ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision"

Transkript

1 ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision Arkitektuddannelsens semester gældende fra 1. september 2014

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: OVERORDNET BESKRIVELSE AF MÅL, UNDERVISNING OG LÆRINGSUDBYTTE... 2 KAPITEL 2: STUDIEOPBYGNING OG -FORM Studiestruktur Praksisbaserede studier Teori- og historiebaserede studier Temaet tilgængelighed Studieform Gennemgange Vejledere Undervisningssprog Studielog Semesterprogression Tilbagevenden efter orlov eller lignende Tildeling af ECTS points Fysiske rammer... 5 KAPITEL 3 1. STUDIEÅR Øvelses- og opgaveforløb (60 ECTS)... 6 KAPITEL 4 2. STUDIEÅR semester Undersøgelses- og udviklingsforløb (30 ECTS) semester Projektudviklingsforløb (30 ECTS)...11 KAPITEL 5 3. STUDIEÅR semester Undersøgelses- og udviklingsforløb (30 ECTS) semester Projektudviklingsforløb og portfolio (bacheloropgave 30 ECTS) Portfolio med refleksion over 6. semesters studieprocesser

3 Kapitel 1: Overordnet beskrivelse af mål, undervisning og læringsudbytte Arkitektskolen Aarhus uddanner ud fra mottoet: Engaging through Architecture. Det betyder, at vi ønsker at gå i dialog med verden omkring os, stille spørgsmål og give fysiske svar på samfundets store udfordringer. Derfor fokuserer vi på bæredygtighed (både økonomisk, ressourcemæssigt og socialt), bosætning (i alle dens former og sammensætninger) og tranformation (den udfordring at meget store dele af vores eksisterende bygningsmasse, byområder og landskaber skal renoveres og ændres til andre formål) som særlige indsatsområder. Tre områder, der er klart kompetencegivende, samfundsrelevante og udadrettede. Dette skal afspejle sig i studierne på bacheloruddannelsen. Bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus er en akademisk, kunstnerisk grunduddannelse, som afvikles i et 3-årigt uddannelsesforløb. Uddannelsen giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelser nationalt og internationalt. Bacheloruddannelsen kan endvidere danne grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner. Målet med bacheloruddannelsen er: at uddanne bachelorer, der har grundlæggende færdigheder og indsigt i arkitektur med bygningskunst som centralt omdrejningspunkt. at uddanne bachelorer, som har færdigheder i at omsætte givne forudsætninger og krav æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske til arkitektonisk form Bacheloruddannelsen omfatter: øvelser og opgaver, der progressivt i forhold til studietrin udvikler evnen til at arbejde med konkrete arkitekturfaglige problemstillinger i samfundsmæssig sammenhæng projektorienteret undervisning i arkitekturfaglig teori og metode projektorienteret undervisning i arkitekturfaglige redskabsdiscipliner projektorienteret undervisning, hvor grundlæggende aspekter af innovation og entreprenørskab integreres projektorienteret undervisning af tværfaglig karakter, hvor der samarbejdes med en eller flere eksterne samarbejdspartnere forelæsninger i statik, konstruktion og materialelære forelæsninger og seminar-/workshopforløb i arkitekturens teori og historie faglige introduktionsforløb, der igennem forelæsninger og øvelses-/opgaveforløb giver indblik i teori og praksis indenfor skolens fagområder selvstudier i arkitekturfaglig teori og historie samt metode- og redskabspraksis ekskursioner og studierejser 2

4 besvarelse af en afsluttende bacheloropgave Læringsudbytte ved bacheloruddannelsen En bachelor i arkitektur fra Arkitektskolen Aarhus skal have opnået viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder i det arkitekturfaglige professionsfelt og skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis færdigheder indenfor et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor fagområdet at kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller at kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge selvstændigt at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang at kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer For yderligere information vedrørende læringsudbytte henvises til studieordningens årgangsopdelte beskrivelse. Kapitel 2: Studieopbygning og -form 2.1 Studiestruktur Bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus er grundlæggende opdelt i praksis-, teori- og historiebaserede studier. 2.2 Praksisbaserede studier 1. og 2. semester På 1. årgangs studieenheder indledes den 3-årige bacheloruddannelse med et sammenhængende studieforløb med fokus på introduktion og indlæring i arkitekturfaglig terminologi, redskaber, teknikker og metoder på elementært niveau. Ved afslutningen af 2. semester afvikles 1. års bedømmelsen, som evalueres med udgangspunkt i 2. semesters hovedopgave. Studienævnet fastsætter de nærmere regler for afvikling af 1. års bedømmelsen semester Et fælles årstema danner udgangspunkt for studieenhedernes studieplanlægning- og organisering, herunder deres organisering af studieaktiviteter, der omfatter alle enheder. 3

5 Alle studieenheder er underlagt en overordnet struktur for studieåret. I efterårssemestret fokuseres på relevante forskningsmetoder og teknikker indenfor praksisbaseret forskning gennem dybdegående eksperimenter og studier. Semestret betegnes Undersøgelses- og udviklingsforløb. I forårssemestret aktiveres viden og kompetencer fra efterårssemestret i et syntetiserende projektforløb med bygningskunst som centralt omdrejningspunkt betegnet Projektudviklingsforløb. Som supplement til disse studier vælger den studerende på semester mellem et antal særlige undervisningsforløb, hvor de studerende får mulighed for at stifte bekendtskab med fagets specialiserede praksisformer. På 6. semester udfører studerende en bacheloropgave. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afvikling af bacheloropgavens bedømmelse. 2.3 Teori- og historiebaserede studier Arkitekturhistorieforelæsninger Fra 1. til 5. semester introduceres den studerende til arkitekturhistorie gennem en fortløbende forelæsningsrække. På 1. studieår vil forelæsningsrækken specifikt tage udgangspunkt i den nordiske arkitekturhistorie. Seminar-/workshopforløb i arkitekturteori Fra 2. til 5. semester introduceres den studerende til arkitekturteori gennem seminar/workshopforløb 2.4 Temaet tilgængelighed Som en arkitekturfaglig kernekompetence vægter uddannelsen indlevelse i potentielle brugeres kulturelt og kropsligt betingede forskellighed som en integreret del af især praksisbaserede studieforløb. 2.5 Studieform De studerende tilmeldes en studieenhed, hvis underviserteam varetager studieplanlægning og - organisering samt vejlederfunktioner i forbindelse med projektorienterede studieaktiviteter. Den projektorienterede undervisning udgør uddannelsens kerne og sigter på, at de studerende tilegner sig en akademisk analytisk og kunstnerisk studiepraksis. Indlæringen foregår igennem en åbent undersøgende og eksperimenterende studieform, der kendetegnes ved at have sit udgangspunkt i konkret formgivning. 2.6 Gennemgange Den projektorienterede undervisning udfolder sig i gensidig dialog med de studerendes studieproduktion. Dette medfører, at de studerende jævnligt præsenterer deres studiemateriale for deres medstuderende og vejledere i undervisningsformater som: ophængning; gennemgang; præsentation; pin up og kritik. Deltagelse i studieenhedens gennemgange er obligatorisk for alle studerende. 4

6 2.7 Vejledere Med hovedvægten lagt på uddannelse gennem projektorienterede studier betegnes de studerendes undervisere som vejledere. Alle studerende får tildelt en hovedvejleder, der har ansvaret for at følge den studerendes studieprogression. 2.8 Undervisningssprog Der undervises på dansk og engelsk. Studerende må forvente omfattende brug af engelsksproget faglitteratur samt at møde et internationalt sammensat lærerkorps. 2.9 Studielog Alle studerende forventes at føre en studieregistrerende og analyserende studielog, som fremlægges på opfordring fra vejledere i forbindelse med gennemgange og bedømmelser Semesterprogression I tillæg til opfyldelse af de enkelte studieelementers læringsmål forventes studerende selvstændigt at påtage sig ansvaret for, at viden, færdigheder og kompetencer, der er grundlagt i det enkelte semester, udbygges og kvalificeres i de efterfølgende Tilbagevenden efter orlov eller lignende Studerende, der vender tilbage efter orlov, eksternt studieophold eller som ikke har fået godkendt et semesterforløb, følger den gældende studieplan for den studieenhed, de tilknyttes. Dette gælder dog ikke studerende på 1. og 2. semester, der efter tilbagevenden forudsættes at påbegynde deres studier på 1. semester i et efterårssemester Tildeling af ECTS points Hvert semester består af øvelses-, kursus- og projektforløb, der tilsammen udgør 30 ECTS point. I kursusforløb, der bærer selvstændigt angivne ECTS points og bedømmes godkendt/ikke godkendt, kan disse point udelukkende optjenes ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse betyder, at ens fravær ikke overstiger 20 % af det samlede antal undervisningsdage i kursusforløbet Fysiske rammer Alle studerende tildeles arbejdsplads på en tegnesal, der sammen med skolens værksteder danner ramme om den studerendes praksisbaserede studier. Daglig tilstedeværelse på tegnesal og/eller værksteder betragtes som obligatorisk. Skolen råder over et antal tegnesale, hvor studieenheder med studerende, der har behov for adgang til elevator, indplaceres. 5

7 Kapitel 3 1. studieår 1. & 2. semester Øvelses- og opgaveforløb karakteriseres ved, at de danner grundlag for forståelsen af arkitektur som en kunstart. Indlæringen i øvelses- og opgaveforløb understøttes af supplerende forelæsninger, litteraturstudier, arkitekturteori, arkitekturhistorie og en studierejse. 3.1 Øvelses- og opgaveforløb (60 ECTS) På uddannelsens 1. og 2. semester introduceres studerende til at arbejde med arkitekturfaglige metoder, redskaber og teknikker igennem en sammenhængende serie af øvelses- og opgaveforløb. De studerende introduceres til arkitekturteori og præsenteres for forskellige tilgange til, hvordan arkitektur kan italesættes og bedømmes. De studerende introduceres til den nordiske arkitekturhistorie. I forelæsningsrækken danner udvalgte nedslag af betydning for den nordiske arkitekturudvikling udgangspunkt for inddragelse af æstetiske, historiske og idéhistoriske teoridannelser. De studerende introduceres til grundlæggende konstruktive principper og tektonik i relation til materialer og deres iboende egenskaber. Øvelser og opgaver afvikles med et på forhånd defineret fokus i forhold til den enkelte øvelses eller opgaves læringsmål. Øvelser og opgaver tilrettelægges på en sådan måde, at studerende sikres tid til at arbejde rumligt analytisk, undersøgende og eksperimenterende under indlæringen af nye metoder; redskaber og teknikker. I øvelser og opgaver arbejdes med stigende kompleksitet, således at studerende i tillæg til introduktionen af nye redskaber og teknikker har mulighed for at kvalificere brugen af allerede indlærte færdigheder. Grundlæggende temaer for øvelser og opgaver: Form Rum Konstruktion Kontekst De nævnte temaer vil i praksis ofte optræde overlappende. Særlige elementer i undervisningen: Grundlæggende metodepraksisformer Der sættes i øvelser og opgaver fokus på praktisering af henholdsvis syntetiserende og analyserende arbejdsmetoder. Disse vil i praksis ofte optræde overlappende. Formgenereringsredskaber og -teknikker 6

8 Form og rumudvikling indlæres igennem anvendelse af et bredt spektrum af formgenereringsredskaber og -teknikker. Derfor indgår indlæring og løbende kvalificering af studerendes beherskelse af digitale og analoge redskaber og teknikker som væsentlige og opgaveintegrerede elementer i studierne på 1. og 2. semester. Læringsmål Ved afslutningen af 2. semesters øvelses- og opgaveforløb forventes studerende på elementært niveau at have opnået Viden om relation mellem metode, medie og mål i form- og rumudvikling væsentlige tektoniske, statiske og konstruktive principper i forhold til egen studieproduktion arkitektur af betydning for egen studieproduktion tegnetekniske grundprincipper i dobbelt-retvinklet projektion; skrå-projektion og aksonometriske afbildninger tilgængelighed dansk- og/eller engelsksproget arkitekturfaglig terminologi Færdigheder indenfor analyse af form- og rum, herunder af grundlæggende statiske forhold anvendelse af 2- og 3-dimensionelle digitale og analoge værktøjer og -teknikker opsøgning og analyse af arkitektur i digitale og analoge medier samt i konkret fysisk kontekst indlevelse i kendte og potentielle brugeres kulturelle og kropsligt betingede forskellighed anvendelse af dansk og/eller engelsksproget arkitekturfaglig terminologi samarbejde i studieprocesser Kompetencer indenfor praktisering af syntetiserende og analyserende arbejdsmetoder i form- og rumudvikling. Dette indbefatter analyse og udvikling af form- og rum med opmærksomhed på statiske forhold af relevans for egen studieproduktion anvendelse af relevante 2- og 3-dimensionelle digitale og analoge redskaber og teknikker i form- og rumudvikling samt analyse af eksisterende arkitektur opsøgning og analyse af arkitektur af relevans for egen studieproduktion udført i digitale og analoge medier samt i konkret fysisk kontekst indlevelse i kulturel og kropsligt betinget forskellighed for potentielle brugergrupper af relevans for egen studieproduktion anvendelse af dansk og/eller engelsksproget arkitekturfaglig terminologi af relevans for den studerendes formidling af egne øvelses- og opgaveforløb 7

9 opbygning og udvikling af konstruktive samarbejdsrelationer til medstuderende i udviklingsprocesser af begrænset kompleksitet selvstændig opsøgning og indlæring af ny viden og færdigheder af relevans for egen studieproduktion Bedømmelse 1. semesters bedømmelse 1. semester afsluttes med en vurdering af undervisningsdeltagelse. Vurderingen foretages af studieenhedens undervisere. Den studerende gives på baggrund af undervisningsdeltagelsen bedømmelsen godkendt eller ikke godkendt. Ved bedømmelsen ikke godkendt kan den studerende fortsætte på uddannelsens 2. semester, forudsat der løses en supplerende opgave inden en nærmere fastsat frist. Løses den supplerende opgave ikke på tilfredsstillende vis, kan 1. semester ikke godkendes, og den studerende mister muligheden for at gå til 1. årsprøven. Derved bedømmes 1. studieår ikke bestået. 1. årsbedømmelse Det sidste projekt skal afspejle studieårets læringsmål. Den studerende skal i sit projekt demonstrere beherskelse af metoder og redskaber, som har indgået i studieårets undervisning. Studieåret afsluttes med bedømmelse af det sidste projekt (1. årsopgaven). Ved bedømmelsen medvirker hovedvejleder og ekstern censor. Bedømmelsen 00 og -3 skal efterfølges af en angivelse af mangler ved projektet som begrundelse for den givne karakter. Har projektet så store mangler, at det ikke kan bedømmes bestået, skal den studerende udbedre de fremhævede mangler og aflevere sit projekt til ny bedømmelse på en nærmere fastsat dato medio/ultimo august. Ved omprøven medvirker en ny ekstern censor. Opnår den studerende ved 2. prøveforsøg ikke som minimum karakteren 02 har den studerende et tredje og sidste forsøg til at rette de angivne mangler ved projektet og aflevere sit projekt til bedømmelse førstkommende januar. Kan projektet på dette tidspunkt fortsat ikke bedømmes bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen og udskrives administrativt. Muligheden for et tredje forsøg er betinget af, at den studerende ikke tidligere har fået underkendt 1. semester. I sidstnævnte tilfælde er 2. prøveforsøg sidste forsøg, idet 1. studieår skal være bestået inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart jf. eksamensbekendtgørelsen, BEK 1526 af 16/12/2013, 8, stk. 1, 2. pkt. Karakter 1. årsbedømmelsen bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen. Grundlag for tildeling af karakter er vurdering af den studerendes dokumentation af opfyldelse af studieordningens læringsmål. 8

