Fodfæste i specialundervisningen

Transkript

1 Institut for Idræt Københavns Universitet Modulopgave til PD i idræt Fodfæste i specialundervisningen Forfatter: Jesper Kjær Jensen Modultitel: Krop, bevægelse og kommunikation (forår 2009) Afleveret: 25. maj 2009 Vejleder: Helle Winther Må udlånes

2 Indhold 1. Indledning Problemformulering Begrebsafklaring og afgrænsning Metode Teori og empiri Ahmeds dans Ahmeds kamp Sammenfatning Diskussion Perspektivering...9 Litteraturliste

3 1. Indledning I det voksenspecialpædagogiske felt og undervisningen af unge med særlig behov, er udgangspunktet et arbejde med identitets-, udviklings- og forandringsprocesser. Målet er en så selvstændig og aktiv samfundsdeltagelse som muligt - eller sagt på en anden måde, at skabe et fodfæste i livet. Der er tale om mennesker med særlige behov, som er underlagt både handicaps, sociale og emotionelle vanskeligheder og begrænset kropsbevidsthed. Forudsætninger, som ofte medfører vanskeligheder ved sprog og arbejdet med bevidste, refleksive handlinger. Lærings- og udviklingsprocesser hos den unge kommer dog, trods denne viden, ofte til at forgå ud fra en dualistisk kropsopfattelse, som adskiller krop og tanke og dermed kun i begrænset omfang inddrager hele kroppen som ressource. Dualismen er en herskende diskurs i samfundet og dermed også på uddannelses- og undervisningsområdet. Men hvilke andre veje er mulige? Veje, som i højere grad sammentænker krop og psyke og som derfor udvider mulighederne for at skabe og udvikle identitet med hele kroppen som udgangspunkt. Altså en forståelse af verden og sig selv ud fra et perspektiv, som går dybere end det sprogligt forankrede forståelse. Det er ud fra denne problemstilling, at følgende formulering er udformet. 1.1 Problemformulering Hvordan kan man forstå grounding og centrering i forhold til identitetsudvikling hos en ung med særlige behov? 1.2 Begrebsafklaring og afgrænsning Begreberne grounding og centrering ønsker jeg at afklare og derfor også definere gennem selve undersøgelsen i opgaven. Begrebet unge med særlige behov er den officielle betegnelse for målgruppen jeg arbejder med ved STU, den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse ved ASV Horsens. Gruppen omfatter 16 til 24-årige unge med fysiske, psykiske og/eller sociale vanskeligheder og handicaps. En ung med særlige behov, som nævnt i problemformuleringen, er et individ fra denne målgruppe, som jeg mener, til en vis grad, er eksemplarisk i forhold til de nævnte personlige problemstillinger. Jeg afgrænser opgaven til ikke yderligere at involvere denne persons specifikke livsvilkår, forudsætninger og kulturelle baggrund i forbindelse med en analyse. Dels af hensyn til opgavens omfang og dels fordi det giver mig mulighed for overvejende at rette et fokus på personens ressourcer frem for begrænsninger velvidende at et videre pædagogisk arbejde bør inddrage alle elementer. Således arbejder jeg ud fra en her og nu situation, hvor bevægelse og pædagogik, bevægelsespædagogik, er i fokus i forhold til et fælles livsprojekt for disse unge nemlig uddannelse og dannelse til livet. 3

4 1.3 Metode Faglig metode: Denne opgaves undersøgelse har et hermeneutisk udgangspunkt for en kvalitativ undersøgelse af min praksis. Metoden kan derfor kaldes praktikerforskning, idet jeg som praktiker undersøger mit eget professionsfelt (Jarvis 1999; 15). Jeg ønsker at undersøge begreberne grounding og centrering i relation til identitetsudvikling hos en ung kursist. Dette gør jeg gennem 3. persons, sceniske beskrivelser, som beskriver de sanselige figurationer, hvor både den kollektive og den individuelle udfoldelse, i det kollektive, afspejles (Kirkeby 1996 i: Engel og Winther 2009; 6). Situationen, hvor jeg selv deltog, blev videofilmet og jeg har derfor, efterfølgende, haft mulighed for at beskrive, analysere og reflektere over oplevelsen i sin helhed. Jeg foretager derfor en oplevelsesanalyse, som bevæger sig i feltet mellem sansning, indføling og refleksion i interaktion mellem krop og omgivelser (Engel og Winther 2009; 6). Metoden er kropsfænomenologisk inspireret, idet jeg antager et helhedssyn på kroppen og sammentænker subjekt og objekt, krop og psyke, det indre og det ydre ud fra en opfattelse af kroppen som skitse til total væren (Merleau-Ponty 1994; ). Det fænomenologiske i forskningsmetoden ses i selve beskrivelsen og det særlige her og nu, som udgangspunkt for en undersøgelse af rummet og dets appel til den levende krop (Hangaard Rasmussen 1996; 159). Styrken i denne opgaves forskningsmetode er i særlig grad at øge muligheden for at sprogliggøre det nonverbale, nemlig kroppens kompleksitet. At gå tæt på kroppen med fokus på grounding og centrering og dermed undersøge den levende krop i bevægelse, tiden og rummet i relation til erkendelsen, til livet og verden (Engel og Winther 2009; 6). Undersøgelsesmetode: I opgaven analyserer jeg empirien, 2 sceniske beskrivelser, som også udgør 2 kapitler i undersøgelsen. Beskrivelserne indeholder begge den samme hovedperson, kaldet Ahmed. De har forbindelse til hinanden, men viser personen i 2 forskellige praksissituationer, hvor indholdet i idrætsfællesskabet er kamp, leg og dans. Jeg har valgt netop disse 2 beskrivelser, fordi jeg mener de hver for sig er relevante i forhold undersøgelsen af grounding og centrering i relation til kropslige og relationelle processer. Samtidig udgør de en helhed og dermed en udvidet forståelsesramme for min problemstillingen, for en efterfølgende sammenfatning og således også for en videre diskussion heraf. 4

5 1.4 Teori og empiri Det teoretiske udgangspunkt for min analyse er Maurice Merleau-Ponty (1994), samt antologierne Bevægelsens poetik og Fodfæste og himmelkys. Tilsammen mener jeg dette udgør et nuanceret både teoretisk og praktisk fundament for en kvalitativ forskning i og arbejde med kroppen, der bryder med den dualistiske videnskabelige diskurs. Herved bringes mennesker af kød og blod ind i feltet, gennem sanselige oplevelsesbeskrivelser og sceniske beskrivelser. Denne opgave er inspireret heraf. Empirien, de sceniske beskrivelser, er konstrueret af mig på baggrund af observationer, notater og videooptagelser af en idrætspraksis ved min arbejdsplads. 2. Ahmeds dans I salen lyder de tunge rytmer fra musikken, som blandes med høje råb og latter. Overfor Ahmed står hun, smilende, lille og spinkel, med let krum ryg. Hun ser skrøbelig ud. Som om selv det mindste vindpust ville kunne vælte hende omkuld. Ansigt til ansigt gør de sig begge klar til kam. Til at skulle bringe modstanderen ud af balance - påvirke fodfæstet ved at påvirke hinandens håndflader. Rundt om dem kæmpes, grines og råbes i enten sejrsrus eller ærgrelse. Ahmed hæver hænderne i små usikre ryk, folder de spinkle fingre ud og holder hænderne frem foran sig med håndfladerne mod hendes. Hans krop er tynd, rank og ufleksibel. Så fører han hænderne mod hendes og deres håndflader mødes kort og skrøbelighed. Ikke et hårdt klap, ikke et insisterende skub, ikke en kamphandling, men en kort fysisk kontakt i form af en blid berøring. De strakte ben bøjer han let, vægtfordelingen ændres en smule og deres hænder mødes igen på samme bløde måde, hvorefter hans knæ på ny strækkes, inden deres håndflader mødes endnu engang. Mellem hver berøring sænker og hæver de begge hænderne en anelse. De smiler til hinanden og lader håndfladerne mødes kortvarig - igen og igen. Stadig med meget lidt kraft og bevægelsen udvikler sig rytmisk. Den får et mildt dansende udtryk med lavt tempo. Få ord udveksles. Ingen andre lyde. De danser og smiler. I den kampinspirerede leg arbejder Ahmed og hans modstander med grounding og centrering. Udgangspunktet er kropsbasis som bevægelsespædagogisk metode, som ud fra et energibaseret helhedssyn på kroppen, bygger på en flerdimensionel krops- og læringsforståelse, hvor både de fysiske, mentale, psykiske, emotionelle, sociale og kulturelle elementer er i spil (Winther 2008a; 228). Metoden er inspireret af bevægelsespsykologien, som netop tager udgangspunkt i disse flerdimensionelle kvaliteter og niveauer i forholdet mellem krop, bevægelse og psyke (Winther 5

6 2007; 9). Intentionen med denne leg er duellen, som vindes af den med et solidt fodfæste og en kraftfuld balance i kroppens center. Grounding betegner jordforbindelsen og det solide fodfæste i energetisk forstand, som skabes gennem et både fysisk, psykisk, emotionelt og socialt balancepunkt midt i kroppen (ibid.; 230). Grounding etableres fysisk med let bøjede ben og psykisk gennem følelsen og fornemmelsen af en nedadgående kraft. Centrering etableres fysisk i et punkt ca. 3 cm under navlen, også kaldet hara og psykisk gennem fornemmelsen af at kunne identificere og reagere på spændingen mellem ude- og indefra kommende impulser (Winther 2008a; 230, Winther 2006; 136). Ahmeds udtryk vidner om besvær med, bevidst, at etablere både grounding og centrering. Han har strakte ben, forsøger dog at søge nedad, men kroppen finder tilbage i en strakt og ufleksibel tilstand. Fodfæstet virker usikkert og kraften svag. Dette afspejler Ahmeds kropsskema. Et førstepersonsperspektiv, som kan defineres som en tavs, præ-refleksiv, erfaringsbaseret viden, forankret i Ahmeds krop (Merleau-Ponty 1994; 92, Stelter 2006; 81-82, Winther 2008a; 230). Spørgsmålet er dog, hvor sikkert et fodfæste Ahmed egentlig har brug for i denne situation? For Ahmed og hans kvindelig duellant udvikler kampen sig nemlig anderledes. Den bevæger sig væk fra et egentlig udtryk for kamp og over i dansende bevægelser i et fælles rum med resonans, opmærksomhed, blødhed og intimitet. Uden forudgående verbal aftale. Deres kroppe handler sådan og det starter med øjnenes afmåling, smilet, fornemmelsen for situationen og efterfølgende den første kropskontakt mellem de to, dobbeltberøringen (Winther 2004; 5). En forståelsesramme herfor kan netop skitseres ud fra teorien om kropsskemaet. Ahmeds modstander er skrøbelig. Hun fremstår ukampklar, hvilket opfattes af Ahmed, som udfører en kropslig, præ-refleksiv erkendelse af situationen og relationen og tilpasser fodfæstet og kraften. Hans krop på én gang sanser og etablerer behovet for skabelsen af en meningsgivende forståelse af situationen, med den levende krop som centralt referencepunkt (Stelter 2006; 82), og sammen skaber de 2 en ny fortolkning af kampen i et ekspressivt og improvisatorisk rum. En fortolkning, som bygger på elementer i dansen, såsom kropskontakt, rytme, timing, nonverbal kommunikation (Winther 2008; 236) og på et dybere plan elementer som omsorg og kærlighed. Scenen her kan ses som billedet på Ahmeds tilpassede kropslige handling, på en social kompetence og dermed en ressource. Dette skaber afsættet for at se bevægelsen som mulighed i det pædagogiske arbejde med udvikling af kropsskemaet, som centralt grundlag for udformning af kropsselvet. I Ahmeds kropsselv manifesteres hans praktiske bevidsthed i forhold til omverdenen 6

7 ud fra en helhedsopfattelse af selvet og kroppen. Kropsselvet opbygges i dialog med denne omverden ud fra en sanselig-æstetisk involvering (Stelter 2006; 83) Ahmeds dans er måske et atypisk udgangspunkt for en undersøgelse grounding og centrering, idet Ahmed og hans partner ikke arbejdede med kraftfuldhed ud fra det tunge solide fodfæste, som begreberne oftest forbindes med. Derimod arbejdedes med en blødhed, hvilket viser, at grounding kan have forskellige nuancer og udtryk (Winther 2006; 135). Nuancer, som måske også kan ses som udtryk for en tilpasning i kraften og dermed en fysisk, psykisk, emotionel og ikke mindst social afstemthed i forhold til et praksisfælleskab. I det følgende kapitel er udgangspunktet den tunge, kraftfulde grounding i kamp på liv og død og dermed udfordres Ahmeds tilpasningsevne på ny. 3. Ahmeds kamp Senet, som Ahmed selv, står modstanderen overfor. Spændt i alle kropsdele. Det første angreb mod Ahmeds håndflader er hårdt, voldsomt og hurtigt. Påvirkningen tvinger begge hans arme langt bagud med stor kraft. Han må træde to skridt tilbage for ikke at falde. Det er anderledes nu. Ansigtsudtrykkene hos begge er indædte. Flere gange påvirkes Ahmed voldsomt og han mister balancen - men synes så pludselig at fremstå med en anden kraft. Modstanderens påvirkninger afværges oftere med god timing. Det er som om Ahmeds krop langsomt vågner. Ahmed angriber nu. Flere gange, kraftfuldt, og pludselig mister modstanderen balancen og må træde et skridt tilbage. Det fremkalder et smil hos begge og en kort bemærkning fra modstanderen. Godt kæmpet, siger han? Beskrivelsen viser, som i foregående kapitel, hvordan der kan arbejdes med kropskemaet som grundlag for stimulering og udvikling af kropsselvet. I forhold til Ahmeds dans sættes andre elementer i hans kropsskema i spil nu og behovet for et kraftfuldt fodfæste og en fleksibel centrering er udtalt. Hans vanskeligheder med fodfæstet, at etablere grounding og centrering, er som udgangspunkt stadig en kendsgerning, men modstanderens sanselige påvirkning fremkalder potentialet i Ahmeds kropsskema og hans kraft udvikles i forhold til denne fysiske dialog. Den sanselige kommunikation gennem kropskontakten, også kaldet, dobbeltberøringen, er voldsom nu og Ahmeds intime, personlige zone og dynamiske territoriale grænse helt tæt på kroppen udfordres anderledes. De personlige zoner og grænser defineres som henholdsvis intime, personlige, sociale og offentlige (Winther 2008; 236) Dermed mærker og afmærker han disse grænser og bevidstgøres om dem. (ibid.). Kroppen handler præ-refleksivt og både skaber og udvikler et fodfæste, som til 7

8 sidste er stærkt nok til at tage udfordringen og kampen op med den skræmmende modstander og endda overvinde ham. Et mod og en kraft, som belønner Ahmed med erkendelse af egen formåen, med sejr og tilmed med verbal anerkendelse fra modstanderen. På dette samlede fundament skabes mulighed for udvikling af Ahmeds situative selvtillid en fornemmelse af jeg kan, som vigtigt grundlag for udvikling af selvet og dermed identiteten (Stelter 2006; 83). Modet til at tage kampen op, vove noget og sætte grænser er centrale elementer i kropsbasis og i kamplegen (Winther 2008; 233). Ahmeds kamp tematiserer en grundlæggende identitetsafklaring. Den udvikles i spændingsfeltet mellem det formår jeg og det formår jeg ikke og det er OK (Lykkegård 2006; 209). Samtidig viser den Ahmeds iboende drivkraft - et kamppotentiale, som kan ses som handlekraft. Dermed skitseres også den pædagogiske mulighed for at arbejde med grounding og centrering, som dele af bl.a. kampens elementer, ud fra et udviklings- og forandringsperspektiv, der rækker ud mod selve livets kampscene. 5. Sammenfatning Hver for sig danner de to beskrivelser rammen om forskellige måder, hvorpå der i arbejde med grounding og centrering som udgangspunkt, kan sættes et væld af elementer i spil i relation til det personlige her forstået som identitetsudvikling hos en ung med særlige behov. Dette ud fra en identitetsforståelse, som bygger på udviklingen af kropsselvet en forståelse af mig og verden - ud fra et perspektiv, som går dybere end den reflekterede og sprogligt forankrede forståelse og som dermed skitserer nogle muligheder indenfor det specialpædagogiske felt. Det bevægelsespædagogiske område ser Ahmeds særlige behov i et nyt perspektiv og han mødes med en udvidet opfattelse. Han er sin krop (Merleau-Ponty 1994; 169) og heri brydes med adskillelsen af krop og psyke og ensidigheden i de læreprocesser, som udelukkende bygger på intellektualisme, rationalitet og refleksivitet. Ahmeds behov for fodfæstet og et kraftfuldt center var forskelligt i de to scener, idet de udefrakommende påvirkninger var mærkbart forskellige. Herved udviklede de to forløb sig næsten modsætningsfyldte, eller som to poler. I en fælles forståelsesramme er det dog netop polerne, der skitserer en udvidet mulighed for at arbejde med elementerne i forbindelse med identitetsudvikling ud fra en kropsbevidsthed, idet de tematiserer kravet til en konstant, afstemt tilpasning en ændringsparathed i en konstant foranderlig verden. Kropskontakten i dansen, legen og kampen bevæger sig mellem det hårde og det bløde. Pædagogisk set forgår der derfor en træning i situativ 8

9 handlen, som er én af nøgleforudsætningerne for et liv i et foranderligt og kulturelt frisat samfund. Et liv frisat for traditioner og normer, men bundet af individualiseringen, ændringsparatheden og krav til refleksion (Winther 2004; 6 ff.). En succesfuld handlen i dette samfund har måske rod i et solidt fodfæste og et kraftfuldt center, som samtidig bygger på en afstemthed i denne soliditet og kraft, som udtryk for social kompetence. 4. Diskussion En kritisk diskussion af denne opgaves metode handler om den manglende objektivitet og værdineutralitet. Jeg er personligt involveret i processen, hvilket kan farve undersøgelsen (Engel og Winther 2009; 6). En interessant ambivalens opstår dog, idet det netop er den personlige og kropslige indlevelse, der er styrken i denne forskningsmetode, som tager særligt højde for helheden også den kropslige og dermed rækker ud over et dualistisk kropssyn. Endvidere kan der igangsættes en diskussion ud fra selve bevægelsespædagogikken som metode, idet den, med inspiration fra bevægelsespsykologien, bevæger sig i et spændingsfelt mellem pædagogik og psykologi og dermed også undervisning og terapi. Hvornår overskrides grænsen til det terapeutiske felt, hvor undervisning og pædagogik som fag reelt står uden faglige kompetencer og beføjelser? Her kan der blandt andet argumenteres for, at bevægelsespædagogikken holder stien ren, når den vælger at rette fokus mod selve undervisningen, de personlige processer heri og ikke de private forhold (Herskind 2001; 56) 6. Perspektivering De bevægelsespædagogiske muligheder, som denne opgave undersøger, mener jeg bør tænkes ind i det pædagogiske felt i forbindelse med min profession. Krop og psyke er uadskillelige indenfor denne opgaves forståelsesramme, som bygger på den kropsfænomenologiske teori om, at jeg er min krop. Men hvilken betydning har dette for den specialpædagogiske praksis, som lægger stor vægt på kursistens læringsforudsætninger, der blandt andet afdækkes via testsystemer udviklet på baggrund af teorien om de multiple intelligenser og med neuropsykologisk inspiration? Uanset udfaldet af en sådan diskussion, så kan man argumentere for en punktering af de, i mit felt, velkendte stigmatiserende talemåder, han er kropslig overfor han er ikke kropsligt, hvilket normalt dækker over henholdsvis godt udviklede motoriske færdigheder, eller det modsatte. I relation til Ahmed er det ikke afgørende for en kropsligt rettet pædagogik, som den forekommer her 9

10 i opgaven, om han er motorisk velfungerende, eller har vist læringspotentialer og forudsætninger i denne sammenhæng. Bevægelse er en mulighed, på forskellig metodisk vis, i ethvert individets udviklings-, lærings- og dannelsesprocesser, som rækker ud mod kravene i det senmoderne samfund. Diskussionen kan herfra arbejde sig over i det professionspersonlige rum. Her tematiserer Ahmeds dans både udfordringer og muligheder i forholdet mellem lærer og kursist og dermed også person og profession. Et forhold, hvor underviseren kan ses som kun en anledning til undervisning og læring, idet den overvejende beror på en fælles, undersøgende og eksperimenterende proces i et rum, hvor alle parter bidrager, udfordres og udvikles. Samtidig kræver dette rum en kropslig indlevelse og forståelse fra professionen. Vi ved hvor vi starter, nemlig med et fælles, solidt fodfæste og derfra tør vi godt miste det og vove at begive os op - og ud, hvor de nye udviklingsmuligheder kan vise sig. 10

11 Litteraturliste Engel, L. Winther, H. (2009): Tæt på kroppen i nutidens og fremtidens idrætsforskning I: Lykke Poulsen et. al.: Forskning i bevægelse, Jubilæumstidskrift, Institut for Idræt, In process. Herskind, M (2001): At undervise en personlig proces I: Winther, H. Engel, L. Nørgaard, M Herskind, M., Forlaget Hovedland, Højbjerg Jarvis, Peter (1999): Praktikerforskeren udvikling af teori fra praksis, Alinea, København Merleau-Ponty, M. (1994): Kroppens fænomenologi, Det lille forlag, Frederiksberg Mogensen, M. L. (2006): Kampens æstetik I: Engel, L. Rønholt, H. Nielsen, S.V. Winther H. (red): Bevægelsens poetik, Museum Tusculanums Forlag, København Rasmussen, T. H. (1996): Kroppens Filosof, Semi-forlaget, Brøndby Stelter, R. (2006): Idræt som æstetisk oplevelse i handling I: Engel, L. Rønholt, H. Nielsen, S.V. Winther, H. (red.): Bevægelsens poetik, Museum Tusculanums Forlag, København Winther, H. (2008a): Kropsbasis- bevægelsesundervisningens flerdimensionelle fundament I: H. Rønholt, B. Peitersen: Idrætsundervisning, Museum Tusculanums Forlag, København Winther, H. (2007): Bevægelsespsykologi om identitetsoplevelser og kropsligt forankrede forandringsprocesser, Internet: (hentet 3. februar 2009) Winther, H. (2006): Sigøjner i en skal I: Engel, L. Rønholt, H. Nielsen, S.V. Winther H. (red): Bevægelsens poetik, Museum Tusculanums Forlag, København Winther, H. (2004): Kropskontakt spændingsfeltet mellem dans, kamp og leg, Internet: (hentet 3. februar 2009) 11