Psykopatiske ledere i dansk erhvervsliv/psychopathic management in corporate Denmark

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.merc.aud.- studiet Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision Psykopatiske ledere i dansk erhvervsliv/psychopathic management in corporate Denmark Udarbejdet af: CPR- nr. Vejleder: Daniel Erik Højer XXXX Kim Klarskov Jeppesen Henrik Engman XXXX Afleveret den 1. oktober 2012 Censor: Antal anslag: Antal sider: 112

2 2

3 Abstract Throughout the last decades, corporate scandals in which employees on a management level have defrauded their workplaces for immense amounts of money have become ever more frequent. Media interest in the issue has risen concurrently, often implying a connection between the fraudulent managers characteristics and those of psychopaths. The purpose of this thesis is to examine and uncover to which extent, Danish employees have faced corporate psychopath managers in their workplaces. The conclusion of this thesis exposes whether or not the term corporate psychopath is an expression invented by the media or if it is a real issue in the business world of today. The interest in the managers and the fraudulent acts they have committed has been huge. The focus by the media has especially been on whether or not this fraudulent behaviour could be connected to the characteristics of these managers, which on several occasions has been compared to psychopaths. Furthermore, the thesis will focus on corporate psychopaths impact on the working environment and examines whether corporate psychopaths can be related to the issue of fraudulent behaviour. In addition to that the thesis examines how auditors can detect corporate psychopaths in businesses. The study on corporate psychopaths will be conducted based on a checklist used for identifying this specific group. The checklist investigates the presence of twelve psychopathic characteristics and is called PCL- SV: Psychopathy Checklist- Screening Version. To identify corporate psychopaths among managers in businesses, empirical research was carried out. The empirical research included a questionnaire survey that was sent to employees in numerous sections of the Danish labour force through online networks, predominantly Facebook. Our research concludes that when corporate psychopaths are present, the risk of fraud increases. The conclusion of this could be that auditors should be more aware of the presence of corporate psychopaths in businesses. Some simple audit procedures can be helpful to detect corporate psychopaths. These audit procedures should be based on interviews with the 3

4 businesses employees, not only those charged with governance of the entity and management. One of the most important things during the interviews is to start a good dialogue with the interviewee so that the interviewee does not feel like being accused of committing fraud. Auditors should take notes of the answers and also have to watch for the body language of the interviewee. The thesis concludes that corporate psychopaths are present in Danish businesses and that they increase the risk of fraud. Corporate psychopaths also have a negatively influence on the working environment. Having focus on psychopaths characteristics/traits while conduction the audit may help preventing fraud. 4

5 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Afgrænsning Metodebeskrivelse Opbygning af kandidatafhandling Udgangspunktet for undersøgelsen Dataindsamlingsmetode Validitet og reliabilitet Primære data Sekundære data Psykopaters karakteristika Psykopater i samfundet Succesfulde psykopater Hvordan måles og diagnosticeres psykopatisme Psykopatisme Psykolog Dr. Robert D. Hare Tre forskellige former for psykopatisk adfærd Tre forskellige former for psykopatisk adfærd i virksomheder Mandlige og kvindelige psykopater Psykopater i virksomheder Manipulation Psykopater stiler efter ledende stillinger Skadende effekt på arbejdsmiljøet Psykopaters valg af branche Virksomhedernes handlinger mod psykopaters adfærd Årsager til medarbejderes manglende rapportering om psykopatiske medarbejdere Virksomhedernes interne kontroller Empiriske undersøgelser om psykopater i virksomheder Australsk undersøgelse

6 2.7.2 Dansk undersøgelse Sammenfatning Virksomhedskriminalitet Omkostningerne ved virksomhedskriminalitet Er virksomhedskriminalitet et branchespecifikt problem? Besvigelser Hvordan afdækkes besvigelser i virksomhederne? Revisors rolle i forhold til besvigelser Hvordan opstår besvigelser? Besvigelsestrekanten Andre besvigelsesmodeller Sammenfatning Analyse af respondenternes oplevelser af psykopatiske ledere Præsentation af spørgeskemaundersøgelsen Sociale medier Opdeling af spørgeskemaundersøgelsen Udregning af karaktertræk Respondenternes oplevelser af ledere med psykopatiske karaktertræk Generelle oplysninger vedrørende respondenterne Informationer vedrørende respondenternes nærmeste leder Omfanget af nuværende ledere med psykopatiske karaktertræk i Danmark Fordelingen af psykopater i forhold til respondenternes arbejdsplads Fordelingen af psykopater i forhold til leders køn og ledelsesniveau Respondenternes oplevelser med en tidligere leder Samlet overblik over respondenternes oplevelser med en leder Arbejdsmiljøet på respondenternes arbejdsplads Vurdering af respondenternes leder Lederes adfærd i henhold til virksomheders regler og gældende lovgivning Whistleblower- ordninger i virksomheder Kritik af egen undersøgelse Forøger psykopater risikoen for virksomhedskriminalitet? Sammenfatning Revisionshandlinger i forhold til psykopater i virksomheder

7 5.1 Revisors interview af ledelsen og andre ansatte Resultater af vores undersøgelse i forhold til besvigelsesmodeller Revisionshandlinger ved konstatering af besvigelser eller psykopatisk adfærd Sammenfatning Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse Bilag 2 Opbygning af spørgeskemaundersøgelse

8 1. Indledning CNN bragte tidligere i år en artikel på deres hjemmeside, omhandlende succesfulde psykopater i erhvervslivet. Artiklen beskriver psykopaterne som løgnagtige, uden samvittighed og egoistiske, samtidig med at de forsøger at fremstå som veltalende, charmerende og karismatiske. Artiklen beskriver primært de negative konsekvenser en psykopats adfærd kan få for virksomheder. Psykopater i erhvervslivet, er i de senere år blevet omtalt med jævne mellemrum i medierne. Vi kender dem især fra diverse erhvervsskandaler i ind- og udland. Det er især ved de større erhvervsskandaler, at medier og eksperter har udtalt sig om bedragerne har udvist en adfærd der afspejler en psykopats. Undersøgelser har vist at omkring 1 % af alle virksomhedsansatte er psykopater, samt at ansatte med psykopatiske karaktertræk oftere forekommer blandt topledelsen i virksomhederne [Boddy et al., 2010]. Ledere med psykopatiske karaktertræk er ofte karakteriseret ved, at de i højere grad end almindelige ansatte stiler efter magt, prestige og penge. Visse virksomhedstyper og brancher kan derfor være mere attraktive for psykopater end andre. Paul Babiak og Robert D. Hare udgav i 2006 bogen Snakes in Suits der netop omhandler psykopater i virksomheder. Bogen tager udgangspunkt i de psykopatiske karaktertræk og præsenterer eksempler på psykopatisk adfærd i virksomheder. Et interessant spørgsmål er, hvorvidt diskussionen om psykopater i virkeligheden er et medieskabt fænomen eller om revisor bør være opmærksom på den eventuelle risiko psykopater medfører for virksomheder. Om den formodede sammenhæng mellem de større erhvervsskandaler og psykopati er velbegrundet, finder vi yderligere interessant. Vi ønsker derfor med denne afhandling, at undersøge om psykopater findes i virksomhederne, for derefter at undersøge i hvilket omfang psykopatisk adfærd må påvirke virksomhederne. 8

9 1.2 Problemformulering I forlængelse af indledningen er vi kommet frem til følgende problemformulering: I hvilket omfang har ansatte i danske virksomheder oplevet, at deres nærmeste leder har psykopatiske karaktertræk? Vores problemstilling har til formål at undersøge, i hvilket omfang ansatte i Danmark oplever eller har oplevet, at deres nærmeste leder har psykopatiske karaktertræk. 1.3 Afgrænsning I denne afhandling vil vi foretage en række afgrænsninger, for at skabe overskuelighed i indholdet af opgaven og for at fastsætte indenfor hvilke rammer problemformuleringen skal besvares. Afgrænsningerne er også foretaget ud fra begrænsningerne i afhandlingens omfang. Til besvarelse af problemformuleringen vil der iværksættes en undersøgelse og denne afgrænses til, at der kun vil indgå danske respondenter med ansættelse i virksomheder i Danmark. Yderligere vil der i forhold til problemformuleringen også afgrænses til, at der fra respondenternes side kun vil blive vurderet på en nuværende og en eventuel tidligere leder. Der vil derfor ikke blive vurderet på personer uden ledende stillinger. Afhandlingen omhandler, jævnfør problemformuleringen psykopater inden for erhvervslivet i Danmark. Afhandlingen vil derfor ikke beskæftige sig med den gruppe psykopater, som den almene befolkning opfatter som voldelige kriminelle psykopater. På trods af at vi vil diskutere den mulige sammenhæng mellem psykopater og besvigelser, vil vi ikke undersøge hvilke typer af besvigelser disse begår, da vi vurderer at dette vil blive for omfangsrigt i forhold til hovedproblemet for afhandlingen. 1.4 Metodebeskrivelse Dette afsnit omhandler den metodiske tilgang til løsningen af vores problemstilling. Vi vil herunder beskrive opbygningen af vores kandidatafhandling og hvilke dataindsamlingsmetoder vi benytter os af. Metodeafsnittet har til formål, at give læseren et overblik over hvordan vi har udarbejdet kandidatafhandlingen. 9

10 1.4.1 Opbygning af kandidatafhandling Kandidatafhandlingen tager udgangspunkt i kapitel 1 indeholdende en indledning, hvor vi beskriver emnet for kandidatafhandlingen. Dernæst består kapitel 1 af problemformulering, afgrænsning og en metodebeskrivelse. Kapitel 2 beskriver teorien vedrørende psykopater i virksomheder. Herefter redegør vi for revisors rolle i forhold til besvigelser. Vi vil afslutningsvis for dette kapitel præsentere to tidligere undersøgelser vedrørende psykopater i virksomheder. Kapitel 3 tager udgangspunkt i en redegørelse for omfanget af den globale virksomhedskriminalitet for 2011, samt omkostningerne heraf. Kapitlet fortsætter derefter med en beskrivelse af mulige besvigelsesmodeller der kan hjælpe til at forklare hvad der motiverer psykopater til at begå besvigelser. Kapitel 4 omhandler vores spørgeskemaundersøgelse. Dette kapitel tager udgangspunkt i en præsentation af vores spørgeskemaundersøgelse, hvorefter vi præsenterer de data vi har opnået fra denne undersøgelse. Herunder resultatet af omfanget af psykopater i Danmark. Derudover foretager vi krydstabuleringer af resultatet vedrørende omfanget af psykopater, med de variabler fra vores undersøgelse, hvor vi finder det interessant at undersøge om der er en sammenhæng til psykopater. Vi vil desuden diskutere den mulige sammenhæng mellem psykopater og virksomhedskriminalitet. I kapitel 5 præsenterer vi de revisionshandlinger vi mener revisorer skal være opmærksomme på i forhold til risikoen ved psykopater i virksomheder. Kapitel 6 er vores samlede konklusion for de resultater vi har opnået i denne afhandling. Vi svarer i dette kapitel på vores problemformulering, og beskriver derudover andre relevante resultater i vores undersøgelse. Til sidst i afhandlingen vil vi foretage en perspektivering, ud fra eventuelle nye interessante problemstillinger vi ved udarbejdelsen af denne afhandling er blevet opmærksomme på Udgangspunktet for undersøgelsen Vores kandidatafhandling har til formål at undersøge de ansattes oplevelser med psykopatiske ledere. Kandidatafhandlingen tager udgangspunkt i en teoretisk behandling af 10

11 hvad vi ved om psykopater i erhvervslivet. Vi vil gøre brug af eksempler på erhvervsledere fra både indland og udland, der har udvist psykopatiske karaktræk. Derefter vil vi redegøre for hvordan besvigelser opstår og hvad der motiverer psykopater til at begå besvigelser Dataindsamlingsmetode Gennem dataindsamling vil der blive fremskaffet de informationer og data, primære og sekundære, som er nødvendige, for at kunne svare på problemformuleringen på korrekt og tilstrækkelig vis. Undersøgelsen vil primært bestå af kvantitative metoder, da vi finder disse metoder mest anvendelige til at afdække vores problemstilling. Det valgte problemområde ligger op til indsamling af hårddata for at få det bedst mulige overblik over problemsituationen omkring omfanget af ledere med psykopatiske karaktertræk i Danmark. Hårddata er en kvantitativ metode, hvor data producerer tal, svar eller fakta, som der direkte kan tælles og regnes på [Harboe, 2006]. Fordelen i at gøre brug af kvantitative metoder som eksempelvis en spørgeskemaundersøgelse, er at vi kan nå ud til langt flere respondenter end ved brug af kvalitative metoder, som eksempelvis interviews, og derved styrke generaliserbarheden. Til den kvantitative undersøgelse vil der blive udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, hvis primære formål er at få afdækket i hvilket omfang, ansatte i Danmark har oplevet, at deres nærmeste leder har psykopatiske karaktertræk. En spørgeskemaundersøgelse vil give os et optimalt datagrundlag til vores analyse og konklusion, i det vi kan nå ud til langt flere ansatte. Spørgeskemaundersøgelsen vil foregå anonymt, for at få en så høj svarprocent som muligt. Kvalitative metoder vil blive taget i brug såfremt at der vil være nogle respondenter der ønsker at uddybe deres svar fra den kvantitative undersøgelse. Respondenterne vil have muligheden for at oplyse deres kontaktoplysninger til sidst i spørgeskemaet. Finder vi respondenters svar interessante og relevante i forhold til vores analyse, vil vi herefter tage kontakt med hensigt på et dybdegående interview vedrørende respondentens svar. De kvalitative interviews skal være med til at opnå en dybere forståelse af de kvantitative data. 11

12 Undersøgelsesproces I forbindelse med vores undersøgelse af de ansattes erfaringer med ledere med psykopatiske karaktertræk i Danmark, finder vi det interessant at foretage en sammenligning af vores resultater med en lignende undersøgelse foretaget i Australien [Boddy, 2010]. Eftersom vores undersøgelse indeholder mange af de samme variabler som den australske undersøgelse, giver det et tilstrækkeligt grundlag for en sammenligning mellem disse. En sammenligning vil vise, om der vil være en forskel på udbredelsen af ledere med psykopatiske karaktertræk fra Australien til Danmark. Derudover vil vi også gøre brug af en tidligere dansk undersøgelse vedrørende psykopater. Denne undersøgelse er dog foretaget på et andet grundlag end det grundlag vi har tænkt os at gøre brug af. Vi vil derfor primært gøre brug af disse resultater til at se, om vi når til den samme konklusion vedrørende omfanget af psykopater i Danmark. Herudover vil vi undersøge om der forekommer en forskel på de ansattes oplevelser af deres nærmeste leder i finansielle og ikke- finansielle virksomheder. Undersøgelser fra udlandet har vist at der forekommer en større risiko for psykopater i finansielle virksomheder [Boddy, 2011]. Vi finder det interessant at undersøge om denne tendens også er gældende i Danmark. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen vil blive afrapporteret gennem brug af tabeller med dertilhørende beskrivelser og analyser. Der vil blive gjort brug af krydstabuleringer af variabler i de resultater, hvor vi finder det interessant for undersøgelsen. Dette er krydstabuleringer hvor den ene variabel vil omfatte resultatet vedrørende omfanget af psykopater, da denne variabel er udgangspunktet for vores afhandling Validitet og reliabilitet Validiteten og reliabiliteten af den indsamlede data er nødvendig, for at opnå en god overensstemmelse mellem de teoretiske begreber vi anvender og de empiriske variabler vi kommer frem til i vores undersøgelse, samt at de indsamlede data er tilstrækkeligt pålidelige. Validitet dækker over begreberne gyldighed og relevans. Gyldighedsbegrebet giver en generel sammenhæng mellem vores teoretiske og empiriske begrebsplan, mens relevansen fortæller noget om hvor relevant vores indsamlede empiri er for vores problemstillingen. Validiteten kan ikke måles empirisk og vi må derfor bruge skøn og argumentere for vores standpunkter [Andersen, 2005]. Vores spørgeskemaundersøgelse er bygget op omkring teorier og 12

13 undersøgelser der tidligere er blevet anvendt af anerkendte forskere, hvilket højner graden af validiteten. Reliabilitet fortæller noget om pålideligheden af den indsamlede data. Det handler om hvor nøjagtige de fremkomne resultater er og om man kan regne med dem [Andersen, 2005]. Reliabilitet handler i bund og grund om hvor sikkert og præcist vi måler. Hvis undersøgelsen gentages af andre, skal det være de samme resultater der fremkommer gennem de metoder vi har anvendt. I forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse har vi fokuseret på, at få nedskrevet vores spørgsmål og svarmuligheder på korrekt og forståelig vis, så der ikke forekommer tvivl om spørgsmålene eller hvad der skal svares dertil. Om respondenterne har afgivet urigtige svar i forbindelse med vores dataindsamling kan være svært at bevise Primære data De primære data til afhandlingen hentes fra vores spørgeskemaundersøgelse. De spørgsmål vi har udvalgt til undersøgelsen, er blevet udarbejdet efter at vi har nærstuderet teori og tidligere undersøgelser vedrørende psykopater i virksomheder. Spørgsmålene i undersøgelsen er udvalgt med henblik på besvarelsen af vores problemstilling. Til besvarelse af problemstillingen har vi gjort brug af en spørgeskemaundersøgelse der blev gennemført på Internettet. Spørgeskemaundersøgelsen blev udviklet gennem hjemmesiden xact.dk. Det færdigt udarbejdede spørgeskema er vedlagt i bilag 1. Til at starte med var, vores hensigt at tage kontakt til diverse virksomheder med henblik på en aftale om at videresende spørgeskemaets link til deres ansatte. Efter samråd med vores vejleder kom vi frem til, at det grundet problemstillingens kontroversielle emne, at det nok var bedre at bruge de sociale medier, primært Facebook, til at formidle spørgeskemaundersøgelsen. På den måde kunne vi med større sandsynlighed opnå et højere antal besvarelser, samt nå ud til respondenter fra væsentligt flere brancher. Spørgeskemaundersøgelsen blev udarbejdet på dansk for at udelukke den internationale del af vores netværk. Desuden blev der indledningsvist til spørgeskemaundersøgelsen beskrevet hvilken gruppe af respondenter spørgeskemaet henvendte sig til. 13

14 De valgte spørgsmål og udformningen af spørgeskemaet er blevet diskuteret med vores vejleder og testet af personer som ikke har kendskab til problemområdet, inden spørgeskemaet blev sendt ud til respondenterne. Testningen af spørgeskemaundersøgelsen havde til formål at få skabt forståelige spørgsmål og en undersøgelse der kunne besvares indenfor rimelig tid. Spørgeskemaet blev konstrueret med hovedsageligt lukkede spørgsmål. Dog vurderede vi, at der til enkelte af de lukkede spørgsmål ville være brug for åbne spørgsmål, som tillægsspørgsmål til de lukkede. Her kunne respondenten komme med kommentarer eller personlige svar, hvis respondenten ønskede dette. Vi havde til hensigt at udforme et spørgeskema der kunne besvares på under ti minutter, for at få den højst mulige svarprocent. De indhentede data fra spørgeskemaundersøgelsen er efter vores vurdering tilstrækkeligt og relevant i forhold til besvarelsen af selve problemstillingen Sekundære data De sekundære data vil blive brugt til at validere og understøtte vores data fra spørgeskemaundersøgelsen. Af sekundære data, vil der blive gjort brug af tidligere undersøgelser vedrørende psykopater i virksomheder, i ind- og udland. Derudover vil der også blive gjort brug af relevante bøger og artikler, herunder Internettet til at løse problemstillingen. 14

15 2. Psykopaters karakteristika 2.1 Psykopater i samfundet På en helt almindelig dag vil man i gennemsnit komme i nærheden af mindst én psykopat [Babiak og Hare, 2006]. Dette behøver nødvendigvis ikke at være en person, du er direkte i kontakt med. Det kan være sælgeren i din lokale tøjbutik, din nabo eller en kollega på arbejdspladsen. Det anslås af cirka 1 % af verdensbefolkningen er psykopater [Boddy, 2010c]. Et af samfundets udfordringer ved psykopater er, at det ikke umiddelbart er lige til at vurdere om din nabo eller din kollega på arbejdspladsen er psykopat. Psykopater besidder flere evner, der gør dem i stand til at skjule deres psykopatiske adfærd. Psykopater vil ofte fremstå charmerende, venlige og udadvendte. Psykopater er ofte heller ikke selv velvidende om deres personlighedsforstyrrelse. Mange psykopater er dygtige til at manipulere og udnytte personer i deres omgangskreds for egen vindings skyld. Dette gør de først og fremmest ved at analysere deres ofre og derved er i stand til at danne sig en god forståelse af deres ofres personlighed. Det indebærer, at de identificerer deres ofres sympatier og antipatier, motiver, behov, svage punkter og der hvor de er mest sårbare. Evnen får psykopaten til at identificere disse styrker og svagheder hos deres ofre, når ofret skal manipuleres og udnyttes. Psykopater har ofte ordet i deres magt og er derfor typisk meget dygtige til at fremstå som udadvendte og kommunikative. Alle disse evner gør tilsammen, at nogle psykopater er i stand til at tilpasse deres personlighed til den enkelte situation. Psykopaten ved hvordan han eller hun skal fremstå og agere for at påvirke sit offer i en bestemt retning. Det er ligeledes medvirkende til at psykopater har gode manipulerende egenskaber, som ofte gør at de formår at fremstå normale i andre menneskers øjne udadtil, hvorved psykopater undgår at skille sig ud. Hvor beskrivelsen af ovenstående får en psykopat til at fremstå som en charmerende og veltalende person, besidder langt fra alle psykopater de rette evner eller uddannelsesniveau, til at manipulere og imponere deres ofre ved hjælp af gode kommunikative egenskaber. Disse psykopater gør i stedet brug af trusler, tvang og vold, hvorved de kontrollerer deres ofrer ved 15

16 at fremstå aggressive og dominerende. Denne type psykopat vil typisk forsøge at tyrannisere sin vej gennem livet. Differentiering mellem flere psykopatiske tilgange, behøver dog ikke at betyde at en psykopat enten er charmerende og manipulerende, eller aggressiv og dominerende. Som nævnt tidligere kan nogle psykopater være i stand til at tilpasse sig den enkelte situation. I en situation hvor en psykopat først vil fremstå veltalende og charmerende, uden succes, kan denne type psykopat efterfølgende ty til både skjulte og åbenlyse trusler for at opnå hvad der ønskes Succesfulde psykopater Der er i nyere tid inden for psykopati blevet rettet en større opmærksomhed mod de såkaldte succesfulde psykopater [Boddy et al., 2010a]. Disse psykopater udviser ikke en voldelig og kriminel adfærd og er derfor i stand til at leve et normalt liv blandt almindelige mennesker, uden at nogen bemærker at disse typer rent faktisk er psykopater. Sagt på en anden måde, så er de i stand til leve et anonymt og succesfuldt liv, set med samfundets øjne. Ikke succesfulde psykopater betegnes derimod som de psykopater der sidder i fængsel. En del af disse succesfulde psykopater får derfor arbejde i virksomheder. Disse psykopater kaldes erhvervspsykopater. Det anslås at omkring 1 % af alle virksomhedsansatte er erhvervspsykopater [Boddy et al., 2010a]. I resten af afhandlingen vil vi ikke sondre mellem psykopater og erhvervspsykopater. Afhandlingen omhandler udelukkende erhvervspsykopater, og vi henviser derfor til disse ved brug af betegnelsen psykopat. Vi vil i dette kapitel give en beskrivelse af psykopaters adfærd i virksomhederne og de mulige negative effekter disse psykopater kan have på virksomhederne og samfundet. 2.2 Hvordan måles og diagnosticeres psykopatisme Psykopatisme Psykopatisme er en personlighedsforstyrrelse og ikke en sindslidelse. En person der lider af en personlighedsforstyrrelse vil typisk have et fast adfærdsmønster i henhold til forskellige problemstillinger. Forstået på den måde, at en person med en personlighedsforstyrrelse ofte 16

17 vil reagere ens i flere situationer uden at tage det enkelte problem og udfordring i betragtning, hvorimod en person uden en personlighedsforstyrrelse typisk vil tilpasse sine handlinger og måde at reagere på til den enkelte situation. Personer med en personlighedsforstyrrelse har således sværere ved at handle optimalt i henhold til enkeltstående situationer, og vil derfor typisk handle ens i alle situationer [Babiak og Hare, 2006]. Personer der lider af psykopatisme er typisk karakteriseret ved at være overfladiske, grandiose, bedrageriske, mangel på samvittighed/empati og handle impulsivt uden langsigtede mål. Udover psykopatisme findes der to personlighedsforstyrrelser der besidder mange af de samme karaktertræk som karakteriserer psykopatisme. Dette medfører at mange mennesker uden korrekt uddannelse og træning, fejlagtigt kan vurdere en person med personlighedsforstyrrelsen psykopatisme som værende narcissist eller histrionic personlighedsforstyrrelse [Babiak og Hare, 2006] Narcissisme De karaktertræk der kendetegner narcissisme er meget lig psykopatens karaktertræk. Narcissistens karaktertræk er et stort behov for at blive beundret, følelsen af berettigelse, grandiositet og mangel på empati [Babiak og Hare, 2006]. Narcissister er meget egocentrerede og er bundet til følelsen af, at alt der sker omkring dem handler eller bør handle om dem. Et eksempel på dette kan være hvor narcissisten føler, at denne ikke får opmærksomhed nok fra dens omgivelser, og derfor prøver at genvinde opmærksomheden ved at bryde ind i samtaler, og forsøge at få andre personer der er til stede til at fremstå mindre interessante. Narcissisten besidder mange af de samme sociale problemer som psykopaten. Narcissisten er ikke i stand til at tilpasse sit adfærdsmønster i forskellige situationer, men vil derimod typisk altid handle på den samme måde. Narcissisme er ligesom psykopatisme en personlighedsforstyrrelse Histrionic personlighedsforstyrrelse Histrionic personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved at personen er overdrevet følelsesbetonet og har et stort behov for at blive anerkendt af andre [Babiak og Hare, 2006]. Personer der lider af denne personlighedsforstyrrelse vil fremstå som overdramatiske og meget følelsesladet i deres fremtoning. Udadtil kan disse personers opførsel fremstå meget 17

18 dramatiske, til tider som var det taget ud af en film. Personer med histrionic personlighedsforstyrrelse føler modsat narcissister ikke et konstant behov for at være i centrum og føler sig ikke overlegen over for andre Psykolog Dr. Robert D. Hare Dr. Robert D. Hare er en de førende psykologer inden for kriminologisk psykologi. Han har over 35 års erfaring med forskning inden for psykopati og har skrevet flere bøger og artikler om emnet, samt udviklet værktøjer til vurdering af om en person besidder psykopatiske karaktertræk og derved kan karakteriseres som værende psykopat Hare Psychopathy Checklist- Revised (PCL- R) Dr. Robert D. Hare har i sit arbejde udviklet en tjekliste, kaldt Psychopathy Checklist- Revised PCL- R, som anvendes til at vurdere om en person besidder psykopatiske karaktertræk og dermed kan vurderes som værende psykopat. Tjeklisten består af 20 punkter, der hver især kendetegner et psykopatisk karaktertræk. PCL- R kan ikke anvendes til at stille en klinisk diagnose, om hvorvidt testpersonen besidder disse karaktertræk ud fra dennes adfærdsmønster. Det er derimod en klinisk vurderingsskala hvor en psykolog eller psykiater ved hjælp af procedurer foretager en vurdering af testpersonen ud fra et dybdegående interview og en gennemgang af informationer i testpersonens journal. Psykologen eller psykiateren skal således ud fra denne gennemgang, efterfølgende vurdere i hvilken grad testpersonen besidder de 20 forskellige karaktertræk PCL: Screening Version (PCL: SV) En fornyet udgave af Dr. Robert D. Hares tjekliste er senere blevet udledt af den oprindelige PCL- R. Den nye tjekliste kaldes Psychopathy Checklist: Screening Version (PCL: SV). Denne nye udgave af tjeklisten er lavet med henblik på anvendelse til, at vurdere om den almindelige del af befolkningen besidder de karaktertræk der ifølge dette værktøj kendetegner psykopater, hvorimod den oprindelige udgave PCL- R typisk anvendendes til at vurdere kriminelle psykopater. [Babiak og Hare, 2006] Den fornyede udgave af tjeklisten, PCL: SV, indeholder 12 punkter der hver især kendetegner et psykopatisk karaktertræk. Det er således ved denne test muligt for testpersonen at blive tildelt fra 0-24 point. Ved brug at PCL: SV på en befolkning, vil størstedelen blive tildelt færre 18

19 end 3 point, mens den typiske kriminelle mand eller kvinde vil blive tildelt omkring 13 point. Bliver en testperson tildelt 18 point eller flere, vil denne blive person blive betegnet som værende psykopat. [Babiak og Hare, 2006] Det er således ikke alarmerende, hvis en person besidder nogle få psykopatiske karaktertræk i en høj grad, og i nogen eller ingen grad i de resterende psykopatiske karaktertræk. En person kan eksempelvis i høj grad være overfladisk, have mangel på empati og besidde en asocial adfærd. Disse karaktertræk er typiske for en psykopat, men er i sig selv ikke nok til at karakterisere en person som værende psykopat. Man skal derfor være påpasselig med at anvende disse indikerende karaktertræk til at dømme folk til at være psykopater. Det er derfor kun specialister der kan anvende værktøjer som PCL- R og PCL: SV til at klinisk diagnosticere en person som værende psykopat Psykopatiske karaktertræk (PCL: SV) De 12 karaktertræk der i henhold til PCL: SV kendetegner en psykopat, inddeles i fire hovedgrupper, interpersonel, følelsesmæssig, livsstil og asocial. De fire hovedgrupper indeholder hver for sig følgende karaktertræk der kendetegner psykopati [Udsen, 2009]: Interpersonelle karaktertræk Personen: - Er overfladisk - Har en grandios selvforståelse - Er løgnagtig Følelsesmæssige karaktertræk Personen: - Føler ikke anger - Mangler empati - Tager ikke ansvar for egne handlinger 19

20 Livsstil Personen: - Er impulsiv - Mangler mål/langsigtet planlægning - Er uansvarlig Asocial adfærd Personen: - Har dårlig selvbeherskelse - Har udvist asocial adfærd som ung - Har udvist asocial adfærd som voksen Interpersonelle karaktertræk Den første hovedgruppe indeholder karaktertrækkene at være overfladisk, have en grandios selvforståelse og at være løgnagtig. Overfladiske følelser medfører først og fremmest, at en psykopat typisk ikke har et almindeligt følelsesmæssigt bånd til sin familie. Der er derimod oftere tale om en besidderglæde. Det samme er tilfældet for psykopater der har mange affærer og korte forhold, hvor der her er tale om en erobringstrang. De overfladiske følelser forårsager også at psykopaten har et større behov for at skabe spænding i sit liv. En grandios selvforståelse betyder, at psykopaten føler krav på en særlig respekt fra omverdenen, fordi at psykopaten er noget særligt og er hævet over andre. Dette gælder også retsligt beset, at psykopaten er hævet over regler og love. Den store selvtillid og overbevisning om eget værd som følger med denne selvforståelse, medfører at psykopaten vil fremstå meget overbevisende i salgssammenhænge og til ansættelsessamtaler. At være løgnagtig giver ikke psykopaten et ubehag. Det er derfor ualmindeligt let og ligetil for psykopater at lyve om alle typer ting, herunder ting der let kan afsløres, ubetydelige ting, tabulagte ting og ting som kan have vidtgående konsekvenser. Psykopater frygter ikke at blive afsløret i sin løgn og har typisk svært ved at gennemskue de langsigtede konsekvenser af en 20

21 løgn, hvorfor der ingen grænser er for hvad de vil lyve om og hvor langt de vil gå i deres løgne for at nå deres mål. Følelsesmæssige karaktertræk At føle anger over handlinger kræver at en person føler samvittighed, herunder dårlig samvittighed for forkerte handlinger. En psykopat føler ikke samvittighed og derfor heller ikke anger. Psykopaten har derfor evnen til at begå forbrydelser og/eller handle uetisk uden at føle dårlig samvittighed eller skyldsfølelse. En psykopat føler sig i denne sammenhæng derfor ikke forpligtet over for samfundet, dens arbejdsgiver eller de menneskelige forhold psykopaten er en del af. I samme genre besidder psykopaten ikke evnen til at føle empati. Psykopaten er ikke medfølende med andre eller i stand til at glæde sig på andres vegne. Psykopaten fremstår derfor ofte følelseskold og uberørt af andres følelser, og vil derfor i arbejdsmæssig sammenhæng ikke blive berørt af at fyre medarbejdere. Psykopater tager aldrig ansvar for egne handlinger eller skyld. Psykopater vil forsøge at bortforklare alle former for skyld, såvel over for omverdenen som over for sig selv. Det vil derfor i skyldsforhold altid være modparten der er ansvarlig for psykopatens forkerte handlinger, set med psykopatens øjne. Livsstil Psykopater agerer ud fra et meget kortsigtet perspektiv og antages derfor som meget impulsive i deres måde at agere på. De langsigtede konsekvenser af deres handlinger vil derfor sjældent være gennemtænkt og man kan derfor betegne psykopater som værende mere taktiske end strategiske i deres adfærd. Psykopater formår derfor heller ikke at tage hensyn til deres egne langsigtede interesser. Denne adfærd resulterer også i, at psykopater ikke formår at opstille mål for deres karrierer og liv. De vil ofte kompensere for denne mangel i deres liv med materielle goder. Psykopaters mangel på mål og deres impulsive og kortsigtede adfærd har også den konsekvens at mange ikke besidder tålmodigheden og udholdenheden til at gennemføre en uddannelse. Psykopaters CV kan derfor ofte indeholde flere løgne. 21

22 Uansvarlighed er også ofte forekommende blandt psykopater. Uansvarligheden ses i forbindelse med at psykopater ikke føler at de behøver bidrage, for at få et samfund eller en virksomhed til at fungere. Psykopater udviser også en høj grad af risikovillighed. Dette ses ofte i sammenhæng med deres manglende evne til at overskue de langsigtede konsekvenser af deres handlinger. Psykopater lærer heller ikke af deres egne fejl og/eller dårlige erfaringer. Har en psykopat eksempelvis forsøgt at bedrage og er blevet afsløret, vil dette ikke holde psykopaten fra at forsøge sig med samme type bedrageri igen. Asocial adfærd Dårlig selvbeherskelse og problemer med at styre temperamentet ses ofte forekommende blandt psykopater. Det er herunder ikke ualmindeligt, at der ikke skal mere end små ubetydelige episoder til, før at psykopaten højlydt og offentligt lader sin personlige mening komme til kende. En situation de fleste personer vil opleve som pinlig og uhensigtsmæssig. Psykopater vil ofte udvise asocial adfærd som barn, ung og voksen. Psykopaters forhold til andre opbygges typisk ud fra hvad psykopater kan få ud af den enkelte relation til andre, og langtidsholdbare forhold bliver derfor sjældne for psykopater. Psykopater udviser ligeledes dyssocial adfærd som både barn, ung og voksen, hvilket inkluderer grænsesøgende og grænseoverskridende adfærd, aggressiv og voldelig adfærd, samt bedrageri og anden form for kriminalitet [Udsen, 2009]. 2.3 Tre forskellige former for psykopatisk adfærd Det har ved hjælp af kriminalvidenskabelig forskning vist sig, at der findes flere undertyper inden for psykopati. Disse undertyper er den klassiske, den macho og den manipulerende psykopat [Babiak og Hare, 2006]. Disse tre typer har det tilfælles, i forhold til vurderingen af deres grad af psykopati ved hjælp af PCL: SV, at de alle besidder de følelsesmæssige psykopatiske karaktertræk, hvilket gør at de hverken føler samvittighed, empati eller tager ansvar for deres handlinger. Derved kan de alle til en vis grad også anslås som værende overfladiske [Babiak og Hare, 2006]. Den klassiske psykopat scorer højt på alle fire hovedgrupper inden for PCL: SV, den interpersonelle, den følelsesmæssige, livsstil og den asociale. 22

23 Den manipulerende psykopat scorer højst på hovedgrupperne, den interpersonelle og den følelsesmæssige. På hovedgrupperne livsstil og asocial scorer de typisk lidt lavere. Deres adfærd er som navnet angiver, manipulerende, bedragerisk og charmerende. De er derimod i mindre grad impulsive og asociale, modsat de andre typer psykopater. Deres karaktertræk gør at de i højere grad er mere tilbøjelige til at tale end at foretage handlinger. De manipulerende psykopater bruger altså oftere tale og sprog som middel for at opnå deres mål. Den macho psykopat scorer højst på hovedgrupperne den følelsesmæssige, livsstil og asociale. Disse psykopater udviser en aggressiv, tyranniserende og ubehagelig adfærd over for andre mennesker, hvilket medfører at de i mindre grad vil fremstå som værende charmerende og derfor i mindre grad være i stand til at manipulere deres omgivelser. Hvad der karakteriserer disse psykopater modsat ovenstående er, at de er mere tilbøjelige til at foretage handlinger end at tale. Paul Babiak og Robert D. Hare har i deres undersøgelser fundet frem til to typiske typer blandt psykopater i virksomheder, samt en mindre forekommende type, som passer med de netop beskrevne undertyper [Babiak og Hare, 2006] Tre forskellige former for psykopatisk adfærd i virksomheder Virksomhedsmanipulatoren Virksomhedsmanipulatoren svarer til den manipulerende type ovenfor. Disse psykopater er eksperter i at udnytte andre til at forbedre deres egen situation, herunder deres ry, formue, magt og kontrol. De er bedrageriske, egoistiske, overfladiske, manipulerende og meget tilbøjelige til at lyve [Babiak og Hare, 2006]. De tager aldrig ansvar for deres handlinger, men vil til hver en tid forsikre at nå mål, at følge målsætninger og udøve personlige tjenester som tak for andres hjælp. De tænker meget sjældent på konsekvenserne af deres handlinger og er meget kortsigtede i deres tankegang. Når de bliver konfronteret med deres manglende mål og skuffende resultater, vil de bebrejde andre og ikke tage ansvar for deres egne handlinger. De vil fremstå uforskammede og usympatiske over for kollegaer der ikke er til nogen hjælp for dem, og i de vil i høj grad føle sig deres kollegaer overlegne. Derudover vil de føle sig mere berettiget til forfremmelser og andre goder. De føler ingen empati for andre, og tænker derfor heller aldrig på den skade de påfører andre, herunder kollegaer og virksomheden. 23

24 Virksomhedsmanipulatorerne er eksperter i at analysere, forstå mennesker og deres omgivelser. Derigennem formår de at påvirke deres ofre på den helt rigtige måde og at manipulere disse til deres egen fordel. Virksomhedsmanipulatorerne er mere eller mindre i stand til at tænde og slukke for charmen, når dette er dem belejligt. Det gør, at de er i stand til at skjule deres negative side over for deres omgivelser. Virksomhedstyrannen Virksomhedstyrannen er den anden type psykopat man finder i virksomheder. Denne type psykopat har karaktertræk der afspejler macho psykopaten. Virksomhedstyrannen er aggressiv og voldsom i sin fremtoning. Dette er modsat den manipulerende virksomhedsmanipulator der fremtoner som charmerende og kontrolleret. Virksomhedstyranner tyr til tvang, grovheder, ydmygelser, chikane, aggression og frygt, for at nå deres mål [Babiak og Hare, 2006]. De er ufølsomme over for de fleste, og prøver gerne bevidst at skabe konflikter og at bebrejde andre for ting der går galt. De overtræder traditionelle normer og passende social adfærd. Hvis de ikke får deres vilje bliver de hævngerrige og vil derefter benytte enhver mulig lejlighed til at få hævn. De angriber herunder gerne kollegaer der er forholdsvis magtesløse. Paul Babiak og Robert D. Hare er i deres undersøgelser, udover virksomhedsmanipulatoren og virksomhedstyrannen, stødt på en tredje type psykopat i virksomheder der på sin vis er endnu mere ekstrem og potentiel farlig for virksomhederne end de to førnævnte. De kalder denne type psykopat virksomhedsdukkeføreren. Virksomhedsdukkeføreren Denne lille gruppe psykopater er i stand til at kombinere adfærd fra hver af de to andre typer psykopater, og derved styrke deres psykopatiske adfærd i virksomhederne [Babiak og Hare, 2006]. De er eksperter i manipulere medarbejdere, såkaldt trække i trådene (som i et dukkespil) fra en afstand, for at have den fulde kontrol, og derefter at udnytte og tyrannisere medarbejdere i et lavere hierarki i virksomheden. Virksomhedsdukkeførerne er således i stand til at bruge begge strategier, manipulation og tyrannisering, for at opnå deres mål. 24

25 Ligeledes for en virksomhedsdukkefører er de personer psykopaten manipulerer og tyranniserer undværlige for psykopaten, da psykopaten ikke ser dem som ligeværdige i forhold til sig selv. Eksempler på personer der besad en adfærd som en virksomhedsdukkefører er ifølge Paul Babiak og Robert D. Hare historiske personer som Joseph Stalin og Adolf Hitler [Babiak og Hare, 2006]. Paul Babiak og Robert D. Hare mener at virksomhedsdukkeføreren er den farligste type psykopat og at dennes karaktertræk afspejler den klassiske psykopat. 2.4 Mandlige og kvindelige psykopater Mange oplever mandlige og kvindelige psykopater forskelligt. Nogen er endda af den opfattelse at psykopati i hyppigere grad er forekommende hos mænd end kvinder. Sanne Udsen skriver i bogen Psykopater i jakkesæt at der forekommer flere mandlige end kvindelige psykopater [Udsen, 2006]. Den direkte årsag til at nogen mener at psykopati oftere fremkommer blandt den mandlige del af befolkningen, synes ingen endnu at være kommet frem til. Årsager som arv, miljø og kulturelle påvirkninger er dog nævnt som mulige årsager. Paul Babiak og Robert D. Hare forklarer derimod i deres bog Snakes in suits at årsagen til, at mænd i langt højere grad end kvinder bliver diagnosticeret som psykopater, skal findes i kønnenes adfærd og de roller de hver især har fået i samfundet. Når specialister skal diagnosticere en psykopat, er der en række karaktertræk vi har gennemgået tidligere som er alt afgørende for diagnosticeringen. Derudover er der en fælles opfattelse fra samfundet om, at en psykopat normalt vil fremstå som værende barsk, dominerende og aggressiv. Dette er en adfærd man i langt højere grad forbinder med mænd end kvinder, hvorfor mange fejlagtig kommer til at antage at psykopatisme er en personlighedsforstyrrelse der i højere grad rammer mænd. Psykopatiske mænd og kvinder er ligesom alle andre mennesker påvirket af de roller samfundet har givet dem. Mænd og kvinder der har den samme underliggende personlighed og vil fremstå og udvise denne personlighed på forskellige måder, ud fra deres kønsmæssige måde at handle på [Babiak og Hare, 2006]. Mange eksperter har på grund af menneskets kønsmæssige forskellige adfærd derfor en tendens til at diagnosticere psykopatiske kvinder som havende en narcissistisk eller histrionic personlighedsforstyrrelse, hvilket i mange 25

26 tilfælde er en fejl. Psykopatiske mænd og kvinder er ligeledes opmærksomme på samfundets forskellige opfattelser af de to køn, hvorved de også hver især vil udnytte og gøre brug af deres køns styrker, når de vil forsøge at manipulere og kontrollere deres ofre. Der findes altså flere professionelle syn på hvor udbredt psykopatisme er blandt henholdsvis mænd og kvinder. Vi vil i vores egen undersøgelse omhandlende ledere med psykopatiske karaktertræk, spørge ind til respondenternes leders køn. Vi kan derigennem give vores egen vurdering på, hvorvidt der forekommer en forskel blandt udbredelsen af mandlige og kvindelige ledere med psykopatiske karaktertræk i Danmark. 2.5 Psykopater i virksomheder Videnskabelige undersøgelser foretaget af blandt andre Paul Babiak og Robert D. Hare, ved hjælp af PCL- R og PCL: SV, har vist, at der findes psykopater i virksomhederne [Babiak og Hare, 2006]. Disse psykopater har været i stand til at klare sig igennem diverse ansættelsesprocedurer, herunder job interviews, personlighedstests med mere. De har herefter været i stand til at identificere virksomhedernes styrker og svagheder i deres processer, kommunikation, etiske regler med mere og udnyttet disse til egen fordel. Herunder ved at manipulere og udnytte kollegaer og ledere i virksomhederne, for at nå deres mål [Babiak og Hare, 2006]. Vi vil i det følgende komme med eksempler på personer, der kan vurderes til at besidde nogle af de psykopatiske karaktertræk som vi netop har gennemgået i dette kapitel. Om disse personer er psykopater kan vi ikke vurdere, men vi kan vurdere at de besidder en del af de psykopatiske karaktertræk fra teorien. Disse personer har alle relevans til virksomheder og måden hvorpå de har været i stand til at manipulere og udnytte kollegaer og ledere i virksomhederne, for at nå deres mål. Det skal nævnes, at det ikke er alle bedragere der er psykopater og det er heller ikke alle psykopater der bliver bedragere. Der er dog nogle bedragere der er psykopater [Carozza, 2008]. Et eksempel på en efterhånden velkendt person i Danmark er Stein Bagger, der formåede at snyde og bedrage for op mod en milliard kroner gennem sin leasing karrusel i IT Factory. Stein Baggers beskrives som en yderst veltalende person, manipulerende og med en 26

27 virkelighedsopfattelse der er ud over det normale [Kejser, 2009]. Stein Bagger fik en hel virksomhed til at tro, at det de solgte var reelt. Stein Bagger tænkte kun på sig selv, og fik svindlet et enormt millionbeløb til egen gevinst. Ydermere udgav han sig for at være en person han oprigtigt ikke var gennem et manipulerende CV, hvilket vidner om en grandios selvforståelse. Stein Bagger besidder mange af de psykopatiske karaktertræk der findes i hovedgrupperne interpersonelle karaktertræk og livsstil i tjeklisten PCL: SV. Et andet eksempel på en person der besidder mange psykopatiske karaktertræk er den velkendte danske iværksætter Klaus Riskær Pedersen. En person der flere gange er blevet dømt for bedrageri. Klaus Riskær Pedersens adfærd afspejler en person, der er upåvirket af de mulige konsekvenser af sine kriminelle handlinger og fortsætter med at begå økonomisk kriminalitet. Et tydeligt tegn på manglende samvittighed og empati, samt langsigtet planlægning. Et af incitamenterne for hans handlinger kan vurderes til at ligge i hans livsstil, en livsstil der kræver mange penge. Klaus Riskær Pedersen har været vant til et liv i luksus [Yoo, 2008]. Klaus Riskær Pedersens udtalelser og adfærd viser også tydelige tegn på visse af de karaktertræk der kendetegner en psykopat. Han har ingen skyldfølelse eller anger. Der har været et gentagende adfærdsmønster for Klaus Riskær Pedersen om at fremstå som uskyldig og uforstående over for de anklager og domme der er blevet afsagt mod ham. Det vidner også om, at han har en grandios forestilling om sig selv, da han ved bedre end alle andre. Han føler tilsyneladende, at han kan tillade sig at bryde loven eller at loven ikke gælder for ham og han må derfor ligeledes mangle samvittighed. Klaus Riskær Pedersen besidder efter vores vurdering psykopatiske karaktertræk fra mindst tre af hovedgrupperne i psykopatteoriens elementer ud fra tjeklisten PCL: SV. Den eneste af de fire hovedgrupper vi ikke har kunne finde informationer om Klaus Riskær Pedersen er omkring asocial adfærd. Det sidste eksempel er manden bag den nok største erhvervsskandale i nyere tid i verdenshistorien, Bernard Madoff, der havde bedraget investorer for milliarder af dollars. Bernard Madoff blev flere gange offentligt konfronteret med sit bedrageri og viste i disse forbindelser ikke nogen form for sorg eller beklagelse for hans bedrageri [Creswell et al., 2009]. Bernard Madoff havde tætte forbindelser til regulerende myndigheder, hvilket ifølge eksperter giver god mening, på trods af risikoen for at Bernard Madoff måske kunne være 27

28 blevet afsløret. Hvis det endvidere er lykkes Bernard Madoff at manipulere og påvirke diverse regulerende myndigheder, må dette have givet Bernard Madoff den ultimative følelse af berettigelse og grandiositet, hvilket psykopater typisk føler. Bernard Madoff har levet flere årtier af sit liv på en løgn og dagligt løjet, manipuleret og bedraget folk omkring sig. Dette vidner ikke kun om en person der er egoistisk, men også om en person der har handlet for egen vinding skyld, uden at tænke på konsekvenserne og den høje pris, familie, kollegaer og investorer i sidste ende måtte betale. Det er som nævnt tidligere typisk magt, penge og prestige der motiver psykopater i erhvervslivet, og Bernard Madoff har i høj grad har levet efter dette princip. Bernard Madoff besidder ligesom Klaus Riskær Pedersen psykopatiske karaktertræk fra mindst tre af hovedgrupperne fra teorien, interpersonelle karaktertræk, følelsesmæssige karaktertræk og livsstil. En manipulerende adfærd er et ofte forekommende karaktertræk blandt psykopater, hvilket også fremgår af de ovenstående eksempler på bedragere med psykopatiske karaktertræk Manipulation Manipulation er et af psykopaternes vigtigste redskaber til at få opfyldt deres behov. Psykopater vil først og fremmest vurdere, hvorvidt de medarbejdere de har omkring sig kan være til nytte for dem. Når psykopaten får udset sig nogle ofre, vil denne vurdere disse personers psykiske styrker og svagheder. Fremgangsmetoden for psykopaten er herefter, at manipulere sit offer ved hjælp af nøje udtænkte samtaler, herunder ved at plante informationer hos offeret og samtidigt bruge og udnytte alt information psykopaten får tilbage fra offeret, til at styre og kontrollere denne [Babiak og Hare, 2006]. Psykopater vil ofte også fokusere på at manipulere enkeltpersoner frem for en gruppe af mennesker, da dette kræver mindre arbejde for psykopaten. Risikoen for at flere medarbejdere taler sammen og opdager psykopatens værk forbliver derfor mindst mulig. Når psykopaten ikke længere føler at et offer er til nytte, i dette eksempel en kollega på arbejdspladsen, så vil psykopaten miste interessen for denne kollega og søge videre efter sit næste offer som kan være til gavn for denne. 28