ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision"

Transkript

1 ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision Arkitektuddannelsens semester gældende fra 1. september 2014

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: OVERORDNET BESKRIVELSE AF MÅL, UNDERVISNING OG LÆRINGSUDBYTTE... 2 KAPITEL 2: STUDIEOPBYGNING OG -FORM Studiestruktur Praksisbaserede studier Teori- og historiebaserede studier Temaet tilgængelighed Studieform Gennemgange Vejledere Undervisningssprog Studielog Semesterprogression Tilbagevenden efter orlov eller lignende Tildeling af ECTS points Fysiske rammer... 5 KAPITEL 3 1. STUDIEÅR Øvelses- og opgaveforløb (60 ECTS)... 6 KAPITEL 4 2. STUDIEÅR semester Undersøgelses- og udviklingsforløb (30 ECTS) semester Projektudviklingsforløb (30 ECTS)...11 KAPITEL 5 3. STUDIEÅR semester Undersøgelses- og udviklingsforløb (30 ECTS) semester Projektudviklingsforløb og portfolio (bacheloropgave 30 ECTS) Portfolio med refleksion over 6. semesters studieprocesser

3 Kapitel 1: Overordnet beskrivelse af mål, undervisning og læringsudbytte Arkitektskolen Aarhus uddanner ud fra mottoet: Engaging through Architecture. Det betyder, at vi ønsker at gå i dialog med verden omkring os, stille spørgsmål og give fysiske svar på samfundets store udfordringer. Derfor fokuserer vi på bæredygtighed (både økonomisk, ressourcemæssigt og socialt), bosætning (i alle dens former og sammensætninger) og tranformation (den udfordring at meget store dele af vores eksisterende bygningsmasse, byområder og landskaber skal renoveres og ændres til andre formål) som særlige indsatsområder. Tre områder, der er klart kompetencegivende, samfundsrelevante og udadrettede. Dette skal afspejle sig i studierne på bacheloruddannelsen. Bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus er en akademisk, kunstnerisk grunduddannelse, som afvikles i et 3-årigt uddannelsesforløb. Uddannelsen giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelser nationalt og internationalt. Bacheloruddannelsen kan endvidere danne grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner. Målet med bacheloruddannelsen er: at uddanne bachelorer, der har grundlæggende færdigheder og indsigt i arkitektur med bygningskunst som centralt omdrejningspunkt. at uddanne bachelorer, som har færdigheder i at omsætte givne forudsætninger og krav æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske til arkitektonisk form Bacheloruddannelsen omfatter: øvelser og opgaver, der progressivt i forhold til studietrin udvikler evnen til at arbejde med konkrete arkitekturfaglige problemstillinger i samfundsmæssig sammenhæng projektorienteret undervisning i arkitekturfaglig teori og metode projektorienteret undervisning i arkitekturfaglige redskabsdiscipliner projektorienteret undervisning, hvor grundlæggende aspekter af innovation og entreprenørskab integreres projektorienteret undervisning af tværfaglig karakter, hvor der samarbejdes med en eller flere eksterne samarbejdspartnere forelæsninger i statik, konstruktion og materialelære forelæsninger og seminar-/workshopforløb i arkitekturens teori og historie faglige introduktionsforløb, der igennem forelæsninger og øvelses-/opgaveforløb giver indblik i teori og praksis indenfor skolens fagområder selvstudier i arkitekturfaglig teori og historie samt metode- og redskabspraksis ekskursioner og studierejser 2

4 besvarelse af en afsluttende bacheloropgave Læringsudbytte ved bacheloruddannelsen En bachelor i arkitektur fra Arkitektskolen Aarhus skal have opnået viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder i det arkitekturfaglige professionsfelt og skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis færdigheder indenfor et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor fagområdet at kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller at kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge selvstændigt at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang at kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer For yderligere information vedrørende læringsudbytte henvises til studieordningens årgangsopdelte beskrivelse. Kapitel 2: Studieopbygning og -form 2.1 Studiestruktur Bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus er grundlæggende opdelt i praksis-, teori- og historiebaserede studier. 2.2 Praksisbaserede studier 1. og 2. semester På 1. årgangs studieenheder indledes den 3-årige bacheloruddannelse med et sammenhængende studieforløb med fokus på introduktion og indlæring i arkitekturfaglig terminologi, redskaber, teknikker og metoder på elementært niveau. Ved afslutningen af 2. semester afvikles 1. års bedømmelsen, som evalueres med udgangspunkt i 2. semesters hovedopgave. Studienævnet fastsætter de nærmere regler for afvikling af 1. års bedømmelsen semester Et fælles årstema danner udgangspunkt for studieenhedernes studieplanlægning- og organisering, herunder deres organisering af studieaktiviteter, der omfatter alle enheder. 3

5 Alle studieenheder er underlagt en overordnet struktur for studieåret. I efterårssemestret fokuseres på relevante forskningsmetoder og teknikker indenfor praksisbaseret forskning gennem dybdegående eksperimenter og studier. Semestret betegnes Undersøgelses- og udviklingsforløb. I forårssemestret aktiveres viden og kompetencer fra efterårssemestret i et syntetiserende projektforløb med bygningskunst som centralt omdrejningspunkt betegnet Projektudviklingsforløb. Som supplement til disse studier vælger den studerende på semester mellem et antal særlige undervisningsforløb, hvor de studerende får mulighed for at stifte bekendtskab med fagets specialiserede praksisformer. På 6. semester udfører studerende en bacheloropgave. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afvikling af bacheloropgavens bedømmelse. 2.3 Teori- og historiebaserede studier Arkitekturhistorieforelæsninger Fra 1. til 5. semester introduceres den studerende til arkitekturhistorie gennem en fortløbende forelæsningsrække. På 1. studieår vil forelæsningsrækken specifikt tage udgangspunkt i den nordiske arkitekturhistorie. Seminar-/workshopforløb i arkitekturteori Fra 2. til 5. semester introduceres den studerende til arkitekturteori gennem seminar/workshopforløb 2.4 Temaet tilgængelighed Som en arkitekturfaglig kernekompetence vægter uddannelsen indlevelse i potentielle brugeres kulturelt og kropsligt betingede forskellighed som en integreret del af især praksisbaserede studieforløb. 2.5 Studieform De studerende tilmeldes en studieenhed, hvis underviserteam varetager studieplanlægning og - organisering samt vejlederfunktioner i forbindelse med projektorienterede studieaktiviteter. Den projektorienterede undervisning udgør uddannelsens kerne og sigter på, at de studerende tilegner sig en akademisk analytisk og kunstnerisk studiepraksis. Indlæringen foregår igennem en åbent undersøgende og eksperimenterende studieform, der kendetegnes ved at have sit udgangspunkt i konkret formgivning. 2.6 Gennemgange Den projektorienterede undervisning udfolder sig i gensidig dialog med de studerendes studieproduktion. Dette medfører, at de studerende jævnligt præsenterer deres studiemateriale for deres medstuderende og vejledere i undervisningsformater som: ophængning; gennemgang; præsentation; pin up og kritik. Deltagelse i studieenhedens gennemgange er obligatorisk for alle studerende. 4

6 2.7 Vejledere Med hovedvægten lagt på uddannelse gennem projektorienterede studier betegnes de studerendes undervisere som vejledere. Alle studerende får tildelt en hovedvejleder, der har ansvaret for at følge den studerendes studieprogression. 2.8 Undervisningssprog Der undervises på dansk og engelsk. Studerende må forvente omfattende brug af engelsksproget faglitteratur samt at møde et internationalt sammensat lærerkorps. 2.9 Studielog Alle studerende forventes at føre en studieregistrerende og analyserende studielog, som fremlægges på opfordring fra vejledere i forbindelse med gennemgange og bedømmelser Semesterprogression I tillæg til opfyldelse af de enkelte studieelementers læringsmål forventes studerende selvstændigt at påtage sig ansvaret for, at viden, færdigheder og kompetencer, der er grundlagt i det enkelte semester, udbygges og kvalificeres i de efterfølgende Tilbagevenden efter orlov eller lignende Studerende, der vender tilbage efter orlov, eksternt studieophold eller som ikke har fået godkendt et semesterforløb, følger den gældende studieplan for den studieenhed, de tilknyttes. Dette gælder dog ikke studerende på 1. og 2. semester, der efter tilbagevenden forudsættes at påbegynde deres studier på 1. semester i et efterårssemester Tildeling af ECTS points Hvert semester består af øvelses-, kursus- og projektforløb, der tilsammen udgør 30 ECTS point. I kursusforløb, der bærer selvstændigt angivne ECTS points og bedømmes godkendt/ikke godkendt, kan disse point udelukkende optjenes ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse betyder, at ens fravær ikke overstiger 20 % af det samlede antal undervisningsdage i kursusforløbet Fysiske rammer Alle studerende tildeles arbejdsplads på en tegnesal, der sammen med skolens værksteder danner ramme om den studerendes praksisbaserede studier. Daglig tilstedeværelse på tegnesal og/eller værksteder betragtes som obligatorisk. Skolen råder over et antal tegnesale, hvor studieenheder med studerende, der har behov for adgang til elevator, indplaceres. 5

7 Kapitel 3 1. studieår 1. & 2. semester Øvelses- og opgaveforløb karakteriseres ved, at de danner grundlag for forståelsen af arkitektur som en kunstart. Indlæringen i øvelses- og opgaveforløb understøttes af supplerende forelæsninger, litteraturstudier, arkitekturteori, arkitekturhistorie og en studierejse. 3.1 Øvelses- og opgaveforløb (60 ECTS) På uddannelsens 1. og 2. semester introduceres studerende til at arbejde med arkitekturfaglige metoder, redskaber og teknikker igennem en sammenhængende serie af øvelses- og opgaveforløb. De studerende introduceres til arkitekturteori og præsenteres for forskellige tilgange til, hvordan arkitektur kan italesættes og bedømmes. De studerende introduceres til den nordiske arkitekturhistorie. I forelæsningsrækken danner udvalgte nedslag af betydning for den nordiske arkitekturudvikling udgangspunkt for inddragelse af æstetiske, historiske og idéhistoriske teoridannelser. De studerende introduceres til grundlæggende konstruktive principper og tektonik i relation til materialer og deres iboende egenskaber. Øvelser og opgaver afvikles med et på forhånd defineret fokus i forhold til den enkelte øvelses eller opgaves læringsmål. Øvelser og opgaver tilrettelægges på en sådan måde, at studerende sikres tid til at arbejde rumligt analytisk, undersøgende og eksperimenterende under indlæringen af nye metoder; redskaber og teknikker. I øvelser og opgaver arbejdes med stigende kompleksitet, således at studerende i tillæg til introduktionen af nye redskaber og teknikker har mulighed for at kvalificere brugen af allerede indlærte færdigheder. Grundlæggende temaer for øvelser og opgaver: Form Rum Konstruktion Kontekst De nævnte temaer vil i praksis ofte optræde overlappende. Særlige elementer i undervisningen: Grundlæggende metodepraksisformer Der sættes i øvelser og opgaver fokus på praktisering af henholdsvis syntetiserende og analyserende arbejdsmetoder. Disse vil i praksis ofte optræde overlappende. Formgenereringsredskaber og -teknikker 6

8 Form og rumudvikling indlæres igennem anvendelse af et bredt spektrum af formgenereringsredskaber og -teknikker. Derfor indgår indlæring og løbende kvalificering af studerendes beherskelse af digitale og analoge redskaber og teknikker som væsentlige og opgaveintegrerede elementer i studierne på 1. og 2. semester. Læringsmål Ved afslutningen af 2. semesters øvelses- og opgaveforløb forventes studerende på elementært niveau at have opnået Viden om relation mellem metode, medie og mål i form- og rumudvikling væsentlige tektoniske, statiske og konstruktive principper i forhold til egen studieproduktion arkitektur af betydning for egen studieproduktion tegnetekniske grundprincipper i dobbelt-retvinklet projektion; skrå-projektion og aksonometriske afbildninger tilgængelighed dansk- og/eller engelsksproget arkitekturfaglig terminologi Færdigheder indenfor analyse af form- og rum, herunder af grundlæggende statiske forhold anvendelse af 2- og 3-dimensionelle digitale og analoge værktøjer og -teknikker opsøgning og analyse af arkitektur i digitale og analoge medier samt i konkret fysisk kontekst indlevelse i kendte og potentielle brugeres kulturelle og kropsligt betingede forskellighed anvendelse af dansk og/eller engelsksproget arkitekturfaglig terminologi samarbejde i studieprocesser Kompetencer indenfor praktisering af syntetiserende og analyserende arbejdsmetoder i form- og rumudvikling. Dette indbefatter analyse og udvikling af form- og rum med opmærksomhed på statiske forhold af relevans for egen studieproduktion anvendelse af relevante 2- og 3-dimensionelle digitale og analoge redskaber og teknikker i form- og rumudvikling samt analyse af eksisterende arkitektur opsøgning og analyse af arkitektur af relevans for egen studieproduktion udført i digitale og analoge medier samt i konkret fysisk kontekst indlevelse i kulturel og kropsligt betinget forskellighed for potentielle brugergrupper af relevans for egen studieproduktion anvendelse af dansk og/eller engelsksproget arkitekturfaglig terminologi af relevans for den studerendes formidling af egne øvelses- og opgaveforløb 7

9 opbygning og udvikling af konstruktive samarbejdsrelationer til medstuderende i udviklingsprocesser af begrænset kompleksitet selvstændig opsøgning og indlæring af ny viden og færdigheder af relevans for egen studieproduktion Bedømmelse 1. semesters bedømmelse 1. semester afsluttes med en vurdering af undervisningsdeltagelse. Vurderingen foretages af studieenhedens undervisere. Den studerende gives på baggrund af undervisningsdeltagelsen bedømmelsen godkendt eller ikke godkendt. Ved bedømmelsen ikke godkendt kan den studerende fortsætte på uddannelsens 2. semester, forudsat der løses en supplerende opgave inden en nærmere fastsat frist. Løses den supplerende opgave ikke på tilfredsstillende vis, kan 1. semester ikke godkendes, og den studerende mister muligheden for at gå til 1. årsprøven. Derved bedømmes 1. studieår ikke bestået. 1. årsbedømmelse Det sidste projekt skal afspejle studieårets læringsmål. Den studerende skal i sit projekt demonstrere beherskelse af metoder og redskaber, som har indgået i studieårets undervisning. Studieåret afsluttes med bedømmelse af det sidste projekt (1. årsopgaven). Ved bedømmelsen medvirker hovedvejleder og ekstern censor. Bedømmelsen 00 og -3 skal efterfølges af en angivelse af mangler ved projektet som begrundelse for den givne karakter. Har projektet så store mangler, at det ikke kan bedømmes bestået, skal den studerende udbedre de fremhævede mangler og aflevere sit projekt til ny bedømmelse på en nærmere fastsat dato medio/ultimo august. Ved omprøven medvirker en ny ekstern censor. Opnår den studerende ved 2. prøveforsøg ikke som minimum karakteren 02 har den studerende et tredje og sidste forsøg til at rette de angivne mangler ved projektet og aflevere sit projekt til bedømmelse førstkommende januar. Kan projektet på dette tidspunkt fortsat ikke bedømmes bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen og udskrives administrativt. Muligheden for et tredje forsøg er betinget af, at den studerende ikke tidligere har fået underkendt 1. semester. I sidstnævnte tilfælde er 2. prøveforsøg sidste forsøg, idet 1. studieår skal være bestået inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart jf. eksamensbekendtgørelsen, BEK 1526 af 16/12/2013, 8, stk. 1, 2. pkt. Karakter 1. årsbedømmelsen bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen. Grundlag for tildeling af karakter er vurdering af den studerendes dokumentation af opfyldelse af studieordningens læringsmål. 8

10 Beståkrav Ved 1. årsbedømmelsen skal den studerende opnå karakteren 02 eller højere. Kapitel 4 2. studieår Studierne på 2. årgang er opdelt i to ECTS-bærende studieelementer: undersøgelses- og udviklingsforløb (30 ECTS) projektudviklingsforløb (30 ECTS) Undersøgelses- og udviklingsforløbet, der afvikles på 3. semester, karakteriseres ved at være en introduktion til praksisbaseret forskning. Det efterfølgende projektudviklingsforløb på 4. semester giver studerende mulighed for at integrere erfaringer fra 3. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb. Undersøgelses- og udviklingsforløb samt projektudviklingsforløb suppleres af forelæsninger, litteraturstudier samt eventuelt kortvarige ekskursioner og studierejser. Der afvikles på hvert semester et forløb, der giver de studerende mulighed for indblik i og erfaring med at specialisere de arkitekturfaglige færdigheder. Endvidere afvikles forelæsningsrække i arkitekturhistorie samt forelæsningsrække om materiale/tektonik/teknik. I det følgende beskrives de enkelte ECTS-bærende studieelementer og deres læringsmål opdelt i 3. og 4. semester: 3. semester 4.1 Undersøgelses- og udviklingsforløb (30 ECTS) Undersøgelses- og udviklingsforløbet karakteriseres ved, at de studerende indenfor et afgrænset undersøgelsesfelt gennemfører fokuserede, praksisbaserede studier af relevante forhold for tænkning om og/eller produktion af arkitektur. De studerende introduceres til arkitektonisk tænkning og relationer mellem teori og værk i nyere arkitekturfrembringelse. En forelæsningsrække, der afvikles hen over 3. semester, introducerer de studerende til verdens arkitekturhistorie. I forelæsningsrækken danner udvalgte nedslag, af betydning for de forskellige kulturers arkitekturudvikling, udgangspunkt for inddragelse af æstetiske, historiske og idéhistoriske teoridannelser. En forelæsningsrække, der afvikles hen over 3. semester, introducerer de studerende til grundlæggende konstruktive principper og tektonik i relation til materialer og deres iboende egenskaber. I tilknytning til forløbet kan der forekomme kortvarige ekskursioner og/eller eventuelt en studierejse. Læringsmål Igennem 3. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb skal studerende opnå: 9

11 Viden om praksisbaseret forskning på elementært niveau studieenhedens undersøgelsesfelt på overordnet niveau aspekter af betydning for eget undersøgelses- og udviklingsforløb på udviklet niveau referencer af relevans for eget undersøgelses- og udviklingsforløb Færdigheder indenfor gennemførelse af udviklingsprocesser med fokus på form- og rumdannelse dataindsamling og notation, herunder opsøgning af referencer databearbejdning og -analyse, herunder grafisk formidling programmering og konstruktion af undersøgelser og eksperimenter anvendelse af analoge og digitale formgenereringsværktøjer og -teknikker dokumentation og formidling af undersøgelses- og udviklingsprocesser Kompetence indenfor gennemførelse af reflekteret dataindsamling af begrænset kompleksitet, herunder udvælgelse samt analyse af eksempler af relevans for eget undersøgelses- og udviklingsforløb gennemførelse af reflekteret databearbejdning og dataanalyse af begrænset kompleksitet i form af grafisk formidling af relevans for eget undersøgelses- og udviklingsforløb gennemførelse af analyse som grundlag for programmering og konstruktion af undersøgelser og eksperimenter af afgrænset kompleksitet anvendelse af analoge og digitale formgenereringsredskaber på elementært niveau i undersøgelses- og udviklingsprocesser reflekteret dokumentation og formidling af undersøgelses- og udviklingsprocesser af afgrænset kompleksitet, herunder redegørelse for hvilke del- og hovedkonklusioner, der er uddraget undervejs i processen gennemførelse af udviklingsorienteret samarbejde med fagfæller ud fra en overordnet fællesramme Bedømmelse Bedømmelse afvikles med deltagelse af 2 bedømmere, hvoraf én normalt vil have fungeret som hovedvejleder for den studerendes undersøgelses- og udviklingsforløb. Ved bedømmelsen skal det sikres, at den studerendes præstation kan bedømmes individuelt. 10

12 Karakter 3. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen. Tildeling af karakter beror på, i hvilken grad den studerende kan dokumentere opfyldelse af studieordningens læringsmål. Beståkrav Ved bedømmelsen af den studerendes undersøgelses- og udviklingsforløb skal den studerende opnå karakteren 02 eller højere. 4. semester 4.2 Projektudviklingsforløb (30 ECTS) Projektudviklingsforløbet karakteriseres ved at de studerende gennemfører fokuserede, projektorienterede studier i form af arkitektoniske modifikationer af en eksisterende fysisk kontekst. Projektudviklingsforløbet tager sigte på at give de studerende mulighed for at integrere viden, erfaringer og resultater fra 3. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb. En opgaveramme definerer hvilke givne forudsætninger og krav til projektudviklingsprocessen, der gør sig gældende for alle studieenhedens studerende. Projektudviklingsforløbet suppleres af forelæsninger samt andre fælles studieaktiviteter. De studerende introduceres til digitale redskaber i forbindelse med digital fabrikation. Den studerende opnår indsigt i særlige relationer mellem de digitale formgivningsredskaber og den efterfølgende fabrikation af tredimensionelle elementer og objekter. En forelæsningsrække, der afvikles hen over 4. semester, introducerer de studerende til verdens arkitekturhistorie. I forelæsningsrækken danner udvalgte nedslag, af betydning for de forskellige kulturers arkitekturudvikling, udgangspunkt for inddragelse af æstetiske, historiske og idéhistoriske teoridannelser. En forelæsningsrække, der afvikles hen over 4. semester, introducerer de studerende til grundlæggende konstruktive principper og tektonik i relation til materialer og deres egenskaber. I tilknytning til forløbet kan der forekomme kortvarige ekskursioner og eventuelt en studierejse. Læringsmål Igennem projektudviklingsforløbet skal studerende på 4. semester opnå: Viden om dataregistrering, notation, repræsentation og analyse relevante ressourceproblematikker i forhold til det gennemførte projektudviklingsforløb konstruktion og teknik af væsentlig betydning for det gennemførte projektudviklingsforløb arkitekturreferencer af relevans for det gennemførte projektudviklingsforløb 11

13 Færdigheder indenfor udførelse af dataindsamling, notation, repræsentation og analyse gennemførelse af projektudviklingsprocesser som grundlag for programmering af formundersøgelser og -eksperimenter udvælgelse og anvendelse af digitale og analoge redskaber og teknikker relevante for projektudviklingsprocesser digital og analog dokumentation og grafisk formidling indsamling, analyse og inddragelse af arkitekturreferencer i projektudviklingsprocesser anvendelse af arkitekturfaglig terminologi Kompetence indenfor prioritering af studieindsats af betydning for omsætningen af givne forudsætninger og krav til arkitektonisk form opsøgende dataindsamling, notation og analyse af begrænset kompleksitet, herunder reflekteret analyse og inddragelse af relevante arkitekturreferencer i projektudviklingsprocesser gennemførelse af analyser som grundlag for programmering af formundersøgelser samt eksperimenter som basis for fortsat projektudvikling udvælgelse og integration af relevante parametre i konstruktionen af formundersøgelser og eksperimenter af begrænset kompleksitet udførelse af grafisk digital og analog formidling af projektudviklingsprocesser af begrænset kompleksitet, herunder redegørelse for hvilke betydende konklusioner og valg, der har påvirket processen reflekteret inddragelse af digitale og analoge redskaber og teknikker i projektudviklingsprocesser reflekteret anvendelse af arkitekturfaglig terminologi i forhold til egen projektudviklingsproces Bedømmelse Bedømmelse af studerendes samlede projektudviklingsforløb afvikles med deltagelse af 2 bedømmere, hvoraf én normalt vil have fungeret som hovedvejleder for den studerende. Ved bedømmelsen skal det sikres, at den studerendes præstation kan bedømmes individuelt. Karakter 4. semesters samlede projektudviklingsforløb bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen. Tildeling af karakter beror på, i hvilken grad den studerende kan dokumentere opfyldelse af studieordningens læringsmål. Beståkrav Ved bedømmelsen af det samlede projektudviklingsforløb skal den studerende opnå karakteren 02 eller højere. 12

14 Kapitel 5 3. studieår Studierne på 3. årgang er opdelt i to ECTS-bærende studieelementer: undersøgelses- og udviklingsforløb (30 ECTS) projektudviklingsforløb med portfolio og refleksion (30 ECTS) Undersøgelses- og udviklingsforløbet, der afvikles på 5. semester, karakteriseres ved at være baseret på metodeanvendelse inden for praksisbaseret forskning. Det efterfølgende projektudviklingsforløb på 6. semester giver den studerende mulighed for at integrere viden og resultater fra 5. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb. Undersøgelses- og udviklingsforløb samt projektudviklingsforløb suppleres af forelæsninger, litteraturstudier samt eventuelt kortvarige ekskursioner og studierejser. Der afvikles på hvert semester et fagligt introduktionsforløb, der giver de studerende mulighed for indblik i og erfaring med specialiseret arkitekturfaglig viden og metodepraksis. Herudover afvikles en forelæsningsrække/seminar i byhistorie og -teori, hvor de studerende kan vælge mellem tre spor: 1) arkitekturteori og -historie; 2) landskabsarkitekturteori og -historie; 3) designteori og -historie. I det følgende beskrives de enkelte ECTS-bærende studieelementer og deres respektive læringsmål opdelt i 5. og 6. semester: 5. semester 5.1 Undersøgelses- og udviklingsforløb (30 ECTS) Undersøgelses- og udviklingsforløbet karakteriseres ved at de studerende inden for et afgrænset undersøgelsesfelt gennemfører fokuserede, praksisbaserede studier af relevante forhold for tænkningen om og/eller produktionen af arkitektur. De studerende introduceres til de teoretiske forudsætninger for at betragte arkitekturen fra en processuel synsvinkel. En forelæsningsrække, der afvikles hen over 5. semester, introducerer de studerende til verdens arkitekturhistorie. I forelæsningsrækken danner udvalgte nedslag, af betydning for de forskellige kulturers arkitekturudvikling, udgangspunkt for inddragelse af æstetiske, historiske og idéhistoriske teoridannelser. En forelæsningsrække, der afvikles henover 5. semester, introducerer de studerende til grundlæggende konstruktive principper og tektonik i relation til materialer og deres iboende egenskaber. I tilknytning til forløbet kan der forekomme kortvarige ekskursioner og eventuelt en studierejse. Læringsmål Igennem 5. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb skal studerende opnå: 13

15 Viden om praksisbaseret forskning studieenhedens undersøgelsesfelt på overordnet niveau aspekter af betydning for eget undersøgelses- og udviklingsforløb på udviklet niveau referencer af relevans for eget undersøgelses- og udviklingsforløb Færdigheder indenfor gennemførelse af udviklingsprocesser med fokus på form- og rumdannelse dataindsamling og notation, herunder opsøgning af referencer databearbejdning og -analyse, herunder digital grafisk formidling tilrettelæggelse af undersøgelser og eksperimenter udvælgelse af relevante undersøgelsesmedier anvendelse af analoge og digitale værktøjer og -teknikker dokumentation og formidling af undersøgelses- og udviklingsprocesser Kompetence indenfor selvstændig gennemførelse af reflekteret dataindsamling af en vis kompleksitet, herunder udvælgelse samt analyse af eksempler af relevans for eget undersøgelsesforløb selvstændig gennemførelse af reflekteret databearbejdning og dataanalyse af en vis kompleksitet selvstændig gennemførelse af analyse som grundlag for programmering og konstruktion af undersøgelser og eksperimenter af afgrænset kompleksitet reflekteret anvendelse af analoge og digitale formgenereringsredskaber og teknikker i undersøgelses- og udviklingsprocesser reflekteret dokumentation og formidling af undersøgelses- og udviklingsprocesser af afgrænset kompleksitet herunder redegørelse for hvilke del- og hovedkonklusioner, der er uddraget i processen gennemførelse af udviklingsorienteret samarbejde med fagfæller med udgangspunkt i en overordnet fællesramme Bedømmelse Bedømmelse afvikles med deltagelse af 2 bedømmere, hvoraf én normalt vil have fungeret som hovedvejleder for den studerendes undersøgelses- og udviklingsforløb. Ved bedømmelsen skal det sikres, at den studerendes præstation kan bedømmes individuelt. Karakter 5. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb bedømmes med karakter efter 7-trin skalaen. Tildeling af karakter beror på, i hvilken grad den studerende kan dokumentere opfyldelse af studieordningens læringsmål. 14

16 Beståkrav Ved bedømmelsen af den studerendes undersøgelses- og udviklingsforløb skal den studerende opnå karakteren 02 eller højere. 6. semester 5.2 Projektudviklingsforløb og portfolio (bacheloropgave 30 ECTS) Projektudviklingsforløbet karakteriseres ved, at de studerende gennemfører fokuserede, projektorienterede studier. Projektudviklingsforløbet tager sigte på at give de studerende mulighed for at integrere viden, erfaringer og resultater fra 5. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb samt faglige introduktionsforløb. En opgaveramme definerer hvilke givne forudsætninger og krav, der gør sig gældende for alle studieenhedens studerende. Projektudviklingsforløbet suppleres af forelæsninger samt andre fælles studieaktiviteter. De studerende introduceres til digitale redskaber i forbindelse med digital fabrikation gennem en praktikkvalificerende introduktion til grundlæggende funktioner og arbejdsgange i praksisrelevant software. I tilknytning til forløbet kan der forekomme kortvarige ekskursioner og eventuelt en studierejse. Læringsmål Igennem det samlede projektudviklingsforløb skal den studerende på 6. semester opnå Viden om dataregistrering, notation, repræsentation og analyse relevante ressourceproblematikker i forhold til det gennemførte projektudviklingsforløb konstruktion og teknik af væsentlig betydning for det gennemførte projektudviklingsforløb arkitekturreferencer af relevans for det gennemførte projektudviklingsforløb Færdigheder indenfor udførelse af dataindsamling, notation, repræsentation og analyse gennemførelse af projektudviklingsprocesser, herunder dataanalyse som grundlag for programmering af formundersøgelser og eksperimenter udvælgelse af relevante undersøgelsesmedier i forhold til formundersøgelsers og eksperimenters mål, herunder selektiv anvendelse af digitale og analoge redskaber og teknikker i projektudviklingsprocesser grafisk digital og analog dokumentation og formidling indsamling, analyse og inddragelse af arkitekturreferencer i projektudviklingsprocesser 15

17 anvendelse af arkitekturfaglig terminologi Kompetence indenfor selvstændig prioritering af studieindsats i forhold til omsætning af forudsætninger og krav til arkitektonisk form selvstændig reflekteret dataindsamling, notation og analyse samt inddragelse af relevante arkitekturreferencer selvstændig gennemførelse af analyser som grundlag for programmering, formundersøgelser og eksperimenter af en vis kompleksitet selektiv inddragelse og indlæring af digitale og analoge redskaber og teknikker i projektudviklingsprocesser udførelse af digital og analog form- og rumudvikling reflekteret formidling af udviklingsprocesser af en vis kompleksitet i grafisk form reflekteret anvendelse af arkitekturfaglig terminologi i forhold til egen projektudviklingsproces Bedømmelse Bedømmelse af de studerendes samlede projektudviklingsforløb afvikles med deltagelse af 1 ekstern og 1 intern bedømmer, hvoraf sidstnævnte normalt vil have fungeret som hovedvejleder for forløbet. Ved bedømmelsen skal det sikres, at den studerendes præstation kan bedømmes individuelt. Karakter 6. semesters samlede projektudviklingsforløb bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen. Tildeling af karakter beror på, i hvilken grad den studerende kan dokumentere opfyldelse af studieordningens læringsmål. Beståkrav Ved bedømmelsen af det samlede projektudviklingsforløb skal den studerende opnå karakteren 02 eller højere. 5.5 Portfolio med refleksion over 6. semesters studieprocesser Portfolio Den studerende udvikler en portfolio, der igennem reflekteret udvælgelse og efterbearbejdning af studiemateriale dokumenterer den faglige substans i 6. semesters studieprocesser. Produktionen af portfolio indledes med udvikling af et koncept for en præsentation, der skal kunne formidle oversigt over og forståelse af den faglige substans i 6. semesters studieprocesser, uafhængigt af den studerendes personlige tilstedeværelse. Refleksion Med udgangspunkt i eget arbejde reflekteres over 6. semesters studieproces og/eller produktion. 16

18 Aflevering af portfolio er obligatorisk og en nødvendig forudsætning for at kunne bestå semesteret. 17

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 18. august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole 9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole et med kurset er, at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan få kvalitative oplevelser

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Fysioterapeutuddannelsen, Psykomotorikuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d. 11.12.2014 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Forår 2015 Professionsbachelor i fysioterapi,

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2014-2015

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2014-2015 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2014-2015 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 Perry Kulper, Bleached out 1, Relational drawing HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 OPGAVENS

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

3+2 aa ABCD. Studieordning. Det Kongelige Danske Kunstakademi. Kunstakademiets Arkitektskole

3+2 aa ABCD. Studieordning. Det Kongelige Danske Kunstakademi. Kunstakademiets Arkitektskole Studieordning Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole ABCD 3+2 aa 2 >>>> Studieordningens grundlag Studieordningens grundlag 3 Forord Udarbejdelse Studienævnet og Studieforvaltningen

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

Unit 1b Studieplan studieåret 2009-2010 (Studieplanen kan downloades på http://rum.aarch.dk/index.php?id=120098)

Unit 1b Studieplan studieåret 2009-2010 (Studieplanen kan downloades på http://rum.aarch.dk/index.php?id=120098) Unit 1b Studieplan studieåret 2009-2010 (Studieplanen kan downloades på http://rum.aarch.dk/index.php?id=120098) Studieenhedens profil Studieåret belyser måder at se, opleve, fortolke og designe arkitektur.

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Modul 9. Psykiat. Navn: Hold: VIA UNIVERSITY PEH/TRHJ

Modul 9. Psykiat. Navn: Hold: VIA UNIVERSITY PEH/TRHJ Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus s ------------------------------------------------------------------- Individuel Klinisk studieplan Modul 9 Psykiat trisk Ergoterapi Opdateret Februar 2014 PEH/TRHJ Navn:

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere