre overblik til lederne, så måltal og resultater bliver synlige for alle afsnit. Så der venter os alle et udfordrende år, hvor vi får brug for al jeres energi, viden og engagement. Glædelig jul og godt nytår Forsidefoto: Tonny Foghmar Kolofon InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. Ansvarshavende redaktør Informationschef Lars Elgård Pedersen. Redaktion Informationschef Lars Elgård Pedersen tlf , informations medarbejder Anne-Mette Siem tlf , fotograf Tonny Foghmar Informa tions afde l ingen tlf , mediegrafiker-elev Jette Hallenberg Christensen Informationsafdelingen tlf , grafiker Gitte Skov gård Jensen Informationsafdelingen tlf , ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein Y-Observationsafsnit, sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen Billeddiagnostisk Afdeling, organisationskonsulent Iben Sander Nielsen HR-afdelingen Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Tryk Grafisk Service Indlæg til InTryk skrives i Word og es til: sksinf@rm.dk (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse til Informationsafdelingen. Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag inklusiv mellemrum med mindre du har truffet forudgående aftale med redaktionen. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. Per Askholm Madsen Hospitalsdirektør Vibeke Krøll Chefsygeplejerske Kristjar Skajaa Cheflæge

3 Ergoterapeuterne gør hverdagen Der er fokus på hverdagens gøremål, når ergoterapeuterne på Skejby hjælper patienterne. De hjælper med alt fra træning i vask og påklædning for hjerneskadede til hjælpemidler for gigtbørn. InTryk fulgte med ergoterapeuterne en dag, og giver her et indblik i en lille men vigtig faggruppes arbejde. Ergoterapeut Karen Bruhn viser Mark på 8 år hvordan han kan aflaste sine fingre, når han skriver. Den her er sej! Mark på otte afprøver entusiastisk forskellige blyanter med farvestrålende gummigreb. Han tager fat i blyanten med det grønne greb og skriver sit navn på papiret foran sig. Mark er en livlig dreng, der med ildhu har kastet sig ud i de opgaver, han får stillet af Karen Bruhn, der er ergoterapeut på Skejby. Sådan to har jeg også derhjemme, siger han til to af de andre blyanter. Hvad for en kan du bedst lide, spørger Karen Bruhn ham. Den her siger han om den blå. For den anden er blevet væk! Mark har børnegigt, og ideen med skriveriet er at finde frem til den blyant, der aflaster hans hånd bedst, når han skriver. Han har problemer med smerter, især i hænderne, når han er i skole. Derfor får han også nogle håndøvelser, hvor han skal træne musklerne i hænderne. Træningen foregår med noget hvidt, blødt modellervoks, og det vækker succes hos Mark, der kaster sig ud i fingerøvelserne og fluks får voksen til at klistre til sine fingre. Du har vist meget varme fingre, siger Karen Bruhn, og blander lidt hårdt blåt modellervoks i, og, til Marks store glæde, giver ham en klat af både den blå og den hvide voks med hjem i to plastikbøtter. I løbet af en halv times tid, får Karen Bruhn et godt indblik i, hvordan Mark bedst muligt kan hjælpes i sin hverdag i skolen. Han får prøvet stole og sakse og får lov til at fortælle om, hvornår gigten driller, inden han og hans familie bliver sendt hjem med øvelser, ny blyant og gode råd og hjælp til Marks hverdag. Bredt arbejdsfelt Hjælpen til gigtbørnene, der også omfatter at lave skinner til dem, er et af ergoterapeuter på Skejbys to specialer i en alsidig hverdag, der byder på mangeartede og varierede opgaver. Det andet er børn med sutte-synkebesvær. Men ergoterapeuterne hjælper også mange andre typer patienter på hospitalet og har deres gang i de fleste sengeafdelinger. Grundstenen i ergoterapien er at tage udgangspunkt i den enkelte person og dennes ressourcer og behov, og der igennem øve færdigheder. Derfor bliver der megen træning i hverdagens færdigheder, hvor ergoterapien kan hjælpe folk godt i gang efter deres operation eller behandling. Vaskeøvelser med lammet arm Hanne er indlagt på T2. Hun har været gennem en hjerteoperation i sidste uge og har fået en blodprop, der har lammet hendes venstre side. I dag skal hun tilbage til sit hjem-hospital. Inden skal hun for sidste gang træne med ergoterapeut Marie Hansen. Allerede dagen efter opera tionen var hun i gang med træningen, der tager udgangspunkt i de ting, der er blevet svært for Hanne, men som hun gerne selv vil kunne klare igen på et tidspunkt. Derfor skal Hanne i dag øve sig i at vaske sig, rede hår og børste tænder. Kunsten er at inddrage den lammede hånd i seancerne, så den får en funktion, og Hannes bevidsthed om den øges. Hanne sidder ved et specialbord med et indhak i. Foran sig har hun et vaskefad. Ved fælles hjælp får hun og Marie Hansen hendes skjorte af, så hun er klar til at vaske sig. Hun vasker sig grundigt med den raske hånd, og får hjælp til ryggen, hvor det er svært at nå. Den anden hånd hviler om vaskefadet. Der er ikke noget unødvendig snak mellem de to. Ressourcerne bliver brugt på at arbejde koncentreret. Bagefter skal Hanne børste tænder. Marie Hansen giver hende tandpastaen i den lammede hånd, så den får en funktion i forløbet. Undervejs giver hun ind i mellem Hanne små stimuli ved lette tryk ved hoften. Trykkene øger Hannes opmærksomhed på sin krop, og dermed også på den lammede side. Tidlig hjælp er bedst Egentligt blev ergoterapeuterne tilkaldt til Hanne, fordi hun havde synkeproblemer. Derfor kom Marie Hansen først for at lave spisetræning med hende. Men Hanne ville også have gavn af anden ergoterapeutisk træning. Hendes program er derfor udvidet med ansigtsøvelser, da hun har en lammelse i ansigtet, og med træning af vask og påklædning med mere. Det er en god ide at komme i gang med træning så hurtigt som muligt, og ergoterapien skal ses som en del af processen med at blive bliver rask og genoptrænet. Patienterne bliver øvet i at klare mest muligt selv i deres hverdag, trods sygdommen. I ergoterapeuternes arbejde med en patient ligger der ofte et stort udredningsarbejde. Hvad kunne patienten, før han kom på sygehuset, og hvad er vigtigt for patienten at komme til at kunne. Spædbarn med synkebesvær På A5 ligger den tre måneder gamle pige og blunder i sin kuvøse. Hun har problemer med at synke og derfor kommer Jane Nielsen dagligt og laver synkestimulerende øvelser med hende i forbindelse med et måltid. Hun har endnu kun fået mad gennem en sonde, så udover at mundstimuleringen skal forberede pigen på atter at sutte og synke, er tidspunktet for træning også vigtigt. Når mundstimulering skal foregå lige før et sondemåltid, er det fordi, man håber at få pigen til at forbinde sultfornemmelsen med stimulation i og omkring munden, for så at få en følelse af mæthed, når hun har fået sondemaden. Derfor putter Jane Nielsen Fortsættes næste side > Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

4 Grundstenen i ergoterapien er at tage Ergoterapeuterne gør hverdagen lettere udgangspunkt i den enkelte person og dennes ressourcer og behov, og der igennem øve færdigheder. > Fortsat Ergoterapeuterne Karen Bruhn, Marie Hansen og Jane Nielsen. Heidi Egebjerg Jensen var fraværende da billedet blev taget. en smule modermælk på sin finger, inden hun nænsomt masserer pigens gummer. Stimulationen fremmer hendes synkebevægelser, og skal hen ad vejen lære hende selv at spise. Derfor laver pigens forældre også øvelserne med hende. Lige nu er hun dog lidt for træt til træningen. Hun basker lidt med sine små arme, men insisterer på at sove videre frem for at synke. Træningen med spædbørnene er kontinuerligt arbejde og kan strække sig over lange perioder. En anden form for synkestimulation bliver lavet på voksne patienter, der for eksempel har fået en hjerneskade eller har været intuberede gennem lang tid. Så kan det være svært at synke bagefter, og stimulationen kan hjælpe. Patienter med synkeproblemer er et af ergoterapeuternes vigtigste fagområder. Hvis man har vanskeligt ved at synke, risikere man at få væske og føde i lungerne, hvilket kan resultere i en lungebetændelse. Aktivitet fremmer helbredet Aktivitet er nøgleordet for den træning, ergoterapeuterne laver med patienterne. De tager udgangspunkt i menneskets behov for at være i aktivitet og bruger det til genoptræning. Gennem dagligdagsaktiviteter der tager udgangspunkt i patientens ressourcer, ønsker og behov, bliver patienten trænet i at klare sig bedst muligt. Aktiviteten kan være alt fra personlig hygiejne over kaffebrygning og andre køkkentjanser til at spille dart eller lave kreative aktiviteter. Fokus på hjernen Ergoterapeuterne har et særligt fagligt fokus på undersøgelse og behandling af kognitive dysfunktioner. Derfor bliver ergoterapeuterne også brugt til at lave demenstests og andre kognitive undersøgelser. Karen Bruhn skal i dag lave en demenstest på en ældre kvinde på afdeling C. Testen skal afklare om hun har kognitive problemer, så hun kan få den rette træning og hjælp. Demenstest afdækker kognitive problemer Karen Bruhn fortæller kvinden, at de skal lave en test, der skal sikre hende den rette hjælp i hjemmet. Hun har stillet en lille kasse med forskellige remedier på bordet. Men først skal kvinden svare på spørgsmål om tid og sted. Allerede her står det klart, at hun har kognitive problemer. Hun ved ikke hvilket år, vi har, eller hvor gammel hun er, og kan ikke kende forskel på begrebet måneder og begrebet årstider. Karen Bruhn viser hende otte forskellige ting fra kassen og lægger dem væk igen. Kvinden husker de fem og da nogle af tingene bliver blandet med nye ting, kan hun udpege hvilke, hun har set før. Til gengæld går det galt, da hun skal huske på tre ord. Allerede et par minutter efter har hun glemt, at hun overhovedet skulle huske ordene. Tålmodigt fører Karen Bruhn hende gennem testen, der blandt andet også afprøver hendes evner til at se rumligt, forstå sproglige begreber og til at aflæse billeder. Demenstesten sætter fokus på forskellige kognitive centre i hjernen og giver en indikator af, hvor eventuelle problemer gemmer sig. En egentligt diagnose skal stilles af en læge, men ergoterapeuterne kan finde frem til hvem, der skal sendes til en videre udredning. Ring til ergoterapeuterne, hvis du har en patient med: Synkeproblemer Kognitive vanskeligheder Motoriske vanskeligheder (primært med fokus på overekstremiteterne) Sensibilitetsforstyrrelser Behov for skinner til børn Behov for småhjælpemidler Kontakt ergoterapeuterne: Ring på 5594/5595 eller Ergoterapeuterne kan kontaktes direkte eller gennem fysioterapi- og ergoterapikontoret i syd. De rykker ud i hverdagene. Afhængig af opgaven og hvor mange tider, de har booket, forsøger de at komme da gen efter eller samme dag. Det er så vidt muligt den samme ergoterapeut, der følger en patient. De vil gerne så tidligt som muligt ind i forløbet med patienten. Lige nu har Skejby fire ergoterapeuter ansat, men på grund af besparelserne vil der fra februar kun være tre. Ergoterapeuterne er: Karen Bruhn, Marie Hansen, Heidi Egebjerg Jensen, Jane Nielsen Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

5 DRG-budget og aktivitet i januar til oktober 2008 Excl. konfliktperioden Budget Aktivitet Afvigelse i kr. Afvigelse i procent Børneafdelingen 173,4 mio kr. 167,0 mio kr. -6,5 mio kr. -4 % Hjertemedicinsk Afdeling B 231,5 mio kr. 238,5 mio kr. 7,0 mio kr. 3 % Nyremedicinsk Afdeling C 87,4 mio kr. 81,6 mio kr. -5,8 mio kr. -7 % Urinvejskirurgisk Afdeling K 83,7 mio kr. 74,4 mio kr. -9,3 mio kr. -12 % Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T 222,7 mio kr. 208,0 mio kr. -14,7 mio kr. -7 % Infektionsmedicinsk Afdeling Q 29,7 mio kr. 33,7 mio kr. 3,9 mio kr. 12 % Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y 179,1 mio kr. 174,1 mio kr. -5,0 mio kr. -3 % Afdeling I (Dagkirurgi) 14,7 mio kr. 11,3 mio kr. -3,4 mio kr. -30 % Total 1.022,2 mio kr. 988,6 mio kr. -33,8 mio kr. -3 % Økonomiens paradokser Vi skal bremse udgifterne og sætte tempoet op I laver for lidt og bruger for mange penge. Sådan konkluderede hospitalsdirektør Per Askholm Madsen, da han til et fyraftensmøde for personalet 29. september i kantinen beskrev hospitalets økonomiske ubalance, som besparelser eller ej, truer hospitalets handlefrihed og troværdighed. Den udtalelse havde mange svært ved at sluge. Og i den efterfølgende mumlen i kantinen kunne man høre udtalelser som: Vi knokler som aldrig før, og vi har ingen penge at bruge af. InTryk har gravet dybere i udtalelserne, og meget tyder på, at begge påstande er sande. Hvordan er det gået så galt? Eydfinn Heinesen og Kuno Kudajewski er ledere i Økonomiafdelingen med ansvar for henholdsvis DRG og Patientdata og Budgetgruppen. Og de bekræfter, at aktiviteten står i stampe, når vi sammenligner os med andre hospitaler, og at der er store problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Hvordan kan det pludselig se så slemt ud? Hospitalet har haft underskud de seneste år, men vi har været begunstiget af, at både Århus Amt og senere Region Midtjylland har hjulpet os. Nu har regionen bare ikke flere penge, siger Eydfinn Heinesen. Kuno Kudajewski og Eydfinn Heinesen arbejder på at kunne give alle afdelinger et bedre overblik over økonomien. Vi har ikke effektiviseret nok de tidligere år, hvor kravet har været en effektivisering med 2% om året. I år er kravet 2,7%. Vi kan tilsyneladende ikke længere effektivisere ved at løbe stærkere og udnytte spildtid, og derfor er vi nødt til at ændre mere fundamentalt på arbejdsgangene, hvis kæden ikke skal hoppe af, og det er nok det punkt mange afsnit er nået til, siger Kuno Kudajewski. Hospitalsledelsen har sat hårdt ind med stop for vikarer, FEA-aftaler og ansættelser i afdelinger med overforbrug på lønbudgettet. Derfor er der paradoksalt nok ikke tvivl om, at der er travlt i huset, og at økonomien opleves meget stram. Duer DRG? Regeringen kræver, at hospitalerne øger produktiviteten med 2% om året. Region Midtjylland har lagt lidt til det krav, så vi samlet skal effektivisere med 2,7% om året. Hospitalet straffes økonomisk, hvis vi ikke lever op til kravene målt i DRG-værdi. Sidste år var Skejby det eneste hospital i Region Midtjylland, som ikke levede op til kravene og derfor skulle betale penge tilbage. Og efter de tre første måneder af 2008 har vi betalt 7,2 mio. kr. tilbage, fordi vi har produceret for lidt. Prognosen tyder på, at vi kommer af med yderligere 20 mio. kr. i år, siger Eydfinn Heinesen, der er leder af Økonomiafdelingens patientdata- og DRG-gruppe. Jamen, afspejler DRG-systemet virkeligheden? Vi har korrigeret tallene for DRG-creep (udsving på grund af ændret registreringspraksis, red.), meraktivitetsprojekter og omlægning af behandlinger fra indlæggelse til ambulant behandling, siger Eydfinn Heinesen. Der kan være omlægninger, vi ikke kender til, men jeg tror ikke, det er forklaringen. Vi ved det meste. Kan forklaringen være, at DRG ikke duer til universitetshospitaler? DRG-taksterne tager ikke helt højde for udgifterne til forskning, den særlige undervisnings-forpligtigelse, vagtbyrden og universitetshospitalernes bagstopperfunktion. Men disse faktorer spiller ikke ind her, fordi vi bliver sammenlignet med vores egen produktion de forudgående år. Århus Sygehus fik 50 mio. kr. udbetalt sidste år, siger Eydfinn Heinesen. Færre patienter Der er også umiddelbart uforklarlige forhold, som påvirker aktivitetsregnskabet. For bare at tage et enkelt eksempel er antallet af for tidligt fødte børn faldet på Skejby, mens det er stigende på andre hospitaler i regionen. Faldet i antallet af for tidligt fødte børn er så markant, at det kan ses på Børneafdelingens DRG-regnskab, hvor de mest komplicerede diagnoser tæller med knapt kr. hver. Vi har undersøgt, om vi ikke længere får børn henvist fra andre hospitaler, men det kan ikke være forklaringen, for det store fald er sket i Århus Kommune. Det er naturligvis glædeligt for patienterne, men det er medvirkende til, at aktiviteten på Børneafdelingen er for lav i forhold til normeringen, siger Eydfinn Heinesen. Nogle har peget på, at Hjertemedicinsk Afdeling B har haft skruet ned for aktiviteten i en periode. Kan det være forklaringen? Vi kan se ud af tallene, at Afdeling B har været i problemer, men især Urinvejskirurgisk og Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling er længere bagud. Noget skyldes, at vi mangler anæstesipersonale, som især går ud over de store operationer, siger gruppeleder for Økonomiafdelingens budgetgruppe, Kuno Kudajewski. Samtidig ser det i tallene ud som om, der går længere tid, før huset er oppe i omdrejninger efter ferierne. Vi så det efter sommerferien, og det kan måske skyldes udskudt ferie fra konflikten, men der var samme tendens efter påsken i år. Lønbudgetterne Allerede i sommer var der et overforbrug på lønbudgetterne på over 4 mio. kr. Det kan undre, når der samtidig bliver talt meget om begyndende rekrutteringsproblemer og vakante stillinger. Indenfor nogle personalegrupper mangler vi folk. Men når vi analyserer problemerne på afdelinger med overforbrug på lønbudgettet kan vi se, at det er FEA-aftaler, overarbejde og vikarer, der vælter læsset. Det er skræmmende så meget mere man får ud pengene, hvis man bruger dem på faste stillinger, siger Kuno Kudajewski. Flere afdelinger har nok også været for optimistiske og har gamblet med bruttonormeringen. Afdelingerne er bruttonormerede, og det vil sige, at hele normeringen ligger i afdelingen - også det der skal bruges til sygdom og vikarer. Man kan ikke have 20 medarbejdere ansat, hvis man har budget til 20. Man er nødt til at gemme lidt for at have råd til vikarer ved langtidssygdom. Tekst Lars Elgård Pedersen Foto Tonny Foghmar

6 Dansk hjerteforskning ryster Wall Street Overlæger fra Afdeling B fremlægger resultater i USA, der sender Medtronics aktier ud i frit fald Overlægerne jens Flensted Lassen og Leif Thuesen der fremlagde resultaterne der fik Medtronics aktier til at styrtdykke. Klokken er lokal tid en torsdag i oktober på den årlige internationale kongres i kateter-baseret hjertemedicin (Transcatheter Cardiovascular Therapeutics (TCT) 2008) i Washington. Overlæge Jens Flensted Lassen fra Hjertemedicinsk Afdeling B står på talerstolen, og præsenterer 9 måneders-resultaterne fra SORT-OUT III-studiet, hvor patienter med forsnævringer i hjertets kranspulsårer efter lodtrækning har fået én af to forskellige medicinafgivende stent i forbindelse med ballonbehandling. Indlægget er karakteriseret som dagens clue et featured late breaking clinical trial og der sidder omkring tilhørere i salen. Lyset i salen er dæmpet, og bag Jens Flensted Lassen skifter hans præsentation til det dias, der viser antallet af genforsnævringer og blodpropper i de to typer stent. Resultaterne af studiet viser, at ude på marginalerne har en stent fra medikogiganten Medtronics flest komplikationer. Nede i salen breder der sig et blåt skær som fra en række små blå stjerner. Det er mobiltelefoner, der aktiveres. Få minutter senere er Medtronic-aktierne i frit fald på Wall Street. I alt mister Medtronic-aktierne i løbet af nogle timer markedsværdi for 5,6 mia. USD eller ca. 32 mia. kr. Det er 2 mia. kr. mere, end det kostede at bygge Øresundsbron. Unikt studie SORT-OUT-studierne er et unikt set-up og samarbejde mellem hjertecentrene i Danmark og Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet. Lidt forsimplet sagt går studierne ud på at sikre, at patienterne med forsnævringer får den bedste stent ved ballonbehandling. SORT-OUTstudierne sammenligner den stent, der hidtil er anset for at være den bedste, med en ny stent, der kan være bedre. SORT-OUT er uafhængig af medikoindustrien, og fremlæggelse af resultaterne går på skift mellem de drivende kræfter i studierne på de danske hjertecentre. Resultaterne af SORT-OUT III-studiet skulle have været fremlagt af overlæge Klaus Rasmussen fra Aalborg, men han har måttet melde afbud, og derfor blev det i stedet Jens Flensted Lassen, der fremlagde resultaterne. Det unikke ved SORT-OUT-studierne er, at de omfatter alle patienter i et helt land, og at vi i Danmark har så gode registre, at vi med sikkerhed ved, om patienterne stadig lever, og om de er blevet behandlet for komplikationer. Ballonbehandling med medicinafgivende stent er en meget effektiv behandling, men for os handler det om at forbedre resultaterne for de 1 2% som får alvorlige komplikationer, siger overlæge Leif Thuesen. Ved SORT-OUT III studiet, der omfattede patienter, viste det sig, at en ny stent fra firmaet Medtronic gav en lille men alligevel signifikant højere risiko for at få en ny blodprop inde i selve stenten. I forængelse af Jens Flensted Lassens fremlæggelse på TCT-kongressen, fremlagde Leif Thuesen resultaterne fra et stort registerstudie på patienter, der var blevet fulgt i to år, og som bekræftede resultaterne ved 9-måneders opfølgningen i SORT-OUT-III-studiet. Medtronic tager resultaterne af SORT- OUT III-studiet meget alvorligt, og følger derfor udviklingen af dette og tilsvarende studier nøje i tæt samarbejde med det faglige miljø, siger Paolo Raffaelli, der er direktør for Medtronic i Europa. Endeavor har solide langtidsdata i randomiserede kontrollerede forsøg med opfølgning op til 5 år. Vi tror, at sammenligningen mellem de to pågældende lægemiddelafgivende stenter vil se anderledes ud i de kommende 18-måneders resultater fra SORT-OUT III. Det viser erfaringer fra tidligere lignende studier, og derfor ser vi frem til næste dataopfølgning. Revet med af stemningen De endelige tal havde vi kun i få dage, før vi tog afsted, men vi vidste, at resultaterne kunne få stor betydning for firmaet. Derfor gav vi kun nogle få nøglepersoner på de deltagende hjertecentre information om resultaterne, og mod sædvane diskuterede vi ikke tolkningen af resultaterne i afdelingen, inden vi tog til TCT-kongressen, siger Leif Thuesen. Det er for tidligt at lave endelige konklusioner på baggrund af ni måneders opfølgning, og de to overlæger syntes selv, de havde lavet en afbalanceret konklusion på baggrund af tallene. Men da lederen af et stort kateterbaseret hjertecenter i New York, Alexandra Lansky, supplerede de danske lægers fremlæggelse med, at resultaterne bekræftede hendes fornemmelser, smed de noget af forsigtigheden. Og da Leif Thuesen blev spurgt, hvordan han ville bruge stenten, svarede han: Vi fjernede den fra hylderne for et år siden, og det blev han naturligvis citeret for i en række medier. Vi vidste, vi skulle holde lav profil og undgå at puste resultatet op. Det var vi rigtigt godt forberedt på. Alligevel gik der psykologi i det, og vi blev revet med af stemningen, da vi stillede op til pressekonference på kongressen, siger Jens Flensted Lassen. Medtronic påpeger, at Skejby ligesom flere andre hjertecentre har valgt at erstatte stenten med Resolute, der er firmaets seneste generation af medicinafgivende stent. Stor amerikansk interesse De endelige tal havde vi kun i få dage, før vi tog afsted, men vi vidste, at resultaterne kunne få stor betydning for firmaet. Mediko-firmaet Medtronic gik straks i gang med at problematisere undersøgelsen og tynde konklusionerne ud. De har rigtigt dygtige folk, som selvfølgelig skal påpege svagheder i undersøgelsen, siger Jens Flensted Lassen. Midt om natten ringede Medtronics ledelse til Leif Thuesen, for at få godkendt et citat til en pressemeddelelse, hvor resultaterne blev udlagt under overskriften: Dansk undersøgelse bekræfter Endeavorstentens effekt. Medtronic beklager i dag den natlige opringning til Leif Thuesen. Det hænder desværre, at tidsforskelle mellem stater eller lande bliver glemt, hvorfor dette kan ske, hvilket vi selvfølgelig beklager, siger Paolo Raffaelli. Resultaterne fra SORT- OUT III og kursfaldet på Medtronic-aktierne blev straks omtalt af amerikanske aviser og nyhedsbureauer, fx. Reuters, samt på den amerikanske hjerteforenings hjemmeside, TheHeart.org, og selvfølgelig i finansverdenen på CNN Money.com og Wall Street Journal. Og det første amerikanske advokatfirma har skrevet til Jens Flensted Lassen og bedt om hans indlæg fra kongressen til brug i retssager på vegne af patienter med bivirkninger fra Medtronics stent. Kursen på Medtronics aktier rettede sig nogenlunde allerede samme dag, men både hjertelæger, industri og finanskredse venter nu på 18 måneders opfølgningen på SORT-OUT III-studiet. Tekst Lars Elgård Pedersen Foto Tonny Foghmar

7 Kort nyt fra HR Organisation og Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøindsatser i 2008 Arbejdsmiljøteamet havde på baggrund af APV-runden i efteråret 2007 og i samråd med Hospitalsledelsen og HMU prioriteret følgende indsater for arbejdsmiljøarbejdet 2008: Arbejdstilsyn: Opfølgning på henvendelser og vejledninger fra Arbejdstilsynet. Forflytning: Tiltag til forebyggelse af bevægeapparatsskader. ArbejdsPladsVurdering: Opfølgning på lokale problemstillinger fra APV en 2007 og den løbende APV Politikker: Implementering af natarbejdspolitikken og voldspolitikken. Kørsel: Evt. kampagne om kørsel inde i huset. Psykisk arbejdsmiljø: Opfølgning på AKU og implementering af stress-retningslinier fra Region Midtjylland. Ny værdibaseret personalepolitik for Skejby HMU har nedsat en skrivearbejdsgruppe, som er i gang med at skrive et udkast til en ny personalepolitik for Skejby. For at processen sker i dialog, har konsulenter fra HR Organisation og Arbejdsmiljø været på dialogmøde i LMU erne for at drøfte arbejdsglæde og få input til den nye personalepolitik. På den måde har skrivegruppen fået god inspiration, samtidig med at medlemmerne af LMU erne er blevet tidligt indraget i processen. Personalepolitikken skal sætte ord på de værdier, som vi ønsker skal kendetegne Skejby som attraktiv arbejdsplads. Den bliver mere kortfattet end den nuværende, og konkrete delpolitikker og retningslinjer vil være at finde på intranettet Blandt konkrete indsatser kan nævnes: Der er opsat loflifte på syv afsnit. Portørerne er blevet og fysioterapeuterne bliver snart uddannet i håndtering af bariatriske patienter. Blodbanken har været med i et projekt om udvikling af et hæve-/sænkbart tappebord. Der er igangsat diverse initiativer på baggrund af arbejdsulykkesanalyser og i forbindelse med udredning af medarbejdere, der er i fare for sygemelding. Projekt 0-løft-tolerance er blevet evalueret med pæne resultater. Evalueringsrapporten kan findes på intranettet. Stole til powernapping er under afprøvning, jævnfør natarbejdspolitikken. (natarbejdspolitik, rygepolitik, voldspolitik med videre). Den 1. december skal HMU- og LMUmedlemmer drøfte udkastet til den nye personalepolitik. Fremfor en skriftlig høring er det planlagt sådan, at den 1. december bliver en levende høring. Herefter bliver personalepolitikken færdiggjort og godkendt i HMU. Når HMU har godkendt personalepolitikken bliver den offentliggjort for hele personalet i begyndelsen af AKU og APV-psykisk arbejdsmiljø 2009 Det forventes at HMU på mødet den 1. december 2008 giver startskuddet til en ny arbejdsklimaundersøgelse (AKU) undersøgelsen kommer til at foregå i løbet af foråret 2009 AKU igen kombineres med APV - psykisk arbejdsmiljø undersøgelsen udelukkende foregår elektronisk alle afdelinger på Skejby gennemfører undersøgelsen på samme tid. Strategi for arbejdsmiljøindsatsen i 2009 Arbejdsmiljøteamet har her i efteråret 2008 været på APV-opfølgningsrunde hos alle afdelinger. APV-opfølgningsrunden giver input til prioriteringen af arbejdsmiljøindsatserne for 2009, som drøftes og besluttes i dialog med Hospitalsledelsen og HMU. Strategien og indsatserne for arbejdsmiljøarbejdet 2009 vil være tilgængeligt på intranettet under ARBEJDSMILJØ i løbet af januar Arbejdsmiljøteamet kan kontaktes på arbejdsmiljoteamet@sks.aaa.dk eller lokal Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) har fået ny ledende overlæge. Anne-Mette Hvas er blevet den ene del af en ny afdelingsledelse, der overtager efter at Torben Ørntoft og Connie Juhler er blevet ledere af den ny Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA). Ny leder med nye udfordringer på KBA Siden 1. november har overlæge, ph.d. Anne-Mette Hvas stået i spidsen for KBA. I løbet af foråret får hun makkerskab af en ny ledende bioanalytiker. Selv om afdelingen er blevet delt, er det ikke noget brugerne kommer til at mærke, understreger hun. Molekylær Diagnostisk Laboratorium er blevet skilt ud af KBA og indgår fremover i MOMA, der tager sig af den molekylære diagnostik, men ellers er al anden diagnostik og alle de basale funktioner stadig i afdelingen. For den almindelige bruger er vi her fuldstændigt som før, siger Anne-Mette Hvas. Langt størstedelen af den klinisk biokemiske drift ligger stadig hos os siger hun. Udad til virker det måske som en større opsplittelse, men sådan opfatter vi det ikke indadtil. Udfordringer her og nu Den helt store udfordring for afdelingen lige nu handler om besparelserne. Indholdet af spare-forslagene skal udmøntes, og det fylder meget i afdelingen. Det er vigtigt for mig at få kørt en proces, der er god for medarbejderne, sige Anne-Mette Hvas. Det er da en vanskelig proces at udmønte besparelser, for der er ingen, der synes det er sjovt. Men folk har alligevel været gode til at komme med ideer og input til, hvordan vi kan strukturere tingene fremover. Besparelserne får også konsekvenser for afdelingens brugere. Fremover vil der være en mindre bioanalytiker i nattevagt, og dermed kun to nattevagter på Skejby og det kommer til at betyde ændringer i forhold til at bestille prøver. Vi kontakter sengeafdelingerne i slutningen af året for at finde ud af, hvordan vi skal håndtere det, fortæller Anne-Mette Hvas. Udfordringer for forskningen Forskningsmæssigt står KBA også over for udfordringer. Med Torben Ørntofts overgang til MOMA har afdelingen lidt et stort tab af en stærk profil, fortæller Anne-Mette Hvas. Torben Ørntoft har både genereret midler til og fokus på forskningen, især indenfor molekylær medicin. Afdelingens forskningsmiljø er blevet betydeligt mindre efter opdelingen. Af de cirka 90 ansatte er kun 7 akademikere. Vi skal yde en stor indsats for at fastholde os som en forskningsstærk afdeling, siger Anne-Mette Hvas. Forskningen betyder meget for mig og vores speciale er forskningstungt. Derfor er det vigtigt for mig at skabe nogle gode rammer for forskning i afdelingen, også for mine kolleger. Vi har ikke de midler, som Torben Ørntoft har. Men delingen giver mulighed for at få fokus på nogle af de andre områder inden for laboratoriemedicin. Samlet afdeling ønskes Et stort ønske på Anne-Mette Hvas ønskeseddel er af få samlet afdelingens lokaler i syd, så alle aktiviteter i den ende af huset kommer til at ligge det samme sted. Det vil gøre en kæmpe forskel for os, hvis vi kan få samlet afdelingen, siger hun. Der nok at tage fat i, siger den nyudnævnte ledende overlæge. Men jeg oplever det som en udfordring. Jeg er enormt glad for afdelingen, og her er nogle fantastisk gode medarbejdere. Anne-Mette Hvas er 44 år, har 2 børn og bor i bofællesskab i Beder. Hun har været ansat i Klinisk Biokemisk Afdeling siden 2004, med funktion i Center for Hæmofili og Trombose. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

8 Personalebladet nr fylder 20 år nr nr nr I anledningen af den runde dag ser InTryk tilbage på personalebladet gennem årene. Det bliver samtidigt et blik på den historie og udvikling, der er sket på hospitalet i bladets levetid. InTryk fylder rundt. 1. november var det 20 år siden, at det første personaleblad udkom på Skejby. Det hed Skej-By- Channel News og udkom i 175 eksemplarer, hvilket var nok til et blad til hver 4 5 ansatte. Bladet var fotokopieret og sat op ved hjælp af udklip og klister. Det indeholdt alt fra opskriften på polsk chokoladekage til blandede vittigheder, personalenyt og rygter. Der var information om SAK, der netop havde set dagens lys, og om en gruppe, der forsøgte at stable en kunstklub på benene. En annonce kostede sølle fem kroner. kastede hun og Edith Henriksen sig over bladproduktionen. De stod for alt fra maskinskrivning, opsætning, fotokopiering og udlevering af bladet, og producerede det primært hjemme hos Annette Foged om aftenen. Jeg havde små børn, så det var lettest at mødes der, fortæller hun. Bladet kom nogenlunde månedligt, og løbende kom der flere og flere rigtige artikler blandet ind i al morskaben. For eksempel kunne man i blad nummer to læse en artikel om, at nu gik Blodbanken over til EDB!! Skej-By-Channel News led bladdøden efter cirka et år. Så kunne de to ildsjæle ikke mere. Det var hårdt og tidskrævende og der var meget benarbejde, siger Annette Foged. Men det var også sjovt. Folk var glade for bladet, og spurgte efter det, når det ikke kom. nr nr nr nr Baseret på ildsjæle Bag bladet stod to ildsjæle, sygeplejerske Edith Henriksen og sekretær Annette Foged. Vi syntes, at man skulle vide noget om hinanden på sygehuset, fortæller Annette Foged, der stadig er på Skejby. Hun har været ansat på Skejby, siden de første afdelinger flyttede ind i begyndelsen af Vi havde brug for et sted, hvor vi kunne formidle ting ud, siger hun. Derfor InTryk på banen Der gik et par år uden blad, men i juni 1992 så InTryk første gang lyset. Oplaget var nu steget til 1350, men huset var dog ikke større, end at der stadig var plads på bladets bagside til at sige goddag til nye medarbejder, og farvel til de, der forlod sygehuset. Annette Foged var også med i den første redaktion på det nye blad, og var glad for, at personalebladet genopstod. Det var godt, at der var nogen, der Fortsættes næste side >> Tekst Anne-Mette Siem

9 < Eksempler på forsider gennem tiderne nr nr nr > Fortsat nr nr tog over, siger hun. Der var brug for et personaleblad, så man kunne følge med i, hvad der skete i huset. Bladet havde en række lokale redaktører i huset og blev samlet i administrationens sekretariat. Nu var der kommet farver nå ja en enkelt blå i trykket, og opsætningen var lavet uden klister men i et tekstbehandlingssystem. Skejby og InTryk vokser Efter at sygehuset ansatte sin første journalist i 1999 overgik bladet efterhånden til AV-Afdelingen det der i dag er Informationsafdelingen og fik en mere journalistisk styring. En ting kendetegner dog alle varianter af Skejbys personaleblad: De er alle lavet til dig som medarbejder. Den dag i dag er et vigtig fundament for bladet stadig de mange gode bidrag redaktionen modtager fra medarbejdere rundt om i huset. Vi har ikke ønsket et fuldt professionaliseret blad, men at være medarbejdernes blad, siger ansvarshavende redaktør Lars Elgård Pedersen. Bladet har aldrig været ledelsens blad og grænserne for, hvad der kan skrives i det er vide. Som en del af Region Midtjylland dyrker vi åbenheden. Det gælder også for personalebladet siger Lars Elgård Pedersen. Annette Foged er glad for at Skejby stadig har et personaleblad. Behovet for det er ikke blevet mindre med årene. Der er brug for et personaleblad, der favner bredt. Det er rart at få at vide, hvad der sker rundt i huset. Hvor skulle jeg ellers få det at vide? siger hun. Personalebladet er med til at binde os sammen i huset. Her på InTryks redaktion ønsker vi jubilaren tillykke og glæder os over de mange gode stunder vi har med at producere bladet. nr nr nr nr Foto Tonny Foghmar

10 Invitation til Forskningssymposium Sygeplejens dag 2009 God jul fra redaktionen på InTryk Nedskæringer, udvidelser, afvikling eller udvikling - en ting er sikkert hver år her i december. Julen er over os med nissemænd, fugleneg og juleknas. I anledningen af personalebladets 20 års jubilæum har vi sakset lidt i de gamle decembernumre, der hvert år har budt på jul i en eller anden form. Som en cadeau til det allerførste personaleblad Sky-By-Channel News, der i hver nummer bragte madopskrifter har vi vristet opskriften på ris à la mande ud af kantinen. Årets Forskningssymposium for sundhedspersonale med mellemlange videregående uddannelser afholdes den 23. januar 2009 i Auditorium B på Århus Universitetshospital, Skejby. Arbejdsglæde og mangfoldighed Fredag den 6.marts på Århus Universitetshospital, Skejby Tilmelding af sygeplejefaglige postere og stande til sygeplejefaglig konsulent Helle Høstrup, mail hellhoes@rm.dk, Strategi- og Udviklingsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby. Formålet med symposiet er, at formidle resultater af forsknings- og udviklingsprojekter udført på Skejby og herved bidrage til, at de anvendes til forbedring af pleje, undersøgelse og behandling af patienterne inspirere til yderligere forskning give mulighed for at træne i formidling af resultater diskutere forskning og udvikling Alle interesserede er velkomne. Det endelige program vil være klar i begyndelsen af december. På Forskningsrådets vegne Vibeke Krøll Chefsygeplejerske MPH Kantinens gode ris à la mande 6 dl. mælk 88 g grød ris 22 g sukker 1/2 stang vanilje 1,5 dl piskefløde 16 g mandelsplitter vaniljesukker Flæk vaniljestangen. Hæld mælken, sukker, grødrisene og vaniliestasngen i en gryden.tænd for gryden pas på den ikke koger over. Lad grøden koge i ca. 20 min eller til grynene er møre. Hæld grøden over i en skål og stil grøden til afkøling. Julen 1988 Pisk fløden stiv. Vend den piskede fløde, mandelsplitter og vaniljesukker i grøden. Smages til med sukker og vaniljesukker. Serveres med kirsebærsauce eller brombærsauce Foto Tonny Foghmar Husk! Den store julefrokost for hele personalet bliver holdt torsdag 18.december. Foto John Kristensen og Tonny Foghmar

11 Den ene dag skal de udvikle og tænke stort om Det Nye Universitetshospital (DNU). Den næste skal de skære ned på deres nuværende afdelinger. InTryk har spurgt ledende bioanalytiker Bodil Graugaard, Klinisk Immunologisk Afdeling, og afdelingssygeplejerske Lone Aarvig, Urinvejskirurgisk Afdeling, om, hvordan de håndterer opgaverne. Besparelser og udvikling spiller sammen Besparelser hæmmer engagementet Fakta om brugerinvolveringen: 450 ansatte deltager i arbejdsgrupper som en del af forberedelsen til Det Nye Universitetshospital. Der er: tværgående grupper med fokus på overordnede strukturer og koncepter - brugergrupper på afdelingsniveau - brugergrupper for faglige blokke Næsten 100 forskellige arbejdsgrupper afvikler frem til jul tre møder for hver gruppe. Som et supplement til grupperne har der været inspirationsseminarer for mellem 60 og 80 indbudte deltagere på seks udvalgte områder: Billeddiagnostik og det diagnostiske hus, dagkirurgi, operation og overvågning, akutcentret, ambulante funktioner, standard sengeafsnit Ved siden af gruppearbejdet vil Projektafdelingen sammen med de to hospitaler invitere til interne informationsmøder cirka fire gange om året for alle interesserede ansatte. Foreløbig er der planlagt følgende møder: Onsdag 4. februar 09 kl (Patologisk Auditorium, Århus Sygehus, Nørrebrogade) Onsdag 10. juni 09 kl (Auditorium A, Skejby) Læs mere om Det Nye Universitetshospital på Det er sundt at gå en virksomhed efter i sømmene, og det tvinges man til, når man skal spare, siger Bodil Graugaard, der til gengæld lader tankerne få frit løb i to arbejdsgrupper om DNU. Umiddelbart lyder det som en modsætning at knalde store beløb af på fremtiden, samtidig med at man sparer på nutiden. Det er det ikke for Bodil Graugaard. Imens at hun skal spare fem millioner kroner på Klinisk Immunologisk Afdeling, sidder hun med i to arbejdsgrupper omkring DNU. - Som leder af en afdeling med 160 medarbejdere og et budget på 70 millioner kroner har jeg et ansvar for at få dagligdagen til at fungere. Også når vi skal spare fem millioner kroner. Vi skal holde det store Skejby i gang, så det ikke bliver en klods om benet på DNU og bestemt også omvendt. Derfor er det sundt at rydde op en gang imellem og fjerne overflødige arbejdsgange, så vi bruger ressourcer rigtigt, siger den ledende bioanalytiker. Der skal være rimelighed i sparekravet, understreger hun. Men selve det, at hun skal skære ned, hæmmer ikke hendes arbejde med DNU. Tværtimod. - Her får jeg lov til at sprælle med de tanker, som der ikke er plads til på min afdeling på grund af besparelser. Derfor ser jeg de to verdener i et samspil, siger Bodil Graugaard. Hun sidder i en tværgående arbejdsgruppe, som skal komme med et bud på, hvordan analysefunktionerne indrettes bedst. Hendes anden arbejdsgruppe beskriver, hvad laboratoriet under klinisk immunologi foretager sig, og hvad fremtidens behov må stille krav til. Det er en glæde for Bodil Graugaard at være med til at udvikle DNU. Også selv om hun ikke selv kommer med over på hospitalet. Til den tid nyder hun sit liv på andre måder end ved at arbejde. - Vi prøver at forudsige, hvordan faget udvikler sig frem mod Jeg har årelang erfaring og ville være et skarn, hvis jeg ikke stillede min viden til rådighed og talte mit personales sag. Jeg er glad for, at DNU vil bruge mig, siger Bodil Graugaard. Hun gør en dyd ud af at overlade trivielle opgaver til fremtidige maskiner og robotter. - Det er langt mere spændende at kommentere og give god rådgivning om analyserne frem for at udføre dem i store mængder. Vi skal indrette os, så vi bruger vores kompetencer rigtigt, siger Bodil Graugaard. Det kommer til at koste senge og sygeplejersker, at Urinvejskirurgisk Afdeling skal spare. Derfor er det svært for afdelingssygeplejerske Lone Aarvig at engagere sig 100 procent i DNU. Det er spændende at være med til at bygge et nyt hospital op, men det er svært at forudsige, om et sengeafsnits normering kommer til at række til de gode intentioner, som DNU lægger ind i fremtidens hospital, mener Lone Aarvig, der står over for aktuelle besparelser. - Jeg er nødt til først at løse de opgaver, der sparker mig over benet. Vi står midt i en sparerunde med store konsekvenser. Jeg skal lukke senge og skal af med sygeplejersker. Det er demotiverende at skulle lukke noget ned, som jeg selv har været med til at bygge op, siger Lone Aarvig. Afdelingssygeplejersken fra sengeafsnittet på Urinvejskirurgisk Afdeling er med i en arbejdsgruppe med andre praktikere, der skal komme med ønsker til, hvordan afdelingen skal indrettes på DNU. For selv om Lone Aarvig skal spare, ved hun godt, hvad hun vil have. - Vi skal bygge et nyt hospital og må gå ud fra, at der følger de nødvendige midler med til at drive det for. Det lyder for eksempel dejligt, at der skal være el-senge alle steder. I dag forventer patienterne også, at der er tv på stuen, men det er heller ikke standard, siger Lone Aarvig. Men der er grund til skepsis. For eksempel når DNU-gruppen siger, at medicinen fluks vil komme fra apoteket, når den er bestilt. - Det kan være svært at tro ud fra de lange svartider vi oplever i medicinmodulet i EPJ i dag, siger Lone Aarvig. Hun kalder det udfordrende at skulle kigge år frem i tiden. - Det er svært at forestille sig, hvordan hverdagen skal blive ideel, når den ikke er det nu. Og hvordan ser et patientforløb ud om ti år? Var jeg for fem år siden blevet spurgt, om en bestemt patientgruppe kunne gå i dagkirurgisk afsnit, ville jeg have sagt nej. Men det kan de godt. Udviklingen går stærkt, og om ti år har vi måske erstattet nogle operationer med medicinsk behandling, siger Lone Aarvig. Det trækker den anden vej, at patienterne bliver ældre og ældre og stadig mere plejekrævende. - Det er vigtigt, vi får skabt en afdeling, hvor medarbejderne kan engagere sig fagligt, og hvor vi både har patienter indlagt i kortere og længere forløb. Der skal en afvekslende hverdag til at give arbejdsglæde. Desuden skal DNU bygges så fleksibelt som muligt, så vi hurtigt kan ændre arbejdsgange, siger Lone Aarvig. Tekst Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Tonny Foghmar

12 siden sidst Harleyer kom forbi børnene 1. oktober kom en flok Harleyer forbi Børneafdelingen med en pose penge og en computer til børnene. Harleyerne kom fra Harley Owners Groups (HOG) lokale afsnit Chapter I Aros, der er en velgørende Harley-Davidson motorcykelklub. Den har i år besluttet at donere kroner til hospitalsklovnen og til en computer til en patient, der med den får mulighed for at gøre sin uddannelse færdig. På billedet beundrer klovnen Angus og uddannelsesansvarlig overlæge Bente Malling, der er medlem af HOG, skuet. 2. Per Ovesen ny formand for forening af europæiske specialister i graviditet og diabetes Overlæge dr. med. Per Ovesen fra Børneafdeling A er blevet valgt til formand for Diabetic Pregnancy Study Group (DPSG), som er en forening af europæiske fødselslæger, der arbejder med gravide diabetikere og overvægtige gravide. På Skejby er det Per Ovesen, der i det daglige tager sig af gravide med diabetes og andre sygdomme i kroppens hormondannende kirtler. I DPSG har Per Ovesen især arbejdet med at få problemerne med overvægt og diabetes blandt gravide taget op i EU. 3. Skandinaviske specialister i ultralyd inden for intensiv og anæstesi samlet i Skejby En lang række grise og forsøgspersoner lagde krop til, da specialister i ultralyd inden for intensiv og anæstesiologi fra hele Skandinavien i begyndelsen af oktober var samlet på Skejby for blandt andet at afprøve teknikker og udstyr. Ud over workshops var der en række foredrag fra de førende kapaciteter indenfor feltet. Deltagerne blev præsenteret for koncepter og fremtidige tendenser på området. Kurset var arrangeret af Erik Sloth fra Anæstesiologisk- Intensiv Afdeling I for det internationale netværk WINFOCUS, der for første gang holdt et kursus i Skandinavien. 4. It og kunst gør en stor forskel for hospitalspatienter Århus Festuge, Skejby, Danmarks Radio og Innovation Lab gennemførte i forbindelse med Århus Festuge 2008 pilotprojektet En dosis kultur på Skejby. Nu er erfaringerne fra projektet samlet i en rapport, der konkluderer, at it og kunst- og underholdningstilbud spiller en vigtig rolle i patienternes trivsel i hverdagen på hospitalet. I rapporten står blandt andet: Mange har nydt godt af En dosis kultur, der som helhed har bidraget med en sjovere og bedre hverdag til både patienter og pårørende. 5. Rejsegilde på nye slusestuer Onsdag 8. oktober blev der holdt rejsegilde på Infektionsmedicinsk Afdeling Qs fire nye slusestuer, der ligger ud fra den eksisterende Afdeling Q. Stuerne kan bruges til patienter med SARS, ebola og andre smitsomme sygdomme og lever op til nutidens skrappe krav til ventilationsanlæg og til håndtering af spildevand og affald. Samlet vil Infektionsmedicinsk Afsnit Q1 i fremtiden råde over op til 38 sengepladser ved en epidemi med for eksempel tuberkulose eller fugleinfluenza og op til 16 sengepladser i tilfælde af epidemi med SARS, ebola eller andre sygdomme med samme højere smitteniveau. 6. Kinesisk delegation på besøg Mandag 24. november besøgte en kinesisk delegation fra Shanghai Skejby. Besøget var del af en større rundvisning i Region Midtjylland. De kinesiske gæster kom fra Shanghai-provinsen som Region Midtjylland har et tæt samarbejde med.delegationen var anført af Yang Xiaodu, der er tidligere viceborgmester i Shanghai-provinsen og nu medlem af Shanghais stående udvalg under Kinas kommunistiske partibestyrelse. På billedet orienterer overlæge Christian Gerdes Yang Xiaodu og andre medlemmer af den kinesiske delegation om proceduren. 7. Informationsmøde om DNU 3. november blev der holdt informationsmøde om Det Nye Universitetshospital (DNU). Mødets overskrift var Visuelle vitaminer, et helende miljø og teknologisk nytænkning med den menneskelige skala som målestok. Hospitalsdirektør Villy Helleskov fortalte om resultatet af en række inspirationsseminarer om blandt andet emnerne akutcenter, dagkirurgi, standard sengeafsnit og diagnostiske hus. Der blev også gjort status på den omfattende brugerproces, der i efteråret har involveret knap 500 ansatte ved hospitalerne, og projektdirektør Morten Wiese Olesen fortalte om DNUs grundlæggende fokus på helbredende arkitektur. 8. Leif Vestergaard på besøg på Skejby 29.oktober Repræsentanter fra regionens sundhedsstab med sundhedsdirektør Leif Vestergaard i front holdt onsdag 29. oktober dialogmøde med hospitalsledelsen på Skejby. På programmet var blandt andet en præsentation af Afdeling B. Ledende overlæge Claus Brøckner informerede om afdelingen og dens behandlinger, mål og udfordringer. Regionens repræsentanter overværende også en RFA-procedure på Afdeling B. På billedet forklarer overlæge Christian Gerdes proceduren for mødedeltagerne. 9. Glade gigtbørn De store gigtbørn på A3 blev onsdag 29. oktober tilgodeset, da Odd Fellow loge 88 overrakte en donation på kr. Pengene var udmøntet i 3 bærbare computere, 2 fjernsyn med DVD afspiller, 2 bærbare DVD afspillere, 1 Playstaion 3, 2 Wii konsoller og spil, diverse spil til playstation og Wii, samt en kondicykel. De indlagte børn kastede sig straks med ildhu ud i at bruge de nye ting. På billedet ses et af børnene, repræsentanter fra Odd Fellow logen og overlæge Ove Ramsgaard, der modtog donationen, da den formelt blev uddelt i forbindelse med Odd Fellow loge nr. 88, Ole Rømers fejring af 40 års stiftelsesfest forleden Bjørn Nørgaard på besøg Kunstneren Bjørn Nørgaard, der er formand for Støtteforeningen Skagens Bamseforenings venner, kom i oktober forbi kræftbørnene på Afdeling A4. Med sig havde han computere, spillemaskiner, fotoudstyr og et tv-værelse, som foreningen har doneret til børnene. 11. Lars Østergaard formand for AIDS-fondet Professor, dr. med. og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q er blevet formand i AIDS-Fondet. Gennem de seneste år har Lars Østergaards interesseområder koncentreret sig om alvorlige infektionssygdomme, herunder hiv og hans arbejde med vacciner og kroppens reaktion på mikroorganismer har resulteret i flere internationale præsentationer, publikationer og patenter. Lige nu leder Lars Østergaard et ambitiøst hiv-vaccine projekt, hvor man arbejder på at udvikle en vaccine baseret på et snyde-hiv. Ideen er at gensplejse et harmløst virus med et protein fra et hiv-virus med det mål at kunne lære kroppen at genkende den rigtige hiv-virus og dermed bremse en hiv-infektion. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar og John Kristensen

13 Vejen til flere, bedre informerede forsøgsdeltagere: Bedre deltagerinformation Problemet Biomedicinske forskningsprojekter skal godkendes af en videnskabsetisk komité inden igangsætning. Komitéerne lægger meget vægt på, at forsøgspersoner får den nødvendige information om forskningsprojektet, inden de skal tage stilling til, om de vil deltage, og komitéerne kan derfor afvise eller returnere en ansøgning, hvis de mener, at informationen til forsøgsdeltager ikke er god nok. Den forsøgsansvarlige læge står med andre ord med en stor udfordring: Hvordan kan lovens krav om tilstrækkelig information opfyldes, samtidig med at resultatet er læsevenligt og forståeligt for en modtager, der ikke er fagperson? Dette er slet ikke nogen triviel opgave. Talrige undersøgelser af den skriftlige deltagerinformation har vist, at den generelt er vanskelig at læse og indholdsmæssigt ofte utilstrækkelig. Senest har en afhandling i kommunikation identificeret en række af de sproglige problemer i danske lægers kommunikation til forsøgsdeltagere. Der er med andre ord solidt empirisk belæg for de sproglige problemer med deltagerinformationen. Problemet er også meget aktuelt for læger i Region Midtjylland. Interviews med flere forsøgsansvarlige læger i efteråret 2008 viser, at lægerne finder det vanskeligt at formulere et godt lægmandsresumé og skrive en god og forståelig deltagerinformation, hvor der gives nok, men ikke for meget information. Mange efterlyser en vejledning og gode eksempler, og mange har oplevet at få deres ansøgning retur med besked om at skrive kortere og i et mere almindeligt sprog. Problemet er bestemt også velkendt i De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland (VKRM). Til trods for de mange anvisninger på hvordan god deltagerinformation skrives, modtager VKRM hyppigt for dårlige deltagerinformationer. Der er for mange fagtermer, fremmedord og vanskeligt tilgængelige sætningsopbygninger, der betyder, at der ikke er tale om et alment tilgængeligt dansk. For forskerne medfører dette forsinkelser i sagsbehandlingen og antageligt også mindre deltagelsesprocent blandt forsøgsdeltagerne. Interessen for at gøre noget ved dette problem er stor, for fordelene ligger lige for ikke blot for forsøgsdeltageren, som har krav på god information i et forståeligt sprog. For den forsøgsansvarlige læge er det vigtigt at undgå, at deltagere, der først har sagt ja til at deltage i forbindelse med den indledende samtale med en tillidsvækkende læge, så alligevel siger nej efter at have læst en foruroligende information, de ikke rigtigt forstår og derfor føler sig utrygge ved. Bedre information vil formentlig lette forsøgsrekrutteringen, og forsøg kan formentlig iværksættes hurtigere, hvis godkendelsen ikke forsinkes eller afvises af VKRM på grund af sproget. For VKRM vil en bedre deltagerinformation gøre det lettere at arbejde hurtigere, og de etiske og forsøgsmæssige aspekter kan lettere adresseres, hvis de sproglige og forståelsesmæssige aspekter ikke står i vejen. Løsningen er samarbejde VKRM indledte derfor et samarbejde med Knowledge Communication Lab (KCL), Handelshøjskolen, Aarhus Universitet i efteråret KCL har stor erfaring i at udvikle it-løsninger til kommunikation og videndeling inden for sundhedssektoren og fik i 2007 en stor bevilling fra Videnskabsministeriet til projekt VidNet. Fokus i dette projekt er bl.a. Sundhedssektorens kommunikation mellem personer med forskelligt vidensniveau, f.eks. mellem forsøgsansvarlige læger og forsøgsdeltagere. Formålet med samarbejdet med KCL er at udvikle it-redskaber og metoder, der i første omgang letter deltagerinformationernes tilblivelse og VKRMs sagsbehandling/godkendelse. Målet er også løbende at opsamle og kategorisere komitémedlemmernes indsigt i og erfaringer med deltagerinformationerne. Der er nedsat en arbejdsgruppe med 5 medlemmer fra VKRM samt ansatte fra KCL, som mødes månedligt, og de seneste måneder har de 22 komitémedlemmer i VKRM indberettet sproglige iagttagelser til arbejdsgruppen. Disse iagttagelser samles og udmøntes i et it-værktøj med fire elementer: 1) En web-baseret, interaktiv ordbog med lægtermer, der kan bruges i stedet for fagog fremmedord 2) En udførlig vejledning med sproglige retningslinjer og råd om formidling med eksempler 3 En Word-skabelon til formulering af deltagerinformation med vægtede, sorterede oplysninger i et enkelt, forståeligt sprog. Skabelonen downloades fra hjemmesiden 4 En mark-up-funktion, der markerer problematiske ordvalg i deltagerinformationen og foreslår alternativer Løsningen udvikles og testes trinvis. De første to elementer forventes klar i foråret 2009, og de to øvrige delelementer udvikles herefter. Derefter gennemfører arbejdsgruppen en evaluering for at vurdere, om redskabet er egnet til implementering lokalt og på landsplan. Mål forventede resultater og en invitation! Med projektet vil vi gerne løse det problem, der for øjeblikket er med deltagerinformationen og lægmandsresuméet. Vi vil gerne sikre: En sproglig forbedring af kommende ansøgeres deltagerinformation En kortere ekspeditionstid for den enkelte ansøgning og dermed lettere sagsbehandling En større forståelse hos potentielle forsøgsdeltagere og dermed accept af eller en mere kvalificeret stillingtagen til deltagelse i forsøg Vi vil derfor i foråret 2009 invitere et panel af læger, der ansøger VKRM om godkendelse af deres forsøg, til at anvende og kommentere ovenstående løsning. Interesserede er velkomne til allerede nu at henvende sig til projektleder Lone Jørgensen, lonej@asb.dk, Handelshøjskolen, Århus Universitet. Læs mere om projektet på Region Midtjyllands og KCLs hjemmesider. Tekst Professor Morten Pilegaard, Handelshøjskolen, AU Illustration Gitte Skovgaard

14 inde bag døren Fødevarerne bliver dyrere. Benzinen bliver dyrere. Bilforsikringen bliver... billigere? Hos GF bliver din bilforsikring billigere end den årlige præmie. Hos GF deler vi nemlig overskuddet med vores medlemmer, og da vi forsikrer gode bilister i sundhedssektoren, er der en pæn bonus at hente, når året er omme. Få et tilbud på en billigere bilforsikring med overskud: Tjek gf-hospitalogsundhed.dk Fra 357 7,- Festsange Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. Pris: 275 kr. minus opsætning 1 uges leveringstid Jytte Halborg Tlf. privat jytte.halborg@stab.rm.dk Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 Onsdag kl (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Annoncer Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse Terapibassinet GF Hospital og Sundhed Vestre Strandallé 54 Risskov Tlf I forbindelse med Fysioterapi Nord i kælderen under A3 og A4 ligger et terapibassin. Bassinet bliver brugt at fysioterapeuterne til træning af patienter. Al træning i vandet er lægeordineret og indgår i den enkelte patients behandling. Det er primært børn og gravide med svære bækkensmerter, der bruger bassinet, men af og til kommer der også voksne med hjerteproblemer eller fra dialysen. Børnene er primært gigtbørn, børn med lidt forsinket udvikling, børn i smertebehandling eller med spastiske lammelser. Så vidt det overhovedet kan lade sig gøre kommer kræftbørnene også i. Fysioterapeuterne har 6 børnehold og 4 hold med gravide om ugen. For at undgå at blive helt opløste skiftes de til at gå i vandet med patienterne. Mange af børnene har også en forælder med. Vandet i bassinet er omkring 33 grader varmt. Det bliver udskiftet 1-2 gange i timen og tjekket en gang om dagen. I vandet vejer man kun 1/6 af hvad man vejer på land. Opdriften gør en næsten vægtløs, så man kan gå, selv om man måske næsten ikke kan på land. Patienterne oplever, at de kan mere, når de er i vandet. Derfor er det ofte nemmere at lave noget med dem i bassinet. Bassinet er ubelastet træning og den blideste træningsform fysioterapeuterne tilbyder. Samtidigt får man brugt hele kroppen, når man er i vandet. Det er næsten en skjult træning, fordi man ikke opdager, hvor meget man får brugt kroppen, når man er i. Alene det at gå i vandet træner kroppen. Bassinet stimulerer til træning på en sjov måde. Bagefter er de fleste dog godt trætte, men også glade. Træningen i vandet er både hyggelig og nyttig. Behandlingen i bassinet er et midlertidigt tilbud til patienterne. Mens de er her, bliver de vandtilvænnede og får træningsforslag. Forældre til børn får også forslag til lege, der samtidigt kan træne. Hvis og når det kan lade sig gøre bliver patienterne sendt videre til træning i almindelige svømmehaller. Rikke Hjordkvist Bjørn Sørensen Har du styr på din pension? Kom ind til os med dine pensionspapirer. Vi vil gerne hjælpe dig med at få et overblik over din økonomi, når du går på pension. Vi rådgiver GRATIS - uanset om du er kunde eller ej. Vi ses. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar Skejby Sygehus afdeling. skejbysygehus@sparkron.dk

15 Udstilling i december KUNSTFORENINGEN Sky by Art Jens Boas Barlund (maleri) Karen Marie Fredslund (skulptur) Udstilling i januar 2009 Ulla Houe (maleri og skulptur) InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker. Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen. Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum. Debatindlæg dog højest 2500 anslag. Har du lyst til at være med i InTryks redaktion? Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktionen, hvis det er noget for dig. Mail til InTryks redaktion på sksinf@rm.dk