10 Beståkrav Ved 1. årsbedømmelsen skal den studerende opnå karakteren 02 eller højere. Kapitel 4 2. studieår Studierne på 2. årgang er opdelt i to ECTS-bærende studieelementer: undersøgelses- og udviklingsforløb (30 ECTS) projektudviklingsforløb (30 ECTS) Undersøgelses- og udviklingsforløbet, der afvikles på 3. semester, karakteriseres ved at være en introduktion til praksisbaseret forskning. Det efterfølgende projektudviklingsforløb på 4. semester giver studerende mulighed for at integrere erfaringer fra 3. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb. Undersøgelses- og udviklingsforløb samt projektudviklingsforløb suppleres af forelæsninger, litteraturstudier samt eventuelt kortvarige ekskursioner og studierejser. Der afvikles på hvert semester et forløb, der giver de studerende mulighed for indblik i og erfaring med at specialisere de arkitekturfaglige færdigheder. Endvidere afvikles forelæsningsrække i arkitekturhistorie samt forelæsningsrække om materiale/tektonik/teknik. I det følgende beskrives de enkelte ECTS-bærende studieelementer og deres læringsmål opdelt i 3. og 4. semester: 3. semester 4.1 Undersøgelses- og udviklingsforløb (30 ECTS) Undersøgelses- og udviklingsforløbet karakteriseres ved, at de studerende indenfor et afgrænset undersøgelsesfelt gennemfører fokuserede, praksisbaserede studier af relevante forhold for tænkning om og/eller produktion af arkitektur. De studerende introduceres til arkitektonisk tænkning og relationer mellem teori og værk i nyere arkitekturfrembringelse. En forelæsningsrække, der afvikles hen over 3. semester, introducerer de studerende til verdens arkitekturhistorie. I forelæsningsrækken danner udvalgte nedslag, af betydning for de forskellige kulturers arkitekturudvikling, udgangspunkt for inddragelse af æstetiske, historiske og idéhistoriske teoridannelser. En forelæsningsrække, der afvikles hen over 3. semester, introducerer de studerende til grundlæggende konstruktive principper og tektonik i relation til materialer og deres iboende egenskaber. I tilknytning til forløbet kan der forekomme kortvarige ekskursioner og/eller eventuelt en studierejse. Læringsmål Igennem 3. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb skal studerende opnå: 9

11 Viden om praksisbaseret forskning på elementært niveau studieenhedens undersøgelsesfelt på overordnet niveau aspekter af betydning for eget undersøgelses- og udviklingsforløb på udviklet niveau referencer af relevans for eget undersøgelses- og udviklingsforløb Færdigheder indenfor gennemførelse af udviklingsprocesser med fokus på form- og rumdannelse dataindsamling og notation, herunder opsøgning af referencer databearbejdning og -analyse, herunder grafisk formidling programmering og konstruktion af undersøgelser og eksperimenter anvendelse af analoge og digitale formgenereringsværktøjer og -teknikker dokumentation og formidling af undersøgelses- og udviklingsprocesser Kompetence indenfor gennemførelse af reflekteret dataindsamling af begrænset kompleksitet, herunder udvælgelse samt analyse af eksempler af relevans for eget undersøgelses- og udviklingsforløb gennemførelse af reflekteret databearbejdning og dataanalyse af begrænset kompleksitet i form af grafisk formidling af relevans for eget undersøgelses- og udviklingsforløb gennemførelse af analyse som grundlag for programmering og konstruktion af undersøgelser og eksperimenter af afgrænset kompleksitet anvendelse af analoge og digitale formgenereringsredskaber på elementært niveau i undersøgelses- og udviklingsprocesser reflekteret dokumentation og formidling af undersøgelses- og udviklingsprocesser af afgrænset kompleksitet, herunder redegørelse for hvilke del- og hovedkonklusioner, der er uddraget undervejs i processen gennemførelse af udviklingsorienteret samarbejde med fagfæller ud fra en overordnet fællesramme Bedømmelse Bedømmelse afvikles med deltagelse af 2 bedømmere, hvoraf én normalt vil have fungeret som hovedvejleder for den studerendes undersøgelses- og udviklingsforløb. Ved bedømmelsen skal det sikres, at den studerendes præstation kan bedømmes individuelt. 10

12 Karakter 3. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen. Tildeling af karakter beror på, i hvilken grad den studerende kan dokumentere opfyldelse af studieordningens læringsmål. Beståkrav Ved bedømmelsen af den studerendes undersøgelses- og udviklingsforløb skal den studerende opnå karakteren 02 eller højere. 4. semester 4.2 Projektudviklingsforløb (30 ECTS) Projektudviklingsforløbet karakteriseres ved at de studerende gennemfører fokuserede, projektorienterede studier i form af arkitektoniske modifikationer af en eksisterende fysisk kontekst. Projektudviklingsforløbet tager sigte på at give de studerende mulighed for at integrere viden, erfaringer og resultater fra 3. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb. En opgaveramme definerer hvilke givne forudsætninger og krav til projektudviklingsprocessen, der gør sig gældende for alle studieenhedens studerende. Projektudviklingsforløbet suppleres af forelæsninger samt andre fælles studieaktiviteter. De studerende introduceres til digitale redskaber i forbindelse med digital fabrikation. Den studerende opnår indsigt i særlige relationer mellem de digitale formgivningsredskaber og den efterfølgende fabrikation af tredimensionelle elementer og objekter. En forelæsningsrække, der afvikles hen over 4. semester, introducerer de studerende til verdens arkitekturhistorie. I forelæsningsrækken danner udvalgte nedslag, af betydning for de forskellige kulturers arkitekturudvikling, udgangspunkt for inddragelse af æstetiske, historiske og idéhistoriske teoridannelser. En forelæsningsrække, der afvikles hen over 4. semester, introducerer de studerende til grundlæggende konstruktive principper og tektonik i relation til materialer og deres egenskaber. I tilknytning til forløbet kan der forekomme kortvarige ekskursioner og eventuelt en studierejse. Læringsmål Igennem projektudviklingsforløbet skal studerende på 4. semester opnå: Viden om dataregistrering, notation, repræsentation og analyse relevante ressourceproblematikker i forhold til det gennemførte projektudviklingsforløb konstruktion og teknik af væsentlig betydning for det gennemførte projektudviklingsforløb arkitekturreferencer af relevans for det gennemførte projektudviklingsforløb 11

13 Færdigheder indenfor udførelse af dataindsamling, notation, repræsentation og analyse gennemførelse af projektudviklingsprocesser som grundlag for programmering af formundersøgelser og -eksperimenter udvælgelse og anvendelse af digitale og analoge redskaber og teknikker relevante for projektudviklingsprocesser digital og analog dokumentation og grafisk formidling indsamling, analyse og inddragelse af arkitekturreferencer i projektudviklingsprocesser anvendelse af arkitekturfaglig terminologi Kompetence indenfor prioritering af studieindsats af betydning for omsætningen af givne forudsætninger og krav til arkitektonisk form opsøgende dataindsamling, notation og analyse af begrænset kompleksitet, herunder reflekteret analyse og inddragelse af relevante arkitekturreferencer i projektudviklingsprocesser gennemførelse af analyser som grundlag for programmering af formundersøgelser samt eksperimenter som basis for fortsat projektudvikling udvælgelse og integration af relevante parametre i konstruktionen af formundersøgelser og eksperimenter af begrænset kompleksitet udførelse af grafisk digital og analog formidling af projektudviklingsprocesser af begrænset kompleksitet, herunder redegørelse for hvilke betydende konklusioner og valg, der har påvirket processen reflekteret inddragelse af digitale og analoge redskaber og teknikker i projektudviklingsprocesser reflekteret anvendelse af arkitekturfaglig terminologi i forhold til egen projektudviklingsproces Bedømmelse Bedømmelse af studerendes samlede projektudviklingsforløb afvikles med deltagelse af 2 bedømmere, hvoraf én normalt vil have fungeret som hovedvejleder for den studerende. Ved bedømmelsen skal det sikres, at den studerendes præstation kan bedømmes individuelt. Karakter 4. semesters samlede projektudviklingsforløb bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen. Tildeling af karakter beror på, i hvilken grad den studerende kan dokumentere opfyldelse af studieordningens læringsmål. Beståkrav Ved bedømmelsen af det samlede projektudviklingsforløb skal den studerende opnå karakteren 02 eller højere. 12

14 Kapitel 5 3. studieår Studierne på 3. årgang er opdelt i to ECTS-bærende studieelementer: undersøgelses- og udviklingsforløb (30 ECTS) projektudviklingsforløb med portfolio og refleksion (30 ECTS) Undersøgelses- og udviklingsforløbet, der afvikles på 5. semester, karakteriseres ved at være baseret på metodeanvendelse inden for praksisbaseret forskning. Det efterfølgende projektudviklingsforløb på 6. semester giver den studerende mulighed for at integrere viden og resultater fra 5. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb. Undersøgelses- og udviklingsforløb samt projektudviklingsforløb suppleres af forelæsninger, litteraturstudier samt eventuelt kortvarige ekskursioner og studierejser. Der afvikles på hvert semester et fagligt introduktionsforløb, der giver de studerende mulighed for indblik i og erfaring med specialiseret arkitekturfaglig viden og metodepraksis. Herudover afvikles en forelæsningsrække/seminar i byhistorie og -teori, hvor de studerende kan vælge mellem tre spor: 1) arkitekturteori og -historie; 2) landskabsarkitekturteori og -historie; 3) designteori og -historie. I det følgende beskrives de enkelte ECTS-bærende studieelementer og deres respektive læringsmål opdelt i 5. og 6. semester: 5. semester 5.1 Undersøgelses- og udviklingsforløb (30 ECTS) Undersøgelses- og udviklingsforløbet karakteriseres ved at de studerende inden for et afgrænset undersøgelsesfelt gennemfører fokuserede, praksisbaserede studier af relevante forhold for tænkningen om og/eller produktionen af arkitektur. De studerende introduceres til de teoretiske forudsætninger for at betragte arkitekturen fra en processuel synsvinkel. En forelæsningsrække, der afvikles hen over 5. semester, introducerer de studerende til verdens arkitekturhistorie. I forelæsningsrækken danner udvalgte nedslag, af betydning for de forskellige kulturers arkitekturudvikling, udgangspunkt for inddragelse af æstetiske, historiske og idéhistoriske teoridannelser. En forelæsningsrække, der afvikles henover 5. semester, introducerer de studerende til grundlæggende konstruktive principper og tektonik i relation til materialer og deres iboende egenskaber. I tilknytning til forløbet kan der forekomme kortvarige ekskursioner og eventuelt en studierejse. Læringsmål Igennem 5. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb skal studerende opnå: 13

15 Viden om praksisbaseret forskning studieenhedens undersøgelsesfelt på overordnet niveau aspekter af betydning for eget undersøgelses- og udviklingsforløb på udviklet niveau referencer af relevans for eget undersøgelses- og udviklingsforløb Færdigheder indenfor gennemførelse af udviklingsprocesser med fokus på form- og rumdannelse dataindsamling og notation, herunder opsøgning af referencer databearbejdning og -analyse, herunder digital grafisk formidling tilrettelæggelse af undersøgelser og eksperimenter udvælgelse af relevante undersøgelsesmedier anvendelse af analoge og digitale værktøjer og -teknikker dokumentation og formidling af undersøgelses- og udviklingsprocesser Kompetence indenfor selvstændig gennemførelse af reflekteret dataindsamling af en vis kompleksitet, herunder udvælgelse samt analyse af eksempler af relevans for eget undersøgelsesforløb selvstændig gennemførelse af reflekteret databearbejdning og dataanalyse af en vis kompleksitet selvstændig gennemførelse af analyse som grundlag for programmering og konstruktion af undersøgelser og eksperimenter af afgrænset kompleksitet reflekteret anvendelse af analoge og digitale formgenereringsredskaber og teknikker i undersøgelses- og udviklingsprocesser reflekteret dokumentation og formidling af undersøgelses- og udviklingsprocesser af afgrænset kompleksitet herunder redegørelse for hvilke del- og hovedkonklusioner, der er uddraget i processen gennemførelse af udviklingsorienteret samarbejde med fagfæller med udgangspunkt i en overordnet fællesramme Bedømmelse Bedømmelse afvikles med deltagelse af 2 bedømmere, hvoraf én normalt vil have fungeret som hovedvejleder for den studerendes undersøgelses- og udviklingsforløb. Ved bedømmelsen skal det sikres, at den studerendes præstation kan bedømmes individuelt. Karakter 5. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb bedømmes med karakter efter 7-trin skalaen. Tildeling af karakter beror på, i hvilken grad den studerende kan dokumentere opfyldelse af studieordningens læringsmål. 14

16 Beståkrav Ved bedømmelsen af den studerendes undersøgelses- og udviklingsforløb skal den studerende opnå karakteren 02 eller højere. 6. semester 5.2 Projektudviklingsforløb og portfolio (bacheloropgave 30 ECTS) Projektudviklingsforløbet karakteriseres ved, at de studerende gennemfører fokuserede, projektorienterede studier. Projektudviklingsforløbet tager sigte på at give de studerende mulighed for at integrere viden, erfaringer og resultater fra 5. semesters undersøgelses- og udviklingsforløb samt faglige introduktionsforløb. En opgaveramme definerer hvilke givne forudsætninger og krav, der gør sig gældende for alle studieenhedens studerende. Projektudviklingsforløbet suppleres af forelæsninger samt andre fælles studieaktiviteter. De studerende introduceres til digitale redskaber i forbindelse med digital fabrikation gennem en praktikkvalificerende introduktion til grundlæggende funktioner og arbejdsgange i praksisrelevant software. I tilknytning til forløbet kan der forekomme kortvarige ekskursioner og eventuelt en studierejse. Læringsmål Igennem det samlede projektudviklingsforløb skal den studerende på 6. semester opnå Viden om dataregistrering, notation, repræsentation og analyse relevante ressourceproblematikker i forhold til det gennemførte projektudviklingsforløb konstruktion og teknik af væsentlig betydning for det gennemførte projektudviklingsforløb arkitekturreferencer af relevans for det gennemførte projektudviklingsforløb Færdigheder indenfor udførelse af dataindsamling, notation, repræsentation og analyse gennemførelse af projektudviklingsprocesser, herunder dataanalyse som grundlag for programmering af formundersøgelser og eksperimenter udvælgelse af relevante undersøgelsesmedier i forhold til formundersøgelsers og eksperimenters mål, herunder selektiv anvendelse af digitale og analoge redskaber og teknikker i projektudviklingsprocesser grafisk digital og analog dokumentation og formidling indsamling, analyse og inddragelse af arkitekturreferencer i projektudviklingsprocesser 15

17 anvendelse af arkitekturfaglig terminologi Kompetence indenfor selvstændig prioritering af studieindsats i forhold til omsætning af forudsætninger og krav til arkitektonisk form selvstændig reflekteret dataindsamling, notation og analyse samt inddragelse af relevante arkitekturreferencer selvstændig gennemførelse af analyser som grundlag for programmering, formundersøgelser og eksperimenter af en vis kompleksitet selektiv inddragelse og indlæring af digitale og analoge redskaber og teknikker i projektudviklingsprocesser udførelse af digital og analog form- og rumudvikling reflekteret formidling af udviklingsprocesser af en vis kompleksitet i grafisk form reflekteret anvendelse af arkitekturfaglig terminologi i forhold til egen projektudviklingsproces Bedømmelse Bedømmelse af de studerendes samlede projektudviklingsforløb afvikles med deltagelse af 1 ekstern og 1 intern bedømmer, hvoraf sidstnævnte normalt vil have fungeret som hovedvejleder for forløbet. Ved bedømmelsen skal det sikres, at den studerendes præstation kan bedømmes individuelt. Karakter 6. semesters samlede projektudviklingsforløb bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen. Tildeling af karakter beror på, i hvilken grad den studerende kan dokumentere opfyldelse af studieordningens læringsmål. Beståkrav Ved bedømmelsen af det samlede projektudviklingsforløb skal den studerende opnå karakteren 02 eller højere. 5.5 Portfolio med refleksion over 6. semesters studieprocesser Portfolio Den studerende udvikler en portfolio, der igennem reflekteret udvælgelse og efterbearbejdning af studiemateriale dokumenterer den faglige substans i 6. semesters studieprocesser. Produktionen af portfolio indledes med udvikling af et koncept for en præsentation, der skal kunne formidle oversigt over og forståelse af den faglige substans i 6. semesters studieprocesser, uafhængigt af den studerendes personlige tilstedeværelse. Refleksion Med udgangspunkt i eget arbejde reflekteres over 6. semesters studieproces og/eller produktion. 16

18 Aflevering af portfolio er obligatorisk og en nødvendig forudsætning for at kunne bestå semesteret. 17

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige

Læs mere

S T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t

S T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t S T U D I E P L A N U N I T B R e S c r i p t 2. + 3. studieår efterårssemesteret 2014 forårssemesteret 2015 Arkitektskolen Aarhus Studieplanen for Unit B er udarbejdet på baggrund af Studieordningen for

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus

Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (bachelor- og kandidatuddannelsen) BEK nr 531 af 27/06/2002 (Gældende) LBK Nr. 889

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Revideret med ændringer gældende

Læs mere

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession Modul 13 - Tema og læringsudbytte Tema: Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Valgmodulet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling inden for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Revideret med ændringer gældende

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER

STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 FOR GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER 22. juni 2007 (TK)/ version 2 af 28.

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere