Uddannelsen af forskningsbibliotekarer og dokumentalister. Studieplan. f)anmarks Biblioteksskole. r984

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsen af forskningsbibliotekarer og dokumentalister. Studieplan. f)anmarks Biblioteksskole. r984"

Transkript

1 Uddannelsen af forskningsbibliotekarer og dokumentalister Studieplan f)anmarks Biblioteksskole r984

2 NDHOLD BD -sektorens n format ionscentre 1.1. Hvad er et forskningsbibliotek/ informationscenter? 7.2. nformationscentrenes m5lsetning og funktion ,... r nformationens relevans.5. Hvad er information? Fagspecifik information a a a a. a o a a a a a a a r a a a a 7 B Forskningsbibl iotekarens,/dokumentalistens opqaver som informationsformidler nterne funktioner Eksterne funktioner Andre funktioner J. Biblioteket som orqanisation oq svstem..,... J.. nformationsformidleren i & D- organisationen......, Biblioteket som informationssystem , Uddannelsens m6l 4.1. Uddannelsens generelle form6l og sigte 4,2. Uddannelsens funktionsrelaterede m J Uddannelsens tilretteleqqelse oq orqanisation Forudsetninger fra ansettelsesstedet..., , Studiebesag oq -rejser...,... 17,.3. Undervisningens tilretteleggelse t+. EvaluerinE... 19,.S, Specialopgave Ledelse af undervisningen..o... 19,.7. Ridgivende samarbejdsorganer ZO

3 5. Uddannelsens indhold oq faqm&l Side 5.1. nformationsformidlingen og BD-omr&det: Forudsatninger og vilkir nformationssagning Genfindi.ng af information oq litteratur 24 6.J. BD-relaterede forsknings- og udviklingsmessige aspekter Brugerundervisning og publikumsvejledning 2l Litteraturlor!-egnelse...o? Grundleggende studielitteratur Generell-e referenceverker til studiebruq jo B. Forskningsbibliotekar- og dokumentalistuddannelsernes historie 9. Planlegningsoversigt 10. Bilaqsforleqnelse j1 34 J1

4 NDLEDN NG Uddannelsen af forskningsbibliotekarer og dokumentalister bygger pi Ministeriet for Kulturelle Anliggenders bekendtgarelse nr. t161 af 18. september 1969 om studieordningen ved Danmarks Biblioteksskole, sektion, linjen for forskningsbibliotekarer. Uddannelsen har siden veret gjort til genstand for diskussion i fcrskelliqe uddannelseskommissioner og -udvalg og har senesl veret behandlet i Betenkning 9BZ fra Uddannelsesudvalget ti1 revision af Danmarks Biblioteksskoles orunduddannelse. efteruddannelse oq forskninqsvirksomhed (1981). Uddannel-sens overordnede m61 er heri formuleret s6]edes: 1. at meddele biblioteks- og informationsfaglig viden af generel teoretisk og tvarfaglig karakter med henblik pi varetagelsen af forskningsbibliotekariske opgaver og funktioner i forskningsbibtioleker, dokumentationscentre og tilsvarende institutioner, 2. at meddele oversiqtsviden om den samlede BD-sektors opgaver' struktur, institutioner, organisationer ffi.v. r 3, at give en rekke biblioteksfaglige ferdigheder p5 generelle og tvarfaglige omrsder, 4. at give en baggrund for biblioteksorienteret fagforskning og anden sektorrettet BD-forskning. Pe denne baggrund lrar Danmarks Biblioteksskole i samarbejde med Dansk Teknisk Litteraturselskab udarbejdet falgende sludieplan for uddannelsen, der vi1 have gyldighed fra undervi-sningsaret 198t1/85. Planen beskriver i afsnit 1-3 kortfattet og skitsemessiqt den baggruncj, de forudsetninqer og vilksr, uddannelse;r bvgger p5 i relation til BDl-sektoren, centrerel omkrinq henholdsvis sektoren som sidan, informationsformidlerens opgaver og funktioner herir oq den enkelte institution, hvor forskningsbibliotekarer oq dokumentali-ster ansattes. Herudfra er uddannelsens qenerelle oq funktionsrettede m51 formuleret i afsnit 4, dens nermere tilretteleggelse og organisaticn beskrevet i afsnit 5, og dens nermere indhold skitseret i form af faqmil i rammeplaner i afsnit 6. En hertilharende fortegnelse over den litteratur, der forvent.es lest inden uddannelsens 1. modul, meddeles i afsnit 7. Studieplanen afslultes med en oversigt over forskningsbibliotekar- og dokumentalistudcannelsernes historie. Som bilag er optrykt a1le vesentliqe, aktuelleaktstykker vedrarende uddannelsen.

5 Studieplanudkastet er udarbejdet af en arbejdsgruppe best8ende af kursusleder Jesper Engelstoft, fagleder Christian Friis Damgaard og fagleder Erland Kolding Nie1sen, alle Danmarks Biblioteksskole, samt forskningsbibliotekarerne Jeppe Juul Nielsen og Bett y Vedel begge reprasenterende Dansk Teknisk Lrtteraturselskab. Forsf aqet er behandlet p& moder i Det rsdgivende Uddannelsesneevn for forskningsbibliotekaruddannelsen den 13. august og /1. september, i Kontaktudvalget for sektion den 19. september og i Fallesudvalget mellem Dansk Teknisk Litteraturselskab og Danmarks Biblioteksskole den 24, september 19B4.

6 1. BD-sektorens nformationscentre 1J. Hvad er e! forskningsbibliotek informationgcenter? Ved et infoimationscenter forstas i det falgende ikke alene et traditionelt videnskabeliqt eller fagj.igt bibliotek (forskningsbiblio- Lek), men ogs6 et dokumentationscenter, et i.nstitutionsbibliotek og et firmabibliotek, cffent.lige sivel som private. Et informationscenter er ssledes generelt det sled i organisatj-onseller samfundsstrukturen, hvor information indsarnles, opbevares, ordnesr 9 flfindes og formidles. nformationscentret er ogsi det sted, hvor personalet har en fagliq specifik kompetence, der er s5 stor, at informationscentret kan vere indgangen til nati-ona1e og internationale informationscentre, hvorfra mange fagspecifikke informationer kan formldles til organisationens ansatte eller befolkningen i det danske samfund ti brug for udvikling, forskning og starre erkendelse inden for de fagspecifikke omrsder. Det skal dog tilfojes, at en rekke, fortrinsvis aldre forskningsbiblioteker herudover har arkiv- eller museumsfunktioner, der ikke specielt sigter imod aktuel informationsformidlinq _ nf-o-rmgt.ionseentreneg mglsetninq o.q funkti-on. Bjblioteker - oqss forskningsbiblioteker har forpidlinq. af in' formaticrr som en primer opgave (Biblioteksbetenkninqenr or. B7B. 19'7t, ss. B/ ). Med denne sarnfundsopgave som udgangspunkt er informatit-rnscentrenes hovedopgave siledes bsde at forlidle speciel faqliq inforgatj-on med videnskabelio videnskabelig karakter og at formi.dle rn, Tifteratur oq & J.. : Ek-a-beliqe, udviklinqsmassige eller andre liqnende form5l. + Hvorledes denne mslsatning opfyldes, afhenger ti enhver tid af det danske samfunds struktur og udvikling. Den generelle mslsatning er den sarnme, men midlerne og netcderne m3 andres i takt med det danske samfunds, forskninqens eller organi-sationens behov for i,nformation. Mmrgden af produceret information er pi verdensbasis steget eksponentielt i de seneste menneskealdre, og Danmarks egen andel- udqar kun ea. 196 heraf. nformationscentrene f6r derved et meget stort ansvar for, at videnskabeliqe og tekniske informationer - ogsi fra udlandet - er tilgengelige pa en ssdan mide, at Danmark kan etablere og opretholde u[ informationsniveau p3 forskningsomridet, der svarer til det, der findes i andre lande, vi normalt sammenligner os med.

7 takt med denne informationseksplosion, som ikke nadvendiqvis henger sammen med en videnseksplosion, er det praktisk umuligtat indsamle og opbevare a1t materiale pa sanme sted. Men for at letteen hurtig tilgang til det mest brugte informationsmateriale bar et informationscenter i-ndsamle, opbevare og formidle kildemateriale oq speciallitteratur i et s&dant omfang, at basale oq generelle krav om infermation fra fagomridet kan opfyldes umiddelbart. ndsamlingen og opbevarinqen m& derfor vere selektiv i forhold til kvalitet og fagomrade. Hertil kommer, at informationscentret for at opfylde sin m6lsatning ogs& skal kunne formidle information af mere fagspeeifik art - men ikke nodvendigvis fra egne samlinger. nformationens relevans for brugeren afhepger ofte af den hurtighed, hvormed den kan skaffes. Med en langsom national eller international kommunikation betyder det, at nesten at materiale skal kunne findes i eqne samlinger, men med de moderne kommunikationsveje kan mange vigtige fagspecifikke informationer identificeres i databaser i labet af minutter oq fremskaffes via Telefax inden for timer, hvnrved kravet til eqne samlingers fuldstandighed formindskes. Afhangiqt af inform:tionscent.rets zkonomiske og teknologiske niveau kan identifikationen ved hjelp af trykte hjalpemidler s5ledes Lage langere tid og fremskaffelse pr. post miske taqe daqe, uger eller m&neder. nformationscentrenes mslsatning er at f,ormi.dle information f,ra 1okale, nationale oq internationale kilder. Hvis m&lsetningen udstrcekkes eksplicit til at formidle relevant. information, st.rammes kra- V e n e t i 1 b 5 d e t e k n o 1 o g i s k e, z k e s m e s s i g e r e S - sourcer samt til den faqlige kompetence. Med henblik p5 den fremtidiqe udvikling af informationsteknoloqien formuleres informationscentrenes mal-.atning s6ledes, at uddannelsen af personale, der er informationsformidlere ogs6 om 10 5., kan planlaqges med et indhold, der tilgodeser informationscentrenes fremtidi-ge udvikling og funktion i bsde organisationen, forskningen og samfundet. nformationscentrets m6lsetn.ilg.er derfor i cienne sammenheng b5de materiale til farqlig_e, vidglskabeliqe r udviklingslassiqe e1ler kunst Hvad er information? nformation vil normalt vare beskrevet eller reqistreret viden, men ogss andre udtr;zk for menneskelig erkendelse eller oplevelse vil kunne indeholde information. Afhengigt sf, hvilket medium, der anvendes ti1 at beskrive den menneskelige viden og erkendelse, kan begrebet "information" afgranses pe forskellig m5de, men beqrebets indhold og anvendelse er ikke altid entydig og mi desuden ses i relation til forskellige fagomrsders faqliqe traditioner oq behov. Det trykte medium er basis for den efterfolgende afqrensning. nformation opstsr, nir viden eller erkendelse nedfaldes af ophavsmanden ( forsker /fotfatter/kunstner el. liqn. ).

8 Der trykkes i dag (1980) ca A4-sider hvert minut. Disse sider indeholder alle i.nformation, som kan vere relevante eller fagspeci fikke. nformationen den primare skal registreres p6enmide, si den kan findes, n6r der er brug for den. Denne registrerinq foretages af informationsformidlere. der som udgangspunkt erkender uiqtigheden sf, at informationen kan qenfindes. Bibliografier (trykte eler databaier/databanker), katatoger og lignende registrerer information og indeholder ssledes sekundei information med en (stor) fagspecifik detaljeringsgrad. H5ndboger, lerebager og liqnende registr"."i og=5 information p5 et bearbejdet niveau, men informationsniveauet er mere qenerelt og mindre fagspecifikt end bibtioqrafier nformationens relevans nformationens relevans kan vurderes og anvendes of,te til til hvi.lken grad informationscentret opfvlder sit form6]. at mile, l'4en relevansen kan beskrives og m5les p3 flere m6der, der dog alle me tage udgangspunkt i den person eller det formil, hvortil informationen formidles. Den bestemmes sadvanligvis gennem en dialog i- mellem bruger og j_nformat_ionsformidler. Relevant information er: nformation, der gpfyl-del b.ry-qetens v.irkeliqe oq formulerede behov. Brugeren skal erkende, hvilken i r nodvendig for at lose hans problem, fat det basale behov for 1nformation eksplicit kan justeres tj"l et niveau, som er realistisk i forhold ti1 biblioteksvesenets formien. Denne kan igen vere medvirkende ti1, at relevansen eller tilbuddet af relevant materiale formindskes eller forages i forhold til de eqentlige fagspecifikke behov eller muligheder. 2. nformation, der indeholder enten et direkte svar p6 det delprosom indeholder en si specifik faqliq blem, der skal lases, e1ler viden, at den i sammenhangmed anden viden kan foffi lasning af det formulerede problem. 3. nformation, der fremskaffes inden for den tidsramme, der er afsat til at lase den opgave eller det problefl-tiloffii informationen skal bruges. nformationsformidleren bar kunne vurdere disse faktorer i sammenfaglig viden og erfaringer vurdere informationens relevans o.l derfor ogsi informationscentrets ef fektivitet og funktion i forhold ti1 det muliqe Faqsp-e.c.ifi! infollnation nformationen er fagspecifik, n5r den indeholder de elennenter, som brugeren virkelig ansker. l4egen (fag)fitteratur registreres i dag pi et overordnet (qenerelt)niveau i forhold til def, der faktisker brug for. Ofte m5 man som bruger qennemg6 mange dokumenter for at finde de forholdsvis f6, der indeholder den relevante, fagspecifikke information r men man kan oqs5 let af samme grund overse relevante, fagspecifikke dokumenter.

9 10 nformationsformidleren bor strebe efter at finde og formidle kun er,somindeho1derfagspeciiikinformation, der opfylder brugerens virkelige onsker, samt vare i stand til at inddraqe andre relevante dokumenter, som brugeren selv vile overse.

10 2. Forskninqsbibliotekarens,/dokumentalistens opgaver som inlormations.formj._dler _ nformationsformidlerens opgave er at formidle information og fagspecifik viden fra materiale, der opst5r p5 ethvert tlin i informationskeden' til brugerneafinformati.on eller, at formidle information fra den procesl sortr skabte viden eller erkendelse, til den proces, der skaber viden eller loser problemer. En beskrivelse af de informationsskabende processer er derfor et vesentligt grundlag for at j.dentificere de opgaver, som informationsformidleren stilles over for inden for sit fagomride. Folgende spargsmil kan indgi som referenceramme i en s6dan beskrivelse: 1. Hvordan omdannes viden oq erkendelse til informati on??l ' Hvordan reg:"streres viden pi sekundert niveau? 3. Hvorledes opbevares informationen? 4. Hvor opbevares informationen? 5, Hvorledes genfindes informationen? 6. Hvorledes formulerer brugeren sit informationsbehov? 7. Hvorledes fungerer informationscentret med hensyn til formi.dling af relevant fagspecifik information? B. Hvilke af informationscentrets funktioner kan forbedres, se informationens relevans, faglighed og vardi for brugeren overstiger omkostningerne af eventuelle investeringer? Ud fra denne overordnede referenceramme kan man se narmere pi opgaver og funktioner, som den stsrste gruppe af faglige informationsformidlerer.fo.rs.kninq.sbibliotekarerne i de starre faglige og videnskabelige biblioteker bestrider nterne funktioner Den primare (biblioteks )interne funktion er materinlu*lgut, der til dakning af det lokale behov. Materialevalget skal afvejes s5ledes, 3t der tages hensyn til lokale, regionale og international,e aftaler om samarbejde vedrarende en opdeling af anskaffelserne efter fuldstandi.ghedsgrad (jvf. f.eks. diskussionen om den danske fagdeling og intentionerne j. den nordiske Skandiaplan; se 1itteraturfortegnelsenr flr, 2, bilag V V). Den opbyggede samlings emnema.ssiqe reqistrerinq er forskningsbibliotekarens neste funktion. 0rdningens hensigt er overskuelighed, som er en forudsatning for let qenfindjnq af den erhvervede litteratur. Systematikken er en emnehierarkisering i et klassifikationssystem

11 T2 oq kan suppleres med e1ler erstattes af en emneindeksering; klassifikationssystemer bringer orden i store datamangder, indekserinc;ssystemer lokaliserer enkeltemner, forfattere og titler. Disse funktioner m5 vere genstand for stadiqe forbedrinqer, og nlgdviklinqen.-af bliver derved et krav til forskningsbib1iotekaren,-bffidefagomr5det,hana1ene varetagerr og inden for de omr&der, pi hvilke han samarbeider med andre personalegrupper i biblioteket Eksterle_f.unktioner Den vigtigste eksterne funktion er informationsformidli.ng, typisk i form af vejledning af den primare oq-studerende, bed; i oq uo"n for universitetsverdenen. Man taler herom den avancerede lsnervejledninq, der skal omfatle oplysninq om bibliotekets egne samlingers indhold, opbygning og ordning; vejledning i szgninq i fremmede samlinger og databaser; og forslaq til paralle1 e1ler alternativ lasnrng. Vejledningsvirksomheden vil normalt sku11e udstrekkes til at omfat- g, iq unge_rv i :q"nlr gring i bi bl i oteksbenytte ] se, _ fagb ibt ioq3_l+ gg 1l-tteratLlrsztgnl-nq. [Jenne opcjave skal delvis anskues i lyset af stuffiutningenaf1g60'ernelogdensm51,omfangogkarakter har varet draftet intensivt i b1.a. danske og nordistle iorskningsbibliotekskredse i 197Orerne. Uanset at intentionerne jkkehar haft de bedste vilker i de seneste 5r, betragtes opgaven stadig som sardeles central i sig selv, oqs5 selvom formerne for rlet vigtiqe samarbejde imellem bibliotek og larere ved universitetsinstitutter og lereanst.alter konstant er under forandrinq (se 1j-tt.eraturhenvisninger til modul V). 2.J. Andre funktioner Hertil kommer ofte en rekke administrative funktioner enten af qenerel administrativ art eller vedrorende bibliotekstekniske processer og rutiner. Kendskab hertil kan vere forudsetninq for at funqere i bihrliotekets organisatoriske struktur og for et funktionelt samarbejde med kolleger og andre personalegrupper. Samarbejdet vil ofte indebare ledelsesfunktioner. tld over de omtalte biblioteksfaqliqe funktioner har forskningsbibliotekaren ret til at beskaftige sig med videnskabeligt arbejde, at vere aktiv forsker. Forskningen kan enten vfre biblioteksorienteret forst<ninq Ellei r"n fagfoiskning, men den "skal dog have tilknytning til et af den p8qaldende institutions faqomrsder eller vedrare mere al-mene problemer inden for den institut.ionssektor, hvor forskninqsbibliotekaren er ansat" (jvf. bilag 5). Det er kendskabet til et faqomrides forskning, der er forucjsatninqen for, at forskningsbibliotekaren kan treffe de optimale valq cq yde kvalificeret vejledning oq egen forskning er en forudsatninq for forstselsen af andre forskeres behov.

12 l. Biblioteket som orqanis;ition oe system J.1. nformationsformidleren i & D-orqanisationen Selv om mil og opuaver for alle typer informationscentre med de forskelle, der falger af deres art principielt er de sammer Br de enkelte institutioner dog vidt forskellige med hensyn til storrelse, struktur og organisation. Traditionerne i forskningsbibliotekssektoren for inteqration, koordination og standardisering er anderl-edes end f.eks i folkebj.bliotekssektorenr og de avrige & D-institutioner falder i denne henseende nesten udenfor. t-ld fra den synsvinkel, der skal anlegges ud fra opgaver og funktioner hos forskningsbiblj.otekar /dokumentalistuddannelsens mslgruppe, kan BD-institutionerne groft opdeles i 2 hovedgrupper efter deres storrelse og organisation. Pe den ene side findes forholdsvis f,5 meqet store institutioner, overvejende forskninqsbiblioteker * els kompliceret struktur, organiseret omkrj-ng afdelinger, sektioner eller lignende, der afspejler en opdej.ing enten efter fagligt-indholdsmessige kriterier eller biblioteksmassige funktioner og processer. Forskningsbibliotekarens placering i denne struktur kan variere overordentlig meget fra institution til institution, men karakteristisk er det nok, at han ud over de i det forrige kapitel navnte fagreferentielle funktioner ikke i samme udstrekning har generelle funktioner i forhold til in- og eksterne processer som i mindre institutioner, men ogsi pi det biblioteksfaglige plan ofte udfarer specialiserede og differentierede opgaver. Pe den anden side er der en lang rakke overvejende mindre og helt smi institutioner, hvis opgaver og funktioner alene p.g.a. storrelsen er organisatorisk mindre differentieret, hvor den enkelte medarbejder i starre udstrakning deltager i alle de biblioteksfaglige processer enten som en funktion af eller parallelt med sine funktioner som dokumentalist el.1ign. Dette galder naturligvis i serlig grad de helt sm8 6n- eller f5mandsbetjente biblioteker, ej-er & D- funktioner i organisationer, private virksomheder c.1ign. BD-sektorens institutioner vil s5ledes administrativt ikke alene vere struktureret efter opgavernes art og storrelse, men i haj grad ogss efter starrelsen af de ressourcer, der er til r8dighed, idet der naturligvis vil vere et i nogen grad ligefremt forhold mellem institutionsstorrelse og organisatorisk differentiering. Den f"glige informationsformidler mi finde sin placering i denne struktur pi en s5dan mide, at hans serlige kvalifikationer kommer til fuld udfoldelse og finder sin optimale udnyttelse i den til enhver tid eksisterende organisation. Selv om BD-institutionerne s6ledes organisatorisk er vidt forskelliqe, skal denne konstatering j.kke forst5s sidan, at der ikke er visse faglige og bibliotekstekniske funktioner og processer, der er felles eller gennemgiende i de forskellige institutioner. De vil alle p5 en eller anden m5de v ere bygget op omkring faglige stabsfunktioner og bibliotekstekniske lj-niefunktioner, der sadvanligvis

13 14 afspejler "bogens, vandrinq gennem organisationen fra anskaffefse til magasinopstillinq eller ud15n Biblioteket som informationssystern Det moderne forskningsbibliotek har som omtalt i afsnit 1.2. ti opgave at formidle information. nformationen kan findes i biblioteketseqe5informationenli1vejebri-ngesandetsteds fra uden hensyntagen til faglige og nationale skel, eller geografiske afstande, oq alle nationale og internationale kanaler til den snskede information ma tages i anvendelse. Biblioteket.s struktur er derfor indrettet s5ledes, at b6de den interne information, egenbestanden og den udenfor verende information kan genfindes oq formidles til brugeren. Den interne information i Bog/monografiform vil kunne genfindes i bibliotekets kataloqapparat 09, i det mindste for den nyere del, ofte vipre sagbar i en online katalog. De avrige kataloger vil have forskellige ydre former, f.eks. i microfiche-, bog-,. kort-, el1er microfilmsform. Fzlgende funktioner Litterat.urvalg: er nodvendiee hertil: Bogvalg, tidsskriftvalg. Accession: ndkob ocl indsamling. Katalogisering og inddaterinq i database. Klassifikation af monografier, tidsskrifter etc. Klargzring af materialet med henblik pa anbrinqelse i magasin eller udl&n. Bibliografering, indexering og abstracting. Desuden vil planlaqning, udvikling og implementerrng samt daglig administ.ration og ledelse af edb-systemer til kataloqisering og udtin vere vigtige funktioner. Den ekst.erne information tilqir biblioteket og derefter brugeren pa f1erffi.dereretudbyqqet15nesamarbejdede1sme].1emforskningsbiblioteker indbyrdes og med andre bibliotekstyper, dels landene imell-em. Adskillige institutions- oq firmabiblioteker er villiqe til qensidige ud15n. Det stadiqt stigende antal szgninger i internationale databaser har gjort dokumentfremskaffelsen. til en serlig vigtiq funktion i biblioteket. Dokumentfremskaffelse sker i dag p5 flere m&der: enten manuelt el1er via edb. i4anuel fremskaffelse sker enten fra eget bibliotek, fra et andet bibli-otek via det interurbane lsnesystem eller fra biblioteker i udlandet. Dokumentfremskaffelse vi-a edo (online-orderinq) kan ske i forbindelse med onlineszgninger. [lektronisk overfaring af dokumentsider via sate]it er i dag teknisk muligt ' men der er endnu lang vej, fsr alle nzdvendige formafiteter og aftaler er p& pladsr 09 der er endnu ikke truffet aftaler om cjet bedst egnede udstyr. For at sikre optimal udnyttelse af de moderne biblioteksf,unktioner er det nodvendigt at instruere brugerne. Brugerundervisning sker p5 flere forskellige omrider og niveauer. Denrie brugerinstruktion omfalter en glidende skala fra simpel biblioteksorientering og udl5nsinstruktion over brugen af katalogsystemer, herunder onl-inekataloger til mere avanceret fagspecifik undervisning i informations- og litteratursagning, inklusi-ve nationale og international-e onlinesagesystemer.

14 t. Uddannelsens m51 ljddannelsen tilrettelegqes principielt ud fra forskningsbibliotekernes mslsetning og den samlede BD-sektors funktioner. Det overordnede m51 for forskningsbibliotekarer og dokumentalister at vere centralt et led i den videnskabelige informationsformidling andres ganske vist ikke meget, men de funktioner og meloder, som vil blive anvendt om bare io-za 5", vil neppe vare de samme som i d"g; uddannelsen mi derfor ogsi tilrettelegges i et lengere tidsperspektiv. De overordnede m51, som er anfort ovenfor i indledningen r r refe_ rencerammen for de nedenfor opstillede funktionsrelaterede uddannelsesmil Uddannelsens. -qenerelle_qqtr-"] oq sigte Det er uddannel-sens generelle form8l at uddanne kandidater fra universiteter og andre hojere lereanstalter ti1 at varetage opgaver og funktioner som forskningsbibliotekar og informationsformioler inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsomridet. Uddannelsens sigte er ssledes at give en teoretisk og praktisk b"ggrund for at kunne pstage siq at identificere, j" problemer, som er indeholdt i fun kar og informationsformidler. l"1ed udgangspunkt i "funktions- og arbejdsbeskrivelse for forskningsbibliotekarer" (bi1ag j), der er en bearbejdet og ajourfart udgave af den officielle arbejdsbeskrivelse for forskningsbibliotek"."r, vedtaget af Forskningsbibliotekernes Fallesrids forretningsudvalg 1969, kan uddrages falgende funktionsrelaterede m51 for uddannelsen: at give delta(lerne forudsatninqer for at international oq national informationsformid- uddannelse og forskning. Uddannelsens m51 er tilbyde en effektiv linq ti1 udvikling,? J. Uddannelsens m51 er ogss at give deltagerne qrundlag for hurtigt og pracist at finde relevant information, litteratur oq andre l ' t 1. 1 brbltoteksrelevante materi_aler, der kan inden for deres fagomrade(r). Uddannelsens m51 er endvidere at skabe interesse for biblioteksog,informationsrelateret forskning inden for deltagernettaqspecrrrkke omracje(r).

15 l l Uddannelsens m31 er endeliq at sette deltagerne i stand til gennem und"f y+."eng, oll u"il? at formidle kendskabet til deh internationale og nationale information.sstltrygf cq at formulere de farlspecifikke krav,ffir"- get for en hurtig' effektiv oq relevant informationsformidling (informations- og litteraturszgning, lokalisering oq dokumentfremskaffelse ). De funktionsrelaterede m51 er sikaldte videns- og ferdiqhedsm&l og bar derfor suppleres af falgende holdningsbearbejdende m51, der galder for uddannelsen i sin hedhed: 5. Uddannel-sens m51 er desuden at skabe en bevidsthed om opqaver og funkti-oner som forskningsbibliotekar,-ekunreiffil iste- iiformationsformidler oq en biblioteksfaglig holdning hertil. Disse m51 for uddannelsen er udganqspunkt oq referenceramme for de specifikke fagm8l og for de enkelte indholdselementer i studieplanen.

16 5. Uddannelsens tilretteleqqelse oq orqanisation Uddannelsen kan i henseende til.art karakteriseres som en BD-faglig grunduddannelse pi et post-graduat niveau, idet den normalt bygger pi en kandidatgrad fra universitet eller anden hojere lereanstalt oq forudset.ter ansatt.else i en stilling eller funktion som forskningsbibliotekar eler dokumentalist. Disse to forhold uddannelses- og ansattelsesbaggrunden er styrende for uddannel-sens tilretteleggelse og organisation, herunder for valg af indhold og undervisningsformer. Danmarks Biblioteksskole skelner imellem 5 elementer i uddannelsen, som henholdsvis a. forudsattes tilegnet arbejdsstedet; internt pi ansattel-ses- og b. tilegnes gennem eksterne studiebesaq p3 institutioner m.v. ; c. tilegnes gennem undervisningen, der normalt foregir pi Danmarks Biblioteksskole. Uddannelsen er endvidere planlagt ud fra det forhold, at dellagerne udgor en sterkt heterogen gruppe med vidt forskellige fagliger institutionelle og ansattelsesmessige forudsetninger. Uddannelsens tilretteleggelse er pi baggrund af disse J forhold baseret pa betydeliq forudgiende og lobende forberedelse og selvstandige studier inden for BDl-omr6det. Balancen imellem un{ervisni1g. incl. og indholdsmassige tilrettelaggelse i 4 moduler h t-4 uger over 6t 5r Forudsetninqer fra ansettelsesstedet Uddannelsen har, som ovenfor navnt, som en serlig forudsetning, at deltagerne gennem deres arbejde p5 ansettelsesstedet forud for uddannelsens gennemforelse har erhvervet erfaringer fra arbejdet i et forskningsbibliolek eller dokumentationscenter eller ved en & D- funktion i avrigt samt en vis viden om ansattelsesinstitutionens & D-struktur, hovedarbejdsopgaver og -rutiner. Dette sker typisk i de starre institutioner gennem en vis turnus- eller rotationsordning eller i de mindre gennem deltagelse i de vesentligste hovedfunktioner. Den praktiske del af uddannelsen bar ligge i ansattelsesperiodens forste 5r, forinden uddannelsen ved Danmarks Biblioteksskole p&begyndes, men mi pi den anden side ikke fare ti, at uddannelsen udskydes, da uddannelsens ovenfor (under b og c) navnte elementer ogss ktart bygger pi den forudsatning, at deltagerne m3 betrages som forholdsvis nyansatte & D-medarbejdere Studiebesaq oq -rq.iser en rakke faglige sammenhenge ind96r eksterne studiebessg pi biblioteker, & D-centre e1ler andre relevante institut.ioner. Disse besog

17 1B udgar normalt et integrerende led i de p5galdende fagliq-indholdsmessige sammenhenee oj skal ssledes primert ses under denne synsvinkel. Den almene orienteringsfunktion er derfor kun et biaspekt ved besoqene. Det tilstrebes, at der indg&r besag p& de starste forskningsbiblioteker, alle vasentlige bibliotekstyper, centrale inst.itutioner inden for BDl-omr8det samt representative eksempler p5 nert beslegtede forskningsinstitut ioner. uddannelsen indg5r endvidere 2 studierejser, der financieres af deltagernes ansattelsessted. uddannelsens 1. modul er der indlagt en rejse til forskningsbiblioteker i provinsen (0dense, Arhus og Aalborg) af 1 uges variqhed, der planlegqes og gennemfzres i samarbejde med de p6geldende biblioteker. Mellem modul og gen* nemfares en studierejse af B-10 dages varighed til udenlandske biblioteker oq BD-institutioner, der nermere i samarbejde med deltagerne og akonomisk med ansattelsesstederne. For hold 7-9 samt for dokumentalistuddannelsens hold 6-l er denne studierejse gsel til Enqland med centrum i London Undervisninqens tilrettelaqgelse Undervisningens tilrettelagqelse vil grundleggende vere semi-narpreget med hovedvegten lagt pa foredrag, op1ag, diskussion og ovelser, der kan aktivere og bevidstgare deltagerne. undervisningens tilretteleggelse skel-nes der pa det overordnede niveau imellem orient.erlr'gsundervisning i basisstof og omrider, dellagerne enten sffiskab til i henhold til de opstillede faqmal, el1er som vil vere forudsetning for anden undervisning r og seminarundervisning af mere problemanalyserende og -debatterende art., hvortil der stilles betydelige krav til deltageraktivitet. visse dele af uddannelsen kan undervisningen opdeles i 2 eller flere linier, der byqqer p5 deltagernes specielle fagliqe forudsetninger. Undervisningens m31 opfyldes i ovrrgt gennem valg af, indhold, metode og form. ndh-oldsmessiqt legges hovedvagten p5 presentation, gennemganq oq diskussion af teoretisk stof, problemer og aktuelle vilkir i og for bibtioteksvesenet oq i bredere forstand BDl-sektoren som helhed. Det samlede perspektiv er her vigtigt som baggrund for forskningsbibliotekaren og informati-onsformidlerens serlige funktioner og opgaver l,letodisk lagges der vegl p& at bevidst.qsre og aktivere deltagerne, f.eks. gennem problemlasni-ng. Der indgir ssledes en rekke ovelsespragede elementer, der har til form5l at erkende behovet for samt at udvikle biblioteksfaglige ferdigheder inden for omrider, der supplerer eller udvider forskningsbibliotekarens eller informationsformidlerens fagbestemte ferdigheder. Undervisningsformen er den ramme, hvori- indhold og metode placeres og vil ssledef blive valgt ud fra de specifikke faqm5l samt de indholdsmassige og metodiske aspekter nevnl ovenfor.

18 19 Generelt er der stillet folgende krav til rorende undervisningens met.ode og-foimt uddannefsens ]-arere ved- 2. Undervisningen skal tage udgangspunkt i deltagernes forudsatnrnger og erfaringer gennem uddannelse og ansattelse: undervisninqens forudsatninger skal vere klart specificeret. og omf,atte en pracis angi_velse of, hvad der forudsettes kendt eller tllegnet af deltagerne forud for undervisninqen; J. undervisningen skal vare en igantssat.tende og stimulerende hjelp til deltagernes aktive lasnl-ng af del/de delproblemer, som indg6r i fagmalet; 4. Undervisningen bor danne en afsluttet helhed uanset anvendt form, f.eks. ved hjelp af b5de en introduktion o,j konklusion. 5.lr. Evaluerinq Der afholdes ingen egentlig eksamen, men forudsetningerne for at erhverve bevis for gennemfart uddannelse er dels, st man har f&et godkendt en specialopgave (se ndf. ), dels at man regelmessigt har fulgt undervisningen. Der er modepligt under hele uddannelsen, 09 eventuelt forfald meddeles skolen efter galdende regler for funktionaransatte medarbejdere. Fraver af et sidant omfang, st uddannelsen ikke kan anses for at vere gennemfart, meddeles ansattelsesstedet Specialopqave Der forl-anges last 6n starre eller 2-J mindre specialopgaver, hvis emne(r) velges inden for BD-omridet. FormSlet med opgaven er at vise forskningsbibliotekarens/dokumentalistens videnskabelige kunnen med et biblioteksfagligt emne som genstand. De nermere retningslinier for udarbejdelse, krav og bedammelse er fastsat i "Retningslini"er for specialopgaver" af 15.lCJg8lr (bilag Za), hvortil henvises. Specialopgaven indqir som et integreret 1ed i undervisningen oq udarbe.;des under vejledning af en eller flere af skofens lerere. modul i er indlagt et specialopgave-seminar, hvorunder deltagerne fir lejlighed til at fre 6er og emnerr og i modul V forelegges specialopgaven enten i en mere fardig form eller mindst i form af en udfarliq synopsis. Specialopqaven skal endeligt afleveres senest'<ar efter afslutningen af uddannelsens modul V. forbindelse hermed kan der anvendes op til 2 sammenhengende ugers arbejdstid ti fardiggarelsen (.lvf. bilag 2b). Uddannelsen er i Danmarks Bibtioteksskolbs fagligt-administrative struktur for narvarende placeret under lederen af efter- og videreuddannelsen, under hvis ansvar en daglirj leder varetager planlagning, koordinerinq og praktisk tilretteleqqelse i et nert samarbejde med skolens fagomrider og udefra kommende larere.

19 Ridgivende samarbejdsorganer Ti1 at varetage forbindel,sen til forskningsbibliotekerne m.v. er der i henhold tit Kulturministeriets Bekendtgarelse nr. 59O af 10. december 1976 nedsat et Kontaktudu"lg for ="ktion ($ l0). t(ontaktudvalget har til opqa s undervisning"m*""iqe virksomhed-for det p&galdende omr5de og kan over for rektor e1ler skolens averste kollegiale organ, Biblioteksskoler5det, fremsatte forslag til nye aktivit.eter og andringer i eksisterende. Kontaktudvalget omfatter representanter fra skolen, Rigsbibliotekaren, Forskningsbibliotekernes Fallesr5d og de faqlige personaleorganisat ioner. Under Kontaktudvalget for sektion er der (jvf. bekendtgarelsens $ 24) nedsat et RSdqivende Uddannelsesnavn foi forskninqsbibliotekar- oq dokumentalistuddannelsen. Navnet har bl.a. til opgave at medvirke ved planlegningen og tilrettej-eggelsen af f,orskningsbibliotekar- og dokumentalistuddannelsen. Nevnet bestsr af undervisningslederen for sektion /ederen af efter- og videreuddannelsessektionen, 1 representant for lererne ved Danmarks Biblioteksskole og 2 representanter for henholdsvis Forskningsbibliotekernes Fellesr6d, Forskningsbibliotekarernes Samrid og det under uddannelse verende hold af forskningsbibliotekarer og dokumentalister, i alt B medlemmer. 9Bi nedsattes et fellesudvalq mellem Dansk Teknisk Litteraturselskab oq Danmarks integrere DTL's tidtigere dokumentalist.uddannel-se i den officielle forskningsbibliotekaruddannel-se. Udvalgel bestsr af 3 representanter for DTL og 3 fra DB under rektors forsade.

20 Uddannelsens indhold oo fslel Uddannelsens BD-fagliqe indhold er udvalgt med sigte pi at opfylde de ovenfor beskrevne funktionsrelaterede m51. Det iaqli.qe indlold suppleres endvidere med aktiviteter oq diskussioner, som har til form6l bide at skabe en bevidsthed om vigtigheden af de opqaver og funktioner' som forskninqsbibliotekarer oq dokumentalister varetaqer i deres arbejde som informationsformidlerer og at skabe en biblioteksfaglig holdninq ti1 opgaver og funktioner, our indgir i in format ionsformidl inqen. 6,1. nformationsformidl inqen og BD-omridet: forudsetninjler ocl vilk5.r. Undervisningen under denne titel organiseres i modul, og indholdet er struktureret pe en s5dan m5de, at deltagerne blivei i stand til at skitsere de rrationale og internationale biblioteksstrukture1. inden for deres eget fagomride og dettes placerinq i BD-systemet som helhed Hertil kommer, at deltagerne sages bibragt en forstselse af forskningsbibliotekarens/informationsformidleiens opgaver og funktioner. forbindelse hermed tilstrebes en vis teoretisk i-nosiqt i biblioteksinterne funktioner som accession, klassifikation, t<atalogisering og indexerin;, idet disse funktioner er et vasentliqt grund- ag for informationsformidlingens effektivitet bsde nationalt oe internationalt. Dette er endvidere baggrunden for den studierejse til biblioteker og informationscentre i provr_nsen (Aalborg, Arhus og Odense), som desuden har til form6l at demonstrere i piaksis, hvordan informationsformidlingens lokale grundlag kan antag: forskelliqe former. Hovedvagten legges her p5 forskelle og ligheder i accessionspolitik, institutionelt, interurbant og i-nternitionalt samarbejde oq leneforbindelser samt pi anvendelsen af kataloger, bibliografier o.lign. i s6vel trykt som edb-baseret form. Pe dette grundlag er der tagt falgende rammeplan: l,10dul : NF0Rl4AT0l'.,iSF0Rt'.tDLNGEN OG BD_O.RADT 4 uger relation til funktionsmsl nr. 1 at give deltagerne forudsatninger for at tilbyde i n t_e r n a!.i.o n a,l gq_ n a t i o.n a_l i n f.o r ma t i o.n-s f o r m i d l-i n cr uddannelse og forskning. omfatter modul falqende hovedemner: en effektiv t i.l-ffit[ t i nq,

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Ny'virk Iverksattercenter ApS C\ZR. nr. 27 77 50 47

Ny'virk Iverksattercenter ApS C\ZR. nr. 27 77 50 47 Ny'virk Iverksattercenter ApS C\ZR. nr. 27 77 50 47 Afsluttende regmskab for projekt tr,fyske I ry'nske Indvandrekvinder" for perioden 01.04.2008-31.12.2009,,four.nr. 20021229-4717 Modt:cer ili Ick'r.l

Læs mere

HALDGUTTENBERG. FUNDATS for Sadelmager- & Tapetsererlauget i Ksbenhavns Stiftelse & Legatfond

HALDGUTTENBERG. FUNDATS for Sadelmager- & Tapetsererlauget i Ksbenhavns Stiftelse & Legatfond FUNDATS for Sadelmager- & Tapetsererlauget i Ksbenhavns Stiftelse & Legatfond s1 Fondens navn er "sadelmager- og Tapetsererlauget i Kobenhavns Stiftelse og Legatfond". Fondens hjemsted er Ksbenhavn Kommune.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

FonaRucERsrYRELsEN AFGORBLSE FRA FORB RU GERKLA GEN'E VNET. Frank Grosch Munkehgjvenge 33 3520 Farum. Klager:

FonaRucERsrYRELsEN AFGORBLSE FRA FORB RU GERKLA GEN'E VNET. Frank Grosch Munkehgjvenge 33 3520 Farum. Klager: FonaRucERsrYRELsEN AFGORBLSE FRA FORB RU GERKLA GEN'E VNET Sag 08Y0{596 Martine Kkling Klager: Frank Grosch Munkehgjvenge 33 3520 Farum Indklagede: YouSee A/S (tidligere TDC Kabel TV AiS) Strandlodsvej

Læs mere

VEDTtr-GTER AN D E LS BOLIG FORE N I N G E N TORVEBO FOR

VEDTtr-GTER AN D E LS BOLIG FORE N I N G E N TORVEBO FOR VEDTtr-GTER FOR AN D E LS BOLIG FORE N I N G E N TORVEBO s 1. Navn. Foreningens navn er andelsboligforeningen "Torvebo". s2. Formil Foreningens formal er at erhverve, eje og administrerejendommen matr.

Læs mere

Samsignal (Norddjurs a nten neforsyn ing A.M.B,A.)

Samsignal (Norddjurs a nten neforsyn ing A.M.B,A.) Samsignal (Norddjurs a nten neforsyn ing A.M.B,A.) Ordiner generalforsamling Tirsdag den 14. april 2015 - Kl. 19:OO ikystveiens Hotel og Konferencecenter Referat: Formanden, Anders Lisvad bgd velkommen

Læs mere

I/S ABJERG VANDVf,RK. Arsregnskab for 2009. c/o kasserer Torben Skaaning. Falkenborgvej 40. 3600 Frederikssund

I/S ABJERG VANDVf,RK. Arsregnskab for 2009. c/o kasserer Torben Skaaning. Falkenborgvej 40. 3600 Frederikssund o I/S ABJERG VANDVf,RK c/o kasserer Torben Skaaning Falkenborgvej 4 36 Frederikssund Arsregnskab for 29 I/S Abjerg Vandvark Den uafhangige revisors petegning Til interessenterne i I/S Abierg Vandvark Pttegning

Læs mere

ffilffidenmark \W/ Amager CISV Danmark arlige generalforsamling @rdag den 14. marts 2015 pa hjulpet med opgaver og ressourcer.

ffilffidenmark \W/ Amager CISV Danmark arlige generalforsamling @rdag den 14. marts 2015 pa hjulpet med opgaver og ressourcer. ffilffidenmark \W/ bu itding grobat t.endshrp CISV Danmark arlige generalforsamling @rdag den 14. marts 2015 pa Amager Cirka 50 fremmodte Valg af dirigent: Daglig Ledelse foreslog Simon Ellehammer, og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer

Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer Otte eksempler pi billedanalyse (- af Alena Marchwinski MUSEUM TUSCULANUMS FORLAG KOBENHAVNS UNIVERSITET 1996 INDLEDNING Billedanal2sens aesen Billedanalysen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

GrunUeiertoreningen Solmerhen

GrunUeiertoreningen Solmerhen GrunUeiertoreningen Solmerhen Solrsd Strand, den27. oklober 2012. Referat af ordiner generalforsamling onsdag den 24. ohober 2012H.20.00 pi Solrsd Bibliotek, Solrod Center. Dagsorden: 1) Valg af dirigent.

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Dan-Eiendomme as. Referat af GF 3OO5O7. Dato: 30. maj 2007

Dan-Eiendomme as. Referat af GF 3OO5O7. Dato: 30. maj 2007 Dan-Eiendomme as Referat af GF 3OO5O7 Dato: 30. maj 2007 Referat af ordiner generalforsamling i Ejerlejlighedsforeningen matr. nr. 1 k Mikkelborg, Horsholm, afholdt den 30. maj 2A07 kl. 19.00 Til stede

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

LOKALPLAN 01-005 KLITHUSEVEJ, KLITGARD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATES 2. AFDELING 4 \

LOKALPLAN 01-005 KLITHUSEVEJ, KLITGARD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATES 2. AFDELING 4 \ LOKALPLAN 01-005 KLITHUSEVEJ, KLITGARD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATES 2. AFDELING 4 \ MAJ 1987 I INDHOLDSFORTEG NELSE -------------------------------------- REDEGORELSE Lokalplanens omr~de og baggrund Side

Læs mere

ADVOKAT OLE FISCHER ADVOKAT HENRIK RAVNILD Moderet for Landsret

ADVOKAT OLE FISCHER ADVOKAT HENRIK RAVNILD Moderet for Landsret ADVOKAT OLE FISCHER ADVOKAT HENRIK RAVNILD Moderet for Landsret Mgderet for Hojesteret Til medlemmerne af E/F Svenskelejren B Ad,uokat Ole Fischer Frerderikssundsvej 159 27OO Branshoj Telefon: 38 28 43

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark

lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark Bestyrelsens redegorelse ifht. Finanstilsynets anbefalinger om best practice for lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark af D.2. SEPTEMBER 2014 -l- Finanstilsynet har i forbindelse med tilsynets "Omkostningsundersogelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Differentialligninger

Differentialligninger Differentialligninger for A-niveau i st, udgave SkÄrmbillede fra TI-Nspire 015 Karsten Juul Differentialligninger for A-niveau i st, udgave 1 Hvad er en differentialligning? 1a OplÄg til differentialligninger1

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

fr-/ J"b 8276900A - SF

fr-/ Jb 8276900A - SF fr-/ J"b 8276900A - SF UDSKRIFT AF OSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 20. maj 2009 af Asfte Landsrets I 1. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Karsten Bo Knudsen og Jesper Perregaard (kst.)). 11.

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Faci Iiteter oe mulieheder

Faci Iiteter oe mulieheder I I --t- -T-_ I Faci Iiteter oe mulieheder Ridgivn ing Design og konstruktion Prototypeudvikl i ng og -fremstilling Produktion - sm6 og store serier Sta nsn i ng Laserskarin g Bukning Svejsn i n g Slibning

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Model for nyt bibliotekssystem?

Model for nyt bibliotekssystem? Model for nyt bibliotekssystem? Oplæg til følgegruppemødet den 2. april 2008 projektgruppen/ln, 31.3.08 I projektgruppen indledte vi arbejdet med at skrive de første udkast til kravspecifikation for de

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Vedtagt for den selvejende institution Tietgenskolen (Handelsskolen i Odense)

Vedtagt for den selvejende institution Tietgenskolen (Handelsskolen i Odense) \" I Vedtagt for den selvejende institution Tietgenskolen (Handelsskolen i Odense) Kapitel 1: Navn, hjemsted og formal 5 1. TietgenSkolen er en selvejende institution med hjemsted i Odense Kommune, Region

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Efteruddannelse af kørelærere

Efteruddannelse af kørelærere 2015 Efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter 10-06-2015 Indholdsfortegnelse OBLIGATORISK EFTERUDDANNELSE... 3 FORMÅL... 3 EFTERUDDANNELSESCENTRE... 3 HVEM ER OMFATTET?... 3

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

L. Valg af dirigent. 2. Beretning om selskabets virksomhed i det forlobne regnskabsir. Udsholt Vandverk A.m.b.A.

L. Valg af dirigent. 2. Beretning om selskabets virksomhed i det forlobne regnskabsir. Udsholt Vandverk A.m.b.A. Udsholt Vandverk A.m.b.A. Referat f ra Udsholt Vandverks ord inare genera lforsa ml i ng Afholdt d. 12. maj 2013 pi Blistrup Skole. Til stede var: Bestyrelsen, vandverksbestyrer Preben olsen, revisor Per

Læs mere

KOMMUNE. S]EJLl?LOD LOKALPLAN.. NR. 50.21.97. BOLIGOMRkDE CENTRALT I STORVORDE

KOMMUNE. S]EJLl?LOD LOKALPLAN.. NR. 50.21.97. BOLIGOMRkDE CENTRALT I STORVORDE S]EJLl?LOD LOKALPLAN.. KOMMUNE NR. 50.21.97 BOLIGOMRkDE CENTRALT I STORVORDE JNDHOLDSFORTEGN-ELSE Side 1 LOKALPLAN NR. 50.21.97 VEJ-LEDNING Side 2 REDEGQIRELSE Lokalplanens omrade Lokalplanens formi Omrtdets

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

GODKENDELSE SOM SOCIALPACDAGOGISK OPHOLDSSTED

GODKENDELSE SOM SOCIALPACDAGOGISK OPHOLDSSTED VEJLE AMT. GODKENDELSE SOM SOCIALPACDAGOGISK OPHOLDSSTED Vejle Amt godkender hewed Porsgaard som socialpzdagogisk opholdssted i henhold ti1 lov om social sellrice $49, stk. 2. Opholdsstedet Porsgaard har

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Mie Vinkel Ssrensen. Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 359 Offentligt. Anne Kristine Axelsson t.o.

Mie Vinkel Ssrensen. Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 359 Offentligt. Anne Kristine Axelsson <AKA@jm.dk> t.o. Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 359 Offentligt Mie Vinkel Ssrensen Fra: Sendt: Tit: Emne: Anne Kristine Axelsson 19. november 20L3Il:24 Christian Kettel Thomsen

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

3. Bestyrelsens beretning.

3. Bestyrelsens beretning. Referat af den ordinere generalforsamling i AB @versd Park afholdt den 5. april 201.1. Mi Storm bzd velkommen og bad salen om at prasentere sig med navn og adresse. Herefter gik man til valg af dirigent.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

MA-FELTESOVERENSKOMST OVERENSKOMSTFORHANDTINGERNE 201.4

MA-FELTESOVERENSKOMST OVERENSKOMSTFORHANDTINGERNE 201.4 MA-FELTESOVERENSKOMST OVERENSKOMSTFORHANDTINGERNE 201.4 hand lin gsprotokollat Nedennevnte part_er har i forligsinstitutionens regi indg8et aftale fornyelse af kst overens- mellem DI overenskst-il/mejeribrugets

Læs mere

AnsnecNSKAB FoR 2o1o. +uirtt'mfit+ Dansk. Revision DANSK FORENING FOR OSTEOGENESIS IMPERFECTA. REVISIONSPROTOKOLLAT AF 18/32011 stde 36-38

AnsnecNSKAB FoR 2o1o. +uirtt'mfit+ Dansk. Revision DANSK FORENING FOR OSTEOGENESIS IMPERFECTA. REVISIONSPROTOKOLLAT AF 18/32011 stde 36-38 Dansk Revision Darck Ravision Randers Statsautoriseret Revisiompartnerselskab Tronholmen 5 DK-8960 Randers SO rendee@danskrcvislon.dl( lnrnir.dansk vision.dk Telefon: +45 89 12 50 00 Teletoc +45 89 12

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Lokalplan nr.1 33 Kolonihaver i Vorup

Lokalplan nr.1 33 Kolonihaver i Vorup Lokalplan nr.1 33 Kolonihaver i Vorup EN KORTFATTET BESKRIVELSE Lokalplanen omfatter dele af matr.nr. 12k, 13x, 13~ og del af 14m, Vorup By, Vorup. Arealet er beliggende nord for H/ S Skovlund i Vorup,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

UDSHOLT VAN DVIERK A.m.b.a.

UDSHOLT VAN DVIERK A.m.b.a. UDSHOLT VAN DVIERK A.m.b.a. Referat fra udsholt Vandverks ordinere generalforsamling afholdt d. 11. maj 2014 pa Blistrup Skole. Til stede var: Bestyrelsen, vandverksbestyrer Preben Olsen, revisor Kristina

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

MilftfrRr. IVSA Danmarks vedtagter er vedtaget i 1995. Revideret p& ordinar generalforsamling i: L997,1998, L999,2000, 2001,2003,

MilftfrRr. IVSA Danmarks vedtagter er vedtaget i 1995. Revideret p& ordinar generalforsamling i: L997,1998, L999,2000, 2001,2003, IVSA Danmarks vedtagter er vedtaget i 1995 I MilftfrRr Revideret p& ordinar generalforsamling i: L997,1998, L999,2000, 2001,2003, 200 4, 2005, 200 6, 2007, 2 0 08, 2009, 2010, 20L3 0g 20t4 Kapitel l: Navn

Læs mere

Midlertidig studieordning

Midlertidig studieordning Midlertidig studieordning Biblioteksassistentuddannelsen Danmarks Biblioteksskole 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelsens formål... 4 Adgangsbetingelser... 4 Uddannelsens struktur og omfang...

Læs mere

Dansk. Revision. #ricr"+i"i,r+ irsregnskab for 2013. Revisionsprotokollat at 28. februar 2Ot4 vedrarende. Dansk Forening for Osteogenesis lmperfecta

Dansk. Revision. #ricr+ii,r+ irsregnskab for 2013. Revisionsprotokollat at 28. februar 2Ot4 vedrarende. Dansk Forening for Osteogenesis lmperfecta Dansk Revision Godkendt Revislonspartnerselskab Tpnholmen 5 DK-8960 Randers so nndersdanskrevision.dk ww.danskrevision.dk Telefoni +45 89 L2 50 00 Telefax: +45 89 12 51 00 cvr: DK 31 77 85 30 Bank:5185

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Transportministeren, Frederiksholms Kanal 27F 1220 Kbh. K. Helferup d. 10. 2.2011

Transportministeren, Frederiksholms Kanal 27F 1220 Kbh. K. Helferup d. 10. 2.2011 Til Helferup d. 10. 2.2011 Transportministeren, Transportministeriet - Selskabscentret Frederiksholms Kanal 27F 1220 Kbh. K. Horingssvar pi udsendt udkast til Forslag til Anlegslov af 19. januar 2011.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere