Uddannelsen af forskningsbibliotekarer og dokumentalister. Studieplan. f)anmarks Biblioteksskole. r984

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsen af forskningsbibliotekarer og dokumentalister. Studieplan. f)anmarks Biblioteksskole. r984"

Transkript

1 Uddannelsen af forskningsbibliotekarer og dokumentalister Studieplan f)anmarks Biblioteksskole r984

2 NDHOLD BD -sektorens n format ionscentre 1.1. Hvad er et forskningsbibliotek/ informationscenter? 7.2. nformationscentrenes m5lsetning og funktion ,... r nformationens relevans.5. Hvad er information? Fagspecifik information a a a a. a o a a a a a a a r a a a a 7 B Forskningsbibl iotekarens,/dokumentalistens opqaver som informationsformidler nterne funktioner Eksterne funktioner Andre funktioner J. Biblioteket som orqanisation oq svstem..,... J.. nformationsformidleren i & D- organisationen......, Biblioteket som informationssystem , Uddannelsens m6l 4.1. Uddannelsens generelle form6l og sigte 4,2. Uddannelsens funktionsrelaterede m J Uddannelsens tilretteleqqelse oq orqanisation Forudsetninger fra ansettelsesstedet..., , Studiebesag oq -rejser...,... 17,.3. Undervisningens tilretteleggelse t+. EvaluerinE... 19,.S, Specialopgave Ledelse af undervisningen..o... 19,.7. Ridgivende samarbejdsorganer ZO

3 5. Uddannelsens indhold oq faqm&l Side 5.1. nformationsformidlingen og BD-omr&det: Forudsatninger og vilkir nformationssagning Genfindi.ng af information oq litteratur 24 6.J. BD-relaterede forsknings- og udviklingsmessige aspekter Brugerundervisning og publikumsvejledning 2l Litteraturlor!-egnelse...o? Grundleggende studielitteratur Generell-e referenceverker til studiebruq jo B. Forskningsbibliotekar- og dokumentalistuddannelsernes historie 9. Planlegningsoversigt 10. Bilaqsforleqnelse j1 34 J1

4 NDLEDN NG Uddannelsen af forskningsbibliotekarer og dokumentalister bygger pi Ministeriet for Kulturelle Anliggenders bekendtgarelse nr. t161 af 18. september 1969 om studieordningen ved Danmarks Biblioteksskole, sektion, linjen for forskningsbibliotekarer. Uddannelsen har siden veret gjort til genstand for diskussion i fcrskelliqe uddannelseskommissioner og -udvalg og har senesl veret behandlet i Betenkning 9BZ fra Uddannelsesudvalget ti1 revision af Danmarks Biblioteksskoles orunduddannelse. efteruddannelse oq forskninqsvirksomhed (1981). Uddannel-sens overordnede m61 er heri formuleret s6]edes: 1. at meddele biblioteks- og informationsfaglig viden af generel teoretisk og tvarfaglig karakter med henblik pi varetagelsen af forskningsbibliotekariske opgaver og funktioner i forskningsbibtioleker, dokumentationscentre og tilsvarende institutioner, 2. at meddele oversiqtsviden om den samlede BD-sektors opgaver' struktur, institutioner, organisationer ffi.v. r 3, at give en rekke biblioteksfaglige ferdigheder p5 generelle og tvarfaglige omrsder, 4. at give en baggrund for biblioteksorienteret fagforskning og anden sektorrettet BD-forskning. Pe denne baggrund lrar Danmarks Biblioteksskole i samarbejde med Dansk Teknisk Litteraturselskab udarbejdet falgende sludieplan for uddannelsen, der vi1 have gyldighed fra undervi-sningsaret 198t1/85. Planen beskriver i afsnit 1-3 kortfattet og skitsemessiqt den baggruncj, de forudsetninqer og vilksr, uddannelse;r bvgger p5 i relation til BDl-sektoren, centrerel omkrinq henholdsvis sektoren som sidan, informationsformidlerens opgaver og funktioner herir oq den enkelte institution, hvor forskningsbibliotekarer oq dokumentali-ster ansattes. Herudfra er uddannelsens qenerelle oq funktionsrettede m51 formuleret i afsnit 4, dens nermere tilretteleggelse og organisaticn beskrevet i afsnit 5, og dens nermere indhold skitseret i form af faqmil i rammeplaner i afsnit 6. En hertilharende fortegnelse over den litteratur, der forvent.es lest inden uddannelsens 1. modul, meddeles i afsnit 7. Studieplanen afslultes med en oversigt over forskningsbibliotekar- og dokumentalistudcannelsernes historie. Som bilag er optrykt a1le vesentliqe, aktuelleaktstykker vedrarende uddannelsen.

5 Studieplanudkastet er udarbejdet af en arbejdsgruppe best8ende af kursusleder Jesper Engelstoft, fagleder Christian Friis Damgaard og fagleder Erland Kolding Nie1sen, alle Danmarks Biblioteksskole, samt forskningsbibliotekarerne Jeppe Juul Nielsen og Bett y Vedel begge reprasenterende Dansk Teknisk Lrtteraturselskab. Forsf aqet er behandlet p& moder i Det rsdgivende Uddannelsesneevn for forskningsbibliotekaruddannelsen den 13. august og /1. september, i Kontaktudvalget for sektion den 19. september og i Fallesudvalget mellem Dansk Teknisk Litteraturselskab og Danmarks Biblioteksskole den 24, september 19B4.

6 1. BD-sektorens nformationscentre 1J. Hvad er e! forskningsbibliotek informationgcenter? Ved et infoimationscenter forstas i det falgende ikke alene et traditionelt videnskabeliqt eller fagj.igt bibliotek (forskningsbiblio- Lek), men ogs6 et dokumentationscenter, et i.nstitutionsbibliotek og et firmabibliotek, cffent.lige sivel som private. Et informationscenter er ssledes generelt det sled i organisatj-onseller samfundsstrukturen, hvor information indsarnles, opbevares, ordnesr 9 flfindes og formidles. nformationscentret er ogsi det sted, hvor personalet har en fagliq specifik kompetence, der er s5 stor, at informationscentret kan vere indgangen til nati-ona1e og internationale informationscentre, hvorfra mange fagspecifikke informationer kan formldles til organisationens ansatte eller befolkningen i det danske samfund ti brug for udvikling, forskning og starre erkendelse inden for de fagspecifikke omrsder. Det skal dog tilfojes, at en rekke, fortrinsvis aldre forskningsbiblioteker herudover har arkiv- eller museumsfunktioner, der ikke specielt sigter imod aktuel informationsformidlinq _ nf-o-rmgt.ionseentreneg mglsetninq o.q funkti-on. Bjblioteker - oqss forskningsbiblioteker har forpidlinq. af in' formaticrr som en primer opgave (Biblioteksbetenkninqenr or. B7B. 19'7t, ss. B/ ). Med denne sarnfundsopgave som udgangspunkt er informatit-rnscentrenes hovedopgave siledes bsde at forlidle speciel faqliq inforgatj-on med videnskabelio videnskabelig karakter og at formi.dle rn, Tifteratur oq & J.. : Ek-a-beliqe, udviklinqsmassige eller andre liqnende form5l. + Hvorledes denne mslsatning opfyldes, afhenger ti enhver tid af det danske samfunds struktur og udvikling. Den generelle mslsatning er den sarnme, men midlerne og netcderne m3 andres i takt med det danske samfunds, forskninqens eller organi-sationens behov for i,nformation. Mmrgden af produceret information er pi verdensbasis steget eksponentielt i de seneste menneskealdre, og Danmarks egen andel- udqar kun ea. 196 heraf. nformationscentrene f6r derved et meget stort ansvar for, at videnskabeliqe og tekniske informationer - ogsi fra udlandet - er tilgengelige pa en ssdan mide, at Danmark kan etablere og opretholde u[ informationsniveau p3 forskningsomridet, der svarer til det, der findes i andre lande, vi normalt sammenligner os med.

7 takt med denne informationseksplosion, som ikke nadvendiqvis henger sammen med en videnseksplosion, er det praktisk umuligtat indsamle og opbevare a1t materiale pa sanme sted. Men for at letteen hurtig tilgang til det mest brugte informationsmateriale bar et informationscenter i-ndsamle, opbevare og formidle kildemateriale oq speciallitteratur i et s&dant omfang, at basale oq generelle krav om infermation fra fagomridet kan opfyldes umiddelbart. ndsamlingen og opbevarinqen m& derfor vere selektiv i forhold til kvalitet og fagomrade. Hertil kommer, at informationscentret for at opfylde sin m6lsatning ogs& skal kunne formidle information af mere fagspeeifik art - men ikke nodvendigvis fra egne samlinger. nformationens relevans for brugeren afhepger ofte af den hurtighed, hvormed den kan skaffes. Med en langsom national eller international kommunikation betyder det, at nesten at materiale skal kunne findes i eqne samlinger, men med de moderne kommunikationsveje kan mange vigtige fagspecifikke informationer identificeres i databaser i labet af minutter oq fremskaffes via Telefax inden for timer, hvnrved kravet til eqne samlingers fuldstandighed formindskes. Afhangiqt af inform:tionscent.rets zkonomiske og teknologiske niveau kan identifikationen ved hjelp af trykte hjalpemidler s5ledes Lage langere tid og fremskaffelse pr. post miske taqe daqe, uger eller m&neder. nformationscentrenes mslsatning er at f,ormi.dle information f,ra 1okale, nationale oq internationale kilder. Hvis m&lsetningen udstrcekkes eksplicit til at formidle relevant. information, st.rammes kra- V e n e t i 1 b 5 d e t e k n o 1 o g i s k e, z k e s m e s s i g e r e S - sourcer samt til den faqlige kompetence. Med henblik p5 den fremtidiqe udvikling af informationsteknoloqien formuleres informationscentrenes mal-.atning s6ledes, at uddannelsen af personale, der er informationsformidlere ogs6 om 10 5., kan planlaqges med et indhold, der tilgodeser informationscentrenes fremtidi-ge udvikling og funktion i bsde organisationen, forskningen og samfundet. nformationscentrets m6lsetn.ilg.er derfor i cienne sammenheng b5de materiale til farqlig_e, vidglskabeliqe r udviklingslassiqe e1ler kunst Hvad er information? nformation vil normalt vare beskrevet eller reqistreret viden, men ogss andre udtr;zk for menneskelig erkendelse eller oplevelse vil kunne indeholde information. Afhengigt sf, hvilket medium, der anvendes ti1 at beskrive den menneskelige viden og erkendelse, kan begrebet "information" afgranses pe forskellig m5de, men beqrebets indhold og anvendelse er ikke altid entydig og mi desuden ses i relation til forskellige fagomrsders faqliqe traditioner oq behov. Det trykte medium er basis for den efterfolgende afqrensning. nformation opstsr, nir viden eller erkendelse nedfaldes af ophavsmanden ( forsker /fotfatter/kunstner el. liqn. ).

8 Der trykkes i dag (1980) ca A4-sider hvert minut. Disse sider indeholder alle i.nformation, som kan vere relevante eller fagspeci fikke. nformationen den primare skal registreres p6enmide, si den kan findes, n6r der er brug for den. Denne registrerinq foretages af informationsformidlere. der som udgangspunkt erkender uiqtigheden sf, at informationen kan qenfindes. Bibliografier (trykte eler databaier/databanker), katatoger og lignende registrerer information og indeholder ssledes sekundei information med en (stor) fagspecifik detaljeringsgrad. H5ndboger, lerebager og liqnende registr"."i og=5 information p5 et bearbejdet niveau, men informationsniveauet er mere qenerelt og mindre fagspecifikt end bibtioqrafier nformationens relevans nformationens relevans kan vurderes og anvendes of,te til til hvi.lken grad informationscentret opfvlder sit form6]. at mile, l'4en relevansen kan beskrives og m5les p3 flere m6der, der dog alle me tage udgangspunkt i den person eller det formil, hvortil informationen formidles. Den bestemmes sadvanligvis gennem en dialog i- mellem bruger og j_nformat_ionsformidler. Relevant information er: nformation, der gpfyl-del b.ry-qetens v.irkeliqe oq formulerede behov. Brugeren skal erkende, hvilken i r nodvendig for at lose hans problem, fat det basale behov for 1nformation eksplicit kan justeres tj"l et niveau, som er realistisk i forhold ti1 biblioteksvesenets formien. Denne kan igen vere medvirkende ti1, at relevansen eller tilbuddet af relevant materiale formindskes eller forages i forhold til de eqentlige fagspecifikke behov eller muligheder. 2. nformation, der indeholder enten et direkte svar p6 det delprosom indeholder en si specifik faqliq blem, der skal lases, e1ler viden, at den i sammenhangmed anden viden kan foffi lasning af det formulerede problem. 3. nformation, der fremskaffes inden for den tidsramme, der er afsat til at lase den opgave eller det problefl-tiloffii informationen skal bruges. nformationsformidleren bar kunne vurdere disse faktorer i sammenfaglig viden og erfaringer vurdere informationens relevans o.l derfor ogsi informationscentrets ef fektivitet og funktion i forhold ti1 det muliqe Faqsp-e.c.ifi! infollnation nformationen er fagspecifik, n5r den indeholder de elennenter, som brugeren virkelig ansker. l4egen (fag)fitteratur registreres i dag pi et overordnet (qenerelt)niveau i forhold til def, der faktisker brug for. Ofte m5 man som bruger qennemg6 mange dokumenter for at finde de forholdsvis f6, der indeholder den relevante, fagspecifikke information r men man kan oqs5 let af samme grund overse relevante, fagspecifikke dokumenter.

9 10 nformationsformidleren bor strebe efter at finde og formidle kun er,somindeho1derfagspeciiikinformation, der opfylder brugerens virkelige onsker, samt vare i stand til at inddraqe andre relevante dokumenter, som brugeren selv vile overse.

10 2. Forskninqsbibliotekarens,/dokumentalistens opgaver som inlormations.formj._dler _ nformationsformidlerens opgave er at formidle information og fagspecifik viden fra materiale, der opst5r p5 ethvert tlin i informationskeden' til brugerneafinformati.on eller, at formidle information fra den procesl sortr skabte viden eller erkendelse, til den proces, der skaber viden eller loser problemer. En beskrivelse af de informationsskabende processer er derfor et vesentligt grundlag for at j.dentificere de opgaver, som informationsformidleren stilles over for inden for sit fagomride. Folgende spargsmil kan indgi som referenceramme i en s6dan beskrivelse: 1. Hvordan omdannes viden oq erkendelse til informati on??l ' Hvordan reg:"streres viden pi sekundert niveau? 3. Hvorledes opbevares informationen? 4. Hvor opbevares informationen? 5, Hvorledes genfindes informationen? 6. Hvorledes formulerer brugeren sit informationsbehov? 7. Hvorledes fungerer informationscentret med hensyn til formi.dling af relevant fagspecifik information? B. Hvilke af informationscentrets funktioner kan forbedres, se informationens relevans, faglighed og vardi for brugeren overstiger omkostningerne af eventuelle investeringer? Ud fra denne overordnede referenceramme kan man se narmere pi opgaver og funktioner, som den stsrste gruppe af faglige informationsformidlerer.fo.rs.kninq.sbibliotekarerne i de starre faglige og videnskabelige biblioteker bestrider nterne funktioner Den primare (biblioteks )interne funktion er materinlu*lgut, der til dakning af det lokale behov. Materialevalget skal afvejes s5ledes, 3t der tages hensyn til lokale, regionale og international,e aftaler om samarbejde vedrarende en opdeling af anskaffelserne efter fuldstandi.ghedsgrad (jvf. f.eks. diskussionen om den danske fagdeling og intentionerne j. den nordiske Skandiaplan; se 1itteraturfortegnelsenr flr, 2, bilag V V). Den opbyggede samlings emnema.ssiqe reqistrerinq er forskningsbibliotekarens neste funktion. 0rdningens hensigt er overskuelighed, som er en forudsatning for let qenfindjnq af den erhvervede litteratur. Systematikken er en emnehierarkisering i et klassifikationssystem

11 T2 oq kan suppleres med e1ler erstattes af en emneindeksering; klassifikationssystemer bringer orden i store datamangder, indekserinc;ssystemer lokaliserer enkeltemner, forfattere og titler. Disse funktioner m5 vere genstand for stadiqe forbedrinqer, og nlgdviklinqen.-af bliver derved et krav til forskningsbib1iotekaren,-bffidefagomr5det,hana1ene varetagerr og inden for de omr&der, pi hvilke han samarbeider med andre personalegrupper i biblioteket Eksterle_f.unktioner Den vigtigste eksterne funktion er informationsformidli.ng, typisk i form af vejledning af den primare oq-studerende, bed; i oq uo"n for universitetsverdenen. Man taler herom den avancerede lsnervejledninq, der skal omfatle oplysninq om bibliotekets egne samlingers indhold, opbygning og ordning; vejledning i szgninq i fremmede samlinger og databaser; og forslaq til paralle1 e1ler alternativ lasnrng. Vejledningsvirksomheden vil normalt sku11e udstrekkes til at omfat- g, iq unge_rv i :q"nlr gring i bi bl i oteksbenytte ] se, _ fagb ibt ioq3_l+ gg 1l-tteratLlrsztgnl-nq. [Jenne opcjave skal delvis anskues i lyset af stuffiutningenaf1g60'ernelogdensm51,omfangogkarakter har varet draftet intensivt i b1.a. danske og nordistle iorskningsbibliotekskredse i 197Orerne. Uanset at intentionerne jkkehar haft de bedste vilker i de seneste 5r, betragtes opgaven stadig som sardeles central i sig selv, oqs5 selvom formerne for rlet vigtiqe samarbejde imellem bibliotek og larere ved universitetsinstitutter og lereanst.alter konstant er under forandrinq (se 1j-tt.eraturhenvisninger til modul V). 2.J. Andre funktioner Hertil kommer ofte en rekke administrative funktioner enten af qenerel administrativ art eller vedrorende bibliotekstekniske processer og rutiner. Kendskab hertil kan vere forudsetninq for at funqere i bihrliotekets organisatoriske struktur og for et funktionelt samarbejde med kolleger og andre personalegrupper. Samarbejdet vil ofte indebare ledelsesfunktioner. tld over de omtalte biblioteksfaqliqe funktioner har forskningsbibliotekaren ret til at beskaftige sig med videnskabeligt arbejde, at vere aktiv forsker. Forskningen kan enten vfre biblioteksorienteret forst<ninq Ellei r"n fagfoiskning, men den "skal dog have tilknytning til et af den p8qaldende institutions faqomrsder eller vedrare mere al-mene problemer inden for den institut.ionssektor, hvor forskninqsbibliotekaren er ansat" (jvf. bilag 5). Det er kendskabet til et faqomrides forskning, der er forucjsatninqen for, at forskningsbibliotekaren kan treffe de optimale valq cq yde kvalificeret vejledning oq egen forskning er en forudsatninq for forstselsen af andre forskeres behov.

12 l. Biblioteket som orqanis;ition oe system J.1. nformationsformidleren i & D-orqanisationen Selv om mil og opuaver for alle typer informationscentre med de forskelle, der falger af deres art principielt er de sammer Br de enkelte institutioner dog vidt forskellige med hensyn til storrelse, struktur og organisation. Traditionerne i forskningsbibliotekssektoren for inteqration, koordination og standardisering er anderl-edes end f.eks i folkebj.bliotekssektorenr og de avrige & D-institutioner falder i denne henseende nesten udenfor. t-ld fra den synsvinkel, der skal anlegges ud fra opgaver og funktioner hos forskningsbiblj.otekar /dokumentalistuddannelsens mslgruppe, kan BD-institutionerne groft opdeles i 2 hovedgrupper efter deres storrelse og organisation. Pe den ene side findes forholdsvis f,5 meqet store institutioner, overvejende forskninqsbiblioteker * els kompliceret struktur, organiseret omkrj-ng afdelinger, sektioner eller lignende, der afspejler en opdej.ing enten efter fagligt-indholdsmessige kriterier eller biblioteksmassige funktioner og processer. Forskningsbibliotekarens placering i denne struktur kan variere overordentlig meget fra institution til institution, men karakteristisk er det nok, at han ud over de i det forrige kapitel navnte fagreferentielle funktioner ikke i samme udstrekning har generelle funktioner i forhold til in- og eksterne processer som i mindre institutioner, men ogsi pi det biblioteksfaglige plan ofte udfarer specialiserede og differentierede opgaver. Pe den anden side er der en lang rakke overvejende mindre og helt smi institutioner, hvis opgaver og funktioner alene p.g.a. storrelsen er organisatorisk mindre differentieret, hvor den enkelte medarbejder i starre udstrakning deltager i alle de biblioteksfaglige processer enten som en funktion af eller parallelt med sine funktioner som dokumentalist el.1ign. Dette galder naturligvis i serlig grad de helt sm8 6n- eller f5mandsbetjente biblioteker, ej-er & D- funktioner i organisationer, private virksomheder c.1ign. BD-sektorens institutioner vil s5ledes administrativt ikke alene vere struktureret efter opgavernes art og storrelse, men i haj grad ogss efter starrelsen af de ressourcer, der er til r8dighed, idet der naturligvis vil vere et i nogen grad ligefremt forhold mellem institutionsstorrelse og organisatorisk differentiering. Den f"glige informationsformidler mi finde sin placering i denne struktur pi en s5dan mide, at hans serlige kvalifikationer kommer til fuld udfoldelse og finder sin optimale udnyttelse i den til enhver tid eksisterende organisation. Selv om BD-institutionerne s6ledes organisatorisk er vidt forskelliqe, skal denne konstatering j.kke forst5s sidan, at der ikke er visse faglige og bibliotekstekniske funktioner og processer, der er felles eller gennemgiende i de forskellige institutioner. De vil alle p5 en eller anden m5de v ere bygget op omkring faglige stabsfunktioner og bibliotekstekniske lj-niefunktioner, der sadvanligvis

13 14 afspejler "bogens, vandrinq gennem organisationen fra anskaffefse til magasinopstillinq eller ud15n Biblioteket som informationssystern Det moderne forskningsbibliotek har som omtalt i afsnit 1.2. ti opgave at formidle information. nformationen kan findes i biblioteketseqe5informationenli1vejebri-ngesandetsteds fra uden hensyntagen til faglige og nationale skel, eller geografiske afstande, oq alle nationale og internationale kanaler til den snskede information ma tages i anvendelse. Biblioteket.s struktur er derfor indrettet s5ledes, at b6de den interne information, egenbestanden og den udenfor verende information kan genfindes oq formidles til brugeren. Den interne information i Bog/monografiform vil kunne genfindes i bibliotekets kataloqapparat 09, i det mindste for den nyere del, ofte vipre sagbar i en online katalog. De avrige kataloger vil have forskellige ydre former, f.eks. i microfiche-, bog-,. kort-, el1er microfilmsform. Fzlgende funktioner Litterat.urvalg: er nodvendiee hertil: Bogvalg, tidsskriftvalg. Accession: ndkob ocl indsamling. Katalogisering og inddaterinq i database. Klassifikation af monografier, tidsskrifter etc. Klargzring af materialet med henblik pa anbrinqelse i magasin eller udl&n. Bibliografering, indexering og abstracting. Desuden vil planlaqning, udvikling og implementerrng samt daglig administ.ration og ledelse af edb-systemer til kataloqisering og udtin vere vigtige funktioner. Den ekst.erne information tilqir biblioteket og derefter brugeren pa f1erffi.dereretudbyqqet15nesamarbejdede1sme].1emforskningsbiblioteker indbyrdes og med andre bibliotekstyper, dels landene imell-em. Adskillige institutions- oq firmabiblioteker er villiqe til qensidige ud15n. Det stadiqt stigende antal szgninger i internationale databaser har gjort dokumentfremskaffelsen. til en serlig vigtiq funktion i biblioteket. Dokumentfremskaffelse sker i dag p5 flere m&der: enten manuelt el1er via edb. i4anuel fremskaffelse sker enten fra eget bibliotek, fra et andet bibli-otek via det interurbane lsnesystem eller fra biblioteker i udlandet. Dokumentfremskaffelse vi-a edo (online-orderinq) kan ske i forbindelse med onlineszgninger. [lektronisk overfaring af dokumentsider via sate]it er i dag teknisk muligt ' men der er endnu lang vej, fsr alle nzdvendige formafiteter og aftaler er p& pladsr 09 der er endnu ikke truffet aftaler om cjet bedst egnede udstyr. For at sikre optimal udnyttelse af de moderne biblioteksf,unktioner er det nodvendigt at instruere brugerne. Brugerundervisning sker p5 flere forskellige omrider og niveauer. Denrie brugerinstruktion omfalter en glidende skala fra simpel biblioteksorientering og udl5nsinstruktion over brugen af katalogsystemer, herunder onl-inekataloger til mere avanceret fagspecifik undervisning i informations- og litteratursagning, inklusi-ve nationale og international-e onlinesagesystemer.

14 t. Uddannelsens m51 ljddannelsen tilrettelegqes principielt ud fra forskningsbibliotekernes mslsetning og den samlede BD-sektors funktioner. Det overordnede m51 for forskningsbibliotekarer og dokumentalister at vere centralt et led i den videnskabelige informationsformidling andres ganske vist ikke meget, men de funktioner og meloder, som vil blive anvendt om bare io-za 5", vil neppe vare de samme som i d"g; uddannelsen mi derfor ogsi tilrettelegges i et lengere tidsperspektiv. De overordnede m51, som er anfort ovenfor i indledningen r r refe_ rencerammen for de nedenfor opstillede funktionsrelaterede uddannelsesmil Uddannelsens. -qenerelle_qqtr-"] oq sigte Det er uddannel-sens generelle form8l at uddanne kandidater fra universiteter og andre hojere lereanstalter ti1 at varetage opgaver og funktioner som forskningsbibliotekar og informationsformioler inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsomridet. Uddannelsens sigte er ssledes at give en teoretisk og praktisk b"ggrund for at kunne pstage siq at identificere, j" problemer, som er indeholdt i fun kar og informationsformidler. l"1ed udgangspunkt i "funktions- og arbejdsbeskrivelse for forskningsbibliotekarer" (bi1ag j), der er en bearbejdet og ajourfart udgave af den officielle arbejdsbeskrivelse for forskningsbibliotek"."r, vedtaget af Forskningsbibliotekernes Fallesrids forretningsudvalg 1969, kan uddrages falgende funktionsrelaterede m51 for uddannelsen: at give delta(lerne forudsatninqer for at international oq national informationsformid- uddannelse og forskning. Uddannelsens m51 er tilbyde en effektiv linq ti1 udvikling,? J. Uddannelsens m51 er ogss at give deltagerne qrundlag for hurtigt og pracist at finde relevant information, litteratur oq andre l ' t 1. 1 brbltoteksrelevante materi_aler, der kan inden for deres fagomrade(r). Uddannelsens m51 er endvidere at skabe interesse for biblioteksog,informationsrelateret forskning inden for deltagernettaqspecrrrkke omracje(r).

15 l l Uddannelsens m31 er endeliq at sette deltagerne i stand til gennem und"f y+."eng, oll u"il? at formidle kendskabet til deh internationale og nationale information.sstltrygf cq at formulere de farlspecifikke krav,ffir"- get for en hurtig' effektiv oq relevant informationsformidling (informations- og litteraturszgning, lokalisering oq dokumentfremskaffelse ). De funktionsrelaterede m51 er sikaldte videns- og ferdiqhedsm&l og bar derfor suppleres af falgende holdningsbearbejdende m51, der galder for uddannelsen i sin hedhed: 5. Uddannel-sens m51 er desuden at skabe en bevidsthed om opqaver og funkti-oner som forskningsbibliotekar,-ekunreiffil iste- iiformationsformidler oq en biblioteksfaglig holdning hertil. Disse m51 for uddannelsen er udganqspunkt oq referenceramme for de specifikke fagm8l og for de enkelte indholdselementer i studieplanen.

16 5. Uddannelsens tilretteleqqelse oq orqanisation Uddannelsen kan i henseende til.art karakteriseres som en BD-faglig grunduddannelse pi et post-graduat niveau, idet den normalt bygger pi en kandidatgrad fra universitet eller anden hojere lereanstalt oq forudset.ter ansatt.else i en stilling eller funktion som forskningsbibliotekar eler dokumentalist. Disse to forhold uddannelses- og ansattelsesbaggrunden er styrende for uddannel-sens tilretteleggelse og organisation, herunder for valg af indhold og undervisningsformer. Danmarks Biblioteksskole skelner imellem 5 elementer i uddannelsen, som henholdsvis a. forudsattes tilegnet arbejdsstedet; internt pi ansattel-ses- og b. tilegnes gennem eksterne studiebesaq p3 institutioner m.v. ; c. tilegnes gennem undervisningen, der normalt foregir pi Danmarks Biblioteksskole. Uddannelsen er endvidere planlagt ud fra det forhold, at dellagerne udgor en sterkt heterogen gruppe med vidt forskellige fagliger institutionelle og ansattelsesmessige forudsetninger. Uddannelsens tilretteleggelse er pi baggrund af disse J forhold baseret pa betydeliq forudgiende og lobende forberedelse og selvstandige studier inden for BDl-omr6det. Balancen imellem un{ervisni1g. incl. og indholdsmassige tilrettelaggelse i 4 moduler h t-4 uger over 6t 5r Forudsetninqer fra ansettelsesstedet Uddannelsen har, som ovenfor navnt, som en serlig forudsetning, at deltagerne gennem deres arbejde p5 ansettelsesstedet forud for uddannelsens gennemforelse har erhvervet erfaringer fra arbejdet i et forskningsbibliolek eller dokumentationscenter eller ved en & D- funktion i avrigt samt en vis viden om ansattelsesinstitutionens & D-struktur, hovedarbejdsopgaver og -rutiner. Dette sker typisk i de starre institutioner gennem en vis turnus- eller rotationsordning eller i de mindre gennem deltagelse i de vesentligste hovedfunktioner. Den praktiske del af uddannelsen bar ligge i ansattelsesperiodens forste 5r, forinden uddannelsen ved Danmarks Biblioteksskole p&begyndes, men mi pi den anden side ikke fare ti, at uddannelsen udskydes, da uddannelsens ovenfor (under b og c) navnte elementer ogss ktart bygger pi den forudsatning, at deltagerne m3 betrages som forholdsvis nyansatte & D-medarbejdere Studiebesaq oq -rq.iser en rakke faglige sammenhenge ind96r eksterne studiebessg pi biblioteker, & D-centre e1ler andre relevante institut.ioner. Disse besog

17 1B udgar normalt et integrerende led i de p5galdende fagliq-indholdsmessige sammenhenee oj skal ssledes primert ses under denne synsvinkel. Den almene orienteringsfunktion er derfor kun et biaspekt ved besoqene. Det tilstrebes, at der indg&r besag p& de starste forskningsbiblioteker, alle vasentlige bibliotekstyper, centrale inst.itutioner inden for BDl-omr8det samt representative eksempler p5 nert beslegtede forskningsinstitut ioner. uddannelsen indg5r endvidere 2 studierejser, der financieres af deltagernes ansattelsessted. uddannelsens 1. modul er der indlagt en rejse til forskningsbiblioteker i provinsen (0dense, Arhus og Aalborg) af 1 uges variqhed, der planlegqes og gennemfzres i samarbejde med de p6geldende biblioteker. Mellem modul og gen* nemfares en studierejse af B-10 dages varighed til udenlandske biblioteker oq BD-institutioner, der nermere i samarbejde med deltagerne og akonomisk med ansattelsesstederne. For hold 7-9 samt for dokumentalistuddannelsens hold 6-l er denne studierejse gsel til Enqland med centrum i London Undervisninqens tilrettelaqgelse Undervisningens tilrettelagqelse vil grundleggende vere semi-narpreget med hovedvegten lagt pa foredrag, op1ag, diskussion og ovelser, der kan aktivere og bevidstgare deltagerne. undervisningens tilretteleggelse skel-nes der pa det overordnede niveau imellem orient.erlr'gsundervisning i basisstof og omrider, dellagerne enten sffiskab til i henhold til de opstillede faqmal, el1er som vil vere forudsetning for anden undervisning r og seminarundervisning af mere problemanalyserende og -debatterende art., hvortil der stilles betydelige krav til deltageraktivitet. visse dele af uddannelsen kan undervisningen opdeles i 2 eller flere linier, der byqqer p5 deltagernes specielle fagliqe forudsetninger. Undervisningens m31 opfyldes i ovrrgt gennem valg af, indhold, metode og form. ndh-oldsmessiqt legges hovedvagten p5 presentation, gennemganq oq diskussion af teoretisk stof, problemer og aktuelle vilkir i og for bibtioteksvesenet oq i bredere forstand BDl-sektoren som helhed. Det samlede perspektiv er her vigtigt som baggrund for forskningsbibliotekaren og informati-onsformidlerens serlige funktioner og opgaver l,letodisk lagges der vegl p& at bevidst.qsre og aktivere deltagerne, f.eks. gennem problemlasni-ng. Der indgir ssledes en rekke ovelsespragede elementer, der har til form5l at erkende behovet for samt at udvikle biblioteksfaglige ferdigheder inden for omrider, der supplerer eller udvider forskningsbibliotekarens eller informationsformidlerens fagbestemte ferdigheder. Undervisningsformen er den ramme, hvori- indhold og metode placeres og vil ssledef blive valgt ud fra de specifikke faqm5l samt de indholdsmassige og metodiske aspekter nevnl ovenfor.

18 19 Generelt er der stillet folgende krav til rorende undervisningens met.ode og-foimt uddannefsens ]-arere ved- 2. Undervisningen skal tage udgangspunkt i deltagernes forudsatnrnger og erfaringer gennem uddannelse og ansattelse: undervisninqens forudsatninger skal vere klart specificeret. og omf,atte en pracis angi_velse of, hvad der forudsettes kendt eller tllegnet af deltagerne forud for undervisninqen; J. undervisningen skal vare en igantssat.tende og stimulerende hjelp til deltagernes aktive lasnl-ng af del/de delproblemer, som indg6r i fagmalet; 4. Undervisningen bor danne en afsluttet helhed uanset anvendt form, f.eks. ved hjelp af b5de en introduktion o,j konklusion. 5.lr. Evaluerinq Der afholdes ingen egentlig eksamen, men forudsetningerne for at erhverve bevis for gennemfart uddannelse er dels, st man har f&et godkendt en specialopgave (se ndf. ), dels at man regelmessigt har fulgt undervisningen. Der er modepligt under hele uddannelsen, 09 eventuelt forfald meddeles skolen efter galdende regler for funktionaransatte medarbejdere. Fraver af et sidant omfang, st uddannelsen ikke kan anses for at vere gennemfart, meddeles ansattelsesstedet Specialopqave Der forl-anges last 6n starre eller 2-J mindre specialopgaver, hvis emne(r) velges inden for BD-omridet. FormSlet med opgaven er at vise forskningsbibliotekarens/dokumentalistens videnskabelige kunnen med et biblioteksfagligt emne som genstand. De nermere retningslinier for udarbejdelse, krav og bedammelse er fastsat i "Retningslini"er for specialopgaver" af 15.lCJg8lr (bilag Za), hvortil henvises. Specialopgaven indqir som et integreret 1ed i undervisningen oq udarbe.;des under vejledning af en eller flere af skofens lerere. modul i er indlagt et specialopgave-seminar, hvorunder deltagerne fir lejlighed til at fre 6er og emnerr og i modul V forelegges specialopgaven enten i en mere fardig form eller mindst i form af en udfarliq synopsis. Specialopqaven skal endeligt afleveres senest'<ar efter afslutningen af uddannelsens modul V. forbindelse hermed kan der anvendes op til 2 sammenhengende ugers arbejdstid ti fardiggarelsen (.lvf. bilag 2b). Uddannelsen er i Danmarks Bibtioteksskolbs fagligt-administrative struktur for narvarende placeret under lederen af efter- og videreuddannelsen, under hvis ansvar en daglirj leder varetager planlagning, koordinerinq og praktisk tilretteleqqelse i et nert samarbejde med skolens fagomrider og udefra kommende larere.

19 Ridgivende samarbejdsorganer Ti1 at varetage forbindel,sen til forskningsbibliotekerne m.v. er der i henhold tit Kulturministeriets Bekendtgarelse nr. 59O af 10. december 1976 nedsat et Kontaktudu"lg for ="ktion ($ l0). t(ontaktudvalget har til opqa s undervisning"m*""iqe virksomhed-for det p&galdende omr5de og kan over for rektor e1ler skolens averste kollegiale organ, Biblioteksskoler5det, fremsatte forslag til nye aktivit.eter og andringer i eksisterende. Kontaktudvalget omfatter representanter fra skolen, Rigsbibliotekaren, Forskningsbibliotekernes Fallesr5d og de faqlige personaleorganisat ioner. Under Kontaktudvalget for sektion er der (jvf. bekendtgarelsens $ 24) nedsat et RSdqivende Uddannelsesnavn foi forskninqsbibliotekar- oq dokumentalistuddannelsen. Navnet har bl.a. til opgave at medvirke ved planlegningen og tilrettej-eggelsen af f,orskningsbibliotekar- og dokumentalistuddannelsen. Nevnet bestsr af undervisningslederen for sektion /ederen af efter- og videreuddannelsessektionen, 1 representant for lererne ved Danmarks Biblioteksskole og 2 representanter for henholdsvis Forskningsbibliotekernes Fellesr6d, Forskningsbibliotekarernes Samrid og det under uddannelse verende hold af forskningsbibliotekarer og dokumentalister, i alt B medlemmer. 9Bi nedsattes et fellesudvalq mellem Dansk Teknisk Litteraturselskab oq Danmarks integrere DTL's tidtigere dokumentalist.uddannel-se i den officielle forskningsbibliotekaruddannel-se. Udvalgel bestsr af 3 representanter for DTL og 3 fra DB under rektors forsade.

20 Uddannelsens indhold oo fslel Uddannelsens BD-fagliqe indhold er udvalgt med sigte pi at opfylde de ovenfor beskrevne funktionsrelaterede m51. Det iaqli.qe indlold suppleres endvidere med aktiviteter oq diskussioner, som har til form6l bide at skabe en bevidsthed om vigtigheden af de opqaver og funktioner' som forskninqsbibliotekarer oq dokumentalister varetaqer i deres arbejde som informationsformidlerer og at skabe en biblioteksfaglig holdninq ti1 opgaver og funktioner, our indgir i in format ionsformidl inqen. 6,1. nformationsformidl inqen og BD-omridet: forudsetninjler ocl vilk5.r. Undervisningen under denne titel organiseres i modul, og indholdet er struktureret pe en s5dan m5de, at deltagerne blivei i stand til at skitsere de rrationale og internationale biblioteksstrukture1. inden for deres eget fagomride og dettes placerinq i BD-systemet som helhed Hertil kommer, at deltagerne sages bibragt en forstselse af forskningsbibliotekarens/informationsformidleiens opgaver og funktioner. forbindelse hermed tilstrebes en vis teoretisk i-nosiqt i biblioteksinterne funktioner som accession, klassifikation, t<atalogisering og indexerin;, idet disse funktioner er et vasentliqt grund- ag for informationsformidlingens effektivitet bsde nationalt oe internationalt. Dette er endvidere baggrunden for den studierejse til biblioteker og informationscentre i provr_nsen (Aalborg, Arhus og Odense), som desuden har til form6l at demonstrere i piaksis, hvordan informationsformidlingens lokale grundlag kan antag: forskelliqe former. Hovedvagten legges her p5 forskelle og ligheder i accessionspolitik, institutionelt, interurbant og i-nternitionalt samarbejde oq leneforbindelser samt pi anvendelsen af kataloger, bibliografier o.lign. i s6vel trykt som edb-baseret form. Pe dette grundlag er der tagt falgende rammeplan: l,10dul : NF0Rl4AT0l'.,iSF0Rt'.tDLNGEN OG BD_O.RADT 4 uger relation til funktionsmsl nr. 1 at give deltagerne forudsatninger for at tilbyde i n t_e r n a!.i.o n a,l gq_ n a t i o.n a_l i n f.o r ma t i o.n-s f o r m i d l-i n cr uddannelse og forskning. omfatter modul falqende hovedemner: en effektiv t i.l-ffit[ t i nq,

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.'

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' ,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' rindelige form og navngivning et sterkt fokus mslopfyldelse, indebarer, at flere

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

DANSK KOR FORBUND DET FALLES FORHANDLINGSUDVALG PROTOKOLLAT. arbejdstid mv. for. korister ansat ved Den Jyske Opera. ok-08

DANSK KOR FORBUND DET FALLES FORHANDLINGSUDVALG PROTOKOLLAT. arbejdstid mv. for. korister ansat ved Den Jyske Opera. ok-08 DET FALLES FORHANDLINGSUDVALG DANSK KOR FORBUND PROTOKOLLAT om arbejdstid mv. for korister ansat ved Den Jyske Opera 2008 2 S 1. omraor I tilslutning til overenskomsten for korister ansat ved Den Jyske

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Sagsnr.: Dok.: 16. maj 2OO2 Statsretskontoret 2002-793-OO40 JSS20134 Kommissorium For O ffentli ghedskommissionen 1. Regeringen har besluttet at nedsette en

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Indføring i samfundsvidenskabelig metode

Indføring i samfundsvidenskabelig metode Samfundsfag Metode Sekundærtekst Harboe (2006) Kvalitative og kvantitative metoder (forside).doc Alex Young Pedersen 06/03/08 Thomas Harboe 2006 Indføring i samfundsvidenskabelig metode Kap. 4: Kvalitative

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

VEDTE,,GTER. RWa.m.b.a Sandemandsvei 1A '8700 Ronne 'TIf' 56 91 04 04 'Telefax 56 91 01 04. RW a.m.b.a. for. $ 1 Navn og hiemsted

VEDTE,,GTER. RWa.m.b.a Sandemandsvei 1A '8700 Ronne 'TIf' 56 91 04 04 'Telefax 56 91 01 04. RW a.m.b.a. for. $ 1 Navn og hiemsted "t r$ RWa.m.b.a Sandemandsvei 1A '8700 Ronne 'TIf' 56 91 04 04 'Telefax 56 91 01 04 VEDTE,,GTER for RW a.m.b.a. $ 1 Navn og hiemsted Stk. 1. Selskabets navn er RW a.m.b.a. med binavnet Ronne Vand- og Varmeforsyning.

Læs mere

Indføring i samfundsvidenskabelig metode

Indføring i samfundsvidenskabelig metode Samfundsfag Metode Sekundærtekst Harboe (2006) Problemformulering typer og faldgruber (forside).doc Alex Young Pedersen 06/03/08 Thomas Harboe 2006 Indføring i samfundsvidenskabelig metode Kap. 3: Problemformulering

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Delmfll for faget Geografi

Delmfll for faget Geografi Formil for faget geografi" FormAlet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forst6else af de naturgivne og kulturskabte forudsetninger for levevilkdr i Danmark og i andre

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

y' Mikro Varkstedet Programmerne fra Mikro Varkstedet, som er nordens storste producent af it-programmer til undervisning.

y' Mikro Varkstedet Programmerne fra Mikro Varkstedet, som er nordens storste producent af it-programmer til undervisning. Kare foreldre FormAlet med denne folder er ai gare foraldre opmerksomme pi skolens tilbud om, at deres born kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne fra Mikro Varkstedet, som

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv.

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. Bekendtgørelse nr. 765 af 4. juli 2006 Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. (Pædagogikumbekendtgørelsen for Grønland) I henhold til 20, stk. 1, 2 og 4, i

Læs mere

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater Cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater samt aftale om Aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen 2002 1.3.10

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for HD

Ny eksamensbekendtgørelse for HD Ny eksamensbekendtgørelse for HD Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) har i juni 2012 udstedt en ny bekendtgørelse om prøver og eksamen for erhvervsrettede

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2010 Adresse. Postnr. og By. Tlf.nr. Mail-adr. Hjemmeside. Praktikansvarlig. Praktikstedets målgruppe. Proaktiv Entreprenørvej

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 26.-27. september 2011. Kolding Vandrerhjem,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

www.pwc.dk Ballerup Kommune Beretning om tiltrædelse som revisor

www.pwc.dk Ballerup Kommune Beretning om tiltrædelse som revisor www.pwc.dk Ballerup Kommune Beretning om tiltrædelse som revisor Pr. 1. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Tiltrædelse som revisor 3 1.1. Indledning 3 1.2. Opgaver og ansvar 3 1.2.1. Ledelsen 3 1.2.2.

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler Blankettype: Kreditoplysning Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på erhvervsmæssig videregivelse

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Kapitel 1 Formål og definitioner. Kapitel 2 De kommunale biblioteker

Kapitel 1 Formål og definitioner. Kapitel 2 De kommunale biblioteker Inatsisartutlov nr. 8 af 8. juni 2014 om biblioteksvæsenet Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Biblioteksvæsenet skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved vederlagsfrit at stille bøger,

Læs mere

LØVENHOLM PRISOPGAVER 20/02/2016 Per Holten-Andersen. Indstiftelsen af Løvenholm Prisopgaver har sit grundlag i Løvenholm Fondens fundats 3:

LØVENHOLM PRISOPGAVER 20/02/2016 Per Holten-Andersen. Indstiftelsen af Løvenholm Prisopgaver har sit grundlag i Løvenholm Fondens fundats 3: LØVENHOLM PRISOPGAVER 20/02/2016 Per Holten-Andersen 1. FORMÅL Der indstiftes en pris for 1-2 årlige Løvenholm Prisopgaver. Prisen gives til studierejse eller studieophold i udlandet - herunder studieophold

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Klinisk ræsonnering og -beslutningstagning 15 ECTS. Modul 9. VIA University College. Modul 9 SBSYS U0251-1-1-1-15 Modul 9_FIA_12-04-2016 mlbu

Klinisk ræsonnering og -beslutningstagning 15 ECTS. Modul 9. VIA University College. Modul 9 SBSYS U0251-1-1-1-15 Modul 9_FIA_12-04-2016 mlbu Modul 9 SBSYS U0251-1-1-1-15 Modul 9_FIA_12-04-2016 mlbu Modul 9 Klinisk ræsonnering og -beslutningstagning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA Sundhed Gældende fra

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk

Læs mere

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts Notat Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts 1. Formål og baggrund 1 2. Politik for stillingsopslag 2 3. Politik for bedømmelsesproces 3 3.1. Bedømmelsesudvalgenes

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere